To skridt frem og et tilbage -

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "To skridt frem og et tilbage -"

Transkript

1 To skridt frem og et tilbage - artibus ad summum donec venere cacumen. Tanken om det ubrudte og ubrydelige fremskridt og perfektionen af menneskenes levevilkår, den stadig stigende viden om og beherskelse af naturen i og omkring os og, hvad dertil hører, er ikke den mindst vigtige blandt de tanker, der danner europæernes - vor - almindelige verdensopfattelse. Denne tillid til menneskenes evner er oplysningsfilosofiens værk. Oplysningen tog sin begyndelse i sine strenge former i det 17. årh. med ideer om frihed, lighed, retfærdighed og naturligvis oplysning; et tema herudover var naturbeherskelsen. I det hele taget var oplysningen et mangfoldigt fænomen, en bred vifte af tanker. Man forestillede sig menneskenes udvikling fra primitive stadier over i stadigt bedre organiserede og mere retfærdige former og udviklede retsfilosofier og samfundsfilosofier, der skulle bevise disse teorier. Da man ofte samtidigt opfattede sig som (og var) i konflikt med de herskende styreformer, kom der let en tanke om befrielse fra et åg, et løfte om en bedre fremtid, en utopi ind i billedet. Sådan var oplysningen i sine tidlige faser. Som så mange andre tankeretninger mødte også oplysningen efterhånden kritik. Fra slutningen af det 18. årh. formuleres en kritik af det teknologisk/økonomisk centrerede i oplysningsfilosofien, af den tiltagende centrering på ikke retfærdighed, lighed, frigørelse osv., men på effektivitet, rentabilitet - rationalitet i den indsnævrede forstand, vi også i dag giver ordet. Oplysningen er dog stadig mangfoldig repræsenteret af så forskellige tankesæt som positivisme, engelsk nyttefilosofi og Darwinisme. Blandt kritikerne er så prominente navne som Nietzsche, og kritikken forstummede og forstummer ikke. Den tekniske rationalitet er jo i vore dage navnlig repræsenteret af EDB-maskinen, som man længe har frygtet på grund af dens evne til at registrere, men som man nu begynder at frygte endnu mere, fordi vi skal lære at tænke efter dens mønster. Netop denne teknikkens indtrængen på menneskets tænkning var grundlaget for Max Horkheimer og Theodor W. Adornos kritik af fremskridtet i deres "Oplysningens dialektik" fra 1946, som blev en del af grundlaget for ungdomsoprøret mod de førende tankesæt. De sporer i fremskridtets historie, dvs. i oplysningens historie, en vedblivende tendens i denne retning: den antikke filosofi, navnlig Platon, gør op med myterne, der dog selv er en art oplysning, for så vidt som de organiserer verden i et system; siden angribes Platons idelære, eller rettere enhver begrebsliggørelse af verden, herunder i det lange løb oplysningsfilosofiens egen menneskecentrering, af oplysningen, og til sidst er der ikke længere noget andet end økonomisk rentabilitet, der giver "mening". I sin jagt på en meningsfuld verden fører oplysningen fra dens oprindelige mangfoldighed via en endimensionalisering ind i

2 meningsløsheden. Her griber de såkaldte postmodernister, der er dukket op i de senere år, fat og fastholder denne mangel på begrebernes reference, påstår/påviser, at begreber som frihed, lighed, retfærdighed ikke længere har mening. Til trods for, at postmodernisterne ikke gerne indrømmer det, har de her lært meget i frankfurterskolen. Frankfurterskolen har dog ikke opgivet oplysningen, kræver kun selvbesindelse af den, at den bevarer sin mangfoldighed; navnlig Adorno går i sit forfatterskab ind på kunstens betydning som en ikketeknisk (men nok rationel!) erkendelsesform. Navnlig kunstens evne til at tegne oplysningens mangfoldige idealer bibringer oplysningen en evne til at tænke fremad, utopisk. Oplysningsfilosofien er en form fo~ systematisering, og vogter den sig ikke for risikoen for ensretning, kan resultatet blive totalitært, mener Horkheimer og Adorno. Postmodernismens projekt er at bryde med systematiseringen. Men al denne kritik har, som vi ved, vist sig ineffektiv; de kræfter, der fastholder vor måde at tænke på lige fra skolestart inden for "objektive" rammer og forbyder (subjektiv) "indoktrinering", er stærkere end en lille gruppe intellektuelles formulering af nogle krav til samfundet eller til nogle institutioner inden for det. Når nu interessen for fremskridtet har været så stor i de sidste århundreder, er det ikke vanskeligt at forstå, at også spørgsmålet om antikkens tanker om, hvad vej udviklingen gik, har været fremme. Der er efterhånden nogenlunde enighed om, at den dominerende tanke i antikken var pessimistisk, at man var overbevist om, at verden gik tilbage. Ganske vist spiller tanken om dannelse af det enkelte individ en stor rolle, men den stiller sig snarere på linje med antikkens almindelige traditionalisme ("mos maiorum") som et forsøg på, om ikke at vende eller standse, så dog sagtne tilbagegangens fart. Såvel tilliden til selve udviklingen som til menneskets evne til at fremme den er altså meget ringe; der er ikke nogen egentlig fremskridtstanke eller en oplysningsfilosofi i moderne forstand. Altafgørende er i øvrigt, at man tænker i moral, ikke i produktivitet, når man taler om historiens gang. Den tekniske fornuft er endnu ikke kommet til verden i det, vi kalder oldtiden. Men der findes undtagelser, mere optimistiske strømninger, frem for alt bestemte strømninger i det 5. århundredes Grækenland, f. eks. Demokrit og protagoras, og siden f. eks. epikuræerne, her som i andre ting efterkommere til det 5. årh.'s åndelige strømninger. Epikuræernes tanker er skildret bedst og mest sammenhængende i slutningen af 5. sang af Lukrets. At Lukrets opfatter sin opgave som "oplysningsfilosofisk", at han finder menneskehedens tilstand elendig og ønsker at forbedre den ved indlæring, er der nærmest fra første ord ingen tvivl om. "Da mennesket lå hæsligt på jorden for øjnene (af Epikur), undertrykt af tung religiøs angst,... " ja,

3 da kom Epikur, hvis filosofi Lukrets vil gøre rede for. Epikurs videbegærlige ånd, med dens ønske om at befri den undertrykte menneskehed, søgte da ud i verdensrummet og fandt, "hvad der kan blive til, hvad der ikke kan, endelig hvorledes hver tings evner er klart afgrænsede. Derfor trædes religionen ned her og der, kastet for vore fødder; og sejren bringer os til himmelen." (I, 62-79). Religionen er et af Lukrets' hovedmål, som det er de moderne oplysningsfilosoffers, og naturiagttagelsens mål er at bekæmpe religion, ikke at udnytte ressourcerne - Epikurs syn på naturen er i dén henseende som hans samtids. Lukrets' forhold til Epikur ses af prooemiet til 3. sang, hvor Lukrets selv bevæger sig ud i verdensaltet, netop som han har forsikret om sin troskab mod Epikur som fører, med ordene: "Du, der som den første formåede midt i dette mørke at hæve så klart et lys, da du opklarede livets goder, dig følger jeg." (III, 1-3). Såvel i projekt som i sprogbrug er Lukrets en oplysningens mand. Denne selvopfattelse finder sin plads inden for epikuræernes tanker om menneskehedens udvikling, som begynder i 5. sang vers 772 og fortsætter sangen ud. Før selve menneskenes udvikling ligger nogle stadier. Jorden er i den første tid efter tilblivelsen frugtbar og skaber talløse levende væsener, mange af dem dog mislykkede forsøg (som man i det 19. årh. ikke tøvede med at tolke darwinistisk). Nogle dyr kan kun overleve som husdyr, fordi deres naturlige forsvarssystem er for svagt. Kulturen stikker her hovedet frem - den er jo også Lukrets' hovedtema. Fabeldyr derimod afviser Lukrets hårdt, som den sande oplyser han er. ( ). Og så optræder endelig mennesket, hvis udvikling "til dato" fylder resten af bogen. Lukrets' strukturering af stoffet er en smule forvirret, men der er dog visse overordnede linier. Først giver han et overblik over menneskets socialiseringsproces, hvor han indpasser udviklingen af sprog og ildens opdagelse. Dernæst følger nogle trin i udviklingen, som ikke skal tænkes kronologisk efter socialiseringen, men som Lukrets holder separat for at gøre behandlingen af socialiseringen mere overskuelig og for at kunne udbrede sig lidt over de øvrige temaer. Det første emne er religionens oprindelse, dernæst følger opdagelsen og udviklingen af metaller og deres anvendelse; endelig taler han om tøj, landbrug og kunst. Hele fremstillingen sluttes af med nogle generelle betragtninger. Det er disse sidste, der her skal beskæftige os først. Hele bogen slutter med en begejstret understregning af fremskridtet: "Sejlads, landbrug, befæstede byer, love, våben, veje, klæder og resten af den slags, belønninger, ja overhovedet alle livets glæder, digtning, malerkunst og poleret skulptur, dette lærte nødvendigheden og dertil det aktive intellekts erfaringer efterhånden menneskene, som de skridt for skridt gik frem. Således bringer tiden efterhånden

4 hvadsomhelst frem offentligt og fornuften rejser det til lysets land. For de så et lysne frem af et andet, til de nåede til det højeste punkt i kunst og videnskab." (V, ). Umiddelbart synes dette at være en hymne til fremskridtet, og det er det også. Men det skal ses i lyset af den meget centrale tanke i epikuræismen, at fornuften og det aktive intellekt ikke automatisk gør det gode fornuften og ræsonnementer har også indført det værste, vi har, siger Filodem i sin "Om musik" (XXXIV, 33 ff.). Flere af disse værste ting er også til stede i Lukrets' liste sejlads, befæstede byer, våben, finkultur. Den historiske udvikling, der førte til denne dobbelthed af godt og ondt, denne udviklingens dialektik, antydes i store træk i versene forud for de citerede. "Hvad man har for hånden, behager frem for alt og synes at være bedst, medmindre vi har lært noget behageligere at kende før, men man kan tænke sig, at en ting, der opfindes senere, er bedre og ødelægger og ændrer følelsen af det, der fandtes før." (V, ). Da hele udviklingen, Lukrets skildrer i det følgende, fra samlerstadiets græsleje til moderne tiders purpurklædedragter, jo har taget mange generationer, er der her tale om en historicering af menneskehedens evne til at sanse den omgivende verden og dens goder; man sanser forskelligt i forskellige perioder af historien; Epikurs antropologi er historisk. Da det kommer an på samfundets historiske stade, hvordan man sanser, er det også samfundet, der anklages for at være elendigt. Også Polystratos anklager de overleverede forestillinger - herunder myter - for at være grundlaget for elendighed ("Om grundløs foragt", f. eks. XXXI). Lukrets forestiller sig, at man, da i sin tid skind blev opfundet som klædedragt, havde en mindre krig, der resulterede i dragtens ødelæggelse og opfinderens død. "Dengang var det altså skind, nu er det guld og purpur, der plager menneskenes liv med bekymringer og trætter dem i krig; desto mere er det i os selv, vil jeg mene, vi skal finde fejlen. For kulden torterede de nyskabte mennesker i deres nøgenhed, mens det ikke skader os at klare os uden purpurklædninger med store guldsmykker på, når der nu findes en hverdags-dragt, der kan holde kulden væk. Altså slider menneskenes slægt altid forgæves og til ingen nytte, og den bruger sin tid på meningsløse bekymringer, selvsagt fordi den ikke ved, hvad der er grænsen for ejendom, og i det hele taget, til hvilket punkt velvære vokser. Dette forhold bragte lidt efter lidt livet ud på det dybe og satte bevægelse i krigens store bølger." (V, ). Epikur vil ikke underkende behovet for teknik, elementær påklædning, men den udvikling, der følger, hvor nye opfindelser helt erstatter de gamle og dermed sætter gang i en misundelsesmekanisme, der resulterer i død og ødelæggelse,

5 vil han ikke acceptere. På den anden side har jo netop samme udvikling gjort menneskets liv lettere - med landbrug, love, veje mm. - og her har vi så vores dialektik. Den grunder sig i menneskets ufuldstændighed, fejlen er jo vores. Mytisk udtrykker Lukrets det samme i prooemiet til 6. sang, hvor Athen gives æren for at have opfundet landbrug, lovgivning og andre ting til den elendige menneskehed, og endelig - Epikurs filosofi, det højdepunkt af udviklingen, der anviser grænsen for ejendom, og som altså skal forstås under hele det afsluttende stykke af 5. sang. Epikurs påstand er, at når menneskets materielle velstand er sikret, uden at elendigheden er afskaffet - den er bare en anden - skyldes det netop menneskets utilstrækkelighed, dets mangel på den fornødne rationalitet (sml. V, 1211: temptat enim dubiam mentem rationis egestas). Denne dialektik ses i hele det foregående, måske ikke mindst i afsnittet om metallernes udvikling (V, ), hvor metallernes anvendelse til landbrug tegnes i kontrast til deres krigsrnæssige anvendelse, og hvor hele afsnittet sluttes af (V, ) med billedet af den vanvittige oprustning, hvori "våbnene", der ikke længere er tænkt som afgørende i kamp, men kun til gene for fjenden, vender sig mod deres egne herrer og tager magten - et af Lukrets' pragtfulde, vanvittige tankeeksperimenter. "Således fødte uenighedens elendighed et efter et andet, som skulle indgyde folkeslagene frygt, når de var under våben, og dag for dag øgede den krigens forfærdelighed." (V, ). Der er noget synsk ved det. Dialektikken i udviklingen undgik stort set Lukrets' læseres opmærksomhed i oplysningsfilosofiens tid. Det afsnit, der interesserede dem mest, var vel nok menneskehedens socialisering, udviklingen fra de enkeltstående mennesker til deres samfund (V, ). Også her kan man imidlertid se dialektikken. Det primitive menneske var hårdere, mere solidt bygget end det nulevende, levede som vilde dyr af, hvad det kunne finde, f. eks. agern o. lign., som der var flere af dengang. Tøj og ild var ukendt; man sov på jorden i skove og i huler. Landbrug og fællesskab styret af regler var ukendt; seksuel omgang var promiskuøs; jagt var primitiv og foregik med, hvad der nu var for hånden. Bange var de for næsten intet, og slet ikke for guder og himmelfænomener. Alligevel var de, som Lukrets viser ved et eksempel (V, 988 ff.) på en såret vildmand, elendige. Men elendigheden modsvaredes af, at de ikke, som nu, med teknisk snilde dræbte tusindvis på en enkelt dag. på samme måde undgik de andre af civilisationens "goder", som havsejlads, overflod og gifte De gav ofte af uvidenhed sig selv gift, nu giver man med des større omhu andre." (V, ). Lukrets henviser til et moralsk forfald, modsvaret af et teknisk fremskridt. Billedet af vildmanden er tegnet ved kontrastering til de

6 moderne tider, Lukrets kontrasterer hele tiden med landbrug, krig osv. Men før disse moderne tider nås i fremstillingen, går en udvikling, Lukrets tegner temmelig detaljeret. Efter den vilde tilstand opstår et primitivt samfund, hvis kendetegn er kendskab til byggede hytter, skinddragter og ild samt fundamentale sociale strukturer som ægteskab og (fremfor alt) venskab, båret af ønsket om "hverken at skade eller at skades" (V, 1020), en art "contrat social". Man udvikler sproget (ved en imitation af naturen) som en realisering af menneskelige potentialer (hvad hele udviklingen på en måde er, på godt og ondt), og ilden opdages - hermed følger kogekunsten og de første "blødgørelses"-trin fra den "hårde" vildmand. Omend man ikke opnår fuld civilisation af de vilde, er tilstanden i denne tid dog præget af usædvanlig megen fred, når man sammenligner med andre afsnit af den epikuræiske civilisationshistoriske teori (V, ). Men den tekniske udvikling ændrer verden, og de små venskabsbaserede samfund ændres efterhånden af særligt begavede mennesker (en realisering af deres potentialer). Der optræder pludselig konger, der grundlægger byer og borge til deres egen beskyttelse, og foretager fordelinger af ejendelene - kvæg og jord - efter folks fysiske og intellektuelle egenskaber. Denne første form for stat afløses af den pengefikserede, hvor ambitionerne dukker op og man af angst søger at skaffe sig størst mulig rigdom og magt, hvorved man kun øger sin usikkerhed. Lukrets markerer sin afstandtagen fra denne samfunds form med en epikuræisk standardbetragtning om fordelen ved at have små behov. Disse mennesker "smager med en fremmed mund og stræber snarere efter, hvad de har hørt, end efter, hvad de føler" (V, ), dvs. de retter sig snarere efter de "overleverede forestillinger", samfundets normer, end efter deres egne, erkendte behov; selve eksistensen af disse normer er, som vi har set, tegn på dialektikken, der fortsætter i jagten på sikkerhed. ( ). Kongernes skæbne besegles ved indførelsen af "republikken"; kongerne styrtes og efter en kort anarkisk periode skabes retsstaten, man skaber love og embeder - tiden forud havde været præget af et vendetta-system, hvor hævnen hele tiden blev mere brutal. Da Lukrets efter al sandsynlighed levede under republikken, kunne man fristes til at tro, at hans billede af de republikanske tilstande her betyder sympati for denne. Men det er en misforståelse. Lukrets' fordømmelse af republikkens evige magtkampe er implicit i slutningen af 5. sang og eksplicit i prooemierne til 2. og 3. sang. Allerede i skildringen af den primitive før i 5. sang har vi set ham kontrasteret til Lukrets' samtid. Det er bemærkelsesværdigt, at Lukrets lader læseren selv opdage dette misforhold mellem hensigten - lovene - og realiteten. Anarkiet er fuldt så meget det, hvori Lukrets selv står, og hvor "hver mand søgte at vinde sig magten og førerskabet" (V, 1142).

7 Siden de første samfundsmæssige former er magten blevet større og misbruget er fulgt med. Jo mere magt, man får og kan få, jo elendigere bliver menneskenes liv. For at beskytte sig må de ledende stadig undertrykke de undertrykte mere, end de gjorde før. Denne form for dialektik minder meget om den, Horkheimer og Adorno beskæftiger sig med. Der er væsentlige forskelle - først og fremmest naturligvis den, at Lukrets' fremstilling er centreret i de materielle vilkårs udvikling, mens Horkheimer og Adorno interesserer sig primært for oplysningen, for den intellektuelle side af fremskridtet, hvor Lukrets' problem bliver fremskridtets tilbagebøjen i dets modsætning i form af skabelse af nød og elendighed, og Horkheimers og Adornos problem bliver oplysningens selvmord i tabet af mangfoldigheden og i postulatet om, at intet kan erkendes, at alle begreber er tomme. I overensstemmelse med denne forskel i problemstillingen er også løsningen forskellig. Frankfurterskolen retter opmærksomheden mod kunsten og dens evne til så at sige at kontrastere virkeligheden med dens idealer, dens utopiskabende evne, som skulle være den drivende kraft i enhver omvæltning, og som den strikt rationelle tanke med dens tendens mod en afvisning af alt ikke undersøgt og bekræftet ikke kan se, mens Epikur synes at gå i en anden retning. Hos Lukrets formuleres en meget individualistisk løsning på problemet, en hedonistisk selverkendelse. Hedonismen er for epikuræerne en rationel realitet, en måde selvstændigt at tænke i værdien af det sansede på, og ikke kun i eksistensen af det. Denne form for erkendelse skal dog læres lige så fuldt som erkendelsen af universets opbygning skal skabes ved oplysning. Denne oplæring i erkendelsen af begrænsede behov er typisk for antikken, der jo økonomisk hviler på selvtilstrækkelighedsprincippet, og filosofisk på tanken om naturens ubeherskelighed, mens den moderne verden ikke officielt anerkender noget af disse principper. Det særlige ved Epikur i en antik sammenhæng er på en måde anerkendelsen af behov som et gode - eller overhovedet. Men denne form for behovscentrering medfører hos epikuræerne også en kulturfjendskhed - afvisning af religion, politik og digtekunst mm. I bedste fald vil Epikur anerkende musik og digtning som underholdning (se f. eks. Lukrets V, 1379 ff.), i værste fald ser han dem som undertrykkende elementer (se f. eks. Lukrets I, 102 ff., især om myter), af tanker om utopibærende dimensioner i kunsten eller for den sags skyld utopier overhovedet spores intet hos Lukrets. Givet epikuræernes individualetik og fjendtlige holdning til politik, kunne man måske heller ikke vente nogen utopisk tænkning. Ikke desto mindre slutter Lukrets' fremstilling besynderlig brat: verden er elendig, men der er ingen anvisning på, hvorledes den kan blive bedre i sin helhed. På den anden side var Lukrets' skildring af nutiden netop besynderligt positiv - omend optimismen, som vi så, var hul. Overraskelsen ved at finde nogle fragmenter, der synes at tegne en utopi eller noget lignende, var derfor stor, da Mar-

8 tin Ferguson Smith i 1974 på ny offentliggjorde resultater af sine udgravninger i byen Oinoanda i det sydlige Tyrkiet, hvor engang i oldtiden en epikuræisk filosof ved navn Diogenes havde rejst en monumental indskrift med det epikuræiske budskab i hovedtræk. Det er nemmere at give en parafrase / oversættelse / kommentar af stykket end blot en oversættelse. Ved fragmentets begyndelse er der noget, der gør, at der er noget, ikke alle kan. Hvad dette skal betyde, er umuligt at sige, da der, som ofte i fragmenter af indskrifter og lignende, ingen sammenhæng er, der kan afsløre betydningen (hvem, hvad, hvorfor, måske hvor og hvornår). Men "til den tid vil gudernes livsførelse virkelig komme over til menneskene". Den tanke er almindelig i antik filosofi, at det drejer sig om at gøre sig selv guderne lig, og også hos Epikur er den hyppig - se f. eks. Lukrets I, 79 (cit.ovf.). Indholdet af denne tilstand er imidlertid det væsentlige: "Alt vil være fuldt retfærdigt og næstekærligt, og der vil ikke være behov for mure eller love og alt det, vi laver for hinandens skyld". Set i forhold til den udvikling, vi har set Lukrets tegne, er dette stadium i virkeligheden en tilbagevenden til en tidligere fase, tiden umiddelbart efter vildmanden. Det centrale begreb i den tid er foruden den gryende tekniske udvikling (hytter, ild o. lign.) venskab - et typisk epikuræisk fænomen, hvis funktion er at være social garant, et alternativt samfund, for de enkelte epikuræere, som Graziano Arrighetti har påvist for nogle år siden i en artikel, der efter min mening løser flere af knuderne i dette gamle, vanskelige problem, som er epikuræernes venskabsbegreb. Hvad filosofien er på det åndelige plan, er venskabet på det materielle - en garant mod angsten. Epikuræerne identificerer sig med et tidligere stadium, søger i deres daglige liv at genskabe dette og ser frem til en tid, da al anden social organisation - bystaten og monarkierne - overflødiggøres af denne sociale strukturs dominans. Det er en tidlig udgave af drømmen om en verden, hvor man yder efter evne og nyder efter behov. De epikuræiske "celler" - den enkelte venskabskreds - og ikke mindst Epikurs egen, var i oldtiden afskyet for den frihed, kvinder og slaver nød i dem, men efter Epikurs forskrift fulgtes lovene i de enkelte stater, og kvinder og slaver blev ikke formelt ligestillet med frie mænd. De antikke socialutopier er, som M. I. Finley gør opmærksom på i sit bidrag i festskriftet til Marcuse fra 1967, også alle u-egalitære, - "They differed in their remedies and their explanations, in the depth and breadth of their thinking, but agreed that inequality had to remain, re-structured, so to speak, but not abolished". - simpelthen af hensyn til livsfornødenhedernes fremskaffelse. Men i forlængelse af "cellernes" frihed, fæstet i praksis om ikke i lov, er der ingen slaver i Epikurs utopiske verden - "Hvad angår de nødvendigheder, der stammer fra landbruget, for så vidt som vi ingen jorddyrkere vil have: vi vil selv alle pløje, hakke, passe småkvæget, aflede vandløbene... ". Måske der

9 endvidere er tale om kalendermæssig iagttagelse af himmelen. Viljen, som den fremstår heraf, til at anvende alle tekniske fremskridt inden for landbrug, er også kendetegnende for E- pikurs tanker - se blot Lukrets 5. sang v ff. Billedet af et kultiveret landskab er den antikke naturdrøm, og Epikur er så tæt som nogen i antikken på at protestere mod, at teknisk udvikling og forbedring af fødevaresituationen er umulig, men Finleys andet kriterium for en antik utopi, at den er asketisk, behovsreducerende, gælder i det store og hele altså også for Epikur Epikurs interesse for naturen var ikke, som vi har set, udnyttelsen af dens ressourcer. Det sidste,diogenes lover i fragmentet, er, at dette kollektive landbrug vil gøre det muligt at leve udelukkende i filosofien. Epikurs utopi blev aldrig virkelighed, men var den blevet det, kan man have den mistanke, at dens skæbne var blevet den, Finley (loc. cit. s. 17 f.) fortæller blevet utopisk landbrugs, Brooks Farms, skæbne i dette utopiske samfund endte med at være mere landbrug end utopi, mere fysisk arbejde end åndelig berigelse. Bortset fra denne, praktiske hindring ligger Epikur selv under for spørgsmålet, om ikke hans filosofi i næste skridt ville forvandle sig til en hæmsko for den intellektuelle og fysiske frigørelse, han selv går ind for, om altså ikke oplysningens dialektik vil ramme ham selv. Muligvis ligger der i hans anvendelse af et udvidet erkendelsesbegreb, der inddrager ikke blot viden (sansning), men også det erkendtes værdi (følelse ved sansningen), en mulighed for at holde verden åben. Men med den dogmatik, der kom til at præge epikuræismen, kan man kun frygte, at en epikuræisk verden ville være en verden uden ønske om udvikling, uden et utopia. Og som Horkheimer og Adorno påviser, er det vejen til det totalitære. Det totalitære i ydre som i indre former er ellers også Epikurs værste fjende. Hvad der stadig gør Lukrets til en interessant forfatter, f. eks. i gymnasiesammenhæng, er hans litterære kvaliteter - den umådeligt levende metaforik og billeddannelse -, hans omfattende, i korte, overskuelige afsnit affattede filosofiske problemstilling, og hans engagement i stoffet. Det er muligt i et kort afsnit at se den første større materialistiske filosofis syn på en mængde forskellige ting gennemgået stilistisk suverænt. Men navnlig engagementet kræver, at man lægger sig selv og sin tid blot og fører en dialog med Lukrets, insisterer på at lade det betyde noget, hvad man har læst. Det er derfor væsentligt ikke kun at læse forordene (prooemierne) til Lukrets' sange, omend de poetisk er de mest ladede. - Jeg har i det ovenstående forsøgt at lade Lukrets og Epikur føre dialog med en moderne civilisationskritik. Om den er lykkedes - givet mit trods ihærdige forsøg begrænsede kendskab til den moderne teori - er det op til læseren at bestemme; på en måde vil jeg helst modsiges. Samtidig skulle det gerne vise, at stykker uden for prooemierne bør læses - evt. med en bevidst parallel til f. eks. oplysningstidens historiefilosofi, diskussionen af "den vilde" i nyere tid, problemerne med religionens oprindelse, i

10 skolesammenhæng f. eks. i et tværfagligt samarbejde. Også stykker af 2. og 4. sang er anvendelige; samt naturligvis slutningerne af 3. sang (om dødsangst) og 4. sang (om kærlighedssorger).- Den citerede sekundærlitteratur er M. I. Finley, Utopianism Ancient and Modern, in: The Critical Spirit, Essays in Honor of Herbert Marcuse, Boston 1967 s (nu også i Finleys The Use and Abuse of History); M. F. Smith, Thirteen New Fragments of Diogenes of Oinoanda, Wien 1974; Max Horkheimer og Theodor W. Adorno, Dialektik der AUfklarung, Frankfurt a. M (1946, 1); Gr. Arrighetti, Philia e Physiologia, Materiali e discussioni 1 (1978) (Pisa). Jeg beklager, at visse forhold har gjort det umuligt at henvise til og benytte yderligere litteratur i nævneværdigt omfang. Dog vil jeg gerne nævne, at min interesse for og viden om disse problemer har sin oprindelse i Institut for Oldtids- og Middelalderforsknings (Arhus Universitet) fællesuge i 1984, der handlede om fremskridtstanken i antikken. Der blev i den forbindelse udarbejdet et kompendium, der er meget nyttigt. Simon Laursen. Første gang udkommet i tidsskriftet Rostra 17 (1986) ss

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag?

Bog 1. Indledningen Hvad var anledningen til, at Sokrates denne dag var i Piræus? Hvem var Sokrates sammen med denne dag? Arbejdsspørgsmål til Staten af Platon side 1 Anvendt udgave Spørgsmålene nedenfor henviser til: Platon, Staten, Platonselskabets Skriftserie, Oversat af Otto Voss med et essay af Egil A. Wyller, Museum

Læs mere

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod

6.s.e.trin. II 2016 Strellev 9.00, Ølgod En gang i mellem kan man som præst opleve at skulle skrive en begravelsestale over et menneske, der har levet sit liv, som om han eller hun var lige der, hvor han eller hun skulle være. Set ude fra kan

Læs mere

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11.

1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1.s i Fasten d. 13.3.11. Matt.4,1-11. 1 Hvis der nogensinde har eksisteret et menneske, der har turdet kalde tingene ved rette navn, så er det Jesus. Han kaldte det onde for ondt. Satan for Satan. Det

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad?

Det, der først bliver opdaget, når det er for sent. For forsiden ser jo fin ud. Og det må være forsiden, der er sandheden. Eller hvad? PRÆDIKEN SØNDAG DEN 11.MARTS 2012 3.SØNDAG I FASTEN VESTER AABY KL. 9 AASTRUP KL. 10.15 Tekster: 2.Mos.32,7-10.30-32; Åb.2,1-7; Joh.8,42-51 Salmer: 4,390,341,155,217 Fader vor i høje sale, Kom din pagt

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Forslag til spørgeark:

Forslag til spørgeark: Forslag til spørgeark: Tekst 1 : FAIDON linieangivelse 1. Hvad er dialogens situation? 2. Hvad er det for en holdning til døden, Sokrates vil forsvare? 3. Mener han, det går alle mennesker ens efter døden?

Læs mere

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard

Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Prædiken til 4.s.e.påske, 2016, Vor Frue kirke. Tekst: Johannes 8,28-36. Salmer: 10, 434, 339, 613 / 492, 242, 233, 58. Af domprovst Anders Gadegaard Hvad er frihed? Vi taler mest om den ydre frihed: Et

Læs mere

Indledning. kapitel i

Indledning. kapitel i kapitel i Indledning 1. om samfundsfilosofi Når min farfar så tilbage over et langt liv og talte om den samfundsudvikling, han havde oplevet og været med i, sagde han tit:»det er i de sidste ti år, det

Læs mere

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er.

1 Indledning. Erkendelsesteori er spørgsmålet om, hvor sikker menneskelig viden er. Indhold Forord 7 1. Indledning 9 2. Filosofi og kristendom 13 3. Før-sokratikerne og Sokrates 18 4. Platon 21 5. Aristoteles 24 6. Augustin 26 7. Thomas Aquinas 30 8. Martin Luther 32 9. 30-årskrigen 34

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst.

Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Epistel: 1. Korintherbrev 13 Evangelielæsning: Johannes 14, 1-7 Frygt ikke, kære folkevalgte. Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst. Derfor Danmark, frygt kun ikke, frygt er ej af kærlighed

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Kultur og lederopgaven

Kultur og lederopgaven Kultur og lederopgaven Jeg har hørt De kender ikke til termostater radiator på 5 og åbne vinduer Hvis man ikke passer på stiger overarbejde stille og roligt De har ikke overblik og tager ikke ansvar De

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige

I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige Islamisk Overbevisning og Rationalitet I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige At tro på en skaber betragtes af mange som værende lig med at følge noget blindt. Og videnskabens og teknologiens stigende

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2016 Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. 27-11-2016 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2016. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. Der er ingen overraskelser. At følge kirkeårets gang er som at genbruge en gammel julekalender. Vi ved på forhånd hvilke

Læs mere

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan?

INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? Indhold INDLEDNING Bogens målgruppe 11 Ingen læse-rækkefølge 11 Bogens filosofiske udgangspunkt 11 Filosofi og meditation? 12 Platon hvorfor og hvordan? 14 INDFØRING Filosofi 16 Filosofi spørgsmål og svar

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt.

Jesus illustrerer det med et billede: det er ligesom med et hvedekorn. Kun hvis det falder i jorden og dør, bærer det frugt. Tekster: Es 2,2-5, Kol 1,25d-28, Joh 12,23-33 Salmer Lem 9.00: 10, 580, 54,399 Rødding 10.30:4, 318,580, 54, 438, 476, 557 Det dybe mysterium i kristendommen og vel i grunden også det, der gør, at vi ikke

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i fasten side 1. Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, side 1 Prædiken til 1. søndag i fasten 201. Tekst. Luk. 22, 24-32. I en tid hvor religion nærmest anses for at være roden til alt ondt, er det 3 vigtige tekster vi har fået at lytte til. Fastetiden i kirkeåret

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41

Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27. Svar nummer 3: Meningen med livet er at føre slægten videre 41 Indhold Hvorfor? Om hvorfor det giver mening at skrive en bog om livets mening 7 Svar nummer 1: Meningen med livet er nydelse 13 Svar nummer 2: Meningen med livet skaber du selv 27 Svar nummer 3: Meningen

Læs mere

PROJICERING. Laurence J. Bendit.

PROJICERING. Laurence J. Bendit. 1 PROJICERING Laurence J. Bendit www.visdomsnettet.dk 2 PROJICERING Af Laurence J. Bendit Fra The Mirror of Life and Death (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) I sindet findes der en bestemt

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46

LIVETS MENING. Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 Matt 22,34-46 s.1 Prædiken af Morten Munch 18. s. e. trin / 29. sep. 2013 Tekst: Matt 22,34-46 LIVETS MENING Hvad er meningen? Hvad i al verden er meningen? Hvad er livets mening? Mange vil sige, at der

Læs mere

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder:

Om essayet. Opbygning: Et essay kan bygges op ud fra forskellige tanker og skrivemåder: Om essayet Et essay er en teksttype der balancerer mellem sagprosa og fiktion. Essayet er en kort, afsluttet tekst der bliver til i forbindelse med forfatterens personlige interesse for emnet. Afsættet

Læs mere

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi

Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi Tekster: 1 Mos 11,1-9, ApG 2,1-11, Joh 14,22-31 Salmer: Pinsedag kl 9.00 synger vi I Rødding 290 I al sin glans 286 Var I ikke 282 Apostlene 294 Talsmand 291 Du som går ud Kl 10.30 synger vi i Lihme: 290

Læs mere

Metadon fortsat den modvillige hjælp?

Metadon fortsat den modvillige hjælp? STOF nr. 3, 2004 TEMA Modsætninger Metadon fortsat den modvillige hjælp? Narkotikapolitikkens og behandlingssystemets forhold til metadon og behandling er ikke uden indbyggede modsætninger. Metadonbrugeres

Læs mere

Sådan takles frygt og bekymringer

Sådan takles frygt og bekymringer Sådan takles frygt og bekymringer Frygt og bekymringer for reelle farer er med til at sikre vores overlevelse. Men ofte kommer det, vi frygter slet ikke til at ske, og så har bekymringerne været helt unødig

Læs mere

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.

Alle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27.

4. Søn.e.h.3.k. d Matt.8,23-27. 4. Søn.e.h.3.k. d.30.1.11. Matt.8,23-27. 1 Tit og ofte, når vi åbner for fjernsynet, vises der indslag fra krige, der foregår forskellige steder i verden. Indimellem er der også et indslag, der handler

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017

18. søndag efter trinitatis 15. oktober 2017 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Det største bud Salmer: 731, 16, 374; 54, 668 Evangelium: Matt. 22,34-46 I den sidste tid inden Jesu lidelse og død, hører vi i evangelierne hvordan de jødiske ledere hele

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod /

21.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod / Når man får børn, vil man gerne give noget godt videre til dem. Man kan drømme om at give dem selvværd, gåpåmod og et lyst sind. Man kan forestille sig hvordan man vil lære sit barn at spille fodbold eller

Læs mere

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28

Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Tekster: Es 51,12-16, 1 Thess 4,13-18, Matt 24,15-28 Lem 10.30 8 Om alle mine lemmer 279 Venner, lad kun (mel. Vaj nu) 277 Herre, når din time kommer 274 Rejs op dit hoved 438 Hellig 477 Som korn 261 Halleluja

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Det kristne fællesskab en gave til os

Det kristne fællesskab en gave til os Det kristne fællesskab en gave til os Hvor er det godt og herligt, når brødre sidder sammen! Det er som den gode olie på hovedet, der flyder ned over skægget, over Arons skæg, ned over kjortlens halsåbning.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har

Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har Lægge sit liv i Guds hånd og samtidig være herrer over den måde, hvorpå vi bruger den tid, vi har prædiken til Nytårsdag fredag den 1/1 2016 II: Matt 6,5-13 i Ølgod Kirke. Ved Jens Thue Harild Buelund.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig

730 Vi pløjed. 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os. 729 Nu falmer skoven. 277 Som korn. 728 Du gav mig 730 Vi pløjed 17 Almægtige og kære Gud (evt. forkortet) 29 Spænd over os 729 Nu falmer skoven 277 Som korn 728 Du gav mig Vi er taget i skoven for at holde takkegudstjeneste over den høst, der nu er i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28.

3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 3.s. i Fasten d.27.3.11. Luk.11,14-28. 1 Det hænder, præsten synes, at teksterne til en søndag er så svære at komme ind i, så menigheden burde have udleveret et åndeligt brækjern. Ordene er vanskelige

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Nærvær, bevidstgørelse og tro

Nærvær, bevidstgørelse og tro Nærvær, bevidstgørelse og tro Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og andre steder vil du få mest ud

Læs mere

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362

7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 1 7. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 22. juli 2012 kl. 10.00. Salmer: 748/434/24/655//37/375 Uddelingssalme: 362 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Denne solbeskinnede

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff

Introduktion. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Introduktion Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Denne bog om køn i historien udspringer af en seminarrække, som blev afholdt ved Historisk Institut ved Aarhus Universitet i foråret 2002. Alle

Læs mere

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang.

FRI VILJE. eller frie valg? Erik Ansvang. 1 FRI VILJE eller frie valg? Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 FRI VILJE eller frie valg? Af Erik Ansvang Fri vilje determinisme? I Matthæusevangeliet (kap. 26, 42) kan man læse, at Jesus i Getsemane

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være

ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG. Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være ANMELDELSE AF ODENSE KATEDRALSKOLES VÆRDIGRUNDLAG Dr.phil. Dorthe Jørgensen Skønhed i skolen Det fremgår af jeres værdigrundlag, at Odense Katedralskole ønsker at være en god skole. Dette udtryk stammer

Læs mere

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side

Prædiken til midnatsgudstjeneste i C Lindvig Enok Juul Osmundsen Side Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 01-01-2017 Prædiken til Midnatsgudstjeneste Christianshede 2016 Christianshede kirke kl. 23,15. Luk. 2,25-32. En fórtanke. En tanke foran. Vi taler om eftertanker, om

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012

Københavns Universitet. Sociologisk Institut. Frigørelse. - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Københavns Universitet Sociologisk Institut Frigørelse - a problem of disorder? Klassisk og Nyere Sociologisk Teori Vintereksamen 2012 Iben Raskmark Eksamensnummer: 930 Antal tegn uden fodnoter: 5.022

Læs mere

Er Det Bare et Tegn?

