Fremtidens natur. i Køge Kommune. Fremtidens natur i Køge Kommune 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens natur. i Køge Kommune. Fremtidens natur i Køge Kommune 1"

Transkript

1 Fremtidens natur i Køge Kommune Fremtidens natur i Køge Kommune 1

2 anmarks Naturfredningsforening er Danmarks største D grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag afdelinger i alle de danske kommuner. Foreningen har medlemmer, hvoraf over 2000 er aktive og bruger en del af deres fritid på at arbejde for foreningens formål. Foreningens overordnede og langsigtede mål er, at Danmark bliver et bæredygtigt samfund med et smukt og varieret landskab, en rig og mangfoldig natur og et rent og sundt miljø. Foreningen arbejder især med den danske natur og mulighederne for at opleve den. Mere brede miljøemner er også indenfor arbejdsområdet ligesom internationalt engagement især gennem EU og Danmarks nærområder, Østersøen og Nordsøen. I arbejdet med den danske natur søger Danmarks Naturfredningsforening at sikre, at tabet af den biologiske mangfoldighed standser. Derfor beskæftiger foreningen sig også med land- og skovbrugets produktionsvilkår, der har afgørende indflydelse på det åbne landskab, miljøbeskyttelse, planlægning, adgang til naturen, lovgivning og oplysning. Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! Danmarks Naturfredningsforening Tlf Forord Hensigten med dette hæfte er at inspirere og give forslag til natur- og miljøplanlægningen i Køge Kommune. DN s tanker er selvfølgelig præget af foreningens idé og vedtægter, og vil derfor altid pege på de løsninger, der sikrer højest mulig naturkvalitet og renest miljø. Hæftet udgives i 2007, hvor planstrategierne er under udformning, og dermed forhåbentlig får betydning for hele den fremtidige planlægning for det åbne land i kommunen. DN ønsker Nyudsprunget bøgeblad nyudsprungen kommune! at bidrage til, at den kommende udvikling sker på et bæredygtigt grundlag til gavn for alle borgere i kommunen. Vi har et stort ansvar for os selv og vore efterkommere; det er vigtigt, at strukturreformen ikke får ubodelige skadelige konsekvenser for natur og miljø der er store udfordringer for de nye kommuner, og DN vil gerne yde sit bidrag til opgaverne løses bedst muligt i samarbejde med kommunen. Udgivet af Danmarks Naturfredningsforening Tlf Støttet med tilskud fra tips- og lottomidler til friluftslivet. 2 Fremtidens natur i Køge Kommune

3 Indhold Side Forord Landbrugslandet Småbiotoperne i landskabet Skovene Skovengene og deres sommerfugle Vandløb og vådområder Kystnaturen naturen Naturfredede områder i Skovbo kommune Fortidsminderne i Skovbo Kommune Geologiske dannelser Køge Ås Lellinge Grønsand Tryggevælde Ådal Kulturhistorien i landskabet samspillet by-land Landsbyerne Herregårdslandskabet Fremtidens udfordringer DN s udspil om et grønt netværk: Naturnettet Prioritering af indsatsen på natur- og miljøområdet Hvem er Danmarks Naturfredningsforening (DN)? Fremtidens natur i Køge Kommune 3

4 Landbrugslandet Forårslandskab nær Store Ladager; økologisk mark i forgrunden Landskabet præges af landbrugets opdyrkning, der kun har efterladt lidt plads til den vilde natur. Der er sket utallige sløjfninger af små vandområder, diger og levende hegn, og markerne er generelt store og vidtstrakte, grønne og frodige men fattige på fugle, insekter og planter. Der er dog få lyspunkter, der peger i en retning, der kan indebære en øget naturrigdom i landbrugslandet. Overgangen til økologisk drift er klart det vigtigste lyspunkt. Men mindre kan også gøre en forskel: Nænsom sprøjtning med pesticider, der skåner markernes randzoner, markskel og grøftekanter samt tillader en vis, men for landmanden ubetydelig ukrudtsflora i markerne, præcis styring af gødskningsforbruget og genetablering af levende hegn og småvandhuller.ydermere er der flere og flere landmænd, der Spredning af trævækst fra levende hegn ud i brakmark nær Ejby. Slåen i blomst ønsker udarbejdet naturplaner for deres ejendomme. Kommunens særlige rolle hér er at bidrage til, at det bliver attraktivt for landmanden at overgå til økologisk drift. Dette må ske i et samarbejde med landbruget samt regionale og statslige myndigheder. Kommunen kan gøre sit til, at økologiske produkter bliver populære og udbredte ved at informere om dem og i det mindste sørge for, at skoler samt institutioner på børneog ældreområderne alene tilbyder økologisk mad. Kommunen kan indgå et samarbejde med DN og arrangere gårdbesøg på økologiske bedrifter og på gårde med naturplaner i funktion. Endelig kan kommunen udbrede kendskabet til naturplaner for de enkelte landmænd og være behjælpelig med deres iværksættelse, gerne med en pose penge! Et initiativ, der ville være nyttigt i denne sammenhæng da det er svært at færdes som almindelig borger i landbrugslandet er udarbejdelse af stiforløb med offentlig adgang. Der findes en række brochurer kaldet Spor i Landskabet, og sådanne kunne kommunen udvikle sammen med lodsejerne gerne 4 Fremtidens natur i Køge Kommune

5 Udyrket bræmme langs levende hegn ved Juellund. Godt for det vilde dyre- og planteliv i tæt samarbejde med DN. Dette kunne være en fin udbygning af og opfølgning på de amtslige og kommunale stiplaner. Det er vigtigt for borgernes muligheder for naturoplevelser, at landbruget indgår i den fremtidige planlægning for en rigere natur, da landbrugsarealet dels er det relativt største og dels det relativt fattigste på naturrigdomme der er med andre ord enorme muligheder for at øge naturindholdet i kommunen ved et konstruktivt samspil med landbruget. padder (frøer, tudser, salamandre) kan få det bedre. I Køge er det lykkedes at genoprette 100 vandhuller over 10 år ( Projekt Springfrø ), så den sjældne springfrø har fået det meget bedre. Den type projekter deltager DN gerne i sammen med kommunen. Småbiotoperne i landskabet Danmarks Naturfredningsforening har været med i et samarbejde om genopretning af småvandhuller, så Springfrø Fremtidens natur i Køge Kommune 5

6 Skovene Parti fra Tågerød Skov i maj Skovene udgør en forholdsvis større andel af Køge Kommune end skovene gør på landsplan. Tre store private skovejere: Svenstrup, Giesegård og Vallø Stift tegner sig for langt over 90% af disse. Skovboskovene ligger på meget forskellig jordbund, lige fra den sandede moræne, for eksempel på Køge Ås, og i den lerede moræne, der kendetegner det meste af Kløvested Skov og Ejby Skov. Tågerød Skov hører under Vallø Stift. Den er et typisk eksempel på en østdansk løvskov, der er karakteristisk med sin til bøgen knyttede flora og fauna. Også hér findes skavgræs samt orkideen skov-gøgelilje. Stubberup Storskov, Petri Sø og Gammelsø bør fremhæves hér. Storskoven er en østlig udløber af det store midtsjællandske skovområde. Den rummer et rigt fugleliv herunder sjældne rovfugle samt en meget varieret flora. På de gamle stengærder og i lysningerne findes fine sommerfuglelokaliteter, planter som voldtimian og arter af lav og mos. De to søer er brunvandede og rene, visse steder med et smukt dække af åkander og på skrænterne ned mod Gammel Sø findes en rig mosflora. Skoven ved Ravneshave er en smuk bøgeskov på mor, udviklet på det gamle flodsand og med smukke engdrag ned mod Køge Å (åsen er i hele sit forløb præget af åer og moser på begge sider). I Klosterskovens nordlige udkant findes en velbevaret frilagt dysse fra stenalderen. Skoven har en fin forårsflora med blandt andet vårfladbælg og der er store partier med skavgræs. Svampejægeren er også sikker på succes hér. Pøleskov ved Gammerød: Denne fine, lille skov rummer en stor bestand af den sjældne Blåtoppet Kohvede Mange af de største naturoplevelser, kommunen byder på, fås i disse meget varierede og som oftest store skove. Der er ikke brug for den store indsats hér fra kommunens side når der tages behørigt hensyn til naturen i driften, som det er tilfældet i dag. Et par ideer skal dog lanceres hér. En kortlægning af de største biologiske værdier i skovene, samt en vejledning i, hvorledes hensynet hertil kan tilgodeses uden store gener for skovejerne, ville være meget nyttigt. En oversigt over de mest spændende botaniske lokaliteter, fordelin- 6 Fremtidens natur i Køge Kommune

7 Lellinge Skovhusvænge; parti med skavgræs gen af for eksempel grævlingegrave og rovfuglereder samt forekomsten af værdifulde vådområder for padder, insekter og mosser ville kunne bidrage til sikringen af naturværdierne i skovene fremover. DN bidrager gerne til denne kortlægning og ideer til vejledning. Et samlet udspil om ekskursionsaktiviteter i kommunens skove, så planlægning af øvrige aktiviteter i skovene lettes bedst muligt. Kommunen kunne, i samarbejde med skovejerne og DN, udgive en folder om årets aktiviteter på naturområdet i skovene, lige fra nattergaleture til svampeture. I forvejen er der et frugtbart samarbejde mellem DN og Skovene i Køge Kommune. Områderne, der af Peter Friis Møller blev udpeget som gammel delvis urørt naturskov, kortlægges biologisk og præsenteres for borgerne i en spændende publikation. Der kan hér blandt andet fremhæves det sydvestlige hjørne af Dalby Skov og det meget fornemme Skovhusvænge langs Lellinge Å. I en sådan publikation kan iøvrigt præsenteres de mere urørte dele af skovene, så borgerne får mulighed for at nyde det skovbillede, der fremkommer gennem nænsom dyrkning af hjemmehørende træer, for eksempel ved plukhugstdrift og naturforyngelse. Også hér bidrager DN gerne. Langs Lellinge Å (=Køge Å) er nær Ejby den smukke naturskov Skovhusvænge. Blandt særlige plantearter kan nævnes Hvidgul Skovlilje, Nikkende Hullæbe (m.fl. orkideer), Vår-Fladbælg, Finger-Star og Svovlgul Anemone samt Nikkende Flitteraks. Endvidere ses i åbrinkerne det spændende Lellinge Grønsand fra Selandien (60 mio år gammelt!). Skovengene og deres sommerfugle I de store skovområder i kommunen findes der stadig flere arter af sommerfugle: Kejserkåbe, rødlig og brunlig perlemorsommerfugl, hvid admiral m.fl. Især den rødlige perlemorsommerfugl er gået meget tilbage, og driften af skovengene bør undersøges og tilrettelægges, så udviklingen kan vendes. Brug af pesticider bør bandlyses helt hér. Parti fra Lellinge Skovhusvænge Skovgrøft i Tågerød Skov lad os få mere vand tilbage i vore skove Rødlig perlemorsommerfugl Fremtidens natur i Køge Kommune 7

8 Vandløb og vådområder Kimmerslev Sø. En naturperle nær Borup pas på dens omgivelser Køge Å = Lellinge Å i Skovhusvænge smuk natur med motorvejsoverføring! Køge Å er en af Sjællands længste åer. Om vinteren træffes isfugl og vandstær langs bredderne og fiskene kan man se og fange det meste af året (Køge Sportsfiskerforening: ). Vandløbet præges om sommeren på overfladen af en sjælden damtæge art (skøjteløber) og nogle steder findes en veludviklet bredvegetation, der huser mange småfugle. Vandløbene i kommunen er domineret af Køge Å og dens mange tilløb. Som andre steder i landet er de fleste blevet udrettet, rørlagt eller sløjfet. I Skovbo foreligger en yderligere trussel: Indvinding af grundvand til Københavns vandforsyning; ved Københavns Energi i vore dage. Denne aktivitet har været og er en trussel mod vandføringen i åer og moser i store dele af kommunen. Det kan ikke understreges stærkt nok: DN mener, det er uforsvarligt at fortsætte med en vandindvinding, der ødelægger kommunens vandløb og vådområder. Det er derfor afgørende, at der sker en nøje tilpasning af vandindvindingen, så den kun udgør en uvæsentlig del af den samlede grundvandsdannelse. Så galt kan det gå! Dambrugsdam tørlagt 8 Fremtidens natur i Køge Kommune

9 Køge Å og Tryggevælde Å indgår begge i habitatområder. Køge Å er udpeget på grund af sin forekomst af fisken pigsmerling samt en række habitatnaturtyper langs åen. Pigsmerling Tryggevælde Ådal med sine mange og sjældne naturtyper herunder rigkæt med mange fredede orkideer er også udpeget som habitatområde. Nogle af de mest truede danske naturtyper forekommer i Tryggevælde Ådal naturtyper, der kræver en plejeindsats for at bestå. Der er en række værdifulde vældområder og småvandløb, der bør nyde høj prioritet i beskyttelsen. DN opfordrer til, at der sker en detaljeret kortlægning af kvaliteten af disse biologisk spændende væld og vandløb, så der kan sættes ind med langsigtede bevaringsplaner, der omfatter driften af arealerne langs og opstrøms disse områder. Driften hér bør være ekstensiv (økologisk jordbrug) og gerne med vedvarende græs uden pesticid- og gødningsanvendelse. Eventuelt kunne driften helt ophøre, og arealerne henligge i naturlig succession. Moserne er der mange af, og der er en særlig mange langs det langstrakte bakkedrag Køge Ås. Alle er præget af tørvegravning især fra sidste verdenskrig. De fleste er såkaldte eutrofe moser, præget af stor næringstilførsel dette ses blandt andet ved, at tagrørbevokninger og bevoksninger med høje stauder er dominerende. I tidligere tider var der enge, der benyttedes til græsning og høslæt, men de er nu kun fåtallige. DN opfordrer til, at der udarbejdes forvaltningsplaner for moserne Valore Mose, Regnemark Mose og Ejby Mose, så der kan genoprettes naturenge i de nu tilgroede mosepartier. Kommunen kunne for eksempel tage initiativ til oprettelse af græsserlaug på frivillig basis DN vil gerne bidrage til dette. Hvis der konstateres tilførsel af næringsholdigt overfladevand fra de tilstødende marker og bebyggelser, bør dette bringes til ophør; mange af moserne er for tiden i en stærkt eutrofieret tilstand. Der bør udarbejdes naturfoldere for de tre moseområder, så den besøgende kan finde rundt og læse om de naturoplevelser, der kan fås undervejs på de forskellige årstider. Den anden store å i Køge Kommune er Tryggevælde Å, der løber i en smuk og naturrig dalsænkning, der danner Stevns vestgrænse. Dalby Sø med omgivelser er et landskabeligt smukt sammenhængende parti, der bedst opleves fra vejen vest om Dalby Sø. Hér er et rigt fugle- og planteliv, men der var tidligere adgangsfordbud langs søbredden på grund af Københavns Vandforsyning (nu Københavns Energi). I Dalby Skov og dens omgivelser findes bland andet Sværd- Skovlilje og Stor Pimpinelle. Søen opleves også smukt fra den forladte lergrav i Dalby Skovs østende, hvor der iøvrigt er en fornem overdrevsflora. Brændemosen er en tilgroet mose med et kor af fuglesang i maj. Mange spændende moseplanter findes hér, blandt andet Løgurt og Seline, og den er god at besøge for krydder- og snapseurtejægeren. Også planter som gul frøstjerne, baldrian og kærsvovlrod forekommer hér. Langs Slimminge Å er flere steder grønne enge desværre i tilbagegang Nyd vibernes leg over engene og det rige juliflor langs åen. Dalby Sø og Dalby Skov. Søerne klæder landskabet og giver stor variation Vestligste del af Brændemosen ved Slimmminge Å Fremtidens natur i Køge Kommune 9

10 Kystnaturen Langs Øresundskysten er der yderst værdifuld natur, som kræver opmærksomhed og handling. Habitatområdet Ølsemagle Strand og Staunings Ø er, for de lave klitters vedkommende (prioriterede habitatnaturtyper!), truet af invasion af Rynket Rose, og der bør følges en strategi for dens reduktion/fjernelse en strategi, der p.t. er under udarbejdelse i Skov- og Naturstyrelsen. Ølsemagle Revle Baltisk Gøgeurt en ansvarsart i vor kommune Køge Sønderstrand har en meget spændende vegetation, blandt andet med orkideen Baltisk Gøgeurt, der er fredet (som alle orkideer i landet) og udpeget som ansvarsart. Strandområdet er også levested for Spidssnudet Frø, og der er gravet 4 vandhuller for at ophælpe denne bestand. Der er stærkt brug for en forvaltningsplan for også denne del af kommunens værdifulde kystnatur, herunder sikring af kontinuitet af ekstensiv (ikke fodertilskudskrævende) kreaturgræsning. Ølsemagle revle og Køge Sønderstrand er meget fornemme botaniske lokaliteter med sjældne arter som Baltisk Gøgeurt, Farve-Vajd, Finger-Lærkespore, Ægbladet Fliglæbe, Rank Vinterkarse og Strand-Kvan. 3 naturen Naturbeskyttelseslovens 3 indebærer en indirekte beskyttelse af udpegede naturarealer, idet driftsændringer kun måtte ske efter forudgående tilladelse hos det daværende amt. Den tidligere lokalkomité for DN i Skovbo gennemførte i 2006 besigtigelser af en række 3 områder (Roskilde Amts 3 arealer litra nr ) i kommunen, og kunne konstatere, at de næsten alle var i en sørgelig forfatning. Hovedproblemet var tilgroning og overgødskning, som havde medført forsvinden af mange plantearter og de tilhørende dyr. Tidligere værdifuld natur er gennem årene, på trods af 3 beskyttelsen, således gået tabt. Den sammenfattende konklusion fra arbejdet 2006 ved DN s lokalkomité i Skovbo var: Ingen af de i 2006 besigtigede steder opnåede bedømmelsen acceptabel. Tværtimod var der en overvægt af enge, der ikke er blevet plejet, og moser, der er groet til. I bedste stand er de undersøgte overdrev. Det falder desværre helt i tråd med den almindelige opfattelse, fagfolk har af naturens aktuelle tilstand i Danmark. Kun et sted sås således Eng-Kabbeleje, som ellers tidligere var en almindelig plante på fugtige arealer. Det er overraskende, at vi ikke engang fandt så iøjnefaldende planter som Tormentil, Hulkravet Kodriver, Eng-Karse og Eng-Nellikerod. Det havde været ønskeligt med flere besøg i områderne i perioden fra den 15. maj til den Fremtidens natur i Køge Kommune

11 3 areal i landbrugslandet nær Lille Ladager august for at øge chancen for flere arter, men der var i første omgang ikke lagt op til et så omfattende program fra DN s side. Der var mange steder en overvægt af planter som Stor Nælde, Burresnerre og Ager-Tidsel, givetvis en tegn på for stort indhold af kvælstof i jorden. Skyldes formentlig landbrugets brug af gødningsstoffer (udvaskning) og sprøjtning, ikke bare på markerne, men også i randzoner, der får de mere kræsne planter til at forsvinde. Dertil kommer den dræning, vandindvinding og tørlægning gennem det sidste århundrede, der har tørlagt mange fugtige områder. Men især tilgroningen og manglende pleje var åbenlys. Selv om vi skulle have overset et par planter på stederne, også fordi vi kun har haft et besøg i løbet af sommeren og ikke flere, fordelt over længere tidsrum, ændrer det ikke noget på den samlede status, nemlig at de lysåbne biotoper er ødelagte eller uacceptable. I hvert fald efter de kriterier, der er blevet afstukket til undersøgelsen. Engene er overalt i Danmark en truet naturtype, fordi de ikke længere har den betydning, de før i tiden havde for landsbyen. Så er der det generelle problem med de alt for mange og store svinefarme, hvor folk især hæfter sig ved lugtgenerne. Disse er imidlertid kun sekundære i forhold til det formentlig største problem: Afdampningen af ammoniak der bliver ført med vinden og fører til alt for store koncentrationer af kvælstof i jorden. Alt i alt en nedslående oplevelse, der dokumenterer, at hvis der ikke umiddelbart er penge i noget, eller det ikke bliver plejet, får det lov at sejle sin egen sø, eller rettere eng og mose. DN opfordrer kommunen til at gennemgå alle 3 områderne og vurdere deres nuværende tilstand for eksempel ved brug af DMU s Landskabet fra Valore Hestehave vest for Ejby Skov naturkvalitetsregistrering. Dernæst bør der udarbejdes plejeplaner for alle områderne, så deres naturtilstand kan forbedres, eventuelt helt genoprettes. Også hér kan DN være behjælpelig. Endelig bør der iværksættes et naturovervågningsprogram, der kan belyse udviklingen i 3 områderne og bruges til at fortælle borgerne, hvad de har fået for pengene til naturpleje. Overvågningsdata bør gøres offentligt tilgængelige på kommunens hjemmeside. Fremtidens natur i Køge Kommune 11

12 Naturfredede områder i Skovbo kommune Regnemarks mose og Banke; østlige del. formentlig genoprettes ved en målrettet indsats, som bør iværksættes snarest. DN opfordrer kommunen til, med udgangspunkt i fredningsdeklarationerne, at udfærdige plejeplaner for de to områder. DN bidrager gerne hertil. Helt konkret ønsker DN at der oprettes et fælles græsserlaug for hele Regnemarks Banke. Hele området mangler stort set pleje, og flere af lodsejere har ytret behov for hjælp til afgræsning/pleje af deres områder. Fredningen skriger nærmest efter pleje. Èn af Sjællands mest fuglerige moser med mange nattergale og sangere, herunder græshoppesanger. Ligger parallelt med åsen, der hér kaldes Regnemarks Banke og som omfatter værdifulde overdrev med mange lyskrævende plantearter. Valore mose rummer en spændende flora og fauna. Sjældne planter som orkideer og løgurt træffes hér og i søerne yngler grågås, gråstrubet lappedykker og nogle år endda sortterne. Skoven, der landskabeligt hører sammen med åsen ligesom de tilstødende morænebaker nord herfor er præget af en artsrig flora ligeledes med orkideer og andre sjældenheder. Skovsneppe, musvåge og duehøg yngler her. De to vigtigste fredninger i kommunen er de to føromtalte vådområder og deres omgivelser: Regnemarks Mose og Banke samt Valore Mose. Begge områder trænger i høj grad til en kærlig hånd i form af plejeforanstaltninger. Der er aldrig sket den nødvendige opfølgning af fredningerne i form af sammenhængende forvaltningsplaner med regler om græsning (enge og overdrev), høslet, afdrift af nåleskov med videre. Resultatet er desværre, at områderne i dag har mistet en stor del af deres oprindelige kvalitet; men den kan Valore Mose og Kløvested Skov set fra højdedraget nord herfor Fortidsminderne i Skovbo Kommune Kommunen er begunstiget med en lang række mindesmærker fra stenalder, såsom langdysser og runddysser. Desværre er mange af dem ikke blevet tilset i længere tid og flere er ved at gå i forfald hvilket er helt uacceptabelt. DN opfordrer kommunen til at gennemgå alle fortidsminder med henblik på at sikre dem og pleje deres umiddelbare omgivelser, så de ikke ødelægges yderligere. Ydermere skal DN opfordre til, at der udarbejdes kort og oplysningsmateriale om vor komunes fortidsminder til alle borgere, så de kan leve sig ind i og lære om fordums tiders kultur. 12 Fremtidens natur i Køge Kommune

13 Geologiske dannelser Køge Ås i profil ved Dyndet Køge Ås Køge Ås er et langstrakt delvist bortgravet bakkedrag, der består af sand og grus, der for ca år siden blev aflejret på bunden af en stærkt strømmende smeltevandsflod under isskjoldet der dengang dækkede store dele af Sjælland. Da isen smeltede bort stod flodbunden tilbage som et højdedrag i landskabet. Køge Ås er Danmarks længste ås, og landevejen fra Ringsted til Køge forløb over lange strækninger på den. Denne vej kan stadig ses ved Humleore. Åsen og dens omgivelser byder på store natur- og landskabsoplevelser, dels på selve åsen med sine sandede, artsrige overdrev, dels i vådområderne, der flankerer åsen på begge sider. Særlig kan fremhæves: 1. Regnemarks Mose og Banke. Èn af Sjællands mest fuglerige moser med mange nattergale og andre sangere, herunder græshoppesanger. Ligger parallelt med åsen, der hér kaldes banken og som omfatter værdifulde overdrev med mange lyskrævende plantearter. 2. Ravneshave. Skoven ved Ravneshave er en smuk bøgeskov på mor, udviklet på det gamle flodsand og med smukke engdrag ned mod Køge Å. Forårsfloret er særligt smukt her. 3. Vittenbjerg. En smuk strækning ved Ejby med den gamle snoede vejpassage over åsen og med udsigt mod en blotlagt profil af åsen, fremkommet ved grusgravning. er forekommer eng-salvie. I skoven på åsen og dens omgivelser kan man finde sjældne planter som: Kantet Konval, Ægbladet Fliglæbe, Nikkende Flitteraks, Hylster-Guldstjerne og Rank Vinterkarse. Åsryggen nær Galgebakken og Vittenbjerg Den snoede vej over Køge Ås på Vittenbjerg 4. Den intakte skovdækkede strækning lige vest for Køge kaldet Åsen - med fine gamle løvskovspartier og et meget rigt dyre- og planteliv. Fremtidens natur i Køge Kommune 13

14 Erosionsskrænten ved Køge Å med Lellinge Grønsand Lellinge Grønsand Lellinge Å (Køge Å) er hjemsted (typelokalitet) for det glauconit- holdige Lellinge Grønsand fra Selandien-perioden for ca. 60 mio år siden. I Lellinge Skovhusvænge ses i åens stejle sider den grønne farve af dette spændende sandholdige lag. Den løbende erosion af åens brinker er en forudsætning for oplevelsen af dette unikke geologiske fænomen, hvorfor vandføringen i åen skal opretholdes (jævnfør bemærkningerne ovenfor om vandindvinding). Stabilisering af åens brinker bør ikke ske. DN skal opfordre til, at der udarbejdes informationsmateriale om denne geologiske formation, der nyder international bevågenhed. Tryggevælde Ådal Lellinge Grønsandet fritliggende ved Lellinge Å Denne ådal er en markant erosionsdal, dannet formentlig ved såvel Weichsel isens som selve vandløbets erosion siden isens tilbagetrækning i det delvis meget kalkholdige område. Oplevelsen af dalsænkningen i sin storslåede helhed opnås først og fremmest ved at sikre mod tilgroning, det vil sige opretholde de lysåbne naturtyper. 14 Fremtidens natur i Køge Kommune

15 Kulturhistorien i landskabet samspillet by-land Takket være en hidtidig fornuftig planlægningsindsats kan man opleve forskellige udviklingsforløb, som har sat sig tydelige spor i landskabet. Landsbyerne Ved Gammerød kan man tydeligt fornemme landsbyens opståen i en skovrydning med tilhørende stjerneudstykning. slægten Neergaards eje og omfater ca ha. Heraf udgøres de 1700 ha af skov, hvilket er hovedparten af kommunens skovområder. De er fortrinsvis beliggende i kommunens nordlige del. I Enghaven og Dyrehaven findes flere meget gamle ege, hvortil der er knyttet et rigt fugleog insektliv. Et andet fornemt sjællandsk herregårdslandskab ligger omkring Giesegård. Landskabet afspejler den kulturhistoriske udvikling siden 1668 da gården blev overtaget af Frederik Giese. Ophævelsen af stavnsbåndet i 1788 medførte her en udparcellering af Gørslev til lejehusmænd, der betalte leje ved at arbejde på godset. Vollerslev, Nyhuse og Nyvang er også oprindeligt sådanne lejehuskolonier. Endelig ligger der det store, og for en stor del fredede (1383 ha) herregårdslandskab omkring Vallø Gods lige syd for Køge samt Gammel Køgegård området (Carlsen-Langes legatstiftelse). Man bør erindre og respektere regler for færdsel og ophold gældende for offentlige stiftelser. Landskabet ved Gammerød Efternavnet -rød hentyder da også til rydning. Landsbyens historie kan delvis aflæses i landskabet; fortsat velovervejet planlægning vil sikre dette, så det nuværende bebyggelses- og opdyrkningsmønster opretholdes i sit samspil med den tilhørende Magleskov. Herregårdslandskabet Herregårdslandskabet opleves blandt andet ved godset Svenstrup med de store marker omgivet af stendiger og de tilstødende skove, der hører til godset. Man ser de store marker vest for Borup samt Enghave og Dyrehave i tilknytning til det smukke gods, hvis hovedbygning er opført i årene i nyklassicistisk stil og er fredet. Godset har siden 1751 været i Lindealleen ind mod Giesegård Fremtidens natur i Køge Kommune 15

16 Fremtidens udfordringer Der skal fra DN s side opfordres til, at fremtidig planlægning sker med skyldig hensyntagen til landskabets særlige karakter, historiske udvikling og biologiske/ geologiske interesser. Nye udstykninger og ny brug af eksisterende bebyggelse bør ske såvel ud fra sådanne hensyn som på baggrund af vurdering af en eventuel ny miljøbelastning. Der må ikke bebygges eller udstykkes i landsbyerne og i det åbne land uden lokalplaner. Dispensation skal være undtagelser og ved eventuel dispensation herfra skal dette særslilt og udtømmende begrundes. Miljøtilladelser til landbrug og andre ikke kapitel 5 virksomheder skal begrundes og træffes på baggrund af en analyse af bæredygtighed i nærområdet (herunder også hensyntagen til lugte- og synssansen!) samt fjernområder som kystnære farvande, der ofte lider af iltsvind. Det bliver meget dyrt at ekspropriere landbrug tilbage, efter man har givet dem en uigennemtænkt tilladelse, der indebærer øget belastning af omgivelserne med næringssalte. Udvidelse af husdyrbrug bør derfor underkastes nøje miljøvurdering. Naturen i vor kommune er meget næringsstofbelastet, så alle tiltag, der kan begrænse tilførslen af næringssalte som kvælstof- og fosforforbindelser vil gavne naturen. Store lugtgener er forbundet med især svineproduktion, og hér må hensynet til befolkningen veje meget tungt. Boligområder ved de større byer i Skovbo Borup og Ejby er for nylig etableret med nogen hensyntagen til landskabet. Men der er dog gået landskabelige værdier tabt. Det er vigtigt, at tænke i landskabelige og geologiske helheder, når udstykninger gennemføres, så værdifulde landskabstræk ikke sløres eller helt ødelægges. Ved Borup er en udstykning gennemført i et geologisk interesseområde (ifølge Regionplanen og Kommuneplanen), og ved Ejby en udstykning på et markant bakkedrag syd for byen. DN opfordrer kommunen til at benytte tidligere udpegninger af interesseområder aktivt i planlægningen, så skaderne minimeres. Man bør betænke, at de nye tilflyttere også ønsker smukke omgivelser! Virksomheder i det åbne land opstartes undertiden i nedlagte landbrugsbygninger. Denne tendens er måske uafvendelig, men DN opfordrer til, at udviklingen følges nøje. Visse skrækeksempler fra det gamle Skovbo tjener ikke til efterfølgelse (CB auto ved Vollerslev). DN ønsker flere græssende dyr i landskabet, helst i forbindelse med økologisk produktion. Græssende dyr skal også anvendes ved naturpleje af halvkulturer som enge og overdrev. Man kan forestille sig en win-win situation: Landmanden tjener gode penge på velsmagende, sundt økologisk kød og mælk, og alle får vi glæde af den store naturrigdom, hvor dyrene græsser! Golfbaner. De nuværende baner i det gamle Skovbo er et godt eksempel til efterfølgelse med offentlige stiforløb og mulighed for ikke-golfspillere for også at opleve landskabet, som banerne er etableret i. Driften af fairways og roughs bør være så nænsom som muligt og helst alene ske ved slåning. Dette vil give mest natur på banerne og dermed flere oplevelser for såvel spillere som gæster. Grusgravning er et udbredt fænomen i kommunen, især langs med og på den lange Køge Ås. DN mener, at grusgrave efter ophør af råstofindvinding bør henligge i naturlig succession. En fortsat gravning til specifikke, mindre formål er helt acceptabel ud fra et geologisk og biologisk synspunkt. Derimod vil efterbehandling med muldjord være til større skade end gavn for den spændende biologi, der kommer helt af sig selv på de blotlagte gruspartier. En af kommunens bedste botaniske lokaliteter er området omkring badesøen ved Dyndet nær Borup. Samtidig er det et utrolig populært udflugtsmål. Denne kombination finder DN er ideel. Jagtudøvelse. Jagtudøvelse kan fint forenes med gode naturoplevelser og en helhjertet indsats for naturbeskyttelse. Men mange former for jagt er desværre ikke forenelig med sikring af naturinteresser. Jagtleje til såkaldte søndagsjægere kan være en pestilens for naturvandrere og ødelæggende for muligheden for at opleve fugle og pattedyr på nært hold. Tilsvarende er en massiv udsætning af ænder og fasaner og den ødelæggende forfølgelse af duehøg og rød glente for at beskytte de udsatte fugle helt uacceptabel. Jagt baseret på den naturlige forekonst af fugle og pattedyr er derimod en veletableret tradition i Danmark. Samarbejde mellem jagtorganisationer og grønne organisationer bør være en selvfølge og kommunen opfordres til at lede dette. 16 Fremtidens natur i Køge Kommune

17 DN s udspil om et grønt netværk: Naturnettet I bogen Fremtidens natur i Danmark fremlægger DN et bud på en sammenhængende grøn struktur i Danmark. Ideen er, at arbejdet for naturbeskyttelse, -genopretning og -pleje gives særlig høj prioritet inden for dette netværk. Det betyder ikke, at naturen i Danmark fremover alene skal findes inden for netværket, endsige at der kun er natur og ikke landbrug/skovbrug/bebyggelse inden for netværket. Derimod ligger der i DN s udspil en opfordring til hér at arbejde for økologisk drift af landbrug, naturnær skovdrift (se J. Bo Larsens publikation herom), sikring af høj naturkvalitet på halvkulturarealer (overdrev, heder og enge) samt gennemførelse af naturgenopretningsprojekter. Køge kommunes andel af DN s grønne net fremgår af Figur 30. DN s naturnet i Køge Kommune. De forslag og opfordinger, som er nævnt ovenfor, bør især nyde fremme inden for DN s grønne netværk. Prioritering af indsatsen på natur- og miljøområdet Højest prioritet bør gives en kortlægning af den nuværende tilstand i vore naturområder og fastlæggelse af deres målsætning hvilken tilstand er den ønskværdige? Uden et sådant udgangspunkt bliver det umuligt at foretage en planlægning, så en gunstig bevaringstilstand kan opnås og vedligeholdes. Dette indebærer således en kommunal kortlægningsindsats på natur- og miljøområdet og en vedtagelse af målsætninger for kommunens naturområder. Udgangspunktet må være de nationale og regionale tiltag vedrørende kortlægning og målfastsættelse for naturområder i Danmark. DN s afdeling i Køge Kommune bidrager gerne til dette arbejde. Næsthøjest prioritet bør, efter DN s opfattelse, gives planlægningen af det åbne lands udnyttelse. Udfordringen er at forhindre ødelæggelsen af det unikke danske landskab med dets karakteristiske bosætningsmønster. Risikoen er i vore dage med den hurtige udvikling, at der bliver ladt hånt om landskabets forudsætninger og baggrund. Dernæst mener DN, at information om og formidling af vore naturværdier bør have høj prioritet. Den glæde og inspiration, der kan komme fra naturoplevelser skal være alle borgere til del. Kommunen kan hér gerne i samarbejde med DN blive en afgørende faktor. En smuk natur og et rent miljø skaber sunde og kreative mennesker! Helt konkret betyder dette blandt andet, at kommunen udvider og forbedrer mulighederne for at færdes i det åbne land på stier til fods, på cykel, til hest m.v. Isdær vil det være fint med såkaldte gå rundt ruter i det åbne land og omkring vore landsbyer. Det er vigtigt, at stifortegnelsen kommer med i den ny kommuneplan! Hvem er Danmarks Naturfredningsforening (DN)? DN er Danmarks største grønne organisation. DN har en god tradition for frugtbart samarbejde med de øvrige grønne organisationer, herunder Friluftsrådet. DN s økonomi hviler helt overvejende på kontingentindtægter fra de medlemmer. DN er en upolitisk demokratisk opbygget organisation med afdelinger dækkende hele landet, typisk en afdeling pr kommune. Den daglige ledelse varetages af præsidenten og forretningsudvalget. Repræsentantskabet, der samles 2 gange årligt, er DN s højeste myndighed. Et antal fagmedarbejdere med en direktør i spidsen udgør DN s centrale administation (Masnedøgade 20, 2200 København N), og til DN er knyttet en række ansete videnskabsmænd og kvinder, der bidrager til sikring af den faglige standard i foreningens virke. DN har flere særlige beføjelser i medfør af love på natur-, miljø- og planområdet, og har således klageret over for en række myndighedsafgørelser. Den mest kendte beføjelse er måske den såkaldte rejsningsret, der betyder at DN som den eneste private forening i Danmark kan rejse fredningssager. DN s afdeling i Køge Kommune tæller 11 medlemmer. Formand er Henrik Petersen webspeed.dk) og næstformand Helene Vinther De øvrige medlemmer er: Ib Johnsen, Kenneth Darborg, Paul Gough, Bjarne Larsen, Anne-Marie Larsen, Bent Ramsnæs, Niels Faurholdt, Karen Jensen og Eigil Larsen. DN s afdeling i Køge ønsker et godt og konstruktivt samarbejde med Køge Kommune fremover. For eksempel vil vi gerne opretholde en tradition med regelmæssige møder med kommunens forvaltning om spørgsmål af gensidig interesse. Fremtidens natur i Køge Kommune 17

18 18 Fremtidens natur i Køge Kommune

19 Fremtidens natur i Køge Kommune 19

20 Danmarks Naturfredningsforening Masnedøgade 20 Du har brug for naturen. Og den har brug for dig! 2100 København Ø Du har brug for naturen. Og den har brug for dig!

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse

... ... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse ... MILJØMINISTERIET.... Danmarks Skove og Natur Nye former for beskyttelse, nye muligheder for benyttelse Regeringens forslag til: Ny skovlov og Ændringer i naturbeskyttelsesloven.......... Vi skal beskytte

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer

Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Grundejerforeningen Klitrosebugten Plan for pleje af naturarealer Silva Danica / Jørgen Stoltz, 5993 0216 silvadanica@msn.com Arealbeskrivelse og naturtilstand Strandarealet er karakteriseret som strandmark

Læs mere

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland

Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland Natura 2000 områder i Vanddistrikt II Sjælland I første planperiode, som løber fra 2009 til 2012, skal naturtilstanden af eksisterende naturtyper og arter sikres via en naturplan for de enkelte områder.

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit.

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-planen for område nr. N7, Rubjerg Knude og Lønstrup Klit. Den enkelte naturplan skal ifølge lov nr. 1398 af 22. oktober 2007 om

Læs mere

"Draget" - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde.

Draget - en smal sandtange ud til de sidste-4-5 km af Knudshoved Odde. Naturgenopretning på Knudshoved Odde. Tekst og fotos: Jens Dithmarsen. Knudshoved Odde er et unikt naturområde i Sydsjælland, et overdrevslandskab med mange små bakker adskilt af flade arealer, hvor man

Læs mere

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune

Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Eksempel hæfte, 7 gadekær fra Langeland Kommune Baggrund Historien Gadekær har igennem århundreder haft en central funktion i landsbysamfundet, dels som et naturligt samlingssted, men også med praktiske

Læs mere

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik

Danmark er et dejligt land. en radikal naturpolitik Danmark er et dejligt land en radikal naturpolitik 2 Det Radikale Venstre, august 2004 Danmark er et dejligt land. Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed

Læs mere

Naturkvalitetsplan 2013

Naturkvalitetsplan 2013 Naturkvalitetsplan 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning Relevant lovgivning for kommunens administration på naturområdet Registrering af naturarealer (samt beskrivelse af 3-naturtyperne) Principperne i

Læs mere

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag

Naturplan Danmark. Vores fælles natur - Sammendrag Naturplan Danmark Vores fælles natur - Sammendrag Oktober 2014 Naturplan Danmark 1 Vores fælles natur, side 3 Regeringens vision - helt nede på jorden, side 4 Naturpolitik med retning og resultater, side

Læs mere

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder

Skovvision for Mariagerfjord Kommune. - skovene som rekreative naturområder Skovvision for Mariagerfjord Kommune - skovene som rekreative naturområder Mariagerfjord Kommune betragter de kommunale skove som en værdifuld ressource, der gennem en langsigtet drift og administration

Læs mere

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger

Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der

Læs mere

STRATEGI FOR BIODIVERSITET

STRATEGI FOR BIODIVERSITET STRATEGI FOR BIODIVERSITET Vejen Kommune Teknik & Miljø Rådhuspassagen 3 6600 Vejen E-mail: teknik@vejen.dk Telefon: 7996 5000 Udgivet: November 2014 INDHOLD 1. Formål 3 2. Baggrund 3 3. Indhold 4 4. Forankring

Læs mere

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger

NOTAT 6. Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger NOTAT 6 Anvendelse og pleje af eksisterende og nye vedvarende græsarealer indenfor landbrugsarealet. Beregninger og forudsætninger L.B., Det Økologiske Råd 14. september 2014 1 Arealopgørelse vedvarende

Læs mere

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy

Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy .. BIOLOGISK FORENING FOR NORDVESTJYLLAN D Forslag til nationalparkplan for Nationalpark Thy Biologisk Forening for Nordvestjylland og Dansk Botanisk Forening har fulgt arbejdet med Nationalpark Thy med

Læs mere

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016.

Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Til NaturErhvervstyrelsen Fremsendt pr. email til: landbrug@naturerhverv.dk, 14. december 2015 Natrurbeskyttelse.dk s høringssvar til udkast til Vejledning til Pleje af græs- og naturarealer 2016. Med

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. N89 Vadehavet Delplan for Fuglebeskyttelsesområde

Læs mere

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune

Råstofplan 2016. #split# Høringssvar fra Brønderslev Kommune #split# Råstofplan 2016 Plan og Miljø Dato: 04-05-2016 Sags. nr.: 86.07.00-P17-1-15 Sagsbeh.: Gorm Pilgaard Jørgensen Lokaltlf.: +4599455109 Ny Rådhusplads 1 9700 Brønderslev Telefon 9945 4545 Fax 9945

Læs mere

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune

Naturværdier i sø-landskabet. Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Naturværdier i sø-landskabet Resultater fra spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med debatarrangement d. 14. januar, Ringsted kommune Antal Spørgeskema om naturværdier Respondenter 33 personer, 23 mænd,

Læs mere

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle!

Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Råen - et godt sted at slippe fantasien fri for børn og barnlige sjæle! Kender du det lille private skovområde Råen i Vetterslev? I den sydligste del af Ringsted Kommune, lidt øst for Vetterslev findes

Læs mere

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet

07506.00. Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00. Fredningen vedrører: Dyndeby. Domme. Taksations kom miss ion en. Naturklagenævnet. Overfredningsnævnet 07506.00 Afgørelser - Reg. nr.: 07506.00 Fredningen vedrører: Dyndeby Domme Taksations kom miss ion en Naturklagenævnet Overfredningsnævnet Fredningsnævnet 20-11-1990 Kendelser Deklarationer FREDNINGSNÆVNET>

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

Naturpleje i Terkelsbøl Mose

Naturpleje i Terkelsbøl Mose Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne

Læs mere

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)

Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte

Læs mere

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland

Dansk Ornitologisk Forening Lokalafdeling Nordjylland Ploven fjerner 3 beskyttet natur Naturbeskyttelsesloven fra 1992 indeholder bestemmelser om beskyttelse af bestemte naturtyper. Disse bestemmelser er beskrevet i lovens 3. Mange naturområder er forsvundet

Læs mere

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune

Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Registrering af 3 områder i Gentofte Kommune Rekvirent: Gentofte Kommune Dato: 4. December 2008 Feltarbejde: Thomas Vikstrøm Tekst: Thomas Vikstrøm og Martin Hesselsøe GIS: Jakob Hassingboe Indhold: 1.

Læs mere

Plejeplan for Lille Norge syd

Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplan for Lille Norge syd Plejeplanen er udarbejdet for en femårig periode (2008-2013) Plejeplanen skal sikre, at arealet plejes i henhold til fredningens formål Miljø- og naturafdelingen, Teknik-

Læs mere

Afgørelse Esbjerg Kommune giver hermed tilladelse efter planloven til at anlægge en sø med et areal på ca. 1500 m 2 jævnfør det ansøgte.

Afgørelse Esbjerg Kommune giver hermed tilladelse efter planloven til at anlægge en sø med et areal på ca. 1500 m 2 jævnfør det ansøgte. Gitte Elgaard Mejlby Engevej 1 6760 Ribe Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 12. april 2011 Sagsbehandler Steen Hein Donner Telefon direkte 76 16 13 47 Sags id 2011-2394 E-mail std@esbjergkommune.dk Tilladelse

Læs mere

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces

Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark. - Tidsplan og høringsproces Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark - Tidsplan og høringsproces 2 Ny naturplanlægning i Natura 2000-områder i Danmark Udgivet af Miljøministeriet Hæftet findes i PDF-udgave på www.skovognatur.dk

Læs mere

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST

FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST FØLLE BUND - NATIONALPARKENS VESTLIGSTE FORPOST Det vestlige hjørne af Nationalpark Mols Bjerge er Følle Bund, der fra gammel tid har hørt under Kalø. Følle Bund ligger syd for Strandvejen, sydvest for

Læs mere

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen

En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende

Læs mere

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027

Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 MILJØVURDERING Forslag om nyt råstofgraveområde i Råstofplan 2016 2027 Faxe Graveområde, mindre udvidelse mod sydvest Faxe Kommune Side 1 Beskrivelse af området Det foreslåede nye råstofgraveområde omfatter

Læs mere

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN

FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN FORSLAG TIL UDVIKLINGS- OG PLEJEPLAN FOR GRANHAUGEN 2. udkast, januar 2013/ARP Debatten har vist, at rigtig mange mennesker holder meget af Granhaugen og har stærke ønsker om, hvordan Granhaugen skal udvikles

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226

Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af

Læs mere

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram

Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Fremtiden for skovenes biodiversitet set i lyset af Naturplan Danmark og det nationale skovprogram Lidt skovhistorie Den tamme skov Status for beskyttelse Fremtiden Jacob Heilmann-Clausen Natur- og Miljøkonferencen

Læs mere

Naturgenopretning ved Bøjden Nor

Naturgenopretning ved Bøjden Nor LIFE09 NAT/DK/000371 - Connect Habitats - Bøjden Nor Naturgenopretning ved Bøjden Nor - en kystlagune med overdrev Lægmandsrapport En naturperle Bøjden Nor er et helt særligt værdifuldt naturområde, der

Læs mere

Naturvisioner for Bøtø Plantage

Naturvisioner for Bøtø Plantage Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring

Læs mere

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke

Forslag til Plejeplan for. Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Forslag til Plejeplan for Bronzealderlandskabet ved Madsebakke Udarbejdet forår 2012 Titel: Forslag til plejeplan for bronzealderlandskabet ved Madsebakke. Udgiver: Bornholms Regionskommune Teknik & Miljø

Læs mere

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012

Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Til Statsforvaltningen Midtjylland St. Blichers Vej 6 Postboks 151 6950 Ringkøbing Århus den 13 februar 2012 Vedr: Afregistrering af beskyttet natur på matrikel Barde By, Vorgod 3c samt matrikel Barde

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer

Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Omfanget af opdyrkede 3 beskyttede søer Respekteres 3 beskyttelsen af søer og vandhuller Januar 2009 Udarbejdet af Peder Størup Naturbeskyttelse.dk Respekteres 3 beskyttelsen? Naturbeskyttelse har set

Læs mere

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11

Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan. version: 09.02.11 Smukkere natur ved Skibdal Strand - forslag til naturplejeplan version: 09.02.11 August 2011 INDHOLD Formål Baggrund Nuværende naturtilstand Fremtidig naturtilstand Beskrivelse af naturplejen Naturtilstand

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Kajbjerg Skov. Habitatområde H101. Natura 2000 basisanalyse

Kajbjerg Skov. Habitatområde H101. Natura 2000 basisanalyse Kajbjerg Skov Habitatområde H101 Natura 2000 basisanalyse Fyns Amt 2006 Titel: Natura 2000 basisanalyse. Habitatområde H101 Kajbjerg Skov Udgiver: Fyns Amt Natur- og Vandmiljøafdelingen Ørbækvej 100 5220

Læs mere

Dato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013 BYGGERI OG NATUR

Dato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013 BYGGERI OG NATUR Frederikssund Golf Klub Sendt pr. e-mail til Bestyrelsesmedlem Henrik Helt hhelt@mail.dk og greeenkeeper Karl Andersen greenkeeper@fgkgolf.dk Dato Sagsbehandler J.nr. 30. september 2013 klars 010589-2013

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE

BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE BOTANISK BESKRIVELSE LANDSKAB, NATURTYPER OG VILDE PLANTER I FORENINGENS OMRÅDE GRUNDEJERFORENINGEN ØRNBJERG 1 Forord. Igennem årene har der i foreningen været flere forslag om, at det kunne være interessant

Læs mere

Naturpleje i Natura 2000

Naturpleje i Natura 2000 Naturpleje i Natura 2000 Tilskudsmuligheder 2011 1 Indhold En målrettet indsats for naturen i Danmarks Natura 2000-områder... 3 Tilskudsmuligheder 2011... 4 Praktisk information... 5 Tilskud til Pleje

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter naturbeskyttelseslovens 3. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 27. februar 2013 J.nr.: NMK-510-00302 Ref.: meh AFGØRELSE i sag om omlægning af Vasevej m.v. i Rudersdal Kommune Natur-

Læs mere

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340

Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet

Læs mere

Slettestrand (Areal nr. 93)

Slettestrand (Areal nr. 93) Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig

Læs mere

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten

Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten By og Miljø Trollesmindealle 27 3400 Hillerød Tlf. 7232 2184 Fax 7232 3213 krso@hillerod.dk Notat om naturbeskyttelsesinteresser i Lokalplanområde Erhvervstrekanten Sag 219-2015-2430 22. januar 2015 Undertegnede

Læs mere

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune

Naturpark Åmosen. Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen. Sorø Kommune. Holbæk Kommune Naturpark Åmosen Informations- og debatpjece til lodsejere i Naturpark Åmosen Holbæk Kommune Sorø Kommune Foto: Jacob Eskekjær KOM FREM MED DIN MENING OG DINE IDEER Med denne pjece til samtlige lodsejere

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Golfbaner og vand Søer og vand

Golfbaner og vand Søer og vand Golfbaner og vand Søer og vand Naturbeskyttelsesloven 3 beskyttede naturtyper Vandhuller 29a EU s arter Vejledningen til Loven (erstatningsbiotoper) Landzoneloven Vandplaner Naturplaner Golfbaner i Allerød

Læs mere

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge

Bilag 1 -Naturnotat. Besigtigelse af overdrev i Toftun Bjerge POSTBOKS 19 T: 96 84 84 84 WWW.STRUER.DK ØSTERGADE 11-15 F: 96 84 81 09 7600 STRUER E: STRUER@STRUER.DK DATO: 31-10-2012 JOURNALNUMMER 01.05.08-P19-5-12 Bilag 1 -Naturnotat RÅDHUSET, PLAN OG MILJØ ØSTERGADE

Læs mere

Naturforvaltning 2007 2012

Naturforvaltning 2007 2012 Naturforvaltning 2007 2012 Svendborg Kommune Miljø og Teknik Naturovervågning Naturpleje og naturgenopretning Pleje af fortidsminder Guidede naturture Formidling og skiltning Svendborg Kommune ønsker med

Læs mere

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter.

mosen. Den sjældne sydlige nattergal har visseår også optrådt på disse kanter. sjældne og fredede snylteplante stor gyvelkvæler, helt uden klorofyl og fotosyntese, ses nu og da. Især på arealerne nord for Tueholm Sø ses en smuk og afvekslende flora. En rig natur... Området omkring

Læs mere

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård

Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov. Skovridergård. Knudsbygård Basisanalyse for Natura 2000 område 181, Oreby Skov Storstrøms Amt 2006 Kringelhøje Jættestue Trehøje Delbjerg Stubbehøj Strandgård Roshøj Viekærgård Milehøj Skovridergård Knudsbygård Knudsby Oreby Orehøj

Læs mere

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019

Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019 Plejeplan for Bagholt Mose 2014-2019. Plejeplan udarbejdet for Faxe kommune 2014 Feltarbejde, foto og afrapportering: Eigil Plöger Fotos AGLAJA AGLAJA v. Eigil Plöger

Læs mere

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet

Bevaringsplan. for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Bevaringsplan for de grønne områder i København Sydvest fra Karens Minde Kulturhus til Kalvebodløbet Vedtaget på Det Grønne Knæs generalforsamling d. 25. maj 2004 Beskrivelse af områdernes historie og

Læs mere

Anden etape af trægangsti

Anden etape af trægangsti Anden etape af trægangsti Etape 4 og 5 Der bliver nu taget hul på anden etape af trægangstien omkring Hulemosesøen. Trægangstien bliver bygget for at forbedre adgangsforholdene, så man fremover kan gå

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212

Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt

Læs mere

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk

Information. ca.14. Rådhus Torvet 2. 3600 Frederikssund Tlf. 47 36 63 00 www.frederikssund-kom.dk Frederikssund Naturpleje På skrænterne er Due-skabiose og Knoldet Mjødurt ved at blive udkonkurreret af buske som Slåen og Rynket Rose. Gennem en veltilrettelagt naturpleje, hvor dominerende arter holdes

Læs mere

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering?

Miljøvurdering. Hvorfor en miljøvurdering? Miljøvurdering Hvorfor en miljøvurdering? I henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) skal kommunen udarbejde en miljøvurdering, når den

Læs mere

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande

TEKNIK OG MILJØ. Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk. Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande TEKNIK OG MILJØ Kaj Nielsen Sdr. Ommevej 25 7330 Brande Miljø og Klima Rådhuset Torvet 7400 Herning Tlf. 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Dato: 18. april 2013 Udtalelse om arealer beliggende i

Læs mere

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige.

Ortofoto 2014. Hedensted Kommune. A eksisterende sø, B og C nye søer, D nyt jorddige. LiebhaverSkovfogeden I/S Skibetvej 40 7100 Vejle Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Birgitte Mogensen Dir: +4579755675 Mob: 21130536 e-mail: Birgitte.Mogensen @Hedensted.dk Sagsnr. 01.03.03-P19-153-15

Læs mere

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016

Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Hashøj Kommune Naturpolitik Kommuneplan 2005-2016 Rammer for lokalplanlægningen Kommuneplanen 2005-2016 indeholder følgende dele: Planstrategi Hovedstruktur Rammer for Dalmoseområdet Rammer for Flakkebjergområdet

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på 455 ha. Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled Naturstyrelsen, Østsjælland Ref. nakpe Den 1. maj 2014 Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på

Læs mere

Bilag 1/26 Bilag 1 2 1 2/26 Bilag 2 3/26 Bilag 3 4/26 5/26 6/26 7/26 Bilag 4 8/26 Bilag 5 9/26 Bilag 6 10/26 Bilag 7 11/26 Bilag 8 12/26 Bilag 9 13/26 Bilag 10 14/26 Bilag 11 15/26 Bilag 12 Id. nr. Naturtype

Læs mere

Internationale naturbeskyttelsesområder

Internationale naturbeskyttelsesområder Internationale naturbeskyttelsesområder Mål Gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, der udgør udpegningsgrundlaget for de enkelte Natura 2000 områder i kommunen, skal genoprettes og/eller bevares

Læs mere

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup

SAGSANSVARLIG Peter Jannerup NOTAT DATO 09-03-2012 JOURNAL NR. 326-2012-12815 SAGSANSVARLIG Peter Jannerup PLAN BYG OG MILJØ Konsekvensvurdering i forhold til Natura 2000-områder af miljøgodkendelse til Gørlev Flyveplads Der er i

Læs mere

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL?

BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? 12. NOVEMBER 2014 BIODIVERSITET I NATURA2000 OMRÅDERNE - ER DER EN FORSKEL? BETTINA NYGAARD & RASMUS EJRNÆS, INSTIUT FOR BIOSCIENCE NATURA 2000 OMRÅDERNE Ud fra kendte forekomster af arter og naturtyper,

Læs mere

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen

Danske planchefers årsmøde. Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Danske planchefers årsmøde Holger Bisgaard, Kontorchef, Naturstyrelsen Regeringsgrundlaget Naturen Sikring og udvikling af en varieret og mangfoldig natur, der er tilgængelig og til glæde for alle i både

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen SØDRINGKÆR FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen SØDRINGKÆR SKYdETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Sødringkær Skydeterræn, Natura 2000-resumé

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen ÅLBÆK SKYDETERRÆN natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 kolofon Titel Ålbæk Skydeterræn, Natura 2000-resumé af drifts-

Læs mere

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven

Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Notat fra besigtigelse af naturarealer ved Høje Kejlstrup og vurdering af arealernes beskyttelses-status jf. naturbeskyttelsesloven Områderne er besigtiget af Peter Lange og Bente Sørensen d. 30. oktober

Læs mere

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø

Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Fremtidens landbrug i Odder Kommune i balance med natur og miljø Danmarks Naturfredningsforenings bud på et landbrug der tilgodeser miljø, natur, landskab og klima/energi Indlæg v. Lars Vilhelm Hansen

Læs mere

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede

Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015. Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Forslag til Natura 2000-plan nr 55 2009-2015 Stavns Fjord, Samsø Østerflak og Nordby Hede Natura 2000-planlægning Side 5 i Natura 2000 planen: EU s Natura 2000-direktiver (Fuglebeskyttelses- og Habitatdirektiverne)

Læs mere

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke

Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Landskabskarakterområde 12, Jordbrugslandskab i bakket terræn omkring Sømarke Foto 1: Den nordlige del af karakterområdet set fra Strivelsehøj mod øst. Foto 2: Den sydlige del af karakterområdet set fra

Læs mere

Vi har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af sø på din ejendom.

Vi har nu behandlet din ansøgning om landzonetilladelse til etablering af sø på din ejendom. Johnny Axel Larsen Ørnholmvej 15A 3070 Snekkersten Center for Teknik Miljø og Klima Natur og Miljø Mørdrupvej 15 3060 Espergærde Tlf. 49282541 ajb55@helsingor.dk www.helsingor.dk Dato 10.03.2015 Sagsnr.

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle.

Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indlæg i fredningssagen Dalene ved Resenbro. Vedrørende ejendommen lb. Nr. 12, matr. Nr. 2 f Skellerup Nygårde, Linå,. v. Lise Balle og Erik Balle. Indledningsvis bemærkes, at vi som mangeårige medlemmer

Læs mere

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS

MPU-høring 6. maj 2015. biodiversitet for pengene? MPU-HØRING 6. MAJ 2015 PENGENE? MORTEN DD HANSEN CHEF-KRATLUSKER NATURHISTORISK MUSEUM AARHUS Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Udvalget for Landdistrikter og Øer, Miljøudvalget 2014-15 FLF Alm.del Bilag 227, ULØ Alm.del Bilag 144, MIU Alm.del Bilag 283 Offentligt MPU-høring 6. maj 2015

Læs mere

Høringssvar vedr. Kulsbjerg og Vordingborg Øvelsespladser, Drifts- og plejeplan 2015 2029.

Høringssvar vedr. Kulsbjerg og Vordingborg Øvelsespladser, Drifts- og plejeplan 2015 2029. Bestyrelsen for DN-Vordingborg Martin Vestergaard Svinøvej 23 4750 Lundby e-mail: martin@naturatlas.dk Til Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse Arsenalvej 55 9800 Hjørring E-mail fes@mil.dk 30. marts

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer

Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens. Tilladelse til oprensning og udvidelse af søer Frederikshavn Kommune Rådhus Allé 100 9900 Frederikshavn Martin Jensen Lindevej 9 8700 Horsens Tlf. +45 98 45 50 00 post@frederikshavn.dk www.frederikshavn.dk CVR-nr. 29189498 27. juni 2016 Tilladelse

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal.

DN Fredensborg. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk. Dato: 8. marts 2012. Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Kontakt mail: fredensborg@dn.dk Dato: 8. marts 2012 Fredensborg Kommune, Center for Plan og Miljø, Egevangen 3 B, 2980 Kokkedal. Høringssvar Planstrategi 2011 2014 Fredensborg Byråd har med Planstrategi

Læs mere

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.

Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha. Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd

Læs mere

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber!

Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Få styr på områdernes natur- og miljøudfordringer før du køber! Specialkonsulent Heidi Buur Holbeck, Hvorfor skal I være vågne nu? Fordi forholdene for landbruget er ændret meget: Største natur- og miljøudfordringer:

Læs mere

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011

Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan Oversigt over idéer og forslag i idéfasen 1. juli 31. december 2011 Grøn Plan for Furesø kommune er sat i gang med en idéfase fra 1. juli til 31. december 2011. I den periode har Status og idéoplæg

Læs mere