Profil af en sekularkarmelit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profil af en sekularkarmelit"

Transkript

1 Profil af en sekularkarmelit Af P. Aloysius Deeney, OCD (Oversat af Ole Nielsen) Formålet med denne præsentation er at søge svar på spørgsmålet: Efter hvilke principper kendetegnes kaldet til det Teresianske Karmels sekularorden? Hvem kaldes til at være sekularkarmelit, og hvordan skelner man mellem de, der kaldes, og de, der ikke kaldes? Blandt munke og nonner rejser man ikke væk, fordi man er et dårligt menneske. Man sendes ikke hjem fra klosteret eller konventet, fordi man er moralsk "uacceptabel". Det er et kald at være medlem af Ordenen, og det er nødvendigt for alles skyld, at kaldet er klart identificeret. Ellers mister Ordenen (både munke, nonner og lægfolk) dets orientering og farer vild. Jeg vil beskrive et medlem af det Teresianske Karmels sekularorden således: Et praktiserende medlem af Den katolske Kirke som, under Vor Frue af Karmels beskyttelse, og inspireret af Teresa af Avila og Johannes af Korset, forpligter sig over for Ordenen for at søge Guds åsyn for Kirken og verden. Ovennævnte definition indeholder 6 distinkte elementer som, når de kombineres, kan siges at motivere et menneske til at opsøge Ordenen og identificere sig med Ordenen på en mere formel måde. "Et praktiserende medlem af Den katolske Kirke". Her mener jeg den Romersk-katolske kirke, ikke med reference til den latinske ritus, men med fællesskabet under ledelsen af biskoppen af Rom, paven, i tankerne. Flertallet af katolikker tilhører den latinske ritus. Der er imidlertid andre riter inden for Den romersk-katolske kirke: maronitisk, malabarisk, melkitisk, ukrainsk, etc. Der er sekularordenfællesskaber i alle disse riter. Sekularkarmeliterne i Libanon tilhører f.eks. maronitterne. Ordet "praktiserende" siger noget om, hvilken person, der kan blive medlem af sekularordenen. Som lakmusprøve er en, der praktiserer den katolske tro en, der fuldt ud kan deltage i fejringen af Eukaristien med god samvittighed. Eukaristien er "højdepunktet" af katolsk liv og identitet. Her mødes himmel og jord. Så hvis man kan deltage i fejringen af eukaristien, er andre (ikke så "høje") måder at praktisere troen på også tilladt. Før i tiden var dette for det meste temmelig let at finde ud af. Folk kom til sekularordenen fra sogne, hvor ordensbrødrene havde deres gang, eller gennem kontakt med munke eller nonner, som anbefalede dem til sekularordenen. Skilsmisse var ikke almindelig for katolikker dengang. Sagen var for det meste klar. Sådan er det ikke i dag. Forholdene er mere mudrede. Og det er lige netop her, at den åndelige rådgiver kan være af afgørende hjælp for Rådet i en fraternitet af sekularordenen, når kandidater til ordenen skal vurderes. Lad mig give et eksempel. En kvinde henvender sig til en fraternitet af sekularordenen. Flere i Rådet kender kvinden. De ved, at hun er gift for anden gang. De ved også, at hun regelmæssig går til messe og deltager i kommunionen. Rådet ønsker klarhed, før hun indstilles til forberedelsestiden. Der er få muligheder i denne sag. Kirken annullerede det første ægteskab. Eller, efter aftale med sin skriftefader, kvinden og hendes mand lever sammen på en sådan måde, at de kan deltage i fejringen af kirkens sakramenter. En samtale med den åndelige vejleder vil give klarhed over sagen. Og han 1

