Medicinske patienter har også brug for rettigheder
|
|
- Dagmar Clausen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kronik til Politiken: Medicinske patienter har også brug for rettigheder Medicinske patienter med komplicerede sygdomsforløb nyder langtfra de samme rettigheder som deres medpatienter det skal der laves om på, nu! Af Lars Engberg, formand for paraplyorganisationen Danske Patienter, der repræsenterer 70 patientforeninger med tilsammen medlemmer. De medicinske patienter er genstand for mere politisk retorik og gode intentioner end reelle tiltag, som kan forbedre deres forhold. Gennem de sidste år har flere og flere patienter fået eksplicitte rettigheder med det udvidede frie valg, pakke forløb m.v. Det er positivt og godt - men de medicinske patienter er blevet klemt i udviklingen. Hvilken gavn har medicinske patienter af ventetidsgarantier, når 80 % indlægges akut? Og hvilken gavn har medicinske patienter af retten til at søge behandling på et privathospital, når det offentlige ikke kan tilbyde behandling inden for en måned, hvis der ikke er privathospitaler, som tilbyder behandlinger for medicinske patienter og patienter med komplicerede sygdomsforløb. Når sundhedsvæsenet presses til det yderste, bliver de patientgrupper, der har en eksplicit ret og krav på behandling og effektive forløb, prioriteret på bekostning af de patientgrupper, som har mere diffuse behandlingsbehov, og derfor reelt ikke er omfattet af rettighederne. Rettigheder skal gælde for alle - også de medicinske patienter! Det medicinske område skal prioriteres og løftes markant. Alt andet er uværdigt for vores samfund! Sundhedsvæsenet er gennem de seneste år udviklet gennem øget specialisering. Vi er blevet rigtig gode til at behandle afgrænsede diagnoser på højt specialiseret niveau. Men sygdomsudviklingen er gået en anden vej. Der er et stigende antal mennesker med flere kroniske lidelser, der har behov for tværgående indsatser - både på tværs af specialer og på tværs af institutioner og sektorer. Sideløbende er patientrollen ændret. Patienter vil ikke være passivt sengeliggende og vente på, at lægen kommer og fortæller, hvad der skal ske - patienter vil i dag være aktive parter i deres behandling. Sundhedsvæsenet er ikke fulgt med sygdomsudviklingen. Den manglende kvalitet i behandling af den medicinske patient er et symptom på dette krydspres. Dokumentationen for den manglende kvalitet på de medicinske afdelinger er massiv. Hver fjerde ældre medicinsk patient er utryg efter uskrivelse, og patienterne ligger på hospitalsgange på grund af for høje belægningsprocenter. Opgørelser fra Dansk Sygepleje Råd viser eksempelvis, at den gennemsnitlige belægningsprocent var 105 % i januar Mange indlæggelser afspejler manglende behandlingsog omsorgstilbud i primærsektoren. 80 % af medicinske patienter indlægges akut, ud af disse udskrives over halvdelen indenfor første døgn. Eksperter og Indenrigs- og Sundhedsministeriet er enige om, at mange af disse indlæggelser kan forebygges, bl.a. ved at vagtlæger og egen læge får andre muligheder for at undersøge og behandle, og at pleje- og rehabiliteringstilbud udbygges i kommunerne. Jeg vil i det følgende pege nogle centrale fokusområder, som skal styrkes, hvis de medicinske patienter fremover skal sikres gode vilkår. Det drejer sig om bedre sammenhæng, høj faglig
2 kvalitet i de enkelte tilbud, øget inddragelse af patienters viden, dokumentation af kvaliteten i de samlede patientforløb samt kapacitet og ressourcer. Det er hovednøglerne til de døre, vi skal åbne for at løfte kvaliteten. For det første skal der skabes sammenhæng. Lovgivningen, sundhedsvæsenets organisering og kultur mangler fokus på individet, helheden og sammenhængen. Vi skal gøre op med systemtankegangen, hvor alt for mange gode intentioner om at skabe sammenhæng for det skorter ikke på dem i retorikken drukner i, at hver institution og sektor er optaget af egen faglighed og ansvarsområde. Medicinske patienter har ofte behov for tilbud på tværs af specialer og sektorer. Det dur derfor ikke, at hver aktør så at sige efterlader patienten ved udgangen af deres enhed og ved indgangen til den næste aktørs tilbud. Og jeg bebrejder ikke den enkelte kommune eller sygehusafdeling, men derimod de samlede styringsrationaler i sundhedsvæsenet, som understøtter, at systemerne lukker sig om sig selv. Det har konsekvenser for kvaliteten og sikkerheden. Det er dokumenteret, at risikoen for fejl øges hver gang ansvaret for patienten skifter hænder. Der opstår misforståelser og tab af information. Det skaber en fragmenteret oplevelse for patienter og pålægger patienten ansvaret for at skabe den nødvendige sammenhæng - ofte på tværs af flere afdelinger, kommunen og den praktiserende læge. De fleste patienter vil gerne inddrages og tage ansvar, men det er ikke det samme som at skulle være tovholder gennem hele sit eget forløb. Mange ældre medicinske patienter har forløb, som starter i primærsektoren, går over et sygehus, for så at komme tilbage til eget hjem med behov for kommunale ydelser. Det kræver en særlig indsats, som tager afsæt i både behov for behandling af flere diagnoser og ydelser på tværs af sektorer. Sammenhæng i patientforløb skabes ikke med den nuværende kontaktpersonordning, som er regeringens svar på koordinationsproblemerne. Ordningen er derimod et godt eksempel på en systemløsning. Den indebærer, at hver sygehusafdeling skal tildele en kontaktperson til patienten. Jeg kender personligt en patient, som har fem kontaktpersoner på forskellige sygehuse og afdelinger, og ingen har overblik over hans samlede forløb på tværs af forskellige afdelinger, sygehuse og sektorer. Det skaber ikke meget sammenhæng for ham og hans tilfælde er desværre langt fra enestående. For en stor del af de ældre medicinske patienter er det ikke tilstrækkeligt at få den rigtige medicin eller operation. De har behov for opfølgende sammenhængende rehabiliteringsindsatser målrettet psykosociale eller fysiske faktorer, der varierer afhængigt af sygdom og livssituation. I dag får mange patienter ikke tilbud om rehabilitering, eller også får de kun tilbudt enkelte dele af det bedst mulige rehabiliteringsforløb. Rehabiliteringsforpligtelsen befinder sig i en gråzone mellem regioner og kommuner og mellem de sundhedsmæssige og sociale indsatser. Hvilke tilbud patienterne får afhænger af, hvor de bor, og hvilket hospital de har været indlagt på, men også i høj grad af patientens eller de pårørendes egne ressourcer og evner til at stille krav og formulere sig. Kommunerne har overtaget en række sundhedsopgaver blandt andet rehabilitering men desværre er det ikke i lovgivningen præcist defineret, hvad opgaven indebærer. Rehabiliteringen er i dag spredt over flere love sundhedsloven, serviceloven og socialloven og der mangler i den grad overblik og sammenhæng. Der skal tages ansvar for patientens samlede helbredssituation. Ansvaret for de medicinske 2
3 patienter skal placeres organisatorisk mellem region og kommune, og det bør have konsekvenser, hvis ansvaret ikke løftes. Det andet fokusområde, jeg vil fremhæve, er faglig kvalitet. Der skal sikres den højeste faglige kvalitet i de konkrete tilbud - både på sygehus og i primærsektoren. Jeg er enig i den udvikling, som sker i øjeblikket, hvor den specialiserede behandling samles på færre og større sygehusafdelinger, da det skaber gode forudsætninger for en høj faglig kvalitet. Men den øgede specialisering på sygehusene er også problematisk, når patienter kommer ind med diffuse eller komplekse sygdomsbilleder, og ikke hører hjemme under et enkelt speciale. De risikerer, at ingen føler ansvar for deres situation, da det ikke kan afgrænses til et enkelt kompetenceområde. Det øger risikoen for en dårligere og fragmenteret behandling, hvor patienterne sendes fra det ene speciale til det andet og kun får løst dele af deres helbredsmæssige problemer. I dag oplever mange urimeligt lange udredningsforløb, fordi de ikke mødes af den rigtige specialist med det samme, og fordi der kan være lange ventetider på prøvesvar mv.. Det kan have store helbredsmæssige, menneskelige, sociale og i værste fald fatale konsekvenser for patienterne. Det gælder både for patienter, der indlægges akut på sygehuset, og patienter, som venter uger, måneder og år på at blive udredt ambulant. Det tredje forhold jeg vil fremhæve er behovet for inddragelse af patienternes viden og ressourcer, da det er helt afgørende for at skabe sammenhængende indsats af høj kvalitet. Sundhedsvæsenet har i høj grad en kultur, der alene er bygget op om fagpersoner og administratorer som videnskilder. Og dette til trods for, at der er solid dokumentation for, at patienter har en anderledes viden, som kan bidrage til både øget behandlingskvalitet og større tilfredshed blandt personale og patienter. Patienter har værdifuld viden om deres behandlingsforløb, sygdomsforløb, livssituation, ønsker og behov, mens de sundhedsprofessionelle har viden om behandlingsmetoder og sygdom. Vidensfelter, der gerne skulle mødes ligeværdigt for at sikre det optimale behandlingsresultat. Der er naturligvis patienter, som ikke magter at tage aktivt del i behandlingen enten generelt eller i perioder, hvor de er særligt svækkede på grund af sygdommen men de fleste patienter ønsker faktisk at være aktive og inddraget i beslutninger om deres behandlingsforløb. Undersøgelser af svage ældre patienter viser, at manglende inddragelse af patientens viden og forståelse kan være den direkte årsag til, at patientens problemer ikke løses. I dag inddrages patientens viden ikke systematisk, udover pligten til det informerede samtykke. Fx er patientens viden sjældent dokumenteret i journalen, og megen viden om patienten går derfor tabt, hver gang patienten skifter hænder. Den seneste landsdækkende undersøgelse af patientoplevelser fra 2009, som gennemføres af regionerne og Indenrigs- og Sundhedsministeriet, viste, at to ud af tre patienter på medicinske afdelinger ikke modtog skriftlig information, og hver fjerde patient oplevede, at de var for lidt inddraget i beslutninger om plejen og behandlingen. En lang række beslutninger tages i dag reelt, uden patienten er til stede. Det er min oplevelse, at læger og sygeplejersker generelt gør en stor indsats og gerne vil inddrage patienterne. Men der er behov for udvidelse af pligten til inddragelse, så ledelserne opbygger strukturer og procedurer for systematisk inddragelse, som både kan sikre, at relevant viden fra patienten bliver en systematisk del af beslutningsgrundlag for et patientforløb, og at der sikres et tilstrækkeligt grundlag 3
4 for, at patienten kan handle aktivt i forhold til behandling og håndtering af sygdom. Det fjerde jeg vil fremhæve er behovet for dokumentation af kvalitet og styring efter kvalitetsdata. Det skal belønnes at arbejde patientcentreret med udgangspunkt i patientens samlede forløb. Der skal kobles incitamenter på kvalitetsdata, så det har konsekvenser, hvis sundhedsvæsenet leverer eller ikke leverer - en tilstrækkelig god kvalitet. Høj kvalitet omfatter både høj faglig, organisatorisk og patientoplevet kvalitet. Medicinske patienter skal sikres rettigheder i form af ret til hurtig udredning, behandling og rehabilitering af højeste kvalitet gennem forpligtigende kvalitetsstandarder, som afspejler kvaliteten af samlede forløb - ikke fragmenterede indsatser. Kvalitetsstandarderne skal dokumenteres både på de medicinske afdelinger, i kommunerne og i praksissektoren. Mål og incitamenter, der belønner sammenhængende indsatser på tværs af sygehusafdelinger, kommune og praktiserende læge, vil sikre, at vi kan bevæge sundhedsvæsenet væk fra den herskende drifts- og systemkultur - til en kultur, der fremmer samordning og helhed. Det kan eksempelvis være økonomiske incitamenter, hvor det belønnes at sikre gode patientforløb, men det kan også være i form af krav om offentliggørelse af kvalitetsdata - og på baggrund heraf offentliggørelse af fælles handlingsplaner - hvor aktørerne fælles forpligter sig til initiativer, der skal sikre, at man lever op til fastsatte kvalitetsstandarder. Sundhedsstyrelsen har en stor opgave med at beskrive, hvilke parametre der skal måles på. Endelig kommer vi ikke uden om at tale ressourcer. På åbent samråd i Folketingets Sundhedsudvalg den 19. maj 2010 understregede Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder, at det medicinske område er tilført ressourcer i de senere år. Ministeren har ret i, at der er tilført ressourcer, men dette skal ses i sammenhæng med det stigende pres på de medicinske afdelinger, som vi har oplevet i de senere år, og som ikke vil blive mindre i fremtiden. I dag lever 1,7 mio. danskere med en eller flere kroniske sygdomme, og tallet er stigende. De har hovedsagligt kontakt til sundhedsvæsenet i kommunerne og hos praktiserende læger. Men en del af disse indlægges også på de medicinske afdelinger, når der sker en forværring af deres sygdom. Kort sagt - der er kommet flere medicinske patienter gennem de seneste år - og der vil komme endnu flere i fremtiden. Samtidig med det stigende pres på grund af demografien, er der også en klar udvikling, som går i retning af, at patienterne er mere plejekrævende, har mere komplekse problemstillinger og er indlagt i kortere tid. Medicinske patienter er langtfra en ensartet gruppe. Gruppen rummer mennesker med meget forskellige problemstillinger og behov. Men det drejer sig oftest om ældre mennesker, der lider af komplekse sygdomme og har behov for både sociale- og sundheds-ydelser. Medicinske patienter mødes af en presset personalegruppe, der er præget af stor personaleudskiftning, relativt mange nyuddannede og ubesatte stillinger. Der er ofte overbelægning, så patienterne må ligge på gangene, på overfyldte stuer eller flyttes til helt andre afdelinger uden medicinske kompetencer. Der er påvist sammenhæng mellem overbelægning, utilsigtede hændelser og dødelighed. Urolige omgivelser skaber dårlige muligheder for hensigtsmæssig varetagelse af patientens behov i form af tryghed, kommunikation, omsorg, pleje m.m.. Sagen er, at de tilførte midler ikke er fulgt med udviklingen i behovet - og det har forringet vilkårene for de medicinske patienter. 4
5 Regeringen har sammen med Dansk Folkeparti aftalt, at der skal udarbejdes en handlingsplan for det medicinske område. I Dagens Medicin den 12. maj 2010 udtaler Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder, at han håber,»at den nye handlingsplan kan være med til at sikre patienterne mere sammenhængende forløb og mere ensartede behandlingstilbud uanset om det er hos den praktiserede læge, på sygehuset eller i kommunale tilbud og uanset. hvor i landet de bor«. Det er positive ord fra ministeren, og det er bestemt en plan, som jeg og patientforeningerne agter at bidrage konstruktivt til. Gode intentioner er ikke længere nok, der må handling til, så medicinske patienter og kronisk syge med komplicerede behandlingsforløb får en anstændig behandling i sundhedsvæsenet. 5
Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv
Juni 2010 Medicinske patienters forløb - anbefalinger fra et patientperspektiv Alle patienter efterspørger overordnet: kvalitet, sammenhæng og inddragelse. De medicinske patienter er den dårligst stillede
Læs mereTALEPAPIR. Samråd om planen for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Sundheds- og Ældreudvalget 2017-18 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 1415 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPPWN Koordineret med: Sagsnr.: 1805246 Dok. nr.: 680738
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereSammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt
Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient
Læs mereÆldre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet
Ældre medicinske patienter nærhed og sammenhæng i sundhedsvæsenet DET MENER ÆLDRE SAGEN 2017 Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske patienter Værdige og sammenhængende forløb til ældre medicinske
Læs merePRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE
PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et
Læs mereResultataftale 2013 for Sygeplejen
Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,
Læs mereEt tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb
Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med
Læs mereFremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen
Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i
Læs mereBorgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen
N O T A T Borgernes sundhedsvæsen - vores sundhedsvæsen - Vision og pejlemærker Visionen for Borgernes Sundhedsvæsen er, at forbedre sundhedsvæsenets ydelser, service og kultur, så borgerne bliver ligeværdige
Læs mereVISION FOR PRAKSISOMRÅDET. God kvalitet i praksis
VISION FOR PRAKSISOMRÅDET God kvalitet i praksis 1 Forord Med denne vision sætter Region Sjælland gang i en proces, der skal udvikle praksisområdet de kommende år. REGION SJÆLLAND STYRKER PRAKSISOMRÅDET
Læs mereIKAS. 4. december 2009
IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereRettigheder til den medicinske patient. For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet
Rettigheder til den medicinske patient For sammenhængende og værdige patientforløb af højeste kvalitet September 2010 Redaktion: Fra Danske Patienter: Annette Wandel og Charlotte Rulffs Klausen (Diabetesforeningen);
Læs mereN O TAT. Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser
N O TAT Oplæg til temadrøftelse om specialiseret sygepleje og forebyggelse af indlæggelser Som led i KL s opfølgning på sundhedsudspillet og økonomiaftalen for 2013 er der i regi af bl.a. KKR planlagt
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereDet nære sundhedsvæsen. Temadrøftelse på Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2018
Det nære sundhedsvæsen Temadrøftelse på Social- og Sundhedsudvalget den 14. maj 2018 Disposition KL s udspil Styrk det nære sundhedsvæsen Den nationale udvikling Kommunale sundhedsopgaver i det nære sundhedsvæsen
Læs merePatientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk
Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE. Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1
SUNDHEDSPOLITIK -ET FÆLLES ANLIGGENDE FOR HELE HELSINGØR KOMMUNE EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Sundhedspolitik // Side 1 SUNDHEDSPOLITIK - ET FÆLLES ANLIGGENDE
Læs mereHøring over rapport om evaluering af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af
Læs mereHøring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 sammen om sundhed
, Sygehusudvalg D i s t r i k t 1 N o r d j y l l a n d Gitte Funch khlite8@gmail.com Ole Guldberg- guldberg@dadlnet Ann Hjarbæk ahjarbaek@gmail.com Flemming Toftedahi-Olesen Flemming@ft-o.dk Torben Pedersen
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereHvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet
VingstedCenteret 15. november 2018 Hvor meget kan det nære sundhedsvæsen bære? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Hovedpunkter 1. Hvad kan en sundhedsreform evt.
Læs mereBrancheforeningen for Privathospitaler og Klinikker, BPK, vil gerne takke for muligheden for at komme med bemærkninger til ovennævnte lovforslag.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk sbpe@sum.dk 1. november 2013 Høringssvar over udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klageog erstatningsadgang inden for sundhedsvæsnet
Læs mereFremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende
Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle
Læs mereHospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling
Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder. Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24. juni 2016
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 723 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Sundheds- og ældreministerens tale til samråd AN om social ulighed i sundhed d. 24.
