To skridt frem og et tilbage -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "To skridt frem og et tilbage -"

Transkript

1 To skridt frem og et tilbage - artibus ad summum donec venere cacumen. Tanken om det ubrudte og ubrydelige fremskridt og perfektionen af menneskenes levevilkår, den stadig stigende viden om og beherskelse af naturen i og omkring os og, hvad dertil hører, er ikke den mindst vigtige blandt de tanker, der danner europæernes - vor - almindelige verdensopfattelse. Denne tillid til menneskenes evner er oplysningsfilosofiens værk. Oplysningen tog sin begyndelse i sine strenge former i det 17. årh. med ideer om frihed, lighed, retfærdighed og naturligvis oplysning; et tema herudover var naturbeherskelsen. I det hele taget var oplysningen et mangfoldigt fænomen, en bred vifte af tanker. Man forestillede sig menneskenes udvikling fra primitive stadier over i stadigt bedre organiserede og mere retfærdige former og udviklede retsfilosofier og samfundsfilosofier, der skulle bevise disse teorier. Da man ofte samtidigt opfattede sig som (og var) i konflikt med de herskende styreformer, kom der let en tanke om befrielse fra et åg, et løfte om en bedre fremtid, en utopi ind i billedet. Sådan var oplysningen i sine tidlige faser. Som så mange andre tankeretninger mødte også oplysningen efterhånden kritik. Fra slutningen af det 18. årh. formuleres en kritik af det teknologisk/økonomisk centrerede i oplysningsfilosofien, af den tiltagende centrering på ikke retfærdighed, lighed, frigørelse osv., men på effektivitet, rentabilitet - rationalitet i den indsnævrede forstand, vi også i dag giver ordet. Oplysningen er dog stadig mangfoldig repræsenteret af så forskellige tankesæt som positivisme, engelsk nyttefilosofi og Darwinisme. Blandt kritikerne er så prominente navne som Nietzsche, og kritikken forstummede og forstummer ikke. Den tekniske rationalitet er jo i vore dage navnlig repræsenteret af EDB-maskinen, som man længe har frygtet på grund af dens evne til at registrere, men som man nu begynder at frygte endnu mere, fordi vi skal lære at tænke efter dens mønster. Netop denne teknikkens indtrængen på menneskets tænkning var grundlaget for Max Horkheimer og Theodor W. Adornos kritik af fremskridtet i deres "Oplysningens dialektik" fra 1946, som blev en del af grundlaget for ungdomsoprøret mod de førende tankesæt. De sporer i fremskridtets historie, dvs. i oplysningens historie, en vedblivende tendens i denne retning: den antikke filosofi, navnlig Platon, gør op med myterne, der dog selv er en art oplysning, for så vidt som de organiserer verden i et system; siden angribes Platons idelære, eller rettere enhver begrebsliggørelse af verden, herunder i det lange løb oplysningsfilosofiens egen menneskecentrering, af oplysningen, og til sidst er der ikke længere noget andet end økonomisk rentabilitet, der giver "mening". I sin jagt på en meningsfuld verden fører oplysningen fra dens oprindelige mangfoldighed via en endimensionalisering ind i

2 meningsløsheden. Her griber de såkaldte postmodernister, der er dukket op i de senere år, fat og fastholder denne mangel på begrebernes reference, påstår/påviser, at begreber som frihed, lighed, retfærdighed ikke længere har mening. Til trods for, at postmodernisterne ikke gerne indrømmer det, har de her lært meget i frankfurterskolen. Frankfurterskolen har dog ikke opgivet oplysningen, kræver kun selvbesindelse af den, at den bevarer sin mangfoldighed; navnlig Adorno går i sit forfatterskab ind på kunstens betydning som en ikketeknisk (men nok rationel!) erkendelsesform. Navnlig kunstens evne til at tegne oplysningens mangfoldige idealer bibringer oplysningen en evne til at tænke fremad, utopisk. Oplysningsfilosofien er en form fo~ systematisering, og vogter den sig ikke for risikoen for ensretning, kan resultatet blive totalitært, mener Horkheimer og Adorno. Postmodernismens projekt er at bryde med systematiseringen. Men al denne kritik har, som vi ved, vist sig ineffektiv; de kræfter, der fastholder vor måde at tænke på lige fra skolestart inden for "objektive" rammer og forbyder (subjektiv) "indoktrinering", er stærkere end en lille gruppe intellektuelles formulering af nogle krav til samfundet eller til nogle institutioner inden for det. Når nu interessen for fremskridtet har været så stor i de sidste århundreder, er det ikke vanskeligt at forstå, at også spørgsmålet om antikkens tanker om, hvad vej udviklingen gik, har været fremme. Der er efterhånden nogenlunde enighed om, at den dominerende tanke i antikken var pessimistisk, at man var overbevist om, at verden gik tilbage. Ganske vist spiller tanken om dannelse af det enkelte individ en stor rolle, men den stiller sig snarere på linje med antikkens almindelige traditionalisme ("mos maiorum") som et forsøg på, om ikke at vende eller standse, så dog sagtne tilbagegangens fart. Såvel tilliden til selve udviklingen som til menneskets evne til at fremme den er altså meget ringe; der er ikke nogen egentlig fremskridtstanke eller en oplysningsfilosofi i moderne forstand. Altafgørende er i øvrigt, at man tænker i moral, ikke i produktivitet, når man taler om historiens gang. Den tekniske fornuft er endnu ikke kommet til verden i det, vi kalder oldtiden. Men der findes undtagelser, mere optimistiske strømninger, frem for alt bestemte strømninger i det 5. århundredes Grækenland, f. eks. Demokrit og protagoras, og siden f. eks. epikuræerne, her som i andre ting efterkommere til det 5. årh.'s åndelige strømninger. Epikuræernes tanker er skildret bedst og mest sammenhængende i slutningen af 5. sang af Lukrets. At Lukrets opfatter sin opgave som "oplysningsfilosofisk", at han finder menneskehedens tilstand elendig og ønsker at forbedre den ved indlæring, er der nærmest fra første ord ingen tvivl om. "Da mennesket lå hæsligt på jorden for øjnene (af Epikur), undertrykt af tung religiøs angst,... " ja,

