Årsrapport for Kriminalforsorgen 2003

Transkript

1 1 Årsrapport for Kriminalforsorgen 2003 Direktoratet for Kriminalforsorgen 13. april 2004

2 2 1. Beretning Indledning Dette er Kriminalforsorgens årsrapport 2003 aflagt i overensstemmelse med aktstykke 63 11/ Aflæggelse af årsrapporter er gjort obligatorisk for alle statslige virksomheder fra og med regnskabsåret Årsrapporten er dermed virksomhedsregnskabets afløser. Årsrapporten er en kort og koncentreret fremstilling, der bygger på princippet om, at virksomhederne kun skal afrapportere på regnskabets hovedtal samt på eksternt fastsatte mål. For Kriminalforsorgens vedkommende resultatkontrakten , som bl.a. indeholder de mål, der er opstillet i flerårsaftalen Årsrapporten skal først og fremmest tilgodese ressortdepartementets, Rigsrevisionens og Finansministeriets informationsbehov i relation til henholdsvis styring og revision. 1.1 Præsentation af virksomheden Kriminalforsorgen hører under Justitsministeriets ressortområde. Kriminalforsorgens hovedopgaver og mission Kriminalforsorgens virksomhed udspringer af hovedformålet, der er at medvirke til at begrænse kriminalitet ved at fuldbyrde de straffe, som domstolene har fastsat. Det vil sige frihedsstraf, samt tilsynsvirksomhed i forbindelse med prøveløsladelse og betingede domme, herunder samfundstjeneste. Straffuldbyrdelsen sker ved at gennemføre den kontrol, der er nødvendig for at fuldbyrde straffen, og ved at støtte og motivere den dømte til at leve en tilværelse uden kriminalitet. Dette udgør Kriminalforsorgens mission og er således grundlaget for al aktivitet i virksomheden. Kriminalforsorgen varetager herudover administration af varetægtsfængsling, frihedsberøvelse i henhold til udlændingeloven, udfærdigelse af personundersøgelser af sigtede samt tilsyn med psykisk syge kriminelle, der er dømt i henhold til straffelovens 68 og 69. Kriminalforsorgens visioner og principper Kriminalforsorgens visioner, jf. figur 1, er sammen med de målsætninger, der er fastlagt i resultatkontrakten jf. figur 2, det værdimæssige grundlag for den udvikling og omstilling, Kriminalforsorgen gennemgår i kontraktperioden. Figur 1: Kriminalforsorgens visioner Omstilling og forandring Resocialisering Kriminalforsorgen vil være en Kriminalforsorgen skal medvirke til effektiv og attraktiv arbejdsplads, at begrænse kriminaliteten gennem der er kendt for en professionel målrettede, effektive og håndtering af arbejdet og for meningsfyldte aktiviteter for de åbenhed overfor forandring. indsatte. Medarbejdere Kriminalforsorgen ønsker medarbejdere med stor faglig dygtighed, med respekt og forståelse for andre mennesker og med fokus på at levere arbejde af høj kvalitet. Decentralisering Kriminalforsorgen skal være kendetegnet ved, at man på den enkelte arbejdsplads øver indflydelse på og tager ansvar for de indsatte. Fysiske rammer Kriminalforsorgen arbejder på at få moderne og ordentlige fysiske rammer, der kan tilpasses såvel interne som eksterne behov og krav, og som kan tilgodese såvel behandlingstiltag som sikkerhed. Ny teknologi Kriminalforsorgen vil anvende ny teknologi som redskab til at opfylde krav og forventninger til effektivitet og kvalitet i arbejdet.

3 3 Figur 2: Kriminalforsorgens målsætninger for resultatkontrakten Det overordnede formål med resultatkontrakten er at sikre en effektiv og velfungerende kriminalforsorg inden for de bevillingsmæssige rammer. De initiativer, som indgår i denne resultatkontrakt, skal således bl.a. danne grundlag for opnåelsen af: 1. En attraktiv, moderne og effektiv arbejdsplads understøttet af moderne teknologi. 2. Et godt, sikkert og trygt arbejdsmiljø for de ansatte. 3. Hensigtsmæssige arbejdsgange, klare regler og synlig opgavevaretagelse. 4. Udnyttelse af muligheder for uddannelse, behandling og resocialisering af de indsatte under afsoningsforløbet. 5. Effektiv social indsats og tilsyn med dømte. 6. En styrkelse af sikkerheden og fleksibiliteten i fængslerne. Kriminalforsorgens principprogram, jf. figur 3, er styrende for formuleringen af såvel visioner som operationelle mål og strategier. Principprogrammet er bredt styrende for hvilke hensyn, der skal tages ved planlægning og udførelse af de arbejdsopgaver, der varetages af Kriminalforsorgen. Figur 3: Kriminalforsorgens principprogram Krav Principper Menneskeværd Normalisering Kriminalforsorgen skal respektere Kriminalforsorgen skal ved det enkelte menneske og de tilrettelæggelsen af dagligdagen for almindelige anerkendte rettigheder. de indsatte samt hver gang, der træffers konkrete afgørelse, have forholdene i det almindelige samfund for øje. Sikkerhed Kriminalforsorgen skal fuldbyrde de idømte straffe således, at der tages hensyn til beskyttelsen af den almindelige borger mod kriminalitet og til beskyttelsen af den indsatte mod overgreb og skadelig påvirkning fra andre. Ukrænkelighed Kriminalforsorgen må ikke pålægge de dømte andre begrænsninger, end hvad der følger af lovgivningen og af fuldbyrdelsen af dommen. Åbenhed Kriminalforsorgen skal tilrettelægge virksomheden således, at de dømte får gode muligheder for at knytte og vedligeholde forbindelsen til de pårørende og det almindelige samfundsliv. På samme måde skal forbindelsen mellem Kriminalforsorgens tjenestesteder og det omgivende samfund styrkes mest muligt. Mindst mulig indgriben Kriminalforsorgen skal vælge den mindst indgribende foranstaltning, som er egnet til at løse en bestemt opgave. Retshåndhævelse Kriminalforsorgen skal ved tilrettelæggelsen af straffuldbyrdelsens gennemførelse respektere de almindeligt anerkendte hensyn, der ligger bag straffen. Retsfølelse Kriminalforsorgen skal tage hensyn til den almindelige retsfølelse i samfundet og hos ofrene for kriminalitet. Ansvarlighed Kriminalforsorgens virksomhed skal tilrettelæggelse således, at de dømte får mulighed for at udvikle ansvarlighed, selvrespekt og selvtillid samt motiveres til at muliggøre et liv uden kriminalitet. Optimal ressourceanvendelse Kriminalforsorgen skal anvende ressourcerne effektivitet, fleksibelt og behovsorienteret og skal derfor sørge for at have et velkvalificeret personale, som såvel uddannelsesmæssigt som holdningsmæssigt er i stand til at udføre dets opgaver i overensstemmelse med principprogrammet.

4 4 Fakta om Kriminalforsorgen Institutioner Kriminalforsorgen har ca. 100 tjenestesteder spredt ud over hele landet, herunder 10 tjenestesteder i Grønland og på Færøerne. Udover Direktoratet for Kriminalforsorgen drejer det sig om: 13 fængsler, heraf 8 åbne og 5 lukkede Københavns Fængsler, 37 arresthuse og 3 arrestafdelinger 19 afdelinger af Kriminalforsorgen i Frihed 8 pensioner Medarbejdere Der er omkring 4400 medarbejdere i Kriminalforsorgen. Heraf er omtrent 67% uniformeret og 33% civilt personale. Uniformeret personale omfatter udover ledende personale primært fængselsfunktionærer, og værkmestre. Civilt personale omfatter udover ledelsen forsorgs-, undervisnings- og sundhedspersonale samt administrativt personale. Indsatte og klienter Kriminalforsorgen havde i 2003 i gennemsnit pladser i fængsler og arresthuse. I 2003 var det gennemsnitlige daglige belæg omkring 3.641, hvilket svarer til en udnyttelse af pladserne på knap 96,5%. I løbet af 2003 blev der indsat ca personer i fængslerne til afsoning. I arresthusene blev der indsat personer som varetægtsfængslede. Kriminalforsorgens afdelinger i Frihed havde i gennemsnit klienter i tilsyn i forbindelse med prøveløsladelse eller betingede domme, herunder samfundstjeneste. Afdelingerne udfærdigede derudover personundersøgelser, som anvendes af retten i forbindelse med en straffastsættelse. Pensionerne havde i gennemsnit 168 beboere om dagen svarende til en udnyttelse på 93%. 1.2 Årets finansielle resultater Kriminalforsorgens regnskabsresultat for 2003 indebar for driftens vedkommende et merforbrug på 2,7 mio. kr. Dette merforbrug dækkes af videreførte beløb fra tidligere år, således at årets resultat samlet set er et mindreforbrug på 24,4 mio. kr. svarende til 1,3 % af bevillingen, jf. i øvrigt afsnit 3. Inklusiv anlæg blev resultatet et samlet mindreforbrug på 109 mio. kr., hvor den forholdsvis store opsparing på anlægsbudgettet skyldes tidsforskydninger i forbindelse med opførelsen af Statsfængslet Østjylland, jf. nedenstående tabel 1.

5 5 Tabel 1 Virksomhedsregnskab for kriminalforsorgen Hovedkonti , 03 & 09 (mio. kr. niveau 2003) Indtægter 100,3 Driftsudgifter 1924,5 Nettoudgift ekskl. Anlæg 1.824,2 Bevilling (nettotal) ekskl. anlæg 1.821,5 Resultat ekskl. Anlæg Nettoudgift inkl. Anlæg Bevilling (nettotal) inkl. anlæg Årets overskud på anlæg Resultat inkl. Anlæg 1.3 Årets faglige resultater -2, , ,1 111,7 109,0 Kriminalforsorgen har indgået en resultatkontrakt med Justitsministeriet for indeholdende effektiviseringsmål og initiativområder. Kontraktens femte år har dels været præget af implementeringen af mange projekter, som blev forberedt i de foregående år, men mest af alt har året været præget af, at de økonomiske rammer i resultatkontrakten skulle overholdes. Kriminalforsorgen har derfor i 2003 gennemført en omfattende spareplan. 1.4 Vurderinger og forventninger til kommende år Kriminalforsorgens nye flerårsaftale for perioden vil høj grad komme til at præge 2004, idet hovedparten af de nye initiativer skal iværksættes allerede i aftalens første år. Der er især mange initiativer inden for narkotikabekæmpelse, hvor der indføres et nultolerance princip samt nye behandlingsinitiativer, ligesom der indføres et princip om noget for noget, som bl.a. indebærer at de indsatte kan løslades på halv tid, hvis de fortsætter med fx undervisning eller misbrugsbehandling eller hvis de udfører samfundstjeneste. I årene vil de sidste initiativer bliver implementeret, men hovedvægten kommer til at ligge på styring og opfølgning af de initiativer som igangsættes i Til at understøtte styringen og opfølgningen skal der bl.a. udvikles et ledelsesinformationssystem som fra 2006 kan give relevante nøgletal. I forbindelse med flerårsaftalen er der truffet beslutning om, at etablere 50 nye fængselspladser i Disse vil blive etableret som 25 pladser i arresthusene og 25 pladser i den åbne sektor. De 25 åbne pladser etableres på Statsfængslet på Søbysøgård. Samtidig blev det besluttet, at der skulle etableres 25 strafceller. I starten af marts 2004 besluttede regeringen, at der skal etableres 175 ekstra fængselspladser, blandt andet indrettes 25 pladser for negativt stærke indsatte, herunder rockere. De resterende pladser skal etableres på Statsfængslet på Kragskovhede, Statsfængslet Renbæk og Statsfængslet i Jyderup, såfremt de nødvendige myndighedsgodkendelser opnås.

6 6 1.5 Oversigt over hovedkonti Kriminalforsorgen aflægger regnskab for følgende hovedkonti på finansloven: Kriminalforsorg Direktoratet (tekstanm. 111 og 112) (Driftsbev.) Kriminalforsorgen i anstalter og frihed (tekstanm ) (Driftsbev.) Fængsler og arresthuse m.v. (Anlægsbev.) 2. Målrapportering Effektiviseringsmål Kriminalforsorgen har i 2003 gennemført en omfattende spareplan. Belægspresset og ændringer i klientellets sammensætning har gjort, at en række tidligere forudsatte effektiviseringer ikke har kunne gennemføres af sikkerhedsmæssige grunde. Den forudsatte effektiviseringsgevinst er derfor opnået gennem besparelser på andre områder. Samlet set har Kriminalforsorgen i 2003 gennemført besparelser for 115 mio. kr. De væsentligste besparelser omfatter: Udskydelse af bygningsvedligeholdelse Besparelse på tjenestestedernes øvrig driftsbevillinger på 3 procent. Besparelser på IT-budgettet. En etårig begrænsning af efteruddannelse. Begrænsning af overarbejde. Intern afregningsordning ved ind- og udstationering af personale mellem Kriminalforsorgens institutioner samt omlægning af fængselsfunktionæruddannelsen. Effektiv udnyttelse af personaleressourcer Begrænsning af udgifterne i direktoratet Gennemgang af ledelsesstrukturen m.v. Besparelser vedrørende afdelinger for negativt stærke indsatte En del af spareplanens elementer er indarbejdet i fængslernes totalbudgetter i 2003, og det er i 2003 lykkedes at opnå det nødvendige provenu gennem implementeringen af spareplanen, således at Kriminalforsorgen samlet set er kommet ud af 2003 med et positivt resultat. Initiativområder Skemaet nedenfor indeholder en beskrivelse af, i hvilket omfang de opstillede krav i resultatkontrakten vedrørende de enkelte initiativområder er indfriet. INITIATIVOMRÅDER OG KONTRAKTSKRAV i 2003 STATUS JANUAR Ny styringsmodel for fængslerne Kontraktstyring o Fra 2000 skal der indgås kontrakter mellem fængs- Der er i 2003 for fjerde år i træk indgået resultatkontrakter med samtlige fængsler gældende fra 1. januar.

7 7 INITIATIVOMRÅDER OG KONTRAKTSKRAV i 2003 STATUS JANUAR 2004 lerne og direktoratet Fængslerne har månedligt indrapporteret og primo december 2003 indsendt årsrapportering for kontrakterne Primo februar 2004 er der udsendt en skriftlig tilbagemelding til fængslerne om direktoratets vurdering af målopfyldelsen. Endelig indfasning af ressourceallokeringsmodellen o Udestående resultatkrav fra 2002: Ressourceallokeringsmodellen er i 2003 blevet fuldt implementeret i fængslerne. Fængslerne er overgået til fuld lønsumsstyring. Produktionsvirksomheden har siden 2002 indgået i fængslernes totalbudgetter, således at fængslernes samlede økonomi nu indgår i totalbudgetterne. Dog skal der foretages en særskilt regnskabsførelse for produktionsvirksomheden. Decentralisering af kompetence: o Intet kontraktkrav for Effektmålinger på det kriminalforsorgsfaglige arbejde Kriminalforsorgen er forpligtet til at udvikle evalueringsmetoder og effektmål indenfor nærmere afgrænsede områder. De udviklede mål og målinger skal kunne indgå i anstalternes resultatkontrakter senest ved udgangen af 2001 I september 2001 blev der vedtaget en handleplan for decentralisering af kompetence fra direktoratet til fængslerne i perioden inden for økonomistyring og bygningsadministration, personaleforvaltning og sager vedrørende de indsatte. Decentraliseringen af kompetencer er gennemført gradvist fra Decentralisering af nogle områder i handleplanen overvejes fortsat, og direktoratet har besluttet, at der er få områder, hvor der alligevel ikke skal ske uddelegering. De opgaver, der blev decentraliseret til fængslerne, svarer til 5 årsværk. Der er i 2002 udlagt 2 mio. kr. til fængslerne til løsning af de opgaver, som er nævnt ovenfor. Dette beløb er videreført i Kriminalforsorgen nedsatte i 2001 en arbejdsgruppe, som samme efterår kom med forslag til resultatkrav til fængselskontrakterne for Gruppen afgav i december 2002 sin endelige indstilling til det fremtidige arbejde med effektmåling. Gruppen konkluderede, at det var nødvendigt at iværksætte et udviklingsarbejde vedrørende dokumentation af årsagssammenhænge og udvikling af data, der afspejler disse sammenhænge, inden effektmål kan anvendes i Kriminalforsorgen. Der indgik derfor ikke nye effektmål i fængselskontrakterne for Effektmåling indgår som et væsentligt udviklingsområde i den nye flerårsaftale for Kriminalforsorgen. 3. Ny organisationsstruktur for Direktoratet for Kriminalforsorgen Interne kontrakter o Fra 2001 skal der indgås Ligesom i 2002 indgik direktoratet og Kriminalforsorgens Uddannelsescenter i 2003 en kontrakt.

8 8 INITIATIVOMRÅDER OG KONTRAKTSKRAV i 2003 STATUS JANUAR 2004 interne resultatkontrakter for drifts- og servicefunktionerne Direktoratet har fortsat ikke fundet det hensigtsmæssigt at indføre kontraktstyring af andre centrale enheder. 4. Ny organisationsstruktur for fængslerne Ny organisationsstruktur: o Implementering af organisationsstrukturen skal være færdig i 2003 Arbejdet med at indføre den nye struktur i fængslerne blev opdelt i to faser, der omfatter topledelsesstrukturen og afdelingsstrukturen. Topledelsesstrukturen blev gennemført i perioden november april 2001, hvorefter implementering af afdelingsstrukturen blev igangsat. Implementeringen af afdelingsstrukturen blev fortsat i Via fængslernes kontrakter er der fulgt op på implementeringen af den nye struktur i 2001 og Herudover er topledelsesstrukturen og afdelings- og beskæftigelsesstrukturen blevet evalueret i 2002 og Nedbringelse af sygefraværet Klimaundersøgelse o I 2003 skal gennemføres en ny klimaundersøgelse Kriminalforsorgens tjenestesteder har fulgt op på Klimaundersøgelsen fra Forligskredsen er orienteret om, at det ikke var hensigtsmæssigt at gennemføre en ny klimaundersøgelse i 2003 blandt andet som følge af spareplanen. I øjeblikket overvejes det, om der skal gennemføres en opfølgende klimaundersøgelse. Et katalog med idéer til arbejdet med udviklingsområderne fra Klimaundersøgelsen fra 2001 er udsendt 1. juli Idékataloget blev lagt på Kriminalforsorgens intranet den 3. december I 2002 blev der udarbejdet en handleplan for sygefravær, herunder en håndbog om sygefravær. Fraværshåndbogen blev den 15. august 2003 fulgt op af en nærmere skriftlig orientering på området til den enkelte medarbejder. Benchmarking på fængslernes sygefravær o Udestående resultatkrav fra 2000: Kriminalforsorgen har siden begyndelsen af 2003 lavet månedlige udtræk af de enkelte fængslers sygefravær. Der foretages benchmarking mellem de enkelte fængsler, som sendes kvartalsvist til fængslerne. I 2003 er der udviklet et system til notifikation af sygefravær, der overstiger et bestemt antal dage. Nedbringelse af sygefraværet og reduktion af personaleforbrug svarende til 15 mio. kr. I løbet af 5-års perioden er sygedagene pr. medarbejder for hele Kriminalforsorgen steget fra godt 15 dage til godt 19 dage. Den stigende kurve er dog knækket i 2. halvår af 2003, idet sygefraværet for denne periode ligger under niveauet for sygefraværet i 2. halvår af 2002.

9 9 INITIATIVOMRÅDER OG KONTRAKTSKRAV i 2003 STATUS JANUAR Effektivisering af Kriminalforsorgens uddannelsessystem Reduktion i frafaldet i den 3-årig prøvetid på den uniformerede grunduddannelse fra ca. 30% til 20% Efteruddannelse: o Fra 2001 skal der indføres efterspørgselsstyring af efteruddannelsesressourcerne 7. Implementering af ny styringsplatform IT-infrastruktur: o Intet resultatkrav for 2003 Kriminalforsorgen har formået at få reduceret frafaldet af prøveansatte, men flerårsaftalens krav om et frafald på 20% er dog ikke helt opfyldt. Det er vanskeligt at beskrive udviklingen i frafaldstallene fra 1998 og til og med 2003 dels fordi at det kun er årgangene 1999 (frafald på 23,1%) og 2000 (frafald på 29,5%), der har afsluttet uddannelsen, og dels fordi frafaldstallene ikke tegner et entydigt billede af enten at være faldende eller stigende. Efteruddannelsesmidlerne til fængslerne blev decentraliseret i I 2003 fik fængslerne udlagt begrænsede, øremærkede efteruddannelsesmidler til brug for obligatorisk efteruddannelse hos KUC. Efteruddannelsesmidlerne til KiF og arresthusene er ikke blevet decentraliseret. Kriminalforsorgens e-postsystem blev udvidet i forbindelse med edag den 1. september Intranettet o Ikke anført som krav i resultatkontrakten I hele 2003 er der arbejdet med pilotversion 2 af intranettet. Implementering af systemer: Klientadministrations- og journalsystem o Udestående resultatkrav fra 2002 Vagtplanlægnings- og tidsregistreringssystem o Udestående resultatkrav fra 2002 Klientøkonomi- og klientløn-system o Udestående resultatkrav fra 2002 I 2003 blev Klientadministrations- og journalsystemet fase 2 med bl.a. journalfunktionalitet leveret og overtaget i form af en fuldstændig installation centralt. Det blev taget delvist i brug i direktoratet og på 5 pilotinstitutioner. Der har ikke været midler til at gennemføre hele den planlagte implementering af Klientsystemets fase 2, 3 og dele af fase 4, da midlerne til uddannelse af personalet er blevet sparet. Det er planen, at den udskudte uddannelse i stedet vil finde sted i Den centrale installation af den fulde løsning af vagtplanlægnings- og tidsregistreringssystemet er blevet gennemført i Implementeringen er påbegyndt på 2 pilotinstallationer. I tilknytning hertil er der udarbejdet en plan for den fulde implementering i 2004 til resten af fængslerne og de store arresthuse. Kriminalforsorgen har pr. 30. juni 2003 implementeret klientøkonomiog klientlønsystemet (KØLS) som erstatning for det nu udfasede klientøkonomisystem (fangebogholderi).

10 10 INITIATIVOMRÅDER OG KONTRAKTSKRAV i 2003 STATUS JANUAR 2004 Kapacitetsplanlægningssystem o Skal implementeres i 2003 Projektet er blevet opdelt i 2 projekter, hvor indkaldelsesfunktionaliteten og den basale forecast-funktionalitet blev implementeret som en del af Klientadministrations- og journalsystemet. Produktionsstyringssystem o Skal implementeres i 2003 Informations- og statistiksystem o Skal implementeres i Styrkelse af den fængselsfaglige og behandlingsmæssige indsats Styrkelse af KiF s generelle og konkrete kriminalitetsforebyggende arbejde o Intet resultatkrav for 2003 Øget anvendelse af alternativ narkobehandling gennem en udbygning af samarbejdet med Kongens Ø o Intet resultatkrav for 2003 Øget indsats mod narkotika i fængslerne o Intet resultatkrav for 2003 Det blev i 2001 besluttet, at vente 3-5 år med at udskifte produktionsstyringssystemet. I stedet skulle der ske en udbygning af det nuværende system. Opgraderingen blev imidlertid ikke gennemført i 2003 på grund af besparelser. Til gengæld er der sket en forstærket uddannelse i brugen af det nuværende system. En løsning til statistik og historik for Klientadministrations- og journalsystemet blev taget i brug den 1. juli De første statistikker er sat i produktion på intranettet ultimo I løbet af 2004 vil ca. 60% af de manuelle statistikindberetninger blive afløst af det nye statistiksystem. I 2003 blev der gjort status over de initiativer, der er blevet etableret i projektets løbetid. 7 af de 20 projekter videreføres. I 1999 blev der etableret en ny afdeling med 15 nye pladser. En evaluering af afdelingen blev påbegyndt i sommeren 2002 og offentliggjort den 17. juni I 2003 er der på området iværksat følgende initiativer: Behandlingstiltag: Behandling af kvindelige stofmisbrugere i samarbejde med Projekt Menneske på Københavns Fængsler og i Statsfængslet ved Horserød. I 2002 blev Principper for behandling af stofmisbrugere i Kriminalforsorgen udarbejdet. Principperne blev offentliggjort den 1. september 2003 på intranettet og efterfølgende på Kriminalforsorgens hjemmeside. Dokumentations- og evalueringsplan (BASK) Direktoratet har iværksat en opfølgning på de behandlinger, som blev iværksat inden den 1. juli 2003 med henblik på at få opdateret databasens oplysninger. Der er endvidere indført en procedure med henblik på kvalitetssikring af dataindsamlingen. Rusmiddelkonsumundersøgelse Rusmiddelkonsumundersøgelsen blev gennemført i oktober 2001 blandt et repræsentativt udsnit af Kriminalforsorgens klientel.

11 11 INITIATIVOMRÅDER OG KONTRAKTSKRAV i 2003 STATUS JANUAR 2004 Undersøgelsen blev offentliggjort den 1. april Den 1. september 2003 blev der udarbejdet en handleplan. 9. Udbygning og tilpasning af fængselskapacitet Opførelse af nyt fængsel: o Intet resultatkrav for 2003 I efteråret 2003 blev der nedsat en ny tværsektoriel arbejdsgruppe med repræsentanter fra blandt andet Amtsrådsforeningen i Danmark, Socialministeriet, Centerlederforeningen og Center for Rusmiddelforskning, som har til opgave fortsat at styrke behandlingsindsatsen. Statsfængslet i Horsens er i 2003 blevet overdraget til Freja ved aktstykke 167/03. Kulturarvsstyrelsen har udpeget store dele af fængslet som bevaringsværdigt. Jorden på Enner Mark til det nye Statsfængsel Østjylland blev erhvervet ved ekspropriation til overtagelse den 1. januar Grundmodningsarbejderne er afsluttet, og ringmuren færdiggøres primo Negativt stærke indsatte: o Intet resultatkrav for 2003 Renovering og vedligeholdelse: o Intet resultatkrav for 2003 En permanente afdeling i Statsfængslet i Nyborg til negativt stærke indsatte samt 44 nye pladser blev taget i brug i januar I 2003 blev der endvidere oprettet en afdeling til negativt stærke indsatte i Statsfængslet i Vridsløselille til aflastning for afdelingen i Statsfængslet i Nyborg. Som følge af spareplanen blev der i 2003 kun iværksat renoveringseller vedligeholdelsesprojekter, som var akut nødvendige af bygningsmæssige eller sikkerhedsmæssige årsager. 3. Regnskab 3.1 Driftsregnskabet Driftsregnskabet for Kriminalforsorgens samlede drift fremgår af tabel 2. I denne tabel er budgettet for år 2003 sammenholdt med regnskabstallene. Den sidste kolonne viser budgettet for finansåret Tabel 2: Regnskab for Kriminalforsorgen (hovedkonto og 03) Regnskab Budget Regnskab Afvigelse Budget Mio. kr. (årets priser) B-R 2004 Udgifter 1.893, , ,5 21, ,4 Indtægter 96,1 124,5 100,3-24,2 125,1 Resultat, brutto , , ,2-2, ,3 Nettobevilling 1.732, , , ,3 Resultat, netto -64,9 0,0-2,7-2,7 0,0 Årets resultat blev et merforbrug på 2,7 mio. kr. som tages af Kriminalforsorgens opsparing.

12 12 Udgifter Udgifterne blev 21,5 mio. kr. mindre end budgetteret fordelt med et mindreforbrug på lønnen på 38,2 mio. kr. og et merforbrug på øvrig drift på 16,7 mio. kr. Det samlede mindreforbrug skyldes en række modsatrettede bevægelser, hvoraf de væsentligste er følgende: Lønudgifterne blev 38,2 mio. kr. mindre end budgetteret, hvilket hovedsagelig er en virkning af spareplanen herunder udskudt undervisning af basispersonalet og en række andre besparelser, der har været nødvendige at gennemføre for at dække et planlagt merforbrug på den øvrige drift. Merudgifterne til øvrig drift blev i 2003 ca. 34,2 mio. kr. Som udgangspunkt var der budgetteret med, at hovedparten af øvrig driftsudgifterne skulle dækkes af et overskud på lønnen. Belægspresset, stigende udgifter til Nordic Mental Corperation samt stigende udgifter til arbejdsskadeerstatninger forklarer dog også en del af merforbruget Der kan som følge af en tidligere ændret regnskabspraksis i Kriminalforsorgens interne handel konstateres mindreudgifter på 29,2 mio. kr. Som følge af at der er tale om intern afregning er det tilsvarende beløb at genfinde som mindreindtægter under afsnittet om indtægterne. Endvidere har der været merudgifter på 10,1 mio. kr. som følge af merindtægter på tilsvarende beløb. Produktionsvirksomheden havde efter korrektion af ændret regnskabsprincip merudgifter for ca. 1,6 mio. kr. Disse merudgifter modsvares ikke af et tilsvarende beløb på indtægtssiden, da der her er tale om lagerforskydninger. Indtægter Indtægterne blev i ,2 mio. kr. lavere end budgetteret. Dette skyldes især mindre indtægter på 29,2 mio. kr. som følge af den ovenfor nævnte regnskabspraksis, dertil kommer merindtægter på den ordinære drift på 10,1 mio. kr. og mindreindtægter i produktionsvirksomheden på 5,1 mio. kr. Af tabel 3 fremgår Kriminalforsorgens regnskabsresultat fordelt på hovedformål. Tabel 3: Årets resultat opdelt pr. hovedformål i 2003 Hovedformål Mio. kr. årets priser Indtægter Udgifter Resultat Andel af resultat (pct.) 1. Fængsler og arresthuse - Lukkede fængsler 3,8 409,3 405,5 22,2 - Åbne Fængsler 5,9 284,5 278,5 15,3 - Arresthuse 1,7 265,0 263,3 14,4 - Københavns Fængsler (inkl. Sandholmlejeren) 7,4 260,8 253,4 13,9 2. Kriminalforsorgen i Frihed 3,3 141,2 137,8 7,6 3. Kriminalforsorgen i Grønland 2,3 27,7 25,5 1,4 4. Produktionsvirksomhed 68,0 74,0 6,0 0,3 5. Kriminalforsorgens Uddannelsescenter 0,0 17,0 16,9 0,9 6. Fællesudgifter 1) 0,1 44,3 44,2 2,4 7. Hjælpefunktioner 1) 5,7 229,5 223,9 12,3 8. Generel ledelse og administration 1) 2,0 171,2 169,2 9,3 Total 100, , ,2 100,0 Nettobevilling 124, , ,5 Resultat, netto -24,1 21,5-2,7 1) Direktoratets årsresultat indgår i posterne fællesudgifter, hjælpefunktioner samt generel ledelse og administration med samlede nettoudgifter på 89,5 mio. kr., hvoraf 0,3 mio. kr. er indtægter. Resultatet skal holdes op mod en nettobevilling for direktoratet på 97,2 mio. kr., hvilket giver en besparelse på 7,7 mio. kr.

13 13 Tabellen viser at ca. 2/3 af det samlede ressourceforbrug anvendes af formål 1, Fængsler og arresthuse inkl. Københavns Fængsler. Ressourceforbruget på formål 5, Kriminalforsorgens Uddannelsescenter faldt væsentligt i forhold til 2002, hvilket primært skyldes den omfattende spareplan der blev gennemført i 2003, hvilket bl.a. reducerede forbruget af uddannelses og efteruddannelsesmidler. Produktionsvirksomhedens resultat var i 2003 væsentligt bedre end året før. For de øvrige formål er ressourceandelen stort set uændret set i forhold til Bevillingsafregning og akkumuleret resultat Under Kriminalforsorgen er der i finansåret 2003 to hovedkonti og , der begge er driftsbevillinger og en anlægskonto Bevillingsafregningen udgør bindeleddet mellem statsregnskabet og årsrapporten. Sammenhængen mellem driftsregnskabet og bevillinger for år 2003 for Kriminalforsorgens samlede drift fremgår af tabel 4. Tabel 4: Bevillingsafregning for 2003 (mio. kr.) Hovedkonto Bevilling Regnskab Omflytning Årets overskud Akk. overskud til videreførsel ultimo året Driftsbevilling Lønsum 69,7 68,0 0,0 1,7 2,6 Øvrig drift 27,5 21,5 0,0 6,0 6,2 I alt 97,2 89,5 0,0 7,7 8,8 Driftsbevilling Lønsum 1.339, ,2-47,1-10,5 15,4 Øvrig drift 384,5 431,4 47,1 0,2 0,2 I alt 1.724, ,7 0,0-10,4 15,6 Anlæg Udgifter 280,1 158,4-10,0 111,7 257,1 Indtægter 35,5 25,5 10,0 0,0 0,0 Af tabel 4 ses at årets resultat for hovedkonto Direktoratet i 2003 blev et mindreforbrug på 7,7 mio. kr. og det samlede akkumulerede beløb til videreførelse, primo 2004 udgør 8,8 mio. kr. Årets resultat for hovedkonto fængsler m.v. blev et merforbrug på 10,4 mio. kr. Det akkumulerede resultat til videreførelse, primo 2004 er opgjort til 15,6 mio. kr. For hovedkonto , Kriminalforsorgens anlæg, blev årets resultat et mindreforbrug på 111,7 mio. kr., hvilket for hovedparten skyldes, at tidsplanen for opførelse af nyt fængsel er rykket et år. Beløbet anvendes i 2004 til finansiering af etablering af nye pladser som følge af det meget høje belæg, dog således at midlerne i 2005 tilbageføres til det oprindelige formål i forbindelse med Finanslov 2005.

14 14 Tabel 5: Akkumuleret resultat 2003 (mio. kr.) Hovedkonto Ultimo 1999 Ultimo 2000 Ultimo 2001 Ultimo 2002 Årets Ultimo 2003 Resultat ,0 2,6 1,6 1,1 7,7 8, ,6 99,3 90,4 26,0-10,4 15, ,4 74,2 91,7 145,4 111,7 257,1 Af det akkumulerede mindreforbrug på i alt 24,4 mio. kr. for driftsbevillingen for Kriminalforsorgen vedrører ca. 13 mio. kr. udsatte vedligeholdelsesarbejder. Den resterende del af mindreforbruget kan tilskrives flere faktorer som sikrede at resultatet for 2003 blev positivt. Opsparingen forventes forbrugt i finansåret Den akkumulerede opsparing på 257,1 mio. kr. vedrørende anlæg bruges i de kommende år primært i forbindelse med opførelsen af nyt fængsel. 3.3 Anlægsregnskab I tabel 6 vises større igangværende anlægsprojekter i Tabel 6: Større igangværende anlægsprojekter 2003 Projekt Byggestart Forventes afsluttet Årets udgift, mio. kr. Forventet totaludgift mio. kr. Forventet restudgift, mio. kr. 1. Opførelse af Statsfængslet Østjylland 1) ,2 579,0 501,0 2. Udvidelse og sikkerhed, Sandholm 3. Etablering af halvåben behandlingsafdeling på Statsfængslet i Jyderup 4. Midlertidig kapacitetsudvidelse med 100 pladser på Møgelkær og Kærshovedgård 5. Etablering af 85 lukkede pladser på Statsfængslet i Nr. Snede ,4 32,0 5, ,9 12,3 0, ,2 21,3 0, ,0 41,8 13,8 6. Sikkerhedsprojekt i Statsfængslet ved Nr. Snede i forbindelse med etablering af lukkede pladser ,5 13,0 10,5 Anm.: Større igangværende anlægsprojekter er defineret som projekter med en totaludgift på mindst 5 mio. kr. 1) Opførelsen af fængslet i Østjylland er forsinket et halvt år som følge beslutningen om at udvide fængselsbyggeriet med yderligere 48 pladser som følger af flerårsaftalen for Kriminalforsorgen

15 15 I 2003 har der været følgende større afsluttede anlægsprojekter, jf. tabel 7. Tabel 7: Større afsluttede anlægsprojekter 2003 Projekt Byggestart Forventes afsluttet 1. Etablering af permanent afdeling for negativt stærke indsatte samt kapacitetsudvidelse i Statsfængslet i Nyborg Faktisk afslutningstidspunkt Oprindelig budgetteret totaludgift Totaludgift ,3 58,6 2. Gymnastiksal, Københavns Fængsler ,7 9,6 3. Etablering af ny kedelbygning og varmeanlæg, Statsfængslet ved. Sdr. Omme ,4 5,2 4. Ombygning, Anstalten i Ilulissat ,0 2,8 5. Renovering af tage, Statsfængslet i Vridsløselille 6. Etablering af halvåben behandlingsafdeling på Statsfængslet på Søbysøgaard 7. Kapacitetsudvidelse på Statsfængslet i Vridsløselille med 28 pladser ,7 9, ,2 9, ,9 5,7 Anm.: Større igangværende anlægsprojekter er defineret som projekter med en totaludgift på mindst 5 mio. kr. 3.4 Personale Årsværksforbrug Tabel 8 Årsværk pr. personalekategori fordeling % Ledelse 1) 97,1 96,9 92,0 97,8 2 Administrativt personale 506,1 528,4 534,3 534,9 12 Fængselsfunktionærer 2.128, , , ,6 47 Fængselfunktionærer på prøve 458,0 503,1 440,0 469,3 11 Værkmestre 2) 269,7 284,7 361,2 389,6 9 Forsorgspersonale 330,0 358,1 369,8 368,8 8 Undervisningspersonale 3) 104,3 111,3 115,6 106,7 2 Sundhedspersonale 105,2 104,3 110,3 100,3 2 Andre 185,4 208,0 228,3 235,0 5 I alt 4.184, ,0 4389, ,1 100,0 1) Ledelse er defineret som direktør, vicedirektør, inspektører, arrestforvarere, forstandere, og kriminalforsorgsledere. 2) Der er i 2002 og 2003 gennemført adskillige konverteringer af fængselsfunktionærstillinger til værkmesterstillinger. 3) Inkl. KUC s personale. Af tabel 8 fremgår at det samlede personaleforbrug i 2003 udgjorde årsværk, hvilket stort set er det samme som i Inden for den største personalekategori, fængselsfunktionærer, har der været et fald på 60 årsværk, mens antallet af fængselsfunktionærer på prøve er steget med 29 årsværk, og antallet af værkmestre er steget med 28 årsværk. Inden for det uniformerede område har personaleforbruget herved været stort set uændret i forhold til 2002.

16 16 Dette skal ses på baggrund af, at der i løbet af 2003 har været gennemført væsentlige kapacitetsudvidelser, som har øget behovet for uniformeret personale. Dette behov er ikke fuldt ud blevet opfyldt i 2003, hvilket skyldes at Kriminalforsorgen i 2003 af hensyn til de snævre økonomiske rammer har været tilbageholdende med nyansættelser. På denne baggrund og på baggrund af de igangværende kapacitetsudvidelser planlægger Kriminalforsorgen i 2004 at fordoble antallet af ansættelser set i forhold til niveauet i de tidligere år. Der planlægges således ansat i alt ca. 400 fængselsfunktionærer på prøve i Udviklingen i sygefravær For Kriminalforsorgen som helhed er sygefraværet steget en smule, fra 18,7 sygedage i 2002 til 19,3 i Dette skyldes primært et øget sygefravær hos personalet arresthusene og KIFafdelingerne. Figur 4: Sygedage pr. medarbejder, Alle Kriminalforsorgens institutioner 25 Sygedage pr. medarbejder Fængsler Arresthuse Afdelinger Pensioner Direktoratet o.a. Alle Arresthusenes sygefravær er steget fra 18,5 til 22,4 sygedage pr. medarbejder (21%), mens afdelingerne er steget fra 14,0 til 15,7 sygedage (12%). I Direktoratet og KUC er sygefraværet faldet fra 10,7 til 9,9 (7%). Pensionerne omfatter så relativt få personer, at ganske få langtidssyge kan flytte gennemsnittet voldsomt, men de har dog ikke den store indflydelse på totalen. I 2003 var det gennemsnitlige antal sygedage pr. medarbejder i fængslerne en anelse mindre end året før. I 2003 havde hver medarbejder i fængslerne således gennemsnitligt 19,9 sygedage (almindelig sygdom og arbejdsskader), mens gennemsnittet i 2002 var 20,0 sygedage. Sygefraværet i andet halvår af 2003 er tilsvarende lavere end de foregående tre halvår. Dette må formodes at være et udslag af, at Kriminalforsorgens tiltag i forhold til sygefraværet har haft en effekt, der nu er slået igennem. Udviklingen skal ses i sammenhæng med, at sygefraværet i fængslerne i øvrigt har været stigende fra 1999 til I denne periode er fraværet steget med 19%, fra 16,8 dage til 20 dage. Den stigende kurve er således brudt i andet halvår af 2003, jf. figur 5 neden for.

17 17 Figur 5: Sygefravær pr. medarbejder, Alle fængsler Årlige sygedage pr. medarb ,5 20,1 20,4 19,0 1. halvår halvår halvår halvår 2003

18 18 Påtegning Årsrapporten giver en samlet, dækkende og pålidelig afrapportering af Kriminalforsorgens økonomi og faglige resultater på Resultatkontrakten med Justitsministeriet. Årsrapporten er fremlagt i overensstemmelse med 41 i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 188 af 18. marts 2001 (Regnskabsbekendtgørelsen), samt Akt 63 11/ For så vidt angår de dele af virksomhedsregnskabet, der svarer til det ordinære årsregnskab er kravene i regnskabsbekendtgørelsens 39 opfyldt. København, den 15. april 2004 København, den 15. april 2004 William Rentzmann Direktør for Kriminalforsorgen Michael Lunn Departementschef