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereTil sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025
Til sundhedsministeriet Den 13. oktober 2016 The Danish Nurses Organization Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Tak for muligheden for at indgive
Læs mereHvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg
Hvad siger anbefalingerne Det nære og sammenhængene sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 2 Kommissorium Afsæt i borgerens behov og ressourcer + LEON-princip Give forslag til Bedre
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene. August 2012
Notat til Statsrevisorerne om beretning om kvalitetsindsatser på sygehusene August 2012 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs merePatientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk
Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets
Læs mereSundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område Kommunal palliativ indsats status og perspektiver Nyborg Strand 28. september 2010 Ole Andersen, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs merePrincipper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner
9. oktober 2017 Principper for udgående funktioner i Region Midtjylland og tilbud om telefonrådgivning fra hospitaler til almen praksis og kommuner Baggrund Alle borgere har ret til udredning og behandling
Læs mereBaggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1
Generelle principper for tværkommunalt samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft for Herlev, Furesø, Gladsaxe, Egedal og Ballerup Kommuner Baggrund Sundhedsstyrelsen udgav i 2012
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereØkonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013
Økonomi og Indenrigsministeriet Slotholmsgade 10 12 1216 København K København, den 8. april 2013 Vedr.: Høringssvar om rapport fra udvalget om evaluering af kommunalreformen Alzheimerforeningen takker
Læs merePATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende
PATIENTRETTIGHEDER Vejledning for patienter og pårørende Det kan være svært at overskue de mange regler i det danske sundhedssystem. Hvilke rettigheder har jeg når jeg er henvist til et offentligt sygehus
Læs mereGeriatri Det brede intern medicinske speciale
Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereForslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af brugerbetaling ved ophold på kommunale akutpladser i stedet for sygehuse
Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2018-19 Fremsat den 4. oktober 2018 af Stine Brix (EL), Eva Flyvholm (EL), Finn Sørensen (EL) og Øjvind Vilsholm (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling. Oktober 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om voksnes adgang til psykiatrisk behandling Oktober 2010 RIGSREVISORS NOTAT TIL STATSREVISORERNE I HENHOLD TIL RIGSREVISORLOVENS 18, STK. 4 1 Vedrører: Statsrevisorernes
Læs mereRegion Hovedstaden. Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb. Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb
Region Hovedstaden 12 Anbefalinger til mere sammenhængende patientforløb Afrapportering fra Udvalget for Sammenhængende Patientforløb 2 INDHOLD 04 INDLEDNING 06 UDREDNING OG DIAGNOSTIK 08 BEHANDLINGS-
Læs mereSamrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017
Beskæftigelsesudvalget 2017-18 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 18 Offentligt T A L E 05-10-2017 Samrådsspørgsmål A-C om psykisk arbejdsmiljø på hospitaler den 6. oktober 2017 J.nr. 2017-5813 CAL
Læs mereStatus på forløbsprogrammer 2014
Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd DN d. 8. juni 2017 lokale kl. Kl ] Talepapir samrådsspørgsmål DN vedr.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 954 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: AELSAM Sagsbeh.: DEPSSNI Koordineret med: SPOLD, MEDINT, JURPSYK, SUNDØK Sagsnr.:
Læs mereHøring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen
Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil
Læs mereTALEPAPIR. Tale til samråd BW om social ulighed i sundhed d. 2. oktober 2018
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 11 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Dato: 02-10-2018 TALEPAPIR Det talte ord gælder Tale til samråd BW om social ulighed
Læs mereWorkshop DSKS 09. januar 2015
Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske
Læs mereRegeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer?
Regeringens nationale handleplan løser den nu alle problemer? Workshop: Værdige og sammenhængende patientforløb af høj kvalitet for de ældre medicinske patienter hvad skal der til? DSKS, 14.1.2011 Mirjana
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg, den 18. oktober 2016 kl.
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 78 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet TALEPAPIR Det talte ord gælder [Samråd om regeringens krav til regionerne, Folketingets
Læs mereDen kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010
Den kommunale del af administrative styregruppe for Sundhedsaftaler. Den 10.marts 2010 Oplæg til temaer i en politisk sundhedsaftale mellem kommunerne og Region Sjælland Baggrund: Senest januar 2011 skal
Læs mere2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene Forslag anbefales.
Ikke indarbejdede ændringer Nr. Social- og sundhedsudvalget Regn- Basis Udvalgets beslutning skab Opr. budget BF BO BO BO - 2015 Ændringer p.gr.a. SSU 17.8.16: 2.400 Fast tilknyttet læge til plejecentrene
Læs mereÅrsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge
DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...
Læs mereDet er regionernes ansvar at implementere pakkeforløb for kræftpatienter i overensstemmelse med de generelle rammer.
Task Force for Kræftområdet Akut handling og klar besked: Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for kræftpatienter Introduktion Regeringen og Danske Regioner indgik den 12. oktober 2007 en aftale
Læs mereVedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.
Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med
Læs mereKL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient
KL s faglige forslag til en ny national handlingsplan for den ældre medicinske patient KL har noteret sig, at der som led i finansloven for 2016 er afsat midler til en ny national handlingsplan for den
Læs mereKvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune
[Skriv tekst] Kvalitetsstandard Hjemmesygepleje Fanø Kommune Indhold 1.0 Lovgrundlag... 3 2.0 Formål... 3 3.0 Hvordan søges om sygepleje?... 3 4.0 Målgruppe - Hvem kan modtage sygepleje?... 3 5.0 Indhold...
Læs mereNy vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark
Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev
Læs mereUdvalg for Sammenhængende Patientforløb
Udvalg for Sammenhængende Patientforløb Marianne Stendell Udvalgsformand 1 To hovedudfordringer Der bliver flere ældre og flere der lever med kroniske sygedomme. Patienterne oplever ikke tilstrækkelig
Læs mereGenerelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme
TASK FORCE FOR PATIENTFORLØB FOR KRÆFT- OG HJETE- PATIENTER Generelle rammer for indførelse af pakkeforløb for patienter med ikke-akutte livstruende hjertesygdomme Introduktion Regeringen og Danske Regioner
Læs mereReel brugerinddragelse Hvordan?
Reel brugerinddragelse Hvordan? Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Oplægget Om Danske Patienter Fremtidens patienter og udfordringer Det brugercentrerede sundhedsvæsen Inddragelse af patienter
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007 kl
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 597 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Anledning: Åbent samråd 13. juni 2007 Taletid: Tid og sted: Folketinget S2-092, 13. juni 2007
Læs mereforhold i primærsektoren, fx manglende kapacitet eller kompetence i hjemmeplejen
Center for Sundhed Tværsektoriel Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B & D Telefon 3866 6102 Direkte 24798168 Mail cch@regionh.dk Dato: 6. august 2015 Driftsmålsstyring Genindlæggelser Akutte
Læs mereEN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI
Fremtidens Psykiatri en helhedsorienteret plan EN HELHEDSORIENTERET PLAN TIL FREMTIDENS PSYKIATRI Psykisk trivsel er vigtigt for den enkelte og de pårørende, men også for sammenhængskraften i samfundet.
Læs mereVedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler
Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 15. juni 2009 aw@danskepatienter.dk Vedrørende
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune. Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune Godkendt i Skanderborg Kommunes Byråd dd.mm.åååå Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs meresundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.
Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem
Læs mere1. Formål med afdelingsprofilen side Hjemmesygeplejens virksomhedsområde side 3-5
INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Formål med afdelingsprofilen side 1 2. Organisering af hjemmesygeplejen side 1-2 a. Organisation b. Lovgrundlag c. Vejledning om hjemmesygepleje 3. Værdigrundlag side 2-3 4. Hjemmesygeplejens
Læs mereForslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland
NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,
Læs mereVejen mod en bedre psykiatri
Vejen mod en bedre psykiatri Mennesker med psykisk sygdom skal have den rette hjælp og de samme rettigheder som andre patienter i danmark. det er desværre langt fra tilfældet i dag Psykiatrien er økonomisk
Læs mereTværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015
Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående
Læs mereKommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser
NOTAT Kommunernes samarbejde med praktiserende læger om sygebesøg på midlertidige pladser, herunder særligt akutpladser De praktiserende lægers sygebesøg hos borgeren er som led i den nye overenskomst
Læs merePatienters krav til fremtidens hospital
Patienters krav til fremtidens hospital Morten Freil Direktør www.danskepatienter.dk Fremtidens patienter Skift i sygdomsmønster Ca. 1,7 mio. danskere med én eller flere kroniske sygdomme Længerevarende/livslange
Læs mereMinisteren for Sundhed og Forebyggelse har i brev af 19. november 2013 bedt Danske Regioner om en redegørelse vedr. håndtering af henvendelser
N O T A T Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Regionernes svar på ministerens spørgsmål vedr. håndtering af henvendelser fra patienter med alvorlige formodede bivirkninger ved HPV-vaccination. 16-12-2013
Læs mereustabile hjertekramper og/eller
Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne
Læs mereSundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt
Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg
Læs mereNationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge
25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende
Læs mereKvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune
www.ballerup.dk Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje i Ballerup Kommune Ballerup kommunes kvalitetsstandard for støtte til sygepleje. Kvalitetsstandarden beskriver den støtte, du som borger kan
Læs mereDine rettigheder som patient
Dine rettigheder som patient Vi er til for dig På Region Sjællands sygehuse er patienterne i fokus. Vi lægger stor vægt på at informere og vejlede dig om din sygdom og behandling i et klart og forståeligt
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.
NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev
Læs mereProces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)
Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015
Læs mereIndlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt
DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland
Læs mereEn sådan proces kræver både konkrete politiske målsætninger, som alle kommuner forpligter sig på, og et samarbejde med regionen.
N O TAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne
Læs mereEgenbetaling til kommunale akutpladser
Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 B 13 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Egenbetaling til kommunale akutpladser Baggrund Kammeradvokaten har i notat af 16. november 2018 vurderet de lovgivningsmæssige
Læs mereFlertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden for deres bopælsregion
19. FEBRUAR 2019 Flertallet bevæger sig på tværs af sektorer - og få har hospitalskontakter uden Kontakter på tværs i det danske sundhedsvæsen Resumé I Danmark har størstedelen af befolkningen årligt kontakt
Læs mereStyrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på NOTAT
Styrket sammenhæng mellem de midlertidige pladser på Svendebjerghave og Genoptræningen NOTAT Sammenhængende indsatser i Center for Sundhed og Ældre Center for Sundhed og Ældre har et ønske om, at indsatser
Læs mereFælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager
Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet
Læs mereInternt notatark. Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet
Internt notatark Senior- og Socialforvaltningen Sundhedsområdet Dato 26. marts 2014 Sagsnr. 14/4401 Emne: Redegørelse for PLO overenskomst betydning for sundhedsområdet Lørdag den 1. marts 2014 lykkes
Læs mereMedicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau
LUP 2013 - Indlagte Medicinsk Endokrinologi - specialeresultat på lands-, regions- og afdelingsniveau Indlagte patienter Svarfordeling for nationale spørgsmål Du kan få hjælp at læse tabellerne i læsevejledningen
Læs mereUdmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed.
Punkt 16. Udmøntning af 10,5 mio. kr. til sundhed. 2013-47476. Forvaltningerne indstiller, at Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Ældre- og Handicapudvalget godkender fordeling af rammen for
Læs mere7. Syg eller døende i eget hjem
7. Syg eller døende i eget hjem Flere ældre og syge borgere Levealderen i Danmark er stigende, men det betyder ikke, at borgere bliver mindre syge. Det hænger blandt andet sammen med, at ældre lever længere
Læs mere