Økologiske afhoppere og manglende omlægning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Økologiske afhoppere og manglende omlægning"

Transkript

1 Økologiske afhoppere og manglende omlægning NaturErhvervstyrelsen Rapport 08/03/12

2 INDHOLD 1. FORORD 3 2. INDLEDNING Baggrund Hovedresultater Læsevejledning 7 3. METODE 7 4. BESKRIVELSE AF LANDMÆND I UNDERSØGELSEN 8 5. TIDLIGERE ØKOLOGISKE LANDMÆND Økonomiske forhold Miljø- og økologiregler Netværk og konsulenter Strukturelle forhold KONVENTIONELLE LANDMÆND Økonomiske forhold Miljø- og økologiregler Netværk og konsulenter Strukturelle forhold BILAG Udvalgte krydstabeller Tidligere økologer Konventionelle landmænd Spørgeskema: Undersøgelse blandt tidligere økologiske landmænd Spørgeskema: Undersøgelse blandt konventionelle landmænd 55 2 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

3 1. Forord NaturErhvervstyrelsen har iværksat nærværende undersøgelse, som et element i ØkologiVisionens initiativ 11 Økologiske afhoppere og manglende omlægning. Resultaterne fra dette projekt skal indgå i det videre arbejde i Økologisk Handlingsplan 2020, der skal medvirke til at fremme udviklingen af økologien i Danmark. Undersøgelse, som er lavet i samarbejde med virksomheden Epinion, skal kvalificere de forhold, der: 1. har haft indflydelse på de tidligere økologers beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift 2. afholder konventionelle landmænd fra at lægge om til økologi Undersøgelsen består i to faser, dels en spørgeskemaundersøgelse lavet til økologikonsulenter og dels en interviewundersøgelse af konventionelle landmænd og tidligere økologiske landmænd. Udvælgelsen af de adspurgte tidligere økologer er baseret på, en analyse udført af Fødevareøkonomisk Institut (FØI) for NaturErhvervstyrelsen. FØI s analyse afdækkede ikke nogen fællestræk blandt de tidligere økologer med hensyn til alder, økonomi, geografi, bedriftsstørrelse og type mv. Det viste sig dog, at et forholdsvis lille antal af bedrifter stod for størsteparten af det areal, der blev lagt tilbage til konventionel drift. Det antages, at disse større bedrifter har haft vægtige og velovervejede grunde til at lægge tilbage til konventionel drift. Derfor er de adspurgte valgt fra denne gruppe. Udvælgelsen af de konventionelle landmænd, der ikke har været økologer, er ligeledes sket blandt større bedrifter og på baggrund af fordelingen af bedriftsstørrelsen og geografien af de tidligere økologer. I forbindelse med udvælgelse af de 2 grupper af respondenter, udarbejdelse af spørgeskemaer mv. har Epinion løbende modtaget forslag og bemærkninger fra arbejdsgruppen under ØkologiVisionens initiativ 11 Økologiske afhoppere og manglende omlægning. Arbejdsgruppen har været sammensat som følgende: Rasmus Nimgaard, Økologi, Center for Jordbrug, NaturErhvervstyrelsen Katrine Berzelius Steglich, Bæredygtighed, Center for Arealtilskud, NaturErhvervstyrelsen Rasmus Ørnberg Eriksen, Innovation, Center for Innovation, NaturErhvervstyrelsen Lartey Godwin Lawson, Kontrolstyring, Fødevarestyrelsen 3 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

4 2. Indledning 2.1 BAGGRUND Denne rapport præsenterer resultaterne fra to undersøgelser, dels blandt 47 tidligere økologiske landmænd, som har lagt tilbage til konventionel drift. Dels blandt 122 konventionelle landmænd. Formålet med undersøgelserne er at undersøge, hvorfor økologer med mere end 40 ha vælger at lægger tilbage til konventionel drift, og hvorfor der ikke er flere, der lægger om til økologisk drift. De udvalgte tidligere økologiske bedrifter og de konventionelle bedrifter har nogenlunde samme størrelse, geografisk fordeling og hovedproduktion, og er derfor sammenlignelige. NaturErhvervstyrelsen har opstillet et antal teser, som undersøges gennem en række spørgsmål, hvor der er spurgt ind til, hvad der var afgørende for, at landmændene blev konventionelle. Besvarelserne fra de tidligere økologer er suppleret med lignende spørgsmål til konventionelle landmænd, som er blevet spurgt om, hvad der er afgørende for, at de ikke har valgt at lægge om til økologisk drift. Følgende fire teser undersøges: Den første tese vedrører økonomi. Det forventes, at økologisk drift i højere grad end konventionel drift er forbundet med en ustabil indkomst, hvilket bl.a. skyldes større udsving i produktionsmængden. Derudover undersøges betydningen af miljøtilskuddenes størrelse, samt arbejdsbyrden ved at være økolog i forhold til at være konventionel. Til sidst undersøges salgs- og indkøbspriser i forhold til at drive et rentabelt landbrug. Den anden tese vedrører miljø- og økologiregler samt kontrol. Det forventes, at miljø- og økologiregler opleves som komplicerede og tidskrævende for landmændene. Det undersøges endvidere om reglerne er svære at overholde, herunder om økologerne har problemer med overtrædelse af økologireglerne, og der sættes fokus på regler om dyrehold. Det undersøges også, hvorvidt kontrollerne opleves som tidskrævende og ubehagelige. Den tredje tese vedrører netværk og konsulenter. Det undersøges om landmændene har oplevelsen af, at landboforeningerne er i stand til at rådgive dem om økologisk drift, da dette forventes at være en specialkompetence. Det forventes endvidere, at være væsentligt for økologer at have et godt netværk, idet man kan udveksle erfaringer, dele maskiner, lave aftaler om gødning mv. Ligeledes forventes opbakning og forståelse fra nærområdet at være vigtigt for den enkelte landmand. Den fjerde tese vedrører strukturelle forhold. Landmændene forventes generelt at være pressede af krisen. Derudover kan det være svært at få ny jord for etablerede økologer, da jordpriserne presses op af bl.a. tinglysninger om modtagelse af gødning fra konventionelle svinebrug og biobrændsel til 4 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

5 afsætning i Tyskland. Endelig forventes det, at manglende eller usikre afsætningsmuligheder, samt problemer med ukrudt, svampeangreb mv. er væsentlige barrierer for at drive økologisk drift. 2.2 HOVEDRESULTATER På baggrund af undersøgelserne blandt tidligere økologiske landmænd og konventionelle landmænd konkluderes det, at det primært er økonomiske og strukturelle forhold der er afgørende for deres beslutning om enten at lægge tilbage til konventionel drift eller ikke at lægge om til økologisk drift. De to forhold som flest af de tidligere økologer angiver som afgørende for beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift er for lave udbytter pga. ukrudt, insektangreb og svampesygdomme og en mindre stabil indkomst, som gav lav økonomisk tryghed. Og de to forhold som flest konventionelle landmænd angiver som afgørende for beslutning om ikke at lægge om til økologisk drift er, at det ikke praktisk er muligt, at de har en forventning om at udbytterne er for lave. Undersøgelsen viser derudover, at godt 3 (37) af de konventionelle landmænd overvejer eller har overvejet, at lægge om til økologisk drift, men 23 % (28) har besluttet sig for ikke at lægge om alligevel. Økonomiske forhold spiller en afgørende rolle for de tidligere økologiske landmænd. 3 (16) svarer, at det i høj grad var afgørende for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift, at de oplevede en mindre stabil indkomst med en lavere økonomisk tryghed som konsekvens. 3 (14) oplevede endvidere, at udgifterne var for høje i den økologiske drift. Analysen viser, at det særligt er de større økologiske landbrug over 100 ha der har den holdning. Bedrifterne under 100 ha oplevede i højere grad at tilskuddene var for lave. 47 % (22) mener endvidere, at salgspriserne skal stige med 11 procent eller mere, for at det er rentabelt at drive økologisk drift. Den samme holdning finder man hos de konventionelle landmænd, for hvem de økonomiske forhold også spiller en stor rolle. 5 (61) mener, at salgspriserne på økologiske varer skal stige med 11 procent eller mere, for at det vil være rentabelt, at drive deres bedrift økologisk. Dette er blandt de væsentligste årsager til, at konventionelle landmænd ikke vælger at blive økologiske. I modsætning til de tidligere økologer er det afgørende for de konventionelle landmænd, at økologisk drift er mere arbejdskrævende. 3 (37) svarer således, at dette i høj grad er en afgørende parameter. Undersøgelsen viser dog, at antallet af ansatte pr. 100 ha ikke varierer væsentligt mellem økologiske og konventionelle bedrifter, det gør derimod antallet af familiemedhjælpere, som er højere i de økologiske bedrifter. I forhold til tilskuddenes størrelse er der en interessant forskel mellem besvarelserne fra de tidligere økologer og de konventionelle landmænd. 3 (14) af de tidligere økologer mener i høj grad, at tilskuddenes størrelse var afgørende for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift, mens kun 15 % (18) af de konventionelle anser tilskuddene for i høj grad at være afgørende. Det kan tyde på, at de konventionelle landmænd overvurderer tilskuddenes størrelse. Og det kan have 5 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

6 betydning for, at nogle økologer lægger tilbage til konventionel drift, hvis de er blevet overrasket over de svære økonomiske betingelser i forbindelse med at være økolog. Den årsag, som er hyppigst forekommende når de tidligere økologer skal forklare, hvorfor de lagde tilbage til konventionel drift, er økonomi mange har ikke fået økonomien til at fungere eller har indset, at det ikke er rentabelt for dem at drive økologisk landbrug. Bedre økonomi er ligeledes det, der nævnes oftest i forbindelse med spørgsmålet om, hvad der skal til for, at en landmand vil lægge om til økologi (igen). Miljø- og økologireglernes kompleksitet har i høj grad spillet en afgørende rolle for 32 % (15) af de tidligere økologer og i nogen grad for 21 % (10). De tidligere økologers opfattelse af, at reglerne er for komplicerede, er blandt de væsentligste parametre for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift. Blandt de konventionelle landmænd mener 25 % (31) i høj, at det er afgørende, at reglerne er for komplicerede, og 12 % (15) mener det i nogen grad. Økologireglerne omkring dyrehold synes at have været problematiske for nogle tidligere økologer. 28 % (13) svarer således, at det i høj grad har været en afgørende faktor for deres beslutning. Analysen viser, at det særligt er blandt producenter af oksekød og blandt mælkeproducenter, at der har været problemer, og i mindre grad blandt svineproducenter. Netværk og konsulenter er hverken en afgørende faktor for de tidligere økologer eller for de konventionelle landmænd. Det synes ikke at være problematisk at finde gode økologi konsulenter, i hvert fald er det hverken afgørende for beslutningen om at lægge tilbage til økologisk drift eller for at lægge om til økologisk drift. Strukturelle forhold spiller en afgørende rolle for de tidligere økologer. Lave udbytter af afgrøderne pga. insektangreb, svampesygdomme og ukrudt karakteriseres af 43 % (20) af tidligere økologer som afgørende for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift. Analysen viser, at dem der oplevede de lave udbytter især havde simple sædskifter med altid samme afgrøde eller højest et 3- årligt sædskifte med kløvergræs og korn. Manglende eller usikre afsætningsmuligheder er også en afgørende strukturel faktor, hvilket kommer til udtryk i de tidligere økologers besvarelse af spørgsmålet om, hvad de vigtigste grunde var, til at de stoppede som økologer. Flere nævner lave salgspriser og lav efterspørgsel. Dette underbygges af en undersøgelse blandt økologikonsulenter, som viser, at manglende eller usikre afsætningsmuligheder er et stort problem, særligt inden for mælkeproduktion. 26 % (12) svarer endvidere, at svær adgang til øko-gødning i høj grad var en afgørende faktor for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift. Analysen viser, at det særligt er blandt producenter af oksekød og blandt mælkeproducenter, at der har disse problemer, og i mindre grad blandt svineproducenter. Og adgangen til øko-gødning spiller også en afgørende rolle for de konventionelle landmænds valg om ikke at blive økologiske. 27 % (33) svarer, at det i høj grad er afgørende. Andelen er større blandt landmændene på øerne end blandt dem i Jylland (21 %), og det er også af større betydning 6 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

7 for planteavlerne end for de øvrige producenter. Den vigtigste faktor blandt de konventionelle landmænd er dog, at det ikke kan lade sig gøre rent praktisk at lægge om, 56 % svarer, at det i høj grad er afgørende. Årsagen er blandt andet, at der skal investeres i nyt produktionsudstyr mv. De konventionelle landmænd anser ligeledes lave udbytter for at være en væsentlig barriere for at lægge om til økologisk drift. 41 % (50) tror således, at udbytter i forbindelse med økologisk drift er for lave pga. ukrudt, svampesygdomme mv., hvilket i høj er afgørende for deres beslutning om ikke at drive økologisk drift. Ukrudt og lave udbytter antages dog primært for at være afgørende blandt planteavlere. 2.3 LÆSEVEJLEDNING I det følgende kapitel 3 redegøres der for den anvendte metode. Kapitel 4 beskriver landmændene i undersøgelsen i forhold til bl.a. geografi, bedriftsstørrelse og hovedproduktion. I kapitlerne 5 og 6 analyseres teserne enkeltvis for henholdsvis tidligere økologiske landmænd og konventionelle landmænd, hvert afsnit indeholder en kort konklusion, en beskrivelse af de anvendte spørgsmål og en analyse. Kapitel 7 indeholder bilagsmaterialet, som omfatter udvalgte krydstabuleringer og spørgeskemaerne til de tidligere økologiske landmænd og de nuværende konventionelle landmænd. 3. Metode Der er gennemført to dataindsamlinger, dels en undersøgelse blandt tidligere økologer, og dels en undersøgelse blandt nuværende konventionelle landmænd. Interviewene i begge undersøgelser er foretaget på telefon (CATI), men med mulighed for at respondenten kan få et link tilsendt, hvis vedkommende ikke har tid eller lyst til at deltage over telefonen. Kun ganske få har fået tilsendt et link. Tabellen viser resultatet af dataindsamlingerne. Når en respondent ikke har ønsket at deltage i undersøgelsen, er der spurgt ind til hvorfor. Disse besvarelser er indeholdt i det fremsendte datamateriale. Statussen intet svar dækker over numre, der er ringe til mere end seks gange, i de fleste tilfælde er der ringet over 10 gange på forskellige tider af døgnet. Fejlnumre er telefonnumre, som ikke eksistere. Der er foretaget en berigelse af disse numre ud fra adresseoplysningerne. 7 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

8 Tabel 1. Status for dataindsamling blandt tidligere økologer og konventionelle landmænd Status Tidligere økologiske landmænd Konventionelle landmænd Fuldførte Afbrudte 3 0 Nægtere Intet svar Fejlnumre 8 5 Total sample Kontakt 75 % 8 Svarprocent 3 63 % Note: Kontakt er andelen af den totale sample, som Epinion har været i kontakt med (Fuldførte + Afbrudte + Nægtere) / Total sample. Svarprocenten er andelen af den totale sample, som Epinion har gennemført interview med (Fuldførte / Total sample). Blandt de tidligere økologer er svarprocenten 39, men der er opnået kontakt til 75 % af den totale sample på 122 numre. Der er et stort antal nægtere (41), hvilket dels kan hænge sammen med spørgeskemaet længde og dels undersøgelsen emne. I undersøgelsen blandt de nuværende konventionelle landmænd er der opnået en svarprocent på 63, og der er opnået kontakt til 8 af den totale sample på 200 numre. 4. Beskrivelse af landmænd i undersøgelsen De tre væsentligste parametre i beskrivelsen af landmændene er bedriftsstørrelse, geografi og hovedproduktion. De beskrives i de tre nedenstående tabeller opdelt på tidligere økologer og konventionelle landmænd. Tabel 2. Geografi. Antal og procent. Jylland Øerne Total Tidligere økologiske landmænd 81 % (38) 1 (9) (47) Konventionelle landmænd 7 (85) 3 (37) (122) 8 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

9 Tabel 3. Bedriftsstørrelse. Antal og procent. under 100 ha ml. 100 og 200 ha over 200 ha Total Tidligere økologiske landmænd 1 (9) 43 % (20) 38 % (18) (47) Konventionelle landmænd 53 % (65) 28 % (34) 1 (23) (122) Tabel 4. Hovedproduktion. Antal og procent. Plante Grovfoder Svin Oksekød Mælkeproduktion Andre Total Tidligere økologiske landmænd 4 (23) 15 % (7) 6 % 6 % 17 % (8) 6 % (47) Konventionelle landmænd 37 % (45) 3 (41) (11) 18 % (22) 3 % (122) Tidligere økologer Der er kontaktet i alt 122 tidligere økologer, hvor man har lagt vægt på at tale med ejerne af de største bedrifter. Desværre har 75 ikke ønsket at deltaget eller været mulige at kontakte. Således er der 47 tidligere økologer med i undersøgelsen, som alle har lagt tilbage til konventionelt drift i årene 2006 til Bedrifterne dækkede samlet set et areal på ca ha som økologiske svarende til ca. 1/3 af det samlede tilbagelagte areal i perioden De har i gennemsnit drevet økologisk landbrug i ca. 9 år, hvor det mindste antal år med økologisk drift er 1 år, og det maksimale antal år med økologisk drift er 22 år. I gennemsnit var landmændene 49 år, da de besluttede sig for at lægge tilbage til konventionel drift den yngste var 27 år, og den ældste var 68 år. Bedrifterne som er med i undersøgelsen var i gennemsnit 139 ha, da de var økologiske ca. halvdelen var større end 100 ha og to var større end 500 ha De tidligere økologers bedrifter er i Økologiske afhoppere og manglende oplægning

10 vokset til i gennemsnit 148 ha Det vil sige en gennemsnitlig stigning på knap 10 ha pr. bedrift. De to største grupper af tidligere økologer producerede primært henholdsvis plantavl (majs hvede, byg, rug, havre etc.) og mælkeproduktion. I forhold til uddannelse har 76 % (31) at har folkeskole/landmand eller Grøn Bevis, 6 % er teknikker eller agronom/hortonom og 28 % (13) har en anden uddannelse. I undersøgelsen er de tidligere økologer blevet spurgt om, hvorfor de valgte at blive økologer. De fleste blev enten økologer af økonomiske årsager, for at bidrage til naturen eller fordi det var en stor udfordring. De væsentligste årsager til at stoppe som økologer er ifølge de åbne besvarelser primært dårlig økonomi og økologireglerne. Disse problemstillinger uddybes yderligere i afsnit 5. Konventionelle Der er 122 konventionelle landmænd med i undersøgelsen, hvis landbrug gennemsnitligt har et areal på 192 ha Hensigten var, at de udvalgte skulle have nogenlunde samme gennemsnitlige areal og geografiske fordeling som de adspurgte tidligere økologiske bedrifter. Det er altså landbrug, der er væsentligt større end gennemsnittet på landsplan. Det mindste landbrug er 50 ha, og det største er 244 ha. De to største grupper af konventionelle landmænd er henholdsvis producenter af svin og planteavlere. 113 af de 122 har været landmænd i mere end 15 år, og kun to har været landmænd i mindre end 10 år. Samlet set dækker disse landbrug ca ha. I forhold til uddannelse har 93 % (113) at har folkeskole/landmand eller Grøn Bevis, 7 % (8) er teknikker eller agronom/hortonom og 1 % har en anden uddannelse. 5. Tidligere økologiske landmænd I det følgende præsenteres resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt tidligere økologiske landmænd. Formålet er, at analysere årsagerne til at de har lagt tilbage til konventionel drift, herunder hvor meget økonomiske, miljømæssige, netværksmæssige eller strukturelle forhold har betydet. 5.1 ØKONOMISKE FORHOLD Analysen viser, at økonomiske forhold spiller en afgørende rolle for mange landmænds beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift. Økologer oplever en mindre stabil indkomst med en lavere økonomisk tryghed som konsekvens. For 51 % (24) af de tidligere økologer har dette i høj eller nogen grad været afgørende for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift. Analysen finder dog ikke støtte til det er mere arbejdskrævende at drive økologisk end konventionelt landbrug. 10 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

11 I dette afsnit undersøges betydningen af økonomiske forhold for landmændenes beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift. Det undersøges blandt andet, hvorvidt tilskuddene er for lave i forhold til hvad man får ud af dem, om økologer er mere arbejdskrævende end konventionel drift, og hvor meget indkøbspriserne skal falde og salgspriserne stige for, at det er rentabelt at drive et økologisk landbrug. 3 (16) af de tidligere økologer mener i høj eller i meget høj grad, at deres indkomst var mindre stabil, da de var økologer, hvilket gav en lav økonomisk tryghed, mens 32 % (15) mener, at dette i ringe grad eller slet ikke var tilfældet. Den mindre stabile indkomst er den faktor, som flest af de tidligere økologiske landmænd angiver som en afgørende faktor for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift. 3 (14) angiver, at der var for store udgifter forbundet med at drive økologisk drift, og at det i høj eller meget høj grad var afgørende for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift, mens 36 % (17) mener, at det i ringe grad eller slet ikke var tilfældet. At tilskuddene var for lave i forhold til, hvad de fik ud af dem, mener 3 (14) af de tidligere økologer var et afgørende forhold for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift, mens 3 (16) mener, at det kun i ringe grad eller slet ikke er aktuelt for deres beslutning. To tidligere økologer forklarer følgende om deres økonomiske situation: "Økonomien var væsentligt ringere ved at fortsætte som økolog, da foderregningen ville blive meget stor." "Det var for dyrt at drive økologiske landbrug. Der blev brugt alt for mange ressourcer og penge i forhold til den indtægt jeg havde på selve kvæget." Andre åbne besvarelser peger større omkostninger til konsulenter og for lave salgspriser. Analysen viser, at størrelsen på bedriften har en betydning for holdningen til disse tre økonomiske forhold. Blandt bedrifterne over 100 ha er der en større andel, som i høj eller meget høj grad fandt det afgørende, at deres indkomst var mindre stabil som økologer (45 %) end blandt bedrifterne under 100 ha (2). Det samme mønster ses i forhold til spørgsmålet om at udgifterne er for store. Det mener 41 % af bedrifterne over 100 ha i høj eller meget høj grad er afgørende, mens det kun gælder for 2 af bedrifterne under 100 ha. De små bedrifter finder det derimod i højere grad afgørende, at tilskuddene er for lave end de større bedrifter gør (18 %). 11 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

12 Figur 1: Tidligere økologer - økonomiske forhold Min indkomst var mindre stabil som økolog, hvilket gav en lav økonomisk tryghed 34% 17% 32% 17% Der var for store udgifter forbundet med at drive økologisk drift 30% 19% 36% 15% Tilskuddene (omlægningstilskud og eventuelle miljøtilskud) til økologi var for lave ift. hvad jeg fik ud af dem 30% 15% 34% 21% Det var for arbejdskrævende at være økolog 15% 13% 57% 15% 0% 25% 50% 75% 100% I meget høj grad/ I høj grad I nogen grad I ringe grad/ Slet ikke Ikke aktuelt Blot 15 % (7) af de tidligere økologer svarer, at de var afgørende for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift, at det var for arbejdskrævende at være økolog. For at undersøge arbejdsbehovet nærmere er der spurgt ind til hvor mange ansatte og familiemedlemmer de havde som økolog, og på det landbrug de driver i dag. I tabellen nedenfor er antallet af ansatte og familiemedlemmer sat i forhold til bedriftsstørrelse. Tabel 5: Antal ansatte og familiemedhjælpere pr bedrift opdelt på bedriftsstørrelse Ansatte Familiemedhjælpere Bedriftsstørrelse Tidligere økologer som økologer Tidligere økologer i dag Konventionelle I dag Under 100 ha 0,3 0,6 0, ha 1,1 1,0 1,1 Over 200 ha 2,1 1,9 2,3 Under 100 ha 1,5 1,1 0, ha 0,6 0,6 0,7 Over 200 ha 0,6 0,2 0,7 Tabellen viser, at økologer og konventionelle landmænd stort set har samme antal ansatte, når der tages højde for bedriftsstørrelsen. Der er dog forskel på antallet af medhjælpende familiemedlemmer for de mindste bedrifter. Antallet af familiemedhjælpere blandt de tidligere økologer med en bedrift under 100 ha falder fra 1,5 før de lægger tilbage til 1,1 efter, at de har lagt tilbage. Men selv efter økologerne har lagt tilbage til konventionel drift, er der flere familiemedhjælpere end blandt de konventionelle landmænd, som har 0,6 familiemedhjælpere på bedrifter under 100 ha. 12 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

13 I det følgende afsnit analyseres prisernes betydning for tilbagelægning. De tidligere økologiske landmænd er spurgt ind til, hvor mange procent salgspriser og indkøbspriser skal ændre sig for, at det er rentabelt af drive økologisk drift. Figur 2: Tidligere økologer priser Hvor meget i procent skulle dine salgspriser i gennemsnit stige før det var rentabel at drive din daværende økologiske bedrift? 47% 15% 9% 30% Hvor meget i procent skulle dine indkøbspriser i gennemsnit falde før det var rentabel at drive din daværende økologiske bedrift? 26% 15% 15% 45% 0% 25% 50% 75% 100% 11 procent eller derover 1-10 procent Skulle ikke stige Ved ikke 62 % (29) af de tidligere økologer svarer, at salgspriserne skal stige, hvis det skulle være rentabelt at drive økologisk drift. Heraf mener 47 % (22), at salgspriserne skal stige med eller derover, og 15 % (7) mener, at de skal stige mellem 1 og 1. mener, at salgspriserne slet ikke skal stige. De salgspriser som økologerne kan opnå vurderes altså generelt at være for lave til, at det kan lade sig gøre at have en rentabel drift. Der er en tendens til, at bedrifter over 100 ha i højere grad har behov for at salgspriserne stiger end de mindre bedrifter. Indkøbspriserne synes ikke at være lige så problematiske. 26 % (12) mener, at indkøbspriserne skal falde med eller mere, mens 15 % (7) svarer, at de skal falde med mellem 1 og 1 for, at det var rentabelt at drive den økologiske bedrift. Figuren viser endvidere, at en stor andel af de tidligere økologer ikke har været i stand til at besvare spørgsmålet. Analysen viser gennemgående, at de økonomiske forhold har forskellig betydning for bedrifterne i forhold til deres størrelse. Bedrifterne over 100 ha er således mere følsomme over for ustabil indkomst, udgiftsniveau og salgspriser end de mindre bedrifter, som i stedet er følsomme over for tilskuddenes størrelse. Analysen har ikke vist væsentlige forskelle i forhold til geografi og bedriftstype. 5.2 MILJØ- OG ØKOLOGIREGLER Analysen viser, at miljø- og økoregler har betydning for, hvorvidt økologer lægger tilbage til konventionel drift. 43 % (20) af de tidligere økologer oplever i nogen eller høj grad, at reglerne er meget komplicerede, og at kontrollerne er ubehagelige og tidkrævende, men relativt få har haft 13 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

14 problemer med overtrædelse af reglerne. En afgørende faktor for mange har dog været reglerne omkring dyrehold, som mange synes er svære at overholde. I dette afsnit undersøges betydningen af miljø- og økologiregler og kontrol. Det undersøges blandt andet, hvorvidt landmændene oplever reglerne som komplicerede og kontrollerne som ubehagelige og tidskrævende, og hvad det betyder for landmændenes beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift. Også regler omkring sprøjtning ved privat ejendom samt regler om dyrehold undersøges. Figur 3: Tidligere økologer - regler og kontroller I Der var for mange kontroller, det var ubehageligt og det var for tidskrævende 34% 9% 49% 9% Reglerne for tilskudsordningerne for økologi og miljø var for komplicerede 32% 21% 40% 6% Problemer med overtrædelser af økologireglerne 6% 11% 72% 11% 0% 25% 50% 75% 100% I meget høj grad/ I høj grad I nogen grad I ringe grad/ Slet ikke Ikke aktuelt Antallet af kontroller synes at have haft en afgørende betydning for 1/3 af de tidligere økologer, idet 3 (16) angiver kontrollerne som en afgørende faktor, mens godt halvdelen (4) mener, at dette kun i ringe grad eller slet ikke er tilfældet. Kontrollerne kan være for hyppige eller ubehagelige eller tidkrævende. 32 % (15) af de tidligere økologer mener i meget høj eller høj grad at tilskudsreglerne er for komplicerede, 21 % (10) mener, at det i nogen grad er tilfældet, og 4 (19) mener kun i ringe grad eller slet ikke, at det er tilfældet. Dem der fandt tilskudsregler for komplicerede blev spurgt ind til om de brugte konsulent, og det svarede 8 (21) bekræftede på. Det er endvidere specielt landmænd i Jylland, som synes, at reglerne er for komplicerede, hvilket hænger sammen med at reglerne omkring dyrehold. Dette analyseres nærmere nedenfor. Undersøgelsen viser endvidere, at overtrædelser af miljø- og økologiregler ikke synes at være det store problem, da blot 6 % svarer, at det har været afgørende for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift. Der er forskellige holdninger til reglerne og kontrollerne blandt de tidligere økologer. Der er generelt forståelse for, at der skal være kontrol, men mange mener, at kontrollen er for omfattende. Nedenfor ses nogle af de åbne besvarelser, som vedrører landmændenes holdning til kontrollerne: 14 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

15 "Meget dårligt kontrolsystem! Kontrollørerne bør vejlede i stedet for at jorde landmanden. Kontrolsystemet bør være til fælles bedste. De økologiske landmænd står simpelthen af på alle de regler." "Kontrollerne er en god ting i forhold til kvalitetskontrol." "Synes de gik i for små sko. Vi havde ikke noget at skjule, men dem, der kom og kontrollerede, var for snerpet. De gik for meget efter regelsættet. Nogle kunne man snakke med, andre kunne man ikke. Alle tolker ikke på samme måde." "Det er helt rimeligt, at der er kontrol. Hverken for meget eller for lidt. Hvis der skal være tillid til et produkt, så skal der også være kontrol bagved." De tidligere økologer er endvidere blevet spurgt ind til to specifikke problemstillinger vedrørende sprøjtning omkring privatboligen og økologireglerne om dyrehold. Figur 4: Tidligere økologer - regler og kontroller II Gav økologireglerne dig særlige problemer i forhold til dit dyrehold? 34% 9% 36% 21% Havde du et ønske om at sprøjte omkring din privatbolig? 28% 17% 47% 9% 0% 25% 50% 75% 100% I meget høj grad/ I høj grad I nogen grad I ringe grad/ Slet ikke Ikke aktuelt 28 % (13) havde i høj eller meget høj grad et ønske om, at sprøjte omkring deres privatbolig, hvilket ikke er tilladt, når man driver et økologisk landbrug. Det forhold kan have betydning for nogen, men antages ikke at være afgørende. Derimod synes økologireglerne omkring dyrehold at være problematiske for nogle tidligere økologer. 3 (16) svarer således, at det i høj eller meget høj grad har været en afgørende faktor. Det underbygges af de åbne besvarelser, hvor de tidligere økologer nævner bestemmelser om: - Dyrene skal have adgang til afgræsning eller være ude i bestemte perioder af året - Dyrene ikke må bindes - Behandling af økologiske dyr og anvendelse af veterinærmedicin 15 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

16 Disse er generelt regler, som er en udfordring at overholde. Analysen viser, at det særligt er blandt producenter af oksekød og blandt mælkeproducenter, at der har disse problemer, og i mindre grad blandt svineproducenter. 5.3 NETVÆRK OG KONSULENTER Analysen viser, at nære faglige netværk og adgang til gode økologikonsulenter ikke er afgørende for, om en økologisk landmand vælger at lægge tilbage til konventionel drift. Under 1 erklærer sig således enige i spørgsmålene omkring netværk og konsulenter har været afgørende for deres valg om ikke at være økologer, disse spørgsmål vedrører adgang til god økologikonsulent og nære faglige netværk. I dette afsnit undersøges betydningen af netværk og konsulenter for landmændenes beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift. Det undersøges blandt andet om tilstedeværelsen af nære faglige netværk og gode økologikonsulenter er afgørende. Forholdene vedrørende netværk og konsulenter synes ikke at have en afgørende betydning for tilbagelægning til konventionel drift, fordi det kun er mellem og 2 %, der i høj eller i meget høj grad er enige med udsagnene i figuren nedenfor. Figur 5: Tidligere økologer - netværk og konsulenter Der manglede erfagrupper/staldskoler eller lignende faglige netværk for økologer i nærområdet 9% 4% 64% 23% Jeg blev rådgivet af min konsulent til at lægge tilbage til konventionel drift 6% 4% 74% 15% Det er svært at finde en god økologikonsulent 2% 9% 77% 13% 0% 25% 50% 75% 100% I meget høj grad/ I høj grad I nogen grad I ringe grad/ Slet ikke Ikke aktuelt Det er blot 2 % af de tidligere økologiske landmænd, som mener, at det var afgørende for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift, at det er svært at finde en god økologikonsulent. Det er en god indikation på, at der generelt er adgang til gode økologikonsulenter. En af de tidligere økologiske landmænd nævner dog i de åbne besvarelser, at der skal bruges flere konsulenttimer, når man er økolog. Besvarelserne tyder endvidere på, at nære faglige netværk ikke 16 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

17 har en afgørende betydning for, hvorvidt man ønsker at drive økologisk drift. Således svarer blot, at det var afgørende for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift, at der manglede ERFA-grupper og andre faglige netværk i nærområdet. Undersøgelsen viser endvidere, at det kun er afgørende for ganske få tidligere økologer (6 %), at de er blevet rådet til tilbagelægning af en konsulent. 23 % svarer endvidere ikke aktuelt, hvilket indikerer, at de ikke har fået rådgivning omkring denne beslutning. Analysen viser endvidere en tendens til, at det i højere grad er landmændene på de mindre bedrifter under 100 ha som efterspørger faglige netværk, og der synes ligeledes at være større mangel på faglige netværk i Jylland end på øerne. 5.4 STRUKTURELLE FORHOLD Analysen viser, at de strukturelle forhold som økologer fungerer i, har haft en afgørende betydning for mange af de tidligere økologers beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift. Lavere udbytte af afgrøderne pga. insektangreb, svampesygdomme og ukrudt karakteriseres som afgørende for 43 % (20) af de tidligere økologer. En stor del af disse formodes at være planteavlere, som ikke har behov for stor andel af flerårige afgrøder og derfor har særligt vanskeligt ved at bekæmpe rodukrudt. Svingende udbytter kan endvidere føre til ustabile indkomster for landmændene, hvis det ikke modsvares af højere afregningspriser, det giver en lavere økonomisk tryghed. På samme vis anfører 26 % (12), at manglende adgang til økologisk gødning er en udfordring, hvilket primært er et problem for planteavlere. Afsætningsmulighederne er en væsentlig barriere for de tidligere økologiske landmænd, flere af landmændene nævner således manglende eller usikre afsætningsmuligheder, som en vigtig årsag til at de stoppede som økologiske landmænd. I dette afsnit undersøges betydningen af strukturelle forhold for landmændenes beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift. Betydningen af afsætningsmuligheder og adgang til gødning undersøges blandt andet. Og der sættes ligeledes fokus på ukrudt, svampesygdomme mv. Afsnittet om strukturelle forhold vedrører de strukturer, som økologer fungerer i. Det er eksempelvis adgang til gødning, afsætning, finansielle forhold og adgang til ny jord. Betydningen af disse forhold for de tidligere økologers beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift analyseres nedenfor. 17 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

18 Figur 6: Tidligere økologer - strukturelle forhold Jeg oplevede lave udbytter af mine økologiske afgrøder pga. ukrudt, svampesygdomme eller insektangreb 43% 13% 30% 15% Det var svært at få adgang til øko-gødning eller den var for dyr. Derfor kunne jeg ikke give mine afgrøder nok nærring med lave udbytter til følge 26% 13% 45% 17% Afsætning af mine økologiske varer var en for stor en udfordring 15% 13% 51% 21% Mine finansielle forhold lagde for store begrænsninger for mine udviklingsmuligheder 13% 9% 62% 17% Afsætning af mine økologiske varer krævede et større handelstalent end for mine konventioneller varer 13% 4% 15% 68% Det var svært eller dyrt at få ny jord 11% 6% 49% 34% Afsætning af mine økologiske varer blev besværliggjort af at jeg manglede netværk 6% 2% 72% 19% 0% 25% 50% 75% 100% I meget høj grad/ I høj grad I nogen grad I ringe grad/ Slet ikke Ikke aktuelt En væsentlig faktor for, at nogle økologer vælger at lægge tilbage til konventionel drift (blandt de vigtigste i hele undersøgelsen) er lave udbytter som følge af ukrudt, svampesygdomme og insektangreb. Således svarer 43 % (20), at lave udbytter enten i høj eller i meget høj grad, var afgørende for, at de valgte at lægge tilbage til konventionel drift, mens 3 (14) svarer, at det kun i ringe grad eller slet ikke var afgørende. Problemstillingen omkring sygdomme og lave udbytter er vigtigere i Jylland, hvor 48 % (18) i høj grad finder det afgørende sammenlignet med 22 % på øerne. Det er ligeledes mere afgørende for planteavlere end for andre producenter. Dem der oplevede de lave udbytter havde simple sædskifter med højest et 3-årligt sædskifte med kløvergræs og korn (55 % (11)) eller altid samme afgrøde (25 % (5)).. 26 % (12) af de tidligere økologer svarer, at det er svært eller dyrt at få fat i økologisk gødning, hvorfor det er svært at give afgrøderne tilstrækkelig næring. Adgangen til økologisk gødning synes således at være en relativ vigtig faktor til at forklare hvorfor nogle vælger at lægge tilbage. De strukturelle forhold i relation til krisen synes ikke at spille den store rolle for landmændene i forhold til tilbagelægning til konventionel drift. Blot 13 % svarer, at det var afgørende for deres beslutning, at deres finansielle forhold lagde begrænsninger for deres udviklingsmuligheder. Og (5) svarer, at det var afgørende, at det var svært eller dyrt at få ny jord. Analysen viser, at der er en tendens til, at de finansielle forhold har spillet en mere afgørende for afgørelsen om at lægge tilbage 18 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

19 til konventionel drift på de store bedrifter over 100 ha end på de mindre bedrifter. Det viser sig endvidere, at problemstillingen med dyr eller svær tilgængelig jord er mere udbredt i Jylland end på øerne. Økologernes afsætningsmuligheder er afdækket med tre spørgsmål. Besvarelserne, tyder ikke umiddelbart på, at økologer har store problemer med afsætning. Kun 15 % (7) svarer, at det i høj eller i meget høj var afgørende for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift, at afsætningen af de økologiske varer er en stor udfordring. De få som havde problemer med afsætningen var dog primært de større bedrifter over 100 ha 13 % svarer, at det kræver større handelstalent at afsætte økologiske varer, mens 68 % (32) dog ikke mener, at det er aktuelt. Men det er ikke konklusionen, når man spørger om, hvad de vigtigste grunde var, til at de stoppede som økologer. Flere nævner lave salgspriser og lav efterspørgsel. Dette gælder særligt mælkeproducenter. 6. Konventionelle landmænd I det følgende præsenteres resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen blandt konventionelle landmænd. Formålet er, at analysere årsagerne til at landmændene ikke har valgt at omlægge til økologisk drift eller fravalgt det, herunder hvor meget økonomiske, miljømæssige, netværksmæssige eller strukturelle forhold betyder. 6.1 ØKONOMISKE FORHOLD Analysen viser, at det primært er for lave salgspriser på økologiske varer, som er afgørende for at mange konventionelle landmænd ikke mener, at det vil være rentabelt at drive deres nuværende bedrift økologisk. Derimod synes tilskuddene omlægningstilskud og miljøtilskud ikke at være afgørende idet 65 % (79) svarer, at det i ringe grad eller slet ikke er afgørende. I dette afsnit undersøges betydningen af økonomiske forhold for landmændenes fravalg af økologisk drift. Det undersøges blandt andet, hvorvidt landmændene synes, at tilskuddene er for lave i forhold til hvad man får ud af at lægge om. Derudover undersøges det om de konventionelle landmænd opfatter økologisk drift er mere arbejdskrævende, og hvor meget omkostningerne skal falde og salgspriserne stige for, at det er rentabelt at drive deres nuværende bedrift økologisk landbrug. 19 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

20 Figur 7: Konventionelle landmænd - økonomiske forhold Det er for arbejdskrævende at være økolog 30% 17% 52% 0% Det ville ikke kunne lade sig gøre rent økonomisk 30% 16% 49% 4% Tilskuddene (omlægningstilskud og eventuelle miljøtilskud) til økologi er for lave ift. hvad jeg kan få ud af at lægge om 15% 13% 65% 7% 0% 25% 50% 75% 100% I meget høj grad/ I høj grad I nogen grad I ringe grad/ Slet ikke Ikke aktuelt 3 (37) af de konventionelle landmænd angiver, at det er for arbejdskrævende at være økolog, og at det er en afgørende årsag til at de ikke driver økologisk drift. 52 % (63) angiver dog, at dette forhold kun i ringe grad eller slet ikke er afgørende. Det er særligt planteavlere, der forventer, at det er mere arbejdskrævende. Der er en tendens til, at det er største landmænd over 200 ha, som anser det afgørende, at det ikke kan lade sig gøre økonomisk. Men der er ikke nogen sammenhæng med produktionstype. Årsagen til at det ikke kan lade sig gøre rent økonomisk er behovet for store investeringer i nyt produktionsudstyr, og at der er for lille indtjening. Nedenfor fremgår fire citater fra landmænd i undersøgelsen, som har besvaret spørgsmålet om, hvad der skal til for at de vil lægge om: "Det skal, på længere sigt, være en større økonomisk sikkerhed i en omlægning." "Jeg vil ikke lægge om, både fordi det ikke kan betale sig, at gøre det inden jeg stopper og går på pension. Derudover også fordi jeg ikke tror på økologi. Jeg mener ikke, at vi kan brødføde befolkningen udelukkende ved økologisk landbrug." "Det er simpelthen et økonomisk spørgsmål. Jeg ville skulle ud og købe alt mit foder selv. Det ønsker jeg ikke, når jeg kan producere den selv i dag." "Den økonomiske del skulle på plads det skulle give større afkast. Derudover forestiller jeg mig en utrolig stor, og uoverskuelig arbejdsindsats ved at lægge om til økologi." Blot 15 % (18) svarer, at omlægningstilskud og miljøtilskud er for lave i forhold til hvad man får ud af dem, og at det i høj eller meget høj grad er afgørende for at de har valgt ikke lægge om. Det er en væsentlig lavere andel end blandt de tidligere økologer, hvor 3 (37) finder, at det i høj eller meget høj grad var afgørende for deres valg om at lægge tilbage til økologisk drift. Hele 65 % (79) af de konventionelle landmænd svarer, at det i ringe grad eller slet ikke er tilfældet. Analysen viser, at 20 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

21 landmænd med mindre bedrifter under 100 ha i højere grad finder det afgørende for deres beslutning, at tilskuddene er for lave end landmændene på de større bedrifter. Figur 8: Konventionelle landmænd - priser Hvor meget i procent skulle din salgspriser i gennemsnit stige før det var rentabel for dig at drive din nuværende bedrift som økologiske bedrift? 50% 2% 2% 46% Hvor meget i procent skulle din gennemsnitlige omkostning falde før det var rentabel for dig at drive din nuværende bedrift som økologiske bedrift? 28% 3% 4% 65% 0% 25% 50% 75% 100% 11 procent eller derover 1-10 procent Skulle ikke stige/falde Ved ikke Henholdsvis 46 % (56) og 65 % (79) svarer ved ikke til hvor mange procent salgspriserne i gennemsnit skal stige, og hvor meget omkostningerne i gennemsnit skal falde, for at det er rentabelt at drive deres nuværende bedrift økologisk. Det tyder på, at landmændene ikke uventet har svært ved at svare kvalificeret på dette spørgsmål. De øvrige besvarelser er stort set alle sammen i kategorien 11 procent eller derover. Således mener 5 (61) af de konventionelle landmænd, at salgspriser i gennemsnit skal stige med 11 procent eller derover for at det er rentabelt, at drive deres nuværende bedrift økologisk. Der er ikke nogen tydelig sammenhæng mellem holdningen til salgspriser og omkostninger i forhold til bedriftsstørrelse, produktionstype og geografi. 6.2 MILJØ- OG ØKOLOGIREGLER Analysen viser, at miljø- og økologiregler i nogen grad er afgørende for, at de konventionelle landmænd ikke lægger om til økologisk drift. Der er 25 % (31) af de konventionelle landmænd, der i høj eller meget høj grad finder det afgørende, at reglerne for tilskudsordningerne for økologi og miljø er for komplicerede. Det er dog en lavere andel end blandt de tidligere økologer, hvor 32 % (39) svarede dette (se afsnit 5.2). I dette afsnit undersøges betydningen af miljø- og økologiregler. Det undersøges hvorvidt landmændene tror, at reglerne er for komplicerede, og om de tror, at kontrollerne er for tidskrævende. 21 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

22 Figur 9: Konventionelle landmænd - regler og kontroller Der er for mange kontroller og det er for tidskrævende 30% 11% 52% 7% Reglerne for tilskudsordningerne for økologi og miljø er for komplicerede 25% 12% 52% 11% 0% 25% 50% 75% 100% I meget høj grad/ I høj grad I nogen grad I ringe grad/ Slet ikke Ikke aktuelt 3 (37) svarer, at der er mange tidskrævende kontroller, og at det i høj eller meget høj grad er afgørende for, at de ikke vil lægge om til økologisk drift, og 25 % (31) svarer, at det er afgørende, at reglerne er for komplicerede. De 25 % (31) er en relativ lav andel set i lyset af, at 32 % (39) af de tidligere økologiske landmænd i høj eller meget høj grad mener, at det var afgørende for deres beslutning om at lægge tilbage til konventionel drift, at tilskudsreglerne var for komplicerede. Dette kan tyde på, at der generelt er en lav viden omkring, hvor komplicerede tilskudsreglerne egentlig er. Det er specielt de landmænd, der har de største bedrifter over 200 ha, som svarer, at det i høj grad er afgørende for deres beslutning om ikke at drive økologisk drift, at der er for mange og tidskrævende kontroller. Det er specielt mælkeproducenter og producenter af oksekød (kødkvæg), som finder det afgørende, at tilskudsordningerne for økologi er for komplicerede. Således svarer 27 % af oksekødsproducenterne og 32 % (7) af mælkeproducenterne, at det i høj grad er afgørende, mens det gælder for 2 (9) af planteavlerne. En landmand siger følgende om reglerne, som begrundelse for at han ikke vil lægge om til økologisk drift: "Reglerne skal ændres. Jeg skal bruge helt vilde mængder af økologisk foder til dyrene, og det er alt for dyrt. Ellers er muligheden, at jeg bliver selvforsynende ved at købe mere jord, og det er ikke rentabelt." 6.3 NETVÆRK OG KONSULENTER Analysen viser, at nære faglige netværk og adgang til gode økologikonsulenter ikke er afgørende for, om en konventionel landmand lægger om til økologisk drift. Under 1 erklærer sig således enige i spørgsmålene omkring netværk og konsulenter har været afgørende for deres valg om ikke at være økologer, disse spørgsmål vedrører adgang til god økologikonsulent og nære faglige netværk. 22 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

23 I dette afsnit undersøges betydningen af netværk og konsulenter for landmændenes beslutning om at lægge om til økologisk drift. Det undersøges om tilstedeværelsen af nære faglige netværk og gode økologikonsulenter er afgørende for denne beslutning. På lige fod med de tidligere økologiske landmænd mener de konventionelle landmænd ikke, at det er svært at finde en god økologikonsulent. Blot 2 % angiver, at dette i høj eller i meget høj grad er en afgørende faktor for, at de ikke har lagt om til økologisk drift. (5) angiver, at tilstedeværelsen af andre økologer i nærheden i høj grad er afgørende. Figur 10: Konventionelle - netværk og konsulenter Der er ikke andre økologer i nærheden 4% 7% 89% 1% Det er svært at finde en god økologikonsulent 2% 3% 77% 17% 0% 25% 50% 75% 100% I meget høj grad/ I høj grad I nogen grad I ringe grad/ Slet ikke Ikke aktuelt Analysen viser endvidere, at godt 3 (37) af de konventionelle landmænd overvejer eller har overvejet, at lægge om til økologisk drift. Heraf har 23 % (28) besluttet sig for ikke at lægge om alligevel, hvoraf to har fået råd fra deres økologikonsulent om ikke at gennemføre omlægningen. Årsagen til at de ikke har lagt om alligevel er følgende: "Der var ikke nok jord, og jorden lå ikke rigtigt til at køerne kunne få græs" & "Det ville blive for dyrt og for besværligt". En undersøgelse blandt økologikonsulenter viser i relation til ovenstående, at det er relativt almindeligt at råde konventionelle landmænd til ikke at lægge om til økologisk drift, når det ikke kan lade sig gøre eller ikke er hensigtsmæssigt. Analysen viser, at landmændenes holdning til udsagnene ikke afhænger af bedriftsstørrelse, bedriftstype eller geografi. 6.4 STRUKTURELLE FORHOLD Analysen viser, at den væsentligste årsag til at konventionelle landmænd ikke lægger om til økologisk drift er, at det ikke kan lade sig gøre rent praktisk. 56 % (68) angiver således, at det i høj eller meget høj grad er en afgørende faktor. 41 % (50) mener, at for lave udbytter er en afgørende faktor, hvilket svarer til niveauet blandt tidligere økologiske landmænd. Svær adgang til øko-gødning synes endvidere, at være af afgørende betydning for planteavlere og bedrifter på øerne. 23 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

24 I dette afsnit undersøges betydningen af strukturelle forhold for konventionelle landmænds valg om ikke at lægge om til økologisk drift. Betydningen af afsætningsmuligheder og adgang til gødning undersøges også. Figur 11: Konventionelle landmænd - strukturelle forhold Det ville ikke kunne lade sig gøre rent praktisk 56% 12% 31% 1% Udbyttet af økologiske afgrøder er for lave pga. ukrudt, svampesygdomme eller insektangreb 41% 15% 43% 2% Det er svært at få adgang til øko-gødning eller den er for dyr. 27% 12% 51% 10% Afsætning af økologiske varer er en stor udfordring 23% 16% 58% 3% 0% 25% 50% 75% 100% I meget høj grad/ I høj grad I nogen grad I ringe grad/ Slet ikke Ikke aktuelt 56 % (68) af de konventionelle landmænd svarer, at det i høj eller meget høj grad er afgørende for deres beslutning om ikke at drive økologisk drift, at det ikke kan lade sig gøre rent praktisk. Det er det udsagn i undersøgelsen blandt de konventionelle landmænd, som er vigtigst. Analysen viser, at det i højere grad er planteavlere og svineproducenter end producenter af oksekød og mælkeproducenter, der mener, at det ikke kan lade sig gøre rent praktisk. Der er også en svag tendens til, at det er blandt de større landbrug over 100 ha, at der er størst skepsis. Analysen viser endvidere, at 20 ud af de 37 konventionelle landmænd som enten overvejer eller har overvejet at lægge om til økologisk drift svarer, at praktiske forhold i høj eller meget høj grad er afgørende. De praktiske forhindringer er meget håndgribelige og ofte af økonomisk karakter, idet det vil være forbundet med store økonomiske investeringer, at ændre produktionen til økologisk drift. To landmand fremhæver følgende praktiske forhold: "Jeg vil gerne omlægge til økologi, men det kan ikke lade sig gøre med mine sukkerroer." "Det er bæredygtigt økonomisk, men nogle af mine produkter kan ikke laves økologisk i Danmark. Jeg har desuden ikke husdyr til gødning." De konventionelle landmænd anser endvidere lave udbytter for en afgørende faktor. 41 % (50) tror, at udbytter ifm. økologisk drift er lave pga. ukrudt, svampesygdomme mv., hvilket i høj eller meget høj grad er afgørende for deres beslutning om ikke at drive økologisk drift. En lige så stor andel (43 % 24 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

25 (52)) mener dog, at det kun ringe grad eller slet ikke er afgørende. Ukrudt og lave udbytter antages primært for udfordringer blandt planteavlere. 27 % (33) mener, at det i høj eller meget høj grad er afgørende, at det er svært at få adgang til økogødning. Andelen er dog væsentlig større blandt landmændene på øerne (4 (15)) end blandt dem i Jylland (21 % (18)), og det er også af større betydning for planteavlerne end for de øvrige producenter. En landmand siger følgende, om hvorfor han ikke vil lægge om til økologisk drift: "Jeg vil ikke lægge om, da jeg ikke har dyr, og derfor skal skaffe naturgødningen et andet sted fra. Det er besværligt." For 23 % (28) er det i høj eller meget høj grad afgørende, at afsætning af økologiske varer er en stor udfordring, mens 58 % (71) mener, at det kun i ringe grad eller slet ikke er afgørende. Afsætning synes altså ikke umiddelbart at være afgørende, men de åbne besvarelser peger dog i en anden retning. 3 (37) af de konventionelle landmænd overvejer eller har overvejet at lægge om til økologisk drift, og heraf har 28 (75 %) besluttet sig for ikke at gøre det alligevel. Lige som det viste sig i undersøgelsen af de tidligere økologer, er udfordringer med afsætningen en væsentlig barrierer for de større konventionelle bedrifter. Således svarer 13 % af bedrifterne under 100 ha, 23 % (12) af bedrifterne med mellem 100 og 200 ha og 28 % (13) af bedrifterne over 200 ha, at det i høj grad er et forhold, der er afgørende for deres beslutning om ikke at drive økologisk drift. Ud fra undersøgelsens åbne besvarelser tyder det på, at foruden de praktiske barrierer er manglende afsætningsmuligheder en barriere for mange, der gerne vil lægge om. Det gælder særligt inden for mælkeproduktion. En svarer eksempelvis: "Mejeriet var ikke interesseret i, at jeg omlagde til økologi. Mejerierne havde økologer nok og var derfor ikke interesseret i at give en højere pris. Jeg var også den eneste landmand i området, så de skulle have en speciel tankbil ud kun til mig, så omkostningerne ville være for høje. Det er 8 år siden, men jeg har ikke overvejet det siden, så jeg ved ikke, hvordan det står til nu." Parallelt med undersøgelserne blandt de konventionelle og tidligere økologiske landmænd har NaturErhvervstyrelsen gennemført en dataindsamling blandt økologikonsulenter, blandt andet med henblik på også at afdække denne problemstilling. 2/3 af konsulenterne svarer, at de en eller flere gange har frarådet konventionelle landmænd at lægge om til økologisk drift. Den oftest forekommende årsag er manglende eller usikre afsætningsmuligheder, og i den forbindelse fremhæver flere konsulenter dårlige afsætningsmuligheder for mælkeproducenter. 25 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

26 7. Bilag 7.1 UDVALGTE KRYDSTABELLER Tidligere økologer I hvilken grad var følgende økonomiske forhold afgørende for, at du blev konventionel? Tabel 1: Min indkomst var mindre stabil som økolog, hvilket gav en lav økonomisk tryghed / Bedriftsstørrelse under 100 ha. 100 ha eller derover Total I meget høj grad afgørende 12 % 18 % 15 % (7) I høj grad 12 % 27 % 1 (9) I nogen grad 2 17 % (8) I ringe grad 2 5 % 15 % (7) Slet ikke afgørende 16 % 18 % 17 % (8) Ikke aktuelt 12 % 23 % (5) 17 % (8) Total (25) (22) (47) 26 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

27 Tabel 2: Der var for store udgifter forbundet med at drive økologisk drift / Bedriftsstørrelse under 100 ha. 100 ha eller derover Total I meget høj grad afgørende 12 % 23 % (5) 17 % (8) I høj grad 8 % 18 % 13 % I nogen grad (9) I ringe grad 12 % 1 13 % Slet ikke afgørende 32 % (8) 1 23 % (11) Ikke aktuelt 12 % 18 % 15 % (7) Total (25) (22) (47) 27 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

28 Tabel 3: Tilskuddene (omlægningstilskud og eventuelle miljøtilskud) til økologi var for lave ift. hvad jeg fik ud af dem. / Bedriftsstørrelse under 100 ha. 100 ha eller derover Total I meget høj grad afgørende 2 17 % (8) I høj grad 16 % 13 % I nogen grad 2 (5) 15 % (7) I ringe grad 12 % (5) Slet ikke afgørende 2 (5) 27 % 23 % (11) Ikke aktuelt 8 % 36 % (8) 21 % (10) Total (25) (22) (47) 28 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

29 Tabel 4: Hvor meget i % skulle dine salgspriser i gennemsnit stige før det var rentabel at drive din daværende økologiske bedrift? / Bedriftsstørrelse under 100 ha. 100 ha eller derover Total 1-5% 8 % 6-10% 8 % 1 (5) 11-15% Over 15% 36 % (9) 5 (11) 43 % (20) Skulle ikke stige 12 % 5 % Ved ikke 36 % (9) 23 % (5) 3 (14) Total (25) (22) (47) 29 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

30 Tabel 5: Gav økologireglerne dig særlige problemer i forhold til dit dyrehold? / Landsdel Jylland Øerne Total I meget høj grad 2 (9) 1 (9) I høj grad 16 % 15 % (7) I nogen grad I ringe grad 13 % (5) 56 % (5) 21 % (10) Slet ikke 16 % 15 % (7) Ikke aktuelt 21 % (8) 22 % 21 % (10) Total (38) (9) (47) 30 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

31 Tabel 6: Der manglede erfagrupper/staldskoler eller lignende faglige netværk for økologer i nærområdet / Landsdel Jylland Øerne Total I meget høj grad afgørende 3 % 2 % I høj grad 8 % 6 % I nogen grad 3 % I ringe grad 13 % (5) 13 % Slet ikke afgørende 47 % (18) 67 % 51 % (24) Ikke aktuelt 26 % (10) 23 % (11) Total (38) (9) (47) Tabel 7: I hvilken grad var følgende forhold omkring afgrøder og sædskifte afgørende for at du blev konventionel? Jeg oplevede lave udbytter af mine økologiske afgrøder pga. ukrudt, svampesygdomme eller insektangreb / Landsdel 31 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

32 Jylland Øerne Total I meget høj grad afgørende 2 (9) 21 % (10) I høj grad 2 (9) 21 % (10) I nogen grad 13 % (5) 13 % I ringe grad (5) Slet ikke afgørende 13 % (5) 4 1 (9) Ikke aktuelt 16 % 15 % (7) Total (38) (9) (47) Tabel 8: I hvilken grad var følgende forhold omkring afgrøder og sædskifte afgørende for at du blev konventionel? Jeg oplevede lave udbytter af mine økologiske afgrøder pga. ukrudt, svampesygdomme eller insektangreb / Primær produktion 32 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

33 Plante (majs hvede, byg, rug, havre etc) Grovfoder (majs, lucerne, græs, etc) Svin Oksekød (Køer) Mælk produktion Andre Total I meget høj grad afgørende 35 % (8) 1 12 % 21 % (10) I høj grad 26 % 33 % 25 % 33 % 21 % (10) I nogen grad 17 % 25 % 13 % I ringe grad 2 25 % (5) Slet ikke afgørende % 33 % 12 % 1 (9) Ikke aktuelt 2 33 % 67 % 15 % (7) Total (23) (7) 100 % (8) 100 % (47) Tabel 9: I hvilken I hvilken grad var følgende forhold omkring afgrøder og sædskifte afgørende for at du blev konventionel? Jeg oplevede lave udbytter af mine økologiske afgrøder pga. ukrudt, svampesygdomme eller insektangreb 33 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

34 I meget høj grad afgørende Jeg havde altid samme afgrøde Mit sædskifte fulgte de afgrøder der gav den bedste pris Beskriv dit sædskifte: Mit sædskifte var 3 årigt med kløvergræs og korn Mit sædskifte var 5 årigt med kløvergræs, korn og højværdiaf Andet sædskifte, noter: Total I høj grad Total Tabel 10: Mine finansielle forhold lagde for store begrænsninger for mine udviklingsmuligheder / Bedriftsstørrelse under 100 ha. 100 ha eller derover Total I meget høj grad afgørende 5 % 2 % I høj grad 8 % 1 (5) I nogen grad 8 % I ringe grad 28 % (7) 18 % 23 % (11) Slet ikke afgørende 48 % (12) 27 % 38 % (18) Ikke aktuelt 8 % 27 % 17 % (8) Total (25) (22) (47) 34 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

35 Tabel 11: I hvilken grad var følgende strukturelle forhold afgørende for, at du blev konventionel? Det var for svært eller dyrt at få ny jord/ Landsdel Jylland Øerne Total I meget høj grad afgørende 8 % 6 % I høj grad 5 % I nogen grad 5 % 6 % I ringe grad (5) Slet ikke afgørende 3 (15) 33 % 38 % (18) Ikke aktuelt 32 % (12) 4 3 (16) Total (38) (9) (47) 35 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

36 Tabel 12: I hvilken grad var følgende <u>økonomiske forhold afgørende for, at du blev konventionel? Afsætning af mine økologiske varer var en for stor en udfordring/ Bedriftsstørrelse under 100 ha. 100 ha eller derover Total I meget høj grad afgørende 18 % (5) I høj grad 5 % I nogen grad 16 % 13 % I ringe grad 16 % 18 % 17 % (8) Slet ikke afgørende 4 (11) 23 % (5) 3 (16) Ikke aktuelt 16 % 27 % 21 % (10) Total (25) (22) (47) 36 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

37 7.1.2 Konventionelle landmænd Tabel 13: I hvor høj grad er disse forhold afgørende for at du endnu ikke har valgt at omlægge til økologisk drift eller fravalgt det. Jeg tror det er for arbejdskrævende at være økolog / Hvad er din primære produktion? Plante (majs hvede, byg, rug, havre etc) Grovfoder (majs, lucerne, græs, etc) Svin Oksekød (kødkvæg) Mælk produktion Andre, angiv venligst: Total I meget høj grad afgørende 2 (9) 15 % 1 15 % (18) I høj grad 18 % (8) 22 % (9) 5 % 16 % (19) I nogen grad 16 % (7) 20 % (8) 27 % 33 % 17 % (21) I ringe grad 2 % 10 % 18 % 7 % (9) Slet ikke afgørende 4 (20) 34 % (14) 6 (7) 55 % (12) 67 % 45 % (55) Ved ikke Total (45) 100 % (41) (11) (22) 100 % (122) 37 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

38 Tabel 14: Det ville ikke kunne lade sig gøre rent økonomisk / Bedriftsstørrelse under 100 ha. ml. 100 og 200 ha. over 200 ha. Total I meget høj grad afgørende 26 % 1 (10) 35 % (16) 26 % (32) I høj grad 2 % (5) I nogen grad 1 (10) 22 % (10) 16 % (20) I ringe grad 17 % 23 % (12) 15 % (18) Slet ikke afgørende 43 % (10) 3 (18) 3 (14) 3 (42) Ved ikke (5) Total (23) (53) (46) (122) 38 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

39 Tabel 15: Jeg tror tilskuddene (omlægningstilskud og eventuelle miljøtilskud) til økologi er for lave ift. hvad jeg kan få ud af at lægge om / Bedriftsstørrelse under 100 ha. ml. 100 og 200 ha. over 200 ha. Total I meget høj grad afgørende 5 % I høj grad 1 (12) I nogen grad (5) 2 (11) 13 % (16) I ringe grad 13 % 8 % 7 % (9) Slet ikke afgørende 65 % (15) 6 (32) 5 (23) 57 % (70) Ved ikke 8 % 7 % (9) Total (23) (53) (46) (122) 39 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

40 Tabel 16: Jeg tror der er for mange kontroller og det er for tidskrævende / Bedriftsstørrelse under 100 ha. ml. 100 og 200 ha. over 200 ha. Total I meget høj grad afgørende 13 % 2 % 13 % 8 % (10) I høj grad 22 % (5) 13 % (7) 33 % (15) 22 % (27) I nogen grad 15 % (8) (5) (14) I ringe grad 8 % 7 % (8) Slet ikke afgørende 48 % (11) 51 % (27) 37 % (17) 45 % (55) Ved ikke 2 % 7 % (8) Total (23) (53) (46) (122) 40 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

41 Tabel 17: Reglerne for tilskudsordningerne for økologi og miljø er for komplicerede / Hvad er din primære produktion? Plante (majs hvede, byg, rug, havre etc) Grovfoder (majs, lucerne, græs, etc) Svin Oksekød (kødkvæg) Mælk produktion Andre, angiv venligst: Total I meget høj grad afgørende 7 % 18 % 18 % 33 % 1 (12) I høj grad 16 % (7) 17 % (7) 1 15 % (18) I nogen grad (5) 12 % (5) 1 33 % 12 % (15) I ringe grad 1 5 % 6 % (7) Slet ikke afgørende 56 % (25) 3 (16) 6 (7) 32 % (7) 33 % 46 % (56) Ved ikke 15 % 18 % (14) Total (45) 100 % (41) (11) (22) 100 % (122) 41 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

42 Nu vil jeg nævne en række forhold omkring økologisk drift. I hvor høj grad er disse forhold afgørende for at du endnu ikke har valgt at omlægge til økologisk drift eller fravalgt det. Tabel 18: Det ville ikke kunne lade sig gøre rent praktisk / Hvad er din primære produktion? Plante (majs hvede, byg, rug, havre etc) Grovfoder (majs, lucerne, græs, etc) Svin Oksekød (kødkvæg) Mælk produktion Andre, angiv venligst: Total I meget høj grad afgørende 56 % (25) 44 % (18) 18 % 32 % (7) 43 % (52) I høj grad 24 % (10) 1 13 % (16) I nogen grad (9) 15 % 36 % 5 % 12 % (15) I ringe grad 2 % 10 % 27 % 23 % (5) 33 % (14) Slet ikke afgørende 2 (13) 7 % 23 % (5) 67 % 2 (24) Ved ikke 5 % 1 % Total (45) 100 % (41) (11) (22) 100 % (122) 42 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

43 Tabel 19: Det er svært at få adgang til øko-gødning eller den er for dyr. / Landsdel Jylland Øerne Total I meget høj grad afgørende 7 % 2 (9) 12 % (15) I høj grad 1 (12) 16 % 15 % (18) I nogen grad (9) 16 % 12 % (15) I ringe grad 2 % 3 % 2 % Slet ikke afgørende 5 (46) 35 % (13) 48 % (59) Ved ikke 12 % (10) 5 % 1 (12) Total (85) (37) (122) 43 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

44 Tabel 20: Jeg tror afsætning af økologiske varer er en stor udfordring / Bedriftsstørrelse under 100 ha. ml. 100 og 200 ha. over 200 ha. Total I meget høj grad afgørende (5) 6 % (7) I høj grad 13 % 1 (10) 17 % (8) 17 % (21) I nogen grad 17 % 15 % (8) 15 % (7) 16 % (19) I ringe grad 17 % (5) (13) Slet ikke afgørende 52 % (12) 4 (26) 43 % (20) 48 % (58) Ved ikke 3 % Total (23) (53) (46) (122) 44 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

45 Tabel 21: Jeg tror afsætning af økologiske varer er en stor udfordring / Bedriftsstørrelse under 100 ha. ml. 100 og 200 ha. over 200 ha. Total I meget høj grad afgørende (5) 6 % (7) I høj grad 13 % 1 (10) 17 % (8) 17 % (21) I nogen grad 17 % 15 % (8) 15 % (7) 16 % (19) I ringe grad 17 % (5) (13) Slet ikke afgørende 52 % (12) 4 (26) 43 % (20) 48 % (58) Ved ikke 3 % Total (23) (53) (46) (122) 7.2 SPØRGESKEMA: UNDERSØGELSE BLANDT TIDLIGERE ØKOLOGISKE LANDMÆND [CATI intro] Goddag, mit navn er jeg ringer fra Epinion. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri gennemfører i øjeblikket en undersøgelse der skal afdække årsager til at økologiske landmænd lægger tilbage til konventionel drift. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med virksomheden Epinion. Undersøgelsen skal bidrage med viden, som kan anvendes til at forbedre forholdene for økologisk 45 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

46 drift i Danmark. Vi håber, at du vil deltage i undersøgelsen, som tager omkring 15 minutter at gennemføre. Da du tidligere har drevet økologisk landbrug er din holdning af stor betydning og interesse for NaturErhvervstyrelsens videre arbejde. [Til interviewer: Gennemførelse af telefoninterview er første prioritet. En høj svarprocent er vigtig] [1 - single] 1. Respondenten vil gerne deltage i telefoninterview 2. Respondenten vil gerne have et link tilsendt på 3. Respondenten nægter at deltage [Condition 1= 3] [2 - single] Hvorfor ønsker du ikke at deltage? 1. Noter: [Filtered] [WEB intro] Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri gennemfører i øjeblikket en undersøgelse der skal afdække årsager til at økologiske landmænd lægger tilbage til konventionel drift. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med virksomheden Epinion. Undersøgelsen skal bidrage med viden, som kan anvendes til at forbedre forholdene for økologisk drift i Danmark. Da du tidligere har drevet økologisk landbrug er din holdning af stor betydning og interesse for NaturErhvervstyrelsens videre arbejde. Med venlig hilsen Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri [3 - single] Nævn i prioriteret rækkefølge de tre vigtigste årsager til at du blev landmand - den vigtigste først: 1. Nævn: [4 - single] Hvad var de tre vigtigste årsager til at du blev økologisk landmand? 1. Noter venligst: 46 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

47 [5 - single] Hvad var de tre vigtigste årsager til at du stoppede som økologisk landmand? 1. Noter venligst: [6 - single] Var du med til at beslutte både at lægge om til økologi og tilbage igen? 1. Både lægge om til økologi og tilbage igen 2. Kun at lægge tilbage fra økologi 3. Kun at lægge om til økologi [7 - single] Skete omlægningen til økologi eller tilbagelægningen til konventionel drift som led i et generationsskifte? 1. Nej, hverken omlægningen til økologi eller tilbagelægningen til konventionel drift 2. Ja, omlægningen til økologi 3. Ja, tilbagelægningen til konventionel drift [8 - multiple] Hvad producerede du primært som økolog på gården (angiv procent af din indtjening for hver kategori)? 1. Plante (majs hvede, byg, rug, havre etc) 2. Grovfoder (majs, lucerne, græs, etc) 3. Svin 4. Oksekød (Køer) 5. Mælk produktion 6. Andre [Condition 6.6 >0] [9 - single] Andre, angiv: 1. Noter venligst: [10 - multiple] Hvor mange procent af din jord kan klassificeres under en af de følgende jordbundstyper? 1. Sandjord 2. Sandblandet lerjord 3. Siltjord 4. Svær lerjord og siltjord 5. Lerjord 6. Andet 47 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

48 [Condition 8.6 >0] [11 - single] Andet, nævn: 1. Noter venligst: 2. Ved ikke [Arbejdskraft før og nu] Nu vil jeg stille dig nogle spørgsmål omkring dit arbejdskraftsbehov da du var økolog og nu. [12 - single] Hvor mange familiemedlemmer hjalp til da du var økolog? Flere end 3 [13 - single] Hvor mange lønnede medhjælpere havde du da du var økolog? Flere end 3 [14 - single] Hvor mange familiemedlemmer hjælper til dag? Flere end 3 [15 - single] Hvor mange lønnede medhjælpere har du i dag? Flere end 3 [Naboer og konsulenter] [Naboer og konsulenter] 48 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

49 I hvilken grad var følgende <u>forhold vedr. naboer og konsulenter afgørende for, at du blev konventionel?</u> [16 - single] Det var svært at finde en god økologi konsulent 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [17 - single] Jeg blev rådgivet af min konsulent til at lægge tilbage til konventionel drift 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [18 - single] Der manglede erfagrupper/staldskoler eller lignende faglige netværk for økologer i nærområdet 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [19 - single] Er der andre ting ifm. naboer, konsulenter eller banker, som var afgørende for at du blev konventionel? 1. Noter venligst: 2. Ved ikke [Afgrøder og sædskifte] [20 - single] I hvilken grad var følgende <u> forhold omkring afgrøder og sædskifte afgørende for at du blev konventionel?</u> Jeg oplevede lave udbytter af mine økologiske afgrøder pga. ukrudt, svampesygdomme eller insektangreb 49 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

50 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [Condition 20= 1 OR 20= 2] [21 - single] Beskriv dit sædskifte: 1. Jeg havde altid samme afgrøde 2. Mit sædskifte fulgte de afgrøder der gav den bedste pris 3. Mit sædskifte var 3 årigt med kløvergræs og korn 4. Mit sædskifte var 5 årigt med kløvergræs, korn og højværdiafgrøder 5. Andet sædskifte, noter: [Økonomiske forhold] I hvilken grad var følgende <u>økonomiske forhold afgørende for, at du blev konventionel?</u> [22 - single] Min indkomst var mindre stabil som økolog, hvilket gav en lav økonomisk tryghed 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [23 - single] Afsætning af mine økologiske varer var en for stor en udfordring 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [24 - single] Afsætning af mine økologiske varer krævede et større handelstalent end for mine konventioneller varer 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 50 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

51 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [25 - single] Afsætning af mine økologiske varer blev besværliggjort af at jeg manglede netværk 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [26 - single] Tilskuddene (omlægningstilskud og eventuelle miljøtilskud) til økologi var for lave ift. hvad jeg fik ud af dem 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [27 - single] Det var for arbejdskrævende at være økolog 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [28 - single] Der var for store udgifter forbundet med at drive økologisk drift 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [29 - single] Er der andre økonomiske forhold som har været afgørende for at du blev konventionel? 1. Noter venligst: 2. Ved ikke [Miljø- og økologiregler] 51 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

52 [30 - single] I hvilken grad var følgende <u>miljø- og økologiregler afgørende for, at du blev konventionel?</u> Reglerne for tilskudsordningerne for økologi og miljø var for komplicerede 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [Condition 30= 1 OR 30= 2 OR 30= 3] [31 - single] Brugte du en konsulent til at søge tilskuddene eller gjorde du det selv? 1. Selv 2. Konsulent 3. Andet - noter: 4. Ved ikke [32 - single] Havde du et ønske om at sprøjte omkring din privatbolig? 1. I meget høj grad 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke 6. Ikke aktuelt [33 - single] Gav økologireglerne dig særlige problemer i forhold til dit dyrehold? 1. I meget høj grad 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke 6. Ikke aktuelt [Condition 33= 1 OR 33= 2] [34 - single] Hvilke regler gav problemer? 1. Noter venligst: [35 - single] 52 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

53 Problemer med overtrædelser af økologireglerne 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [Condition 35= 1 OR 35= 2] [36 - single] Hvor tit eller mange overtrædelser af økologireglerne havde du? 1. Ved hver kontrol 2. En gang i mellem 3. Det var en speciel overtrædelse eller regel jeg ikke ville finde mig i, noter: 4. Andet [Condition 36= 4] [37 - single] Andet, noter: 1. Noter venligst: [38 - single] Der var for mange kontroller, det var ubehageligt og det var for tidskrævende 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [Condition 38= 1 OR 38= 2] [39 - single] Hjalp det at blive konventionel? 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [40 - single] Har du andre kommentarer i relation til miljø- og økologireglerne eller kontrollerne? 53 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

54 1. Noter venligst: 2. Ved ikke [Strukturelle] I hvilken grad var følgende <u>strukturelle forhold afgørende for, at du blev konventionel?</u> [41 - single] Det var for svært eller dyrt at få ny jord 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [42 - single] Det var svært at få adgang til øko-gødning eller den var for dyr. Derfor kunne jeg ikke give mine afgrøder nok nærring med lave udbytter til følge 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [43 - single] Mine finansielle forhold lagde for store begrænsninger for mine udviklingsmuligheder 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ikke aktuelt [Priser] [44 - single] Hvor meget i % skulle din salgs priser i gennemsnit stige før det var rentabel at drive din daværende økologiske bedrift? % % % 4. Over 15% 5. Skulle ikke stige 6. Ved ikke 54 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

55 [45 - single] Hvor meget i % skulle dine indkøbs priser i gennemsnit falde før det var rentabel at drive din daværende økologiske bedrift? % % % 4. Over 15% 5. Skulle ikke stige 6. Ved ikke [46 - single] Hvad skal der til, for at du lægger tilbage til økologi? 1. Noter venligst: 2. Jeg ønsker ikke at lægge tilbage til økologi igen, fordi... [Condition 46= 2] [47 - single] Hvorfor ønsker du ikke at lægge om til økologi igen? 1. Noter venligst: [48 - multiple] Hvad er din uddannelse? 1. Folkeskole/ Landmand 2. Grøn Bevis 3. Teknikker 4. Agronom/ hortonom 5. Andet, skriv: [End of Interview] 7.3 SPØRGESKEMA: UNDERSØGELSE BLANDT KONVENTIONELLE LANDMÆND [CATI intro] Goddag, mit navn er X, jeg ringer fra Epinion. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri gennemfører i øjeblikket en undersøgelse om holdninger til økologisk drift, og om hvorfor der ikke er flere landmænd der lægger om til økologisk drift. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med virksomheden Epinion. 55 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

56 Undersøgelsen skal bidrage med viden, som kan anvendes til at overveje indsatser for at fremme omlægningen til økologisk drift i Danmark. Undersøgelsen er kort. Vi håber, at du vil deltage, det tager 5-7 minutter at gennemføre. Dine holdninger er af stor betydning og interesse for NaturErhvervstyrelsens videre arbejde. [Til interviewer: Gennemførelse af telefoninterview er første prioritet. En høj svarprocent er vigtig] [1 - single] 1. Respondenten vil gerne deltage i telefoninterview 2. Respondenten vil gerne have et link tilsendt på 3. Respondenten nægter at deltage [Condition 1= 3] [2 - single] Hvorfor ønsker du ikke at deltage? 1. Noter [WEB intro] Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri gennemfører i øjeblikket en undersøgelse der skal afdække årsager til at økologiske landmænd lægger tilbage til konventionel drift. Undersøgelsen gennemføres i samarbejde med virksomheden Epinion. Undersøgelsen skal bidrage med viden, som kan anvendes til at forbedre forholdene for økologisk drift i Danmark. Da du tidligere har drevet økologisk landbrug er din holdning af stor betydning og interesse for NaturErhvervstyrelsens videre arbejde. Med venlig hilsen Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri [3 - multiple] Hvad er din primære produktion (angiv procent af din indtjening for hver kategori)? 1. Plante (majs hvede, byg, rug, havre etc) 2. Grovfoder (majs, lucerne, græs, etc) 3. Svin 4. Oksekød (kødkvæg) 5. Mælk produktion 6. Andre, angiv venligst: [4 - single] Hvor mange år har du været landmand? 56 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

57 1. Under 1 år år år år 5. Mere end 15 år [5 - multiple] Hvad er din uddannelse? 1. Folkeskole/ Landmand 2. Grøn Bevis 3. Teknikker 4. Agronom/ hortonom 5. Andet, skriv: [6 - multiple] Hvor mange procent af din jord kan klassificeres under en af de følgende jordbundstyper? 1. Sandjord 2. Sandblandet lerjord 3. Siltjord 4. Svær lerjord og siltjord 5. Lerjord 6. Andet [Condition 6.6 >0] [7 - single] Andet, nævn: 1. Noter venligst: 2. Ved ikke [8 - single] Hvor stor en del af jorden ejer du selv? 1. Intet % % Al jorden 7. Ved ikke [9 - single] Er der tinglyste gyllespredningsaftaler på din jord eller andet der gør, at andre har ret til at sprede gylle på dine arealer? 57 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

58 1. Intet % % Al jorden 7. Ved ikke [Arbejdskraft før og nu] [10 - single] Nu vil jeg stille dig nogle spørgsmål omkring dit arbejdskraftsbehov. Hvor mange familiemedlemmer hjælper til? Flere end 3 [11 - single] Hvor mange lønnede medhjælpere har du? Flere end 3 [Økologi] [12 - single] Overvejer du eller har du overvejet at lægge om til økologi? 1. Ja jeg overvejer det 2. Ja jeg har overvejet det, men besluttede mig for ikke at lægge om 3. Nej Ikke decideret overvejet det, men er ikke afvisende 4. Nej aldrig nogen sinde [Condition 12= 2 OR 12= 3 OR 12= 4] [13 - multiple] Er du blevet rådet af nogen til at lade være med at lægge om til økologi? 1. Ja, min egen konsulent 2. Ja, en økologikonsulent 3. Ja, en anden økolog 58 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

59 4. Ja, min nabo 5. Ja, mit netværk (erfagruppe, staldskole) 6. Ja, min bank 7. Ja, andre - noter: 8. Nej, Jeg har ikke blevet rådet af nogen til ikke at lægge om til økologi [Condition 13= 1 OR 13= 2 OR 13= 3 OR 13= 4 OR 13= 5 OR 13= 6 OR 13= 7] [14 - single] Hvad var årsagen? 1. Noter [15 - multiple] Har du talt med din egen konsulent,en anden økologikonsulent eller andre om at omlægge? 1. Ja, min egen konsulent 2. Ja, en anden økologikonsulent 3. Ja, en anden økolog 4. Ja, min nabo 5. Ja, mit netværk (erfagruppe, staldskole) 6. Ja, min bank 7. Ja, andre - noter: 8. Nej, jeg har ikke talt med nogen [Fravalg af økologi] Nu vil jeg nævne en række forhold omkring økologisk drift. I hvor høj grad er disse forhold afgørende for at du endnu ikke har valgt at omlægge til økologisk drift eller fravalgt det. [16 - single] Det ville ikke kunne lade sig gøre rent praktisk 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ved ikke [17 - single] Det ville ikke kunne lade sig gøre rent økonomisk 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ved ikke [18 - single] 59 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

60 Det er svært at finde en god økologi konsulent 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ved ikke [19 - single] Der er ikke andre økologer i nærheden 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ved ikke [20 - single] Jeg tror at udbyttet af økologiske afgrøder er for lave pga. ukrudt, svampesygdomme eller insektangreb 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ved ikke [21 - single] Jeg tror afsætning af økologiske varer er en stor udfordring 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ved ikke [22 - single] Jeg tror tilskuddene (omlægningstilskud og eventuelle miljøtilskud) til økologi er for lave ift. hvad jeg kan få ud af at lægge om 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ved ikke [23 - single] Jeg tror det er for arbejdskrævende at være økolog 60 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

61 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ved ikke [24 - single] Reglerne for tilskudsordningerne for økologi og miljø er for komplicerede 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ved ikke [25 - single] Jeg tror der er for mange kontroller og det er for tidskrævende 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ved ikke [26 - single] Det er svært at få adgang til øko-gødning eller den er for dyr. 1. I meget høj grad afgørende 2. I høj grad 3. I nogen grad 4. I ringe grad 5. Slet ikke afgørende 6. Ved ikke [Condition 17= 1 OR 17= 2] [27 - single] Hvad var den primære grund til at det ikke kunne lade sig gøre økonomisk? 1. For store investeringer i nyt produktionsudstyr 2. For lille indtjening 3. For store udgifter 4. Flere lønnede medarbejder 5. Andet, noter: [Priser] [28 - single] Hvor meget i % skulle din salgspriser i gennemsnit stige før det var rentabel for dig at drive din nuværende bedrift som økologiske bedrift? 61 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

62 % % 4. Over 15 % 5. Skulle ikke stige 6. Ved ikke [29 - single] Hvor meget i % skulle din gennemsnitlige omkostning falde før det var rentabel for dig at drive din nuværende bedrift som økologiske bedrift? % % 4. Over 15 % 5. Skulle ikke stige 6. Ved ikke [30 - single] Hvad skal der til, for at du lægger om til økologi? 1. Noter venligst: 2. Jeg ønsker ikke at lægge om til økologi [End of Interview] Tak for hjælpen. 62 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

63 OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. 63 Økologiske afhoppere og manglende oplægning

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug?

Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Registeranalyse af økologiske afhoppere, hvem er de? Skifter de til konventionel landbrug? eller ophører det helt med landbrug? Notat Carsten Lynge Jensen, Fødevareøkonomisk Institut, KU 1. Formålet &

Læs mere

Landmænds erfaringer med omlægningstjek

Landmænds erfaringer med omlægningstjek Landmænds erfaringer med omlægningstjek I 2011 valgte 20 konventionelle landmænd at få deres bedrift undersøgt for muligheden for omlægning til økologisk drift. Efter omlægningstjekket fik hver landmand

Læs mere

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering

Læs mere

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby

Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Beslutningsgrundlag, Dansk Landbrugsrådgivning Beslutningsgrundlag for Lars Landmand Bakkegårdsvej 44 1111 Strategiby Ændring af bedriften fra konventionel produktion til økologisk produktion Indhold Vurdering

Læs mere

Økologisk svineproduktion

Økologisk svineproduktion Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...

Læs mere

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check.

ØkonomiNyt er opdelt i regnskabsresultater fra Djursland Landboforening, landsresultater og Business Check. ØkonomiNyt Indledning... 1 Business Check... 1 Regnskabsresultater Kvæg... 2 Djursland Landboforening... 2 Landsplan... 2 Opsummering... 3 Business Check Kvæg... 3 Regnskabsresultater Søer... 4 Djursland

Læs mere

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi

1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi 1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mogens Hansen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...2 1. Bedriften...3

Læs mere

Økologiske afhoppere - 1 - - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer

Økologiske afhoppere - 1 - - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer - 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af det store frafald af økologiske dyrkede landbrugsbedrifter og arealer Notat udarbejdet til Fødevareministeriet, 29. november 2011 Jens Erik Ørum, Carsten Lynge

Læs mere

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument

Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Økologiens muligheder som natur- og miljøpolitisk instrument Hanne Bach, Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet Pia Frederiksen (Danmarks Miljøundersøgelser, Århus Universitet), Vibeke Langer (Det

Læs mere

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010

Københavns Universitet. Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær. Publication date: 2010 university of copenhagen Københavns Universitet Notat om rammevilkår for vækst af det økologiske areal Tvedegaard, Niels Kjær Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation

Læs mere

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey

7461-15 Deltidslandmandens samfundsøkonomiske betydning 07.04.2015 Udkast til survey Kære landmand Denne undersøgelse henvender sig kun til landmænd med en omsætning under 2 mio. kr. Formålet med undersøgelsen er at afdække disse landbrugs behov for rådgivning. Vi beder dig besvare op

Læs mere

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.

Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning?

Mere mælk i tanken - Hvad er den rigtige vej for din besætning? rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt af Line Fruergaard-Roed kvægdyrlæge mobil 4040 5872 Marts 2015 Tre gange malkning Økologirådgivning Simherd-beregning Modeniseringsordning Årsmøde i kvægnøglen Mere

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT

ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT ØKOLOGI HVAD ER ØKOLOGISK PRODUKTION? HVORFOR LÆGGER LANDMÆND OM? BIRGITTE POPP ANDERSEN, PLANTEAVLSKONSULENT DEN ØKOLOGISKE TANKEGANG Ordet økologi stammer oprindelig fra græsk og betyder frit oversat

Læs mere

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet

Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter. Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Mulige modeller for omsættelige kvælstofkvoter Brian H. Jacobsen og Lars Gårn Hansen Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indhold Introduktion Kvote baseret på tilførsel Kvote baseret på overskud

Læs mere

Penge og papir bremser økologisk fremdrift

Penge og papir bremser økologisk fremdrift Penge og papir bremser økologisk fremdrift Efterspørgslen på økologisk svinekød stiger, men der mangler økologiske grise. Miljøgodkendelser og manglende finansiering gør det besværligt at omlægge en traditionel

Læs mere

Økologisk planteproduktion

Økologisk planteproduktion Økologisk planteproduktion Christian Heslet Jørgensen Arnakke og Vibygård Kalø landbrugsskole den 2. okt. 2012 Program Christian Heslet Jørgensen Landbruget Hvad er økologi? Hvorfor økologi? Mit syn på

Læs mere

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn

Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Ændring af dyrkningspraksis kan reducere behovet for ukrudtsbekæmpelse i korn Fordelingen og antal af planter i marken kan have betydning for planternes vækst. Nye forsøg har vist, at en høj afgrødetæthed

Læs mere

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion

Markant bedst økonomi i. i økologisk svineproduktion? Økonomien i økologisk svineproduktion Markant bedst økonomi i økologisk svineproduktion svineproduktion giver et markant positivt resultat efter finansiering for både søer og slagtesvin. Tema > > William Schaar Andersen, Videncentret for Landbrug,

Læs mere

En ny vej - Statusrapport juli 2013

En ny vej - Statusrapport juli 2013 En ny vej - Statusrapport juli 2013 Af Konsulent, cand.mag. Hanne Niemann Jensen HR-afdelingen, Fredericia Kommune I det følgende sammenfattes resultaterne af en undersøgelse af borgernes oplevelse af

Læs mere

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi

DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER. V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE MARKED, SET MED FODERSTOFBRILLER V/Allan H. Hansen Produktkonsulent Økologi DET ØKOLOGISKE AKADEMI V2.0 Økologi og foderstoffen Hvilke afsætningsmuligheder findes der? Hvordan sættes priserne

Læs mere

Økologiske landmænds informationsbehov

Økologiske landmænds informationsbehov Økologiske landmænds informationsbehov - en analyse af hvilke informationer landmændene har brug for og hvor de henter deres information Sammenfatning Formålet med projektet er, at indsamle viden om hvilke

Læs mere

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning

Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Erhvervs- & Selskabsstyrelsen Direktoratet for FødevareErhverv Landmænds viden om den ny enkeltbetalingsordning Spørgeskemaundersøgelse blandt udvalgte landmænd og konsulenter September 2004 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug

Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013. - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug Kend din fremstillingspris d. 27. nov. 2013 - Økologikongres 2013 Specialkonsulent William S. Andersen Videncentret For Landbrug William Schaar Andersen - Specialkonsulent VFL Arbejdsområder! " Produktionsøkonomi

Læs mere

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI

59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI 59 INSPIRERENDE OPLÆG OM ØKOLOGI Efterår/vinter 2015/16 Økologi 59 SPÆNDENDE OPLÆG OM ØKOLOGI SEGES Økologi tilbyder i efteråret/vinteren 2015/16 aktuelle oplæg om de økologiske emner, hvor der er ny og

Læs mere

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015

RAPPORT. Frederikssund Kommunes hjemmepleje. Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 RAPPORT Frederikssund Kommunes hjemmepleje Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Foto: Kenneth Jensen 2/22 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sammenfatning... 5 Metode... 6 Spørgeskemaet... 7 Svarprocenter

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 7 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 8 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Større biodiversitet og højere udbytter

Større biodiversitet og højere udbytter Større biodiversitet og højere udbytter Økologisk landbrug er ofte bedre for biodiversiteten end konventionelt landbrug både i selve marken og i småbiotoper som f.eks. levende hegn på bedriften. Dette

Læs mere

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor

Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Udvikling, vækst og integritet i den danske økologisektor Niels Halberg Vidensyntese om muligheder og barrierer for fortsat udvikling og markedsbaseret vækst i produktion, forarbejdning og omsætning af

Læs mere

Irakiske asylansøgere

Irakiske asylansøgere DR Irakiske asylansøgere Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...3 2 Baggrund...3 2.1 Indledning...3 3 Frekvenser...3 4 Krydstabuleringer...3 5 Undersøgelsens metode...3

Læs mere

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen.

Hvad er din fremstillingspris på korn. Brug driftsgrensopgørelsen til at se bundlinjen på kornproduktionen. Hvad er din fremstillingspris på korn Du skal kun producere korn selv, hvis du kan gøre det billigere end det du kan købe kornet til på langt sigt. Kender du din fremstillingspris? Tre gode grunde til

Læs mere

Svinekød og svinetransporter

Svinekød og svinetransporter DR Svinekød og svinetransporter Rapport - Epinion A/S 3. april 2007 Indholdsfortegnelse 1 Kort om Epinion A/S...4 2 Baggrund...5 2.1 Indledning...5 3 Frekvenser...6 4 Krydstabuleringer...7 5 Undersøgelsens

Læs mere

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker

TEAM Kvæg. rådgivning, der rykker TEAM Kvæg rådgivning, der rykker Velkommen til TEAM Kvæg Et TEAM, der er skabt af egnens kvægbrugere til gavn for landets kvægbrugere! Fælles ledelse, fælles bundlinje I Vestjysk Landboforening har vi

Læs mere

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION

SPRØJTEMIDDEL REDUKTION SPRØJTEMIDDEL REDUKTION INDEN FOR KARTOFFELAVL - EN DANFOIL BRUGERUNDERSØGELSE Danfoil Production Aalborg Universitet Undersøgelsen er gennemført i samarbejde med: November 2010 FORORD Sprøjtemiddelreduktion

Læs mere

Kundeundersøgelse 2014 - landmænd og konsulenter om Tast selv-service og kundeservice. December 2014

Kundeundersøgelse 2014 - landmænd og konsulenter om Tast selv-service og kundeservice. December 2014 Kundeundersøgelse 2014 - landmænd og konsulenter om Tast selv-service og kundeservice December 2014 1 Konklusion Tilfredsheden med Tast selv-service er øget i forhold til 2013. 62 % af konsulenterne og

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Helhedsorienteret Risikostyring

Helhedsorienteret Risikostyring Helhedsorienteret Risikostyring Resultater fra lead-user behovsanalysen Karsten Bove Markedschef Vækstlandbrug Udvikling, Salg & Marketing Baggrund Producenternes behov for er afdækket ved hjælp af lead-user

Læs mere

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Klaus Søgaard, Markhaven Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...

Læs mere

Hvor er Økologien på vej hen?

Hvor er Økologien på vej hen? Hvor er Økologien på vej hen? Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Kirsten Holst, Koldkærgård d. 24. november 2014 Økologien i DK vokser eller gør den? Hvorfor fokus på vækst? Vækst for vækstens

Læs mere

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES

AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES AFDELINGEN ØKOLOGI I SEGES ØKOLOGI I SEGES Vi hører, at der er folk, som gerne vil vide mere om, hvem vi er, så derfor sidder du med denne folder, som sætter lidt ord på os. Vi er stolte af at byde inden

Læs mere

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014

TUBA. Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 TUBA Håndtering af alkoholmisbrug i hjemmet Spørgeskemaundersøgelse blandt lærere september 2014 Moos-Bjerre Analyse Farvergade 27A 1463 København K, tel. 29935208 moos-bjerre.dk Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik maj 2010 70% 60% 62% 50% 44% 40% 36% 30% 20% 10% 0% 1% 8% 14% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning En velbevaret hemmelighed Forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi Københavns Universitet jlas[a]foi.ku.dk

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

DRIVKRÆFTER BAG LANDMÆNDS TIL- OG FRAVALG AF DEN ØKOLOGISKE DRIFTSFORM

DRIVKRÆFTER BAG LANDMÆNDS TIL- OG FRAVALG AF DEN ØKOLOGISKE DRIFTSFORM DRIVKRÆFTER BAG LANDMÆNDS TIL- OG FRAVALG AF DEN ØKOLOGISKE DRIFTSFORM Marie-Louise Risgaard, Institut for Jordbrugsvidenskab, KVL, Pernille Kaltoft og Pia Frederiksen, Afdeling for Systemanalyse, DMU

Læs mere

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014

Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Undersøgelse af udbredelsen af udeskole i 2014 Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2015) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling af udeskole Artiklen præsenterer kort

Læs mere

Integrerede producenter

Integrerede producenter Integrerede producenter De integrerede producenter havde i gennemsnit et driftsresultat på knap en halv mio. kr. > > Niels Vejby Kristensen, Videncenter for Svineproduktion Driftsøkonomien for integrerede

Læs mere

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter

Notat. Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Notat Befolkningsundersøgelse om bæredygtige produkter Til: Fra: Dansk Erhverv, LBU Capacent har på vegne af Dansk Erhverv gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt befolkningen på 18 år eller derover.

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010

Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien. foretaget af Danmarks Statistik august 2010 Boligøkonomisk Videncenters undersøgelser af danskerne og boligøkonomien foretaget af Danmarks Statistik august 2010 70% 60% 61% 50% 40% 33% 41% 30% 20% 10% 0% 0% 4% 19% Meget højere Højere På samme niveau

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus

Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion. ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Ansøgning om autorisation til økologisk jordbrugsproduktion ved Videnskabelig assistent i Plantedirektoratet Lena Tinghuus Hvad vil dette oplæg indeholde? Hvad skriver du under på? Hvad skal du være særlig

Læs mere

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011

FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 FRIVILLIGHED I DET GRØNNE Undersøgelse af rammerne for frivilligt arbejde i Københavns Kommunes grønne områder Marts 2011 ISBN 978-87-92689-33-7 Københavns Kommune Marts 2011 Center for Ressourcer Teknik-

Læs mere

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling

En ny stærk økologipolitik. - på vej mod en grøn omstilling En ny stærk økologipolitik - på vej mod en grøn omstilling Fødevareministerens økologipolitiske udspil November 2011 Fødevareministerens November 2011 kologipolitiske udspil En stærk økologipolitik Økologi

Læs mere

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning

Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Mellem bedrag og den rette kurs Om forbrugernes og de økologiske landmænds syn på udfasning af konventionel husdyrgødning Jesper Lassen Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Københavns Universitet

Læs mere

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%

1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2% 1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0627 Bilag 2 Offentligt Landbrug Fødevarer, Økologisektion Økologisk Landsforening 4. juni 2010 Forslag til nyt tilskudssystem indenfor Klima, miljø, natur og dyrevelfærd

Læs mere

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10

Lokalafdelingen i Aarhus og Skanderborg Side 1 af 10 Spørgeskemaundersøgelse Bestyrelsen for Scleroseforeningens afdeling i Aarhus og Skanderborg har i december 2014 og januar 2015 lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt lokalforeningens medlemmer om deres

Læs mere

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013

Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden. 3. kvartal 2013 Borgertilfredshedsundersøgelse Virksomheden 3. kvartal 2013 Magnus B. Ditlev Direkte tlf.: 20 14 30 97 MagnusBrabrand.Ditlev@silkeborg.dk Staben Job- og Borgerserviceafdelingen Søvej 1, 8600 Silkeborg

Læs mere

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug

04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 04 Energiproduktion som løftestang for mere økologisk jordbrug 2. Projektperiode Projektstart: 01/2010 Projektafslutning: 12/2011 (ifølge ansøgning om genbevilling) 3. Sammendrag af formål, indhold og

Læs mere

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson

Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet om køb af fødevarer og sæson Forbrugerpanelet har i marts 2015 svaret på spørgsmål om køb af fødevarer og sæson. Resume og konklusioner Resume og konklusioner Køb af fødevarer: Næsten

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens

Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens university of copenhagen Københavns Universitet Besvarelse af spørgsmål fra Folketinget (landbrugets gæld og rentabilitet) Hansen, Jens Publication date: 2004 Document Version Også kaldet Forlagets PDF

Læs mere

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION

HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION HVER TREDJE SELVSTÆNDIG HAR FOR LILLE PENSION Denne analyse, lavet i dec. 2006, viser, at ca. 30 % af de organiserede små og mellemstore virksomheder har for lille eller ingen pension eller formue, selvom

Læs mere

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse

DJØF. Køn og karriere. En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse DJØF Køn og karriere En undersøgelse af DJØF-mænd og kvinders karriere med særligt fokus på ledelse Indhold 1 Baggrund og resumé...3 1.1 Metode...5 1.2 Kort gennemgang af centrale variable...5 2 Ledere

Læs mere

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013

Sagstal i kommunale forvaltninger. Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 Sagstal i kommunale forvaltninger Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger 2013 November 2013 Undersøgelse af socialrådgivernes sagstal i kommunale forvaltninger, november 2013

Læs mere

Undersøgelse om produktsøgning

Undersøgelse om produktsøgning Undersøgelse om produktsøgning Tabelrapport 24.09.2013 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation A/S Indhold

Læs mere

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter.

Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Business Check Kvæg viser, om du tjener penge på mælkeproduktion. Business Check Kvæg er en individuel benchmarking af større malkekvægsbedrifter. Med Business Check-resultatet kan du se, hvad du har tilbage

Læs mere

2015 KONJUNKTUR ANALYSE

2015 KONJUNKTUR ANALYSE 2015 KONJUNKTUR ANALYSE Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 HOVEDKONKLUSIONER... 3 KONJUNKTURSITUATIONEN... 4 KONJUNKTURINDEKS... 4 KONJUNKTURKORT... 6 KONJUNKTURSITUATIONEN I DETALJER... 7 NUVÆRENDE KONJUNKTURSITUATION...

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014

Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 Analyse af den vederlagsfri fysioterapi - 2014 1. Stiger udgifterne år for år? På baggrund af tal fra det Fælleskommunale Sundhedssekretariat ser udviklingen i udgifterne til vederlagsfri fysioterapi i

Læs mere

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015

Vurderingspriser og opgørelsesmetoder. Regnskabsåret 2015 Danmarks Statistik Sejrøgade 11, 2100 København Ø Tlf.: 39 17 39 17, www.dst.dk Kontakt: Kontorfuldmægtig Christine Leth-Møller chm@dst.dk www.dst.dk/indberetning_jordbrug Januar 2015/CHM Vurderingspriser

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Økonomien i planteavlsbedrifter

Økonomien i planteavlsbedrifter Økonomien i planteavlsbedrifter Regnskabsanalyse og fremskrivning for 2009-2011 Landskonsulent Erik Maegaard DLBR Landscentret, Planteproduktion 4. november 2009 Konklusion/sammendrag Regnskabsresultaterne

Læs mere

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug

Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug - 1 - Økologiske afhoppere - en analyse af strukturudviklingen i det økologiske landbrug Rapport til Fødevareministeriet, NaturErhverv, af 28. november 211 Jens Erik Ørum Fødevareøkonomisk Institut, KU

Læs mere

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004

Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 Undersøgelse af uddannelses-, arbejds- og lønforhold for landbrugsskoleelever marts 2004 LandboUngdom besluttede at foretage en undersøgelse af alle landbrugsskoleelevers uddannelses-, arbejds- og lønforhold

Læs mere

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+

1 2-4 5-9 10-19 20-49 50-99 100+ Virksomhedstilfredshedsundersøgelse for Brønderslev Kommune Jobcenter Brønderslev har i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL) gennemført en undersøgelse af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrets

Læs mere

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER

CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE INDSATSER Forsorgshjemmene i Aarhus Kommune HVEM ER BRUGERNE og hvad får de ud af deres ophold? Pixi-rapport med hovedresultater for perioden 2009-2014 Socialpsykiatri og Udsatte Voksne CENTER FOR FORSORG OG SPECIALISEREDE

Læs mere

ØkonomiNyt nr. 34-2015

ØkonomiNyt nr. 34-2015 ØkonomiNyt nr. 34-2015 Den generelle økonomiske vækst... 1 Forventning til renteudviklingen... 2 Forventning til markedsudviklingen... 3 Stigende afrapporteringskrav til banker... 4 Hvad gør landboforeningen

Læs mere

Hvordan handler du? Disposition

Hvordan handler du? Disposition Forbedring af handelstalentet Planteseminar 2007 Landbocentret Følle Konsulent S. Jacob Winther Nymand, Landscenter Planteproduktion Produktionsøkonomi 2007 Handelsevner Risikoafdækning Hvordan handler

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø

Krise og arbejdsmiljø. Ledernes syn på finanskrisen og dens betydning for det psykiske arbejdsmiljø Krise og arbejdsmiljø Ledernes syn på finanskrisen og dens for det psykiske arbejdsmiljø Ledernes Hovedorganisation juli 2009 1 Indledning Den nuværende finanskrise har på kort tid og med stort kraft ramt

Læs mere

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker

Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Undersøgelse af frivillighed på danske folkebiblioteker Indholdsfortegnelse 1 FRIVILLIGHED PÅ DE DANSKE FOLKEBIBLIOTEKER... 3 1.1 SAMMENFATNING AF UNDERSØGELSENS RESULTATER... 3 1.2 HVOR MANGE FRIVILLIGE

Læs mere

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2.

Den samlede opgjorte indtjening vil kunne konfiskeres efter reglerne i lovforslagets 93, stk. 2. Notat Sanktionering af sager om overproduktion af husdyr bøde og konfiskation Erhverv J.nr. MST-12411-00077 Ref. Marvn Den 6. oktober 2010 Bøde- og strafniveauet i sager om overproduktion af husdyr bør

Læs mere

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer

Det økologiske marked. Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Det økologiske marked support - Produktion - Forbrug - Eksport / Import Det Økologiske Akademi, Sabro d. 28. januar 2015 Chefkonsulent Ejvind Pedersen, Landbrug & Fødevarer Thank you for your attention!

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side

INDHOLDSFORTEGNELSE SAMARBEJDET MELLEM PLEJEFAMILIER OG KOMMUNER. Side Ankestyrelsens undersøgelse af Samarbejdet mellem plejefamilier og kommuner Delundersøgelse 4: Kortlægning af antal plejefamilier i Danmark september 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE Side Forord 1 1 Opsummering

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008

Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 Kortlægning af nyankomne og unge grønlændere i Aalborg i perioden 1.1.2008 31.12.2008 En undersøgelse foretaget af Brobyggerselskabet De udstødte ved CMU i Aalborg kommune, perioden 1.1.2008 31.12.2008

Læs mere

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG

DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG Nationalmuseets festsal Fredag den 27. februar 2015 Økologichef Kirsten Holst DRIFTSØKONOMISKE RESULTATER I DET ØKOLOGISKE LANDBRUG OVERBLIK OVER PRODUKTIONSØKONOMIEN INDEN FOR ØKOLOGISK LANDBRUG Jeg vil

Læs mere

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD

FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD FRA VILDE BLOMSTER TIL LÆKKERT KØD Landskonsulent Heidi Buur Holbeck Plantekongres 15. januar 2015 SMAG PÅ LANDSKABET Formål med projektet: At udvikle og styrke naturplejen i Danmark At udvikle et koncept

Læs mere