Studieordning for Skagen Skipperskole

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Studieordning for Skagen Skipperskole"

Transkript

1 Studieordning for Styrmandsuddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point Studieplaner...16 TVÆRFAGLIGE ELEMENTER (2 ECTS-POINT)...16 Grundfag (2 ECTS-POINT)...16 Studieteknik (deler ECTS point med grundfag)...18 NAVIGATION OG VAGTTJENESTE (29 ECTS-POINT)...20 Navigation ( 6 ECTS-Point )...20 Simulatortræning Radar/ARPA, ECDIS. (2 ECTS-POINT)...22 Full Mission kursus: Styrmand. (2 ECTS-POINT)...26 Vagttjeneste (2 ECTS-POINT)...31 Meteorologi (1 ECTS point)...33 Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 1 af 74

2 ADMINISTRATION OG KOMMUNIKATION (15 ECTS-POINT)...35 Søret og administration (6 ECTS-Point)...35 Maritim Ledelse (deler ECTS point med søret og administration)...37 Engelsk (2 ECTS-POINT)...39 GOC (3 ECTS point)...41 SIKKERHED, SUNDHED OG MARITIM SIKRING (11 ECTS-POINT)...42 Sikkerhed og miljøbeskyttelse (6 ECTS-POINT)...42 Brandbekæmpelse og brandledelse...45 Brandbekæmpelse (1 ECTS-POINT)...45 Brandledelse (1 ECTS-POINT)...46 Maritim sikring (Ship Security Officer)...46 Sygdomsbehandleruddannelse A (3 ECTS-POINTS)...50 SKIBSTEKNIK OG MASKINLÆRE (i alt 16 ECTS-POINT)...51 Skibsteknik og lastbehandling...51 Tanker familarization (deler ECTS-POINT med skibsteknik)...54 Maskinlære og maritim teknologi (deler ECTS-POINT med skibsteknik)...55 Valgfag (6 ECTS-Point)...57 Valgfag A: Styrmand i handelsskibe (3 ECTS-POINTS)...57 Valgfag B: styrmand i fiskeskibe (3 ECTS-POINTS) Undervisnings- og samarbejdsformer Eksaminer og anvendte bedømmelsesformer...65 Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 2 af 74

3 6. Samarbejde med erhverv og andre uddannelsesinstitutioner Studieaktivitet Merit Orlov Dispensation...74 Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 3 af 74

4 1. Uddannelsens formål og læringsmål Denne studieordning beskriver de nærmere regler og retningslinier for uddannelsen til styrmand på. Studieordningen er udarbejdet i henhold til: Lov nr. 478 af 30. maj 2012 om maritime uddannelser Bekendtgørelse nr. 425 af 16. april 2013 om uddannelsen til styrmand Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser. Bekendtgørelse nr. 889 af 16. august 2012 om ændring af bekendtgørelse om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser. Bekendtgørelse nr. 848 af 16. august 2012 om ændring af bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser (Gruppeprøver) Bekendtgørelse nr af 16. december 2013 om ændring af bekendtgørelse om eksamens- og prøveafholdelse samt bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser Formålet med uddannelsen til styrmand er 1) at give voksne erhvervsfiskere med relevant erhvervserfaring kompetence som styrmand i fiskeskibe, således at den studerende efter endt uddannelse opfylder kravene om teoretisk uddannelse i overensstemmelse den internationale konvention om uddannelse, om sønæring og om vagthold for søfarende i fiskeskibe (STCW-F-konventionen), kapitel II/2 for at kunne indgå i besætningen som styrmand på fiskeskibe og 2) at give voksne skibsassistenter med relevant erhvervserfaring kompetence som styrmand i handelsskibe, således at den studerende efter endt uddannelse opfylder kravene om teoretisk uddannelse i overensstemmelse med den internationale konvention om uddannelse af søfarende, om sønæring og om vagthold med senere ændringer (STCW-konventionen), kapitel II/1 og II/3 for at kunne indgå i besætningen som styrmand på handelsskibe i fart på alle have og som fører i skibe under 500 BT i kystfart. Uddannelsen til styrmand er indplaceret på niveau 4 i den danske kvalifikationsramme for livslang læring. Uddannelsen skal udvikle den studerende med fokus på ledelse, sikkerhed, driftsoptimering og internationalisering med engelsk som arbejdssprog. Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 4 af 74

5 Mål for læringsudbyttet omfatter den viden, de færdigheder og kompetencer som en styrmand skal opnå i uddannelsen. Læringsmål for viden er, at styrmanden har kendskab til principperne bag skibes opbygning og udrustning, kendskab til maskintekniske systemer og anlæg i skibe i fart på alle have, forståelse for navigation, vagthold og meteorologi i forhold til drift af skibe i fart på alle have, forståelse for de faktorer, der påvirker et skibs stabilitet, og hvordan et skibs stabilitet bedømmes, kendskab til elementære principper for drifts-, hyre- og skibsregnskab, viden om søfartens miljømæssige påvirkninger, og hvordan det omgivne miljø beskyttes og kendskab til entreprenørskab i form af grundlæggende begreber om iværksætteri og innovation. Læringsmål for færdigheder er, at styrmanden kan udføre praktiske arbejdsopgaver på skibe i fart på alle have, på sikkerhedsmæssig forsvarlig vis varetage driften af et skibs anlæg og maskineri i skibe med fremdrivningseffekt under 750 kw, varetage bro- og vagttjeneste i skibe i fart på alle have, beherske maritimt engelsk, der er nødvendigt for en styrmand på skibe i international fart, beherske fagudtryk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste og andre maritime discipliner, søge og vurdere information i forbindelse med en praktisk arbejdsopgave på et skib i fart på alle have, anvende relevant international og dansk regulering, deltage i og bidrage til forbedring af skibets sikkerhedskultur og skibets almene sikkerhed, herunder udarbejde, anvende og evaluere procedurer, anvende skibets sikkerhedsruller, på såvel dansk som engelsk og varetage funktionen som brandleder. Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 5 af 74

6 Læringsmål for kompetencer er, at styrmanden kan varetage funktionen som styrmand i skibe, deltage i evaluering og forbedring af rutiner og arbejdsgange i skibe i fart på alle have, samarbejde og udvise ansvarlig adfærd samt social fleksibilitet, varetage ansvaret for skibets brandsikkerhed og varetage funktionen som overstyrmand med sikkerheds- og miljøansvar i skibe under 3000 BT og kan skaffe de relevante informationer til opgaveløsning om bord. Den studerende skal efter endt uddannelse opfylde kravene i STCW-konventionen i overensstemmelse med Søfartsstyrelsens kvalifikationskrav herom, vedrørende vagthold på broen, hvor der indgår Full Mission træning, jf. STCW-kodens tabel A-II/1, Automatic Radar Plotting Aids (ARPA), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, Electronic Chart Display and Information System (ECDIS), jf. STCW-kodens tabel A-II/1, General Operator s Certificate (GOC) i henhold til Global Maritime Distress and Safety System (GMDSS), jf. STCW-konventionens reglement IV/2, brandbekæmpelse i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/3, betjening af redningsbåde, -flåder og mand-over-bord både, jf. STCW-konventionens reglement VI/2, paragraf 1, det teoretiske grundlag for udstedelse af bevis i grundlæggende tankskibsoperationer for olie-, kemikalie- og gastankskibe, jf. STCW-konventionens reglement V/1-1, paragraf 2.2 og reglement V/1-2, paragraf 2.2, sikringsberedskab og særlige sikringsopgaver i skibe, jf. STCW-konventionens reglement VI/6, paragraf 4, maritim sygdomsbehandleruddannelse til medicinkiste kategori A og duelighedsprøve i motorpasning. Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 6 af 74

7 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point Adgangskrav Følgende uddannelser giver adgang til uddannelsen: Erhvervsfiskeriets grundkursus eller tilsvarende kvalifikationer. Skibsassistentuddannelsen eller tilsvarende kvalifikationer. Ansøgere skal endvidere være mindst 25 år, have mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse, have godkendt orlov fra arbejdsgiver og have almene skolekundskaber mindst svarende til folkeskolens 9. klasse i fagene dansk, engelsk, matematik og fysik og opnået mindst karakteren 02 efter 7-trins-skalaen, eller karakteren 6 efter 13-skalaen, i hvert fag. Ansøgere med erhvervsfiskeruddannelse skal endvidere være i besiddelse af et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere uden begrænsninger, være skikket til udkig og have erhvervet 12 måneders fartstid i fiskeskibe eller opfylde fartstidskravet til sønæringsbevis til styrmand af 1. grad i fiskeskibe. Ansøgere med skibsassistentuddannelse skal endvidere være i besiddelse af et gyldigt sundhedsbevis for søfarende og fiskere uden begrænsninger, være skikket til udkig, være i besiddelse af et vagtholdsbevis, have gennemført praktisk uddannelse under fartstiden, som den er beskrevet i en af Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte godkendt uddannelsesbog og have gennemført grundmodul for skibsassistenter kombineret med 12 måneders fartstid som styrmandsaspirant eller 18 måneders fartstid som ubefaren skibsassistent, eller Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 7 af 74

8 afslutningsmodul for skibsassistenter kombineret med 15 måneders fartstid som ubefaren skibsassistent, en faglig uddannelse inden for jern og metal samt en uddannelse til skibsassistent for personer med svendebrev kombineret med 12 måneders fartstid som skibsassistent, en uddannelse som skibsmekaniker, eller have erhvervet 36 måneders fartstid i handelsskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover erhvervet før den 1. februar 2002 samt have gennemført en godkendt grunduddannelse, der opfylder kravene i STCW-konventionens reglement VI/1 og i STCW-kodens sektion A-VI/1, paragraf 2 om Basic Training. For ansøgere med skibsassistentuddannelse skal den krævede fartstid være minimum 12 måneder erhvervet i handelsskibe med en bruttotonnage på 500 eller derover, heraf 6 måneder i skibe uden for kystfart. For udenlandske ansøgere gælder, at optag af disse på sagsbehandles af skolen. I tilfælde af, at den studerende skal optages på dispensation skal sagsbehandlingen ske i samråd med Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte. Overgangsordning. For studerende, der har påbegyndt uddannelsen inden 1. maj 2013, gælder, at disse kan færdiggøre uddannelsen efter de hidtidige regler. Skolen udarbejder i samarbejde med de(n) pågældende en handlingsplan for færdiggørelse. Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 8 af 74

9 Oversigt over moduler på styrmandsuddannelsen: Ugenr sem. styrm Introduktion Skema Skema Skema Skema Skema Skema Skema Skema Sik/miljø Skema Skema Itslearning PC Ugenr sem. styrm Skema Tekn. nav. Tekn. nav. HVIMS Søsikkerhed GOC GOC Full Mission Ugenr sem. styrm PC,IT, ItsLearning Sik/miljø GOC GOC UV Instrumentprojekt Grundfag UV Instrumentprojekt Grundfag UV Vedligeh- /maskinprojekt Grundfag UV Maskinprojekt Grundfag UV Maritim ledelse UV Maskinprojekt Grundfag UV Sejladsprojekt Grundfag UV Sejladsprojekt Grundfag Ugenr sem. styrm UV SSO, Tk.-Fam. Sejladsprojekt UV Tk.-Fam. Sejladsprojekt UV Skibsteknik projekt Grundfag A-kiste Skibsteknik projekt A-kiste Skibsteknik projekt UV Grundfag Eksaminer DUMO NB: Kursusuger vil i praksis forskydes lidt fra semester til semester afhængig af kalenderen. Der kan forekomme ændringer i rækkefølgen af kurser. Der henvises til semesterplan for det aktuelle semester, som kan findes på skolens Its Learning portal. Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 9 af 74

10 Fordeling af lektioner, ECTS-points, kurser og godkendelser/prøver Total UV-uger ECTS* Kursusdage Beståkrav På bevis Krævede moduler Styrmand Kar. 1 Kar. 2 Ja/nej Forudsætninger *Kursusdage og eksamen inklusive Tværfaglige elementer : 2 ECTS B = Bestået/Godkendt 02 = Mnumuskarakter for bestået Grundfag og studieteknik UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På Krævede moduler bevis 1. sem Godkend. Individuel - S B - Nej - 2. sem Godkend. Individuel - S B - Nej - 2 Navigation og vagttjeneste: 13 ECTS Kurser Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På Krævede moduler bevis 1. sem Introduktion 8 - Ingen Nej - 1. sem Simulatortræning: 40 2 Godkend. Individuel - P B - Ja - ARPA/radar/ECDIS* 2. sem Introduktion/manøvrering 16 - Ingen - B - Nej - 1. sem Full Mission 36 2 Godkend. Individuel - P B - Ja Simulatortræning *Teoriundervisning ligger hovedsageligt i faget navigation. 4 Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 10 af 74

11 Navigation UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Semesterpr. Individuel - S B - Nej - 2. sem Eksamen Individuel - S B - Ja - 6 Vagttjeneste UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Semesterpr. Individuel - S B - Nej - 2. sem Eksamen Individuel - S B - Ja - 2 Meteorologi UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Semesterpr. Individuel - S B - Nej - 2. sem * Eksamen Individuel - S B - Ja - *Deler points med navigation 1 Administration og kommunikation: 15 ECTS Kommunikation Kurser UV-uger GMDSS GOC Lekt. i alt* ECTS* Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 2. sem Eksamen Individuel B - Ja - M+S+P 3 Søret og administration Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 11 af 74

12 UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På Krævede moduler bevis 1. sem Semesterpr. Individuel - S B sem Eksamen Proj, indiv. M+S 02 mundtlig - Ja - Hertil kommer valgfag A/B 9 Maritim ledelse UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem sem * Intern Individuel - S B - Nej Intern * Deler points med søret og administration. Engelsk UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Semesterpr. Individuel - M B - Nej - 2. sem Eksamen Individuel - M 02 mundtlig - Ja - 3 Sikkerhed, sundhed og maritim sikring: 11 ECTS Kurser Lekt. i ECTS* Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler alt* 1. sem Brand (røg) 21 1 Godkend. Individuel - P B - Ja - 1. sem Brand (leder) 14 1 Godkend. Individuel - P B - Ja Brand (røg) 1. sem Sygdomsbeh A 70 3 Godkend. Individuel - P B - Ja - 5 Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 12 af 74

13 Sikkerhed og miljøbeskyttelse UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Intern prøve Gr. M+S 02 mundtlig - Nej - 2. sem 2* Intern prøve Gr. M+S 02 mundtlig - Ja 16-kursus * heraf 1 uge projekt 6 Maritim sikring UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 2. sem * Intern prøve Individuel - S B Ja *Deler points med sikkerhed og miljøbeskyttelse Skibsteknik og maskinlære: 16 ECTS-POINT Skibsteknik og lastbehandling UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem *) 4 Semesterpr. Individuel - S 02 skriftlig - Nej - 2. sem *) 6 Eksamen Individuel S + M 02 skriftlig 02 mundt Ja - *) Incl. Tanker Fam. kursus samt Valgfag A/B + 3 ECTS 13 Maskinlære og maritim teknologi UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Duelighedsprøve Individuel M+S+P B - Ja - 2. sem Intern prøve Individuel - S B - Jaj - 3 Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 13 af 74

14 VALGFAG (6 ECTS-Point ) Valgfag A: Styrmand i handelsskibe ( 3 ECTS-Point ) Lastbehandling og stuvning UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem *) Semesterpr. Individuel - S sem *) Eksamen Individuel - S B - Ja - *) Indgår i faget skibsteknik og lastbehandling og deler ECTS-point med dette. Administration i handelsskibe UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Godkendelse Individuel - S sem Eksamen Individuel M+S B - Ja - *) Indgår i faget søret og administration og deler ECTS-point med dette. Valgfag B: styrmand i fiskeskibe. (3 ECTS-point) Grundlæggende fiskerilære UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem Individuel - S sem *) Intern prøve Individuel - S B - Nej - *) Deler ECTS med Administration i fiskeskibe samt Søret og administration Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 14 af 74

15 Administration i fiskeskibe UV-uger Lektion/uge Lekt. i alt ECTS Prøvekrav Prøveform Beståkrav På bevis Krævede moduler 1. sem *) Intern prøve Individuel - S B - Ja - 2. sem *) Deler ECTS med Grundlæggende fiskerilære Vedrørende prøveformer er disse beskrevet i afsnit 4 Eksaminer og anvendte bedømmelsesformer. Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 15 af 74

16 3. Studieplaner TVÆRFAGLIGE ELEMENTER (2 ECTS-POINT) Grundfag (2 ECTS-POINT) Lektioner: 1. semester: semester: 22 Prøvekrav: Prøveform: Mål: Godkendelse Skriftlig Den studerende skal ved undervisningen i grundfag kvalificeres til at beherske arbejds- og studiemetoder, herunder projektorienteret arbejde, der kan bruges i den øvrige undervisning på uddannelsen og i virket som styrmand i handelsskibe i international fart. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med emner inden for matematik og dansk, som der er særligt behov for at kunne anvende i den øvrige undervisning på uddannelsen. Endelig skal den studerende opnå kendskab til brug af IT som arbejdsredskab i undervisningen Centrale temaer: 1. Studieteknik og metode - studie- og notatteknik, gruppeprocesser, læseteknik, skriftlighed, dansk og engelsk ortografi (retskrivning). 2. Matematik - regneregler, interpolation, løsning af simple ligninger, brug af lommeregner 3. IT - anvendelse af PC, brug af internet, skolens IT-læringsplatform, informationssøgning, brug af kontorprogrammer, IT-sikkerhed. Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Studieteknik og metode Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 16 af 74

17 Viden - Har viden om teamarbejde og gruppeprocesser - Har viden om studie- og notattekniks betydning for læreprocessen - Har viden om forskellige tekstgenrer Færdigheder - Kan søge information i relevant fagligt materiale Kompetencer - Kan strukturere sit studie - Kan indgå i samarbejder IT, matematik og fysik Viden - Har overblik over den overordnede virkemåde af grundlæggende IT hardware - Har forståelse for informationssøgning ved hjælp af IT - Har overblik over betydningen af IT-sikkerhed - Har forståelse af grundlæggende regneregler såsom parentes-, procent brøkregneregler Færdigheder - Kan med rutine anvende skolens IT-læringsplatform - Kan med støtte foretage informationssøgning ved hjælp af internet - Kan med støtte anvende IT kontorprogrammer til udarbejdelse af skriftlige arbejder - Kan anvende grundlæggende regneregler herunder parentes-, procent- og brøkregneregler og benytte lommeregner til at bestemme facit - Kan med støtte løse simple ligninger - Kan med støtte udføre lineær interpolation i forbindelse med opslag og lignende Kompetencer - Kan anvende IT software i forbindelse med undervisning, egen uddannelse og mindre administrationsopgaver - Kan anvende grundlæggende regneregler til problemløsning i forbindelse med uddannelsens øvrige fagemner Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 17 af 74

18 Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Alle centrale temaer behandles i andre fagemner, da grundfag i sagens natur er til for at støtte læringen i de øvrige fagemner. Derfor vil nogle af ECTS-points ligge i disse fags ECTS-points. Studieteknik (deler ECTS point med grundfag) Prøvekrav: Intern Prøve Mål: Den studerende skal ved undervisningen i grundfag kvalificeres til at beherske arbejds- og studiemetoder, herunder projektorienteret arbejde, der kan bruges i den øvrige undervisning på uddannelsen og i virket som styrmand eller fører i handelsskibe i international fart. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med emner indenfor matematik, fysik, kemi og dansk, som der er særligt behov for at kunne anvende i den øvrige undervisning på uddannelsen. Endelig skal den studerende opnå kendskab til brug af IT som arbejdsredskab i undervisningen og i skibe samt ved udarbejdelsen af større skriftlige opgaver. Undervisningen skal løbende kunne støtte op om arbejdet i de øvrige fagemner i uddannelsen Centrale temaer: 1. Studieteknik og metode studie- og notatteknik, gruppeprocesser, læseteknik, skriftlighed, dansk og engelsk ortografi (retskrivning). 2. Metodelære projektarbejde, dataindsamling, analyse, rapportering, formidling, videnskabelig metode. 3. Matematik regneregler, interpolation, løsning af ligninger, brug af logaritmer, trigonometri, brug af lommeregner 4. Fysik momenter, energi og arbejde, elektromagnetisme, bølger, hydrodynamik, termodynamik, grundlæggende kemi Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 18 af 74

19 Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Have forståelse for studieteknik Have forståelse for projektarbejde Have kendskab til metodelære Have kendskab til dansk og engelsk retskrivning Have kendskab til kildesøgning, kildeanvendelse og kildekritik Have kendskab til præsentationsteknik Færdigheder Kan søge og vurdere information. Kan arbejde med projekter. Kan skrive tekster med brug af korrekt dansk og engelsk retskrivning. Kompetencer Kan deltage i projektarbejde. Kan søge information der er relevant for studiet. Kan bruge PC til præsentation. Kan kommunikere skriftligt på dansk og engelsk Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Matematik regneregler, interpolation, løsning af ligninger, brug af logaritmer, trigonometri, brug af lommeregner (grundfag) Fysik momenter, energi og arbejde, elektromagnetisme, bølger, hydrodynamik, termodynamik, grundlæggende kemi (grundfag) Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 19 af 74

20 NAVIGATION OG VAGTTJENESTE (29 ECTS-POINT) Navigation ( 6 ECTS-Point ) Lektioner: 1. semester: semester: 72 + instrument og sejladsprojekt Prøvekrav: Prøveform: Eksamen 1. semester: Godkendelse 2. semester: Skriftlig eksamen Mål: Den studerende skal ved undervisningen i navigation kvalificeres til at virke som styrmand fiskeskibe og handelsskibe i international fart. Centrale temaer: 1. Stedbestemmelse bestemme skibets position ved anvendelse af kendemærker til søs og på land, astronomisk navigation, bestik, navigationsudstyr i skibe (i international fart) 2. Navigationsudstyr anvendelse af magnet- og gyrokompas, herunder bestemmelse af fejlvisning på disse; radar og ECDIS, herunder ARPA simulatorkursus; anvendelse af almindeligt forekommende navigationsudstyr for skibe i international fart 3. Søkort og håndbøger vedligehold af beholdning af søkort og håndbøger, herunder elektronisk opdatering (ECDIS) planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads; anvendelse af skibsdagbog, farvandsafmærkning og IAMSAR, tidevandsforhold 4. Manøvrering skibes manøvrekarakteristikker og manøvreegenskaber, fortøjning og ankring samt teoretisk og praktisk håndtering af mand over bord situationer Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har kendskab til kendemærker til søs og på land, herunder afmærkning efter IALA A og B Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 20 af 74

21 Har forståelse af virkemåden for navigationsudstyr i skibe i international fart Har forståelse for begrænsninger, usikkerheder og fejlkilder ved elektronisk navigationsudstyr Har forståelse af vinden og strømmens påvirkninger, og kendskab til hvordan oplysninger om disse findes Har indgående forståelse af søkortets opbygning, herunder også ECDIS-kort Har kendskab til gældende begreber og kommunikation i forbindelse med SAR-operationer Har kendskab til skibes manøvrekarakteristikker, og hvorledes man finder oplysninger herom Har kendskab til forhold omkring ankring, fortøjning og manøvrering, herunder mand-over-bord situationen Har kendskab til de forhold, der forårsager tidevand Har overblik over himmelkuglen og astronomiske elementer Har kendskab til projektionsmetoder Færdigheder Kan med rutine bestemme skibets position ved brug af almindeligt forekommende navigationsudstyr og bestik under indflydelse af vind og strøm Kan anvende magnet- og gyrokompas, herunder selvstændigt bestemme fejlvisning på disse Kan med rutine benytte radar og AIS til antikollisionsarbejde Kan med rutine anvende søkort, herunder ECDIS, til planlægning og sejlads i international fart Kan med rutine anvende søkort og publikationer til opslag og bestemmelse af tidevandsforhold samt andre forhold omkring sejladsen i international fart Kan bestemme lodskudsrettelse og tidevandsstrøm Kan beregne pejling retvisende til et himmellegeme Er parat til at bestemme en stedlinje ved hjælp af himmellegeme Kan vedligeholde beholdning af søkort og publikationer til international fart, herunder også elektronisk opdatering (ECDIS) Kan med rutine anvende og føre skibsdagbog Kan beregne CPA, TCPA, TC og TS for et andet skib Kan bestemme ny CPA og TCPA ved manøvre af eget skib Kan beregne kompas- og storcirkelkurser og distancer Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 21 af 74

22 Kan udføre mand-over-bordmanøvrer Kompetencer Kan selvstændigt udføre og være ansvarlig for sejladsplanlægning og monitorering sejladsens udførelse i international fart Kan selvstændigt varetage funktionen som vagthavende navigatør og fører i international fart, herunder benytte almindeligt forekommende navigationsudstyr til at vurdere trafikbilledet Kan deltage i SAR-operationer og varetage ansvaret som OSC i forbindelse hermed Kurser Har gennemført simulatortræning: ARPA/radar/ECDIS eller Har gennemført ARPA og ECDIS kursus. Har gennemført Full Mission Kursus Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: IAMSAR (Maritimt Engelsk og GOC) Simulatortræning Radar/ARPA, ECDIS. (2 ECTS-POINT) Mål: Generelt - Har kendskab til internationale standarder og regler vedrørende Radar, ARPA og ECDIS. Radar / ARPA - Har forståelse for radar og ARPA s virkemåde - Har forståelse for relativ og sand bevægelse Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 22 af 74

23 - Har forståelse for stabiliseringsformer - Kan anvende radar/arpa til antikollision - Kan anvende radar/arpa til navigation - Kan anvende ARPA funktionerne trial, maps og autoaquisition ECDIS - Kan udføre installation og opdateringer af ENC kort - Kan udføre opsætning af sikkerhedsdata for et skib - Kan udføre ruteplanlægning og revidering af en eksisterende ruteplan - Har forståelse for manuelle opdateringer og rettelser - Har forståelse for manuelle udsætninger af LOP (pejling afstand fra radar) - Har forståelse for alarmer og kunne reagerer på dem - Har forståelse for skibets sensorer og sensor monitor herunder lave manuel sensor check. Systemer - Kan vurdere oplysninger hentet fra ARPA, ECDIS og AIS (Fortolkninger og fejlfortolkninger) - Har forståelse af samspil mellem ARPA, ECDIS og AIS - Har forståelse for fordele og ulemper ved brug af ARPA og ECDIS. Forudsætninger: Holdstørrelse: Grundlag: Teoretisk navigation og vagttjeneste gennemført med tilfredsstillende resultat. Højst 32 studerende. Radar og ARPA - STCW A-II/1 - STCW B-I/ vdr radar - STCW B-I/ vdr ARPA - som uddannelse og træning i radar ver 25 jun 2001 og - som uddannelse og træning i ARPA ver 25 jun IMO model Course 1.07 og 1.08 Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 23 af 74

24 ECDIS - STCW A-II/1 - STCW B-I/ IMO model course 1.27 Udførelse: Godkendelse: Se bilag Styrmænd: Der bliver evalueret på de studerende under de store sejladser i den store simulator. Disse evalueringer bruges til en samlet vurdering. Godkendt / ikke godkendt Bilag 1: Simulatorundervisning 1.semester Radar/Arpa/ECDIS Tema: Forudsætninger: (gennemgået på klassen i faget navigation) Intro til simulator, instrumenter og Radarprincippet, hoveddele. X-band og S-band. Virkemåde og indstilling af Range, pulselength, Gain, radarindstilling og betjening Tune, IR, EBL og VRM. Relativ billedfremsilling, Head Up, North Up og Course Up. Anti clutter funktioner Radarens billedfremstilling, relativ nord op. Introduktion til manuelt relativ plot. Relativ manuel plotning. sejladsøvelse regel 19. Radarnavigation, PI sejladsøvelser, søkortarbejde. TM billedfremstilling, ARPA, automatic og manuel acquisition sejladsøvelser, visning af target swop Det relative plot. Definitioner: CPA, TCPA, BCT og BCR. Udledning af TC og TS Effektivitet af vigemanøvrer, herunder kontrol af ny CPA. Plottingdiagrammer. Søvejsreglernes regel 19 samt vagtholdsbekendtgørelsens bestemmelser om sejlads ved nedsat sigtbarhed Søkortet, brug af værktøj, udsætning og opmåling af kurser og distancer. Principper for parallelindexnavigation, stedsbestemmelse ved radar. Vigereglerne. True Motion billedfremstilling. Performance Standards for ARPA radaren. Arpa funktionens fordele og begrænsninger Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 24 af 74

25 ARPA trial maneuver, maps and notes, AIS og sejladsøvelse. Intro ECDIS, sensorregistrering og route planning Intro FM simulator. Radar og ECDIS anlæg. ECDIS route planning. Brug af checklister. Afvikling af forberedt sejladsøvelse, Radar og ECDIS betjening. Søkortarbejde. ECDIS legal aspects, fejlkilder, routeplanning sejladsøvelse. Vedligehold af ENC kort. Afvikling af forberedt sejladsøvelse, Radar og ECDIS betjening. Søkortarbejde. Delevaluering. Sejladsøvelse, brug af søvejsreglerne, individuel instrumentbetjening og søkortarbejde. Delevaluering. Afvikling af forberedt sejladsøvelse. Individuel slutevaluering. AIS performance standards. Generel introduktion til ECDIS anlæg. Hvad er en ECDIS og hvad er en PLOTTER. Elektroniske søkort. Fejlkilder i ECDIS. CCRP og tilkoblede sensorer. Vagtholdsbekendtgørelsen, checklister. Den studerende forventes at have planlagt sejladsen i søkortet og overføre samme til ECDIS (eller omvendt) Principper for vedligehold af elektroniske søkort. Den studerende forventes at have planlagt sejladsen i søkortet og overføre samme til ECDIS (eller omvendt) Den studerende forventes at have planlagt sejladsen i søkortet og overføre samme til ECDIS (eller omvendt) Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 25 af 74

26 Full Mission kursus: Styrmand. (2 ECTS-POINT) Mål: Se Uddannelsesplan for Full Mission Brosimulatorkursus pkt. 6 Forudsætninger: Holdstørrelse: Tid: Gennemgået og godkendt kursus i teknisk navigation (simulator) eller gennemgået ARPA og ECDIS kursus Bestået GOC Højst 8 studerende 5 dage Grundlag: Uddannelsesplan for Full Mission Brosimulatorkursus version 1, 2. juli 2008, STCW B-II/1 pkt. 11 og 12 Udførelse: Se bilag 1 og 2 Tilstedeværelse: Godkendelse: De studerende skal være til stede i alle lektioner. Godkendt / Ikke godkendt Bilag 1 til Full Mission Kursus for Styrmand Kursusforløb: Kurset løber over 5 dage, hvor hver dag består af en sejladsøvelse, samt udarbejdelse af sejladsplan til den efterfølgende dag. Til hver kursusdag er der udarbejdet en vagtplan, der sikrer at hver kursist på kursets førstedag lære broen, skibet, instrumenter, og simulatormiljøet at kende, og går 1 timer vagt som vagthavende Styrmand, og 1 time som udkig. Og på og 4. dagen, går 2 timers vagt som vagthavende Styrmand, og 2 timer som Udkig. Udkiggen kan endvidere bruges til søkorts arbejde, og ellers assisterer i alle opgaver efter vagthavendes styrmands anvisninger. Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 26 af 74

27 Rollen som udkig fritager ikke for ansvar i forbindelse med afvikling af sejladserne, idet der lægges vægt på dialog og samarbejde mellem vagthavende styrmand og hjælper. Den sidste kursusdag bruges til at udføre en SAR øvelse, hvor hver kursist går 1 timer vagt som vagthavende Styrmand, og 1 time som udkig, og alle er på broen ved SAR øvelsen, samt kursusafslutning. Til hvert vagthold tilknyttes en instruktør der overvåger sejladsen, virker som skibsfører, debriefer afgående vagthold og godkender sejladsplanlægningen. Sejladserne gennemføres i forskellige skibstyper og farvande, og er af en stigende sværhedsgrad som kurset skrider frem. Det skal understreges at vi tilstræber at skabe et realistisk trafik billede. De skibe, som I møder eller observerer under sejladserne, følger realistiske ruter og opfører sig på realistisk vis. Endvidere bør det understreges at de farvande I sejler i, ikke nødvendigvis er farvande I har papirer til at sejle i. Her lægges der vægt på at sejladsen overholder, de for uddannelsen gældende delemner, som beskrevet i dok (kyst/fisk3). Sejladsplaner til den efterfølgende dags sejlads udarbejdes i kursets forløb, i de perioder hvor der ikke sejles. Sejladsplanlægning foregår i papirkort og under anvendelse af de dertil hørende nautiske publikationer. Ruten overføres løbende til ECDIS. Sejladsen overvåges ved hjælp af papir kort og ECDIS. Øvelse nr.1: Introduktion/Øvelsen starter mens skibet, som er en coaster, ligger ved Hatter rev. Storebælt: Instruktøren instruerer kursisterne i instrumenter, procedurer, og checklister på broen. Herefter drøftes skibets manøvre karakteristika. Kursisterne planlægger og udfører sejladsen i Rute T og Rute H. Øvelsen har begrænset sværhedsgrad. Øvelse nr.2: Storebælt: Der sejles i Rute H og Rute T, med samme skib som på førstedagen. Det er lige før solnedgang, og i løbet af øvelsen bliver det mørkt, dog med klart vejr. Øvelsen har begrænset sværhedsgrad. Øvelse nr.3: Engelske Kanal: Der sejles i den engelske kanal, både i og uden for separeringer, denne gang i en anden coaster type. Det er morgen, og i løbet af sejladsen nedsættes sigtbarheden. Øvelsen har stigende sværhedsgrad. Øvelse nr.4: Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 27 af 74

28 Østersø/kystnært: Øvelsen begynder i Flensborg, og sejladsen går mod Kadetrenden, hvormed der sejles i kystnære/snævre farvande samt separeringer. Skibet er et mindre kemikalie tanker. Det er tidlig morgen, og sigtbarheden varierer væsentligt. Sværhedsgraden i denne øvelse ligger over det niveau hvor en Junior Officer vil forestå vagten alene. Øvelse nr.5: SAR øvelse: Sejladsen foregår i Gibraltarstrædet og vestlige Middelhav. Denne gang er skibet den samme coaster som dag 1. Øvelsen begynder i de sene eftermiddagstimer, og der bliver mørkere i løbet af øvelsen. Sigtbarheden er forringet og skifer lidt i løbet af sejladsen. Øvelsen indeholder elementer vedrørende eftersøgnings- samt rednings-operationer, samt mand-over-bord situationer. Bilag 2 til Full Mission Kursus for styrmand Dag 1 Tid Emne Øvelse Undervisningsform Velkomst og praktiske informationer i henhold til procedure Herunder udlevering af Kursistens Logbog Klasse Kursets indhold og mål i henhold til uddannelsesplan for Full Mission Brosimulatorkursus Gennemgang af bro samt checklister INS5FM1 Bro Udarbejder sejladsplan i henhold til INS5FM1 Bro dag Kursister deles i to hold hvormed hold 1 INS5FM1 Bro består af en Styrmand og en Udkig. Hold 2, Frivagten, laver sejladsplan. Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 28 af 74

29 Der laves vagtskifte med Frivagten hver time i henhold til Frivagten udarbejder sejladsplan i henhold til dag 2 INS5FM Debriefing dag 1 Debriefing rum Dag 2 Tid Emne Øvelse Undervisningsform Opstart af bro i henhold til INS5FM2 Bro Kursister deles i to hold hvormed hold 1 består af en Styrmand og en Udkig. Hold 2, Frivagten, laver sejladsplan. Der laves vagtskifte med Frivagten hver anden time i henhold til Frivagten udarbejder sejladsplan i henhold INS5FM3 til dag Debriefing dag 2 Debriefing rum Dag 3 Tid Emne Øvelse Undervisningsform Opstart af bro i henhold til INS5FM3 Bro Kursister deles i to hold hvormed hold 1 består af en Styrmand og en Udkig. Hold 2, Frivagten, laver sejladsplan. Der laves vagtskifte med Frivagten hver anden time i henhold til Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 29 af 74

30 Frivagten udarbejder sejladsplan i henhold til dag 4 INS5FM Debriefing dag 3 Debriefing rum Dag 4 Tid Emne Øvelse Undervisningsform Opstart af bro i henhold til INS5FM4 Bro Kursister deles i to hold hvormed hold 1 består af en Styrmand og en Udkig. Hold 2, Frivagten, laver sejladsplan. Der laves vagtskifte med Frivagten hver anden time i henhold til Frivagten udarbejder sejladsplan i henhold INS5FM5 til dag Debriefing dag 4 Debriefing rum Dag 5 Tid Emne Øvelse Undervisningsform Opstart af bro i henhold til INS5FM5 Bro Kursister deles i to hold hvormed hold 1 består af en Styrmand og en Udkig. Hold 2, Frivagten, er standby. Der laves vagtskifte med Frivagten hver time i henhold til Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 30 af 74

31 Når alle har haft en vagt, skal hele holdet være på broen Debriefing dag 5 efterfuldt af afrunding af kursus Deltagernes evaluering af kurset i henhold til Debriefing rum Vagttjeneste (2 ECTS-POINT) Lektioner: 1. semester: semester: 24 + instrument og sejladsprojekt Prøvekrav: 1. semester: Godkendelse 2. semester: Skriftlig eksamen Mål: Den studerende skal ved undervisningen i vagttjeneste kvalificeres til at virke som styrmand og fører i international fart. Centrale temaer: 1. Søvejsregler de internationale søvejsregler, nationale særregler herunder sikker sejlads i danske farvand. 2. Kollisionsforebyggelse radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision. 3. Vagtholdsprocedurer vagtholdsbekendtgørelsen, tjeklister, procedurer og instrukser, Full Mission bro-træning, jf. gældende kvalifikationskrav. 4. Kommunikation nød- og redningssignaler; skibsmeldesystemer og Vessel Trafic Service. Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 31 af 74

32 Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har indgående forståelse for vagtholdsbekendtgørelsen Har indgående forståelse for de internationale søvejsregler Har kendskab til nationale særregler, herunder især de danske. Har kendskab til nød- og redningssignaler. Har kendskab til tjeklister, procedurer og instruktioner vedrørende vagthold Færdigheder Kan benytte relevante regler fra søvejsreglerne og vagtholdsbekendtgørelsen til at løse situationer fra praksis. Kan benytte relevante checklister, procedurer, og instruktioner i simuleringssituationer. Kompetencer Kan selvstændigt varetage søvagt, havnevagt, ankervagt m.m. Kan anvende engelsk terminologi i vagtholdsarbejdet og i nødsituationer. Kan planlægge, organisere og lede vagthold om bord. Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Kollisionsforebyggelse radar og ARPA under fuld hensyntagen til de internationale søvejsregler og vagtholdsbekendtgørelsen, situationsvurdering og afvikling af manøvrer til forebyggelse af kollision (Navigation). Vagtholdsprocedurer Full Mission bro-træning, jf. gældende kvalifikationskrav (kursus) Kommunikation skibsmeldesystemer og Vessel Traffic Service (Navigation). Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 32 af 74

33 Meteorologi (1 ECTS point) Lektioner: 1. semester: semester: 30 + sejladsprojekt Prøvekrav: Skriftlig eksamen Prøveform: 1. semester: Godkendelse 2. semester: Skriftlig eksamen Mål: Den studerende skal ved undervisningen i meteorologi kvalificeres til at virke som styrmand i fiskeskibe og handelsskibe i international fart. Centrale temaer: 1. Vejrsystemer karakteristika for forskellige vejrsystemer, meteorologiske fænomener, havstrømme m.m. 2. Informationsindsamling almindeligt forekommende meteorologiske instrumenter og relevante meteorologiske informationer, indsamling og udsendelse af meteorologiske oplysninger 3. Ruteplanlægning særlige meteorologiske forhold for specifikke havområder m.m. for planlægning og gennemførelse af skibets sikre sejlads, rutevejledning fra land Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har forståelse af grundlæggende meteorologiske begreber såsom atmosfæren, temperatur, tryk, vind, luftfugtighed, skyer, nedbør og tåge Har forståelse af bølgedannelse Har forståelse af dannelsen af havis og isbjerge samt forudsigelse af isens bevægelse Har forståelse af frontsystemer og deres dynamik samt luftmassevejr Har forståelse af tropiske cykloner herunder dannelsesbetingelser og udvikling Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 33 af 74

34 Har kendskab til fremherskende havstrømme og deres betydning for vejrudviklingen Har forståelse af betingelserne for sejlads i is og kolde havområder herunder også risikoen for overisning Har forståelse af internationale systemer for indsamling af meteorologiske observationer Har forståelse af mulighederne for at indhente vejroplysninger til den forestående rejse Færdigheder Kan med rutine anvende skibsstationers instrumenter til indsamling af vejrobservationer Kan med rutine formidle indsamlede vejroplysninger ved hjælp af FM-koden med tilhørende softwareløsninger Kan med rutine indsamle vejrinformationer i form af synoptiske og klimatologiske vejrdata fra internet, Navtex, EGC, kystradiostationer og sejladshåndbøger Kan med rutine bestemme vindens retning og styrke ud fra almindeligt forekommende vejrkorttyper til maritimt brug Kan anvende vejrkort, herunder også højdekort, bølgekort og tropiske cyklonkort, til at bestemme den generelle vejrudvikling i forbindelse med skibets rute Kan vurdere den forventede bølgehøjde i et havområde ud fra tilgængelige vejrinformationer og vurdere risikoen i forhold til skibet Kan anvende fartstabsberegninger til bestemmelse af den optimale vejrrute Kan anvende klimatologiske data til vejrruteplanlægning ud over prognosehorisonten Kan vurdere risikoen for overisning og tage forholdsregler for at undgå farlige situationer i forbindelse hermed Kan anvende iskort og andre meteorologiske informationer til vurdering af betingelserne for, og risikoen ved, sejlads i isfyldte farvande Kompetencer Kan indsamle og videreformidle meteorologiske observationer Kan planlægge den forestående rejse med behørigt hensyn til forventet vejrudvikling, brændstoføkonomi samt meteorologiske fænomener, der kan udgøre en fare for skibet Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 34 af 74

35 Kan analysere vejrudviklingen løbende under skibets sejlads herunder identificere meteorologiske fænomener, der kan udgøre en fare for skibet og tage behørige forholdsregler Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Vejrsystemer, behandles også under fagemnet Sejladsprojekt, med internt evaluering Informationsindsamling, behandles også under fagemnet Sejladsprojekt, med internt evaluering Indsamle vejrinformationer ved hjælp af, Navtex, EGC og kystradiostationer behandles også i GOC. ADMINISTRATION OG KOMMUNIKATION (15 ECTS-POINT) Søret og administration (6 ECTS-Point) Lektioner: 1. semester: semester: 90 Prøvekrav: Eksamen Prøveform: 1. semester: Godkendelse 2. semester: Mundtlig eksamen Mål: Den studerende skal ved undervisningen inden for sømandslovens og sølovens bestemmelser kvalificere sig til at virke som styrmand i fiskeskibe og handelsskibe i international fart. Endvidere skal den studerende beskæftige sig med grundlæggende principper vedrørende skibs- og hyreregnskaber. Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 35 af 74

36 Endelig skal den studerende opnå et bredt kendskab til IT-anvendelse, herunder programmer og udstyr til tekniske og administrative formål om bord i skibene. Centrale temaer: 1. Ansættelsesret - Sømandslovens bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten, tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser samt forhold vedr. arbejdsskader 2. Søret ladningsdokumenter, fuldmagtsforhold for reder og ladningsejer, søforsikring og til krav for skibes besætning samt søforklaring. 3. Teknisk drift og administration - syn, klasning af skibe, certifikatudstedelse og Port State Control 4. ISM-koden, - ISM (International Safety Management), arbejdsmiljølovgivningen samt forureningsbekæmpelse 5. IT anvendelse af administrative IT-programmer om bord på skibet samt til informationssøgning og kommunikation mellem skib og land Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: Viden Har forståelse for sømandslovens bestemmelser om tjenesteaftaler, skibstjenesten tvist om tjenesteforhold og straffebestemmelser Har forståelse for skibets fuldmagtsforhold for reder og ladningsejer, søforsikring og til krav for skibes besætning(er), således at han på retsligt grundlag kan anvende denne viden og løse opgaver i denne forbindelse Har forståelse for regelgrundlaget for ladningsdokumenter, herunder certepartier og konnossementer Har kendskab til den lovpligtige arbejdsskadeforsikring Har forståelse for behovet for søforklaring Færdigheder Har modtaget instruktion om syn, klasning af skibe, certifikatudstedelse og Port State Control Kan anvende lovgivningen med hensyn til besætningens rettigheder og pligter Kan med støtte varetage administrative opgaver vedrørende ladningspapirer Kompetencer Kan analysere behovet for procedurer til opfyldelse af ISM (International Safety Management) og arbejdsmiljølovgivningen Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 36 af 74

37 Kan selvstændigt varetage opgave med hensyn til besætningens rettigheder og pligter Kan deltage i administrative opgaver vedrørende ladningspapirer Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: IT anvendelse af administrative IT-programmer om bord på skibet samt til informationssøgning og kommunikation mellem skib og land. Behandles under fagemnet Grundfag ISM-koden, - ISM (International Safety Management), arbejdsmiljølovgivningen samt forureningsbekæmpelse. Behandles ligeledes under fagemnet Sikkerhed og miljø Maritim Ledelse (deler ECTS point med søret og administration) Lektioner: 1. semester: 0 2. semester: 21 Prøvekrav: Intern prøve Prøveform: 1. semester: - 2. semester: Opgave i ledelse Mål: Den studerende skal gennem undervisningen kvalificere sig til at varetage driftsledelsen om bord. Den studerende skal endvidere have undervisning inden for ledelse, kommunikation og kulturforskelle, herunder den betydning besætningens kulturelle baggrunde har for samarbejdet om bord og samarbejdet mellem skib og land Centrale temaer: 1. Driftsoptimering - omkostninger i forbindelse med driften af et skib, hvorledes de minimeres. 2. Energieffektiv drift - effektiv anvendelse af ressourcer i forbindelse med skibsdrift. Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 37 af 74

38 3. Planlægning og organisering af den daglige skibsdrift - arbejdsfordeling og vagtplaner under hensyntagen til hviletidsbestemmelser og de menneskelige ressourcer om bord. 4. Crew management betydningen af andre landes værdinormer og sædvane, psykisk arbejdsmiljø og konflikthåndtering. 5. Entreprenørskab iværksætteri, innovation og udvikling af nye processer. Følgende læringsudbytte skal opnås hos den studerende: -Har kendskab til ledelse -Har kendskab til situations bestemt ledelse -Har kendskab til tværkulturel ledelse -Har kendskab til konflikthåndtering -Har kendskab til motivation af medarbejdere Færdigheder -Være parat til at indgå i den daglige ledelse om bord på skibet -Være parat til at håndtere konflikter om bord -Være parat til at inddrage viden vedrørende andre kulturers og religioners værdier og normer i samarbejdet med alle besætningsmedlemmer Kompetencer -Kan varetage funktionen som arbejdsleder på skibet -Kan håndtere konflikter mellem besætningsmedlemmer -Kan motivere medarbejdere Kan bedømme medarbejdernes kvalifikationer og udvikle disse Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: - Driftsoptimering - omkostninger i forbindelse med driften af et skib, hvorledes de minimeres (søret og administration) - Energieffektiv drift - effektiv anvendelse af ressourcer i forbindelse med skibsdrift (søret og administration) - Entreprenørskab iværksætteri, innovation og udvikling af nye processer (søret og administration) Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 38 af 74

39 Engelsk (2 ECTS-POINT) Lektioner: 35 Prøvekrav: Prøveforum: Mundtlig eksamen Ekstern censor Målbeskrivelse: Den studerende skal gennem undervisningen kvalificere sig til at virke som styrmand i fiskeskibe og handelsskibe i international fart. Dette indebærer, at den studerende er i stand til at anvende engelsk som arbejdssprog, herunder læse engelsksprogede publikationer, at forstå meldinger vedrørende skibets sikkerhed og sejlads, og at udtrykke sig klart såvel mundtligt som skriftligt ved udveksling af meddelelser over skibets kommunikationssystemer. Endelig skal den studerende kunne udarbejde skriftlige instrukser og anvisninger på engelsk, således, at disse kan anvendes af en flersproglig besætning. Centrale temaer: Viden 1. Maritimt engelsk - IMO s maritime standardudtryk og engelske tekniske manualer. 2. Sikkerhedskommunikation sikkerhedsruller, afmærkninger, flugtveje og alarmsignaler. 3. Daglig kommunikation skibets sikkerhed, drift og vagttjeneste, specielt med henblik på anvendelse af flersproglig besætning. 4. Administrativ kommunikation - ind- og udklarering, befragtning og ladningsrelaterede dokumenter. Læringsudbytte, der skal opnås hos den studerende: - Har viden om maritime engelske fagudtryk, der anvendes i daglig kommunikation på skibe. Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 39 af 74

40 - Har viden om de engelske udtryk, der anvendes i sikkerhedsruller, -afmærkninger, flugtveje og alarmsignaler - Har forståelse for engelske udtryks anvendelse i nødkommunikation - Har forståelse for engelske udtryks anvendelse i vagthold - Har kendskab til engelske fagudtryk indenfor ind- og udklarering, befragtning og ladning. Færdigheder - Kan anvende IMO s maritime standardudtryk - Kan anvende skibets sikkerhedsruller på engelsk - kan anvende IAMSAR-manualen - Kan anvende engelske tekniske manualer - Behersker fagudtryk på engelsk i mundtlig og skriftlig kommunikation inden for skibs- og vagttjeneste, sikkerhed og arbejdsmiljø - Kan kommunikere skriftligt og mundtligt om relevante administrative forhold - Kan udfærdige anvisninger, instrukser og rapporter på engelsk Kompetencer - Kan kommunikere med relevante personer på engelsk i en nødsituation - kan kommunikere vedrørende daglig skibstjeneste på engelsk - kan anvende engelsk som arbejdssprog både mundtligt og skriftligt med relevante målgrupper ved anvendelse af relevante metoder og kommunikationsmidler. Følgende centrale temaer behandles og evalueres også under andre fagemner: Administrativ kommunikation- ind- og udklarering, befragtning og ladningsrelaterede dokumenter (søret og administration) Maritimt engelsk - engelske tekniske manualer (navigation) Sikkerhedskommunikation - procedurer og sikkerhedsruller (sikkerhed og miljø, GOC radiokursus) Studieordning for styrmandsuddannelsen Side 40 af 74

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...15

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...15

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Sætteskipperuddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 4 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 7 3. Studieplaner...16 TVÆRFAGLIGE ELEMENTER

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Styrmandsuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål....side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point.. side 5 3. Undervisnings-

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål......side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point. side

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Sætteskipperuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål......side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point. side 5 3. Undervisnings-

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til kystskipper

Bekendtgørelse om uddannelsen til kystskipper BEK nr 1325 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 26. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Kystskipperuddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål....side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point...side 2 3. Undervisnings-

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Fiskeskipper af 3. grad uddannelsen Indholdsfortegnelse 1. Uddannelsens formål og læringsmål....side 2 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point.. side 4 3.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper

Bekendtgørelse om uddannelsen til sætteskipper BEK nr 1326 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 23. november 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Kystskipperuddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 3 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 5 3. Studieplaner...11 Grundfag (1 ECTS-POINT)...11

Læs mere

Studieordning for Skagen Skipperskole

Studieordning for Skagen Skipperskole Studieordning for Fiskeskipper af 3. grad uddannelsen Indhold 1. Uddannelsens formål og læringsmål... 3 2. Uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS point... 5 3. Studieplaner...11 GRUNDFAG

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad

Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 3. grad I medfør af 12, 13, stk. 1, 23, stk. 1, og 24, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved 4 i

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS

UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS UDDANNELSESPLAN FOR DUELIGHEDSPRØVE I SEJLADS Version 2 Dato: 1. oktober 2008 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens prøvekrav ved erhvervelse af Duelighedsbevis

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter

Bekendtgørelse om uddannelse af motormænd til skibsassistenter BEK nr 398 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 12. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse

Skagen Skipperskole maritim viden. Maritim Uddannelse Skagen Skipperskole maritim viden Maritim Uddannelse Velkommen til Skagen Skipperskole På Skagen Skipperskole uddanner vi, som de eneste i landet, både navigatører til fiskeri- samt handelsflåden. I dette

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad

Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad Bekendtgørelse om uddannelsen til fiskeskipper af 1. grad I medfør af 12, 13, stk. 1, 23, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015, som ændret ved 4 i

Læs mere

Prøvekrav for navigatører

Prøvekrav for navigatører Prøvekrav for navigatører Kvalifikationer Bevis Prøvekrav Prøveform 1.1 Sønæringsbevis som: Styrmand af 3. grad i fiskeskibe demonstrere, hvorledes man som navigatør skaffer sig kendskab til placering

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSE OG TRÆNING I RADAR OG ARPA Version 1.0 Dato: 2. juli 2008 Bilag 1: Uddannelse og træning i radar, version 1, 25. juni 2001 Bilag 2: Uddannelse og træning i ARPA, version

Læs mere

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER

PRØVEKRAV FOR NAVIGATØRER FOR NAVIGATØRER BEVIS 1.1 Du skal til prøven kunne demonstrere: Skibsfører Styrmand 1. grad Styrmand 2. grad Sætteskipper Styrmand af 3. grad Fiskeskipper af 1. grad Styrmand af 1. grad i fiskeskibe Kystskipper

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsen for personer med svendebrev Version 1 Januar 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med januar 2013 Indhold Forord.... 2 Uddannelsens mål.... 2

Læs mere

STUDIEORDNING 2013 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2013 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1325 af 17. december 2012 om uddannelsen

Læs mere

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus

STUDIEORDNING. for. Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus STUDIEORDNING for Skibsassistentuddannelsens afslutningskursus Version 2 August 2013 Gældende for studerende med studiestart fra og med august 2013 Indhold Forord.... 3 Uddannelsens mål.... 3 Formål....

Læs mere

Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1

Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1 Udkast til Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1 I medfør af 18, 19, stk. 1, 20, 25 b, stk. 1 og 2, og 27, stk. 3, i lov om skibes besætning,

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibsfører BEK nr 1324 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 31. december 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS)

UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) UDDANNELSESPLAN FOR Uddannelse og træning i Electronic Chart Display and Information System (ECDIS) Version 1.0 Dato: 18. oktober 2006 Bilag 1: Uddannelsesplan for kursus i Electronic Chart Display and

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører BEK nr 1335 af 17/12/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 5. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen

Læs mere

Uddannelsesplan. for navigatører, skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må

Uddannelsesplan. for navigatører, skal til en særlig prøve for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må Uddannelsesplan for navigatører, som skal til en særlig prøve, for at erhverve et bevis, som bekræfter, at den søfarende må sejle på mindre lastskibe, der sejler med passagerer, som er anbragt i henhold

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR FULL MISSION BROSIMULATORKURSUS

UDDANNELSESPLAN FOR FULL MISSION BROSIMULATORKURSUS UDDANNELSESPLAN FOR FULL MISSION BROSIMULATORKURSUS Version 1.0 Dato: 2. juli 2008 Bilag - Godkendelse af simulatorudstyr til Full Mission brosimulering 1. FORMÅL Formålet med denne uddannelsesplan er

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe)

Lovtidende A. Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) Lovtidende A Bekendtgørelse om arbejdsmiljøkursus for havnesikkerhedsudvalg og sikkerhedsgrupper i fiskeskibe ( 8-kursus for fiskeskibe) I medfør af 24 b, i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelse af erhvervsfiskere til skibsassistenter

Bekendtgørelse om uddannelse af erhvervsfiskere til skibsassistenter BEK nr 394 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 28. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser,

Læs mere

Studieordning for Nyborg Søfartsskole

Studieordning for Nyborg Søfartsskole Studieordning for Nyborg Søfartsskole Skibsassistentuddannelsens grundmodul 2016 Studieordningens indhold 1. uddannelsens mål 2. optagelse 3. uddannelsens struktur og opbygning, herunder moduler og ECTS-point,

Læs mere

STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1

STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1326 af 17. december

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser 1) I medfør af 18, 19, 20, 25b og 27 i lov om skibes besætning, jf. lovbekendtgørelse nr. 168 af 27. februar 2012, som

Læs mere

Yachtskipper 3 kursus

Yachtskipper 3 kursus Yachtskipper 3 kursus Undervisning: Undervisningen foregår i Gilleleje Sejlklub hver torsdag fra den 26. oktober 2017 til den 10. maj 2018. Undervisningen tilrettelægges som workshops, instruktøren gennemgår

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE og Alle skibe Sundhedsbevis for søfarende Sønæringsbevis Anerkendelsesbevis Vagtholdsbevis (STCW II/4) Instruktion af nymønstrede søfarende Familiarization training Grundlæggende søsikkerhed (Basic safety

Læs mere

STUDIEORDNING 2017 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2017 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 08.06.2017 STUDIEORDNING 2017 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 1609 af 13. december 2016 om den

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE Skibsfører Seniorofficerer (overstyrmand) Seniorofficerer (maskinchef og 1. maskinmester) Juniorofficerer (styrmænd) Juniorofficerer (maskinmestre) matroser) motormænd) og matroser) og motormænd) Hovmester,

Læs mere

Uddannelsesbog til On the Job Training 1

Uddannelsesbog til On the Job Training 1 Uddannelsesbog til On the Job Training 1 For, at blive kvalificeret til optagelse på NAV II, skal aspiranten deltage i søvagter, blive undervist og vejledt ud fra uddannelsesbogens emner, under kyndig

Læs mere

Bekendtgørelse om HF-Søfart

Bekendtgørelse om HF-Søfart Bekendtgørelse om HF-Søfart I medfør af 12, stk. 1, 13, stk. 1, og 24 i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 466 af 8. maj 2013 som ændret ved 4 i lov nr. 898 af 4. juli 2013, fastsættes:

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til styrmand

Bekendtgørelse om uddannelsen til styrmand BEK nr 425 af 16/04/2013 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser BEK nr 1218 af 21/10/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 17. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2012005327 Senere ændringer

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som skibsfører BEK nr 1611 af 13/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 15. august 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE

VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE VEJLEDENDE KRAV TIL BESÆTNINGEN I LAST- OG PASSAGERSKIBE Certifikat og Alle skibe Sundhedsbevis for søfarende STCW Reg. I/9, BEK 575 19.06.2008 Sønæringsbevis Anerkendelsesbevis Vagtholdsbevis (STCW II/4)

Læs mere

Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau

Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau Vejledning om prøver for fornyelse af sønæringsbeviser for navigatører og tankskibsbeviser på ledelsesniveau 1. Formål Formålet med denne vejledning er at beskrive retningslinier for, hvorledes et sønæringsbevis

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006

UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0. Dato: 9. oktober 2006 UDDANNELSESPLAN FOR KURSUS I BETJENING AF HURTIGGÅENDE MAND-OVER-BORD BÅDE(FRB) Version 1.0 Dato: 9. oktober 2006 1. Formål Formålet med denne uddannelsesplan er at fastlægge Søfartsstyrelsens krav til

Læs mere

STUDIEORDNING 2016 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2016 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 20.12.2016 STUDIEORDNING 2016 FOR KYSTSKIPPERUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 1325 af 17. december 2012 om uddannelsen

Læs mere

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015

BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 BEK nr 233 af 05/03/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 10. marts 2015 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024172 Senere ændringer til

Læs mere

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1)

Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønærings- og kvalifikationsbeviser 1) BEK nr 1145 af 29/09/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 17. juli 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2014024171 Senere ændringer til

Læs mere

STUDIEORDNING 2016 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1

STUDIEORDNING 2016 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Marstal Navigationsskole Version 20.12.2016 STUDIEORDNING 2016 FOR SÆTTESKIPPERUDDANNELSEN OG SKIBSFØRER DEL 1 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 1326 af 17.

Læs mere

Bekendtgørelse om radioprøver og certifikater i GMDSS

Bekendtgørelse om radioprøver og certifikater i GMDSS BEK nr 939 af 29/08/2011 (Gældende) Udskriftsdato: 7. juni 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Økonomi- og Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 201107851 Senere ændringer til

Læs mere

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE

VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE På alle fiskeskibe uanset længde gælder følgende: VEJLEDNING OM KRAV TIL BESÆTNINGEN PÅ FISKESKIBE Ingen må udføre arbejde om bord i et fiskeskib, uanset skibets længde, uden at have gyldigt sundhedsbevis

Læs mere

Uddannelse og beskæftigelse

Uddannelse og beskæftigelse Kapitel 3 side 25 Uddannelse og beskæftigelse Siden 1996 har det været en betingelse, at man både opfylder et alderskrav og et uddannelseskrav for at blive fisker. Alderskravet er 16 år. Når man er fyldt

Læs mere

STUDIEORDNING. for. HF-Søfart uddannelsen

STUDIEORDNING. for. HF-Søfart uddannelsen STUDIEORDNING for HF-Søfart uddannelsen Version 2.0 August 2014 Gældende for studerende med studiestart fra og med August 2014 Indhold Forord... 1 Uddannelsens mål... 2 Formål... 2 MARTECs mål for HF-Søfart...

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere Lovtidende A Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere I medfør af 10, stk. 1, og 10 a i lov om skibes besætning, (jr. lovbekendtgørelse nr 74 af 17. januar 2014,) fastsættes følgende (efter

Læs mere

STUDIEORDNING 2016 FOR STYRMANDSUDDANNELSEN

STUDIEORDNING 2016 FOR STYRMANDSUDDANNELSEN Marstal Navigationsskole Version 20.12.2016 STUDIEORDNING 2016 FOR STYRMANDSUDDANNELSEN Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 425 af 16. april 2013 om uddannelsen

Læs mere

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSEN TIL DUAL PURPOSE OFFICER I SKIBE UNDER 3000 BT/KW

UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSEN TIL DUAL PURPOSE OFFICER I SKIBE UNDER 3000 BT/KW UDDANNELSESPLAN FOR UDDANNELSEN TIL DUAL PURPOSE OFFICER I SKIBE UNDER 3000 BT/KW The Dual Purpose Officer s Examination (Restricted) Version 1.0, Dato: 12. juni 2002 Forudsætninger Den studerende skal

Læs mere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere

Bekendtgørelse om prøver og beviser for fritidssejlere BEK nr 1641 af 12/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 2. januar 2017 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervsmin., Søfartsstyrelsen, j.nr. 2016026857 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC

Lene Stampe Thomsen. 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Lene Stampe Thomsen 1999: Skibsofficersstuderende ved A.P. Møller Mærsk 2003: Juniorofficer 2006: Seniorofficer 2007: Studievejleder på SIMAC Uddannelser på SIMAC: Skibsofficersuddannelsen Maskinmesteruddannelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1

Indholdsfortegnelse. Side 1 Indholdsfortegnelse Indhold... 2 Indledning... 3 Anvendte definitioner og begreber... 3 Uddannelsens struktur og opbygning herunder moduler og ECTS-point... 4 Indledning vedrørende uddannelsens formål

Læs mere

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center

Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Teknologi vs. kompetance Ved Mads Friis Sørensen FURUNO INS Training Center Problemstilling: Meget har ændret sig omkring det udstyr man sætter ombord på skibene i dag, men efteruddannelsen er ikke nødvendigvis

Læs mere

STUDIEORDNING 2016 FOR SKIBSFØRER DEL 2

STUDIEORDNING 2016 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Marstal Navigationsskole Version 20.12.2016 STUDIEORDNING 2016 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse nr. 1324 af 17. december 2012 om uddannelsen

Læs mere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere

Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske fiskeskippere Version 1.0 Dato: 27. juli 2006 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed...

Læs mere

Dokumentnavn: Maritimt valgfag - F2016 Dok.nr.: UV-vejl 010

Dokumentnavn: Maritimt valgfag - F2016 Dok.nr.: UV-vejl 010 Søren Nyborg Hansen Brian Glyngø Thisvad Karsten Jepsen Godkendt 1 af 19 Indhold 1 Maritimt Valgfag... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Deltagerforudsætninger... 3 1.3 Varighed... 3 2 Modul 1:... 4 2.1 Fagemner...

Læs mere

Bekendtgørelse nr. 473 af 29. maj 2006; Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser

Bekendtgørelse nr. 473 af 29. maj 2006; Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser Kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser Bekendtgørelse nr. 473 af 29. maj 2006; Bekendtgørelse om kvalifikationskrav til søfarende og fiskere og om sønæringsbeviser I medfør

Læs mere

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis

Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Bekendtgørelse om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 1201 af 1. december 2006 om udstedelse af lodscertifikat og lodsfritagelsesbevis I medfør

Læs mere

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

STCW kurser. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv STCW kurser Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt Formålet med dette 1 dags kursus er

Læs mere

Information om professionspraktikophold

Information om professionspraktikophold Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et praktikophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet, med

Læs mere

STUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2

STUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Marstal Navigationsskole Version 04.06.2015 STUDIEORDNING 2013 FOR SKIBSFØRER DEL 2 Studieordningen er udarbejdet med baggrund i kravene hertil i bekendtgørelse 1324 af 17. december 2012 om uddannelsen

Læs mere

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens afslutningsmodul

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens afslutningsmodul BEK nr 1328 af 17/12/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 6. juli 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen

Læs mere

Offshore/ Erhvervsfartøjer

Offshore/ Erhvervsfartøjer Offshore/ Erhvervsfartøjer Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus STCW regulation A-V1/1-1 Varighed: 1 dag Kurset kan afvikles lokalt På kurset vil du, gennem

Læs mere

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv

Færgefart. Kurser for ansatte inden for færgefart. Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv Færgefart Kurser for ansatte inden for færgefart Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhedskursus grundlæggende STCW regulation A/VI/1-1, A-VI/1-3 og A-VI/1-4 Varighed:

Læs mere

UKLASSIFICERET FAGPLAN

UKLASSIFICERET FAGPLAN UKLASSIFICERET FAGPLAN 1. FAG Duelighedsbevis Duelighedsprøve i sejlads for, 1407 Udgivelse Marts 2014 2. FAGETS MÅL Ved/efter fagets afslutning skal kursisten: Viden Redegøre for teoretisk terrestrisk

Læs mere

Kurser og efteruddannelse for fiskere

Kurser og efteruddannelse for fiskere Kurser og efteruddannelse for fiskere Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhed for erhvervsfiskere AMU 44381 - Varighed: 15 dage På kurset Søsikkerhed for erhvervsfiskere

Læs mere

Bekendtgørelse om vilkår for betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester på Færøerne (udstedelse og regelfastsættelse for certifikater)

Bekendtgørelse om vilkår for betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester på Færøerne (udstedelse og regelfastsættelse for certifikater) Nr. 1080 7. december 2000 Bekendtgørelse om vilkår for betjening af radioanlæg i maritime radiotjenester på Færøerne (udstedelse og regelfastsættelse for certifikater) I medfør af 3 i lov nr. 210 af 6.

Læs mere

UKLASSIFICERET UDIR 1404 DeMars DIR D 02270492 MAR/2010 HJEMMEVÆRNSSKOLEN. Fagplan for

UKLASSIFICERET UDIR 1404 DeMars DIR D 02270492 MAR/2010 HJEMMEVÆRNSSKOLEN. Fagplan for Side 1 Fagplan for Titel lang: Titel kort: NAV II, Radarbruger Radar A. Formål: Kursisten skal selvstændigt kunne anvende radar til navigation og antikollision. B. Mål: Ved fagets afslutning skal kursisten

Læs mere

Undervisningsplan Side 1 af 8

Undervisningsplan Side 1 af 8 Undervisningsplan Side 1 af 8 Hold:. og 5. semester Lektionsantal: 2 ECTS til vagttjeneste med et planlagt lektionsantal til konfrontation på 2 lektioner. 2 ECTS til vagttjeneste med et planlagt lektionsantal

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibskok

Bekendtgørelse om uddannelsen til skibskok BEK nr 400 af 16/04/2013 (Historisk) Udskriftsdato: 7. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser, Styrelsen

Læs mere

UKLASSIFICERET Fagplan 1421 DeMars DIR D JAN/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN

UKLASSIFICERET Fagplan 1421 DeMars DIR D JAN/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN FAGPLAN UKLASSIFICERET Fagplan 1421 DeMars DIR D 02802856 JAN/2014 HJEMMEVÆRNSSKOLEN Side 1 FAGPLAN A. Langt navn Instrumentbetjening og operativ gummibådssejlads B. Kort navn INOP C. Formål Faget skal give kursisten

Læs mere

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens grundmodul m.v.

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelsens grundmodul m.v. BEK nr 787 af 20/06/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forsksningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, 1413 SØRET

LÆRINGSPLAN FOR. Yachtskipper af 3. grad, 1413 SØRET LÆRINGSPLAN FOR Yachtskipper af 3. grad, 1413 SØRET Udarbejdet af: KL HENRIK ALMIND, HVS-MHS5 Dato og år: JAN 2017 Version 28. Oktober 2015 Side 1 af 15 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Beskrivelse

Læs mere

Svendborg Søfartsskole

Svendborg Søfartsskole Svendborg Søfartsskole Fra skibsassistent til styrmand For dig, som havet trækker i, og som kan se muligheder i en karriere til søs Svendborg Søfartsskole Sæt kursen mod en fremtid til søs Trækker havet

Læs mere

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre

Ansvar og vagthold. Det skal du gøre Ansvar og vagthold Det er føreren, der har ansvar for, at der bliver holdt behørig bro-, maskinog radiovagt. Vagten er førerens stedfortræder. Der skal altid holdes behørig bro- og maskinvagt, når skibet

Læs mere

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelse for personer med erhvervsuddannelse

Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelse for personer med erhvervsuddannelse Bekendtgørelse om skibsassistentuddannelse for personer med erhvervsuddannelse I medfør af 12, 13, stk. 1, 23, stk. 1, og 24, i lov om maritime uddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 16. maj 2015,

Læs mere

Information om professionspraktikophold

Information om professionspraktikophold Information om professionspraktikophold Hvad får virksomheden ud af praktikopholdet? Ved at tilbyde et afsluttende praktik ophold i jeres virksomhed får I en studerende, der kan betragtes som næsten nyuddannet,

Læs mere

Høring over nye bekendtgørelser om maritime uddannelser

Høring over nye bekendtgørelser om maritime uddannelser Se høringsliste samt Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 28. september 2016 Høring over nye bekendtgørelser om maritime uddannelser Hermed fremsendes en række bekendtgørelser om maritime

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kursus og genopfriskningskursus i brandledelse i skibe 1

Lovtidende A. Bekendtgørelse om kursus og genopfriskningskursus i brandledelse i skibe 1 Lovtidende A Bekendtgørelse om kursus og genopfriskningskursus i brandledelse i skibe 1 I medfør af 18 stk. 1, nr. 1 og 3, 24 b, 25, stk. 4, 25 b, 27, stk. 3 og 28, stk. 5 i lov om skibes besætning, jf.

Læs mere

STUDIEORDNING FOR HF-SØFARTSUDDANNELSEN 2014 SVENDBORG SØFARTSSKOLE

STUDIEORDNING FOR HF-SØFARTSUDDANNELSEN 2014 SVENDBORG SØFARTSSKOLE STUDIEORDNING FOR HF-SØFARTSUDDANNELSEN 2014 SVENDBORG SØFARTSSKOLE Indhold: 1. Formål 2. Adgangskrav 3. Uddannelsens indhold 4. Undervisning og samarbejdsformer 5. Eksamens metoder og karakter 6. Merit

Læs mere

ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER

ADMINISTRATIVE BESTEMMELSER 119 SØFARTSSTYRELSENS BEKENDTGØRELSE Bekendtgørelse om duelighedsprøver m.v. I medfør af 19, stk. 1, og 20, stk. 3, i lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning fastsættes: Formål 1. Bekendtgørelsens

Læs mere

Kontrakt om Professionspraktik

Kontrakt om Professionspraktik Kontrakt om Professionspraktik Denne kontrakt er indgået mellem Fredericia Maskinmesterskole, den studerende og virksomheden, hvor den studerende er i bachelorpraktik. Fredericia Maskinmesterskole Købmagergade

Læs mere

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog

Sejlerskolen Aarhus. Studiehåndbog Sejlerskolen Aarhus Studiehåndbog Efterår 2015 - Forår 2016 Sejlerskolen - Efterår 2015 - forår 2016 Tilmeldinger og oplysninger om datoer: FOF Aarhus Bispegården Fredensgade 36 8000 Aarhus C Telefon 86

Læs mere

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart

Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart Statens Luftfartsvæsen Bestemmelser for Civil Luftfart BL 6-53 Bestemmelser om typeuddannelse af piloter på søflyvemaskine, herunder PFT og instruktørbevis/søflyvemaskine Udgave 1, 26. marts 1993 I medfør

Læs mere

Uddannelsesplan. for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske skibsførere

Uddannelsesplan. for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske skibsførere Uddannelsesplan for kursus i Dansk Søfartslovgivning, Skibsadministration, og Arbejdsmiljø for udenlandske skibsførere Version 2.0 Dato: 1. marts 2009 Indhold: Forudsætninger... 2 Formål... 2 Varighed

Læs mere

Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen) SIMAC

Studieordning. For. Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse. (Skibsføreruddannelsen) SIMAC Studieordning For Professionsbacheloruddannelsen i Maritim transport og skibsledelse (Skibsføreruddannelsen) SIMAC Version 2.0, november 2009 Indhold: Formål:... 3 Grundlag:... 3 Adgangskrav:... 3 Undervisningsprincipper:...

Læs mere

Skibsassistentuddannelsens grundmodul

Skibsassistentuddannelsens grundmodul Studieordning for: Skibsassistentuddannelsens grundmodul Vedtaget af bestyrelsen 18. Marts 2015. Gældende fra 7. april 2015. Stiftelsen Georg Stages Minde A. H. Vedels Plads, Nyholm 1439 København K +45

Læs mere

Bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddannelse

Bekendtgørelse om den grundlæggende maritime uddannelse BEK nr 1609 af 13/12/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. maj 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Undervisningsvejledning Undervisningsemne:

Undervisningsvejledning Undervisningsemne: Indhold 1 Maritimt Valgfag... 2 1.1 Formål... 2 1.2 Deltagerforudsætninger... 2 1.3 Varighed... 3 2 Modul 1:... 4 2.1 Fagemner... 4 2.1.1 Maritimt Engelsk 1... 4 2.1.2 Søret og Skibsadministration... 5

Læs mere

Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner.

Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner. 1 Den nye Terminalarbejder og affaldsuddannelse i Grønland Oversigt over undervisningsplaner. Miniguide 2015.v 5 2 Terminalarbejder & Affaldsuddannelse 2015 Havneterminalarbejder 2 H2-7 uger H3-7 uger

Læs mere

Kurser og efteruddannelse for fiskere

Kurser og efteruddannelse for fiskere Kurser og efteruddannelse for fiskere Kompetencecenter for uddannelser til blå erhverv fiskeriskolen.dk Søsikkerhed for erhvervsfiskere AMU 44381 - Varighed: 15 dage Deltagerpris: 1.650 DKK - AMU: 26.935,5

Læs mere