Er Det Bare et Tegn? Er Det Bare et Tegn? Bismillahir Rahmanir Raheem Enhver, der tager en oversættelse af Qur anen, eller endda den arabiske original, vil opdage, at ordet Ayah er brugt mange gange. Dette ord, som også er

Læs mere

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10

Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Tekster: 1 Mos 15,1-6, Hebr 11,1-6, Luk 17,5-10 Salmer: Vejby 9.00 4 Giv mig Gud en salmetunge 582 At tro er at komme (Laub) 321 O Kristelighed 588 Herre Gør mit liv til bøn Lem 10.30 4 Giv mig Gud en

Læs mere

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg

Stille bøn. I modet til at kunne sige fra. Stille bøn. I kærlighed og omsorg Tidebøn Du kan bede disse tidebønner alene eller sammen med andre. Er I flere sammen, anbefaler vi, at I beder bønnerne vekselvist. Hvor det ikke er direkte angivet, er princippet, at lederen læser de

Læs mere

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene.

v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. v2 Jorden var dengang tomhed og øde, der var mørke over urdybet, og Guds ånd svævede over vandene. 1 15 - Op al den ting 448 - Fyldt af glæde 728 - Du gav mig, O Herre 730 - Vi pløjed og vi såe de nadververs 732 v. 7-8 - 729 - Nu falmer skoven 1. Mos. 1, 1ff v1 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden.

Læs mere

Spørgsmål reflektion og fordybelse

Spørgsmål reflektion og fordybelse I dag kender stort set alle Grækenland for den dybe økonomiske krise, som landet nu befinder sig i. Mange har også viden om Grækenland fra ferierejser. Grækenland er et forholdsvis nyt land. Grækenland

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten

Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Et hestemenneske - af Per Høst-Madsen Første gang offentliggjort i januar 2006 i Dansk Varmblods medlemsblad Ridehesten Problemheste efterlyses til Klaus Hempfling-aften i Herning. Klaus Hempfling, som

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen

Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Samfundsvidenskabelig videnskabsteori eksamen Hermeneutik og kritisk teori Gruppe 2 P10 Maria Duclos Lindstrøm 55907 Amalie Hempel Sparsø 55895 Camilla Sparre Sejersen 55891 Jacob Nicolai Nøhr 55792 Jesper

Læs mere

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN

Fornuftens tidsalder Første og anden del. Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Fornuftens tidsalder Første og anden del af Thomas Paine FORLAGET FRITANKEN Thomas Paine Fornuftens tidsalder Første og anden del Forlaget Fritanken Originalens titel Age of Reason, Part First Udgivet

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE

TIMOTHY KELLER. Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE TIMOTHY KELLER Glem dig selv FRIHED FRA SELVBEDØMMELSE Indhold Friheden ved selvforglemmelse... 7 1. Det menneskelige egos naturlige tilstand... 15 2. En forvandlet selvopfattelse... 25 3. Sådan kan din

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende:

Den simple ide om naturlighed Det måske simpleste bud på, hvad det vil sige, at en teknologi er unaturlig, er følgende: Naturlighed og humanisme - To etiske syn på manipulation af menneskelige fostre Nils Holtug, filosof og adjunkt ved Institut for Filosofi, Pædagogik og Retorik ved Københavns Universitet Den simple ide

Læs mere

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30

Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 Tekster: Amos 8.4-7, Rom. 13.1-7, Matt. 22.15-22 Salmer: Lem kl 10.30 749 I østen 448 Fyldt af glæde 674 Sov sødt barnlille 330 Du som ud af intet skabte 438 hellig 477 Som brød 13 Måne og sol Rødding

Læs mere

Indre mand / Indre kvinde

Indre mand / Indre kvinde Indre mand / Indre kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang.

Tro, Viden & Vished. Erik Ansvang. 1 Tro, Viden & Vished Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 Tro, Viden & Vished Af Erik Ansvang Ethvert menneske, der ønsker at finde sin egen livskilde sin indre sol må søge lyset i sit indre. Åndeligt

Læs mere

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23

Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Tekster: Sl 27,1-5, Rom 3,19-22a, Matt 2,13-23 Salmer: 122 Den yndigste 117 En rose så jeg 114 Hjerte løft 125 Mit hjerte altid vanker (438 Hellig) Kun i Vejby 109.5-6 (Som natten aldrig) 103 Barn Jesus

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644

2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 1 2. søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 21. februar 2016 kl. 10.00. Salmer: 495/639/172/588//583/677/644 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Fastetiden fortsætter. Den lilla

Læs mere

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt.

Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke / , s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl Matt. Prædiken holdt af sognepræst Henning Wehner i Haderslev Domkirke 754-397 - 396 / 277-287,2+3 52 6.s.e.Tr. 12. juli 2015 Dom kl.10.00. Matt. 5,20-26 BØN: I Faderens, Sønnens og Helligåndens navn! Amen.

Læs mere

En kur mod sygefravær

En kur mod sygefravær En kur mod sygefravær - Er en kur mod usunde relationer på en arbejdsplads Pernille Steen Pedersen Institut for Ledelse, Politik og filosofi & PPclinic Lån & Spar & Alectia Det gode liv Indsatser: Sundhedstjek

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Kære elever, familie og venner

Kære elever, familie og venner Kære elever, familie og venner På vegne af skolens ledelse og alle efterskolens medarbejdere vil jeg gerne sige velkommen til den foreløbig sidste time af jeres ophold i klarede den alle vi kunne også

Læs mere

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969

MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT. K,benhatm 1969 MARTINUS LIVETS SKÆBNESPIL MARTINUS INSTITUT K,benhatm 1969 Copyright by Martinus åndsvidenskabelige institut Logos-Tryk 1. KAPITEL Vi er både skuespillere og tilskuere Menneskenes livsoplevelse er i virkeligheden

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4,

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent Bording side 1. Prædiken til 1.søndag i advent Tekst. Lukas 4, 06-12-2015 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2015. Tekst. Lukas 4, 16-30. Revolution eller indre forandring. Det er ofte vanskeligt at høre evangeliet. Det kommer så enkelt og stærkt til os, klædt

Læs mere