3 da kom Epikur, hvis filosofi Lukrets vil gøre rede for. Epikurs videbegærlige ånd, med dens ønske om at befri den undertrykte menneskehed, søgte da ud i verdensrummet og fandt, "hvad der kan blive til, hvad der ikke kan, endelig hvorledes hver tings evner er klart afgrænsede. Derfor trædes religionen ned her og der, kastet for vore fødder; og sejren bringer os til himmelen." (I, 62-79). Religionen er et af Lukrets' hovedmål, som det er de moderne oplysningsfilosoffers, og naturiagttagelsens mål er at bekæmpe religion, ikke at udnytte ressourcerne - Epikurs syn på naturen er i dén henseende som hans samtids. Lukrets' forhold til Epikur ses af prooemiet til 3. sang, hvor Lukrets selv bevæger sig ud i verdensaltet, netop som han har forsikret om sin troskab mod Epikur som fører, med ordene: "Du, der som den første formåede midt i dette mørke at hæve så klart et lys, da du opklarede livets goder, dig følger jeg." (III, 1-3). Såvel i projekt som i sprogbrug er Lukrets en oplysningens mand. Denne selvopfattelse finder sin plads inden for epikuræernes tanker om menneskehedens udvikling, som begynder i 5. sang vers 772 og fortsætter sangen ud. Før selve menneskenes udvikling ligger nogle stadier. Jorden er i den første tid efter tilblivelsen frugtbar og skaber talløse levende væsener, mange af dem dog mislykkede forsøg (som man i det 19. årh. ikke tøvede med at tolke darwinistisk). Nogle dyr kan kun overleve som husdyr, fordi deres naturlige forsvarssystem er for svagt. Kulturen stikker her hovedet frem - den er jo også Lukrets' hovedtema. Fabeldyr derimod afviser Lukrets hårdt, som den sande oplyser han er. ( ). Og så optræder endelig mennesket, hvis udvikling "til dato" fylder resten af bogen. Lukrets' strukturering af stoffet er en smule forvirret, men der er dog visse overordnede linier. Først giver han et overblik over menneskets socialiseringsproces, hvor han indpasser udviklingen af sprog og ildens opdagelse. Dernæst følger nogle trin i udviklingen, som ikke skal tænkes kronologisk efter socialiseringen, men som Lukrets holder separat for at gøre behandlingen af socialiseringen mere overskuelig og for at kunne udbrede sig lidt over de øvrige temaer. Det første emne er religionens oprindelse, dernæst følger opdagelsen og udviklingen af metaller og deres anvendelse; endelig taler han om tøj, landbrug og kunst. Hele fremstillingen sluttes af med nogle generelle betragtninger. Det er disse sidste, der her skal beskæftige os først. Hele bogen slutter med en begejstret understregning af fremskridtet: "Sejlads, landbrug, befæstede byer, love, våben, veje, klæder og resten af den slags, belønninger, ja overhovedet alle livets glæder, digtning, malerkunst og poleret skulptur, dette lærte nødvendigheden og dertil det aktive intellekts erfaringer efterhånden menneskene, som de skridt for skridt gik frem. Således bringer tiden efterhånden

4 hvadsomhelst frem offentligt og fornuften rejser det til lysets land. For de så et lysne frem af et andet, til de nåede til det højeste punkt i kunst og videnskab." (V, ). Umiddelbart synes dette at være en hymne til fremskridtet, og det er det også. Men det skal ses i lyset af den meget centrale tanke i epikuræismen, at fornuften og det aktive intellekt ikke automatisk gør det gode fornuften og ræsonnementer har også indført det værste, vi har, siger Filodem i sin "Om musik" (XXXIV, 33 ff.). Flere af disse værste ting er også til stede i Lukrets' liste sejlads, befæstede byer, våben, finkultur. Den historiske udvikling, der førte til denne dobbelthed af godt og ondt, denne udviklingens dialektik, antydes i store træk i versene forud for de citerede. "Hvad man har for hånden, behager frem for alt og synes at være bedst, medmindre vi har lært noget behageligere at kende før, men man kan tænke sig, at en ting, der opfindes senere, er bedre og ødelægger og ændrer følelsen af det, der fandtes før." (V, ). Da hele udviklingen, Lukrets skildrer i det følgende, fra samlerstadiets græsleje til moderne tiders purpurklædedragter, jo har taget mange generationer, er der her tale om en historicering af menneskehedens evne til at sanse den omgivende verden og dens goder; man sanser forskelligt i forskellige perioder af historien; Epikurs antropologi er historisk. Da det kommer an på samfundets historiske stade, hvordan man sanser, er det også samfundet, der anklages for at være elendigt. Også Polystratos anklager de overleverede forestillinger - herunder myter - for at være grundlaget for elendighed ("Om grundløs foragt", f. eks. XXXI). Lukrets forestiller sig, at man, da i sin tid skind blev opfundet som klædedragt, havde en mindre krig, der resulterede i dragtens ødelæggelse og opfinderens død. "Dengang var det altså skind, nu er det guld og purpur, der plager menneskenes liv med bekymringer og trætter dem i krig; desto mere er det i os selv, vil jeg mene, vi skal finde fejlen. For kulden torterede de nyskabte mennesker i deres nøgenhed, mens det ikke skader os at klare os uden purpurklædninger med store guldsmykker på, når der nu findes en hverdags-dragt, der kan holde kulden væk. Altså slider menneskenes slægt altid forgæves og til ingen nytte, og den bruger sin tid på meningsløse bekymringer, selvsagt fordi den ikke ved, hvad der er grænsen for ejendom, og i det hele taget, til hvilket punkt velvære vokser. Dette forhold bragte lidt efter lidt livet ud på det dybe og satte bevægelse i krigens store bølger." (V, ). Epikur vil ikke underkende behovet for teknik, elementær påklædning, men den udvikling, der følger, hvor nye opfindelser helt erstatter de gamle og dermed sætter gang i en misundelsesmekanisme, der resulterer i død og ødelæggelse,

5 vil han ikke acceptere. På den anden side har jo netop samme udvikling gjort menneskets liv lettere - med landbrug, love, veje mm. - og her har vi så vores dialektik. Den grunder sig i menneskets ufuldstændighed, fejlen er jo vores. Mytisk udtrykker Lukrets det samme i prooemiet til 6. sang, hvor Athen gives æren for at have opfundet landbrug, lovgivning og andre ting til den elendige menneskehed, og endelig - Epikurs filosofi, det højdepunkt af udviklingen, der anviser grænsen for ejendom, og som altså skal forstås under hele det afsluttende stykke af 5. sang. Epikurs påstand er, at når menneskets materielle velstand er sikret, uden at elendigheden er afskaffet - den er bare en anden - skyldes det netop menneskets utilstrækkelighed, dets mangel på den fornødne rationalitet (sml. V, 1211: temptat enim dubiam mentem rationis egestas). Denne dialektik ses i hele det foregående, måske ikke mindst i afsnittet om metallernes udvikling (V, ), hvor metallernes anvendelse til landbrug tegnes i kontrast til deres krigsrnæssige anvendelse, og hvor hele afsnittet sluttes af (V, ) med billedet af den vanvittige oprustning, hvori "våbnene", der ikke længere er tænkt som afgørende i kamp, men kun til gene for fjenden, vender sig mod deres egne herrer og tager magten - et af Lukrets' pragtfulde, vanvittige tankeeksperimenter. "Således fødte uenighedens elendighed et efter et andet, som skulle indgyde folkeslagene frygt, når de var under våben, og dag for dag øgede den krigens forfærdelighed." (V, ). Der er noget synsk ved det. Dialektikken i udviklingen undgik stort set Lukrets' læseres opmærksomhed i oplysningsfilosofiens tid. Det afsnit, der interesserede dem mest, var vel nok menneskehedens socialisering, udviklingen fra de enkeltstående mennesker til deres samfund (V, ). Også her kan man imidlertid se dialektikken. Det primitive menneske var hårdere, mere solidt bygget end det nulevende, levede som vilde dyr af, hvad det kunne finde, f. eks. agern o. lign., som der var flere af dengang. Tøj og ild var ukendt; man sov på jorden i skove og i huler. Landbrug og fællesskab styret af regler var ukendt; seksuel omgang var promiskuøs; jagt var primitiv og foregik med, hvad der nu var for hånden. Bange var de for næsten intet, og slet ikke for guder og himmelfænomener. Alligevel var de, som Lukrets viser ved et eksempel (V, 988 ff.) på en såret vildmand, elendige. Men elendigheden modsvaredes af, at de ikke, som nu, med teknisk snilde dræbte tusindvis på en enkelt dag. på samme måde undgik de andre af civilisationens "goder", som havsejlads, overflod og gifte De gav ofte af uvidenhed sig selv gift, nu giver man med des større omhu andre." (V, ). Lukrets henviser til et moralsk forfald, modsvaret af et teknisk fremskridt. Billedet af vildmanden er tegnet ved kontrastering til de

6 moderne tider, Lukrets kontrasterer hele tiden med landbrug, krig osv. Men før disse moderne tider nås i fremstillingen, går en udvikling, Lukrets tegner temmelig detaljeret. Efter den vilde tilstand opstår et primitivt samfund, hvis kendetegn er kendskab til byggede hytter, skinddragter og ild samt fundamentale sociale strukturer som ægteskab og (fremfor alt) venskab, båret af ønsket om "hverken at skade eller at skades" (V, 1020), en art "contrat social". Man udvikler sproget (ved en imitation af naturen) som en realisering af menneskelige potentialer (hvad hele udviklingen på en måde er, på godt og ondt), og ilden opdages - hermed følger kogekunsten og de første "blødgørelses"-trin fra den "hårde" vildmand. Omend man ikke opnår fuld civilisation af de vilde, er tilstanden i denne tid dog præget af usædvanlig megen fred, når man sammenligner med andre afsnit af den epikuræiske civilisationshistoriske teori (V, ). Men den tekniske udvikling ændrer verden, og de små venskabsbaserede samfund ændres efterhånden af særligt begavede mennesker (en realisering af deres potentialer). Der optræder pludselig konger, der grundlægger byer og borge til deres egen beskyttelse, og foretager fordelinger af ejendelene - kvæg og jord - efter folks fysiske og intellektuelle egenskaber. Denne første form for stat afløses af den pengefikserede, hvor ambitionerne dukker op og man af angst søger at skaffe sig størst mulig rigdom og magt, hvorved man kun øger sin usikkerhed. Lukrets markerer sin afstandtagen fra denne samfunds form med en epikuræisk standardbetragtning om fordelen ved at have små behov. Disse mennesker "smager med en fremmed mund og stræber snarere efter, hvad de har hørt, end efter, hvad de føler" (V, ), dvs. de retter sig snarere efter de "overleverede forestillinger", samfundets normer, end efter deres egne, erkendte behov; selve eksistensen af disse normer er, som vi har set, tegn på dialektikken, der fortsætter i jagten på sikkerhed. ( ). Kongernes skæbne besegles ved indførelsen af "republikken"; kongerne styrtes og efter en kort anarkisk periode skabes retsstaten, man skaber love og embeder - tiden forud havde været præget af et vendetta-system, hvor hævnen hele tiden blev mere brutal. Da Lukrets efter al sandsynlighed levede under republikken, kunne man fristes til at tro, at hans billede af de republikanske tilstande her betyder sympati for denne. Men det er en misforståelse. Lukrets' fordømmelse af republikkens evige magtkampe er implicit i slutningen af 5. sang og eksplicit i prooemierne til 2. og 3. sang. Allerede i skildringen af den primitive før i 5. sang har vi set ham kontrasteret til Lukrets' samtid. Det er bemærkelsesværdigt, at Lukrets lader læseren selv opdage dette misforhold mellem hensigten - lovene - og realiteten. Anarkiet er fuldt så meget det, hvori Lukrets selv står, og hvor "hver mand søgte at vinde sig magten og førerskabet" (V, 1142).

7 Siden de første samfundsmæssige former er magten blevet større og misbruget er fulgt med. Jo mere magt, man får og kan få, jo elendigere bliver menneskenes liv. For at beskytte sig må de ledende stadig undertrykke de undertrykte mere, end de gjorde før. Denne form for dialektik minder meget om den, Horkheimer og Adorno beskæftiger sig med. Der er væsentlige forskelle - først og fremmest naturligvis den, at Lukrets' fremstilling er centreret i de materielle vilkårs udvikling, mens Horkheimer og Adorno interesserer sig primært for oplysningen, for den intellektuelle side af fremskridtet, hvor Lukrets' problem bliver fremskridtets tilbagebøjen i dets modsætning i form af skabelse af nød og elendighed, og Horkheimers og Adornos problem bliver oplysningens selvmord i tabet af mangfoldigheden og i postulatet om, at intet kan erkendes, at alle begreber er tomme. I overensstemmelse med denne forskel i problemstillingen er også løsningen forskellig. Frankfurterskolen retter opmærksomheden mod kunsten og dens evne til så at sige at kontrastere virkeligheden med dens idealer, dens utopiskabende evne, som skulle være den drivende kraft i enhver omvæltning, og som den strikt rationelle tanke med dens tendens mod en afvisning af alt ikke undersøgt og bekræftet ikke kan se, mens Epikur synes at gå i en anden retning. Hos Lukrets formuleres en meget individualistisk løsning på problemet, en hedonistisk selverkendelse. Hedonismen er for epikuræerne en rationel realitet, en måde selvstændigt at tænke i værdien af det sansede på, og ikke kun i eksistensen af det. Denne form for erkendelse skal dog læres lige så fuldt som erkendelsen af universets opbygning skal skabes ved oplysning. Denne oplæring i erkendelsen af begrænsede behov er typisk for antikken, der jo økonomisk hviler på selvtilstrækkelighedsprincippet, og filosofisk på tanken om naturens ubeherskelighed, mens den moderne verden ikke officielt anerkender noget af disse principper. Det særlige ved Epikur i en antik sammenhæng er på en måde anerkendelsen af behov som et gode - eller overhovedet. Men denne form for behovscentrering medfører hos epikuræerne også en kulturfjendskhed - afvisning af religion, politik og digtekunst mm. I bedste fald vil Epikur anerkende musik og digtning som underholdning (se f. eks. Lukrets V, 1379 ff.), i værste fald ser han dem som undertrykkende elementer (se f. eks. Lukrets I, 102 ff., især om myter), af tanker om utopibærende dimensioner i kunsten eller for den sags skyld utopier overhovedet spores intet hos Lukrets. Givet epikuræernes individualetik og fjendtlige holdning til politik, kunne man måske heller ikke vente nogen utopisk tænkning. Ikke desto mindre slutter Lukrets' fremstilling besynderlig brat: verden er elendig, men der er ingen anvisning på, hvorledes den kan blive bedre i sin helhed. På den anden side var Lukrets' skildring af nutiden netop besynderligt positiv - omend optimismen, som vi så, var hul. Overraskelsen ved at finde nogle fragmenter, der synes at tegne en utopi eller noget lignende, var derfor stor, da Mar-

8 tin Ferguson Smith i 1974 på ny offentliggjorde resultater af sine udgravninger i byen Oinoanda i det sydlige Tyrkiet, hvor engang i oldtiden en epikuræisk filosof ved navn Diogenes havde rejst en monumental indskrift med det epikuræiske budskab i hovedtræk. Det er nemmere at give en parafrase / oversættelse / kommentar af stykket end blot en oversættelse. Ved fragmentets begyndelse er der noget, der gør, at der er noget, ikke alle kan. Hvad dette skal betyde, er umuligt at sige, da der, som ofte i fragmenter af indskrifter og lignende, ingen sammenhæng er, der kan afsløre betydningen (hvem, hvad, hvorfor, måske hvor og hvornår). Men "til den tid vil gudernes livsførelse virkelig komme over til menneskene". Den tanke er almindelig i antik filosofi, at det drejer sig om at gøre sig selv guderne lig, og også hos Epikur er den hyppig - se f. eks. Lukrets I, 79 (cit.ovf.). Indholdet af denne tilstand er imidlertid det væsentlige: "Alt vil være fuldt retfærdigt og næstekærligt, og der vil ikke være behov for mure eller love og alt det, vi laver for hinandens skyld". Set i forhold til den udvikling, vi har set Lukrets tegne, er dette stadium i virkeligheden en tilbagevenden til en tidligere fase, tiden umiddelbart efter vildmanden. Det centrale begreb i den tid er foruden den gryende tekniske udvikling (hytter, ild o. lign.) venskab - et typisk epikuræisk fænomen, hvis funktion er at være social garant, et alternativt samfund, for de enkelte epikuræere, som Graziano Arrighetti har påvist for nogle år siden i en artikel, der efter min mening løser flere af knuderne i dette gamle, vanskelige problem, som er epikuræernes venskabsbegreb. Hvad filosofien er på det åndelige plan, er venskabet på det materielle - en garant mod angsten. Epikuræerne identificerer sig med et tidligere stadium, søger i deres daglige liv at genskabe dette og ser frem til en tid, da al anden social organisation - bystaten og monarkierne - overflødiggøres af denne sociale strukturs dominans. Det er en tidlig udgave af drømmen om en verden, hvor man yder efter evne og nyder efter behov. De epikuræiske "celler" - den enkelte venskabskreds - og ikke mindst Epikurs egen, var i oldtiden afskyet for den frihed, kvinder og slaver nød i dem, men efter Epikurs forskrift fulgtes lovene i de enkelte stater, og kvinder og slaver blev ikke formelt ligestillet med frie mænd. De antikke socialutopier er, som M. I. Finley gør opmærksom på i sit bidrag i festskriftet til Marcuse fra 1967, også alle u-egalitære, - "They differed in their remedies and their explanations, in the depth and breadth of their thinking, but agreed that inequality had to remain, re-structured, so to speak, but not abolished". - simpelthen af hensyn til livsfornødenhedernes fremskaffelse. Men i forlængelse af "cellernes" frihed, fæstet i praksis om ikke i lov, er der ingen slaver i Epikurs utopiske verden - "Hvad angår de nødvendigheder, der stammer fra landbruget, for så vidt som vi ingen jorddyrkere vil have: vi vil selv alle pløje, hakke, passe småkvæget, aflede vandløbene... ". Måske der

9 endvidere er tale om kalendermæssig iagttagelse af himmelen. Viljen, som den fremstår heraf, til at anvende alle tekniske fremskridt inden for landbrug, er også kendetegnende for E- pikurs tanker - se blot Lukrets 5. sang v ff. Billedet af et kultiveret landskab er den antikke naturdrøm, og Epikur er så tæt som nogen i antikken på at protestere mod, at teknisk udvikling og forbedring af fødevaresituationen er umulig, men Finleys andet kriterium for en antik utopi, at den er asketisk, behovsreducerende, gælder i det store og hele altså også for Epikur Epikurs interesse for naturen var ikke, som vi har set, udnyttelsen af dens ressourcer. Det sidste,diogenes lover i fragmentet, er, at dette kollektive landbrug vil gøre det muligt at leve udelukkende i filosofien. Epikurs utopi blev aldrig virkelighed, men var den blevet det, kan man have den mistanke, at dens skæbne var blevet den, Finley (loc. cit. s. 17 f.) fortæller blevet utopisk landbrugs, Brooks Farms, skæbne i dette utopiske samfund endte med at være mere landbrug end utopi, mere fysisk arbejde end åndelig berigelse. Bortset fra denne, praktiske hindring ligger Epikur selv under for spørgsmålet, om ikke hans filosofi i næste skridt ville forvandle sig til en hæmsko for den intellektuelle og fysiske frigørelse, han selv går ind for, om altså ikke oplysningens dialektik vil ramme ham selv. Muligvis ligger der i hans anvendelse af et udvidet erkendelsesbegreb, der inddrager ikke blot viden (sansning), men også det erkendtes værdi (følelse ved sansningen), en mulighed for at holde verden åben. Men med den dogmatik, der kom til at præge epikuræismen, kan man kun frygte, at en epikuræisk verden ville være en verden uden ønske om udvikling, uden et utopia. Og som Horkheimer og Adorno påviser, er det vejen til det totalitære. Det totalitære i ydre som i indre former er ellers også Epikurs værste fjende. Hvad der stadig gør Lukrets til en interessant forfatter, f. eks. i gymnasiesammenhæng, er hans litterære kvaliteter - den umådeligt levende metaforik og billeddannelse -, hans omfattende, i korte, overskuelige afsnit affattede filosofiske problemstilling, og hans engagement i stoffet. Det er muligt i et kort afsnit at se den første større materialistiske filosofis syn på en mængde forskellige ting gennemgået stilistisk suverænt. Men navnlig engagementet kræver, at man lægger sig selv og sin tid blot og fører en dialog med Lukrets, insisterer på at lade det betyde noget, hvad man har læst. Det er derfor væsentligt ikke kun at læse forordene (prooemierne) til Lukrets' sange, omend de poetisk er de mest ladede. - Jeg har i det ovenstående forsøgt at lade Lukrets og Epikur føre dialog med en moderne civilisationskritik. Om den er lykkedes - givet mit trods ihærdige forsøg begrænsede kendskab til den moderne teori - er det op til læseren at bestemme; på en måde vil jeg helst modsiges. Samtidig skulle det gerne vise, at stykker uden for prooemierne bør læses - evt. med en bevidst parallel til f. eks. oplysningstidens historiefilosofi, diskussionen af "den vilde" i nyere tid, problemerne med religionens oprindelse, i

10 skolesammenhæng f. eks. i et tværfagligt samarbejde. Også stykker af 2. og 4. sang er anvendelige; samt naturligvis slutningerne af 3. sang (om dødsangst) og 4. sang (om kærlighedssorger).- Den citerede sekundærlitteratur er M. I. Finley, Utopianism Ancient and Modern, in: The Critical Spirit, Essays in Honor of Herbert Marcuse, Boston 1967 s (nu også i Finleys The Use and Abuse of History); M. F. Smith, Thirteen New Fragments of Diogenes of Oinoanda, Wien 1974; Max Horkheimer og Theodor W. Adorno, Dialektik der AUfklarung, Frankfurt a. M (1946, 1); Gr. Arrighetti, Philia e Physiologia, Materiali e discussioni 1 (1978) (Pisa). Jeg beklager, at visse forhold har gjort det umuligt at henvise til og benytte yderligere litteratur i nævneværdigt omfang. Dog vil jeg gerne nævne, at min interesse for og viden om disse problemer har sin oprindelse i Institut for Oldtids- og Middelalderforsknings (Arhus Universitet) fællesuge i 1984, der handlede om fremskridtstanken i antikken. Der blev i den forbindelse udarbejdet et kompendium, der er meget nyttigt. Simon Laursen. Første gang udkommet i tidsskriftet Rostra 17 (1986) ss

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK

EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK EN KONGELIG AFFÆRE - ELEVARK Foto: Jiri Hanzl Hvorfor skal vi se filmen? Formålet med at se filmen er, at I skal: Kunne beskrive genrekendetegn for historiske film og diskutere genrens udtryk Få kendskab

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Menneskerettighederne

Menneskerettighederne 1 Menneskerettighederne Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder www.visdomsnettet.dk 2 MENNESKERETTIGHEDERNE De Forenede Nationers verdenserklæring om menneskerettigheder Den 10. december

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke.

Filosofi. Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Filosofi Studieleder: Lektor, mag.art. Poul Lübcke. Vi er alle i en vis forstand filosoffer, idet vi ofte tvinges til at gøre os de forudsætninger klare, hvorpå vor stilling til livets tilskikkelser og

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me).

Hvad er ateisme? Hvordan bliver man ateist? Dansk Ateistisk Selskab. Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Dansk Ateistisk Selskab Hvad er ateisme? Ateisme er kort og godt fraværet af en tro på nogen guddom(me). Meget mere er der sådan set ikke i det. Der er ingen dogmatisk lære eller mystiske ritualer og netop

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015

Eva Krarup Steensens tale til studenterne ved translokationen 27.juni 2015 Kære studenter For godt en måneds tid siden holdt vi jeres sidste skoledag. I holdt middag for jeres lærere med taler, quiz og billeder fra jeres tre år på GG. Jeg var rundt i alle klasser og det var skønt

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Studie. Den nye jord

Studie. Den nye jord Studie 16 Den nye jord 88 Åbningshistorie Jens er en af mine venner. Jeg holder meget af ham, men han er tja nærig. Jeg bryder mig ikke om at sige det på den måde, men siden hans kone Jane sagde det rent

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

Hvilke ord 'trigger' dine kunder?

Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Hvilke ord 'trigger' dine kunder? Af Rikke Moos, Webskribenten Du kender talemåden: vælg dine ord med omhu. Et fornuftigt råd, der er værd at følge, hvis du vil undgå at blive misforstået af andre. Men

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011

Buddhisme i Taiwan og Danmark. Nyhedsbrev nr. 8, august 2011 Buddhisme i Danmark. To måneder i Danmark gået, og jeg i Taiwan blevet budt velkommen hjem igen - det varmer. Det har været godt at møde familie og venner og folk i mange sammenhænge. Det var godt at overveje

Læs mere

Liv i det ensomme ægteskab

Liv i det ensomme ægteskab Artikel fra Kristelig Dagblad 20. jan. 2012: Liv i det ensomme ægteskab Når børnene ikke længere fylder hjemmet, og sølvbrylluppet nærmer sig, oplever mange par en stor ensomhed i forholdet. Erkendelsen

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke-

ANNE ELLEKJÆR. leder i Dome of Visions og står for at skabe den kuratoriske ramme i bygningen på Søren Kierke- 76 ET TREDJE STED 77 ANNE ELLEKJÆR Dome of Visions er mange ting: Et opdateret forsamlingshus, et byudviklingsprojekt, et arkitektonisk og et bæredygtigt projekt klimatisk såvel leder i Dome of Visions

Læs mere

Baggrund for dette indlæg

Baggrund for dette indlæg Baggrund for dette indlæg For nogle år siden skrev jeg op til et valg nogle læserbreve; mest om de ideologiske forskelle mellem Socialdemokraterne og Venstre. Jeg skrev en hel serie af læserbreve om dette

Læs mere

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring

BROK en kilde til udvikling og positiv forandring BROK en kilde til udvikling og positiv forandring - få øje på den frustrerede drøm bag brokkeriet Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Er der én ting, vi mennesker

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

Bedre Balance testen:

Bedre Balance testen: Bedre Balance testen: Sæt kryds på skalaen, hvor du umiddelbart tænker at det hører hjemme. prøv ikke at tænke så meget over hvad der står bare vælg det, der falder dig ind. Intet er rigtigt eller forkert

Læs mere

Forelsket i den forkerte.

Forelsket i den forkerte. Forelsket i den forkerte. Guds gode gave Enhver der har prøvet at være forelsket véd, at det er en følelse og en stemning ud over det almindelige. Triste og grå dage bliver pludselig til dage med solskin.

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen.

Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Idéhistorie Studieleder: Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter Busch-Larsen. Vor opfattelse af os selv og vore omgivelser er i vid udstrækning historisk betinget. Uden at vi altid ved af det,

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15

Indhold, kort. Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 Indhold, kort Der er en udførlig indholdsoversigt bagest i bogen, s. 223. F O R T A L E 11 TA L E N S BOG 15 De Tre Strategier 15 To verdner 15 Første strategi: Hvad: Frigør dig af emnernes tyranni 16

Læs mere

Verdens fattige flytter til byen

Verdens fattige flytter til byen Verdens fattige flytter til byen Af Henrik Valeur, 2010 Om 20 år vil der være to milliarder flere byboere end i dag. Den udviklingsbistand, verden har brug for, er derfor byudviklingsbistand. FN forventer,

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Den gode dommer. Håndbold Region øst 2013

Den gode dommer. Håndbold Region øst 2013 2013 Den gode dommer Håndbold Region øst 2013 Indhold... 2 Johari s vindue:... 3 Dommerens Personlighed:... 4 Selvværd/selvtillid... 4 Godt humør:... 4 Indlevelse:... 4 Motivation:... 5 Seriøs:... 5 Dommerens

Læs mere

Gestaltmetodikken og stress

Gestaltmetodikken og stress Gestaltmetodikken og stress Samtaler med John Ewans Porting om Gestalt, af journalist Simon Bordal Hansen Stress er en kompleks tilstand, som kan udvikle sig til en regulær krise. Og derfor kan det godt

Læs mere

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen

CUT. Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen CUT Af Julie Jegstrup & Tobias Dahl Nielsen INT. DAG, LOCATION: MØRK LAGERHAL Ind ad en dør kommer en spinkel kvinde løbende. Det er tydeligt at se at hun har det elendigt. Hendes øjne flakker og hun har

Læs mere

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd.

4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. 4 trin der styrker dit Personlige & Faglige Selvværd. Hjælp til Selvhjælp til Professionel Selvudvikling Mette Alleslev 2011 Alle rettigheder er forbeholdt SamtaleAkademiet 1 Forord Om Professionelt Selvværd

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2011 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold ZBC, Vordingborg HHX FILOSOFI C Bjarke Jensen

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P

Landets velstand er afhængig af det danske folks Dansk Folkepartis samlede arbejdsindsats. principprogram af oktober 2002 P R I N C I P PRINCIP R G R A M Dansk Folkepartis formål er at hævde Danmarks selvstændighed, at sikre det danske folks frihed i eget land samt at bevare og udbygge folkestyre og monarki. Vi er forpligtede af vor danske

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15)

Loven for bevægelse. (Symbol nr. 15) Loven for bevægelse (Symbol nr. 15) 1. Guddommens jeg og skabeevne bor i ethvert væsens organisme og skabeevne Vi er igennem de tidligere symbolforklaringers kosmiske analyser blevet gjort bekendt med

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække

Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække 1 Nollund Kirke. Søndag d. 8. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 15. søndag efter trinitatis, Matt. 6,24-34. 1. tekstrække Salmer DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide DDS 29:

Læs mere

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder

Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal. 4 Ædle Sandheder Bodanath stupaen i Kathmandu, Nepal 4 Ædle Sandheder Alt indebærer lidelse (eller elendighed) Lidelser har en årsag Der findes en tilstand uden lidelse Der er en vej til lidelsernes ophør Alt i Buddha's

Læs mere

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen.

Ton ef hemin. Egen ledelse på Ørebroskolen. Ton ef hemin Egen ledelse på Ørebroskolen. Alt handler om god ledelse egen ledelse på stedet. Når vi har egen ledelse er der fokus på mål og relationer- mangel på ledelse giver diffuse resultater eller

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697

9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 9. søndag efter trinitatis I Salmer: 413, 294, 692, 728, 488, 697 I det gamle testamente finder vi den store beretning om de to brødre tvillingerne Jakob og Esau. Allerede tidligt i fortællinger om de

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Fra privilegeret til pligtskyldig

Fra privilegeret til pligtskyldig Fra privilegeret til pligtskyldig Afslutningstale juni 2014 Kære elever! Tænk engang! Kan I forestille jer SKALs uden jer? Kan I overhovedet forestille jer andre end jer selv på etagerne og i spisesalen?

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard

Gestaltterapi. Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi Artikel bragt i tidsskriftet Tankestreg, august 1993 (tidsskriftet er knyttet til KPF, Kristent Pædagogisk Fællesskab) Af Lone Dalsgaard Gestaltterapi er en af de mange terapeutiske retninger,

Læs mere

Nydelse og afhængighed i hjernen

Nydelse og afhængighed i hjernen ALKOHOL OG HJERNEN Nydelse og afhængighed i hjernen - AF KRISTINE THOMSEN OG MORTEN L. KRINGELBACH Nydelse er helt grundlæggende for vores liv og ligger bag en stor del af vores handlinger og tanker ja,

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø

1. Social ansvarlighed. Ærlighed. Integritet. Miljø 1. Social ansvarlighed 101 Retfærdighed 102 Ærlighed 103 Tolerance Lige muligheder for alle, respekt for andres rettigheder Åben, ærlig og oprigtig Respekt for andre, accept af forskellighed 104 Mod 105

Læs mere

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres.

De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. En workbook dit kærlighedsliv vil elske. De 3 mest effektive spørgsmål, du kan stille dig selv. Hvis du vil leve dit liv og ikke andres. 1 Om Christiane Jeg hjælper mennesker med at overkomme frygt og

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere