KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for HR IT-ARKITEKTURVISION - SUF. Afdeling for Forandring og Digitalisering
|
|
- Rebecca Steensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for HR IT-ARKITEKTURVISION - SUF SUF s arkitekturvision Det er SUF s vision, at man i fremtiden ser ud på et it-landskab af digitale systemer og redskaber, som borgere, medarbejdere og samarbejdspartnere oplever, er sammenhængende, tilpasset de opgaver der skal løses på sundheds- og omsorgsområdet og den virkelighed som opgaverne skal løses i. Brugerne oplever det som en tryg, digital ramme, hvor de kan løse deres opgaver. SUF som systemejer oplever at kunne overskue det samlede landskab på trods af den kompleksitet og mangeartethed, som system-landskabet også repræsenterer. Arkitekturen, der binder landskabet sammen, bygger blandt andet på principper om genbrug, åbne standarder og udpræget grad af fælles data. Principper, der gør det langt enklere og billigere at integrere og udvide systemerne, efterhånden som nye forretningsbehov og teknologier skal understøttes. SUF s medarbejdere bliver brugt som en aktiv ressource i den løbende udvikling og systemleverandører oplever SUF som både en proaktiv og fremsynet kunde, der er skarp og præcis i sin kravs- og rammesætning af digitaliseringsinitiativer. Resultatet er et udbredt og omfattende digitalt systemlandskab, der på trods af høj kompleksitet og mange nødvendige integrationer opleves stabilt og robust. Dette er muligt, fordi arkitekturen bygger på principper om robusthed overfor utilgængelighed, så et isoleret udfald planlagt eller ej ikke i væsentlig grad påvirker det øvrige landskab. Afdeling for Forandring og Digitalisering Sjællandsgade 40, Bygning I, 3.sal 2200 København N XC64@suf.kk.dk EAN nummer
2 Målgrupper for aktitekturvisionen Målgruppen for arkitekturvisionen er i principet alle aktører, som har interesse i SUF s digitale udvikling. Dvs. aktører på politisk niveau, fra andre dele af Københavns Kommune, øvrige kommuner, sektorsamarbejder, medarbejdere samt borgere. Det er vigtigt, at kommunikationen af denne it-arkitekturvision tilpasses målgruppen og konteksten for anvendelsen. Formål med arkitekturvisionen Arkitekturvisionen beskriver et målbillede på den it-arkitektur, som SUF skal arbejde hen imod inden for en horisont af tre år. Målbilledet formulerer de overordnede arkitekturmål, en række principper for arktekturudviklingen, samt hvordan roller og ansvar for implementation og vedligeholdelse af it-arkitekturen fordeler sig mellem SUF, SUF s leverandører og andre centrale interessenter omkring det samlede itlandskab. Digitaliseringsstrategi Arkitektur-vision Arkitektur-principper 1. Lettere at være borger 2. Lettere at være medarbejder 3. Lettere at optimere kvaliteten 4. St ørre effektivitet i opgaveløsningen 5. it- driften skal være stabil 6. Smidigt samarbejde på tværs af sektorer 7. Bedre mobil understøttelse af medarbejdere 1. Sammenhængende it 2. Genbrug 3. Byg til forandring 4. Flere leverandører 5. Driftsstabilitet Strategispor Arkitektur-mål Figur 1: Illustration af sammenhængen mellem SUF's digitaliseringsstrategi, itarkitekturvision og arkitektur-principper. Checklister Arkitekturvisionen skal også bruges i forhold til både den interne og den eksterne kommunikation og i særlig grad når nye projekter skal søsættes. Side 2 af 24
3 Figur 2: TO-BE arkitektur. En arkitektur hvor standardiserede og åbne snitflader sikrer integration i en lagdelt og afkoblet arkitektur. En arkitektur, der kan udvides og som stiller klare rammer op for de applikationer/enkelt-systemer, der benytter arkitekturen. Kontekst for it-arkitekturvision - drivere og muligheder It-arkitekturvisionen er udarbejdet på baggrund af den foreliggende digitaliseringsstrategi for SUF. Digitaliseringsstrategien udpeger med afsæt i en lang række interne og eksterne drivere syv strategiske spor, der er rammesættende for SUF s aktiviteter de næste 3 år. Figur 3: Digitaliseringsstrategiens 7 strategiske spor er den drivende kraft bag arkitekturvisionen og de styrende princippper. Stjerne-markeringen angiver afsætspunkt for arkitekturvisionen. Arkitektur-visionen skal naturligvis understøtte de syv strategiske spor individuelt og set som et hele: Side 3 af 24
4 Strategiske spor i SUF s digitaliseringsstrategi 1. Lettere at være borger 2. Lettere at være medarbejder 3. Lettere at optimere kvaliteten 4. Større effektivitet i opgaveløsningen 5. It-driften skal være stabil 6. Smidigt samarbejde på tværs af sektorer 7. Bedre mobil understøttelse af medarbejdere Tabel 1: SUF's 7 strategiske spor for digitalisering Digitaliseringsstrategien har 2 fokuspunkter: På den korte bane skal der især via konsolidering og fokusering i det eksisterende it-lanskab og initiativ-portefølje skabes råderum for fremtidig udvikling. På den længere bane skal SUF via færre, fokuserede indsatser skabe bedre digitale rammer og vilkår for både borgere og medarbejdere. Rammer der giver bedre muligheder for at løse opgaver og imødekomme behov og forventninger til SUF s digitale løsninger. Derfor bør denne arkitektur-vision også revideres, hvis der sker væsentlige ændringer i digitialiseringsstrategien pga. eksterne påvirkninger fx nye fælles-kommunale strategiske aftaler eller tilpasninger i forhold til interne forhold. Interessenterne omkring arkitekturvisionen Der er en række interessenter, som hver især har en række anliggender i forhold til SUF s arkitektur-forhold. De er enten direkte eller indirekte påvirkede af SUF s it-arkitektur og dermed også af den retning, Side 4 af 24
5 som arkitektur-visionen udpeger. Figur 4: Primære interessenter med centrale interessent-punkter, forventninger og afledte krav i forhold til SUF s arkitekturvision. Sammen med SUF s digitaliseringsstrategi repræsenterer de den primære kilde til drivere for arkitektur-visionen. Nedenfor er der redegjort for 3 primære interessenter og deres interesse-punkter omkring SUF s digitale systemlandskab og udviklingsretning. Borgeren direkte eller igennem SUF-medarbejder Borgerens primære interesse er, at de trygt kan stole på, at de medarbejdere de møder, har de relevante og korrekte informationer og at de dermed får den rette behandling. It-arkitekturen skal i forhold til borgeren: Tilvejebringe en sikker adgang til egne data og informationer. På sigt også de data borgeren evt. selv samler og og registrerer; Muliggøre adgang via relevante digitale kanaler; Understøtte en god og tilpasset brugeroplevelse. SUF s medarbejdere Medarbejderne lokalt i driftsorganisationen har interesse i at få en itarkitektur, som i højere grad end i dag understøtter udviklingen af applikationer der løbende kan tilpasses deres konkrete arbejdsgange. It-arkitekturen skal i forhold til SUF s medarbejdere: Tage udgangspunkt og hensyn til brugerens rolle og arbejdssituation; Tilvejebringe effektive digitale løsninger under nødvendig hensynstagen til lovgivningen; Sikre stabil drift; Side 5 af 24
