Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2006-studieordning)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2006-studieordning)"

Transkript

1 Eksamensopgave Bacheloruddannelse i Informationsvidenskab (2006-studieordning) Eksaminator: Afleveringsdato: Censor (udfyldes af sekretariatet): Intro til programmering, intern best./ikke best. Programmering og systemudvikling, intern 13-skala Kommunikation-1, intern best./ikke best. Kommunikation-2, ekstern 13-skala Digital æstetik, intern 13-skala Teknologihistorie, ekstern 13-skala Organisationsanalyse, ekstern 13-skala Studium generale, intern 13-skala Informationsvidenskabelig metodet, intern best./ikke best. Valgfrit projekt, intern 13-skala Bachelorprojekt, ekstern 13-skala (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) (sæt kryds) Opgavens anslag: Afleveret af: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Årskort: Navn: Må eksaminators eksemplar af eksamensopgaven gøres til genstand for udlån? JA NEJ Studienævnet for Informations- og Medievidenskab, Helsingforsgade 14, 8200 Århus N

2 Foucault En teoretisk opgave om Panoptisme, Disciplinering og Magt Nicki T. Hansen

3 Indholdsfortegnelse 2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Problemformulering...3 Metode...4 Panoptisme, Disciplinering og Straf... 4 Straffens evolution...4 Samfundskontrol i historien...5 Panoptikon...7 Disciplinering Opsummering Magt Diskurs Det traditionelle magtbegreb Foucaults magtbegreb De Fire Forsigtighedsregler Analyse af praktisk empiri Adore ved Jesper Tynell Det atomiserede Adore Overvågning og straf i Adore Overvågning Straf Det disciplinerende Adore Transformationspunkter for magten Panoptisme i Adore Konklusion Litteraturliste Antal Tegn: Side 2 af 24

4 Indledning 3 Indledning Vi lever i et informationssamfund, hvor den konstante kommunikation forvansker hver enkelt persons overblik. Den digitale alder, kaldes det, hvor vi spreder vores sociale vinger på internettet igennem spil og sociale netværk; og hvor vi bliver overvåget konstant. Hver eneste hjemmeside du har besøgt, hver eneste IM 1 du har sendt, hver eneste telefonsamtale du har haft og hver eneste e mail, der har forladt din udbakke er blevet opsnappet og lagret på centraler, hvor forsvarsministeriet kan tilgå denne og samle informationer om din person, under forklædning af beskyttelse. Privatlivet er ikkeeksisterende på Internettet, hvor selv reklamesystemer kender dig, og placerer reklamer, der netop appellerer til dig. Denne overvågning er også ved at overgå til ikke digitale felter, med ID kort og RFID chips 2, der konstant skal kunne holde øje med, hvor en given person er. Vi er ikke langt fra skrækscenariet fra Steven Spielbergs Minority Report, hvor øjeskannere identificerer hver enkelt person og laver skræddersyede reklamer til denne eller værre. Vi lever i et overvågningssamfund, hvor de daglige rutiner bliver observeret og noteret; indkøb registreres; kameraer i det offentlige rum optager din færden; du er aldrig alene; Big Brother følger dig konstant og er allestedsnærværende. Teknologierne er endnu ikke blevet så sofistikerede, at samfundet, som helhed, kan holde den komplette overvågning, men med den udvikling der er på dette felt er det ikke langt fra. Virksomheder begynder at benytte overvågning, som disciplinerende værktøjer overfor ansatte under forklædningen effektivisering, og det næste uvægerlige og logiske skridt er, at samfundet bevæger sig i denne retning. Hvorfor eksisterer denne overvågning og hvilket formål kan det have? Dette er spørgsmål som bliver besvaret af Michel Foucault, med hans teorier. Foucault fremviser sine teorier om magt ved brug af overvågningsmekanismer og disciplinering, og bruger begrebet Panoptikon som model, til at forklare disse. Disciplinering og overvågning er fokus for nærværende opgave, der med udgangspunkt i nedenstående problemformulering redegør for Foucaults opfattelser af disse, og kigger nærmere på hans magtbegreb. Problemformulering Hvad er Michel Foucaults opfattelse af den historiske udvikling af disciplinering, straf, panoptisme og magt? Hvordan adskiller hans magtbegreb sig fra den traditionelle opfattelse af magt, og kan hans teorier om panoptisme og disciplinering anvendes i nutiden? Hvilke konsekvenser er der, hvis disse teorier er korrekte og bliver implementeret i verdenssamfundet? 1 Instant Message, sendt af programmer såsom MSN Messenger eller Google Talk. 2 Se nærmere på: Side 3 af 24

5 Panoptisme, Disciplinering og Straf 4 Metode Dette er en teoretisk opgave, hvorfor det ikke har været muligt at indsamle praktisk empiri. Dette betyder, at der ikke kan være nogen egentlig analyse, da der netop ikke er noget at analysere. Jeg har i denne opgave, dog udvalgt pseudoempiri i form af en casestudy, som vi har gennemgået i vores undervisningsforløb om Organisationsanalyse. Det er beklageligt, at ægte empiri ikke er tilladt i denne eksamen, da det kunne give en mere fyldig rapport, men dette må overkommes ved hjælp af en grundig gennemgang af teorien. Teorien er det primære fokus i denne opgave, og jeg har derfor dedikeret størstedelen af mine sider til dette. For at opgaven ikke skal være komplet teoretisk og nær ulæselig har jeg benyttet teorien til at analysere den førnævnte casestudy. Jeg redegør i denne opgave for Michel Foucaults opfattelse af den historiske udvikling af straf, samt hans teorier om disciplinering, panoptisme og magt. Jeg tager udgangspunkt i to bøger af Foucault; Overvågning og Straf og Vilje til Viden Seksualitetens Historie 1, som danner grundlag for min redegørelse. Endvidere anvender jeg Jesper Tynells artikel, Det er min egen skyld, som casestudy. Denne artikel er lavet med visse af Foucaults teorier i baghovedet, hvorfor det er svært at komme med mange nye ideer til den, og da dette er defineret som en teoretisk opgave er dette heller ikke nødvendigt, da det blot tjener som en eksemplificering og praktisk anvendelse af teorierne. Panoptisme, Disciplinering og Straf For at kunne lave en fyldestgørende gennemgang af Foucaults magtbegreb, er jeg nødt til at gennemgå den historiske evolution af magtens struktur i samfundsmæssig sammenhæng. Magten struktureres med overvågning, straf og disciplinering, hvilket danner rammen for panoptismen. Straffens evolution Straf er et foranderligt begreb, og igennem historien har straf gennemgået en evolutionær udvikling, som Foucault forklarer i tre dele. Under enevældet og i middelalderen benyttedes den såkaldte pinestraf, som er en straf der mærkes direkte på kroppen. Dette er en organiseret og iscenesat tortur, som kun har formål at straffe lovbrydere. Straffen i sig selv, har dog flere formål i datidens samfund. 1) Den vises foran resten af befolkningen, således at rygtet om straffen spredes og afskrækker andre eventuelle lovbrydere. 2) Ikke lovbrydere bliver underholdt af de horrible og opfindsomme afstraffelser 3) Kongens hævn, ved hvilken magtbalancen bliver genoprettet. Det er altså tre basale ting; hævn, underholdning og afskrækkelse. Side 4 af 24

6 Panoptisme, Disciplinering og Straf 5 I det 18. århundrede ændrer afstraffelsens rolle sig, da samfundet omkring det udvikler sig væk fra det absolutte enevælde. Kroppen tilhører nu almenvældet i stedet for enevældet, og derfor er pinestraffen ikke længere passende, da almenvældet ikke vil pine en del af sig selv. Lovbrud ses nu som kontraktbrud, og almenvældet dømmer lovbrydere til offentligt strafarbejde. Formålene er nu at reintegrere den enkelte lovbryder i almenvældet igen og at bygge moral hos andre observatører og lovbryderen selv. Dette betyder, at straffens egentlig mål er at oprette moral, hvilket skifter fokus fra den eksterne krop til den interne tankevirksomhed. Denne dualisme er eksemplificeret i romantikken, som opblomstrer i samme tidsrum. Afskrækkelse og opbygning af andres moral stort set ens, men baggrunden gør forskellen. Afskrækkelsen er baseret på frygt for fysisk, kropslig straf, hvor opbygning af moral er baseret på sjælens virke og den datidige opfattelse af det religiøse efterliv, som enten betyder evig straf eller belønning. Der er altså her en konstant intern kontrol, da der er alt at vinde og alt at tabe. Den store forskel på de to forskellige former for straf, er at i den middelalderlige pinestraf bliver det straffede individ ofret til personlig hævn og til forbedring af samfundet omkring individet. I den moraliserende straf, er målet at reintegrere den enkelte person, og derved give en udvej fra forbrydelsen. Moralen skal derved indsættes i lovbryderen, som mangler den, af den omgivne befolkning. Dette er en del af en stigende disciplinering, der bidrager til en forøget samfundskontrol. (Foucault 1994 B, s. 8.) Samfundskontrol i historien De følgende afsnit omhandler de former for samfundskontrol der er været benyttet i specielle sammenhænge, og hvad de betyder for udviklingen af panoptisme. Pest Foucault beskriver de forholdsregler, der bliver taget når der konstateres pest i en by. Han baserer sin beskrivelse på et reglement fra slutningen af det 18. århundrede. (Foucault 1994 B, s ) Det første, der indføres er en streng karantæne og inddeling af byen. Dette starter med en isolering af byen fra resten af landet, hvor brud af denne isolation straffes med døden. Byen inddeles herefter i mindre kvarterer, der har hver sin intendant (repræsentant). Hvert kvarter inddeles yderligere i gader, hvor der udpeges en formand. Denne formand overvåger gaden, og rapporterer til intendanten for kvarteret. Gaden inddeles herefter i de huse der eksisterer, og heri bliver beboerne låst inde af formanden, som giver nøglen til intendanten, der beholder denne indtil karantænen er overstået. Karantænen betyder, at byen er et inddelt, ubevægeligt og fikseret rum. (Foucault 1994 B, s. 211.) For at kunne opretholde denne strenge karantæne, er der udpeget en militsstyrke af gode officerer og retskafne folk, som styrker myndighedernes autoritet og derved fremskynder en prompte Side 5 af 24

7 Panoptisme, Disciplinering og Straf 6 lydighed fra den generelle befolkning. De eneste der må bevæge sig i byen efter karantænens indtog er militsen, intendanterne, formændene og de såkaldte ravne, som er de der samler syge og døde sammen, og begraver dem (og andre usle og gemene opgaver ). I løbet af karantænen skal formændene gennemgå deres respektive gader hver dag, og identificere alle personer, der skal være i husene. Dette gøres ved at hidkalde disse personer ved navneopråb til vinduer og lignende. Hver person er så tvunget til at fortælle sandheden eller blive straffet med døden. Dette betyder, at formændene hver dag indsamler information om hvor udbredt sygdommen er og om hvor mange der er døde, hvis nogen. Denne information overgives til intendanterne, som giver det videre til bystyret. Udover formændenes taktfaste overvågning, skal intendanterne overvåge, at formændene udfører deres arbejde, og høre på klager fra beboerne, hvilket betyder at beboerne internt og konstant overvåger hinanden og deres overordnede, dvs. formændene. Alle disse overvågninger dokumenteres på papir. Bystyret udpeger en ansvarlig læge, som står for alle lægelige hensyn. Dette betyder, at al kontakt til syge beboere skal godkendes af denne læge, hvilket sikrer at der ikke er kontakt, som bystyret ikke kender til. Kontakten presses altså ned i en flaskehals, som er let overskuelig og endnu en gang sikrer en absolut overvågen. Igennem det indlysende hierarki og overvågning af alle bevægelser, opnås der en kontrol over byen. Der opstår en absolut orden. Foucault beskriver denne orden som en kompakt model af det disciplinære apparat, og han fortsætter at ordnen forskriver: hver enkelt sin plads, hver enkelt sin krop, hver enkelt sin sygdom og død, hvert enkelt sit velfærd i kraft af en allestedsnærværende og alvidende magt, som underinddeler sig selv på en regelmæssig og uafbrudt måde helt ned til individets endelige bestemmelse, til det, der karakteriserer det, til det, som tilhører det, og til det, som der sker med det. (Foucault 1994 B, s. 214.) Pesten beskriver Foucault som en politisk drøm, da reglementet og klassificeringen trænger helt ind i hvert enkelt menneske på grund af frygten for pestens uorden. Ordnen placerer alle på deres sande plads og de disciplinære foranstaltninger har derfor en medicinsk og politisk samhørighed. Det er en drøm om det disciplinerede samfund og den perfekt styrede stat. (Foucault 1994 B, s ) Spedalskhed I samfund med spedalskhed benyttes en enklere opdeling af befolkningen. Her opdeles de helt binært syge og raske og derudover, de som ikke er blevet analyseret endnu. Denne tvedeling af samfundet bliver legemliggjort ved, at den spedalske bliver isoleret og udelukket fra de raske, men sammenblandet med andre spedalske. Når en person er mærket som syg er vedkommende for resten af sit liv, afskåret fra de raskes verden. Dette er en anden politisk drøm end den forrige, da denne er Side 6 af 24

8 Panoptisme, Disciplinering og Straf 7 drømmen om det rene fællesskab. Man renser, så at sige, samfundet for de syge, ved at klumpe dem sammen i en isoleret masse. (Foucault 1994 B, s. 215.) Kompatibilitet De to modeller for samfundskontrol er forskellige, men ikke inkompatible. Foucault følger dem igennem historien, og ser en langsom sammensmeltning af de to modeller. Specielt i den 19. århundrede ser han et brug af først den spedalske udelukkelsesmodel på samfundsforstyrrende personer, således at der er en konstant opdeling af befolkningen i normal/unormal. Den unormale gruppe isoleres og afsondres fra den normale gruppe i sygehuse, fængsler osv., på samme måde som de spedalske blev afsondret fra de der ikke var syge. Efter isoleringen, bliver de unormale inddelt efter pestmodellen og man fjerner uordenen i den isolerede gruppe, ved at lave en analytisk inddeling og individualisere de isolerede personer. Denne analytiske inddeling og mærkning ses omkring i samfundet fra staten af den 19. århundrede i psykiatriske asyler, hospitaler, fængsler og i nyere tid i de kommunale instanser, hvor der konstant holdes styr på personer der får hjælp og samles en fil på hver person. Evolutionen af disse samfundsstyrende mekanismer er tydelig og i Foucaults ord: Alle de magtmekanismer, som i vore dage endnu omgiver det unormale, enten for at stemple det eller for at ændre det, har disse to former, som er deres fjerne oprindelse. (Foucault 1994 B, ) Udviklingen af disse to former for magt gennem disciplin og isolation er en vigtig del af nutidens samfundsstyring og er central i Foucaults udvikling af det disciplinære magtbegreb. Ovenstående to formes sammenblanding er endvidere grundlag for Foucaults udvikling af begrebet panoptikon, som bliver forklaret følgende. Panoptikon Fængslet Panoptikon er den arkitektoniske form af kombinationen af de to ovenstående magtformer. Panoptikon er et fængsel, der blev designet af Jeremy Bentham i 1791, som er en stor cirkel, hvor der i periferien er individuelle celler og i centrum er et vagttårn. Hver celle er isoleret med vægge, hvor der er store vinduer mod det centrale vagttårn og udadtil. Dette bevirker at vagter fra vagttårnet kan se alle fanger i cellerne, og derved opnår totalt overvågning. Dette er meget modsat det klassiske fangehul, hvor fangen smides ned i et mørkt rum, og bliver overladt til sig selv. I Panoptikon er fangen helt synlig, hvilket betyder at han er under kontrol. De individuelle celler er helt isoleret fra kommunikation med andre celler og vagttårnet er designet således at fangerne ikke kan se ind i det. Dette medfører en total kontrol over fangernes kontakt med omverdenen, og betyder at fangerne ikke ved om de bliver overvåget. Foucault skriver: Side 7 af 24

9 Panoptisme, Disciplinering og Straf 8 Deraf kommer panoptikkens vigtigste virkning: sætte den indsatte i en bevidst og permanent tilstand af synlighed, som sikrer magtens automatiske funktion. Sørge for at overvågningen har permanente virkninger, selv om den ikke er en kontinuerlig handling. Sådan at magtens perfektion har en tendens til at gøre dens aktuelle udførelse overflødig. (Foucault 1994 B, s. 218.) Den sidste pointe er vigtig, fordi blot det at fangerne tror de bliver overvåget er nok til at de retter sig efter reglerne. Det er et autodisciplinerende system. Benthams princip er, at magten bør være synlig og ukontrollabel for fangerne; synlig, ved at konstant være i syne i form af vagttårnet, og ukontrollabel i form af at den indsatte aldrig må kunne vide om han egentlig bliver overvåget i øjeblikket. Fangerne er selv magthavere, men vælger at acceptere de udefrakommende regler og giver magten til det panoptiske system. Som Foucault skriver: Han indskriver i sig selv den magtrelation, hvori han selv udgør begge roller. Han bliver oprindelsen til sin egen underkastelse. (Foucault 1994 B, s. 220.) Den indsatte fange disciplinerer sig selv på grund af denne magtrelation. Panoptikon giver endvidere en hurtig tilgang for udefrakommende inspektører, som kan danne sig et udførligt indblik i fængslet over en meget kort tidsperiode, hvilket betyder at systemet kan være selvovervågende. (Foucault 1994 B, s. 221.) Begrebet Panoptisme Jeg har allerede krydset over i begrebet panoptisme i forbindelse med redegørelsen af fængslet Panoptikon. Panoptismen er den ide, der ligger bag det konkrete fængsel, og kan benyttes på andre sammenhænge, hvor der er et socialt sammenspil mellem mennesker. Panoptisme er et rent metafysisk teori, men kan benyttes i konkrete sociale sammenhænge, hvilket Foucault, forvirrende nok, også kalder panoptikon. Dette er dog ikke helt korrekt, da fængslet Panoptikon også kan ses som blot en applikation af panoptismen, hvorfor han beskriver alle panoptiske applikationer, eksemplificeret i det navngivende fængsel. Det vigtige skel mellem fængslet og princippet laver Foucault i følgende citat: Men panoptikon bør ikke opfattes som en drømmebygning: den er diagrammet for en magtmekanisme, der føres tilbage til sin ideale form. Dens funktion kan, abstraheret fra enhver, modstand eller gnidning, rigtignok fremstilles som et rent arkitektonisk og optisk system: det er faktisk en form for politisk teknologi, som man kan og bør adskille fra enhver specifik brug. Den er polyvalent: den tjener at forbedre fangerne, men også til at behandle de syge, undervise skoleeleverne, holde øje med de sindssyge, overvåge arbejderne og til at sætte tiggere og døgenigte i arbejde. (Foucault 1994 B, s. 222.) Den panoptiske model kan altså bruges i alle sammenhænge, hvor man skal påtvinge en opgave eller adfærd på en gruppe af individer. Når man trækker blikket væk fra den fysiske model og ser på den bagvedliggende teori, opsætter Bentham følgende: Side 8 af 24

10 Panoptisme, Disciplinering og Straf 9 En metode til underkastelse af kroppene og kræfterne, som bør øge magtens nytte ved at spare fyrsten væk. Panoptismen er det generelle princip for en ny politisk anatomi, hvis genstand og formål ikke er suverænitetsrelationer, men disciplinære relationer. (Foucault 1994 B, s. 225.) Hvor grundlaget for panoptismen, disciplineringen, kun er udtænkt i specielle situationer, som pestudbrud, og i aflukkede steder, som fængsler og institutioner, forestiller Bentham (og Foucault) sig, at den panoptiske model giver formlen for at føre disciplinen ud i det generelle samfund. (Foucault 1994 B, s ) Styrker ved panoptisme Panoptismen har sine styrker i, at den er usynlig og synlig. Den gennemsyrer alle individer, hvilket gør at systemet bliver selv disciplinerende og betyder at der derfor ikke eksisterer nogen syndebuk, som man kan modarbejde (usynlig). Alle ved dog, at overvågningen eksisterer (synlig), da man selv overvåger alle andre. Hvis en given misdæder modarbejder systemet, vil andre elementer af systemet (andre individer) afrette misdæderen og derved disciplinere vedkommende. Det er hele systemet, hvoraf man selv er en del, der skal modarbejdes, hvis man vil det, og dette i sig selv er en meget større opgave end at skulle modarbejde chefen (skrankepaven, supervisoren, rådmanden osv.). Panoptismen er således ikke en undertrykkende magt, da alle er en del af den. Der er ikke noget direkte hierarki i panoptismen, da alle overvåger alle og der, modsat pestudbruddet, ikke er en direkte overordnet magt. Panoptismen viser også sin styrke ved primært at fungere som en præventiv magt og undgå egentlige krisesituationer, fordi alle individer automatisk afretter sig efter deres sande plads, hvis disciplinen er absolut, eller nær absolut. Dette betyder, at panoptismen sjældent griber pludselig ind i en situation, men konstant griber ind i alle situationer, med sin passive afretning. Når panoptismen fungerer, er den således selv vedligeholdende. Svagheder ved panoptisme Svaghederne ved panoptisme stammer alle fra fejl i implementeringen af den. Hvis disciplinen ikke er absolut, vil der være mulighed for at systemet kan blive modarbejdet. Dette betyder, at hvis en person vil modarbejde systemet, har det på en måde allerede fejlet. Hvis man skal konkretisere en eksempel på en omgåelse af panoptismen, kan man se på det konkrete fængsel, Panoptikon. Hvis væggene ikke er lydtætte, sådan at der kan komme kommunikation imellem cellerne, vil det være muligt for de overvågede individer at modarbejde systemet og lave et koordineret oprør, uden vagttårnet har nogen viden om det. Hvis systemet fungerer, vil de overvågede individer dog ikke gøre dette, da de så vil mene at de bliver overvåget, og derfor ikke kan planlægge noget uden vagttårnet også ved det. Side 9 af 24

11 Panoptisme, Disciplinering og Straf 10 Disciplinering Foucault præsenterer to forestillinger om disciplin og disciplinering, som er hver deres ekstremer af en skala; blokade disciplinen og mekanisme disciplinen. Blokade disciplinen er defineret som: En lukket institution, etableret i grænseområderne og vendt mod de negative funktioner: stoppe det onde, bryde forbindelserne, standse tiden. (Foucault 1994 B, 226.) Vi kan se dette eksemplificeret i pest eksemplet fra før, hvor den indførte disciplinering handler om at begrænse pestens udbredelse. Denne form for disciplin har til opgave at neutralisere farer, fiksere unyttige eller urolige befolkningsgrupper, eller undgå ubehagelighederne ved for store forsamlinger. Den er negativt baseret, på netop at negere dårlige ting. Denne form for disciplin er udsprunget af negative begrundelser i det 17. århundrede, hvor man mente at de fattige ikke kunne opdrage deres børn selv, hvilket medførte at de efterlod børnene i uvidenhed, ukendskab til Gud og dovenskab, og hvad deraf fulgte af elendighed. Mekanisme disciplinen, som panoptismen baserer sig på, definerer Foucault som: Et funktionelt apparat, som bør forbedre magtudøvelsen ved at gøre den hurtigere, lettere, mere effektiv. En plan over nogle subtile tvangsforanstaltninger til et fremtidssamfund. (Foucault 1994 B, s. 226.) Denne har således en mere positiv rolle end blokade disciplinen, idet at disciplinens rolle er at forbedre individerne og øge deres nytteværdi. Kort sagt kan det siges at mekanisme disciplinen assisterer, styrker og hjælper det gode, hvor blokade disciplinen ødelægger, svækker og skader det onde. Foucault understreger dette med følgende: Disciplinen fungerer mere og mere som teknikker til at frembringe nyttige individer (Foucault 1994 B, s. 228.) Mekanisme disciplinen er således underliggende teknikker, der skaber gode individer. Foucault skriver, at disciplinering har udviklet sig fra blokade til mekanisme disciplin, og kalder dette disciplineringens funktionelle invertering, da det ændrer sin funktion fra den ene ekstrem til den anden. Det er vigtigt at tilføje, at disciplineringen stadig er moraliserende, men de anvendte metoder er anderledes. (Foucault 1994 B, s ) Disciplinen fjerner sig fra de perifere dele af samfundet og ind til mere centrale dele: de knyttes til nogle af de store, væsentlige dele af samfundet: fabriksproduktionen, vidensformidlingen, udviklingen af evner og kundskabernes spredning og krigsmaskineriet. (Foucault 1994 B, s. 228.) Der sker derfor en forøgelse af antallet af de disciplinære institutioner og en tendens til disciplinering af allerede eksisterende apparater. Disciplineringen spredes i samfundet. (Foucault 1994 B, s. 228.) Side 10 af 24

12 Panoptisme, Disciplinering og Straf 11 Sværmen af disciplinære mekanismer Udover ekspansionen af de disciplinære tilstande, ser man igennem det 18. århundrede, at de disciplinære mekanismer bevæger sig væk fra sine institutioner og ud i samfundet. Dette sker ved, at de ændrer deres form fra massive og kompakte discipliner til små og smidige kontrolprocedurer, som kan overføres og tilpasses til andre formål. Der opstår derved en sværm af disciplinære mekanismer, som afløser og forælder det store klumpede disciplinære apparat. Disciplineringen spreder sig også, således at den ikke kun eksisterer i de kontrolapparater, der er tilsigtet til at indeholde sværmen, men som tråde fra disse ud i samfundet. Foucault viser et eksempel med den kristne skole, der ikke blot skal forme lydige børn, men overvåge forældrene og hele barnets omgivelser og lave regelmæssig kontrol. (Foucault 1994 B, ) En anden tendens er, at disse kontrolapparater ikke blot er de tidligere institutioner, men nye autonome grupper, som udbreder deres egen disciplin gennem inddeling og overvågning af de fattige i samfundet. Disse, typisk religiøse grupper, laver regelmæssig kontrol med de fattige for at kunne moralisere og disciplinere dem. (Foucault 1994 B, s. 229.) Statsliggørelsen af de disciplinære mekanismer For at kunne beskrive statsliggørelsen af de disciplinære mekanismer benytter Foucault udviklingen af politiet i Paris, som illustration for en generel tendens i samfundet. Politiet i Paris I Paris forsøger monarken at skabe et centraliseret politi, der dækker alle ting. Udviklingen af dette politi betyder, at det får flere og flere overvågningsfunktioner, som gør det i stand til at overvåge og samtidigt holde sig usynlig. Dette opnås ved at bruge en stærkt hierarkisk opbygning af politiet, hvor de nederste lag er gemene stikkere, angivere, som kvalificeres efter opgaven, og de prostituerede. Overvågningen spreder sig således i hele samfundet og fungerer som det primære overvågende organ: et blik uden ansigt, som omformer hele samfundslegemet til et observationsområde; tusinder af øjne, som er posteret overalt, en mobil og altid vågen opmærksomhed (Foucault 1994 B, s. 231.) Al denne information lagres i registre og rapporter, som, modsat juridiske tekster, handler om: en bestemt adfærd, nogle holdninger, noget latent, en mistanke en permanent tagen højde for individernes adfærd. (Foucault 1994 B, s. 231.) Disse overvågningsfunktioner betyder, at politiet får en disciplinær funktion, som dækker alle de steder, hvor de etablerede institutioner ikke kan dække. Disse steder er alle de dagligdagsting som foregår, som dårlig opførsel, uro og ulydighed. Foucault kalder det en disciplin i mellemrummene og Side 11 af 24

13 Magt 12 en metadisciplin. Det parisiske politi er katalysator for statsliggørelsen af de disciplinære mekanismer. (Foucault 1994 B, s ) Det disciplinære samfund bliver dannet ved denne statsliggørelse af disciplinen: Man kan da i den bevægelse, der går fra de lukkede discipliner af typen social karantæne til panoptismens uendeligt generaliserbare mekanisme, samlet tale om dannelsen af et disciplinært samfund. (Foucault 1994 B, s. 233.) Opsummering Disciplinen er således en samling teknikker til at ordne den menneskelige mangfoldighed. Den har en trefoldig målsætning: 1) Gøre magten så lidt kostbar som muligt (politisk og økonomisk) 2) Sikre den maksimale intensitet og omfang af den sociale magt 3) At forbinde den økonomisk øgede magt, med udbyttet af de apparater, hvor den udøves. Effektivisering på alle punkter er kodeordet. Panoptismen benytter disciplinering og er en form for implementering af denne. Panoptisme er dog blot et redskab til fordeling af magt, hvis disciplinære væsen naturligt bliver altomfattende, og hvor formålet er disciplineringen af de enkelte mennesker, samt regulering og kontrol af befolkningen. Foucault skriver, at magten fuldstændigt skal gennemtrænge livet, og for at kunne det, må den være allestedsnærværende i menneskers liv, således at den kan have en konstant indflydelse på deres magt relationer. Jeg går nærmere i detaljer om magt i følgende afsnit. Magt Jeg vil i dette afsnit redegøre for Foucaults teori om magt. Denne redegørelse bliver baseret på Foucaults bog Viljen til viden. Seksualitetens historie 1 fra Jeg afgrænser min gennemgang af Foucaults magtegreb, således er det er tilstrækkeligt for en fyldestgørende analyse til denne opgave. Diskurs Foucault siger at gennem en disckursiv vinkel, får magten tilføjet viden og vice versa. Det er ganske rigtigt i diskursen, sammenføjningen af magt og viden finder sted. (Foucault 1994 A, s. 106.) Dette er omdrejningspunktet for Foucaults magtbegreb, da hans opfattelse af magt, som vil blive forklaret nedenstående, er en flydende dynamik, som ikke er fast ilagt en struktur eller en tildelt status. Side 12 af 24

14 Magt 13 Det traditionelle magtbegreb Foucault har en anden tilgang til begrebet magt, end den traditionelle tilgang, da hans bog omhandler frigørelse af seksualiteten og derfor handler om en bestemt type viden om kønnet. Det er derfor nødvendigt at udlede og fastlægge, hvordan den traditionelle opfattelse af magt er. I den traditionelle opfattelse af magt er det noget, som bliver besiddet af en person eller gruppe, og derved får beføjelser over andre. Denne magt kan så tildeles andre, hvilket kan ses i flere tilfælde f.eks. ved nationale styrer, hvor staten giver magt til deres ansatte bl.a. i form af en udøvende magt til politibetjente. Specielt i den vestlige verden er der en tredeling af magten i dømmende, udøvende og lovgivende magt, som har hver sit ansvarsområde for statens magt. Det vil altså sige at en organisation besidder en magt, i dette tilfælde en national regering, og denne magt er blevet tildelt og er bestemt til disse dele af organisationen. Disse magtfulde personer kan så udøve deres magt mod de der ikke har nogen magt, og gør derved brug af deres magt til at skabe rammer for de individer, der ligger under vedkommende i en form for magt pyramide organisation, som der herved også skabes rammer for. Pyramideformen er endvidere vigtig, da den indikerer, at der er få individer i toppen, der besidder den største magt. Ud fra dette kan det udledes at magten er retningsbestemt fra toppen af pyramiden mod bunden. Magtens styrkeforhold diffuseres dernæst på vej ned igennem pyramiden. Magt er således noget der besiddes og manipuleres af mennesker og bruges med stor effekt mod andre mennesker. Dette er den traditionelle opfattelse af magt. (Foucault 1994 A, s ) Foucaults magtbegreb Efter at der er skabt en bedre forståelse for det traditionelle magtbegreb giver det lidt lettere forståelse for Foucaults forståelse af magtbegrebet, da han mener at magt ikke er en status, der kan besiddes, men det er noget som skal tages. Foucaults magtbegreb ser bort fra den traditionelle magt, idet det ikke tager udgangspunkt i eksempelvis en statsmagt, da magten her ikke anses som en bestemt størrelse. Ved magt forekommer det mig, at man først og fremmest må forstå den mangfoldighed af styrkeforhold, som er immanente i det område, hvor de udøves, og hvis organisation de konstituerer; spillet som gennem kampe og sammenstød omformer, styrker og omstiller dem; den støtte som disse styrkeforhold yder hinanden, så at de kommer til at udgøre kæder eller systemer, eller, tværtimod, de forskydninger, de modsætninger som isolerer dem fra hinanden; og endelig strategierne i hvilke de virker og hvis generelle mønster eller institutionelle krystallisering legemliggøres af statsapparater af lovformuleringer, af sociale hegemonier. (Foucault 1994 A, s. 98.) Det vil altså sige at Magt er alle steder, men mere præcist skabes det hele tiden i et forhold mellem to punkter. Magt er altså ikke en bestemt organisation, men mere et tildelt navn under en strategisk situation. (Foucault 1994 A, s. 99.) Side 13 af 24

15 Magt 14 For yderlige klargørelse af hvad indholdet af magtbegrebet indeholder, kan der opstilles en række påstande om hvad magt ikke er: Magten er ikke noget som kan erhverves, tilranes eller fordeles, noget som man opbevarer eller som man fortaber; magten udøves fra utallige udgangspunkter og i et spil mellem utallige forhold. (Foucault 1994 A, s. 99.) Magt, ifølge Foucault, er altså ikke en ting, der kan flyttes rundt og ejes, det er derimod iboende i et styrkeforhold mellem utallige forskellige udgangspunkter. Endvidere er magt ifølge Foucualts magtbegreb ikke noget der ikke udelukkende er skabt ud fra fysiske forhold, men de er iboende i disse forhold. Det vil sige, at magt er virkninger af fysiske forhold, men ikke en absolut af disse. De fysiske forhold er mere en medproducerende faktor i magt. Under fysiske forhold kan det være økonomiske midler eller seksuelle relationer. Magten kommer nedefra. Det vil sige, at individer kommer fra det lavere lag i magtpyramiden og skaber mere magt gennem samarbejde, og gennem dette samarbejde konstrueres andre forhold. Dette nye styrkeforhold, skaber en styrkelinje op gennem systemet. Dette kan være i form af alliance med andre organisationer for at give mere styrke op gennem samfundslagene. Magtforholdene er intentionelle og ikke subjektive, fordi de gennemstrømmes af en række hensigter og en række mål, hvilket betyder at der er en kalkulering fra, de der ønsker sig magt. Det er altså en rationel tilgang til magt. Den rationalitet, der bliver tillagt magt, kan ses i de forhold hvor denne bliver brugt, og er ofte iøjnefaldende i de begrænsede områder magten bruges. Denne magt kan dog ikke eksistere, da modstanden er med til at skabe magtforholdet, ved at stå i en direkte eller intern relation til magten. Magtens relation til modstand kan forstås som rollen, der skifter magtforholdet til fordel for en given person. Det er derfor ikke muligt at være skåret fra magt på nogen måde, da man nødvendigvis er en del af magten eller en del af modstanden. Modstand i alle dens former, har plads overalt i magtens netværk, hvilket betyder, at det ikke er muligt at placere modvilje et bestemt sted i magtens netværk, og derfor findes der stadig forskellige modstandsarter. Disse opererer dog kun på magtens strategiske felt. Modstandsarterne inkluderer: mulige, nødvendige, usandsynlige, spontane, vilde, enkeltstående, organiserede, snigende, voldsomme, uforenelige, kompromisberedte, interesserede eller offervillige. (Foucault 1994 A, s. 101.) Disse modstandsarter er oftest i bevægelse, i form af oprettelse af grupper, brydninger mellem grupper og samarbejde. Et magtnetværk laver slutteligt laver et tæt væv på tværs af organisationer og individer, og på samme måde arbejder disse modstandspunkter på tværs af forskellige forhold, men er ikke bundet til en enkelt form. (Foucault 1994 A, s. 102.) Side 14 af 24

16 Magt 15 De Fire Forsigtighedsregler Foucault laver fire forsigtighedsregler, for at komme med en forklaring på magtforholdet, der indbefatter kønnets seksualitet, da magt ikke kommer fra statslige magter, men derimod den givne situation, som magten befinder sig i. På denne baggrund fremsætter Foucault de fire forsigtighedsregler, som jeg belyser nedenstående. Immanensreglen Fordi magtforhold altid er situationelle, er man nødt til at analysere lokale brændpunkter, for at kunne udlede viden om et givent emne, fordi der ikke eksisterer viden der er uafhængigt af magtforholdene. Viden er altid iboende i magtforholdet. (Foucault 1994 A, s. 104.) De Stadige Variationer Reglen omkring de stadige variationer omhandler de momentane forhold. Det er for så vidt ikke vigtigt, hvem der holdes fra viden eller hvem der gemmer på den; det vigtige er hvem der har viden på det givende tidspunkt og hvordan denne vægtskål af viden skifter side mellem de forskellige elementer. Magtforhold kan dog ikke anskues som en viden, det skal derimod ses matriceforhold, hvor der er forskellige forhold der kan spille ind på kryds og tværs af matricen. Foucault kalder disse transformationsmatricer. (Foucault 1994 A, s. 105.) Det Tosidede Betingelsesforhold Et lokalt brændpunkt eller transformationsmatrice kan ikke fungere uden at blive sammenkædet af en helhedsstrategi, som på samme måde ikke kan eksistere uden de små subtile relationer. Det vil sige, at alle de lokale brændpunkter understøtter en større helhed ved at fungere som en relationskæde, som derved skaber en helhedsstrategi. Set den modsatte vej, er en helhedsstrategi afhængig af de små og nøjagtige relationer, som med hver deres egenskaber, i samspil bidrager til den samlede globale helhed. Der er således et tosidet betingelsesforhold i mellem de små lokale brændpunkter og den globale helhedsstrategi, som Foucault skriver: man må snarere tænke sig et dobbelt betingelsesforhold mellem strategiens virkning gennem mulige taktikkers særegenhed og taktikkernes funktion gennem et strategisk hylster. (Foucault 1994 A, s. 106.) Diskursens taktiske polyvalens Den sidste forsigtighedsregel kalder Foucault, diskursens taktiske polyvalens, fordi: Det er ganske rigtigt i diskursen, sammenføjningen af magt og viden finder sted. Netop af denne grund må diskursen opfattes som en serie af diskontinuerte segmenter, hvis taktiske funktion hverken er ensartet eller stabil. (Foucault 1994 A, s. 106.) Diskursen skal forstås som et samlet hele af diskontinuerte segmenter, som man er nødt til at analysere hver for sig, og man er nødt til at analysere det lokale brændpunkt, hvori det givne diskurssegment eksisterer. Hvert segment har sine egne forudsætninger, og skal analyseres fra disse, Side 15 af 24

17 Analyse af praktisk empiri 16 men det er dog ikke diskursen, der bliver delt i segmenter, det er de forskellige segmenter der udgør diskursen; der bliver samlet til en diskurs, og man er nødt til at anskue den samlet for at kunne udlede en strategi for det givne segment. Hver gang man vil fokusere på et segment, er man således nødt til at overveje alle andre segmenter også, for derudaf at kunne anskue det magtforhold der eksisterer i segmentet. Man kan derfor sige, at den samlede diskurs har forskellige magtforhold og strategier alt efter hvilket segment man fokuserer på, og der eksisterer derfor en taktisk polyvalens i diskursen, baseret på anskuelsen af denne. (Foucault 1994 A, s ) Uden alle aspekter kan et magtforhold ikke sættes ind i en diskurs, da et magtforhold ændres med de ændringer, der foregår i tilknytning til dette. Man kan dog ikke på den anden side sige at der er magtens diskurs og modstanderens diskurs, som Foucault skriver: Diskurserne er taktiske elementer eller blokke på styrkeforholdets felt: inden for én og samme strategi kan der være indbyrdes forskellige og endda modstridende diskurser; de kan endog cirkulere mellem modstridende strategier uden at ændre form. (Foucault 1994 A, s. 108.) Foucault eksemplificerer dette ved at beskrive en situation omkring perversiteter ved seksualitet, hvor sodomi bliver straffet ved afbrænding på bål i det 18. århundrede, mens den bliver en underkategori af homoseksualiteten i det 19. århundrede. Dette betyder, at i det 18. århundrede kan man vælge mellem forskellige diskurser ved emnet. En diskurs er at tilmelde sig en hård straf til udøvere af sodomi, en anden er at tolerere dette ved at se gennem fingre med det. Disse to diskurser har de samme midler til rådighed, men ikke har samme mål. Dette betyder, at en diskurs skal anskues som en blok i styrkeforholdet, og det individ/gruppe med størst styrkeforhold vil have magten i den givende situation. (Foucault 1994 A, s. 108.) Analyse af praktisk empiri Jeg analyserer i følgende afsnit artiklen Det er min egen skyld nyliberale styringsrationaler inden for Human Ressource Management af Jesper Tynell, med henblik på at anvende Foucaults begreber i en praktisk analyse. Fordi nærværende opgave er teoretisk baseret, er dette det nærmeste praktisk empiri, som jeg kan benytte. Teksten har været benyttet i mit undervisningsforløb og er derfor tilladt indenfor opgavens teoretiske omfang. Da artiklen netop er en artikel og ikke rå empiri, er der visse overordnede fejlkilder man er nødt til at bemærke; primært at den bagvedliggende empiri er redigeret således, at den er tilgængelig for læseren, deraf følger, at potentielt vigtige pointer kan være tabt i denne redigering. Derudover kan der være fejltolkninger og/eller sensationalistisk skrivning fra skribentens side, hvorfor man skal vare sig de formuleringer han benytter. Side 16 af 24

18 Det atomiserede Adore 17 Jeg vil i denne opgave tilgå artiklen som om det var rå empiri, men med disse fejlkilder i mente. Adore ved Jesper Tynell Adore er en dansk IT virksomhed, der gennem en femårig periode skaber et underskud, som kulminerer i 1998, hvor Adore føler at det er nødvendigt med handling. For Adore er det nødvendigt, at have fokus på de ansatte, da ledelsen mener, at deres ansatte er deres ressourcer. Det er derfor nødvendigt at skabe gode rammer for de ansatte, og for derigennem at kunne levere de bedste løsninger på markedet til firmaets kunder. Adore skaber i samarbejde med konsulentfirmaet Cultivator en Human Resource (HR) afdeling, hvilket skal skabe en bedre arbejdsplads for de ansatte. HR afdelingen udarbejder fra 1998 til 2000 flere programmer, hvis intention er at effektivisere de ansatte og forbedre arbejdsmiljøet, og som radikalt forandrer arbejdspladsen. Den anvendte artikel er skrevet af Jesper Tynell, som bruger sine feltstudier fra Adore, der blev opsamlet i forbindelse med hans speciale i Kommunikation og Historie. Han benytter synonymer for firmanavnet, som ikke er Adore i virkeligheden, og for de ansatte for at beskytte disse. Jeg vil i følgende afsnit gennemgå de programmer som blev indført i Adore, med henblik på at vise at det er udtryk for en panoptisk tilgang til menneskelige ressourcer, som baserer sig på disciplinering og overvågning. Det atomiserede Adore Adore gennemgår en ændring i virkemåde med den nye tilgang til Human Resources, da hver medarbejder bliver gjort ansvarlig for egne valg. Dette foregår ved at medarbejderne får mange flere friheder i hvordan og hvornår de arbejder. Hver medarbejder individualiseres og vurderes på individuel basis: Og i modsætning til tidligere, tilskriver ledelsen dem f.eks. kapacitet og handlerum til selv og kun selv at kunne vælge, hvordan de vil have det på arbejdet. (Tynell 2002, s.8.) Hvor der tidligere var en arbejdsstyrke, der udførte hvad ledelsen gav som opgave, er der nu frie individer. Der foregår en atomisering og en autonomisering af individerne, i den forstand at de bliver adskilt fra den samlede masse, arbejdsstyrken, og vurderet på individuel basis; og de får friheden til selv at vælge, hvilke opgaver de vil arbejde på og hvornår de vil arbejde. Dette er et tegn på et skifte i magtens balance, da ledelsen overfører flere friheder og mere ansvar over på den individuelle medarbejder. Adores interne ændringer betyder, at ledelsen giver ansvaret for opgaver direkte til medarbejderne, og hver enkelt medarbejder er ansvarlig for de projekter vedkommende arbejder på. På baggrund af denne atomisering og autonomisering kan Adores ledelse retfærdiggøre indførelsen af flere overvågningsmekanismer, som medfører en skærpet kontrol af det enkelte individ. Atomiseringen betyder at hvert enkelt individ står til regnskab for sit arbejde og for sine valg. Side 17 af 24

19 Overvågning og straf i Adore 18 Overvågning og straf i Adore Der er flere overvågningsmekanismer og programmer i værk hos det nye Adore, som jeg vil forklare nedenstående. Overvågning Hver enkelt medarbejder skal gennemføre en såkaldt Master Profile, som er en psykosocial multiplechoice test, som analyserer medarbejderens personlige kvaliteter og holdninger. Denne bliver i ansættelsesøjemed brugt til at se om den potentielle medarbejder passer overens med ledelsens ti kerneværdier, som er virksomhedens værdier og holdninger til bl.a. arbejdsindsats. Det bliver endvidere benyttet til at forklare uoverensstemmelser mellem en given leder og en medarbejder. Ledelsen forsøger derudover fortløbende at ændre medarbejdernes holdninger, så de bedre passer overens med virksomhedens kerneværdier, og der foregår således en alignment af medarbejderne. I praksis foregår denne alignment ved at medarbejderne konstant får vist et udsnit af de ti kerneværdier, både på møder og i det daglige arbejder, hvor de fungerer som bannerreklamer for værdierne. Der anvendes endvidere et program kaldet Score Pie, som viser hver enkelt medarbejders arbejdstid fordelt i fakturerbar, ikke fakturerbar, forudfaktureret og andet tid. Ideen er så, at den fakturerbare tid skal optimeres, således at hver enkelt medarbejder kan se hvor meget vedkommende tjener sig ind for virksomheden. Udover Master Profile og Score Pie anvendes projektstyringsværktøjer, som Microsoft Project, hvor medarbejderne opstiller daglige milepæle og større deadlines, som kan ses af ledere og andre medarbejdere. Således er afvigelser fra planen tydelige for alle andre i firmaet. Der bliver endvidere holdt regnskab med hvert enkelt individ ved årlige ydelse og attitudeevalueringer, hvor medarbejdere giver sig selv point i forskellige felter for deres holdninger, handlen og attitude. Det er ikke tydeliggjort i Tynell artiklen om dette regnskab er læsbart for andre end individet, men det må man gå ud fra, og dette betyder at medarbejderen ved at ledelsen og den andre medarbejdere kan læse det. Dette betyder endvidere, at den pågældende medarbejder bliver ansporet til at justere sig ind efter virksomhedens normer, da det ellers vil medføre irettesættelse. Som i Panoptikon, behøver ledelsen dog ikke engang kigge det efter konstant, da bare det at medarbejderen tror at vedkommende bliver overvåget, betyder at han ændrer ydelse og holdning. Pågældende medarbejder indgår således i en magtrelation, hvor vedkommende er begge dele af relationen. Side 18 af 24

20 Overvågning og straf i Adore 19 Selv kunder har indflydelse på medarbejderne, da der laves årlige kundeloyalitetsmålinger, hvor hver enkelt medarbejder, som har arbejdet med den givne kunde, bliver vurderet på en skala fra et til fem i flere forskellige sammenhænge. De ovenstående mekanismer tjener at informere både ledelsen og medarbejderne om hver enkelt medarbejders præstation og ydelse. En mere fysisk ændring er, at alle vægge til kontorer bliver fjernet og mødelokalernes vægge bliver udskiftet med glasvægge. Dette betyder at alle medarbejdere har et direkte overblik over alle de andre. Som Tynell skriver: "Foruden ledelsens og kundernes punktvise resultatbedømmelser kan alle medarbejdere således i dag rent fysisk holde kontinuerligt øje med hinandens arbejdsindsats og attitude, på samme måde som de f.eks. i kraft af projektplaner løbende kan betragte hinandens bidrag til fælles mål og forpligtelser. (Tynell 2002, s. 17.) Der er således en konstant overvågen af alle de dagligdags ting, som det var eksemplet med politiet i Paris. Straf Som jeg forklarede tidligere i straffens evolution, har straffen udviklet sig fra de mere barbariske pinestraffe til disciplinerende og moral inducerende straffe. Adore udnytter, at hver medarbejder har friheden til at vælge, til at disciplinere de, der ikke kan fuldføre deres opgaver, som de ellers havde lovet. Straffen er også at der bliver set ned på de, der ikke kan klare presset og det bliver idealiseret at kunne presse sig selv til bristepunktet: Det gælder også, når medarbejderne i fuld overensstemmelse med ledelsens opfattelse generelt mener, at hver medarbejder er ansvarlig for sine egne arbejdsforhold. F.eks. ser de deres eget arbejdspres og sågar nogen af deres kollegaers psykiske og fysiske sammenbrud som konsekvensen af en individuel mangel på evne eller vilje til at sige fra. Det er således skamfuldt at have problemer, hvilket også kan være årsag til at de ikke taler sammen om dem, de hver især har. (Tynell 2002, s. 16.) Individualiseringen betyder også, som der står i sidste del af ovenstående citat, at medarbejderne ikke organiserer sig, og diskuterer de eventuelle problemer de har. Hvert individ forsøger i stedet at få lavet særaftaler for sig selv med den nærmeste leder, hvilket medfører en lagdeling af medarbejdere, hvor der er meget forskellige arbejdsbetingelser og forhold. Disse aftaler gør at en medarbejder, med den rette indstilling, kan få rigtig gode arbejdsforhold, og dette betyder at den enkelte medarbejder ikke vil organisere sig med de andre for at opnå acceptable aftaler for alle. Atomiseringen hindrer således kritisk debat og diskussion af arbejdsforholdende i Adore. Den konkrete straf er svær at udlede fra artiklen, men kortfattet er der altid den ultimative trussel om fyring fra firmaet. Der er endvidere også en løbende disciplinering, som i sig selv er en moraliserende straf, hvor medarbejderen bliver reintegreret i virksomheden. Side 19 af 24

21 Det disciplinerende Adore 20 Det disciplinerende Adore Adore fungerer nu som en atomiseret, selvregulerende helhed, hvor hvert atom indordner sig de samlede holdninger. Hvert individ accepterer og indordner sig de kerneværdier, som virksomheden lægger frem. Grunden til dette kan finde sted er, at hver medarbejder bliver givet nogle tomme friheder, som ser ud til at styrke medarbejdernes magt, men i virkeligheden styrker ledelsens magt enormt. Det der er blevet gjort, er at medarbejdernes blikke er blevet rettet væk fra ledelsen og ned på andre medarbejdere, hvilket gør at ledelsen ikke længere er synlig. Ansvaret er således flyttet ned til de individuelle medarbejdere, men magten er stadig i ledelsens hænder. Transformationspunkter for magten Magten transformeres til en anden form, og Tynell fremviser fire transformationspunkter for den i Adore: 1) Rationel styring af usikkerhed 2) Undertrykkelse af kritik 3) Centraliserede mål og beslutninger 4) Selvstyrende medarbejdere (Tynell 2002, s. 17.) Rationel styring af usikkerhed (1) Ledelsen fremmer intern og ekstern konkurrence, og spiller så at sige medarbejderne ud mod hinanden, ved at giver bonusser som månedens medarbejder og presse dem til at underbyde hinanden tidsmæssigt ved projekter. Dette betyder, at medarbejderne presser sig selv på stressens rand, for at sikre sig sit job og for at beholde sit job. Endvidere nedbryder ledelsen kynisk selvværdet på den enkelte medarbejder, ved at lade vedkommende grave sin egen grav og derefter bebrejde ham det. Med dette mener jeg, at de placerer alt ansvar på den individuelles skuldre, og hvis vedkommende ikke kan klar presset, bliver han hånet, og kategoriseret som en brokkerøv. Medarbejderne bliver derved usikre på deres egen formåen og derved deres jobsikkerhed. Undertrykkelse af kritik (2) Kritik af arbejdsforholdende bliver individualiseret, således at der ikke er nok slagkraft bag den. Der er en magtesløs modmagt fra medarbejdernes side. Kritikken bliver endvidere sygeliggjort, sådan at den individuelle medarbejder mener at det er hans egen skyld at noget ikke fungerer. Dette bliver gjort ved hjælp af førnævnte overvågnings og analyseapparater. Det betyder ikke at kritikken ikke eksisterer, det betyder blot at individerne tror de er de eneste med den alle de andre må være uenige. Dette viser sig klart i de eksempler Tynell fremviser: Jeg stiller nok spørgsmål ved flere ting end andre gør, og tænker lidt mere over tingene, siger en medarbejder. En anden: Folk der hører mig sige det, de vil blive dybt rystede, ik. Jeg tror jeg er meget alene Side 20 af 24

Michel Foucault The Eye of Power

Michel Foucault The Eye of Power 07-01-2008 Organisationsanalyse E07 Simon Kunddal 20060967 Michel Foucault The Eye of Power Af Simon Kunddal & Troels Ebbesen 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Problemformulering... 4 Metode... 4 Kildekritik...

Læs mere

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab

Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Baggrunden for dilemmaspillet om folkedrab Ideen med dilemmaspillet er at styrke elevernes refleksion over, hvilket ansvar og hvilke handlemuligheder man har, når man som borger, stat eller internationalt

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014

Rosa Lund (Enhedslisten MF) 2014 Tale til 8. Marts Tak for invitationen. I morges hørte jeg i radioen at i dag er kvindernes dag. Kvindernes dag? nej i dag er kvindernes internationale kampdag! Jeg synes også at I dag, er en dag, hvor

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Lederens ressourceoptimering

Lederens ressourceoptimering Lederens ressourceoptimering 44568 5S Sortere Sætte i orden Skure Standardisere Selvdisciplin 1 Derfor skal der indføres 5S Eksempler på forventede resultater ved succesfuld 5S implementering: Reducerede

Læs mere

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Når det selvfølgelige bliver væk Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Problemstilling Marginalisering social dynamik Valg af marginalisering som oprør Den usynlige marginalisering

Læs mere

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne

Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Artikel til Vejforum 2011 Cykel Score når chips sætter gang i cyklisterne Civilingeniør Troels Andersen, Fredericia Kommune, troels.andersen@fredericia.dk CykelScore er et helt nyt kampagnekoncept til

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø

Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Løbenummer: Spørgeskema om psykisk arbejdsmiljø Her er gjort plads til institutionens/firmaets eget logo og navn Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet. Skemaet kan benyttes til at kortlægge

Læs mere

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005

Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Medarbejdertilfredshedsanalyse 2005 Benchmarkingrapport Rapporten er baseret på 4.226 besvarelser ud af 5.510 mulige. Svarprocenten er %. MarkedsConsult A/S Side 1 Indledning Medarbejdertilfredshed spiller

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus

Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus Dominique Bouchet Syddansk Universitet Mange føler, at det handler om, hvem man vil være i hus sammen med. 1 Måden, hvorpå et samfund forholder sig til det nye, er et udtryk for dette samfunds kultur.

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning:

EA3 eller EA Cube rammeværktøjet fremstilles visuelt som en 3-dimensionel terning: Introduktion til EA3 Mit navn er Marc de Oliveira. Jeg er systemanalytiker og datalog fra Københavns Universitet og denne artikel hører til min artikelserie, Forsimpling (som også er et podcast), hvor

Læs mere

Michel Foucault (1926-1984)

Michel Foucault (1926-1984) Michel Foucault (1926-1984) Det som jeg forsøger at gøre [ ] det er gennem intellektuelt arbejde at bestride og drage forskellige aspekter [galskab, sygdom, videnskab, straf, seksualitet, ledelse...] af

Læs mere

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år

Forberedelse til MUS. KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen. Skab en god arbejdsplads. Navn, dato, år Forberedelse til MUS Skab en god arbejdsplads Navn, dato, år KØBENHAVNS KOMMUNE Kultur & Fritidsforvaltningen En god arbejdsplads Vi vil alle sammen gerne have en god arbejdsplads. Det er vigtigt, at vi

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog

Kend dig selv. Abraham Maslow (1908-1970), amerikansk psykolog Frygten for ens egen storhed eller at undgå sin skæbne eller at løbe bort fra ens bedste talent én ting er sikker, vi besidder alle muligheden for at blive mere, end vi faktisk er. Vi har alle uudnyttet

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Beskæring af et billede med Vegas Pro

Beskæring af et billede med Vegas Pro Beskæring af et billede med Vegas Pro Gary Rebholz Event Pan / Crop værktøj, som du finder på alle video begivenhed i dit projekt giver dig masser af power til at justere udseendet af din video. Du har

Læs mere

Virksomheders samfundsansvar

Virksomheders samfundsansvar Virksomheders samfundsansvar Virksomheder kan gøre en god forretning ved at arbejde målrettet med sociale og miljømæssige hensyn og samtidige bidrage til at løse nationale og globale samfundsmæssige udfordringer

Læs mere

Handicapbegrebet i dag

Handicapbegrebet i dag Handicapbegrebet i dag Elisabeth Kampmann sociolog www.elisabethkampmann.dk Det medicinske handicapbegreb Klinisk perspektiv med fokus på den enkeltes defekt eller funktionsnedsættelse Funktionsnedsættelsen

Læs mere

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation.

PS4 A/S. House of leadership. Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. PS4 A/S House of leadership Hvad tærer og nærer på Danske medarbejderes motivation. Hvad tærer og nærer på danske medarbejderes motivation? Resultater af motivationsundersøgelse maj 2011 Konsulenthuset

Læs mere

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010

RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 RETNINGSLINIER FOR KAMPE SPILLET UDEN DOMMER - opdateret d. 15. marts 2010 Generelle retningslinjer for Referees/referee assistenten der virker ved turneringer hvor der spilles kampe spillet uden dommer:

Læs mere

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane.

Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere, forebygge og håndtere vold, mobning og chikane. N O T A T Intern udvikling og Personale Team Udvikling Telefon 99 74 16 54 E-post marianne.dahl@rksk.dk Dato 1. marts 2010 Sagsnummer 2009061821A Retningslinjer for en samlet indsats for at identificere,

Læs mere

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune

Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn i Vesthimmerlands Kommune Møder til glæde og gavn? Møder, møder, møder Du kan sikkert nikke genkendende til, at en betragtelig del af din arbejdstid bruges på forskellige møder.

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013

TRIVSELSUNDERSØGELSEN 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE TRIVSELSUNDERSØGELSEN 0 SOCIALFORVALTNINGEN SVARPROCENT: 9% (8/99) 0 INDHOLD Introduktion Information om undersøgelsen 8 Indsatsområder Job og organisering, Indflydelse, Nærmeste leder,

Læs mere

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg

Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Middelfart d. 13.8 2013. V/ Jesper Lai Knudsen og Martin Oksbjerg Jeg er ikke en særlig god underviser!!! Historier eller hændelser der understøtter den historie om mig selv. Min egen fortælling og andres

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Smågruppe workshop om traditionerne

Smågruppe workshop om traditionerne Smågruppe workshop om traditionerne Traditionsbog-projekt - indsamling af bidrag fra mindre grupper Traditionsbog-projektet blev godkendt på Verdens Service Konferencen i 2012 som et tocyklus-projekt kørende

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015

Ledelse. Hovedkonklusion. 7. maj 2015 7. maj 2015 Ledelse Hovedkonklusion I forbindelse med projektet Effektiv drift har vi gennemført ca. 60 interviews. Vi har talt med ejendomsfunktionærer, driftschefer og beboerdemokrater. Disse interviews

Læs mere

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Formalia KS på Svendborg Gymnasium og HF Til mundtlig eksamen i KS skal kursisterne udarbejde et eksamensprojekt i form af en synopsis. En synopsis er et skriftligt oplæg, der bruges i forbindelse med

Læs mere

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive

Infoblad. ISO/TS 16949 - Automotive Side 1 af 5 ISO/TS 16949 - Automotive Standarden ISO/TS 16949 indeholder særlige krav gældende for bilindustrien og for relevante reservedelsvirksomheder. Standardens struktur er opbygget som strukturen

Læs mere

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM

SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM SÆT MÅL OG STYR EFTER DEM - OM RESULTATBASERET STYRING I JOBCENTRE > AUGUST 2011 BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK 2 DET ER RELATIVT ENKELT AT MÅLE PÅ DE ARBEJDSMARKEDSPARATE HVOR HURTIGT DE KOMMER I JOB,

Læs mere

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session

Hvad gør Klubhus-fællesskaber til sande klubhus-fællesskaber? Robby Vorspan, ICCD. 13. Internationale Konfrence, Plenary Session Gennem årene har det verdensomspændende klubhusfællesskab lagt mere og mere vægt på "fællesskabs" aspektet i sin definition af, hvad der gør et klubhus til et klubhus. Vi har erkendt, at det faktum at

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Baggrund for XP turnering

Baggrund for XP turnering Turnering Baggrund for turnering -turneringen blev en realitet i forbindelse med projektet Bring Minoriteterne i Spil (BMIS). Behovet for en ny turneringsform opstod i arbejdet på en række skoler, hvor

Læs mere

Din produktion som en kollektion

Din produktion som en kollektion Din produktion som en kollektion processen som muligt? Traditionelt har en virksomhed en vision, som udmønter sig i en strategi. Længden, en strategi skal strække sig over i tid, er oftest betinget af

Læs mere

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv

Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv www.pwc.dk Kultur og adfærd Skab tillid til virksomhedens største aktiv Medarbejderne er virksomhedens største aktiv og udgør samtidig dens største, potentielle risiko. En virksomheds kultur er defineret

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Luft fortællingen - Mental frihed

Luft fortællingen - Mental frihed Luft fortællingen - Mental frihed Anslag Igangsættende plotpunkt Eskalation Vendepunkt Point of no return Klimaks Mentalt fangenskab Sindet befries Modstand mod nyfunden frihed Forførelse og bedrag Kampen

Læs mere

Hvad er fremtiden for internettet?

Hvad er fremtiden for internettet? Hvad er fremtiden for internettet? pcfly.info Den Internettet er blot et par årtier gamle, men i dette korte tidsrum har oplevet væsentlige ændringer. Den voksede ud af et sammensurium af uafhængige netværk

Læs mere

Gruppér dine Facebook-venner... 2. Kontrollér dine venners adgangsniveau til din profil... 2. Bestem hvem der har adgang til dine fotos...

Gruppér dine Facebook-venner... 2. Kontrollér dine venners adgangsniveau til din profil... 2. Bestem hvem der har adgang til dine fotos... Styr dit privatliv på Facebook Hvorfor skal alle mine venner have en nyhed om, at jeg lige er gået fra kæresten? Hvorfor kan jeg lige pludselig optræde i en annonce for Anders Foghs fanside? Hvordan har

Læs mere

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund

Det Nye Testamente lyd-app. v. Stefan Lykkehøj Lund Det Nye Testamente lyd-app v. Stefan Lykkehøj Lund Indledning For nogle år siden, fik jeg Det Nye Testamente som lydbog på USB. I starten lyttede jeg en del med tiden blev det dog til mindre og mindre.

Læs mere

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE

DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE DEN GODE SAMTALE HÅNDBOG FOR LEDERE 1 INTRO DE FØRSTE SKRIDT er en ny måde at drive a-kasse på. Fra at være a-kassen, der bestemmer, hvor, hvordan og hvornår den ledige skal være i kontakt med a-kassen,

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2004 2009 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 2008/2173(INI) 20.11.2008 UDKAST TIL BETÆNKNING om beskyttelse af forbrugere, især mindreårige, i forbindelse med brugen

Læs mere

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point)

Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Modul 1 - Det personlige lederskab 1: Lederskab og kommunikation (5 ECTS point) Studievejledning studiestart uge 5 2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012

Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Nyt fra fagkonsulenten i psykologi, september 2012 Justering af vejledninger juli 2012 Der er sket nogle få ændringer af vejledningerne for psykologi C og B. Der er især på C omkring udforming af eksamensspørgsmål,

Læs mere

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse

MTU 2011 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse MTU 11 Medarbejdertilfredshedsundersøgelse Svarprocent: 78% (7 besvarelser ud af 9 mulige) Enhedsrapport Indhold Indhold Introduktion til undersøgelsen 3 Hovedresultater: Arbejdsglæde og Loyalitet 5 Hvordan

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Arbejdspladstyverier. Rapport

Arbejdspladstyverier. Rapport Arbejdspladstyverier Rapport Disposition 1. Om undersøgelsen 2. Resultater 3. Bivariate sammenhænge 4. De underliggende holdningsdimensioner 5. Multivariate analyser 2 Arbejdspladstyverier Om undersøgelsen

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé

Til underviseren. Formålet med Sex er Guds idé Formålet med Sex er Guds idé Sex er Guds idé er blevet til for at imødekomme ønsket om et grundigt og nutidigt redskab til lærere, forkyndere, klubledere og ungdomskonsulenter, der skal vejlede kristne

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress

1. Introduktion. 3. Beskrivelse af stress og arbejdsrelateret stress (cover:) Social dialog Arbejdsrelateret stress Rammeaftale vedrørende arbejdsrelateret stress 1. Introduktion Arbejdsrelateret stress er på såvel internationalt, europæisk og nationalt plan blevet identificeret

Læs mere

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven

Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven Dansk og/eller Samtidshistorieopgaven I skal i løbet af 2. år på HH skrive en større opgave i Dansk og /eller Samtidshistorie. Opgaven skal i år afleveres den 7/12-09 kl. 12.00 i administrationen. I bekendtgørelsen

Læs mere

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008

Brøndby Kommune. Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Brøndby Kommune Medarbejdertrivselsundersøgelse 2008 Høj tilfredshed og stor fastholdelsesgrad drevet af glæde ved de nærmeste forhold ved arbejdet 1.950 medarbejdere deltog fin svarprocent på 75 totalt,

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Alle unge skal have ret til et godt arbejde

Alle unge skal have ret til et godt arbejde Alle unge skal have ret til et godt arbejde Temaudtalelse til SFU s landsmøde 2012: Unges vilkår på arbejdsmarkedet Ungdomsarbejdsløsheden i Danmark er på niveau med 80 ernes ungdomskrise. I Europa er

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd

Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd 2008 Regnskab på deltid Værdiskabende skatteregnskab for landmænd Projekt regnskab til deltidslandmænd har til formål at undersøge, hvordan man i Dansk Landbrugsrådgivnings regi kan tilbyde rådgivningscentrene

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

MTU og Psykisk APV 2012

MTU og Psykisk APV 2012 FREDERICIA KOMMUNE MTU og Psykisk APV 2012 Rapportspecifikationer Gennemførte 285 Inviterede 340 Svarprocent 84% INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info om undersøgelsen 3 Overblik 4 Resultater 7

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik for

IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune IT-sikkerhedspolitik for Norddjurs Kommune Overordnet IT-sikkerhedspolitik 1.0 Politik 14-11-2006 Side 2 af 7 Overordnet IT-sikkerhedspolitik Indledning Dette dokument beskriver Norddjurs

Læs mere

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland

Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Tekniske Skoler Østjylland Side [0] Medarbejdertilfredshed 2003 Tekniske Skoler Østjylland Intern Benchmarkingrapport Rapporten er baseret 1.389 medarbejdere, hvilket giver en svarprocent på 67%. Tekniske

Læs mere

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013

LEVUK Trivselsundersøgelse og APV. 20. juni 2013 LEVUK Trivselsundersøgelse og APV 20. juni 2013 Indholdsfortegnelse 1. Intro... 3 2. De seks guldkorn... 3 De 6 guldkorn... 3 3. Trivsel og det psykiske arbejdsmiljø på LEVUK... 5 Teknik i den gennemførte

Læs mere

God ledelse i Solrød Kommune

God ledelse i Solrød Kommune SOLRØD KOMMUNE DIREKTIONEN God ledelse i Solrød Kommune Sådan leder vi i Solrød Kommune Marts 2014 Indledning God ledelse er en forudsætning for at skabe attraktive og effektive arbejdspladser - og god

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere