Spørg dig frem til en bedre tekstforståelse!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Spørg dig frem til en bedre tekstforståelse!"

Transkript

1 ARTIKLER 7 Spørg dig frem til en bedre tekstforståelse! Anvendelse af elevgenererede spørgsmål som forståelsesstrategi i forbindelse med faglig læsning i natur/teknik i klasse Anne-Mette Bladt Jørgensen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC Abstract. Denne artikel fokuserer på elevers brug af spørgsmål som læseforståelsesstrategi i forbindelse med faglig læsning i natur/teknik på mellemtrinnet. Mens der blandt læseforskere hersker stor enighed om at elevers selvformulerede spørgsmål til fagteksten og efterfølgende besvarelse af disse er en effektiv læseforståelsesstrategi, er der varierende forslag til en konkret undervisningspraksis. Med udgangspunkt i forskellige forskningsbaserede anbefalinger vil denne artikel give et bud på hvordan lærerteamet på mellemtrinnet kan styrke elevernes læseforståelse i natur/teknik ved hjælp af elevgenererede spørgsmål. Skal faglærerne nu også lære børnene at læse? Kravene til elevers læsefærdigheder ændrer sig fra 3. til 4. klasse og endnu mere markant fra 6. til 7. klasse, hvor teksterne bliver mere abstrakte og teoretiske. Man har gået ud fra at elevernes læsekompetencer allerede var på plads, og derfor har der ikke været tradition for overhovedet at beskæftige sig med læsestrategier på mellemtrinnet eller i overbygningen. Fra 3. til 4. klasse møder eleverne imidlertid tekster af en helt anden karakter end de mange narrative tekster der er tradition for at læse i indskolingen. De møder faglige tekster som ikke bare er lige til at læse på grund af deres generaliserede sprogbrug, overbegreber og underbegreber, forklaringer og teori. Undervisning i læsestrategier og læseforståelse skal derfor indarbejdes i den faglige undervisning så eleverne bliver bedre rustet til at læse de respektive fags tekster. Ved læsning af en faglig tekst står tilegnelsen af det konkrete stof som teksten handler om, helt centralt idet læserens overordnede læseformål er at tilegne sig et fagligt stof inden for et bestemt fagområde. Faglig læsning drejer sig med andre ord

2 8 Anne-Mette Bladt Jørgensen ARTIKLER ikke om læseundervisning i traditionel forstand, men om læring og faglig indsigt, og faglærernes opgave er således at udvikle målrettede og bevidste læsere med gode arbejdsvaner som eleverne kan trække på i deres videre uddannelsesforløb. Formålet med denne artikel er for det første at give faglærere en større forståelse for at faglig læsning handler om læring og faglig indsigt, og dernæst at give et konkret bud på hvordan den enkelte faglærer kan stimulere sine elever til at være aktivt meningssøgende i deres læsning. For det andet retter denne artikel sig mod hele lærerteamet på mellemtrinnet idet arbejdet med elevgenererede spørgsmål er et effektivt bud på hvordan man kan stimulere elevers læseforståelse i alle fag. Arbejdsgangen bør derfor være at man i teamet først samarbejder om implementeringen af den elevgenererede spørgestrategi i natur/tekniklærerens undervisning, og at man derefter overfører strategien til fag hvor man hovedsageligt arbejder med fiktionstekster. Indsatsen med elevgenererede spørgsmål som forståelsesstrategi har vist sig især at gavne svage læsere. Stærke læsere bruger højst sandsynligt allerede ubevidst strategien. Det kan imidlertid også være en gevinst for denne gruppe at blive mere bevidst om at arbejde med egne spørgsmål og svar. Forskningsresultater viser rent faktisk at også stærke læsere får styrket deres læseforståelse ved bevidst brug af elevgenererede spørgsmål som forståelsesstrategi (Rosenshine et al., 1996). Tekstforståelse Læsning kræver at mange basale processer foregår samtidig. Bogstavidentifikation, transfer fra bogstav til lyd og genkendelse af ord og syntaks er alt sammen en nødvendig forudsætning for at der overhovedet finder læsning sted. For at forstå det man læser, skal man som læser også være i stand til at trække information ud af teksten og være i stand til at genskabe eller rekonstruere mening. At få det fulde udbytte af det man læser, kræver at man kan sætte det nye stof i relation til andre tekster og relatere det til sin øvrige baggrundsviden, ligesom det er vigtigt at kunne lagre centrale ting fra teksten til senere brug. Med andre ord forudsætter det også mere abstrakte kognitive processer, højereordensprocesser. En egentlig læsning er således til stede når læseren vha. de kognitive processer som foregår under læsningen, er i stand til at opbygge en kohærent og brugbar mental repræsentation af teksten. Perfetti et al. (1996) betoner vigtigheden af at læseren helt fra begyndelsen af sin læsning lidt efter lidt kan etablere en mental model som svarer til tekstens diskurs. Vejen til etablering af en mental model indbefatter forskellige niveauer i sproget. Læseren trækker således både på ordniveau, sætningsniveau og tekstniveau på samme tid ligesom der dannes forskellige typer inferenser, og i samspil med læserens baggrundsviden skabes en mental model af tekstens indhold (Perfetti, Landi & Oakhill, 2005).

