MODERNITETENS FAMILIE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MODERNITETENS FAMILIE"

Transkript

1 MODERNITETENS FAMILIE af Ole Thyssen Overskriften rummer to begreber, som har to modbegreber. Og da det ene begreb er et tidsbegreb, er der endda tre, eftersom det moderne har to modbegreber, det førmoderne og det postmoderne. Over for tidsaksen har vi en rumakse, hvor familiens måde at være sammen på modstilles andre måder, fremfor alt arbejdet. Vi starter med tiden. Den førmoderne familie Den primitive familie. I primitive samfund er familien en "total institution", der omfatter alt hvad vi siden har adskilt som økonomi, politik, jura, pædagogik, religion og intimitet. Samfundet kalder sig selv en familie eller et system af familier, hvor "samfundet" først langsomt får sin egen stabilitet over for familierne. Claude Lévi-Strauss har beskrevet de ekstremt komplicerede familiebånd i disse primitive samfund, og hvordan de havde ord for familiebånd, vi siden har mistet sansen for. I en total familie er der intet skarpt skel mellem privat og offentlig. Alle forhold mellem mennesker er bestemt som slægtskabsforhold, og partnervalg er for politisk og økonomisk interessante til at overlades til et privat skøn - hvor selve ordet "privat skøn", og hermed privat interesse, måske slet ikke findes. At familien er total er blot et ord for, at den opfylder mange funktioner. Ægteskab var ikke blot et intimt forhold, men også et arbejdsfællesskab, og det kunne også indebære sammenlægning af jord (datidens strategiske ressource) og indgåelse af alliancer (datidens forsikring). J.F. Beniger har beskrevet, hvordan døtre, helst smukke, helt op i 1700 og 1800-tallet kunne være et vigtigt aktiv for en handelsmand, som kunne bruge dem til at knytte dygtige svigersønner til firmaet, hvor de kunne formodes at være loyale. For på den tid tog det tre måneder at sende en besked fra Amsterdam til Boston., og tre måneder for at besvare den, så mulighederne for svindel eller spekulation imod firmaet var let at gennemføre og svær at opdage. I en familie kan man forudsætte loyalitet. At familien er total er igen et ord for, at man blev inkluderet i samfundet ved

2 2 at være medlem af en familie. Uden familie var man omstrejfer. Det gjaldt helt op til middelalderen, hvor adelen var organiseret som familier (klaner) og hvor både landbrug og lav var baseret på familier. Men datidens familier havde ikke meget andet end navnet til fælles med den moderne familie. Kravene til intimitet og følelser var fraværende. Dengang, men ikke nu, kunne man tale om "de store familier" i samfundet. Undtagen i u-lande, hvor familier stadig er vigtige. Den antikke familie. I antikken var samfundet ikke en familie eller en sammenslutning af familier, men havde udviklet sine egne institutioner, så der var opstået et skel mellem vita publica og vita domestica. Det offentlige liv var mandens domæne, hjemmelivet var kvindens, samtidig med at der var en statusforskel mellem de to liv: hjemmelivet var privatio, altså en berøvelse eller en mangel, set fra mandens synspunkt. I Rom og Grækenland var mændene aktive uden for familien, som stadig ikke var en emotionel familie i moderne forstand. Landbrugets familie. Helt op til industriens gennembrud i og 1800-tallet var familien overvejende landbrugets familie, som var en storfamilie med flere generationer og tyende. I landsbyen var arbejde, uddannelse og bolig ikke strengt adskilt, og med en svagt udviklet pengeøkonomi og vidtgående lokal selvforsyning havde familien mange funktioner. Den moderne familie udvikles ikke på landet, men i byerne, hvor merkantilismen i og 1700-tallet udvikles en særlig sprogbrug omkring individet og dets private interesse. Det betød, at motiver, som i middelalderen var lagt for had, begyndte at blive legitime - renter, profit, etc. I 1500-tallet havde Macchiavelli beskrevet politikken som et system med sine egne motiver. Nu blev også økonomien beskrevet som et lukket system. Den private interesse endnu ikke defineret familiært som en "tilbøjelighed for hinanden". Men i takt med at økonomi og politik befrier sig fra familiebånd bliver intimiteten hjemløs og forstærkes hermed. Luhmann har beskrevet, hvordan der i 1700-tallet opstår en særlig semantik for det intime, altså en interesse for det indre - for motiver og følelser. Hos Hegel kan vi i begyndelsen af 1800-tallet læse, at før spurgte man kun om en mand var brav og gjorde som han skulle; nu spørger man også hvordan han føler. Altså sentimentalisering som over-

3 3 gangsled til den moderne familie. Industriens familie: kernefamilien. I og 1800-tallet opløstes stændersamfundet, som havde bundet personers identitet til herkomst, altså til fortid og til en total identitet. Nu frisættes individet og må finde sin identitet i en karriere, som dels afhænger af personlige valg, dels af omstændigheder. Individet fødes som et spørgsmålstegn. Og ikke blot arbejdet, men også familien bliver efterhånden selvvalgt. Mens arbejdet bliver mere rationelt og afkobler sig fra sin integration med familien, skabes familien som et modbillede, hvor simple og ubegrundede følelser hersker. Jo flere valgmuligheder, jo mere usikkerhed og jo stærkere behov for et trygt sted, hvor følelserne vælger for én. Hjertet bliver det centrale organ i familien, mens hjernen bliver det centrale organ for økonomi, videnskab og politik. Der opstår et parløb mellem fornuft og følelser, som lokaliseres i hver deres region: det professionelle arbejde, styret af saglige hensyn, og familien, hvor vi alle er amatører - mennesker som elsker. Og følelserne forstærkes til at være passioner, som har deres egen ret over for alle andre hensyn og som ikke er sjældne undtagelser, men demokratiseres. De ophidses og isoleres og tæmmes af en forestilling om, at der et sted i verden findes en ukendt person, som man "passer følelser" med. Da der skulle udvikles et sprog for det intime, startede man ikke fra bunden, men brugte hvad der var til rådighed, nemlig den middelalderlige troubadour-kærligheden med dens betoning af en opskruet og umulig passion. Det var et fatalt valg, som skabte problemer for familien, fordi den skulle begynde i en rus af varme følelser og derefter tåle en nedkøling, når hverdagen med arbejde og måske børn meldte sig - fremmedelementer for passionen. Den moderne familie opstår gennem en uddifferentiering, hvor arbejde og intimitet, køn og generationer adskilles, så familien mister gamle funktioner og påtager sig nye. Den løsriver sig fra økonomiske og politiske fællesskaber. Den emotionaliseres og bliver lige så ustabil som de følelser, den baserer sig på.. For parternes interesse for hinanden er ikke længere perifere, men trænger ind i forholdets centrum. De arrangerede ægteskaber ophører i vor del af verden, hvad vi betragter som øget frihed, om end det ikke har gjort ægteskaber særlig stabile. Om det har øget lykken er et åbent spørgsmål. Ligesom man kan undre sig over den enorme mængde af energi, som en amerikansk præsident bruger på at blive valgt, kan man undre sig over de

4 4 enorme mængder af tid og energi, og de utallige ydmygelser og skuffelser, som parter må tåle for at finde hinanden, være sammen - og formentlig skilles igen, så de klogere på livet, men også mindre spontane kan gentage deres jagt på den eneste ene. Jagten er stærkt dereguleret, tilfældigheder råder og alle kneb gælder. Udbudet af partnere er enormt, eftersom kærligheden skal kunne besejre alle forskelle i baggrund, uddannelse og kultur. Derfor individualiseres familien. Hver familie får sin egen historie, og der opstår en art forlegenhed, når der skal tales om "den moderne familie", ligesom når der tales om kønsroller. Der er ingen samlet familie, kun konkrete familier, som løser, eller ikke løser, deres opgaver på måder, som nok kan sammenlignes, men ikke uden videre opdeles i rigtig og forkert og ikke uden videre harmoniseres. Det er intet medium, som forener alle familier, sådan som penge forener alle økonomiske transaktioner. Derfor løser "familien som helhed" ingen samfundsmæssige problemer, og den enkelte familie løser kun samfundsmæssige funktioner i kraft af, at den løser sine egne problemer. Ikke blot er vi forskellige, vi kræver at være forskellige, så debatten om Familien - i ental - foregår på et niveau, som ingen rigtig kan genkende sig i. Hvad man mener om Familien behøver ikke at hænge sammen med hvordan man selv bor i familie, for i ens egen familie er der en særlig historie og derfor særlige hensyn. På det almene niveau kan det hævdes, at alle børnefamilier er stressede og alle parforhold er skrøbelige. På det konkrete niveau kæmper man sig igennem og finder en måde at leve på, eller opgiver at finde den. Når alle skal have chance for at indgå i en familie, bliver familiens proces - dens indgang og dens udgang - til en privat, ikke en samfundsmæssig sag, og familien bliver et privat fællesskab, ikke længere blot som en mangel, men med sin egen positive betydning. Familiens frihed, hævder Luhmann, er dens afgørende moderne kendetegn, og ud af denne frihed følger dens øvrige moderne kendemærker: overgangen fra storfamilie til kernefamilie og videre til den postmoderne familie uden kerne. Friheden betyder blot, at familien er blevet valgfri og bruger følelser som sit grundlag. Man kan vælge om man vil leve i familie, hvordan man vil gøre det, og om man vil bryde med sin familie. Valgfriheden gælder også familiens måde at kommunikere og løse problemer på, så familier bliver uglereder af hensyn, roller og balancer, som har udviklet sig gennem en idiosynkratisk historie, i stadig opgør om forholdet mellem stabilitet og variation, identitet og udvikling.

