Profil af en sekularkarmelit

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Profil af en sekularkarmelit"

Transkript

1 Profil af en sekularkarmelit Af P. Aloysius Deeney, OCD (Oversat af Ole Nielsen) Formålet med denne præsentation er at søge svar på spørgsmålet: Efter hvilke principper kendetegnes kaldet til det Teresianske Karmels sekularorden? Hvem kaldes til at være sekularkarmelit, og hvordan skelner man mellem de, der kaldes, og de, der ikke kaldes? Blandt munke og nonner rejser man ikke væk, fordi man er et dårligt menneske. Man sendes ikke hjem fra klosteret eller konventet, fordi man er moralsk "uacceptabel". Det er et kald at være medlem af Ordenen, og det er nødvendigt for alles skyld, at kaldet er klart identificeret. Ellers mister Ordenen (både munke, nonner og lægfolk) dets orientering og farer vild. Jeg vil beskrive et medlem af det Teresianske Karmels sekularorden således: Et praktiserende medlem af Den katolske Kirke som, under Vor Frue af Karmels beskyttelse, og inspireret af Teresa af Avila og Johannes af Korset, forpligter sig over for Ordenen for at søge Guds åsyn for Kirken og verden. Ovennævnte definition indeholder 6 distinkte elementer som, når de kombineres, kan siges at motivere et menneske til at opsøge Ordenen og identificere sig med Ordenen på en mere formel måde. "Et praktiserende medlem af Den katolske Kirke". Her mener jeg den Romersk-katolske kirke, ikke med reference til den latinske ritus, men med fællesskabet under ledelsen af biskoppen af Rom, paven, i tankerne. Flertallet af katolikker tilhører den latinske ritus. Der er imidlertid andre riter inden for Den romersk-katolske kirke: maronitisk, malabarisk, melkitisk, ukrainsk, etc. Der er sekularordenfællesskaber i alle disse riter. Sekularkarmeliterne i Libanon tilhører f.eks. maronitterne. Ordet "praktiserende" siger noget om, hvilken person, der kan blive medlem af sekularordenen. Som lakmusprøve er en, der praktiserer den katolske tro en, der fuldt ud kan deltage i fejringen af Eukaristien med god samvittighed. Eukaristien er "højdepunktet" af katolsk liv og identitet. Her mødes himmel og jord. Så hvis man kan deltage i fejringen af eukaristien, er andre (ikke så "høje") måder at praktisere troen på også tilladt. Før i tiden var dette for det meste temmelig let at finde ud af. Folk kom til sekularordenen fra sogne, hvor ordensbrødrene havde deres gang, eller gennem kontakt med munke eller nonner, som anbefalede dem til sekularordenen. Skilsmisse var ikke almindelig for katolikker dengang. Sagen var for det meste klar. Sådan er det ikke i dag. Forholdene er mere mudrede. Og det er lige netop her, at den åndelige rådgiver kan være af afgørende hjælp for Rådet i en fraternitet af sekularordenen, når kandidater til ordenen skal vurderes. Lad mig give et eksempel. En kvinde henvender sig til en fraternitet af sekularordenen. Flere i Rådet kender kvinden. De ved, at hun er gift for anden gang. De ved også, at hun regelmæssig går til messe og deltager i kommunionen. Rådet ønsker klarhed, før hun indstilles til forberedelsestiden. Der er få muligheder i denne sag. Kirken annullerede det første ægteskab. Eller, efter aftale med sin skriftefader, kvinden og hendes mand lever sammen på en sådan måde, at de kan deltage i fejringen af kirkens sakramenter. En samtale med den åndelige vejleder vil give klarhed over sagen. Og han 1

2 kunne fortælle det videre til Rådet (med den takt, som indsigt i en persons privatliv kræver), så personen kan få tilladelse til at blive optaget i Sekularordenen. Sekularordenen er juridisk tilknyttet Den salige Jomfru Maria af Bjerget Karmels Orden. Det er en institution inden for Den Romersk-katolske Kirke og underlagt kirkens love. De romerske Kongregationer (Kongregationen for Ordener og Sækularinstitutter ) skal godkende lovene. Derfor kan ingen, som ikke tilhører den katolsk kirke blive medlem af Sekularordenen. Ikke-katolikker med interesse i Karmels spiritualitet er meget velkomne til at deltage heri på den måde, som et fællesskab nu engang inviterer dem til, men de kan ikke blive medlem af Sekularordenen. Så, dette er det første element af en sekularkarmelits identitet - "et praktiserende medlem af Den katolske Kirke." Men der er naturligvis ikke det hele, da der er millioner af praktiserende katolikker, som ikke har den fjerneste interesse i Karmel! "Under Vor Frue af Karmels beskyttelse". Det er ikke bare en hvilken som helst hengivenhed over for Vor Frue, som identificerer en person kaldet til Sekularordenen. Der er mange kristne, som er meget hengivne over for Vor Frue, og hvis kristne liv har et højt udviklet mariansk tilsnit. Der er mange ortodokse og anglikanske kristne, som er meget marianske. Der er mange katolikker, som bærer skapularet med alle de rigtige hensigter og med en stærk hengivenhed for Maria, men som ikke er kaldede til at være sekularkarmelit. Og ikke kun dette, for der er nogle, der kommer til Sekularordenen netop fordi de føler hengivenhed over for Maria, skapularet og rosenkransen, men som ikke bærer kaldet som sekularkarmelit i sig. Det bestemte aspekt af Den hellige Jomfru Maria, som må være tilstede i enhver, som er kaldet til Karmel, er dette at ville "hjertets tanker" - netop som evangelisten Lukas bruger to gange til at beskrive Marias holdning over for sin Søn. Ja, alle de andre aspekter af mariansk liv og hengivenhed kan være tilstede, hengivenhed over for skapularet, rosenkransen og andre ting. Men disse kommer i anden række. Maria er vores forbillede med hensyn til bøn og meditation/indre bøn. Interessen for at lære indre bøn eller at ville det, er et fundamentalt træk i enhver sekularkarmelit. Det er måske det mest fundamentale overhovedet. Mange fællesskaber vil have oplevet, at en person, som søger optagelse i sekularordenen, f.eks. en sognepræst, som er meget hengiven over for Maria og som har deltaget i mange marianske valfartsrejser over hele verden. En person, som er helt hjemme i de mange åbenbaringer og budskaber tilegnet Maria - en virkelig autoritet mht. den aktuelle marianske bevægelse. Ofte har en sådan person intet ønske om "hjertets bøn" overhovedet. Deres ønske er hurtigt at blive fællesskabets "ekspert" i Vor Frue og introducere en aldeles ukarmelitisk anstrøg af mariansk interesse i fællesskabet. Hvis vedkommende er præst, er det meget svært for fællesskabet at beskytte sig mod en sådan mariansk "omvej". Der findes andre marianske grupper og bevægelser, som kan huse en sådan person, men Sekularordenen kan ikke. Her skal det nævnes, at inden for den teresianske karmelfamilie findes der et ståsted for mennesker, hvis hoveddrivkraft er hengivelse til skapularet og Vor Frue af Bjerget Karmel. Det er "Confraternity of the Brown Scapular", eller "Confraternity of Our Lady of Mount Carmel" (Vor Frue af Karmelbjergets brune Skapular). For et medlem af Sekularordenen er Maria forbilledet på en meditativ holdning. Hun inspirerer karmeliter til at forstå livet af hendes Søns mystiske legeme, Kirken, på en kontemplativ måde. Det er hende, som drager personen til Karmel. Og det er i forberedelsestiden at dette aspekt skal udvikles i personen. 2

3 "Inspireret af Teresa af Avila og Johannes af Korset". Selvom jeg nævner disse to, er Thérèse af Jesusbarnet, Elisabeth af Treenigheden og Edith Stein (Teresia Benedikta af Korset) også indbefattet, men Teresa af Avila og Johannes af Korset er de vigtigste. Jeg skal her understrege, hvor vigtig rolle Teresa af Avila (Vor Hellige Moder) spiller i den karmelitiske tradition. Grunden er, at det var hende, der blev tildelt karismen. I mange egne af verden kaldes vi teresianske karmeliter. Johannes af Korset var "medarbejder" hos Teresa i den reformerede grundlæggelse af Karmel, både spirituelt og juridisk. Vi kalder ham Vor Hellige Fader. Det er svært at forestille mig, at der skulle være nogle barfodskarmeliter, som ikke tiltrækkes af en af dem, eller dem begge - deres historie, personligheder og ikke mindst, deres forfatterskaber. Teresa af Avilas forfatterskab udtrykker barfodskarmeliternes karisme. Det teresianske karmels spiritualitet er meget intellektuel baseret. Vi taler her om en doktrin. Doktrin kommer fra docere, som er latin for "at undervise". Enhver, som ønsker at blive barfodskarmelit, må have interesse i at lære af karmels docenter. Der er tre kirkelærere i Karmel: Teresa, Johannes og Thérèse. En person henvender sig til gruppen - en, som elsker Vor Frue meget højt, og som ønsker at bære skapularet til ære for Maria. Bønnen gennemsyrer vedkommendes liv, men han har ingen interesse i at læse om eller studere det teresianske karmels spiritualitet. Han prøver at læse noget af kirkelærerne, men har svært ved at finde interesse for en videre fordybelse i teksterne. Han er et godt menneske, som jeg synes tilhører "Confraternity of the Brown Scapular", men han er med sikkerhed ikke kaldet til Karmels Sekularorden. Forberedelsestiden for en novice indeholder et akademisk aspekt. En, der kaldes til Ordenen, har et intellektuelt fundament i sin spiritualitet og identitet. Og enhver sekularkarmelit repræsenterer Ordenen ligesom enhver munk eller nonne gør det. En karmelit, som ikke er interesseret i at studere eller fordybe sig i sin egen personlige identitet gennem bøn og studier, mister sin identitet og kan ikke længere repræsentere Ordenen. Vedkommende kan heller ikke tale på Ordenens vegne. Det er ikke så sjældent, at man hører en karmelit tale og hurtigt opdager, at han ikke har udviklet sig personligt siden noviceårene. Dette intellektuelle fundament er starten på en holdning, som er åben over for læring. Det fører til en dybere interesse for Den hellige Skrift, teologi og kirkens dokumenter. Åndelig læsning, lectio divina, samt tid til læring, er det åndelige livs intellektuelle rygrad. En god forberedelsestid beror på god information. Hvis informationen er dårlig, eller direkte mangler, eller er forkert, "forberedes" man ikke, hvilket gør sekularkarmeliten forvirret. Hvis denne sekularkarmelit på en eller anden skæbnesvanger måde skulle ende i rådet i et fraternitet, vil hele fællesskabet lide under det. Det sker for munke og nonner og det sker for sekularkarmelitter. Dette akademiske eller intellektuelle fundament er meget vigtig og har trist nok manglet i mange sekulargrupper. Det er ikke et spørgsmål om "at være intellektuel" for at kunne blive sekularkarmelit. Det er et spørgsmål om at søge sandheden om Gud, bønnen, Ordenen, Kirken og om sig selv på en intelligent måde. Lydighed har længe været associeret med intellektet og troens dyder. Lydighed (Obedience) betyder åbenhed over for at lytte (ob + audire på latin). Det angiver en radikal holdning, som fører sekularkarmeliten til at bevæge sig ud over sin nuværende viden. Uddannelse (Education) kommer også fra latin (Ex + ducere, at føre, lede..). Santa Teresa af Avila beskriver en person i den tredje bolig som næsten lammet og ude af stand til at bevæge sig. En, der permanent befinder sig på dette stade, er bl.a. karakteriseret ved, at han ønsker at lære alle andre det hele. Han ved alt. I virkelighed er han ulydig og ude af stand til at lære. Han har lukket sig for omverdenen og kan ikke lære nyt. 3

4 "Forpligter sig over for Ordenen". Der er så mange forpligtende katolikker, som vier deres liv til Maria og endda er eksperter i Teresa, Johannes eller en af vores andre helgener, men som ikke er kaldet til sekularordenen. De kan være nok så kontemplative, ja selv eneboere, som tilbringer mange timer hver dag med bøn og studier, men de har ikke kaldet til at blive karmelit. Hvori ligger forskellen mellem disse og de, der er kaldet til at efterfølge Kristus mere nøje som sekularkarmelit? Det er ikke spiritualiteten, eller de boglige fordybelser, eller hengivenheden over for Maria. Nej, sekularkarmeliten er kaldet til at forpligte sig over for Ordenen og Kirken. Denne forpligtelse, i form af løfteaflæggelsen, er en kirkelig begivenhed og en Ordens-begivenhed udover at være en begivenhed i den persons liv, som aflægger løfterne. På en særlig måde - taget i betragtning personens livsforhold mht. familie, arbejde og ansvar i øvrigt - kan en person, som forpligter sig på denne måde, karakteriseres som en karmelit. Som sagt er det en kirkelig og ordensmæssig begivenhed. Det er derfor, at Kirken og Ordenen har det endelige ord, sammen med kandidaten forstås, med hensyn til at acceptere og blåstemple personens forpligtelse. Det er også derfor, at Kirken og Ordenen sætter betingelserne for og indholdet af Løfterne. En person ønsker måske at forpligte sig over for f.eks. daglig indre bøn eller tidebønnerne. Men Kirken etablerer, gennem Ordenen, fundamentet og de generelle retningslinjer mht. hvordan disse forpligtelser skal forstås. (Sekular)karmeliten tilhører Karmel. Karmel tilhører ikke Sekularkarmeliten. Hvad jeg mener hermed er, at der er en ny identitet, som er udviklet fra dåbsidentiteten, som er blevet et vigtigt referencepunkt. Ligesom Kirken er referencepunktet for den døbte (den døbte tilhører Kirken), er Karmel referencepunktet for Sekularkarmeliten. Jo mere "katolsk" man bliver, jo mere erkender man kirkens katolicitet. Jo mere "karmelit" man bliver, jo mere erkender man også karmels katolicitet. Faktisk opdager personen, som forpligter sig til Karmel i Sekularordenen, at Karmel bliver omdrejningspunktet for hans identitet som Katolik. Da det er løfterne, der giver medlemskabet af sekularordenen, er forberedelsestiden for løfteaflæggelsen meget vigtig - forberedelse og atter forberedelse. Et vigtigt aspekt af denne forpligtelse er forpligtelsen over for fællesskabet. Den, som ønsker at blive optaget i sekularordenen, må kunne indgå i et fællesskab, være en del af en gruppe, som deler et fælles mål, udvise ægte interesse og omsorg for de andre medlemmer, støtte væksten i bønslivet og være i stand til at modtage støtte fra andre. Dette gælder også dem, som af forskellige grunde ikke aktivt kan deltage i fællesskabet. Fællesskabets fremtid er afhængig af at denne sociale evne udvikler sig i medlemmerne. Mange mennesker er indadvendte og stille, men stadig ret sociale og i stand til at indgå i fællesskaber. Og der er mennesker, som er udadvendte af sind, men samtidig ude af stand til at indgå i fællesskaber. Her er det vigtigt at bruge den sunde fornuft. Prøv at besvare følgende spørgsmål: Hvad vil denne persons bidrag til fællesskabet være over en 10-årig periode? Der er også nogle, som tilhører andre bevægelser og fællesskaber, som for eksempel New Catechumenate, Focolare-bevægelsen, Marian movement of Priests, Charismatic Renewal. Hvis en persons engagement i sådanne bevægelser ikke forstyrrer hans forpligtelse over for Karmel, og at han ikke påfører fællesskabet elementer, som er uforenelige med den teresianske karmelitiske spiritualitet, skulle det normalt ikke være noget problem. Det er når personen fører fællesskabet væk fra dets mål og måde mht. spiritualiteten at det giver problemer. Nogle gange er folk så forvirrede, at de kommer til Karmel og snakker om Vor Frue af Medjugorje og går til Medjugorje-møder og taler om teresiansk bøn. Så, det vigtigste er, at når man har valgt Sekularordenen, bør forpligtelsen over for denne være vigtigere end over for andre fællesskaber. 4

5 Forpligtelsen over for Kirken i Karmel udviser både indhold og formål. Dette omhandles i de to sidste elementer. "Søger Guds åsyn". Dette er et udtryk for Løfternes indhold. Dette kunne siges på flere måder: at bede, at meditere, at leve et åndeligt liv. Jeg har valgt "at søge Guds åsyn", fordi det er bibelsk og udtrykker kontemplationens væsen - undrende at betragte Guds ord og skaberværk for at kunne kende, elske og tjene Ham. Det kontemplative aspekt af en karmelits liv fokuserer på Gud, altid at erkende, at kontemplation er en Guds gave, ikke en opnået tilstand som resultat af have sat tilstrækkelig tid af til det. Dette er en forpligtelse til personlig hellighed. Sekularkarmeliten ønsker at kunne se Gud (kontemplere Gud), ønsker at vide, hvem Han er og ser betydningen af, at bøn og meditation (indre bøn) nu spiller en større rolle. Løfterne forpligter en til et nyt liv, hvor troskab over for Jesus Kristus karakteriserer personen og den måde, han lever på. Sekularkarmelitens personlige liv bliver mere kontemplativt. Det daglige liv ændrer sig - med den åndelige vækst følger et mere dydigt liv. Det er umuligt at leve et liv i bøn og meditation og med åndelig læsning uden at ændre sig. Denne nye livsstil forøger også værdien af alle andre aspekter af livet. Flertallet af gifte sekularkarmeliter, og dem med familie, oplever at forpligtelsen til et karmelitisk liv beriger deres ægteskab og familieliv. De sekularkarmeliter, som har arbejde, oplever en ny moralsk "retfærdighedsforpligtelse" over for arbejdspladsen. Er man single, enke(mand) eller separeret er forpligtelsen til hellighed en kilde af nåde og styrke til at leve livet pligtopfyldende og målbevidst. Dette er det direkte resultat af at "søge Guds åsyn". Er bøn essensen af Karmel? Mange gange hører eller læser jeg, at det er det. Men jeg er altid i tvivl, hvad jeg skal sige til det. Ikke fordi jeg ikke ved, hvad bøn er, eller fordi bøn ikke har stor betydning for enhver karmelit, men fordi jeg aldrig rigtig ved, hvad det er man ønsker at retfærdiggøre med denne udtalelse. Hvis der med bøn menes personlig hellighed og stræben efter en ægte spiritualitet, som anerkender Guds overherredømme og Guds viljes overherredømme over den menneskelige familie, ja, så er jeg enig. Men hvis der med bøn menes, at jeg som karmelit opfylder hele min karmelitiske forpligtelse ved at være trofast over for bønnen, og at jeg ikke behøver at gøre andet, så nej, jeg er ikke enig. Personlig hellighed er ikke det samme som personlig stræben efter hellighed. For et døbt medlem af Kirken er hellighed altid ecclesial, aldrig selvcentreret eller selvtilfreds. Jeg dømmer aldrig selv min egen hellighed. (Nemo judex in causa sua). Jeg helliggøres ved at praktisere dyderne, som er det direkte resultat af et liv, hvor jeg i bønnen søger Guds vilje i mit liv. Dette er Karmels hemmelighed - bønnen gør os ikke hellig. Bønnen er den vigtigste bestanddel af kristen (karmelitisk) hellighed, fordi bønnen er måden, hvorpå man ved hyppig kontakt forbliver trofast over for Gud. Denne kontakt gør det muligt for Guds vilje at virke i mit liv, som således proklamerer Guds tilstedeværelse og godhed for hele verden. Uden bønskontakt kan jeg ikke kende Gud, og Gud kan ikke blive kendt for andre. At søge Guds åsyn forudsætter en utrolig disciplin i ordet "discipel"s klassiske og oprindelige betydning, nemlig en, som lærer. Jeg må sande, at jeg altid vil være en, der studerer. Jeg bliver aldrig professor! Jeg forundres altid over Guds gøren og laden i verden. Gud er altid et stort mysterium. Jeg er altid nysgerrig, når det gælder "sporene" efter Guds eksistens. Jeg finder dem i livets begivenheder, - om jeg er single, enke, gift, har familie, arbejde eller er pensionist. Men sporene efter Gud bliver først genkendelige og klare gennem bøn, ved at lytte til hjertet. Kaldet til hellighed er et brændende ønske i hjertet og sjælen for den, der er kaldet til Sekularordenen. Det er en forpligtelse, som sekularkarmeliten må gøre. Sekularkarmeliten drages mod bønnen og finder i denne et hjem, en identitet. Denne bøn, denne stræben efter hellighed, denne kontakt med Herren, drager sekularkarmeliten tættere til Kirken. Og ved at være et mere engageret medlem af Kirken bliver hans liv mere et 5

6 kirkeligt liv. Og med bønslivets vækst, vokser mængden af dydens frugter i både det personlige og kirkelige liv (apostolat). Dette leder til det sjette og sidste element i beskrivelsen: For Kirken og Verden. Dette er den nyeste udvikling i forståelsen af sekularkarmelitens rolle i Ordenen og i Kirken. Dette er resultatet af udviklingen af Kirkens teologi med henblik på lægfolks rolle i Kirken, og at anvende denne teologi på Sekularordenen. Begyndende med Det andet Vatikankoncils dokument Lægfolkets Apostolat og dets fuldendelse med den eftersynodale apostolske skrivelse, Det kristne lægfolk (Christifideles Laici, 1989) og Det gudviede Liv (Vita Consecrata, 1996), har Kirken hele tiden understreget nødvendigheden af et større engagement for lægfolket til gavn for Kirken og Verden. Teresa af Avila var af den overbevisning, at det eneste bevis for bønnens virke var vækst i dyderne og at bønslivets frugt gav anledning til gode gerninger. Nogle gange hører jeg sekularkarmeliter sige: Bønnen er det eneste apostolat for os. Det ord, der gør udsagnet falsk, er ordet "eneste". En bønsorienteret og lydig holdning over for Kirkens dokumenter gør det klart, at lægfolkets rolle i Kirken har ændret sig. Reglen nævner nødvendigheden af at have et individuelt apostolat. Det kristne lægfolk (Christifideles laici) understreger vigtigheden af "gruppe-apostolater" og deres tilknytning til Kirken. Sekularordenen er en gruppe i Kirken. Mange sekularkarmeliter tror, når der tales om gruppeapostolater, at det drejer sig om hele fællesskabet som skal involveres i noget, som tager flere timer om dagen. Det er ikke det, gruppeapostolat betyder. I afsnit 30 af Det kristne lægfolk tales om de fundamentale principper af "kirkelig" for grupper og opremser frugten af disse principper. Den første frugt er en fornyet længsel efter bøn, meditation, kontemplation, og et sakramentalt liv. Disse er helt i Karmels ånd. Hvor mange mennesker er der ikke, som har brug for at vide, hvad vores karmelitiske kirkelærere siger! Hvis alle vi karmeliter var opsat på at sprede Karmels budskab, hvor mange ville så ikke blive skrupforvirrede i deres åndelige liv! Besøg en hvilken som helst stor boghandel og se, hvor meget sludder, der er skrevet under sektionen "mysticisme"! Ethvert fællesskab burde sammen søge at besvare følgende spørgsmål: Hvad kan vi gøre for at dele med andre, hvad vi har modtaget ved at tilhøre Karmel? Som karmeliter kan vi hjælpe til med at "rydde op" ved at videregive, hvad vi ved. Dette er ikke et valg. Det er et ansvar. At være karmelit er ikke et privilegium; det er både et personligt og kirkeligt ansvar. Som jeg nævnte i begyndelsen, er det ikke et bestemt træk, der definerer den person, som har et kald til Karmel som sekularkarmelit. Det er kombinationen af træk som gør hele forskellen. ****************************** 6

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003

Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Odder Frimenighed Cellegruppeoplæg efteråret 2003 Cellegruppeoplægget tager udgangspunkt i første del af menighedens mission nemlig Mødested og i første punkt under dette punkt: Mødested mellem Gud og

Læs mere

sider af et Fællesskab

sider af et Fællesskab sider af et Fællesskab Velkommen Vi er glade for at kunne præsentere dette hæfte, der handler om Kristent Fællesskab i Rødovre. Hæftet fortæller om 4 sider af fællesskabet - Vision, Fællesskab, Tjeneste

Læs mere

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene.

Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste ringning slutter med bedeslagene. Højmesseordning Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens højmesseliturgi. Førend gudstjenesten begynder, ringes der tre gange med kirkens klokke(r). Sidste

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden.

Klokkeringning afsluttes, og menigheden er forsamlet ved titiden. Efterfølgende er en dansk oversættelse af præstegudstjenesten (palasip naalagiartitsinera, s. 11-20) og af kateketgudstjenesten (ajoqip naalagiartitsinera, s. 21-27) i den grønlandske ritualbog fra 2005:»Rituali.

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for?

Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Citykirken DNA-kursus DEL 1: Hvad er Citykirken? Hvad vil Citykirken? Hvem er Citykirken for? Hvad er Citykirken? Lidt historie Tilhørsforhold og netværk Frikirkenet Rødder, ansvarlighed og relationer

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10).

Indledning. Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Indledning Som gode forvaltere af Guds mangfoldige nåde skal enhver af jer tjene de andre med den nådegave, han har fået (1 Pet 4,10). Begrebet forvalter indeholder en stor bibelsk dybde. Det angiver,

Læs mere

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres«

Må ikke sælges Kun til orientering - Englebisser. »Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Fadderinvitation»Lad de små børn komme til mig, det må I ikke hindre dem i, for Guds rige er deres« Hvad er en fadder En fadder er et dåbsvidne et vidne på, at barnet er blevet døbt med den kristne dåb,

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 104 Åbent spørgsmål Lav en rangordning af de elementer, du tror, er nødvendige i et godt ægteskab, hvor 1 er det vigtigste og 5 det mindst vigtige. Kommunikation Personlig

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset.

Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED

MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Troens lydighed MIDTJYLLANDS FRIKIRKE TEMA: TROENS LYDIGHED Fordi vores kulturs forståelse af ordet tro er anderledes end Bibelens forståelse af ordet tro, er mange der misforstår hvad det vil sige at

Læs mere

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge

Kend Kristus. Discipelskab. Målrettet 16-18 år. Troy Fitzgerald. Unge Kend Kristus Discipelskab Målrettet 16-18 år Troy Fitzgerald Unge Kend Kristus Troy Fitzgerald Unge 16-18 år 3 Originaltitel: ChristWise 2013 Dansk Bogforlag Grafisk bearbejdning: Sat med: ITC Century

Læs mere

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag?

Nutid: Teksten i dag Hvad bruger religiøse mennesker teksten til i dag? Kopiside 3 A Fortællinger Kopiside 3 B Fortællinger Hvad handler teksten om? Opstil de vigtigste punkter. Hvordan præsenterer teksten modsætninger såsom godt-ondt, mand-kvinde, Gud-menneske? Modsætninger

Læs mere

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723

Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 1 Anden pinsedag II. Sct. Pauls kirke 28. maj 2012 kl. 10.00. Salmer: 290/434/283/291//294/298 Uddelingssalme: 723 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Glædelig pinse. Den

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab

Vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab Evangelisk Luthersk Netværk Be- Tænk- Ning ved- Rørende spørgsmål Om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse og nyt ægteskab. Betænkning vedrørende spørgsmål om skilsmisse

Læs mere

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU

1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU 1. Indledning Af Anders Møberg, Landsungdomssekretær i IMU The moment of truth. Guds time, der forandrer alt. Åbenbaringsøjeblikket. Mange, som har kendt Jesus, siden de var unge, kan se tilbage på øjeblikke,

Læs mere

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1

Vi vokser sammen. Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Vi vokser sammen Leder-/medarbejdertræning Oktober 2010 Sjølundkirken 28-10-2010 1 Opdag din tjeneste i livet De 5 tjenester 28-10-2010 2 Sidste gang: At lede og at lære FIRKANTEN! Discipelskabets fire

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre.

Målet for vandringen er kærlighedens forening med Gud og et fuldt udfoldet liv i tjeneste for andre. Kristuskransen En bedekrans i luthersk tradition Kristuskransens ophavsmand er den svenske biskop Martin Lønnebo, som har hentet inspiration fra den kristne mystik og Østens spiritualitet. Han oplevede

Læs mere

I den katolske tradition bruges spiritualitet som et udtryk for en måde at leve i relation til Gud.

I den katolske tradition bruges spiritualitet som et udtryk for en måde at leve i relation til Gud. Ignatiansk spiritualitet Generalforsamlingen 7.04.2015 Indledning - 4 pejlemærker - Hvem var Ignatius? Indledning: Hvorfor sige noget om Ignatiansk spiritualitet? Det er med en vis ydmyghed, at jeg skal

Læs mere

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken

Vedtægter for Lolland-Falster Kirken Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted 1 Menighedens navn er Lolland-Falster kirken. Menigheden har hjemsted på Lolland-Falster. Grundlag 2 Menigheden er en evangelisk luthersk frimenighed, der bygger

Læs mere

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab

Vedtægter for. A. Grundlæggende om menigheden. B. Medlemskab Vedtægter for A. Grundlæggende om menigheden Navn og hjemsted. 1. Menighedens navn er Luthersk Missionsforenings Frimenighed, Emdrup (kaldet Nordvestkirken). Stk. 2. Menigheden har hjemsted i Københavns

Læs mere

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag

Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Modul 3: Ægteskab på tværs af tro og kulturer -Om at nde et fælles værdigrundlag Hvad skal denne tekst bruges til? Selvom I har gennemgået modulet mundtligt, kan teksten være god at læse igennem, fordi

Læs mere

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn

DAVID G. BENNER. At åbne sig for Gud. Lectio divina som ramme for et liv i bøn DAVID G. BENNER At åbne sig for Gud Lectio divina som ramme for et liv i bøn 5 Indhold Introduktion: Forvandlende åbenhed over for Gud 7 1. Mere end du kan forestille dig 11 2. Forberedelse til det guddommelige

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633

15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 1 15. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 28. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 728/434/397/645//165/439/41/633 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke den sidste søndag i september i sensommerens

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Pinsedag 24. maj 2015

Pinsedag 24. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Åndsudgydelse og fred Salmer: 290, 287, 282; 291, 308 Evangelium: Joh. 14,22-31 Helligånden kan et menneske ikke lære at kende rent teoretisk, men kun på det personlige plan.

Læs mere

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses

ion enter Fordi vi brænder for vækkelse! ækkelses ion ækkelses enter Fordi vi brænder for vækkelse! Vores håb er: At et hvert menneske i København, i Danmark og i verden bliver livsforvandlet af Guds kærlighed og kraft og bliver en brændende efterfølger

Læs mere

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag.

Som allerede nævnt og oplevet i gudstjenesten, så har dagens gudstjeneste også lidt farve af bededag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 18. maj 2014 Kirkedag: 4.s.e.påske/B Tekst: Joh 8,28-36 Salmer: SK: 588 * 583 * 492 * 233,2 * 339 LL: 588 * 338 * 583 * 492 * 233,2 * 339 Som allerede nævnt

Læs mere

Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække

Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 23. november 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag efter trinitatis, Matt 11,25-30. 2. tekstrække Salmer DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 380:

Læs mere

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en

3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en 3. søndag efter trin. Luk 15,1-10. Der mangler en Egentlig et fint og smukt lille puslespil. Ikke sandt. Der er bare det ved det, at der mangler en brik. Sådan som vores tema lyder i dag: der mangler en.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle!

Hilsenen kan udelades, eller præsten kan sige: Vor Herres Jesu Kristi nåde og Guds kærlighed og Helligåndens fællesskab være med jer alle! Vielse (bryllup) Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Kirkelig vielse foretages af en præst i en kirke i nærværelse af mindst to vidner. Forud for vielsen kan der kimes eller ringes efter stedets

Læs mere

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30

Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - Højmesse/afskedsgudstjeneste i Emmersbæk, søndag den 12. juli kl. 10.30 6. søndag efter trinitatis,

Læs mere

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?

1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen? 1. samling Hvorfor luthersk? Er det ikke nok at være kristen?»først og fremmest beder jeg om, at man vil tie med mit navn og ikke kalde sig lutherske, men kristne. Hvad er Luther? Læren er dog ikke min

Læs mere

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form

Fordybelse i kristen bøn og meditation i retrætens form Søger du indlevelse i det kristne åndelige liv? Ønsker du at blive retræteleder? Oplever du at mennesker taler med dig om tro? Overvejer du at blive åndelig vejleder? - så er dette tilbud måske noget for

Læs mere

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken

SKT. KNUDS KIRKE. Velkommen i Domkirken SKT. KNUDS KIRKE Velkommen i Domkirken Velkommen i Domkirken Denne lille oversigt over højmessens forløb er udarbejdet med ønsket om, at du vil genkende gudstjenestens forskellige led og føle dig hjemme

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287

Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Gudstjeneste i Skævinge Kirke den 25. maj 2015 Kirkedag: 2. pinsedag/a Tekst: Joh 3,16-21 Salmer: SK: 289 * 331 * 490 * 491 * 298,3 * 287 Begyndelsen af evangeliet: Således elskede Gud verden, at han gav

Læs mere

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING

Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Luk 2,25-40, s.1 Prædiken af Morten Munch Julesøndag, 30/12-2012 Tekst: Luk 2,25-40 MENNESKETS OG TIDENS FORLØSNING Det uforløste menneske Simeon er en betagende, ældre herre, en lidt mystisk person unik

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED

SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Matt 28,16-20, s.1 Prædiken af Morten Munch Trinitatis søndag / 15. juni 2014 Tekst: Matt 28,16-20 SKABT AF TREFOLDIGHED, IKKE AF TILFÆLDIGHED Trinitatis/trefoldighed Det er trinitatis søndag. Søndagen

Læs mere

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5

morgen Min sjæl fortæres af længsel efter Herrens forgårde, mit hjerte og min krop råber efter den levende Gud. Sl 84,1-5 indhold 1 Længsel efter Gud 2 Stands op for Guds virkelighed 3 Ånden gør levende 4 At kende Gud 5 Guds hellige mysterium 6 Menneskeligt og guddommeligt 7 Guds hemmelighed: Kristus i mig 8 Som vand over

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484

3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 1 3. s. e. Påske. Højmesse 224 22 54 // 379 332 484 2. Mos. 3,1-7.10-14; Jeg vil være den, jeg vil være. Acta 4,7-12: Jesus er hovedhjørnestenen Johs. 14,1-11: Jesus er vejen. Tro og tro på én frelsende

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7

ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Joh 16,5-15, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e påske / 28. april 2013 Tekst: Joh 16,5-15 ÅNDEN SOM MENTOR 24/7 Fordel eller ulempe Det er det bedste for jer, at jeg går bort, sådan siger Jesus til disciplene.

Læs mere

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer.

MESSENS LITURGI. Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS LITURGI Så ofte vi spiser dette brød og drikker af kalken, forkynder vi, Herre, din død, indtil den dag, du kommer. MESSENS INDLEDNING KORSTEGN OG HILSEN P: I Faderens og Sønnens og Helligåndens

Læs mere

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn

Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn Forslag til ritual for kirkelig velsignelse af borgerligt indgået ægteskab mellem to af samme køn (En del af ritualet - erklæring om, at parret ønsker Guds velsignelse, fadervor og velsignelse - autoriseres.

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker

Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Gudstjeneste i Lidemark og Bjæverskov kirker Klokkeringning Der ringes tre gange med en halv times mellemrum inden gudstjenesten begynder, den sidste ringning sluttes med bedeslagene, som er tre gange

Læs mere

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014

ÅNDELIGHED. Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 1 ÅNDELIGHED Kim Torp, søndag d. 22. juni 2014 DE 5 DOKTRINER 1. Født på ny (Position) Syndernes forladelse Det gamle er forbi noget nyt er blevet til 2. Ny natur/identitet Vi er en del af familien Vi

Læs mere

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd.

forbindes med Ham og lære den vej, som leder til himmelen, fra Hans egen Hellige Ånd. $'9(1786'20,1, En prædiken af Ragnar Boyesen Jeg Jesus, har sendt min engel for at vidne for jer om disse ting i menighederne; jeg er Davids rodskud og ætling, jeg er den strålende morgenstjerne. Og Ånden

Læs mere

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden.

Opsummering. Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Opsummering Nådegaver er tjenester for og i menigheden, givet og virket af Helligånden. Nådegaver og Åndens frugter er ikke det samme. Alle kristne har Åndens frugter i større eller mindre udstrækning.

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28).

Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Tirsdag d. 1. marts 2016 Salme DDS nr. 373: Herre, jeg vil gerne tjene Jesus siger: Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile (Matt 11,28). Kære Jesus

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at

Den stærke kristne fællesskabsdimension giver os en enestående chance for at Side 1 Fra David Benners bog: At vandre sammen Om åndeligt venskab og åndelig Kære allesammen Det har været en god tid, som jeg har fået lov til at opleve sammen med jer siden lejren i Svendborg 2013,

Læs mere

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer

Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække. Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. Salmer 1 Nollund Kirke Fredag d. 16. maj 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til bededag, Matt 7,7-14. 2. tekstrække Salmer DDS 737: Jeg vil din pris udsjunge DDS 496: Af dybsens nød, o Gud, til dig DDS

Læs mere

Dynamisk meditation. Kenneth Sørensen. www.visdomsnettet.dk

Dynamisk meditation. Kenneth Sørensen. www.visdomsnettet.dk 1 Dynamisk meditation Kenneth Sørensen www.visdomsnettet.dk 2 Dynamisk meditation Af Kenneth Sørensen Hvad er dynamisk meditation? Der findes utallige former for meditation, og ofte er der tale om de samme

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Prædiken til midfaste søndag 2014 Vor Frue Kirke, søndag d. 30. marts 2014

Prædiken til midfaste søndag 2014 Vor Frue Kirke, søndag d. 30. marts 2014 Prædiken til midfaste søndag 2014 Vor Frue Kirke, søndag d. 30. marts 2014 Stine Munch Vi er nået omtrent midtvejs i fastetiden og nærmer os påske og de store begivenheder i Jerusalem. Og i dag hører vi

Læs mere

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2

Det følgende er en meget let bearbejdet version af det oplæg, jeg holdt på temadagen. 2 Forløsning fra synd, død og djævel på nudansk tak! [Temadag om dåb, torsdag den 29. oktober kl. 9-15, Markus Kirken 1 ] Svend Andersen (teosa@cas.au.dk) Hvis der er problemer med dåben i den danske folkekirke,

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Læreplan for børne- og ungdomskatekesen i bispedømmet København August 2015 side 1

Læreplan for børne- og ungdomskatekesen i bispedømmet København August 2015 side 1 Læreplan for børne- og ungdomskatekesen i bispedømmet København August 2015 side 1 Tilmeld dig Pastoral-Centrets NYHEDSMAIL På http://pastoralcentret./blog/ finder du en del inspiration til trosformidlingsaktiviteter

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991

Konfirmation. Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmation Autoriseret ved kgl. Resolution af 12. Juni 1991 Konfirmationen foregår ved en ordinær gudstjeneste, som følger højmesseordningen efter stedets sædvane. Under indgangen (præludiet) kan konfirmanderne

Læs mere

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp.

er der næstekærlighedsbuddet og på den anden side muligheden eller mangel på samme for at yde hjælp. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 30. august 2015 Kirkedag: 13.s.e.Trin/A Tekst: Luk 10,23-37 Salmer: SK: 754 * 370 * 488 * 164,4 * 697 LL: 754 * 447 * 674,1-2+7 * 370 * 488 * 164,4 * 697

Læs mere

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe:

Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Helingstjeneste for jorden og menneskeheden i en cirkel eller lille gruppe: Indledning: Spil evt. lidt musik, mens I samles om alteret. Mesteren Jesus siger: Jeg Er Verdens lys. Den, der følger mig, skal

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft

Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Helligånden Guds Ånd og Guds kraft Det kan være svært at forholde sig til Helligånden. Hvad er det for en størrelse, og hvordan virker Han? Er Han en person eller en kraft? Når vi hører om Helligånden,

Læs mere

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger.

Det er en side af kristendommen, som vi nok er lidt for dårlige til at sætte fokus på. Det, at vi skal stå til regnskab for vore handlinger. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 17. august 2014 Kirkedag: 9.s.e.Trin/B Tekst: Luk 12,32-48 Salmer: SK: 747 * 447 * 366 * 367 *277,3+4+8 LL: 747 * 447 * 448 * 366 * 367 *369,6 * 277 Når

Læs mere

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen.

Åbningshilsen. Nåde være med jer og fred fra Gud, vor Fader, og Herren Jesus Kristus. Amen. 1 2.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 17. januar 2016 kl. 16.00. Skitse - og stikordsagtig. Salmer: 289/277/439/362/Hvad er det der gør jul til noget særligt /143 Åbningshilsen. Nåde være

Læs mere

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække

Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 19. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Pinsedag, Joh 14,22-31. 1. tekstrække Salmer DDS 290: I al sin glans nu stråler solen DDS 299: Ånd over ånder, kom ned fra

Læs mere

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013

Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013 Ressource-katalog til klynger i ÅVM forår 2013 I denne folder tilbyder folk fra Aarhus Valgmenighed at undervise en aften i jeres klynge om emner, de brænder for, og som er helt centrale for den måde,

Læs mere

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696

18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 1 18. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. oktober 2014 kl. 10.00. Salmer: 730/434/335/292//368/439/458/696 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Vi er i kirke til

Læs mere

JESU KRISTI EVANGELIUM

JESU KRISTI EVANGELIUM JESU KRISTI EVANGELIUM HVAD ER JESU KRISTI EVANGELIUM? Jesu Kristi evangelium er vor himmelske Faders plan for hans børns lykke og frelse*. Det kaldes Jesu Kristi evangelium, fordi Jesu Kristi forsoning

Læs mere

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN

DÅB HØJMESSE. MED DÅB PRÆLUDIUM LOVPRISNING OG BØN INDGANGSBØN HØJMESSE. MED DÅB DÅB PRÆLUDIUM INDGANGSBØN INDGANGSSALME HILSEN P: Herren være med jer! M: Og Herren være med dig! P: Lad os alle bede! INDLEDNINGSKOLLEKT LÆSNING DÅBSSALME LOVPRISNING OG BØN P: Lovet

Læs mere

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1

Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 1 Trinitatis søndag II. Sct. Pauls kirke 15. juni 2014 kl. 10.00. Salmer: 49/356/283/291//318/439/403/1 Åbningshilsen Trinitatis søndag, Hellig Trefoldigheds Fest. En søndag, hvor vi fejrer GUD, glæder

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Tværkirkelige Ledergrupper

Tværkirkelige Ledergrupper Vision for Netværk for Kvinder i Tjeneste s Tværkirkelige Ledergrupper www.kvinder.com Netværk FOR KVINDER I TJENESTE Netværk for kvinder i Tjeneste`s vision: At støtte og udvikle kvinder i tjeneste, og

Læs mere

LEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet,

LEDERNES HÅNDBOG. Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. Lidt baggrund. Kære medlem af lederholdet, Hvad ønsker I af Guds kirke for jeres barn? En forberedelse på barnedåb. LEDERNES HÅNDBOG Kære medlem af lederholdet, Tak, fordi du vil hjælpe med at forberede andre familier til deres barns dåb. Hvert

Læs mere