BYPLAN NYT 1. Tema: Offentlig-private partnerskaber. Debat om udkantområder mm side 16 DB s årsprogram side årgang januar 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BYPLAN NYT 1. Tema: Offentlig-private partnerskaber. Debat om udkantområder mm side 16 DB s årsprogram side 18. 4. årgang januar 2006"

Transkript

1 BYPLAN NYT 1 4. årgang januar 2006 Tema: Offentlig-private partnerskaber Partnerskab med perspektiver side 4 Alle parter har måttet give afkald på noget til gengæld for at opnå noget andet Nyt liv på den gamle sukkerfabrik side 6 En samlet udvikling af området vil tilføre alle grundene store værdistigninger; en motivation, der er til at få øje på for grundejerne Lohals som lærebog side 8 Byfornyelsen har kostet 10 millioner kroner, men den har genereret projekter for 100 millioner Offentlig-private partnerskaber nye muligheder i byfornyelsen interessant for kommunerne at overveje etablering af byomdannelsesselskaber også i byfornyelsessammenhæng side10 Partnerskaber, styring og demokrati side 12 Man kan ikke forvente at kunne gøre, som man altid har gjort: På den måde kan man ikke opbygge den tillid, der er helt essentiel, for at et partnerskab kan fungere Kort nyt og publikationer side 14 Debat om udkantområder mm side 16 DB s årsprogram side 18

2 Partnerskab med perspektiver Alle parter har måttet give afkald på noget til gengæld for at opnå noget andet side 4 Nyt liv på den gamle sukkerfabrik En samlet udvikling af området vil tilføre alle grundene store værdistigninger;en motivation,der er til at få øje på for grundejerne side 6 Lohals som lærebog Byfornyelsen har kostet 10 millioner kroner,men den har genereret projekter for 100 millioner side 8 Offentlig-private partnerskaber nye muligheder i byfornyelsen interessant for kommunerne at overveje etablering af byomdannelsesselskaber også i byfornyelsessammenhæng side10-11 Partnerskaber, styring og demokrati Man kan ikke forvente at kunne gøre,som man altid har gjort:på den måde kan man ikke opbygge den tillid,der er helt essentiel,for at et partnerskab kan fungere side 12 Kort nyt og publikationer side 14 2 BYPLAN NYT BYPLAN NYT 4. årgang januar Tema: Offentlig-private partnerskaber Debat om udkantområder mm side 16 DB s årsprogram side 18 BYPLANNYT nr. 1 / 2006 (4. årgang) Redaktion Ellen Højgaard Jensen (ansv.) Annette Thierry Redaktionsadresse Dansk Byplanlaboratorium Nørregade København K Tlf.: Fax: Mail: Annoncer Annette Thierry Bestilles senest Layout Bogdan Szymczyk Arkitektens Forlag Repro + tryk Arco Grafi sk A/S Oplag: Forside: DB-kursister: Vibeke Meyling Nyt borgerhus: Clausen & Weber Kraner: Annette Thierry Stege Sukkerfabrik: Møn Kommune ISSN Næste nummer af Byplannyt udkommer ultimo marts 2006 Dette nummer udsendes til Byggesocietets medlemmer Temaartiklerne er sponsoreret af Socialministeriet Signerede artikler står for forfatterens regning, usignerede for den ansvarshavende redaktørs regning Invitation til seminar Strategisk Miljøvurdering - Erfaringer fra praksis Den 5. april 2006 på Scandic Bygholm Park Horsens eller Den 6.april 2006 på Quality Hotel Høje Taastrup Er I godt i gang med miljøvurderingerne i jeres kommune eller er I på vej til at være det? På dette seminar sætter vi bl.a. fokus på: Tværfaglighed - hvordan bruger vi kommunens interne ressourcer på den bedste måde? Screening - hvordan sikrer vi den mest effektive screening? Formidling - hvordan formidler vi miljøvurderingerne til offentligheden? Indlæg ved: Lone Kørnøv, lektor, Teknologi, Miljø & Samfund, Aalborg Universitet. Inger Vaaben, viceformand, Naturklagenævnet. Niels Rolf Jacobsen, miljøplanlægger, cand.techn. soc, Greve kommune. Karin Linneberg Bæk, & Lene Olesen Jensen, arkitekt & biolog, Morsø Kommune. Læs mere på eller ring på RAFFINADERIET.DK Partnerskaber til omdannelse af havne og erhvervsarealer sbs kan tilbyde din kommune professionel rådgivning inden for byggeri og byudvikling. Flere års samarbejde med kommuner har givet os et vidensniveau og en erfaring, så vi kan hjælpe dig med alt fra økonomi og jura til arkitektur, byggeteknik og fysisk planlægning. sbs kan rådgive og sparre om: > Projektstyring > Analyser og formidling > Bygherrerådgivning > Projektering, tilsyn og byggeledelse > Drifts- og vedligeholdelsesplaner > Byfornyelse og kondemnering > Byudvikling > Lokal- og kommuneplaner > Planstrategi og masterplaner > Borgerinddragelse > Partnerskabskonstruktioner > EU-udbud > Almene boliger sbs København I Ny Kongensgade 15 I 1472 København K I tlf I sbs Århus I Fredensgade 36 I 8000 Århus C I tlf I sbsby.dk

3 BYPLAN NYT LEDER PARTNERSKABER I BYOMDANNELSEN En af de væsentligste udfordringer for byplanlægningen er uden tvivl omdannelse af de eksisterende bystrukturer. Ændringen fra industrisamfund til videnssamfund efterlader spændende restarealer centralt i vores byer - arealer som ikke alle umiddelbart kan omdannes på markedsvilkår. Det drejer sig blandt andet om ældre erhvervs- og havneområder, der med årene kan blive til attraktive byområder. I nogle bysamfund er udviklingen godt i gang, mens andre områder er ved at gå i stå. Opdelingen af landet i vækst- og stagnationsområder giver sig også udslag på dette felt. I begge områder er bevidst og målrettet planlægning vigtig. Men byomdannelse er en uhyre kompleks proces. Der er mange forskellige parter, hvis interesser skal varetages. Der er de eksisterende ejere, kommunen, investorerne, naboerne og andre interessenter. Derfor kræver en vellykket byomdannelse, at alle gode kræfter kommer i spil, og at kommunerne kan arbejde på tværs af de eksisterende sektorer. En af metoderne til at fremskaffe mere viden, få større handlekraft og få flere ressourcer ind i omdannelsen af vores byer og bysamfund er uden tvivl indgåelse af partnerskaber mellem den offentlige og den private sektor. I de sidste 10 år har der været eksperimenteret med partnerskaber blandt andet inden for kvarterløft, helhedsorienteret byfornyelse og områdefornyelse. Partnerskaberne har haft meget forskellig karakter. Nogle er såkaldt strategiske partnerskaber, hvor man er enige om et fælles mål, men ikke har indgået kontrakter, mens andre kan betegnes som mere bindende projektpartnerskaber, hvor parternes forskellige roller bliver defineret i forbindelse med gennemførelse af et konkret projekt. Fælles for partnerskaberne er, at de går på tværs af eksisterende kulturer og traditioner. Med dette nummer af Byplannyt vil vi vise eksempler på, at det kan lade sig gøre at etablere offentlig-private partnerskaber både i vækst- og stagnationsområder. Eksemplerne viser, at lokale ildsjæle, interesserede investorer og nytænkende kommuner kan løfte meget store opgaver, når de løfter i fællesskab. Men der er også mange barrierer og udfordringer. Det kan være svært at tilgodese krav om åbenhed og demokratiske processer; lovgivningen er ikke altid lige let at gennemskue, og byomdannelse er ikke en lineær proces, hvor alt kan forudses. Der er i Danmark indtil videre kun få eksempler på partnerskaber, der er etableret som byomdannelsessselskaber eller på anden måde gjort direkte økonomisk forpligtende. Denne form for partnerskaber indebærer særlige udfordringer, og her er der behov for erfaringsudveksling og for klarhed om de lovmæssige rammer. Indgåelse af partnerskaber, som en anderledes måde at samarbejde og forpligte hinanden på, giver udfordringer for såvel de kommunale parter som for de private interessenter, fordi rollerne bliver omdefi neret. Det stiller krav om nytænkning og nye arbejdsmetoder for begge parter. Partnerskaber kræver ildsjæle på begge sider af bordet, men så kan det også blive en givende proces, der skaber bedre bysamfund også i vores udkantsområder. Charlotte Kruse Lange, kontorchef i Socialministeriet Ellen Højgaard Jensen, direktør i Dansk Byplanlaboratorium

4 4 BYPLAN NYT TEMA PARTNERSKAB MED PERSPEKTIVER Når borgere, bygherre og kommune sætter sig sammen for at lave et projekt i fællesskab, sker der ting og sager. I Københavns Nordvestkvarter har kommunen i samarbejde med Kay Wilhelmsen Gruppen og Kvarterløft Nord- Vest skabt et projekt med boliger, institutioner og et grønt område, som alle parter udtrykker stor tilfredshed med. Trylleformularen hedder: åbenhed, klare aftaler og en ekstra pose penge. Da Kay Wilhelmsen i 2003 købte HT s parkerings- og garageanlæg, planlagde han at bygge boliger på området, og han kontaktede kommunen med et skitseprojekt for områdets udbygning. I Kvarterløft Nord-Vest havde man i samarbejde med Vej & Park udarbejdet Trafi k og Grøn Plan NV, som blev politisk godkendt i juni I planen indgår ønsket om en oprustning af kvarterets grønne profi l, herunder etablering af nye kvarterparker også på HT-grunden. Da grunden blev sendt i offentligt udbud sendte styregruppen for Kvarterløft Nord-Vest et brev til medlemmerne af borgerrepræsentationen, hvori de gjorde opmærksom på ønskerne om at få grunden udlagt til offentligt, grønt område. Kvarterløftet udarbejdede efterfølgende i samarbejde med arkitektrådgiver et skitseforslag, der beskrev mulighederne for at tænke HT-grunden sammen med Hulgårds Plads og Frederikssundsvejens Skoles udearealer. Det medførte, at kommunen besluttede at involvere beboerne i den videre proces. Der blev i samarbejde med Kvarterløftet besluttet et parallel-opdrag, hvorefter tre forskellige arkitektfirmaer blev inviteret til at lave bebyggelsesforslag. OMRÅDEFORNYELSE OG OPP Socialministeriet har bevilliget 10 mill. kr. til et områdefornyelsesforsøg, der er blevet fulgt op af Københavns Kommune med yderligere OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER INTRODUKTION TIL TEMAET Der er mange forskellige måde at organisere offentlig-private partnerskaber på. De spænder fra løse samarbejdsaftaler til egentlige offentlig-private selskabsdannelser og er organiseret på helt forskellig vis. Vi præsenterer her 3 eksempler på formelle samarbejder, som indebærer, at både beslutninger om projektet og finansiering sker i fællesskab. Fælles for disse eksempler er, at partnerskaberne er organiseret under forskellige former for byfornyelse, nemlig kvarterløft, helhedsorienteret byfornyelse og områdefornyelse. Kvarterløft var en forsøgsordning, og den helhedsorienterede byfornyelse blev fra 2004 ændret til områdefornyelse. Intentionen bag byfornyelsesprojekterne er at tilføre nødlidende områder nyt liv. Denne intention bliver understøttet ved kravet om inddragelse af de private.andre eksempler på offentlig-private partnerskaber kan fi ndes uden for byfornyelsesområderne. Den mest vidtgående form er den egentlige selskabsdannelse mellem private og offentlige aktører. I Danmark har vi indtil nu kun set to eksempler på sådanne selskaber: Udviklingsselskabet Kildebjerg-Ry A/S (læs mere herom i Kort nyt ) og Sluseholmselskabet P/S. I artiklen Offentlig-private partnerskaber nye muligheder i byfornyelsen beskriver vi den komplekse lovgivning på dette område. Offentlig-private partnerskaber er en udfordring til krav og ønsker om åbenhed og demokrati i planlægningen. Dette spørgsmål behandles i artiklen Partnerskaber, styring og demokrati. Sidst i bladet bringes en liste over relevante publikationer og hjemmesider. * Dansk Byplanlaboratorium har igennem de sidste 2 år sat fokus på offentlig-private partnerskaber i et udviklingsprojekt støttet af Socialministeriet. Læs mere om partnerskaberne på * DB afholder et kursus om offentlig-private partnerskaber i maj se årsprogrammet, side

5 BYPLAN NYT mill. kr. Forsøget omfatter etablering af et offentligt-privat partnerskab, der skal gennemføre omdannelse af HT-grunden med opførelse af boliger og udvikling af et samlet grønt område, hvori også den tilstødende Hulgårds Plads og friarealerne ved Frederikssundsvejens skole bliver inddraget. Partnerskabet mellem Kay Wilhelmsen, Københavns Kommune og Kvarterløft-projektet sikrer samtidig beboerne deltagelse i processen og indfl ydelse på resultatet. De 20 mill. kr. åbnede for helt nye muligheder og satte ifølge Eva Gleerup fra Plan og Arkitektur i Københavns Kommune - for alvor gang i processen. KAY WILHELMSEN TILFREDS Den efterfølgende proces med valg af arkitektfi rmaer, udvælgelse af det forslag, der skulle arbejdes videre med, samt forarbejdet til lokalplanforslaget vurderes af alle parterne som meget positivt. Vi har haft et utrolig godt samarbejde, siger Kay Wilhelmsen. Der er naturligvis mange ting, vi ikke er enige om. Vi starter i hver sit hjørne og ender med at mødes på midten efter at have slugt nogle kameler undervejs. Vi er tilfredse med resultatet, selv om vi ikke har fået mulighed for at udnytte grunden så meget, som vi havde forventet, da vi købte den af HUR. Processen står og falder med, hvilke borgere der går ind i processen: Vi har i dette projekt kun oplevet positive borgere, der ikke har ønsket at sabotere projektet, og derfor har vi sammen kunnet nå frem til et godt resultat, siger Stig Holmboe fra Kay Wilhelmsen Gruppen. Vi har været igennem en god proces, og det eneste, vi kunne have ønsket os bedre, er, at betingelserne lå klart for os, allerede da vi købte grunden. Processen har ikke forsinket det samlede forløb, og det er en fordel for os, at beboerne i området er tilfredse, og at vi nu har fået en række ambassadører i bydelen for projektet. KVARTERLØFTET OG BORGERNE TILFREDSE Formanden for kvarterløftets styregruppe Jørgen Rose er da også meget tilfreds med forløbet, selv om beboerne ikke får den store park, de har ønsket sig. Borgernes interesser er blevet varetaget af en særlig HT-gruppe med repræsentanter fra styregruppen og interesserede beboere fra området. Det har været en lærerig proces for os alle sammen, siger han. Vi har haft respekt for hinandens synspunkter, og vi har haft en god indflydelse hele vejen igennem. Vi har også på borgermøder mærket en stor lokal opbakning til de resultater, vi har nået. KOMMUNEN TILFREDS Vi oplever processen som en stor succes, siger Eva Gleerup fra Plan & Arkitektur Beboerne har fået en plan med mere grønt i, end hvis de ikke havde været med. Kay Wilhelmsen har fået et projekt, han er tilfreds med, selv om han ikke fi k så mange boliger, som han oprindelig regnede med, og i kommunen har vi fået en proces, der er forløbet godt i forhold til borgerinddragelsen uden mange protester og sure miner. Det er første gang, kommunen gennemfører en tæt dialog med borgerne om et så stort projekt lige fra starten. Metoden har bidraget til at skaffe enighed og bred opbakning omkring et projekt, hvor alle parter har måttet give afkald på noget til gengæld for at opnå noget andet. Og hvis det står til Eva Gleerup, bliver det ikke sidste gang. Heller ikke Kay Wilhelmsen er fremmed over for at Foto: Københavns Kommune indgå i en tilsvarende partnerskabsaftale en anden gang. Der har tilsyneladende kun været en enkelt kurre på tråden i forløbet. Kommunikationen svigtede i forbindelse med lokalplanprocessen, hvor borgergruppen følte, at de havde for lidt indflydelse på den endelige udformning. Eva Gleerup kalder det en fodfejl fra kommunens side, og tilliden blev heldigvis hurtigt genoprettet. ERFARINGERNE Erfaringerne fra processen har ifølge Eva Gleerup først og fremmest været, at der fra starten skal være klare aftaler om vilkårene for samarbejdet. Man skal ikke love noget, som man senere har svært ved at leve op til, og man skal fra starten spille med åbne kort både hos bygherren, kommunen og borgergruppen. Det økonomiske bidrag fra staten og kommunen gav et godt skub til processen. Det betød, at der var flere muligheder på bordet. Endelig har organiseringen omkring kvarterløftet betydet, at borgerinddragelsen kunne lægges i nogle fornuftige rammer med en god forankring i bydelen. Der har kun været få indsigelser i fremlæggelsesperioden, og lokalplanen er endeligt vedtaget midt i december Der er lavet en ny samarbejdsaftale, der sikrer beboerne indfl ydelse på den videre proces med udvikling og etablering af det grønne område. Driften af det grønne område påhviler i de første år i alt væsentligt Kay Wilhelmsen Gruppen. Niels Helberg, sociolog, byplankonsulent

6 6 BYPLAN NYT TEMA NYT LIV PÅ DEN GAMLE SUKKERFABRIK Møn Kommune afprøver nye veje: Partnerskab med flere private ejere af en stor, gammel industrigrund lige midt i Stege By. Målet er at omdanne grunden til nyt blandet bolig- og erhvervsområde Fotos: Møn Kommune Beliggenheden er fantastisk: Midt i Stege By. Vand på hele tre sider. Maritim hygge med bådebroer og joller og stort naturskønt område som nabo. Historisk atmosfære med smukke og bevaringsværdige fabriksbygninger fra Det er Stege Sukkerfabrik, der med sine store arealer på den gode beliggenhed, er rammen om en ny form for samarbejde mellem det offentlige og det private; i dette tilfælde Møn Kommune og en række private grundejere med Investorgruppen Sukkerhavnen som den største. Lige siden Sukkerfabrikken lukkede i 1990, og ejendommen blev solgt først til kommunen og så straks videre til forskellige ejere, har områdets fremtid været diskuteret. I dag er fabriksbygningerne fuldt udlejede til mindre erhverv. Samtidig har resten af fabriksområdet ligget ubebygget hen; blandt andet et stort område med nogle gigantiske betonbassiner, som engang blev brugt til at vaske roer i. Disse arealer er desuden naboer til et stort fredet areal med adgang for borgerne. Men der må gerne ske meget mere med området, synes kommunen. Noget der kan gøre byen mere attraktiv og levende. Og som samtidig kan tiltrække de tilfl yttere med gode skatteindtægter, som er eftertragtede i enhver kommune ikke mindst i et udkantsområde som Møn. Der skal bygges nye, lækre boliger, etableres p-pladser og tilkørselsveje. Det nye er, at Møn Kommune er ved at løbe en udvikling i gang sammen med de private grundejere på området; dels ejeren af selve fabriksgrunden, dels ejerne af nabogrundene. Med dette partnerskabsprojekt - som endnu ikke er afsluttet - ønsker kommunen, at udviklingen ikke sker på traditionel vis, hvor den offentlige myndighed udarbejder en lokalplan, hvorefter de private grundejere hver for sig bygger løs inden for rammerne af planen. Eller måske slet ikke bygger noget som helst. I stedet skal der skabes grobund for et samspil mellem private og offentlige investeringer. Vel at mærke et samspil med en indbygget garanti for handling, for partnerskabsaftalen indebærer en forpligtelse for grundejerne til at begynde at bygge inden et givet tidspunkt. Kommunen ønsker også at byvæksten sker midt i byen i stedet for, som man typisk ser det, i periferien med nye parcelhuskvarterer. JORD, BETON OG MILLIONER Hvordan får man så den slags smukke tanker omsat til en konkret virkelighed af jord, beton og millioner af kroner? Hvordan gør man det interessant for de private at samarbejde med en offentlig myndighed, som set med privat optik typisk er forfærdelig langsommelig både i beslutning og handling? Møn Kommune har valgt at gå nye veje og udpege området til byomdannelsesområde. Samtidig har kommunen søgt statstilskud til områdefornyelse. Den ønskede områdefornyelsesindsats angår selve udviklingsarbejdet:

7 BYPLAN NYT TEMA Møder mellem parterne, udviklingen af planer, eventuelle miljøundersøgelser eller økonomiske beregninger. I Stege kan det f.eks. blive aktuelt at undersøge økonomien i at nedbryde de store roebassiner og sælge den nedknuste beton. For at byde de private grundejere op til dans har kommunen udarbejdet en såkaldt helhedsplan for området. Planen, som skal ses som et oplæg til samarbejde og ikke en facitliste, har været præsenteret for samarbejdspartnerne i et par omgange hen over efteråret, og parterne er klar til at underskrive aftalen ved årsskiftet. GRUNDE TIL SAMARBEJDE Teknisk chef i Møn Kommune, Peter Møller, er foreløbig optimistisk. Der mangler godt nok stadig en brik i form af en underskrevet samarbejdsaftale, som ellers er så klar til underskrivelse som den næsten kan blive. Kommunen mangler bare lige at få afsluttet den udbudsrunde, som afgør hvem der skal købe den del grunden, som kommunen stadig ejer. Når det er på plads, er Peter Møller sikker på, at samarbejdet kommer i stand. En samlet udvikling af området vil tilføre alle grundene store værdistigninger; en motivation, der er til at få øje på for grundejerne. - Alle parter synes det er en fornuftig plan. Grundejerne har en stor interesse i at grunden gøres brugbar, nabo-grundejerne, som er en række virksomheder, vil også gerne være med til at påvirke hvad der skal ske uden for deres egen grund, fordi de selv kan blive påvirkede bl.a. ved ændrede tilkørselsforhold og indkig til deres virksomheder, siger han. Når det kommer til selve udviklingen af området, regner kommunen med at medinvestere i området i form af vejanlæg. KOMMUNENS LANGSOMHED Selv om Peter Møller beskriver det lokale samarbejde mellem privat og offentlig sektor i positive vendinger, er han helt på det rene med, at det private erhvervsliv typisk opfatter en kommune som afskrækkende tung at danse med. - Ja, fra mange sider oplever man, at kommunen er langsom. Og jeg kan godt forstå det. Men de politiske spilleregler gør, at det tager tid. Der er ikke så meget at gøre ved det. Vi er nødt til at forholde os til den virkelighed, at politikerne er politisk valgt til at mene noget. Der er grænser for, hvad man kan lægge ud til embedsmændene. Omvendt; hvis byrådet ønsker en udvikling, må det til gengæld også beslutte at ofre nogle ressourcer ved at give frirum til de mennesker, der skal arbejde med et projekt som det her, siger Peter Møller. Mette Løvgren, journalist OMRÅDEFORNYELSE Hvordan kan det offentlige stimulere igangsættelse af byfornyelse og få det private til at medfinansiere? Det er et af omdrejningspunkterne for ændringen af Lov om byfornyelse og udvikling af byer fra Loven rummer store dele af den gamle byfornyelseslov, men indfører det nye begreb områdefornyelse, der er afløser for helhedsorienteret byfornyelse. Kommunerne kan opnå støtte til områdefornyelse i nedslidte byområder i større og mindre byer, i nyere boligområder med sociale problemer og som noget nyt til planlægningen af omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder. Der er afsat 50 mio. om året til områdefornyelse. Kommunerne kan søge en gang om året hos Socialministeriet. Der er ansøgningsfrist den 7. januar. Proceduren er, at en kommune i første omgang får tildelt en såkaldt reservation af støtte til et nærmere afgrænset område. Kommunen får derefter ca. et år til at konkretisere de overordnede idéer i et byfornyelsesprogram for indsatsen. I 2005 blev der givet støtte til 10 forskellige projekter, heraf 4 i ældre erhvervs- og havneområder. Kommunerne fi k til disse områder hver omkring 1 mio. kr. mod selv at bidrage med det dobbelte beløb.

8 8 BYPLAN NYT TEMA LOHALS SOM LÆREBOG - Et mønstereksempel på helhedsorienteret byfornyelse og offentlig-privat partnerskabsdannelse, mener kommunens konsulent. Byfornyelsen i Lohals har kostet det offentlige 10 millioner kroner, men har genereret private projekter for omkring 100 millioner. Partnerskabet har givet Lohals et nyt beboerhus på havnen, der også bliver byens nye vartegn. Et vartegn, der symboliserer det fællesskab og den optimisme, som byfornyelsen og partnerskabet har skabt i Lohals En trøstesløs stemning hang tungt over Lohals, da Lone Himmelstrup ankom til den lille by på Langeland for lidt over fi re år siden. Det kunne tydeligt mærkes, at Storebæltsbroen var blevet færdig nogle år tidligere, og at færgeforbindelsen til Sjælland var lukket. Aktiviteten på havnen var langsomt ved at ebbe ud, og den ene butik efter den anden drejede nøglen om. Den triste fornemmelse gjorde et vist indtryk på Himmelstrup, for som Tranekær Kommunes nye ingeniør og leder af teknisk forvaltning stod hun og betragtede selve problemformuleringen af den mest presserende opgave i hendes job: at få vendt udviklingen. FORNYELSEN GENERERER PRIVATE PROJEKTER Noget tyder på, at det er lykkedes. Indbyggerne i Lohals ser i hvert fald mere optimistisk på fremtiden i dag. De kan løbende følge med i, hvordan byen forvandler sig i takt med, at planerne for byfornyelsen føres ud i livet. Byfornyelsen har kostet 10 millioner kroner, men har ifølge Himmelstrup genereret projekter for 100 millioner. Private bygherrer har opført 50 nye boliger og 12 feriehuse. Byens gamle hotel Færgegården er renoveret, og en café er blevet åbnet. Og der kommer mere til, for vi har lige solgt yderligere noget jord til opførelse af boliger, siger Lone Himmelstrup, der fra begyndelsen var overbevist om, at byfornyelse måtte være en del af løsningen på den vanskelige opgave, hun stod overfor i sit nye job. Centrum i byfornyelsen er et nyt borgerhus på havnen resultatet af et offentlig-privat partnerskab mellem Tranekær Kommune, Havnen A/S og Lohals Sejlklub. Huset, der koster omkring 4,5 millioner kroner, står klar i marts 2006 og bliver også byens nye vartegn. MERE END ET BORGERHUS Men huset er også symbol på et projekt, som har involveret en lang række borgere og repræsentanter fra forskellige foreninger i Lohals i sig selv noget af en lokalhistorisk begivenhed, idet byens foreninger ikke har tradition for at samarbejde på tværs. Meget tydede heller ikke på, at det ville kunne lade sig gøre at få et borgerhus på havnen, for godt nok ønskede byens indbyggere sig et borgerhus, men først var der mest stemning for at sætte skytteforeningens hus i stand og lade dette være rammen om borgerhuset. Senere fandt man ud af, at havnen var det mest ideelle sted at placere det, men da havde Tranekær Kommune allerede indgået en partnerskabsaftale og forpligtet sig til at yde økonomisk støtte til skytteforeningen. Problemet var, at vi helst ville bruge midler til ét godt, gennemtænkt projekt, i stedet for at have to projekter kørende sideløbende, siger Lone Himmelstrup. BORGERNE SKAL MED Kommunen fandt penge til at støtte renovering af skytteforeningens hus på en anden konto end den, der skulle bruges på den hel- Borgerhus: Clausen og Weber A/S Den samlede investeringsramme for den helhedsorienterede byfornyelse i Lohals er 10 mio. kroner, hvoraf staten yder refusion på 3 mio. kroner. Borgerhuset på havnen koster kroner. Af det beløb er 1,2 millioner kr. fi nansieret gennem EU s mål2-midler til udkantsområder. Lohals Havn A/S har finansieret egenbetalingen på 50 %. Sejlklubben tegner sig for kroner, som stammer fra et tilskud fra Lokale- og Anlægsfonden, mens de resterende 3,2 millioner kommer fra byfornyelsen. Helhedsorienteret byfornyelse er nu erstattet af områdefornyelse, se side 7.

9 BYPLAN NYT hedsorienterede byfornyelse, men episoden illustrerer med tydelighed, hvordan et projekt med mange forskellige borgerinteresser kan risikere at falde ud. Vi var ikke godt nok forberedt på at modstå det første ønske om at placere borgerhuset i skytteforeningens lokaler. Vi havde hverken skitser eller andet, der kunne få folk til at indse, at de ville have mere gavn af en anden løsning, siger Lone Himmelstrup og understreger, at borgerne på den anden side ikke må opleve, at få trukket sådan et projekt ned over hovedet. Men det kan let ske, især fordi den offentlige part ofte er foran, fordi det er her, mange af ideerne formes. Det er vigtigt ikke at fare for hurtigt frem, men at sørge for at alle parter er med hele vejen, for selv om folk grundlæggende ønsker forandring, nærer mange alligevel en frygt for alt det nye. Det kan man se, når man begynder at foreslå konkrete tiltag, så risikerer man at blive mødt med skepsis, for så var det måske alligevel ikke det, folk havde i tankerne. Og det var netop, hvad kommunens rådgivere på projektet fortalte Lone Himmelstrup. De foreslog som noget af det første, at kommunen fi k godt fat i borgerne. Det er vigtigt hurtigt at få forankret projektet og få organisationen på plads, siger Ole Funck Christensen, arkitekt i Kuben Byfornyelse Danmark. Tranekær Kommune ansøgte hos Erhvervs- og Boligstyrelsen og fik grønt lys til en helhedsorienteret byfornyelse af Lohals med en investeringsramme på 10 millioner kroner. GENNEMFØRT DEMOKRATI Den helhedsorienterede byfornyelse blev organiseret om 3 grupper. En dialoggruppe, en projektgruppe og en politisk gruppe. I dialoggruppen sad ca. 20 repræsentanter for borgerne og foreningerne, der diskuterede emner som sociale og kulturelle faciliteter, turisme, trafi k og byvækst. Projektgruppen, med blandt andre kommunedirektøren, borgmesteren, forskellige teknikere og kommuneingeniøren, har derefter udarbejdet et byfornyelsesprogram på baggrund af dialoggruppens forslag. En politisk gruppe med lokalpolitikere fra byrådet og borgmesteren som formand blev også tilknyttet projektet for at sikre politisk forankring og åbne informationskanaler til det politiske liv en væsentlig pointe ud fra den betragtning, at der kan gå politik i selv de mindste detaljer, navnlig i et lokalsamfund. Dialoggruppens højt prioriterede ønske var borgerhuset, og det projekt krævede, at der blev dannet en ny selvstændig gruppe med sejlerklubben, Havnen A/S, kommunen og borgerforeningen som medlemmer med andre ord et offentlig-privat partnerskab. Demokratiet har udfoldet sig over hele linjen, hvilket har været så tidskrævende, at Lone Himmelstrup undervejs ofte tvivlede på, om der overhovedet ville komme noget ud af en i et tilbageblik uendelig lang række møder. Men nu er partnerskabsaftalen endelig på plads. Lohals er et mønstereksempel på helhedsorienteret byfornyelse og offentlig-privat partnerskabsdannelse. Der burde faktisk skrives en lærebog, hvor man dokumenterede projektet i alle detaljer, siger Ole Funck Christensen. Kurt Nielsen, bestyrelsesformand i Lohals Sejlklub og i Lohals Havn A/S, siger: Vi har været heldige at få folk til byen, der kunne se muligheder frem for begrænsninger, for det var lige før, lokalbefolkningen var ved at stivne i mismod. Carsten Juul, journalist og cand. jur. Den helhedsorienterede byfornyelse i Lohals omfatter: - Borger- og aktivitetshus på havnen - Forbedring og udbygning af stisystemer og adgang til naturen. - Forskønnelse af fire centrale veje med ny gadebelysning og nye belægninger. - Etablering af et lille torv på Nordstrandsvej, kaldet Strandtorvet - Forskønnelse af havneområderne nord, syd og øst. Tranekær Kommune har knyttet en rådgiver på alle projekter, specielt på æstetiske spørgsmål, for at sikre en rød tråd gennem hele byfornyelsen af Lohals. Foto: Lone Himmelstrup

10 10 BYPLAN NYT TEMA Offentlig-private partnerskaber - NYE MULIGHEDER I BYFORNYELSEN Siden 1980 erne har byfornyelsesindsatsen været kendetegnet ved formelle samarbejder mellem offentlige og private parter. Dette aspekt er yderligere understøttet med den seneste ændring af Lov om byfornyelse og udvikling af byer. Den offentlige støtte skal målrettes de dårligste ejendomme og byområder og skabe grundlag for private med- og følgeinvesteringer. Med muligheden for at få støtte til områdefornyelse i de ældre erhvervsog havneområder er det blevet aktuelt for kommunerne at overveje etablering af byomdannelsesselskaber også i byfornyelsessammenhæng Byfornyelsesindsatsen skal fi nansieres i et samspil mellem offentlig støtte og private investeringer. Den offentlige støtte skal trække en økonomisk udvikling af et byområde i gang og give grundlag for efterfølgende private investeringer i området. Loven om byfornyelse og udvikling af byer forudsætter kommunernes inddragelse af private parter i område- og bygningsfornyelse. I områdefornyelsen stilles krav om etablering af forpligtende samarbejde med områdets aktører, og samarbejdet med private investorer kickstartes gennem udarbejdelse af en investeringsredegørelse (en kortlægning og beskrivelse af de planlagte, faktiske og potentielle investeringer i byområdet). I loven stilles der dog ikke krav om en bestemt organisering, og de deltagende parter vil derfor variere alt efter områdets karakter. Det betyder, at der i dag er mange forskellige former for organisering af det lokale samarbejde om byfornyelse. Nogle steder er der tale om strategiske partnerskaber, hvor byområdets forskellige aktører organiserer sig i lokale netværk, der drøfter områdets udvikling. Andre steder er der tale om mere gensidigt forpligtende aftaler om fordeling af ansvar for og koordinering af en given indsats. Der er mange gode erfaringer med offentlig-private partnerskaber i områdefornyelse, men der er kun ganske få erfaringer med forpligtende økonomiske partnerskaber mellem offentlige og private parter i Danmark. GODE UDENLANDSKE ERFARINGER Socialministeriet har i samarbejde med Erhvervs- og Byggestyrelsen indsamlet erfaringer fra udlandet, hvor man på forskellig vis har etableret egentlige selskaber mellem offentlige og private parter til varetagelse af byomdannelse. Erfaringerne fra England, Holland og Frankrig har vist, at etablering af offentlig-private byomdannelsesselskaber visse steder har fremskyndet omdannelsen af byområder. Erfaringerne viser også, at det offentlige kan drage nytte af de private parters netværk, indskud af risikovillig kapital, viden om innovation samt kendskab til markedsmuligheder. Socialministeriet har set på mulighederne for at etablere byomdannelsesselskaber i Danmark. BYOMDANNELSESSELSKABER I OMRÅDEFORNYELSEN Kommunerne har siden 2004 haft mulighed for at få støtte til områdefornyelse i ældre erhvervs- og havnearealer. En betingelse er, at de er udpeget som byomdannelsesområder i kommuneplanen. Støtten gives til kortlægning, planlægning og organisering af den fysiske omdannelse, men ikke til den egentlige gennemførelse af en byomdannelse. I forbindelse med områ- defornyelsen i disse områder kan det være interessant for kommunerne at overveje mulighederne for etablering af byomdannelsesselskaber. Et byomdannelsesselskab etableres som en selvstændig enhed med repræsentanter fra kommunen og den eller de private investorer. Byomdannelsesselskabets opgave vil som udgangspunkt være at udarbejde en samlet vision for et område, og at planlægge og igangsætte omdannelsen. Selskaberne kan ikke stå for selve opførelsen af byggeri, men derimod tage sig af opkøb af grunde, byggemodning samt udvikling og renovering af infrastrukturen. Selskabet vil efterfølgende typisk frasælge byggeretten for de enkelte grunde efter principper, der er overensstemmende med selskabets vision for området. Almindeligvis vil selskabet opløses, når alle byggegrunde er solgt. LOVGRUNDLAG FOR BYOMDANNELSESSELSKABER Der er i den danske lovgivning mulighed for, at kommunerne kan indgå i byomdannelsesselskaber med private parter. Det er op til kommunerne, om de vil udnytte lovgivningen og afprøve byomdannelsesselskaber som en partnerskabsform i forbindelse med områdefornyelse. Byomdannelsesselskaber vil kunne etableres efter Kommunalfuldmagten eller Lov om fællesselskaber. De lovgivningsmæssige rammer for selskabsdannelsen er beskrevet i faktaboksen overfor. Helga Madsen & Astrid Bruus Thomsen, Socialministeriet

11 BYPLAN NYT LOVGRUNDLAG FOR BYOM- DANNELSESSELSKABER Kommunerne kan indgå i Byomdannelsesselskaber med hjemmel i Kommunalfuldmagten - de almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse (Indenrigs- og Sundhedsministeriet) eller L384 - Loven om fællesselskaber. Lovbekendtgørelse nr. 608 af 28. juni 1996 (Erhvervs- og Selskabsstyrelsen). Hvilken lovgivning der skal benyttes afhænger af de aktiviteter, selskabet skal varetage, samt den ønskede selskabsform. Endvidere skal følgende to lovgivninger iagttages, når kommunerne indgår i selskaber om byomdannelse: Lov om kommuners styrelse 68 vedrørende salg af kommunernes faste ejendom. Lovbekendtgørelse nr. 968 af 2. dec (Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Udbudsreglerne i Bygge- og anlægsdirektivet (Konkurrencestyrelsen). SELSKABER EFTER LOV OM FÆLLESSELSKABER (L384) Lov om kommuners og amtskommuners samarbejde med aktieselskaber m.v. giver mulighed for, at kommuner og private virksomheder kan samarbejde i selskabsform inden for visse opgaver, hvis selskabets aktiviteter ligger uden for kommunalfuldmagtens område. Aktiviteterne skal bygge på enten videreudvikling af den kommunale know-how eller salg af varer og tjenesteydelser baseret på kommunal know-how til andre end kommuner. Loven gælder for aktieselskaber, anpartsselskaber eller indskud i andre virksomheder med begrænset ansvar. Den enkelte kommune må ikke eje mere end 50 pct. af aktierne i selskabet, eller på anden måde have en bestemmende indflydelse på selskabet. Flere kommuner kan dog tilsammen have bestemmende indflydelse i et sel skab. Loven om fællesselskaber regulerer udelukkende den direkte kommunale deltagelse i selskabet. Det er altså ikke muligt med hjemmel i denne lov at deltage i et selskab via eksempelvis et helejet kommunalt selskab. Kommunen kan maksimalt indskyde 10 mio. kr. i selskabet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan imidlertid dispensere fra denne grænse. SELSKABER EFTER KOMMU- NALFULDMAGTEN: Kommunerne kan deltage i privatretlige selskabsdannelser, såfremt selskabet alene varetager kommunale opgaver. Det er ikke en betingelse, at alle selskabsdeltagerne er kommuner. Selskabet må ikke have erhvervsøkonomisk formål for øje. Kommuner kan med andre ord ikke deltage i selskaber, der har til formål at tjene penge. Evt. økonomisk fortjeneste eller tab for kommunen i forbindelse med indgåelse i et byomdannelsesselskab anses som en risikofaktor, som kommunen må påtage sig for at opfylde selskabets egentlige formål. Det er som udgangspunkt en betingelse, at kommunen ikke har bestemmende indflydelse i selskabet. SKAL SELSKABSDANNELSE I OFFENTLIGT UDBUD? Stiftelsen af et selskab er ikke i sig selv omfattet af udbuds-direktivet, men det vil de opgaver, et byomdannelsesselskab skal udføre, typisk være. I praksis betyder det, at udbuddet må finde sted allerede ved etableringen af selskabet. De udbudskrav, der stilles i forbindelse med kommunernes deltagelse i et byomdannelsesselskab, vil afhænge af, hvilke opgaver selskabet konkret skal varetage. En privat virksomhed, der har bistået en kommune i forbindelse med en foranalyse af et byomdannelsesområde, kan normalt ikke deltage i selve udbuddet i forbindelse med etablering af selskabet. Udarbejdelse af tekniske rapporter eller lignende, som kan formidles til de øvrige bydende, udelukker dog ikke nødvendigvis den pågældende virksomhed fra at afgive tilbud. INDSKUD AF GRUNDE SOM ANSVARLIG KAPITAL Selskabets stiftere kan i forbindelse med stiftelsen af byomdannelsesselskaber allerede eje alle eller nogle af grundene og indskyde disse som ansvarlig kapital. Ellers kan selskabet i forbindelse med stiftelsen af byomdannelsesselskaber erhverve sig de omhandlede grunde. Kommunes indskud i et selskab kan være kontanter eller andre værdier. Det kan for eksempel ske som apportindskud (fast ejendom). Værdifastsættelsen bør ske efter aktieselskabsloven. Kommunernes indskud af grunde i selskabet forudsætter ikke, at grunden udbydes, men at der alene foreligger en uafhængig vurdering af grunden. Salg af kommuners faste ejendomme kan ikke ske uden forudgående offentligt udbud. Dette gælder også ved salg af kommunens grunde til et byomdannelsesselskab. Kommunen kan altså indskyde kommunalejede arealer i selskabet uden forudgående offentligt udbud af grundene. Men hvis kommunen ønsker at sælge grundene til selskabet kan dette kun ske ved offentligt udbud. Der er mulighed for at knytte særlige betingelser til salget - for eksempel, at omdannelsen af arealet skal ske gennem et byomdannelsesselskab. - søg områdefornyelse

12 12 BYPLAN NYT PARTNERSKABER, STYRING OG DEMOKRATI HVORFOR PARTNERSKABER? I mange kommuner arbejder planlæggere og andre gode mennesker med at udvikle offentlig-private partnerskaber for at sætte skub i byomdannelsen. Set fra kommunens synsvinkel er dette en god idé af flere årsager: 1. Samarbejdet med private aktører kan stimulere tilgangen af private midler til byudvikling og byomdannelse. Et partnerskab kan være netop dét initiativ, der sætter gang i en udviklingsproces. sen udvikler fælles strategier og visioner for området. Der findes flere bløde og indirekte styringsformer. Kommunen kan træffe en politisk beslutning om at engagere sig aktivt i arbejdet, udvælge strategiske samarbejdspartnere, og påvirke sammensætningen af partnerskabet. Kommunen er ofte initiativtager og kan påvirke de organisatoriske rammer, som får stor indfl ydelse på det konkrete samarbejde. Endelig har kommunen en vigtig rolle, da politikere og embedsmænd gennem formidling og planlægning har mulighed for at skabe de fælles billeder og visioner, som præger meningsdannelsen blandt deltagerne. 2. Partnerskaber kan hjælpe kommunen til at komme tættere på de behov og interesser, som både borgere og virksomheder har i forbindelse med en byomdannelse. Partnerskaberne bliver derved et redskab til at kvalificere byplanlægningen. 3. Ved at indgå i partnerskaber får kommunerne adgang til kompetencer og ressour cer ude i byen, og de kan udvide grænserne for den kommunale opgaveløsning. 4. Partnerskaber, netværk og borgerdeltagel se puster nyt liv i det lokale demokrati. HVAD ER ET PARTNERSKAB? Der er flere gode bud på en partnerskabsdefi nition. Et bud lyder således:et partnerskab er en strategisk alliance mellem parter med forskellige og delvist overlappende interesser der muliggør en gensidig nytteeffekt. Privatøkonomiske overvejelser og hensynet til indtjening er afgørende for de private aktører, mens den offentlige part er sat i verden for at varetage bredere samfundsmæssige hensyn. Et partnerskab er en forhandlingssituation, hvor kunsten er at bøje de forskellige interesser af mod hinanden, og udvikle et projekt, hvor alle føler at de får mere ud af at gå ind i samarbejdet, end ved at stå udenfor. Logikken er klar; ved at påtage sig en fælles belastning eller udgift (til forureningsfjernelse, byggemodning, projektudvikling, udvikling af områdestrategi, kvarterplaner osv.) skaber parterne de nødvendige forudsætninger for en udvikling. Det gælder om at undgå spredt fægtning. Investeringslysten og den positive spiral styrkes, når projekter og tiltag hænger sammen, og parterne i byomdannel- Et partnerskab er en strategisk alliance mellem parter med forskellige og delvist overlappende interesser der muliggør en gensidig nytteeffekt DEMOKRATI OG LEDELSE De færreste kan blæse og have mel i munden. Uanset hvordan et partnerskab tilrettelægges, vil resultatet være udtryk for en afvejning af forskellige - og modsatrettede - hensyn til demokrati og effektivitet. At organisere partnerskaber handler derfor om demokratisk ledelse, forstået som pragmatisk håndtering af dilemmaer og forskellige hensyn i afvejningen af demokrati og effektivitet i samarbejdet. Der er mange spørgsmål at forholde sig til, blandt andet: Er der en fælles vision og en tilstrækkelig god idé - som binder parterne sammen? Hvordan får man hold på ledelsesfunktionen i en selvstyrende gruppe, hvor aktørerne på papiret er ligeværdige, men i praksis har meget forskellige rammer og forudsætninger for at deltage? Og sidst, men ikke mindst: Kan kommunen være garant for legitimiteten af de trufne beslutninger, hvis byomdannelsen i højere grad foregår på private hænder? HVAD KAN VI LÆRE AF KVARTERLØFT OG HELHEDSORIENTERET BYFORNYELSE? Der er mange erfaringer at hente fra programmer som kvarterløft og helhedsorienteret byfornyelse. Erfaringerne viser, at: kommunalpolitikerne skal være villige til at uddelegere reel beslutningskompetence til partnerskabet, hvis de private aktører skal opleve, at der er mening med galskaben. Politikerne skal derfor benytte sig af indirekte styringsformer. Hvis de krav, der opstår i et partnerskab, skal imødekommes, kræver det stærk intern koordinering i den kommunale forvaltning. Embedsmændene står her med et dilemma: Tør man udfordre det kommunale system for at varetage partnerskabets interesser, eller vælger man en passiv rolle og afholder sig fra at søge at påvirke de kommunale prioriteringer? En aktiv rolle indebærer en lobby-funktion der kan være problematisk i forhold til de interne spilleregler i forvaltningen, mens en passiv rolle kan virke begrænsende på den lokale samarbejdsproces. DEMOKRATISK LEDELSE ER HÅNDTE- RING AF DILEMMAER Balancen mellem demokrati og effektivitet optræder i praksis som dilemmaer, som politikere, embedsmænd og private aktører skal forholde sig til og håndtere: Er man kommunens mand eller partnerskabets mand? Vægtes egne interesser eller fælles interesser? Åbenhed eller lukkethed? Klare regler eller fleksibilitet? Konsensus eller konfl ikt? Det basale dilemma er balancen mellem egne interesser og fælles interesser i samarbejdet. Hvor meget skal man vove pelsen for at skabe nye muligheder og ressourcer i kraft af samarbejdet? Og hvor meget skal man holde fast i egne interesser på bekostning af det mulige fælles udbytte? Succes-oplevelserne kommer typisk, når modsætningen opløses, og parterne sammen skaber resultater der kun er mulige i kraft af samarbejdet. Et andet dilemma er balancen mellem formalisering og fleksibilitet. Resultatorientering kræver, at samarbejdet styres og formaliseres, typisk ved hjælp af kvantificerbare mål,

13 BYPLAN NYT TEMA kontrakter, fælles vedtægter osv. En håndfast styring bidrager til at sikre, at aktørernes ressourcer målrettes og bruges bedst muligt. Problemet er, at formalisering hæmmer fleksibiliteten i samarbejdet og ikke i sig selv løser de koordinerings- og samarbejdsproblemer der kan optræde. Jo større behov for entydige regler, jo mindre tillid i praksis. De fleste samarbejdsprojekter lykkes først, når parterne forstår og accepterer de begrænsninger og muligheder, der ligger i hinandens organisatoriske tilhørsforhold. Paradokset er, at tillid fremmes af en vis lukkethed. Hvis der hele tiden kommer nye deltagere i netværket kræver det konstant forhandling af spilleregler, og mulighed for tillidsbrud Et tredje dilemma - åbenhed eller lukkethed rammer lige i hjertet af balancen mellem demokrati og effektivitet. Det offentlig-private samarbejde foregår under omskiftelige betingelser uden for den enkelte deltagers direkte kontrol. Deltagernes gensidige tillid og åbenhed overfor hinanden er derfor vigtig. Tillid og åbenhed gør det muligt at begrænse usikkerheden og koordinere aktiviteter mellem et overskueligt antal deltagere. Paradokset er, at tillid fremmes af en vis lukkethed. Hvis der hele tiden kommer nye deltagere i netværket kræver det konstant forhandling af spilleregler, og mulighed for tillidsbrud. Etablerede netværk og partnerskaber har det med at lukke af for nye partnere, der i princippet kunne bidrage positivt. I praksis foregår der mange overvejelser om, hvorvidt partnerskaber, samarbejdsfora osv. er for lukkede og derfor skal nedlægges eller åbnes for nye deltagere. Er der behov for mere åbenhed om beslutninger og prioriteringer? Er der nok plads til uenighed? Hvad med de interesser, som ikke er repræsenteret i partnerskabet? Skal de folkevalgte mere på banen? Der er nok at tage fat på Lars A. Engberg, seniorforsker, SBi SAGT OM PARTNERSKABER Socialministeriet og Dansk Byplanlaboratorium har udviklet følgende defi nition af partnerskaber: Et partnerskab er et ligeværdigt, forpligtende og tillidsbaseret samarbejde mellem offentlige og private aktører med forskellige interesser, ressourcer og kompetencer, der med udgangspunkt i en fælles forståelse arbejder på at skabe win-win situationer. Man kan godt have et partnerskab uden at have fælles økonomi. Det er imidlertid altid et godt styringsværktøj, at alle har noget økonomisk i klemme så er alle interesseret i at løse problemer hurtigt. Jo mere ligeværdighed i forhold til beslutningstagen man kan skabe, jo bedre. (Kurt Frederiksen, direktør i NCC) I partnerskaber er det meget vigtigt, at parterne er enige om, hvad ånden i samarbejdet er. Det er et spørgsmål om, at man gensidigt forpligter sig til at ville projektet. (Jens Holck Christiansen, afdelingschef i Byfornyelse Danmark) Man kan ikke forvente at kunne gøre, som man altid har gjort. På den måde kan man ikke opbygge den tillid, der er helt essentiel, for at partnerskab kan fungere. Det er umuligt at skrive alting ned, det er derfor nødvendigt, at man opnår en god forståelse for hinandens udgangspunkt og ønsker for projektet. (Morten Anker Bendtsen, Projektleder, DSB Ejendomssalg) Et partnerskab er et gensidigt forpligtende samarbejde om et bestemt projekt. Med partnerskabet får kommunen adgang til ressourcer medfi nansiering af byomdannelsen samt til kompetencer man ikke har in-house. (Jakob Hjortskov Jensen, planlægger i Roskilde Kommune) Partnerskaber er noget med at have fælles mål og ville noget sammen. Man bliver enige om at flytte sammen, men har måske ikke ligefrem giftet sig endnu. Man kan godt have forskellige interesser, men man lover hinanden, at man vil noget i fællesskab. (Kurt Frederiksen, direktør i NCC) Parterne forsøger at skabe en situation, hvor de helt legitime interesseforskelle ikke skaber et modsætningsforhold og spænder ben for et hensigtsmæssigt samarbejde. (Martin Haaning, chefkonsulent i PLS RAMBØLL Management)

14 14 BYPLAN NYT KORT NYT PARTNERSKABS-HISTORIER AMBITIØST BYPROJEKT I KILDEBJERG RY Ry Kommune og Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD) har sammen stiftet Udviklingsselskabet Kildebjerg Ry A/S. Udviklingsselskabets opgave er at købe, byggemodne og sælge arealerne i det 155 ha store Kildebjergområde. Ambitionen er at integrere parcelhuse, tæt/lav bebyggelse, erhverv og forskellige offentlige formål omkring en 90 ha stor golfbane. Samtidig ønsker partnerskabet at tiltrække vidensvirksomheder til det naturskønne område. Tilsynsrådet i Århus Amt har givet Ry Kommune mulighed for at indgå i selskabet under rammerne i kommunalfuldmagten, hvilket nogenlunde svarer til de betingelser, Københavns Kommune og Københavns Havn indgik partnerskab under i forbindelse med udviklingen af Sluseholmen. Kommunen har indskudt jord til en værdi af 12 mill. kr. og LD har indskudt tilsvarende beløb i selskabet. Selskabets samlede kapital på 24 mill. kr. er ikke nok til at selvfinansiere opkøb og byggemodning af hele området, derfor optager selskabet lån, der tilbagebetales i takt med, at grundene sælges fra. Ifølge kommunaldirektør Ole Andersen bliver selskabets tungeste opgave, at få tiltrukket de ønskede erhvervsvirksomheder til området. Det har til gengæld ikke været svært at skabe interesse om investeringer i boligsiden af projektet. Denne selskabskonstruktion minder om flere af de eksempler, vi kender fra udlandet, og som er beskrevet i en rapport fra Socialministeriet. Her forestår det etablerede selskab netop kun opkøb og byggemodning af grundene med henblik på videresalg i byggefasen. Tidshorisonten på projektet er år, hvilket kræver en investor som LD, der dels kan se en forretning i og dels har mulighed for at foretage så langsigtede investeringer. Direktør i selskabet Jens Mastrup nævner som selskabskonstruktionens primære fordele, at projektet har fået tilført know how om større projekters gennemførelse og en bedre mulighed for at løfte erhvervsdelen, end hvis kommunen skulle have varetaget opgaven alene. Desuden er der den fordel ved at lægge udviklingen i et særskilt selskab, at selskabet kun skal fokusere på den ene opgave at gennemføre helhedsplanen. Janus Day Larsen, Dansk Byplanlaboratorium Om Sluseholmen: arkiv/artikler/offentlig-privat_selskabsdannelse. htm Om Selskabskonstruktioner i udlandet: arkiv/rapporter/opp.pdf NÅR PARTNERSKABSPLANER MØDER VIRKELIGHEDEN Ringvejen i det indre Slagelse er i dag trafikalt knudepunkt for den nord-sydgående trafi k på den vestligste del af Sjælland og har et dagligt trafikpres på biler. Mange af disse biler ledes ind gennem Slagelse by på deres vej fra Kalundborg til Næstved eller retur og er derfor en unødig trafikbelastning, der endnu ikke har været økonomi til at takle. Nu byder der sig en mulighed i skikkelse af et partnerskab mellem Slagelse Kommune, Vestsjællands Amt og developerfi rmaet Nordicom. Vejanlægget vurderes at koste 100 millioner kroner, hvoraf Vestsjællands Amt vil skyde 25 millioner, der allerede er øremærket hertil, i projektet. Nordicom vil tegne sig for 50 millioner. De resterende 25 millioner kroner vil Nordicom lægge ud for Slagelse Kommune med krav om tilbagebetaling, når vejanlægget er færdigopført. Nordicom er ikke fi lantroper, men ser en god forretning i at fl ytte det butikscenter, der i dag huser Bilka, ud til den planlagte ringvej. Ringvejen og centret hænger uløseligt sammen for dem og giver således Slagelse Kommune mulighed for at slå to fl uer med ét smæk. Nemlig at få færdigudviklet et centerområde, der allerede blev skabt plangrundlag for i 1988, og få anlagt den ringvej, der har været en del af Slagelses kommuneplan de sidste 40 år. Aftalen, der her er lagt op til, lægger sig tæt op ad de norske udbygningsaftaler, som giver kommunerne mulighed for at pålægge private investorer infrastrukturbidrag i forbindelse med større byudviklingsprojekter. Men en række forhold gør det pt. ikke muligt at realisere partnerskabet. Dels er der deponeringsreglerne, der skal sikre, at kommunerne ikke overopheder økonomien i byggesektoren gennem lånefi nansierede anlægsomkostninger. Dels kan amtet ikke igangsætte større vejprojekter på nuværende tidspunkt, fordi amtsvejene overgår til staten med kommunalreformen. De tre parter har derfor været nødt til at tænke i andre baner og har nu foreslået trafi kministeriet en model, der kun indeholder en første etape af den nye ringvej. Denne etape kan laves som et enkeltstående anlæg, som stadig vil være en afhjælpning af den trafi kale situation i Slagelse, ligesom den muliggør centerbyggeriet. Denne model kan således være nøglen til de 50 millioner, Nordicom har stillet i udsigt. Historien viser, at det ikke altid er muligt umiddelbart at gennemføre projekter, selv når private investorer er parate til at indskyde en større sum penge. Der kan være flere forhold, kommunerne skal være opmærksom på. Charlotte Wernersen, Dansk Byplanlaboratorium Om de norske udbygningsaftaler på arkiv/artikler/udbygningsaftaler.htm

15 BYPLAN NYT TEMA Foto: Vejdirektoratet Birch og Krogboe, Grant Thornton og Karin Skousbøll Socialministeriet (2004): Vejledning til investeringsredegørelse Hvordan fremmes private investeringer i byfornyelsen? Socialministeriet, København Vejledning_til_investeringsredegoerelse.ht WWW-ADRESSER PUBLIKATIONER OM OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER Bang, Henrik L. et al (2004): Partnering i udførelse Erfaringer fra LO s hovedsæde i Havnestaden. By og byg, Statens byggeforskningsinstitut, Hørsholm Christensen, Rune (2003): Byudvikling i 8 kommuner partnerskaber og borgerinddragelse. Erhvervs- og Boligstyrelsen, København Engberg, Lars A. et al (2003): Demokratisk ledelse i den helhedsorienterede byfornyelse? Erfaringer fra Esbjerg, Nykøbing Falster og Århus. Erhvervs- og Boligstyrelsen, København Klint, Jacob et al (2005): Partnerskaber i byudvikling Europæiske erfaringer Regeringen (2004): Handlingsplan for Offentlige Private Partnerskaber (OPP). Økonomi- og erhvervsministeriet, København pdf Sehested, Karina (2002): Netværksstyring i byer Hvad med planlægningen og demokratiet? Jurist- og Økonomforbundets Forlag, København Opdateres løbende med erfaringer, eksempler og anbefalinger om privat-offentlige partnerskaber og samarbejder. Her fi ndes også flere links til publikationer og artikler. Portalen er udviklet og ejet af KL og Erhvervs- og byggestyrelsen. Portalen tilbyder offentlige udbydere og private leverandører vejledning i viden om og værktøj til udbud af offentlige serviceopgaver Socialministeriet har afsat midler til gennemførelse af udviklingsprojekter. SBI har lavet en række rapporter og notater om privat-offentlige samarbejder, der kan downloades fra deres hjemmeside Engberg, Lars A. et al (2003): Havnestadsmodellen Redegørelse for barrierer og nye rammer for samarbejde om alment boligbyggeri. By og byg, Statens byggeforskningsinstitut, Hørsholm Sehested, Karina (2004): Bystyring og nye planlægningsformer Når autoritet møder hierarki. Oplæg til rundbordsdiskussion. KVL og Center for strategisk byforskning, København Jensen, Søren Stenderup (1996): Offentlige-private selskaber. Jurist- og økonomforbundets forlag, København Socialministeriet og Erhvervs- og Byggestyrelsen (2005): Indsamling og analyse af udenlandske erfaringer med OPP i byomdannelsen. Udarbejdet af

16 16 BYPLAN NYT DEBAT % 1,0 HOVEDSTÆDER ANDRE BYER ( INDB.) GL.INDUSTRIREGIONER TOTAL ANDRE REGIONER 0,5 0-0, Årlig befolkningstilvækst i Centraleuropa ( Italien fra Rom og nordpå, Frankrig, Schweitz, Østrig,Vesttyskland,Danmark, Holland, Belgien, Storbritannien). Hovedstæder: I lande med fl ere lige store byer er alle disse medtaget. Her er brugt pendlingsområder, i reglen fl ere amter. Kilde: Sven IIleris: Smitter byens vækst?, i Europæiske byer i en global æra, København, UDKANTOMRÅDERNE I Byplan Nyt 5/2005 skriver Christoph Stroschein artiklen Har udkantområderne en fremtid?. Den konkluderer, på baggrund af udviklingen i det tidligere DDR og med nogle få ord om schweiziske dale og tomme landsbyer i Frankrig i 1970erne, at landdistrikterne er under afvikling. Uden at være særlig præcis generaliserer Stroschein til de centraleuropæiske udkantområders landdistrikter, dvs. områder der ligger minutters kørsel fra en stor by uden at vi får at vide hvor stor. Men i europæisk sammenhæng er både Østtyskland og isolerede bjergegne undtagelser. Østtyskland, fordi der ved genforeningen med Vesttyskland i 1990 blev ført en katastrofal økonomisk politik, der medførte virksomhedslukninger og arbejdsløshed. Den langvarige krise har ført til fraflytning fra småbyer og landdistrikter, hvor der er en udbredt fornemmelse af håbløshed. Det kan nok forklare, at der ifølge Stroschein næsten ingen modstand fra borgerne er mod at nedlægge en by en sådan tanke skulle nok vække modstand i det meste af Europa! Hvis Stroscheins problembeskrivelse ikke kan generaliseres, hvad er så den generelle udvikling i landdistrikter eller udkantområder? Diagrammet her viser befolkningsudviklingen fra 1955 til 2000 i det centrale Vesteuropa. Datamaterialet er opdelt efter de nuværende amter og tilsvarende administrative enheder i de andre lande, der netop kan gennemkøres på minutter. I diagrammet er enhederne slået sammen i 4 klasser. De viser, at der i 1950erne generelt var en stærkere befolkningsvækst i hovedstæder end i klasse 4, dvs. en vandring fra de sidste til de første. Men allerede i 1960erne svækkedes forskellen, og siden 1970 har kurverne for klasse 1, 2 og 4 ligget meget nær den samlede befolkningsudvikling for det centrale Vesteuropa. Kun de gamle industriamter ligger dårligere. Et sådant billede skjuler selvfølgelig mange detaljer, f.eks. Københavnsregionens stagnation i 1970erne og 80erne og den fornyede vækst i 90erne. De drukner i de mange andre lokale udsving, f. eks. at Paris-regionen i flere årtier har svinget i modsat takt af Københavnsregionen. Generelt har der siden 1970 ikke været nogen katastrofal befolkningsudvikling i landdistrikter, småbyer og mellemstore byer. Det hænger sammen med den stigende pendling fra landdistrikterne til mellemstore og store byer. Omvendt udviser hovedstædernes befolkning ikke generelt overgennemsnitlig vækst. (Forkortet af red.) Sven Illeris, profesor RUC SVAR TIL SVEN ILLERIS Mange tak for reaktionen! Jeg har sandsynligvis ikke været tilstrækkelig tydelig i min fremstilling. Forskellen mellem prognose og reel udvikling i de nye forbundslande kunne ikke være større. Trods investeringer på flere hundrede milliarder Euro er ingen forventninger og ingen prognoser blevet opfyldt. Indikatorerne, prognoserne og hypoteserne var forkerte og førte til dramatiske fejlinvesteringer. At Tyskland i dag i mange internationale benchmark-undersøgelser (af vækst, innovationsevne, fødselsoverskud osv.) har tabt sin gode eller førende position, er den direkte følge af denne fejludvikling. Et af mange grundlag for vores fejlagtige prognoser var den type statistik, som Illeris henviser til, fordi den var alt for unøjagtig til at kunne danne grundlag for politiske principbeslutninger og styringen af investeringer. Det bliver tydeligt, når man stiller en statistik over fordelingen af statens investeringer i grundskoler over for prognoser for den almindelige demografiske udvikling, eller over for de investeringer, der foretages af ejendomsbesidderne i landområderne. Da ser man nemlig, at der ingen fremtid er i udkantområdernes landområder, fordi netop de unge forlader disse områder. En anden fejl var at overtage det vesttyske centrale system for stedsbetegnelser og størrelser. En storby er et temmelig relativt begreb. I Vesttyskland er det noget andet end i Østtyskland, og i Norditalien noget andet end i det sydlige Finland. Min konklusion er, at vi må overveje vores prognosesystem og indikatorer fra grunden.

17 BYPLAN NYT Debatindlæg til næste nummer modtages indtil 20. februar. Max 2000 anslag incl. mellemrum. Det betyder især at tage det uberegnelige i betragtning, når der skal planlægges. Når det i løbet af kun 13 år bliver muligt for enhver lille virksomhed, via internettet, at sælge sine produkter over hele verden, hvilket fører til stigningsrater, bare inden for transportsektoren på 10 % årlig; når Ruhrområdets minedrift, der var sat i stå, sættes i gang igen på grund af den enorme stigning i efterspørgsel på stenkul; og når afsides liggende ejendomme taber værdi, alene fordi transportomkostningerne er blevet fordoblet i løbet af kun 3 år så er det på tide, at vi søger efter nye instrumenter. (Forkortet af red.) Christoph Stroschein, dipl. Ing., Berlin BLINDEBUK- PLANLÆGNING I TILBAGETOGETS SLIPSTRØM I Byplan Nyt nr. 5 efterlyste Ellen Højgård Jensen tilbagetogets helte, dvs. kommuner der åbent ville erkende, at tilbagegang eller stagnation var fremtidens vilkår. Det fremgik af lederen, at ingen helte havde meldt sig under fanerne. Som planlægger i Storstrøms Amt har jeg haft mulighed for at kigge nærmere på befolkningsudviklingen. På Lolland-Falster er de 13 kommuners befolkningstal enten stagneret eller gået tilbage over de sidste 50 år. Der har end ikke været op- eller nedture i denne periode, tilbagegangen har faktisk været helt op til 25 % i en enkelt kommune. Befolkningens langsomme forsvinden kan illustreres med en jævnt nedadgående linie. Opgaven med at planlægge for fremtidens tilbagegang burde ligge lige til højrebenet, men mig bekendt har bolden fået lov at ligge. Jeg opfatter lokalsamfundets målsætning således: Fodboldklubben skal op i superligaen, erhvervslivet skal have vækst og lokalsamfundene skal have befolkningsfremgang prioriteret i nævnte rækkefølge. Øernes største bysamfund er Nykøbing Falster, som har oplevet stagnation i befolkningstallet, der har ligget på indbyggere i 50 år. På trods af dette meget stærke signal om 50 års stagnation, arbejder politikere og planlæggere ikke med begrebet stagnation. Det er mit indtryk som borger, at stagnationen slet ikke eksisterer offi cielt. Den fi ndes hverken i kommuneplanen eller befolkningsprognosen, som viser en kraftig fremgang og behov for byggeri. Det kan nok bedst karakteriseres som blindebukplanlægning i tilbagetogets slipstrøm. Sydfalster Kommune er alene om en ubetydelig befolkningsfremgang på 12 mennesker om året de sidste 25 år, dvs. en stigning på i alt 300 indbyggere. Denne atypiske fremgang skyldes de mange sommerhuse ved Marielyst, hvor pensionister bosætter sig pga. de særlige regler for pensionisters brug af sommerhuse. I den lokale presse er fokus på succeshistorier der skaber optimisme. Det skaber et falsk billede af fremgang, der desværre ikke er belæg for i tallene fra Danmarks Statistik. Al byggeaktivitet har blot betydet, at det enkelte menneske har fået mere plads. Når jeg skuer ud over det kommunale landskab, er min konklusion, at der ikke synes at være markante bud på, hvordan kommunerne skal forholde sig til tilbagetoget. Alle heltene i tilbagetoget satser stærkt på fremgang. I virkelighedens verden sker der dog det, at man bygger stadig flere sommerhuse ved Marielyst og ved Nysted. På Vestlolland satses stærkt på at tiltrække nye industrier indenfor miljøteknologi, samtidig med at man river kondemnable huse ned for at undgå at tiltrække sociale klienter fra andre mere velhavende dele af landet. Samtidig sker der umærkeligt en vedvarende sammenlægning til større enheder i privat og offentlig virksomhed ligesom det sker i resten af landet. Men hvad kan tilbagetogets lokale helte så gøre? Måske er det bare sådan, at vore politikere kun kan overleve som politikere, hvis de vælger at kæmpe imod udviklingen. At kæmpe med udviklingen ville indebære, at man skulle gøre en dyd ud af den udvikling, der sker af sig selv, dvs. en fortsat tilfl ytning af pensionister til ledige attraktive boliger og til sommerhusområder, en omdannelse af bevaringsværdige bondegårde og landsbyer til feriebyer og til attraktive ollekoller. Hertil kunne man gøre en indsats for at gøre byer og landsbyer tiltrækkende for turister Frem for alt bør vi undgå, at vi, som økonomisk svag egn, ender med modtage broderparten af landets miljøbelastende virksomhed og griseproduktion, og i stedet bevare og for- Graf: 13 kommuners befolkningsudvikling Gert Wiik bedre områdets attraktion som bosætningsområde for den befolkningsgruppe der ikke er henvist til at arbejde i storbyerne. Billige boliger er et stærkt trækplaster. (Fork. red.) Gert Wiik, regionplanlægger VALEUR OG HOLDNINGER I nr. 3 promoveres Henrik Valeur, der mener Fingerplanen er udtryk for en planlægning, der ønsker at kontrollere og bestemme og at det er én mands hånd, der bestemmer hvordan en million mennesker skal bo. I Byplanhistoriske Noter nr. 13fortæller Sten Ejler Rasmussen, at planen blev skabt af en alsidig stab, der analyserede forskellige bymodeller ud fra økonomi, trivsel, arbejdsforhold, trafi k, friluftsliv osv. I nr. 4 synes HV at mene, at planlægning forudsætter, at man kan forudse fremtiden. Hvad er det for en grad af styring han forestiller sig? Fingerplanen er bl.a. udtryk for en holdning udtrykt af Raymond Unwin: Vi kan ikke skabe liv, men vi kan forme livets kanaler, så det vil fl yde af sig selv deri. Ellen Højgaard Jensen skriver i nr. 3, at evt. tvingende nødvendige rammer skal gøres så rummelige som muligt. Hvad menes? Som i fortalen til Jyske Lov kan man beklage, at det er nødvendigt med lovgivning og rammer. Byplanlaboratoriet kæmper vel fortsat for kvaliteter i den traditionelle planlægning frem for at støtte angreb på planlægning, der bl.a. består i at sætte rammer? Dogmedebatten vinder ikke i klarhed, når de dogmer der angribes, er egne vrangforestillinger. Arne Post, arkitekt

18 18 BYPLAN NYT DB ÅRSPROGRAM 2006 Oversigten opdateres løbende på Dansk Byplanlaboratoriums hjemmeside hvor tilmelding til arrangementerne kan ske online. Her kan du også tilmelde dig vores elektroniske nyhedsbrev, så du får besked, hver gang der lægges nyt ind på hjemmesiden. FORÅR REGIONALE ORIENTERINGS- OG DEBATMØDER OM DEN NYE PLANLOV I APRIL/MAJ Møderne tilrettelægges i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen og Kommunernes Landsforening. Nærmere information om tid og sted følger. VANCOUVER OG SEATTLE Studietur september Studietur til to berømmede havnebyer, hvor lokale planlæggere viser rundt og fortæller om byudviklingsstrategier. I Vancouver har man over en årrække udviklet Granville Island til en folkets park og bygget ny højhusbydel i forlængelse af det historiske downtown. I Seattle har man valgt at udvikle havneområdet til et kulturelt oplevelsescenter med arkitektoniske landmarks. Ud over at studere disse eksempler på innovativ havneomdannelse og byudvikling i to europæiske byer i det nordamerikanske, skal vi ud og se de unikke naturområder i grænselandet mellem Canada og USA. ÅBENT LABORATORIUM Afholdes som fi re gå-hjem-møder i foråret 2006, onsdage kl Februar: Lisbjerg-konkurrencen Marts: Et case-study i lokalplanlægning April: Videnbyen Maj: Den opsplittede by Se datoer og beskrivelser på www. byplanlab.dk DEN NYE KOMMUNEPLAN Kursus marts i Middelfart Kommunerne bliver planmyndighed i det åbne land og kommuneplanen bliver det samlende dokument. Kurset vil inspirere til nytænkning og refleksion over de traditionelle opgaver, og via oplæg og workshops give en indføring i de nye. DEN OPSPLITTEDE BY - om planlægning og belastede boligområder Kursus april i Århus Polariseringen og den fysiske opsplitning af byerne er stigende. I mange år har kommunerne arbejdet for at normalisere de dårligst fungerende boligområder. Spørgsmålet er, om områderne kan ses isoleret, eller om løsningerne ligger i en samlet bolig- og bosætningspolitik? På kurset vil vi drøfte bosætningsstrategier, integrationspolitik, erhverv i boligområderne samt evaluerings- og målemetoder. On location -kursus i Bispehaven. LANDSBYERNES FREMTID Kursus april i Marielyst, Falster Mange landsbyer har det svært og er klemt af udviklingen. Derfor ligger der store udfordringer i planlægningen af landsbyernes fremtid, i særlig grad de landsbyer, der ligger i udkantområderne. Hvad vil kommunal- og planlovsreformen komme til at betyde for disse mange småsamfund - vil de blive løftet eller ladt tilbage? Hvilke alternativer fi ndes der til strategier for vækst? Hvordan kan man bruge kulturmiljøet og de lokale værdier i kampen for overlevelse? Arrangeres i samarbejde med Aalborg Universitet, Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter (CFUL), samt Sven Allan Jensen as. FOKUS PÅ KULTURARV Introkursus 2. maj i Vejle og 4. maj i København Det vil fremover blive lettere for kommunerne at kortlægge og formidle deres arkitektoniske kulturarv. I foråret 2006 introduceres en helt ny internetbaseret database for Fredede og Bevaringsværdige Bygninger, FBB, som Kulturarvsstyrelsen har udviklet. Den landsdækkende database bliver et vigtigt redskab for kommunerne. Sammen med en erfaren arkitekt vil deltagerne besigtige og vurdere bygninger af væsentlig arkitektonisk værdi. Der vises efterfølgende, hvordan registreringerne indføres i databasen. Arrangeres i samarbejde med Kulturarvsstyrelsen. PARTNERSKABER JURA OG ORGANI- SERING 2-dages kursus i maj Privat-offentlige samarbejder har længe været et omdiskuteret emne, men der er stadig få kommuner, der har kastet sig ud i det. Kursets formål er derfor at klarlægge de muligheder den danske lovgivning giver, for at kommuner og private investorer kan arbejde tæt sammen om udviklingen og omdannelsen af vores byer. Vi sætter fokus på udbudsregler, byomdannelsesselskaber, kommunalfuldmagten samt forskellige måder, hvorpå partnerskaber kan styres og organiseres. ÅBEN LAND KONFERENCEN juni i Middelfart Konferencen sætter fokus på planlægningen i de bynære landskaber og på bebyggelse i det åbne land generelt. Grænserne mellem by og land har længe været under opløsning, og hvad er konsekvenserne? Har planlægningen noget at sætte i stedet for den spredning, der finder sted? Vi ser på nye strukturer i det urbaniserede landskab og på de nye roller for landskabet her. Kommunernes overtagelse af ansvaret for planlægningen i det åbne land giver helt anderledes mulighed for udvikling af samspillet mellem by og land. Arrangeres i samarbejde med Skov & Landskab (KVL) og Videncenter for planlægning i det åbne land. NYE HVERDAGSBYRUM Kursus i Næstved juni Med udgangspunkt i Næstved sætter kurset fokus på nye byrumstendenser. Vi skal se stederne og høre om processer og projekter fra Axeltorv i bymidten til forstadens diffuse byrum i Sydbyen. Videreudvikling af et kursus afholdt i Arrangeres i samarbejde med Jan Gehl og Lars Gemzøe, Center for Byrumsforskning.

19 BYPLAN NYT Alle fotos: fra DB-kurser. Vibeke Meyling EFTERÅR MILJØVURDERING AF PLANER Kursus i Vejle i september Via oplæg og workshops vil kurset præsentere og diskutere erfaringer fra forskellige kommuner med miljøvurdering af kommunale planer og screening af lokalplaner. Kurset vil desuden via en eksempelsamling, der er under udarbejdelse i Miljøministeriet, give et overblik over hvor langt man er nået. Kurset er en videreudvikling af tidligere afholdte kurser. HOVEDSTADSSEMINAR I hovedstadsområdet i november Som forberedelse til seminaret inviteres repræsentanter fra hovedstadskommunerne til en rundbordssamtale, så de aktuelle planlægningsspørgsmål kan få direkte indflydelse på programmet. Formålet med arrangementet er at indkredse de vigtigste planudfordringer i Hovedstadsområdet. DIGITAL PLANLÆGNING Kursus i Århus december Arbejdet med de nye kommuneplaner skal i gang. Der arbejdes i forskelligt regi på at sikre datagrundlaget herunder adgang til amternes regionplandata. Hvad skal fremtidens kommuneplan indeholde og hvordan skal den digitale kommuneplan se ud og spille sammen med resten af en digital forvalt- ning. Kurset vil tage udgangspunkt i praktiske eksempler, så det både taler til planlæggere og digitale medarbejdere. DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN Kursus i december Hvilke muligheder er der i den regionale udviklingsplan, og hvilke ønsker kan man have til den i kommunerne og fra andre lokale aktører? Regler og rammer og påvirkningsmuligheder. Erfaringer fra lignende konstruktioner eller pilotprojekter. LOKALPLANKVALITET Kursus i Aalborg september Kurset tager udgangspunkt i en lokalitet og de tilhørende planer. Via gruppearbejde vælger deltagerne en strategi og et hovedgreb, samt analyserer planens kvalitet, som administrationsgrundlag. Resultaterne af gruppearbejdet evalueres. Kurset er en videreudvikling af tidligere afholdte lokalplankurser og denne gang skal vi se nærmere på Aalborg Kommunes brug af lokalplan-skabeloner og fraselager. BYKULTUR OG KULTURSTRATEGI Kursus i Odense oktober Oaseplanlægning og Play-spots i Odense vender den traditionelle måde at byplanlægge på, på hovedet. Ønsker om kultur og byliv skal udgøre forudsætningerne for de streger der skal slås. Kultur og byliv er byens identitetsbærere og vigtige konkurrenceparameter. VVM Kursus i november Kurset henvender sig primært til kommunerne, der fra den 1. januar 2007 overtager VVM-behandlingen efter planloven. Gennemgang af reglerne, eksempler og øvelser. Arrangeres i samarbejde med Skov & Naturstyrelsen. Det 56. Danske Byplanmøde RUM FOR MANGFOLDIGHED oktober 2006 i Ringkøbing Mellem lokale løsninger og statslig styring I en tid med stordrift og globalisering er det vigtigt også at se nærmere på det mangfoldige Danmark. Dialekterne og de sproglige nuancer. De forskellige lokale kulturer, både de nedarvede og dem, der opstår i nye miljøer. Forskellene i erhvervsgrundlag. De afvekslende landskaber, bygnings- og kulturmiljøer. Forskelle i livsvilkår kan for nogle være et reelt problem. For andre måske en mulighed for at opnå nye og andre former for livskvalitet. Forskelle kan også være en dynamo for udvikling. På byplanmødet vil vi sætte fokus på den lokale egenart, og holde variationen i værdier og vilkår op imod den nye rollefordeling på planområdet. Kommunerne skal bære det nære demokrati - i sig selv en udfordring i de nye større enheder. De skal sikre de bymæssige og landskabelige kvaliteter i dialog med borgere, erhvervsliv - og staten. De skal komme med indspil til den regionale udviklingsplan, bl.a. gennem deltagelse i vækstfora. Hvordan det åbne land skal bruges og se ud i fremtiden, er en anden udfordring i kommunerne. Afvejning af erhvervs-interesser med natur, miljø, turisme og friluftsliv? Hvad med de bynære landskaber? I hvor høj grad kan og skal man stå på skuldrene af regionplanerne? Regionerne skal primært agere gennem visioner og politikker. Hvor langt er de med overvejelser og initiativer i forhold til bl.a. den regionale udviklingsplan og vækstfora? Staten skal både håndtere de fælles krav til helheden - og konkretisere sine interesser i kommunernes og regionernes planlægning. Hvordan kan kravene om ensartethed udmøntes, så der gives rum for lokale løsninger? I hvor høj grad skal f.eks. vækst- og stagnationsområder behandles forskelligt / ens? Vi ved bedst selv lokalt - vi fi nder os ikke i al den styring og ensretning! Vi kræver lige vilkår - uanset hvor i landet vi bor! Nemt har det aldrig været - at fi nde balancen imellem decentralisering og central styring. Statens nye, mere direkte rolle i forhold til kommunernes planlægning skærper den udfordring. Et tæt og konstruktivt samspil imellem kommune, region og stat bliver helt afgørende for, om intentionerne i den nye planlov vil lykkes. Hvordan det kan udvikles i praksis, vil vi sætte til debat på byplanmødet.

20 20 BYPLAN NYT TILSKUD MED FORDELE Dansk Byplanlaboratorium er et fond, hvis formål er at fremme byplanlægningen. 4/5 af omsætningen er indtægtsdækket virksomhed. Resten dækkes af tilskud, der er nødvendige for at dække udgifterne til bl.a. drift af plansamling samt deltagelse i faglige netværk, udviklingsprojekter og den faglige debat. Tilskud til DB giver en række fordele, bl.a. ca. 25% rabat på de fleste arrangementer. Man kan således spare sit tilskud hjem ved at deltage ofte i DB-arrangementer. De nærmere regler for tilskud fås i sekretariatet. TILSKUDSGIVERE TIL DANSK BYPLAN LABORATORIUM Kommuner: Albertslund Allerød Assens Augustenborg - Sydals Aulum-Haderup Ballerup Billund Birkerød Bjergsted Bjerringbro Blaabjerg Blåvandshuk Bov Bramsnæs Brande Broager Brovst Bræd strup Brøndby Brørup Børkop Christiansfeld Dragsholm Dragør Dronninglund Ebeltoft Egebjerg Egvad Ejby Esbjerg Fakse Fanø Farum Fredensborg-Humlebæk Fredericia Frederiksberg Frederikshavn Frederikssund Frederiksværk Fuglebjerg Faaborg Gentofte Gladsaxe Glamsbjerg Glostrup Grenaa Greve Grindsted Græsted-Gilleleje Gråsten Gudme Haderslev Had sund Hals Hammel Hanstholm Hedensted Helsinge Helsingør Herlev Herning Hillerød Hinnerup Hirtshals Hjørring Hobro Holbæk Holstebro Holsted Horsens Hundested Hvidovre Hvorslev Høje-Taastrup Hørning Hørsholm Haarby Ikast Ishøj Jelling Juelsminde Kalundborg Karlebo Karup Kerteminde Kjelle rup Kolding Korsør København Køge Langeskov Langå Ledøje-Smørum Lemvig Lunderskov Lundtoft Lyngby-Taarbæk Løgstør Mariager Maribo Middelfart Morsø Munkebo Møldrup Møn Nibe Nordborg Nyborg Nykøbing F. Nykøbing-Rørvig Nysted Næstved Nørager Nørre-Rangstrup Nørre Aaby Odder Odense Otterup Pandrup Præstø Ribe Ringe Ringkøbing Ringsted Rosenholm Roskilde Rudkøbing Ry Ryslinge Rødby Rødekro Rødovre Rønde Sallingsund Sejlflod Silkeborg Sindal Skagen Skanderborg Skibby Skive Skjern Skovbo Skælskør Skævinge Slagelse Slangerup Solrød Sorø Stenløse Struer Sundeved Sundsøre Suså Svendborg Svinninge Sydals Sæby Søllerød Sønderborg Sønderhald Søndersø Them Thisted Thyborøn-Harboøre Tinglev Tommerup Trehøje Trundholm Tølløse Tørring-Uldum Vallø Vamdrup Varde Vejen Vejle Viborg Vinderup Vojens Vordingborg Værløse Ærøskøbing Ølgod Ølstykke Ørbæk Aabenraa Aabybro Aalborg Aalestrup Århus Aars Årslev Regionskommune: Bornholm Amter: Frederiksborg Hovedstadens Udviklingsråd København Ringkjøbing Roskilde Storstrøm Vejle Konsulenter m.v.: AGRAF Byplanlæggere Alstrup & Avnby Architects Arkitektfimaet Bahl Gl. Skole Byplantegnestuen A/S Dybbro & Haastrup ApS Erik Agergård ApS Europlan Arkitekter Forstadskonsulenterne Gruppen for by- og landskabsplanlægning H. Thule Hansen MAA Hasløv & Kjærsgaard I/S Henrik Witthøft Jensen IC Byfornyelse ICP A/S Juul Møllers Tegnestue Karsten Pålsson A/S KS arkitektur & Miljø Landinspektørgården I/S Malthas Tegnestue NIRAS Konsulenterne A/S Nordisk Network Plan og udvikling Tegnestue Privatbo Rambøll Nyvig A/S Sven Allan Jensen A/S Torben Vissing Byplanlægger Arkitekt MAA Årstiderne Arkitekter A/S FORNYELSE AF PLANLÆGNINGEN kan vi blive bedre til at bruge planloven? Hvordan sikrer vi både kvalitet i byudviklingen og en fleksibel og forståelig planproces? Det er spørgsmål, som projekt Fornyelse af planlægningen kvalitet i bydels- og lokalplanlægningen vil belyse. Projektet skal lægge op til debat, om der er behov for at ændre i planloven, men også give inspiration til kommunernes planprocesser. Projektet er igangsat af Miljøministeriet og Fonden Realdania i partnerskab, og der er nedsat et sekretariat med medarbejdere fra Dansk Byplanlaboratorium og Skov- og Naturstyrelsen. Projektet afsluttes juni Læs mere om projektet på under projekter. Begge fotos: fra DB-kurser. Vibeke Meyling Institutioner m.v.: AKB, Arbejdernes Kooperative Byggeforening Arkitektskolen i Århus DAB, Dansk Almennyttigt Boligselskab Direktoratet for Fødevare og Erhverv DSB Ejendomme DTU, bæredygtig byudvikling FSB boligbyggeri Fællesadministrationen FB, KSB og H44 Håndværkets Byfornyelsesselskab SMBA KAB Bygge og Boligadministra tion Kuben Byfornyelse Danmark Kuben Byfornyelse København Miljøministeriet Statens Byggeforskningsinstitut, By og Boliger SBS Byfornyelse Trekantområdet Danmark Aalborg Universitet, Institut 20 Århus Amts Landboforeninger

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst

Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse. Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst Køge Kyst et eksempel på strategisk byledelse Jes Møller projektdirektør, Køge Kyst 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig service 310.000 etagemeter

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven

De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven De mindre byers udfordringer og muligheder, herunder for støtte efter byfornyelsesloven Vækst (pct.) i befolkningstallet (2007 2012) Udvikling i skattepligtig indkomst Byfornyelsesloven På Finansloven

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171

Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Haderslev Byråd, 25-11-2014 Side 1 Jomfrustien, Haderslev, som byfornyelsesområde med klimatilpasningsinitiativer Willy Feddersen / 14/34171 Åben sag Sagsindhold Denne sag vedrører klimatilpasningsprojekt

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

REALISERING 1 REALISERING

REALISERING 1 REALISERING ERHVERVSKORRIDOREN - SILKEBORG KOMMUNE REALISERING ADRESSE COWI A/S Jens Chr. Skous Vej 9 8000 Aarhus C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk 1 REALISERING Nedenstående anbefalinger er baseret

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER I BYOMDANNELSE - ET UDVIKLINGSPROJEKT OM MULIGHEDER OG BARRIERER NOTATSAMLING

OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER I BYOMDANNELSE - ET UDVIKLINGSPROJEKT OM MULIGHEDER OG BARRIERER NOTATSAMLING OFFENTLIG-PRIVATE PARTNERSKABER I BYOMDANNELSE - ET UDVIKLINGSPROJEKT OM MULIGHEDER OG BARRIERER NOTATSAMLING AUGUST 2006 Offentlig-private partnerskaber i byomdannelse - Et udviklingsprojekt om muligheder

Læs mere

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed

Videncenter for Idrætsanlæg. fra vision til virkelighed 2014 Videncenter for Idrætsanlæg fra vision til virkelighed Videndeling skaber vækst I en tid præget af forandring på idræts,- kultur- og fritidsområdet er der behov for nytænkning. Men der er også brug

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Lov om byfornyelse og udvikling af byer

Lov om byfornyelse og udvikling af byer Dato 28.02.2013 Lov om byfornyelse Dok.nr. 37507/13 Sagsnr. 13/4641 Ref. KRQV Lov om byfornyelse og udvikling af byer Lovens hovedformål er at igangsætte udvikling og omdannelse af byområder, der gør dem

Læs mere

Udvikling af levende byer

Udvikling af levende byer Udvikling af levende byer Estate Media konference den 25. marts 2015 om udvikling af byområder Chefkonsulent Claus Ravn, Realdania By, cra@realdaniaby.dk Hvem er Realdania By Vores byudviklingsprojekter

Læs mere

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq

Frivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune

Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundsstrategi for Syddjurs Kommune Civilsamfundet hvem er det? Civilsamfundet er en svær størrelse at få hold på. Civilsamfundet er foreninger, interesseorganisationer,

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Lær at lede og. motivere frivillige

Lær at lede og. motivere frivillige Lær at lede og Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. motivere frivillige V/ Sociolog Foredragsholder, forfatter og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Hvor er du? 1) I har

Læs mere

Mission, vision og værdier

Mission, vision og værdier Mission, vision og værdier 1 Vilkår og udfordringer Skive Kommune skal i de kommende år udvikle sig på baggrund af en fælles forståelse for hvorfor vi er her, hvor vi skal hen og hvordan vi gør det. Med

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé

9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé 9.Ny lystbådehavn og bydel ved Marina syd Sagsid.: 12/6628 Resumé Økonomiudvalget besluttede den 8. december 2014: at der - under inddragelse af Den Selvejende Institution Kolding Lystbådehavn - arbejdes

Læs mere

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02

BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 BYOMDANNELSESNETVÆRKET - NETVÆRKSMØDE # 02 OPSAMLING Tema: Hvad er det værd? - modeller til beregning af værdistigninger Vært: Hillerød Kommune, Stationszonen Mødet blev afholdt torsdag den 12. juni 2008.

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Ledelsesgrundlag Odder Kommune

Ledelsesgrundlag Odder Kommune Ledelsesgrundlag Odder Kommune November 2008 Ledelsesgrundlag I Odder Kommune arbejder lederne ud fra værdibaseret ledelse. Det betyder, at de overordnede styringsrammer er fleksible og åbner mulighed

Læs mere

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde

Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde NOTAT Bidrag til produktivitetskommissionen om offentlig-privat samarbejde 1. Stigning i offentlig-privat samarbejde i kommunerne Siden kommunalreformen er anvendelsen af private leverandører i den kommunale

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015

BID-modeller i dansk ret. 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret 4. maj 2015 BID-modeller i dansk ret BID-modeller i traditionel forstand indebærer et tvangsmæssigt element, idet ikke alle nødvendigvis frivilligt indvilliger i at deltage i BID

Læs mere

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Udvidelse af Filmby 3 Aarhus. Kulturudvalget Orientering Kopi til

Notat. KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune. Udvidelse af Filmby 3 Aarhus. Kulturudvalget Orientering Kopi til Notat Side 1 af 6 Til Kulturudvalget Til Orientering Kopi til Udvidelse af Filmby 3 Aarhus KULTUR OG BORGER- SERVICE Kulturforvaltningen Aarhus Kommune 1. Resume I forbindelse med vedtagelsen af budget

Læs mere

Ry Kommune ansøgte den 17. marts 2005 om tilladelse til kommunens salg af ejendomme til Kildebjerg Ry A/S uden forudgående offentligt u dbud.

Ry Kommune ansøgte den 17. marts 2005 om tilladelse til kommunens salg af ejendomme til Kildebjerg Ry A/S uden forudgående offentligt u dbud. Resumé: På baggrund af en ansøgning om fritagelse for offentligt udbud har tilsynet rejst denne sag om lovligheden af Ry Kommunes deltagelse i Kildebjerg Ry A/S. Dette skyldes et ønske om, at afklare det

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur

Ruben Svendsen, Afdelingsleder Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet for Bolig og Infrastruktur NOTAT Grønlands Hjemmestyre og Nuup Kommunea KOMMISORIUM FOR STYREGRUPPEN FOR PROJEKT BY- FORNYELSE OG BOLIGFORBEDRING I NUUK 1. Indledning I marts 2006 afholdte Nuup Kommunea, Grønlands Hjemmestyre, Direktoratet

Læs mere

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet:

INVESTER I ODENSE Følg Odenses udvikling på: Få løbende nyt om Odenses INFO byudviklingsprojekter i nyhedsbrevet: INVESTER I ODENSE ODENSE - Fra stor dansk by til dansk storby Odense er en by i rivende udvikling. Inden for de kommende 10-15 år vil investeringer for 24 mia. kr. transformere Odense fra stor dansk by

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI

lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue ERHVERVBYGGERI lundhilds tegnestue bygaden 70 8700 horsens tel 44490054 www.lundhild.dk info@lundhild.dk Erhvervsbyggeri - din professionelle samarbejdspartner Hos Lundhilds tegnestue

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten

Indstilling. Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 11. november 2013 Kommunal garanti til landsbyggefondsstøttet renovering Aarhus Kommune Teknik og Miljø Kommunal garanti til støtte fra Landsbyggefonden

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur

Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur Roller og ansvar Grundlaget for ledelse i en ny organisationsstruktur NOTAT HR-stab Arbejdet med en mere klar og tydelig ledelse er med dette oplæg påbegyndt. Oplægget definerer de generelle rammer i relation

Læs mere

Sæt strøm på dit kvarter

Sæt strøm på dit kvarter Sæt strøm på dit kvarter Tværgående erfaringer Denne artikel går på tværs af de mange cases, der er blevet indsamlet under projektet: Sæt strøm på dit kvarter. Læs om borgernes og planlæggernes nye roller

Læs mere

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Byen som vækstdriver. Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013. Arealudvikling Aarhus Teknik og Miljø Aarhus Kommune Byen som vækstdriver Bente Lykke Sørensen Arealudviklingschef 8. maj 2013 Globale trends/mega trends Urbaniseringen ( ) handler om tilgængelighed til arbejdspladser og uddannelse. Arbejdspladserne placerer

Læs mere

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL!

LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! LOKALPLANLÆGNING STRATEGI FOR BORGERDELTAGELSE I LOKALPLANPROCESSEN FOR ALLE DER VIL! ? Kontakt Hedensted Kommune Fritid & Fællesskab By & Landskab Tjørnevej 6 7171 Uldum byoglandskab@hedensted.dk Indledning

Læs mere

Udbygningsaftaler og Partnerskaber

Udbygningsaftaler og Partnerskaber Udbygningsaftaler og Partnerskaber 2009 Indholdsfortegnelse Frivillige udbygningsaftaler om fysisk infrastruktur... 3 Udbygningsaftalernes sammenhæng med byplanlægningen... 4 Parternes muligheder for at

Læs mere

Den værdiskabende bestyrelse

Den værdiskabende bestyrelse Af cand. merc. Halfdan Schmidt, CMC, Konsulent i Udviklingsledelse Halfdan Schmidt LedelsesRådgivning ApS Den værdiskabende bestyrelse Det at sidde i en bestyrelse er et krævende og betroet job, der kræver

Læs mere

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S

Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Kort præsentation af Icebreak Invest A/S Visionen Hovedparten af et isbjerg er som bekendt skjult under vand sådan er det ofte også med værdier i virksomheden hovedparten af værdierne er skjulte og ikke

Læs mere

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011.

Nedenstående status over indflyttede boliger er udarbejdet ud fra Folkeregistrets oplysninger om indflyttede boliger pr. 1. december 2011. Notat til dagsordenpunkt Bilag 3 Center Teknik & Miljø Sagsbehandler Lone Bechmann Jensen Dato 1. december 2011 Sagsnummer 1253-61628 Bemærkninger om tilgang af nye boliger Følgende opgørelse gør status

Læs mere

Bæredygtig byudvikling i Slagelse

Bæredygtig byudvikling i Slagelse Bæredygtig byudvikling i Slagelse Januar 2012 TIDSELBJERGET Bo i balance Visionen om et bedre sted at bo I Slagelse Kommune skal der være plads til at leve det hele liv - hele livet. Sådan udtrykker vores

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

Ledelse af frivillige

Ledelse af frivillige Bog: Ledelse af frivillige. Særpris i dag: 239 kr. Ledelse af frivillige V/ Sociolog Foredragsholder og konsulent Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO Udfordringer og styrker Hvad er jeres styrker

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi

Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi Offentlig-Privat Partnerskab Sikkerhed for kvalitet og god økonomi OPP-udbudsformen sikrer en god og tæt dialog om byggeriets udformning og kvalitet mellem den offentlige bestiller og det private OPP-selskab.

Læs mere

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen. Byrådet godkendte den 25. maj 2011 et program for områdefornyelse i Felsted. Socialministeriet har givet tilsagn om støtte. Et af delprojekterne i områdefornyelsen er etablering af et medborgerhus i byen.

Læs mere

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund

New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management / BUM under pres? Birgitte Vølund New Public Management Markedsbaseret Konkurrence Udbud Frit valg BUM Ledelsesformer fra den private sektor Styrket ledelse Lydhørhed overfor borgerne

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner

Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner 1 Unge med psykiske vanskeligheder overgang fra barn til voksen Til beslutningstagere i kommuner SOCIALSTYRELSEN VIDEN TIL GAVN SAMARBEJDSMODELLEN 4. Samarbejdsmodellen som metode 2 INDHOLD Vejen til uddannelse

Læs mere

Konkrete forslag til initiativer:

Konkrete forslag til initiativer: Konkrete forslag til initiativer: 1. At forsøge at involvere udvalgte erhvervsvirksomheder som kunne være relevante for projektet. Her drejer det sig om virksomheder indenfor lys, lyd og nye medier f.eks.

Læs mere

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation

Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation FORSLAG TIL DRØFTELSE I MED-HOVEDUDVALGET Dato: 5. november 2013 Brevid: 2190067 Oplæg til etablering af ny koncernenhed i Region Sjælland Produktion, Forskning og Innovation Indledning og baggrund I januar

Læs mere

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013

GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 GENTÆNK BASSIN7 KICK OFF MØDE D. 13. MAJ 2013 BYPLAN IDÉKONKURRENCE FOR DE BYNÆRE HAVNEAREALER 1999 Helhedsplanen må gerne være visionær i sin karakter og skal på det overordnede niveau belyse ideer og

Læs mere

S T R AT E G I 2016-2019

S T R AT E G I 2016-2019 STRATEGI 2016-2019 INDHOLD 03 HVEM ER VI? HVAD VIL VI? 04 STRATEGI LANGSIGTEDE SIGTELINJER 06 STRATEGI PRIORITERINGER FOR 2016-2019 08 ÅBENHED. SAMARBEJDE. DIALOG 10 NATURFONDEN OM 10 ÅR 12 FAKTA 14 FONDENS

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Realisering af energibesparelser via ESCO

Realisering af energibesparelser via ESCO Realisering af energibesparelser via ESCO Foreløbige erfaringer fra et forskningsprojekt Jesper Ole Jensen, SBi-Aalborg Universitet Et kort CV Jesper Ole Jensen Civilingeniør Seniorforsker, PhD Forskningsområder:

Læs mere

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008

Fra udsat boligområde til hel bydel. Programbestyrelsen 2004-2008 Fra udsat boligområde til hel bydel Programbestyrelsen 2004-2008 Agenda Tilbageblik - kort Signalement af områderne og deres beboere En strategisk dagsorden Tilbageblik Programbestyrelsen Strategiudvikling

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag

Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Det Nordfynske Ledelsesgrundlag Ledelsesgrundlag for Nordfyns Kommune Derfor et ledelsesgrundlag Nordfyns Kommune er en politisk ledet organisation i udvikling. Internt i form af nye innovative arbejdsformer,

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Læs mere

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune

Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Personalepolitisk værdigrundlag for Vordingborg Kommune Forord De personalepolitiske værdier for Vordingborg Kommune er udarbejdet i en spændende dialogproces mellem medarbejdere og ledere. Processen tog

Læs mere

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING INDUSTRIKULTURENS GRØNSEL±SE KULTURARV I BYFORNYELSEN BYFORNYELSE MODELLER FOR STRATEGISK AKTIVERING AF INDUSTRIKULTURARV

Læs mere

Kommunikationsstrategi

Kommunikationsstrategi Kommunikationsstrategi November 2014 Byggesocietetet ønsker løbende at udvikle og styrke kommunikationen internt og eksternt. Vi vil overfor vores interessenter fremstå som en åben og demokratisk landsorganisation,

Læs mere

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd

Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej

Læs mere

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN

BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VELKOMMEN BO VESTERGÅRD MADSEN KONSTITUERET DIREKTØR LOKALE OG ANLÆGSFONDEN VANDPLUS-partnerskabet Et partnerskab mellem Realdania, Lokale og Anlægsfonden i samarbejde med Naturstyrelsen. Tilsammen uddeles

Læs mere

Projektbeskrivelse Borgermillionen

Projektbeskrivelse Borgermillionen Til: Teknik- og Miljøudvalget UDVIKLING OG KOMMUNIKATION Dato: 14. marts 2013 Tlf. dir.: 4477 3208 E-mail: eim@balk.dk Kontakt: Erik Sassersen Møller Sagsnr: 2013-6258 Dok.nr: 2013-44536 Projektbeskrivelse

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Borgermøde den 12. marts 2007 vedr. udviklingen af Kerteminde Havn

Borgermøde den 12. marts 2007 vedr. udviklingen af Kerteminde Havn Borgermøde den 12. marts 2007 vedr. udviklingen af Kerteminde Havn Udvikling Hans Schacksvej 4 5300 Kerteminde Tlf.: 65 15 15 41 Fax: 65 15 15 25 kes@kerteminde.dk www.kerteminde.dk NOTAT 15. marts 2007

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Social Frivilligpolitik

Social Frivilligpolitik Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld

Læs mere

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter 26. Bygningskultur 2015 samler aktørerne Bag Bygningskultur 2015 står Kulturstyrelsen og Realdania og med til at sikre et koordineret løft for

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen

HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen HEDENSTED KOMMUNE Plan- og Udviklingsfunktionen Rapport: Projekt Landsbykataloger Planlægning for landsbyerne i Hedensted Kommune KL-J.nr.: 01.02.15 P16 EDH: 23647 / 171361 Juli 2002 Indholdsfortegnelse

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme.

Under sidste års valgkamp var der stor interesse for udviklingen i Fanø s turisme. 1 Nytårskur FET 2014 den 22. januar kl. 17-19.00 Kære Alle. Velkommen til nytårskuren, velkommen til et nyt år. På øen kan vi ligeledes byde velkommen til et nyt byråd. Nye udvalgsformænd og ikke mindst

Læs mere

Samtaleskema (anklager)

Samtaleskema (anklager) Samtaleskema 1/4 Samtaleskema (anklager) Medarbejder: Leder: Dato for samtale: Samtalelederen skal som grundlag for samtalen overvære 1-2 retsmøder årligt inden for medarbejderens første fem ansættelsesår

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS

DFM konference 2014. Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan. Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS DFM konference 2014 Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Birgitte Dyrvig Carlsson, Akademiingeniør, MPG DyrvigConsult ApS Offentligt privat selskab hvorfor og hvordan Hvorfor nye styringsformer

Læs mere

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger

Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger 1 of 5 Landsbypuljen 2015. Behandling af indkomne ansøgninger Sagsnr.: 15/1926 Sagen afgøres i: Udvalget for plan, udvikling og kultur (PUK) Resumé Syddjurs Kommune har modtaget andel i Landsbypuljen 2015

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere