71% af befolkningen ønsker dialog frem for strejke og lockout. Virkeligheden indhenter fagbevægelsen!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "71% af befolkningen ønsker dialog frem for strejke og lockout. Virkeligheden indhenter fagbevægelsen!"

Transkript

1 Virkeligheden indhenter fagbevægelsen! Kun 29% af befolkningen støtter 3Fs konflikt mod Vejlegaarden Se analysen side 3 71% af befolkningen ønsker dialog frem for strejke og lockout

2 Denne avis er udgivet af Kristelig Arbejdsgiverforening (KA) som et tillæg til Børsen d. 3. september Redaktionen er afsluttet d. 27. august Eftertryk er tilladt med tydelig kildeangivelse. (En del af det redaktionelle indhold er baseret på KA s dialogavis fra Alle analyser er udarbejdet i august 2012). Dialog frem for konflikt REDAKTION Karsten Høgild (ansvarshavende) Stefan Vase KONTOR Alsvej 7 DK-8940 Randers SV Tlf.: mail: web: LEDER v/svend Erik Bøytler Rabek, formand for KA Retten til at strejke er en menneskeret. Men det burde også være en menneskeret at kunne fravælge strejke og lockout, hvis man ikke tror på konflikt som en givtig metode til at løse problemer. Denne mulighed eksisterer desværre ikke på det danske arbejdsmarked. Som virksomhed kan man blive tvunget til at indgå en overenskomst med konfliktret også selvom man allerede har en overenskomst uden konfliktret, der er anerkendt af Arbejdsretten. I Danmark er det sådan, at det største fagforbund altid har ret til at gennemtvinge en overenskomst på en hvilken som helst virksomhed. Uanset om fagforbundet har medlemmer på virksomheden, og uanset om virksomheden allerede har en overenskomst. Virksomheden kan altså blive tvunget til at få blandet strejke- og lockoutvåbnet ind i samarbejdet med medarbejderne, selvom ingen af parterne ønsker det. Det er jo tankevækkende. Især set i lyset af, at en undersøgelse, KA netop har gennemført, viser, at 3/4 af befolkningen foretrækker konstruktiv dialog frem for konflikt. Derfor mener KA, at der bør være plads til alternativer. Jeg synes, strejke og lockout burde afløses af konstruktiv dialog 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 1 Helt uenig Hverken eller Kilde: Undersøgelse foretaget af Lindberg International afsluttet august Helt enig KA og Kristelig Fagbevægelse indgår kollektive overenskomster nøjagtig som LO og DA. Begge overenskomster ligger inden for den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter i fællesskab skaber aftaler. Den eneste forskel er, at både KA og Kristelig Fagbevægelse har fraskrevet sig retten til at konflikte. Ved hjælp af dialog har vi siden 1931 forhandlet os frem til overenskomster til gavn for både arbejdsgivere og arbejdstagere. Begge parter mener, at konflikt og truslen om konflikt er både unødig og spild af ressourcer. Man kan opnå langt mere frugtbare resultater gennem konstruktiv dialog og fælles målsætninger, og det er 3/4 af befolkningen som nævnt enige med os i. KA ønsker, at vores dialogbaserede system altså retten til ikke at konflikte respekteres på lige fod med det overenskomstsystem, der bruger konflikt, så virksomheder og lønmodtagere får mulighed for at vælge frit og ikke tvinges til noget, de ikke ønsker. Vi udgiver denne avis, fordi vi mener, der er behov for en debat om den danske model. Samtidig vil vi vise, at vi langt fra er alene om at foretrække dialog frem for konflikt, og at dialog er bedre for både virksomheder, ansatte og samfundet. God læselyst.

3 Den danske model skal udvikles ikke afvikles Et af KAs medlemmer, Restaurant Vejlegården, er konfliktramt af 3F. Årsagen til konflikten er, at 3F vil påtvinge Vejlegården deres overenskomst på trods af, at restauranten allerede er omfattet af en lovlig og anerkendt kollektiv overenskomst, blot med en anden part end 3F. Siden sommeren har danskerne diskuteret, hvad den danske model er, og hvor vigtig retten til det frie valg af overenskomst er. En ny undersøgelse viser, at kun 29 procent af befolkningen støtter 3Fs konflikt mod Vejlegården. Hele 52 procent bakker op om Vejlegårdens ret til at vælge en anden overenskomst. Undersøgelsen er ikke et udtryk for, at danskerne er modstander af den danske model, slet ikke: 68 procent af befolkningen finder det vigtigt, at lønmodtagere og arbejdsgivere er organiseret. Modstanden mod 3F er derfor alene et udtryk for, at befolkningen er imod, at en privat forening kan tvinge en virksomhed til at følge en bestemt overenskomst. TABEL 1 Hvem holder du mest med i den nuværende konflikt mellem Vejlegården, der har en overenskomst med Kristelig Fagforening (Krifa), og 3F, der kræver, at Vejlegården laver overenskomst med 3F 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 1 Helt klart 3F Hverken 3F eller Helt klart Vejlegården Vejlegården Under konflikten på Vejlegården har 3F som argumentation mod retten til det frie valg fremført, at deres overenskomst er bedre for lønmodtagere på 41 ud af 46 punkter end KAs overenskomst. Men det er umuligt at sammenligne overenskomster, når de bagvedliggende principper for overenskomster er så forskellige: 3Fs overenskomst skaber regler, KAs overenskomst skaber rammer. Fra industrisamfund til vidensamfund Vi lever ikke længere i industrisamfundet, hvor arbejdskraften bare bestod af hænder ved et samlebånd. Det moderne arbejdsmarked er præget af den globale konkurrence. Arbejdsgivere og medarbejdere er ikke modspillere, men partnere, der sammen kæmper for et fælles mål bevarelse af arbejdspladser i Danmark og dermed virksomheders overlevelse. I dag består arbejdskraften af hjerner, der skaber innovation og bærer på viden. Derfor er den enkelte medarbejder essentiel for en virksomheds overlevelse. Fra regler til rammer Mennesker er individuelle, så derfor er der i dag ikke brug for en fælles skabelon, hvor vi propper medarbejdere ned, så alle kommer ud i den anden ende med ens lønog ansættelsesvilkår, som det var tilfældet i industrisamfundet. Der er i stedet brug for kollektive overenskomster, der i langt højere grad giver fleksibilitet og mulighed for tilpasning til den enkelte virksomhed og den enkelte medarbejders livssituation. Selv samme undersøgelse viser, at 65 procent af den danske befolkning ønsker, at en overenskomst skal baseres på rammer i stedet for regler. TABEL 2 Jeg synes, at en overenskomst skal være udformet som nogle overordnede rammer med mulighed for individuel tilpasning i forhold til den enkelte arbejdsgiver og dennes medarbejdere fremfor et sæt ufravigelige regler 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 1 Helt uenig Hverken Helt eller enig I KA respekterer vi selvfølgelig, at 3F ikke er enig i denne opfattelse af arbejdsmarkedet. Modsat må vi også forvente, at 3F respekterer, at der er andre opfattelser af arbejdsmarkedet og derfor har en anden måde at tænke og udvikle overenskomster på. Det er ikke rimeligt, at alle danske virksomheder og alle lønmodtagere skal fastholdes under klassekampens tunge åg, blot fordi 3F ikke har fået øjnene op for, at det danske arbejdsmarked er under en nødvendig udvikling. I stedet for at bruge kræfter på at bekrige overenskomster mellem godkendte aftalepartnere, bør vi stå sammen og få overenskomstdækket de virksomheder, som ingen har Knald eller fald for den danske model Det er svært også for helt almindelige lønmodtagere at få øje på logikken i 3Fs konflikt mod Vejlegården, og dermed bidrager 3F desværre også selv til afviklingen af den danske model. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi får den danske model udviklet til at klare det fremtidige arbejdsmarked i stedet for at bekrige hinanden? I KA hylder vi den danske model! Overenskomster indgået mellem lønmodtagere og arbejdsgivere er et gode! Men vi ønsker at udvikle den danske model naturligvis sammen med de øvrige arbejdsmarkedsorganisationer, herunder også 3F så der bliver plads til forskellighed og retten til det frie valg. Ønskes overenskomstløse arbejdspladser? Men ufleksible regler og en opfattelse af, at arbejdsgivere og medarbejdere er hinandens modsætninger, betyder desværre, at mange virksomheders konkurrenceevne svækkes, og produktion flytter ud af landet. De seneste tal viser, at danske virksomheder har etableret flere arbejdspladser i udlandet, end der er etableret her i Danmark. En udvikling, som ifølge mange virksomhedsejere og deres medarbejdere skyldes fagbevægelsens alt for ufleksible overenskomster. Det er en uholdbar situation, som hverken er i arbejdsgivernes eller medarbejdernes interesse. Hvis vi i Danmark ikke forstår at udvikle den danske model, så den er tilpasset et moderne arbejdsmarked, så afvikles den automatisk; for flere og flere virksomheder vælger at stå uden for overenskomstsystemet, og flere og flere lønmodtagere fravælger fagforeningerne. Men i stedet for at bruge tid og energi på at bekrige overenskomster indgået mellem godkendte aftalepartnere, bør vi stå sammen om at få overenskomstdækket de mange virksomheder, der ingen overenskomst har, så den danske model kan bevares og styrkes. KAs svar er ganske enkelt, at princippet om retten til det frie valg af overenskomst indføres. Det vil styrke den danske model og danske virksomheder til glæde for arbejdsgivere og medarbejdere. Virkeligheden er, at 54 procent af den danske befolkning ønsker denne udvikling! TABEL 3 Jeg synes, at den danske model er god, men at den bør tilpasses, således at det ikke længere udelukkende kun skal være én lønmodtager-organisation (LO) og én arbejdsgiverorganisation (DA) 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 1 Helt uenig Hverken Helt eller enig Kilde: Undersøgelse foretaget af Lindberg International afsluttet august 2012

4 Friheden til at vælge dialog som værktøj er vejen frem Konflikt skaber stilstand og afstand, mens dialog er en effektiv vej til enighed om en overenskomst. KAs dialogmodel har skabt resultater og vækst siden KA og Kristelig Fagbevægelse har siden 1931 forhandlet overenskomst ved hjælp af dialog og uden brug af konflikt som våben. Dialogen baseres på et harmonisyn, hvor man ikke ser hinanden som modsætninger, men derimod som hinandens forudsætninger. I harmonisynet har arbejdsgivere og lønmodtagere på trods af forskelligheder en fælles interesse i at opnå goder til alle. Modsat konfliktsynet, hvor man kun forsøger at opnå goder til sin egen gruppe. At fravælge konflikten som våben og i stedet fastholde fokus på dialog og forhandling skaber en mere effektiv proces. Målet er en overenskomst, og en konflikt er bare et kostbart afbræk i forhandlingerne. Konflikten koster både arbejdsgivere, lønmodtagere og samfundet store summer. Strejker og lockout er en udmattelseskamp, hvor den stærkeste det vil sige den rigeste vinder og dermed får ret. En destruktiv måde at løse uoverensstemmelser, der i øvrigt ikke matcher den danske mentalitet særlig godt. Vi vil generelt hellere tale os til rette end slås. LO og DA mener, at konfliktvåbnet er nødvendigt i forhandlingerne. Argumentet er, at hvis man ikke har noget at true med, så har ens argumenter heller ingen vægt. Det leder uvægerligt tanken hen på den tid, hvor man heller ikke mente, at man kunne opdrage sine børn uden truslen om en lussing. At forhandle ved hjælp af dialog, har vist sig at være en fremsynet forhandlingsmodel, der i langt højere grad matcher nutidens samfund. En destruktiv styrkeprøve parterne imellem i form af en arbejdsmarkedskonflikt virker gammeldags her i Ledelse og ansatte er jo vant til i dag at samarbejde i et gensidigt tillidsforhold, og derfor er det unaturligt pludselig at begynde at slås, når man er vant til at kunne snakke sammen. Arbejdsgivere og arbejdstageres indbyrdes afhængighedsforhold er også blevet mere kompliceret i det globale samfund. Her handler det ikke om at bekæmpe hinanden som arbejdsgiver og lønmodtager, men i stedet at stå sammen i en fælles kamp for at bevare produktion og arbejdspladser i Danmark. På trods af, at KA og Kristelig Fagbevægelses dialogmodel har vist sig at være en effektiv metode til at forbedre forholdene for både arbejdsgivere og lønmodtagere samtidig med, at samfundet spares for en bekostelig konflikt, vil LO og DA ikke respektere andre forhandlingsmodeller end deres egen. Dialogen i kraft af samtale og forhandling har det formål at opbygge en gensidig respekt og forståelse, for derigennem at opøve sans for helhedens interesse Professor og dr. theol Hal Kock KA & KRIFA / DIALOGMODELLEN Forhandling Parterne udveksler overenskomstkrav og forsøger at blive enige ved hjælp af forhandling. Mægling Hvis parterne ikke når frem til en overenskomst, føres forhandlingerne videre i samarbejde med en mæglingsmand. Mæglingsmanden er som oftest en landsretsdommer, der har kendskab til mediation, og som derfor har fokus på at få parterne til at lytte til hinandens budskaber og argumenter og i fællesskab at finde frem til en løsning. Voldgiftsret Hvis parterne stadig ikke kan finde enighed, kan begge parter kræve uenigheden forelagt en voldgiftsret. Voldgiftsretten består af to lægdommere fra hver af parterne og en formand. I voldgiftsretten forhandler parterne endnu engang, og hvis der stadig ikke kan opnås enighed, afgør voldgiftsretten sagen. Overenskomstparterne er forpligtet til at følge voldgiftsrettens afgørelse. DA & LO / KONFLIKTMODELLEN Forhandling Parterne udveksler overenskomstkrav og forsøger at blive enige ved hjælp af forhandling. Konfliktvarsel/Forligsinstitutionen Hvis parterne ikke når frem til en overenskomst, er næste skridt konfliktvarsler. Lønmodtagerne varsler strejke, og arbejdsgiverne varsler lockout. Når der er indgivet konfliktvarsler, træder forligsinstitutionen i funktion, og forligsmanden forsøger at få partnerne til at enes. Forligsmanden er udpeget af Beskæftigelsesministeriet og er typisk velanskrevne dommere eller eksperter i arbejdsmarkedsforhold. Konflikt Hvis forligsmanden må opgive, kommer det til konflikt. Lønmodtagerne nedlægger arbejdet og lever i stedet af penge fra fagforeningernes strejkekasser, mens produktionen på virksomhederne ligger stille. Arbejdsgiverne kan som modtræk lockoute sine ansatte. Begge dele gøres typisk på områder, hvor man ved, at man rammer modparten hårdest. Konflikten bliver en udmattelseskamp, hvor den, der har flest penge, vinder. Regeringsindgreb Hvis konflikten udvikler sig til en storkonflikt, og regeringen mener, der er fare for samfundsordenen, kan den gribe ind. Typisk ophøjes forligsmandens seneste tekst til lov. Løsninger til spørgsmål på bagsiden: 1) = A - læs mere på side 3 2) = C - læs mere på kaf.dk 3) = B - læs mere på side 2

5 FORHANDLING FORHANDLING KA & KRISTELIG FAGBEVÆGELSES DIALOGMODEL... DA & LOs KONFLIKTMODEL... KONFLIKTVARSEL/ FORLIGSINSTITUTIONEN MÆGLING KONFLIKT Vil ikke mere! NOK ER NOK VOLDGIFTSRET REGERINGSINDGREB

6 Vi er hinandens ikke modsætninger Kristelig Fagbevægelse har fravalgt konfliktretten, fordi den mener, at dialog er et bedre og mere fornuftigt forhandlingsværktøj, der leverer bedre resultater for den enkelte og for samfundet Jeg mener, at dialog og samarbejdssyn er et ligeså kraftigt våben som konflikt. Det viser historien jo også. I Sydafrika skyldtes ophævelsen af apartheid en vedvarende dialog, og Martin Luther King tilskyndede dialog frem for konflikt. Dialog handler om at respektere og lytte til modparten og forstå hinandens argumenter, siger Søren Fibiger Olesen, der er Landsformand i Kristelig Fagbevægelse. Kristelig Fagbevægelse har i dag medlemmer og har siden 1931 indgået overenskomster med KA ud fra en model for dialog i stedet for konflikt. Argumenter frem for trusler Kristelig Fagbevægelses holdning til konflikt bakkes op af befolkningen. Ifølge en undersøgelse foretaget af Lindberg International for KA ønsker 71 procent af befolkningen dialog frem for konflikt. Den traditionelle fagbevægelse fastholder dog, at truslen om konflikt er nødvendig i forhandlingerne med arbejdsgiverne. Men den trussel behøver Kristelig Fagbevægelse ikke for at få sine krav igennem. Søren Fibiger Olesen Landsformand i Kristelig Fagbevægelse Erik Meyer er tømrer hos Tømrerfirmaet Henrik Kristoffersen A/S, hvor man har fravalgt retten til at konflikte og i stedet bruger dialogen aktivt i hverdagen. Det naturlige fokus på dialog og samarbejde skaber et godt arbejdsklima, siger han Vi taler meget sammen om tingene her på stedet. Der går ikke en uge, uden at jeg snakker med Henrik (indehaveren af virksomheden, red.) på den ene eller den anden måde. På den måde bliver der taget hånd om problemerne, og vi snakker sammen i stedet for at være sure på hinanden, som jeg har oplevet det andre steder. Den konstante dialog sørger for, at firmaet ikke er så opdelt, og at der ikke er de helt store skel mellem mester og medarbejderne vi kan have det sjovt sammen. Dialog er også motiverende, fordi vi taler om, hvordan det går med firmaet, og når det går godt, er det jo en direkte ros til os. Hvis man aldrig fik ros, kunne det jo være lige meget. Vi hører også, at vores kunder anbefaler os videre, mund til mund, og det er dejligt. Jo mere arbejde firmaet har, jo bedre er det for mig. Når det går godt i firmaet, er man jo en del af det og med til at skabe en succes. Hvis vi ikke havde den tætte dialog, ville man nok være lidt mere ligeglad. Jo mere arbejde firmaet har jo bedre er det for mig

7 forudsætninger I vores system ligger truslen i, at beslutningen kan blive taget ud af vores egne hænder, fordi voldgiftsretten træder ind, hvis vi ikke når til enighed i forhandlingerne. Desuden handler forhandlinger ikke om at true, men om at argumentere for sine synspunkter, og jo bedre man bliver til det, jo nemmere kan man få sine synspunkter og krav igennem, siger Søren Fibiger Olesen. Afhængige af hinanden Udgangspunktet for KA og Kristelig Fagbevægelses dialogmodel er det såkaldte harmonisyn, hvor man tager udgangspunkt i helheden i stedet for egne interesser, fordi arbejdsgiver og lønmodtagere er afhængige af hinanden. Dette synspunkt vinder også tilslutning i befolkningen. 62 procent af befolkningen mener, at lønmodtagere og arbejdsgivere i højere grad har fælles interesser end for 100 år siden, viser undersøgelsen foretaget af Lindberg International for KA. Vores udgangspunkt har altid været, at arbejdsgivere og lønmodtagere er hinandens forudsætninger ikke modsætninger. Den høje grad af forståelse for dette synspunkt er naturlig, fordi vi bevæger os fra at være et industrisamfund til at være et informationssamfund. Lønmodtagerne er ikke længere blot hænder, der kan erstattes af andre, men hjerner som virksomheden er afhængige af. Og omvendt ved lønmodtagerne godt, at hvis virksomheden ikke er i vækst, så er der ingen lønstigninger, og sikkerheden er mindre, siger Søren Fibiger Olesen. Fordel for både individ og samfund Ved at forpligte sig til dialog mener Kristelig Fagbevægelse, at man opnår en række fordele, både for den enkelte lønmodtager og for samfundet. Samfundet slipper for en stor konflikt, som koster os alle sammen store summer, og ude på arbejdspladserne fremmer dialogen samarbejdsklimaet, og det gavner jo den enkelte lønmodtager, hvorimod en konflikt kan ødelægge et ellers godt arbejdsklima på virksomheden, mener Søren Fibiger Olesen. I dag har arbejdsgivere og lønmodtagere i højere grad fælles interesser end for 100 år siden 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 1 Helt uenig Hverken eller Helt enig Kilde: Undersøgelse foretaget af Lindberg International afsluttet august 2012 Henrik Kristoffersen har siden 1992 drevet virksomhed ud fra en overbevisning om, at han og medarbejderne er ligeværdige og har en fælles interesse i, at det går virksomheden godt. Derfor løses uenigheder og problemer til alles bedste ved hjælp af dialog Jeg ser mine medarbejdere som ligeværdige og opfatter derfor mig selv som sparringspartner frem for en diktator. Medarbejderne har lov at bestemme meget selv og løse opgaverne på den måde, de selv synes er den bedste, for de har jo ligeså stor interesse i, at det går firmaet godt, som jeg har. Men hvis jeg kan se, der er nogle ting, der skal rettes op det kan fx være, at der skal være mere orden på en byggeplads, eller at vi skal agere lidt anderledes overfor en kunde, så siger jeg det på en måde, så de kan se, at det er bedst for virksomheden og dermed os alle sammen, at vi strammer op. I stedet for bare at sige sådan og sådan vil jeg have det. Hvis man ikke får talt om tingene og i stedet bare dikterer, så får man gravet nogle dybe grøfter, som det kan være svært at komme op af igen. Jo mere gensidig respekt vi har på arbejdspladsen, jo længere er vi villige til at gå for hinanden, og det er bestemt godt for hele virksomheden. Jeg ser mine medarbejdere som ligeværdige

8 Virksomhedsejere og ansatte er partnere ikke modspillere Det er på høje tid at ændre mentaliteten på arbejdsmarkedet, ellers forsvinder vores arbejdspladser til udlandet, mener tidligere Oticon direktør Lars Kolind. Arbejdsgivere og lønmodtagere skal ikke bekæmpe hinanden, men i stedet stå sammen mod den reelle fjende, nemlig den billige arbejdskraft i Østen. Lars Kolind Det danske arbejdsmarked står over for en række store udfordringer. Danske virksomheder konkurrerer ikke længere med virksomheder i nabobyen eller i Tyskland, men derimod med virksomheder i Østeuropa eller Fjernøsten, som kan levere den samme vare til en tiendedel af prisen. Og arbejdskraften er ikke længere hænder ved et samlebånd, som kan skiftes ud. Arbejdskraften består af hjerner, der kan skabe innovation, og som bærer på viden, og derfor er essentielle for virksomhedens overlevelse. Derfor har den danske model, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere ser hinanden som modstandere, overskredet sidste salgsdato. Den skal sløjfes og erstattes af en ny og moderne mentalitet, hvor arbejdsgivere og lønmodtagere arbejder sammen. I hvert fald i følge tidligere direktør for Oticon, Lars Kolind. Hvis vi skal klare os i den globale konkurrence, er lønmodtagere og arbejdsgivere nødt til at arbejde sammen i stedet for at bekæmpe hinanden indbyrdes. Det er spild af kræfter at opfatte hinanden som modparter i stedet for at stå sammen mod den fælles fjende og kæmpe for at bevare arbejdspladserne i Danmark. Og derfor duer den danske model ikke længere. Når virksomheden trues af konkurrenter i Østen, som kan levere det samme arbejder til en tiendedel eller mindre i løn, så nytter det ikke, at man spilder kræfterne på at slås indbyrdes i virksomheden om fem procent mere eller mindre i løn, siger Lars Kolind. Den danske model dur kun til samlebånd Den danske model blev født i 1899, hvor det nuværende DA og LO enedes om at forhandle centrale overenskomster med hinanden og har været modparter lige siden. Modellen er i følge Lars Kolind håbløst forældet. Den danske model er skabt til industrisamfundet, hvor arbejderne stod ved et samlebånd. Men sådan er samfundet ikke i dag, og derfor duer den danske model simpelthen ikke. Vi er nødt til at komme væk fra de firkantede kollektive overenskomster, hvor uddannelse, anciennitet og titel bestemmer ens løn. Mennesker Vores velfærdssamfund kan blive bedre, hvis lønmodtagere og arbejdsgivere arbejder sammen frem for at bekæmpe hinanden fx ved at strejke og lockoute. 30 % 25 % 20 % 15 % 10 % 5 % 0 % 1 Helt uenig Hverken eller Kilde: Undersøgelse foretaget af Lindberg International afsluttet jan Helt enig Ved Ikke er individuelle, så man kan ikke have en fælles skabelon, som dengang man stod ved et samlebånd. I stedet skal vi blive meget bedre til at arbejde sammen, for så kan vi skabe værdi, forklarer Lars Kolind. Samarbejde skaber værdi for alle Ifølge Lars Kolind skal det danske arbejdsmarked skabe mellem fem og ti gange så meget værdi, som det gør i dag for, at vi kan opretholde vores levestandard. Og for at skabe mere værdi er vi nødt til at styrke samarbejdet på tre nøgleområder: 1) For det første skal vi leve af innovation. Innovation opstår i brudfladen mellem mennesker, der kan noget forskelligt, og derfor skal de forskellige faggrupper blive bedre til at arbejde sammen. Hvis vi har en skarp opdeling i fagområder, hvor man sidder i hver sin silo og kæmper for sit, så sker der ingen innovation og dermed ingen værdiskabelse, siger Lars Kolind. 2) Dernæst skal vi leve af viden, og derfor skal vi blive bedre til at lære. Vi er nødt til at uddanne os og blive klogere ud over vores eget fagområde. Ellers kan vi ikke lære hurtigt nok, ifølge Lars Kolind. 3) Slutteligt er det vigtigt, at medarbejderne engagerer sig i virksomheden og det produkt, der skal leveres. Medarbejderne skal engageres i det, sagen drejer sig om. Hvis virksomheden producerer pumper, så hjælper det ikke, at de ansatte går mere op i at forhandle overenskomst end at producere de bedste pumper. Det handler ikke længere bare om at gå på arbejde for at få løn. Vi er nødt til at ændre mindsettet tankegangen på arbejdsmarkedet, så arbejdsgivere og lønmodtagere opfatter hinanden som partnere, og kæmper på samme side. Så kan vi skabe værdi og vækst og sikre vores velfærd fremover, forklarer Lars Kolind. Der skal handles nu Hvis vi ikke tager et opgør med idéen om, at ledelse og ansatte er modparter, vil virksomhedernes konkurrencekraft svækkes i en grad, så vi sætter vores velfærd på spil. De danske arbejdspladser er grundlaget for vores velfærd, og derfor er denne holdningsændring helt afgørende. Hvis vi ikke selv ændrer systemet nu, vil virksomhederne miste konkurrencekraften og få det rigtig slemt, og så bliver vi tvunget ud i store omvæltninger, som vi ikke selv kan styre. Derfor er denne mentale ændring, hvor modparter begynder at se hinanden som medparter, det vigtigste spørgsmål på arbejdsmarkedet lige nu, siger Lars Kolind. Artiklen er et uændret genoptryk fra Dialogavisen udgivet af KA, januar 2010

9 Skal vi slås eller snakke? Kristelig Arbejdsgiverforening og LO har to vidt forskellige syn på det danske arbejdsmarked. LO konflikter jævnligt KAs medlemsvirksomheder for at tvinge dem til at indgå overenskomst med LO. Et af argumenterne for dette er, at man vil beskytte den danske model. Vi har sat Dennis Kristensen, der er formand for LO-forbundet FOA, og Karsten Høgild, der er direktør for KA, stævne for at debattere Den Danske Model og det indbyrdes forhold mellem på den ene side Kristelig Fagbevægelse og KA og på den» anden side LO og DA.

10 Skal vi slås eller snakke?? Hvorfor vil LO ikke anerkende KA og Kristelig Fagforenings overenskomst? / Hvorfor skal LO anerkende KA og Kristelig Fagforenings overenskomst? Dennis Kristensen, FOA: Der er en hel del historie i konflikten mellem LO og især Kristelig Fagforening, som også afspejler nogle af de principielle forskelle i måden at anskue forholdene på det danske arbejdsmarked. Kristelig Dansk Fællesforbund blev til under konflikten i 1899, hvor stifterne forsøgte at bryde konflikten og dermed fravalgte at blive en del af løsningen. Konflikten blev afsluttet med det såkaldte Septemberforlig, hvor lønmodtagerne anerkendte arbejdsgivernes ledelsesret, og arbejdsgiverne anerkendte lønmodtagernes ret til at organisere sig og søge kollektive overenskomster. Forliget knæsatte princippet om, at parterne hvis alt andet mislykkes kan ende med at lægge arm gennem enten lockout fra arbejdsgiverside eller strejke fra lønmodtagerside. Her bygger den kristelige bevægelse fortsat på det såkaldte harmonisyn, som udelukker anvendelsen af magtmidler. Demokrati-spørgsmålet spiller også en væsentlig rolle i mine øjne. Når vi indgår en kollektiv overenskomst, aftaler vi vilkårene på arbejdspladsen for det enkelte individ. Forudsætningen for, at de kollektive overenskomsters legitimitet er til stede, er derfor, at den enkelte lønmodtager kan øve direkte indflydelse. Og her har Kristelig Fagforening ikke den legitimitet. I den korte version, ville jeg ikke kunne øve indflydelse ved at blive valgt til de forskellige beslutningsorganer i Kristelig Fagforening, fordi jeg som ikke-medlem af Folkekirken mangler det forhold til Biblen, som vedtægtsmæssigt kræves. Og lige dér ryger Kristelig Fagforenings legitimitet til at indgå aftaler på det enkelte individs vegne. Desuden ville det ikke give mening, at vi fra LOforbundenes side anerkendte en overenskomst indgået af Kristelig Fagforening. Kristelig Fagforening organiserer lønmodtagere inden for alle fag, og enhver lønmodtager har ret til optagelse. Dermed anerkender Kristelig Fagforening ikke eksempelvis FOA s overenskomster med offentlige arbejdsgivere, hvorimod FOA alene organiserer lønmodtagere, der er beskæftiget inden for vores overenskomstområder. Det ville i mine øjne simpelthen være absurd at anerkende en anden organisations ret til at indgå overenskomster, når denne organisation ikke anerkender andre organisationers ret til at indgå overenskomster. FOA anerkender til gengæld KA som en selvstændig arbejdsgivermodpart, som vi indgår overenskomster med på lige fod med andre arbejdsgiverorganisationer og arbejdsgiverparter. Karsten Høgild, KA: Højesteret fastslog allerede tilbage i 1970erne, at KAs overenskomst med Kristelig Fagbevægelse er en kollektiv overenskomst. Igen i 2003, hvor LO-forbundene stillede spørgsmålstegn ved troværdigheden af vores overenskomst, fastslog Arbejdsretten, at KA og Kristelig Fagbevægelse er selvstændige foreninger, som varetager hver deres interesser for henholdsvis arbejdsgiver og lønmodtager. Samtidig fastslog Arbejdsretten, at overenskomsten, der er indgået mellem KA og Kristelig Fagbevægelse, har en karakter og et indhold, så den kan anerkendes som en kollektiv overenskomst. Det forhold, at både KA og Kristelig Fagbevægelse er tværfaglige organisationer, der organiserer arbejdsgivere og lønmodtagere på tværs af alle faggrænser, er uden betydning for, at overenskomsten kan anerkendes som en kollektiv overenskomst. Det samme forhold gør sig gældende, når det handler om begge organisationers alternative måde til at håndtere konflikter på. Arbejdsretten anerkendte vores overenskomst som en kollektiv overenskomst, selvom vi har aftalt med Kristelig Fagbevægelse, at vi ikke anvender strejke og lockout som kampmiddel. I KA respekterer vi fuldt ud, at andre har andre holdninger og har aftalt andre måder at løse konflikter på. Vi efterlyser blot en gensidig respekt fra LO-forbundenes side.? Hvorfor kan der ikke eksistere to overenskomstsystemer på det danske arbejdsmarked? Dennis Kristensen, FOA: Vi har jo flere overenskomstsystemer, som er vidt forskellige: Normallønssystemet, minimallønssystemet og den offentlige sektors særlige system, som nærmest er normalløn med lokal adgang til at forhandle løn. Fælles for disse systemer er, at vi indgår overenskomster for arbejdets art og ikke for medlemmerne. Det er portørarbejdet, vi aftaler prisen for og ikke for de portører, der er medlem af FOA. Og det er jo netop en af hjørnestenene i den danske model, som den ser ud i dag. Og man ville ganske enkelt ikke kunne forene et overenskomstsystem, der aftaler vilkårene for egne medlemmer indenfor et fag og et arbejdsgiverområde med et system, der aftaler vilkårene for arbejdets art indenfor det samme fag og det samme arbejdsgiverområde. Det er simpelthen en umulighed. Karsten Høgild, KA: Selvfølgelig kan der eksistere to overenskomstsystemer. Hvis der er vilje fra begge sider, vil der kunne aftales spilleregler, der betyder, at man gensidigt respektere hinandens overenskomster. Det er ren skræmmekampagne, når LO-forbundene peger på, at det vil forringe vilkårene for lønmodtagerne. Gode og seriøse virksomheder ved godt, at det ikke er muligt at tiltrække og fastholde kvalificeret arbejdskraft, hvis man underbyder på løn og ansættelsesvilkår. Tværtimod er vi overbevidst om, at en åbning for flere overenskomster vil skærpe idérigdommen hos alle parter, så overenskomsten i endnu højere grad vil blive udviklet til det arbejdsmarked, som er en realitet i dag.? Hvad vil der ske med den danske model, hvis LO og DA-systemet respekterer KA og Kristelig Fagforenings overenskomst? Dennis Kristensen, FOA: Grundlæggende ville den danske model ophøre med at eksistere. Vi ville i stedet overtage den sydeuropæiske arbejdsmarkedsmodel med flere eller stadige forsøg på indgåelse af konkurrerende overenskomster for samme arbejde på samme arbejdspladser. Samtidig ville vi få udviklet en arbejdsgiver-shopping mellem arbejdsgiverorganisationer i jagten på den mest fordelagtige overenskomst, hvor udviklingen af den ene overenskomst i sidste ende styres af udefra kommende kræfter, mens udviklingen af den anden overenskomst alene styres af de to parter og om nødvendigt gennem armlægning. Jeg tænker med kræfter udefra på, at overenskomstforholdene mellem KA og Kristelig Fagforening i sidste ende reguleres gennem voldgift med en udefra kommende opmand.

11 Dennis Kristensen formand for FOA Karsten Høgild direktør for KA Karsten Høgild, KA: Det vil helt klart være en styrkelse af den danske model, hvis flere overenskomstsystemer kan eksistere side om side. En væsentlig forudsætning for den danske model, hvis den skal opretholde sin troværdighed som gældende regel på arbejdsmarkedet og i forhold til EU, er, at den nyder stor opbakning hos både arbejdsgivere og lønmodtagere. KAs undersøgelse viser, at mange danskere ønsker en fornyelse af den danske model. Samtidigt ser vi en vigende tilslutning til de traditionelle LO-forbund, hvilket er med til at svække den danske model. De organisationer, der ønsker modellens opretholdelse, må derfor se ud over egne organisationsinteresser og bidrage med gode ideer til, hvordan den danske model kan styrkes. KAs bud er, at der inden for rammerne af den danske model skal skabes en fri og fair konkurrence mellem forskellige arbejdsgiverforeninger og fagforeninger, så alle overenskomster respekteres. Det vil betyde, at de virksomheder og lønmodtager, der ikke absolut ønsker at være en del af LO og DA-systemet, har frihed til at vælge alternativt og bidrage til at sikre udbredelsen af de kollektive overenskomster. På denne måde sikres et frit valg og flere danskeres opbakning til den danske model.? I dag er det sådan, at det største fagforbund har ret til at tvinge en overenskomst igennem på enhver virksomhed, uanset at virksomheden allerede har en anerkendt overenskomst under fx KA. Hvad er din holdning til det? Dennis Kristensen, FOA: Det er nok en anelse vidtgående at tillægge det største forbund en egentlig ret til at gennemtvinge en overenskomst. Reelt er det for både det største og det mindste forbund en ret til at forsøge at opnå en overenskomst med de midler, som er en del af Den Danske Model, herunder ved anvendelse af blokadevarsel og sympativarsel. I sidste ende har arbejdsgiveren og arbejdsgiverorganisationen fat i den ene ende af snoren. Jeg er bekymret over de senere års udvikling i den arbejdsretlige praksis, som efter min opfattelse i stigende grad har åbnet for opnåelse af parallelle overenskomster hos den samme arbejdsgiver, men til gengæld har begrænset denne mulighed for organisationer, der er medlemmer af den samme hovedorganisation. Men jeg er glad for den arbejdsretlige præcisering af, at arbejdsgivere ikke gennem en paralleloverenskomst skal kunne underbyde en overenskomst, som de i forvejen har indgået med et andet forbund Karsten Høgild, KA: Uanset, at vi i de forskellige arbejdsmarkedsorganisationer har forskellige holdninger og synspunkter, så bør vi alle kunne blive enige om, at det vigtigste er, at både arbejdsgiver og lønmodtager lader sig organisere og er omfattet af en kollektiv overenskomst. Derfor kan det undre, at LO-forbundene bruger rigtig mange ressourcer på at tvinge KAs medlemmer til at være omfattet af LO-forbundenes overenskomst i stedet for blot at anerkende, at virksomheden har valgt en alternativ overenskomst, som både medarbejdere og arbejdsgivere er tilfredse med. For mig at se er det alene et udtryk for, at LO ønsker at fastholde et monopoliseret arbejdsmarked, hvor de selv sidder på hele magten. I KA er vi tilhænger af fri konkurrence, fordi det er drivkraften for vækst og udvikling. Den fri konkurrence tilskynder til, at vi som arbejdsmarkedsorganisationer yder en bedre indsats, minimerer omkostningerne og tænker udvikling. Alt sammen fordi vi skal kæmpe for at fastholde medlemmerne. Derfor er det selvfølgelig helt urimeligt, at vi i Danmark fortsat har en regel om, at blot fordi man er størst, så har man ret til at tryne dem, der er mindre.? Hvorfor er konfliktvåbenet nødvendigt/ unødvendigt i forhandlinger med medarbejderne og hvad betyder konfliktretten for den danske model? Dennis Kristensen, FOA: Konfliktvåbnet er skarpest, når det ikke er i anvendelse. I mine øjne så er det muligheden for lockout eller strejke sværdet, der hænger i en tynd tråd over begge parter der er konfliktvåbnets største styrke. Det lægger det nødvendige pres på begge parter til at finde lige præcis det skæringspunkt mellem modstridende interesser, som sætter begge parter i stand til at vurdere kompromisset til at være bedre end alternativet. Og så er konfliktvåbnet helt afgørende i forhold til ledelsesretten. Ledelsesretten er så stærkt et magtmiddel, at styrkeforholdet mellem arbejdsgivere og lønmodtagere ville være helt skævt, hvis ikke lønmodtagere i det mindste delvist gennem konfliktvåbnet opnår ligeværdighed med modparten, når prisen og de øvrige vilkår for køb og salg af arbejdskraft skal fastlægges. Og af de samme grunde ville lønmodtagerne miste den delvise ligeværdighed med arbejdsgiveren, hvis vi valgte at opgive konfliktvåbnet. Den nogenlunde ligeværdighed i forholdet mellem arbejdsmarkedets parter er netop en anden af grundstenene i min opfattelse af Den Danske Model. Karsten Høgild, KA: Udgangspunktet for overenskomstforhandlingerne på et moderne arbejdsmarked er ikke liv eller død. Arbejdsgiver og lønmodtager har langt flere fælles interesser i dag end for 100 år siden. Jeg tror, vi alle er klar over, at vi ikke skal bekæmpe hinanden, men tværtimod stå sammen for sikre virksomhedens overlevelse her i Danmark. Som moderne mennesker må der være en anden måde at forhandle på. Omkostningerne ved en storkonflikt, både økonomisk og menneskeligt, er så store, at det er helt urimeligt at benytte sig af strejke og lockout blot for at opnå yderligere 25 øre i timen. Da Folketinget debatterede afskaffelsen af revselsesretten over for børn, var et af argumenterne, at man umuligt kunne opdrage et barn ordentligt, hvis barnet ikke oplevede truslen om at kunne blive slået! Jeg tror, langt de fleste af os kan se, at det argument ikke holder. Trusler frembringer aldrig noget positivt hos modparten. Derfor skal den danske model udvikles, så der også er accept af, at vi er nogle, der finder, at konstruktiv dialog er langt bedre til at løse konflikter frem for en gammeldags strejke eller lockout.

12 Hvad er den danske model? Den danske model er en unik samarbejdsform, hvor arbejdsmarkedets parter indgår aftaler om forholdene på arbejdsmarkedet uden politisk indblanding. Det er desværre en udbredt misforståelse, at konfliktretten er en uundværlig del af den danske model modellen bygger netop på dialog mellem parterne. Den danske model er kendetegnet af tre ting: Trepartssamarbejdet Regeringen, LO og DA samarbejder om at udvikle initiativer på f.eks. arbejdsmiljø, jobformidling og arbejdsløshedsforsikring. Lovforslag, som berører arbejdsmarkedet, sendes til høring hos LO og DA, før de vedtages. Trepartssamarbejdet er ikke unikt for Danmark, men kendes i flere europæiske lande. Høj organisationsgrad Skal et kollektiv overenkomstsystem fungere effektivt, er det væsentligt, at både arbejdsgivere og lønmodtagere giver deres opbakning ved deres tilslutning til de organisationer, der forhandler overenskomsterne. + + Kollektive overenskomster Løn- og ansættelsesforhold reguleres gennem kollektive overenskomster frem for via lovgivning vedtaget i Folketinget, som det er tilfældet i mange andre europæiske lande. Test din viden om den danske model 1) Hvad er den danske model? (A) Den danske model er en unik samarbejdsform, hvor arbejdsmarkedets parter indgår aftaler om forholdene på arbejdsmarkedet uden politisk indblanding (B) Den danske model er en aftale mellem LO og DA (C) Den danske model betegner det særlige danske dagpengesystem 2) Hvad er trepartssamarbejdet? (A) Et samarbejde mellem fagforeningen, jobcenteret og den arbejdsløse (B) Et samarbejde mellem regeringen, repræsentanter for alle lønmodtager og repræsentanter for alle arbejdsgivere (C) Et samarbejde mellem regeringen, fagforbundene under LO og arbejdsgiverforeningerne under DA 3) Kan en dansk virksomhed, der allerede har en overenskomst, blive tvunget til at lave overenskomst med LO? (A) Nej, så længe man har en overenskomst, der er anerkendt af Arbejdsretten, kan man selvfølgelig ikke blive tvunget til noget (B) Ja, for det største fagforbund har ret til at tvinge en overenskomst igennem Se svarene på side 4 og læs hele avisen for at blive klogere på emnet. KRISTELIG ARBEJDSGIVERFORENING - PLADS TIL SELVSTÆNDIGE TANKER

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år

Den danske model Frivillige aftaler. gennem mere end 100 år Den danske model Frivillige aftaler gennem mere end 100 år 1 Den danske model - frivillige aftaler gennem mere end 100 år Udgivet af CO-industri, redigeret november 2012 Oplag: 1.000 Design og grafisk

Læs mere

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18.

Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og AG (BEU alm. del), den 18. Beskæftigelsesudvalget 2011-12 BEU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 290 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale ved åbent samråd om lov om foreningsfrihed, samrådsspørgsmål AD, AE, AF og

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

og Kristelig Fagforening.

og Kristelig Fagforening. Kapitel 1 Indledning 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem og Kristelig Fagforening og træder i kraft straks, den er underskrevet. Stk. 2 Denne aftale samt aftalerne

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Skal du skifte fagforening?

Skal du skifte fagforening? Skal du skifte fagforening? Du kan spare rigtig mange penge ved at skifte til en såkaldt gul fagforening fra de traditionelle fagforbund. Af Sanne Fahnøe. 29. Juli 2012 03 Skift og spar - eller bliv og

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar

Test din viden om overenskomst Svargennemgang. Kommentar SVARENE Eventuelle sorte prikker ud for svarmulighederne skal I se bort fra. De betyder ikke noget i printudgaven her. Side 1 af 11 Du er omfattet af en overenskomst, der gælder for dit arbejdsområde.

Læs mere

Konflikten på Vejlegården En gave til fagbevægelsen

Konflikten på Vejlegården En gave til fagbevægelsen Konflikten på Vejlegården En gave til fagbevægelsen Hvad handler konflikten på Vejlegården om? Prøv at forestille dig, at din arbejdsplads får ny ejer. Den nye ejer meddeler jer, at han ikke bryder sig

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER

VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER VÆRD AT VIDE OM OVERENSKOMSTER LÆS MERE DET FÅR DU I KRONER OG ØRER Derfor har du brug for en overenskomst! Din overenskomst sikrer dig de mest basale rettigheder, når du er på arbejde. Uden overenskomst

Læs mere

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD

KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD KOLLEKTIV ARBEJDSRET - ARBEJDSRETLIGE FOR- HOLD I. DEN KOLLEKTIVE ARBEJDSRET 1. Indledning Arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne har en afgørende rolle på det danske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedets

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8

Efter skat: 449 kr. 606 kr. 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 Efter skat: 449 kr. Efter skat: 606 kr. Efter skat: 392 kr. Januar 2016 Side 1 af 8 KONTINGENTER (priser ved betaling pr. måned - fuldtidskontingent) Emne Krifa Basis Gennemsnit for s afdelinger Fagforening

Læs mere

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998

Konflikter og indgreb på LO/DA-området 1933-1998 Konflikter og på LO/DA-området 1933-1998 1933 Indgreb Forbud mod arbejdsstandsninger og 1-årig forlængelse af alle overenskomster ved lov. Arbejdsgiverne imod (Kanslergadeforliget). 1936 Konflikt/ 5 ugers

Læs mere

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv.

vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Udvidet adgang til overflytning, supplerende dagpenge, forenkling mv. Arbejdsmarkedsudvalget L 15 - Bilag 1 Offentligt Notat Opsummering af høringssvar fra Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening og Arbejdsløshedskassen

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgåede aftaler.

Arbejdsgiveren udøver ledelsesretten i overensstemmelse med parternes dialogsyn og indgåede aftaler. 1 Aftalens parter og bindende virkning Stk. 1 Denne aftale er indgået mellem ITD Arbejdsgiver og Kristelig og træder i kraft straks, den er underskrevet. Denne aftale har bindende virkning for medlemmer

Læs mere

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER?

TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? TTIP HVAD BETYDER DET FOR 3F OG VORES MEDLEMMER? HVAD ER TTIP? TTIP står for Transatlantic Trade and Investment Partnership, og det er en handelsaftale mellem to af verdens største økonomier, EU og USA.

Læs mere

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september?

Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Har du pligt til at afholde 3 ugers sammenhængende ferie i perioden 1. maj til 30. september? Hvem har pligt til, at fortælle dig om fare- og sikkerheds- skiltenes betydning? Min arbejdsgiver. Hvornår

Læs mere

Undersøgelse om ros og anerkendelse

Undersøgelse om ros og anerkendelse Undersøgelse om ros og anerkendelse Lønmodtagere savner ros af chefen Hver tredje lønmodtager får så godt som aldrig ros og anerkendelse af den nærmeste chef. Til gengæld er de fleste kolleger gode til

Læs mere

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013

FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Center for arbejdsmarkedsforskning, Carma Aalborg Universitet FTF Region Sjælland Årsmøde den 12. November 2013 Har fagbevægelsen sovet i timen? Professor Flemming Ibsen Aalborg Universitet, Carma Agenda

Læs mere

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne

Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S. AC-organisationerne Hovedaftale mellem ATKINS DANMARK A/S og AC-organisationerne Dækningsområde Denne hovedaftale har bindende virkning for 1.AC-organisationerne. Hvorved forstås: a. en organisation, der er medlem af AC og

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Lærerne er de første - hvem er de næste

Lærerne er de første - hvem er de næste Lærerne er de første - hvem er de næste Dennis Kristensen, formand for FOA Christiansborgs Slotsplads, 11. april 2013 Med så mange lærere og undervisere samlet på ét sted, er det ikke helt nemt at tilstå

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III)

Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Arbejdsliv og Politik set i et Lønmodtagerperspektiv (APL III) Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, LO Fag, job & vækst, Aalborg 16.09.2015 Arbejdets betydning som

Læs mere

Der er råd til ordentlige forhold

Der er råd til ordentlige forhold OK15 Der er råd til ordentlige forhold Overenskomstforhandlingerne 2015 handler ikke kun om at sikre rimelige lønstigninger for de offentligt ansatte. Grundlæggende faglige rettigheder og arbejdsvilkår

Læs mere

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E

Diskussionsoplæg OK Det private arbejdsmarked. Mine krav dine krav? F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E Diskussionsoplæg OK 2014 Det private arbejdsmarked Mine krav dine krav? n overenskomst Det er og skal være medlemmernes krav, der sætter dagsordenen for forhandlingerne om

Læs mere

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014

Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 1 Nyt fokus på fællesskab og solidaritet 1. maj 2014 Måske er der et lys for enden af tunnelen. Måske er vi ganske langsomt på vej ud af den økonomiske krise. Den krise, som har gjort så megen skade på

Læs mere

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for:

H O V E D A F T A L E. mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: Side 1 H O V E D A F T A L E mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Foreningen af Danske Lægestuderende. Denne hovedaftale er afsluttet med bindende virkning for: 1. a. Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Læs mere

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os.

I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Kim Simonsen tale 1. maj Det talte ord gælder. I dag mindes vi de kampe, vi har kæmpet. Og vi taler om de kampe, der ligger foran os. Men måske skulle vi ikke kun kalde det en kampdag. Måske skal vi også

Læs mere

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked

Diskussionsoplæg. Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Diskussionsoplæg F O A F A G O G A R B E J D E Mine krav dine krav? Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Overenskomst 2007 Det private arbejdsmarked Mine krav Dine krav? Diskussionsoplæg ved forbundsformand

Læs mere

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk

Side 1. Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 1 Hovedaftale for deltidsbeskæftiget, honoraraflønnede brandpersonale mellem KL og Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk Side 2 Indholdsfortegnelse Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem

Læs mere

Kendelse af 2. november 2015

Kendelse af 2. november 2015 Kendelse af 2. november 2015 i faglig voldgift nr. FV 2015.0097 Kristelig Fagforening (advokat Henning Friis Overgaard) mod Kristelig Arbejdsgiverforening (advokat Bjørn Carlsen) 2 Tvisten Sagen angår

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre.

I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. I dag er det 1. maj dagen hvor fagbevægelsen fejrer Den Danske Model vores indflydelse og vores sejre. Vi skal huske at fejre både de store og de små sejre - som aldrig bliver nævnt i aviserne. Som for

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger

Minihåndbog om overenskomstforhandlinger Minihåndbog om overenskomstforhandlinger 1. Indledning Formålet med denne minihåndbog er at give kredsene et materiale om overenskomstforhandlingssystemet. Minihåndbogen er tænkt til at give baggrund for,

Læs mere

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle

LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle LO-sekretær Ejner K. Holst 1. maj 2013, Vejle KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 9.30 DET TALTE ORD GÆLDER Indledning: Jeg har en vigtig historie til jer i dag. En historie om arbejdsløshed. En af den slags, som

Læs mere

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer

2/2017. Østjylland. Unge talenter til forbundet. OK 2017: Sådan kommer vi videre. Høj pensionsalder kræver bedre rammer 2/2017 Østjylland Unge talenter til forbundet OK 2017: Sådan kommer vi videre Høj pensionsalder kræver bedre rammer Flemmings leder Tilbagetrækningsalderen er stadig for høj Da det i slutningen af maj

Læs mere

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for:

HOVEDAFTALE. mellem. Denne hovedaftale er indgået med bindende virkning for: Side 1 HOVEDAFTALE mellem Amtsrådsforeningen og bundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark vedrørende overenskomstansatte medarbejdere Denne

Læs mere

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark

Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser. Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Baggrunden for konflikten et spørgsmål om historie, penge og arbejdspladser Torben Christensen Ejendomsforeningen Danmark Normal regulering Lov Bekendtgørelse Tilladt Ikke reguleret Ikke tilladt Forbudt

Læs mere

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2.

Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. 1 Formand for CO-industri og forbundsformand for Dansk Metal Claus Jensen Tale ved præsentationen af tænketanken EUROPA Mandag den 2. december 2013 Godmorgen, og også et velkommen til dette møde fra mig.

Læs mere

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter

Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Endeløs. Fagbevægelsens nedtur fortsætter Nye tal viser, at både LO s a-kasser og fagforbund mister medlemmer, mens de ideologisk alternative vinder frem Analyse i Politiken 29. maj 2009 JESPER DUE og

Læs mere

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting

Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Man kan ikke lave et gennemsnit mellem noget og ingenting Krigsomkostningerne ved lockouten har været meget store, lige nu er det en udfordring, siger KL s tidligere næstformand Erik Fabrin. Men på den

Læs mere

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016

Målprogram for HK Kommunal Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram for HK Kommunal 2016-2020 Vedtaget ved HK Kommunals forbundssektorkongres den 31. januar til 2. februar 2016 Målprogram som styringsredskab HK Kommunals målprogram understøtter de fælles mål,

Læs mere

Udenlandsk arbejdskraft

Udenlandsk arbejdskraft Udenlandsk arbejdskraft Kongres 08 Tale af Palle Bisgaard, TIB København 29. september 2008 TIB Kongres 2008 Ålborg. Udenlandsk arbejdskraft: Det der bringer mig på talerstolen er udenlandsk arbejdskraft.

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Lizette Risgaard 1. maj 2014

Lizette Risgaard 1. maj 2014 Lizette Risgaard 1. maj 2014 God morgen. Dejligt at være her. Er I ved at komme i 1. maj-humør? Det håber jeg sandelig. For vi har meget at snakke om i dag. Der er på ingen måder blevet mindre brug for

Læs mere

Fortsat vigende organisationsgrad

Fortsat vigende organisationsgrad Fortsat vigende organisationsgrad Den samlede organisationsgrad per 1. januar 2010 er på et år faldet med et halvt procentpoint til 67,4 pct. Fraregnet de gule organisationer kan organisationsgraden opgøres

Læs mere

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne

HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne HOVEDAFTALE mellem Post Danmark A/S og AC-organisationerne Denne hovedaftale er indgået mellem Post Danmark A/S og de AC-organisationer, der ved underskrift har tilsluttet sig hovedaftalen. Ved parterne

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Fællesskab og solidaritet under krydsild. 1. maj 2013

Fællesskab og solidaritet under krydsild. 1. maj 2013 1 Fællesskab og solidaritet under krydsild 1. maj 2013 Det danske velfærdssamfund bygger på fællesskab og solidaritet. Det var danskernes fællesskab, der opbyggede velfærden. Og det var solidariteten,

Læs mere

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor?

Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Hvilke udfordringer står speditionsbranchen overfor? Efter at have mødt mange medlemsvirksomheder af Danske Speditører på generalforsamlinger, lokalforeningsmøder og ved direkte besøg i de enkelte virksomheder,

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Fald i organisationsgraden igen

Fald i organisationsgraden igen Fald i organisationsgraden igen Samlet set er organisationsgraden for lønmodtagere per 1. januar 2014 faldet med 0,4 procentpoint på et år på trods af en mindre arbejdsstyrke. Medlemstabet findes hovedsagligt

Læs mere

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde

Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005. Det grænseløse arbejde Indlægget i Fællessalen Christiansborg, den 15. marts 2005 Det grænseløse arbejde Hvilke årsager kan der være til, at mange føler sig pressede i hverdagen? Tilgangen til problemstillingen - overskrifterne

Læs mere

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening

94.41 O.11 27/2012 Side 1. Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 1 Hovedaftale mellem KL og Dansk Formands Forening Side 2 Indholdsfortegnelse... Side Kapitel 1. Hvem er omfattet... 3 1. Hvem er omfattet... 3 Kapitel 2. Parternes formål... 3 2. Samarbejde og organisationsfrihed...

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk-strategiske værksted i kommunen - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, indehaver Impact Learning Aps Følgende

Læs mere

Fagbevægelsen. dino eller dynamo?

Fagbevægelsen. dino eller dynamo? Fagbevægelsen dino eller dynamo? Henning Jørgensen Professor, Aalborg Universitet, CARMA henningj@dps.aau.dk, Center for Studier i Arbejdsliv, København 26.03.2015 3 konstateringer Fagbevægelsens relative

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g

FOA: Teknik- og servicesektoren. Mundtlig bere t n i n g FOA: Teknik- og servicesektoren Mundtlig bere t n i n g Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Niels Åge Skovbo Layout og indhold: Teknik- og servicesektoren Oplag: 300 Tryk: FOAs

Læs mere

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen

Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen Af advokat Pernille Backhausen og advokat Birgit Gylling Andersen De nyetablerede vandforsyningsselskaber står overfor en række udfordringer. Et helt centralt spørgsmål er, hvordan medarbejdernes ansættelsesvilkår

Læs mere

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991

Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 Hovedaftale mellem SALA og LO Aftale af 1974 med ændringer pr.1. marts 1982 og 1. marts 1991 1. Da det er ønskeligt, at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster,

Læs mere

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse.

Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. /2IRUPDQG+DUDOG% UVWLQJ PDM Det stærkeste våben, vi har i LO-fagbevægelsen, er vores sammenhold. På arbejdspladsen, i fagforeningen og i hele vores bevægelse. Det er nemt at holde sammen i medgang. Det

Læs mere

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for

StK-afskrift. HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Denne hovedaftale har bindende virkning for STATSANSATTES KARTEL 4666.26 Sekretariatet 20. juni 1991 StK-afskrift HOVEDAFTALE MELLEM FINANSMINISTERIET OG STATSANSATTES KARTEL, Overenskomstsektionen. Hovedaftalens område Denne hovedaftale har bindende

Læs mere

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner

Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Beskæftigelsesudvalget 2016-17 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 258 Offentligt Talepapir 5. januar 2017 IO Samråd inddragelse af betalte fridage i statsinstitutioner Indledende bemærkninger [Det

Læs mere

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på.

Der stilles mange spørgsmål til arbejdsformen og metoder, som der helt naturligt ikke kan gives noget entydigt svar på. FFI kongres den 5.-10. december 2004 i Miyazaki, Japan,QGO JDI/2IRUPDQG+DQV-HQVHQWLOWHPDµ(QYHUGHQDWIRUDQGUHµ Jeg vil gerne begynde med at kvittere for en god rapport, som skarpt og præcist analyserer de

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer.

AFSKRIFT. H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. Side 1 AFSKRIFT H O V E D A F T A L E mellem Amtsrådsforeningen og Dansk Funktionærforbund vedrørende ikke-tjenestemandsansatte fotografer. ------------------- Denne hovedaftale er afsluttet mellem Amtsrådsforeningen

Læs mere

Konflikter findes alle vegne.

Konflikter findes alle vegne. Konflikter findes alle vegne. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Men måden vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Det er som udgangspunkt ikke

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap

Organisering på arbejdsmarkedet. A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i 3F? Kap Kap.0.0 0 0 0 Organisering på arbejdsmarkedet A Fagforeninger og a-kasser Er I alle sammen organiseret i F? Stemmer du ja til overenskomstforslaget? Hvad mener man egentlig med den danske model? Husk,

Læs mere

Har fagbevægelsen glemt sin rolle?

Har fagbevægelsen glemt sin rolle? Har fagbevægelsen glemt sin rolle? LO s beskæftigelseskonference maj 2005 Per Schultz Jørgensen Tak for indbydelsen! Anledningen: et interview med mig i Weekendavisen der er tale om et værdiskred..der

Læs mere

Det kollektive overenskomstsystem

Det kollektive overenskomstsystem D A N S K A R B E J D S M A R K E D S P O L I T I K Det kollektive overenskomstsystem Januar 2001 Denne pjece er udgivet af Arbejdsministeriet Holmens Kanal 20 1060 København K Telefon: 33 92 59 00 Telefax:

Læs mere

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003.

Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Kim Simonsens indlæg på KTOs konference om fremtidens forhandlinger. 28. april 2003. Som bekendt blev mæglingsforslaget i 2002 kun vedtaget med nogle få tusinde ja-stemmers overvægt. Jeg har forstået,

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 1 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2013 Det talte ord gælder Vi er samlet i dag for at fejre vores grundlov. Grundloven er rammen for den måde, vi i Danmark træffer beslutninger

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen

1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen 1 1. maj-tale 2011 Henrik Lippert formand for 3F Bygge- Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening holdt 1. majtalen i fagforeningen Danmark er blevet gjort mere og mere skævt i de ti år, vi har haft den borgerlige

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Bettina Carlsen April 2011

Bettina Carlsen April 2011 Bettina Carlsen April 2011 FTFs Ungdomsundersøgelsen 2011 De studerendes forventninger til og oplevelse af uddannelsen, SLS og arbejdslivet Nærværende notat vil præsentere de deltagende sygeplejerskestuderendes

Læs mere

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v.

Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Biintervenientens skriftlige indlæg i sagerne: Application no. 52562/99 SØRENSEN v. Denmark Application no. 52620/99 RASMUSSEN v. Denmark 1. Indledning Eksklusivbestemmelser har eksisteret på det danske

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d

T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d Beskæftigelsesudvalget 2012-13 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 250 Offentligt T A L E T a l e t i l s a m r å d d. 1 2. m a r t s s t o r s k a l a - l o v e n i G r ø n l a n d DET TALTE ORD GÆLDER

Læs mere

forudsætter, at der er iværksat frigørende konflikt, eller at der indgås ny overenskomst mellem parterne.

forudsætter, at der er iværksat frigørende konflikt, eller at der indgås ny overenskomst mellem parterne. Arbejdsrettens dom af 4. juli 2012 i sag nr.: AR 2011.0808 Stokholm Transport A/S (advokat Lars Cort Hansen) mod Landsorganisationen i Danmark for Fagligt Fælles Forbund (advokat Evelyn Jørgensen) Dommer:

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00

TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00 TILVALG Forbund: EU-værktøjer mod bedrageriske arbejdsgivere er ingen mirakelkur Af Morten Steensberg Tirsdag den 24. november 2015, 05:00 Del: EU-tilvalgsordningen skal gøre det lettere for fagforeninger

Læs mere

OK-08 Hvis konflikten kommer

OK-08 Hvis konflikten kommer F O A F A G O G A R B E J D E OK-08 Hvis konflikten kommer Konflikt-tjek for tillidsrepræsentanter Indholdsfortegnelse FOA i konflikt? 3 Overenskomstmæssige konflikter 4 Konflikter i forbindelse med OK-forhandlinger

Læs mere

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer

FORBUND. Mine krav dine krav. Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer FORBUND Mine krav dine krav Temaer til diskussionsoplæg til privatansatte medlemmer MINE KRAV DINE KRAV FOA 3 Indhold Hvad synes du? Hvad synes du? 3 FOA og det private område 4 Mere løn 6 Pension bedre

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til

Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen. Forslag. til Fremsat den xx. november 2014 af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen Forslag til Lov om ændring af lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet mv. 1 (Ophævelse af 70 års-grænse) I lov

Læs mere

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende

Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende Cirkulære om Hovedaftale mellem Finansministeriet og Studenterundervisernes Landsforbund og Foreningen af Danske Lægestuderende 2007 Cirkulære af 17. august 2007 Perst. nr. 070-07 PKAT nr. J.nr. 07-333/74-1

Læs mere

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes.

(Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. PDMWDOH 7LQH$XUYLJ+XJJHQEHUJHU ) OOHGSDUNHQ (Det talte ord gælder) Historien om det danske velfærdssamfund er en succes. I dag bliver vi rost fra alle sider for vores fleksible arbejdsmarked og vores sociale

Læs mere

Guide: Sådan lytter du med hjertet

Guide: Sådan lytter du med hjertet Guide: Sådan lytter du med hjertet Når du i dine kærlighedsrelationer er I stand til at lytte med dit hjerte, opnår du som oftest at kunne bevare det intense og mest dyrebare i et forhold. Når du lytter

Læs mere