Elmelund Skov. Naturstyrelsens tilplantningsplan. Elmelund skov: Naturstyrelsens tilplantningsplan

Transkript

1 Elmelund Skov Naturstyrelsens tilplantningsplan 1

2 Indholdsfortegnelse Forord...3 Bindinger og potentialer...4 Forstlig lokalitetskortlægning...6 Tilplantningsplan...9 Skovens drift og produktion...14 Vildtvenlig skov...15 Anlæg af skoven...17 Åbne naturarealer...18 Version 2 2

3 Forord Til plantningsplanen for Naturstyrelsens del af Elmelund Skov på 225 ha er udarbejdet inden for rammerne af den fælles overordnede plan og supplerer denne. Tilplantningsplanen er en plan for den bevoksede del af skoven, hvor der planlægges for, hvilke typer af bevoksninger, der skal være de forskellige steder, omfanget af skovbryn, størrelsen af de enkelte bevoksninger m.v. Tilplantningsplanen omfatter også de åbne naturarealer. Tilplantningsplanen skal leve op til skovlovens regler for fredskov. Det betyder bl.a. at tilplantningsplanen skal leve op til en række krav, som f.eks. etablering af skovbryn i skovens kanter, andelen af skoven, som skal være bevokset med skov etc. Naturstyrelsens skove drives efter principperne for naturnær skovdrift. Tilplantningsplanen er udarbejdet med udgangspunkt i, at der på sigt skabes en skov, som kan drives efter principperne for naturnær skovdrift. Det betyder bl.a., at når den skov, der plantes nu, om år skal forynges, så vil det ske ved, at skoven sår sig selv. En nærmere beskrivelse af naturnær skovdrift kan ses på: Privat/Naturnaer/Hvad_er_naturnaer_skovdrift/ Tilplantningsplanen tager desuden udgangspunkt i Naturstyrelsens retningslinjer for statslig skovrejsning. De fleste af Naturstyrelsens arealer tilplantes med tilskud fra tilskudsordningen til offentlig skovrejsning. Tilskudsordningen stiller en række krav til, hvilke træarter der plantes, plantetal, blanding af træarter m.v. Tilplantningsplanen kan blive justeret efterhånden som detailplanlægningen skrider frem. Yderligere detaljering af tilplantningsplanen vil ske i forbindelse med ansøgning om tilskud og udarbejdelse af det endelige skovkort. Ud over ovennævnte strategier, regler og retningslinjer, har der i forbindelse med udarbejdelse af tilplantningsplanen været stor fokus på landskabelige hensyn, rekreative hensyn og hensyn til en vildtvenlig skov. Naturstyrelsens tilplantningsplan sendes nu i høring. Bemærkninger og kommentarer til planen skal være Naturstyrelsen Fyn i hænde senest den 11. juni 2012 på mail fyn@nst.dk. 3

4 Bindinger og potentialer Forud for planlægningen af Elmelund Skov har Odense Kommune, Vandcenter Syd og Naturstyrelsen gennemført en forundersøgelse af arealerne for at afklare, hvilke rammer, bindinger og potentialer der er i forhold til planlægningen. Forundersøgelsen er udarbejdet på grundlag af kendt viden. Af væsentlige forhold af betydning for planlægningen og tilplantningsplanen kan nævnes: Elmelund skovområdet indgår i Odense Kommunes overordnede Grøn-Blå struktur, der skal sikre et net af landskabskiler, der forbinder det åbne land med byen. Elmelund projektområdet indgår desuden i ét af kommunens tre fokusområder for ferie, fritid og friluftsliv, hvor det bl.a. er målet at der i forbindelse med skovrejsningen etableres nye faciliteter, der kan understøtte friluftslivet. Arealerne ligger i et kuperet landskab. På baggrund af en landskabskarakteranalyse er der i kommuneplanen udpeget udsigter fra Elmelundsområdet mod nord- og østlig retning med henblik på, at der bevares værdifulde udsigtskiler inden for skovrejsningsområdet. Det kuperede landskab har et stort potentiale i forhold til at skabe en landskabelig og rekreativ spændende skov. Forundersøgelsen viser, at området påvirkes af en række tekniske anlæg. Først og fremmest er der motorvejen, jernbanen og Middelfartvej, som er meget synlige og støjende anlæg. Kerneområder for rekreation er søgt placeret, hvor støjen fra transportkorridorerne er mindst. Herudover er der en række ledningsføringer i form af højspændingsledninger, naturgasledninger, telefonledninger og afløbsledninger, som typisk har tilknyttet servitutter, som hindrer plantning på traceet. I den endelige detaljering af tilplantningsplanen vil der således flere steder være utilplantede traceer, hvor der går ledninger. Disse traceer vil, så vidt muligt, indgå som spor i bevoksningerne eller som dele af stisystemer. Ring 3 vests nye interessezonen ligger i den vestlige kant af skovrejsningen. Odense Kommune vurderer, at der kan gå adskillige år inden vejen etableres. Lokalplanen muliggør derfor en plantning inden for den nye indsnævrede interessezone. Der er ikke kendskab til nutidige eller tidligere forekomster af sjældne, fredede eller rødlistede planter og dyr på Naturstyrelsens areal. Der findes ligger en række mindre arealer beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3 (sø, eng, overdrev) i området. Disse arealer har generelt en lav naturkvalitet og har derfor et stort potentiale for forbedring. I tilknytning til mange af disse arealer planlægges åbne naturarealer, for at forbedre og udvide naturarealerne. Forundersøgelsen har vist, at de fleste arealer er intensivt drænede. Ved brydning af dræn, er der et stort potentiale for skabelse af mindre vådområder og dermed øget diversitet. Der findes ingen beskyttede fortidsminder på arealerne. Kulturmiljøet begrænser sig til en række beskyttede diger. En del af disse vil fremover indgå i åbne afgræssede naturarealer. Der er ingen bygge- og beskyttelseslinier på Naturstyrelsens arealer. 4

5 Kort 1: Eksempler på bindinger 5

6 Forstlig lokalitetskortlægning På Naturstyrelsens arealer er der gennemført en såkaldt forstlig lokalitetskortlægning (jordbundskortlægning). Formålet med den forstlige lokalitetskortlægning er, at få et så grundigt kendskab til jordbundsforholdene, at det er muligt på de enkelte områder af skoven, at anvende den eller de træarter, der vil opnå den bedste langsigtede udvikling på den enkelte lokalitet. Træarterne stiller forskellige krav til jordbunden og udvikler sig vidt forskelligt afhængig af, om de plantes på en jordbund, som er egnet til træarten eller ej. Kendskab til jordbundens indhold af vand og næringsstoffer er vigtig for at kunne anvende de forskellige træarter på den rigtige måde. Naturstyrelsens naturnære skovdrift tager udgangspunkt i, at der vælges træarter, som er egnede til jordbundsforholdene, da det er en forudsætning for, at træerne kan udvikle sig optimalt, forynge skoven ved selvsåning og sikre en sund og stabil skov. Lokalitetskortlægningen gennemføres ved at grave jordbundshuller eller udtage boreprøver ned til en dybde af 1,5 meter på udvalgte steder. Jordbundsprøverne analyseres for jordbundstypen og økologiske dyrkningsfaktorer som grundvandsniveau, forekomst af rodstandsende lag, tørveforekomster og andre forhold, der påvirker mulighederne for at dyrke forskellige træarter. EMI På hovedparten af arealerne i Elmelund Skov er denne kortlægning suppleret med en måling af jordens elektromagnetiske ledningsevne (EMI). Ledningsevnen afspejler variationer i jordens lerindhold, humusindhold og dræningsgrad. De blå partier på kortet indikerer jorder med høj EMI, hvilket tyder på jorder med ringere dræningsgrad, hvorimod de rødlige og gule nuancer indikerer mere veldrænede jorde. Figur 1: Måling af jordens elektromagnetiske ledningsevne i Skovrejsnings området. 6

7 Kort 2: Lokalitetskortlægning for størstedelen af Elmelund Skov 7

8 Lokalitetskortlægningen for Elmelund viser, at hovedparten af projektområdet består af kalkholdig moræne afsat af isen under den sidste fase af sidste istid. Morænen har et forholdsvist højt lerindhold på % enkelte steder endog højere. I det nordlige dødislandskab er der udviklet pseudogley som tegn på temporær vandstuvning. I hele området findes en række afløbsløse lavninger, hvor der i forbindelse med kortlægning af jordbunden, er fundet tørvejord. Dette indikerer jorder, hvor der inden jorderne blev drænet, har været meget våde. Lokalitetskortlægningen sammenholdes med oplysninger om områdets højdeforhold, kendskab til eksisterende dræn, samt oplysninger fra de landmænd, der hidtil har dyrket jorderne. Dette giver tilsammen et godt beslutningsgrundlag for at udvælge den eller de træarter der langsigtet vil give den mest robuste skov på de enkelte område 8

9 Tilplantningsplan Naturstyrelsen skovarealer drives med naturnær skovdrift. Formålet med naturnær skovdrift er, at opnå en bæredygtig drift af skovene, hvor der kan opnås en sund driftsøkonomi og biologisk mangfoldighed gennem robuste arts- og strukturvarierede bevoksninger, der er tilpasset den enkelte lokalitet. Den naturnære skovdrift arbejder ud fra et princip om, at lade naturen om selv at klare en så stor del af skovdyrkningen som muligt. Et af de centrale omdrejningspunkter i den naturnære skovdyrkning er, at bygge på træernes evne til at selvforyngelse og naturlig udskillelse. Skoven kommer til at bestå af følgende skovtyper: SUT 12 Bøg med Ask* og Ær 48,6 ha SUT 13 Bøg med Douglasgran oglærk 32,4 ha SUT 21 Eg med Ask* og Avnbøg 61,9 ha SUT 31 Ask* med Rødel og birk 6,8 ha SUT 91 Stævningsskov 6,5 ha 0 Eksisterende skov 7,4 ha * Asken plantes for tiden ikke pga askesyge Det er en meget langvarig proces at komme fra et skovrejsningsprojekt, hvor der plantes træer på agerjord til en naturnær skov om måske år. For at kunne beskrive og fastholde målsætningerne med udviklingen af en naturnær skov, arbejder Naturstyrelsen med en række skovudviklingstyper (SUT), som beskriver de langsigtede mål for udviklingen af det enkelte område i skoven. I de enkelte skovudviklingstyper er der én hovedtræart, der vil udgøre det bærende element i bevoksningen, samt forskellige indblandingstræarter som i større eller mindre grad vil indgå i blanding med krontaget sammen med hovedtræarten. For en given skovudviklingstype vil den artsvise sammensætning af træarterne således variere over arealet. Der kan således være områder indenfor skovudviklingstypen, hvor én indblandingstræart udgør en markant andel af træerne, og andre områder hvor den samme træart stort set ikke er repræsenteret. Èn skovudviklingstype kan oplevelsesmæssigt fremstå varieret, når man færdes gennem den. Udover træarterne indgår der også buske i forskelligt omfang skovudviklingstyperne. Buskene vil fremover medvirke til at danne en etageret skov. Tilplantningsplanen er lavet med udgangspunkt i skovudviklingstyperne kombineret med viden fra den forstlige lokalitetskortlægning og ønsket om at skabe en skov med variation og vildtvenlighed. I den nordlige del af området, hvor der er konstateret udbredt pseudogley, bliver egeskov den dominerende skovtype. Blandingsskov med eg, i blanding med bl.a. avnbøg og lind vil give den sundeste og mest stabil skov på denne jordbund. Bøgeskov bliver den dominerede skovtype i den sydlige del af området, jordbundsforholdene her er meget velegnede til bøgeskov. I de relativt lavtliggende områder, som allerede i dag er relativt våde eller forventes at blive våde i forbindelse med brydning af dræn, vil de lavninger, der tilplantes, overvejende blive plantet med rødel og birk. Ask kunne også være et oplagt træartsvalg på denne jordbund, men plantes for tiden ikke pga askesyge. 9

10 For på sigt at sikre et godt samspil mellem træ- og buskarter i bevoksningerne plantes indblandingsarterne primært i grupper eller holme. Grupperne og holmene kan variere i størrelse fra ca. 50 kvadratmeter op til ca. 0,2 ha. Af hensyn til den praktiske gennemførelse af tilplantningen er det begrænset hvor mange arter det er muligt at arbejde med ad gangen. I nedenstående kulturmodel for eg med ask og avnbøg, er det således avnbøg, spidsløn og lind der indgår i blandingen. I andre områder, kan en eller flere af disse indblandingsarter være udskiftet med f.eks. fuglekirsebær, navr, skovfyr, birk. Da avnbøgen forventes at have et ligeværdigt konkurrenceforhold med egen, indplantes avnbøg jævnt fordelt over arealet sammen med hassel og hvidtjørn. Da lind har et meget stort vækstpotentiale i begyndelsen og derfor vil kunne udkonkurrere de øvrige træarter, indplantes linden i grupper. Skovudviklingstype 21 - Eg med Ask og Avnbøg* Indblanding Plantetal/ha Indblandning % stk Flade Gruppe række Hovedtræart Eg x 0 Indblandingstræarter 0 Avnbøg x Spidsløn x Lind x 0 Hjælpetræarter Poppel 0 0 Europæisk Lærk Buske Hassel x x Alm. Hvidtjørn x x Hegning Ja Figur 2: Eksempel på skovudviklingstype med Eg, Ask og Avnbøg * Asken plantes for tiden ikke pga askesyge 10

11 Kort 3: Tilplantningsplan 11

12 Naturlig tilgroning Ved naturlig tilgroning ligger arealerne urørte hen. Dyr og vinden vil med tiden transportere frø til arealet, så der sker en naturlig tilgroning. De første træer, som kommer på arealer med naturlig succession, vil ofte være eg, birk, ask, tjørn og pil. Der udlægges 8,4 hektar til naturlig succession, svarende til 5% af det bevoksede areal. Arealerne der udlægges til naturlig tilgroning er fordelt jævnt ud over projektområdet og placeret, så de enten støder op til eksisterende skov eller eksisterende beplantninger i det åbne land, så der er frøkilder tæt på arealet. Variation i skovoplevelsen For at sikre variation i oplevelsen indarbejdes enkelte, små arealer med markante træarter for at skabe variation. Det kan eksempelvis være et mindre område med birk, hvor de lyse birkestammer vil komme til at stå i kontrast til den mørke bøgeskov, der omgiver birkeholmen. Det kan være en gruppe kristtjørn eller taks der står ud til vejen og danner et markant anderledes skovbillede end den bøgeskove, som man netop har gået igennem. Ammetræer Bøgeskoven vil blive hjulpet i gang med såkaldte ammetræer (poppel og europæisk lærk). Ammetræer er hurtigtvoksende træer, der hurtigt vokser op og give læ på arealet. Den hurtige vækst betyder også, at de hurtigt kaster så megen skygge på arealet, at hovedparten af græsset bliver skygget ud. Ammetræerne har således en midlertidig funktion i bevoksningsstrukturen. Når ammetræerne begynder at hæmme hovedtræartens vækst og formmæssige udvikling, fjernes de fra bevoksningen. Efter år vil de fleste ammetræer være fjernet, dog bevares enkelte lærk. Skovbrynene bliver i grove træk etableret som et tredelt skovbryn. Den yderste del af skovbrynet vil primært bestå af lyskrævende lave og mellemhøje buske, som f.eks. være hunderose, blågrønrose, slåen, kvalkved. Den midterste del af skovbrynet består primært af mellemhøje og høje buske samt lavere træer eksempelvis tjørn, benved, æble, pære, hassel, hyld, spidsløn og navr. Den inderste del af skovbrynet består primært af høje buske og træer, det kan være arter som avnbøg, skovfyr og eg. Skovbrynene bliver etableret så de danner en jævnt stigende bevoksning fra kanten mod det åbne land og ind til de egentlige skovbevoksninger. Skovbrynet er det første man ser, når man ankommer til skoven, og en væsentlig del af oplevelsen, når man færdes rundt i landskabet. Derfor skal skovbrynene opleves som varierede. Skovbrynenes træer og buske plantes i grupper, så man også på afstand vil kunne se, når hvidtjørnen blomstrer i foråret eller opleve de klare høstfarver hos spidsløn og navr om efteråret. Skovbryn Overgangen mellem det åbne land og skoven udgør et særligt vigtigt område i planlægningen af den nye skov. Langs skovens ydergrænse og langs større lysninger i skoven etableres der egentlige skovbryn, der skal sikre læ i skoven og give en robust bevoksning, der er i stand til at beskytte den bagvedliggende skov. Skovbrynene er samtidig en særlig vigtig biotop, da den tilgodeser en lang række insekter, fugle og pattedyr i forhold til føde, dækning og ynglemulighed. På Naturstyrelsens projektområde etableres der 17 km skovbryn, der markant vil medvirke til at forbedre forholdene for vildtet i området. Der bliver etableret brede ydre skovbryn på mindst 20 meter mod vest og nord og skovbryn på mindst 10 meters bredde mod syd og øst. Flere steder vil skovbrynene blive udvidet op til 30 meter, for at gøre skovbrynsbiotopen endnu bedre for dyrelivet. Kort 4: Indre og ydre skovbryn. 12

13 13

14 Skovens drift og produktion Højskovsdrift Højskov er den helt dominerende skovform i Danmark. Højskovsdrift er en drift, hvor skovens træer står i bevoksningen til de bliver gamle og producere træ af stor dimension og høj kvalitet. Bøgebevoksningerne vil typisk stå på arealerne til de er år, hvorefter man gradvist begynder at fjerne de store træer. De lysninger, som der opstår i skoven, skaber rum til fremspiring af frø fra de tilbageværende træer, så den nye skovbevoksning opstår naturligt. Ved højskovsdrift forbliver en del af de gamle træer i bevoksningen, hvor de står til naturlig død og nedbrydning i skovbunden. Disse gamle træer er vigtige for fugle, svampe og insekter. Skovprodukterne fra højskov kan være kævler til møbeltræ og til fremstilling af parketgulve, brændsel og flis. Energiskov Ammetræerne (poppel, lærk og rødel) har en meget hurtigt vækst og fjerens senest efter år fra bevoksningerne. Træet anvendes til flisproduktion. Skovenes mulighed for at bidrage med miljøvenlig energi får større og større betydning. Derfor bidrager Elmelund Skov også med produktion af energitræ. Nåletræ til høst af kogler Naturstyrelsen har en særlig forpligtigelse til at sikre en stabil forsyning af frø fra skovbevoksninger der er tilpasset danske dyrkningsforhold. Derfor etableres der forskellige steder i Naturstyrelsens skove bevoksninger til bevaring af genetisk gode træer og bevoksninger, hvis primære formål er høst af frø til nye planter. I Elmelund Skov plantes 2 af denne type bevoksninger. Der plantes én bevoksning af rødgran (FP: 240 Hoffmannsgave) og én bevoksning af sitkagran (FP: 238 Nødebo). Stævningsskov (lavskov) I modsætning til højskoven forynges stævningsskoven eller lavskoven ved nedskæring af stort set hele bevoksningen med korte mellemrum, typisk hvert år. Foryngelsen i stævningsskoven sker ved at træerne sætter stødskud, dvs der gror nye træer op fra roden. Selvom de enkelte stammer i stævningsskoven således ikke er mere end år gamle, kan de træer eller buske de stammer fra blive flere hundrede år gamle. Træet fra stævningsskovene bruges typisk til flis. Græsningsskov Ofte er grænsen mellem arealer bevokset med skov og åbne græsningsarealer skarp. I en græsningsskov er overgangen mellem åbne arealer og skoven mere flydende. Når kreaturerne græsser i skoven, opstår der en lysere skov med større og mindre åbne områder. Skoven får også en mere varieret struktur både i forhold til træarter og alder. Det planlægges på lang sigtet (20-30 år) at lade områder, der enten tilplantes eller udlægges til naturlig succession, overgå til græsningsskov, når de træer der har indfundet sig på arealet, er robuste nok til at klare kreaturernes bid. 14

15 Vildtvenlig skov Erhvervelse af naturstyrelsens arealer til skovrejsningen er bl.a. finansieret med jagtrelateret naturforvaltningsmidler. Som led i tilplantningsplanen er der derfor taget en række særlige hensyn, for at gøre skoven vildtvenlig. Det er også hensigten at skoven formidlingsmæssigt kan anvendes til at demonstrere nogle af de forhold, der kan indarbejdes i en ny skov, så hensyn til vildtet tilgodeses, samtidig med at skoven også tagen hensyn til natur, friluftsliv m.v. Læ, dækning og føde er de tre væsentligste faktorer for at sikre en vildtvenlig skov. Et af de væsentligste elementer for at opnå disse tre forhold er skovbrynet. Kombinationen af vildtvenlige bevoksninger i en mosaik med åbne naturarealer, som enten afgræsses, slås hø eller ligger hen til udvikling af en naturlig flora, vil også skabe et stort vildtvenligt levested. Elmelund Skov forventes at få stor rekreativ anvendelse af både organiserede og uorganiserede brugere. For at sikre, at vildtet har nogle frirum, udlægges der en række forstyrrelsesfrie områder, hvor vildtet kan søge ro. Den endelige afgrænsning af de forstyrrelsesfrie områder fastlægges senere. Ved organiseret brug af skoven, f.eks. til orienteringsløb, må de forstyrrelsesfrie områder ikke inddrages i aktiviteten. Der afholdes jagt på Naturstyrelsens arealer. Der vil ligeledes blive afholdt jagter i Elmelund Skov. Jagten udøves, så der opretholdes en sund og righoldig bestand af de jagtbare vildtarter. De gode forhold for vildtet forventes at give en vækst i vildtbestanden, hvorfra der vil ske udvandring til omkringliggende arealer. Elmelund Skov vil på den måde virke som vildtreservoir i området. Opbygningen af skovbryn fremgår af afsnittet Tilplantningsplan. Faktorer der særligt har betydning for vildtet er, at skovbrynet får en bugtet fremtræden, og at der flere steder på ydersiden af skovbrynet er plads til at græsser og urter kan etableres, så vildtet får dækning. De yderste rækker af lave buske giver bundlæ i skoven. Det er vigtigt for vildtet, at der er læ fra jorden af og op til ca. 1 meters højde, så de får gode dækningsmuligheder. Der etableres både indre- og ydre skovbryn med en samlet længde på 16 km. Dette vil skabe et godt levested for vildtet i området og potentiale for mere vildt, da skovbrynet som nævnt er et yndet tilholdssted for vildtet. Ved beslutningen om skovudviklingstyperne i skoven er der også taget hensyn til at bevoksningerne skal være vildtvenlige. Den vildtvenlige bevoksning er kendetegnet ved en stor andel af lystræer, gode vækstbetingelser for en underskov af buske, urter og græs og en vegetation der giver god dækning. Skovudviklingstyperne: Eg med ask og avnbøg, ask med rødel og birk, stævningsskov, græsningsskov og skoveng hører til blandt de mest vildtvenlige skovudviklingstyper. Samlet udgør de næsten 60 % af det samlede areal. Den resterende del af skoven, der består af skovudviklingstyperne bøg med ask og ær, samt bøg med douglasgran og lærk, vurderes i forhold til vildtvenlighed, som værende af middel. Jagtorganisationerne får også mulighed for uddannelsesmæssige aktiviteter for deres medlemmer. I den sydlige del af projektområdet er der afsat et mindre område til skydeplads, hvilket betyder, at der 5 gange årligt kan afholdes arrangementer, hvor der skydes lerduer. I den vestlige del af projektområdet, i den ældre skovrejsning ved Ravnebjerggyden, udlægges et areal, som jagtorganisationerne kan anvende til jagthundetræning. Den mere detaljerede planlægning af disse aktiviteter gennemføres sammen med jagtorganisationerne. 15

16 Kort 5: Forstyrrelsesfrie områder 16

17 Anlæg af skoven Den nye skov vil primært blive etableret ved plantning. Plantningen foretages i efteråret 2013 og foråret Der plantes ammetræer, hovedtræer og de fleste buske på én gang. større områder med træer går ud, kan det blive nødvendigt at tilplante igen, for at leve op til plantetalskravet i tilskudsordningen til offentlig skovrejsning. Plantning af egekulturer vil blive suppleret med såning af eg. Omfanget af egesåning vil bl.a. afhænge af, om det i 2013 år bliver oldenår, så det er muligt at skaffe frø af god kvalitet. I kulturperioden vil det løbende være nødvendigt at vurdere kulturenes udvikling. Fra ca. 8 års alderen være nødvendigt løbende at fjerne ammetræerne, for at forbedre forholdene for hovedtræarterne. Når bevoksningerne er omkring år har ammetræerne udspillet deres rolle i skovrejsningen og kan fjernes fra bevoksningerne. En del af egekulturerne hegnes for at undgå at træerne ødelægges af rådyr og harers bidning. Når træerne er vokset over dyrenes bidehøjde, fjernes hegnene igen. Når træerne er plantet eller sået begynder renholdelsen af kulturen. Da arealerne ikke sprøjtes, vil der komme en del opvækst af græs og bredbladede urter, som træerne skal konkurrerer med om vand og næringsstoffer. Der foretages en mekanisk renholdelse mellem planterækkerne 4-6 gange årligt for at reducerer omfanget af græs og bredbladede urter. Den mekaniske renholdelse ophører typisk efter 3 år, når træerne er for høje til at give plads til traktoren. I kulturperioden vil der opstå større og mindre områder i plantningerne, hvor træerne af forskellige grunde går ud, f.eks. ved vandmangel på en tør sommer. Mindre huller plantes ikke til med træer. Med tiden vil disse arealer enten gro til ved naturlig tilgroning eller udvikle sig til et mindre åbent naturareal/lysning i skoven. Hvis 17

18 Åbne naturarealer En lang række forhold har haft betydning for, hvor der udlægges åbne naturarealer. Først og fremmest er de åbne naturarealer udlagt, for at tage særlige landskabelige hensyn. Nogle af naturarealerne er placeret, så de sikrer de bedste udsigtskiler mod Odense by og Domkirken. Andre naturarealer er udlagt og udformet, så der opstår landskabsrum i skoven af forskellige størrelser, så man oplever kontrasten og variationen ved at bevæge sig i lukkede og nære skovrum og til at komme ud på større og mindre åbne naturarealer, hvor enten skovens kant eller levende hegn skaber en grøn afgrænsning af rummet. Hovedstisystemet er lagt, så man både bevæger sig på grænsen mellem skov og det åbne naturareal og enkelte sted går gennem det åbne naturareal, for at give størst mulig oplevelsesmæssig variation. Terrænet i Elmelund er relativt kuperet set i forhold til Odense kommunes arealer som helhed. For at fastholde og understrege terrænforskellene, er der nogle steder udlagt åbne arealer på lave dele, som grænser op til mere stejle arealer og bakketoppe, som tilplantes, så skoven og de åbne arealer understreger og øger oplevelsen af at færdes i et bakket landskab. Flere åbne naturarealer er udlagt, for at binde mindre beskyttede naturarealer sammen, så naturtypen på sigt kan øges på stedet. Der er også udlagt åbne naturarealer, hvor kapning af dræn forventes at skabe mindre vådområder. Desuden er naturarealerne udlagt op til beskyttede diger, så digerne fortsat fremtræder som synlige landskabselementer og får lys og varme fra syd og vest. De større naturarealer anvendes til enten græsning eller høslet. 5 arealer på tilsammmen ca. 22 ha udlægges til græsningsarealer, da disse rummer mindre beskyttede naturarealer og vandhuller. Græsningen giver den bedste mulighed for frøspredning fra de beskyttede naturarealerne til de nye græsarealer og den bedste pleje op til vandhullerne i forhold til at skabe vandhuller som er egnede til padder. Desuden giver afgræsningen den største botaniske variation. Græsarealerne forpagtes ud til sommerafgræsning. Om vinteren vil der være adgang til alle græsarealerne, så de kan bruges til kælkning, ridning m.v. Der vil være adgang til to af græsarealerne om sommeren. Der udlægges 2 arealer på i alt ca. 7 ha til høslet. Projektarealet gennemskæres af en højspændingsledning. Højspændingsledningen betyder, at arealet i 44 m bredde omkring højspændingsledningen, ikke må anvendes til højstammet skov. En del af arealerne under en del af højspændingsledningen udlægges til åbent naturareal. Flere steder i skoven udlægges mindre lysninger ofte i forbindelse med arealer, hvor der brydes dræn, jf. den overordnede plan afsnit 2.5. Lysningerne henligger som utilplantede arealer. På sigt vil de - afhængig af bl.a. vand- og lysforhold enten gro til ved naturlig tilgroning eller vedblive at være lysninger i skoven. Der forventes spontant at opstå en række mindre lysninger i skoven, hvor tilplantningen ikke lykkes. En del af disse vil forblive lysninger i det omfang det ikke er i strid med tilskudsordning til offentlig skovtilplantning. 18

19 Kort 6: Åbne naturarealer 19

20 Skovrejsning med bøg (12 år fra plantning) 20