Sikkerhedsstyrelsens strategi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sikkerhedsstyrelsens strategi 2010-2012"

Transkript

1 sikkerhedsstyrelsen strategien

2 2/12 Sikkerhedsstyrelsens strategi Baggrund og formål Det er fem år siden, at Sikkerhedsstyrelsen blev etableret. Fusionsprocessen og udflytningen er afsluttet, og Sikkerhedsstyrelsen er en velfungerende styrelse under Økonomi og Erhvervsministeriet. Styrelsen ønsker at være på forkant med de sikkerhedstekniske udfordringer i Danmark. Styrelsens langsigtede mål skal hjælpe os med at træffe de rette beslutninger og at målrette og effektivisere vores arbejde. Derfor har styrelsen defineret tre overordnede målsætninger, som skal indfries inden 2012: A. Vi ved, hvad der er farligt, og vi holder øje med regelbryderne B. Vores regulering er godt håndværk, og vores internationale arbejde er dokumenteret C. Vi er på forkant med vores interessenters informationsbehov Vi er allerede godt på vej i at opfylde målsætningerne, men vi skal løbende udfordre os selv og vores omgivelser på, hvordan vi skaber mest sikkerhed for pengene. Det sikkerhedsmæssige resultat skal altid kunne retfærdiggøre indsatsen. Og vi skal have modet til at gentænke den måde, vi gør tingene på. Vi skal både gennem regulering og information gøre det let for vores interessenter at overholde reglerne. Formålet med denne strategi er at udstikke retningen for styrelsens udvikling de næste tre år og at sikre, at vi når vores tre overordnede målsætninger. 2. Mission & vision Sikkerhedsstyrelsens mission: At skabe tryghed Gennem missionen bidrager vi til at skabe sikkerhed på vores myndighedsområde. Vores fokus på sikkerhed og kvalitet bidrager til at skabe et fundament, så væksten i samfundet har forudsigelige og trygge vilkår. Sikkerhedsstyrelsens vision: Vi vil være Europas bedste myndighed på det sikkerhedstekniske område Vi vil sætte dagsordenen, både nationalt og internationalt, inden for teknisk sikkerhed for produkter, installationer og anlæg. Vi vil erstatte nationale løsninger med internationale løsninger, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt.

3 3/12 3. Strategiens tre søjler Strategien bygger på tre søjler, som går på tværs af styrelsens fagområder: Overvågning, regulering og kommunikation. De tre søjler hænger direkte sammen med styrelsens tre overordnede målsætninger. De tre søjler er: Overvågning Regulering Vi ved, hvad der er farligt, og vi holder øje med regelbryderne Sikkerhedsstyrelsen udfører risikobaseret overvågning med udgangspunkt i direkte anvendelige data inden for følgende områder: Sikkerhedsmæssige hændelser Virksomheders og forbrugeres adfærd Fejlmønstre i produkter og installationer Produkter og produktkategoriers farlighed Vi prioriterer vores aktiviteter gennem risikoanalyse, og måler effekten af igangsatte tiltag. Vi gør brug af internationale erfaringer med overvågning, og sikrer, at vores resultater kan sammenlignes med øvrige EU-lande. Vores regulering er godt håndværk, og vores internationale arbejde er dokumenteret Vi udfærdiger nationale regler af høj kvalitet. Alle regler er enkle, forståelige og baseret på udstrakt brug af risikovurderinger til erstatning for traditionel detailregulering. Reglernes omfang sikrer et balanceret sikkerhedsniveau, hvor den sikkerhedsmæssige gevinst retfærdiggør samfundets omkostning. Kommunikation Vi er på forkant med vores interessenters informationsbehov Det overordnede formål med vores information og kommunikation er at flytte holdninger og adfærd, så antallet af ulykker og fejl minimeres. Ved alle betydelige ændringer kommunikeres hurtigt, målrettet og præcist til de involverede målgrupper. Vores kommunikation er modtagerorienteret, af høj kvalitet og konsistent. Effekten af vores indsats måles gennem interessentmålinger.

4 4/12 Figur 1: Sammenhæng mellem strategiens tre søjler og styrelsens tre overordnede målsætninger: MYNDIGHEDSOMRÅDE El, gas, fyrværkeri, forbrugerprodukter og metrologi OVERVÅGNING Vi ved, hvad der er farligt, og vi holder øje med regelbryderne KOMMUNIKATION Vi er på forkant med vores interessenters informationsbehov REGULERING Vores regulering er godt håndværk, og vores internationale arbejde er dokumenteret 4. Strategi, principper og handlingsplaner Strategiarbejdet har taget udgangspunkt i at definere styrelsens langsigtede målsætninger. Det har resulteret i en beskrivelse af idealløsninger inden for styrelsens tre hovedaktiviteter: Overvågning, regulering og kommunikation. Idealløsningen for hver af de tre aktiviteter er beskrevet gennem et antal principper, som styrelsen vil tilstræbe at efterleve. For at bringe styrelsen i stand til det, og dermed sikre en mere principnær myndighedsudøvelse, er der efterfølgende defineret en række handlingsplaner, som bliver implementeret i strategiperioden. Principper, handlingsplaner og implementering er beskrevet i dette dokument, mere detaljerede oversigt over handlingsplaner fremgår af Bilag 1. Figur 2: Sammenhængen mellem handlingsplaner, principper, målsætninger og vision. Vision Målsætninger Principper Handlingsplaner

5 5/12 5. Overvågning Markedsovervågning af produkter samt tilsyn med installationer og anlæg er overvågning. Det gælder også den efterfølgende sagsbehandling og analyse af resultaterne, herunder ulykkesefterforskning, statistikudarbejdelse samt RAPEX-notifikationer. Det er også overvågning, når vi behandler henvendelser fra interessenter eller følger op på virksomhedernes indsats i forhold til farlige produkter og installationer. O1. Vores markedsovervågning og tilsyn er risikobaseret Overvågningen er baseret på en veldokumenteret risikovurdering, som tager udgangspunkt i ulykkesstatistikker, markedsanalyser, viden fra vores deltagelse i EU-samarbejde, resultater af tidligere overvågning, teknisk viden på sikkerhedsområdet samt henvendelser fra offentligheden. O2. Vores overvågning er baseret på kendskab til medspillere og modspillere Virksomhederne kategoriseres på baggrund af deres dokumenterede adfærd, evne og vilje til at efterleve kravet til et sikkert og åbent marked for produkter. Denne kategorisering skal medføre administrative lettelser for virksomheder, der overholder reglerne og øget kontrol med regelbrydere. O3. Vi prioriterer vores indsatsområder Indsatsområderne er prioriteret på baggrund af risikovurderingen af produkterne og installationerne. Det sikkerhedsmæssige resultat skal altid kunne retfærdiggøre indsatsen. Derudover prioriterer vi indsatsen, så tilliden til Sikkerhedsstyrelsen fastholdes. O4. Vi risikovurderer henvendelser om ulykker eller farlige hændelser Ved alle henvendelser fra offentligheden som indikerer betydelige sikkerhedsmæssige fejl, udføres der risikovurderinger. Der foretages foranstaltninger over for virksomheder, andre myndigheder eller forbrugere for at reducere risikoen. O5. Vores indsats lægges så tæt som muligt på producenten Kontrolindsatsen skal lægges så tæt som muligt på de led, hvor problemerne opstår. Det er lettere at finde, forebygge og stoppe overtrædelser ved kilden end ude på markedet. Opdages der alligevel problemer i senere led, kontaktes den ansvarlige, så problemet løses. O6. Vi anvender de sanktioner, som er nødvendige Sikkerhedsstyrelsen skal være konsekvent i sin anvendelse af sanktioner og håndhævelse af loven. Dette er ikke ensbetydende med en ensartet forvaltning, da varierende omstændigheder og lokale forhold må tages i betragtning. Det er vores opgave at sikre, at overtrædelsen bringes til ophør med det middel, som vurderes egnet og proportionalt. Vi politianmelder, når administrative midler ikke er tilstrækkelige til at standse en ulovlighed, eller når der er tale om en grov overtrædelse. O7. Vi baserer vores markedsovervågning på dialog Udgangspunktet for markedsovervågning og tilsyn er, at det er producenter og importører, der har ansvaret for at opfylde lovgivningens krav. Dialogen mellem os og virksomhederne skal være præget af gensidig respekt. Vi skal oplyse om rettigheder og serviceniveau, så virksomhederne ved, hvad de kan forvente. Vi lytter til den enkelte virksomhed, og tager virksomhedens interesser og udsagn med i vores tilgang til overvågningen.

6 6/12 O8. Vores markedsovervågning og tilsyn er kvalitetssikret Når vi udøver vores myndighed, har vi fokus på kvalitet og anvender kompetencer inden for både myndighedsudøvelse og teknisk faglighed. Det betyder, at vi har handlingsplaner for fx varsling af tilsyn, opfølgning på afgørelser og frivillige tiltag samt effektvurderinger for at optimere vores markedsovervågningsindsats. O9. Vi samarbejder nationalt og internationalt For at optimere vores overvågning prioriterer vi vores samarbejde med andre markedsovervågningsmyndigheder og SKAT højt. Vi arbejder for at erstatte nationale løsninger med internationale løsninger, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, derfor deltager vi i relevante internationale grupper. 6. Regulering Regulering er tiltag med retlig virkning, der har til formål at ændre eller kontrollere adfærd, herunder lovgivning, standarder, påbud og sanktioner. Meningen med styrelsens regelarbejde er at påvirke sikkerhedsadfærden på vores myndighedsområde. Reglerne påvirkes i stigende grad af EU-direktiver, som indarbejdes i de danske regler. Standarder har mange regulerende effekter på det sikkerhedstekniske område, og derfor er Sikkerhedsstyrelsens arbejde med standarder rubriceret som regulering. Standarder skal i denne sammenhæng forstås som tekniske specifikationer, der er bredt accepteret som en anerkendt måde at udføre en bestemt opgave på. Standarderne kan vedtages nationalt, men det er internationalt, at standardiseringsarbejdet i særdeleshed er med til at højne sikkerhedsniveauet og åbne markederne. Det er som udgangspunkt frivilligt, om man vil følge en standard eller ej, men det kan blive en pligt at følge en standard, hvis myndighederne fastsætter regler om det. R1. Vores regulering har høj kvalitet Vi udarbejder regler, standardiserer og træffer afgørelser efter fastlagte procedurer og med inddragelse af tekniske og juridiske kompetencer. Vi har fokus på kvalitet, og myndighedsrollen varetages professionelt under iagttagelse af forvaltningsretlige regler og principper. Dialogen med interessenterne er præget af gensidig respekt. Vi søger viden og kendskab til best practice i vores internationale netværk. R2. Vi kender konsekvenserne af vores regulering Vi overvejer information som alternativ og regulerer kun, når det er nødvendigt. Vi sikrer, at omkostningerne ved regulering er retfærdiggjort af den sikkerhedsmæssige gevinst. Når vi vurderer konsekvenserne af vores regulering, inddrager vi fx sikkerhedsmæssige, økonomiske og administrative konsekvenser. Også erfaringer fra overvågning og kommunikation inddrages i vurderingen. Vi vurderer systematisk effekten af indsatser og tiltag.

7 7/12 R3. Vi involverer interessenterne i regelarbejdet Ansvaret for udmøntningen af de væsentlige sikkerhedskrav er hos virksomhederne. Vi bruger vores viden om brancherne, deres vilkår og arbejdsbetingelser i vores regelarbejde. Vi inddrager brancherne i forbindelse med det regelforberedende arbejde, når det er relevant. Vi informerer om nye regler så tidligt som muligt, og skaber forståelse for reglerne ved at fortælle om formålet med reguleringen. R4. Vores regler er lette at forstå, overholde og administrere Vores regler skal ikke belaste interessenterne unødigt. Reglerne skal balanceres i forhold til virksomhedernes størrelse og produktion. Let administration skal sikres for virksomheder og myndigheder igennem digitale løsninger, vejledninger og andre redskaber. Løbende regelsanering og forenkling skal give bedre kvalitet i gældende regler. R5. Vi følger EU-retlige og internationale tendenser, og vurderer konsekvenserne heraf Vi er på forkant med EU-retlige regler og standarders konsekvenser for danske forhold. Vi deltager i udarbejdelsen af EU-retlige og internationale regler og standarder på de områder, hvor vores indflydelse er mest relevant. Vi dokumenterer resultaterne af deltagelsen og evaluerer og prioriterer vores indsats løbende. Vi arbejder for øget harmonisering i EU. Vi bidrager til at åbne markedet og undgår rent nationale regler, når det er muligt. R6. Vi anvender det tiltag, der bedst sikrer, at reglerne overholdes Vi søger viden om årsagerne til overtrædelse af vores regler. Vi søger at opnå den ønskede adfærd med det mindst indgribende middel, som er effektivt, og vores sanktioner tilpasses overtrædelsens baggrund og karakter. Sanktioner skal medvirke til, at reglerne overholdes fremover. Omkostningerne ved en håndhævelsesindsats vurderes i forhold til den forventede effekt. Der anvendes effektive strafferetlige sanktioner over for dem, der ikke har viljen eller evnen til at overholde reglerne. Det skal ikke kunne betale sig at overtræde reglerne. 7. Kommunikation En markant ændring i styrelsens strategiske fokus er opprioriteringen af kommunikationsområdet. Området har hidtil været brugt sporadisk som et aktivt virkemiddel for sikkerheden, og vi vil løbende vurdere, hvor vi kan bruge information som alternativ til både overvågning og regulering. Målet er at udvide, supplere og erstatte styrelsens traditionelle indsatsområder med en øget og målrettet informationsindsats. Ved på den måde at øge fokus på det præventive arbejde forebygger vi ulykker, og sikrer en højere grad af kendskab til og forståelse for vores regler til gavn for sikkerheden for både borgere og virksomheder. Det overordnede formål med styrelsens kommunikation er at flytte holdninger og adfærd, så antallet af ulykker og fejl minimeres. Ved alle sikkerhedsmæssige tiltag kommunikeres hurtigt, målrettet og præcist til de involverede målgrupper. Vores kommunikation er modtagerorienteret, af høj kvalitet og konsistent. K1. Vores kommunikation er værdibaseret God intern og ekstern kommunikation tager afsæt i styrelsens strategi og værdier. Kommunikation og information tænkes ind i alle vores indsatser og projekter, og vi lytter og tænker på tværs. Styrelsens arbejde har først værdi og kan gøre en forskel, når vi deler vores viden.

