a. Hvorledes forholder Borgmesteren sig til disse elementer af høringssvarene

Transkript

1 Besvarelse af 10-dages forespørgsel vedr. lufthavnsbetjening i Aarhus Hermed fremsendes svar på 10-dags forespørgsel stillet af Marc Perera Christensen, Det Konservative Folkeparti til Borgmesteren d. 28. september 2016, til besvarelse senest. 1. I forbindelse med udarbejdelse af analyserne vedr. ny lufthavnsplacering, er det blevet fremhævet bla. i et gennemarbejdet høringsvar fra Erhverv Aarhus (jf. mail fra 29/8), at en række forudsætninger i analysearbejdet er betydeligt underdrevne. Erhverv Aarhus fremhæver at: Indtægtsgrundlaget underestimeres ved at forudse lave passagertal. Rapporten arbejder med et relativt konservativt skøn over passagerudviklingen og opererer ofte med tidsperioden Den faktuelle udvikling i passagertal for Jylland viser omkring en fordobling fra cirka 2,5 mio. i 2003 til 5 mio. i Samtidig benyttes en rejsefrekvens fra 1999 og det antages, at denne rejsefrekvens ikke ændrer sig frem mod Den lokale efterspørgsel og rejsefrekvens opgøres i en nyere undersøgelse (Epinion 2015) og passagertallet kan ifølge den estimeres til at være ca højere om året. Rapporten vurderer samlet catchment area til en lufthavn ved Thomasminde større end såvel Aalborg Lufthavn som Billund Lufthavn. Alligevel vurderer rapporten samtidig passagertallet som det laveste med 2,1 mio. passagerer. Ved en logisk ensartet udnyttelse af catchment area vil en ny lufthavnsplacering i realiteten give cirka 3 mio. passagerer til en Aarhus Lufthavn ved Thomasminde. Den udførte analyse har ikke haft mulighed for at medregne de naturlige dynamiske væksteffekter for erhvervslivet og borgerne i Østjylland, men konkluderer alligevel, at en ny lufthavn vil give erhvervslivet i Aarhus og i hele Business Region Aarhus et godt grundlag for at opnå en mærkbar positiv økonomisk væksteffekt til glæde for regionen og hele landet. Side 1 af 8 BORGMESTERENS AFDELING Erhverv og By Aarhus Kommune Erhverv og By Rådhuset, Rådhuspladsen Aarhus C Telefon: Direkte telefon: Direkte mavj@aarhus.dk Sag: 16/ Sagsbehandler: Maria Fønss Vestergaard a. Hvorledes forholder Borgmesteren sig til disse elementer af høringssvarene b. Hvilke overvejelser har Borgmesteren og borgmesterens afdeling gjort sig i forhold til at ændre forudsætningerne for analyserne

2 c. Har man korrigeret i forudsætningerne for analysen, som følge af input fra høringssvarene og disses pointer Side 2 af 8 d. I fald man ikke har korrigeret ønskes en redegørelse for årsagerne til dette e. Anerkender borgmesteren at business casen for en ny lufthavnsplacering kunne have været mere positiv, med forudsætninger som beskrevet i høringssvarene, bla. fra Erhverv Aarhus f. Såfremt borgmesteren anerkender at business casen kunne have været bedre, hvorfor valgte borgmesteren så ikke at korrigere forudsætningerne Samlet besvarelse af spørgsmål 1a-f: I forlængelse af Aarhus Byråds beslutning d. 16. juni 2015 om at rette henvendelse til Transport- og Bygningsministeren mhp. at opnå en overordnet principtilladelse til flytning af Aarhus Lufthavn til Thomasminde, udbad ministeren sig en række supplerende oplysninger, som skulle bidrage til at belyse beslutningsgrundlaget yderligere, inden han ville forholde sig til en principiel overordnet tilladelse. På den baggrund har Aarhus Kommune på opdrag fra Transport- og Bygningsministeriet udarbejdet den supplerende analyse af en evt. ny Aarhus Lufthavn ved Thomasminde med faglig bistand fra Rambøll. Det er således Transport- og Bygningsministeriet der har opstillet præmisserne for analyserne, og ministeriet har i den forbindelse bl.a. lagt afgørende vægt på ophæng til realiseret virkelighed. For god ordens skyld skal det understreges, at Borgmesteren og Borgmesterens Afdeling naturligvis har forholdt sig til de afgivne høringssvar, herunder ErhvervAarhus dybdegående input, og anerkender det store arbejde der er lagt heri. Transport- og Bygningsministeriet har naturligvis ligeledes haft adgang til at læse og forholde sig til høringssvarene. Der har i forbindelse med udarbejdelsen af analysen været en tæt dialog med Transport- og Bygningsministeriet, og der har været mange og intense drøftelser angående forudsætningerne. Til trods for gentagne og ihærdige forsøg, har det imidlertid ikke været muligt at overbevise ministeriet om, at andre forudsætninger end de anvendte er retvisende. I det lys er det helt afgørende at understrege, at en supplerende analyse som ikke er udarbejdet i overensstemmelse med Transport- og Bygningsministeriets ønsker/krav, ikke vil have

3 nogen værdi, fordi den dermed ikke vil kunne ligge til grund for ministerens krav om et uddybet beslutningsgrundlag for en principbeslutning. Det er jf. Luftfartslovens 55, Transportministeren der skal give tilladelse til at indrette og drive en flyveplads, og derfor er et principielt go eller no-go fra ministeren helt essentielt for muligheden for at etablere en ny lufthavn. Side 3 af 8 Det kan oplyses, at der ikke er korrigeret i forudsætningerne for den supplerende analyse på baggrund af de fremsendte høringssvar. Som det fremgår af vedhæftede høringsbrev (bilag 1), har det ikke været hensigten med forhøringen at indhente konkrete input til ændringer i den supplerende analyse, men alene at indhente kommentarer til en evt. flytning af Aarhus Lufthavn, Borgmesteren og borgmesterens afdeling anerkender således at businesscasen kunne have været mere positiv, såfremt forudsætningerne havde været anderledes. Det ændrer imidlertid ikke ved, at det ikke har været muligt at overbevise Transport- og Bygningsministeriet om andre forudsætninger, og det har som beskrevet i de foregående afsnit været en helt afgørende præmis, at forudsætningerne har været afstemt med ministeriet, og derfor er der ikke korrigeret i forudsætningerne. 2. Borgmesterens melding om en mulighed for udvikling af lufthavnen ude på Djursland rejser en række spørgsmål: a. Hvilke tiltag mener Borgmesteren at der kan foretages i Tirstrup, som vil afvige fra de forgangne 70 års forskellige fejlslåede indsatser for at udvikle Tirstrup? Aarhus Lufthavn A/S har de seneste år været præget af faldende passagertal, hvilket har medført en stadig vanskeligere økonomisk situation i selskabet og generelt udfordret lufthavnsbetjeningen i Østjylland. Der er således et åbenlyst behov for en hurtig og effektiv kursændring i Aarhus Lufthavn således, at den lokale lufthavnsbetjening kan honorere de krav og ønsker som det østjyske erhvervsliv efterspørger. Aarhus Kommune har på den baggrund under forudsætning af byrådets godkendelse - tilbudt de øvrige fire ejerkommuner at overtage deres aktier i Aarhus Lufthavn A/S ud fra et ønske om at sikre en mere enkel, smidig og handlekraftig ejerstruktur. Forventningen er, at der med en smidigere ejerstruktur i Aarhus Lufthavn på sigt vil være investorer, som er parat til at investere i en fremtidssikret lufthavn.

4 Målet er, at der inden for meget få år skal ske en markant ændring og opgradering af Aarhus Lufthavn for at sikre dens attraktivitet for såvel flyselskaber som kunder og således at den kan bidrage til øget konkurrencedygtighed for det lokale erhvervsliv. Aarhus Kommune vil derfor under forudsætning af byrådets godkendelse kunne bidrage til en turn around, parallelt med at der pågår en proces, hvor det tilbydes private investorer at indgå som medejere af Aarhus Lufthavn. Side 4 af 8 Aarhus Kommune vil målrettet arbejde på, at Aarhus Lufthavn udvikles til en økonomisk bæredygtig lufthavn via udarbejdelse af en realistisk og ambitiøs forretningsplan samt ved tilførelse af kapital. De øvrige ejerkommuner deler det synspunkt, at der er et markant behov for en smidigere ejerstruktur. b. Borgmesteren har foreslået at Aarhus Kommune erhverver hele lufthavnen. Hvilke omkostninger vil der være forbundet med dette? Der pågår pt. forhandlinger om dette. En kapital tilførsel vil skulle byrådsbehandles ligesom en erhvervelse af det fulde ejerskab vil blive forelagt byrådet. 3. Fra forskellig side er der fremkommet ønsker om at udbygge infrastrukturen til lufthavnen ude på Djursland. Det Konservative Folkeparti ønsker en estimeret omkostning ved en række af de forskellige forslag a. Borgmesteren bedes estimere omkostningerne ved at etablere et letbanespor til lufthavnen På baggrund af input fra Teknik og Miljø kan det oplyses, at et estimat over omkostningerne forbundet med anlæg af en letbanestrækning til Aarhus Lufthavn i Tirstrup og rejsetiderne hertil kræver at forudsætningerne for en sådan bane undersøges nærmere og fastlægges. Etape 1 af letbanen som i øjeblikket er under etablering går fra Aarhus C til Lystrup. Herfra sammenkobles den med den eksisterende og opgraderede Grenåbane, som bl.a. går igennem Løgten. Letbanestrækningen fra Aarhus C til Lystrup etableres som en dobbeltsporet bane, mens Grenåbanen er enkeltsporet.

5 Umiddelbart kan antages, at en letbane til Tirstrup bedst vil kunne reducere rejsetiderne, hvis den anlægges med et forløb, der er mest muligt direkte. Det vil formentlig sige, at den skal udgå fra Løgten. Hermed vil det være oplagt, at der er en station i Rønde, og evt. at byudviklingsområder i Syddjurs Kommune betjenes. Side 5 af 8 Denne antagelse vil indebære et samlet projekt, der kan være sammenligneligt med det projekt for en letbane til Billund, som Trafikstyrelsen undersøgte i 2012 i forlængelse af Aftale om bedre mobilitet fra 26. november Et fakta ark herom vedlægges til orientering, jf. bilag 2. Som det fremgår, er heri bl.a. regnet for en bane (Vejle- Legoland), som er enkeltsporet og ca. 30 km lang, og som er vurderet at ville koste 1,29 mia. kr. Driftsøkonomien viser et underskud på ca. 40 mio. kr. pr. år. ved et passagerpotentiale på 1,2 mio. passagerer. I forhold hertil vil en ny banestrækning fra Løgten til Aarhus Lufthavn formentlig være ca. 20 km lang og dermed noget kortere. Afhængigt af hvilken drift, der ønskes på banen, kan der imidlertid blive behov for at foretage ændringer på den eksisterende bane. Anlægsudgiften for dobbeltspor mellem Lystrup og Løgten er i sammenhæng med undersøgelser af mulige kapacitetsforbedringer på Grenåbanen anslået til op mod 300 mio. kr. Anlægsudgiften for dobbeltspor på strækningen mellem Østbanegården og Lystrup (dvs. den nuværende Grenåbane som forløber igennem Risskov) er ikke vurderet, men vil formentlig være i samme størrelsesorden (300 mio. kr.). Anlægsudgiften pr. km. nyt spor forøges med ca. 50%, hvis hele eller dele af strækningen Løgten - Aarhus Lufthavn ønskes anlagt som dobbeltsporet. Der vil være behov for dobbeltspor, hvis der skal køre mere end 4 tog i timen, og/eller hurtigere/gennemkørende tog. Nærmere undersøgelser kan vise muligheder for at reducere de dobbeltsporede strækninger, så der i stedet er tale om dobbeltspor på stationer og på udvalgte strækninger. Det kan reducere anlægsudgifterne, men vil samtidig øge risikoen for forsinkelser ved uregelmæssigheder i driften.

6 I forhold til rejsetider er det tidligere vurderet, at rejsetider med tog fra Aarhus Banegård til Aarhus Lufthavn vil være minutter. Tilsvarende er rejsetiden med bus 50 minutter. Rejsetiderne mellem Aarhus H og Tirstrup vil evt. kunne reduceres i forhold til de nævnte minutter, hvis der investeres i dobbeltspor, så der kan køre flere og/eller hurtigere tog. Side 6 af 8 I sammenligningen mellem letbane og lufthavnsbus bør medtages, at togafgange på letbanen vil være faste og dermed ikke giver samme mulighed for fleksibilitet som lufthavnsbussen. Lufthavnsbussen vil bedre kunne vente på et forsinket fly og tilpasse køreplanen til ændrede afgangs- og ankomsttidspunkter for fly. b. Borgmesteren bedes vurdere hvilke af følgende finansieringsmuligheder der er mest realistisk i forhold til etablering af letbane til Tirstrup i. Offentlig finansiering med delvist statsligt engagement ii. Privatfinansiering Det vurderes, at offentlig finansiering med delvist statsligt engagement er mest realistisk, såfremt der kan dokumenteres et behov for etablering af en letbane til Aarhus Lufthavn. c. Borgmesteren bedes estimere omkostningerne ved at forlænge motorvejen til lufthavnen Teknik og Miljø har ikke umiddelbart mulighed for at estimere omkostninger ved at forlænge motorvejen til lufthavnen i Tirstrup, forstået som en forlængelse af den nuværende Djurslandmotorvej på strækningen fra Løgten til Tåstrup, umiddelbart vest for lufthavnen. Nævnte strækning er i dag motortrafikvej og er siden åbningen forbedret én gang (af Aarhus Amt - omkring 2005). Med reference til en forundersøgelse af muligheder for forlængelse af Djurslandmotorvejen foretaget af Vejdirektoratet og udgivet i 2010 (Rapport 421) kan der dog oplyses følgende: Vejdirektoratet har undersøgt 2 muligheder for udbygning: 1) Udbygning af hele strækningen til en 2+1 vej og 2) udbygning af hele strækningen til motorvej.

7 En fuld 2+1 motortrafikvej vil jf. undersøgelsen koste knap 400 mio. kr. (basisoverslag + 50%). Herfra skal der trækkes ca. 60 mio. kr., som allerede er ved at blive investeret (se nedenfor). En udbygning til motorvej vil koste knap 1 mia. kr. Begge projekter med en intern rente under 5%. I øvrigt er der angivet følgende resultater af undersøgelsen: Der er som udgangspunkt (i 2012) ikke konstateret egentlig trængselsproblemer sådanne vil dog kunne forekommer i myldretiden frem mod 2020 En 2+1 vej medfører ikke væsentlige trafikale forbedringer En motorvej øger kapaciteten markant og giver en tidsbesparelse på 2 minutter Side 7 af 8 Det fremgår af undersøgelsen, at den nuværende sidste del af forbindelsen vest om lufthavnen Ny Lufthavnsvej fra motortrafikvejen og frem til hovedadgangen vil være den hurtigste. Det gælder også hvis der sammenlignes med tidligere overvejelser om at udbygge motortrafikvejen/motorvejen øst om lufthavnen og længere frem mod Tirstrup. Undersøgelsen har efterfølgende udgjort grundlaget for statens beslutning om at påbegynde en etapevis udbygning af strækningen til en fuld 2+1 vej. Et projekt til omkring 60 mio. kr. er ved at være færdig i form af forbedrede rampeanlæg og en udbygning af en delstrækning øst for Løgten til en 2+1 vej. Det fremgår i øvrigt af Transportministeriet hjemmeside, at den skiltede hastighed på en del af motortrafikvejen øges fra 90 til 100 km/t inden længe. d. Borgmesteren bedes vurdere hvilke af følgende finansieringsmuligheder der er mest realistisk i forhold til at forlænge motorvejen i. Statslig finansiering ii. Privatfinansiering Det vurderes, at statslig finansiering er mest realistisk, såfremt der kan dokumenteres, at der er et behov for forlængelse af Djurslandsmotorvejen til Aarhus Lufthavn. e. Borgmesteren bedes give et bud på transportgevinsten ved de to ovenstående infrastrukturtiltag Der henvises til ovenstående besvarelser.

8 4. Århus har en række ønsker til udbygning af den overordnede infrastruktur omkring Århus og Østjylland. Det gælder: Udvidelsen af E45, en fast forbindelse over Kattegat, 2. etape af letbanen, opgradering af rute 26. Disse emner har længe være hovedprioriteten for Aarhus Byråd. Mener borgmesteren at en udbygning af infrastrukturen til lufthavnen ude på Djursland bør prioriteres højere end de ovenstående? Side 8 af 8 Som udgangspunkt fastholdes den nuværende prioritering. En motorvej til Aarhus Lufthavn vil rent principielt godt kunne indgå i ønskerne til infrastrukturinvesteringer, men sandsynligheden for et statsligt engagement under de nuværende omstændigheder, vurderes dog at være meget lille. Det skal ses i lyset af, at en positiv samfundsøkonomi er en afgørende parameter for statslige infrastrukturinvesteringer. 5. Mener Borgmesteren at der er grundlag for en kostbar udbygning af infrastrukturen til lufthavnen? Som udgangspunkt nej, men der kan naturligvis løbende arbejdes for forbedringer af infrastrukturen. Jacob Bundsgaard / Niels Højberg