Dagsorden til møde i bestyrelsen

Transkript

1 15. september 2015 Dagsorden til møde i bestyrelsen Til bestyrelsen for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Dagsorden til møde i bestyrelsen tirsdag den 22. september 2015 kl på Campus Aarhus, Akvariet (400-gangen) Mødet afsluttes med frokost fra kl i den hvide kantine. Punkt Tema Bilag 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat Bilag A1: Referat af åbne punkter Bilag A2: Referat af lukkede punkter 3. Siden sidst Bilag B: Siden sidst 4. Økonomi Halvårsregnskab 2015 Investeringsoversigt 2015 Forecast Lukket punkt Omprioriteringsbidrag på det videregående uddannelsesområde Bilag C1: Halvårsregnskab 2015 Bilag C2: Investeringsoversigt 2015 Bilag C3: Forecast 2015 Bilag D: Konsekvensberegning på baggrund af udmelding fra ministeriet Drøftelse af regeringens udmelding 6. Strategi Bilag E: Strategiplan til godkendelse Fremlæggelse af endelig strategiplan til godkendelse 7. Lukket punkt Mundtlig orientering Bygninger Orientering om økonomisk helhedsløsning 8. Akkreditering og kvalitet TVM og journalistuddannelserne Institutionsakkreditering og turnusakkreditering 2016 (VK) 9. Udpegning af medlemmer til bestyrelsen for perioden Digitalisering Præsentation af nogle af de e-læringsprojekter, der allerede er i gang på højskolen Bilag F1: Møder med AI den 17/ Bilag F2: Brev fra AI om akkrediteringsplaner Bilag G: Udpegning af medlemmer til bestyrelsen v/ Steen Rasmussen, udviklingschef, Henrik Berggreen, uddannelsesleder, og Kristian Strøbech, faglig leder for nye medier 11. Bestyrelsens årsplan 2016 Bilag H: Bestyrelsens årsplan Eventuelt

2 3. august 2015 Bilag A1: Referat af åbne punkter BESTYRELSESPROTOKOL FOR: Mødegruppe: Bestyrelsesmøde for Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Mødetid: 23. juni 2015 Mødested: Berlingske Media, Pilestræde 34, Købehavn Dokument: Beslutningsreferat Til stede: Formand: Næstformand: Lisbeth Knudsen Jesper Jungersen Hans Peter Blicher Christian Kierkegaard Mona Juul Simon Tøgern Tine Johansen Medarbejderrepræsentanter: Karsten Vestergaard Ole Rode Jensen Studenterrepræsentanter: Anders Michael Kristensen Ledelse: Jens Otto Kjær Hansen Lars Poulsen Per Linnemann Larsen Martin Rask Pedersen Afbud: Ditte Christensen Referent: Jeanne Mørk Hansen

3 Referat af bestyrelsesmødet den 23. juni 2015 åbne punkter 1. Godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt uden bemærkninger. 2. Godkendelse af referaterne fra mødet den 24. september 2014 Referatet, indeholdende de åbne punkter, godkendt uden bemærkninger. Referatet, indeholdende de lukkede punkter, godkendt uden bemærkninger. 3. Siden sidst Ingen kommentarer 4. Økonomi Kvartalsregnskab Per Linnemann Larsen gennemgik kvartalsregnskabet. Resultatet ligger meget tæt på det budgetterede. På et spørgsmål fra Karsten Vestergaard om, hvorvidt der var nogen overvejelser om at reducere størrelsen af det budgetterede overskud i de kommende år, svarede Lisbeth Knudsen, at det stadig er nødvendigt at investere i nye bygninger, og at dette fordrer en betydelig egenkapital. Forecast 2015 Årets resultat (inkl. ekstraordinære poster) forventes at ligge på 6,2 mio.kr., hvilket er uændret i forhold til budget. Faldet i indtægter på 11.3 mio.kr. kan især opdeles i 1,3 mio.kr. på 1 % dispositionsbegrænsning (meldt ud af Uddannelses- og Forskningsministeriet den 20. maj), lavere aktivitet på 6,8 mio.kr. på Efter- og Videreuddannelsen samt lavere aktivitet på 3,0 mio.kr. under Forskning, Viden og Innovation. Rektoratet har i juni måned gennemført en driftsoptimering svarende til ca. 3 % af driftsbudgettet på årsbasis. Vakancer bliver nøje overvejet, og genansættelser udskydes, når det er muligt. Dette års planlagte medarbejderdøgn gennemføres i stedet som en medarbejderdag i egne lokaler i henholdsvis Aarhus og København, hvilket medfører en betydelig her og nu besparelse. Ole Rode kvitterede for en god proces i forbindelse med dette. Yderligere gennemføres en nærmere vurdering af match mellem kapacitet og kerne-/støtteopgaver. Den faldende aktivitet samt ovennævnte tiltag betyder, at lønomkostninger forventes at falde med 7,3 mio.kr., samt at øvrige driftsudgifter inkl. afskrivninger forventes at falde med 4,0 mio. kr. I alt forventes lønomkostninger og øvrige omkostninger at falde med 11,3 mio.kr. På formandskabets spørgsmål om, hvorvidt højskolen har overvejet mere strukturelle ændringer som følge af den fortsatte nedgang i aktiviteter, svarede rektoratet, at der i budgetprocessen for 2016 naturligt vil blive kigget på, om der er behov for mere grundlæggende ændringer. 2

4 Derudover forventes det, at eksempelvis Bring-your-own princippet vil medføre væsentlige besparelser på både investerings- og driftsbudgettet. Rektoratet understregede, at denne proces sker i tæt samarbejde med studerende, medarbejdere og uddannelsesledelse for at sikre, at kvaliteten af uddannelserne ikke falder. Rektoratet informerede om, at der arbejdes på at få mere tydeliggørelse af de enkelte uddannelsers pengestrøm, og hvad de skal levere til fællesskabet. Mona Juul foreslog, at højskolen undersøger mulighederne for at få dyrt udstyr sponsoreret - for på den måde at nedbringe investeringsomkostningerne. 5. Bygninger, Campus Aarhus lukket punkt Ministeriet har stillet spørgsmålstegn ved den foreslåede økonomiske model og har anmodet os om at søge råd hos kammeradvokaten med henblik på at finde en mere hensigtsmæssig løsning. Der sigtes mod en økonomisk helhedsløsning, der omfatter nye lokaliteter både i København og Aarhus. 6. Akkreditering og kvalitet Rektoratet har på baggrund af forløbet af de igangværende institutionsakkrediteringer og efter dialog med bestyrelsesformanden besluttet, at vi ikke vil anmode om at blive institutionsakkrediteret i En sådan akkreditering vil derfor tidligst kunne finde sted i Oplevelsen er, at Akkrediteringsinstitutionen ikke har været klar i sin udmelding om retningslinjerne, og at disse har skiftet og nye er blevet udmeldt undervejs i forløbet. Eksempelvis har Akkrediteringsinstitutionen nu præciseret, at det forventes, at institutionerne løbende evaluerer uddannelserne på en måde, der de facto er en fortsat fuld uddannelsesakkreditering. Disse krav lægger en betydelig ekstra administrativ byrde på institutionerne. Tv- og Medietilrettelæggeruddannelsen er af Akkrediteringsinstitutionen indstillet til en betinget godkendelse. Den endelige afgørelse meldes ud fredag den 26. juni Begrundelsen for den betingede godkendelse er, at der efterlyses et teoretisk spor i praktikken - større samspil mellem teori og praktik. Akkrediteringsinstitutionen peger eksempelvis på det uhensigtsmæssige i, at de studerende har givet udtryk for, at de lukker ned for uddannelsen under praktikken. Bestyrelsen bliver informeret, så snart rektoratet modtager den endelige afgørelse. Vilkårerne for praktikophold er en del af overenskomsten på området. Den største udfordring er, at der er tale om lønnet praktik, hvilket gør det vanskeligt at stille krav til de studerende og praktikstederne. Lisbeth Knudsen har skrevet til Akkrediteringsinstitutionen og gjort opmærksom på de problemer, et sådant krav rejser i forhold til den nuværende ordning, der gælder for både Journalistuddannelsen og Tv- og Medietilrettelæggeruddannelsen. 3

5 Christian Kierkegaard påpegede, at kravene til godkendelse af praktiksteder på de to uddannelser er forskellige, og at en skærpelse af kravene til godkendelse på Tv- og Medietilrettelæggeruddannelsen måske kunne øge mulighederne for en godkendelse. Jens Otto Kjær Hansen er sammen med de øvrige rektorer indkaldt til et evalueringsmøde den 17. august, hvor den hidtidige proces skal drøftes med Styrelsen for Videregående Uddannelser. Bilaget, der blev udleveret på bestyrelsesmødet, er vedlagt dette referat. 7. Status på strategiprocessen Jens Otto Kjær Hansen kom med supplerende bemærkninger baseret på det seneste chefseminar. Slides medsendes dette referat, men offentliggøres ikke. Jesper Jungersen foreslog, at højskolen undersøger mulighederne for efter- og videreuddannelse på det skandinaviske marked, og efterlyste en systematisk gennemgang med henblik på at få et samlet overblik. 8. Eventuelt Fremover udsendes dagsorden mv. ikke længere per post, men kun per mail, medmindre der er tale om ekstraordinære store rapporter eller lignende, eksempelvis årsrapporten. 4

6 15. september 2015 Bilag B: Siden sidst TVÆRGÅENDE To vellykkede medarbejderdage om strategien Højskolen gennemførte den 11. og 12. august to vellykkede medarbejderdage i henholdsvis Emdrup og Aarhus. Hovedtemaet begge dage var højskolens strategi, hvor medarbejderne fik mulighed for at arbejde videre med de strategiske prioriteringer, som bestyrelsen i juni blev orienteret om. Der blev også gennemført en visionsproces med det mål at beskrive højskolen i år Input fra de to medarbejderdage indgår i det strategioplæg, som bestyrelsen skal behandle på nærværende møde. På de to medarbejderdage blev der også gennem 16 tour de force-præsentationer på hver tre minutter fortalt om de væsentlige udviklings- og forskningsprojekter, som højskolen er involveret i. Endelig blev medarbejderne introduceret til HSU's projekt om social kapital. Rigsrevisionen undersøger produktivitet Rigsrevisionen gennemfører i efteråret 2015 en forundersøgelse af professionshøjskolernes produktivitet og effektivitet. Rigsrevisionen beslutter på baggrund af forundersøgelsen, om der er grundlag for at gennemføre en større undersøgelse i Forundersøgelsen er netop meldt ud af Uddannelsesstyrelsen, og højskolen er pt. ikke bekendt med, om vi bliver udtaget til forundersøgelsen. DMJX Censorkorps For en del år siden besluttede ministeriet, at alle censorkorps skulle deles op efter uddannelsesniveau; så inden for vores område er der korps for hhv. akademi-, diplom- og professionsbachelorer. Dengang fik vi ministeriet overbevist om, at vi var for lille en institution til tre krops, så vi fik lov at nøjes med to, idet akademi og diplom blev lagt sammen. Men to korps var heller ingen succes. Censorerne har svært ved at forstå og huske opdelingen, og det giver frustration, især når vi udskifter censorer, og når de ikke forstår, hvorfor der var eksamener, de ikke får tildelt. Ordningen har mest udløst unødvendig megen administration. Vi har derfor ansøgt ministeriet om lov til at lægge de to korps sammen, og det har ministeriet sagt ja til. Så fremover har vi ét korps, DMJX Censorkorps. Motivationsudvalg med fokus på udvikling af pædagogik og didaktik Journalistik og Medier har nedsat et motivationsudvalg, som skal arbejde med udviklingen af pædagogik og didaktik på uddannelserne. Vibeke Borberg er tovholder i udvalget, som er sammensat af undervisere, forskere og studievejledere. Udvalget har i uge 34 afviklet en workshop i afdelingen med fokus på integrationen mellem grundfag og metodefag. Resultatet af workshoppen vil blive samlet i en guide med gode råd til, hvordan man kan skabe integration mellem fagene. Uddannelsesudvalget Tirsdag den 8. september mødtes højskolens uddannelsesudvalg, der er højskolens øverste rådgivende organ. Her fortalte kvalitetschef fra UC Sjælland, Christian Moldt, om deres vej gennem akkrediteringsprocessen til en godkendelse af institutionen. 1

7 15. september 2015 Han lagde blandt andet stor vægt på, at man gjorde meget ud af at finde den rette balance, så processen ikke blot blev en opfyldelse af en masse bureaukrati, men et redskab til læring og udvikling og dermed bedre kvalitet. Samtidig pegede han på, at akkrediteringen i høj grad bar præg af, at man fra politisk side ønskede, at ledelsen på de enkelte institutioner var synlige og kunne træde i karakter. Udvalget blev også præsenteret for den seneste dimittendanalyse for Journalistuddannelsen, der omfatter årgangene vinter 2013, sommer 2013, vinter 2014, sommer 2014 og vinter Resultatet af denne analyse viser, at dimittenderne anser praktikken, den praktiske erfaring og det journalistiske håndværk som de største styrker i uddannelsen. Noget af det, de godt kunne bruge mere af, er digitale kompetencer/sociale medier/nye medier, akademisk viden og viden om at starte egen virksomhed. Undersøgelsen pegede også på, at studerende gerne ville have mulighed for at arbejde mere tværfagligt og i højere grad at tone deres egen uddannelse. Uddannelsesudvalget fik også et indblik i nogle af de mange udviklings- og forskningsprojekter, der er på højskolen, og mulighed for at kommentere på hovedlinjerne i højskolens kommende strategi. Næste møde i Uddannelsesudvalget er den 21. januar Digital eksamen Højskolen er ved at implementere it-programmet Wiseflow, der skal digitalisere alle eksaminer og optagelsesprøver. Der kørte en række pilotprojekter i foråret, og de viste, at systemet er meget langt i forhold til eksaminer, mens det kræver udviklingsarbejde, før optagelsesprocessen kan køre alene gennem Wiseflow. I efteråret omfattes stort set alle eksaminer af digitaliseringen, og så vil efterårets projektarbejde vise, hvor langt vi kommer med digitaliseringen af optagelsesprøverne. Som systemet ligger nu, er der allerede en betydelig lettelse i arbejdet; fx slipper Journalistuddannelsen for at kopiere og håndtere en hel palle papir, ligesom håndteringen af ansøgernes opgaver er gjort mere sikker, fordi en fil ikke bliver væk på samme måde som et stykke papir. Omfattende vandskader i Emdrup Et sprængt vandrør forårsagede i slutningen af august store vandskader på tre etager i højskolens bygning i Emdrup. Skaderne opstod om aftenen eller natten og blev opdaget samme morgen, men her var der fosset store mængder vand ud. Takket være en hurtig indsats fra højskolens pedeller, rengøringsmedarbejdere og ikke mindst den tilkaldte skadeservice blev vandet fjernet hurtigt. Baggrunden for skaden er med stor sandsynlighed en sprængning i et gammelt, afblændet vandrør. Skaden skete før det store rykind ved studiestart primo september, så undervisningen blev ikke påvirket. Men alt efter følgeskadernes omfang og behovet for udtørring med mere er det for tidligt at sige noget om konsekvenserne. Udlejers forsikring vil uden tvivl påtage sig ansvaret. Norm & Vilkår har fungeret godt men ikke godt nok Norm & Vilkår har de seneste to år siden august 2013 dannet den fælles ramme for højskolens vidensmedarbejdere. 2

8 15. september 2015 Det var baggrunden for, at det såkaldte 8-udvalget et underudvalg til HSU med repræsentanter fra medarbejdere og ledelse i slutningen af juni mødtes for at evaluere retningslinjerne, der oprindeligt blev indgået ved en aftale og efterfølgende er justeret som et sæt personalepolitiske retningslinjer i henhold til Samarbejdsaftalen. Generelt mener 8-udvalget, at det er meget positivt, at Norm & Vilkår fokuserer så meget på tillid og den enkelte undervisers selvtilrettelæggelse. Ingen ønsker en detaljeret registrering af alle aktiviteter, men der er behov for at rydde banale uklarheder og misforståelser af vejen. 8-udvalget erkendte, at det har været vanskeligt at skabe et stort engagement inden for D-tid, forskning og udvikling. Der blev peget på, at det var lettere at bidrage til projekter, som der allerede var italesat, end at den enkelte selv skal skabe et projekt fra grunden. Der blev peget på, at medarbejdere, beskæftiget med forskning og udvikling, skulle blande sig noget mere med underviserne og omvendt. 8-udvalget håber, at de tre nye tværgående fagfælleskaber, organiseret omkring de tre perspektiver i højskolens plan for forskning og udvikling, vil skabe klarhed og initiativer. UDDANNELSERNE 240 studerende dimitterede i juni Ved dimissionsfesterne i juni dimitterede godt 90 journalister og fotojournalister i Aarhus, og 150 i Emdrup fra Medieproduktion og Ledelse, Tv- og Medietilrettelæggelse, Grafisk Design, Interaktivt Design, Kreativ Kommunikation og Fotografisk Kommunikation. I Aarhus var Frøberts Auditorium godt fyldt op af dimittender, forældre og pårørende, mens festen i København var lagt i Imperial Biografen for at få plads til de knap 500 deltagere. Journalist Lasse Jensen holdt festtalen i Aarhus med afsæt i sin 50 år lange karriere. Der var plads til formaninger om, at I skal være sandhedssøgende, tjene borgerne, være ordentlige, og ikke vinkle for skarpt, samt deling af mere jordnære erfaringer som Før som nu gælder det, at journalistik tager den tid, man har. Selina Juul, grafisk designer, iværksætter og forbrugeraktivist, holdt talen i København. I en tid hvor de sociale medier giver mange adgang til tusindvis af mennesker betonede hun, at dimittenderne havde fået redskaber til at kommunikere. Det giver jer muligheder, men også et stort ansvar. I skal ikke kommunikere blot for at kommunikere. I skal have et hvorfor med. Det er holdning, der skaber handling. Fotojournalister største bidragyder til internationalt website med historier om familieliv I efteråret 2014 igangsatte Syracuse University et projekt, hvor fotojournalister fra udvalgte skoler i hele verden skulle arbejde med samme tema hen over et semester. I juni offentliggjorde de et website med de mange historier. På dette website er studerende fra højskolen de største bidragydere. Til oktober udkommer en bog med udvalgte fotografier fra de forskellige projekter. Også her er højskolen stærkt repræsenteret. Læs mere på fotojournalisternes egen hjemmeside 3

9 15. september 2015 Fotojournalistuddannelsen på Copenhagen Photo Festival Selv om Fotojournalistuddannelsen ikke havde én samlet fotoudstilling på Copenhagen Photo Festival, var uddannelsen rigt repræsenteret på festivalen. Mathias Christensen udstillede sit 7. semester projekt; Dennis Lehmann udstillede sit BA-projekt; Daniel Hjort og Søren Pagter deltog i hver deres fotodebatter. Se billederne her Studerende laver bogdesign for Lindhardt & Ringhof Når forlaget Lindhardt & Ringhof i 2016 udgiver den prisbelønnede islandske forfatter Einar Már Guðmundssons samlede værker, bliver det med bogomslag og samlekasse, som er kreeret af Simon Færch fra Grafisk Design på højskolen. Sammen med 19 medstuderende fra 1. årgang har han deltaget i en konkurrence/undervisningsforløb, som har resulteret i 20 unikke løsningsforslag til, hvordan de i alt 20 bøger og bogkassen kan se ud. Forlaget har udpeget Simon Færchs løsning som den bedste og belønnet Simon med kr. Desuden skal han nu i samarbejde med forlaget arbejde videre med projektet. Forlaget var så begejstret for flere af de studerendes forslag, at de allerede nu er blevet tilbudt arbejde med fremtidige bogprojekter. Videngrundlag kortlagt på Journalistuddannelsen I forbindelse med akkrediteringen af Journalistuddannelsen har samtlige undervisere og forskere kortlagt deres videngrundlag. Vi har i forbindelse med kortlægningen arbejdet med tre kategorier af viden: 1. Ny viden om centrale tendenser i erhvervet og professionen 2. Ny viden fra forsøgs- og udviklingsprojekter 3. Ny viden fra forskningsfeltet Efter kortlægningen er der i august afviklet en workshop med fokus på at udvikle forsøgs- og udviklingsprojekter, som kan realiseres i krydsfeltet mellem undervisningen og branchen. Workshoppen resulterede i mange gode projekter, som skal udvikles yderligere. Planen er nu, at de første projekter realiseres i løbet af de kommende seks måneder. Studerende ønsker mere viden om freelance-livet, men er klar til arbejdsmarkedet Den nyeste dimittendundersøgelse for Journalistuddannelsen viser, at hovedparten af de studerende (86,28 %) i nogen, høj eller meget høj grad mener, at uddannelsen ruster dem til at komme ud på arbejdsmarkedet. Dermed er vinterårgangen 2015 ikke så forskellig fra vinterårgangen 2013, hvor 90,48 % svarede, at de følte sig rustet til arbejdsmarkedet i enten nogen, høj eller meget høj grad. Dimittenderne er også blevet bedt om at give gode råd til uddannelsen. I top tre over gode råd er det mere undervisning i, hvordan man bliver rustet til et liv som freelancer og/eller projektansat, mulighed for specialisering under uddannelsen og mere fokus på digitale kompetencer. Gode råd, som uddannelsesledelsen nu vil se nærmere på. Journalistuddannelsen er populær At højskolens professionsbacheloruddannelse i journalistik er populær, og at mange hvert år ikke kommer ind, er vist ingen hemmelighed. Men også vores øvrige uddannelser i faget er yderst populære. 4

10 15. september studerende fordelt på cand. public. (60 studerende), tillægsuddannelsen (65 studerende), BA-tilvalg (70 studerende) og Erasmus Mundus Master (80 studerende) har valgt at uddanne sig hos os. Dermed udgør de to tredjedele af alle vores studerende på journalist-området. Højskolen sætter fokus på sikkerhed for journalister og fotografer Puk Damsgård, korrespondent i DR, Peter Hove Olesen, fotograf på Politiken, og Ole Egeberg Mikkelsen fra Udenrigsministeriets Borgerservice gæster journalist- og fotojournalistuddannelsen den 8. oktober, hvor de vil tale om sikkerhed og forholdsregler, når man arbejder i konfliktområder. De tre har på hver deres måde erfaringer med både de gode og de dårlige oplevelser, når historierne skal fortælles midt i verdens brændpunkter. Over de senere år er antallet af studerende, der vælger at drage til områder, hvor de udsætter sig selv for store risici i forbindelse med deres arbejde, steget. Derfor har højskolen, DJ, Danske Mediestuderende og Udenrigsministeriet taget initiativ til en minikonference med fokus på sikkerhed både fysisk og mentalt for kommende fotografer og journalister. FORSKNING OG UDVIKLING Medieantropologi I august startede det medieantropologiske projekt Regionale Mediers Roller og Relationer. Danmarks regionale mediehuse oplever, at abonnementsskaren bliver ældre og mindre. Medierne har svært ved at nå ud til de yngre, og det truer både mediernes forretning og den lokale, demokratiske debat. I løbet af seks måneder skal studerende og ansatte på højskolen derfor arbejde med at skabe nye medieydelser for børnefamilier. Den konkrete konceptudvikling kommer til at hvile på et antropologisk feltarbejde, hvor vi studerer børnefamiliers liv og mediebehov. Projektet er støttet af Provinspressen, Nordjyske Medier, Herning Folkeblad, Jysk Fynske Medier, Midtjyske Medier, Aarhuus Stiftstidendes Fond, Dagspressens Fond samt Uddannelses- og Forskningsministeriets pulje for praksisnære innovationsprojekter. Nye interaktionsmodeller Hvordan skaber professionelle journalister interaktion med et ungt publikum med anderledes medieritualer end ældre generationer. Hvornår på dagen er de unge tilgængelige? Hvor? Og hvad vil de bruge tid på, som en professionel journalist kan bidrage med? Disse spørgsmål vil forskere, undervisere og studerende forsøge at svare på. 130 studerende på Journalistuddannelsen indsamler i efteråret på forløbet Indsamling og formidling gennem interview med unge mennesker data om journalisters interaktionsmuligheder med unge mennesker. De studerende lærer interview, transskription, kondensering af mening og refleksion over egen journalistisk praksis. De nye interaktionsformer og journalistisk praksis sættes i efteråret i et demokratisk perspektiv på forløbet Journalistik i samfundet (underviser Ejvind Hansen, forskningschef i journalistisk filosofi). 5

11 15. september 2015 Svar fra de cirka 400 unge interviewpersoner og de 130 studerendes refleksioner sammenfattes i en rapport med henblik på at identificere nye interaktionsmodeller. I foråret 2016 vil resultaterne blive afprøvet af studerende på 7. semester, inden modellerne kan eksporteres til afprøvning i branchen. KURSER OG VIDEREUDDANNELSE Fortsat pres på Kurser og Videreuddannelse Økonomien i Kurser og Videreuddannelse er fortsat under pres. På branchekurserne (PU/ME mv.) må vi - i forhold til det seneste forecast - sætte vores forventning til dækningsbidraget ned med 1 mio. kr. Virksomhedskurserne er stadig en meget usikker størrelse, og her må vi også justere ned med 1 mio. kr. Til gengæld sættes forventningen til Fagjournalistuddannelsen kr. op. Den samlede nedjustering af dækningsbidraget i forhold til seneste forecast bliver dermed på 1,3 mio. kr. Kursusområdet er præget af mange ubekendte faktorer. Vurderingen er, at der er potentiale til stabilisering af omsætningen og måske en svag vækst. Hen over sommeren er der gennemført en mindre justering af organisationen, således at medarbejdere beskæftiget med vidensalg (i høj grad virksomhedskurser) samt de kursusadministrative medarbejdere organisatorisk er blevet placeret under chefen for Kurser og Videreuddannelse. I de kommende måneder er der i særlig grad fokus på tre felter: 1. Yderligere opgradering af salgs- og markedsføringsinitiativer inden for alle kategorier; udvikling af virksomhedskurserne, herunder prioritering af nye målgrupper; yderligere fokus på indtjening og dækningsbidrag. 2. Kvalitet og gennemsigtighed i alle processer. Inden for det bekendtgørelsesbelagte område fastholdes og udvikles stringente processer, og hvor det giver mening kører kursusaktiviteten efter samme principper. Derudover sikres mulighed for dynamik i vores kursusaktivitet, så vi kan agere i forhold til kunder, konkurrenter og markedet. 3. Opgradering af vores kundeservice med sigte på at skabe længerevarende kundeloyalitet. 6

12 15. september 2015 IT-STATUS IT-strategiske prioriteringer Ved semesterstart i denne måned tog vi et såkaldt Identity Management (IDM) system i brug. IDM sikrer blandt andet oprettelse af de studerende i Office og OneDrive, automatisk synkronisering med ændringer fra det studieadministrative system i forhold til oprettelse og fjernelse af brugere i skyen hos Microsoft. Det nye IDM er en standardløsning, der erstatter højskolens eget system, som over en årrække er udviklet og vedligeholdt af forskellige tidligere medarbejdere; et tungt system, som er afhængigt at en række manuelle, tunge processer. Med IDM vil en studerende, der er oprettet i det studieadministrative system, automatisk få tildelt alle rettigheder på baggrund af den studerendes status og uddannelseskode. IDM fjerner årligt udviklingsomkostninger i størrelsesordnen kr. NYT OM NAVNE Dorte Nielsen, der i sin tid stod bag etableringen af Kreativ Kommunikation og siden har været leder af uddannelsen - der i dag er anerkendt som en af verdens bedste uddannelser inden for reklame - er gået på orlov fra den 1. september Orloven, der er på et år, skal bl.a. bruges til opstarten af en konsulentvirksomhed med fokus på kreativitet i folkeskoler og gymnasier, to bøger om kreativitet (hvor hun tidligere har skrevet bl.a. bogen 'Inspired' sammen med Kiki Hartmann) og posten som nyvalgt formand for Creative Circle, der bl.a. afholder Danmarks største kreativ pris. Højskolen har aftalt med Dorte, at hun efter orloven bliver lektor med fagligt fokus på kreativitet. Stillingen som leder for Kreativ Kommunikation har derfor været i opslag, og de indledende samtaler er gennemført. Vi forventer, at stillingen vil blive besat senest pr. 1. november Michael Ejstrup, sprogforsker og forskningschef, har netop udgivet en bog med titlen Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med. Formålet med bogen er at skabe større sprogbevidsthed: Hvor kommer ord og vendinger fra?; dels at lægge op til debat: Gør det noget, at talemåderne forandrer sig og tilpasses tidens tant (og fjas)? Bogen handler om små, til tider næsten umærkelige, ændringer i vores faste vendinger, som illustrerer sprogbrugernes kamæleonagtige evne til at tilpasse sig en verden, der konstant forandrer sig. Bogen er allerede blevet en stor succes 1. oplag blev nærmest revet væk, og her kort efter udgivelsen er 3. oplag på vej. Troels Østergaard er pr. 1. september begyndt som ph.d.-studerende i et tæt samarbejde mellem højskolen og Aarhus Universitet. Ph.d.-forløbet er samfinansieret af højskolen og midler fra en større FKK-bevilling givet til forskningsprojektet From Ivory to Twitter under ledelse af lektor Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitet. Hovedvejleder på ph.d.-projektet er Unni From, lektor og centerleder på CJU (Center for journalistiske universitetsuddannelser). Emnet for ph.d.-projektet er "Musikjournalistikkens udfordringer i det digitale medielandskab". 7

13 15. september 2015 Agnethe Kirstine Grøn er ansat som projektleder ved Forskning, Viden og Innovation, København. Agnethe skal stå i spidsen for projektet "Regionale mediehuses roller og relationer". Agnethe har erfaring andre større projekter, og senest har hun været ansat som antropolog ved Rambøll. Henrik Birkvig, uddannelsesleder på Grafisk Design, har sammen med to andre grafiske designere udviklet en ny skrifttype til vores hovedstad, København. Fonten er en gave til københavnerne, som kan bidrage til at profilere hovedstaden over for både byens besøgende og indbyggere. Skriftfontfamilien er gratis for alle og består af seks forskellige varianter samt et sæt symboler for en række af byens seværdigheder. Den kan benyttes både til tryk og websites - og fx skiltning. Projektet er blevet realiseret med økonomisk støtte fra Bergiafonden og Etatsråd Georg Bestle og Hustru s Mindelegat. 8

14 15. september 2015 Bilag C1: Halvårsregnskab 2015 Sammendrag De totale indtægter er på t.kr., hvilket er t.kr. under budget De totale lønomkostninger er på t.kr., hvilket er t.kr. under budget Øvrige driftsudgifter er på t.kr., hvilket er t.kr. under budget Afskrivninger og finansielle udgifter er 95 t.kr. over budget Resultat før ekstraordinære poster pr. 30. juni 2015 er på -501 t.kr., hvilket er 607 t.kr. under budget Ekstraordinære udgifter er 93 t.kr. over budget Resultat pr. 30. juni 2015 er på -594 t.kr., hvilket er 698 t.kr. under budget Generelt Regnskabsrapporten viser realiserede tal for juni måned 2015 og akkumulerede tal for år til dato pr. 30. juni 2015, med sammenligning til budgettet for 2015 og realiserede tal for Resultatopgørelsen omfatter hele højskolen og er ikke specificeret på afdelinger, områder eller aktiviteter. Denne opdeling bliver alene specificeret i den interne resultatopfølgning baseret på rapporter fra Navision/Toolpack. Åbningsbalancen i budget 2015 er korrigeret, så den stemmer overens med den godkendte årsrapport for Der er foretaget fuld periodisering af alle væsentlige indtægter og udgifter i overensstemmelse med de principper, som anvendes i lov om statens regnskab med undtagelse af periodisering af feriepengeforpligtelser. Regnskabsrapporten indeholder 8 sider: Side 1: Resultatopgørelse med finansielle nøgletal Side 2: Balance: Aktiver med finansielle nøgletal Side 3: Balance: Passiver med finansielle nøgletal Side 4: Pengestrømsopgørelse med specifikation af likvide beholdninger Side 5: Noter til resultatopgørelse for indtægter og personalelønninger Side 6 8: Specifikation af omkostninger Resultatopgørelse, side 1 Indtægter, note side 5 Indtægterne år til dato udgør t.kr., hvilket er t.kr. under budget. Stats- og kommunetilskud er t.kr. under budget. Ordinære uddannelser ligger 609 t.kr. under budget, Kurser og Videreuddannelse ligger 285 t.kr. under budget, videnskab.dk ligger 475 t.kr. under budget (som er en tidsmæssig forskydning), og endelig ligger tilskud til dækning af husleje 342 t.kr. under budget. 1

15 15. september 2015 Indtægter fra salg af varer og tjenester er t.kr. under budget. Deltagerbetaling ligger t.kr. under budget, og kan især henføres til virksomhedskurser, branchekurser og andre kurser. Øvrige aktiviteter ligger 210 t.kr. under budget. Indtægter fra projekter ligger 699 t.kr. under budget, som udelukkende kan henføres til NJC (tidsmæssig forskydning). Endelig ligger tilskud 324 t.kr. over budget. Personalelønninger, note side 5 Personalelønninger år til dato udgør t.kr., hvilket er t.kr. under budget. Løn til VIP (videnskabeligt personale) og til TAP (teknisk administrativt personale) ligger t.kr. under budget, mens timelønnede samt undervisere, som betales pr. faktura, ligger 349 t.kr. over budget. Øvrige driftsudgifter, specifikationer side 6-8 Øvrige driftsudgifter er på t.kr., hvilket er t.kr. under budget. Afskrivninger og finansielle poster, specifikationer side 6-8 Afskrivningerne år til dato er beregnet til t.kr., hvilket er 64 t.kr. over budget. De finansielle poster er 31 t.kr. over budget. Særlige forhold i 2015 Salg af Olof Palmes Allé 11 Der har ikke været afholdt omkostninger i Omkostninger i forbindelse med arbejde med nyt domicil i Aarhus Omkostninger til Kromann Reumert advokater på 34 t.kr., til Kammeradvokaten på 57 t.kr. samt til Holte Projekt på 2 t.kr. Særlige forhold 2015 i alt Samlet påvirker særlige forhold halvårsregnskabet med en udgift på 93 t.kr. Renoveringstilskud År til dato er der forbrugt 54 t.kr. af renoveringstilskuddet, hvorefter restsaldo er på t.kr. Balance, side 2-3 De samlede aktiver udgør t.kr. mod budget på t.kr., dvs. et fald på t.kr. Egenkapitalen udgør t.kr., hvilket er 571 t.kr. mindre end budget, som skyldes, at resultatet er 700 t.kr. mindre end budget, samt en positiv regulering af renteswap på realkreditlånet på 129 t.kr. Soliditetsgraden udgør nu 25,7 %, hvilket er en forbedring på 0,9 % i forhold til budget og en forbedring på 1,9 % i forhold til Den samlede kortfristede gæld udgør t.kr., hvilket er et fald på t.kr. i forhold til budget. Likviditetsgraden udgør 94,0 %, hvilket er et fald på 1,9 % i forhold til budget, og et fald på 27,0 % i forhold til Korrigeres 2014-tallet for frikøb af tilbagekøbsret fra Aarhus Kommune på højskolens bygninger i Aarhus, vil likviditetsgraden i 2015 være steget med 11 % i forhold til

16 15. september 2015 Gennemsnitlige debitordage er opgjort til 13 dage mod 25 dage i budget. Gennemsnitlige kreditordage er opgjort til 20 dage mod 25 dage i budget. Generelt er opgørelsen behæftet med stor usikkerhed, idet en stor del af omsætningen og lønomkostningerne ikke indgår i beregningen. Pengestrømsopgørelse, side 4 Pengestrømsopgørelsen udviser en negativ pengestrøm fra driftsaktiviteten år til dato på t.kr., hvilket er t.kr. under budget. Investeringer er år til dato på t.kr. mod t.kr. i budget. Den samlede likviditet er år til dato forringet med t.kr., hvilket er t.kr. under budget. Den samlede likvide beholdning pr. 30. juni 2015 udgør t.kr., hvilket svarer til 67 % af den kortfristede gæld. Tillagt en kreditfacilitet på t.kr., som pt. ikke er udnyttet, så er den samlede likviditetsreserve fortsat solid. Konklusion Samlet set udgør resultatet år til dato et underskud på 594 t.kr., hvilket er 700 t.kr. under budget. 3

17 Halvsregnskab 2015 tal xls DMJX 2015 Juni 1. Januar til 30. Juni Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Resultatopgørelse INDTÆGTER Stats- og kommunetilskud Salg af varer og tjenester Indtægter fra projekter Tilskud i alt INDTÆGTER I ALT Lønomkostninger Løn og pension til fastansatte VIP Løn og pension til fastansatte TAP Timelønnede, lærer, censorer mv Øvrige lønomkostninger Undervisere, betalt pr. faktura Lønomkostninger i alt Dækningsbidrag Øvrige driftsudgifter Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser Rejse, ophold og repræsentation Undervisning og AV udstyr IT drift Salgs- og marketingomkostninger Øvrige personaleomkostninger Administrationsomkostninger Husleje mv Bygningsdrift Forsyning Udgifter til projekter Øvrige udgifter Øvrige driftsudgifter i alt EBITDA - Driftsresultat Af- og nedskrivninger i alt EBITA - Resultat før renter og skat Finansielle indtægter i alt Finansielle omkostninger i alt EBT- Ordinært resultat Ekstraordinære poster i alt Årets resultat Finansielle nøgletal Dækningsbidrag 44,6% 36,0% 29,4% 8,6% 15,2% 32,6% 34,4% 34,4% -1,7% -1,8% EBITDA - Driftsresultat 26,2% 11,9% 4,3% 14,3% 21,9% 4,4% 4,8% 4,6% -0,3% -0,1% EBITA - Resultat før renter og skat 22,6% 8,3% 0,3% 14,2% 22,3% -0,2% 0,5% 0,3% -0,6% -0,5% EBT- Ordinært resultat 21,6% 7,5% -0,6% 14,1% 22,2% -0,5% 0,1% 0,0% -0,7% -0,5% Udskrevet : PL :49 1

18 Halvsregnskab 2015 tal xls DMJX 2015 Juni 1. Januar til 30. Juni Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Balance AKTIVER Immaterielle anlægsaktiver Udviklingsprojekter Immaterielle anlægsaktiver i alt Materielle anlægsaktiver Grunde og bygninger Indretning af lokaler Undervisningsudstyr Andet udstyr og inventer Anlægsaktiver under udførelse Materielle anlægsaktiver i alt Finansielle anlægsaktiver Deposita Finansielle anlægsaktiver i alt ANLÆGSAKTIVER I ALT Varebeholdninger Forlaget Ajour bøger Varebeholdninger i alt Tilgodehavender Salg af varer og ydelser Kompensationsmoms UVM Periodiseret tilskud Mediehøjskolen Andre tilgodehavender Forudbetalte omkostninger Tilgodehavender i alt Værdipapirer og likvide beholdninger Værdipapirer, obligationer Likvide beholdninger Værdipapirer/likvide beholdninger i alt OMSÆTNINGSAKTIVER I ALT AKTIVER I ALT Finansielle nøgletal Afkastningsgrad -0,4% 0,1% 0,0% -0,5% -0,4% Udskrevet : PL :49 2

19 Halvsregnskab 2015 tal xls DMJX 2015 Juni 1. Januar til 30. Juni Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Balance PASSIVER Egenkapital Selskabskapital Regulering renteswap Overført resultat tidligere år Overført resultat indeværende år Egenkapital i alt Hensættelser Andre hensættelser Hensættelser i alt Langfristet gæld Kreditinstituttter Anden langfristet gæld Langfristet gæld i alt Kortfristet gæld Kortfristet del af langfristet gæld Bankgæld Løn- og gageafhængig gæld Feriepengeforpligtelse ansatte Leverandører af varer og ydelser Udbetalte tilskud, igangv. projekter Afholdte omkostninger, igangv. projekter Mellemregning med UVM Moms og afgifter Anden gæld Forudbetalte tilskud Periodeafgrænsningsposter Kortfristet gæld i alt PASSIVER I ALT Finansielle nøgletal Forrentning af egenkapital -2,0% 0,3% -0,8% -2,3% -1,1% Soliditetsgrad 25,7% 24,8% 23,8% 0,9% 1,9% Likviditetsgrad 94,0% 95,9% 121,1% -1,9% -27,0% Debitordage (12) (15) Kreditordage (5) (6) Udskrevet : PL :49 3

20 Halvsregnskab 2015 tal xls DMJX 2015 Juni 1. Januar til 30. Juni Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Pengestrømsopgørelse Driftsresultat Andre hensættelser Varebeholdninger Varedebitorer Kompensationsmoms UVM Andre tilgodehavender Forudbetalte omkostninger Løn og gageafhængige gældsposter Varekreditorer Igangværende tilskudsprojekter Mellemregning UVM Anden gæld Forudbetalte indtægter Pengestrøm fra driftsaktivitet før finansielle poster Finansielle indtægter Finansielle udgifter Pengestrøm fra driftsaktivitet Ekstraordinære poster Pengestrøm fra driftsaktivitet Investering i immaterielle anlægsaktiver Investering i materielle anlægsaktiver Investering i finansielle anlægsaktiver Pengestrøm fra investeringsaktivitet Langfristet gæld Kapitalindskud/udlodning af udbytte Pengestrøm fra finansieringsaktivitet Ændring i likvider/bankgæld Likvider/bankgæld primo Likvider/bankgæld ultimo Likvider/bankgæld består af: Værdipapirer, obligationer Likvide beholdninger Bankgæld Likvider/bankgæld ultimo Udskrevet : PL :49 4

21 Halvsregnskab 2015 tal xls DMJX 2015 Juni 1. Januar til 30. Juni Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Noter til resultatopgørelse Stats- og kommunetilskud Faglig basisbevilling Grundbevilling Tilskud til dækning af husleje Bygningstaxameter Taxameter grunduddannelse teori Taxameter grunduddannelse praktik Færdiggørelsestaxameter Fællesudgiftstaxameter Åben uddannelse/diplomuddannelse/jobcentr Internationalisering CJU/Cand Public Særlige midler Videnskab.dk Stats- og kommunetilskud i alt Salg af varer og tjenester Deltagerbetaling Salg af bøger, kopi og print Foredrag/oplæg og konsulentydelser Andre indtægter Salg af varer og tjenester i alt Indtægter fra projekter NJC Indtægter fra overhead/adm. bidrag Indtægter fra projekter Indtægter fra projekter i alt Tilskud Tilskud Offentlig tilskud/fonde Private tilskud/fonde Tilskud i alt Personalelønninger Løn til fastansatte VIP Kontraktsansatte undervisere * Løn til fastansatte TAP Timelønnede, TAP * Løn til timelærere * Løn til censorer * Øvrige lønomkostninger Løn vedrørende projekter Undervisere, betalt pr. faktura * Personalelønninger i alt * timelønnede, lærer, censorer m.m. Udskrevet : PL :49 5

22 Halvsregnskab 2015 tal xls DMJX 2015 Juni 1. Januar til 30. Juni Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Specifikation af omkostninger Lønomkostninger honorarlønnede Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser Undervisere, betalt pr. faktura Øvrige tjenesteydelser Køb af konsulentbistand/tjenesteydelser, n Rejse, ophold og repræsentation Betalte omk MasterCard til OMP Øvrige rejser, intern Ophold, intern Diæter Rejse/ophold kursister DK Rejse/ophold kursister Udland Repræsentation Fællesarr. og eksursioner Rejse, ophold og repræsentation i alt Undervisning og AV udstyr Forlaget AJOUR. forbrug af lag Leje af kopimaskiner Øvrig leje Stipendier m.v Tryk til UV, markedsføring og internt Brug af kopimaskiner Copydan kopiafgift Forsikring inkl. transportfors Bibliotek elektroniske abon Kursusmaterialer (bøger m.v.) Køb af fotoartikler/fotoudstyr Køb af AV-udstyr Køb af radio-udstyr Køb af TV-udstyr Småanskaffelser Kopipapir Matr til bibliotek Køb af bøger til videresalg Udgivelsesomkostninger E-bøger Køb af studiematr f videresalg Undervisningsmaterialer og AV udstyr IT drift Køb af IT-varer til forbrug Køb af IT-tjenesteydelser Øvrige tele- og datalinier Software og licenser IT drift i alt Udskrevet : PL :49 6

23 Halvsregnskab 2015 tal xls DMJX 2015 Juni 1. Januar til 30. Juni Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel Aktuel Budget Aktuel Forskel Forskel t. DKK Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Dette år Dette år Sidste år Budget Sidste år Specifikation af omkostninger Salgs- og marketingomkostninger Grafiker og illustrator Tryk af bøger Markedsføring og annoncering Salgs- og marketingomkostninger i alt Øvrige personaleomkostninger Dækning af kontorhold og tlf AER - tilskud/refusion Efter- og videreuddannelse Telefon - fastnet Telefon - mobil Medarbejderbredbånd Forplejning til interne møder+spisebilletter Kantine/køkkenudstyr Øvrige personaleomkostninger i alt Administrationsomkostninger Advokatsalær Revisorsalær Forsendelse Gebyrudgifter Kontorinventar Kontorartikler Avis tidssk bøger kontorbrug Administrationsomkostninger i alt Husleje mv Husleje faste lejemål Lokaleleje inkl. kollegier Husleje mv i alt Bygningsdrift Rep og vedligehold, bygninger Skatter, kommune Vagttjenester Installationsudgifter Renovation Rengøringsydelser Udvendige arealer m.m Varer t. egen rep./vedlh Rengør.midler og -redskaber Bygningsdrift i alt Forsyning Fjernvarme El Vand Forsyning i alt Udskrevet : PL :49 7