MOTORVEJE I VENDSYSSEL // HOVEDRAPPORT

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "MOTORVEJE I VENDSYSSEL // HOVEDRAPPORT"

Transkript

1 MOTORVEJE I VENDSYSSEL // HOVEDRAPPORT

2 Sven Allan Jensen as

3 MOTORVEJE I VENDSYSSEL September 2005 Hovedrapport

4 S 4 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT Indholdsfortegnelse 1. Forord Resumé Projektet og projekts metode Projekt: Motorveje i Vendsyssel formål og indhold Analyse og udvikling Et betydeligt baggrundsmateriale samt databank Positive teser til inspiration for analyserne Effekter: Motorveje og hvad så? Vurdering af effekter Hvad er effekter hvad er positivt og hvad er negativt? Motorvejene samlet en positiv effekt for landsdelen Trafikale effekter Rejsetid, pålidelighed og komfort er forbedret pga. af motorvejene Pendlingsmønsteret er ændret - motorveje er formentlig kun én blandt flere årsager Motorvejene har øget trafikmængderne Godstransporten i Nordjylland er øget overgennemsnitligt Nordjyske havne og Nordic Link har klaret sig på trods Kollektiv trafik under pres fra motorvejene Erhvervsmæssige effekter af motorvejen Det er vanskeligt at måle påvirkningen af erhvervsudvikling Motorvejene har positive effekter for mange virksomheder Motorvejenes effekt på erhvervsbyggeriet Beskæftigelsen stiger generelt langs motorvejen Detailhandlen oplever spredt koncentration Turisme og kultur: Øget opland og mobilitet Transportsektoren Byudviklingsmæssige effekter af motorvejene Effekter på byudviklingen er langsigtede, men markante Kommunerne planlægger for effekter af motorvejene ifht. både erhverv og bosætning Kommuner med motorveje har som hovedregel opnået stor vækst Byudvikling i Nordjylland og Vendsyssel Nærhed til motorvej er én parametre ved flytning, men sjældent den afgørende Erhvervsbyggeri koncentreres ved motorveje parcelhusbyggeriet er mere spredt Ingen indikationer på sammenhænge mellem motorveje og huspriser Vidt forskellige tendenser i byudviklingen... 43

5 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 5 5. Fra scenarier til initiativer med motorvejene som løftestang Udgangspunkt for udvikling af initiativer Visioner for motorvejenes rolle i udviklingen af Vendsyssel Visioner for motorvejen til det attraktive, innovative, kompetente og tilgængelige Vendsyssel Elementer til en motorvejsrelateret strategi Elementer til markedsføringsstrategi for motorvejene Elementer til planlægningsstrategi for motorvejene Elementer til koncept- og serviceudviklingsstrategi omkring motorvejene Mulige initiativer til markedsføring, planlægning og udvikling omkring motorvejene Synliggørelse af tilgængelighed til Vendsyssel for hel- eller deltidsbosættelser Synliggørelse af tilgængelighed for pendlere og uddannelsessøgende Synliggørelse af landsdelens seværdigheder og natur etc Udvidelse af markedsopland for markedsføring til dele af det øvrige Skandinavien Formidling af succeshistorier Udvikling af fælles vision og principper for den fysiske udvikling langs motorvejene Identificering og kategorisering af knudepunkter og områder langs motorvejene Detailplanlægning langs motorvejen, der understøtter rollefordeling og udnyttelse af særlige styrker og kvaliteter Vurdering af muligheder for større grad af synergi mellem motorvejene og den kollektive trafik Dynamisk information og udvidet service til trafikanter på rastepladser Udvikling af rastepladser som oplevelsesområder i respekt af naturen Konceptudvikling af særlige, specialiserede erhvervsområder langs motorvejen Udvikling af den landskabelige variation og oplevelsesværdien for trafikanter... 53

6 S 6 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT 1. Forord I oktober 2004 åbnede Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary det sidste stykke motorvej i Vendsyssel. Dette var afslutningen på mange års planlægning og et stort anlægsarbejde i det nordjyske, hvor de første motorvejsetaper i Vendsyssel blev taget i brug i årene 1996, 1999, 2000, 2001 og Motorvejene giver samlet en kraftig styrkelse af forbindelserne mellem Vendsyssel og det øvrige Danmark og kontinentet i øvrigt. Det er herefter primært op til landsdelens egne aktører at få de fulde effekter af den forbedrede infrastruktur. Nærværende rapport samler hovedresultaterne af projektet»motorveje i Vendsyssel«, som blev igangsat i august 2002 af Nordjyllands Amt og Vejdirektoratet med støtte fra EU s Mål 2-program. Projektet har igennem de seneste ca. 2½ år haft til Kilde: formål at analysere effekterne af motorvejsudbygningen samt at inspirere til udnyttelse af de fordele, som motorvejene muliggør. Projektet er gennemført af en rådgivergruppe under ledelse af Rambøll Management A/S i samarbejde med Sven Allan Jensen as, Rambøll Nyvig A/S og Jørgen Kristiansen og Lars Gelsing fra Aalborg Universitet. Nærværende rapport indeholder det, der vurderes at være hovedkonklusionerne og hovedresultaterne af projektet. Undervejs henvises til det omfattende baggrundsmateriale, som danner grundlaget for hovedrapporten. En lang række aktører har bidraget i projektets mange aktiviteter. En følgegruppe har løbende fulgt projektets resultater, temagrupper omkring såvel fysisk planlægning som erhvervs- og virksomhedsudvikling har bidraget med input, og en række enkeltpersoner, organisationer og virksomheder har stillet op til personlige interviews og svaret på spørgeskemaer. Gennem to internet- og telefonbaserede spørgeskemaundersøgelser er der indsamlet i alt 517 besvarelser fra private nordjyske husholdninger og 549 besvarelser fra nordjyske virksomheder. Motorvejskort over Nordjylland

7 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 7 2. Resumé Projektet»Motorveje i Vendsyssel«er gennemført med to formål. For det første har målet være at analysere effekterne af motorvejene på udvalgte områder, nemlig trafik, erhvervsudvikling og byudvikling. For det andet har formålet været at udvikle scenarier, visioner, strategielementer og konkrete initiativforslag i forhold til at styrke motorvejenes løftestangsfunktion for udvikling samt at inspirere den fremtidige planlægning. Hovedkonklusioner Motorvejene har haft effekter, men de er vanskelige at dokumentere. Oplevede effekter er store og primært positive. Mere vejtrafik og hjælp til Nordic Link-korridoren. Virksomheder oplever motorvejsbestemt vækst, men der kan ikke konstateres effekt på beskæftigelsen. En generel koncentration af erhvervsbyggeri langs motorvejene. Større oplande til detailhandel god hjælp til turist- og kulturlivet. Svage effekter på byudvikling og boligbyggeri. Motorvejene har haft effekter, men de er vanskelige at dokumentere Motorvejene i Vendsyssel har haft betydning for landsdelen, men omfanget af disse effekter er meget vanskeligt at dokumentere og isolere fra det betydelige antal andre faktorer, som har samme eller større betydning for såvel trafik-, erhvervs- og byudviklingen. Der kan gives en række konkrete eksempler på effekter, som ikke ville have vist sig uden motorvejene. Blandt disse er naturligvis i første omgang de relativt få, men dog relevante virksomhedsetableringer og flytninger, som er sket i Vendsyssel, de igangværende erhvervsbyggerier på nye erhvervsområder ved motorvejene og de udsagn, som er indsamlet omkring enkeltstående investeringsprojekter. Sådanne forhold dokumenterer kun, at der er effekter, men ikke hvorvidt det samlet har været positivt for landsdelen. Oplevede effekter er store og primært positive Baseret på interviews og internet- og telefonbaserede spørgeskemaundersøgelser må det umiddelbart konstateres, at de oplevede effekter er større end den effekt, som kan eller måske burde kunne aflæses af eksempelvis beskæftigelsestal, trafiktal, tal for byggeri osv. Det vurderes, at effekterne vil vise sig tydeligere på lidt længere sigt. Det kan dokumenteres, at motorvejene, med afsæt i en konkret og mærkbar reduktion af transporttiderne, har skabt en mental forandring omkring afstande, som har betydet større mobilitet og ikke mindst større vilje til mobilitet i og omkring Vendsyssel. Dette er en klart positiv effekt for landsdelen og landsdelens erhvervsliv. Fordelene knytter sig både til adgang til arbejdskraft og specialiseret arbejdskraft, men også til en generel forøgelse af markedet for eksempelvis turisme- og kultursektoren og større oplande for detailhandlen såvel tæt på som i større afstand fra motorvejene. Direkte adspurgt svarer ca. hver fjerde af de virksomheder, der har deltaget i internet- og telefonbaserede spørgeskemaundersøgelser, at motorvejene helt eller delvist har medført højere aktivitetsniveau. Endnu flere tilkendegiver, at kontakten til markedet, leverandører og arbejdskraft er styrket. Disse effekter er mest udtalt for virksomheder, som ligger relativt tæt på motorvejene, men meget tyder også på, at også virksomheder længere væk fra motorvejsnettet samlet set oplever fordele ved den nye infrastruktur. Enkelte af disse oplever dog også større konkurrence om f.eks. arbejdskraften som følge af motorvejene. Mere vejtrafi k og hjælp til Nordic Link-korridoren Analyserne peger også på, at motorvejene har skabt mere trafik på det samlede vejnet i landsdelen, at den trafikale vækst ligger over landsudviklingen, og at

8 S 8 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT stigningen sker i spring, som afspejler tidspunkterne for motorvejenes etablering. Pendlingsudviklingen har således også været lidt stærkere i Vendsyssel end landsgennemsnittet, men har samlet set været størst for kommuner uden direkte adgang til motorvejene og på pendlerstrækninger, hvor motorvejene udgør en betydelig del af den samlede strækning eksempelvis mellem Frederikshavn/Hjørring og Aalborg. Det er dog væsentlig at bemærke, at motorvejene kun er en del af begrundelsen for den trafikale udvikling i Vendsyssel. På godstransporten tegner der sig ligeledes et svagt billede af motorvejenes betydning. Målt i antal tunge køretøjer på vejnettet i Vendsyssel kan der konstateres en relativt stærk trafikal vækst, men udviklingen kan ikke umiddelbart forklares ved større transportarbejde for indenrigs- eller udenrigsgodstransport i, til/fra og igennem landsdelen. Selv om indenrigsgodstransport (opgjort i tonkm) til/fra samt i Nordjylland udviser en overgennemsnitlig vækst, er denne vækst ikke tilstrækkelig til at kunne forklare udviklingen i antallet af køretøjer på vejnettet i Vendsyssel. Den internationale godstrafik til/fra eller igennem landsdelen vurderes heller ikke at kunne forklare de trafikale spring. Tilbage står så, at de trafikale spring måske skyldes en generel forøgelse af transportfrekvensen dvs. flere kørte km. pr. transporteret mængde eller de generelle svagheder, som knytter sig til det statistiske billede af transportarbejdet. På et punkt er der dog fundet belæg for en vis positiv betydning af den nye infrastruktur, nemlig i forhold til den nordjyske del af Nordic Link-transportkorridoren, som på trods af massive forbedringer på den konkurrerende korridor Scan Link stort set har formået at fastholde sin markedsandel. Virksomheder oplever motorvejsbestemt vækst I sig selv er det meget positivt, at op imod 25% af de nordjyske virksomheder vurderer at have haft stigende aktivitetsniveau som følge af motorvejene, og at der også udtales positive effekter på andre forhold som markedsadgang, adgang til arbejdskraft mv. Selv om de oplevede og positive effekter af motorvejene er størst for virksomheder, der ligger relativt tæt på motorvejsnettet samt de større byer og herunder ikke mindst Aalborg - er det positivt, at effekterne også synes at brede sig til områder uden samme nærhed til motorvejsnettet. Begrænsede eller ingen effekter på beskæftigelsen Imidlertid må det konstateres, at de positive effekter endnu ikke har været mulige at aflæse direkte igennem de statistiske analyser. Der er på landsplan en tendens til, at beskæftigelsen stiger langs motorvejene. Denne udvikling er ikke set i Vendsyssel, hvilket bl.a. kan forklares ved de store, enkeltstående virksomhedslukninger, som er sket i kommuner med motorveje. Erfaringer fra Himmerland viser også, at der ikke samlet kan spores en væsentlig beskæftigelsesudvikling af motorvejene, men her er mønstret dog, at motorvejskommunerne har den mest gunstige udvikling. En generel koncentration af erhvervsbyggeri langs motorvejene Belyst ved det samlede erhvervsbyggeri er det heller ikke muligt at konstatere en statistisk sammenhæng mellem motorvejsudbygningen og byggeriet. Erhvervsbyggeriet i Vendsyssel har været relativt stabilt eller svagt faldende frem til Det fremgår dog af specialanalyser, at erhvervsbyggeriet også i Nordjylland i stigende grad koncentrerer sig omkring de motorvejsnære områder. Dette dokumenteres også af interviews, hvor det fremgår, at mange virksomheder gerne vil have let adgang til motorvejene. Erhvervsbyggeriet i Aalborg spiller en meget dominerende rolle med knudepunkter som f.eks.. havnefronterne, universitetet og Bouet, som alle har god adgang til motorvejen. Større oplande til detailhandel god hjælp til turist- og kulturlivet For detailhandlens vedkommende konkluderes, at den forøgede mobilitet skaber gode udviklingsmuligheder og større oplande for de stærkere detail-

9 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 9 handelsområder typisk i de store eller mellemstore byer og delvist uafhængig af, om disse ligger umiddelbart ved motorvejene. Et tilsvarende og måske skærpet, positivt billede ses for turisme- og kulturlivet. Her opleves en generel forøgelse af markedsoplandet og en væsentlig større effekt på f.eks. aktivitetsniveauet end gennemsnittet af de adspurgte virksomheder. Svage effekter på byudviklingen Det er for tidligt at vurdere motorvejenes samlede effekter på byudviklingen i Vendsyssel. På det generelle niveau kan der som nævnt spores en tendens til, at motorvejskommuner opnår en større beskæftigelses- og befolkningsudvikling end kommuner uden motorvej. Dette gør sig kun gældende for så vidt angår befolkningsudviklingen i Vendsyssel, og tendenserne er relativt svage i sammenligning med kommuner uden for landsdelen. En yderst begrænset del af de private husholdninger, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelserne, har aktuelle planer om at flytte bopæl som følge af motorvejene. Belyst ved parcelhusbyggeriet kan der således også kun konstateres svage eller ingen ændringer i fordelingen af husbyggeri tæt ved eller langt fra motorvejene. Der er heller ingen konstaterbar sammenhæng mellem udviklingen i huspriser og motorvejene. En væsentlig forklaring er, at mange forhold trækker i forskellig retning herunder adgang til vejnettet over for nærheden til natur, kyst og bymiljø. På længere sigt er der dog enkelte forhold, som kunne indikere, at motorvejsnærheden bliver mere afgørende. Således har en relativt stor andel af de private husholdninger, som har deltaget i spørgeskemaundersøgelserne, tilkendegivet, at nærheden til motorvejene vil være en vigtig parameter ved en eventuel flytning. Dette er som nævnt ikke så stærk en parameter, at den isoleret set får folk til at overveje flytning. Scenarier, visioner, strategielementer og initiativforslag Projektets udviklingsdel har fokuseret på at udvikle scenarier, visioner og strategielementer samt inspiration til konkrete tiltag, som kan være relevante i forhold til at øge motorvejenes løftestangsfunktion for trafik-, erhvervs- og byudviklingen. Motorvejen til det attraktive, innovative, kompetente og tilgængelige Vendsyssel Visionen for motorvejene tager afsæt i et netop afsluttet strategiarbejde hos Vendsyssel Udviklingsråd og er formuleret således, at»motorvejene i Vendsyssel skal fungere som vejen til og medvirke til at fastholde og udvikle de gode oplevelser i det attraktive Vendsyssel. Motorvejene i Vendsyssel skal endvidere sikre tilgængeligheden til og indgå som fysisk element i det innovative og kompetente Vendsyssel«. Strategielementer i forhold til markedsføring, planlægning og konceptudvikling Der foreslås elementer til en motorvejsrelateret strategi på tre områder. For det første lægges der op til at udnytte motorvejene stærkere i en - i bred forstand - markedsføring og profilering af landsdelen. Strategien handler om

10 S 10 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT at synliggøre de regionale styrker, der kan bygges videre på. For det andet lægges op til mere koordineret planlægning med fokus på de arealer og områder, der ligger i umiddelbar nærhed af motorvejsnettet. De foreslåede elementer i en planlægningsstrategi baseres på en klarere rollefordeling mellem byer og lokalområder samt fokus på også at imødegå mulige negative effekter af motorvejene. En sådan planlægningsstrategi vurderes at kunne fremmes af den forestående kommunalreform. For det tredje lægges der op til en strategi for koncept- og serviceudvikling, som i vid udstrækning fokuserer på at udvikle den trafikale oplevelse på motorvejene, at udvikle serviceniveauet over for trafikanter og at udvikle særligt gunstige erhvervsområder for udvalgte brancher eller virksomhedsklynger. Det skal understreges, at de foreslåede initiativer i sin rendyrkede form ikke alle vil være realiserbare i henhold til Regionplan 2001 og Regionplan 2005, Natur- og landskabspolitikken samt gældende regler for eksempelvis skiltning. Når sådanne initiativer alligevel er beskrevet, er det dels i respekt for de forslag, som er fremsat fra forskellige interessenters side undervejs i projektet, og dels af hensyn til den langsigtede inspiration, der kan ligge i en helt eller delvis realisering af initiativerne. Initiativforslagene er således ikke udtryk for politikændringer i Vejdirektoratet eller Nordjyllands Amt. Initiativforslagene er vist nedenfor. 13 initiativforslag bl.a. til inspiration for den fremtidige planlægning Der fremlægges inden for hvert af ovenstående strategiområder markedsføring, planlægning og konceptudvikling en række initiativforslag, som stiller krav om en indsats fra forskellig side. Realiseringen af de foreslåede ideer kræver således initiativ fra såvel offentlig som privat side. Forslag til initiativer vedrørende motorvejene Markedsføring Synliggørelse af tilgængeligheden til Vendsyssel for hel- eller deltidsbosættelser Synliggørelse af tilgængeligheden for pendlere og uddannelsessøgende Synliggørelse af landsdelens seværdigheder og natur etc. Udvidelse af markedsopland for markedsføring til dele af det øvrige Skandinavien Formidling af succeshistorier Planlægning Udvikling af fælles vision og principper for den fysiske udvikling langs motorvejene Identifikation og kategorisering af knudepunkter og områder langs motorvejene Detailplanlægning langs motorvejen, der understøtter rollefordeling og udnyttelse af særlige styrker og kvaliteter Vurdering af muligheder for større grad af synergi mellem motorvejene og den kollektive trafik Koncept- og serviceudvikling Dynamisk information og udvidet services til trafikanter på rastepladser Udvikling af rastepladser som oplevelsesområder i respekt for naturen Konceptudvikling af særlige, specialiserede erhvervsområder langs motorvejen Udvikling af den landskabelige variation og oplevelsesværdien for trafikanter

11 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S Projektet og projektets metode 3.1. Projekt:»Motorveje i Vendsyssel«formål og indhold Nordjyllands Amt og Vejdirektoratet har med projektet ønsket at tilgodese to formål: At analysere effekterne af motorvejene i Vendsyssel med særlig fokus på trafikale, erhvervs- og byudviklingsmæssige forhold. At bidrage med ideer til fremtidige scenarier, visioner, strategier og initiativer, der kan medvirke til at nyttiggøre motorvejene som løftestang for udvikling i landsdelen og herunder inspirere den offentlige og private planlægning Analyse og udvikling Det vurderes, at projekt»motorveje i Vendsyssel«er blandt de mest omfattende af sin art i Danmark og til dels i Norden. Projektet har været gennemført igennem fire arbejdsfaser i to parallelle og gensidigt inspirerende dele en analysedel og en udviklingsdel. Analysedelen har været omfattende. I 2002 besvarede 246 private husholdninger og 272 virksomheder i Nordjylland en internet- og telefonbaseret spørgeskemaundersøgelse om deres oplevede og forventede effekter af motorvejene. I 2004 blev samme undersøgelse gennemført igen med besvarelser fra 271 private husholdninger og 277 virksomheder. Trafiktal, pendlerstatistikker, godsbevægelser, transporttidsudviklinger er blevet analyseret. Demografiske og erhvervsmæssige data på overordnet og detaljeret niveau har været genstand for statistiske særkørsler og udtræk og er blevet analyseret for udviklinger før og efter motorvejene og i sammenligning med andre regioner. Der er gennemført benchmarking af såvel trafik, erhvervs- og byudviklingsdata mellem regioner og internt mellem f.eks. motorvejsnære og motorvejsfjernere kommuner i og uden for Vendsyssel. Data er samlet i en databank, som gøres tilgængelig for andre. Der er endvidere indsamlet erfaringer fra analyser i ind- og udland. Endeligt er der gennemført en række kvalitative caseanalyser og individuelle interviews med enkeltpersoner, interesseorganisationer, virksomheder fra en række brancher og repræsentanter fra forskellige geografiske områder. Udviklingsdelen, som har sigtet på at inspirere til udnyttelse af de muligheder, som motorvejene giver, er gennemført i vekselvirkning med analyserne. Der er udarbejdet oplæg til scenarier for udviklingen i Vendsyssel. Der er afholdt konferencer omkring motorvejene, hvor infrastrukturen og andre relevante emner er debatteret. Der har været gennemført møder i to omgange i temagrupper med repræsentanter fra myndigheder og private virksomheder, hvor effekter er diskuteret, og hvor der igennem gruppearbejde mv. er leveret input til formulering af visioner og mere konkrete ideer. Endelig har også drøftelser i følgegruppen og ikke mindst interviews med en række enkeltpersoner fra kommuner, interesseorganisationer og virksomheder bidraget til udviklingsdelen Et betydeligt baggrundsmateriale samt databank De gennemførte analyser er igennem hele projektforløbet blevet dokumenteret i en række arbejdsnotater, Faseoversigt Fase 1: Opstart Fase 2: Effektkortlægning og scenarier Fase 3: Effektanalyse og strategier Fase 4: Rapport og initiativer Analyse Udvikling

12 S 12 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT som har været tilgængelige for og drøftet af følgegruppen. Med undtagelse af dokumentationen for de individuelle interviews samt en afsluttende intern evaluering af projektforløbet er arbejdsnotaterne til rådighed på De kan også rekvireres hos Plankontoret, Nordjyllands Amt. Tilsvarende er et væsentligt statistisk datamateriale løbende opsamlet og gjort tilgængeligt i en struktureret form i en elektronisk databank. Databanken indeholder bl.a. data med større detaljeringsgrad end det, der normalt er tilgængeligt og nye data i form af rådata fra de gennemførte spørgeskemaundersøgelser blandt husholdninger og virksomheder i Nordjylland Positive teser til inspiration for analyserne Analysen af motorvejseffekterne er sket på en række niveauer fra generel indsamling af resultater fra andre analyser i ind- og udland og overordnede statistiske analyser til studier af mulige udviklingstræk Mere om projektet Se materialet»motorveje i Vendsyssel: Regionale effekter af motorveje i Vendsyssel projektbeskrivelse, juni 2002,«som findes på Mere om teserne Se materialet»motorveje i Vendsyssel: Teser og overordnede metoder, april 2003«. Oversigt over baggrundsrapporter Projektfase Fase 1: Opstart Fase 2: Effektkortlægning og scenarier Fase 3: Effektanalyse og strategier Fase 4: Rapportering Baggrundsrapporter og arbejdsnotater Motorveje i Vendsyssel: Regionale effekter af motorveje i Vendsyssel projektbeskrivelse, juni 2002 Motorveje i Vendsyssel: Resultater af undersøgelse blandt virksomheder og private, november 2002 (surveys) Motorveje i Vendsyssel: Kortlægning af de direkte effekter ved motorvejen, november 2002 (senere delvist opdateret i fase 4) Motorveje i Vendsyssel: Desk Research (I), november 2002 (senere opdateret i fase 3 og 4) Motorveje i Vendsyssel: Noter fra indledende interviews, november 2002 Motorveje i Vendsyssel: Landsdækkende statistikanalyse af effekter af motorveje (I), november 2002 Motorveje i Vendsyssel: Data- og Benchmarkinganalyse, januar 2003 (senere delvist opdateret med nye tal) Motorveje i Vendsyssel: Baggrundsscenarier for de kommende års udvikling, marts 2003 Motorveje i Vendsyssel: Teser og overordnede metoder, april 2003 Motorveje i Vendsyssel: Desk Research (II), Juni 2004 Motorveje i Vendsyssel: Vurdering af by- og egnsroller, maj 2005 Motorveje i Vendsyssel: Analyse af planlægningen i tilknytning til motorvejene, maj 2005 Motorveje i Vendsyssel: Transportanalyse, december 2004 Motorveje i Vendsyssel: Caseanalyse, december 2004 Motorveje i Vendsyssel: Interviewrunde, december 2004 (ikke offentliggjort) Motorveje i Vendsyssel: Survey 2004, december 2004 (resultater af survey blandt virksomheder og private) Motorveje i Vendsyssel: Data- og benchmarkinganalyse opdatering 2005, januar 2005 (delvis opdatering med nye data) Motorveje i Vendsyssel: Desk Research (III), januar 2005 Motorveje i Vendsyssel: Kortlægning af de direkte effekter ved motorvejene delvis opdatering, januar 2005 Motorveje i Vendsyssel: Intern evaluering, juni 2005 (intern)

13 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 13 på f.eks. byniveau og i privatpersoners og virksomheders adfærd i forhold til f.eks. detailhandel, transport og markedsadgang. Til inspiration for analyserne af trafik, erhvervs- og byudvikling er der undervejs i forløbet udviklet nogle generelle og specifikke teser omkring mulige effekter på kort og lang sigt. Generelle teser om, at motorvejene samlet er positive for landsdelen, at konkrete effekter er vanskelige at adskille fra øvrige strukturforandringer i samfundet, og at effekter på langt sigt ikke kommer uden regionale og lokale initiativer danner en overordnet ramme for analyserne. De mere konkrete effektteser er som følge heraf opstillet som konsekvenser af et positivt forløb, hvor de forbedrede trafikforhold skaber en mental forandring for transport, som medfører forbedrede markedsvilkår og større mobilitet på arbejdsmarkedet med deraf følgende regional vækst og forandrede strukturer inden for f.eks. detailhandel, turisme mv. Tesefigur Ny motorvej Bedre transportmulighed Større fleksibilitet Mental forandring Nye markedsvilkår for handel, produktion, turisme og arbejdsmarked Øget mobilitet og persontrafik Vækst i erhverv og transport? Regional vækst og udvikling af eksisterende og ny aktivitet? Lokalisering og udnyttelse af styrker? Stærkere erhvervscentre/klynger i nye erhvervsområder? Nye boligområder? Koncentration af detailhandel og kultur? Spredning af erhvervscentre og turisme?

14 S 14 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT 4. Effekter: Motorveje og hvad så? Motorveje er for trafi k, erhvervs- og byudviklingen, hvad det 3. krydderi er for kogekunsten. I sig selv smager det ikke af meget, men det kan forstærke effekten af de øvrige ingredienser Vurdering af effekter Igennem hele projektet har der været en erkendelse af, at motorvejseffekter såvel positive som negative er vanskelige at dokumentere. Resultaterne af analyserne skal læses i dette lys selv om der igennem metodevalg, herunder ikke mindst kombinationer af statistiske analyser, benchmarking, internet- og telefonbaserede spørgeskemaundersøgelser og kvalitative input, er lagt vægt på at komme så tæt på effekterne som muligt. Almindelige konjunkturer i markedet, naturlige, strukturelle forskydninger på demografiske forhold og i erhvervssektorer og mere eller mindre tilfældige, men betydelige hændelser ifm. virksomhedsetablering eller lukning er blot få eksempler på forhold som med eller uden motorveje vil påvirke det statistiske billede og profilen på en landsdel som f.eks. Vendsyssel. Andre nationale og internationale undersøgelser af infrastrukturens faktiske indvirkning på den regionale udvikling peger i samme retning, som nærværende analyse. Motorveje kan både medvirke til at forstærke eller afbøje effekterne af forskellige udviklingstræk og tiltag, men blot som ét af mange elementer. Netop derfor, er det vanskeligt at isolere motorvejenes effekter. Følgelig er der derfor relativt få forhold, som med sikkerhed kan dokumenteres eller bekræftes som værende primært påvirket af motorvejene. Tidsaspektet er en anden væsentlig udfordring i forhold til at vurdere effekter af ny infrastruktur. Bl.a. undersøgelser fra USA viser, at en effektkortlægning bør foregå over en længere årrække, ligesom egentlige statistiske udviklingstræk i f.eks. beskæftigelsen, den økonomiske aktivitet eller virksomhedsetablering først vil kunne spores måske 10 år efter infrastrukturinvesteringen. Andre effekter som Mere om andre danske og udenlandske undersøgelser Se materialet:»motorveje i Vendsyssel: Desk Research (I), (II) og (III) af h.h.v. november 2002, juni 2004 og januar 2005«. stigende grundpriser og evt. salg af erhvervsgrunde kan derimod vise sig år, før den fysiske infrastruktur er etableret Hvad er effekter hvad er positivt og hvad er negativt? Hvis der er sket ændringer, forskydninger og udvikling, som ikke ville være sket uden motorvejene, er der i sin enkelthed tale om en motorvejseffekt. Derfor er det korte svar på analysen, at der naturligvis har været en effekt af den forbedrede infrastruktur. Mange andre analyser af infrastrukturelle effekter tager afsæt i betydningen af selve anlægsarbejdet og den direkte beskæftigelses- og omsætningseffekt heraf. Typisk foretages analyserne også, før infrastrukturen er etableret, og der opregnes samfundsøkonomiske nytteværdier og interne forretninger af investeringen ud fra en række grundantagelser af værdien af sparet transporttid, øget beskæftigelse mv. Perspektivet i nærværende analyse er anderledes. Den er gennemført helt eller delvist, efter motorvejene i Vendsyssel er etableret, den fokuserer ikke på selve anlægsarbejdet, men langt bredere på såvel trafikale, erhvervsmæssige som byudviklingsmæssige effekter også på længere sigt og den har ikke som ambition at opregne et udtryk for den samlede samfunds- eller regionaløkonomiske effekt. Analysen har som mål at give en samlet vurdering af effekterne

15 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 15 på de udvalgte områder, at fokusere på de forhold, som påvirker konklusionerne, samt at give eksempler på konkrete effekter. Motorvejenes effekter på regionens udvikling kan måles på en række parametre, som hver for sig kan vurderes positive eller negative. Analysens tre hovedtemaer er som nævnt trafik-, erhvervs- og byudvikling, som i høj grad afspejler forskellige aspekter af samme, overordnede udvikling. I analysen skelnes der mellem positive og negative effekter inden for hvert af de tre temaer. Øget trafik såvel persontrafik som godstrafik er som udgangspunkt forbundet med negative miljømæssige konsekvenser. Først når trafik og transport er udtryk for en hensigtsmæssig udvikling i personers mobilitet og virksomheders aktivitetsniveau, kan man tale om en positiv effekt. Sidstnævnte er perspektivet i nærværende analyse, og det antages, at øget trafik skal ses som udtryk for en positiv udvikling på trods af de anerkendte ulemper herved. Motorvejene er ikke bygget for at mindske trafikken, men i første omgang for at give plads til en allerede eksisterende eller forventet trafikal vækst i landsdelen. Disse forudsætninger og argumenter for motorvejenes etablering har holdt stik. Erhvervsudvikling forstået som f.eks. øget beskæftigelse, etablering af nye virksomheder og større aktivitet i eksisterende vil vanskeligt kunne betragtes som andet end en hensigtsmæssig udvikling. Det vanskelige er derimod at fastslå, hvorvidt en positiv eller negativ erhvervsudvikling skyldes motorvejene eller helt andre forhold, og hvorledes udviklingen havde været uden motorvejene. Motorvejene i Vendsyssel er ikke etableret i klar forventning om, men naturligvis i et vist håb om at skabe en positiv erhvervsudvikling. Den gennemførte analyse giver ingen direkte beviser for en sammenhæng mellem motorvejsetablering og erhvervsudvikling, men der er områder, som indikeres at være påvirket af infrastrukturen. Ikke mindst baseret på de gennemførte internet- og telefonbaserede spørgeskemaundersøgelser er der således basis for at konkludere, at motorvejene f.eks. har haft positiv effekt på arbejdsstyrkens mobilitet samt et stigende antal virksomheders aktivitetsniveau. Byudvikling er vanskelig at vurdere i forhold til, hvad der er positivt, og hvad der er negativt. Der vil naturligt være lokal fokus på at skabe vækst i befolkningsgrundlaget og/eller grundlaget for arbejdspladser og erhvervsliv i lokalområdet. For landsdelen samlet kan det omvendt også være ønskeligt med en specialisering og evt. centralisering af kompetencer, bymiljøer osv., som kan være den direkte eller indirekte årsag til, at nogle byer oplever vækst, mens andre rammes af tilbagegang. Motorvejene i Vendsyssel er ikke etableret i forventning om, at alle ville få samme effekt af den nye infrastruktur. Analysen af byudviklingen viser kun svage tendenser, og det er vanskeligt at konkludere, om de samlet set er positive eller negative. Motorvejene har hidtil ikke været en stærk parameter i befolkningens valg af boligsted, og en række andre Erhvervsbyggeri i Hjørring ved motorvejen

16 S 16 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT faktorer som nærhed til kyst og natur samt bymiljø spiller i særlig grad også ind. På lang sigt er der dog en vis forventning om, at motorvejene vil få større betydning for befolkningens valg af boligsted til svag fordel for de motorvejsnære områder. Udgangspunktet er dog, at hele landsdelen som sådan har opnået styrket grundlag - eksempelvis i forhold til fritidsindbyggere og i form af øget mobilitet på arbejdsmarkedet Motorvejene samlet set en positiv effekt for landsdelen På overordnet niveau viser analyserne, at motorvejene i Vendsyssel samlet set har en positiv indvirkning på landsdelens muligheder og faktiske udvikling. Analyserne peger også på, at egentlige negative effekter, eksempelvis»udsugning«af udviklingen i visse dele af regionen f.eks. gennem en voldsom koncentration af udviklingen i Aalborg endnu ikke har vist sig så udtalte, som oprindeligt antaget i undersøgelsens tidlige fase. Dette er selvsagt ikke tilstrækkelig som dokumentation for, at motorvejseffekterne udelukkende er positive og markante, men det medvirker til den helt overordnede og fortrinsvis positive konklusion. Motorvejene i Vendsyssel forventes således også på sigt at forblive en fordel for landsdelen. Et gennemgående tema i analyserne af motorvejseffekten i Vendsyssel har samtidig været, at udviklingen ikke kommer af sig selv, men at mulighederne, som motorvejene skaber, skal udnyttes aktivt. Dette hører også til blandt konklusionerne i analysen. Som det vil fremgå er der naturligvis nogle direkte effekter i relation til transporttid og holdning til transporttid, som er en direkte følge af den forbedrede infrastruktur, men der er også mange indikationer på, at motorvejene samlet blot er ét element i en række forhold, som påvirker trafikbilledet, erhvervsudviklingen og byudviklingen. Motorvejene skaber eksempelvis i sig selv ikke en»lemmingeffekt«på virksomhedsetableringer Trafikale effekter Motorvejene i Vendsyssel har haft en trafikal effekt, der især er kommet til udtryk gennem en betydelig reduktion af rejsetid, forøgede trafikmængder og en relativ styrkelse af de nordjyske havnes markedsposition. Desuden har der sandsynligvis været en indvirkning på pendlingsmønsteret og den kollektive trafik. Tidsbesparelse for biler i 2005 Køretidsbesparelser fra Aalborg til Vendsyssel forårsaget af motorvejene. Mørke områder illustrerer størst tidsbesparelse. Baseret på modelberegninger. Mere om rejsetider Rejsetider behandles i afrapporteringsnotatet»motorveje i Vendsyssel: Kortlægning af de direkte effekter ved motorvejen, november 2002«og»Motorveje i Vendsyssel: Kortlægning af de direkte effekter ved motorvejene delvis opdatering, januar 2005«.

17 S 17 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPP O RT Rejsetid, pålidelighed og komfort er forbedret pga. af motorvejene Pendling på landsplan 1982 Motorvejene har klart forbedret rejsetiden og tilgængeligheden i bil i Vendsyssel. Mellem Aalborg og området nord for henholdsvis Hjørring og Sæby er der således besparelser i rejsetiden på op mod 15 minutter. Ikke alene er der tidsbesparelser forbundet med etableringen af motorvejene, men der er også en forbedring af pålideligheden af den forventede rejsetid langsom trafik og kødannelser vil i langt mindre grad kunne medføre udsving i en rejses længde. Endelig er også rejsekomforten øget Pendlingsmønsteret er ændret - motorveje er formentlig kun én blandt flere årsager Pendlingen i Danmark er gennem en årrække øget markant. Udviklingen har især været stærk i regioner med en kombination af stor befolkningstæthed og en udbygget infrastruktur - bl.a. motorveje, men også jernbaner. Kilde: Forskningsprojekt»Byen, Vejen og Landskabet«Pendling på landsplan 1992 Pendling på landsplan 2002 Kilde: Forskningsprojekt»Byen, Vejen og Landskabet«Kilde: Forskningsprojekt»Byen, Vejen og Landskabet«

18 S 18 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT Set over de seneste 20 år er antallet af personer, der pendler langt, øget markant. Etableringen af store infrastrukturanlæg f.eks.. Storebæltsbroen har muliggjort en massiv pendling på strækninger, hvor der tidligere stort set ikke blev pendlet. Det afspejler sig tydeligt i en kortlægning af danskernes pendlingsmønstre, som også viser, at Udviklingen i bruttopendlingen i motorvejsregioner Vendsyssel Vendsyssel Himmerland Himmerland Hobro-Århus Hobro-Århus Århus-Trekantområdet Århus-Trekantområdet Kolding-Esbjerg Kolding-Esbjerg Fyn Fyn Vestsjælland Vestsjælland Sydsjælland og Lolland-Falster Sydsjælland og Lolland-Falster Viborg-Holstebro-Herning-området 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% Bruttopendlingen er beregnet som summen af ind- og udpendlingen pendlingen ikke kun er øget langs motorvejene, men også»på tværs«. Det er f.eks. meget tydeligt i Århusområdet, hvor pendlingen mellem Århus og oplandet er øget markant de senere år. I Nordjylland er pendlingen også øget i omfang. Aalborg har øget sit pendlingsopland væsentligt mod syd langs den sydgående, Nordjyske Motorvej, men Kommuner med motorvej Kommuner uden motorvej Kilde: Danmarks Statistik også markant mod vest både nord og syd for Limfjorden, dvs. mod områder, som ikke har direkte motorvejsadgang. Kommuner med motorveje har haft de største stigninger i pendlingen i perioden Det har dog ikke været tilfældet for Himmerland og Vendsyssel. Specielt i Vendsyssel har kommuner uden motorvej gennem de sidste 10 år oplevet de største vækstrater. Udviklingen i de større byers pendlingsoplande i 1992 og 2000 Kilde: Landsplanredegørelse 2003, Miljøministeriet. Farveforskelle har alene til formål at adskille de enkelte pendlingsplande fra hinanden og har således ingen signaturmæssig betydning.

19 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 19 Pendlingen i Vendsyssel er over de sidste 10 år steget endnu mere end på landsplan. Her har især Fjerritslev, Brovst og Pandrup haft betragtelige stigninger på op mod 55% i bruttopendlingen, som er et samlet tal for ind- og udpendling til/fra kommunen. En del af denne stigning kan sandsynligvis direkte forklares med pendling relateret til det tidligere Flextronics i Pandrup. I trekanten Aalborg Hjørring Frederikshavn kan der konstateres en høj vækst i pendlingen mellem Aalborg og de to øvrige byer i perioden Derimod har pendlingen mellem Hjørring og Frederikshavn været stort set konstant i samme periode. Pendling mellem Hjørring, Frederikshavn og Aalborg Antal pendlere Hjørring-Frederikshavn Aalborg-Frederikshavn Frederikshavn-Hjørring Aalborg-Hjørring Frederikshavn-Aalborg Hjørring-Aalborg Kilde: Danmarks Statistik Bruttopendling i 2003 og udvikling i bruttopendling Kilde: Danmarks Statistik Kilde: Danmarks Statistik

20 S 20 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT Mere om pendling Pendlingsudviklingen behandles i arbejdsnotatet»motorveje i Vendsyssel: Data- og benchmarkinganalyse, januar 2003«og»Motorveje i Vendsyssel: Data- og benchmarkinganalyse opdatering 2005, januar 2005«samt»Motorveje i Vendsyssel: Case Analyse, december 2004«. i forbindelse med motorvejsåbningerne. Den lave vækst på strækningen Sæby Frederikshavn hænger sammen med, at denne strækning allerede før motorvejsetableringerne var udbygget med en firsporet vej. Desuden har Frederikshavn været særligt ramt af virksomhedslukninger og bortfaldet af det toldfrie salg. Det er dog ikke kun pendlingen til Aalborg, der forøges. Procentvis sker der også en stor påvirkning af strømmen af pendlere ud af Aalborg. Motorvejens påvirkning af pendlingens omfang bekræftes i den gennemførte spørgeskemaundersøgelse i 2004, hvor 50% af de adspurgte angiver, at de accepterer at køre længere på grund af de nye motorveje, og 17% angiver, at de rent faktisk gør det. Hvis der ses ud over egentlig pendlingsaktivitet, viser undersøgelsen også, at motorvejen for 22% af de adspurgte har betydet, at de generelt kører længere til fritidsaktiviteter, samt for 16-20% vedkommende at de kører længere for indkøb. Motorvejene har således også influeret på det øvrige kørselsmønster. Årsdøgntrafi kken i snittene på strækningerne Aalborg Hirtshals og Aalborg Frederikshavn Indeks 1995= Hjørring - Bjergby Nørresundby - Brønderslev Brønderslev - Hjørring Nørresundby- Brønderslev Brønderslev- Hjørring Hjørring- Hirtshals Landsplan Motorvejene har øget trafi kmængderne Motorvejsetableringerne i Vendsyssel synes at have øget trafikmængderne i de trafikale snit på vejstrækningerne Aalborg Hirtshals og til dels Aalborg Frederikshavn. Således har der på disse strækninger over årene været en betragtelig forøgelse af årsdøgntrafikken 1. Indeks 1995= Sæby - Frederikshavn Vodskov - Jyske Ås Jyske Ås - Sæby Nørresundby- Hjallerup Landsplan Sæby- Frederikshavn Nørresundby Brønderslev: 77% Brønderslev Hjørring: 38% Hjørring Hirtshals: 34% Nørresundby-Hjallerup: 97% Sæby Frederikshavn: 11% Alle strækninger med undtagelse af Sæby Frederikshavn har haft stigninger markant over landsgennemsnittet på 17%. Stigningerne er sket i spring Kilde: Vejdirektoratet Godstransporten i Nordjylland er øget overgennemsnitligt Udviklingen i årsdøgntrafikken for tunge køretøjer 2 i de trafikale snit på strækningerne Aalborg Hirtshals og Aalborg Frederikshavn følger i nogen grad 1 Det gennemsnitlige antal køretøjer på et døgn målt over et år. Tallet er opgjort i snit på nye og gamle veje. 2 Årsdøgntrafik for køretøjer over 3,5 tons. Tallene er opgjort i snit på nye og gamle veje.

21 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 21 udviklingen i den samlede årsdøgntrafik. Dog har vækstraterne været højere for den tunge trafik. I perioden for den tunge trafik registreret følgende stigninger i årsdøgntrafikken: Årsdøgntrafik i snit for tunge køretøjer på strækningerne Aalborg Hirtshals og Aalborg Frederikshavn Indeks 1995=100 Indeks 1995= Hjørring - Bjergby Sæby - Frederikshavn Vodskov - Jyske Ås Nørresundby - Brønderslev Jyske Ås - Sæby Brønderslev - Hjørring Kilde: Vejdirektoratet Hjørring- Hirtshals Nørresundby- Brønderslev Brønderslev- Hjørring Landsplan Nørresundby- Hjallerup Sæby- Frederikshavn Landsplan Nørresundby Brønderslev: 63% Brønderslev Hjørring: 22% Hjørring Hirtshals: 165% Nørresundby Hjallerup: 170% Sæby Frederikshavn: 17% Med en vækst på estimeret 14% på landsplan for tunge køretøjer er det derfor igen kun delstrækningen Sæby Frederikshavn, der ikke markant overstiger denne. Også her sker udviklingen i spring i forbindelse med åbning af motorvejsstrækningerne Vodskov Jyske Ås, Jyske Ås Sæby og Hjørring Bjergby. På strækningerne Sæby Frederikshavn og Nørresundby Brønderslev sker der mindre fald i den tunge trafik i årene for åbningen af de respektive motorvejsstrækninger. Trafiktællingerne for den tunge trafik kan sammenholdt med transportarbejdet på de samme strækninger medvirke til at forklare udviklingen i det samlede godstransportomfang. I perioden har der været en gennemgående positiv udvikling i transportarbejdet (tonkm) 3 i Nordjyllands Amt. Transportarbejdet består her både af internt transportarbejde i Nordjyllands Amt og af nationalt transportarbejde til og fra Nordjyllands Amt, men ikke transit og international 3 Én tonkm svarer til ét ton gods transporteret én kilometer. Nationalt vejtransportarbejde Ton/km for udvalgte amter samt hele landet BNP for udvalgte amter samt hele landet Vejle Amt 130 Vejle Amt Hele landet Indeks 1993= Nordjyllands Amt Dansk national vejgodstransport Indeks 1993= Fyns Amt Nordjyllands Amt 100 Fyns Amt Kilde: Danmarks Statistik

22 S 22 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT trafik. I forhold til den danske nationale vejgodstransport (tonkm) har transportarbejdet i Nordjyllands Amt udviklet sig stærkere end landsgennemsnittet med den største vækst først i perioden. Til sammenligning har Vejle Amt tilnærmelsesvis oplevet samme stigninger som Nordjyllands Amt indtil Det modsatte har været tilfældet for Fyns Amt, der samlet set over hele perioden har ligget under landsgennemsnittet. Hvor der for Vejle og Fyns amter er forventelige forløb med enten høj økonomisk vækst sammen med en stærk udvikling i transportarbejdet eller lav økonomisk vækst sammen med en langsom udvikling i transportarbejdet, har Nordjyllands Amt haft en jævn vækst i transportarbejdet over landsgennemsnittet samtidig med en økonomisk udvikling, der har ligget under niveauet på landsplan. Dette mønster kan sandsynligvis ikke tilskrives etableringen af motorvejene i Vendsyssel. Andre faktorer såsom udviklingen i den nordjyske erhvervsstruktur må i højere grad tages i betragtning som årsag. Derimod reflekteres den stærke udvikling i årsdøgntrafikken for tunge køretøjer i forbindelse med motorvejsåbningerne ikke i den gradvise udvikling i transportarbejdet, der ganske vist ikke omfatter international godstransport Nordjyske havne og Nordic Link har klaret sig på trods Der kan ikke dokumenteres nogen direkte positiv motorvejseffekt for de nordjyske havne. Noget tyder imidlertid på, at de nye motorveje i Vendsyssel har haft en vis neutraliserende effekt i forhold til de store infrastrukturelle udbygninger i det østlige Danmark. Hirtshals og Frederikshavn havne, der udgør det nordjyske Nordic Link, har fremgang i 1998 i den motorvejsrelaterede havnegods 4, hvorefter der i de efterfølgende tre år frem til 2001 sker et fald. Udviklingen vender igen i 2002, således at der over hele perioden for det nordjyske Nordic Link er tale om en Nordic Link og Scan Link Mere om trafi k med tunge køretøjer I arbejdsnotatet»motorveje i Vendsyssel: Transportanalyse, december 2004«findes der en uddybende gennemgang af trafiktællingerne for tunge køretøjer. Motorvejsrelateret havnegods (ton) og markedsandele Storebæltsbroens åbning Øresundsbroens åbning Scan Link Indeks 1997= Vodskov- Jyske Ås Jyske Ås- Sæby Nørresundby- Brønderslev Scan Link Nordjyske Nordic Link Markedsandel i pct Østersøen Nordjyske Nordic Link Esbjerg Grenå Hanstholm Kilde: Danmarks Statistik

23 // MOTORVEJE I VENDSYSSEL HOVEDRAPPORT S 23 stigning på sammenlagt 2% i havnegodsmængden. Sammenlignes der med Scan Link (havnene i Helsingør og København og Øresundsbroen) fremgår det, at denne korridor over samme periode har haft en sammenlagt forøgelse af havnegodsmængden på 10%. Bag denne forøgelse ligger der stor variation over årene med højdepunkter i både 1998 og Dette er også årene for åbningen af henholdsvis Storebæltsbroen og Øresundsbroen, der som udgangspunkt må antages at være til størst gavn for Scan Link-korridoren. I årene for åbningerne af broerne viser det nordjyske Nordic Link faldende havnegodsomsætning, hvilket ikke kan udelukkes skyldes den forbedrede infrastruktur i Scan Link-korridoren. Og omvendt kan den positive udvikling for det nordjyske Nordic Link mod slutningen af perioden ikke udelukkes at hænge sammen med etableringen af motorvejene i Vendsyssel. Etableringen af motorvejene i Vendsyssel og dermed i Nordic Link kan derfor tænkes at have haft en kompenserende effekt, som har udlignet større markedsforskydninger, der ellers kunne være opstået som konsekvens af de massive investeringer i transportforbindelser i Østdanmark. Det nordjyske Nordic Link formår i 2002 at bevare sin markedsandel på 17% fra Ligesom udviklingen i transportarbejdet kan udviklingen i den motorvejsrelaterede havnegods over nordjyske havne eller transittrafikken gennem Vendsyssel heller ikke forklare de positive spring i trafikmængderne for tunge køretøjer på strækningerne Aalborg Hirtshals og Aalborg Frederikshavn i forbindelse med åbningen af motorvejsstrækningerne. Den tunge internationale trafik til og fra Vendsyssel sydover virker heller ikke som en plausibel årsag til de markante spring i trafikmængderne. Derfor er den sandsynlige forklaring, at motorvejene har øget mulighederne for og også medført en større transportfrekvens i tråd med Just In Time - produktionsog transportprincippet Kollektiv trafik under pres fra motorvejene Erfaringsmæssigt falder anvendelsen af kollektiv trafik i forhold til bil, når tidsforskellen i rejsetid øges. Generelle erfaringer viser, at den kollektive trafik har meget vanskelige markedsvilkår på strækninger, hvor Ændring i rejsetidsforholdet mellem bil og kollektiv trafi k (eksempel Aalborg) Der er tale om container-, ro-ro-, færge- og stykgods, men ikke bulk. Gods over Øresundsbroen er medtaget for Scan Link fra Mere om havnene Havnenes og korridorenes udvikling gennemgåes mere indgående i arbejdsnotatet:»motorveje i Vendsyssel: Transportanalyse, december 2004«. Mere om godstransport Godstransporten i Nordjyllands Amt gennemgåes mere indgående i arbejdsnotatet»motorveje i Vendsyssel: Transportanalyse, december 2004«. Mørkere områder illustrerer med udgangspunkt i modelberegninger for kollektiv trafik til/fra Aalborg, hvor rejsetidsforholdet mellem kollektiv trafik og biltrafik påvirkes kraftigst af motorvejene. I tilfælde hvor forskydningen er 0,5 eller derover, vil kollektiv trafik være minimum 50% mere tidskrævende end biltrafik efter motorvejenes etablering.

Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder

Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder Motorveje i Vendsyssel effekter og muligheder Civilingeniør Niels Fejer Christiansen, Vejdirektoratet Projektleder Tommy T. Madsen, Nordjyllands Amt Projektet»Motorveje i Vendsyssel«er gennemført med to

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 6: Infrastruktur Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til debat. Virksomheder er afhængige af hurtig og billig transport

Læs mere

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet

NOTAT. Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet NOTAT DEPARTEMENTET Dato Dok.id J. nr. - 3373 Center for Erhverv og Analyse Britt Filtenborg Hansen og Mads Prisum BFH@TRM.dk MPR@TRM.dk Halvårlig konjunkturstatus for transportområdet Denne konjunkturstatus

Læs mere

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5

Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 DEPARTEMENTET Dato 8. april 2010 Trafikale effekter af en ny motorvejskorridor i Ring 5 Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk analyse

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Den Sjællandske Tværforbindelse

Den Sjællandske Tværforbindelse CVR 48233511 Udgivelsesdato : 8. juni 2015 Vores reference : 22.2758.02 Udarbejdet : Sara Elisabeth Svantesson; Martin Elmegaard Mortensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 1 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

STORT ER POTENTIALET?

STORT ER POTENTIALET? ARBEJDSPLADSLOKALISERING - HVOR Baggrund STORT ER POTENTIALET? - En analyse af pendlertrafik i Frederiksborg Amt Af Civilingeniør Morten Agerlin, Anders Nyvig A/S Blandt de langsigtede midler til påvirkning

Læs mere

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland

Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt. En vej til vækst på Sjælland Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del Bilag 74 Offentligt En vej til vækst på Sjælland August, 2015 KALUNDBORG Rute 22 SLAGELSE Rute 22 NÆSTVED RØNNEDE Rute 54 Afventer endelig anlægsbevilling

Læs mere

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014

Indhold. Erhvervsstruktur 2006-2013 18.03.2014 Indhold Indledning... 2 Beskæftigelse den generelle udvikling... 2 Jobudvikling i Holbæk Kommune... 2 Jobudvikling i hele landet... 4 Jobudvikling fordelt på sektor... 5 Erhvervsstruktur i Holbæk Kommune...

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst.

Sammenfatning af fire motorvejes betydning for vækst. Side 1 Udgivelsesdato : September 2014 Udarbejdet : Muhamed Jamil Eid René Fåborg Kristensen Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE SIDE 1 INDLEDNING OG FORMÅL 3 2 RESULTATER

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste

Indholdsfortegnelse. Erhvervslivet og Femer. Startside Forrige Næste Startside Forrige Næste Erhvervslivet og Femer Forventninger hos erhvervslivet i Storstrøms amt til en fast forbindelse over Femer Bælt Copyright Dansk Industri og Idé-komiteen vedr. infrastruktur i Storstrøms,

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu

- EN GOD INVESTERING. 14 gode grunde 3. LIMFJORDSFORBINDELSE. www.3limfjordsforbindelse.nu info@3limfjordsforbindelse.nu 3. LIMFJORDSFORBINDELSE - EN GOD INVESTERING Det nye Folketing skal sikre, at der nu vedtages en anlægslov for den 3. Limfjordsforbindelse, samt at der anvises en statslig finansiering. 14 gode grunde

Læs mere

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012

60-punktstællinger. Hovedresultater 2012 60-punktstællinger Hovedresultater 2012 1 01 Indledning Denne rapport beskriver resultaterne fra manuelle trafiktællinger, som er gennemført i 70 faste udvalgte steder på det danske vejnet. De benævnes

Læs mere

Regional udvikling i beskæftigelsen

Regional udvikling i beskæftigelsen Regional udvikling i beskæftigelsen af Forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3.

AREALBEHOV INDHOLD. 1 Resultat og fremtidig planlægning. 1 Resultat og fremtidig planlægning 1. 2 Grundlag og forudsætninger 3. HOLBÆK KOMMUNE AREALBEHOV NOTAT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Resultat og fremtidig planlægning 1 2 Grundlag og forudsætninger

Læs mere

Pendling mellem danske kommuner

Pendling mellem danske kommuner A N A LY S E Pendling mellem danske kommuner Af Jonas Korsgaard Christiansen Formålet med analysen er at beskrive pendlingsstrukturen i mellem de danske kommuner. Der er særligt fokus på pendling mellem

Læs mere

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ

ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ ANALYSE AF OPBAKNING TIL NY HÆRVEJSMOTORVEJ Side 1 Udgivelsesdato : Februar 2015 Udarbejdet : René Fåborg Kristensen, Muhamed Jamil Eid Kontrolleret : Brian Gardner Mogensen Side 2 INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 5: Tiltrækning af arbejdskraft og pendling Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konference Industrien til debat. Højtuddannede er en kilde

Læs mere

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN TRAFIK OG INFRASTRUKTUR - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Region Midtjylland April 2007 Trafik og Infrastruktur I et regionalt udviklingsperspektiv

Læs mere

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE RETTELSESBLAD NR. 2 21. november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE Der er gennemført nye beregninger af trafikarbejde

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser

Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Balanceret udvikling i regionen nye opgørelser Denne kortlægning skal ses i forlængelse af notaterne Den mangfoldige region et differentieret billede af Region Sjælland og Mulighederne for en balanceret

Læs mere

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser

REGIONAL UDVIKLING. Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser REGIONAL UDVIKLING Analyse af elevoptaget for de gymnasiale uddannelser i Nordjylland Indhold Indledning.............................................................................. 3 Kampen om de unge......................................................................

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt

Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Trafikudvalget (2. samling) TRU alm. del - Bilag 211 Offentligt Fra: Transportministeriet [mailto:abonnement@trm.dk] Sendt: 10. marts 2008 14:30 Emne: Abonnementbesked fra Transportministeriet - Transportminister

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse

Opfølgningsnotat på Fynsanalyse Opfølgningsnotat på sanalyse Indledning Rådet og Beskæftigelsesregion Syddanmark fik i november 2012 udarbejdet en strukturanalyse af arbejdsmarkedet på. Dette notat er en opdatering på nogle af de udviklingstendenser,

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013

Regionalt barometer for Region Nordjylland, oktober 2013 alt barometer for, oktober 2013 AF KONSULENT MALTHE MIKKEL MUNKØE CAND. SCIENT. POL., MA, MA Dansk økonomi blev ramt hårdt, da den økonomiske krise satte ind i 2008, og siden har danske økonomi oplevet

Læs mere

Når geografien er udfordringen

Når geografien er udfordringen Når geografien er udfordringen Sophie Dige Iversen Studerende på landinspektøruddannelsens 9. semester, Land Management, Institut for Planlægning, Aalborg Universitet. I erkendelse af, at der er områder

Læs mere

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Juni 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Juni 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for juni 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg

Region. Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance September 2011 ERHVERV NORDDANMARK Nyhavnsgade 2 90000 Aalborg Region Nordjylland i national balance Et centralt emne i den regionale debat i Nordjylland har i de

Læs mere

PENDLING I NORDJYLLAND I

PENDLING I NORDJYLLAND I PENDLING I NORDJYLLAND I 2 Indholdsfortegnelse Pendling i Nordjylland Resume... 3 1. Arbejdspladser og pendling... 4 Kort fortalt... 4 Tabel 1 Arbejdspladser og pendling i Nordjylland i 2007... 4 Tabel

Læs mere

Kommunenotat. Randers Kommune

Kommunenotat. Randers Kommune Kommunenotat Randers Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Randers Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland

Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Byernes roller i fritiden En analyse i Midtjylland Miljøministeriet Realdania Byernes roller i fritiden en analyse i Midtjylland Udarbejdet af Region Midtjylland og Plan09. Telefoninterviews er gennemført

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

DB Schenker Rail Scandinavia

DB Schenker Rail Scandinavia DB Schenker Rail Scandinavia Miljørigtig godstransport og effektivitet på tværs af grænser Sverige Danmark - Tyskland 1 Om DB Schenker Rail Scandinavia er ejet i fællesskab af Deutsche Bahn (D) og Green

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh

Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh FORELØBIGT NOTAT Titel Prognoseresultater for Basis 2020 og 2030 udført med LTM 1.1 Til Kontrol Godkendt Fra 1. Indledning Christian Overgård 21. januar 2016 35425-009 rev A coh Nærværende notat indeholder

Læs mere

Udviklingsstatistik 2010

Udviklingsstatistik 2010 Udviklingsstatistik 2010 Velkommen til Skanderborg Kommunes udviklingsprofil 2010 Enhver der bevæger sig rundt i Skanderborg Kommune kan se et veludviklet og dynamisk erhvervsliv med hjemmebase i en af

Læs mere

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015

Bosætningsstrategi 2015-2020. Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi 2015-2020 Vedtaget af Byrådet 26. februar 2015 Bosætningsstrategi for Lolland Kommune - Tiltrækning, modtagelse og fastholdelse af borgere 2015-2020 1. Indholdsfortegnelse 2. Baggrund...

Læs mere

Model til fremkommelighedsprognose på veje

Model til fremkommelighedsprognose på veje Model til fremkommelighedsprognose på veje Henning Sørensen, Vejdirektoratet 1. Baggrund Ved trafikinvesteringer og i andre tilfælde hvor fremtidige forhold ønskes kortlagt, gennemføres en trafikprognose

Læs mere

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne.

Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Fyn på banen FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland

Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Notat 21.11.13 Besvarelse af spørgsmål om passagergrundlag for ny station ved Holeby på Lolland Bjarne Jensen har stillet en række spørgsmål til den metode, der er anvendt til fastsættelse af passagergrundlaget

Læs mere

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland

IKT. Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland. Sammenligning med året før. Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Temperaturen på IKT i Aalborg og Nordjylland Temperaturen på IKT-virksomheder i Nordjylland Hvordan går det med IKT-klyngen i Nordjylland? Hvilke forventninger har IKT-virksomheder til 2015? Få svarene

Læs mere

Bilag 3: Letbanen i Østjylland

Bilag 3: Letbanen i Østjylland Bilag 3: Letbanen i Østjylland Letbane i Århusområdet Der pendles mere og længere end nogensinde før, og udviklingen ser ud til at fortsætte. I dag er store dele af vejsystemet i Østjylland overbelastet

Læs mere

Demografi giver medvind til københavnske huspriser

Demografi giver medvind til københavnske huspriser 2. januar 2012 Demografi giver medvind til københavnske huspriser Københavnsområdet har gennem en årrække oplevet, at flere og flere danskere har fundet det attraktivt at bosætte sig her set i forhold

Læs mere

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus

Vækstbarometer. Marts 2011. Befolkning, erhverv og arbejdsmarked. Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Vækstbarometer Befolkning, erhverv og arbejdsmarked Marts 2011 Ti indikatorer på udviklingen i Vejle, nabokommunerne og Århus Direktionssekretariatet 1 Sammenfatning for marts 2011 De 5 østjyske Kommuner

Læs mere

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK

ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK ALLE OMBORD EN REGIONAL TIMEMODEL FOR HELE DANMARK 2 FORORD I januar 2014 besluttede Folketinget at give et massivt løft til de danske jernbaner. Investeringer i nye skinner og hurtigere forbindelser skal

Læs mere

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst

Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst Motorvej på 3. etape af Rute 23 -En forbindelse til vækst CVR 48233511 Udgivelsesdato : Juli 2015 Udarbejdet af : Martin Elmegaard Mortensen, Sara Elisabeth Svantesson Godkendt af : Brian Gardner Mogensen

Læs mere

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN

DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN DEMOGRAFI OG VELSTAND - UDDRAG FRA ANALYSEGRUNDLAGET FOR DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Analysegrundlaget er udarbejdet af Midtjylland April 2007 1. Demografi og velstand Demografisk er Midtjylland en uens

Læs mere

Regional udvikling i Danmark

Regional udvikling i Danmark Talenternes geografi Regional udvikling i Danmark Af lektor Høgni Kalsø Hansen og lektor Lars Winther, Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Talent og talenter er blevet afgørende faktorer for,

Læs mere

Sjælland baner vejen frem

Sjælland baner vejen frem Sjælland baner vejen frem Pendlerne på Sjælland kører længst for at komme på arbejde i Danmark. Samtidig har Sjælland udviklet sig til Østdanmarks store trafikkryds, hvor øst-vestlig trafik møder nord-sydgående

Læs mere

Stigende pendling i Danmark

Stigende pendling i Danmark af forskningschef Mikkel Baadsgaard og stud.polit Mikkel Høst Gandil 12. juni 2013 Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk Chefkonsulent i DJØF Kirstine Nærvig

Læs mere

Ringsted Kommunes erhvervspolitik

Ringsted Kommunes erhvervspolitik Ringsted Kommunes erhvervspolitik Vi vil noget sammen også på erhvervsområdet! Ringsted Kommune blev i 2010 kåret til årets erhvervskommune i Danmark af Dagbladet Børsen. Samme år blev vi af Dansk Industri

Læs mere

Kommunenotat. Hedensted Kommune

Kommunenotat. Hedensted Kommune Kommunenotat Hedensted Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Hedensted Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet.

Overordnet set skelnes der mellem to former for mobilitet: Geografisk og faglig mobilitet. Geografisk mobilitet 1. Indledning En mobil arbejdsstyrke er afgørende for et velfungerende arbejdsmarked. Mobilitet viser sig ved, at den enkelte lønmodtager er villig og i stand til at søge beskæftigelse

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune.

Bosætningsanalyse februar 2014. Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Bosætningsanalyse februar 2014 Borgernes motiver for at flytte fra eller til Rebild Kommune. Interessante iagttagelser i ny bosætningsanalyse Resultaterne af nærværende bosætningsrapport dokumenterer markant

Læs mere

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent

Rapport. Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus. September 2009 0Capacent. Capacent Rapport Grundlag for færgeforbindelse mellem Mols og Århus September 2009 0Capacent Kort om undersøgelserne Etablering af færgeforbindelse Benyttelse af færgeforbindelse Styrkelse af Mols? Prioritering

Læs mere

Kommunenotat. Herning Kommune

Kommunenotat. Herning Kommune Kommunenotat Herning Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Herning Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen

Læs mere

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019

Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Befolkningsprognosen, budget 2016-2019 Der er udarbejdet en ny befolkningsprognose i februar marts 2015. Dette notat beskriver prognosens resultater og de væsentligste forudsætninger. NOTAT Center for

Læs mere

Vejtrafikkens udvikling

Vejtrafikkens udvikling Vejtrafikkens udvikling Trafikindikatorer, I nyhedsbrevet er samlet 11 forskellige indikatorer, som giver et aktuelt overblik over vejtrafikkens udvikling i det seneste kvartal. Vejtrafikkens udvikling

Læs mere

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA

MORSØ KOMMUNE. A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA A26 og RUTE 34 VEJEN MOD EUROPA 17 del-etaper skal imødekomme behovet for en bedre trafikafvikling på A26 og rute 34. RUTE 34 Del-etape 1: Fordelerring ved Midtjyske Motorvej Del-etape 2: Midtjyske Motorvej

Læs mere

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk

HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov. -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk HH og Ring 5 - Trafikale helhedsvurderinger og analysebehov -Otto Anker Nielsen -Oan@transport.dtu.dk Om indlægget Gennemgang af projektvarianter ordnet efter sandsynlig realisme/rentabilitet 2 DTU Transport

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

Pendlingsmønstre i Østjylland

Pendlingsmønstre i Østjylland Konference om dialog projekt om udviklingen i det østjyske bybånd 30 januar 2007 Scandic, Bygholm Park, Horsens Pendlingsmønstre i Østjylland Thomas Sick Nielsen (sick@life.ku.dk) Center for Skov, Landskab

Læs mere

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen.

Potentialet for aflastning af E45 for national og international trafik, mhp. at begrænse trængselsproblemerne på E45, herunder ved Vejlefjordbroen. Udkast DEPARTEMENTET Dato 15. marts 2010 Linjeføringsscreening for en ny midtjysk motorvejskorridor Det fremgår af Aftalen om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, at der skal gennemføres en strategisk

Læs mere

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025 1 of 7 Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg vusmidt@ru.rm.dk Høringssvar fra Syddjurs Kommune vedr. forslag til Vækst- og Udviklingsstrategi for Region Midtjylland 2015-2025

Læs mere

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne

Handlingsplan 2009-2010 ErhvervsStrategi 2009 - Greve har værdierne Marts 2009 Handlingsplan 2009-2010 Forord ErhvervsStrategi 2009 Greve har værdierne blev vedtaget af Greve Byråd den 16. december 2008. For at realisere strategien og skabe erhvervsudvikling og effekt

Læs mere

Kommunenotat. Skive Kommune

Kommunenotat. Skive Kommune Kommunenotat Skive Kommune 2015 Befolkning og arbejdsmarked Skive Kommune blev, som det også var tilfældet i resten af landet, hårdt ramt af den økonomiske krise i 2008. Følgelig faldt beskæftigelsen,

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

Byplanlægning. Indhold

Byplanlægning. Indhold Byplanlægning Planlægningen af vore byer er med til at skabe de rammer, der gives for trafikken. Virkningerne af byplanlægning på cykeltrafikkens omfang er imidlertid små, hvis ikke cykeltrafikkens vilkår

Læs mere

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse: Østjydernes trafikale trængsler January 27, 2011 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI har lanceret vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse

BEDRE Overblik. Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg. Tema: Erhverv og beskæftigelse BEDRE Overblik Temperaturmåling på erhvervsudviklingen i Aalborg Tema: Erhverv og beskæftigelse nr. 2 2016 Nye virksomheder 7% flere nye CVR-numre i 1. kvartal 2016 sammenlignet med 1. kvartal 2015 Iværksættere

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK

UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK UDKAST TIL ERHVERVSPOLITIK INDLEDNING Vordingborg Kommunes erhvervspolitik danner den overordnede ramme for kommunens arbejde med erhvervsudvikling og skal medvirke til at virkeliggøre Kommunalbestyrelsens

Læs mere

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT

NY TRAFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN BÆLT 14.maj 2003 f Frithiof Hagen, direkte tlf. 3355 7719 Resumé: NY TRFIKPROGNOSE VEDR. FEMERN ÆLT En opdateret prognose for trafikken over en fast Femern ælt-forbindelse i viser, at denne ikke vil blive afgørende

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007

Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 Randers Kommune VELSTANDEN I RANDERS ET STATUSBILLEDE SEPTEMBER 2007 KOLOFON Forfatter: Kunde: Martin Kyed, Anne Raaby Olsen, Mikkel Egede Birkeland og Martin Hvidt Thelle Randers Kommune Dato: 21. september

Læs mere

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet

Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Analyse af fiskerihavnens erhvervsøkonomiske betydning for lokalsamfundet Udarbejdet af GEMBA Seafood Consulting til Danske Havne 26. April 2007 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. BAGGRUND...

Læs mere

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere.

giver bilisterne mulighed for pauser og hvil under rejsen. Vejdirektoratets bemandede rasteanlæg drives i samarbejde med private samarbejdspartnere. 5. Service 5.1 5.1 Sideanlæg og trafikantservice Vejdirektoratet driver langs det danske motorvejsnet en række sideanlæg. Sideanlæg er en fællesbetegnelse for serviceanlæg, rasteanlæg med Info-Teria og

Læs mere

forslag til indsatsområder

forslag til indsatsområder Dialogperiode 11. februar til 28. april 2008 DEN REGIONALE UDVIKLINGSSTRATEGI forslag til indsatsområder DET INTERNATIONALE PERSPEKTIV DEN BÆREDYGTIGE REGION DEN INNOVATIVE REGION UDFORDRINGER UDGANGSPUNKT

Læs mere

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger

Abstrakt. Landstrafikmodellen og valideringsprocessen. Trafikberegninger Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs

A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin. Lars Dagnæs A7 udbygninger i Tyskland- opsamling på studietur til Berlin Lars Dagnæs Udbygning af A7 Trafikken på det overordnedet vejnet i Tyskland A7 fra Bordesholm til Hamborg en af de mest befærdede strækninger

Læs mere

NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER

NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER 25. februar 2003 Af Martin Windelin, direkte tlf. 3355 7720 Resumé: NOGLE REGIONALPOLITISKE OVERVEJELSER Notatet indeholder nogle af de regionalpolitiske overvejelser, som AE har gjort sig i forbindelse

Læs mere

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER

BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER 27. juni 2005 Af Rasmus Tommerup Resumé: BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN I DE NYE REGIONER Tal for den regionale beskæftigelse bliver offentliggjort med stor forsinkelse. På nuværende tidspunkt vedrører de nyeste

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND

ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND 62 ET SAMMENHÆNGENDE OG VARIERET ARBEJDSMARKED PENDLINGEN OVER ØRESUND PENDLINGEN OVER ØRESUND Udviklingen i pendlingsstrømmen over Øresund har primært fundet sted mellem Sydvestskåne og den danske del

Læs mere

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014

Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 Resultater fra Lifs og Dansk Bioteks undersøgelse af kliniske forskningsaktiviteter i Danmark 2014 August 2015 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund 3 2. Samlede konklusioner - Medlemmer af Lif og

Læs mere