Røde nåle i nordmannsgran betydning af klima, næringsstoffer, genetik og lokalitet Slutrapport 2006

Transkript

1 Røde nåle i nordmannsgran betydning af klima, næringsstoffer, genetik og lokalitet Slutrapport 2006 Iben Margrete Thomsen Skov & Landskab PAF projekt -007

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Klimaanalyse... 1 Mulige udløsende faktorer... 5 Kunstige røde nåle... 6 Genetik og lokalitet Konklusion Litteratur Indledning Fænomenet røde nåle, rødspidssyndrom eller CSNN (Current Season Needle Necrosis) på nordmannsgran har været kendt siden starten af 1980 erne (Christensen 1981; Thomsen et al. 1997; Nielsen & Christensen 1997, Thomsen 2002). Årsagen til de røde nåle er ikke kendt, men flere teorier er fremsat. Projektet har i årene analyseret de faktorer, som anses forbundet med røde nåle: klima, calcium og nitrogen, lokalitet og genetik, samt udført forsøg med at fremkalde røde nåle. Klimaanalyse Analysen af klimadata fra -05 blev gentaget og udvidet, især fordi 2006 ifølge tidligere analyser burde have haft stor forekomst af røde nåle. Klimaanalysen blev igen baseret på temperatur- og nedbørsdata fra DMIs stationer i København, samt på oplysninger om skader i arkivmateriale på Institut for Plantebiologi, KVL fra , fra lektor på KVL Jørgen Koch ( ), fra Paul Christensen, PC-Consult ( ) herunder fra forsøgene i hans del projekt, fra Ulrik Bräuner Nielsens opgørelse i plustræ afkomsforsøg og egne optegnelser om forespørgsler ( ). Analysens formål var at finde klimaforskelle på år med stor udbredelse (= mange forespørgsler eller observationer) af røde nåle på nordmannsgran sammenlignet med år, hvor symptomerne ikke er indberettet (tabel 1). Tabel 1 Udbredelsen af røde nåle blev vurderet ud fra forespørgsler og observationer, og årene fra kan opdeles i tre grupper. Det må erindres, at der kan være andre årsager til røde nåle end røde nåle, og specielt for i de 10 år fra er diagnosen usikker, da den er baseret på beskrivelser. I blev der observeret røde nåle i forsøg (UBN og PC), men kun ganske lidt de fleste steder. Det kan derfor diskuteres, om bør høre med i kategorien lidt til nogle røde nåle, da også andre år i den gruppe er baseret på en enkelt optegnelse. Det er dog valgt at fastholde 2994 i År uden røde nåle, da omfanget af skaden var ubetydelig. År med mange røde nåle 1980, 1981, 1983, 1984, 1987, 1988, 1994, 1995, 1997, 2001, 2002, 2003 År med lidt til nogle røde nåle 1971, 1972, 1973, 1976, 1985, 1990, 1991, 1992, 1993 År uden røde nåle 1970, 1974, 1975, 1977, 1978, 1979, 1982, 1986, 1989, 1996, 1998, 1999, 2000,, 2005, 2006 Klimaanalysen i 2005 pegede på, det er en kombination af nedbør i maj og varme (sol) i juli, som er af betydning for, om røde nåle optræder (Thomsen 2006). Dette er i overensstemmelse med klimaforholdene i det nordvestlige USA, hvor CSNN optræder så godt som hvert år f.eks. i stærkt disponerede provenienser af grandis. Her er nedbøren høj fra oktober til juni, hvorefter det bliver varmt og solrigt i juli-september. I 2006 er tre modeller i klimaanalysen testet statistisk, se tabel 2 og figur 1-3. Uanset modellen var resultatet det samme. Det var mængden af regn om foråret, som var afgørende for, om der forekom røde nåle, mens temperaturen i juli ikke var signifikant. Betydning af nedbør var signifikant på 99,9% niveau, så det kan konkluderes, at meget nedbør i slutningen af maj giver en større risiko for Skov & Landskab 1

3 at få røde nåle i nordmannsgran (figur 1). Grænsen synes at være 16 mm i den periode, hvor træerne starter udspringet, hvis varmesum = 500 ellers er et godt udtryk for dette tidspunkt (figur 2). Når temperaturgrænsen på 22 ºC i juli ikke viste sig signifikant, hænger det uden tvivl sammen med, at der kun er et enkelt år, som har nok nedbør men for lav temperatur (figur 1-3). I model 1 er det 2000, og i model 2 er det 1996, som ligger under temperaturgrænsen (i model 3 er det dem begge). Tabel 2 Test af betydningen af nedbør i maj og temperatur i juli for forekomst af røde nåle. De forskellieg modeller er illustreret i figur 1-3. I alle tilfælde var nedbørsmængde signifikant (99,9 % niveau), mens temperatur ikke var signifikant. Figur Nedbørsmængde P værdi Temperatur P værdi Model 1 1 fra 25. maj til 3. juni maximumstemperatur anden uge af juli ( juli) Model dage før og 8 dage efter maximumstemperatur anden uge Model 3 3 datoen for varmesum = 500 nedbør i maj-juni kombineret med nedbørsmængde fra 25. maj til 3. juni < af juli ( juli) den gennemsnitlige temperatur i anden uge af juli kombineret med maximumstemperatur samme uge Max temperatur fra 7-13 juli Sum af nedbør 25. maj til 3. juni Ikke CSNN år Store CSNN år CSNN år Figur 1 Grafisk illustration af Model 1. Summen af nedbør i Københavnsområdet i perioden fra 25. maj til 3. juni kombineret med maksimumstemperatur i perioden juli, hvor symptomerne på røde nåle normalt viser sig første gang. Det ses, at alle de store røde nåle år undtagen 1987 falder i den røde firkant. Bortset fra 2005 og 2006 har alle år uden røde nåle enten for lidt nedbør eller for lav temperatur eller begge dele. Skov & Landskab 2

4 Max temperatur fra 7. til 13. juli Sum af nedbør 4 d før og 8 d efter VS = 500 År med udbredt CSNN År med nogen CSNN År uden CSNN Figur 2 Grafisk illustration af Model 2. Summen af nedbør i Københavnsområdet 4 dage før og 8 dage efter varmesummen når 500 grader, kombineret med maksimumstemperatur i perioden juli (ud fra temperaturer fra samme målestation). Det ses, at det i alle år undtagen 1996 er nedbørsgrænsen på 16 mm, som er afgørende (se også figur 4) burde have været et røde nåle år, men af uforklarlige årsager var der meget få skader. Derimod var der røde nåle i nobilis. 900 Varmt 2. uge af juli Temperatur i juli Køligt 2. uge af juli Tørt forår Nedbør i maj-juni Vådt forår År med udbredt CSNN År med nogen CSNN År uden CSNN Figur 3 Grafisk illustration af Model 3. Summen af nedbør i Københavnsområdet i perioden fra 25. maj til 3. juni kombineret med total nedbør i maj-juni er sat overfor maksimumstemperatur i perioden juli kombinret med gennemsnitstemperaturen i samme preiode.det ses at de røde prikker ligger længere mod højre end de blå prikker, selvom der er et vist overlap er ved denne fremstilling pludselig havnet mellem år med røde nåle. Skov & Landskab 3

5 Sum af nedbør 4 d før og 8 d efter VS = År med udbredt CSNN År med nogen CSNN År uden CSNN Figur 4 Summen af nedbør i Københavnsområdet 4 dage før og 8 dage efter varmesummen når 500 grader (ud fra temperaturer fra samme målestation). Det ses, at hovedparten af de kendte røde nåle år ligger over nedbørsgænsen på 16 mm. Alle år uden røde nåle undtagen 1996 og 2006 ligger under stregen, se også figur 2. Af årene , har de røde nåle i måske andre årsager, og 1990 var et usædvanligt varmt forår, se figur 5. Den signifikante betydning af nedbør er klar, selvom der er år, som falder udenfor. Det er især 1996 og 2006, som ikke havde røde nåle, selvom deres nedbør i perioden omkring varmesum = 500 var over grænsen på 16 mm. Som nævnt er 1996 specielt ved, at temperaturen i juli måske har spillet en rolle (se figur 2). Af år, som havde nogle få indberetninger om røde nåle, ligger neden for nedbørsgrænsen i figur 1, 2 og 4-5. De røde nåle i kan skyldes andre klimatiske årsager (frost og tørke), mens 1990 var specielt pga. det lune forår, se nedenfor ligger ganske tæt på nedbørsgrænsen, så her kan lokale forhold spille ind udmærkede sig med et meget varmt forår (især marts), idet varmesum = 500 blev opnået allerede d. 5. maj. I maj 1990 regnede det mere i Jylland end på Øerne, men registreringer findes dog fra begge steder var et år med ekstrem tørke og varme i en stor del af sommeren. Her kan de røde nåle sagtens skyldes andre årsager, men det er dog værd at bemærke, at der også var en del rapporter om røde nåle i nobilis. I 1993 er der kun to registreringer, den ene er fra en planteskole og J. Koch bemærker her, at skaden er sket under udspring. Samme år er der angivet frostskade på en række træarter, specielt bøg og nordmannsgran, med antagelse af frost omkring d maj som årsag. Skov & Landskab 4

6 Sum af nedbør 4 d før og 8 d efter VS = maj 05-maj 06-maj 07-maj 08-maj 09-maj 10-maj 11-maj 12-maj 13-maj 14-maj 15-maj 16-maj 17-maj 18-maj 19-maj 20-maj 21-maj 22-maj 23-maj 24-maj 25-maj 26-maj 27-maj 28-maj 29-maj 30-maj 31-maj 01-jun 02-jun 03-jun 04-jun 05-jun 06-jun 07-jun Dato for varmesum = 500 År med udbredt CSNN År med nogen CSNN År uden CSNN Figur 5 Dato for varmesum = 500 grader baseret på temperaturer over 5 ºC fra 1. marts i årene og sum af nedbør 4 dage før og 8 dage efter. Tidspunktet passer rimeligt med nordmannsgrans udspring, hvis man sammenligner med forsøgdata om udspringsperiode. Bemærk at der ikke synes at være nogen sammenhæng mellem dato for Varmesum = 500, og om der kommer røde nåle eller ej var et usædvanligt varmt forår, så varmesum=500 kom allerede d. 5. maj. I den anden ende var 1970 det koldeste forår. Sammenfattende kan det siges, at hypotesen om betydningen af nedbør under udspring passer udmærket på langt de fleste år fra 1970 til 2006, og at den er bekræftet ved statistiske tests. At 2005 og 2006 ikke var røde nåle år, gav anledning til undren begge år, selvom 2005 i model 2 ligger under nedbørsgrænsen. Det antyder, at der mangler en eller flere andre faktorer, som også influerer på forekomst af røde nåle. Foråret i 2006 var ligesom 2005 ganske køligt i marts, og datoen for varmesum på 500 grader var 5 dage senere, nemlig d. 27. maj. Dette var dog ikke specielt sent i forhold til andre år. I 2006 var der ca. 32 mm nedbør på DMIs målestation (Botanisk Have) i perioden fra 4 dage før til 8 dage efter d. 27. maj. Hele juli var varm og tør, og i dagene fra d. 7. juli til d. 13. juli var maksimumstemperaturen 30,5 ºC. Forudsætningerne for at se røde nåle i nordmannsgran var tilsyneladende optimale, og forventningerne til både Paul Christensens feltforsøg og potteforsøg var endnu større end i Imidlertid blev alle forventninger igen gjort til skamme, til stor frustration for de projektansvarlige. Der viste sig kun ganske få røde nåle i forsøgene, og der kom heller ingen meldinger fra praksis om problemet. Dog var der meldinger om røde nåle i nobilis. Mulige udløsende faktorer Årsagen til CSNN i nobilis og grandis formodes at være pludselig opstået mangel på kalcium (Ca) i nålene under skudstrækning (Chastagner 1997, Nielsen & Christensen 1997). Dette opstår tilsyneladende ved et fugtigt og køligt vejr under udspring, hvor skuddene samtidigt vokser kraftigt. Det er således ikke kalcium tilgængeligheden i jorden, men manglende translokation som udløser røde nåle, idet høj luftfugtighed hæmmer vandstrømmen fra rod til skud pga. nedsat fordampning. Skov & Landskab 5

7 I USA har forsøg med nobilis og grandis vist, at hyppig tilførsel af kalciumklorid direkte på nålene under skudstrækning mindsker omfanget af CSNN (Chastagner 1997). Denne behandling er altså en afhjælpning af årsagen til CSNN. Desværre giver behandlinger, som indeholder klorid, også svidninger af nåle og skud og kan derfor ikke anbefales generelt til forebyggelse (Chastagner 1997). Derfor er der i Danmark udført forsøg med andre kalcium forbindelser (se delrapport B). En anden virksom behandling mod CSNN er overdækning af træerne med skyggenet under skudstrækning. Denne behandling sigter på at hindre symptomerne i at udvikle sig ved at beskytte nålene mod påvirkninger, som fremmer celledød. I det nordvestlige USA falder fremkomst af CSNN i nobilis og grandis sammen med skiftet til varmt og solrigt vejr omkring 1. juli. Det vides ikke, om det er en påvirkning af lys og/eller varme, som udløser symptomer, eller om det er cellernes manglende evne til at stoppe væsketab via transpiration, der er problemet. En mulig forklaring er afkobling af kalciums rolle i enten styrkelsen af cellevæggen eller styring af transpirationen, da et typisk symptom på kalcium mangel er cellekollaps (Marschner 1995). Lokaliteten har indflydelse på udvikling af skaden i nobilis, idet markkulturer rammes mere end skovkulturer (Nielsen & Christensen 1995). Den samme tendens indberettes ofte fra dyrkerne i nordmannsgran. Endvidere er der for nordmannsgran i Danmark en tendens til, at lavtliggende områder med vandproblemer har flere skadede træer. Endelig spiller den genetiske arv måske en rolle for røde nåle, idet nogle nordmannsgrantræer får skaden i større eller mindre omfang næsten hvert år. Hos nobilis er det påvist, at forekomst af røde nåle er genetisk betinget (Chastagner & Landgren 1998, Nielsen & Christensen 1997), herunder at amerikanske provenienser skades mere end danske (Nielsen & Christensen 1995). Hos nordmannsgran er der dog ikke påvist en lige så klar sammenhæng (se afsnit om genetik). Der er en tendens til, at det er de mest vækstkraftige træer, som rammes hårdest af røde nåle. Gødskning og øget mineralisering af N stimulerer kraftig vækst, men spiller også en rolle for andre forhold, f.eks. vandforbruget og optagelse af andre næringsstoffer. Selvom amerikanske undersøgelser ikke har påvist en direkte effekt af N-gødskning på CSNN i nobilis (Chastagner & Landgren 1998), bør kvælstofs indirekte indvirkning gennem vækst i relation til skaden i nordmannsgran afprøves. Kunstige røde nåle I blev der udført forsøg med at fremkalde røde nåle hos nordmannsgran i potter. I var fokus på køligt og vådt forår med skift til varme i juli. I 2005 var det nedbør under udspring kombineret med varme i juli, som blev testet. I 2006 blev der udover nedbør under udspring kombineret med varme i juli inddraget kvælstof i forsøget. Ingen af behandlingerne fremkaldt imidlertid røde nåle. De enkelte års forsøg gennemgås nedenfor. Projektet kom sent i gang, idet den endelige bevilling først var sikret i starten af maj. Dette vanskeliggjorde et fuldt udbygget forsøg, idet der hverken var nok klimakamre til rådighed på KVL eller tid nok til at skaffe planter. Der var heller ikke tid til at udføre de indledende klimaanalyser, som grundlag for de temperatur- og nedbørsforhold, som planterne skulle udsættes for. Det blev derfor valgt at udføre et pilotforsøg af så stort omfang som praktisk muligt. Den 11. maj blev der hentet nordmannsgran planter i en kultur på Lundbygaard (se figur 6+7). Planterne blev udvalgt efter, om de havde røde nåle symptomer på 2003 årsskuddene. Det blev taget flest planter af proveniensen Bredahl, men også Ambrolauri og Borshomi (se tabel 3). Endvidere blev der købt små nordmannsgran planter fra en planteskole, som kontrolplanter. Alle nordmannsgranerne blev omplantet i potter og fordelt til klimakamre, væksthus og udendørs (se tabel 4 og Skov & Landskab 6

8 Røde nåle i nordmannsgran fotos). Nogle af planterne fra Lundbygaard var begyndt udspringet, men på de fleste var knopperne ikke brudt. Planteskoleplanterne havde været på køl, så de var ikke begyndt på skudstrækning ved levering d. 18. maj. Da planterne blev hentet på Lundbygaard, var det overskyet og køligt (ca. 12ºC), men i de foregående dage havde det været op til 20ºC. Figur Udvælgelse og opgravning af planter på Lundbygaard, d. 11. maj Bemærk at planterne generelt ikke er ret langt i udspringet. Til højre: plante nr 6142 (Bredahl proveniens). Tabel 3 Oversigt over 103 forsøgsplanter fra Lundbygaard. Planterne blev hentet d 11. maj. Proveniens Plantet Som Alder Antal Afmærkning Bredahl FP 1100 Efterår / Orange labels Ambrolauri Tlugi Efterår /2f 6 39 Røde labels Borshomi Nedzve Efterår /2s 6 10 Lyseblå labels Tabel 4 Fordeling af planter fra Lundbygaard ved forsøgets start, d I kolonnen Kontrol er angivet, hvor mange planteskoleplanter uden symptomer, der var i hver type behandling. Disse indgik i forsøget fra d Temperatur er dag/nat temperatur ved starten af forsøget (d. 12-5). Efter 10 dage blev den sat op fra 9 til 15 grader i det store klimakammer, ingen dag/nat forskel. Sted Antal Proveniens Temperatur Kontrol Små klimakamre 20 Bredahl, Ambrolauri 15/10 Stort klimakammer 26 Bredahl, Ambrolauri, Borshomi 9 (15) 30 Væksthus 38 Bredahl, Ambrolauri, Borshomi 15-18/12,5 42 Ude 19 Bredahl, Ambrolauri 30 Figur Planter (Bredahl og Ambrolauri) i klimakamre på Højbakkegård. Venstre: d. 12-5, højre d Skov & Landskab 7

9 Røde nåle i nordmannsgran Planterne i klimakamre stod køligt under skudstrækning, idet temperaturen blev holdt på 15ºC. En del af planterne startede på 9ºC, da de stod i et klimakammer sammen med et andet forsøg. Efter 10 dage kom temperaturen op på 15ºC. Temperaturen i væksthuset var grader om dagen. I alle klimakamre var der lys på 14 timer i døgnet. Lysstyrken var væsentligt under udendørs lys, ca. 450 lux i de små klimakamre og 200 lux i det store klimakammer. Til gengæld var lysstyrken konstant, så lysmængden per døgn kom op i nærheden af det normale for vækstsæsonen. Alle planterne blev drypvandet med gødningsberiget vand hver 4. dag. En lille gruppe af planter (8 stk.) blev flyttet fra væksthus til det store klimakammer efter 7 dage. De var kun lige begyndt at springe ud (knopsvulmen). Dette skete samtidig med, at kontrolplanterne blev fordelt til behandlinger (d. 19. maj ). Efterhånden som skudstrækning skred fremad, blev en del af planterne flyttet ud af klimakamre og væksthus (se tabel 5). Typisk blev planterne sat udenfor, når årsskuddene var ca. 5 cm lange. Dette skete d. 18. juni, 23. juni og for nogle kontrolplanter så sent som d. 6. juli. Andre planter blev efterladt i klimakamre og væksthus, indtil skudstrækning var færdig. Figur Til venstre samme planter som ovenfor d Til højre kontrolplanter fra klimakammer d Tabel 5 Behandling af planter indtil starten af juli i røde nåle forsøget på Højbakkegård, KVL. Nogle planter fra klimakamre og væksthus blev sat udenfor, når de havde årsskud på 5 cm. Hvis der er et x i LV kolonne blev alle planter i Antal kolonne sat i Lys+Varme behandling fra d Hvis der er et u i LV kolonne blev kun planter i Antal F kolonne sat i Lys+Varme behandling. LV Start Antal Proveniens Flyttet Antal F Dato x Væksthus 23 Bredahl St. klimakammer x Stort klimakammer 8 Bredahl x Stort klimakammer 11 Bredahl x Små klimakamre 11 Bredahl u Væksthus 23 Bredahl 2/ u Væksthus 10 Ambrolauri x Små klimakamre 9 Ambrolauri 1/ x Stort klimakammer 10 Ambrolauri u Væksthus 5 Borshomi x Stort klimakammer 5 Borshomi u Væksthus 42 Kontrol 1 / 6 / , 6-7 x Stort klimakammer 30 Kontrol Vejret i juni og juli var relativt køligt (< 20ºC) og regnfuldt. Omkring d. 10. juli blev det erkendt, at der ikke ville komme sol og varme i et omfang, som kunne forventes at udløse røde nåle. Alle planterne fra klimakamre blev derfor anbragt i et væksthus med høj temperatur (23-26ºC om dagen). Det samme blev de af planterne fra væksthus, som var sat udenfor (se tabel 5). Planterne var fuldt udsprungne og på det stadie, hvor man kan forvente at observere røde nåle. Der blev monteret Skov & Landskab 8

10 Røde nåle i nordmannsgran lys over planterne for at illudere stærk solindstråling (se figur12). Lamperne tændte mellem 8 og 18, hvis solindstrålingen ikke gav tilstrækkeligt lys. Dette skete fra d. 12. juli til august. Efter en uge blev vanding indskrænket for at give tørkestress. Figur Opstilling af planter på borde til Lys og Varme behandling fra d Til højre planter 2 uger efter, d. 27-7, der er ingen tegn på udvikling af røde nåle symptomer. Planterne blev observeret for udvikling af røde nåle symptomer, men ingen af behandlingerne udløste de karakteristiske orangerøde bånd og nålespidser. Til sidste blev tørke- og varmestresset så udtalt, at en stor andel af planterne visnede fuldstændigt. Men de fik ikke på noget tidspunkt røde nåle. Det samme gjaldt planter, som stod i væksthus og udenfor. Hverken Lundbygaard planter eller kontrolplanter udviklede røde nåle. Heller ikke under naturlige forhold blev der observeret udbredte skader i. Der kan være flere årsager til at den anvendte behandling ikke gav resultat. Først og fremmest kan de anvendte manipulationer i form af temperaturer, lysmængde, vandtilførsel, næringsstofsammensætning, vandindhold i jorden eller tidspunktet for ændringer i behandling være forkerte. Endvidere var røde nåle symptomerne på de udvalgte Lundbygaard planter måske fremkommet af andre årsager, så planterne måske ikke er særligt disponerede for skaden. På nogle af Ambrolauri planterne blev der således set sår på barken nederst på stammen. Dette var dog ikke tilfældet med Bredahl planterne I 2005 blev der i forsøget både anvendt planterne fra samt nye planter indkøbt i I alt indgik ca. 650 planter i forsøget. Planterne stod dels indenfor i væksthus ved ca. 22 ºC og dels udenfor. De fleste af planterne blev drypvandet med gødningsvand. En mindre del blev overbruset med almindeligt postevand. Der var opsamlet regnvand i en beholder til overbrusning under udspring. Planterne begyndte udspringet i slutningen af maj 2005, først hos dem som stod indendørs i væksthus. Her var der udsprungne nordmannsgran d. 26. maj, og de fleste var med fra 31. maj. Planterne blev opdelt i grupper efter udspringsgrad, således at de var på nogenlunde samme stadie indenfor hver gruppe, da behandlingen startede. Denne bestod i 2 daglige overbrusninger af nålene Skov & Landskab 9

11 Røde nåle i nordmannsgran med regnvand på dage, hvor det ikke regnede naturligt udenfor, samt hver dag undtagen weekends i væksthuset. Der var det samme antal grupper, som ikke blev overbruset. Nogle plantegrupper blev overbruset fra knopperne lige var brudt, de fleste blev overbruset fra knopperne var penselformede, og andre grupper blev overbruset fra nålene var bredt ud. Der var vanddråber på nålene efter overbrusningen (se forsidefoto). Behandlingen varede typisk 2 uger, men i enkelte tilfælde lidt længere. Ca. halvdelen af planterne blev overbruset fra d. 31. maj 2005, mens den anden halvdel var endnu senere med udspringet og derfor først kom i gang i den første uge af juni. Der var udbredt nedbør i dagene fra 30. maj til 7. juni, i alt næsten 40 mm regn, og drypvanding blev slået fra i denne periode. Betingelserne for røde nåle var tilsyneladende optimale med regn under udspringet og varme i anden uge af juli. Halvdelen af de behandlede og ubehandlede grupper fra væksthuset blev flyttet udenfor d. 8. juli for at udnytte, at det blev varmt og solrigt fra d. 9. juli til d. 12. juli. Planterne blev observeret fra juli til august for udvikling af røde nåle, men ingen af behandlingerne udløste de karakteristiske orangerøde bånd og nålespidser. Der blev heller ikke meldt om røde nåle på nordmannsgran i feltforsøg eller juletræskulturer. I potteforsøgene var vandingen dog mere omfattende end den naturlige nedbør. a b c Figur 14 Nordmannsgran i væksthus fotograferet d , hvor behandling med overbrusning startede.de tre planter repræsenterer tre stadier af udspring. Fra venstre a) knopbrud, b) penselformede knopper, c) nåle bredt ud. Det var ret uventet, at der ikke opstod røde nåle. Af den efterfølgende klimaanalyse kunne det som beskrevet ovenfor konstateres, at det tilsyneladende var regn omkring d. 22. maj, der var afgørende. Dette var altså på et meget tidligt tidspunkt af udspringet, nærmest inden knopbrud, og før overbrusning blev sat i gang i større stil. En mulig årsag til den manglende fremkomst af røde nåle kunne også være, at der var drypvandet med gødningsberiget vand. Dette kan have givet planterne så god en kalcium tilførsel i løbet af foråret, at det har modvirket overbrusningen med vand under udspringet. Antagelsen er, at det er manglende translokation, som udløser røde nåle, og at Ca tilgængeligheden i jorden ikke er af betydning. Men en rigelig forsyning med gødning kan have influeret på planternes tilbøjelighed til at få røde nåle Der blev anvendt planterne fra 2005, i alt ca. 650 planter. Planterne stod fortrinsvis udenfor og da der var nok nedbør blev de ikke drypvandet hele vinteren frem til slutningen af april. Herefter blev de drypvandet med regnvand, for at undgå tilførsel af kalcium med gødningsvand eller postevand. Der var opsamlet regnvand i to beholdere til drypvanding og til overbrusning under udspring. Overbrusning fandt sted i maj og lidt ind i juni. Hvis det regnede naturligt (som fra midten af maj), blev planterne ikke vandet. Skov & Landskab 10

12 Røde nåle i nordmannsgran Nordmannsgranerne blev opdelt i grupper efter udspringstidspunkt i 2005, og indenfor hver gruppe var planterne på nogenlunde samme stadie af udspringet i 2006, da behandlingen startede. Denne bestod i dels af daglige overbrusninger af nålene med regnvand på dage, hvor det ikke regnede naturligt udenfor, og dels af gødskning (se tabel 6). Tabel 6 Oversigt over forsøg med at fremkalde røde nåle kunstigt på planter udendørs. Antal Overbrusning Gødskning Bemærkninger Gruppe A til 26. maj + regn 15. til 26. maj N svarende til 120 kg N pr ha Gruppe B maj til 2. juni + regn Gruppe C maj til 2. juni + regn 22. maj til 2. juni N svarende til 120 kg N pr ha Gruppe D maj til 9. juni + regn Gruppe E 33 Kun naturlig regn Gruppe F 51 Kun naturlig regn Gødningsvand Drypvandet med gødningsvand Første halvdel af maj var tør, men sidste halvdel var ganske nedbørsrig. Juni var ganske tør, og juli var varm og solrig. Træerne sprang først ud fra slutningen af maj, hvilket passer godt med, at datoen for Varmesum = 500 var d. 27. maj. I forhold til teorien om forekomst af røde nåle burde gruppe B og C have haft størst risiko, da de blev overbruset fra 22. maj til 9. juni. Alle planterne var dog udsat for megen nedbør i den kritiske periode. Den eneste plante i hele forsøget, som viste symptomer, der mindede om røde nåle, blev dog fundet i gruppe A (se forsidefoto). Gruppe A Gruppe B Gruppe D Figur 15 De 3 største grupper af forsøgsplanter, som blev overbruset en uge forskudt for hinanden, fotograferet d. 18. maj Kun ganske få træer er udsprungne på dette tidspunkt, fortrinsvis i gruppe B (forrest i billedet til højre). Disse planter indgik også i forsøget i Forsøget blev udført på KVLs forsøgsgård i Taastrup. Skov & Landskab 11

13 Betingelserne for røde nåle var tilsyneladende optimale med regn under udspringet og varme i anden uge af juli. Planterne blev observeret fra juli til august for udvikling af røde nåle, men ingen af behandlingerne udløste de karakteristiske orangerøde bånd og nålespidser. Der blev kun observeret ganske få røde nåle i feltforsøg, og der blev heller ikke fra producenterne meldt om røde nåle i nordmannsgran juletræskulturer. Dog var der tilfælde af røde nåle i nobilis Selvom klimaanalysen pegede på, at nedbør i maj var en væsentlig faktor, gav overbrusning af nordmannsgranplanter ikke anledning til røde nåle. Efter 3 års forsøg må det konkluderes, at vi ikke har fundet en metode til at fremkalde røde nåle kunstigt. Genetik og lokalitet Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen og seniorrådgiver Iben M. Thomsen I forbindelse med forædlingsprogrammet for nordmannsgran blev der i foråret 1997 anlagt en forsøgsserie med nordmannsgran plustræ-afkom og provenienser. De fleste af lokaliteterne svarede til markjord. På 9 af lokaliteterne blev der i det tidlige efterår 2003 og noteret skader som følge af røde nåle på årets skud var et år med mange røde nåle i hele landet, mens var et år, hvor der ikke blev indberettet betydende skader som følge af røde nåle (se figur 16). I serien blev næsten træer vurderet i 2003 og godt i. I 2003 var der ikke foretaget nogen juletræshugst, og det samme genetiske materiale var til stede på alle lokaliteter, og derfor er det her muligt direkte at sammenligne niveauerne mellem lokaliteter. Inden sæson er der foretaget hugst af en del juletræer, hvilket kan indføre nogle skævheder men der er dog stadig tale om store stikprøver på de enkelte lokaliteter. 3,5 3,0 Fyn 2,5 Jylland % skadede træer 2,0 1,5 1,0 0,5 Sjælland 0,0 Har Stu Lou Lov Ska Lek Dan Lan Bro Lokalitet 2003 Figur 16. Lokalitetsvise forskelle i forekomst af røde nåle i plustræafkomsforsøg med nordmannsgran fordelt til årene 2003 og. I 2003 var der mange røde nåle på landsplan, mens der ikke var indberetninger i. I plustræafkomsforsøgene var der flest skader på de fynske arealer i 2003, mens det i var to af de jyske lokaliteter, som havde flest røde nåle. Den værst skadede lokalitet i 2003 var Broholm (Bro), mens der i var et areal på en planteskole i Sønderjylland (Ska), som havde flest skader. Skov & Landskab 12

14 Den meget lave niveau af skader på 0.6% i begge år - set på tværs af lokaliteter dækker over nogen forskelle (figur 5). I 2003 var skaderne værst på to fynske lokaliteter Broholm (Bro) og Langesø (Lan). I var skaderne værst i forsøget på Djursland Løvenholm (Lov), og på Skærbækarealet (Ska) i det sydvestlige Jylland. Arealet på Lounkær (Lou) synes i begge år meget gennemsnitligt. Vurderes de genetiske forskelle, er der en bemærkelsesværdig stor gruppe af plustræafkom, der ikke har haft skader i nogen af årene. Rangeres plustræafkommene efter, hvor mange lokaliteter der er set skader på i de to år hhv og, er der blandt de 15 værste 7, der går igen i begge år (figur 17). Det er næsten de samme afkom, som går igen, hvis man rangerer dem efter skadesgrad (figur 17), idet 6 af plustræafkom er med på begge lister. Skadesniveauet er generelt så lavt, at det er vanskeligt at lave de traditionelle genetiske beregninger, men netop disse gengangere indikerer, at der også er en genetisk komponent i skadesbilledet. 6, ,0 Gns skadede træer % 4,0 3,0 2,0 1,0 0,0 A B C D E F G H I J K L Plustræafkom Figur 17 Af plustræafkom med forekomst på flest lokaliteter er A, C, E, G, J, K og L med på top 15 begge år. Hvis man opgør efter de højeste skadeprocenter, er C, E, F, G, H, J, K og L med som de værste begge år. Afkom K og L har både hyppigst forekomst og de værste skader (se også figur 18). Blandt de 15 værste plustræafkom (unset om det opgøres som flest lokaliteter eller de fleste skader), så er der ud af 2 (år) x 15 (afkom) x 9 lok = 270 observationer i alt 87 forekomster af røde nåle. Heraf er kun de 9 forekomster på lokaliteterne Harte skov (Har) ved Haderslev, Studsgård (Stu) ved Holstebro, Lekkende Skov (Lek) på Sydsjælland og Danstrup Hegn (Dan) i Nordsjælland (se figur 16). Disse 4 lokaliteter synes altså ret utilbøjelige til at få røde nåle, da det også er dem, som har det generelt laveste antal. Gruppen af ikke skadede varierer meget med det gennemsnitlige skadesniveau. På den værste lokalitet i 2003, Broholm, var der 58 plustræafkom, der viste skader hvor den værste havde 13% skadede træer. Der var dog også en gruppe på 77 plustræafkom, som slet ikke viste skader. Der er 25 plustræafkom, som slet ikke har nogen observationer af røde nåle på nogen af lokaliteterne eller årene. På nogle af de lidt skadede lokaliteter sås kun skader på 1 til 5 plustræafkom. Skov & Landskab 13

15 Juletræshugsten og det faktum, at skaderne er set på forskellige lokaliteter i de to år, gør, at der ikke kan tilføres nogen ny viden om skadernes risiko for at hænge til nogle særligt følsomme individer. Fra praksis er det kendt, at en gang skadede individer har langt større risiko for at vise skaderne igen i senere i omdriften. 35% 30% 25% % skadede træer 20% 15% 10% 5% 0% A 2003 A C 2003 C E 2003 E K 2003 K L 2003 L J 2003 J H 2003 H Plustræafkom - år Lou Lov Ska Lan Bro Figur 18 De 7 plustræafkom, som havde de højeste skadeprocenter eller forekom på de fleste af de 5 lokaliteter (se figur 16), der havde flest skadede træer i 2003 (fynske Lan, Bro) eller (jyske). Denne figur viser, hvor hyppigt og meget de 7 værste plustræafkom er skadet på de 5 lokaliteter med fleste skader. Jo flere og jo højere søjler, des dårligere er plustræafkom i gns. Afkom K og L har både hyppigst forekomst og de værste skader Sammenfattende synes der at være en meget stor indflydelse af de dyrkningsmæssige kår og en meget stor del af denne variation må henføres til det enkelte dyrkningsår. Der findes en meget stor gruppe af plustræafkom, som slet ikke skades under de her afprøvne forhold, men der er også en mindre gruppe af plustræafkom, som synes at have en forhøjet risiko for røde nåle skader. I forædlingsmæssig sammenhæng vil det være oplagt at udelade denne mindre gruppe plustræer, der giver afkom med skader, i det videre forædlings- og fremavlsarbejde. Konklusion Ingen af årene gav naturlig forekomst af røde nåle, selvom 2005 umiddelbart så lovende ud, og 2006 ud fra klimaanalysen burde havde haft udbredt forekomst af røde nåle. Det er ikke lykkedes at fremkalde røde nåle symptomer ved forsøg med pottede planter, trods brug af forskellige kombinationer af nedbør, temperatur og næringsstoffer. Der er ikke påvist en sammenhæng mellem N eller Ca og røde nåle. Projektet har endnu ikke fået resultater, som entydigt kan forklare årsagssammenhængen, herunder om røde nåle hos nordmannsgran svarer til fænomenet CSNN ( Curent Season Needle Necrosis ). Dog kan det konkluderes, at udbredt nedbør under udspring synes at disponere nordmannsgran for røde nåle. Skov & Landskab 14

16 Tak til Personalet på Højbakkegård (KVL), herunder især Jens Bertelsen, for hjælp til pasning af forsøg. Seniorforsker Lars Bo Pedersen, Skov & Landskab, for beregning af N dosering i forsøget. Paul Christensen, PC-Consult for oplysninger om forekomster af røde nåle. Seniorforsker Ulrik Bräuner Nielsen, Skov & Landskab, for hjælp med de statistiske tests samt adgang til data om røde nåle i nordmannsgran plustræforsøget. Litteratur Chastagner, C. (ed) 1997: Christmas Tree Diseases, Insects, & Disorders in the Pacific Northwest: Identification and Management. Washington State University, 154 pp. Chastagner, C.A., Landgran, C. 1998: Genetic variation and the influence of fertilization on the development of current season needle necrosis on noble fir Christmas trees. I: Laflamme, G., J. A. Berube, and R. C. Hamelin (Eds). Foliage, shoot and stem diseases of trees. Proceedings of the IUFRO WP meeting, Quebec City, May 25-31, Natural Resources Canada, Canadian Forest Service, Sainte-Foy, Quebec. Side Christensen, P. 1981: Opgørelse af ukendte skader på nordmannsgran. Skoven, 8: Marschner, H. 1995: Mineral nutrition of higher plantes. Academic Press. Side Nielsen, U.B., Christensen, C.J. 1995: Røde nåle på nobilis i sommeren 1994 resultater fra de to PS plustræforsøg på Langesø. Videnblad Pyntegrøntserien. Skov & Landskab. Nielsen, U.B., Christensen, C.J. 1997: Røde nåle på nobilis et tilbagevendende problem? fortsatte observationer i to plustræforsøg på Langesø. Videnblad Pyntegrøntserien. Skov & Landskab. Thomsen, I.M. 2002: Røde nåle (CSNN) i nordmannsgran. Videnblad Pyntegrøntsserien. Skov & Landskab. Thomsen, I.M. 2006: Kan man forudsige røde nåle (CSNN) i nordmanngran? Nåledrys 56: Thomsen, I.M., Kirkeby-Thomsen, A., Christensen, C.J., Ingerslev, M. 1997: Røde nåle på nordmannsgran. Skoven 8: Skov & Landskab 15