2 kunne fortælle det videre til Rådet (med den takt, som indsigt i en persons privatliv kræver), så personen kan få tilladelse til at blive optaget i Sekularordenen. Sekularordenen er juridisk tilknyttet Den salige Jomfru Maria af Bjerget Karmels Orden. Det er en institution inden for Den Romersk-katolske Kirke og underlagt kirkens love. De romerske Kongregationer (Kongregationen for Ordener og Sækularinstitutter ) skal godkende lovene. Derfor kan ingen, som ikke tilhører den katolsk kirke blive medlem af Sekularordenen. Ikke-katolikker med interesse i Karmels spiritualitet er meget velkomne til at deltage heri på den måde, som et fællesskab nu engang inviterer dem til, men de kan ikke blive medlem af Sekularordenen. Så, dette er det første element af en sekularkarmelits identitet - "et praktiserende medlem af Den katolske Kirke." Men der er naturligvis ikke det hele, da der er millioner af praktiserende katolikker, som ikke har den fjerneste interesse i Karmel! "Under Vor Frue af Karmels beskyttelse". Det er ikke bare en hvilken som helst hengivenhed over for Vor Frue, som identificerer en person kaldet til Sekularordenen. Der er mange kristne, som er meget hengivne over for Vor Frue, og hvis kristne liv har et højt udviklet mariansk tilsnit. Der er mange ortodokse og anglikanske kristne, som er meget marianske. Der er mange katolikker, som bærer skapularet med alle de rigtige hensigter og med en stærk hengivenhed for Maria, men som ikke er kaldede til at være sekularkarmelit. Og ikke kun dette, for der er nogle, der kommer til Sekularordenen netop fordi de føler hengivenhed over for Maria, skapularet og rosenkransen, men som ikke bærer kaldet som sekularkarmelit i sig. Det bestemte aspekt af Den hellige Jomfru Maria, som må være tilstede i enhver, som er kaldet til Karmel, er dette at ville "hjertets tanker" - netop som evangelisten Lukas bruger to gange til at beskrive Marias holdning over for sin Søn. Ja, alle de andre aspekter af mariansk liv og hengivenhed kan være tilstede, hengivenhed over for skapularet, rosenkransen og andre ting. Men disse kommer i anden række. Maria er vores forbillede med hensyn til bøn og meditation/indre bøn. Interessen for at lære indre bøn eller at ville det, er et fundamentalt træk i enhver sekularkarmelit. Det er måske det mest fundamentale overhovedet. Mange fællesskaber vil have oplevet, at en person, som søger optagelse i sekularordenen, f.eks. en sognepræst, som er meget hengiven over for Maria og som har deltaget i mange marianske valfartsrejser over hele verden. En person, som er helt hjemme i de mange åbenbaringer og budskaber tilegnet Maria - en virkelig autoritet mht. den aktuelle marianske bevægelse. Ofte har en sådan person intet ønske om "hjertets bøn" overhovedet. Deres ønske er hurtigt at blive fællesskabets "ekspert" i Vor Frue og introducere en aldeles ukarmelitisk anstrøg af mariansk interesse i fællesskabet. Hvis vedkommende er præst, er det meget svært for fællesskabet at beskytte sig mod en sådan mariansk "omvej". Der findes andre marianske grupper og bevægelser, som kan huse en sådan person, men Sekularordenen kan ikke. Her skal det nævnes, at inden for den teresianske karmelfamilie findes der et ståsted for mennesker, hvis hoveddrivkraft er hengivelse til skapularet og Vor Frue af Bjerget Karmel. Det er "Confraternity of the Brown Scapular", eller "Confraternity of Our Lady of Mount Carmel" (Vor Frue af Karmelbjergets brune Skapular). For et medlem af Sekularordenen er Maria forbilledet på en meditativ holdning. Hun inspirerer karmeliter til at forstå livet af hendes Søns mystiske legeme, Kirken, på en kontemplativ måde. Det er hende, som drager personen til Karmel. Og det er i forberedelsestiden at dette aspekt skal udvikles i personen. 2

3 "Inspireret af Teresa af Avila og Johannes af Korset". Selvom jeg nævner disse to, er Thérèse af Jesusbarnet, Elisabeth af Treenigheden og Edith Stein (Teresia Benedikta af Korset) også indbefattet, men Teresa af Avila og Johannes af Korset er de vigtigste. Jeg skal her understrege, hvor vigtig rolle Teresa af Avila (Vor Hellige Moder) spiller i den karmelitiske tradition. Grunden er, at det var hende, der blev tildelt karismen. I mange egne af verden kaldes vi teresianske karmeliter. Johannes af Korset var "medarbejder" hos Teresa i den reformerede grundlæggelse af Karmel, både spirituelt og juridisk. Vi kalder ham Vor Hellige Fader. Det er svært at forestille mig, at der skulle være nogle barfodskarmeliter, som ikke tiltrækkes af en af dem, eller dem begge - deres historie, personligheder og ikke mindst, deres forfatterskaber. Teresa af Avilas forfatterskab udtrykker barfodskarmeliternes karisme. Det teresianske karmels spiritualitet er meget intellektuel baseret. Vi taler her om en doktrin. Doktrin kommer fra docere, som er latin for "at undervise". Enhver, som ønsker at blive barfodskarmelit, må have interesse i at lære af karmels docenter. Der er tre kirkelærere i Karmel: Teresa, Johannes og Thérèse. En person henvender sig til gruppen - en, som elsker Vor Frue meget højt, og som ønsker at bære skapularet til ære for Maria. Bønnen gennemsyrer vedkommendes liv, men han har ingen interesse i at læse om eller studere det teresianske karmels spiritualitet. Han prøver at læse noget af kirkelærerne, men har svært ved at finde interesse for en videre fordybelse i teksterne. Han er et godt menneske, som jeg synes tilhører "Confraternity of the Brown Scapular", men han er med sikkerhed ikke kaldet til Karmels Sekularorden. Forberedelsestiden for en novice indeholder et akademisk aspekt. En, der kaldes til Ordenen, har et intellektuelt fundament i sin spiritualitet og identitet. Og enhver sekularkarmelit repræsenterer Ordenen ligesom enhver munk eller nonne gør det. En karmelit, som ikke er interesseret i at studere eller fordybe sig i sin egen personlige identitet gennem bøn og studier, mister sin identitet og kan ikke længere repræsentere Ordenen. Vedkommende kan heller ikke tale på Ordenens vegne. Det er ikke så sjældent, at man hører en karmelit tale og hurtigt opdager, at han ikke har udviklet sig personligt siden noviceårene. Dette intellektuelle fundament er starten på en holdning, som er åben over for læring. Det fører til en dybere interesse for Den hellige Skrift, teologi og kirkens dokumenter. Åndelig læsning, lectio divina, samt tid til læring, er det åndelige livs intellektuelle rygrad. En god forberedelsestid beror på god information. Hvis informationen er dårlig, eller direkte mangler, eller er forkert, "forberedes" man ikke, hvilket gør sekularkarmeliten forvirret. Hvis denne sekularkarmelit på en eller anden skæbnesvanger måde skulle ende i rådet i et fraternitet, vil hele fællesskabet lide under det. Det sker for munke og nonner og det sker for sekularkarmelitter. Dette akademiske eller intellektuelle fundament er meget vigtig og har trist nok manglet i mange sekulargrupper. Det er ikke et spørgsmål om "at være intellektuel" for at kunne blive sekularkarmelit. Det er et spørgsmål om at søge sandheden om Gud, bønnen, Ordenen, Kirken og om sig selv på en intelligent måde. Lydighed har længe været associeret med intellektet og troens dyder. Lydighed (Obedience) betyder åbenhed over for at lytte (ob + audire på latin). Det angiver en radikal holdning, som fører sekularkarmeliten til at bevæge sig ud over sin nuværende viden. Uddannelse (Education) kommer også fra latin (Ex + ducere, at føre, lede..). Santa Teresa af Avila beskriver en person i den tredje bolig som næsten lammet og ude af stand til at bevæge sig. En, der permanent befinder sig på dette stade, er bl.a. karakteriseret ved, at han ønsker at lære alle andre det hele. Han ved alt. I virkelighed er han ulydig og ude af stand til at lære. Han har lukket sig for omverdenen og kan ikke lære nyt. 3

4 "Forpligter sig over for Ordenen". Der er så mange forpligtende katolikker, som vier deres liv til Maria og endda er eksperter i Teresa, Johannes eller en af vores andre helgener, men som ikke er kaldet til sekularordenen. De kan være nok så kontemplative, ja selv eneboere, som tilbringer mange timer hver dag med bøn og studier, men de har ikke kaldet til at blive karmelit. Hvori ligger forskellen mellem disse og de, der er kaldet til at efterfølge Kristus mere nøje som sekularkarmelit? Det er ikke spiritualiteten, eller de boglige fordybelser, eller hengivenheden over for Maria. Nej, sekularkarmeliten er kaldet til at forpligte sig over for Ordenen og Kirken. Denne forpligtelse, i form af løfteaflæggelsen, er en kirkelig begivenhed og en Ordens-begivenhed udover at være en begivenhed i den persons liv, som aflægger løfterne. På en særlig måde - taget i betragtning personens livsforhold mht. familie, arbejde og ansvar i øvrigt - kan en person, som forpligter sig på denne måde, karakteriseres som en karmelit. Som sagt er det en kirkelig og ordensmæssig begivenhed. Det er derfor, at Kirken og Ordenen har det endelige ord, sammen med kandidaten forstås, med hensyn til at acceptere og blåstemple personens forpligtelse. Det er også derfor, at Kirken og Ordenen sætter betingelserne for og indholdet af Løfterne. En person ønsker måske at forpligte sig over for f.eks. daglig indre bøn eller tidebønnerne. Men Kirken etablerer, gennem Ordenen, fundamentet og de generelle retningslinjer mht. hvordan disse forpligtelser skal forstås. (Sekular)karmeliten tilhører Karmel. Karmel tilhører ikke Sekularkarmeliten. Hvad jeg mener hermed er, at der er en ny identitet, som er udviklet fra dåbsidentiteten, som er blevet et vigtigt referencepunkt. Ligesom Kirken er referencepunktet for den døbte (den døbte tilhører Kirken), er Karmel referencepunktet for Sekularkarmeliten. Jo mere "katolsk" man bliver, jo mere erkender man kirkens katolicitet. Jo mere "karmelit" man bliver, jo mere erkender man også karmels katolicitet. Faktisk opdager personen, som forpligter sig til Karmel i Sekularordenen, at Karmel bliver omdrejningspunktet for hans identitet som Katolik. Da det er løfterne, der giver medlemskabet af sekularordenen, er forberedelsestiden for løfteaflæggelsen meget vigtig - forberedelse og atter forberedelse. Et vigtigt aspekt af denne forpligtelse er forpligtelsen over for fællesskabet. Den, som ønsker at blive optaget i sekularordenen, må kunne indgå i et fællesskab, være en del af en gruppe, som deler et fælles mål, udvise ægte interesse og omsorg for de andre medlemmer, støtte væksten i bønslivet og være i stand til at modtage støtte fra andre. Dette gælder også dem, som af forskellige grunde ikke aktivt kan deltage i fællesskabet. Fællesskabets fremtid er afhængig af at denne sociale evne udvikler sig i medlemmerne. Mange mennesker er indadvendte og stille, men stadig ret sociale og i stand til at indgå i fællesskaber. Og der er mennesker, som er udadvendte af sind, men samtidig ude af stand til at indgå i fællesskaber. Her er det vigtigt at bruge den sunde fornuft. Prøv at besvare følgende spørgsmål: Hvad vil denne persons bidrag til fællesskabet være over en 10-årig periode? Der er også nogle, som tilhører andre bevægelser og fællesskaber, som for eksempel New Catechumenate, Focolare-bevægelsen, Marian movement of Priests, Charismatic Renewal. Hvis en persons engagement i sådanne bevægelser ikke forstyrrer hans forpligtelse over for Karmel, og at han ikke påfører fællesskabet elementer, som er uforenelige med den teresianske karmelitiske spiritualitet, skulle det normalt ikke være noget problem. Det er når personen fører fællesskabet væk fra dets mål og måde mht. spiritualiteten at det giver problemer. Nogle gange er folk så forvirrede, at de kommer til Karmel og snakker om Vor Frue af Medjugorje og går til Medjugorje-møder og taler om teresiansk bøn. Så, det vigtigste er, at når man har valgt Sekularordenen, bør forpligtelsen over for denne være vigtigere end over for andre fællesskaber. 4

5 Forpligtelsen over for Kirken i Karmel udviser både indhold og formål. Dette omhandles i de to sidste elementer. "Søger Guds åsyn". Dette er et udtryk for Løfternes indhold. Dette kunne siges på flere måder: at bede, at meditere, at leve et åndeligt liv. Jeg har valgt "at søge Guds åsyn", fordi det er bibelsk og udtrykker kontemplationens væsen - undrende at betragte Guds ord og skaberværk for at kunne kende, elske og tjene Ham. Det kontemplative aspekt af en karmelits liv fokuserer på Gud, altid at erkende, at kontemplation er en Guds gave, ikke en opnået tilstand som resultat af have sat tilstrækkelig tid af til det. Dette er en forpligtelse til personlig hellighed. Sekularkarmeliten ønsker at kunne se Gud (kontemplere Gud), ønsker at vide, hvem Han er og ser betydningen af, at bøn og meditation (indre bøn) nu spiller en større rolle. Løfterne forpligter en til et nyt liv, hvor troskab over for Jesus Kristus karakteriserer personen og den måde, han lever på. Sekularkarmelitens personlige liv bliver mere kontemplativt. Det daglige liv ændrer sig - med den åndelige vækst følger et mere dydigt liv. Det er umuligt at leve et liv i bøn og meditation og med åndelig læsning uden at ændre sig. Denne nye livsstil forøger også værdien af alle andre aspekter af livet. Flertallet af gifte sekularkarmeliter, og dem med familie, oplever at forpligtelsen til et karmelitisk liv beriger deres ægteskab og familieliv. De sekularkarmeliter, som har arbejde, oplever en ny moralsk "retfærdighedsforpligtelse" over for arbejdspladsen. Er man single, enke(mand) eller separeret er forpligtelsen til hellighed en kilde af nåde og styrke til at leve livet pligtopfyldende og målbevidst. Dette er det direkte resultat af at "søge Guds åsyn". Er bøn essensen af Karmel? Mange gange hører eller læser jeg, at det er det. Men jeg er altid i tvivl, hvad jeg skal sige til det. Ikke fordi jeg ikke ved, hvad bøn er, eller fordi bøn ikke har stor betydning for enhver karmelit, men fordi jeg aldrig rigtig ved, hvad det er man ønsker at retfærdiggøre med denne udtalelse. Hvis der med bøn menes personlig hellighed og stræben efter en ægte spiritualitet, som anerkender Guds overherredømme og Guds viljes overherredømme over den menneskelige familie, ja, så er jeg enig. Men hvis der med bøn menes, at jeg som karmelit opfylder hele min karmelitiske forpligtelse ved at være trofast over for bønnen, og at jeg ikke behøver at gøre andet, så nej, jeg er ikke enig. Personlig hellighed er ikke det samme som personlig stræben efter hellighed. For et døbt medlem af Kirken er hellighed altid ecclesial, aldrig selvcentreret eller selvtilfreds. Jeg dømmer aldrig selv min egen hellighed. (Nemo judex in causa sua). Jeg helliggøres ved at praktisere dyderne, som er det direkte resultat af et liv, hvor jeg i bønnen søger Guds vilje i mit liv. Dette er Karmels hemmelighed - bønnen gør os ikke hellig. Bønnen er den vigtigste bestanddel af kristen (karmelitisk) hellighed, fordi bønnen er måden, hvorpå man ved hyppig kontakt forbliver trofast over for Gud. Denne kontakt gør det muligt for Guds vilje at virke i mit liv, som således proklamerer Guds tilstedeværelse og godhed for hele verden. Uden bønskontakt kan jeg ikke kende Gud, og Gud kan ikke blive kendt for andre. At søge Guds åsyn forudsætter en utrolig disciplin i ordet "discipel"s klassiske og oprindelige betydning, nemlig en, som lærer. Jeg må sande, at jeg altid vil være en, der studerer. Jeg bliver aldrig professor! Jeg forundres altid over Guds gøren og laden i verden. Gud er altid et stort mysterium. Jeg er altid nysgerrig, når det gælder "sporene" efter Guds eksistens. Jeg finder dem i livets begivenheder, - om jeg er single, enke, gift, har familie, arbejde eller er pensionist. Men sporene efter Gud bliver først genkendelige og klare gennem bøn, ved at lytte til hjertet. Kaldet til hellighed er et brændende ønske i hjertet og sjælen for den, der er kaldet til Sekularordenen. Det er en forpligtelse, som sekularkarmeliten må gøre. Sekularkarmeliten drages mod bønnen og finder i denne et hjem, en identitet. Denne bøn, denne stræben efter hellighed, denne kontakt med Herren, drager sekularkarmeliten tættere til Kirken. Og ved at være et mere engageret medlem af Kirken bliver hans liv mere et 5

6 kirkeligt liv. Og med bønslivets vækst, vokser mængden af dydens frugter i både det personlige og kirkelige liv (apostolat). Dette leder til det sjette og sidste element i beskrivelsen: For Kirken og Verden. Dette er den nyeste udvikling i forståelsen af sekularkarmelitens rolle i Ordenen og i Kirken. Dette er resultatet af udviklingen af Kirkens teologi med henblik på lægfolks rolle i Kirken, og at anvende denne teologi på Sekularordenen. Begyndende med Det andet Vatikankoncils dokument Lægfolkets Apostolat og dets fuldendelse med den eftersynodale apostolske skrivelse, Det kristne lægfolk (Christifideles Laici, 1989) og Det gudviede Liv (Vita Consecrata, 1996), har Kirken hele tiden understreget nødvendigheden af et større engagement for lægfolket til gavn for Kirken og Verden. Teresa af Avila var af den overbevisning, at det eneste bevis for bønnens virke var vækst i dyderne og at bønslivets frugt gav anledning til gode gerninger. Nogle gange hører jeg sekularkarmeliter sige: Bønnen er det eneste apostolat for os. Det ord, der gør udsagnet falsk, er ordet "eneste". En bønsorienteret og lydig holdning over for Kirkens dokumenter gør det klart, at lægfolkets rolle i Kirken har ændret sig. Reglen nævner nødvendigheden af at have et individuelt apostolat. Det kristne lægfolk (Christifideles laici) understreger vigtigheden af "gruppe-apostolater" og deres tilknytning til Kirken. Sekularordenen er en gruppe i Kirken. Mange sekularkarmeliter tror, når der tales om gruppeapostolater, at det drejer sig om hele fællesskabet som skal involveres i noget, som tager flere timer om dagen. Det er ikke det, gruppeapostolat betyder. I afsnit 30 af Det kristne lægfolk tales om de fundamentale principper af "kirkelig" for grupper og opremser frugten af disse principper. Den første frugt er en fornyet længsel efter bøn, meditation, kontemplation, og et sakramentalt liv. Disse er helt i Karmels ånd. Hvor mange mennesker er der ikke, som har brug for at vide, hvad vores karmelitiske kirkelærere siger! Hvis alle vi karmeliter var opsat på at sprede Karmels budskab, hvor mange ville så ikke blive skrupforvirrede i deres åndelige liv! Besøg en hvilken som helst stor boghandel og se, hvor meget sludder, der er skrevet under sektionen "mysticisme"! Ethvert fællesskab burde sammen søge at besvare følgende spørgsmål: Hvad kan vi gøre for at dele med andre, hvad vi har modtaget ved at tilhøre Karmel? Som karmeliter kan vi hjælpe til med at "rydde op" ved at videregive, hvad vi ved. Dette er ikke et valg. Det er et ansvar. At være karmelit er ikke et privilegium; det er både et personligt og kirkeligt ansvar. Som jeg nævnte i begyndelsen, er det ikke et bestemt træk, der definerer den person, som har et kald til Karmel som sekularkarmelit. Det er kombinationen af træk som gør hele forskellen. ****************************** 6

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

ÅR A, B og C LANGFREDAG

ÅR A, B og C LANGFREDAG ÅR A, B og C LANGFREDAG 1. For Kirken: Kære kristne, lad os bede for Guds hellige Kirke, at vor Gud og Herre vil skænke den fred, enhed og beskyttelse over hele jorden, så vi i vort liv kan herliggøre

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning.

KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. KORTFATTET ORTODOKS TROSLÆRE 1. Ortodokse kristne hører til i Den Ortodokse Kirke. Ortodoks har to betydninger: den rette tro og den rette lovprisning. Den Ortodokse Kirke er den oprindelige Kirke, som

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Visions- og Værdigrundlag

Visions- og Værdigrundlag Visions- og Værdigrundlag Kirkens mission Kirkens fire fokusområder Kirkens trosbekendelse Kirkens værdier Kirkens mission Menighedens mission er: Må dit rige bryde igennem. Må din vilje ske på jorden,

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke

Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Beskrivelse af centrale ritualer i den rumænsk ortodokse kirke Den rumænsk ortodokse kirkes messe specifikke struktur, bygger på den kristne tradition, den hellige skrift (Bibelen) og de syv sakramenter.

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Åbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.

Åbenbaring. Johannes 17:3 Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus. Åbenbaring Åbenbaring er en vigtig del af livet med Gud og det er måske en del vi her i den vestlig verden har svært ved at forstå. Fordi vi er meget kundskabs orienteret, tror mange at de kan læse sig

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Protestantisme og katolicisme

Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme Protestantisme og katolicisme er begge en del af kristendommen. Men hvad er egentlig forskellen på de to kirkeretninger? Bliv klogere på det i denne guide, som giver dig et

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Pinsedag 4. juni 2017

Pinsedag 4. juni 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Gud i os Salmer: 290, 287, 286; 291, 474, 309 Evangelium: Joh. 14,22-31 "Herre, hvordan kan det være at du vil give dig til kende for os, men ikke for verden?" Ja, hvordan

Læs mere

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN

DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Joh 16,23-28, s.1 Prædiken af Morten Munch 5 s e påske / 21. maj 2017 Tekst: Joh 16,23b-28 DEN KRISTNE BØNS KENDETEGN BØNNEN I JESU NAVN Afskedstaler handler som regel mest om fortiden, om fælles erfaringer

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

ER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT?

ER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT? ER DU KATOLIK ELLER PROTESTANT? Gennem 10 spørgsmål om din tro, din samvittighed, dit syn på almisser, kontakten til Gud, meninger om kirken, køb af aflad og meget mere vil du kunne finde ud af, om du

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du?

Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Forestil dig, at du møder en person, som intet kender til dig. Forestil dig, at den person spørger dig, hvem du er. Hvad vil du da svare? Hvad svarer du, hvis nogen spørger dig: Hvem er du? Fortæller du,

Læs mere

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret.

Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Hvordan skal man bede? Med frimodighed, tro og konkret. Er der faste regler for hvordan man skal bede? NEJ Men skriften giver os nogle gode anvisninger Ren i hjertet Frimodig Frimodig Frimodig Tro og

Læs mere

15. søndag efter Trinitatis

15. søndag efter Trinitatis 15. søndag efter Trinitatis Salmevalg 751 Gud ske tak og lov 29 Spænd over os dit himmelsejl 400 Så vældig det mødte os 321 O Kristelighed 678 Guds fred er glæden i dit sind Dette hellige evangelium skriver

Læs mere

Impossibilium nihil obligatio

Impossibilium nihil obligatio Impossibilium nihil obligatio Advent Advent betyder bekendtgørelsen af at noget skal komme. Advent er med andre ord forberedelsestid, hvor man gør sig parat til det og den, der skal komme: Jesus og julen.

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2017 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2017. Tekst. Matt. 5,1-12 Salige er de som stifter fred, de skal kaldes Guds børn. Hvem og hvad er det som stifter fred? Min onkel som bar samme fornavn

Læs mere

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh.

Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. Biskop Czeslaw Kozons prædiken i Sct. Ansgars domkirke juledag den 25. december 2011 Læsninger: Es. 52,7-10 Hebr. 1,1-6 Joh. 1,1-18 I nat hørte vi i første læsning om det store lys, som skal ses af de

Læs mere

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække

Prædiken den 25. september 2016 kl i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Prædiken den 25. september 2016 kl. 10.00 i Næsby Kirke ved Marie Holm 18. søndag efter trinitatis, 2. tekstrække Lad os rejse os og høre dette hellige evangelium skrevet af evangelisten (Gud være lovet

Læs mere

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.

16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. 1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

#30 At leve som en discipel

#30 At leve som en discipel #30 At leve som en discipel Dåben er bare begyndelsen på dit nye liv som en Kristi discipel. Ordet kristen er kun nævnt 3 gange i det Nye Testamente, men ordet discipel gentages over 260 gange. Hvad betyder

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11.

Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5.s.e. påske 2016. Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Lindvig Osmundsen Side 1 01-05-2016 Prædiken til 5. søndag efter påske 2016. Tekst: Johs. 17,1-11. Et smukt billede. Et herligt billede. Ordet herlighed er et centralt ord i Jesu bøn. Jesu bad om at blive

Læs mere

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form Søger du indlevelse i det kristne åndelige liv? Ønsker du at blive retræteleder? Oplever du at mennesker taler med dig om tro? Overvejer du at blive åndelig vejleder? - så er dette tilbud måske noget for

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Grindsted Kirke Torsdag d. 1. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til nytårsdag, Luk 2,21. 1. tekstrække Salmer DDS 712: Vær velkommen, Herrens år DDS 726: Guds godhed vil vi prise - -

Læs mere

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 1 18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er i kirke til

Læs mere

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016

Ritualer i Foursquare Kirke København. Efterår 2016 Ritualer i Foursquare Kirke København Efterår 2016 1 af 5 Beskrivelse af vielsesritual 3 Indledning 3 Overgivelsen af brud 3 Ægteskabsløfter 3 Velsignelse 4 Bøn 4 Præsentation af ægtepar 4 Beskrivelse

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

TROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige.

TROSBEKENDELSEN. Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. TROSBEKENDELSEN Jeg tror på én Gud, Faderen, den Almægtige,Skaberen af himmel og jord, alt det synlige og usynlige. Og på én Herre, Jesus Kristus, Guds énbårne Søn; født af Faderen før alle tider, Lys

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

studie Kristi genkomst

studie Kristi genkomst studie 14 Kristi genkomst 81 Åbningshistorie En aften, mens jeg gik i gymnasiet, sad jeg og spiste sammen med en af mine klassekammerater, og vi talte om Jesu genkomst. Som teenager havde jeg mange spørgsmål

Læs mere

Bibelens syn på autoriteter

Bibelens syn på autoriteter Møde i Bibelens syn på autoriteter Disposition 1. Definition af autoritet 2. Autoritetstabets historie 3. Bibelens autoritet 4. Treenighedens autoritet 5. Afledte autoriteter 6. Kefalæ-strukturen a) kirken

Læs mere

Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner

Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner 1 Langfredag 2012. Lk. 23,26 49 193 192 201 198-217 Meditationer over langfredags-vidner Langfredag. Sådan hedder dagen hos os. Kært barn har mange navne. Langfredag. Stammende fra Longfriday. VI forbinder

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis.

Undervisningen skal sigte på at bibringe eleverne forståelse af religiøse begreber og praksis. Katolsk kristendom Klare mål: Faget katolsk kristendomskundskab har til formål: At lade eleverne se sig selv og verden i relation til Kristus. Undervisningen skal lægge vægt på at bibringe eleverne viden

Læs mere

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122

11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 1 11. søndag efter trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 31. august 2014 kl. 10.00. Salmer: 15/434/436/151//582/439/681/122 Åbningshilsen Vi er i kirke på sensommerens sidste dag. Festugen er begyndt,

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver

Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver Sognepræst Christian de Fine Licht 11. s. e. Trin. 31/8 2014 - Haderslev Domkirke 10.00 745 396 482 / 151 472 518 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas (Luk 7,36-50): En af farisæerne indbød

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Tro Hvad er det? 1. Hvor vigtigt er det at have en erfaring med tro? Heb 11,6; Heb 10,38

Tro Hvad er det? 1. Hvor vigtigt er det at have en erfaring med tro? Heb 11,6; Heb 10,38 #5 Tro Hvad er det? Hvordan lærer vi Gud at kende? Jo, på samme måde, som vi lærer enhver anden at kende. Tre ting er nødvendige for at kunne blive bekendt med nogen. For det første må man tale med vedkommende.

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Studie 7 Guds lov 41

Studie 7 Guds lov 41 Studie 7 Guds lov 41 Åbningshistorie Lav en liste over de ti største problemer, verden står over for i dag. Når du tænker på verdens udfordringer, så tænk over, hvad mediemogulen Ted Turner havde at sige

Læs mere

Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573

Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573 1 Alle helgens dag II. Sct. Pauls kirke 4. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 443/434/574/354//362/439/573/571 Uddelingssalme: se ovenfor: 573 Åbningshilsen Det er den første søndag i november. Mere mørke,

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække. Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh 16,5-15. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud Dåb: DDS 448: Fyldt af

Læs mere