8 8/12 K2. Vores interne og eksterne kommunikation er integreret Intern kommunikation er forudsætningen for engagerede medarbejdere, den gode arbejdsplads og vellykket ekstern kommunikation, og derfor tænker vi kommunikation ind i alt vores arbejde. Fungerer den interne kommunikation, kan alle kommunikere med omverdenen og være gode ambassadører. Medarbejderne er styrelsens vigtigste ressource, og deres viden og indsigt er grundlaget for den eksterne kommunikation. K3. Vi kommunikerer målrettet Vi prioriterer vores indsatsområder, skaber klare holdninger og melder ens ud til omverdenen. Kommunikationen vil altid foregå gennem de mest optimale kanaler. Vi forholder os til vores interessenters informationsbehov og tænker de forskellige målgrupper ind i vores kommunikation. Det undersøges løbende, hvilken information vores omverden efterspørger, og vi knytter den til vores aktiviteter for at sikre forståelse, opbakning og bidrag til informations- og kommunikationsaktiviteter. Vores interessenter skal klædes på og motiveres til at bære styrelsens budskaber videre. K4. Vores kommunikation har høj kvalitet Vi tænker modtagerorienteret og sikrer, at vores information har høj kvalitet, er forståelig og ligetil. Vores serviceniveau er defineret og klart for alle. Vi er hurtige og konsistente, ligesom problemområder løbende identificeres og evalueres sådan, at interessenterne fx selv kan finde svarene på K5. Vi måler effekten af vores kommunikation Vores kommunikation er så målrettet og præcis, at effekten kan måles. Vi måler effekten af vores indsatser og koncentrerer vores indsats dér, hvor den kan gøre en forskel. 8. Implementering Strategien implementeres igennem handleplaner som vist i nedenstående skema. Handlingsplanerne understøtter principperne, og på den måde implementeres principperne i vores arbejde. Implementeringen sker i perioden Handlingsplanerne er også beskrevet i Bilag Overvågning Regulering Kommunikation HO1. Indsamling af data og statistikker HR1. Procedure for sagsbehandling i Regulering HK1. Ny kommunikations politik HO2. Effektmålinger HR2. Guide til bekendtgørelser HK2. Ny it-strategi HO3. Risikobaseret overvågning HR3. Juridisk og sproglig HK3 Nyt intranet på tilsynsområdet gennemgang af standardbreve HO4. Differentiering af medspillere og modspillere HR4. Formidling og udveksling af viden på HK7. Udvikling af telefonog mailservice HO6. Brug af risikovurderingsværktøj på alle produkter standardiseringsområdet HR6. Metode til regelsanering HK8. Hjemmeside integration af metrologiområdet

9 9/12 HO7. Videreudvikling af markedsovervågningsprogram HO8. Henvendelser og behandling af ulykkessager HO10. Procedure for sagsbehandling HO11. Procedure til opfølgning på afhjælpende foranstaltninger HO12. Behandling af RAPEX notifikationer HO15. Samarbejde med SKAT 2010 HR7. Procedure for standardiseringsaktiviteter HR8. Standardiseringshåndbog HR9. Procedure for sagsbehandling i Overvågning HK9. Koncept for foredrag og konferencer HK11: It update HK12. Effektmålinger 2011 Overvågning Regulering Kommunikation HO1. Indsamling af data og HR4. Formidling og udveksling HK4: Intern uddannelse statistikker af viden på standardiseringsområdet HO2. Effektmålinger HR5. Redskab til konsekvensanalyse HK5. Interessentanalyse og målinger HO3. Risikobaseret overvågning på tilsynsområdet HR6. Metode til regelsanering HK6. Afdække behov for Ekstranet HO4. Differentiering af HR8. Standardiserings- HK8. Hjemmeside - Vi medspillere og modspillere HO5. Udvikling af værktøj til vurdering af risiko i forhold til forskellige områder HO9. Der laves katalog over, hvor tæt vi kan gå på producenten i forhold til lovgivningen Håndbog HR9. Procedure for sagsbehandling i Overvågning optimerer sik.dk HK9. Koncept for foredrag og konferencer - implementering HK10: Relationer til uddannelsessteder HO13. Dokumentations-kontrol HO14. Uddannelse af medarbejdere, der arbejder med markedsovervågning og tilsyn HK11: It update HK12. Effektmålinger 2012 Overvågning Regulering Kommunikation HR5. Redskab til konsekvensanalyse HR6. Metode til regelsanering

10 10/12 Bilag 1: Oversigt over handlingsplaner Principper for Overvågning O1. Vores markedsovervågning og tilsyn er risikobaseret. O2. Vores markeds-overvågning og tilsyn er baseret på kendskab til med- og modspillere. O3. Vi prioriterer vores indsatsområder. O4. Vi risikovurderer henvendelser om ulykker eller farlige produkter. O5. Vores indsatser lægges så tæt som muligt på producenten. O8. Vores markedsovervågning og tilsyn er kvalitetssikret. O9. Vi samarbejder nationalt og international. Handlingsplaner for Overvågning HO1. Indsamling af data og statistikker: Det klarlægges, hvilke data vi skal bruge for at opnå det bedst mulige overvågningsprogram for HO2. Effektmålinger: Afklaring af hvordan vi måler effekten af vores indsatser. HO3. Risikobaseret overvågning på tilsynsområdet: Der skabes overblik over tilsynsområdet for at indarbejde den risikobaserede tilgang. HO4. Differentiering af medspillere og modspillere: Det afdækkes, hvilke informationer vi skal bruge for at vurdere indsatser over for med- og modspillere. Vi følger desuden udmøntningen af håndhævelses-udvalgets anbefalinger, og deltager i koncernprojektet. HO5. Udvikling af risikovurderingsværktøj til vurdering af risiko i forhold til forskellige områder: Implementering af den hollandske model og fortsættelse af markedsovervågningsprojektet fra HO6. Brug af risikovurderingsværktøj på alle produkter: Vi etablerer et team, der udarbejder ensartet procedure for vores håndtering af farlige produkter. HO7. Videreudvikling af markedsovervågningsprogram: Styrelsens markedsovervågningsprogram skal udvikles og også omfatte tilsynsområdet. HO8. Henvendelser og behandling af ulykkessager: Vi udarbejder procedure for ensartet behandling på alle vores områder. HO9. Der laves katalog over, hvor tæt vi kan gå på producenten i forhold til lovgivningen: Skema over lovmæssige begrænsninger og over hvor vi skal henvende os, fx til moderselskab eller detailhandel. HO10. Procedure for sagsbehandling: Der udarbejdes ensartet procedurer for sagsbehandling i overvågningssager. HO11. Procedure til opfølgning på afhjælpende foranstaltninger: SIK deltager i EMARS projekt om emnet (krav i Varepakkens forordning 765). HO12. Behandling af RAPEX notifikationer: Ensartet håndtering af området i DK. HO13. Dokumentationskontrol: Markedsovervågning delvist baseret på kontrol af dokumentation (Varepakkens forordning 765) HO14. Uddannelse af medarbejdere, der arbejder med markedsovervågning og tilsyn: Vores personale er klædt på til opgaverne. HO15. Samarbejde med SKAT: Samarbejdet udvides, og der indgås samarbejdsaftale.

11 11/12 Principper for Regulering R1. Vores regulering har høj kvalitet R2. Vi kender konsekvenserne af vores regelarbejde. R3. Vi involverer interessenterne i regelarbejdet. R4. Vores regler er lette at forstå, overholde og administrere. R5. Vi følger EU-retlige og internationale tendenser og vurderer konsekvenserne heraf. R6. Vi anvender det tiltag, der bedst sikrer, at reglerne overholdes. Handlingsplaner for Regulering HR1. Procedure for sagsbehandling i Regulering: Sikre ensartet behandling af sager i Regulering. HR2. Guide til bekendtgørelser: Vi skal tænke hele vejen rundt i forbindelse med regelarbejdet. HR3. Juridisk og sproglig gennemgang af standardbreve: Brug af standardbreve styrkes. HR4. Formidling og udveksling af viden på standardiseringsområdet: Koordinering af viden eksternt og internt. HR5. Redskab til konsekvensanalyse: Redskabet skal sikre, at vi altid ved, hvorfor vi har valgt enten at regulere eller informere. Det skal også sikre, at vi kommer hele vejen rundt. HR6. Metode til regelsanering: Pilotprojekt på metrologiområdet for at få skabt ensartethed på alle styrelsens områder HR7. Procedure for standardiseringsaktiviteter: Proceduren skal sikre, at udvælgelsen af de aktiviteter sker på en gennemsigtig måde og ud fra relevante kriterier. HR8. Standardiseringshåndbog: Beskrive de vigtigste spilleregler og virkemidler i standardiseringsarbejdet. HR9. Procedure for sagsbehandling i Overvågning: Procedure for sagsbehandling på tilsyns- og overvågningsområderne. Principper for Kommunikation K1. Vores kommunikation er værdibaseret. K2. Vores interne og eksterne kommunikation er integreret. Handlingsplaner for Kommunikation HK1. Ny kommunikationspolitik: Vi formulerer en politik, som favner ekstern og intern kommunikation. HK2. Ny it-strategi: Vi udarbejder en it-strategi for at sikre sammenhæng mellem styrelsens strategiske udvikling og implementering af nye it-systemer i styrelsen. HK3 Nyt intranet: Udvikling og implementering med høj brugerinddragelse. HK4: Intern uddannelse: Vi udvikler medarbejdernes kompetencer for at understøtte udviklingen. K3. Vi kommunikerer målrettet. HK5. Interessentanalyse og målinger: Vi udpeger og prioriterer interessenter. Vi laver kvantitative og kvalitative undersøgelser for at afdække interessenternes behov. HK6. Afdække behov for Ekstranet: Afdække behov for nyt værktøj til at øge information, vidensdeling og dialog med interessenterne. K4. Vores kommunikation har høj kvalitet. HK7. Udvikling af telefon- og mailservice: Vi højner serviceniveauet ved at omprioritere ressourcer. HK8. Hjemmeside: Vi optimerer sik.dk, og integrerer metrologi på sitet. HK9. Koncept for foredrag og konferencer: Vi udvikler et

12 12/12 K5. Vi måler effekten af vores kommunikation. nyt fælles koncept for afholdelse af foredrag og konferencer. HK10: Relationer til uddannelsessteder: Vi skaber overblik over relationer, ressourceforbrug og betydning heraf. HK11: It update: Vi implementerer ny MS Office-pakke og videreudvikler Captia. HK12. Effektmålinger: Vi opstiller kriterier og mål for vores kampagner.

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010

Kommunikationspolitik. Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Kommunikationspolitik Godkendt i Viborg Byråd den 24.03.2010 Åben og offensiv kommunikation i 10 punkter Kommunikationspolitikken skal understøtte Viborg Kommunes vision. Den skal samtidig hjælpe med at

Læs mere

Fødevareministeriets kommunikationspolitik

Fødevareministeriets kommunikationspolitik Fødevareministeriets kommunikationspolitik 2 Fødevareministeriets kommunikationspolitik Indhold Indledning... 5 Formål... 6 Målsætninger... 7 Principper for god kommunikation... 8 Målgrupper... 9 Roller

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK FORORD Det er afgørende, at såvel ledelse som medarbejdere altid er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer godt, både internt og eksternt. Ved hjælp af en god dialog og en åben,

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN

KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN Region Hovedstaden KOMMUNIKATIONSPOLITIK FOR REGION HOVEDSTADEN GOD KOMMUNIKATION - I REGION HOVEDSTADEN FORORD Regionsrådet er en politisk organisation, hvis medlemmer er demokratisk valgt til at sikre

Læs mere

DANAKs strategi 2015-2020

DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs strategi 2015-2020 DANAKs mission At sikre troværdig dokumentation for overholdelse af kravspecifikationer gennem akkreditering. DANAKs vision At øge værdien af akkrediterede ydelser. Den Danske

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier

KOMMUNIKATIONSSTRATEGI. Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Analyse af organisationers udvikling og anvendelse af kommunikationstrategier Februar 2014 INDHOLD KONKLUSION............................................ 3 OM ANALYSEN...........................................

Læs mere

Københavns Amts. Kommunikationspolitik

Københavns Amts. Kommunikationspolitik Københavns Amts Kommunikationspolitik INDHOLD Indledning 3 Principper for god kommunikation i Københavns Amt 4 1. Vi vil være synlige og skabe indsigt i de opgaver, amtet løser 5 2. Vi vil skabe god ekstern

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik for Undervisningsministeriets koncern Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Sammen arbejder vi for et dygtigere Danmark Indhold Hvorfor en kommunikationspolitik? 2 Mål 3 Målgrupper

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION

ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION GOD KOMMUNIKATION KØBENHAVNS KOMMUNE 3 GOD KOMMUNIKATION ET FÆLLES UDGANGSPUNKT FOR KOMMUNIKATION Kommunikation er en nødvendig del af arbejdet for alle, der arbejder i Københavns Kommune uanset om du

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Hærens Kommunikationspolitik

Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Hærens Kommunikationspolitik Hærens Kommunikationspolitik 2014-2017 Vi er imødekomne og offensive Vi udtaler os, hvor det er relevant Vi afstemmer vores budskaber, inden vi udtaler os officielt

Læs mere

DANAKs strategi 2010-2014

DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs strategi 2010-2014 DANAKs mission DANAK sikrer troværdig dokumentation gennem akkreditering. DANAKs vision DANAK vil udbrede markedets kendskab til akkreditering, og være en troværdig samarbejdspartner.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune

Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Servicepolitik for Miljø og Teknik Randers Kommune Vi vil yde en imødekommende og helhedsorienteret service til borgere og erhvervsliv baseret på et fagligt kvalificeret grundlag. Vi er nemme at komme

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Udvikling & Kommunikation Godkendt af byrådet august 2010 Kommunikationspolitik Aabenraa Kommune er en stor arbejdsplads, hvor alle medarbejdere kommunikerer

Læs mere

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune

Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune Kvalitetssikring af folkeskolerne i Aalborg Kommune - på et dialogbaseret grundlag Folkeskolen er en kommunal opgave, og det er således kommunalbestyrelsens opgave at sikre, at kvaliteten af det samlede

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

2. Fødevareministeriet er en koncern

2. Fødevareministeriet er en koncern Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi 1. Indledning 2. udgave af Fødevareministeriets effektiviseringsstrategi er udarbejdet i 2007. Effektiviseringsstrategien

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Strategi for den interne kommunikation

Strategi for den interne kommunikation Baggrund Intet nyt er aldrig godt nyt for ansatte i organisationer, der flytter sammen. Føler de ansatte sig ikke tilstrækkeligt informerede om, hvad der sker og skal ske, opstår der rygter og myter, som

Læs mere

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015

Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 Kommunikations- Politik i Egedal Kommune Revideret 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. DEN KOMMUNIKERENDE ORGANISATION 3 2. VERDEN OMKRING OS 4 3. SYV FOKUSOMRÅDER FOR GOD KOMMUNIKATION FEJL! BOGMÆRKE ER IKKE

Læs mere

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016

Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling, land- og søkortlægning samt matrikel-

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen

Rapportspecifikationer. Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013. Resultater for: René Svendsen Aabenraa Kommunes Lederevaluering 2013 Resultater for: René Svendsen Rapportspecifikationer Svarprocent Inviterede Gennemførte 100% 1 1 92% 12 11 100% 1 1-0 0 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Info

Læs mere

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016

Tydelig effekt i markederne. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi 2013-2016 Tydelig effekt i markederne Formålet med Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens strategi Tydelig effekt i markederne er at

Læs mere

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet

Departementschef Michael Dithmer. Økonomi- og Erhvervsministeriet DIREKTØRKONTRAKT Mellem direktør Lone Møller Sørensen Statens Byggeforskningsinstitut og departementschef Michael Dithmer, Økonomi- og Erhvervsministeriet indgås følgende direktørkontrakt. Resultatmålene

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Strategi for Energitilsynet 2015-2017

Strategi for Energitilsynet 2015-2017 1 Strategi for Energitilsynet 2015-2017 2 Strategi 2015-2017: I 2012 fik Energitilsynets sin første strategi som selvstændig organisation. Forud for formuleringen af denne var gået et omfattende forarbejde,

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015

Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Ledelsesudvikling i Helsingør Kommune 2012-2015 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Ramme for ledelsesudviklingen... 5 3. Opbygning... 7 4. Kompetencehjul

Læs mere

Opsamling på Temadag 17. december 2014

Opsamling på Temadag 17. december 2014 Opsamling på Temadag 17. december 2014 Indledning Dette dokument er et forsøg på at indfange essensen af de emner, som de mange post-its beskriver under hvert af de fem temaer fra handlingsplanen. Dokumentet

Læs mere

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING

SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING ER VIRKSOMHEDENS MEDARBEJDERE KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN? SÅDAN FÅR MINDRE VIRKSOMHEDER SUCCES MED KOMPETENCEUDVIKLING KOMPETENCEUDVIKLING = NY

Læs mere

Kommunikationsgrundlag

Kommunikationsgrundlag Afdeling: Direktionssekretariatet Kommunikation Udarbejdet af: Mette Pawlik Olesen Journal nr.: E-mail: mette.pawlik.olesen@shs.regionsyddanmark.dk Dato: Oktober 2011 Telefon: +45 88 83 48 07 Kommunikationsgrundlag

Læs mere

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI

KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI KOMMUNIKATION 2013-2016 SUBSTRATEGI P R Æ CIS O G VEDKO MMEND E INTRO PRÆCIS OG VEDKOMMENDE MISSION ˮ Institut for Menneskerettigheders kommunikation skal målrettet understøtte instituttets arbejde med

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN

Kommunikationsstrategi for INTERSKOLEN Kommunikationsstrategi for Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er et redskab, der skal medvirke til at udvikle

Læs mere

Skabelon for standard for sagsbehandling

Skabelon for standard for sagsbehandling Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: opfølgning og evaluering af de konkrete indsatser i den enkelte sag, herunder kommunens tilsyn og forberedelse af hjemgivelse

Læs mere

Kommunikationspolitik

Kommunikationspolitik Kommunikationspolitik Januar 2009 Hillerød Hospital Kommunikationsenheden Kommunikationspolitik Kommunikationsenheden Hillerød Hospital Kommunikationspolitik for Hillerød Hospital Indhold 1. Formål...

Læs mere

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik

Kommunikation og Borgerinddragelse. Politik Kommunikation og Borgerinddragelse Politik Kommunikations- og Borgerinddragelsespolitik Bærende principper: Dialogbaseret Rettidig Gennemsigtig Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe

Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe Aftale mellem Staben i Job og Borgerservice og Job- og Borgerservicechef Michael Maaløe 1. Indhold Styringsmodellen i Silkeborg Kommune baserer sig på gensidige aftaler mellem institutionslederne og den

Læs mere

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014

Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 Strategi for Energitilsynet 2013 og 2014 1. Indledning: Præsentation af Energitilsynet Energitilsynet arbejder for velfungerende sektorer inden for el, gas og varme. Energitilsynet består af en formand,

Læs mere

Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt

Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt Erhvervsudvalget (2. samling) ERU alm. del - Svar på Spørgsmål 4 Offentligt ØKONOMI- OG ERHVERVSMINISTEREN 2. januar 2008 Besvarelse af spørgsmål 4 alm. del stillet af ikkemedlem af udvalget (MFU) til

Læs mere

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014

Aftalestyring. Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Aftalestyring Aftale mellem Varde Byråd og Social og Handicap 2014 Varde Kommunes overordnede vision Vi vil opleves som et sted - med et hav af muligheder, og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08

Direktionen. Aftale 2008. Rev. 7/1-08 Direktionen Aftale 2008 Rev. 7/1-08 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 1.0 INDLEDNING... 2 2.0 DEN POLITISKE RAMME... 3 3.0 DEN FAGLIGE RAMME... 4 4.0 EGEN RAMME... 4 5.0 DEN ADMINISTRATIVE RAMME...

Læs mere

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning

Fælles fundament. Den nordiske arbejdsmiljølovgivning Arbejdsmiljøcertificering som tilsynsredskab og -strategi Kåre Hendriksen Master of Environmental Management Har siden midten af 1980 erne periodisk været beskæftiget med: Arbejdsmiljøforskning Arbejdsmiljø-

Læs mere

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse

It-delstrategi for administrativ it-anvendelse Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Indsatsstrategien i SKAT - Vi skal have den ind under huden

Indsatsstrategien i SKAT - Vi skal have den ind under huden - Vi skal have den ind under huden Steffen Normann Hansen SRF Landsmødet 2007 1. Hvordan bliver vi verdens bedste skattevæsen 2. Indsatsstrategi = større indsats overfor svig og svindel 3. Sådan ruller

Læs mere

Kommunikationspolitikken GPS

Kommunikationspolitikken GPS Kommunikationspolitikken GPS Sådan kommunikerer vi godt og bedst i Silkeborg Kommune Kommunikationspolitikken GPS hvad er det? Kommunikationspolitikken GPS God Praksis i Silkeborg er grundlaget for, at

Læs mere

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune

Vores fundament. Miljø og Teknik. Randers Kommune Vores fundament Miljø og Teknik Randers Kommune I efteråret 2009 har vi arbejdet med at skabe et nyt fælles fundament for Miljø og Teknik. Ambitionen har været at skabe en klar retning for vores fremtidige

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne

Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne Januar 2011 Værktøj til selvanalyse af visitationsproce s- sen på det specialiserede socialområde for børn og for voksne KL har udviklet et værktøj til selvanalyse af visitationsprocessen på børnefamilieområdet

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte

Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Den danske kvalitetsmodel Arbejdsmiljø i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske

Læs mere

KOMMUNIKATIONSPOLITIK

KOMMUNIKATIONSPOLITIK KOMMUNIKATIONSPOLITIK Forord ved Borgmester Lars Erik Hornemann Som den største virksomhed og kraftcenter for udvikling på Sydfyn har Svendborg Kommune en forpligtelse til at yde service over for borgere

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen

Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr. hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen Opstramning af lovgivningen om medicinsk Udstyr hvad bliver ændret? Henrik G. Jensen 31.05.2013 Indhold Principperne bag reglerne for medicinsk udstyr Styrker/Svagheder i gældende lovgivning Forslag til

Læs mere

Digitaliseringsstrategi

Digitaliseringsstrategi gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem

Læs mere

Den effektive kommune

Den effektive kommune Den effektive kommune - kreative løsninger Vejen Kommunes strategi - kreative løsninger 1 Godkendt af Vejen Kommunes Byråd, den 8. marts 2011 Egon Fræhr borgmester Lay out: Vejen Kommune Tekst: Udvikling,

Læs mere

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune

Notat. Bilag: Kommissorium 1.0. Kommissorium for Medborgerskabsudvalget. Den 30. januar 2014. Aarhus Kommune Notat Bilag: Kommissorium 1.0 Den 30. januar 2014 Kommissorium for Medborgerskabsudvalget Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling Baggrund Byrådet vedtog 6. november 2013 at nedsætte et Medborgerskabsudvalg

Læs mere

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune

Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Kommunikationspolitik for Ringsted Kommune Ringsted Kommune ønsker, at det skal være nemt, nyttigt og nærværende at kommunikere i og med kommunen. Kommunikation på baggrund af vision og strategi Ringsted

Læs mere

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011

Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension. Forsikring & Pension 2007-2011 Strategi- og handlingsplan for Forsikring & Pension Forsikring & Pension 2007-2011 Visionen Den overordnede vision for F&P s udvikling i perioden 2007-2011 er at skabe en stærkere forhandlingsplatform,

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)

Mobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P) VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II

Læs mere

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010

Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk. MENTOR company September 2010 Evalueringsrapport LBR Svendborg Projekt Dynamisk mentornetværk MENTOR company September 2010 Indhold Sammendrag af projektet Forudsætning for fortsat drift Elementer i fremadrettet strategi og handlingsplan

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Kanalstrategi 2012-2015

Kanalstrategi 2012-2015 Kanalstrategi 2012-2015 Den Fælleskommunale Digitaliseringsstrategi 2011-2015 giver retningen for arbejdet med digitalisering i de kommende år. Målene i strategien er høje, og der ligger store udfordringer

Læs mere

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk

CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Arbejdsmiljøpolitik CO-industri Vester Søgade 12 2 1790 København V Tlf.: 3363 8000 Fax: 3363 8099 E-mail: co@co-industri.dk www.co-industri.dk Redaktion: Keld Høgh Layout: Thomas Olivarius Foto: Harry

Læs mere

Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet.

Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet. 1 20.02.15 Status på kvalitetsstyring på Natur- og Miljøområdet. Beskrivelse af kvalitetsstyringssystemet Jammerbugt kommune har et kvalitetsstyringssystem på natur- og miljøområdet. Helt overordnet skal

Læs mere

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?

Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse? Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser

Læs mere

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg

Strategi 2016-2018. Lars Stevnsborg Strategi 2016-2018 I Forsvarets Auditørkorps arbejder vi sammen med forsvarets øvrige myndigheder hver dag for Danmarks sikkerhed, interesser og borgernes tryghed. Auditørkorpsets unikke bidrag til forsvarets

Læs mere

Revideret november Kommunikationspolitik

Revideret november Kommunikationspolitik Revideret november 2014 Kommunikationspolitik Forord Vi siger, hvad vi gør. Og vi gør, hvad vi siger. Vi siger det i et enkelt og klart sprog. Det er kommunikationspolitikken i Svendborg Kommune. Både

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen

Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Erhvervsstyrelsen og ny politik.. v. Anders Hoffmann Vicedirektør, Erhvervsstyrelsen Den nye styrelse: Mission og vision Mission I partnerskab med andre gør vi det enkelt og attraktivt at drive virksomhed

Læs mere

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.

Balancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder. It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Politik for mødet med borgeren

Politik for mødet med borgeren Politik for mødet med borgeren Godkendt af byrådet den 1. marts 2012 Formål Med afsæt i Byrådets vision er service og kvalitet nøgleordene. Borgerne skal opleve Rebild Kommune som faglig, professionel,

Læs mere

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune

Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Den danske kvalitetsmodel Brugerinddragelsesområdet i Viborg Kommune Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske Regioner

Læs mere

Mangfoldighedspolitik

Mangfoldighedspolitik Mangfoldighedspolitik Indledning Beredskabsstyrelsens personalepolitiske værdigrundlag bygger på et grundlæggende menneskesyn, som handler om mangfoldighed. Et menneskesyn, som er væsentlig for, at Beredskabsstyrelsen

Læs mere

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan

Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Huskeliste og tidsplan Årsplan for LUU Styrkelse af LUU s arbejde Undervisningsministeriet har igangsat et projekt der skal bidrage til at udvikle de lokale uddannelsesudvalgs arbejde og styrke parternes rolle og indflydelse

Læs mere

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse

Mål. for Handicap og Psykiatri. Social, Sundhed og Beskæftigelse Mål for Handicap og Psykiatri Social, Sundhed og Beskæftigelse 2013 Indledning Formålet med at udarbejde mål for Handicap og Psykiatri er, at målene angiver retning for vores arbejde og giver mening til

Læs mere