FORFATTEREN. Tæt på indie-forfatterne Rundt om den nye Kulturstyrelse Fakta i nye former

Transkript

1 FORFATTEREN Tæt på indie-forfatterne Rundt om den nye Kulturstyrelse Fakta i nye former

2 leder Mere viden, tak Til nytår træder kunststøttereformen i kraft. I anledning af reformen holder Dansk Forfatterforening, Danske skønlitterære Forfattere og Kulturstyrelsen fælles orienteringsmøder i Århus, Odense og København efter nytår. Her bliver der god mulighed for at stille spørgsmål. Under forberedelserne til reformen pegede Forfatterforeningen gentagne gange på, at der er behov for mere viden om, hvad ændringerne på bogmarkedet betyder for litteraturen, og om de forhold, forfatterne arbejder Hvordan bliver forfatternes indtægtsmuligheder påvirket af digitaliseringen? under. Er det rigtigt, at mellemlitteraturen er presset? Udkommer der flere eller færre oversatte bøger end før, og fra hvilke sprog oversættes de? Hvordan bliver forfatternes indtægtsmuligheder påvirket af digitaliseringen? Kunstrådet har ganske vist talt og skrevet om digitalisering, kunst for børn og unge og internationalisering. Det er områder, som både litteratur, billedkunst, scenekunst, musik, arkitektur og kunsthåndværk kan forholde sig til. Derimod er de spørgsmål, der er specifikke for en bestemt kunstart, sjældnere blevet undersøgt til bunds. Tidligere udsendte Litteraturrådet fx rapporter om bogens levetid og om forfatternes arbejdsvilkår, men siden Kunstrådet blev etableret for over ti år siden, har dette arbejde været sat på standby. Selv om der er sket vældig meget på bogmarkedet i den periode, er konsekvenserne for litteraturen ikke blevet belyst. Af loven fremgår det som noget nyt, at Statens Kunstfonds bestyrelse kan iværksætte analyser og formidling af fondens virke samt debatskabende virksomhed herom. Man kan kun håbe, at bestyrelsen vil tage opgaven til sig og huske også at gå i dybden med de enkelte kunstarter. Heldigvis trækker en ny evaluering af Kulturstyrelsen i samme retning. Her svarer deltagerne som med én stemme, at styrelsen har sin styrke i, at de ansatte er fagspecialister og ikke bare administratorer, og at Kulturstyrelsen bør indsamle og systematisere viden om kulturområdet. Det handler bl.a. om at systematisere et arbejde, der allerede er i gang, fx med kulturvaneundersøgelserne, der laves hvert fjerde år. Samtidig arbejder bogbranchen i fællesskab på at få Kulturministeriet til at nedsætte et bogmarkedsforum, der mere detaljeret kan definere, hvad der er behov for at få undersøgt, og selv sætte undersøgelser i værk. Det vil være en stor fordel, hvis vi fremover kan diskutere på et mere kvalificeret grundlag. Der er alt for meget, vi har en anelse om, men ikke kan dokumentere, og derfor har vi brug for at opkvalificere vores viden. I sidste ende danner den nemlig også grundlag for kulturpolitikernes beslutninger. indhold Zetland og de nye fortællerformer 4 5 skarpe om den nye Kunststyrelse 7 Fokus på selvudgiverne 8 Når ordene yder modstand 10 Hvorfor Jønke? 12 Debat 13 Kæphesten: Den digitale markedsplads 14 Ordkløveren 15 Kurser 16 Kalender 17 Foto: Thomas Thorendahl Jo Hermann, formand Forsiden forestiller digteren Yayha Hassan og er tegnet af Martine Noring, formand for Illustratorgruppen i Dansk Forfatterforening, til arrangementet Den Røde Sofa 21. november i Dansk Forfatterforenings lokaler. 2 FORFATTEREN

3 Verdens dyreste bog En samlet udgave af Salmernes Bog fra biblen er på auktion i New York blevet solgt for 14 mio. dollar, eller 77 mio. kroner. Dermed er den verdens dyreste bog. Bogen hedder The Bay Psalm Book og blev trykt af nybyggere i Cambridge, Massachusetts i Det er den første bog, som blev trykt i det, der i dag er USA. Oplaget var på 1700 eksemplarer, men kun 11 har overlevet. Bogen blev solgt til den amerikanske milliardær David Rubenstein. Sotheby s havde vurderet den sjældne bog til mellem 15 og 30 mio. dollars, men afviste at være skuffet over salgsprisen. AB Verden har brug for nye forfattere I sørger hver især for at give stemme til nye opfattelser af virkeligheden, og I giver nye bud på, hvad det egentlig vil sige at være levende til stede i verden med de tanker og følelser, man har i forhold til sig selv og samfundet. Hvis der ikke kommer nye stemmer og nye vinkler til, vil litteraturen gå i stå. Og vi vil gå i stå. Samfundet vil sande til. Det er derfor, så mange læsere gerne vil i dialog med jer fordi I med jeres udtryksformer magter at bevæge, berøre og provokere og undre os læsere. Uddrag fra Marianne Jelveds tale til årets skønlitterære debutanter ved debutantaften i Dansk Forfatterforening d. 23. november 2013 Stifterne af netværket NewPub, Karsten Pers og Abelone Glahn, modtager Saxos Innovationspris til BogForum NewPub arbejder for at støtte selvudgivere i Danmark og har skabt et online-community med over 900 aktive medlemmer. Kæmpe BogForum 2013 Det var i år anden gang, der blev holdt bogmesse i Bella Center efter 20 år i Forum på Frederiksberg, og med 1049 programsatte arrangementer og besøgende en lille nedgang i forhold til året før - har messen aldrig været større, end den er nu. Årets priser på BogForum blev fordelt således: Yahya Hassan fik debutantprisen for digtsamlingen Yahya Hassan. Saxos Innovationspris gik til netværket NewPub. Lærebogsprisen gik til Inger Sjørslev. Drengelitteraturpris gik til Mette Lauritzen. Skriverprisen gik til Glenn Ringtved. Klods Hans-prisen gik til Nina Christensen. AB Friske unge forfattere 20 unge var på skriveophold i Dansk Forfatterforening i weekenden d. 16. og 17. november. De 20 unge var finalister i DM i novelleskrivning, og de arbejdede med deres egne noveller og blev præsenteret for skriveøvelser og oplæg ved novelleforfatterne Trine Andersen, Mathilde Walter Clark og Simon Fruelund. Weekenden bød også på introduktion til forlagssamarbejde, ophavsret og masser af litterær hygge. Dansk Forfatterforening lægger kræfter i at arrangere DM i novelleskrivning for at styrke litteraturforståelsen og kreativiteten blandt unge og gøre dem mere bevidste om det danske sprog. Forfatteren Charlotte Weitze, der var med til at udvælge de 20 deltagere, har udtalt: Gid jeg havde haft samme tilbud, da jeg var på deres alder. Prisregn siden sidst Det er sæson for prisuddeling, og Forfatteren siger til lykke til: Klaus Rifbjerg, som er den første modtager af Zinklar-prisen, en nystiftet litteraturpris, som hylder novellegenren. Henning Mortensen modtog Holbergmedaljen Med medaljen følger en pris på kr., der finansieres af Statens Kunstråds Litteraturudvalg. Kristian Bang Foss modtager EU s litteraturpris. Prisen er på euro og blev overrakt ved en ceremoni i Bruxelles 26. november. Den serbiske forfatter og oversætter Predrag Crnkovic modtager Statens Kunstråds ærespris for oversættelse af ny dansk litteratur. Peter Adolphsen modtager Statens Kunstfonds forårspræmiering Statens Kunstråds Den Danske Oversætterpris 2013 går til de tyske oversættere Peter Urban- Halle og Ulrich Sonnenberg. Kim Leine har modtaget Nordisk Råds litteraturpris. Og sidst, men ikke mindst: Martin Breum og Eigil Holm deles om Dansk Forfatterforenings faglitterære pris. AB FORFATTEREN

4 & Zetland de nye fortælleformer artikel Af Anna Bridgwater Zetland er en udgiver, som aldrig sender en tekst til tryk. En virksomhed, som undersøger, hvordan journalistiske fortællinger kan finde nye formater. Et forlag, som har omdefineret, hvad en bog er. Og et mediehus, som også præsenterer fortællinger på scenen. Men det er singles, som Zetland især fokuserer på: En tekst, som kan læses på en gang, en tekst, som er længere end en magasinartikel, men kortere end en rigtig bog. Dermed har Zetland vendt ryggen til ideen om, at en fortælling skal fylde et fast antal anslag eller sider på en avisside eller i bogform. Singlen er måske bedst kendt fra Amazons Kindle singles, som er e- tekster skrevet til Kindle e-bogslæseren. Sloganet for Kindles singles lyder: Compelling Ideas Expressed at Their Natural Length, og Zetland kunne sagtens låne den beskrivelse. Deres eget slogan lyder dog: Du bliver klogere. Kvalitet og fortællinger Zetland blev stiftet i foråret 2012 af Silke Bock, Lea Korsgaard, Jakob Moll og Hakon Mosbech efter halvandet års forarbejde. De kom med erfaringer fra dagblade og bogforlag, og de ville gerne Uddrag af Mich Vraas single Interno, som udkom på Zetland 7. november 2013 Mich Vraa er selv på forsiden af sin single Interno, men lige så hemmelighedsfuld som den oversættelsesproces, som han beskriver. En aften sidder jeg på Osteria del Portico for 117. gang og roder med gaflen i en portion linguine vongole, mens den meget kønne og meget unge sicilianske servitrice nusser rundt og skæver til gæsterne. Jeg smiler til hende og ærgrer mig en kende over, at jeg ikke er cirka tredive år yngre. Der er altid italienere blandt gæsterne på Osteria, hvilket er et godt tegn for en italiensk restaurant. En yngre mand er lige kommet ind sammen med en anden, der er dobbelt så gammel som ham. Inden de tager plads ved et tomandsbord midt i det hyggelige lokale, træder den yngre helt hen til den ældre, rækker hænderne ud og retter på hans slips. Hans bevægelser er fulde af omsorg; den ældre mand er hans far. Der er noget ved scenen, der griber mig. Jeg spiser alene. Jeg savner min familie. Da jeg har spist, går jeg ud til restaurantens lille bar. Den kønne sicilianerinde står ved kasseapparatet, og jeg bestiller en espresso. Et eller andet skal vi snakke om, så jeg spørger hende, hvor hun kommer fra. Sådan ved jeg, at hun er fra Sicilien. Fryser du ikke? spørger jeg og 4 FORFATTEREN

5 artikel finde en måde at arbejde med kvalitetsjournalistik og god faglitteratur, selvom både aviser og forlag klagede deres økonomiske nød. De fire bag Zetland afsøgte en masse muligheder: De overvejede at arbejde med de digitale muligheder for multimedier og bruge levende billeder, fotos, lyd og tekst. Men de droppede den ide: Multimediefortællingen har endnu ikke fundet en form, hvor folk er villige til at betale for den mens forholdsvis mange stadig gerne vil betale kr. for en lang tekst i bogform, forklarer Jakob Moll. De valgte singlen som det format, de ville satse på, fordi det giver mulighed for at udgive lange tekster om komplicerede emner og kombinere fordelene fra journalistikkens og bøgernes verdener. Med sin baggrund som fagbogsredaktør hos L&R kender Jakob Moll fagbogens svagheder: Der er rigtig mange bøger, der er dobbelt så lange, som de burde være. Det er de, for ellers kan forlagets forretning ikke hænge sammen. Jakob Moll hentyder til, at kunderne skæver til, om der er sammenhæng mellem pris og længde, når de køber en bog, og derfor pumpes bøger nogle gange kunstigt op, uden at indholdet egentlig kan bære det. Vi arbejder med et format, hvor historierne får den længde, de skal have. Vi har som skribenter ikke råd til at spilde folks tid. Det gælder også vores scenearrangementer. Du kan sagtens fortælle en medrivende historie fra scenen om selv det tørreste emne, men måske skal den historie ikke være mere end seks minutter lang. Jakob Moll mener også, at vi som moderne mennesker i stigende grad har svært ved at finde tid til at koncentrere os om en stor, tyk bog: Vi har fået sværere ved at holde fast, men en god læseoplevelse med en single kan være med til at vedligeholde læselysten også i hverdagen. Økonomi Zetland er blevet positivt modtaget. I 2012 modtog de Saxo.coms Innovationspris, singlen Kuppet om Danmarkshistoriens største røveri blev nomineret til en Cavlingpris og har solgt i nogle tusinde eksemplarer. Men stifterne er endnu ikke blevet rige: I forhold til singlerne er vi i gang med et langt, sejt træk. Men Zetland står heller ikke på afgrundens rand, rent økonomisk. Jakob Moll siger: Vi er ikke afhængige af, at vi sælger singler om måneden. Vi hiver penge hjem til firmaet på konsulentopgaver, konferencer og kurser. En af Zetlands konsulentopgaver var at hjælpe fagbladet Folkeskolen med at udvikle en single om lockouten i foråret Forlaget sælger deres egne korte bøger gennem abonnement og i løssalg, og lige nu sælges der nogenlunde lige mange på hver måde. Zetland deler overskuddet 50/50 med forfatteren, og forfatteren får et forskud, som varierer fra 0 til kroner, alt efter om forfatteren er ung og uprøvet eller et tungt navn. De mere researchtunge emner investerer vi mere i, som Jakob Moll siger. Andre titler er con amore-projekter fra forfatterens side, som fx Den forunderlige fortælling om min mor og flugten fra kriselandet, som er skrevet af Isabella Alonso de Vera Hindkjær. Det er en af vores bedste historier og handler om Spaniens krise. Den er litterær, begavet og velskrevet. Men vi betalte mindre i forskud for den, for forskæver ud i finregnen på den anden side af ruden. Hun skutter sig og slår armene om sig selv. Hvad er det nu søster hedder på italiensk? Sorella. Hun trækker ordet ud på en meget italiensk måde, dvæler på den midterste stavelse og smiler lidt genert med kridhvide tænder. Nå ja. Hvad betyder nieta? Sicilianerinden trækker på skuldrene. Hun kender ikke ordet. Jeg drikker min espresso i én mundfuld, betaler og går ud i den isnende kulde. Jeg er stødt på ordet nieta samme dag. Langdon og Sienna er nået til Firenzes Palazzo Vecchio og møder en kvindelig museumsinspektør, som kender Langdon (uden at det modsatte er tilfældet), og professoren præsenterer Sienna som sin søster. Da Sienna senere dementerer dette, siger hun på sit flydende italiensk : non sono la nieta di Robert Langdon. Mit italiensk begrænser sig stort set til at kunne sige spaghetti og Alfa Romeo, men der er et eller andet ved ordet, der virker både forkert og bekendt. Derfor spurgte jeg den meget kønne sicilianerinde. Og da jeg kommer hjem på Arms og googler ordet, får jeg bekræftet en mistanke. Nieta betyder barnebarn. På spansk. Læs flere singler Gyldendal Business udgiver en serie med singler, både som ebøger og små, trykte bøger. På nettet findes der gode singler på Byliner.com, Amazon.com og Atavist.com. Websiden Buzzfeed udsender hver uge links til ti gratis artikler, der ligesom singler er longformjournalistik - skriv dig op på Buzzreads.com. FORFATTEREN

6 artikel fatteren var ung og uprøvet, og titlen var svær at markedsføre. Det sjove ved den slags historier er modsat, at de bliver ved med at sælge. Fordele for forfattere Til nysgerrige forfattere siger Jakob Moll: Man skal ikke tænke single eller bog. Singlen kan være en måde at undersøge en historie, et trinbræt på vej til at brede en historie ud. Man skal ikke favne så meget som til en bog. Singler kan samtidig trække nye læsere ind i et forfatterskab, ligesom vi ved fra USA, at en single kan holde et forfatterskab varmt, uden at en forfatter er nødt til at producere en bog i fuld længde så tit, at det går ud over kvaliteten. For nogle kan singlen give mulighed for at lege med andre emner og genrer. At skrive et essay på 60 bogsider kan være befriende, hvis man normalt arbejder med manuskripter på 400 sider. Forfattere skal heller ikke tænke enten-eller, hvis de går i single-tanker. Zetlands største bestseller, Kuppet af Line Holm Nielsen, udkommer i begyndelsen af året i en længere version som klassisk bog i samarbejde mellem Zetland og PeoplesPress. Zetland samarbejder gerne med andre forlag om at udgive traditionelle bøger, og der er to mere på vej. Lige nu oplever Zetland, at flere etablerede skribenter får øjnene op for mulighederne i det korte format. Du bliver ikke velstillet af at skrive en single, men vi giver forfatterne en opmærksomhed, de formentlig ikke oplever andre steder. Vi støtter op gennem hele forløbet og går ned i hver sætning, hvis det er nødvendigt. Singleformatet åbner også op for andre muligheder. Fx er planen, at Nordjyske bringer en trykt udgave af en Zetland-single af Stig Olesen som tillæg i juledagene. Den slags aftaler laver vi blandt andet for at gøre forfatterens økonomi bedre, siger Jakob Moll. Læserne af Zetlands singler møder først og fremmest journalistik, og det skal helst være journalistik med en ambition. God journalistik er altid i samfundets interesse. Den gør ofte læseren klogere på væsentlige spørgsmål, som han eller hun slet ikke vidste, at vedkommende ville vide noget om. Inspireret af den bedste amerikanske magasinjournalistik er det Zetlands ambition, at læseren føres ind i nye, ukendte områder af verdenen, gerne ved hjælp af en personlig eller gribende fortælling. Derfor arbejder Zetland med blandingsformer, som låner fra essayistik, fiktion og journalistik, og mange af fortællingerne fokuserer på en karakter og et forløb. Mich Vraas single Interno, som handler om oversættelsen af Dan Browns roman Inferno, er et godt eksempel: Mich Vraa fortæller i jeg-form om sin personlige oplevelse med hemmelighedskræmmeriet og sikkerhedsforanstaltningerne omkring oversættelsen. Igennem hans historie får læserne en masse at vide om Dan Brown, forlagsbranchen og oversættelse. Skribenter, som mestrer flere genrer, og som bevæger sig i feltet mellem journalistik, fiktion og essayistik er gode til singler. En af de bedst sælgende singles i USA er Stephan Kings essay om våben, Guns, som er skrevet i kølvandet på et masseskyderi på en skole i Connecticut og er tænkt som et debatindlæg. Jakob Moll ser således også singlen som et alternativ til den klassiske debatbog. Den kan udkomme hurtigt, og længdemæssigt giver det ofte også bedre mening end en hel bog. Læsere skal være virkelig interesserede i et emne, hvis de skal give flere hundrede kroner for en debatbog. Nu, halvandet år efter Zetlands første udgivelse, har flere etablerede skribenter fået øjnene op for mulighederne i det korte digitale format, og det lille forlag har fået et luksusproblem: Vi kan ikke udgive uendelig mange titler, så vi skal til at lære at sige nej også til gode ting. Navnet Zetland er lånt fra navnet for en krydsning mellem en Shetlandspony og en zebra. De er sjældne, men findes. Fakta En single fra Zetland koster ml. 20 og 40 kroner. Et års abonnement koster 279 kroner. Abonnement giver fri adgang til alle nye singler fra Zetland på alle platforme. Singlerne kan læses direkte på din computerskærm eller downloades og læses på ipad, smartphone eller med en e-bogslæser. Zetland Live præsenterer sjove, mærkelige eller vigtige historier fra virkelighedens verden med ord, billeder, musik, dans, bevægelser, lyd, foto, film, tegning eller noget andet. Det sker med uregelmæssige mellemrum et sted i København. Brevlitteratur: Nyt liv til glemt genre Brevlitteraturen er tilbage: En helt anden og mere gammeldags litterær form er blevet fornyet i projektet Brevlitt.dk. Der er langt imellem de håndskrevne breve i de danske postkasser, og der er endnu længere mellem breve, der kan glæde modtageren med deres litterære kvalitet. Men det vil en række danske forfattere lave om på med projektet Brevlitt.dk. Du kan vælge blandt syv danske forfattere, der skriver mindst fire breve om hver sit tema og i hver sin stil. Fx skriver Andrea Hejlskov en serie breve til børn, Sofie Kragh-Müller skriver breve til en afdød, og Merete Pryds Helle skriver kærlighedsbreve. Tanken er at vække brevlitteraturen til live, og samtidig glæde modtageren med et budskab, som kan noget, som s, SMS er og statusopdateringer ikke kan. AB 6 FORFATTEREN

7 interview 5skarpe til kontorchef i Kulturstyrelsens Litteraturkontor Annette Bach i anledning af, at Statens Kunstråd og Statens Kunstfond per 1. januar 2014 lægges sammen til ét organ. Hvilke konsekvenser vil det få for de forfattere, der søger støtte? Af Anna Bridgwater 1. januar 2014 træder det nye kunststøttesystem i kraft. Hvordan er det opbygget? I sommeren 2012 blev der indgået en politisk aftale om at reformere det danske kunststøttesystem, som betyder, at Statens Kunstfond og Statens Kunstråd 1. januar 2014 bliver lagt sammen i en ny enhedsorganisation under navnet Statens Kunstfond. Den nye Statens Kunstfond bliver organiseret på den måde, at der inden for de enkelte kunstområder bliver nedsat to udvalg: Et legatudvalg og et projektstøtteudvalg. Principperne bag det eksisterende tostrengede system med Kunstrådet og Kunstfonden videreføres altså. I dag er det sådan, at Kunstrådet giver støtte til konkrete projekter og arrangementer, og Kunstfonden uddeler arbejds- og rejelegaterne på baggrund af kunstnerens samlede oeuvre. Denne arbejdsdeling går igen i måden, den nye Statens Kunstfond er bygget op på med et projektudvalg og et legatudvalg. Dog vil der fremover kun være arbejdslegater at søge i legatudvalget, mens rejselegater skal søges i projektudvalget. Foto: Lars Sidenius Hvad bliver de største forandringer med den nye struktur? Det er forhåbningen, at kunststøtten med den nye struktur bliver mere gennemskuelig for ansøgerne, da der nu bliver én samlet adgang til kunststøtten. For forfatterne bliver den største forandring, at der kun kan søges arbejdslegater et sted. Alt tyder på, at der vil være den samme mængde penge at uddele, og som det altid har været, kommer udvalgene til at fungere som armslængdeorganer, hvor det er kunstnere og andre fagkyndige, der træffer valg om, hvem der skal modtage støtte. Hvilke puljer kan man søge, og hvor mange frister vil de få om året? Det er for tidligt at sige noget konkret om. Det er op til de udpegede medlemmer at bestemme, hvilke puljer der skal oprettes, og hvornår de skal uddeles. Arbejdslegaterne, generel projektstøtte, støtten til det internationale arbejde og oversættelsesstøtten vil dog fortsætte. Sikrer den nye struktur, at det ikke kun er skønlitteraturen, der får støtte, men også den oversatte litteratur, fag- og børnelitteraturen? Det er op til de nye udvalg at tilrettelægge de forskellige støttepuljer. Men det kommende litteraturudvalg kommer til at arbejde inden for hele litteraturlovens virkeområde, som strækker sig fra dansk og oversat skønlitteratur, herunder prosa, lyrik, dramatik, børne- og ungdomslitteratur, til almen kultur- og faglitteratur. Annette Bach, kontorchef i Kulturstyrelsens Litteraturkontor. Hvem kan vi spørge, hvis vi som forfattere har spørgsmål til det nye kunststøttesystem? Jeg kommer ud og fortæller til Forfatterforeningens medlemsmøder rundt om i landet i løbet af det nye år, når de nye udvalg er kommet på plads. I kan også følge med på vores hjemmeside: Og I er altid velkomne til at ringe eller skrive til os i litteraturkontoret i Kulturstyrelsen. Vi fungerer bl.a. som sekretariat for Statens Kunstfond og tager os af alt det administrative omkring kunststøtten. FORFATTEREN

8 artikel Indie-forfatterne kaster sig ind i kampen om læserne Antallet af selvudgivere vil eksplodere de kommende år, og det bliver i endnu højere grad end i dag alles kamp mod alle at skaffe sig opmærksomhed og læsere. Af Jakob Vedelsby Det bliver meget nemmere, hurtigere og billigere at udgive selv, og vi vil se nye forretningsmodeller, hvor man kan skrue op og ned for den økonomiske risiko, som en indie-forfatter løber, med større og mindre gevinst i den anden ende til følge. Alt i alt vil det resultere i udgivelse af langt flere indie-bøger end i dag. Det mener Bolette Rud. Pallesen, direktør for selvudgiverplatformen gopubli.sh. På det amerikanske marked har vi set en veritabel eksplosion i antallet af ISBN-numre, som primært skyldes vækst i antallet af indie-forfattere. Intet taler imod tilsvarende vækstrater herhjemme de kommende år, siger hun. Bolette Rud. Pallesen finder det glædeligt, at stadig flere håbefulde forfattere kan komme ud med deres bøger, og at Den nedladende attitude fra visse litteraturredaktørers og -anmelderes side er udtryk for rendyrket snobberi. Bolette Rud. Pallesen, direktør for selvudgiverplatformen gopubli.sh. allerede etablerede selv kan genudgive deres udsolgte backlist-titler til alle de læsere, der er derude. Derudover er der den hastigt voksende gruppe af hjemløse forfattere, der har udgivet på etablerede forlag, som nu har slået hånden af dem, fordi forlagene bliver stadig mere bestsellerfokuserede. De har ingen steder at gå hen og bliver simpelthen nødt til at vælge indie-vejen, hvis de vil ud med deres bøger. Nye veje til læserne En af de store udfordringer for forfattere og forlag er, at jo flere bøger, der bliver sendt på markedet af indie-forlag, medudgiverforlag, etablerede forlag osv. jo vanskeligere bliver det at skabe opmærksomhed om den enkelte bog og dermed generere salg. Særligt indie-forfatterne Foto: Jeppe Gudmundsen-Holmgreen har det svært på den front i øjeblikket, fordi medierne ofte og tilsyneladende rutinemæssigt lægger deres bøger i bunken, der ikke bliver anmeldt. Den nedladende attitude fra visse litteraturredaktørers og -anmelderes side er udtryk for rendyrket snobberi, som jeg tror udspringer af, at den eksklusivitet, der ligger i at være en del af bogbranchens lukkede kredsløb, er udfordret. Men der er ingen tvivl om, at den eksisterende magtbalance står for fald og at de gamle spillere får mindre at skulle have sagt, siger Bolette Rud. Pallesen, der anbefaler, at alle forfattere, som har svært ved at få omtale i de gamle medier, vender sig mod bogblog-universet og de sociale medier. En anmeldelse på en velbesøgt bogblog kan være betydeligt mere værdifuld end en dagbladsanmeldelse, og positive læseranmeldelser hos onlineboghandlerne har typisk også god effekt på salget. Der er derudover opstået social writingnetsteder, hvor man som forfatter kan knytte læserne tættere til sig fx den danske Movellas og den canadiske Wattpad. Her kan man bl.a. involvere læserne i processen omkring værkets tilblivelse og derigennem skabe engagement og forventning i den læserkreds, man bygger op. Udover at være potentielle købere, bliver læserkredsens medlemmer advokater og ambassadører for ens bog og kan igangsætte en bølge af mund-tilmund-anbefalinger, som på alle måder er værdifuld. Jakob Vedelsby er født i 1965 og cand. phil. i film- og medievidenskab. Han har skrevet fem romaner, hvoraf den sidste, Menneskedyret er solgt til udlandet. Jakob Vedelsby er lige nu i gang med selv at udgive sit bagkatalog som e-bøger. 8 FORFATTEREN

9 artikel 4indie-forfattere om de litteraturredaktører og -anmeldere, der vægrer sig ved at tage selvudgivere og deres værker alvorligt: Ide Hejlskov: Deres mistro over for indie-udgivelser viser tydeligt, at de ikke har opdaget, hvilken vej vinden blæser og dermed også den kunstneriske vind. De ser ikke den kraft, der ligger i alle de små alternative forlag og selvudgivere, der dukker op i disse år. Hvis de gjorde det, ville de have været i fuld gang med at studere, hvad der foregår, frem for at fornægte det. Gretelise Holm: Dem om det. Der er i dag så mange andre indgange til offentligheden, især via nettet. Jeg har også en idé om, at noget virkelig godt aldrig for alvor kan undertrykkes. Det er sådan set værst for de etablerede medier, hvis de overser noget vigtigt. Eva Maria Fredensborg: Det er ikke jordens undergang, hvis du ikke bliver anmeldt. Bøger spredes mellem læserne i mønstre, der ofte har meget lidt med anmelderne at gøre, og som indie-forfatter har man frie hænder til at gå ud og opsøge sine potentielle læsere på alle mulige andre måder. Solvej Balle: Der kommer mange forskellige slags bøger fra selvudgivere, og spændet mellem godt og skidt er nok større. Men det er ikke en uoverkommelig opgave at sortere i bøgerne. Litteraturredaktørerne kunne samle nogle store stakke af selvudgivelser og andre potentielt oversete bøger, og så kunne anmelderne ind imellem komme forbi og rode i stakkene. Det er ikke så svært at mærke sig frem til, om der er noget interessant på færde i en bog. I næste nummer bringer vi fire nye interviews med selvudgivere, som deler ud af deres erfaringer. Få lov til meget mere Ingen etablerede forlag ville udgive Ide Hejlskovs debutroman Pårørende efterlyses 10 spor af en roman. Derfor stiftede hun i 2011 Autre forlaget for utilregnelig litteratur. Af Jakob Vedelsby Der var flere grunde til, at Ide Hejlskov valgte at etablere sit eget forlag. Hun havde energien og lysten til at gøre det, og en arv, der gjorde det muligt. Som tidligere PR-chef på et større forlag, konsulent for flere forlag og litteraturkritiker på tre forskellige landsdækkende aviser gennem ti år kendte hun branchen. I opstartsfasen løb hun på en del mennesker, der frarådede hende at udgive selv, men hun var sikker på, at det var en god idé. Jeg havde allerede skrevet flere manuskripter og forsøgt at få dem udgivet. Flere forlag var lige ved og næsten, men det blev ikke til noget. Forlagene skrev typisk, at jeg havde talent, men de var gennemgående utilfredse med, at mine manuskripter var dystre og ikke beskrev en genkendelig virkelighed. Men jeg ønskede jo at skildre en dyster og symbolsk virkelighed, og hvis ingen andre ville udgive det, måtte jeg gøre det selv, fortæller Ide Hejlskov, og minder om, at mange forfattere begyndte sådan. Såsom Virginia Woolf, der blev udgivet på sin mands forlag, Peter Laugesen og Dan Turèll, der var selv- 3 udgivere i starten, og Peter Seeberg, hvis første bøger udkom på forfatterforlaget Arena, efter at de store forlag afviste ham. Brændte hul i forsiden Da Ide Hejlskov skulle udgive den første bog, løb hun branchefolk på dørene for gode råd, men hun hyrede også professionel assistance. Jeg fandt en god grafiker og sørgede for at få redaktørog korrekturhjælp. Jeg fandt selvfølgelig en redaktør, der var indforstået med min måde at skrive på. Da debutbogen endelig var på gaden, oplevede hun det ikke udelukkende som en fordel, at hun selv havde været anmelder. Mine tidligere kolleger var nysgerrige og jeg fik mange anmeldelser. Ulempen var, at flere var mere optaget af at anmelde mig som anmelder end at anmelde bogen. På trods af det synes Ide Hejlskov, at det er skønt at være indie-forfatter. Først og fremmest fordi hun selv bestemmer, hvilket kunstnerisk produkt, hun ønsker at udforme. På et traditionelt forlag havde jeg aldrig fået lov til at brænde hul i forsiderne på hele oplaget af min anden bog Rummet. For mig har det også været forrygende at udvide selvudgivelsen til et egentligt forlag, som indtil videre har udgivet tre andre forfatteres bøger, siger Ide Hejlskov, som i dén grad vil anbefale andre at udgive selv. Etablerede forfattere kan score meget mere kasse på at gøre det selv og eventuelt hyre folk til at redigere, promovere, forhandle udenlandske rettigheder etc., og nybegyndere vil opdage, at de kan skabe et kunstprodukt helt efter deres egen næse. Flere forfattere kunne også gå sammen om at oprette mindre forlag, hvor de kan udsende deres bøger og udfolde kunstneriske projekter. Man skal blot være opmærksom på, at det kræver tid og overskud. Autre har siden bl.a. udgivet Ide Hejlskovs anden roman og bøger af andre forfattere. Se mere på autre.dk gode råd fra Ide Hejlskov til dig, der går i selvudgivertanker: 1. Lav et budget. Find på forhånd ud af hvad tingene koster ved at indhente tilbud fra forskellige udbydere og forhandl om prisen. 2. Lav et løst skema over tiden det vil tage og sørg for god tid. Den første bog skal man nok sætte et halvt år af til. 3. Udgiv ikke i efteråret, hvor alle de andre udkommer. Foto: Mette Haak FORFATTEREN

10 artikel Litteratur er modstand 10 FORFATTEREN Litteraturen kan få ord til at gøre noget, som ligger uden for ordenes egentlige indhold, nemlig optræde i opposition til det bestående. Af René Rasmussen Det diskuteres meget, hvad fiktion og fiktionalitet er. Sidstnævnte forstås bl.a. som, at der er opdigtede elementer i en given mundtlig eller skriftlig sammen-hæng. Da der er dette i mange sammenhænge, fx i politikeres tale eller religiøse fanatikeres udsagn, kan det ikke være et kriterium for at definere, hvad fiktion er. Fiktion er nok en form for fiktionalitet, men da fiktionalitet optræder uden for litteraturen, kan den ikke bruges som definition på, hvad litteratur er. Det kunne ideen om en referent (en omtalt genstand eller et omtalt sagsforhold) imidlertid være, eftersom fx politikeres tale, til trods for eventuelt opdigtede elementer, rummer en referent, der befinder sig uden for disse elementer. Litteratur skulle på den anden side være karakteriseret ved, at dens fiktionalitet ikke er bundet til referenten. Den skulle være løsrevet fra en referentiel sammenhæng, hævder litterater, der forsker i litteratur og fiktionalitet. Al tekst har en kontekst Selvom vi ser bort fra autofiktion og selvbiografi, der begge i et eller andet omfang falder ind under litteratur og har forfatteren som referent, rejser en sådan forståelse et stort problem. Det siger sig selv, at ingen litterær tekst er autonom, eftersom den indskriver sig i en sproglig sammenhæng, som den nødvendigvis deler med sine læsere. Den autonome tekst eksisterer ikke, i hvert fald kender vi ikke til den, eftersom ethvert kendskab til en tekst indskriver den i en sproglig kontekst. Men findes der tekster, der ikke har en referent? Lad os begrænse det lidt: Findes der sætninger, der ikke har en referent? Det gør der helt sikkert, fx ord med bogstavsammensætninger, der formentlig ikke kan genfindes i noget sprog (som?+xx c99c Yiio ), eller sætninger med gentagne remser ( er er er er er er er ). Sådanne sætninger vil i princippet kunne findes overalt, i og uden for litteraturen, men hvis vi forestiller os, at sådanne sætninger skulle indgå i en litterær tekst, måtte der være noget, der peger på, at den udgør en litterær tekst. Sætningerne i sig selv fortæller intet om, hvorvidt de indgår i en litterær tekst eller ej; der må være noget andet, der kan fortælle læseren, om dette er tilfældet eller ej. Dette kan f.eks. være bogens omslag, hvorpå der kan stå forfatterens navn og en genreangivelse som Digte. Selvom tekstens ord ikke rummer en referent, sætter bogens omslag et sagsforhold: Den angiver en genre, der udgør en referentiel størrelse, der diskuteres af bl.a. forlæggere, forfattere og litterater. Så selv i tilfældet med en tekst, der absolut ikke rummer nogen referentiel henvisning, vil der dukke en sådan op, hvis teksten har et omslag, der muliggør en identifikation af den som litteratur. Der eksisterer således formentligt ikke litteratur uden referenter. Ordenes modstandsbevægelse Men det er ikke det samme som, at litteraturens referenter er identiske med referenter i andre tekster eller sproglige sammenhænge. Det skyldes bl.a., at den bryder med de diskurser, som sådanne referenter normalt er indskrevet i. Litteratur bryder med omgivne diskurser: Den udgør en omvæltning af dem. Det er måske specielt tydeligt i lyrikken, der, som den tyske filosof Th. W. Adorno pointerer, er bestemt af, at den bryder med det herskende og undertrykkende sprog (de herskende diskurser) i kapitalismen. Lyrik kan altså hævdes at være modstand over for sådanne diskurser, fx en videnskabelig objektivisme, herunder modstand over for biologiens metafysik: biologismen, der påstår, at alt kan føres tilbage til hjernen eller genetiske forhold. Den er modstand over for politikkens blindgyder som racisme, populisme og totalitarisme, også selvom den skrives af en nazistisk forfatter som Knut Hamsun. Den er modstand over for den

11 artikel opløsning af vores subjektivitet, der står centralt i vores samtid, hvor vores mulige identifikationer til stadighed undermineres af forbrugerismen, idet vi sendes på en uendelig jagt på nydelsesobjekter, der ikke sikrer os nogen identitet (tænk blot på vores afhængighed af Smartphones eller computere). Den er en modstand over for den uendelige jagt på lykke, som sådanne objekter skulle rumme. Vores samtids lyrik er derfor frem for alt en modstand over for den dominerende diskurs i vores samtid: neoliberalismen, der bl.a. fordrer selvindsigt og selvrefleksion. Jeg et er ikke formidleren Digte udgør tillige en modstand over for det sprog, der (blot) vil kommunikere og begrebsliggøre. Dette er tilfældet i Amalie Smith: I CIVIL SAMLING, der meget kort fortalt bl.a. handler om (formentlig) en kvinde, der har et forhold Digte udgør tillige en modstand over for det sprog, der (blot) vil kommunikere og begrebsliggøre. til en mand, der får kræft og som bliver helbredt for den. Forholdet går dog i opløsning, efter at han er blevet helbredt. Selve titlen henviser bl.a. til dét at være civil, der vedrører en persons normale, såkaldt borgerlige tilværelse, især i modsætning til en offentligt kendt side. Denne borgerlige tilværelse omfatter det smertefulde forhold til kæresten, der rammes af kræft. Ordet Samling henviser bl.a. til de fotografier af genstande eller objekter, der er gengivet i bogen, men også til ordet digtsamling. Men hvad enten det er en samling af objekter eller digte, der er tale om, er det tydeligt, det gennemgående jeg ikke hersker herover: Det har overrasket mig, i hvor høj grad samlingens processer (optagelse, omformning, organisering, ophobning og afstødning af materiale) forløber efter en orden, der ikke er min. (s. 7) Denne proces, der ikke er jeg ets, peger på, at dette jeg er vidt forskelligt fra den form for selvidentitet og selvindsigt, der kræves i vores neoliberalistiske diskurs. Hvem taler? Det jeg, som taler i denne samling, er underordnet selv samme samling, som det taler om, og som ikke er dets, selvom det optræder i den. Jeg et taler i et sprog, der ikke er dets eget. Da jeg ets stemme må skrives på en andens regning, er det mere passende blot at forstå tekstens fortæller som et subjekt. Men som der står: Subjekt kommer af subjectum, som betyder underkastet. (s. 8) Subjektet er ligesom jeg et underkastet, men hvor jeg et er underkastet subjektets særlige form, er subjektet underkastet sproget. Det fremgår også af subjektets forhold til sin stemme, der lyder uvirkelig, når den forplanter sig gennem kødet og kraniet til øret. Det er ofte, jeg først hører, hvad jeg siger, når jeg har sagt det, og kan spole tilbage og afspille lyden igen og lytte til den, der taler. (s. 55) Subjektet kan med andre ord ikke benytte sproget efter velbefindende, som det ellers fordres i vores samtid. Subjektet fortæller desuden om.. en stærk lyst ved alle former for samling: privatsamlinger, museer, arkiver, kuriositetskabinetter, tingene i tid, tingene i sammenhæng og tingene i sig selv. (s. 8) Vi bemærker her, at selvom tingene betragtes i tid, er tingene såvel som de andre former for samling karakteriseret ved livløshed. Ting er ikke levende og skal følgelig heller ikke dø. Men når noget arkiveres, er det stemplet med døden. Det er mindesmærker over noget, der var en gang. Subjektets interesse for denne livløshed kan derfor ikke adskilles fra forholdet til kærestens muligvis dødelige sygdom: Jeg følte en stærk lyst ved alle former for opløsning: kroppenes, tingenes, erindringens, tidens. (ibid.) Denne fascination for opløsning kan naturligvis heller ikke adskilles fra kærestens opløsning. Subjekt og objekt Smiths tekst er en subjektiv beretning om døden og afmagten over for cellernes eget liv i kræften. Den er en beretning om en samling af celler, der formerer sig i forholdet mellem subjektet og manden. Jeg ved ikke, om Amalie Smith rent faktisk har haft en kæreste, som fik kræft, men teksten formår at fremmane den lidelse og smerte, som det er at have kræft eller opleve en nærtstående lide heraf. Det sker i et sprog, der er helt hendes eget. Ingen andre steder end i dette sprog vil konfrontationen med kræften være spændt ud mellem en særlig spredning og samling, trøst og gråd, kropslig harmoni og opløsning. Det er samtidig klart, at Smiths særlige brug af objekter i teksten ikke følger en objektivistisk diskurs, men at de optræder som objekter, der fremmaner en horribel virkelighed, eller de optræder som døde objekter i tekstens forskellige samlinger. Disse objekter er løsrevet fra de diskurser, som de normalt optræder i. Samlingen udgør i den forstand en modstand mod sådanne diskurser. foto cxxxxxxxx Amalie Smith: I CIVIL SAMLING. Gyldendal, René Rasmussen er lic. phil. i litteraturvidenskab, lektor i dansk litteratur på Københavns Universitet og bl.a. forfatter til Psykoanalyse et videnskabsteoretisk perspektiv (2010) og Lettet (digte, 2009). FORFATTEREN

12 interview skarpe til redaktøren af Forfatteren, Anna Bridgwater, i anledning af, at bagsideinterviewet med Jørn Jønke Nielsens i sidste nummer af Forfatteren vakte harme blandt medlemmerne. Af Jacob Wendt Jensen 5Er Jørn Jønke Nielsen medlem af Dansk Forfatterforening? Ja, det er han. Men han er ikke medlem af nogen af interessegrupperne. Hvorfor valgte du at give Jønke en hel sides opmærksomhed i Forfatteren nummer 7, 2013 i Bogpoesibogen på bagsiden? Bagsiden rummer i hvert nummer et interview med et medlem af foreningen. Interviewet handler altid specifikt om deres liv med bøger. Jeg valgte at interviewe Jønke, fordi jeg gerne ville vise bredden af foreningens medlemmer og deres læsevaner. Foto: Flemming Gernyx/People spress Jacob Wendt Jensen er journalist, filmanmelder og forfatter og står bag de aktuelle spørgsmål til redaktør Anna Bridgwater. Han var blot en ud af en stribe læsere, der undrede sig over Jønkes medvirken i Forfatteren nummer 7, Til daglig skriver han for blandt andet Berlingske og Dansk Skuespillerforbunds medlemsblad Sceneliv. Jacob Wendt Jensen har også skrevet biografier om Ove Sprogøe og Nina van Pallandt og har en biografi om Victor Borge på vej. Jønke har slået et menneske ihjel med vilje. Blandt andet med skud i ryggen. Han er ikke gået efter sædvanlig resocialisering. Er det på den baggrund rimeligt at bakke ham op med omtale? Jeg synes ikke, at det kan regnes for opbakning at lytte til andre. Opbakning ville være, hvis jeg eller andre roste en person eller deres gerninger. Jeg mener, at hvis man som menneske eller organisation har sin integritet i orden, skal man ikke være så bange for at være åben. Åbenhed er forudsætningen for dialog, og dialog er nødvendig. Er I ikke i Dansk Forfatterforening bange for at blive kendt som en interesseorganisation, der støtter en rockerklub, som er berygtet for at operere med dummebøder, skatteunddragelse og striber på skuldrene til medlemmer, der udøver vold mod andre mennesker? Jeg kan ikke forestille mig, at nogen tror, at Dansk Forfatterforening støtter rockerklubber. Så ville vedkommende ikke være ret godt orienteret om, hvad Dansk Forfatterforening står for. Så det er jeg ikke bange for. Men jeg har oplevet, at det spørgsmål bekymrer en del af medlemmerne, så jeg vil for fremtiden respektere deres bekymring. Bladet Forfatteren skal ikke give medlemmerne en følelse af, at de er kommet til et selskab, de helst ikke vil med til. Foto: Thomas Tolstrup Anna Bridgwater, redaktør af Forfatteren Hvor går grænsen for, hvem der kan få omtale i Forfatteren? Jeg har i forbindelse med bagsiden med Jønke oplevet, at mine grænser ikke er de samme som mange andre medlemmers, så jeg vil nok sætte grænsen et andet sted en anden gang, for jeg har jo intet ønske om at gøre medlemmerne vrede. Personligt vil jeg aldrig som redaktør af Forfatteren bringe et interview, der handlede om kriminelle gerninger. Jeg ville aldrig selv formidle noget, der kunne opfattes som forsvar for selve forbrydelserne. 12 FORFATTEREN

13 mening & debat Søk Den første uddeling af Zinklar-prisen var en litterær fest. Af Kenneth Wilson Foto: Christian Grønne Det lille ord Søk kom i centrum fredag den 22. november 2013, da Klaus Rifbjerg blev den første modtager af den nye store novellepris Zinklar-prisen i Dansk Forfatterforening. Jeg havde som alle andre naturligvis hørt om ham, der skulle modtage prisen, men hvem var egentlig Zinklar? Prisbestyrelsesformand Kamilla Löfström kunne i sin velkomsttale fortælle, at Finn Zinklar var en beskeden korrespondent og kontormand. Han blev aldrig gift og var fra en tid, hvor sparsommelighed var en dyd. Sine opsparede midler testamenterede han til den fond i hans eget navn, der står bag Zinklar-prisen. Med Zinklar-prisen ønskede Finn Zinklar at hylde novellen som litteraturform, og han besluttede, at legatet skal tilfalde en dansk eller udenlandsk forfatter, der på fremmeste vis har gjort sig gældende inden for novellegenren. Selv skrev Zinklar over 100 ugebladsnoveller, men hvis navnet virker bekendt, så er det måske også Zinklar-blækkets skyld. Det blev produceret på den lille fabrik, hans far og gudfar grundlagde. Som den gudsbenådede novelleforfatter, Klaus Rifbjerg er, var det oplagt, at han som den første skulle modtage Zinklar-prisen på kr. Peter Adolphsen sparkede et knaldgodt prisvinder-interview i gang med spørgsmålene: Hvad er en god novelle? Og hvad er en god novelle af Rifbjerg? Det blev vi alle klogere på, med nedslag og oplæsning fra hestens egen mund i Rifbjergs nyeste novellesamling Intet sikkert abnormt. Her optræder hele passager af ord, som Retskrivningsordbogen ikke kender til. Adolphsen havde derudover bidt særligt mærke i ordet søk, som han havde fundet ud af betød noget i retning af et halvt eller helt kastreret dyr. Hvad var meningen? Her var der straks hjælp at hente i salen. Ork jo. Hvem har ikke hørt om en forfatter, at ham er der søk i? Og for ligesom at understrege betydningen var der nu en lille pause med tid til påfyld af glas og på tallerkner, inden Carsten Dahl, stærkt inspireret af det livlige interview, satte sig til klaverets tastatur og spillede sin helt egen jazzede novelle, endda med ekstranummer. Jo, det var en alle tiders reception. Og da jeg næste dag googlede Finn Zinklar, opdagede jeg ham som en fin iagttager med en usædvanlig god hukommelse: Københavns Stadsarkiv har i flere omgange opfordret kommunens pensionister til at nedfælde deres erindringer, og de er nu at finde på Erindringer.dk. Søk efter Finn Zinklar, og du får en pdf med ungefær 100 spændende, maskinskrevne sider om hans liv i blandt andet Strandgade i årene , skrevet i 1995 af ham, der på kistebunden havde knaster nok til at finansiere en af Danmarks største litteraturpriser. Og gjorde det. Kenneth Wilson er født i Han interesserer sig for dagbøger, erindringer og slægtshistorier. Han er forfatter til En sømands dagbog og medlem af F-gruppen. Else Berenth skriver mindeord om forfatterkollegaen og tidligere lektor ved Danmarks Tekniske Universitet Ivar G. Jonsson, 81 år. Tiden går og går. Livet er kort Og let som en fjer. Og pludselig er det fløjet væk. Med dette citat indledte jeg i 2007 et møde i Dansk Forfatterforenings Seniorgruppe. Der var vi nogle forfattere, som blev enige om at fortælle dem, der kommer efter os, om betydningsfulde oplevelser i livet. Det blev til erindringsbogen En dag i mit liv. Bogen redigerede jeg sammen med forfatteren Ivar G. Jonsson. Vi fik et virkelig godt samarbejde, og det fortsatte ved redigeringen af endnu et par erindringsbøger, hvoraf den sidste udkom i Ivar var ikke blot en utrolig god samarbejdspartner, men han blev også en virkelig god ven, som det var usigelig trist at måtte sige farvel til, da han døde den Han blev født på Island i 1932, blev student fra Rønne Statsskole og cand.polyt. fra Danmarks Tekniske Højskole, hvor han var ansat som docent i 40 år. Han var medforfatter af mere end 100 videnskabelige publikationer på engelsk, og han skrev kronikker og essays og adskillige skønlitterære bøger, hvoraf de to sidste udkom i år, Kristian den rige og Skumringsår. Ivar var desuden en musisk begavelse. Han spillede trombone i Provstens JazzKapel, skrev og arrangerede musik på pc og udgav i 2003 cd en Northern Lights med egne melodier. Ivar var medlem af Seniorgruppens bestyrelse i de sidste år af sin levetid, og holdt gennem alle årene en tæt forbindelse til sine gamle studiekammerater fra ungdommen. Ivar Gregerz Jonsson var en person, der aldrig bliver glemt af os, der kendte ham som det usædvanlige menneske, han var. Else Berenth er aktiv i DFF s seniorgruppe og forfatter til både romaner og erindringer. Ivar G Jonsson har været næstformand i seniorgruppen i DFF. FORFATTEREN

14 mening & debat KÆPHESTEN Den digitale markedsplads Karen Westman Hertz er digital chef hos forlaget Gyldendal og er involveret i alle de nye måder at læse bøger på. Hun opridser her, hvordan den nærmeste fremtid for digitale bøger ser ud set med forlagsøjne De digitale udgivelser er stærkt på vej ind i det danske bogmarked, og i Gyldendal har vi fordoblet omsætningen på e-bøger fra 2012 til Andre større forlag melder om samme vækst, og omsætningen på e-bøger udgør nu ca. 5-6 % af det samlede salg på trade-titlerne i det danske marked. Skønlitteraturen udgør størstedelen af e-bogsmarkedet, mens fagbøger og børnebøger fylder langt mindre. Samtidig ser vi, at flere nye salgskanaler og forretningsmodeller spirer frem i det danske bogmarked og blander sig med de kendte forhandlere: Lige nu ser det ud, som om e- bogslæsere generelt køber langt flere bøger end andre, og at e-bøgerne ikke kannibaliserer på de trykte bøger, men derimod kan være med til at øge salget og sikre bøgerne et længere liv, fordi e-bogen altid er på lager. Altså en win-win for både forfatter og forlag. Derfor bruger vi i forlagsregi også stadig mere energi på at samarbejde med de forskellige digitale forhandlere omkring salg og lancering af både nye og ældre titler. På længere sigt vil e-bøgerne muligvis erstatte en del af paperback-salget, og vi må også forvente et yderligere pres på priserne, uden at vi nødvendigvis kan kompensere med et større internationalt salg som i de engelsksprogede markeder. Men vi ved det ikke. Af samme grund er det også vigtigt, at vi forsat eksperimenterer og tester nye modeller, så længe de er sunde og bæredygtige for alle parter. Lige nu har vi følgende modeller: Online salg: Der er en række onlineforhandlere, der forsøger at få en bid af e-bogssalget, men Saxo er absolut markedets største i Danmark og er også blevet et omdrejningspunkt for de danske selvudgivere. Ved siden af Saxo har vi de store internationale forhandlere: Apples ibooks, der har rigtig godt fat i de danske Apple-kunder, og Google Play, der åbnede i sommer. Amazon har vi stadig til gode. Abonnement med ubegrænset adgang: Der bliver talt meget om, hvorvidt Spotify for bøger vil fungere både for læsere og rettighedshavere. I Danmark tilbyder Mofibo en tjeneste med et fast månedligt beløb for et abonnement med adgang til Mofibos katalog. Mofibo har et stort udvalg, men vægten ligger på bagkataloget. Mofibo er skudt hurtigt i vejret og melder i dag om betalende kunder. Storytel tilbyder den samme type Lige nu ser det ud, som om e-bogslæsere generelt køber langt flere bøger end andre abonnement blot for lydbøger, men med en model, der også giver plads til nyere lydbøger. Storytel er en stor succes på det svenske marked og er også med til at skabe ny opmærksomhed omkring lydbøgerne her. En tredje abonnementsmodel er på vej: Ready by Gyldendal Business. Ready er en niche-tjeneste med e- bøger om arbejdsliv og ledelse. Abonnement med månedens bog: Riidr sælger e-bøger ligesom Saxo, men tilbyder også sine kunder et abonnement, hvor man for et fast månedligt beløb kan vælge en valgfri e-bog eller lydbog. Som forbruger ejer du bogen og kan beholde den og flytte den rundt mellem dine e-bogslæsere. Modellen minder derfor også mere om almindelige bogklubber. Leje, hvor kunden lejer en bog i en måned: I starten af november gik Liveboox i luften. Liveboox tilbyder brugerne at leje e-bøger til en billigere Foto: Morten Holtum pris i en given periode. Man kan diskutere, om udleje af e-bøger vil udfordre priserne på e-bøger generelt, hvilket gør at flere forlag er lidt forsigtige. På den anden side kan udleje, som abonnementsmodellerne, muligvis også hjælpe bagkataloget og det er grundlæggende godt og sundt, at der er mange forskellige modeller og forhandlere på markedet. Biblioteksudlån: Bibliotekernes udlån af digitale udgivelser har været genstand for megen diskussion. På nuværende tidspunkt er der to udlånsmodeller, som bibliotekerne kan tilbyde deres brugere, ereolen.dk og ebib.dk. Modellen bag ereolen er, at der betales en fast takst per bog per udlån, mens ebib.dk er baseret på en licensmodel, hvor bibliotekerne køber brugsret til ét eksemplar af en e-bog til bogens nettopris, og bogen kan derefter udlånes fire gange efter hinanden. Det minder altså mere om princippet bag det fysiske udlån. I begge modeller sker afregningen via forlagene ligesom andet digitalt salg. Ude i horisonten skimtes Danskernes Digitale Bibliotek (DDB), som måske på sigt kan rumme begge betalingsmodeller. Netlydbog.dk er baseret på samme principper som ereolen.dk, men blot for lydbøger. I tillæg har vi Notas digitale bibliotek for blinde og synshandicappede, e17.dk, hvor de fleste forlag har indgået aftaler om lydbøger, og i øjeblikket forhandler med Nota om udlånet af e-bøger. Karen Westman Hertz er digital chef hos Gyldendal. Hun er 41 år og uddannet cand. com. Hun har fingrene godt nede i alt det nye, for hun er tidligere chefredaktør for nye medier i DR. 14 FORFATTEREN

15 fra foreningen Regelrytteren Af Jo Hermann, formand og Anne Koldbæk, Dansk Forfatterforenings jurist Ordkløveriet Hvor skal det dog ende? Af Ellen Boen og Louise Ardenfelt Ravnild, DOF Verden er af lave, sæderne forfalder, og ungdommen står ikke til at redde. Ja, den gamle vise kender de fleste ikke mindst sprogfolk, der synger den uafladeligt, til nogles irritation og andres opløftelse. For hvad enten vi kan lide det eller ej, er det en kendsgerning, at sproget hele tiden forandrer sig, i takt med at verden og dermed den enkelte sprogbrugers virkemidler forandrer sig. Vi får flere redskaber, men måske mister vi samtidig andre undervejs? Vi tager næppe munden for fuld, når vi påstår, at talens gave/sproget sammen med udviklingen af tommelfingeren/håndgrebet (og måske tilmed den nye mutation: smstommelfingeren) er roden til menneskehedens overlegne position blandt klodens større pattedyr. En position, der vel næppe trues af noget så perifert som dårlig sprogbrug? Og dog, for med ord følger ofte handling, og en handling baseret på fejlagtige ord og formuleringer kan indimellem få uheldige, hvis ikke ligefrem katastrofale, følger. Dette negligeres imidlertid tit, og man mødes af overbærende og udglattende kommentarer a la men man forstår jo godt, hvad der menes. Det sidste er dog langtfra altid tilfældet. Kan det for eksempel være hip som hap, om man er mistænksom eller mistænkelig, forsømmelig eller usømmelig? Nej, det mener klummeskriverne overraskende nok ikke, så i de kommende Ordkløverier vil vi se nærmere på det, vi kalder forvekslinger, misforståelser eller drilske ordpar, og som gys! kan få mildest talt utilsigtede følger. Vores første eksempel er hentet fra virkelighedens verden, nemlig en retssag vedr. usømmelig omgang med byggematerialer. En i øvrigt tragisk historie, der fik et ufrivilligt komisk skær og kunne få mangen en Silvan-ansat til at ryste i bukserne (af skræk, forstås) ved udsigten til en invasion af rockwool-fetichister, bræddebolere og sømpistolelskere. Men frygt ej derude! Der var blot tale om sjusk og generel forsømmelighed. Forfatterens læsere er meget velkomne til at sende os eksempler på sorte sprogblomster. Skriv til: louise@ravnild.com eller boen@webspeed.com Få bagkataloget på biblioteket Hvis du vil sørge for, at dine gamle titler skal være tilgængelige på ereolen, behøver du ikke gøre hele arbejdet selv. Men du skal betale for at få hjælp til digitaliseringen. EReolen har modtaget et tilskud fra Kulturstyrelsen til at digitalisere bøger, som man hidtil kun har kunnet låne i trykt form. I den forbindelse har ereolen indgået en aftale med SAXO Publish, som tilbyder at digitalisere bøgerne. Hvis du er interesseret i at få en af dine ældre titler med i ordningen, skal du især være opmærksom på følgende: Du skal selv have rettighederne til e-bogsudgaven samt til evt. fotos, illustrationer, forside m.v. SAXO kan muligvis bistå med at klare rettighederne, men ansvaret er i sidste ende dit. Ved at indgå aftalen binder du dig til at stille bogen til rådighed for ereolen i mindst to år. EReolen ønsker at digitalisere bøger, der stadig udlånes i trykt form. Du kan derfor kun komme med i ordningen, hvis den bog, du foreslår, stadig udlånes i et vist omfang. Du skal samtidig være opmærksom på, at der endnu ikke er biblioteksafgift på digitale bøger. Hvis din bog står på bibliotekerne i mange trykte eksemplarer, vil en del af dem sandsynligvis blive kasseret, når bogen bliver tilgængelig digitalt. Din indtægt på udlån af digitale bøger skal derfor overstige en evt. nedgang i biblioteksafgift. Du skal ikke have penge op af lommen for at få bogen indscannet, men SAXO tilbageholder til gengæld vederlaget for de første 75 udlån. Efter 75 udlån afregner SAXO på sædvanlige vilkår, dvs. pr. udlån efter ereolens takster med fradrag af 30 %. Er du CVR-registreret, kan du dog vælge selv at udbyde titlen direkte til ereolen via Publizon. Hvis du forventer et højt udlån, kan der være mange penge at tjene ved selv at indgå en aftale med Publizon. Som en del af aftalen sættes de titler, som SAXO digitaliserer, også til salg på SAXO.com. Illu. tomas bjørnsson FORFATTEREN

16 fra foreningen KURSER læs mere på danskforfatterforening.dk Husk! at du skal søge optagelse på kurserne via Dansk Forfatterforenings hjemmeside. Kurserne er gratis for medlemmer, men åbne for andre mod betaling. Kurserne er primært for medlemmer af den faggruppe, der arrangerer kurset, men andre kan sagtens komme med, hvis der er plads. Fra læsesvag til bogorm skriv til dem, der har svært ved bogstaver Primært for S København, 11. januar 2014 fra Kursus Underviser: Kirsten Koch Jensen Den gode BU-anmeldelse Primært for BU København, 16. januar 2014 fra Kursus Underviser: Kamilla Löfström Kreativ brug af photoshop primært for Ill København, februar, begge dage fra kursus Underviser: Esben Fisker Sprogbilledet For alle København, 17. februar 2014 fra Kursus Underviser: Bo Jørgensen Våbentyper Primært for oversættere, men også relevant for forfattere Aarhus, 19. marts fra Kursus Underviser: Gunnar Wedell van der Leeden, kaptajn i forsvaret. HALD Skrivemaraton Primært for S, BU og F Viborg, maj 2014 Kursus Underviser: Bo Skjoldborg Nye medlemmer og medlemmer, der ikke tidligere har været på Hald, har første prioritet. Lær gratis om ophavsret UVBA (Udvalget til beskyttelse af videnskabeligt arbejde) holder i løbet af foråret 2014 en række kurser i ophavsret. Der er et grundkursus samt kurser med fokus på biblioteker, undervisning, arkitektur og design, forfattere, forskning og etik, samt immaterialret for iværksættere og selvstændige og patentret for ansatte. Se mere på UVBA.dk ANNONCE Plotværkstedet rykker til Århus Nu kan du tage Plot 1 i Århus tre søndage i maj / juni Find kurset på plotværkstedet.dk Filmmanuskript for forfattere Vil du prøve kræfter med at skrive filmmanuskripter? Hvis du er forfatter eller journalist, men aldrig har prøvet filmmanuskriptets særlige genre, så er dette intensive kursus lige noget for dig. Kurset er tre hele dage: 14., 15. & 16. april Meld dig nu. Lille intensivt hold med kun seks pladser. Find kurset på plotvaerkstedet.dk SOS til skriveprocessen Nogle gange er en tekst som tung mudder, som manuskriptets hjul sætter sig urokkeligt fast i. Så er der hjælp at hente hos Dansk Forfatterforenings manusstøtte. Af Sofie Kragh-Müller Jeg havde skrevet for længe, og var blevet blind. Og jeg var ærlig talt træt af historien. Færdig, over and done den skulle bare sendes til et forlag! Men jeg vidste godt, at jeg, inden jeg sendte manuskriptet, måtte have en dygtig og erfaren manuskriptkonsulent til at gå det grundigt igennem for svage punkter. Det at skrive en roman er en lang proces og jeg ønskede ikke at spilde min egen og forlagenes tid med et manus som med få omskrivninger kunne blive den afgørende lille smule bedre. Nanna, som jeg blev anbefalet af en kollega, da Forfatterforeningen gav mig manushjælp slog netop ned på de svage led. Hun fokuserede kort på hvad der virkede og så på, hvor oprydningen skulle foretages. Konkret havde hun læst teksten grundigt indskrevet præcis, hvor hun mente, det fungerede rigtig godt, og hvor hun mente, jeg skulle omskrive. Ingen eller kun få konkrete råd (Tak for det!). Resten var op til mig. Mit manuskript blev efterfølgende antaget på Tiderne Skifter, hvor anden og tredje grundige gennemskrivning fandt sted med Claus Clausen som indpisker. Er du gået i stå midt i dit manuskript? Husk, at du kan søge manusstøtte hos Dansk Forfatterforening. Skriv til kursus@danskforfatterforening.dk Sofie Kragh-Müller (f. 1974) er uddannet radiojournalist. Hun har tidligere udgivet en sms-novelle med titlen De der frygter natten. Debuterede med romanen Profetens datter i foråret 2013 på Tiderne Skifter. 16 FORFATTEREN

17 fra foreningen KALENDER Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K. Evt. aflysning eller ændring af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens hjemmeside. December 3. kl. 19: F-tirsdagsmøde. Alle er velkomne 4. kl : Kom og skriv 8. kl. 13: Haiku møde 9. kl. 15: Seniorgruppen 10. kl. 20: DOF stambordsmøde Sted: Café Zalt 15. kl : Julebogmarked. Alle er velkomne Januar KURSUS: Karakteropbygning og sprog, primært for S og BU. Tilmelding til anne-sophie@ mail.dk 6. kl : Orientering om kunststøtten i Aarhus. Tilmelding til akolstrup@stofanet.dk senest 20.december. 8. kl : Orientering om kunststøtten i København. Tilmelding til df@danskforfatterforening.dk senest 20. december. LEGATER 11. kl : KURSUS: Fra læsesvag til bogorm skriv for læsesvage voksne. 16. kl : KURSUS: Den gode BU anmeldelse. Primært for BU 19. kl. 13: Haiku møde 22. kl : Orientering om kunststøtten i Odense. Tilmelding til df@danskforfatterforening.dk senest 20. januar. 29. kl. 12: Bestyrelsesmøde 29. kl : Kom og skriv 31. kl. 9-16: KURSUS: Ophavsret. Tilmelding til UVBA 31. kl. 17: Illustratorårsmøde Februar 1. kl. 16: Infomøde for nye og nyere medlemmer 1. kl. 18: Medlemsfest for alle medlemmer 3. kl. 16: Fyraftensmøde i Aarhus Sted: Café Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74, Aarhus. 5. kl : Kom og skriv 6. kl : S- fyraftensmøde: Markedsføring kl : KURSUS: Photoshop for illustratorer. 17. kl. 15: Seniorgruppen 17. kl : KURSUS: Det sproglige billede 19. kl : Kom og skriv 22. BU årsmøde 26. kl. 12: Bestyrelsesmøde 26. kl : Kom og skriv Sekretariatet holder lukket fra 20. december til 6. januar ANNONCE Kulturkontakt Nord KreaNord legaterne støtter udvikling af kultur og kreativitet i Norden. Der gives legater til projekter, som øger Nordens konkurrenceevner og som har et klart kommercielt potentiale. Ansøgningsrunden åbnede 2. december 2013 og lukker 20. januar Find det elektroniske ansøgningsskema online på kulturkontaktnord.org og søg på Kreanord. Legater fra Statens Kunstfond og -råd Støttepuljerne for litteratur er lukket for ansøgninger i Baggrunden er, at Statens Kunstråd og Statens Kunstfond pr. 1. januar 2014 samles i en fælles organisation, der får navnet Statens Kunstfond. For litteraturstøtten betyder det, at der vil blive oprettet et Statens Kunstfonds projektstøtteudvalg for litteratur og et Statens Kunstfonds legatudvalg for litteratur. Det er op til de nye udvalg at bestemme, hvilke puljer der skal oprettes. Det vil dog også fremover være muligt at søge arbejdslegater, generel projektstøtte, rejselegater samt oversættelsesstøtte. Ansøgningsfrister for de nye støttepuljer opslås medio januar Følg med på kunst. dk for nyheder. Læs på side 7, hvis du vil vide mere, og se organisationsdiagram på side 19. FORFATTEREN

18 fra foreningen KALENDER andre arrangementer Orientering om Kunststøtten: Aarhus Mandag 6. januar kl Godsbanen - Godsbanens litteraturlokale (lokalet i stueetagen) Skovgaardsgade 3 Fyraftensmødet handler om at søge legater og projektstøtte efter den kunststøttereform, der træder i kraft 1. januar. Kulturstyrelsen holder et oplæg, og der bliver god mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding til Allan Kolstrup akolstrup@ stofanet.dk, senest fredag den Alle er velkomne. Orientering om Kunststøtten: København Onsdag 8. januar 2014 kl Danske Skønlitterære Forfattere, Kronprinsessegade 34b, 2.sal. Mødet handler om at søge legater og projektstøtte efter den kunststøttereform, der træder i kraft 1. januar. Kulturstyrelsen holder et oplæg, og der bliver god mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding til Nena Wiinstedt- df@danskforfatterforening.dk,senest fredag den Alle er velkomne. Haikugruppen Søndag 19. januar 2014 kl. 13 Strandgade 6 Bo Lille fortæller om sin studietur til Japan og viser billeder. Bagefter læser han og Ann Mari Urwald op, hvad tilhørerne også får lejlighed til. Orientering om Kunststøtten: Odense Onsdag 22. januar 2014 kl Historiens Hus, Klosterbakken 2 (indgang th. i bunden af gården) Fyraftensmødet den 22. januar 2014 handler om at søge legater og projektstøtte efter den kunststøttereform, der træder i kraft 1. januar. Kulturstyrelsen holder et oplæg, og der bliver god mulighed for at stille spørgsmål. Tilmelding til Nena Wiinstedt- df@danskforfatterforening.dk, senest mandag den kl. 12. Alle er velkomne. Illustratorgruppens årsmøde Fredag 31. januar 2014 kl. 17 Strandgade 6 Årsmøde med efterfølgende middag. Mere info kommer pr. mail primo januar. Fyraftensmøde i Aarhus Mandag 3. februar 2014 kl Café Hos Sofies forældre, Frederiksgade 74, Aarhus. Bl.a. vil Kirsten Ahlburg fortælle om sit forfatterskab samt udgivelse i Sverige. Husk at tage dine seneste udgivelser med! Tilmelding til Allan Kolstrup på akolstrup@stofanet.dk senest fredag den Alle er velkomne. Faglitterært tirsdagsmøde i februar. Tirsdag 4. februar 2014 kl Strandgade 6 F-gruppen inviterer til årets første tirsdagsmøde, og vi regner med, at programmet fokuserer på de to modtagere af den faglitterære pris i Forfatteren Eigil Holm fortæller om sit arbejde med hovedværket Danmarks naturkanon. Den kendte tv-vært, journalist og forfatter Martin Breum præsenterer sin aktuelle bog om Arktis, Når indlandsisen smelter. Begge lægger op til en debat om natur og klima, og om hvad man kan gøre som forfatter, når man sidder inde med et vigtigt og kontroversielt stof. Der kan købes øl og vand. Tag gerne en gæst med til vores smukke lokaler. Alle er velkomne! DOF-møde om digitale rettigheder i Aarhus Tirsdag 11. februar kl Litteraturcentrets lokale, Vogn 1 på Godsbanen, Skovgaardsgade 3, 8000 Aarhus Informationsmøde for oversættere om digitale rettigheder & kontrakter DOF-formand Morten Visby kommer på besøg i Aarhus og vil tale om: 1. De grundlæggende mekanismer på bogmarkedet, som påvirker oversætternes kontraktforhold, med særlig fokus på e-bøger 2. De ting han render og laver 24/7 bag kulisserne for at rette op på situationen 3. Problemet med digitale rettigheder til bagkataloget 4. Tip og tricks til bedre kontrakter Tilmelding ikke nødvendig, men send gerne en til jwammen@gmail.com om du regner med at komme; så ved vi, hvor meget øl & vand, vi skal købe. Årsmøde i BU-gruppen Lørdag 22. februar kl. 16 Strandgade 6 Hermed indkaldes til årsmøde i BU-gruppen i Dansk Forfatterforening. Dagsorden ifølge vedtægterne. Regnskab og detaljeret dagsorden kan inden årsmødet rekvireres ved henvendelse til formanden på lise.bidstrup@stofanet.dk. Efter årsmødet er der medlemsmiddag (pris 100 kr., som betales på stedet). Tilmelding til middagen senest 14. februar til nanna. gyldenkaerne@gmail.com. Et evt. fagligt arrangement inden årsmødet vil blive annonceret i BU-gruppens nyhedsbrev. 18 FORFATTEREN

19 fra foreningen NYE MEDLEMMER Find kontaktoplysninger på danskforfatterforening.dk Josefine Ulrikka Errebo Associeret medlem 2200 København N Birgitte Bregnedal Associeret medlem, kvindegruppen 3400 Hillerød Gudrun Kragelund Associeret medlem 5700 Svendborg Ane Lauenblad Associeret medlem 2765 Smørum Kristine Sandstrøm Associeret medlem Poul Funder Larsen F 4000 Roskilde Senest udgivne titel: TV år med penge, politik og primadonnaer, Gyldendal Business 2005 Finn Sørensen Seniorgruppen 4230 Skælskør Senest udgivne titel: Eksistentielle tanker, Luz-Biblica, 2011 Martin Schwarz Lausten F 2840 Holte Senest udgivne titel: Niels Hemmingsen. Storhed og fald, Anis, 2013 Henrik Julius Tarp F Anguiano, Spanien Senest udgivne titel: Langs kysten til Santiago de Compostela, Bogan 2011 Margot Andreasen BU 2620 Albertslund Senest udgivne titel: At blive taget med bukserne nede og andre talemåder, Forum, 2013 Erik Dekov F 2100 København Ø Senest udgivne titel: Moms Energi - Lønsum: En lærebog om afgifter, FSR 2010 Dorthe Enger F 2100 Kbh.Ø Seneste udgivne titel: Religionskritik, Forlaget Systime, 2013 FORFATTEREN Forfatteren ISSN Nr , 72. årgang Udgives af Dansk Forfatterforening Ansvarshavende: Jo Hermann Redaktør: Anna Bridgwater, tlf anna@bridgwater.dk Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Eva Gro Andersen (S) Tomas Lagermand Lundme (S-suppleant), Susanne Bernstein (DOF), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (Fsuppleant), Niels Henningsen (BU), Sally Altschuler (BU), René Rasmussen (L), Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør). Grafisk design: salomet grafik / Mette Salomonsen Forsideillustration: Martine Noring Tryk: PE-Offset Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt. Deadline til dette nummer var 27. november. Udgivelsesdato 16. december. Materiale til næste nummer, som udkommer 3. februar 2014, skal være redaktionen i hænde senest 15. januar Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr Deadlines 2014 Nr. 01 Deadl. 15. januar udgivelse 3. februar Nr. 02 Deadl. 26. februar udgivelse 17. marts Nr. 03 Deadl. 2. april udgivelse 23. april Nr. 04 Deadl. 21. maj udgivelse 12. juni Nr. 05 Deadl. 20. august udgivelse 8. september Nr. 06 Deadl. 24. september udgivelse 13. oktober Nr. 07 Deadl. 22. oktober udgivelse 10. november Nr. 08 Deadl. 26. november udgivelse 15. december Dansk Forfatterforening Strandgade 6, stuen, 1401 København K Tlf.: Fax: Tlf. tid: Man-tors og Lukket fredag. danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk Formand: Jo Hermann formand@danskforfatterforening.dk Tlf Jurist: Anne Koldbæk ak@danskforfatterforening.dk Kontortid: Tirs.-tors.: og Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen jura@danskforfatterforening.dk Bogholderi: Knud Finnerup bogholderi@danskforfatterforening.dk Medlemsadministration m.m.: Nena Wiinstedt, Maria Ranjani Hughes Sekretariatsleder og webredaktør: Sara Strand: ss@danskforfatterforening.dk Kursussekretær: Mai Misfeldt Tlf.tid: Tors og kursus@danskforfatterforening.dk Bestyrelsen: Jo Hermann (fmd.), Morten Visby (næstform.), Lise Bidstrup (kasserer), Frank Egholm Andersen, Juliane Wammen, Pia Deleuran, Karsten Bjarnholt, Jørgen Buchardt, Egon Clausen, Lotte Thrane og Anne-Sophie Lunding-Sørensen. Gruppernes styrelser: S-gruppen Anne-Sophie Lunding-Sørensen (fmd.), anne-sophie@mail. dk, Cecilie Rosdahl, Lotte Petri, Christine Tjalve, Tomas Lagermand Lundme, Anne Hjælmsø, Birte Kont. Suppleanter: Johan Ottosen, Amdi Silvesti, Harald Havsteen-Mikkelsen og Eva Gro Andersen. BU-gruppen (børne- og ungdomslitteratur) Lise Bidstrup (fmd.), lisebidstrup@ stofanet.dk, Kåre Bluitgen, Birde Poulsen, Henrik Nilaus, Erik Christiansen, Nanna Gyldenkærne, Bodil Molich og Lene Møller Jørgensen. Suppleanter: Irma Clausen og Michele Simonsen. L-gruppen (lyrik) Karsten Bjarnholt (fmd.), Cindy Lynn Brown (næstfmd.), Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud Steffen Nielsen, Ole Bundgaard, Pia Valentin Sørensen, René Rasmussen og Bue P. Peitersen. F-gruppen (faglitteratur) Frank Egholm Andersen (fmd.), egholm@postmesteren.dk., Birgit Knudsen (næstfmd. og kasserer), tlf Pia Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Sigurd Kværndrup og Lykke Strunk. Suppleanter: Jørn Martin Steenhold og Søren Thaae. DOF (Dansk oversætterforbund) Morten Visby (fmd.) mortenvisby@hotmail.com, Kim Lembek (næstfmd.). Bestyrelsesmedlemmer: Ellen Boen, Sanne Bertram, Ulla Lauridsen, Rasmus Hastrup og Susanne Bernstein. Suppleanter: Louise Ardenfelt Ravnild og Sara Høyrup. Illustratorgruppen (sektion i BU-gruppen): Formand: Martine Noring Kvindelige forfattere i DFF Birte Kont, tlf , birtekont@ mail.tele.dk Seniorgruppen i DFF Formand: Henning Kirk, tlf , kirk@dadlnet.dk Næstformand: Ivar G. Jonsson, tlf , igj@mail.dk Haiku-gruppen Hanne Hansen, tlf , h.hanne@webspeed.dk FORFATTEREN

20 Bagsiden er tegnet af medlem af Dansk Forfatterforening Mogens Eilertsen, som tegnede sætternissen i august. Mogens Eilertsen døde den 5. november 2013.