5 5 Familiens grundproblem er, at den legitimerer sig med en emotionel og erotisk erfaring, som placerer sig uden for hverdagen, samtidig med at familiens er ramme for hverdag. Den er ikke forberedt på hverdag med arbejde og måske børn, så familien over tid må foretage et ømtåleligt skift, der kan opleves som et tab: "Dengang vi var nyforelskede...". Vi skal se på familiens omgang med sin selvskabte intimitet og derefter se dels på den særlige form for kommunikation, som udvikler sig i en familie, dels på familiens nye forhold til arbejdet, som markerer en overgang fra den moderne til den postmoderne familie. Den moderne familie og dens funktioner Det er en normal påstand, at den moderne familie har lidt et funktionstab. Dens direkte økonomiske og politiske relevans er aftaget, og tilbage står dens indirekte eller markedsbårne betydning - at familien en vigtig for økonomiens afsætning og for politikeres genvalg, eftersom de fleste konsumenter og vælgere bor i familier. Men man bliver ikke medlem af samfundet via sin familie, og man kan sagtens leve familieløs. Familien er aflastet økonomisk og politisk, og til gengæld belastet og intensiveret på andre områder. Den moderne families byrde af individualitet og intimitet var ukendt i 1800-tallets familie med dens klarere bestemmelse af autoritet, kønsroller og generationsroller. Dengang var familiens moderens domæne og et hjemsted, hvor man kunne trække sig tilbage og rekreere. I takt med at denne "moderne familie" er blevet nedbrudt, træder både familiens lykke og ulykke stærkere frem. Familien giver et løfte, som den har svært ved at holde, nemlig at være en ramme for både solidaritet og individuel udvikling, hinsides kønsroller og andre stereotyper. Selv om den har sin klæbrighed, rummer den stærke centrifugale kræfter. For selv om kønsrollerne stadig findes, så er de ikke længere givne. De løser ikke konflikter, men er i stedet blevet kilder til konflikter. Hvad er en familie? Det kan lyde kuldslået at kalde den for et system, skønt den er det. At familien er et system betyder blot, at en iagttager må skelne mellem familien og alt andet, hvad enten sondringen foretages indefra eller udefra. Den er ikke et omfattende system og ikke en stor sammenhæng som f.eks. økonomi eller jura. Familien som institution er splittet op i en sværm af konkrete familier med hver

6 6 deres profil. Kernefamilien med far, mor og biobørn er ikke længere enerådende. De formelle hierarkier og kønsroller er som antydet forsvundet som standard. Familien er blevet hjemløs i det moderne samfund - og præger det alligevel dybtgående. Ikke blot er de fleste vokset op i en familie, der opleves som en naturlig og fortrolig måde at leve på. Selv om der eksperimenteres både med at leve som single og at leve i storfamilier, så er tilværelsen som single i reglen for følelsesmæssige utilfredsstillende, mens storfamilien opleves som for kompliceret, så eksperimenter med andre livsformer igen "forfalder" til kernefamilien som den mest stabile form - hvilket ikke betyder "en stabil form". Familien kan overleve sammenbrud på sammenbrud uden at drømmen om den opgives. Det skyldes ikke, at den er perfekt, men at der ikke er bedre alternativer. I alle medier præsenteres familien om måden at leve sammen på, så massemediernes beskrivelse og konkrete familiers selvbeskrivelse støtter hinanden. Og i reklamer præsenteres en næsten guddommelig familie, med smukke forældre, glade børn og store lyse rum med mere lys i køkkenet end man næsten kan forestille sig og med grønne marker lige udenfor. Selv om mange nyder at leve alene, så er tilværelsen som single i reglen en passageform, ikke en permanent eller "inkarneret" form. Familien støttes også at ønsket om at få børn, hvad man rationelt kan undre sig over, når man tænker på den stress, som børnefamilier er udsat for. Gudskelov er ønsket om at få børn hverken afhængigt af fornuft eller kærlighed til et ukendt afkom. Men mange, måske især kvinder, føler at uden børn har de ikke levet et helt liv, og for mange kvinder sidst i tyverne kan begæret efter at få børn komme som en overraskelse for dem selv og antage næsten pornografisk karakter. Mens mænd stikker næsen op efter fyldigt og lyserødt kvindekød, kan kvinder stimuleres stærkt af billeder af små nøgne babyer på bløde frottéhåndklæder. Man må dog ikke overse hvad forholdet til børnene kan give, nemlig en kærlighed der er mere spontan og mere ubetinget end hvad et voksent menneske normalt kan tilbyde. Den erotiske erfaring Da en familie i vort samfund starter som passion, kan vi begynde her og tale om den

7 7 erotiske erfaring. Kærlighedens semantik fortæller hvordan det sker. Man "rammes" af kærligheden, uanset hvor stor ens indsats er, og man elsker den anden "som hun er". Derfor er alt ved den anden interessant, og derfor kender den forelskede interesse ingen grænser. Jeg overraskede engang min nyforelskede søster på toilettet, med hendes tilbeder knælede foran hende med et fast greb om hendes hånd, mens hun gjorde hvad hun skulle. Så vidste jeg at det var alvor. At afvise at fortælle alt betragtes som forbehold og altså tegn på manglende forelskelse. Den forelskede har et unormalt stærkt behov for at forstå, hvad der kompenseres af at han kan nøjes med en mindre mængde af information for at forstå. Bagateller kan være tilstrækkelige til at sikre en henrykt forståelse, som i da tegneserieheltene Asterix og Obelix var i Schweiz og boede på et hotel med kukure, og hvor urenes kuk-kuk var alt hvad der behøver for at få et usynligt og forelsket par til at føle sig tæt sammen: "Det sagde kukkuk, elskede". Hvad der sker for nyforelskede er meget passende blevet sammenlignet med en form for sindssyge, en folie-a-deux. I teorien er det højst usandsynligt at to forskellige mennesker begge samtidig kan elske hinanden som de er. Derfor fortæller semantikken, at kærligheden "smelter", så man er parat til at forandre sig og tilpasse sig uden at det opleves som tvang. Den som derimod pukker på sin egenart, eller "først skal finde sig selv", markerer hermed at han ikke er parat til at indgå i et parforhold. Jo mindre interesseret man er, jo mindre er man villig til at opgive sig selv, og jo mere usandsynligt er forholdet. Den forelskede kommunikation overskrider normale tabuer, f.eks. omkring nøgenhed, der - foruden hvad den ellers er - også er en metafor for villigheden til at afsløre og afdække sig og altså opgive sine forbehold, sine parader og sine roller. Den smeltende oplevelse af at give sig hen uden forbehold giver nogle af vor kulturs stærkeste billeder af lykke, på én gang ekstrem banal og ekstrem esoterisk. Seksualiteten er kærlighedens kropslig basis. Derimod er der ikke samme tabuer omkring "psykisk afsløring", fysisk utroskab opleves som en større trussel for et forhold end psykisk utroskab. Ved at afsondre sig erklærer parret, at de hører sammen via-a-vis verden. Imens venter omverdenen på, at hvedebrødsdagene skal høre op, måske kvalt af deres eget overmål, så parret kan vende tilbage til verden og påtage sig deres sociale forpligtelser. Mens seksualitet tidligere blev legitimeret med børn, er den i mo-

8 8 derne samfund et område for intens kommunikation, som fører til familien, når den vil foretage det umuligt kunststykke at gøre sig selv varig. I et forholds højperiode kan parterne lukke sig om sig selv, lykkeligt immune for andre påvirkninger end dem, som skyldes deres egen uendelige opfindsomhed og deres evne til at lade småt være stort. Herefter kommer normalt det, som I.P. Jacobsen kaldte for "Kjærlighedens Hang til at synke" og Wilhelm Reich mere brysk kaldte for "afstumpning". Den høje intensitet slider sig selv op, andre hensyn presser sig, til arbejde, venner og senere måske til børn, hvorefter vanen klarer resten. Erfaringen melder sig uundgåeligt, lidenskaben skal finde sin plads side om side med mådeholdet og fornuften. Det andet kys er aldrig som det første, fordi det første kys er trådt imellem. Og det er svært at blive ved med at overraske hinanden, især hvis kravet er overraskelse, altså et paradoksalt krav ligesom "vær spontan", hvor man ikke længere overraskes af at overraskes. Hvis man vil undgå rutiner, ender det med at blive rutine. At holde et forhold stadigt nyt er en paradoksal opgave, som derfor, konsekvent nok, er en uendelig opgave. "Giv din mand en ny kvinde, men sørg for, at det bliver dig selv", kunne man læse i en reklame i et tysk ugeblad. Problemet er, at evnen til at overraske sig selv og andre aftager. Så forhold starter i en lidenskabelig tavshed, hvor ord er overflødige, hvorefter der følger en snakkesalig periode om alt mellem himmel og jord, fremfor alt forholdet selv, indtil parterne kender hinanden så godt, at ord er overflødige og tavsheden - men en ny tavshed - igen indfinder sig. Kynikere hævder, at forelskelsen er det søde lag om ægteskabet og forplantningens bitre piller. I den forelskede periode opbygger man et forråd af erindringer, man kan tære på, når nedkølingen begynder og "der kommer en vinter". Den højstemte kommunikation er familiens storhed og fald. Og forventningen om erotisk lykke er forvandlet til et krav, så par kan skrive til mediernes ægteskabsrådgivere og fortørnet spørge, hvad de skal gøre, når de ikke har lyst til hinanden, men derimod har lyst til at have lyst. Man kan undre sig over, at det er et problem ikke at have lyst. Men erotisk lykke er en del af den pakkeløsning, som hedder "parforholdet", så mennesker føler sig snydt for et rimeligt krav, dersom de ikke oplever erotisk lykke. Venskaber har ikke denne dimension og er derfor ofte mere stabile. Parforhold forgår, venskab består.

9 9 Hele personen I det erotiske forhold står hele personen på spil, selv om ikke alle kompetencer aktiveres. Selv om erotikken har sine roller, så fortæller semantikken ikke desto mindre, at man spiller så stor en rolle, at man ingen rolle spiller. Denne omfattende måde at kommunikere på er også familiens særkende. I modsætning til funktionssystemer som økonomi eller politik forholder en familie sig til hele personen, altså også den del af personen, som er aktiv uden for familien. Når forelskelsen går over til et fast forhold og måske videre til et ægteskab, sker der en udvidelse, så også forhold uden for forholdet inddrages og afbalanceres med forholdets intime krav, som derfor uundgåeligt nedkøles. Man kan ikke foregøgle at være totalt opslugt. Men selv når man skal vaske op, købe ind og hente børn, sker det som en del af et samlet og selvpålagt ansvar. Forskellen mellem familiens "indenfor" og "udenfor" er relevant for familien. Den kan også være relevant for arbejdspladsen, men behøver ikke at være det. Også hvad man tænker i al ensomhed er interessant for familien. Der er ingen grænser for, hvad en familie kan kommunikere om, og at afslå kommunikation kan betragtes som en krise. Det er ikke legitimt af hemmeligholde, og man kan ikke afvise den anden med, at "det rager ikke dig" - i hvert fald ikke partneren, måske nok børnene. Sartre og Simone de Beauvoir blev i mange år betragtet som et forbillede, fordi de hævdede, at de kommunikerede om alt og var gennemsigtige for hinanden. Hvilket de ikke var, og hvilket det ikke er muligt at være. En kollega af mig sagde engang i telefonen til sine kone, at bare forbi de var gift, skulle hun ikke være privat. Det blev betragtet som en absurditet og blev i opfindsomme variationer holdt fyren til last i mange måneder. Hvad han mente var selvfølgelig, at mens man kan tale om arbejdet i familien, kan man ikke uden videre tale om familien på arbejdet. Der kræves stor diskretion. Mens man derfor spiller "roller" uden for familien, er familien det sted, hvor man "smider masken". Som antydet er det en sandhed med stærke modifikationer. Ingen lader munden flyde over med enhver kritisk strøtanke eller ethvert flygtigt begær, eftersom det ville få et forhold til at bryde sammen i en sump af overflødige

10 10 konflikter. I familien er man tæt på hinanden, tættere end på arbejdet og med et bredere spektrum af temaer, som kan tages op. Det er både en befrielse og en forbandelse. Man kan ikke engang tillade sig at glemme, altså befri sig fra fortid, uden at det kan opleves som en krise. I den forstand kan Luhmann hævde, at familien er en model af et samfund, som ikke længere findes - et landsbysamfund eller en lille by, hvor man tæt på hinanden kan følge med i alt. Selv om man ikke kender alle sine familiemedlemmer - der er fjerne kusiner og halvfætre og papsøskende - så kan man dog altid appellere om tjenester i familiens regi og regne med i det mindste at få et svar. I al kommunikation kan man vælge at knytte af til det saglige, til måden at meddele sig på eller til forståelsen. På arbejdet er kommunikation orienteret mod det saglige, og der er barrierer mod at inddrage det sociale og det subjektive. Anderledes i familien. Her er alle tre måder altid tilgængelige. Ikke blot hvad du siger, men også hvorfor du siger det og hvad jeg - modtageren - forstår og føler ved det sagte er relevant. Familien tilbyder en scene, hvor alle kommunikationens dimensioner er lige relevante, så det er let at springe mellem dem. Tærsklen er lav for skift fra det saglige "hvad" til det sociale "hvorfor" og videre til det subjektive "hvem siger det". Da alt kan tematiseres, kan der i familien opstå et kommunikationstryk, fordi man aldrig er i fred. Alt er kommunikation, også afvisning af at kommunikere, så forsøg på at dyrke lidt ensomhed hurtigt kommer på tale. Og forsøger man at beskytte sin ensomhed, kan det ene ord let kommer til at tage det andet. Sandsynligvis vil situationen minde den anden part om andre tilsvarende - eller forskellige situationer, som igen hurtigt kan udløse en strøm af konstruktiv kritik der næppe lader sig stoppe. Ensomheden er glemt, eller forvandlet til et ord i en samtale. For at undgå at sådanne kaskader kan udløse sig ved den mindste anledning må der udvikles rutiner - gag rules - som sikrer at bestemte temaer ikke får lov til at selvudvikle sig eller slet ikke kommer på tale. Familiers kommunikation, bemærker Luhmann, er ekstrem farlig. Kommunikationspresset fører enten til sindssyge eller til rutiner, der begge kan betragtes som problemer. Man kan kalde familien for et restområde, som er tilovers, når man har været økonomisk, politisk og på anden måde officielt aktiv og bagefter skal have et sted at være. Men det er for negativ en beskrivelse, som slet ikke forklarer, hvorfor famili-

11 11 ens aktivt opsøges og hvorfor familien som form kan tiltrække trods af gentagne fiaskoer. Det særlige ved familiens er altså, at den forholder sig totalt til sine funktioner: intimitet, opdragelse, personligt nærvær, hvor alting kan italesættes og hvor "lidelsen kan udsiges frit" (Horkheimer). Lidelse, men også lykke. Man kan betro sig, beklage sig, man kan sige alt det, som ikke kan siges til fremmede. Familien kompenserer for den ydre rolletvang ved at tilbyde en mere omfattende rolle - stadig en rolle, men en rolle med store forventninger. Ingen andre steder i samfundet kan man finde social resonans for alt hvad er angår én. I familien har man ret til at tale og pligt til at høre. Man står til ansvar, dvs. må svare for sig. Afviser man, er det krisetegn. Men i en familie er alt til forhandling, også de ord som bruges til at forhandle med. Der kan være en hård kamp om den symbolske magt, som består i at sætte sine egne beskrivelser og sine egne begreber igennem - hvad er acceptabelt og uacceptabelt med hensyn til rengøring, opdragelse og sex? Hvad kan man fortælle andre og hvor skal man være diskret? Hvad er dit ansvar og hvad er mit, hvis der opstår utilfredshed? Familien overlever ikke, fordi den er perfekt. Den er gennemskuet hundredvis af gange, den er blevet anklaget for snigende autoritet, kvælende snæverhed, emotionel kannibalisme, etc. etc. Men hver gang genopstår den på trods af kritik og eksperimenter med alternativer. Og hvorfor? Fordi der ikke er bedre alternativer. Hvad skulle man ellers stille op med børnene? - offentlig opdragelse er intet attraktivt alternativ. Og med intimiteten? - en uophørlig jagt på partnere, eller bordeller m/k er intet behageligt alternativ. Og hvor skal man opholde sig, når man ikke arbejder? - klubben, værtshuset, etc. er ikke duelige alternativer. Familien forener mange uundværlige funktioner, selv i sin påståede funktionsløshed. Samtidig er der noget afskrækkende ved at se, hvor megen energi en familie bruger på sig selv og hvor meget den derfor gør indhug i den anarkistiske frihed til med kort varsel at gøre som man vil. Man mindes Oscar Wildes bemærkning om, at et ægtepar er et par, der hjælper og støtter hinanden i løsningen af alle de problemer, de aldrig ville have haft, dersom de ikke havde giftet sig. For dem som bemærker hvad der sker med deres gifte venner kan det betyde at de forsinker deres parforhold og ægteskab - men ejendommeligt nok stadig med det som sluttilstanden, og med

12 12 muligheden for at gå børn som et memento om, at livet ikke varer evigt. Og for dem som skilles kan det igen betyde et moratorium, inden man forsøger sig igen. Mange vælger at leve alene. Mest "inkarneret" sker det for dem, som er så optaget af deres identitet og karriere, altså deres udvikling, at familiens bånd og hensyn opleves som en utålelig barriere. Men bortset fra ældre enlige, som har opgivet at finde en ny partner, er tilværelsen som single i reglen noget midlertidigt. Få er inkarnerede, og der er ikke massive tilløb til en singlekultur. At være single er at være i en venteposition - på en familie. Som single kan man leve lunefuldt og hektisk, eller krumbøje sig om deres karriere. Det gør tilværelsen skrøbelig på en anden måde end familiens skrøbelighed. Enlige er udsatte. Familien stabiliserer. Og mange virksomheder har læst teksten på væggen og lader ikke familieløse personer avancere til de højeste poster. De har for megen energi bundet i den rastløse og risikable tilværelse uden for familien. Familiens intimitet Familiens er ramme for intimitet, hvor jeg ikke blot tænker på den erotiske erfaring, men for en særlig måde at være sammen på, som er blevet en del af det moderne livs krav. Vi henviser ikke blot til karriere, men også til intimitet, når vi skal forklare hvem vi er. Mens middelalderens adelsmænd henviste til blodet, når de skulle forklare deres identitet, så hævder Foucault at moderne mennesker henviser til kønnet, som er vores indre dybde og altså beviset på, at vi er mere end overflade og rolle. Kønnet, ja, men også karriere. Og med karriere signalerer vi, at vi ikke længere fødes til en bestemt identitet. Intimitet er ikke blot et forhold til andre, men også et forhold til sig selv. At skrive sine erindringer er at udfolde sig i en genre, som gerne forholder sig til det officielle liv og som i reglen er særdeles diskret hvad angår privatlivet. En anden genre er bekendelsen, som forholder sig til det usynlige liv og til sumpen af svævende følelser, usikre motiver, hemmelige gerninger og overskridelser af tabuer. I et brud sker der en afsløring af en foregiven dybde, uanset hvor banal den ellers kan være. Ligesom der er mennesker, der føler sig snydt, dersom deres liv ikke omfat-

13 13 ter kunst, vil mange føle sig snydt af et liv uden intimitet. Måske er det cirkulært, så vor kultur ophidser et socialt begær efter intimitet, som derefter biologiseres og bruges til at legitimere kulturen som "naturlig". Udefra kan det så tage sig lidt vanvittigt ud. Men hvis behovet for intimitet blot var cirkulært, ville det være mere skrøbeligt end det rent faktisk er. Intimitet er meget mere end sex. Ligesom sammenstød mellem forskellige funktionskrav officielt ender som politiske spørgsmål, ender sammenstød mellem forskellige typer af "livskrav" som intime spørgsmål - ting man kun kan diskutere sub rosa med sine venner og sin familie. En politiker kan diskutere strategiske hensyn med sine partifæller og her afsløre ting, som forbeholdes vælgere. Men skal han diskutere omkostningerne ved sin politiske karriere, er ægteskabet og venskabet det rette sted. Samtidig tilbyder familien - måske som en illusion - en oplevelse af intim lykke, som omfatter hele personen: krop og sjæl. Omsorgen for hinanden kendetegner den familiære idealtype -hvor bagsiden af denne omsorg er, at man også kan såre. Når man kender hinanden godt, ved man både hvor man skal hjælpe og hvor man skal stikke kniven ind, så det gør allermest ondt. Og familiemedlemmernes ret til at udsige deres stemning gør det til et åbent spørgsmål, hvem der i den konkrete situation vil forstå eller misforstå, imødekomme eller afvise. Man kan følge stemningsskift i en familie fra øjeblik som en flydende sammenhæng af de små psykiske tropismer - fremstød og tilbagetrækninger, som Natalie Sarraute engang skrev om. Trods ideen om at elske hinanden "som man er", altså ubetinget, opstår der altid ubalance i en familie. Parterne er ikke enige om hvordan tiden skal fordeles mellem arbejde, hinanden og børn. Den ene part er mere afhængig end den anden og kan dårligere tåle et brud. Den ene part tjener pengene, den anden passer børnene. Og som vi skal se, opfylder der moderne arbejde så mange behov, også følelsesmæssige, at familien kan have svært med at konkurrere med en arbejdsplads, hvor der er spændende opgaver, fuld tryk på, god stemning og masser af mennesker. Den brede kommunikation er både en befrielse og en belastning, så det ofte kan opleves som en lettelse at tage på arbejdet, hvor man både kan gemme sig og udtrykke sig gennem sin maske. Belastningen viser sig også ved, at der erfaringsmæssigt er ømme punkter, som man går let hen over, så den store fortrolighed ikke behøver at vise sig ved, at man taler om alt, men ved at man undgår at tale om noget

14 14 stort og altså holder sig til small talk. Familiens opdragelse. Familien er også ramme for opdragelse. Ikke for hele opdragelsen, eftersom den hjælpes af pædagoger, fjernsyn og markedets skjulte fristere. Opdragelsen er heller ikke familiens grundfunktion. Mens den klassiske opdragelse i familien var dyb, fordi barnet var forsvarsløst henvist til familien og ikke kunne flygte nogen steder hen, kan et barn i dag kombinere mange pædagogiske kilder. Ikke desto mindre er det i familien at opdragelsens centrum og konstans - positivt eller negativt - finder sted. Det er her, i det som Sartre kaldte for barndommens "uigennemsigtighed og mørke", at forholdet til tilværelsens og samfundets krav antager en dyb og personlig form, der sætter sig lange spor op gennem årene, så Sartre ligefrem kan sige, at et udvikler sig i spiraler, eller Tolstoj kan hævde, at al udvikling finder sted mellem 0 og 5 år, hvorefter resten er gentagelse. Familiens opdragelse sker overalt i familien, fordi familiens kendemærke er at være rettet mod hele personen. Alt iagttages og kan kommenteres - hvad man spiser, hvordan man spiser, hvorfor man spiser og tidspunktet man spiser på.. Intet er fredhelligt, hvilket er højst atypisk for moderne samfund, der er indstillet mod specialpræstationer. Da mellem 70 og 80 procent af nutidens børn opholder sig i institutioner, har opdragelsen skiftet karakter. Pædagoger vækker ikke de samme stærke følelser som forældre og kan derfor lettere komme igennem med deres krav. Pædagoger har heller ikke samme mulighed for at påvirke dybt. Er Benny og Brian røget i totterne på hinanden, er det vigtigste ofte at skille dem ad, så freden på Solstuen er genoprettet. Så børnene skilles ad, Benny placeres ved trylledejen og Brian ved hamsteren, uden at deres sjæle er blevet kulegravet. Men selv om der er mange om opdragelsen, har forældre en særlig status. I familien er man omgivet af fortrolige mennesker, hvad der gør det lettere at stille forventninger og forfine dem i en forløb af stadige korrektioner, altså i en uophørlig kamp om hvad der går an, som altid omfatter konkrete personer og derfor ikke kan generaliseres. Erfaringer kan ikke uden videre overføres fra den ene familie til den anden, og det er uklart om krav har et pædagogisk eller et moralsk sigte, eller blot er

15 15 udtryk for irritation - at ens tålmodighed er opbrugt. Forældre rammes af mægtige følelser, fordi de er barnets garanter for både tryghed og orden. Svigter forældrene, er det ikke blot som når en pædagog siger op. Det er en verden som styrter sammen og kan efterlade varige ar, altså en tilbøjelighed til at handle på basis af denne erfaring. Selv når børn skal håndtere en myriade af forældre og søskende af forskellig status, er det normalt de "rigtige" forældre, som må holde for. De har ansvaret for børnene, og derfor også ansvaret for at løbe fra deres ansvar. De kan svigte, fordi de har valgt at få børn. Papforældre og pædagoger kan ikke svigte på samme måde. Også her kan vi se hvordan en familie kommunikerer på en total måde, ikke som eksperter. derfor er familiens kommunikation moralsk, fordi moralen er den måde, hvorpå vi udtrykker agtelse eller misagtelse for hele personen. Selv om forældre er sammen med hinanden på en anden måde end de er sammen med deres børn, betyder det ikke, at der danner sig kliker i familien. En klike i en familie er tegn på en krise - at nogle har rottet sig sammen mod nogen, så familiens kommunikation er forstyrret. Forældrenes lukkede tale med hinanden er blot udtryk for, at de har ansvar for børnene, mens børnene måske nok har et oplevet, men ikke et juridisk ansvar for deres forældre. Det er forældrene som sikrer familiens konstans. De udgør et subsystem, som har særlige problemer til fælles - økonomi, seksualitet, opdragelse - som børnene er fritaget fra. Samtidig skal familien være rammen om overgangen fra afhængigt barn til selvstændig voksen, endda i en sammenhæng, hvor kravet til unge er at gøre oprør og afvige. Mens forældrenes forhold til hinanden kan være harmonisk eller disharmonisk, er forholdet mellem generationerne uundgåeligt eksplosivt, af helt upersonlige grunde, fordi overgangsfeltet mellem barn og voksen både rummer en total afhængighed og rejser ønsker om en total uafhængighed. Man er højst relevant for hinanden og skal samtidig vokse væk fra hinanden uden at miste hinanden. Man skal markere sig på en baggrund, hvor det er krise at markere sig. Man skal forandre sig og samtidig elske hinanden som man er - men hvad er man, når man forandrer sig, og når man bruger hinanden som trædesten for at markere forandring? Fordi parterne i en familie kender hinanden og samtidig kan se det, som hver enkelt ikke selv kan se, nemlig sig selv set udefra, får de adgang til sig selv via hin-

16 16 anden. De bliver til i hinandens øjne og leverer totalbeskrivelser af hinanden, hvor ikke kun den faglige kompetence, men den personlige integritet er på spil. Og er hensigten at markere sig, fordi man er såret, eller træt, eller er på vej i sin egen retning, får sådanne beskrivelser let et aggressivt præg. Ingen teknik kan forhindre, at familiemedlemmer både er henvist til hinanden og samtidig støder hinanden fra sig i familiens lukkede rum, sådan som nordiske dramatikere fra Ibsen og Strindberg og frem til Ingemar Bergman og Lars Noren har fulgt så nærgående. Og når enhver indsigt og enhver teknik preller af, skyldes det at parternes refleksion inddrager alting, også den teknik som måde bringes i anvendelse. I familiens opgør er man på spidsen af sig selv og måske ude af sig selv. Alting, også forsøg på at være pædagogisk, iagttages og gennemskues og kritiseres, så parterne berøver hinanden alle holdepunkter for legitim adfærd. Netop derfor er der tale om en højst personlig læreproces. Familiens kommunikation Vi skal se lidt nærmere på hvad der kendetegner familiens kommunikation. Vi har sagt at i familien kan alting italesættes, fordi hvad der er saglig relevant, socialt relevant og personligt relevant betragtes som én og samme sag. Men det er selvfølgelig en illusion, om end det er familiens bærende og altså nødvendige illusion. At kommunikationen altid er personlig kan ejendommeligt nok gøre det svært at tale sammen, fordi ikke blot temaet, men også temaets måde er i interessant. Hvorfor siger hun det? Hvad mener han med det? Derfor kan det være en befrielse at der dukker en tredje part op, både fordi: tre tillader flere konstellationer og derfor flere spil end to og fordi man over for en tredje part kan slå en saglig streng an og regne med at den fastholdes. Familiens kommunikation foregår i komplicerede sløjfer, som hele tiden må finde deres eget og midlertidige leje. Men hvor det altid er usikkert hvad der egentlig tales om. Hvad tænker du, når du mærker, at jeg forsøger at finde ud af hvad du tænker? Hører du efter hvad jeg siger, eller hører du blot min stemme, eller dens tonefald? I den intime kommunikation kommer bevidsthed og kommunikation så tæt på hinanden som aldrig før. Og aldrig er deres utilgængelig for hinanden - bevidsthe-

17 17 dens usynlighed for en anden bevidsthed - så produktiv. Tærsklen for hvad der kan siges er lav, når man føler sig totalt bekræftet -men også når man føler sig totalt såret. Kombinationen af tæt forståelse og pirrende uigennemsigtighed er risikabel og derfor en kilde til stor lykke og intens elendighed. Kommunikationen i en familie er let at irritere, fordi det er umuligt at forsvare sig mod et krav om kommunikation, sådan som man kan på arbejdet. Mens kommunikationen på arbejdet er hæmmet af saglige krav, så er kommunikationen i familien, om ikke hæmningsløs, så dog "afhæmmet", som Luhmann udtrykker det. Det er ikke blot på grund af kaotiske krav, stramme tidsplaner og ustyrlige unger at mange forældre føler at det er en lettelse af komme på arbejde. Når et medlem af en familie er ude af sig selv, er familien forsvarsløs og må påtage sig opgaver, som ikke kan løses. Men den saglige uløselighed er produktiv. Kun de problemer, som ikke kan løses, siger Heinz von Foerster, kan vi løse. Hvilket betyder, at fraværet af saglige løsninger betyder, at der åbnes for personlige løsninger, altså for identitet. "Afhæmningen" gælder dog kun i princippet. Der er mange ting, som man, klog af skade, ikke taler om i en familie, så vi får en treklang af overskud af muligheder for at kommunikere, altså afhæmning, og efterfølgende både hæmning og rutiner, når dette overskud skal indfries, dvs. der skal indføres begrænsninger. I familien kan ydre krænkelser komme åbent til orde. Hvad der derimod er sværere at tale om er den lidelse, som familien selv skaber, også fordi det altid er usikkert hvad der er lidelse og hvem der har ansvaret for den. Mens tidligere tiders kønsroller fordelte temaer til hvert køn, så det ydre og saglige var mandens domæne, det hjemlige og følelsesmæssige var kvindens, så er disse skarpe skel på retur. Der er ingen krav om, at man skal blive på en særlig bane, eller at man ikke må blande sig i alt, sådan som det tidligere var forbudt kvinder at forske i mandens hemmeligheder. Hvad han gjorde uden for hjemmet var ikke hendes sag. Man opfordres ligefrem til at tage nye temaer op og afkræve den anden svar, så begge parter eksponerer sig løbende, samtidig med at de skal afklare hvor meget de vil eksponere sig selv (deres egne krav og udviklinger), med risiko for at forholdet belastes, og hvor meget de vil være solidariske med forholdet og med det selv, de indtil nu har vist. Fordi man kender hinanden så godt i en familie, er det let at vælge den lette

18 18 udvej og altså vælge de lette emner. Og fordi familien er et sted, hvor man befrier sig for ydre krav, kan man i familien let være svag over for sin egen ynk og spilde hinandens tid med jammer og irritation. Mange par undrer sig over, at mens de på de officielle scener, hvor de er ligeglade med de mennesker, de omgås, giver det bedste af sig selv, så giver de ofte deres partner, som de dog hævder at elske over alt på jorden, alt det værste af sig selv, hele skraldespanden og frustrationer og træthed. Her sættes kærligheden på en hårs prøve, når den skal forstå alt, tåle alt og tilgive alt. I al kommunikation opstår der attraktorer, som er temaer og måder at tale på, som gentager sig og bliver rutiner. I familier kan kommunikationen let størkne i patologier, fordi den er moralsk anlagt og derfor rummer et blame game. Hvis to personer kan støtte hinanden over for en tredje, kan de opnå en psykisk lettelse, så et medlem af tilfældige grunde kan starte en karriere som syndebukke. I middelalderen, hævder Nietzsche, var det en fest at tilføje lidelse. Også i vore dage kan man pludselig opdage familier, hvor et enkelt medlem i årevis er blevet psykisk eller fysisk terroriseret på en måde, som trodser alle klicheer om familiens som hjem og omsorg. Det går ikke altid som Villy Sørensen hævder: at vi har en medfødt svaghed for de svage. Det modsatte er også tilfældet: at svaghed forstærker aggression. Kommunikationen i en familie kan ikke befri sig med natur. Der er intet naturligt ved en familie, ikke engang kroppen. For selv om familiens plejer, ernærer og tilfredsstiller deres kroppe, så handler det mindre om biologiske behov end om symbolske begær. Dens grundlæggende skema er ikke afvigelse eller konformitet, fordi den forskel ikke kan rumme den rige historiske forståelse, som parterne har af hinanden. Parterne er for tæt på hinanden til at se hinandens fejl som andet end personlige markører. De kan ikke se sig selv som afvigende og er dårlig til at håndtere psykiske sygdomme. Familiens identitet indbygges i de rutiner, som den selv udvikler og som tegner dens profil - og som kan være svær at ændre, selv med god vilje. Selv når familien bruger ord som syg og sund, er problemet, at andre altid kan anfægte de kriterier, som bruges til diagnosen, så enhver læge forvandles til patient og parterne kæmper om at gøre hinanden til patienter. De kan opbygge stereotyper om hinanden og nægte at forandre dem. De kan fiksere hinanden i roller, som bliver selvopfyldende profetier. Forventer man irritation, får man irritation. Forventer man kulde, får man kulde.

19 19 Så problemet er, at familiens kommunikation inviterer til alle mulige former for double bind. Man skal være diskret, og samtidig sige alt. Man skal lade alting være usagt, og alligevel regne med at den anden forstår og kommer i møde. Man skal være stærkt engageret både på sit arbejde og i sin familie. Man skal være selvstændig og tage endeløst hensyn. Man skal forestås selv når man intet markerer, fordi en markering ophæver forståelsens spontanitet og forvandler den til teknik. Forståelsens gave fjernes, når signaler lægges for tydeligt frem. Familien synes at have tilrettelagt sin kommunikation på en paradoksal måde, som lader enighed leve side om side med uenighed og som er præget af designed inconsistency, som dog ikke kan sige sit eget navn åbenlyst og som derfor ikke kan kommunikeres. Familie og arbejde Den klassiske opdeling i kønsroller havde sin skønhed og sin enkle effektivitet. Far var på arbejde, mor var hjemme, og familien var derfor mobil og kunne indsættes der hvor far arbejdede. Far havde travlt, mor var kulturel og havde migræne, eller mor var bekymret for sygdom og ernæring og plagede alle med sin omsorg, eller... man kan selv fortsætte. Når begge parter arbejder og skal være mobile og kreative, ender det med at belaste familien. Dens tidsplaner bliver strammere, frustrationen øges, og de indviklede skemaer skaber irritation og kan i øvrigt let bryde sammen. Alle parter skal udvikle sig udenfor hjemmet, hvad der øger chancen for, at deres udvikling går i mange retninger. En familie og en arbejdsplads er meget forskellige sociale systemer. Begge adskiller sig fra samfundet som helhed. Selv om man kan beskrive samfundet som en familie eller som en virksomhed, så er det kun metaforer. Enhver familie og enhver virksomhed er konkret, med navn, medlemmer og adresse. Der er altid mange af samme slags. De minder om hinanden på nogle punkter. Begge skelner skarpt mellem medlemmer og ikke medlemmer og har omhyggelige ritualer omkring indtræden og udtræden. Begge skelner omhyggeligt mellem tilregnelighed og utilregnelighed i et forsøg på at fordele ansvar. Og begge er isolerede og flyder ikke sammen til én stor familie eller én stor arbejdsplads, hvad der er med til at forhindre, at kriser ét sted forplanter sig ukontrollabelt i hele samfundet.

20 20 De adskiller sig fra hinanden på andre punkter. En familie er ikke medlem af andre systemer, hvad en organisation normalt er - økonomiske, politiske, videnskabelige, etc. En familie kan ikke løse sine opgaver som en arbejdsplads med faste regler ("hvis-så") eller faste mål. Og på en arbejdsplads ansættes man til at spille en rolle, som man må spille hvad enten det passer én eller ej, mens man i familien skal være sig selv. Arbejdspladsens kommunikation er smal, familiens bred. Derfor har enhver ansat en dobbeltgænger, mens familiemedlemmer ikke kan erstattes af en anden af samme slags. En vigtig forskel mellem arbejdsplads og familie er, at mens arbejdslivet også er relevant for familien, så gælder det ikke omvendt. Selv om arbejdspladser godt kan inddrage personlige forhold, så sker det altid af selviske grunde, mens derimod familien ud fra sin egen dynamik inddrager arbejdslivet. Arbejdspladsen er indifferent over for familieform og religiøst tilhør. Familie og arbejde som to centre, to stabiliteter eller ustabiliteter, arbejdet som den tungeste post mht. identitet. At der er to centre kan opleves som en konflikt, men er også en aflastning. Går det galt det ene sted, kan man kompensere på det andet. I moderniteten, som også kan kaldes for industrisamfundet, er der et skarpt skel mellem arbejde og familie og i de kompetencer, som skulle udfoldes hvert sted- det kommer frem med arketypisk klarhed i Chaplins Moderne tider, hvor arbejdet er sur pligt, mens familien er stedet for intimitet, varme, fantasi og loyalitet. Det har ændret sig i takt med at arbejdspladsen både er sensibel over for flere kompetencer hos deres ansatte og samtidig forsøger at spænde dem for sin egen vogn. Arbejdet æder sig ind på familien og beslaglægger de samme psykiske ressourcer. Når arbejdet bliver ubestemt (kreativt, fleksibelt, lærende) og når den ansatte "ejer" sit problem, kan arbejdet ikke længere lægges på hylden på klokkeslet. Ikke blot angst, men også arbejde æder sjæle op, også fordi der er mere mig og mere karriere i arbejdet end i familien. Familien koloniseres til at være en post på en tidsplan. For den som er i færd med at gøre karriere kan familien være både nødvendig og belastende - et sted som man hylder i teorien, er stærkt afhængig af og skyer i praksis. På nogle arbejdspladser er der endda navn på de teknikker, som man bruger for at kunne arbejde over og altså svigte familien, f.eks. "kl 7 teknikken", hvor man først ringer kl. 7 for at fortælle at man er forsinket, fordi det så alligevel er for sent at blive

21 21 afkrævet en hurtig hjemkomst for at lægge børnene i seng som lovet. Selv om parterne i teorien er fælles om familien, er mænd i reglen mere familiefremmede end kvinder. De tærer permanent på kapitalen og håber på, at familien finder sig i deres fravær, deres brudte aftaler, deres endeløse prioritering af arbejdets tid fremfor familiens tid, og deres brug af familien som et sted, hvor deres træthed og irritation kan få lov til at komme åbenlyst frem. Arbejdet er mere spændende og har mere format, så deres villighed til at deltage i familiens kommunikation aftager. Så kan man altid bruge de penge, som arbejdet kaster af sig, til at købe sig til noget, der minder om det tabte fællesskab. Det skaber meget forskellige konstellationer alt efter om begge eller kun den ene part har det sådan. Mange mænd ved ikke hvad de skal stille op med familien, medmindre der er konkrete opgaver at varetage. Samtidig med at familiens semantik er vokset, er også forventningen om fælles kommunikation vokset - og hermed skuffelsen, når det ikke sker. Den postmoderne familie I den postmoderne familie er kravene til familien øget, fordi hierarkier og kønsroller er nedbrudte, så forventningen er at parterne skal være sammen om alting. Det øger presset på familien. Og det skaber problemer, når den ene part - eller begge parter - er mere orienteret mod arbejde og venner. Når begge forældre, eller den enlige forælder, arbejder ude, er kernefamilien uden kerne. Betragter man kernefamilien som den moderne familieform, må vi se i øjnene, at vi er overgået til en ny type af familie, hvor den eller de voksne er udearbejdende og hvor børnene derfor også er ude, så hjemmet står tomt fra morgen til aften. I modsætning til det klassiske lønarbejde er karrierearbejdet endeløst. Og da det samtidig beslaglægger emotionelle ressourcer, som før var forbeholdt hjemmet - opfindsomhed, loyalitet, kreativitet, etc. - så er det sværere at få hverdagens løse ender til at mødes. Tidspresset kan ende med at få familiens emotionelle grundlag til at tørre ud - samtidig med at familien stadig er afgørende for de fleste menneskers idé om hvad et godt liv er. I denne situation kan man, af forlegenhed, forfalde til rationel planlægning, hvad der i reglen kun forstærker problemet. Der er familier, hvor tidsplanen er

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide ellers går dit parforhold i stykker Få fingrene ud af navlen sider Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. Foto: Iris guide Oktober 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 16 sider Få fingrene ud af navlen ellers går dit parforhold i stykker Red dit parforhold INDHOLD I DETTE HÆFTE: Når egoismen sniger

Læs mere

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores

Indhold. 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt. 50 Balancen i forskellige perioder af vores Indhold 10 Indledning 12 Indholdet i bogen kort fortalt 14 Balance balancegang 15 Din balance 19 Den gode balance i par -og familielivet 20 Der er forskellige slags stress i vores liv 21 Nogle af par-

Læs mere

Pårørende - reaktioner og gode råd

Pårørende - reaktioner og gode råd Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.

Læs mere

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt

KYS FRØEN. Kunsten at bruge utroskab positivt KYS FRØEN Kunsten at bruge utroskab positivt ALLE forhold oplever før eller siden utroskab eller optakten til det. Derfor er det vigtigt, at du kender kunsten at vende utroskab til noget positivt. Utroskab

Læs mere

Coach dig selv til topresultater

Coach dig selv til topresultater Trin 3 Coach dig selv til topresultater Hvilken dag vælger du? Ville det ikke være skønt hvis du hver morgen sprang ud af sengen og tænkte: Yes, i dag bliver den fedeste dag. Nu sidder du måske og tænker,

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer

OM ENSOMHED. Mangelfulde sociale relationer OM ENSOMHED Mellem 5 og 10 procent af danske unge mellem 13 og 25 år føler sig ensomme hver dag - og det kan have alvorlige konsekvenser for dem. Deres ensomhed har mange ansigter og kan være svær at genkende,

Læs mere

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet

Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Guide: Sådan kommer I videre efter krisen i parforholdet Mange parforhold drukner i en travl hverdag og ender i krise. Det er dog muligt at håndtere kriserne, så du lærer noget af dem og kommer videre,

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker

Måske er det frygten for at miste sit livs kærlighed, der gør, at nogle kvinder vælger at blive mor, når manden gerne vil have børn, tænker BØRN ER ET VALG Har det været nemt for jer at finde kærester og mænd, der ikke ville have børn? spørger Diana. Hun er 35 år, single og en af de fire kvinder, jeg er ude at spise brunch med. Nej, det har

Læs mere

SAMMENBRAGTE FAMILIER

SAMMENBRAGTE FAMILIER SAMMENBRAGTE FAMILIER POLITIKENS HUS 3. FEBRUAR 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden PROGRAM FOR I AFTEN FORÆLDREEVNENS 7 FUNKTIONER At have realistiske forventninger til, hvad barnet kan klare.

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

6 grunde til at du skal tænke på dig selv

6 grunde til at du skal tænke på dig selv 6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Det perfekte parforhold

Det perfekte parforhold Det perfekte parforhold - sådan gør du Mette Glargaard Forlaget Grenen Andre bøger af Mette Glargaard Selvværd for begyndere Poul Glargaards datter det usynlige barn Helterejsen slip følgerne af din opvækst

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN

KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN KÆRLIGHED ER OGSÅ AT VILLE HINANDEN Hanna og Torben Birkmose Jakobsen har fulgt nogle af de første danske kurser i PREP for at styrke deres parforhold og samliv. - Vi ville gerne investere tid og kræfter

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17:

Prædiken til søndag den 25. maj 2014. Søndagen som også hedder 5. søndag efter påske. Jeg prædiker over Johannesevangeliet kapitel 17: Apetizer: Jeg kan blive så træt af at vi efterhånden kun tænker vores liv i længden i stedet for i højden. Hvad er der ved et langt liv hvis det har været fladt som en pandekage? Prædiken til søndag den

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse

Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Højsæson for skilsmisser sådan kommer du bedst gennem en skilsmisse Vanen tro er der igen i år et boom af skilsmisser efter julen. Skilsmisseraad.dk oplever ifølge skilsmissecoach og stifter Mette Haulund

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste

Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Guide: 10 tegn på at du er en dårlig kæreste Listen er lang. Man kan træde forkert uendeligt mange gange i et parforhold. Men nogle af fejlene er værre end andre. Af Maria Christine Madsen, 04. februar

Læs mere

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet

Erogi Manifestet. Erogi Manifestet Erogi Manifestet Erogi Manifestet Vi oplever erogi som livskraft Vi har modet til at sige ja Vi er tro overfor os selv Vi elsker, når vi dyrker sex Vi er tilgængelige Vi gør os umage Vi har hemmeligheder

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre

Guide. den dårlige. kommunikation. Sådan vender du. i dit parforhold. sider. Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer I bedre Foto: Iris Guide Februar 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Sådan vender du den dårlige 12 kommunikation sider i dit parforhold Derfor forsvinder kommunikationen Løsninger: Sådan kommunikerer

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3

11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 1 11. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 19. august 2012 kl. 10.00. Salmer: 122/434/436/151//582/681 Uddelingssalme: 3 Åbningshilsen Skoleferien er slut, de fleste er ved at være tilbage fra

Læs mere

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig.

22.s.e.trin.B Matt 18,1-14 Salmer: Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. 22.s.e.trin.B. 2016 Matt 18,1-14 Salmer: 750-289-593 52-423-31 Hvem er den største i himmeriget? Sådan spørger disciplene Jesus. Man undrer sig. Havde de ikke forstået noget som helst. Men det er jo såre

Læs mere

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv

3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv 3 må der åt skrue op for intensiteten i dit sexliv og få mere nærhed og nydelse Af sexolog Susan Ahrensbach www.susana.dk 1. Mere øjenkontåkt Intimitet er lig intensitet Når intimiteten er høj føles samværet

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre

Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31. 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: Lihme 9.00 615.1-9 (dansk visemel.) Far verden 696 Kærlighed er 615.10-15 (dansk visemel.) 2 Lover den Herre Rødding 10.30 615.1-9 (dansk visemel.)

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Den underligste oplevelse 1

Den underligste oplevelse 1 Den underligste oplevelse 1 Dette afsnit er om drengenes møde med seksualiteten, men I piger må også godt følge med. Det er sikkert interessant nok at vide, hvad der sker hos det andet køn. Et jordskælv

Læs mere

Guide. Sådan får du et godt liv efter. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix

Guide. Sådan får du et godt liv efter. sider. Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Foto: Scanpix Guide Maj 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 19 sider Sådan får du et godt liv efter skilsmissen Sådan får du et godt liv efter skilsmissen INDHOLD: 60 procent får det bedre

Læs mere

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer:

Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10. Salmer: Sl 126, Rom 6,19-23, Luk 19,1-10 Salmer: Jeg tænker, at alle mennesker flere gange i deres liv har oplevet at møde fællesskaber, der lukkede sig om sig selv. Fællesskaber, man egentlig gerne ville være

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Vi kan alle skabe forandring

Vi kan alle skabe forandring Vi kan alle skabe forandring - om meningsfulde forandringsprocesser i pædagogisk praksis Temadag Køge d. 4. oktober 2014 Cand. Psych. Inge Schoug Larsen Hvad ville du gøre, hvis du vandt en million? 2

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Det er ikke altid chefens skyld

Det er ikke altid chefens skyld Det er ikke chefen, børnene eller økonomien, der stresser dig. Det er dine tanker om chefen, børnene og økonomien, der stresser dig. Det ser måske ud som om, det er verden uden for os selv, som skaber

Læs mere

Sådan skælder du mindre ud E-bog

Sådan skælder du mindre ud E-bog Sådan skælder du mindre ud E-bog Hvis ikke skældud, hvad så? "Når min mor skælder ud, får jeg ridser i hjertet" Clara, 5år Skældud er stadig en alt for almindelig del af opdragelsen af børn i dag. På tværs

Læs mere

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013

Socialrådgiverdage. Kolding november 2013 Socialrådgiverdage Kolding november 2013 Program Ultrakort om TUBA Børnenes belastninger i alkoholramte familier Hvad har børnene/de unge brug for De unges belastninger og muligheder for at komme sig TUBA

Læs mere

Den seksuelle problematik

Den seksuelle problematik Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz Udgivet af 1VisdomsNettet www.visdomsnettet.dk Den seksuelle problematik Af Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 Den seksuelle problematik

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien.

Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Når et barn et eller ungt menneske bliver ramt af OCD, påvirker det naturligvis hele familien. Uanset om OCD en kommer snigende eller sætter mere pludseligt ind, giver barnets symptomer ofte anledning

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren.

De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren. De 4 maskuline arketyper. Kongen. Krigeren. Magikeren. Elskeren. Fælles for alle de 4 arketyper er at de i sine modne udgaver indeholder karakterstyrker og evner, vi som mænd efterstræber, men har svært

Læs mere

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE?

FYRET FRA JOBBET HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? FYRET FRA JOBBET HVAD BETYDER EN FYRING FOR DIG? HVORDAN KAN DU FORVENTE AT REAGERE? HVORDAN KOMMER DU VIDERE? Jeg er blevet fyret! Jeg er blevet opsagt! Jeg er blevet afskediget! Det er ord, som er næsten

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen

Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Endagadgangen enhistoriefrablødersagen Anmeldelse af Birgit Kirkebæk Palle mødtes stadig med andre hiv smittede blødere. Som Palle selv følte de andre sig også efterladt af samfundet. De var blevet smittet

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet

Kort om mig. Hvad er det der gør, at nogen og noget lykkes i fællesskab? Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Kort om mig Faglige baggrund Psykolog fra Københavns Universitet Arbejder med Strategisk og brugercentreret innovation Teori U Psykisk arbejdsmiljø, konflikter og trivsel Hvad er det der gør, at nogen

Læs mere

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt.

0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08. 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 0 SPOR: DREAMS OF A GOOD LIFE 00:00:00:00 00:00:00:08 1 Frem for alt vil jeg bare 10:01:08:05 10:01:13:2 studere, så meget som muligt. 2 Tjene penge og leve godt. Det var 10:01:14:00 10:01:20:0 min drøm.

Læs mere

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010

Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Hendes Majestæt Dronningens Nytårstale 2010 Nytårsaften er det skik at se tilbage på året, der gik. Selv kan jeg ikke gøre det, uden først og fremmest at sige tak, når jeg mindes al den venlighed og opmærksomhed,

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt.

Hvem har dog stået for den planlægning? Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker. Det er godt tænkt. 1 Prædiken til fastelavnssøndag d.14.2.2010 i Lyngby Kirke børnekor medvirker Om jeg så tælles blandt de i klogeste i vores samfund, har indsigt i jura og økonomi, kender kunst og kultur og forstår svære

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn

Frugtfaste. Fadervor. Jabes bøn Frugtfaste Faste er en vej til at rense ud i dit liv og åbne din ånd. Her finder du en frugtfaste, som varer 10 dage. Selve programmet, kræver ikke meget af dig, kun at du er frisk på at spise frugt morgen,

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie.

Sådan bliver du en god ekstramor Sig fra lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Sådan bliver du en god "ekstramor" "Sig fra" lyder et af ekspertens råd til, hvordan du nagiverer i din sammenbragte familie. Af: Janne Førgaard, I lære som ekstramor At leve i en sammenbragt familie er

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG

SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG SAMARBEJDE OM UDVIKLING AF FREMTIDENS PLEJE & OMSORG 5. April 2011 Fremtidens Plejehjem som levende laboratorium Njalsgade 106,2 5. april 2011.COM DK2300 Kbh. S info@copenhagenlivinglab.com +45 2023 2205

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Studie. Ægteskab & familie

Studie. Ægteskab & familie Studie 19 Ægteskab & familie 102 Åbningshistorie Det lille, runde morgenmadsbord var fanget midt mellem det vrede par. Selv om der kun var en meter imellem dem, virkede det som om, de kiggede på hinanden

Læs mere

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser

Positive Bekræftelser stress/depression. Positive Bekræftelser Kathe Daewaell Grønning Positive Bekræftelser stress/depression Positive Bekræftelser stress/depression Chi Publishing 1 Positive Bekræftelser stress/depression Kathe Daewaell Grønning Tekst og foto: Kathe

Læs mere

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad

liv&sjæl SARA-MARIE TEMA Styrk dit åndedræt Lær at elske dig selv fantastisk familieliv lev grønt Bliv vægtvogter med hang til grøn mad liv&sjæl Magasinet for bevidst livskvalitet Nr. 5 - oktober/november 2013 Kr. 48,00 TEMA Styrk dit åndedræt Coach dig selv til et fantastisk familieliv Derfor bør du give dig selv alenetid Lev let lev

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie

Inspiration til erindringer og brudstykker af dit livs historie Overvejer du at skrive dit livs historie, eller brudstykker af den, så er her lidt inspiration. Alle mennesker har en helt speciel og enestående historie uanset hvor almindelig og ordinær man end måtte

Læs mere

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ

FORDOMME. Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 16 Katrine valgte: ABENHEDENS VEJ 17 Mange psykisk syge er fyldt med fordomme, siger 32-årige Katrine Woel, der har valgt en usædvanlig måde at håndtere sin egen sygdom på: Den (næsten) totale åbenhed.

Læs mere

Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, , 83

Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, , 83 Salmer: 76, 70, 89, 86, 438, 71.5-6, 83 Vi kender det så godt: at noget kan være for sent. Helt banalt kan man sidde der ved færgelejet og se bagstavnen af færgen forsvinde ud på vandet. Man kan komme

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold?

perspektiv Hvor stærkt er jeres forhold? Hvor stærkt er jeres forhold? 26 FEMiNA.dk 32/2016 En sommerferie, hvor man pludselig er meget sammen med sin partner, kan nogle gange sætte tingene på spidsen. Man har måske igennem længere tid været

Læs mere

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er.

Det er derfor vigtigt, at du som forælder er i stand til at rumme barnets reaktioner uanset hvor lettet eller ked af det, du selv er. Børn og skilsmisse Uddrag fra Børns vilkår Bruddet Som forældre skal I fortælle barnet om skilsmissen sammen. Det er bedst, hvis I kan fortælle barnet om skilsmissen sammen. Barnet har brug for at høre,

Læs mere

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til.

Kriser i ægteskabet. Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Kriser i ægteskabet Ordsp. 27, 17. Jern slibes til med jern, det ene menneske sliber det andet til. Konflikter Naturlig konsekvens af et ægteskab Vi valgte nemlig vores modsætning Naturlig konsekvens af

Læs mere

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering.

Socialisering. - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt. Hunden har et medført socialt behov. Racens betydning for socialisering. Socialisering - Hvordan og hvorfor det er så vigtigt Skrevet af Eksamineret Hundeadfærdsinstruktør & -specialist Ane Weinkouff WEINKOUFF HUNDEADFÆRDSCENTER Hunden har et medført socialt behov Socialisering

Læs mere

Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet

Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet Guide: Bevar gløden i forholdet - hele livet Gløden er væk. Sommerfuglene i maven er fløjet bort. I sidder i hver jeres hjørne af sofaen uden at tale sammen. Skilsmissen er kun en underskrift væk. Et skrækscenarie

Læs mere

Tips til kvinden der jagter drømmemanden.

Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Tips til kvinden der jagter drømmemanden. Hvor er drømmemanden? Hvorfor falder jeg for den forkerte? Hvorfor bliver jeg såret? Hvorfor fungerer det ikke? Copyright 2012 www.denrigtigemand.dk Dette skrift

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole

Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Velkommen til Forandringer hvad gør de ved mig, og hvad gør jeg ved dem? Connie Relsted, Business Centret, Århus Købmandsskole Hvornår er følgende udsagn fra? Hvilken type person udtaler sig sådan? Vi

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Refleksionskema Den dybere mening

Refleksionskema Den dybere mening Refleksionskema Den dybere mening - den forskel du vil være, i verden Der ligger en dybere uselvisk mening bag beslutninger og valg vi træffer, som alle er dybt manifesteret i den måde vi ser verden på,

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere