Statsbibliotekets. Strategi for digital bevaring

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Statsbibliotekets. Strategi for digital bevaring"

Transkript

1 Statsbibliotekets Strategi for digital bevaring Version 3 Juni

2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion Formål Rammer for bevaring Ansvar og roller Videndeling og kompetenceudvikling Digital infrastruktur Trustworthy Digital Repository Registrering af egnede dataformater Krav til bevaringen af den enkelte samling Lovgivning og retningslinjer Omkostninger Risikovurdering Adgang til digitale materialer Bitbevaring Funktionel bevaring Indsamling af digitalt materiale Indlemmelse Løbende overvågning Bevaringshandlinger Metadata Kvalitetskontrol ved digitaliseringsprojekter Ressourcepersoner Inspirationskilder og relaterede dokumenter Inspirationskilder Interne dokumenter relateret til Strategi for digital bevaring Ordforklaring

3 1. Introduktion Strategi for digital bevaring dækker alle Statsbibliotekets digitale samlinger og er udviklet for at sikre, at de digitale samlinger bevares på bedst mulig måde på langt sigt. Strategien definerer principper og prioriteringer for arbejdet med digital bevaring på Statsbiblioteket. Bevaringen af fysisk materiale, herunder fysiske medier med digital information såsom cd er og dvd er, er ikke omfattet af denne strategi, men af Statsbibliotekets Bevaringsplan (2003). Samlinger, hvor Statsbiblioteket deler ansvaret for bevaringen med andre institutioner, er også omfattet af Strategi for digital bevaring, men den samlingsspecifikke bevaringsplan skal udvikles i fællesskab med den eller de institutioner, der deles ansvar med. Statsbibliotekets Strategi for digital bevaring er en del af et kompleks af politikker, strategier og retningslinjer for arbejdet med det digitale materiale. I nær sammenhæng med strategien for digital bevaring er Statsbibliotekets Politik for digital bevaring, der udstikker de overordnede rammer for digital bevaring. Statsbibliotekets Strategi for digital bevaring opdateres årligt. Det er områdelederen for Nationalbiblioteksområdet, der i sin egenskab af samlingsejer igangsætter og godkender den årlige revision. Strategien er offentlig og publiceres på Statsbibliotekets hjemmeside. 2. Formål I Statsbibliotekets Strategi for digital bevaring formulerer biblioteket sine prioriteringer og principper for det digitale bevaringsarbejde og skaber dermed et beslutningsgrundlag for planlægningen af og arbejdet med digital bevaring. Strategien skal sikre, at der foretages kvalificerede valg af metoder til bevaring af de digitale samlinger på langt sigt. Strategien danner grundlag for den løbende udvælgelse af digitale samlinger, der skal langtidsbevares, og klarlægger roller og ansvar. Samtidig bruges strategien til at sikre, at det er muligt at tænke digital bevaring ind i planlægningen af digitaliseringsprojekter og i forbindelse med kassation og accession af samlinger. Strategiens formål er herudover at sikre, at den digitale kulturarv er tilgængelig for bibliotekets brugere på såvel kort som langt sigt. Statsbiblioteket implementerer strategiens prioriteringer og principper i det daglige arbejde med digital bevaring. Strategien skal således være en hjælp til at koordinere samarbejde internt på biblioteket såvel som samarbejde med eksterne interessenter, herunder internationale samarbejdspartnere. Samtidig skal strategien sikre, at beslutninger fastholdes, og tilstræbe at økonomien til den digitale bevaring sikres over tid. Endelig udstikker strategien retningslinjer for udarbejdelse af bevaringsplaner for de enkelte samlinger. 3

4 3. Rammer for bevaring 3.1 Ansvar og roller Fordeling af ansvar og roller i arbejdet med digital bevaring foregår i overensstemmelse med retningslinjerne i ISO27001 og Statsbibliotekets generelle organisering. Fordeling af ansvar og roller på områdeniveau It-området har ansvar for den tekniske implementering og drift af bevaringssystemer mm. Nationalbiblioteksområdet har som samlingsejer ansvaret for de digitale samlinger og beslutter i samråd med It-området forhold omkring bevaringsformater, adgangskontrol mm. Dette ansvar inkluderer løbende kontrol af de digitale samlinger, dvs. tjek af om bevaringen af de digitale samlinger er tilstrækkelig. Nationalbiblioteksområdet har ansvaret for kontakt til producenter omkring aflevering og indsamling af digitale samlinger. Fordeling af ansvar og roller på It-områdets sektionsniveau It Bevaring har ansvar for udvikling og vedligehold af bevaringssystemer samt systemer til rettighedshåndtering. It Drift har ansvar for sikkerhed og drift af it-systemer. It Web har ansvar for udvikling og vedligehold af eksternt rettede grænseflader, samt udvikling og vedligehold af værktøjer til adgangsstyring. Alle systemer sikres mod datatab, fejl og misbrug via replikering, nødvendige logninger samt adgangsstyring som beskrevet i Statsbibliotekets ISO27001-implementering. Fordeling af ansvar og roller på Nationalbiblioteksområdets sektionsniveau Samlingsejer prioriterer samlinger til bevaring og godkender bevaringsniveau og -strategi for samlingerne. Digital Collections Manager (DCM)-funktionen opretter og vedligeholder bevaringsplaner for de enkelte samlinger i overensstemmelse med Strategi for digital bevarings afsnit 4. Digital Collections Manager vedligeholder en liste over alle digitale samlinger. Digital Collections Manager har ansvar for koordinering af bevaringsaktiviteter mellem samlingsejer og It-området. 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling Statsbiblioteket sikrer, at personale, der arbejder med digital bevaring, har de nødvendige kompetencer. Denne kompetenceudvikling sker bl.a. ved at deltage i nationale og internationale samarbejder og partnerskaber, som bidrager til at fastholde og udvikle kompetencer inden for digital bevaring. Statsbiblioteket deltager også i forskning inden for digital bevaring som en del af kompetenceudvikling og videndeling. Forskning i digital bevaring lægger sig i forlængelse af bibliotekets overordnede forskningspolitik og forskningsplaner, og sker primært i emner, der er relevante for de digitale bevaringssystemer, f.eks. bitbevaring, og emner, der har relevans for den digitale bevaring af bibliotekets særlige samlinger og samlingsrelaterede aktiviteter, f.eks. audiovisuelle medier og aviser. Statsbiblioteket prioriterer samarbejde om forskning og deltager i en række 4

5 nationale og internationale projekter og netværk for at forske, kompetenceudvikle og videndele inden for området digital bevaring. Den viden, der opnås om digital bevaring, formidler Statsbiblioteket til offentligheden via relevante hjemmesider og projekter, f.eks. digitalbevaring.dk. Statsbibliotekets deltagelse i nationale og internationale samarbejder er beskrevet i Bilag Projekter til Strategi for digital bevaring, som kan rekvireres ved henvendelse til DCM. 3.3 Digital infrastruktur Alle samlinger bevares i Statsbibliotekets Repository. Dette består af et data repository til bevaring af data i form af binære filer og et metadata repository til bevaring af metadata. Statsbibliotekets data repository er Det Nationale Bitmagasin, som er udviklet i samarbejde med Det Kongelige Bibliotek og Statens Arkiver. Dette system giver mulighed for et replikeret, aktivt integritetschecket arkiv. Statsbibliotekets metadata repository er et selvudviklet system ved navn DOMS, som er baseret på Fedora Commons. Dette system giver mulighed for at vedligeholde og berige metadata og relationer mellem metadataobjekter. Relationen til filer i data repository vedligeholdes som en del af metadata. Data indlemmes så hurtigt som muligt i Repository og formidles herfra igennem andre systemer, som beskrevet i Statsbibliotekets Strategi for informationsforsyning. Statsbibliotekets Repository giver desuden mulighed for at køre programmer, der analyserer og beriger data og metadata. Hvor vi samarbejder med andre institutioner om bevaring af samlinger, kan det være mere hensigtsmæssigt at benytte andre softwareløsninger. I de tilfælde anvendes principperne i denne strategi, men ikke nødvendigvis den samme infrastruktur. 3.4 Trustworthy Digital Repository Statsbiblioteket arbejder for at opnå status som Trustworthy Digital Repository (Troværdigt Digitalt Arkiv), og hermed leve op til internationalt anerkendte standarder. Det betyder, at Statsbiblioteket sikrer, at den digitale bevaring sker med integritet og autenticitet og med de nødvendige metadata, og at biblioteket lever op til professionelle krav til digital infrastruktur, organisering og dokumentation. Herudover betyder det også, at Statsbiblioteket har og opdaterer en politik og en strategi for digital bevaring. Alle komponenter i Statsbibliotekets digitale infrastruktur skal opfylde internationalt anerkendte krav til trustworthiness inden for deres eget område. Biblioteket benytter et internationalt anerkendt audit-værktøj til at verificere trustworthiness og gennemfører et audit af sit Trustworthy Digital Repository hvert andet år. Planerne og rammerne for Trustworthy Digital Repository justeres dog løbende og efter behov. Samlingsejer har ansvaret for at iværksætte audit og opfølgning i samarbejde med relevante personer og sektioner. Auditering af Statsbibliotekets digitale bevaring udgør grundlaget for den risikostyring, der sker i overensstemmelse med bestemmelserne i ISO27001 og i kravene til Statsbibliotekets status som Trustworthy Digital Repository. 5

6 3.5 Registrering af egnede dataformater Samlingsejer har i samarbejde med It-området ansvaret for at lave og vedligeholde en liste over egnede dataformater. Ved indlemmelse af nye datakilder opdateres listen. Listen med egnede dataformater kan rekvireres ved henvendelse til DCM. It-området og samlingsejer samarbejder både internt med formateksperter og eksternt med andre institutioner om at bekendtgøre egnede formater og vedligeholde oplysninger om egnede formater. Listen over egnede formater til digital bevaring opbygges ud fra følgende kriterier: o o o o o o Formatets åbenhed: Er formatet velbeskrevet og dokumentationen tilgængelig? Er formatet underlagt patenter? Kræver det licens eller tilladelse at bruge formatet? Formatets udbredelse: Er der udbredt brug af formatet? Er der mange programmer, der kan forstå formatet? Formatets fejltolerance: Vil en enkelt bitfejl let kunne gøre en hel fil ulæselig? Er formatet komprimeret (tabsfrit eller ikke-tabsfrit)? Formatets accept som bevaringsformat: Hvordan er formatet vurderet i andre tilsvarende lister? Formatets afhængighed af eksterne datakilder, f.eks. fonte eller eksternt refererede billeder. Formatets mulighed for at indlejre data i andre formater, f.eks. indlejring af video i pdf. Ud fra en vægtning af disse kriterier kan samlingsejer lade et dataformat indgå i listen som "Anbefalet" eller "Accepteret". Som bilag til listen over egnede formater vedligeholder samlingsejer en oversigt over dataformater, der har været gennemgået på Statsbiblioteket, men som ikke er fundet egnet til bevaring. Listen opdateres løbende som en del af det daglige bevaringsarbejde. Hvis et tidligere egnet format ikke længere er egnet, skal samlingsejer sikre, at samlinger, der indeholder dette format, vurderes til migrering. Når et format optages i listen som "Anbefalet" eller "Accepteret" skal samlingsejer sikre, at der er tilstrækkelig information tilgængelig om formatet, f.eks. versionsnummer, beskrivelse af formatet, og evt. begrænsninger i forhold til, om formatet er egnet (for eksempel et forbud mod indlejring af data i andre dataformater). Der skal således for hvert af de valgte formater også udvikles en teknisk profil. Profilen beskriver, hvordan Statsbiblioteket bruger formatet, f.eks. hvilke funktionaliteter i formatet der benyttes, og hvilke der ikke tillades samt eventuelle anbefalinger til blandt andet kvalitet (f.eks. opløsning). I udgangspunktet bør der kun være ét anbefalet dataformat med så vidt muligt en bestemt profil for hver type af data (f.eks. ét til lyd, ét til rastergrafik, ét til vektorgrafik, ét til video, ét til uformateret tekst og ét til formateret tekst). Samlingsejer offentliggør listen af dataformater inklusiv profiler. For at afdække kriterier og informationer om dataformater søger samlingsejer at indgå i samarbejde med andre institutioner, der arbejder med digital bevaring. 6

7 4. Krav til bevaringen af den enkelte samling Der udarbejdes separate bevaringsplaner for de enkelte samlinger. Digital Collections Manager har ansvaret for at udfærdige beskrivelser af de digitale samlinger og oprette bevaringsplaner for samlingerne, efterhånden som de indlemmes i Statsbibliotekets Repository. Bevaringsplanen for den enkelte samling forholder sig til alle elementer og krav i dette kapitel. Bevaringsplaner oprettes i Statsbibliotekets samlingswiki, som udover bevaringsplanerne indeholder en vejledning til udarbejdelse og opdatering af bevaringsplaner. 4.1 Lovgivning og retningslinjer Statsbibliotekets bevaring af digitale materialer følger den lovgivning og de retningslinjer, som biblioteket til enhver tid er underlagt. Samlingsejer samarbejder med Statsbibliotekets interne juridiske rådgiver om at forholde sig til relevant lovgivning og retningslinjer på området. For hver samling udarbejdes i bevaringsplanen en beskrivelse af, hvilke love og retningslinjer samlingen er underlagt. 4.2 Omkostninger Samlingsejer vurderer i samråd med It-området de konkrete omkostninger for bevaring af den enkelte samling og dokumenterer konklusionerne i bevaringsplanen. Parametrene skal være støtte til valg af bevaringsstrategi for den enkelte samling sammen med Accessions- og kassationspolitik for digitalt materiale, der beskriver forskellige materialekategorier, f.eks. opdelt efter hvor unikke materialerne er. Parametre, som omkostninger kan vurderes ud fra, kan f.eks. være formatvalg, antal kopier, indlemmelse, prisen på lagringsmedier mm. Samlingsejer følger internationalt arbejde omkring omkostningsberegning for digital bevaring. 4.3 Risikovurdering Der udarbejdes en risikovurdering for den enkelte samling, og risici beskrives i samlingens bevaringsplan. Det er samlingsejer, der har ansvar for at udarbejde og løbende opdatere risikovurderingen for den enkelte samling. Risikovurderingen baseres på en vurdering af samlingens tilstand og ud fra konklusionerne fra det samlede audit af Statsbiblioteket som Trustworthy Digital Repository. 4.4 Adgang til digitale materialer Vedvarende adgang til digitale materialer er grundlaget for den digitale bevaring. Brugen af de digitale samlinger medvirker herudover også implicit til kontrol af bevaringskvaliteten. Statsbiblioteket ønsker at give adgang til alle formidlingsklare samlinger online på bibliotekets hjemmeside og via andre relevante formidlingskanaler i en teknologi og i et format, der er relevant for brugerne jf. Statsbibliotekets Strategi for informationsforsyning. Samlingsejer kan stille de digitale samlinger til rådighed for eksponering gennem andre formidlingskanaler. For enhver samling vurderer samlingsejer, under hvilke betingelser der kan gives adgang og til hvilken gruppe brugere (se afsnit 4.1 Lovgivning og retningslinjer). Hvis 7

8 Statsbiblioteket vurderer, at der er behov for en bredere adgang, sikrer biblioteket, at der opnås aftaler eller kontrakter til at muliggøre dette, jf. Statsbibliotekets Strategi for informationsforsyning. Informationer om digitale samlingers proveniens registreres i Statsbibliotekets metadata repository. Rettigheder til de digitale materialer registreres i Statsbibliotekets licenssystem og adgangen til de digitale materialer styres via dette system, som sikrer, at alle rettigheder overholdes teknisk og juridisk, således at ingen brugere får adgang til materiale, de ikke er autoriseret til. Alle kendte informationer om adgang til en digital samling beskrives i bevaringsplanen for samlingen. 4.5 Bitbevaring Statsbiblioteket bevarer data i Statsbibliotekets data repository (se afsnit 3.3). Statsbiblioteket foretager som minimum bitbevaring af alle digitale samlinger. Bitbevaring varetages af It Drift. Bitbevarende systemer drives af It Drift og eventuelle partnere. Som minimum opbevarer Statsbiblioteket to kopier af data, heraf en på Statsbibliotekets hovedadresse og en på Statsbibliotekets adresse i Skejby. Kopierne spredes på mindst to forskellige teknologier, og det sikres, at ikke alle kopier kontrolleres af samme organisatoriske enhed og/eller medarbejder. Såfremt der kun bevares to kopier, bevares desuden en checksum separat fra de to kopier. For hver samling laver samlingsejer en risikovurdering og en omkostningsanalyse. På baggrund af analyserne skal samlingsejer stille krav om antal kopier og frekvensen af kontrol af bitintegritet. It Drift sikrer, at der forefindes checksummer af alle filer, og foretager kontrol af bitintegritet. Statsbiblioteket benytter Bitmagasinets infrastruktur til bitbevaring. Alle bevaringsvalg dokumenteres i bevaringsplanen for den enkelte samling. 4.6 Funktionel bevaring Statsbiblioteket vil sikre en digital samlings funktionelle egenskaber ved om nødvendigt at migrere data til nye formater eller emulere oprindelige systemer for at gengive data Indsamling af digitalt materiale Samlingsejer forsøger så vidt muligt at sikre, at samlingen er i et egnet dataformat og dokumenterer samlingens dataformat i bevaringsplanen. Når Statsbiblioteket selv er kilde til det digitale materiale, f.eks. ved digitalisering (såvel inhouse som outsourcet), vælger samlingsejer altid et egnet format. Når biblioteket modtager samlingen fra en ekstern kilde, forsøger samlingsejer at påvirke leverandøren til at levere i et egnet format. Hvis det ikke er muligt, vurderer samlingsejer, om det format, der kan leveres i, kan godkendes som et egnet format. Hvis det ikke er muligt at godkende det foreslåede format, vurderer samlingsejer, om det er nødvendigt at foretage migrering ved modtagelsen. 8

9 4.6.2 Indlemmelse Hurtigst muligt efter modtagelse indlemmes samlingens data og metadata i Statsbibliotekets Repository. Systemejer af Statsbibliotekets digitale infrastruktur har ansvaret for at foretage indlemmelsen af samlingen Løbende overvågning Efter indlemmelse af samlingen skal samlingsejer sikre, at det løbende overvåges, om en samlings data og metadata overholder valgte specifikationer, og at formater er egnede til bevaring. Hvis det ikke er tilfældet, træffer samlingsejer beslutning om afhjælpning af fejl eller nødvendige bevaringshandlinger. Det dokumenteres i bevaringsplanen, hvordan der foretages overvågning af, at en samlings data og metadata overholder valgte specifikationer, og at formater er egnede til bevaring. Overholder en samlings data og/eller metadata ikke de valgte specifikationer, skal det forsøges afhjulpet på følgende måder: genanskaffe data og metadata, manuel opretning af fejl, maskinel opretning af fejl, kassation mv Bevaringshandlinger Efter indlemmelse i Repository kan der foretages en række bevaringshandlinger, som aftales mellem samlingsejer og systemejer. En bevaringshandling defineres som en handling, der forbedrer bevaringsegenskaberne for en samling. En bevaringshandling kan ændre bevaringsobjektet eller skabe afledte data i form af berigede metadata, formidlingskopier eller lignende. Alle bevaringshandlinger dokumenteres i samlingens metadata. Nedenstående er eksempler på bevaringshandlinger, der kan foretages på samlinger i Repository: Bevaringshandling Karakterisering Karakterisering er en handling, der beriger metadata med viden om samlingen. Resultatet af karakteriseringen registreres i metadata og i bevaringsplanen for samlingen. Eventuelle ugyldigheder registreres på lige fod med andre karakteriseringsresultater. Bevaringshandling Forfinelse af datamodel Al data bliver indlemmet med en grundlæggende og generisk datamodel, som efterfølgende kan forfines og gøres samlingsspecifik for mere præcist at være anvendelig for brugen af samlingen. Resultatet af handlingen kan give en ny og optimeret datamodel, f.eks. med nye metadataformater. Bevaringshandling Migrering Hvis en samlings formater ikke er egnet til bevaring, træffer samlingsejer beslutning om migrering af data. Er migrering ikke en mulighed, kan samlingsejer træffe beslutning om emulering eller filmning (se nedenfor). Ved migrering skal samlingsejer vælge et egnet dataformat at migrere til. Samlingsejer vurderer egnethed af formater til migrering ud fra følgende kriterier: egnethed af det nye dataformat til langtidsbevaring (se i øvrigt afsnit 3.5 Registrering af egnede dataformater), bevaring af vigtige egenskaber (for en valgt målgruppe) (f.eks. indhold, udseende, indlejrede metadata, muligheder for interaktivitet), 9

10 migreringsværktøjers tilgængelighed og kvalitet, omkostninger ved migreringen. For at vurdere migreringsmuligheder og risici benytter samlingsejer en passende metode. Så vidt muligt gemmes både original og alle migreringskopier efter en migrering. Samlingsejer kan dog beslutte, at dette princip fraviges ud fra betragtninger om økonomi sammenholdt med migreringskvalitet, dvs. bevarede egenskaber fra originalen til migreringskopien. Systemejer er ansvarlig for at foretage migreringen og dokumentere processen. Bevaringshandling - Emulering Hvis det ikke er muligt at migrere en samling (eller de truede dele af den), så samlingen er anvendelig til tilgængeliggørelse, vurderer samlingsejer, om emulering er en mulighed. Migrering kan vise sig at være uegnet, f.eks. hvis der ikke findes en migreringsmetode, der bevarer vigtige egenskaber, eller hvis det vurderes, at det ikke er rentabelt at migrere, f.eks. hvis samlingen består af store mængder forskellige dataformater. Hvis samlingsejer vurderer, at emulering er et fornuftigt alternativ, etablerer samlingsejer kontakt til en samarbejdspartner om etablering af et emuleringsmiljø med adgang til materialer fra samlingen. Systemejer af Statsbibliotekets digitale infrastruktur samarbejder med denne samarbejdspartner om den tekniske etablering af emuleringsmiljøet. Bevaringshandling - Filmning Hvis samlingsejer og systemejer anser det for urealistisk at bevare en interaktiv samling vha. emulering, men samlingsejer beslutter, at samlingen har en værdi, der gør, at visse egenskaber ved samlingen bør dokumenteres, kan samlingsejer iværksætte filmning via en ekstern samarbejdspartner. Indlemmelse af det filmede indhold skal foretages efter samme bevaringsprincipper som anden indlemmelse af nye data. 4.7 Metadata Samlingsejer sikrer, at den digitale samling inklusiv metadata registreres ved modtagelse. Ved ændring i metadata bevares tidligere versioner. Metadata for alle samlinger bevares i Statsbibliotekets metadata repository og bevares adskilt fra data. Relationen mellem data og metadata opretholdes ved, at metadata indeholder en reference til data i Statsbibliotekets data repository. Nogle filtyper kan have indlejrede metadata, genereret f.eks. under digitaliseringen. Disse udtrækkes så vidt muligt og bevares sammen med øvrige metadata, men forbliver samtidig i filerne og forsøges bevaret ved fremtidige migreringer. I forbindelse med samlinger, der digitaliseres, udbygges metadata med de data, der genereres i forbindelse med digitaliseringsprocessen. Ved indlemmelse registreres samlinger i metadata repository med den generiske datamodel. Datamodellen for den enkelte samling udvikles løbende i samarbejde mellem samlingsejer og bibliotekets metadataudvalgs undergruppe for egne elektroniske ressourcer. De til enhver tid benyttede metadatastandarder beskrives af bibliotekets metadataudvalgs undergruppe for egne elektroniske ressourcer. Overvågning af udviklingen af metadatastandarder omfatter deskriptive samt administrative (herunder tekniske) og strukturelle metadata. 10

11 4.8 Kvalitetskontrol ved digitaliseringsprojekter Ved digitalisering af samlinger, som digitaliseres på foranledning af Statsbiblioteket, kontrolleres den digitale samlings gyldighed og kvalitet ved modtagelse i forhold til følgende elementer: filstruktur, datafiler og metadata. Kontrollen dokumenteres i bevaringsplanen for den enkelte samling. 4.9 Ressourcepersoner I en samlings bevaringsplan skal det registreres, hvem der har specialviden om samlingens indhold og bevaringen af samlingen. En samlings ressourcepersoner kan være såvel eksterne som interne personer, der har stor viden om samlingen. Det kan f.eks. være viden om samlingens indhold og historik eller samlingens formater, bevaring, metadata mm. 5. Inspirationskilder og relaterede dokumenter 5.1 Inspirationskilder Følgende dokumenter er blevet brugt som inspirationskilder for udarbejdelsen af Strategi for digital bevaring. Preservation Procedure Policy Catalogue. Wiki udviklet i SCAPE-projektet (2014) Det Kongelige Bibliotek: Politik for langtidsbevaring af digitalt materiale (2009) ISO16363 Audit and certification of trustworthy digital repositories (2012) Interne dokumenter relateret til Strategi for digital bevaring Følgende dokumenter og udkast til dokumenter er benyttet i processen med udarbejdelsen af Strategi for digital bevaring version 3. Statsbibliotekets Politik for digital bevaring v.2.0 (2012) ( Statsbibliotekets IT-strategi (2012) ( Statsbibliotekets Accessions- og kassationspolitik for digitalt materiale (under udarbejdelse) Statsbibliotekets Digitaliseringsstrategifor AV-materialer (under udarbejdelse) Bevaringsplan (2003) (Afsnittet Opbevaring i digital form erstattes af nærværende dokument) 11

12 Statsbibliotekets Strategi for informationsforsyning, ( Nedenstående bilag findes i Statsbibliotekets samlingswiki og kan rekvireres ved henvendelse til Statsbibliotekets Digital Collections Manager: Bilag til Strategi for digital bevaring version 3: Bitbevaringsniveauer Bilag til Strategi for digital bevaring version 3: Projekter 6. Ordforklaring Statsbibliotekets definitioner af følgende begreber: Bevaringskopi Kopi af et originalt digitalt materiale, der skal bruges til bevaring af filen på langt sigt. I en bevaringskopi prioriteres egenskaber, der fremmer bevaringen, herunder langtidsholdbare formater. Data repository På Statsbiblioteket anvendes bitmagasin-infrastrukturen til bitbevaring (se Det Nationale Bitmagasin) Det Nationale Bitmagasin Bitmagasinet er Statsbibliotekets primære system til bitbevaring og er blevet til i et samarbejde mellem Statens Arkiver, Statsbiblioteket og Det Kongelige Bibliotek til at sikre bitbevaringen af digitalt materiale Digital Collections Manager (DCM) Funktion under Nationalbiblioteksområdet, der har ansvar for administrationen af Statsbibliotekets digitale samlinger Digital infrastruktur Den infrastruktur, der udgør Statsbibliotekets Repository Digital samling Samling af digitale filer og metadata, der kan opfattes som en helhed, f.eks. afgrænset på indhold eller dataformater DOMS Statsbibliotekets Digital Object Management System, der bruges til at bevare og administrere objekter med metadata og relationer mellem disse Formidlingskopi Kopi af et originalt digitalt materiale, der skal bruges til formidling. I en formidlingskopi er vægten lagt på muligheden for at formidle indhold til brugerne. Kopi En blandt flere identiske udgaver af samme fil, som bevares og løbende sammenlignes for at tjekke integriteten. Licenssystem System til registrering af rettigheder for adgang. Metadata repository På Statsbiblioteket benyttes DOMS til bevaring af metadata (se DOMS) 12

13 Metadataudvalg Statsbibliotekets metadataudvalg koordinerer et tværgående arbejde, der har til formål at holde sig ajour med udviklingen inden for metadatastandarder og notere sig ændringer, tilføjelser og best practice og udarbejder retningslinjer/regler for registreringspraksis med henblik på at sikre ensartet brug af standarderne. Migreringskopi En ny udgave af en fil i et andet dataformat. En migreringskopi kan skabes ud fra både original og tidligere migreringskopi. Original Den oprindelige fil, der ligger til grund for efterfølgende kopier. (Statsbibliotekets) Repository Statsbibliotekets digitale samlinger, inklusiv bevaringen og organiseringen af disse. Samlingsejer Den funktion, der har ansvaret for samlingerne, herunder vedligehold, bevaring og formidling af samlingerne. På Statsbiblioteket er det områdeleder for Nationalbiblioteksområdet, der er ejer af alle bibliotekets analoge og digitale samlinger. Samlingswiki Oversigt over viden og beslutninger vedrørende Statsbibliotekets digitale samlinger. Systemejer Den funktion, der har ansvar for vedligehold og drift af systemer, der er væsentlige for udførelsen af den digitale bevaring. Når det gælder systemer til digital bevaring, er det områdeleder for It-området, der er systemejer. Følgende begreber definerer Statsbiblioteket i overensstemmelse med beskrivelserne på Bitbevaring se Checksum se Dataformat se Digital bevaring se Emulering se Format - se Funktionel bevaring (logisk bevaring) - se Metadata se Migrering se Risikovurdering se 13

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring

Statsbibliotekets. Politik for digital bevaring Statsbibliotekets Politik for digital bevaring Version 4 Marts 2016 1 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Formål... 4 3. Rammer for bevaring... 4 3.1 Ansvar og roller... 4 3.2 Videndeling og kompetenceudvikling...

Læs mere

Strategi for langtidsbevaring af materiale indsamlet til Netarkivet ved Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket 2014

Strategi for langtidsbevaring af materiale indsamlet til Netarkivet ved Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket 2014 Strategi for langtidsbevaring af materiale indsamlet til Netarkivet ved Det Kongelige Bibliotek og Statsbiblioteket 2014 Introduktion Dette dokument udgør en strategi for langtidsbevaring af materiale

Læs mere

Fra kolde kældre til varme servere

Fra kolde kældre til varme servere Fra kolde kældre til varme servere eller fra analog til digital JETTE G. JUNGE jgj@statsbiblioteket.dk Statsbiblioteket State and University Library Pligtafleveringsinstitution og Nationalbibliotek for

Læs mere

DIGITAL KULTURARV. Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket

DIGITAL KULTURARV. Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket DIGITAL KULTURARV Jens Henrik Leonhard Jensen, Storagemanager Statsbiblioteket 1 Agenda Digital kulturarv Hvad gemmer vi? Radio/TV Netarkivet.dk Aviser Rippede CD ere og DVD ere Andre samlinger Digital

Læs mere

Politik for adgang til de digitale samlinger

Politik for adgang til de digitale samlinger Politik for adgang til de digitale samlinger Indledning Det Kgl. Biblioteks politik for adgang til de digitale samlinger sætter rammerne og principperne for adgang for bibliotekets brugere til Det Kgl.

Læs mere

Digital Bevaring. En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010

Digital Bevaring. En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010 Digital Bevaring En ekspertgruppe organiseret som en afdeling på Det Kongelige Bibliotek Sommer 2010 Indhold Organisering Bevaringsstrategier Projekter Digital Bevaring er en Projektorganisation + + +

Læs mere

Larm Case Data Management Plan

Larm Case Data Management Plan Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 7. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte

Læs mere

IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9

IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9 IT-sikkerhedspolitik S i d e 1 9 Indhold 1 Læsevejledning... 3 2 Informationssikkerhedspolitik... 3 2.1 INDLEDNING... 3 2.2 SIKKERHEDSNIVEAU... 4 2.3 HOLDNINGER OG PRINCIPPER... 5 2.4 HOVEDMÅLSÆTNINGER

Læs mere

Kulturarv i Petabytes

Kulturarv i Petabytes Illustrationer fra digitalbevaring.dk Kulturarv i Petabytes Det Nationale Bitmagasin Bjarne Andersen, sektionsleder IT-bevaring Klaus Kjærgaard, sektionsleder IT-drift Agenda Introduktion til Statsbiblioteket

Læs mere

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier.

Som forskningsinstitution forsker Statsbiblioteket i information og medier. STATSBIBLIOTEKETS STRATEGI FOR 2015-2018 Mission Statsbiblioteket bidrager til udvikling og dannelse ved at give brugerne mulighed for at navigere i globale informationsressourcer samt ved at bevare og

Læs mere

Velfærd gennem digitalisering

Velfærd gennem digitalisering Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode

Læs mere

Digital Bevaring - Internetarkivering. Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen

Digital Bevaring - Internetarkivering. Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen Digital Bevaring - Internetarkivering Dansk Datahistorisk Forening Ballerup d. 30/3 2011 Birgit Nordsmark Henriksen Digital Bevaring en ekspertgruppe på KB Samlingsafd., DIS, ADM DEFF Digital Bevaring

Læs mere

Det Kgl. Biblioteks Strategi for digital bevaring. 9. januar 2019 J.nr. 19/00133

Det Kgl. Biblioteks Strategi for digital bevaring. 9. januar 2019 J.nr. 19/00133 Det Kgl. Biblioteks Strategi for digital bevaring 9. januar 2019 J.nr. 19/00133 Indhold Indledning... 1 Relation til andre dokumenter... 1 Hvad strategien omfatter... 1 Formål og vision... 1 Baggrund...

Læs mere

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION

IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 5. december 2016 16/10604-1 Tina Jonsen tjon@vd.dk +45 7244 2220 IKT TEKNISK KOMMUNIKATIONS- SPECIFIKATION Thomas Helsteds Vej 11 8660 Skanderborg vd@vd.dk EAN

Læs mere

National strategi for Datamanagement

National strategi for Datamanagement National strategi for Datamanagement Statsbibliotekets potentielle rolle Bjarne Andersen sektionsleder it bevaring Alle illustrationer fra www.digitalbevaring.dk Statsbiblioteket Institution under Kultur

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik

Informationssikkerhedspolitik Holbæk Kommunes Informationssikkerhedspolitik 2013 Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Indledning 3 2. Formål 3 3. Holdning og principper 4 4. Omfang 4 5. Informationssikkerhedsniveau 5 6. Organisering

Læs mere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere

STRATEGI 2015-2018. #meretilflere STRATEGI 2015-2018 #meretilflere MERE TIL FLERE Mere til flere er kernen i den vision og strategi, der bærer rammeaftalen mellem Kulturministeriet og Statsbiblioteket for 2015-2018. Meretilflere er måske

Læs mere

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information

Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Assens Kommune Sikkerhedspolitik for it, data og information Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Holdninger og principper... 4 4. Omfang... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,

Læs mere

Larm Case Data Management Plan

Larm Case Data Management Plan Larm Case Data Management Plan 1 : Basisoplysninger om projektet 9. juni 2016 Projektnavn Projekt ID Bevillingsgiver Bevillingsnummer Projektbeskrivelse Varighed Primærforsker(e) Arkivering af brugerskabte

Læs mere

SOPHIAGÅRD ELMEHØJEN

SOPHIAGÅRD ELMEHØJEN Databeskyttelsespolitik for Sophiagård Elmehøjen Overordnet organisering af personoplysninger Sophiagård Elmehøjen ønsker som hovedregel at anvende databehandlersystemer og opbevaring af personoplysninger

Læs mere

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST

IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST IT-SIKKERHEDSPOLITIK UDKAST It-sikkerhedspolitikken tilstræber at understøtte Odsherred Kommunes overordnede vision. It- og øvrig teknologianvendelse, er et af direktionens redskaber til at realisere kommunens

Læs mere

Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer

Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer Udkast til: Cirkulære om anmeldelse og godkendelse af it-systemer I medfør af 3, stk. 2, og 5, stk. 1 samt 10 i bekendtgørelse nr. 591 af 26. juni 2003 om offentlige arkivalier og offentlige arkivers virksomhed

Læs mere

Databeskyttelsespolitik for DSI Midgård

Databeskyttelsespolitik for DSI Midgård Databeskyttelsespolitik for DSI Midgård Overordnet organisering af personoplysninger DSI Midgård ønsker som hovedregel at anvende databehandlersystemer og opbevaring af personoplysninger hos eksterne leverandører,

Læs mere

Overordnet organisering af personoplysninger

Overordnet organisering af personoplysninger Databeskyttelsespolitik for Hertha Bofællesskaber & Værksteder Overordnet organisering af personoplysninger Hertha Bofællesskaber & Værksteder ønsker som hovedregel, at anvende digitale databehandlingssystemer

Læs mere

POLITIK FOR INFORMATIONSSIKKERHED

POLITIK FOR INFORMATIONSSIKKERHED POLITIK FOR INFORMATIONSSIKKERHED Indledning Dette er Statsbibliotekets politik for informationssikkerhed, som skal beskrive: Formål og baggrund om Statsbibliotekets hovedopgaver Mål og afgrænsning af

Læs mere

Accessionspolitik. Indstilling Det indstilles, at Direktionen godkender vedlagte Accessionspolitik for Det Kgl. Bibliotek / Nationalbiblioteksområdet.

Accessionspolitik. Indstilling Det indstilles, at Direktionen godkender vedlagte Accessionspolitik for Det Kgl. Bibliotek / Nationalbiblioteksområdet. D-2018-069 Accessionspolitik Indstilling Det indstilles, at Direktionen godkender vedlagte Accessionspolitik for Det Kgl. Bibliotek / Nationalbiblioteksområdet. Baggrund Der har været behov for at få formuleret

Læs mere

DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR

DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR DIGITALISERING AF 32 MIO. AVISSIDER PÅ 3 ÅR Aalborg 19-11-2014 OVERBLIK Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Avisdigitalisering hvordan Tilgængelighed hvordan får man adgang? Spørgsmål?

Læs mere

Strategi for digitalisering af fysisk kulturarv Det Kgl. Bibliotek

Strategi for digitalisering af fysisk kulturarv Det Kgl. Bibliotek Strategi for digitalisering af fysisk kulturarv Det Kgl. Bibliotek 2018- Indledning Det er Det Kgl. Biblioteks (KB s) vision at gøre de fysiske samlinger mere tilgængelige, anvendelige og nærværende for

Læs mere

Journalinstruks Aarhus Universitet gældende fra 1. december 2016 til 1. december 2021

Journalinstruks Aarhus Universitet gældende fra 1. december 2016 til 1. december 2021 Journalinstruks Aarhus Universitet gældende fra 1. december 2016 til 1. december 2021 Indhold Formål... 2 Lovgrundlag... 2 Lov om offentlighed i forvaltningen... 2 Forvaltningsloven... 2 Arkivloven...

Læs mere

Overordnet Informationssikkerhedspolitik

Overordnet Informationssikkerhedspolitik Overordnet Informationssikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. 4. juni 2018 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sagsnr.

Læs mere

Kickstart din virksomheds digitale rejse

Kickstart din virksomheds digitale rejse www.pwc.dk Kickstart din virksomheds digitale rejse Revision. Skat. Rådgivning. Har du overvejet digitalisering men ved ikke, hvor din virksomhed skal starte? Hvordan vil digitalisering i Danmark påvirke

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik for <organisation>

Informationssikkerhedspolitik for <organisation> 1 Informationssikkerhedspolitik for 1. Formål informationssikkerhedspolitik beskriver vigtigheden af arbejdet med informationssikkerhed i og fastlægger

Læs mere

Bilag 1 Databehandlerinstruks

Bilag 1 Databehandlerinstruks Bilag 1 Databehandlerinstruks 1 1. Databehandlerens ansvar Databehandling omfattet af Databehandleraftalen skal ske i overensstemmelse med denne instruks. 2. Generelt 2.1 Databehandleren skal som minimum

Læs mere

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018

Målbillede for kontraktstyring. Juni 2018 Målbillede for kontraktstyring Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for kontraktstyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for kontraktstyring,

Læs mere

It-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner.

It-anvendelsen i Langeland Kommune har til formål at understøtte kommunens overordnede visioner. Juni 2011 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Formål 4 3. Omfang 5 4. It-sikkerhedsniveau 5 5. It-sikkerhedsbevidsthed 6 6. Overtrædelse af it-sikkerhedspolitikken 6 7. Udarbejdelse og ikrafttrædelse 6 2 1 Indledning

Læs mere

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.

Avisdigitalisering. Fjernlånsmøde 12. november 2013. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket.dk. Tonny Skovgård Jensen tsj@statsbiblioteket. Avisdigitalisering Fjernlånsmøde 12. november 2013 Planen Kort om Statens Avissamling Avisdigitalisering baggrund Om bevillingerne bag Bevaring og formidling Avisdigitalisering hvordan Digitalisering

Læs mere

Overordnet organisering af personoplysninger

Overordnet organisering af personoplysninger Databeskyttelsespolitik for Friskolen og Idrætsefterskolen UBBY Overordnet organisering af personoplysninger Friskolen og Idrætsefterskolen UBBY ønsker som hovedregel, at anvende digitale databehandlingssystemer

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik. Frederiksberg Kommune

Informationssikkerhedspolitik. Frederiksberg Kommune Informationssikkerhedspolitik Frederiksberg Kommune Indledning Informationssikkerhedspolitikken er den overordnede ramme for beskyttelse af information i Frederiksberg Kommune. Kommunen behandler oplysninger

Læs mere

Fredericia Kommunes Informationssikkerhedspolitik 1 FREDERICIA KOMMUNE AFDELING TITEL PÅ POWERPOINT

Fredericia Kommunes Informationssikkerhedspolitik 1 FREDERICIA KOMMUNE AFDELING TITEL PÅ POWERPOINT Fredericia Kommunes Informationssikkerhedspolitik 2018 1 FREDERICIA KOMMUNE AFDELING TITEL PÅ POWERPOINT 12-11-2018 Indholdsfortegnelse Indledning Hvad og hvem er omfattet? Ansvar og konsekvens Vision,

Læs mere

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik

Faxe Kommune. informationssikkerhedspolitik Faxe Kommune informationssikkerhedspolitik 10-10-2013 1 Overordnet informationssikkerhedspolitik Dette dokument beskriver Faxe Kommunes overordnede informationssikkerhedspolitik og skaber, sammen med en

Læs mere

1 Informationssikkerhedspolitik Hvorfor vil vi sikre vores informationer? Hvad dækker begrebet "informationer"? 2

1 Informationssikkerhedspolitik Hvorfor vil vi sikre vores informationer? Hvad dækker begrebet informationer? 2 Indhold 1 Informationssikkerhedspolitik 2 1.1 Hvorfor vil vi sikre vores informationer? 2 1.2 Hvad dækker begrebet "informationer"? 2 2 Principper 4 2.1 Styret af KU's strategiske behov 4 2.2 Implementering

Læs mere

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser

Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Satspuljeopslag: Implementering og udbredelse af forløbsprogrammer for børn og unge med psykiske lidelser Ansøgningsfrist den 5. april 2018 kl. 12.00 Som led i satspuljeaftalen på sundheds- og ældreområdet

Læs mere

DIGITALE BILLEDER HVAD GØR VI MED DEM? LFF seminar 16. april 2008

DIGITALE BILLEDER HVAD GØR VI MED DEM? LFF seminar 16. april 2008 HVAD GØR VI MED DEM? LFF seminar 16. april 2008 Program: 10.30-11.00 11.00 : Ankomst & registrering 11.00-11.45 11.45 : Madeleine Schlawitz, Det Danske Filminstitut Overvejelser omkring de digitale billeder

Læs mere

BEKENDTGØRELSE OM SUPPLERENDE OPLYSNINGER, UAFSLUTTET PROCEDURE ELLER BERIGTIGELSE

BEKENDTGØRELSE OM SUPPLERENDE OPLYSNINGER, UAFSLUTTET PROCEDURE ELLER BERIGTIGELSE 1/ 5 ENOTICES_kimfun 28/06/2011- ID:2011-089498 Standardformular 14 - DA Offentliggørelse af Supplementet til Den Europæiske Unions Tidende 2, rue Mercier, L-2985 Luxembourg Fax (352) 29 29-42670 E-mail:

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier

Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Strategi for arkivering af digitalt skabte arkivalier Dette dokument beskriver Rigsarkivets strategi for modtagelse og bevaring af digitalt skabte arkivalier. Ved digitalt skabte arkivalier forstås upubliceret

Læs mere

Overordnet It-sikkerhedspolitik

Overordnet It-sikkerhedspolitik Overordnet It-sikkerhedspolitik Denne politik er godkendt af byrådet d. x. måned 2014 Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på, at du anvender senest godkendte version. Acadre sags nr. 14-8285

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning Formål Omfang Holdninger og principper... 4

Indholdsfortegnelse Indledning Formål Omfang Holdninger og principper... 4 Halsnæs Kommune Informationssikkerhedspolitik 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning... 3 2. Formål... 3 3. Omfang... 4 4. Holdninger og principper... 4 5. Sikkerhedsbevidsthed,

Læs mere

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling

Horsens Kunstmuseum er et statsanerkendt kunstmuseum, der er forpligtiget til gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling Museernes arbejdsplaner Følgende filer er vedhæftet indsendelsen: Referencenummer: 117119 Formularens ID: 494 Sendt til: kunstmuseum@horsens.dk Sendt: 15-12-2010 16:19 ------------------------ MUSEERNES

Læs mere

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning

Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Bilag 9. Udvikling, anskaffelse og vedligeholdelse

Hillerød Kommune. It-sikkerhedspolitik Bilag 9. Udvikling, anskaffelse og vedligeholdelse It-sikkerhedspolitik Bilag 9 November 2004 Indholdsfortegnelse 1 Formål...3 2 Ansvar og roller...3 2.1 Byrådet...3 2.2 Kommunaldirektøren/ Direktionen...3 2.3 Ledere, fagchefer mv...3 2.4 It gruppen, It

Læs mere

OIS - Applikationskatalog

OIS - Applikationskatalog OIS - Applikationskatalog OIS arkitekturprodukter 25. januar 2018 Indledning Dokumentationen omkring OIS er struktureret med inspiration fra OIO Arkitekturguidens arkitekturreol, således at arkitekturprodukterne

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik

Ringkøbing-Skjern Kommune. Informationssikkerhedspolitik Ringkøbing-Skjern Kommune Informationssikkerhedspolitik Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 1 1. Indledning... 2 2. Formål... 2 3. Holdninger og principper... 3 4. Omfang... 3 5. Sikkerhedsniveau...

Læs mere

Retnings. for arkivering

Retnings. for arkivering Retnings linjer for arkivering Indhold Retningslinjer for arkivering i Københavns Kommune 5 1. Hvorfor arkiverer vi og hvem gør det? 6 1.1 Hvorfor arkiverer vi? 6 1.2 Hvad arkiverer vi? 6 1.3 Hvem arkiverer?

Læs mere

Struktur på privatlivsimplikationsrapporten

Struktur på privatlivsimplikationsrapporten Struktur på privatlivsimplikationsrapporten Appendiks 6 Håndbog i: Privatlivsimplikationsanalyse IT og Telestyrelsen INDHOLDSFORTEGNELSE Struktur på rapport over privatlivsimplikationsanalysen... 3 Introduktion...

Læs mere

Udkast til svar på Rigsrevisionens rapport om it-sikkerheden på SDN [Godkendt af MedComs styregruppe den 12. februar 2016]

Udkast til svar på Rigsrevisionens rapport om it-sikkerheden på SDN [Godkendt af MedComs styregruppe den 12. februar 2016] Udkast til svar på Rigsrevisionens rapport om it-sikkerheden på SDN [Godkendt af MedComs styregruppe den 12. februar 2016] Indhold 1. Indledning... 2 2. Kommentarer til de enkelte punkter... 2 2.1. Hensigtsmæssig

Læs mere

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:

Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik. for Aalborg Kommune

Informationssikkerhedspolitik. for Aalborg Kommune Informationssikkerhedspolitik for Aalborg Kommune Indhold Formål... 2 Gyldighedsområde... 2 Målsætning... 2 Sikkerhedsniveau... 3 Organisation og ansvarsfordeling... 3 Kontrol... 4 Sikkerhedsbrud og sanktionering...

Læs mere

Hjørring Kommune. Overordnet I-sikkerhedspolitik for Hjørring Kommune

Hjørring Kommune. Overordnet I-sikkerhedspolitik for Hjørring Kommune Hjørring Kommune Sag nr. 85.15.00-P15-1-17 12-03-2018 Side 1. Overordnet I-sikkerhedspolitik for Hjørring Kommune Indledning Informationssikkerhedspolitikken (I-sikkerhedspolitikken) udgør den overordnede

Læs mere

DATABESKYTTELSESPOLITIK

DATABESKYTTELSESPOLITIK DATABESKYTTELSESPOLITIK for Opholdsstedet Bustrup Opholdsstedet Udsigten Opholdsstedet Jupiter Dagskolen Bustrup 1. Overordnet håndtering af personoplysninger Bustrup benytter både eksterne løsninger såvel

Læs mere

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune

Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Informationssikkerhedspolitik for Horsens Kommune Senest opdateret januar 2016 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. OMFANG OG SIKKERHEDSNIVEAU... 3 3. HOVEDMÅLSÆTNINGER... 4 4. ORGANISERING OG ANSVAR...

Læs mere

ScanSuite produktbeskrivelse Scan@Suite Fleksibel dokumentskanning Produktbeskrivelse Neopost, juni 2015 DocID: ScanSuite produktblad.

ScanSuite produktbeskrivelse Scan@Suite Fleksibel dokumentskanning Produktbeskrivelse Neopost, juni 2015 DocID: ScanSuite produktblad. Scan@Suite Fleksibel dokumentskanning Produktbeskrivelse Neopost, juni 2015 DocID: ScanSuite produktblad.docx side 1/7 Overblik Neopost har udviklet en løsning, der hjælper private og offentlige organisationer

Læs mere

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed

Forslag til. Vordingborg Kommunes. Overordnede bestemmelser. IT- informationssikkerhed Forslag til Vordingborg Kommunes Overordnede bestemmelser om IT- informationssikkerhed Rev. 12. januar 2015 Hvad der er markeret med rød skrift er tilføjelser til den vedtagne politik af 24. februar 2011.

Læs mere

Programbeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016

Programbeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016 Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2015

Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes

Læs mere

Kontrakt om Drift, Videreudvikling, Support af tilskuds- og kontroladministrative. Bilag 9 Dokumentation

Kontrakt om Drift, Videreudvikling, Support af tilskuds- og kontroladministrative. Bilag 9 Dokumentation Kontrakt om Drift, Videreudvikling, Vedligeholdelse og Support af tilskuds- og kontroladministrative systemer m.fl. Bilag 9 Dokumentation 16. marts 2018 Version 1.0 Side 1/8 [Vejledning til tilbudsgiver:

Læs mere

Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser

Psykiatri og Social. Juli Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af magtanvendelser Psykiatri og Social Juli 2015 Fælles regional retningslinje for forebyggelse og håndtering af Resume over arbejdsgangene vedr. forebyggelse, indberetning og opfølgning af Forebyggelse, indberetning og

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

Internationalt udblik: Digital bevaring på Rigsarkivet i Danmark

Internationalt udblik: Digital bevaring på Rigsarkivet i Danmark Internationalt udblik: Digital bevaring på Rigsarkivet i Danmark Jan Dalsten Sørensen Digital Bevaring og Oparbejdning 29. November 2016 1 Agenda Generelt om udfordringer ved digital bevaring Strategivalg

Læs mere

Digitale billeder i slægtsforskning

Digitale billeder i slægtsforskning Digitale billeder i slægtsforskning Som slægtsforsker tænker vi ustandselig på at samle informationer fra højre og venstre, sætte det i systemer for derefter at gemme det. Formidlingen af vores forskning,

Læs mere

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015

It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 It-revision af selvejende institutioner Seminar i Rigsrevisionen den 5. maj 2015 Hvem er vi? It-revisor Claus. B. Jensen, CISA, CIA Lang erfaring med it-revision i bl.a. pengeinstitutter og forsvaret Ansat

Læs mere

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc

Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken

Læs mere

OS2 organisering. Forslag til governance for OS2

OS2 organisering. Forslag til governance for OS2 OS2 organisering Forslag til governance for OS2 Governance for OS2 Generalforsamling Bestyrelse Forretningsudvalg Koordinationsudvalg Projekter Projekter Projekter Projekter Projekter Projekter Governance

Læs mere

Andersen & Martini A/S

Andersen & Martini A/S Udkast til kommissorium for revisionsudvalget 1. Formål Revisionsudvalget udpeges af bestyrelsen til at bistå denne i udførelsen af bestyrelsens tilsynsopgaver. Revisionsudvalget overvåger: Effektiviteten

Læs mere

Kort projektbeskrivelse formål, succeskriterier

Kort projektbeskrivelse formål, succeskriterier Udkast: Projektplan LARM WP 3 Digitalisering af de hvide programmer Kort projektbeskrivelse formål, succeskriterier Målet for WP3 er at frembringe datagrundlaget for en national bibliografi for radioprogrammer,

Læs mere

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015

Vejledning i informationssikkerhedspolitik. Februar 2015 Vejledning i informationssikkerhedspolitik Februar 2015 Udgivet februar 2015 Udgivet af Digitaliseringsstyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til:

Læs mere

Syddansk Universitet. Dataklassificering på. Version 1.8 Sidst revideret d. 29. november 2007 Side 1 af 13

Syddansk Universitet. Dataklassificering på. Version 1.8 Sidst revideret d. 29. november 2007 Side 1 af 13 Dataklassificering på Version 1.8 Sidst revideret d. 29. november 2007 Side 1 af 13 Indeks Indeks... 2 Introduktion... 3 Formål... 3 Interessenter... 3 Dokument struktur... 3 Revision af dokumentet...

Læs mere

Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata

Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Skema til høringssvar anmeldelse af forskningsdata Dette skema anvendes til høringssvar vedr. bekendtgørelser om anmeldelse af digitale forskningsdata hos statslige myndigheder Alle høringssvar bedes indført

Læs mere

INFORMATIONS- SIKKERHEDSPOLITIK

INFORMATIONS- SIKKERHEDSPOLITIK Halsnæs Kommune INFORMATIONS- SIKKERHEDSPOLITIK Vedtaget af Halsnæs Byråd 202. 25-09-207 FORSIDE Halsnæs Kommune Informationssikkerhedspolitik 202 INDLEDNING Denne informationssikkerhedspolitik udgør den

Læs mere

Databeskyttelsespolitik for Netværket Smedegade, en social institution, der primært hoster data og programmer hos databehandlere

Databeskyttelsespolitik for Netværket Smedegade, en social institution, der primært hoster data og programmer hos databehandlere Databeskyttelsespolitik for Netværket Smedegade, en social institution, der primært hoster data og programmer hos databehandlere Overordnet organisering af personoplysninger Netværket Smedegade ønsker

Læs mere

Databehandlerinstruks

Databehandlerinstruks 1. Databehandleren handler alene efter instruks af den dataansvarlige. 2. Databehandleren forpligter sig til, til enhver tid at overholde lovgivningsmæssige krav samt denne databehandlerinstruks. 3. Databehandleren

Læs mere

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen

Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi

Læs mere

Databeskyttelsespolitik

Databeskyttelsespolitik Databeskyttelsespolitik Overordnet organisering af personoplysninger Den Miljøterapeutiske Organisation herunder Dagbehandlingsstilbuddet Hjembækskolen (herefter tilsammen benævnt som Den Miljøterapeutiske

Læs mere

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke:

Hos Lasse Ahm Consult vurderer vi at følgende krav i de enkelte kravelementer er væsentlige at bemærke: ISO 9001:2015 Side 1 af 8 Så ligger det færdige udkast klar til den kommende version af ISO 9001:2015. Standarden er planlagt til at blive implementeret medio september 2015. Herefter har virksomhederne

Læs mere

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1

Kontorchef Cecile Christensen, Center for sikkerhed og systemforvaltning. 5. november 2014 1 Tilgængelighed, fortrolighed og integritet. Høj kvalitet i informationssikkerhed og dokumentation Hvilken betydning har principper og anbefalinger i sikkerhedsstandarden ISO 27001 for kvaliteten af dokumentationen?

Læs mere

Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune

Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune Overordnet it-sikkerhedspolitik for Rødovre Kommune Denne politik er godkendt af kommunalbestyrelsen januar 2016. Og træder i kraft januar 2016. Ved udskrivning af politikken skal du være opmærksom på,

Læs mere

PDF som bevaringsformat? v/ René Mittå Specialkonsulent

PDF som bevaringsformat? v/ René Mittå Specialkonsulent PDF som bevaringsformat? v/ René Mittå Specialkonsulent Bevaring og udvikling af krav til elektroniske arkivalier, herunder evaluering af formater, medier mv. Status for anvendelse af PDF SA benytter ikke

Læs mere

Organisering og styring af informationssikkerhed. I Odder Kommune

Organisering og styring af informationssikkerhed. I Odder Kommune Organisering og styring af informationssikkerhed I Odder Kommune Indhold Indledning...3 Organisationens kontekst (ISO kap. 4)...3 Roller, ansvar og beføjelser i organisationen (ISO kap. 5)...4 Risikovurdering

Læs mere

PDF/A. PDF/A for AFP-Brugergruppen. den 11. maj 2011 Sørup Herregård

PDF/A. PDF/A for AFP-Brugergruppen. den 11. maj 2011 Sørup Herregård PDF/A PDF/A for AFP-Brugergruppen den 11. maj 2011 Sørup Herregård PDF/A Præsentation Hvad er PDF/A Do s and Don ts Fordele ved PDF/A Hvordan danner man PDF/A Hvordan verificerer man at ens PDF/A er korrekt

Læs mere

Hovmosegaard - Skovmosen

Hovmosegaard - Skovmosen Databeskyttelsespolitik for Hovmosegaard STU og bostedet Skovmosen, sociale institutioner, der primært hoster data og programmer hos databehandlere. Overordnet organisering af personoplysninger Hovmosegaard

Læs mere

Målbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018

Målbillede for risikostyring i signalprogrammet. Juni 2018 Målbillede for risikostyring i signalprogrammet Juni 2018 1 Introduktion Opstilling af målbillede Målbilledet for risikostyringen i Signalprogrammet (SP) definerer de overordnede strategiske mål for risikostyring,

Læs mere

Arbejdsplan for revisionsudvalget.

Arbejdsplan for revisionsudvalget. . Introduktion Nærværende model til en arbejdsplan kan anvendes som hjælp til udarbejdelse af en specifik arbejdsplan for revisionsudvalget. Formålet med arbejdsplanen er overordnet at fastlægge antallet

Læs mere

1. Introduktion til SoA Indhold og krav til SoA 4

1. Introduktion til SoA Indhold og krav til SoA 4 Indhold 1. Introduktion til SoA 3 2. Indhold og krav til SoA 4 3. Roller og proces 6 3.1 Dokumentejer og beslutningstager 6 3.2 Inputgivere 6 3.3 Godkender 6 4. Valg af sikringsforanstaltninger 8 4.1 Tilvalgte

Læs mere

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI

DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve

Læs mere

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner

Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner Streaming video på højere uddannelsesinstitutioner -udfordringer og strategier v/ Diba Terese Markus Naturvidenskabeligt IT Kompetencecenter Københavns Universitet Udgangspunktet De studerende Teknologistærke

Læs mere

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1

Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 Ekstern kvalitetssikring af beslutningsgrundlag på niveau 1 1. Baggrund for den eksterne kvalitetssikring Som led i at sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for Folketingets vedtagelse af store anlægsprojekter

Læs mere

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé

Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek Fremtidens forskning og forskningsbiblioteket Resumé Massive teknologiske forandringer inden for forskning,

Læs mere

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse

Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Psykiatri og Social Fælles regional retningslinje for magtanvendelse Maj 2015 Vejledning til, hvordan specialområdet kan arbejde med fælles regionale retningslinjer Dansk Kvalitetsmodel (DKM) Dansk Kvalitetsmodel

Læs mere

Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer - projektafslutning

Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer - projektafslutning Automatisk indhentning af oplysninger om statslige myndigheders digitale publikationer - projektafslutning Formål Ved projektstart havde DAB Ifølge cirkulære 66, 2012 til opgave at indsamle, registrere

Læs mere