SFO pædagogik skal frem i lyset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SFO pædagogik skal frem i lyset"

Transkript

1 SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven og først i sommeren 2008 indførtes der mål og indholdsbeskrivelser. Med et meget lille fokus og interesse kan man stille det simple spørgsmål: Hvorfor ikke et større fokus når nu forældre til børn i SFO sammenlagt betaler ca. 3,3 milliard om året i brugerbetaling? Eller: Hvorfor ikke et større fokus når erfaring fra forskellige kommuner viser at et godt pædagog- og lærersamarbejde og helhed i barnets dagligdag gør en positiv forskel? Eller: Med den viden vi har om børns udvikling, læring og grundlæggende behov for at indgå i betydende fællesskaber, bør vi så ikke netop bruge kræfter på at udvikle en SFO pædagogik, der understøtter og bidrager til folkeskolens fællesskab og formålsparagraf? Med denne indledning til folkeskolen og SFO giver det mening at etablere en SFO tænketank, som har et særligt fokus på udviklingen af SFOen og folkeskolen og som i denne sammenhæng også kan bidrage konstruktivt til debatten i det offentlige rum om folkeskolens udvikling. I denne artikel beskriver jeg SFO tænketanken og vores 4 temaer. Det sidste tema, SFO-pædagogik uddybes og der trækkes en vinkel til lærer-pædagog samarbejdet. Opfordringen til læserne er at lave koblingen til folkeskolens udvikling. SFO Tænketanken SFO Tænketanken er dannet i juni 2009 og består af en gruppe af fagpersoner, der vil arbejde for at gøre en forskel for udviklingen af SFO. Det er formålet at arbejde for at sætte det daglige arbejde og pædagogikken på Danmarkskortet. SFO Tænketanken har valgt fire centrale temaer, som vi vil arbejde med. De fire temaer er omdrejningspunktet for at kunne videreudvikle SFO med det formål, at den fortsat skal gøre en positiv forskel i børnenes liv. SFO Tænketanken vil arbejde med disse temaer i forhold til det politiske, pædagogiske og organisatoriske med henblik på et fortsat fokus og udvikling af SFO. 29

2 De alsidige, kreative og uformelle læringsmiljøer skal være en del af SFO pædagogikken Niels Brockenhuus er pædagogik konsulent i Halsnæs Kommune og medlem af bestyrelsen for SFO Tænketank Danmark SFO Tænketankens fire temaer SFO pædagogik Begrebet SFO pædagogik er skabt i SFO tænketanken og udspringer af tanken om, at det er en pædagogik, som udfolder sig i en anden kontekst end den oprindelige fritidspædagogik. Der er behov for at beskrive og udvikle en SFO pædagogik, der tager udgangspunkt i SFO s særlige kontekst, som en væsentlig del af skolens samlede virksomhed. SFO pædagogik skal ses i sammenhæng med undervisningspædagogik, så de i fællesskab løser folkeskolens opgave i forhold til det enkelte barn og hele gruppen af børn. Udviklingen af SFO pædagogikken bygger på fritidspædagogik, omsorgspædagogik, læring/didaktik og dannelse. SFO pædagogikken har et særligt blik for børns relationer og deltagelse i fællesskaber, og også for børn i udsatte positioner. De alsidige, kreative og uformelle læringsmiljøer skal være en del af SFO pædagogikken. Ledelse og organisation Arbejdet med udvikling af SFO og indskolingen sker gennem ledelse. Der skal arbejdes med en styrket skoleledelse. Det er en skoleledelse, som består af skoleleder, viceinspektøren, SFO-leder og en administrativ leder, og som delegerer sine opgaver internt. Der skal være en klar ansvarsog opgavefordeling i skolens ledelse, så organiseringen fremstår som forståelig og tydelig. Lederen af SFO varetager sin ledelsesopgave i såvel skoleledelsen som i SFO-ledelsen. SFO-lederen deltager ligeværdigt i drøftelser og beslutninger, herunder strategisk ledelse, personaleledelse, administrativ ledelse og organisatorisk ledelse for hele skolen. SFO-lederen og skolelederen har det fælles ansvar for både undervisning og fritid. SFO-lederen refererer til skolelederen og har det daglige ansvar for SFO-tilbuddet, herunder den pædagogiske linje, og samarbejder med skolelederen om at skabe en helhed for børnene. SFO-lederen tilrettelægger sammen med skolelederen en plan for indskolingen, som har sammenhæng med hele skolens plan og vision. Den fælles skole Den fælles skole tager sit udgangspunkt i et fælles formål og en fælles opgave. Det handler om hele barnets skoleliv, både undervisningsdelen og SFO tiden. En fælles skole betyder, at SFO pædagogikken og skolepædagogikken har en fæl- 30

3 Børn lærer på alle tidspunkter, både i voksen organiseret og børneinitieret sammenhænge les opgave med børnenes dannelse, læring og udvikling. Pædagogerne skal i samarbejde med lærerne samstemme deres indsats ud fra et nærmere defineret fælles mål om børns lærings- og praksisfællesskaber. Faggruppernes fagligheder skal være tydelige og defineret, så det er muligt at finde ud af, hvad pædagogen og læreren kan bidrage med i den fælles opgave i skolen. I diskursen om gruppernes faglige samarbejde hører også begreberne ligeværd, respekt og anerkendelse af forskellige pædagogiske udgangspunkter. Forventningsafstemningen kan bidrage til større forståelse og indsigt i, hvordan lærings- og praksisfællesskabet kan tilrettelægges i forhold til at løse skolens mangfoldige opgaver. spændende og stimulerende læringsmiljøer, som tilgodeser og stimulerer alle børns mangfoldige læringsstile og kompetencer. SFO pædagogik frem i lyset Overskriften til dette afsnit kunne havde været Fritidspædagogikken er død SFO-pædagogikken lever. Det ville være en underkendelsen af de gode elementer, der er i fritidspædagogikken, og det ville skabe et modsætningsforhold mellem fritidspædagogikken og det, jeg beskriver som SFO-pædagogik. I debatter bliver det tydeligt, at pædagog faget og især SFO-pædagogerne skal blive tydeligere i deres faglige profil både i forhold til dem selv, men i ligeså høj grad over for deres samarbejdspartnere, børnene og forældrene. Læringsmiljøet Læringsmiljøet i skole og SFO skal indrettes ud fra en erkendelse af, at børn lærer på alle tidspunkter, både i voksen organiseret og børneinitieret sammenhænge. Det er vigtigt at se på læringsmiljøet i et bredere perspektiv, herunder de fysiske rammer, organisering af læring, samarbejdets betydning og børnenes trivsel. SFO pædagogik er blandt andet kendetegnet ved også at indeholde læringspædagogik/ didaktik og ved samarbejdet med lærerne. Netop i samarbejdet mellem de forskellige fagligheder i skole og SFO, kan der skabes en sammenhængende indsats, som styrker alle børns læring og udvikling. Når pædagoger og lærere skal tilrettelægge fælles læringsmiljøer, vil der være mange forskellige perspektiver, der skal inddrages. Det er vigtigt, at de to faggrupper er aktivt involveret og inddrager deres forskellige vidensfelter og kompetenceområder. Derved kan der skabes Hvilken betydning har det for pædagogikken? For at forstå udgangspunktet for denne debat er det relevant kort at opridse SFO ens historik: De første SFO er så dagens lys i begyndelsen af 1980 erne. Efterfølgende er der oprettet SFO er i det meste af landet. De fleste SFO er udspringer af de gamle fritidshjem, der som en naturlig konsekvens er blevet færre og færre af. Fritidshjemmene har igennem mange år bygget deres pædagogiske indsats på fritidspædagogikken og i særdeleshed på tesen om, at det handler om børnenes FRI-tid. Her er det underforstået, at børnene har fri fra den tvungne skole, der er styret af krav og pligter, man som elev skal leve op til. Dette er vel at mærke en skole, hvor eleven ingen indflydelse har på reglerne og indholdet. Oplevelsen af skolen som sådan er selvfølgelig stærkt karikeret, men jeg udtrykker det på den måde for at understrege den betydning, der tillægges børnenes FRI-tid som modsætning til skolen. 31

4 Den tvungne skole er styret af krav og pligter, man som elev skal leve op til Gennem de sidste mange år er der altså oprettet flere og flere SFO er. Nogle kommuner er gået i den retning ud fra et økonomisk perspektiv, andre for at skabe sammenhæng mellem fritiden og undervisningen. Uanset motivationen for at etablere SFO er har de nu eksisteret i ca. 25 år som en del af skolens virksomhed. Derfor er det relevant at rejse spørgsmålet: Hvilken betydning har det for pædagogikken at være en del af skolen? 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere, gør dem fortrolige med dansk kultur og historie, giver dem forståelse for andre lande og kulturer, bidrager til deres forståelse for menneskers samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling. Stk.2. Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelser, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.(lbk nr. 1049). SFO-pædagogik i forhold til skolen Det er nødvendigt at udvikle og beskrive en decideret SFO-pædagogik, som afspejler den virkelighed, der er i SFO erne. En sådan beskrivelse må desuden beskæftige sig med de pædagogiske mål, der skal sættes for arbejdet med børn. SFO en er, modsat fritidshjemmene, en del af folkeskolen og skal dermed leve op til folkeskolens formålsparagraf. Hvis man udskifter ordene folkeskole med SFO og elever med børn, vil formålsparagraffen sætte en god ramme eller et godt formål for SFO en. Med udgangspunkt i folkeskolelovens formålsparagraf kan der gives et yderligere perspektiv på beskrivelsen af en decideret SFOpædagogik. Et bud på en definition af SFO-pædagogik SFOen har som nævnt eksisteret siden starten af 1980erne. I den tid, hvor der har været SFOer, har de i vid udstrækning været et appendiks til skolens virke. Der har således ikke været fokus på at udvikle en pædagogik en decideret SFO pædagogik. SFO pædagogik er ikke fritidspædagogik. SFO pædagogik er en selvstændig pædagogik, der tager udgangspunkt i SFOens kontekst som en naturlig del af skolen og børnenes dagligdags liv. SFO pædagogik består, set med mine øjne, således af 3 dele: fritidspædagogik, omsorgs-/socialpædagogik og læring/didaktik. Læring skal her forstås som mere end undervisning, altså både dannelse og læring i et bredt perspektiv. Med en balance mellem disse tre eksisterer SFO pædagogikken. Med en god og klar SFO pædagogik bliver pædagogerne også mere tydelige som samarbejdspartnere i det ligeværdige og 32

5 Læring er mere end undervisning, nemlig både dannelse og læring i et bredt perspektiv komplementerende samarbejde med lærerne om de fælles børn i indskolingen. I forbindelse med SFO pædagogik mangler der både en udvikling af og en beskrivelse af dens indhold og væsen. En beskrivelse af SFO-pædagogik kunne tage sit udgangspunkt i de tre delelementer med en passende vægtning imellem dem. SFO-pædagogik er måske netop feltet i midten af de tre cirkler. Socialpædagogik og relationspædagogik omhandler omsorgen for det enkelte barn, børns relationer til hinanden og de voksne samt børnene med særlige behov. Arbejdet i SFO en har derfor et fokus på børnegruppens relationer, og hvordan det enkelte barn kan støttes i at navigere i det sociale fællesskab. Opgaven er således som beskrevet i formålsparagraffen for folkeskolen at kunne støtte børnene i en udvikling af sig selv som sociale individer og til at kunne klare sig i livet at mestre eget liv. Fritidspædagogik tager sit udgangspunkt i en aktivitetsbaseret pædagogik for børn og unge, der har behov for et tilbud i deres FRI-tid. Det er altså den selvvalgte aktivitet og deltagelse af egen drift. Her indgår således en høj grad af selvbestemmelse og medbestemmelse i forhold til aktiviteterne og legen. Didaktik og læring er i det pædagogiske fag et underprioriteret indholdsområde. Her er læring forstået som mere end en fagspecifik undervisning, men som læring i en bred forståelse; som dannelse eller læring, der foregår, når børn oplever med hinanden i legen eller sammen med voksne. Erfaringsmæssigt er vi som pædagoger mere optaget af processen i en aktivitet, eller om vi gør det, vi siger, vi gør. Det er et perspektiv vendt mod os selv, vi må i langt højere grad vende fokus i retning af spørgsmålet: Hvad er målet for børnene? Altså hvad skal børnene have ud af det, hvad skal børnene lære af det, vi gør sammen med dem? Dette sidste punkt sætter fokus på en langt mere didaktisk tilgang til arbejdet i SFO en. En pædagogs faglige identitet hænger sammen med refleksionen over eget arbejde set i forhold til de mål, man sætter for sig selv og børnene. Det grundlæggende udgangspunkt er selvfølgelig den faglige viden og menneskesynet i arbejdet som pædagog. For at styrke SFO-pædagogikken kræver det således, at man blandt andet overvejer følgende punkter: SFO-pædagogikken kan udvikles på mange måder og et eksempel kunne være de pædagogiske læreplaner som en metode til at tydeliggøre den eksisterende pædagogik. SFO-pædagoger kan i dagligdagen bruge de pædagogiske lære- 33

6 En pædagogs faglige identitet hænger sammen med refleksionen over eget arbejde planer til at tydeliggøre deres faglige profil og deres pædagogiske optik. De kan bruge dem til at målsætte og beskrive deres arbejde med børnene med udgangspunkt i både fritidspædagogikken, socialpædagogikken og relationspædagogikken samt læring og didaktik underforstået gennem de seks temaer i de pædagogiske lærerplaner. En anden metode kunne være at udarbejde fælles mål i indskolingen som både lærer og pædagoger arbejder efter, herunder børnenes sociale og personlige kompetencer. En decideret SFO-pædagogik skal afspejle den pædagogiske kontekst og den pædagogiske faglige profil samt tydeliggøre de pædagogiske kompetencer i SFO en. Dette gør pædagogerne attraktive, kompetente og ligeværdige samarbejdspartnere. Det er de selvfølgelig allerede nu, men med en SFO-pædagogik, der kan beskrives og synliggøres, bliver det meget tydeligere for pædagogerne selv, deres samarbejdspartnere, børn og forældre. SFO-pædagogerne skal i denne sammenhæng gå foran og indtage deres arbejdsfelt i folkeskolen. Samarbejdet mellem lærer og pædagog Et fokus på en SFO-pædagogik som en sammensat ny pædagogik kan give SFO-pædagogerne et andet fagligt fundament og derved også en faglig professionalitet, som tydeliggør dem i forholdet til lærer-pædagog-samarbejdet. Lærerne har tradition for læseplaner, trinmål samt didaktik og derved også en tydelig målsætning for deres arbejde samt metoder til at opnå målene. SFO-pædagogerne vil med deres faglige ståsted og tydelighed agere kompetent i et ligeværdigt team bestående af lærere og pædagoger til fordel for børnene. Med fælles målsætninger for børnene og med udgangspunkt i formålsparagraffen for folkeskolen vil pædagoger og lærere med deres komplimenterende faglighed skabe helhed i børnenes skoleliv. Afrunding Jeg har forsøgt at beskrive SFO tænketankens ideer og tanker i denne artikel. At udvikle den danske folkeskole er en kamp i mange arenaer og med mange interessenter. Der er mange begreber i spil og mange holdninger. Heldagsskole, helhedsskole, profilskoler, eliteklasser osv. For SFO tænketank Danmark handler det om at gøre en positiv forskel for børn i den danske folkeskole. For SFO tænketanken handler det om den fælles folkeskole, organiseret med stærk ledelse, kreative læringsmiljøer og en tydelig SFO pædagogik. På vegne af SFO tænketank Danmarks bestyrelse Niels Brockenhuus 34

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse

Mål og indholdsbeskrivelse Mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordningerne - i Halsnæs Kommune.. Forord. 3 Indledning. 3 Mål og indholdsbeskrivelse for skolefritidsordninger placering i Halsnæs Kommunes politikhieraki. 4

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.

Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er?

Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen. mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Hvordan udfordrer man og reflekterer over en fremtidig praksis, hvor historien og forforståelsen binder vores mulighed for at se det vi ikke ved hvad er? Oplæg Målet og opgaven, hvad er det? Begreber der

Læs mere

Ledelse og Organisation

Ledelse og Organisation Ledelse og Organisation SFO Tænketank Danmark Første landsmøde Dele af mit oplæg tager udgangspunkt i SFO Ledelse - en undersøgelse For BUPL af Udviklingsforum 2008 udgivet i 2009 Indhold Historisk rids

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har

Læs mere

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge

Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE. August 2014 Børn og Unge Vinding SFO MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede virke. Skolefritidsordningerne

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!!

HØJVANGSKOLEN !!!!!!!!!! Skolereform 2014. Højvangskolen 2014 Forældreudgave !!! HØJVANGSKOLEN Skolereform 2014 Højvangskolen 2014 Forældreudgave 1 HØJVANGSKOLEN Højvangskolen 2014 3 Folkeskolens formål & Højvangskolens vision 4 Nye begreber i reformen 6 Motion og bevægelse 9 Fra børnehave

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse. Brøndby kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Brøndby kommune 1 Indhold: Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? s. 3 Processen s. 3 Den fritidspædagogiske ramme s. 3 Mål- og indholdsbeskrivelsernes temaer

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006

FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem. DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006 FOAs holdning til og bud på fremtiden i SFO og fritidshjem DLO konference SFO/fritidshjem og skolestart København d.7. april 2006 Fritidsområdet det i hastig forandring Forandringerne påp fritidsområdet

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsOrdning Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFO) er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne og serviceniveauet

Læs mere

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen

Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Skolepolitisk vision for Assens Skolevæsen Overordnet funderes den skolepolitisk vision sit arbejde i Folkeskoleloven og dens formålsparagraf: Folkeskolens formål: 1 Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

ALLE BØRN HAR RET TIL ET GODT LIV

ALLE BØRN HAR RET TIL ET GODT LIV Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for TÅRNFALKEN SFO TJÆREBYVEJ 3-5 4220 KORSØR 58 36 29 12 ALLE BØRN HAR RET TIL ET GODT LIV Skolen og SFO en Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel

Læs mere

Kladde til informationsdias

Kladde til informationsdias Kladde til informationsdias Disse dias kan danne udgangspunkt for dine informationsmøder ang. Læsemakkerarbejdet. Du kan supplere med oversigter og materiale fra Læsemakkermanualen. Du kan redigere i disse

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik.

SYDFALSTER SKOLE. Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO. SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SYDFALSTER SKOLE Mål- og indholdsbeskrivelse, Sydfalster Skole SFO SFO ens medvirken til at udmønte kommunens sammenhængende børnepolitik. SFO er en del af skolens virksomhed og arbejder under folkeskolelovens

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:...1 Forord...3 Særlige krav til pædagogiske læreplaner...4 Sammenhæng i børnenes hverdag:... 4 Anerkendelse af fritidspædagogikken...

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed

Elverdamsskolen. Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Uddannelsesparathed, Inklusion Styrket faglighed Elverdamsskolen Skoleleder Anders Bo Hansen Telefon 7236 6387 Afdeling Stestrup Skole 7236 7370 SFO 7236 7651 Daglig leder Henning Møller

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008

Dagtilbudspolitik. Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 Dagtilbudspolitik Rebild Kommune - Børn og Ungdom Oktober 2008 1 Indhold Vision 3 Baggrund 3 Formål 3 Pædagogisk tilgang 4 Helhed for børnene 5 Vision I Rebild kommunes dagtilbud vil vi, at børnene skal

Læs mere

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB

Ny drejebog for indskolingen. Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Ny drejebog for indskolingen Peter Mikkelsen og Dorrit Christensen. CESOB Målet med projekt Den Røde Tråd 1. At udvikle et fælles fagligt fundament for resiliens fremmende læringsmiljøer 2. At det fælles

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO Nymarken Østre Allé 67 4200 Slagelse

Mål- og indholdsbeskrivelse. SFO Nymarken Østre Allé 67 4200 Slagelse Mål- og indholdsbeskrivelse for Østre Allé 67 4200 Slagelse, Østre Allé 67, 4200 Slagelse Tlf. : 20 18 46 00 og 29 48 32 89 Side 1 af 6 Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE RAMMER FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO I ÅRHUS KOMMUNE UDGIVET AF: Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Pædagogisk Udvikling UDGIVET: 1. udgave, september 2010 COPYRIGHT: Århus Kommune Børn

Læs mere

Skolepolitik for Samsø Kommune

Skolepolitik for Samsø Kommune Skolepolitik for Samsø Kommune Indholdsfortegnelse Forord Indledning Værdigrundlag Seks skolepolitiske temaer Opfølgning på resultater Forord Enhver skolepolitik bærer præg af den tid, hvori den er skrevet.

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub Mål og indholdsbeskrivelse for SFO og klub 1. Indledning SFO er og klubber hører under Børne- og undervisningsudvalget. Hver SFO og klub skal arbejde efter kommunens overordnede politikker og generelle

Læs mere

Hvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed

Hvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed Hvem er vi? Hvad er formålet med at inkludere børn og unge med AFS i den almindelige folkeskole? Jane Sterup Pæd./konsulent Elina Sommer Pæd./konsulent Program Præsentation af Øen Tanker og erfaringer

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden

Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Morgendagens kompetencer hvorfor målstyring og evaluering er god latin i en globaliseret verden Voksenpædagogisk træf i Odense, 14. maj 2013 Agi Csonka, Direktør Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Business

Læs mere

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole

Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Velkommen til forældremøde på Avedøre Skole Hvorfor er vi her? Vi har en fælles interesse: Jeres børns dannelse og uddannelse. Grundlaget er folkeskoleloven 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer

Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Leg og læring i skolen to professioner en kerneopgave muligheder og udfordringer Trine Ankerstjerne professionskonsulent og lektor - UCC Trine Ankerstjerne - UCC - Leg i skolen - IPA - januar 2015 1 Workshoppens

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold.

Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for. SFO Fristedet. Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Mål- og indholdsbeskrivelse 2015 for SFO Fristedet Bildsøvej 80 4200 Slagelse. SFO Kommunemestre i bordtennis for hold. Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel.

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør

Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for. SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Mål- og indholdsbeskrivelse 2011 2012 for SFO Broskolen Birkemosevej 11 4220 Korsør Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

Pædagogiske læreplaner isfo

Pædagogiske læreplaner isfo Pædagogiske læreplaner isfo Forord Med Pædagogiske læreplaner i SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede læreplaner for skolefritidsordningerne på skolerne

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013

Sammenhængende børnepolitik. for Haderslev Kommune. version 2013 Sammenhængende børnepolitik for Haderslev Kommune version 2013 Sammenhængende Børnepolitik 1 for Haderslev Kommune Indholdsfortegnelse Indledning Baggrund, udarbejdelse og godkendelse Afgræsning og sammenhæng

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelserne er fastsat af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside.

Mål- og indholdsbeskrivelserne er fastsat af kommunalbestyrelsen og offentliggøres på kommunens hjemmeside. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere

Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere Virupskolen søger 2 pædagogiske ledere På Virupskolen ændrer vi skolens ledelsesstruktur pr. 1. august 2015. Vi søger derfor 2 pædagogiske ledere til at indgå i vores ledelsesteam. Vi søger en pædagogisk

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer

Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Præsentation Hvem er vi? Ca. 1050 elever Mellem 3 og 6 spor Vores forskellige huse en lille skole i den store skole De fysiske rammer Visionen Antvorskov Skole er en anerkendende og inkluderende virksomhed,

Læs mere

tænketank danmark - den fælles skole

tænketank danmark - den fælles skole tænketank danmark - den fælles skole INDHOLD Nyt fra Bestyrelsen Nyt fra bestyrelsen Bestyrelsens klumme Tænketanken fylder 5 år, Et tilbageblik og et kig i krystalkuglen! Medlemmer fra bestyrelsen deltog

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune

Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Mål- og indholdsbeskrivelser for Skolefritidsordninger (SFO) i Morsø kommune Inden for rammerne af mål- og indholdsbeskrivelsen udfyldes det lokale råderum for den enkelte skolefritidsordning gennem skolebestyrelsens

Læs mere

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at:

Baggrund. Målet med en indsats, der skal fremme differentiering på 0-18 års området, er at: Baggrund Medio 2008 blev der i Børn og Unge nedsat et arbejdsudvalg på tværs af den pædagogiske afdeling. Udvalget skulle på tværs af indsatser og projekter i Børn og Unge beskrive, hvordan differentiering

Læs mere

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut

SFO mellem skole- og fritidspædagogik. Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut SFO mellem skole- og fritidspædagogik Katja Munch Thorsen og Trine Danø Danmarks Evalueringsinstitut Hvorfor undersøge SFO? SFO har eksisteret siden 1984 og er siden da vokset eksplosivt i antal Op mod

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune.

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og klub i Frederiksberg Kommune. Godkendt af kommunalbestyrelsen den xx 2014. 1.0 Indledning Formålet med mål- og indholdsbeskrivelsen for SFO og klub er at beskrive

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard

Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren

Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren SKABELON FOR MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO Navn på SFO Vestfjendsskolens SFO - Firkløveren Basisoplysninger Alderstrin/klassetrin omfattet af SFO: 0.kl.-3.kl. Antal børn i SFO en: 96 SFO ens normering:

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006

Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Årsberetning 2005. Brorsonskolen 26. Januar 2006 Kontrakten. Skolens indsatsområder: Det er in at være ude Et udviklingsprojekt for sfo og skole sammen med CVU-Vest i Esbjerg AKT AKT = adfærd -kontakt

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Side 1 af 12 Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Ringkøbing-Skjern Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for: SFO Tarm Skole Fakta Bekendtgørelsen Når nedenstående spørgsmål er besvaret, er SFO ens Mål-

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger

Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger Dagtilbud og Skole Mål og indholdsbeskrivelser i skolefritidsordninger - og arbejdet med pædagogiske læreplaner 1. generation 2009-2010 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Baggrund side 4 Vision og målsætning

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag

debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag debatoplæg pædagogmedhjælperen har et fag Pædagogmedhjælperens fag Mål og værdier for det pædagogiske arbejde i daginstitutioner og skolefritidsordninger og pædagogmedhjælperens ideelle rolle i dette arbejde.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter

Processen. Efter aftale med skolebestyrelsen arrangerede SFO-ledelsen i samarbejde med medarbejdsrepræsentanter Mål- og indholdsbeskrivelse for Brøndbyvester SFO 1 Mål- og indholdsbeskrivelse hvorfor og hvordan? Kommunalbestyrelsen ønsker at skabe en sammenhæng mellem de politiske beslutninger; først og fremmest

Læs mere

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB

BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB BILAG 1. BESTEMMELSERNE FOR FAGET KRISTENDOMSKUNDSKAB 1. Skoleloven 1: Folkeskolens formål 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder,

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form. BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43

BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form. BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43 BØrne- og unge- Politikken: indhold og Form BoerneUngepolitikken.indd 1 11/08/08 14:23:43 værdistjernen Børne- og Ungepolitikken i Gentofte Kommune udvikler sig. En evalueringsrapport pegede på behovet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem

Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Mål- og indholdsbeskrivelse for SkoleFritidsHjem Formålet med mål - og indholdsbeskrivelsen for skolefritidshjem (SFH) i Holstebro Kommune er at give borgerne mulighed for at få indblik i prioriteringerne

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere