Birkebo - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn 26. januar 2016 på Birkebo plejecenter.

Transkript

1 Birkebo - tilsynsrapport uanmeldt tilsyn 2015 Der blev aflagt uanmeldt kommunalt tilsyn 26. januar 2016 på Birkebo plejecenter. Data vedrørende plejecentret ses på Kolding Kommunes hjemmeside på: Tilsynet blev udført af: Kvalitetskonsulent Heidi Longmose Hansen Kvalitetskonsulent Maria Karmisholt Laursen Tilsynet blev udført i tidsrummet: Fra kl til ca. kl Formålet med det uanmeldte tilsyn - at afdække og beskrive om borgerne får den pleje og de aktivitets ydelser, de er visiteret til, og om den visiterede pleje og aktivitetsydelser dækker borgernes behov for pleje og aktivitet. - at afdække og beskrive om den leverede pleje og aktivitetsydelser er i harmoni med kommunens standard for kvalitet. - at afdække og beskrive om der er udarbejdet døgnrytme og plan for meningsfuld hverdag. - at borgerne og evt. pårørende får mulighed for at give udtryk for tilfredshed eller utilfredshed med forholdende på plejecentret, jvf. Socialministeriets bekendtgørelse om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger af 29. juni Lovændring afbureaukratisering på området for ældre og handicappede 1. juli 2010 lov nr. 629 af 11/ Ny servicelovsbekendtgørelse 1096 af 21/

2 Det drejer sig om: Boligforhold De fysiske rammer for hverdagen Hjælpen efter servicelovens 83, 83a og 86 Den sociale trivsel Forplejningen Kultur og socialt miljø, herunder dialog med medarbejderne Aktivitet og træning Rengøringsstandarden Krav vedrørende det medarbejderrelaterede tilsyn, som kommunen fortsat er forpligtet til jf. 148 samt 148a foregår ud fra en fastlagt og systematisk opfølgning af kommunens visitatorer. Generelt om tilsynsmetoden Tilsynet gennemføres af Myndighedsafdelingen. Tilsynet afvikles i dialog med 3-6 tilfældigt udvalgte borgere. Tilsynsbesøget omfatter tillige en rundvisning på fællesarealer, hvor der foretages observationer af de områder, der ønskes belyst ved tilsynet. Der tales kort med leder og/eller medarbejdere der er til stedet ved det uanmeldte kommunale tilsyn. Da tilsynet er uanmeldt, kan det ikke påregnes at leder og/eller medarbejderne kan afse tid til tilsynet. Hvis lederen ikke er til stede ved besøget, kontaktes denne umiddelbart efter besøget. Borgerne informeres om tilsynets formål samt om rammerne for selve tilsynet, herunder at deres svar indgår anonymt i en samlet rapport. Hos borgere, der er for ressourcesvage til at deltage aktivt i tilsynsbesøget, udføres tilsynet alene som observationsbesøg. Tilsynet er observerende hos samtlige besøgte borgere. Der foretages endvidere stikprøvekontrol af Plan jævnfør Servicelov (døgnrytme) og plan for meningsfuld hverdag. Tilsynet vil hvert år have et på forhånd fastlagt overordnet tema til nærmere vurdering. Der udarbejdes en tilsynsrapport for hvert plejecenter. Tilsynsrapporten er en konklusionsrapport med udgangspunkt i interview af borgere, samt observationer. Tilsynsrapporten indeholder den tilsynsførendes faglige vurdering og anbefalinger. Tilsynsrapporten sendes til gennemlæsning for faktuelle fejl og misforståelser på det enkelte plejecenter. Centerleder orienterer om den endelige rapport på bruger/pårørenderåd, hvis der på det respektive plejecenter er et bruger/pårørenderåd. Er der i stedet anden form for frivilligt bruger/pårørendenetværk orienteres dette. Tilsynet gennemføres efter spørgeskemaer som benyttes til alle interview af borgere. På den måde sikres, at alle tilsyn gennemføres på samme måde, og at indsamlede data kan indgå i fælles og systematisk dataopsamling for alle tilsyn. Alle spørgsmål bliver ikke nødvendigvis besvaret på det uanmeldte tilsyn. 2

3 Tilsynet den 26. januar 2016: Tilsyn Birkebo plejecenter: Tilsynet blev mødt af en imødekommende gruppeleder, der gav sig tid til at tale med os og besvare spørgsmål. Centerlederen var ikke tilstede under tilsynet og er efterfølgende blevet informeret om at der har været tilsynsbesøg. Birkebo er et plejecenter med 3 skærmede enheder og et daghjem for demente. Der er fordelt 24 plejeboliger på Birkebo. De 24 pladser er fordelt med 8 pladser i hver enhed. Birkebo forsøger, at skabe et miljø, hvor hver enhed kommer til at fungere som en familie. Medarbejderne prøver at skabe en indholdsrig hverdag ud fra borgerens individuelle behov. Interview med gruppelederen: Gruppelederen oplyste at det havde været et travlt efteråret og der havde været lidt turbulent i medarbejdergruppen i forhold til udfordrende og udadreagerende borgere, hvilket havde kærvet mange ressourcer fra medarbejderne. Efter behov samarbejder plejecentret blandt andet med VISO (specialrådgivning) i forhold til sparring og pædagogiske redskaber til at kunne håndtere udfordrende borgere og opgaver. Plejecentret har et tæt samarbejde med kommunens demenskonsulenter. PUS-vikarer og fastvagter er samarbejdspartnere som plejecentret anvender i forhold til borgerkompleksitet. Kirsepsykolog tilbydes medarbejderen efter behov. Gruppelederen oplevede nu en stabil medarbejdergruppe der var i trivsel, men en naturlig udskiftning af medarbejdere. Sygefraværet var faldt i 2015 og det skyldtes blandt andet nye grundarbejdsplaner og fokus på trivsel. Ledelsen bestræber sig på at døren altid er åben, med mulighed for en snak. Plejecentret holder løbende diverse møder. Ex. holdes der hver måned teammøde og hver anden måned personalemøde. På personalemødet er der blandt andet integreret punkter med trivsel, sikkerhed, FTV (forflytningsteknologi vejleder) og måltider/den småtspisende borger. Gruppelederen oplyste, at medarbejderen blev tilbud alle relevante Kommunale kurser. Ledelsen havde fokus på at kompetenceudvikle medarbejderne efter plejecentrets behov, situation og udfordringer. Gruppelederen gennemgik vagtplanen for det seneste døgn. Der var sammenhæng mellem opgavekompleksitet og faggrupper. Gruppelederen fortalte, at plejecentret havde fået en højre normering til aftenvagten, hvilket havde en stor betydning for huset. Plejecentret har en fast sygeplejerske ansat og hun er blandt andet med til faglige sparring omkring de daglige opgaver og borgeren. Ledelsen arbejder med at genbruge tidligere materiale. Blandt andet på infoskærm i medarbejderlokalet og opslag/planche med uniformsetikette på toilettet til medarbejderne. De interviewede medarbejdere: Medarbejderne oplyste at de var meget glad for at arbejde på arbejdspladsen/plejecentret. Medarbejderne oplevede, at de havde nogle fantastiske kolleger med et godt samarbejde. Der blev oplyst, at det var gode, støttende, hjælpende og lyttende kolleger hinanden imellem. Alle medarbejdere havde forskellige menneskesyn og faggrupper, hvilket gav et godt flow. Medarbejderen kunne nogle gange savne en mere direkte kommunikation medarbejderne imellem. 3

4 I forhold til ledelsen og trivslen manglede medarbejderne, at ledelsen fulgte mere op på trivslen og den enkelte medarbejder. Medarbejderen oplevede, at ledelsen havde styr på vagtplanlægningen. Af udfordringer oplevede medarbejderen at det kunne være svært at prioritere mellem mange arbejdsopgaver og dokumentation af forskellig art som tager meget tid. Medarbejderen oplevede at der havde været en del udskiftninger af medarbejdere de sidste 3-4 år og at det var de bærende kræfter som stoppede. Der havde lige være medarbejderudskiftninger og det var medarbejderens opfattelse, at enten kan man være her eller ej, set i forhold til målgruppen af borgeren på plejecentret. Der var på plejecentret borgere med forskellige udfordringer og problemstillinger. Af udfordringer var der en oplevelse af, at det havde været en periode med psykisk tunge borgere og at medarbejderen manglede mere viden og redskaber til at arbejde mere målrettet med borgeren. Samt manglende viden omkring specifikke komplekse borgeren. Ledelsen var i gang med at undersøge relevante kursus målrettet borgere med psykiske udfordringer og specifikke komplekse borgere. En medarbejder oplyste, at det var et godt plejecenter og at hun gerne ville bo der når hun skulle på plejecenter. Indretning/miljø: Der var en rolig stemning på plejecentret. Der var synlige imødekomne medarbejdere og borgeren i de forskellige enheder/fællesområder. En meget enkelt indretning med få ting og møbler, hvilket var tilpasset plejecentrets målgruppe. Borgerne fremstod velsoignerede og rene i tøjet. Aktiviteter/frivillige: Ved indgangen på plejecentret er der en informationstavle, med aktiviteter der tilbydes. Der foregår forskellige former for sociale og fysiske aktiviteter og det var tilsynsførendes opfattelse at borgerne blev stimuleret i det omfang de magtede. Af aktiviteter var der blandt andet gudstjeneste, bal i dagcentret, sangaften, motionsuge m.m. Pårørende bliver løbende inviterede til udvalgte aktiviteter/arrangementer. På plejecentret tages der udgangspunkt i borgerren og hvilke aktiviteter og sociale arrangementer de kan rumme, uden det skaber uro. Medarbejderne er meget opmærksomme at borgerens stimuli bliver tilpasset i forhold til deres situation. På plejecentret arbejder der med rehabilitering som en naturlig integreret del af dagligdagen. Der er en terapeut tilkoblet plejecentret, hvor der ligeledes er en god sparring/samarbejde med medarbejderen. Fysioterapeut tilkobles borgeren efter behov. Der udbydes på plejecentret undervisning i demens for pårørende. Frivillige er tilkoblet forskellige aktiviteter på plejecentret og gør en forskel. Der kommer fast en frivillig med en besøgshund på plejecentret, hvilket skaber glæde og noget borgeren kan forholde sig til. Der var et bruger pårørenderåd på plejecentret. Småtspisende borger: Plejecentret og medarbejderen har fokus på den småtspisende borger. Personalet arbejder med forskellige pædagogiske tiltage i forhold til den småtspisende borger. Køkkenet har forskellige supplerende proteinprodukter til borgeren. I hver enhed er der tilkoblet en medarbejder som er uddannet måltidsambassadør. Måltidsambassadørerne samarbejder og giver deres viden videre til 4

5 medarbejderne. Der er blandt andet fokus på placering/sted og i hvilke omgivelser borgeren indtager maden. Portionens størrelse, måske skal maden i små stykker og om det er mad borgeren kan lide. Den småtspisende borger bliver løbende drøftet på møder, hvor der sikres at fokus udvikles og fastholdes. Alle medarbejdere skal på et ernæringsscreenings kursus i år Magtanvendelse: På plejecentret arbejder medarbejderne løbende med forebyggelse af magtanvendelse og den pædagogiske tilgang hertil. Af pædagogiske metoder arbejder medarbejderen med tålmodighed, genkendelighed og fælles forståelse. Forebyggelse af magtanvendelse bliver drøftet på teammøder, hvor den fælles pædagogiske holdning og forståelse bliver drøftet, tilpasset borgerens situation. Eller drøftelse i samarbejde med demenskonsulenterne. I forhold til magtanvendelse bliver der udarbejdet handleplaner i forhold til borgeren, på den måde har alle medarbejdere mulighed for at læse hvilke aftaler der er lavet i forhold til den enkelte borger. Medarbejderne var informeret omkring hvilken procedure og retningslinjer i forhold til indberetning omkring magtanvendelse. Der blev også synliggjort vigtigheden af en god normering, hvilket kunne være med til at forebygge magtanvendelse set i forhold til at medarbejderen havde tid nok til borgeren. Fokusområder: På plejecentret er der fokus på følgende: Forflytninger hvilket sikres ved FTV i hver afdeling, den småtspisende borger/kosten, retningslinjer/sygeplejefaglige retningslinjer, trivsel/hvordan er man en god kollega hvilket følges op på personalemøder, skabe ro i huset og den enkeltes behov m.m. Værdier: På plejecentret arbejdes der ud fra Kommunen værdier. Ud over Kommunens værdier arbejders der også ud fra følgende værdier: Individuel tilgang til borgeren, medarbejderen brænder for sit arbejde/giver meget af sig selv, at medarbejderen trives hvilket kan være medvirkende til at borgeren trives, åbenhed, god kommunikation, ro/rammerne i huset skal være ordentlige og borgeren skal have en god hverdag. Under tilsynsbesøget blev der observeret følgende, hvilket der med fordel kunne arbejdes med/på. Handlepunkter: 1. Mere synlighed i forhold til aktiviteter. Evt. elektronisk informationstavle ved indgang. 2. Mere synlighed i enhederne i forhold til hvem er på arbejde og hvilken dag/dato det er. Synlighed af aktiviteter den pågældende dag og i den pågældende enhed. Hvad er dagens menu? 5

6 Under tilsynsbesøget blev der observeret følgende, hvilket der bedes handles på. Handlepunkter: 1. Kørelister og personfølsomme omkring borgeren lå frit fremme! Personfølsomme data skal opbevares korrekt og være aflåst. Dette bedes bragt i orden. 2. Generelt beskidt/nusset på gulve i fællesområderne. Dette skal der mere fokus på. Konklusioner på interviews med borgere på det uanmeldte tilsyn på Plejecenter Birkebo: Boligforhold de fysiske rammer for hverdagen Borgerne var generelt tilfredse med boligerne og deres indretninger. Borgerne oplevede en generel tilfredshed med fællesarealerne, en enkelt borger oplevede at fællesarealerne var for store og knap så hyggelige. Hjælpen efter servicelovens 83 Borgerne oplevede at de fik den hjælp i hverdagen som de havde brug for og at medarbejderne var venlige og imødekommende, trods medarbejderne til tider kan virke presset på tid. Den sociale trivsel Enkelte borgere kunne ønske, at der var flere fælles aktiviteter og andre borgere oplevede at der var tilpas med aktiviteter. Borgerne deltog efter ønske i fællesaktiviteterne. Forplejningen Borgerne oplevede en stor tilfredshed med maden. Borgerne oplevede at maden var velsmagende og indbydende. Borgerne var tilfredse med den måde maden serveres på og hvor den serveres. Kultur og socialt miljø, herunder dialog med medarbejderne 6

7 Borgerne oplevede at der var en ordentlig og god omgangstone på plejecentret. Enkelte borgeren oplevede at medarbejderne til tider kunne virke fortravlet og derfor talte hurtigt. Aktivitet og træning Borgerne oplevede at de blev vedligeholdt i dagligdagens aktiviteter. Borgerne deltog efter ønske i de fælles fysiske aktiviteter. Rengøringsstandarden Borgerne oplevede en stor tilfredshed med rengøringen af boligerne og fællesarealerne. Konklusion på kvalitetssikring af sagsbehandlingen: Der er foretaget stikprøvekontrol af Plan jævnfør Servicelov (døgnrytme) og rehabiliteringsplaner hos 9 borgere. Døgnrytmerne var udfyldt på en sådan måde, at det er muligt at levere en ensartet hjælp til borgerne. Rehabilitering er indarbejdet hverdagens almindelige gøremål. Der er sammenhæng mellem Døgnrytmerne, sagsbehandlingen og de bevilget ydelser i 7 ud af de 9 borgere. 7