6 Understøtte adgang til og genbrug af data, der giver adgang til aktuel og korrekt information. SUF som organisation SUF s primære interesse og dermed det centralt styrende for arkitektur-vision og -mål er, at brugerne af SUF s digitale løsninger bliver rustet til: At løfte deres fremadrettede digitaliseringsopgaver effektivt; At opgaverne løses i henhold til det forvaltningsmæssige ansvar; At opgaverne løses på det (digitale) servicesniveau som borgerne forventer. It-arkitekturen skal i forhold til (Organisationen) SUF:: Udvikle sig mod et mere enkelt og homogent systemlandskab; Bidrage til en hurtigere og mere sikker projektsættelse; Gøre det muligt at frigøre ressourcer til opfyldelse af mere kvalificerede forretningsbehov; Bidrage til en bedre og mere tydelig kommunikation og styring i forhold til eksterne interessenter. Hvorfor er det nødvendigt? (AS-IS) SUF er i dag i bundet til en systemportefølje, der fordeler sig over flere infrastrukturer og som har en for lav grad af god og holdbar integration. SUF oplever, at for mange ressourcer er bundet til aktiviteter og vedligeholdelse, der ikke i tilstrækkeligt omfang leverer forretningsmæssig værdi eller ruster SUF til de kommende og kendte udfordringer. SUF s nuværende it-landskab (AS-IS) kalder på forenkling, mere fælles infrastruktur og højere grad af genbrug og integration for at være bedre rustet til fremtidens digitaliseringsprojekter. Side 6 af 24
7 Nogle systemer uden mulighed for integration og uden fælles infrastruktur (Mange) forskellige systemer med lav grad af integration Mange forskellige infrastrukturer AS-IS Figur 5: Illustration af AS-IS situationen rent arkitekturmæssigt. Overordnede arkitekturmål Med udspring i SUF s digitaliseringsstrategi udpeger Arkitekturvisionen 5 overordnede mål eller pejlemærker, som SUF med støtte i arkitektur-principperne skal arbejde frem imod: Figur 6: Illustration af placeringen af de 5 overordnede mål for SUF's arkitekturvision som pejlemærker frem mod det ønskede målbillede (TO-BE). Side 7 af 24
8 SUF Arkitektur Pejlemærker 1. Tilbyde sammenhængende it 2. Genbruge klogt 3. Bygge med fleksibilitet og forandring for øje 4. Opnå større uafhængighed 5. Sikre robusthed og stabilitet Tabel 2: SUF's 5 overordnede arkitekturmål pejlemærker for arkitekturvisionen. Hvert pejlemærke er udfoldet nedenfor. Tilbyde sammenhængende it Målet er rette information til rette tid og sted. Brugerne skal mødes af it-systemer, som er velintegrerede også i infrastrukturen og som supplerer hinanden uden at brugeren oplever overlappende funktionalitet eller genindtastning af data, som allerede er kendte. Brugeren skal kun præsenteres for de funktioner og informationer, som brugeren har behov for i den konkrete arbejdsgang og som er målrettet opgaven. For at SUF kan tilbyde sammenhængende it-løsninger vil det bl.a. kræve, at arkitekturen gør genbrug af data mulig og klart definerer ansvar og ejerskab for stamdata. Arkitekturen skal kunne sikre, at systemerne kan integreres, bruger den fælles infrastruktur optimalt og at data kan udveksles. Denne målsætning forudsætter, at SUF prioriterer styring og governance omkring integration og data og fx ser til, at der foreligger klare aftaler omkring dataejerskab, ansvar for vedligeholdelse og adgang samt velbeskrevne snitflader. Genbruge klogt SUF's systemer skal, hvor det overhovedet er muligt og klogt, basere sig på genbrug. Dvs. bruge data og funktionalitet, som allerede er tilgængelig andet steds i Københavns Kommunes samlede it-landskab; via fælles-kommunale løsninger eller nationale services. SUF skal også sikre, at data, services, integrationer, infrastruktur m.v., som SUF s egne digitaliseringsinitiativer frembringer, kan opdages og genbruges af andre. En større del af SUF systemportefølje bør derfor, hvor det er muligt, basere sig på standardsystemer og/eller modulopbygges af kompatible fælleskomponenter eller standardkomponenter. Samtidig skal der sikres en incitamentsstruktur, der gør det attraktivt for systemleverandører at udvikle genbrugelig funktionalitet til SUF som systemejer. Side 8 af 24
9 Bygge med fleksibilitet og forandring for øje SUF s it-løsninger skal være lette at tilpasse. Fx når der kommer ny lovgivning, der ændrer processer, eller når der opstår nye digitale behov i forretningsleddet. Hele sundheds- og omsorgsområdet står overfor en lang række forandringer og nye teknologiske muligheder i de kommende år. SUF skal derfor sikre, at it-løsningerne er lette at tilpasse, så it-omkostningerne ikke står i vejen eller bliver en hindring for forandring. SUF skal også være beredt på og klar til at høste de gevinster, som nye teknologiske muligheder hele tiden tilbydes. Opnå større uafhængighed SUF s skal være i en position, hvor man er mindre afhængig af enkeltleverandører, enkelt-teknologier og snævre licensvilkår. Baserer SUF fx sine løsninger på åbne standarder og udskiftelige komponenter, fjerner man nogle af de tekniske barrierer, der er for at skifte leverandører, udskifte hele løsninger eller del-komponenter. SUF skal med en større uafhængighed sikre, at man har størst mulig valgfrihed og går i retning af et flerleverandørmarked, som sikrer mere konkurrence og bedre innovation. Sikre robusthed og stabilitet SUF s it-løsninger skal være driftsstabile, pålidelige, sikre og robuste. Dette skal sikre, at borgere og medarbejdere kan have tillid til og vil tilslutte sig den digitale opgaveløsning. Løsningerne skal også være robuste i den forstand, at SUF s medarbejdere og borgere finder dem attraktive at bruge og at de kan anvendes af brugere, der ikke som udgangspunkt er så digitalt parate. Side 9 af 24
10 Tilbyde sammenhængende it Genbruge klogt Bygge med fleksibilitet og forandring for øje Opnå større uafhængighed Sikre robusthed og stabilitet SUFs arkitekturmål understøtter hver især på forskellige niveauer SUF s digitaliseringsstrategi: Arkitekturmål / Pejlemærker Strategiske spor fra SUF s digitaliseringsstrategi Lettere at være borger Lettere at være medarbejder Lettere at optimere kvaliteten Større effektivitet i opgaveløsningen It-driften skal være stabil Smidigt samarbejde på tværs af sektorer Bedre mobil understøttelse af medarbejdere Sådan skal matricen læses: Hvor afgørende er Arkitekturmålet for indfrielsen af det strategiske spor? Afgørende betydning Stor betydning Relevant Lille betydning Figur 7: Relation mellem SUF Digitaliseringsstrategiens 7 spor og de overordnede arkitekturmål i SUF s arkitekturvision. Til at bistå SUF s projekter er arkitekturvisionen og arkitekturmålene brudt yderligere ned i en række arkitektur-principper. 1 Principperne og de tilhørende checklister skal være med til at sikre, at SUF, får foretaget de (nødvendige) prioriteringer, konsolideringer og tilvalg til SUF s systemportefølje, der bedst muligt støtter op omkring den arkitektur og digitaliseringsplatform, som man ønsker sig. 1 Se separat princip-dokument. Side 10 af 24
11 Figur 8: Illustration af arkitektur-princippernes placering og funktion i forhold til den løbende kravstillelse, styring og governance af SUF's digitaliseringsinitiativer Roller og ansvar omkring SUF s it-arkitektur Klart definerede roller og fordeling af ansvar omkring SUF s itlandskab er nødvendig for at kunne udvikle it-arkitekturen i den ønskede retning. SUF skal bruge rollerne til at skærpe ansvar og krav i forhold til både eksisterende aktiviteter og fremtidige initiativer. På eksisterende aktiviteter skal de definerede roller bruges til at skærpe interessenthåndteringen og i forhold til nye digitaliseringsinitiativer bør roller og ansvar være noget enhver projektinititering forholder sig til. I forhold til SUF s TO-BE arkitektur, kan der med fordel tages udgangspunkt i de roller, der fremgår af følgende figur: Figur 9: Illustration af de primære roller og kontekst omkring forvaltningen af SUF s TO-BE arkitektur. Side 11 af 24
12 En kerneleverandør vil typisk være en strategisk samarbejdspartner. I figuren er kun vist én kerneleverandør, men der vil reelt være en kerneleverandør (og driftsleverandør) på hvert af de største og vigtigste forretningsområder. Fx på EOJ, HR og logistik-området. Mens SUF i de fleste tilfælde vil indtage rollen som Systemejer, kan de andre roller skifte og besættes af forskellige parter fra projekt til projekt. Rollerne sagtens kan have indbyrdes modstridende interesser. Her er det SUF s opgave og ansvar som systemejer at balancere disse hensyn. Systemejer Definition Systemejeren defineres som kunden og skal som udgangspunkt altid findes i SUF. Ansvar Systemejeren har det forretningsmæssige ansvar for løsningen. Det betyder bl.a. at alle større beslutninger, både udviklings-, versions-, og driftsmæssigt med implikationer for den samlede it-arkitektur, skal forelægges systemejer til beslutning. Systemejer deltager i forhandlingerne imellem systemintegrator og de enkelte systemleverandører. Systemejer har det primære ejerskab på 3 områder: 1) Ansvar for at sikre, at systemets arkitektur passer ind i SUFs samlede it-arkitektur samt ansvaret for at sikre, at arkitekturvisionen forfølges og de tilhørende principper bliver fulgt. 2) Det samlede systemlandskabs indretning, formålet med de enkelte dele i landskabet og deres indbyrdes interaktion. 3) Den centrale begrebsmodel, der indeholder beskrivelse af centrale forretningsbegreber samt de processer hvori begreberne indgår. Det er således systemejerens ansvar sammen med kerneleverandøren, at sørge for, at begrebsmodellen til enhver tid er korrekt og relevant i forhold til brugernes hverdag, de nationale og lokale initiativer samt lovgivninger. Den konkrete opdatering, vedligeholdelse og konceptuelle, logiske og fysiske implementering af modellen varetages af ker- Side 12 af 24
13 neleverandøren/systemintegrator. Kerneleverandør Definition Kerneleverandøren defineres som leverandøren af kernefunktionaliteten. Det vil sige, at det er denne rolle, som leverer den centrale funktionalitet, de helt centrale integrationer og implementering af begrebsmodellen i systemet. Ansvar Kerneleverandørens hovedopgave og hovedformål er udvikling, vedligeholdelse og opdatering af kernefunktionalitet. Kerneleverandøren er i løbende dialog med systemejer omkring systemændringer, opdateringer, releases og implementering. Driftsleverandør Definition Driftsleverandøren defineres som leverandøren af den daglige drift af både produktions- og eventuelle testmiljøer. Det vil typisk også være driftsleverandøren, der leverer den tekniske support og har ansvar for procedurer ved udfald og løbende, planlagte opdateringer af systemlandskabet eller i infrastrukturen. Ansvar Driftsleverandørens hovedopgave og hovedformål er drift, vedligeholdelse af (dele af) infrastrukturen og for at drive den tekniske support. Driftsleverandøren er i løbende dialog med systemejer omkring udrulning af systemændringer, planlægning af releases og indretningen af Service Level Agreements (SLA) på forskellige dele af systemlandskabet. Systemintegrator Definition Systemintegrator er en rolle, som (kan) varetages af kerneleverandøren. Ansvar Systemintegrator har til opgave at varetage systemejers interesser i forhold til tredjeparts systemleverandører og har derfor karakter af at være en strategisk samarbejdspartner. Side 13 af 24
14 Systemintegrator er ansvarlig for at vedligeholde og afbilde datamodellen til den fysiske masterdatabase. Ved introduktion af fx nye systemer, moduler eller apps, som muligvis afføder nye databehov, skal systemintegrator udvide datamodellen (og databasen) i det nødvendige omfang. Det er systemintegrator, der har ansvaret for at udstille services, interfaces og varetage integrationen til tredjeparts-systemleverandører samtidig med, at de aftalte servicemål overholdes. Systemleverandør Definition Systemleverandør defineres bredt som leverandør af ny funktionalitet, som kan være i form af et nyt system, modul, app, etc. Ansvar Systemleverandøren skal primært fokusere på at levere et kvalitetsprodukt til den brugergruppe (medarbejdere eller borgere) der er målgruppen for system-leverancen. For at kunne integrere skal systemleverandøren specificere sine data- og servicebehov. Ændringer i interface og/eller tekniske betingelser for brug af løsningen skal være aftalt med systemintegrator. Side 14 af 24
15 Applikation & Teknologi Forretning & Information Styring & Strategi KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for HR IT-ARKITEKTUR PRINCIPPER - SUF SUF s arkitekturprincipper SUF IT-arkitektur principper udspringer af SUF s digitaliseringsstrategi og tilpasset de Fælleskommunale arkitektur principper. 2 Dog reduceret og tilpasset SUF s forretningsmæssige og itarkitekturmæssige problemstillinger. Principperne er grupperet efter følgende områder: A. Styring & Strategi - primært henvendt til politikere og beslutningstagere i den kommunale forretning. B. Forretning & Information - primært henvendt til beslutningstagere og forretningsudviklere eller C. Applikation & Teknologi - Primært henvendt til kravstillere og leverandører. A1 Sikre uafhængighed af leverandører A2 Tænke it-sikkerhed ind i løsninger fra starten B1 Genbruge services, integrationer og infrastruktur på tværs af it-løsninger B2 Inddrage brugere aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb B3 Altid anvende et standardiseret begrebsapparat B4 Adskille det foranderlige fra det uforanderlige C1 Udstille data via åbne snitflader så de kan genbruges C2 Gøre it-løsninger skalerbare efter formål C3 Gøre it-løsninger robuste overfor egne og andre systemers nedbrud Afdeling for Forandring og Digitalisering Sjællandsgade 40, Bygning I, 3.sal 2200 København N XC64@suf.kk.dk 2 EAN nummer
16 Applikationer & teknologi Forretning & information Styring & strategi Tilbyde sammenhængende it Genbruge klogt Bygge med fleksibilitet og forandring for øje Opnå større uafhængighed Sikre robusthed og stabilitet Det enkelte princip understøtter som oftest flere af de fem strategiske arkitekturmål. Tabellen på næste side angiver, hvilke arkitekturmål de enkelte arkitektur-principper primært understøtter. Dette for at sikre, at der er en god dækning blandt arkitekturprincipperne imod de mere overordnede arkitekturmål. Arkitektur-principper Strategiske arkitekturmål A1 Sikre uafhængighed af leverandører A2 B1 B2 B3 B4 C1 C2 C3 Tænke it-sikkerhed ind i løsninger fra starten Genbruge services, integrationer og infrastruktur på tværs af it-løsninger Inddrage brugere aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb Altid anvende et standardiseret begrebsapparat Adskille det foranderlige fra det uforanderlige Udstille data via åbne snitflader så de kan genbruges Gøre it-løsninger skalerbare efter formål Gøre it-løsninger robuste overfor egne og andre systemers nedbrud Tabel 3: Sammenhæng mellem de overordnede arkitekturmål og de enkelte arkitektur-principper Sådan skal matricen læses: Hvor afgørende er det enkelte princip for indfrielsen af det overordnede arkitekturmål? Afgørende betydning Stor betydning Relevant Lille betydning Side 16 af 24
17 Applikation & Teknologi Forretning & Information Styring & Strategi A. Principper vedrørende it-styring og strategi A1 Sikre uafhængighed af leverandører A2 Tænke it-sikkerhed ind i løsninger fra starten B1 Genbruge services, integrationer og infrastruktur på tværs af it-løsninger B2 Inddrage brugere aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb B3 Altid anvende et standardiseret begrebsapparat B4 Adskille det foranderlige fra det uforanderlige C1 Udstille data via åbne snitflader så de kan genbruges C2 Gøre it-løsninger skalerbare efter formål C3 Gøre it-løsninger robuste overfor egne og andre systemers nedbrud A1 Princip Hvad? (Redegørelse for princippet) Hvorfor? (Rationalet bag) Sikre uafhængighed af leverandører SUF skal som systemejer altid sikre sig muligheden for at kunne skifte leverandør af både kernesystemer og enkelt-komponenter. SUF kan have behov for at skifte leverandør for at sikre en fornuftig prisstruktur og skabe bedre rammer for innovation. Det kan være både dyrt og besværligt at flytte data mellem systemer, hvis det ikke er tænkt ind i designet fra starten. SUF risikerer, at det ved et leverandørskifte bliver svært at tilgå data, som egentlig er SUF s ejendom. Det er derfor nødvendigt at stille krav til leverandørerne om, hvordan data og funktionalitet kan overføres til en eventuel anden leverandør. Side 17 af 24
18 Hvordan? (Konsekvenser og krav) a) Forhold til sikring af leverandørskifte bør om muligt indarbejdes i kontrakterne. b) Dokumentation skal indeholde beskrivelse af formatet for systemets eller delsystemets data, samt mulighed for eksport og import af data. c) Ejerskab af og brugsret til funktionalitet udviklet til SUF skal nøje overvejes og afklares. d) Der skal udarbejdes særskilt udviklings- og driftskontrakt for at sikre, at disse dele kan sættes i udbud uafhængigt af hinanden. A2 Princip Hvad? Hvorfor? Tænke it-sikkerhed ind i løsninger fra starten SUF s forretningsområder arbejder med personhenførbare og ofte følsomme oplysninger. Fortrolighed og it-sikkerhed er derfor særdeles vigtig for SUF s forretning. Hvis it-sikkerhed tænkes for sent ind i processen, får sikkerhedsaspektet ofte karakter af en skal, der lægges uden om itsystemet. I stedet bør it-sikkerhed være en integreret del af løsningen og imødekomme både brugernes og lovgivningens behov. SUF skal følge retningslinjer, praktikker og sikkerhedsinfrastrukturer, som stilles til rådighed centralt fra Københavns Kommunes Koncern-service og de øvrige eksterne parter på sundhedsdomænet. Derfor skal SUF tænke it-sikkerhed ind som en naturlig del af projektet på lige fod med andre funktionelle behov. Hvordan? a) It-sikkerhed skal vurderes allerede i analysefasen og som en integreret del af enhver projekt-initiering. b) Der skal anvendes standardiserede løsninger til at håndtere it-sikkerhed c) Koncernservices sikkerhedsorganisation bør involveres tidligt. Side 18 af 24
19 Applikation & Teknologi Forretning & Information Styring & Strategi B. Principper vedrørende forretning og information A1 Sikre uafhængighed af leverandører A2 Tænke it-sikkerhed ind i løsninger fra starten B1 Genbruge services, integrationer og infrastruktur på tværs af it-løsninger B2 Inddrage brugere aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb B3 Altid anvende et standardiseret begrebsapparat B4 Adskille det foranderlige fra det uforanderlige C1 Udstille data via åbne snitflader så de kan genbruges C2 Gøre it-løsninger skalerbare efter formål C3 Gøre it-løsninger robuste overfor egne og andre systemers nedbrud B1 Princip Hvad? Hvorfor? Genbruge services, integrationer og infrastruktur på tværs af it-løsninger SUF's systemer skal sikre genbrugelighed. Det skal sikres, at services, integrationer, infrastruktur m.v. kan genbruges og reelt også bliver genbrugt. Genbrug af services, integrationer og infrastruktur m.v. gør det muligt at fokusere på at opnå stabile systemer samtidigt med, at ressourcerne kan bruges målrettet og effektivt til at optimere driften eller udvikle ny funktionalitet. Genbrug muliggør desuden udvikling af systemlandskabet med nye løsninger, således medarbejderen stadig oplever systemet som sammenhængende. Det betyder endvidere, at de fysiske komponenter, der implementerer en service, langt enklere kan skiftes ud. Side 19 af 24
20 Hvordan? a) Der skal ved kontraktindgåelser specifikt tages hensyn til og være formuleringer, der bedst muligt sikrer genbrug. Fx i form af krav til dokumentation, anvendelse af eksisterende infrastruktur og services. b) Digitalisering sker om muligt ved anvendelse af nationalt definerede it-løsninger (fællesoffentlige løsninger); ved kommunale fællesløsninger; (tilpassede) standardløsninger og slutteligt gennem nyudvikling. c) Ved nyudvikling bør der afsættes tid og ressourcer i itprojekter til for-analyse eller deciderede for-projekter, der identificerer: 1) Allerede eksisterende services, interfaces og infrastruktur der indgår i forretningsområdet 2) Potentialet for at det nyudviklede kan indgå som forretningsservice for andre c) Det skal sikres, at snitflader og infrastruktur er veldokumenterede, tilgængelige og baserer sig på åbne standarder. B2 Princip Hvad? Hvorfor? Inddrage brugere aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb For at sikre en god brugeroplevelse, uanset om brugeren er borger eller medarbejder hos SUF, er det væsentligt at sikre en god brugerinddragelse og at brugeren er i centrum for udviklingen. Borgerne har behov af forskellig art. SUF's it-løsninger skal give borgeren tryghed uanset borgerens forudsætninger for at bruge itløsningen. Det er derfor væsentligt, at borgerens behov og ressourcer tages med i betragtning, når nye systemer eller services skal udvikles. Medarbejderne er en værdifuld kilde til, hvordan brugernes arbejdsgange bedst kan effektiviseres og systemunderstøttes. En løbende og direkte inddragelse af brugerne vil bidrage til en bedre implementering og idriftsættelse af systemerne. Brugerne skal opleve en højere grad af ejerskab, direkte indflydelse og forståelse for løsningernes opbygning. Side 20 af 24
21 Hvordan? a) Der besluttes og planlægges en metode for løbende involvering af brugere. b) Brugerne skal inddrages undervejs i udviklingsforløbet (fx gennem brugervenlighedstests, tidlige mockup s, prototyping forløb, og brugerworkshops). c) Planlæg gerne udviklingen efter en agil proces med hyppige releases. Det vil gøre det nemmere at opnå en god brugerinddragelse, og give brugere mulighed for hurtigt af praktisk erfaring med ny eller ændret funktionalitet og gøre dem i stand til at give feedback til processen. B3 Princip Hvad? Altid anvende et standardiseret begrebsapparat Udvikling af it-systemer skal basere sig på standardiserede beskrivelser af de informationer og processer, som systemerne håndterer. Hvorfor? Hvordan? SUF's systemlandskab skal eksistere i sammenhæng med den regionale og nationale sundhedssektor, de kommunale systemer, integrationer til telemedicinske løsninger m.v. Det er derfor nødvendigt, at SUF's systemer taler samme sprog som omgivelserne. Et standardiseret begrebsapparat er en forudsætning for, at der kan opnås god datakvalitet og stabile integrationer med begrænsede omkostninger. Standardisering handler også om at bidrage til at åbne markedet. Et mere åbnet marked vil øge mulighederne for, at SUF's systemlandskab kan sikres af flere leverandører og at SUF til enhver tid kan erhverve sig markedets bedste systemløsninger til et givet behov. 1) Sørg for at projektet har adgang til faglige profiler, der kan bistå med at forstå og vælge begrebsapparat. Udarbejd fx roadmaps for rækkefølgen for ibrugtagelse af begrebsapparatet og se til at håndhævelsen af overensstemmelse med begrebsapparatet bliver sikret og styret. 2) Anvend begrebsapparatet i kommunikation med brugere og leverandører. Især i udarbejdelse af kravspecifikationer og leverandørkontrakter. B4 Princip Adskille det foranderlige fra det uforanderlige Side 21 af 24
22 Applikation & Teknologi Forretning & Information Styring & Strategi Hvad? Hvorfor? Hvordan? Det skal sikres, at SUF s systemer kan håndtere det vilkår, at krav og forudsætninger vil ændre sig over tid. Der skal derfor lægges vægt på at adskille de dele af systemerne, som ændrer sig ofte, fra de dele af systemerne, som ændrer sig sjældent. Præmisserne for SUF s arbejde er løbende under forandring. Lovgivningen ændres løbende, de økonomiske rammer for SUF rykkes. Samarbejdet med det øvrige sundhedsvæsen øges og Københavns Kommune er som organisation også under forandring. En klar opdeling i delsystemer er desuden en forudsætning for genbrug samt en flerleverandørstrategi, hvor de enkelte dele kan konkurrenceudsættes. a) Der skal fokuseres på en opdeling i delsystemer allerede i analysen af forretningen. b) Kravspecifikationen skal definere, hvad der er foranderligt, og hvad man vurderer, der ikke vil forandre sig væsentligt. c) Snitfladerne mellem delsystemerne bør basere sig på åbne standarder og dokumenteres. C: Principper vedrørende applikationer og teknologi A1 Sikre uafhængighed af leverandører A2 Tænke it-sikkerhed ind i løsninger fra starten B1 Genbruge services, integrationer og infrastruktur på tværs af it-løsninger B2 Inddrage brugere aktivt i behovsafklaring og udviklingsforløb B3 Altid anvende et standardiseret begrebsapparat B4 Adskille det foranderlige fra det uforanderlige C1 Udstille data via åbne snitflader så de kan genbruges C2 Gøre it-løsninger skalerbare efter formål C3 Gøre it-løsninger robuste overfor egne og andre systemers nedbrud Side 22 af 24
23 C1 Princip Hvad? Hvorfor? Hvordan? Udstille data via åbne snitflader så de kan genbruges Forretningsdata skal stilles til rådighed gennem åbne snitflader, og skal være baserede på fælles begrebsapparat. (se B3) Data er et værdifuldt aktiv, som skal deles på tværs af funktioner, processer og organisationer indenfor lovgivningens rammer. Når data skabes og deles, skal der værnes om kvaliteten og datasikkerheden. Ved at kunne gøre brug af de informationer og data, som SUF allerede har, vil nye leverandører være i stand til at bygge nye applikationer og services. Via bedre adgang til data skal SUF kunne levere ledelsesinformation hurtigt og i høj kvalitet.. Åben adgang til data generelt skal sikre effektivitet i opgaveløsningen og højne datakvaliteten ved at data hentes der, hvor de er skabt. Data skal genbruges. Det øger brugerens effektivitet, højner datakvaliteten og styrker oplevelsen af et sammenhængende systemlandskab. a) Krav om udstilling af data bør indgå i kravspecifikationen b) Data bør udstilles via snitflader baserede på åbne standarder og fremstå veldokumenterede. c) Data bør kun have n ejer med entydigt ansvar for vedligeholdelse d) Der skal formuleres retningslinjer for, hvorledes adgang til data etableres. C2 Princip Hvad? Hvorfor? Gøre it-løsninger skalerbare efter formål SUF s it-løsninger skal være skalerbare. Især når it-løsninger begynder at genbruge funktioner fra allerede udviklede løsninger, vil der opstå et øget ressourcetræk. SUF vil gerne væk fra enkeltstående systemer og hen imod genbrug af både funktionalitet og data. Dette vil betyde flere integrationer på tværs af leverandører og dermed potentielt større behov for skalerbare løsninger. Skalerbarhed er derfor en vigtig egenskab, der vil imødegå dårlig performance og flaskehalsproblemer. Side 23 af 24
24 Hvordan? a) Skalerbarhed skal være en del af driftsaftalen. b) Skalerbarhed skal tænkes vertikalt 3 : så SUF kan udvide kapaciteten, hvis det er nødvendigt. Fx hvis der er spidsbelastninger. c) Skalerbarheden skal også tænkes horisontalt 4, så SUF kan køre mange parallelle udgaver af et system. Fx så flere brugere kan komme til på samme tid. C3 Princip Hvad? Hvorfor? Hvordan? Gøre it-løsninger robuste overfor egne og andre systemers nedbrud Ved fejl i integrationer, skal systemer og delsystemer kunne fortsætte i de dele, der ikke direkte er relateret til det fejlramte delsystem, eller til den fejlramte integration. I forlængelse heraf skal der være en høj grad af logning og overvågning, således at tegn på nedbrud kan identificeres tidligt og konsekvenser afværges. Det skal sikres, at brugerne effektivt kan udføres deres opgaver uanset at dele af systemet er utilgængeligt. Det skal sikres, at problemer isoleres og ikke eskalerer. Endelig skal det sikres, at der kan foretages vedligehold på dele af systemlandskabet, uden at andre dele af systemlandskabet påvirkes væsentligt. Robuste systemer har mindre nedetid, og derved mindre oplevet spildtid i forretningsleddet. a) Der skal sikres en passende afkobling, således at systemer fortsat kan anvendes, hvis et eller flere delsystemer ikke er tilgængelige. b) Driftsstatus og fejlrapportering skal foregå på en ensartet måde for at øge overblik og stabilitet. Ensartet rapportering er en forudsætning for at kunne monitorere og styre driftsstabiliteten af SUF s forretningsapplikationer effektivt. Ensartet rapportering giver også bedre mulighed for at sammenligne leverandører og fremadrettet stille bedre krav. c) Komplekse applikationer kan give kompleks infrastruktur. Det stiller krav til SUF s dokumentationsgrad af data og integrationer og at SUF er rustet til et tæt samarbejde med en potentielt bred kreds af leverandører. 3 Svarer til at lade trafikken på vejene køre hurtigere = flere biler kommer igennem, men der er grænser for, hvor hurtigt de kan køre. 4 Svarer til at udvide antallet af vejbaner så trafikken bedre kan komme til = flere biler kommer igennem og færre trafikpropper. Side 24 af 24
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 10.6.2014 De 5 digitaliseringsmål
Læs mereIT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Læs mereIt-principper. Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune
It-principper Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune Indledning It-principperne er grundstenene for it-arkitekturen i Sønderborg Kommune. Principperne skal bidrage til, at vi
Læs mereBUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")
1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse)
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2014-2018 Version 2.0 (bemærkninger fra Strategi & Analyse) Indhold 1. Baggrund... 3 2. Opbygning... 3 3. Forretningsmæssige målsætninger... 4 4. Vision, pejlemærker
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereStrategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE 10.OKT. 2014 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - en arkitektur for den kommunale digitalisering - v/ Peter Thrane,
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereIt-arkitekturprincipper. Version 1.0, april 2009
It-arkitekturprincipper Version 1.0, april 2009 Fælles it-arkitekturprincipper Som offentlig it-chef, projektleder eller professionel, der arbejder med digitalisering, skal du træffe mange valg i en hektisk
Læs mereVelfærd gennem digitalisering
Velfærd gennem digitalisering Sorø Kommunes Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering 2011 2016 1. Indledning Strategi for velfærdsteknologi og digitalisering er udarbejdet i 2011 over en periode
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereMINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN
MINIUDGAVE AF DIGITALISERINGS- POLITIKKEN 2014-17 Visionen Visionen for politikken er: DETTE ER EN KORT GENNEMGANG AF DIGITALISERINGSPOLITIKKENS FORMÅL, OPBYGNING OG INDHOLD, SOM SKAL ANSES SOM ET SUPPLEMENT
Læs mereFælleskommunale it-arkitekturprincipper
Fælleskommunale it-arkitekturprincipper Pr. 5. september 2012 Af arbejdsgruppen for fælleskommunale itarkitekturprincipper under Kommunernes It-Arkitekturråd Side 1 af 24 IndholdIndhold... 2 Baggrund...
Læs mereFælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0
Fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0 27. februar 2013 Udarbejdet af en arbejdsgruppe af kommunale it-arkitekter under Kommunernes It-Arkitekturråd. Side 1 af 28 Medlemmer af arbejdsgruppen:
Læs mereDigitaliseringsstrategi
gladsaxe.dk Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Gladsaxe Kommune er med stor fart i gang med at forandre og effektivisere opgaveløsningen og skabe mere velfærd for borgerne ved at udnytte mulighederne gennem
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi 2010-2014 Indledning Staten, regionerne og kommunerne udarbejdede i 2007 en fællesoffentlig digitaliseringsstrategi, der på væsentlige områder indeholder forpligtende initiativer
Læs mereATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018
ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2014
Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere
Læs mereBalancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.
It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.
Læs mereStrategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed
Strategi 2020 Helhed - Sammenhæng - Tryghed Forord Sundhedsdatastyrelsen blev dannet i 2015 for at fastholde og udvikle den styrkeposition, Danmark har på digitalisering og nationale data på sundhedsområdet.
Læs mereInteroperabilitet - hvor dybt
Interoperabilitet - hvor dybt stikker det? Hvilken arkitektur er nødvendig for at skabe interoperabititet på nationalt plan? Esben Dalsgaard Chef IT-arkitekt, Digital Sundhed Indledende betragtninger Den
Læs mereFÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI
NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 Et stærkere og mere trygt digitalt Samfund Maj 2016 Ny version på vej! PROCES NY FÆLLESOFFENTLIG DIGITALISERINGSSTRATEGI
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund
Læs mereGeodatastyrelsens strategi
Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsens strategi 2013 2016 Geodatastyrelsen er en del af Miljøministeriet og har som myndighed ansvaret for infrastruktur for geografisk information, opmåling,
Læs mereIkast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi
Ikast-Brande Kommune Vision for digitalisering og velfærdsteknologi 2016-2020 Godkendt af byrådet den 13.03.2017 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Strategiske fokuspunkter Digital kultur, kompetence
Læs mereRoadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet. Version 1.0
Roadmap for Regionernes fælles strategi for digitalisering af sundhedsvæsenet Version 1.0 Begrebssammenhæng Fra vision til roadmap Roadmap et er opbygget på baggrund af en nedbrydning af visionen i et
Læs mereBilag 7: Udkast til fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0
Bilag 7: Udkast til fælleskommunale arkitekturprincipper, version 1.0 (Bilag til dagsordenspunkt 10, fælleskommunale arkitekturprincipper) Pr. 20. februar 2013 (OBS: Korrektur udestår) (Version rettet
Læs mereFORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK
FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper
Læs mereIT-arkitekturstyring i Syddjurs Kommune
IT-arkitekturstyring i Syddjurs Kommune Arkitekturprincipper 1. Skab sammenhængende digitale oplevelser for borgere og virksomheder 2. Forretningens behov skal drive og definere løsningerne 3. Understøt
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs mereEffektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012
April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til
Læs mereArkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System
Arkitekturrapport: KITOS - Kommunens It-Overbliks System Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt.
Læs mereFÆLLESKOMMUNALE ARKITEKTURMÅL, -PRINCIPPER OG -REGLER
IT-ARKITEKTURSTYRING FÆLLESKOMMUNALE ARKITEKTURMÅL, -PRINCIPPER OG -REGLER KOMMUNERNES IT-ARKITEKTURRÅD FÆLLESKOMMUNALE ARKITEKTURMÅL, -PRINCIPPER OG -REGLER Version 1.0 24. maj 2018. Godkendt af KL's
Læs mereProcedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling
LEVERANCE 2.3 Procedurer for styring af softwarearkitektur og koordinering af udvikling Procedurerne vil omfatte: Planlægning af udfasning af gamle versioner af OpenTele Planlægning af modning af kode
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015
Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Digitaliseringsstrategi Godkendt i xx den xx.xx.2010 Digitalisering i Viborg Kommune skal understøtte en helhedsorienteret og effektiv service over for borgere og virksomheder effektivisere de kommunale
Læs mereUNDGÅ DÅRLIGE IT-LØSNINGER
UNDGÅ DÅRLIGE IT-LØSNINGER ARKITEKTURPRINCIPPER 1. Skab sammenhængende digitale oplevelser for borgere og virksomheder 2. Forretningens behov skal drive og definere løsningerne 3. Understøt digitalt samarbejde
Læs mereFremdrift og fælles byggeblokke
INDSATSOMRÅDE 5 Fremdrift og fælles byggeblokke Forudsætningen for at udvikle et mere nært, sammenhængende og effektivt sundhedsvæsen er at sammentænke digitale løsninger og bygge en fælles digital infrastruktur,
Læs mereKommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd
Godkendt 3. oktober 2011 Kommissorium for Kommunernes it-arkitekturråd Baggrund En helt ny æra for it-understøttelsen af den kommunale sektor er indledt med salget af KMD og i forbindelse med den netop
Læs mereTitel Område National/Regional Periode Resumé Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. Digitalisering i det offentlige National
Titel Område National/Regional Periode Resumé Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi det offentlige National 2016-2020 Omfattende digitaliseringsstrategi gældende for stat, regioner og kommuner.
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereIt-delstrategi for administrativ it-anvendelse
Administrativ DELSTRATEGI 2011-2015 NOTAT It-delstrategi for administrativ it-anvendelse 9. september 2011 Indholdsfortegnelse 1. Formål...2 2. Baggrund...2 3. Vision...3 4. Strategisk retning...3 4.1.
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd
Besluttet 18. august 2014 Bilag 1 - Kommissorium for Kommunernes It-Arkitekturråd Baggrund Der investeres massivt i digitalisering af den kommunale sektor. Der er forventning og krav om, at digitaliseringen
Læs mereHolbæk Kommune. Digitaliseringsstrategi Version 1.0
Holbæk Kommune Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Version 1.0 Indhold 1. Baggrund og resume... 3 2. Forretningsmæssige målsætninger... 5 3. Vision, pejlemærker, principper og målsætninger... 5 3.1 Vision...
Læs merePrincipper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune
Principper for digitalisering og ny teknologi i Brønderslev Kommune v. 1.0 22032017 Godkendt i Økonomiudvalget Dette dokument beskriver Brønderslev kommunes 5 overordnede digitaliseringsprincipper: 1.
Læs mereHOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI. Version 1 (2013)
HOLBÆK KOMMUNES STRATEGI FOR VELFÆRDSTEKNOLOGI Version 1 (2013) INDHOLD Indhold... 2 Forord... 3 1 Om Holbæk Kommunes Strategi for velfærdsteknologi... 4 1.1 Strategiens sammenhæng til øvrige strategier...
Læs mereProgrambeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning
Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde
Læs mereIt- og digitaliseringsstrategi. Sønderborg Kommune
It- og digitaliseringsstrategi Sønderborg Kommune 2017-2020 Indhold Baggrund 3 Rammerne 3 Mål og Tema 3 Hvordan arbejder vi med målsætningen? 4 Illustration af elementerne i it- og digitaliseringsstrategien
Læs mereProjekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer
Projekt 5.3 Digitale Vandløbsregulativer 1. Formål og baggrund Baggrund Vandløb kan oversvømme byer og landbrugsarealer. Vandløb er samtidig levested for mange dyr og planter. Kommunerne og lodsejerne
Læs merePolitik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc
Politik for Elektronisk Sags- og dokumenthåndtering Godkendt af Styregruppen for edoc Politik for Elektronisk Sags- og Dokumenthåndtering i Region Nordjylland (ESDH) Lovgivning/aftalegrundlag Politikken
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereBILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN
GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD BILAG 14 FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Forslag vedtaget af SAGERA styregruppen 31.01.17 Vision Målbillede for den fælleskommunale rammearkitektur Rammearkitekturen
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark
1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi
Læs mereStyregruppen for data og arkitektur
Styregruppen for data og arkitektur Review-rapport for: Indhold Arkitekturreview af overblik over offentlige data - 2 Reviewgrundlag 2 Projektresume 2 Indstilling 3 Anbefalinger 3 Anbefalinger til det
Læs mereDEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN
DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende
Læs mereVIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE
VIDEN FOR VERDEN VORES ORGANISATION / INDSATS 12.1 STRATEGI FOR DET ADMINISTRATIVE OMRÅDE Marts 2016 FORORD Formålet med strategien for de administrative områder på AAU er at opfylde den overordnede ambition
Læs mereF remtidens Digital Post
F remtidens Digital Post Kommunale input til videreudvikling af Digital Post Anvendelse af Digital Post er en central del af udviklingen af den offentlige service. Derfor er det vigtigt, at kravene til
Læs mereBusiness Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013
Business Technology: strategi, trends og erfaringer IT I PRAKSIS 2013 ETABLÉR DIGITALT STRATEGISK LEDERSKAB KOMBINERET MED EN EKSPLICIT KOBLING TIL VÆRDISKABELSE Den offentlige sektor er under forandring.
Læs mereDen digitale vej til innovation og værdiskabelse
Den digitale vej til innovation og værdiskabelse INDHOLD Indledning... 2 Tema 1: Digitaliseringsprojekter der skaber værdi... 3 Tema 2: Den datadrevne kommune... 4 Tema 3: Implementering i bund... 5 Tema
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2011-2015
Digitaliseringsstrategi 2011-2015 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 1 Dokumentnr.: 727-2011-34784 side 2 Resume: Digitaliseringsstrategien for Odder Kommune 2011-2015 er en revidering af Odder Kommunes
Læs mereKLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
KLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og blandt andet få adgang til relevante data.
Læs mereOpsamling på processen for det digitale fundament i Aabenraa Kommune for Børn og Skole forvaltningen
Opsamling på processen for det digitale fundament i Aabenraa Kommune for Børn og Skole forvaltningen Intro Det digitale fundament er en metode til at se arbejde med de fagligheder der indgår i digitalisering,
Læs mereSTRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER. Del af Aalborg Universitets strategi
STRATEGI FOR DE ADMINISTRATIVE OMRÅDER Del af Aalborg Universitets strategi 2016-2021 indhold forord 04 de 5 principper for værdiskabende administration og service 06 indsatser for strategigennemførsel
Læs mereINFORMATIONSDAGE ARKITEKTUR ARKITEKTUR. Kaare Pedersen, Projektchef, KL,
ARKITEKTUR Kaare Pedersen, Projektchef, KL, kaa@kl.dk Agenda Rammearkitekturprogrammet Det fællesoffentligt arkitekturarbejde HVORFOR ARKITEKTUR? Mindst fire gode grunde 1. Monopolbrud og leverandør lock
Læs mereOdsherred Kommune. Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016
Odsherred Kommune Strategi for velfærdsteknologi 2012 2016 Godkendt i Byrådet 30. oktober 2012 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 4 3 VISION 5 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 7 4.1
Læs mereStrategi: Velfærdsteknologi og digitalisering
Strategi: Velfærdsteknologi og digitalisering Fremtidens senior- og handicapservice 2014 2018 Indledning Strategien er en del af den samlede strategi for Fremtidens senior- og handicapservice 2014-2018,
Læs mereDIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI
DIGITALISERINGS- OG IT-STRATEGI SKANDERBORG KOMMUNE 2017-2020 Strategiens formål og baggrund Med Digitaliserings- og IT-strategien skal borgere, virksomheder og medarbejdere i Skanderborg Kommune opleve
Læs mereSocialanalyse Øget datadeling på socialområdet
Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet Præsentation af foreløbige resultater til Arkitekturrådet 29. april 2015 v/projektleder Michal Ingvald Sørensen, Arbejdsgange & It-arkitektur, KL Baggrund
Læs mereIntroduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...
N OT AT Kriterier for evaluering af indsatserne i Kommunernes It-Arkitekturråd det første år Introduktion... 2 Kendskab... 2 Kompetencer... 4 Succes sammen... 5 Politisk dagsorden... 7 Dagsorden i medierne...
Læs mereProgrambeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT
Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i
Læs mereFORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE. EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær
FORSLAG TIL INDSATSOMRÅDER I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE EDS Netværksmøde d. 3 og 5. november 2015 v/annie Bekke Kjær KL har gennemført markedsanalyse på selvbetjeningsløsninger i efteråret 2015: Kommuner
Læs mereGive mulighed for, at børn kan lære mere lystbetonet med afsæt i hver sine særlige interesser. Det kan ske via nye digitale læringsmidler.
DIREKTIONENS STAB IT og Digitalisering Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 Digitaliseringsstrategi 2017 2020 Poul.veno@herning.dk www.herning.dk Kontaktperson: Poul Venø Dato: 10. august 2017
Læs mereAalborg Kommune IT-arkitetkur i Aalborg - maal
Aalborg Kommune IT-arkitetkur i Aalborg - maal BAGGRUND OG MÅLSÆTNINGER Vers. 0.95 Indholdsfortegnelse Hvad er IT-arkitektur?...2 Hvorfor IT-arkitektur?...2 Digitaliseringsstrategien er vort udgangspunkt...4
Læs mereSystemejer organisation. Grønlands Selvstyre/Digitaliseringsstyrelsen
Systemejer organisation Grønlands Selvstyre/Digitaliseringsstyrelsen Hvorfor systemejer organisation? For at forbedre brugernes oplevelse af fagsystemer, skal samspillet mellem det tekniske fundament og
Læs mereFolkekirkens It s arkitekturprincipper
Folkekirkens It s arkitekturprincipper Arkitekturprincipperne består af 11 principper, som skal anvendes ved alle nyanskaffelser og større ændringer af eksisterende it systemer. Arkitekturprincipperne
Læs mereBalanceret digital udvikling
Balanceret digital udvikling Opfølgning på Rudersdal Kommunes digitaliseringsstrategi I 2009 fik Rudersdal Kommune en ny digital strategi Digitalisering fra vision til virkelighed, som satte rammerne for
Læs mereFra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen v Michael Bang Kjeldgaard
FDA2018 2 Fra hvidbog til rammearkitektur FDA konferencen 2018 v Michael Bang Kjeldgaard Agenda Strategi Begreber Indhold Anvendelse Styring 3 4 FDA Rammearkitekturs rolle Understøtte fælles forretningsmål
Læs mereDette notat giver en status på implementeringen herunder evaluering af pilotforsøgene (bilag 1).
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Status på implementering af model for vidensoverdragelse Baggrund I Københavns Kommune gøres vidensoverdragelse
Læs mereSTRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE
STRATEGI FOR DANMARKS DOMSTOLE 2019-2022 INDHOLD Domstolenes rolle og opgaver 3 Strategiens baggrund 4 Den strategiske ramme 6 Værdier 8 De fire overordnede mål 9 De strategiske temaers indhold 12 2 DOMSTOLENES
Læs mereDen fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018
1 Den fællesoffentlige digitale arkitektur Rammearkitektur (UDKAST) FDA-Talk 30. januar 2018 AGENDA RUNDT OM FDA RAMMEARKITEKTUR Strategi og styring Indhold og metode Anvendelse og værdi Status og næste
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereINGER TÆLL OR TIDSF FREM
FREMTIDSFORTÆLLINGER Når jeg står i en særlig livssituation, får jeg automatisk information, råd og vejledning fra min kommune, så jeg ikke behøver kontakte kommunen unødigt. FREMTIDSFORTÆLLING BORGEREN
Læs mereDigitaliseringsstrategi i Vejle Kommune
Digitaliseringsstrategi i Vejle Kommune 2017-2021 2 KOMMUNIKATIONS DIGITALISERINGS Digitaliseringsstrategi Forord Digitalisering er et vilkår i dagens samfund. Nye digitale teknologier har præget samfundets
Læs mereFDA Retningslinjer for arkitekturdokumentation. Marts 2019
FDA Retningslinjer for arkitekturdokumentation Marts 2019 Baggrund og ophæng 2 Principper & Regler STYRING STRATEGI JURA SIKKERHED OPGAVER INFORMATION APPLIKATION INFRASTRUKTUR Princip 1: Arkitektur styres
Læs mereDigitaliseringsstrategi 2015 2017
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for HR DIGITALISERINGS- STRATEGI Digitaliseringsstrategi 2015 2017 Bedre sundhed og sammenhæng for Københavns borgere Digitalisering er et af
Læs mereBilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS
NOTAT Bilag 9 - Opsamling på høringssvar fra netværket til Arkitekturrapport for KITOS (Bilag til dagsordenspunkt 10, Arkitekturrapport for KITOS) Lars Nico Høgfeldt, Odense Kommune Generel indledning
Læs mereTillid og sikkerhed om data
INDSATSOMRÅDE 4 Tillid og sikkerhed om data 58 Sundhedsvæsenet har i dag et generelt højt niveau af informationssikkerhed. Men med den hastige udvikling i digitale løsninger og datamængder og med et skærpet
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mereRAMMEARKITEKTUR. Den fælleskommunale rammearkitektur
RAMMEARKITEKTUR Den fælleskommunale rammearkitektur Den fælleskommunale rammearkitektur 2. udgave 1. oplag 2017 KL Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf. 3370 3370 skar@kl.dk www.kl.dk Tekst: KL Foto:
Læs mereFLIS-projektets mål og prioritering
FLIS-projektets mål og prioritering Den 5. december 2018 fastlagde FLIS styregruppen 10 projektmål for FLIS-projektet. Målene bygger på FLIS strategien fra 2015, input fra FLIS følgegruppen og den løbende
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereMålbillede for socialområdet
Målbillede for socialområdet En ramme for en flerårig planlægning af det regionale socialområde Et socialområde med borgeren som aktiv medborger Faglig indsats af høj kvalitet, målrettet den enkelte borger
Læs mereFORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN
GOVERNANCE, MÅL OG INDHOLD FORSLAG TIL VISION OG MÅLBILLEDE FOR RAMMEARKITEKTUREN Proces for udarbejdelse af vision og målbillede for rammearkitekturen Fase 1 (november): Afklaring af vision Workshop om
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde
Læs merePOLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...
POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren
Læs mereService og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune
Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mere