3 ARTIKLER Spørg dig frem til en bedre tekstforståelse! 9 Forståelsen vil normalt være baseret på en blanding af på den ene side information som er trukket direkte ud af teksten (tekstbaseret viden), og på den anden side læserens egen viden og erfaringer (kognitive skemaer). Forståelse af en tekst kan imidlertid være mere eller mindre direkte tekstbaseret. Hvis læserens viden om tekstens indhold er meget begrænset, vil forståelsen hovedsageligt være baseret på selve teksten. Omvendt vil læserens egen viden og erfaringer være hovedkilde til forståelse af teksten hvis læseren oplever at teksten kun giver begrænset information (Buch-Iversen, 2010). Der hersker ingen tvivl om at en hurtig automatiseret afkodningsfærdighed giver læseren større rum til at koncentrere sig om at forstå indholdet af det læste, men der består ifølge Oakhill ikke et kausalt forhold mellem de to dimensioner. Hun argumenterer således for at en hurtig automatiseret afkodning kun har en indirekte effekt på læseforståelsesprocessen (Oakhill, 1994). Det er med andre ord nødvendigt at inddrage højereordens-tekstforståelsesprocesser for at kunne belyse tekstforståelsesprocessen tilstrækkeligt. Kendetegnende for stærke læsere er at de i langt højere grad trækker på avancerede kognitive processer, højereordensfaktorer, end svage læsere gør. Perfetti, Landi & Oakhill fremhæver følgende tre højereordensfaktorer som ifølge forskningen kan forudsige noget om udviklingen af børns tekstforståelsesniveau: evnen til at danne inferenser, overvågning af egen tekstforståelse samt bevidsthed om tekststruktur. En tidlig beherskelse af disse komponenter kan forklare en efterfølgende sikker tekstforståelse (Perfetti, Landi & Oakhill, 2005). Der er således forskningsmæssigt belæg for at inferensdannelse, kontrol af egen tekstforståelse og bevidsthed om tekststruktur har selvstændig forklaringskraft i forhold til tekstforståelse. Denne artikel fokuserer på elevers brug af spørgsmål som læseforståelsesstrategi i forbindelse med faglig læsning fordi forskning viser at der ved brug af elevgenererede spørgsmål i undervisningen sker en markant styrkelse både af elevers dannelse af inferenser og af deres kontrol af egen tekstforståelse (Rosenshine et al., 1995). På baggrund af en gennemgang af 26 videnskabelige undersøgelser konstaterer Rosenshine et al. således at elevgenererede spørgsmål er den mest effektive metakognitive strategi når det drejer sig om læseforståelse og overvågning af egen læseforståelse. Endvidere peger forskningen på at der er en sammenhæng mellem kvaliteten af besvarelserne af spørgsmålene og elevernes bevidsthed om tekststruktur (Rosenshine et al., 1996; Buch-Iversen, 2010). Inferensdannelse Dannelse af inferenser drejer sig om kommunikation som ikke er eksplicit, men som er nødvendig for at forstå en tekst. Evnen til at danne inferenser defineres af Kispal (2008) som evnen til at anvende to eller flere informationer i en tekst til at komme frem til yderligere information som ikke står eksplicit i den pågældende tekst. En

4 10 Anne-Mette Bladt Jørgensen ARTIKLER yderligere tilføjelse til en definition finder vi fx hos Oakhill & Yuill (1991) som også inddrager betydningen af personlig baggrundsviden som en ressource læseren kan trække på til at danne inferenser og forstå tekstens fulde mening. Der skelnes mellem to hovedgrupper af inferenser. På den ene side inferenser der forbinder forskellige informationer i teksten, og som skaber sammenhæng på lokalt niveau i teksten (brobyggende inferenser). På den anden side inferenser der kræver at læseren har opbygget et scenarie eller en situationsmodel på baggrund af teksten som kan hjælpe læseren til at forstå indholdet. Dette kaldes også udfyldende inferenser (Buch-Iversen, 2010). De to typer inferenser står i et gensidigt afhængighedsforhold: De brobyggende inferenser er en forudsætning for at lave udfyldende inferenser samtidig vil det være lettere for læseren at danne brobyggende inferenser på tekstniveau hvis vedkommende har etableret en situationsmodel (Buch-Iversen, 2010). Eftersom den traditionelle fagtekst både rent strukturelt og indholdsmæssigt adskiller sig fra elevens hverdagserfaringer, er det interessant at få belyst hvor afgørende læserens baggrundsviden er for evnen til at drage følgeslutninger og dermed for adgangen til en dybere forståelse af en fagtekst. Læserens almene viden har som nævnt betydning for læseudbyttet. Undersøgelser har vist at læserens viden om tekstens emne var den variabel som bidrog mest til læserens forståelse af teksten (Buch-Iversen, 2010). Betydningen af universitetsstuderendes forhåndsviden om naturvidenskabelige temaer er fx blevet undersøgt. Den gruppe som havde den mindste forhåndsviden, dannede langt færre inferenser end den gruppe som havde mest forhåndsviden. Dertil kom at gruppen med den mindste forhåndsviden også dannede signifikant færre rigtige inferenser (Buch-Iversen, 2010). Mangel på relevant baggrundsviden kan med andre ord resultere i at læseren selv skaber usammenhængende mentale modeller på baggrund af teksten. Kontrol af egen tekstforståelse Kontrol af egen læseforståelse drejer sig om at overvåge egen kognition under læsningen og på den måde eksempelvis opdage modsigelser i teksten eller uoverensstemmelser mellem information i teksten og den forhåndsviden man har som læser. Kontrol af egen læseforståelse er nødvendig for at læseren kan vurdere hvorvidt forståelsen er en rimelig udlægning af teksten. Læseren verificerer på den måde sin forståelse og reagerer på det hvis forståelsen udebliver. Det vil sige at man som læser er i stand til både at overvåge sin egen forståelse af teksten og at praktisere forskellige læseforståelsesstrategier hvis forståelsen udebliver. Bevidsthed om tekststruktur Læserens bevidsthed om tekststruktur handler om læserens opmærksomhed på hvordan teksten er bygget op, og hvordan idéer i teksten hænger sammen. Svage læsere

5 ARTIKLER Spørg dig frem til en bedre tekstforståelse! 11 er ikke orienteret mod at skabe sammenhæng mens de læser. Tilsyneladende finder stærke læsere det nemmere at tilegne sig ny viden, og de er også bedre i stand til at etablere nye mentale modeller om tekstens indhold end svage læsere. Et generelt træk er også at de svage læsere kommer i tekstforståelsesvanskeligheder på et meget tidligere niveau i dannelsen af følgeslutninger end de stærke læsere. Mens de svage læsere har udprægede problemer med at genkalde sig tekstens præmis, opstår fejlene i følgeslutninger hos de stærke læsere på et andet niveau i forståelsesprocessen. Ofte husker de således både den relevante præmis for teksten og aktiverer den rigtige baggrundsviden, hvorimod det ikke lykkes for dem at forene dem (Cain, Oakhill & Bryant, 2001). Elevspørgsmål som læseforståelsesstrategi I det følgende skal vi se nærmere på elevgenererede spørgsmål som en strategi til at styrke de tre dimensioner, inferensdannelse, kontrol af egen læseforståelse samt bevidsthed om tekststruktur, for såvel svage som stærke læsere. Spørgsmål i traditionel undervisning I skolen er der en lang tradition for at anvende spørgsmål i undervisningen. Det typiske mønster er at læreren stiller spørgsmål, eleverne svarer, og til sidst evaluerer læreren elevernes svar. Derudover falder lærerens spørgsmål for det meste efter at eleverne har læst en tekst, og meget karakteristisk for elevernes svar er at de er korte og kun forholder sig til det eksplicitte niveau i teksten. Denne fremgangsmåde kan på fejlagtig vis give eleverne den opfattelse at deres rolle i samtalen begrænser sig til kun at skulle svare på lærerens spørgsmål. Dertil kommer at det også er sparsomt med direkte undervisning i læseforståelsesstrategier (James & Carter, 2006). En udbredt tilgang blandt faglærere er at de forventer at eleverne allerede behersker læseforståelsesstrategier, og at de simpelthen kan anvende de samme læseforståelsesstrategier i faglig læsning som de bruger når de læser narrative fiktionstekster i litteraturundervisningen. Undersøgelser viser endvidere at mange lærere ikke er særlig bevidste om deres måde at stille spørgsmål på, og det er uheldigt da elevernes måde at ræsonnere på formes af lærernes måde at stille spørgsmål på (James & Carter, 2006). At lærerens spørgeteknik smitter af på elevens måde at gribe en fagtekst an på, bør give anledning til stor eftertænksomhed. Der er med andre ord et stort behov for at læreren bliver langt mere bevidst om sammenhængen mellem måden at spørge på og elevens etablering af læseforståelsesstrategier. En bevidst spørgeteknik kan således være med til at få eleven på sporet af hensigtsmæssige læsestrategier så vedkommende får en dybere forståelse af tekstens indhold.

6 12 Anne-Mette Bladt Jørgensen ARTIKLER Hvorfor elevspørgsmål som læseforståelsesstrategi? Der er meget vundet ved at læreren stiller spørgsmål med større bevidsthed, men hvis vi kan nå hen til at eleverne selv stiller spørgsmål til teksten, er der en yderligere gevinst at hente. Det er ganske enkelt vejen til langt større læseforståelse. I sin gennemgang af 26 videnskabelige undersøgelser kommer Rosenshine et al. (1996) således frem til at elever der selv stiller spørgsmål, forbedrer deres læseforståelse markant i forhold til de elever som kun svarer på lærerens spørgsmål. Dertil kommer at man også kan konstatere at det netop er et typisk kendetegn ved gode læsere at de helt af sig selv stiller spørgsmål før, under og efter at de har læst en tekst, og på den måde går de til læseopgaven med en aktiv læseindstilling (Rosenshine et al., 1996). Rosenshine et al. (1996) kommer frem til at implementeringen af elevgenererede spørgsmål som forståelsesstrategi har en markant positiv effekt på elevernes læseforståelse. I og med at man anvendte et helt nyt tekstmateriale ved effektmålingen, kan man konstatere at den konkrete forståelsesstrategi har overførselsværdi. Det samme viser King (1992) ved brug af elevgenererede spørgsmål som forståelsesstrategi i forbindelse med studerendes udbytte af mundtlige forelæsninger på universitetet. Det skal imidlertid ikke forstås således at spørgsmålenes primære funktion er at få svar på en bestemt problemstilling. Inden eleven formulerer et spørgsmål, forholder eleven sig derimod til tekstens indhold, afsøger tekstens informationer og kombinerer forskellige tekstinformationer. Spørgsmålene kan på den måde fx bidrage til at eleven opdager modsætninger mellem sin forforståelse og informationerne i teksten, eller at vedkommende når til en erkendelse af ikke at have forstået indholdet i teksten. Det er med andre ord ikke spørgsmålene i sig selv som bidrager til forståelsen, men spørgsmålene fører til at kognitive og metakognitive processer sættes i gang i læseren processer som kan resultere i bevidste kognitive og metakognitive strategier (Buch-Iversen, 2010). Elevgenererede spørgsmål som forståelsesstrategi har været genstand for meget forskning, og undersøgelser har vist at forskellige undervisningsprogrammer i at udvikle elevers spørgestrategier har en effekt (King, 1992; Rosenshine, 1996; Ciardiello, 1998). At stille spørgsmål er både en kognitiv og en metakognitiv strategi. Det at stille spørgsmål letter forståelsesprocessen ved at man gennem spørgsmålene nemmere fokuserer på tekstens hovedidéer. Samtidig bevirker spørgsmålene at man som læser er opmærksom på hvorvidt man forstår det man læser (Ciardiello, 1998). Selv at stille spørgsmål kræver at læseren undersøger teksten, identificerer hovedidéerne og forbinder dem som udgangspunkt for at stille et relevant spørgsmål. Det støtter læseren i at udvikle indre kognitive forståelsesprocesser. På samme tid bevirker spørgsmålene at læseren overvåger og regulerer sin forståelsesproces. Sammenlignet med andre metakognitive strategier er læserens egne spørgsmål den mest effektive måde at overvåge og regulere sin læsning på i forhold til læseforståelse

7 ARTIKLER Spørg dig frem til en bedre tekstforståelse! 13 (King, 1992; Ciardiello, 1998). Spørgestrategien skaber og kontrollerer læserens forståelse af teksten på samme tid. Derudover fremhæver King også betydningen af at hendes forsøgsgruppe med de selvgenererede spørgsmål havde en spørgeguide med kontekstuafhængige spørgsmål. Det var kun denne gruppe der blev forsynet med en eksplicit struktur og vejledning til at stille spørgsmål. I forhold til de to øvrige grupper, som dels skulle resumere med egne ord, dels skulle tage notater, viste det sig at gruppen der skulle generere spørgsmål ud fra en bestemt struktur, fik en langt større dybdeforståelse og havde lagret indholdet i langtidshukommelsen (King, 1992). Spørgeguiden var til stor støtte med sine direkte anvisninger, og den var således en tydeliggørelse af hvordan de studerende skulle gribe det kognitive arbejde an. Endvidere giver det god mening at indvie elever i hvad der ifølge forskningen har vist sig at være særlig effektive strategier. Hos King fik hendes studerende direkte at vide at det ifølge forskningen er gavnligt at arbejde med elevgenererede spørgsmål, hvilket viste sig at fremme deres brug af strategien endnu mere (King, 1992). Undervisning i læseforståelse ved hjælp af elevgenererede spørgsmål I forskningen hersker der som tidligere nævnt bred enighed om at det volder elever særlige vanskeligheder at forstå de dybere lag i en tekst. På samme måde er der bred enighed om at elevgenererede spørgsmål samt elevernes egen besvarelse af spørgsmålene er en effektiv tilgang til udvikling af deres læseforståelse fordi det både fremmer forståelse af teksten og overvågning af egen tekstforståelse. Rent pædagogisk består den store udfordring for læreren nu først og fremmest i at få aktiveret mere overordnede forståelsesprocesser hos eleverne ved hjælp af elevgenererede spørgsmål. Det har nemlig vist sig at de spørgsmål der bedst stimulerer overordnede forståelsesprocesser og dermed divergent tænkning, er de spørgsmål der også er sværest at stille, fordi der ikke findes ét standardsvar (Ciardiello, 1998). Hvilken slags spørgsmål? I forskningen er der påvist forskellige tilgange til hvor struktureret man skal gå til værks, og hvor omfattende undervisningsprogrammet bør være. Men følgende forslag til fremgangsmåde er gennemgående: brug af forskellige spørgsmålstyper rettet mod forskellige lag i teksten, brug af oversigt med støttende hjælpespørgsmål og brug af såvel konstruerede som autentiske teksteksempler. Anvendelsen af stikord ( prompts ) fremhæver Rosenshine et al. (1996) som et afgørende element når læreren skal undervise sine elever. De to mest effektive typer af stikord ( prompts ) viser sig at være henholdsvis signalord ( signal words ) og spørgevendinger ( generic question stems ). Signalord defineres i denne sammenhæng

8 14 Anne-Mette Bladt Jørgensen ARTIKLER som alle spørgeord (hvad, hvem, hvilke, hvor, hvorfor m.fl.). Spørgevendinger defineres her som et velkendt spørgemønster hvor spørgsmålet dog rent indholdsmæssigt ikke er formuleret i sin helhed. Disse spørgsmål er af en anden karakter end spørgsmål der indledes med et signalord, og de retter sig hovedsageligt mod dybere niveauer i teksten. Forskellige typer af spørgsmål henviser til forskellige lag i teksten, men jo længere væk eleverne bevæger sig fra de faktuelle spørgsmål, jo vanskeligere er det som sagt for eleverne at formulere kvalificerede spørgsmål. Hos Ciardiello (1998) finder man følgende oversigt over forskellige spørgsmålstyper der retter sig mod forskellige lag i en tekst: Faktuelle sp ørgsmål der genskaber tekstens indhold Signalord: hvem, hvad, hvor, hvornår Kognitive processer: navngive, definere, identificere, betegne, ja/nej-spørgsmål Lukkede spørgsmål der kræver inferensdannelse Signalord eller andre spørgevendinger: hvorfor, hvordan, på hvilken måde Kognitive processer: forklare, redegøre for forhold, sammenligne og kontrastere Åbne spørgsmål der kræver inferensdannelse og personlig stillingtagen Signalord eller andre spørgevendinger: forestil dig, tænk hvis, forudsige: hvis så, hvordan kunne, kan du lave, hvad kunne blive mulige konsekvenser Kognitive processer: forudsige, afprøve hypotese, udlede, rekonstruere Vurderende spørgsmål der kræver inferensdannelse og personlig stillingtagen Signalord eller andre spørgevendinger: forsvar, døm, begrund/hvad synes du, hvad er din mening Kognitive processer: vurdere, bedømme, forsvare, begrunde valg (Ciardiello, 1998) Lærerrollen i arbejdet med elevgenererede spørgsmål Når man arbejder med opøvelse af kognitive strategier, er der tradition for at arbejde med en kombination af direkte undervisning (modellering og højttænkning) og stilladsering (læreren støtter op om eleverne fx vha. stikord eller tjeklister) (Palinscar & Brown, 1984). Direkte anvisninger er nødvendige for at synliggøre hvad der sker inde i hovedet på den der anvender strategien. Læreren underviser eleven direkte i hvad strategien består i, hvad den anvendes til, hvordan den anvendes, samt hvorfor den anvendes. Inden elevernes møde med fagtekster bør faglærerne bevidstgøre eleverne om

9 ARTIKLER Spørg dig frem til en bedre tekstforståelse! 15 fagtekster som tekstgenre. Det er tekster af en helt anden karakter end en narrativ tekst. De er ikke bare lige til at læse på grund af deres generaliserede sprogbrug, overbegreber og underbegreber, forklaringer og teori. Læreren bør modellere den type spørgsmål som eleverne skal stille før, under og efter læsningen af en fagtekst. Læreren modellerer og tænker højt og fremstår på den måde meget tydeligt for eleverne desuden bliver eleverne indviet i lærerens bevæggrunde for sine handlinger. Læreren træder med andre ord langt mere i karakter og fylder virkelig meget i de indledende faser meget mere end vi er vant til i en dansk skoletradition. Hvordan kan lærerteamet på mellemtrinnet komme i gang med at udvikle elevernes læseforståelse? Det er oplagt at tage udgangspunkt i faglig læsning når man vil træne elevernes inferensdannelse. Læser man en fiktionstekst, genererer man godt nok langt flere inferenser, men når man læser en fagtekst, træder inferensdannelsen mere tydeligt frem for læseren (Kispal, 2008). Det skyldes at fiktionstekster benytter et hverdagsagtigt sprog, og handlingen foregår for det meste i en verden der minder om vores egen. I fagtekster er sproget mere abstrakt og sværere at forstå, og teksten refererer måske til fænomener som ligger uden for elevernes almindelige erfaringsverden. Det at danne inferenser bliver nødvendigt for at tekstens indhold ikke skal bryde sammen. Det falder helt naturligt at gribe til forståelsesstrategien at stille spørgsmål for at forstå. Betragter man rækken af fag der udbydes på mellemtrinnet, er natur/teknik et oplagt sted at begynde med indsatsområdet faglig læsning. En praktisk/eksperimentel læringssituation er kendetegnende for faget, og netop den ramme giver gode betingelser for at arbejde med spørgsmål som fremmer en dybere forståelse af et fagligt indhold. I faget er der på den ene side tradition for klasseundervisning hvor faglæreren er i dialog med hele klassen, og her kan læreren arbejde bevidst med modellering og formulering af spørgsmål på forskellige forståelsesniveauer i sin undervisning. På den anden side arbejder eleverne også i mindre grupper hvor de selv står for praktisk/ eksperimentelt arbejde. Her vil der være oplagte muligheder for at eleverne langsomt selv overtager formuleringen af spørgsmål og svar. Forskning (Chin et al., 2002) viser imidlertid at tingene ikke kommer af sig selv. Faglæreren skal i sin forberedelse af praktisk/eksperimentelt arbejde overveje nøje hvordan aktiviteterne kan blive problembaserede i stedet for blot at være instruerende. I denne forbindelse er det også interessant at man har kunnet konstatere at udførelsen af praktisk/eksperimentelt arbejde i grupper ansporer flere elever til at besvare spørgsmål på et højere abstraktionsniveau. Flere elever i en gruppe nyder således godt af at være i gruppe med en klassekammerat der er i stand til fx at formulere divergente spørgsmål. Dels bliver de ansporet til at prøve at besvare spørgsmålene,

10 16 Anne-Mette Bladt Jørgensen ARTIKLER dels begynder de efterhånden selv at spørge på mere avancerede forståelsesniveauer (Chin et al., 2002). Praktisk/eksperimentelt arbejde i undervisningen indbyder til en autentisk dialog om et bestemt fagligt emne enten mellem faglæreren og eleverne eller mellem eleverne indbyrdes i mindre grupper. Praktisk/eksperimentelt arbejde kan fungere som ansporing til at eleverne dels får aktiveret deres baggrundsviden, dels får etableret en fælles baggrundsviden inden de skal læse tekster om emnet. På samme måde kan indledende åbne spørgsmål også aktivere baggrundsviden hos eleverne. I begge tilfælde vil de indledende samtaler også bidrage til at læseformålet bliver tydeligt før de går i gang med at læse fagtekster. Efter at eleverne har implementeret spørgestrategier i forbindelse med faglig læsning, er det tid til at strategierne overføres til andre fag med andre teksttyper. Sammenfatning Det har stor betydning for elevers beherskelse af kognitive og metakognitive strategier at læreren tydeligt demonstrerer spørgestrategier i praksis. Det at stille spørgsmål er helt afgørende for elevernes læreproces, og de har brug for at få demonstreret hvordan man stiller kvalificerede spørgsmål. Der kunne ligge en gevinst i at gøre noget særligt ud af at stille spørgsmål inden den egentlige læsning finder sted. Eleven vil få aktiveret sin baggrundsviden og blive mere bevidst om hvad formålet med læsningen kunne være. Særlig interessant er det om man som lærer kunne spore eleverne ind på at stille åbne spørgsmål der retter sig mod et forståelsesniveau af højere orden, og på den måde anspore eleven til også at have øje for spor i teksten på et højere abstraktionsniveau. En stor udfordring for lærerne er også at praktisere direkte, eksplicit instruktion i at stille spørgsmål og i forståelsesstrategier. I den forbindelse er det også vigtigt at undervisningen foregår i en meningsfuld kontekst. Når eleverne selv begynder at kunne stille spørgsmål, vil det også motivere dem til at søge ny viden. Endvidere kan deres spørgsmål være med til at give læreren en ny indsigt i elevernes læreproces. Konklusion I forskningen hersker der som sagt ingen tvivl om at brugen af elevgenererede spørgsmål som forståelsesstrategi har markant effekt på elevernes læseforståelsesproces. En bevidst brug af spørgestrategier i fast strukturerede forløb kan kvalificere elevers udbytte af læsning idet de simpelthen vil opnå en dybere forståelse af teksten. Når man arbejder med opøvelse af kognitive strategier, er der tradition for at arbejde med modellering, højttænkning og stilladsering. Læreren modellerer og tænker højt

11 ARTIKLER Spørg dig frem til en bedre tekstforståelse! 17 og fremstår på den måde meget tydeligt for eleverne. Desuden bliver eleverne indviet i lærerens bevæggrunde for sine handlinger. Læreren træder med andre ord langt mere i karakter og fylder meget mere end vi er vant til i en dansk skoletradition. Det kan derfor blive en stor udfordring at praktisere en sådan undervisning i en dansk kontekst. På den anden side efterspørges der fra alle sider både fra politisk hold og fra lærerside metoder der virker. Det er der i hvert fald evidens for at metoden med de elevgenererede spørgsmål gør! Sidst, men ikke mindst kan det ikke betones nok at faglæreren har en vigtig rolle i videreudviklingen af elevernes læseforståelsesstrategier på mellemtrinnet. Lad faglæreren tage over i tæt samarbejde med det øvrige lærerteam som efterfølgende kan nyde godt af indsatsens overførselsværdi! Litteraturliste Arnbak, E. (2005). Faglig læsning fra læseproces til læreproces. Gyldendal. Buch-Iversen, I. (2010). Betydningen av inferens for leseforståelse Effekter av inferenstrening. Nasjonalt senter for leseopplæring og leseforskning, Universitetet i Stavanger. Cain, K., Oakhill, J., Barnes, M. & Bryant, P. (2001). Comprehension Skill, Inference Making, and Their Relations to Knowledge. Memory and Cognition, 29(6), s Chin, C., Brown, D.E. & Bruce, B.C. (2002). Student-Generated Questions: A Meaningful Aspect of Learning in Science. International Journal of Science Education, 24(5), s Ciardiello, A.V. (1998). Did You Ask a Good Question Today? Alternative Cognitive and Metacognitive Strategies. Journal of Adolescent & Adult Literacy, 42(3), s Elbro, C. (2007). Læsevanskeligheder. Gyldendal. James, I. & Carter, T.S. (2006). Questioning and Informational Texts: Scaffolding Students Comprehension of Content Areas, The Forum on Public Policy. King, A. (1992). Comparison of Self-Questioning, Summarizing, and Notetaking-Review as Strategies for Learning from Lectures. American Educational Research Journal, 29(2), s Kispal, A. (2008). Effective Teaching of Inference Skills for Reading. National Foundation for Educational Research. McGee, A. & Joh nson, H. (2003). The Effect of Inference Training on Skilled and Less Skilled Comprehenders. Educational Psychology, 23(1), s McNamara, D.S., Kintsch, E., Songer, N.B. & Kintsch, W. (1996). Are Good Texts Always Better? Interactions of Text Coherence, Background Knowledge, and Levels of Understanding in Learning From Text, Cognition and Instruction, s. 1-43, Lawrence Erlbaum Associates, Inc. Oakhill, J. & Yuill, N. (1991). The Remediation of Reading Comprehension Difficulties. I: Snowling, M.J. & Thomson, M.E. (red.), Dyslexia Integrating Theory and Practice (s ).

12 18 Anne-Mette Bladt Jørgensen ARTIKLER Oakhill, J. & Yuill, N. (1996). Higher Order Factors in Comprehension Disability: Processes and Remediation. C. Cornoldi & J. Oakhill (red.), Reading Comprehension Difficulties (s ). Lawrence Erlbaum Associates, Publishers. Palinscar, A.S. & Brown, A. (1984). Reciprocal Teaching of Comprehension-Fostering and Comprehension-Monitoring Activities. Cognition & Instruction, 1, s Perfetti, C.A., Marron, M.A. & Foltz, P.W. (1996). Sources of Comprehension Failure; Theoretical Perspectives and Case Studies. I: C. Cornoldi & J. Oakhill (red.), Reading Comprehension Difficulties (s ). Lawrence Erlbaum Associates, Publishers. Perfetti, C.A., Landi, N &, Oakhill, J. (2005). The Acquisition of Reading Comprehension Skill. I: M. Snowling & C. Hulme (red.), The Science of Reading: A Handbook (s ). Blackwell Publishing. Rosenshine, B.C. & Chapman, S. (1996). Teaching Students to Generate Qustions: A Review of the Intervention Studies. Review of Educational Research, 66(2), s Taboada, A. & Guthrie, J.T. (2006). Contributions of Student Questioning and Prior Knowledge From Reading Information Text. Journal of Literacy Research, 38(1), s

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag?

www.meretebrudholm.dk VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? 1 VI LÆSER FOR LIVET MERETE BRUDHOLM Hvad er faglig læsning, og hvorfor er det vigtigt at arbejde med læsning i alle fag? Skolens læsepædagogiske udfordring? 2 Det mest bekymrende problem som mellemtrinnets/overbygningens

Læs mere

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen

Danmarks Lærerforening foråret 2012 Lena Bülow-Olsen Denne præsentation indeholder et udvalg og en sammenskrivning af slides fra det mundtlige oplæg om faglig læsning på DLFs konferencer Vi læser for livet Vi læser for livet Danmarks Lærerforening foråret

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Læsning er en aktiv proces!

Læsning er en aktiv proces! Faglig læsning i udskolingen Når koden er knækket DGI-byen 21. januar 2015 Louise Rønberg Adjunkt, Program for Læring og Didaktik, Professionshøjskolen UCC lour@ucc.dk Læsning er en aktiv proces! Læseforståelse

Læs mere

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser?

Hvorfor har børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? K Hvorfor har mange børn med autisme svært ved at forstå det, de læser? Hvad er det i deres udviklingsforstyrrelse, der har konsekvenser for deres læseforståelse? Og hvilke konsekvenser må det have for

Læs mere

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling?

Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Hvordan støtter skolebiblioteket barnets læseudvikling? Program for eftermiddagen Den rigtige bog til det rigtige barn - En kort teoretisk gennemgang af børns læseudvikling med eksempler på materialer,

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Vi har behov for en diagnose

Vi har behov for en diagnose Vi har behov for en diagnose Henrik Skovhus, konsulent ved Nordjysk Læse og Matematik Center hen@vuc.nordjylland.dk I artiklen beskrives et udviklingsprojekt i region Nordjylland, og der argumenteres for

Læs mere

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder

Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan kan man opdage elever i risiko for at udvikle læsevanskeligheder 14-01-2011 Forskellige former for læsevanskeligheder OS- og SL-prøverne - kort gennemgang - hvad kan de bruges til - efterfølgende undervisning, læsbarhedsark Læseevaluering på begyndertrinnet - hvordan

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015

Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Introduktionskursus Dansk psykologisk forlag UCC, Center for Undervisningsmidler, Titangade d. 20/5-2015 Dagens mål at kunne bruge AKTIV læsning og skrivning på mellemtrinnet i egen undervisning at kunne

Læs mere

Roskilde den 25. april 2012

Roskilde den 25. april 2012 Roskilde den 25. april 2012 Nyt til dansk I indskolingen Kære kursister Jeg lovede jer nogle af de slides, vi har brugt i dag. Nu er alle børnebillederne fjernet, så det er en lidt kedelig tekstmasse.

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning

VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning VIS manual Læsevejlederens kollegacoaching i forbindelse med den faglige læse og skriveundervisning Elisabeth Arnbak i samarbejde med Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz og Trine Nobelius 2 Indhold 1.

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling

Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling Indhold Forældre - vigtige samarbejdspartnere i barnets læseudvikling..... 3 Gode læseforudsætninger..... 5 Læselyst..................................................................

Læs mere

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve.

F- niveau Udbydes på grundforløbsuddannelsen og afsluttes med en standpunktskarakter. Der afholdes ikke mundtlig prøve. Formål Formålet med faget er at styrke elevens sproglige bevidsthed og færdigheder, så eleven bliver bedre til at formulere sig mundtligt og skriftligt og til at lytte til og læse forskellige teksttyper

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Pædagogisk Diplom, Læsevanskeligheder, 161010203 Christina Tind Pedersen, 127007

Indholdsfortegnelse. Pædagogisk Diplom, Læsevanskeligheder, 161010203 Christina Tind Pedersen, 127007 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Metodeafgrænsning... 3 Case... 3 Hvorfor er læsning så svær?... 4 Læseforståelse... 6 Elever med svag læseforståelse... 7 Psykologisk ilt... 8 Kan ikke, gider ikke...

Læs mere

Den kompetente læser

Den kompetente læser Læsning i alle fag Den kompetente læser En god læser søger bevidst at Få overblik over tekstens indhold før læsningen. Overveje, hvad han eller hun ved om emnet i forvejen. Overveje tekstens opbygning

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010

Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 Bilag 26 Tysk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, og de forskellige sider af faget betinger hinanden gensidigt.

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik.

Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik. Animeret til læsning - sprog- og læseudvikling gennem animationspædagogik. Udvikling og afprøvning af en inkluderende læsepædagogisk praksis på folkeskolens mellemtrin, hvor animationspædagogikken bidrager

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning

Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Projekt VIS (Viden, Instruktion og Strategier) Udvikling af praksisformer og lærerkompetencer, der kvalificerer skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, Louise Rønberg, Mia Finnemann Schultz,

Læs mere

Efterårskurser på PPR 2013

Efterårskurser på PPR 2013 For at få folderen i elektronisk udgave: Se Nyt fra AKT/læsekonsulent på Fællesnettet via Skoleintra eller Kontakt din læsevejleder eller skolens akt-medarbejder Efterårskurser på PPR 2013 Hvordan løser

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3

Indhold. Kort beskrivelse af projektet 2. Projekt matematik og læsning 2. Projektets implementering i undervisningen 3 Privatskole og Sjællands Privatskole: Projekt matematik og læsning Indhold Kort beskrivelse af projektet Projekt matematik og læsning Projektets implementering i undervisningen Hvordan er projektet evalueret

Læs mere

Læsehandleplan 2011 / 2012

Læsehandleplan 2011 / 2012 Læsehandleplan 2011 / 2012 Indhold: Målsætning for læsning Hvad vil det sige at læse Skema / Læseforståelse 0. klasse 1. klasse 2. klasse 3. klasse 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse 9.

Læs mere

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein

Program Hvorfor er sprog vigtigt? Hvad er sprogpakken? Ludwig Wittgenstein Ludwig Wittgenstein 1 2 Program Hvorfor er sprog vigtigt? Personlige og sociale perspektiver Samfundsmæssige perspektiver Forskningsmæssige perspektiver Sprog - et tema i læreplanen Milepæle i barnets

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

Active Learning in Lectures

Active Learning in Lectures Active Learning in Lectures Centre for Science Education Aarhus University Spørgsmål 1 Har du brugt clickere i din undervisning? 1. Ja, meget 2. Ja, lidt 3. Nej 4. Jeg underviser ikke Information til læreren

Læs mere

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen

Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS. Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Organisering af dsa- og sprogvejlederindsatsen på NfS Styrkelse af tosprogede elevers faglighed sproget som dimension i fagundervisningen Læringsmål At inspirere og motivere til at bruge vejledere til

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring

Handleplan for læsning; indskoling, 3. klasse. - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring - Læsekompetenceplan for Egedal Kommune 0 18 år; læsning, sprog og læring S - status/sammenhæng - M - målsætning - T - tiltag og handlinger - T - tegn - E - evaluering - Læseudvikling - progression - CKF

Læs mere

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken?

Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? Kan unge ordblinde udvikle deres skrivning gennem genrepædagogikken? - et forsknings- og udviklingsarbejde på Bork Havn Efterskole tyder på det! Helle Bundgaard Svendsen, lektor i dansk på læreruddannelsen

Læs mere

Sølystskolens læsehandleplan

Sølystskolens læsehandleplan Sølystskolens læsehandleplan 2012 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2-3 Læsevejledning... 4 Indledning Overordnet mål... 5 Vision og værdigrundlag... 5 Formål med en læseplan... 6 Sprog og læsning

Læs mere

Disposition. Flydende læsning hvad er det?

Disposition. Flydende læsning hvad er det? Den samlede læseundervisning Flydende læsning - hvad er det? - hvornår skal vi arbejde med det? - hvordan kan vi arbejde med det? Læseforståelse Hjemmeopgaven Disposition 12-10-2010 Marianne Aaen Thorsen

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Situationsbestemt coaching

Situationsbestemt coaching Bag om coaching Ovenfor har vi fokuseret på selve coachingsamtalen med hovedvægten på den strukturerede samtale. Nu er det tid til at gå lidt bag om modellen Ved-Kan- Vil-Gør, så du kan få en dybere forståelse

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014

Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 Bilag 26 Forsøgslæreplan for græsk A - stx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Græsk er et sprog- og kulturfag, der omhandler antikken som grundlag for europæisk kultur. Faget beskæftiger

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning

Anmeldelse: Writing. Tre overordnede anbefalinger til hvordan skrivning kan fremme læsning Anmeldelse: Writing to Read - Evidence for How Writing Can Improve Reading Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent, Nationalt Videncenter for Læsning - Professionshøjskolerne Steve Graham og Michael

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Artikel fra antologien Kommunikation i matematik v/kirsten Søs Spahn, lærer, exam.pæd., pædagogisk konsulent i matematik, Center for

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER

FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER FORSKNINGSBASERET VIDEN OM LÆSEFORSTÅELSE OG FAGLIGE LÆSEKOMPETENCER DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING INDHOLD 1. Læseforståelse og faglige læsekompetencer... side 3 2. Systematisk tilgang til

Læs mere

Vemmedrupskolens handleplan for læsning

Vemmedrupskolens handleplan for læsning Vemmedrupskolens handleplan for læsning Indskoling Læseindlæringen bygger på elevens sproglige forudsætninger. Der arbejdes med elevernes ordforråd, viden om verden og sprog- og læseforståelse. Målet for

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen?

Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Hvorfor skal man lære om strategier i fremmedsprogsundervisningen? Iflg. formålet for faget tysk står der, at: Undervisningen skal udvikle elevernes sproglige bevidsthed om tysk sprog og om sprogtilegnelse.

Læs mere

Kollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning

Kollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning 1 Kollegacoaching: Forskningsbaseret praksisudvikling i skolens faglige læseundervisning Elisabeth Arnbak, IUP, Århus Universitet Hvis elever i folkeskolen skal udvikle effektive faglige læsefærdigheder,

Læs mere

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen

De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen IT OG LÆSEVANSKELIGHEDER - EN INDSATS DER VIRKER 5. Februar 2015 VIA University Collage, Århus De Mobile Kompetencecentre Skive Kommune Anette Mark og Lisbeth Henriksen WORKSHOP 1 MELLEMTRINS-ELEVER Gode

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier

01-02-2012. Opsamling og kobling. Sprogpakken. Understøttende sprogstrategier & Samtaler i hverdagen. De 10 understøttende sprogstrategier Opsamling og kobling Sprogpakken Understøttende sprogstrategier & Hvad er centralt for børns sprogtilegnelse (jf. dag 1) At den voksne: skaber et rigt og varieret e sprogligt g miljø får barnet til at

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor?

Læsning og skrivning i matematik. Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Hvordan og hvorfor? Læsning og skrivning i matematik Lidt historik Det matematiske sprog Multimodale sider Er der redskaber, som kan hjælpe? Hvilke udfordringer har eleverne

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Handlingsplan for læseindsats

Handlingsplan for læseindsats Handlingsplan for læseindsats 2015 under før efter ude inde inde kan ikke kan næsten kan selv Erhvervsuddannelser og AMU Jordbrugets UddannelsesCenter Århus Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Evaluering

Læs mere

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk

Dialogisk læsning. Dialogisk læsning - Sprogpakken.dk Dialogisk læsning I modsætning til den traditionelle højtlæsning, hvor den voksne læser og barnet lytter, kræver dialogisk læsning, at den voksne læser på en måde, der skaber mere sproglig inter aktion

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Introduktion til Sprogpakken

Introduktion til Sprogpakken Introduktion til Sprogpakken Børn lærer sprog, fordi de har brug for sproget. Det har de, når de skal kommunikere med omverdenen, når de vil fortælle, at der er noget de gerne vil have, eller noget de

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret.

Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. ERP Artikel trykt i ERP. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks største og stærkeste videns- og udviklingsklub.

Læs mere

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit

Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen. Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Fremtidens kliniske uddannelse på sygeplejerskeuddannelsen Ét bud: Tværfagligt Klinisk Studieafsnit Bekendtgørelsesbestemt: Fra Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelorer: 1. Formålet med

Læs mere

Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse

Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse Forholdet mellem ordforråd og læseforståelse Af AnnA steenberg gellert, cand.mag. i Audiologopædi og dansk som fremmed- og Andetsprog, videnskabelig medarbejder ved center for læseforskning, københavns

Læs mere

Om EBM opgave og om andre oplæg

Om EBM opgave og om andre oplæg Om EBM opgave og om andre oplæg Om at holde oplæg.... 2 Om EBM opgaven.... 2 Valg af emne til EBM-opgaven.... 2 Præsentation af EBM opgaven.... 3 Generelle råd om at holde oplæg... 3 Emnevalg... 3 Dine

Læs mere

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard

Opdagende skrivning en vej ind i læsningen. Klara Korsgaard Opdagende skrivning en vej ind i læsningen Klara Korsgaard Dagsorden 1. Baggrund for projektet 2. Opdagende skrivning 3. Søholmprojektet 4. Konsekvenserne for første klasse talesprogsfjeldet Tale Skrift

Læs mere

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer

6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer 1 6. klasse Hvad Hvordan Hvorfor Hvornår Hvem Materialer Tekniske og forståelsesmæssige Læselyst, læsevaner og læsehastighed Der arbejdes med brug af notater, grafiske modeller, ord- og begrebskort, oversigtslæsning,

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07

Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Gør vi det rigtige med praksisnær undervisning? Vibe Aarkrog Danmars Pædagogiske Universitetsskole 22.8.07 Formål og indhold Formålet er, at I finder inspiration til at diskutere og især videreudvikle

Læs mere

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014.

Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Bilag 4 Interview med undervisningsminister Christine Antorini i Deadline den 1. juli 2014. Hentet fra Mediestream http://www2.statsbiblioteket.dk/mediestream/tv/record/doms_radiotvcollection%3auuid%3aba1

Læs mere

Spencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte

Spencer Kagan: Telling ain t teaching. Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte Spencer Kagan: Samarbejd med hjernens hukommelsessystemer og øg elevernes læringsudbytte Oversættelse og indledende bemærkninger af Jette Stenlev Denne artikel henvender sig især til lærere i udskolingen,

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Midtvejsstatus på institutionsaftalerne for 2008 på Handicap- og Psykiatriafdelingens institutioner

Midtvejsstatus på institutionsaftalerne for 2008 på Handicap- og Psykiatriafdelingens institutioner Sagsnr.: Dok.nr.: 08/31753 225724 Midtvejsstatus på institutionsaftalerne for 2008 på Handicap- og Psykiatriafdelingens institutioner Med vedtagelsen af den nye politiske styringsmodel ved sammenlægningen

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005

Case undervisning et personligt syn og erfaringer. Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Case undervisning et personligt syn og erfaringer Jan Bartholdy Torsdag den 6/10-2005 Dias 2 Min baggrund: MA i økonomi (Dalhousie University), ph.d. i økonomi (Queens University) (fields/comprehensives

Læs mere

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014

Sæt læsespor i udskolingen. Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Sæt læsespor i udskolingen Læsevejlederkonference UCSJ Roskilde 30. oktober 2014 Program for temagruppe Lidt teori om læseforståelse: Bråten, den gode læselærer, gode og selvstændige/svage og uselvstændige

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole

Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Overordnet studieplan og kompetencekatalog for HF - ASF på Aabenraa Statsskole Før skolestart Aktivitet: Der afholdes møde med kommende elever og deres forældre. Formål: At introducere programmet for 1.

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog

Diplomuddannelsen i ledelse. Dele af litteraturen kan være på engelsk eller de nordiske sprog AU HERNING BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES Aarhus Universitet Fagmodulets navn Ledelse og coaching Udbydende udd.retning samt kursuskode Diplomuddannelsen i ledelse Uddannelsen er en 2-årig erhvervsrettet

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Elevformidling. Inklusion viden til praksis

Elevformidling. Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling Inklusion viden til praksis Elevformidling 3 Forfattere: Rune Hejlskov Schjerbeck, Camilla Dyssegaard, Michael Søgaard Larsen, Pernille Matthiesen

Læs mere

Hvordan får man en hel skole til at gå i læsetakt? Erfaringer fra det eksemplariske forløb på Vestre Skole i Middelfart

Hvordan får man en hel skole til at gå i læsetakt? Erfaringer fra det eksemplariske forløb på Vestre Skole i Middelfart Hvordan får man en hel skole til at gå i læsetakt? Erfaringer fra det eksemplariske forløb på Vestre Skole i Middelfart Hanne Brixtofte Petersen UCL Hensigten med det eksemplariske forløb på Vestre Skole

Læs mere

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen

Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen Børns sociale kompetencer Vejledning til skolen UdviklingsForum I/S Sociale kompetencer Vejledning til skolen om dialogskema og statistik Hvorfor Jelling Kommune ønsker både at følge med i børnenes faglige

Læs mere

Hvad er academic literacy?

Hvad er academic literacy? Anmeldelse: Udfordr eleverne og understøt dem i at gå fra konkret hverdagssprog til abstrakt fagsprog English Learners. Academic Literacy and Thinking Learning in the Challenging Zone. Gibbons, Pauline:

Læs mere