Titel og emne QUEST som et Design-Based Research projekt (Q-DBR)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Titel og emne QUEST som et Design-Based Research projekt (Q-DBR)"

Transkript

1 Titel og emne QUEST som et Design-Based Research projekt (Q-DBR) Projektdeltagere Keld Nielsen (AU), Birgitte Lund Nielsen (VIA/AU) Martin Sillasen(VIA) Arne Mogensen (VIA) Formål og forskningsspørgsmål Den overordnede hensigt med projektet er at bidrage til international forskning indenfor Teacher Professional Development (TPD) samt at beskrive QUEST som et generativt pilotprojekt. QUEST blev i 2011 planlagt som et Design-Based research projekt rettet mod læreres professionelle udvikling. Projektet startede i januar 2012 efter en foregående projektskrivnings- og planlægningsfase og varer i alt fire år. QUEST har pt. været i gang i 2,5 år og har netop afsluttet den første projektfase og er gået over i en ny fase, der skal sikre projektets bæredygtighed. Bæredygtighed betyder i denne sammenhæng, at de forandringer og den udvikling, som er sat i gang i QUEST, ikke går i stå eller glider ud, når støtte og inspiration fra QUEST holder op, men får et fortsat, selvstændigt liv i de skoler og kommunale netværk hvor QUEST er implementeret. Vi ønskerat beskrive og analysere den forløbne del af QUEST-projektet inden for rammerne af den metodologi for forskning/udvikling, der omtales som Design- Based Research (DBR) ud fra følgende forskningsspørgsmål: S1. I hvor høj grad har QUEST i sin gennemførelse indtil videre levet op til kravene til DBR? S2. I hvilket omfang har den forløbne del af QUEST resulteret i nye artefakter herunder ny viden som kan overtages, tilpasses og bruges af andre, der vil designe og gennemføre TPD-projekter? Begrebet artefakter benyttes her som et bredt begreb. En artefakt er et produkt, der er tingsliggjort, så det kan anvendes i sammenhænge uden for QUEST (transfer). I QUEST udvikles der artefakter på mindst fire niveauer: 1. Projektniveau: Beskrivelsen af et TPD-design, der laves på grundlag af QUEST-projektet. 2. Det principielle niveau Ny-udviklede principper for TPD-forløb. Eksempler: QUEST-rytmen, de didaktiske principper for kurserne, specifikationer for de kommunale konsulenters rolle, kriterier for faglige netværk mellem skoler, beskrivelser af samarbejds- og organisationsformer. 1

2 3. Det konkrete niveau: Kursusbeskrivelser, undervisningsmaterialer, didaktiske beskrivelser af f.eks. IBSE-didaktik, progressionstræ, redesign 1, lektionsstudier samt gode råd og tjeklister for mødeformer. 4. Involveringsniveau: En lang række genstande og beskrivelser, der udvikles af de deltagende lærere undervejs (undervisningsplaner, nye undervisningsforløb, etc.) Det skal pointeres, at også artefakter re-designes og undergår forandringer i løbet af et projekt som QUEST. Så det er ikke enkelt at afgøre, hvornår en given artefakt har nået et stabil form og er egnet til brug uden for projektet. Q-DBR QUEST Forholdet mellem Q-DBR og QUEST Figur 1: Den der kigger på QUEST i mikroskopet, undersøger i hvor høj gad DBR er opfyldt i QUEST og hvilken effekt den har haft. Relevans QUEST er inspireret af SINUS-projektet (Ostermeier, C et al, 2010), som bygger på fire perspektiver i professionel udvikling af lærere (Teacher Professional Development TPD): 1) Professionel udvikling af lærere er nøglefaktoren til elevernes læring. 2) Kollegial sparring organiseret som sociale læringsprocesser i fagteams og netværk 3) Længere forløb med professionel udvikling af lærere baseret på interaktion med forskere giver mulighed for at få bringe forskningsbaseret viden ind i lærerenes praksis i klasserummet. 4) Professionel udvikling af lærere kan i sig selv være en genstand for forskning. 1 Ordet re-design har to betydninger i QUEST. I dette tilfælde bruges re-design om lærernes arbejde med at gentænke og kvalificere undervisningsforløb og aktiviteter efter de forskellige QUEST kriterier. Generelt i denne projektbeskrivelse skal ordet forstås som det fremgår af DBRmetodologi, altså som re-design af (dele af) et projektforløb. 2

3 Q-DBR-projektet skal kaste lys over de sidste tre perspektiver. Der eksisterer i Danmark ikke institutioner, hvor der er tradition for, at nationale og internationale forskning om læreres professionelle udvikling eksplicit kombineres med praktiske udviklingsinitiativer: Forskning er traditionelt forskernes ansvar og domæne, mens ansvaret for initiativer, der kombinerer brug af forskningsbaseret viden, forskning og praksis ikke er klart placeret i det danske uddannelsessystem. Dermed er traditionen for forskning i den type aktiviteter heller ikke stærk og der er i dansk sammenhæng forsket meget lidt i opbygning og effekt af TPD-projekter. Internationalt får Q-DBR yderligere relevans på baggrund af ny forskning (van Driel et al., 2012), der viser, at der i forbindelse med forskning i TPD-forløb mangler viden om hvordan de ydre faktorer påvirkes af og påvirker design og forløb af TPD projektet. I QUEST sammenhæng kan ydre faktorer f.eks. være skolen, lock-out af lærere, skolereform, et science center, en professionshøjskole, et naturfagsdidaktisk forskningsmiljø eller en kommunal skoleforvaltning. Med andre ord forhold, som spiller en rolle i forhold til udviklingen af naturfagsundervisning (Sillasen, 2014). Disse punkter har været - og er - essentielle for designet af QUEST og for den løbende evaluering (som tager udgangspunkt i effekter på Guskey s fem niveauer for TPD(Guskey, 2002)) og dermed i de processer, der har ført til re-design i QUEST. Forskningsdesign og metode Ved DBR forstår vi en metodologi for planlægning (design) og udførelse af forsknings- og udviklingsforløb rettet mod læringssituationer på flere niveauer. Følgende kriterier bør være opfyldt (Her bearbejdet fra The Design Based Research Collective, 2003, 5): K1. I designet af projektet anvendes viden om læring og adfærd, som er opnået gennem nyere, veldokumenteret forskning. Designet afprøves i praksis i autentiske situationer, så de indgående mål med at designe nye læringsmiljøer, afprøvning af dem i praksis og udvikling af teorier for læring, griber ind i hinanden. K2. Den kombinerede udvikling af læringsmiljøer, afprøvning i praksis og teorier for læring finder sted i gentagne sløjfer ( loops ) med fire stadier: design, afprøvning, analyse/refleksion, og tilpasning ( re-design ). K3. Udviklings- og forskningsforløbet skal resultere i artefakter (herunder præsentation af ny eller reformuleret viden), som kan deles med og bruges af andre i andre sammenhænge. K4. Den anvendte viden og den viden, der udvikles undervejs, skal kunne gøre rede for, hvordan de designede læringsmiljøer fungerer i praksis. Det er ikke tilstrækkeligt at dokumentere succes - eller det modsatte. Der skal 3

4 også kunne redegøres for, hvad det er for interaktioner og begivenheder, der udbygger forståelsen af de indgående læringsprocesser. K5. Udvikling af artefakter (inkl. viden) skal bygge på metoder, der dokumenterer observerede begivenheder og processer og forbinder dem med de intenderede mål. Disse kriterier har været anvendt i designet af QUEST som helhed. Men kriterierne går igen på forskellige niveauer og i samspillet mellem niveauer, som for eksempel den enkelte lærer relation til fagteamet og fagteamets relation til netværk. I designet er der f. eks. taget hensyn til, at nogle lærere i et fagteam deltager direkte i QUEST (Q-lærere) og lærer de deltager indirekte gennem deres arbejde i fagteamet (F-lærere). På kommunalt niveau er der konsulenter, der bl.a. fungerer som bindeled mellem de enkelte fagteam, den kommunale organisation og QUEST-gruppen. Der vil i Q-DBR-projektet blive redegjort for, hvordan kriterierne er operationaliseret, dels i QUEST-organisationen og dels i hvordan QUESTorganisationen relaterer til skolens og kommunernes organisation. Metoder i Q-DBR Projektet er tilbageskuende, beskrivende og analyserende, og opsummerer erfaringer og viden fra QUEST-forløbet. Q-DBR inddrager resultater fra den i QUEST indgående følgeforskning, men har ikke til formål at gentage eller vurdere denne følgeforskning. Q-DBR vil inddrage data og kilder, der ikke indgår i følgeforskningen i QUEST herunder mødereferater, ekstern evaluering, mails, notater fra samtaler og eventuelt interviews med nogle aktkører. Fremgangsmåde Inden for rammene af DBR-metodologien og med udgangspunkt i forskningsspørgsmålene (S1-S3) og baseret på de omtalte kilder, gives en kronologisk opbygget fremstilling, der igen i lyset af forskningsspørgsmålene og DBR-metodologien kan fungere som grundlag for en analyse af forløbet af QUEST. Formålet med analysen er at give svar på S1-S3, så fyldestgørende som det er muligt. Q-BDR-projektet gennemføres i en række trin: A. Der gøres rede for de mål, der blev opstillet for QUEST, inden projektets start og hvorledes målene intenderer at kombinerer skabelse af læringsmiljøer med forskning i denne proces (relevant for K1) B. Redegørelse for og analyse af det oprindelige design af Q, herunder hvilke etablerede forskningsresultater/teorier, der indgik i det oprindelige design (relevant for K1). 4

5 C. Redegørelser for hvilke overordnede loops, der er gennemført i QUEST, og hvordan udviklingen i de fire stadier (design, afprøvning, analyse/refleksion, og re-design) har udspillet sig i hvert loop, herunder: a. En beskrivelse af hvorledes analyse/refleksion blev udført i de konkrete situationer og førte til (konkret) re-design (relevant for K2). Det tilstræbes at beskrive gennemførelsen af hver loop på flere aktørniveauer (projektudvikler, forsker, kommunal koordinator, fagteam, lærer i QUEST, lærer i fagteamet, skoleleder). b. Der lægges vægt på at identificere afgørende break-points i de indgående loops og at pege på hvilke processer og begivenheder, der førte til beslutninger om re-design. c. Der gives en analyse af sammenhæng mellem karakteren af det valgte re-design og de faktorer, der udløste det givne re-design. D. Redegørelse for hvilke overførbare artefakter der er designet, afprøvet, forfinet og re-designet i QUEST samt en analyse af, hvordan karakteren af den enkelte artefakt er forbundet med design og re-design af de gennemførte loops (relevant for K3). E. Redegørelse for hvordan den forskningsbaserede indsigt i effekter af interventionerne i QUEST beskriver og forklarer interaktioner og begivenheder i forløbet og udbygger forståelsen af de indgående læringsprocesser (relevant for K4) F. En opsamling, hvor den samlede målopfyldelse i QUEST (eller mangel på samme) diskuteres i lyset af de indgående teorier og den teoretiske og praktiske udvikling undervejs. Der lægges særlig vægt på at belyse samspillet mellem den projektmæssige, agerende del af projektet på den ene side og den indgående forskning, samt sammenspil mellem dem. (Bemærkning: Med hensyn til opfyldelse af kravet K5 henvises direkte til følgeforskningen i QUEST, hvor der i hvert tilfælde er gjort rede for de indgående metoder, teorier og konklusioner). Teoretisk baggrund for det oprindelige design af QUEST (relevant for K1 og K2) Den teoretiske baggrund for designet af QUEST kan findes i nyere forskning om, hvordan viden om læreres professionelle udvikling,viden om organisationsudvikling og lærende fælleskaber samt pedagogical content knowledge spiller sammen i professionel udvikling for lærere. De vigtigste af denne forsknings resultatet opsummeres herunder: Lange udviklingsforløb Forskning har vist, at lærere, der deltager i intense og langvarige efteruddannelsestilbud, viste effekter i både faglig selvforståelse (self-efficacy) og elevers udbytte. Traditionelle kurser har derimod kun begrænset eller ingen effekt på læreres undervisning og elevernes læring (Lumpe et al 2012). 5

6 Ændringer i læreres undervisning skabes ikke på baggrund af korte kurser ude af skolesammenhængen (Osborne & Dillon, 2008) og lærerne falder hurtigt tilbage i de gamle rutiner (Fullan, 1999, 2007). Kriterier for succes Succesfuld professional udviklingsprojekter for lærere har følgende tilfælles: De forløber over lang tid, er kollaborative, fokuserer på undervisningens indhold, anvender flere metoder og muligheder for afprøvning af ny undervisning i klasserummet. (Darling Hammond, L., & Richardson, N., 2009). Reflektion over egen undervisning er vigtig for at kunne justere undervisningsmålene (Lumpe et al 2012). Institutionalisering Centralt i QUEST står viden om organisationsudvikling i lærende netværk og forandringsagenter og løbende professional udvikling. (Liebermann 2000 og Fullan 2007). Det et er vigtigt at kunne udvikle på en svagt udviklet faglig kultur. En svagt udviklet naturfaglige kultur på skolen har konsekvenser for effekten af efteruddannelsen af lærere, idet mange studier peger på, at vedvarende udvikling af undervisningspraksis bedst opnås, hvis den forankres i skolekulturen (Hargreaves & Fink 2006, Fullan 1999) Lærende Fællesskaber Det er gennem fagteamet, at lærernes anseelse og gennemslagskraft, deres samarbejde som fagteam om undervisningen, deres fokus på elevernes læringsudbytte og deres mulighed for fortsat professionel udvikling, kan fremme den naturfaglige kultur på skolen (Vescio et al. 2008) EU Rocard rapporten og andre policy papers, f. eks OECD s Teaching and Learning International Survey (EU 2010), Pollen projektet (med flere), anbefaler, at professionel udvikling foregår over lang tid og baseres på kollektive og skolebaserede projekter, der organiseres i professionelle lærende fællesskaber og tager afsæt i og udfordrer den viden der allerede eksisterer blandt lærerne. Fokus skal være på lærernes professionelle udvikling og opbygning af samarbejdende og støttende strukturer blandt lærerne på skolen. Forskellige udgaver af lærende fællesskaber kan anvendes, herunder peer vejledning (sparring), og der anvendes feed-back på baggrund af refleksioner over undervisning. (Lumpe et al, 2012). Lærende fællesskaber ændrer lærernes måde at arbejde på fundamentalt; herunder større fokus på elevernes læring, lærerautoritet og en orientering mod fortsat udvikling af undervisning. Det har vist sig, at elever performer bedre på skoler, hvor lærerne har et fælles ejerskab til undervisningen og er fælles om at evaluere og udvikle undervisningen (McLaughlin & Talbert, 2006) Samarbejde i Lærende fællesskaber er et middel til at styrke den lokale naturfaglige kultur på skolen (Sølberg, 2007) 6

7 Lærende fællesskaber må ikke komme til at fungere som isolerede øer. Input / inspiration udefra er vigtigt ligesom samarbejde med andre lærende fællesskaber gennem viden deling i netværk bestående af lignende skoler (Vescio et al., 2008) Organisation Skoler, hvor eleverne klarer sig godt fagligt (i DK), har til fælles at lærere samarbejder om undervisningen, at ledelsen understøtter lærergruppen i at tage beslutninger og varetager en organisation, hvor uddelegering af ansvarsområder er velstruktureret (Mehlby og Ringsmose, 2004, Waldstrøm, 2007; Hewson 2005). Projekt Science Kommuner anfører at de kommunale konsulenter i naturfagene er lokale mentorer i netværk og fagteams.(jensen & Sølberg, 2012) Vidensgrundlaget Pedagogical Content Knowledge (PCK) PCK omfatter viden om, hvordan der kan undervises i et bestemt fagligt indhold på en sådan måde at eleverne får det størst mulige udbytte af undervisningen. Denne vidensform baseres på elementer fra både teori og praksis. Det teoretiske fundament fra pædagogiske fag, didaktik, naturfaglig viden og erfaringer fra praksis transformeres til et nyt videns grundlag for faglig undervisning. (Shulman 1986, Gess- Newsome, 1999) PCK omfatter hele undervisningssituationens komplekse område. PCK er situeret og personlig og meget af denne viden er tavs og svær at indfange (Loughran, J & Berry, A., 2006), men de involverede læreres PCK styrkes gennem refleksive dialoger i fagteamet og kollegialt samarbejde. Liste over den litteratur, der er relevant for det oprindelige design af QUEST: Darling-Hammond, L., & Richardson, N. (2009, February). Teacher learning: What matters?, Educational Leadership, EU (2007, The Rocard Report): Science Education NOW: A Renewed Pedagogy for the Future of Europe, European Commission. Directorate General for Research, Science, Economy and Society EU (2010): Teachers professional Development Europe in international comparision. An analysis of teachers professional development based on the OECD s Teaching and Learning International Survey (TALIS). Luxembourg: Office for publications of the European Union Fullan, M. (1999). Change Forces: The Sequel. Ontario, Canada: Falmer Press. Fullan, M. (2007): The New Meaning of Educational Change. New York: Teachers College Press. Gess-Newsome (1999): Examining Pedagogical Content Knowledge, Kluwer Academic Publishers, Guskey (2002): Professional development and teacher change. Teachers and teaching: Teory and practice, 8(3-4),

8 Hargreaves, A. & Fink, D. (2006). Sustainable Leadership. San Francisco, USA: Jossey-bass. Hewson, P. W. (2007). Teacher professional development in science. In S. K. Abell, & N. G. Lederman (Eds.), Handbook of research in science education (pp ). Mahwah, New Jersey, USA: Lawrence Erlbaum. Liebermann, A. (2000): Networks as Learning Communities: Shaping the future of Teacher Development. Journal of Teacher Education (51), Loughran, J & Berry, Amanda (2006): Looking into practice (Vol 1), Monash University Press McLaughlin, M.W. & Talbert, J.E. (2006). Building school-based teacher learning communities professional strategies to improve students achievement. New York: Teachers College Press. Mehlbye, J. & Ringsmose C. (2004): Elementer i god skolepraksis. København, akf forlaget. Osborne & Dillon (2008) Science Education in Europe: Critical Reflections. A Report to the Nuffield Foundation. King's College London. Ostermeier, C., Prenzel, M., & Duit, R. (2010). Improving science and mathematics instruction: The SINUS Project as an example for reform as teacher professional development. International Journal of Science Education, 32(3), Pollen-Europa project: Shulman, L. (1968) Those who Understand: Knowledge Growth in Teaching, Educational Reasearcher, Vol 15, No 2 (feb. 1986) pp Sølberg, J. (2007). Udvikling af lokale naturfaglige kulturer. Forskningsenheden for matematikkens og naturfagenes didaktik. København: Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet. Ph.d.-afhandling. Vescio et al. (2008): A review of research on the impact of professional learning Communities on teaching practice and student learning. Teaching and teacher Education 24(2008) Waldstrøm, Christian (2007): Ledelse af netværk, Børsens forlag Arbejdsplan Periode Proces Produkt Del 1 d. 15/ d. 31/ Del 2 d. 01/ d.31/ ) Med henblik på forskningsspørgsmålene gennemlæses og diskuteres alt materiale produceret gennem QUEST fase 1 samt projektskrivnings- og projektmodningsfasen (3½år): Mails, mødereferater, undervisningsmaterialer, kursusbeskrivelser, memoer, skolebeskrivelser, evalueringer; artikler og konferencebidrag fra QUEST 2) På baggrund af 1) relateres til projektbeskrivelsens trin A), B) og C) 3) På baggrund af ovennævnte gennemskrivning af QUEST forløbet relateres til projektbeskrivelsens Første gennemskrivning af beskrivelsen Konferencebidrag til ESERA

9 Del 3 d. 01/ d. 31/ trin D), E) og F) 4) Formulering af proposal til ESERA ) Første version af samlet redegørelse i henhold til forskningsspørgsmålene. 6) Skrivning af artikel til internationalt tidsskrift Artikel Litteraturliste Barab, S; Squire, K (2004), Design-Based Research: Putting a Stake in the Ground, The Journal of the Learning Sciences, 13(1), 1-14 Design-Based Research Collective (2003): Design-Based Research: An Emerging Paradigm for Educational Inquiry; Educational Researcher, Vol 32, No.1 Theme Issue: The Role of Design in Educational research (Jan. - Feb., 2003) pp. 5-8 Jensen og Sølberg (2012): Hvad kan vi lære af Science-Kommune projektet?, MONA Juuti, K; Lavonen, J (2006), Design-Based Research in Science Education: One Step Towards Methodology, NORDINA 4, 2006, Lumpe et al. (2012): Beliefs about Teaching Science : The relation between elementary teachers participation in professional development and student achievement, International Journal of Science Education, Vol 34, No.2, 15 january 2012,pp Ph.D-afhandling. IMUFA, Roskilde Universitet Mogensen, Arne (2011),Point-driven Mathematics Teaching Studying and Intervening in Danish Classrooms Nielsen B.L., (2013): Scienceteachers meaning-making of teaching practice, collaboration and professional development, Ph.D-afhandling. CSE, Aarhus Universitet Sillasen (2014) Forandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser en sociokulturel-politisk analyse af natur/teknik-læreres professionelle udvikling i uddannelsesreformer. Ph.D-afhandling. Aalborg Universitet, van Driel, Jan H.; Meirink, J. A.; van Veen, K.; Zwart, R. C (2012).: Current Trends and Missing Links in Studies on Teacher Professional Development in Science Education: A Review of Design Features and Quality of Research Studies in Science Education, v48 n2 p Winsløw, C. Evans, R. (2012): Didactics as Design Science IND-KU, skriftserie nr

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler

Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektforslag fra Martin Krabbe Sillasen: Samarbejde i kommunale lærende fælleskaber mellem kommunale netværk og fagteams på skoler Projektarsvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Synopsis Martin Krabbe

Læs mere

En didaktik for QUEST

En didaktik for QUEST En didaktik for QUEST (Juni 2012) Udarbejdet af Birgitte Pontoppidan Keld Nielsen Martin Sillasen Birgitte Lund Nielsen Arne Mogensen Indhold Baggrund... 3 Nyt forskningsbaseret efteruddannelseskoncept...

Læs mere

QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk

QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk QUEST: Resultater af samarbejde om naturfaglige rammer og netværk BIG BANG 2016 Birgitte Lund Nielsen & Martin Sillasen Præsentationens forløb Kort baggrund om QUEST projektet forskningsinformeret: QUEST-rytmen

Læs mere

Projektforslag fra Arne Mogensen: Fagteamets udvikling af samarbejdet

Projektforslag fra Arne Mogensen: Fagteamets udvikling af samarbejdet Projektforslag fra Arne Mogensen: Fagteamets udvikling af samarbejdet Projektansvarlig Foreløbig titel Øvrige deltagere Kort synopsis Forskningsspørgsmål Arne Mogensen Fagteamets udvikling af samarbejdet

Læs mere

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014

QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG 2014 Qualifying In-service Education of Science Teachers www.questprojekt.dk QUEST: forskning og udvikling hånd i hånd Birgitte Lund Nielsen, Birgitte Pontoppidan, Martin Sillasen & Peer Daugbjerg BIG BANG

Læs mere

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET

Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere. Håndbog. Lærerens. Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET Netværksbaseret kompetenceudvikling af naturfagslærere Lærerens Håndbog Qualifying in-service Education of Science Teachers AARHUS AU UNIVERSITET 1 Velkommen til QUEST Dette er en håndbog, der introducerer

Læs mere

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide

Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide 70 MONA 2006 4 Undervisningsfaglighed hvad en underviser bør vide Annemarie Møller Andersen, Institut for curriculumforskning, Danmarks Pædagogiske Universitet Kommentar til artiklen Analyse og design

Læs mere

Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter

Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter Realistisk inddragelse af studerende i forsknings- og udviklingsprojekter national konference om læreruddannelsen 2019 rene b christiansen absalon fire positioner Adskillelse (forskning og undervisning

Læs mere

Evaluering af udviklingskapacitet

Evaluering af udviklingskapacitet Evaluering af udviklingskapacitet et redskab til at skabe blivende forandringer Karin Mortensen, Programleder for NEUC Jan Sølberg, Lektor, KU 1 Program Introduktion til kapacitetsopbygning (og en øvelse)

Læs mere

Videncenter for didaktik VIAUC Projektbeskrivelse

Videncenter for didaktik VIAUC Projektbeskrivelse Titel og emne Titel: QUEST i klasserummet - Lærer, elev og naturfag QUEST handler om fagteambaseret kompetenceudvikling for naturfagslærere, og dette delprojekt har fokus på forandringer på klasserumsniveau:

Læs mere

Spilbaseret innovation

Spilbaseret innovation Master i Ikt og Læring (MIL) valgmodul forår 2014: Ikt, didaktisk design og naturfag Underviser: Lektor Rikke Magnussen, Aalborg Universitet Kursusperiode: 3. februar 13. juni 2014 (m. seminardage d. 3/2,

Læs mere

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier Birgitte Lund Nielsen, Lise Augustesen & Allan Sørensen (2014): Re-design af eksisterende undervisningsaktiviteter efter QUEST-kriterier

Læs mere

Pædagogisk ledelse i EUD

Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger

Læs mere

Skole- og fagudvikling gennem fagteam

Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skole- og fagudvikling gennem fagteam Skoleledelsesmøde i Silkeborg Kommune 2014-08-26 Martin Krabbe Sillasen QUEST: Qualifying in-service Education of Science Teachers Start: Januar 2012 Slut: December

Læs mere

Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse

Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Virker intensiv læring? Et par refleksioner over veje til en ungdomsuddannelse Af: Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Programmers virkning et kig til Head

Læs mere

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest?

Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? 104 LITTERATUR Visible Learning: Hvad ved man om hvilke faktorer der påvirker elever og studerendes læring mest? Birgitte Lund Nielsen, VIAUC & Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Anmeldelse

Læs mere

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier

Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Undersøgelsesbaseret matematikundervisning og lektionsstudier Udvikling af læreres didaktiske kompetencer Jacob Bahn Phd-studerende matematiklærer UCC og Institut for Naturfagenes Didaktik (IND), KU Slides

Læs mere

KiU og professionsdidaktik

KiU og professionsdidaktik KiU og professionsdidaktik Forskningsprojektet KiU og professionsdidaktik har primært fokus på at undersøge, på hvilke måder læreres kompetenceløft i undervisningsfag (KiU) sætter sig spor i praksis i

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner

Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Anvendelse af ny viden i de fem kommuner Af Peter Sørensen Lektor, mag.art og ph.d.-studerende University College Lillebælt & Aalborg Universitet Der er generelt gode forudsætninger for at bringe ny viden

Læs mere

QUEST et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning

QUEST et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning Artikler 49 QUEST et storskalaprojekt til udvikling af naturfagsundervisning Birgitte Lund Nielsen, Center for Scienceuddannelse, CSE, Aarhus Universitet Birgitte Pontoppidan, Center for Scienceuddannelse,

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Formålet med dette notat er formuleringen af formål, mål og succeskriterier for udviklingsprojektet Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen.

Læs mere

Fra forskning til undervisning

Fra forskning til undervisning Fra forskning til undervisning Nana Quistgaard og Christina Frausing Binau Du falder over en nyhed... Forskere på DTU Miljø har udviklet en ny metode til rensning af vand, der vil betyde en kraftig reduktion

Læs mere

GIMMS projektet 2007-2010

GIMMS projektet 2007-2010 10-08-2011 side 1 GIMMS - Et EU-projekt om Gender, Innovation and Mentoring in Mathematics and Science Lotte Skinnebach & Birgitte Stougaard Læreruddannelsen i Jelling 10-08-2011 side 2 GIMMS projektet

Læs mere

Værdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning

Værdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning Værdien af lederudvikling i de danske kommuner Forelæsning om lederudviklingsaktiviteter, effekter og adfærdspåvirkning Scenen, UCL biblioteket, 19. juni 2018 Peter Sørensen Lektor, mag.art, ph.d. 2 Effekt

Læs mere

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt

Kvalitet i dansk og matematik. Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Kvalitet i dansk og matematik Invitation til deltagelse i forskningsprojekt Om projektet Kvalitet i dansk og matematik (KiDM) er et nyt stort forskningsprojekt, som vil afprøve, om en undersøgende didaktisk

Læs mere

At bygge praksisfællesskaber i skolen

At bygge praksisfællesskaber i skolen Søgeord PracSIP Interaktiv læring Interaktiv platform Læringsplatform Praksisfællesskaber Abstract: PracSIP At bygge praksisfællesskaber i skolen En PracSIP er en webbaseret tjeneste, som understøtter

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen

Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen Formålet med LP-modellen er at skabe et læringsmiljø, der giver gode betingelser for social og faglig læring hos alle elever. 1 LP-modellen er ingen hekse-kur

Læs mere

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere.

- en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. - en efteruddannelsesmodel rettet mod faglig og pædagogisk opkvalificering af undervisere. Networking between schools is increasingly recognized as a key driver of school improvement in so far as it encourage

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale fundament

Læs mere

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression

Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Gør tanke til handling VIA University College Nye natur/teknologilærerstuderendes læringsprogression Martin Krabbe Sillasen 3. juli 2015 1 Plan Introduktion Teoretisk og metodisk ramme Resultater Videre

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Udvikling af kursus i undervisning og instruktion for ph.d. studerende ved Naturvidenskab, AU

Udvikling af kursus i undervisning og instruktion for ph.d. studerende ved Naturvidenskab, AU Birgitte Lund Nielsen, Michael E. Caspersen, Bettina Dahl, Center for Scienceuddannelse (CSE), Aarhus Universitet Udvikling af kursus i undervisning og instruktion for ph.d. studerende ved Naturvidenskab,

Læs mere

IBSME inquiry-based science and mathematics education

IBSME inquiry-based science and mathematics education 72 Aktuel analyse IBSME inquiry-based science and mathematics education Claus Michelsen, SDU Med valget af IBSME som tema sætter årets MONA-konference fokus på en aktuel naturfags- og matematikdidaktisk

Læs mere

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015

Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 Valgmodul Forår 2015: It i matematikundervisning Underviser: Lektor Morten Misfeldt, Aalborg Universitet Kursusperiode: 21. januar 2015 11. juni 2015, med seminardage: 22/1, 12/3 og 7/5 2015 ECTS-points:

Læs mere

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson

Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Projekttitel Skole Projektleder og projektdeltagere Håndværk og design - nyt fag med ny didaktik Skolen ved Bülowsvej Projektledere: Skoleleder, Claus Grubak, og pædagogisk leder, Kamma Svensson Ekstern

Læs mere

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis

Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Teambaseret kompetenceudvikling i praksis Marianne Georgsen, VIA Marianne Georgsen, VIA Projektleder for demonstrationsskoleprojektet ITfagdidaktik og lærerkompetencer i organisatorisk perspektiv Mv. Hvad

Læs mere

*Det nationale naturfagscenter

*Det nationale naturfagscenter Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Hovedstaden Hvidovre 23. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Vejledere på ph.d. projektet: Lektor Niels Bonderup Dohn, IUP AU, samt Lektor Birgitte Lund Nielsen, VIA UC og CSE AU.

Vejledere på ph.d. projektet: Lektor Niels Bonderup Dohn, IUP AU, samt Lektor Birgitte Lund Nielsen, VIA UC og CSE AU. Titel og emne Udvikling af geografilæreres kompetencer Projektdeltagere Lektor Søren Witzel Clausen, VIA UC; ph.d. studerende ved IUP og CSE AU. Vejledere på ph.d. projektet: Lektor Niels Bonderup Dohn,

Læs mere

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde

Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde KONFERENCE Inspiration til arbejdet med udvikling af inkluderende læringsmiljøer og et differentieret forældresamarbejde LÆRINGSKONSULENTERNE Den styrkede pædagogiske læreplan er det nationale grundlag

Læs mere

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat

(Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis. Finn Holst Phd-stipendiat (Musik) lærerkompetence mellem teori og praksis Finn Holst Phd-stipendiat Institut for didaktik Danmarks Pædagogiske Universitetsskole Aarhus Universitet Det er et markant og erkendt problem påden danske

Læs mere

Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende

Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende Relationsdannelse mellem undervisere og online studerende 1 Agenda Hvem er vi Baggrund Hvad har vi gjort Foreløbige resultater Det fremtidige arbejde Kontakt os gerne! 2 1 Man kan skabe relationer Frafaldet

Læs mere

Evaluering af og for læring

Evaluering af og for læring Evaluering af og for læring Jens Dolin Institut for Naturfagenes Didaktik Evalueringers centrale rolle Hvis vi vil finde ud af sandheden om et uddannelsessystem, må vi se på evalueringerne. Hvilke slags

Læs mere

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013

Transfer mellem teori og praksis. Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer mellem teori og praksis Vibe Aarkrog 22. august, 2013 Transfer defintion Fra latin at bære eller føre over ( translate ) Anvendelse af det, man lærer, i en ny situation anvendelse af det lærte

Læs mere

EDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV

EDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV EDUCATIONAL IT PÅ AU - EN UDVIKLERS PERSPEKTIV AGENDA Kort præsentation Hvad er EDU IT? i et internationalt perspektiv og på AU Eksempler fra AU Mere EDU IT - hvad kræver det? KORT PRÆSENTATION Educational

Læs mere

SIP Digitale kompetencer

SIP Digitale kompetencer SIP Digitale kompetencer November 2017 Side 1 Formål med denne workshop Inspiration til hvordan ledelsen kan skabe gode rammer for digitale kompetencer og digital dannelse, med fokus på udvikling af lærernes

Læs mere

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål

Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere Kursusperiode: ECTS- point Beskrivelse: Formål og indhold Læringsmål Valgmodul foråret 2016: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 15. januar 2016 7. juni 2016 ECTS- point:

Læs mere

Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning. 29. januar 2019 Claus Michelsen

Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning. 29. januar 2019 Claus Michelsen Kompetenceløft af lærere og pædagogisk personale Laboratoriemodellen og gabet mellem praksis og forskning 29. januar 2019 Claus Michelsen Lærerudviklingstiltag Teacher quality is the single most important

Læs mere

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb

Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb Første del 1.1 Sådan begyndte mit praksisforløb I maj måned 2008 tog jeg kontakt til uddannelsesinstitutionen Professionshøjskolen University College Nordjylland med et ønske om at gennemføre et to måneders

Læs mere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere

MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere MIL valgmodul Forrår 2019: Digital produktion og didaktiske designere Undervisere: Lektor Karin Levinsen, AAU Professor Birgitte Holm Sørensen, AAU Kursusperiode: 21. januar 8. maj 2019 1. seminar 24.

Læs mere

Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de?

Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de? Hvad er realistiske mål for kommunal naturfagsudvikling- - og hvordan evalueres de? Olga Trolle, konsulent, Institut for Naturfagenes Didaktik, KU og Naturfagenes Evaluerings- og Udviklingscenter 13/09/2018

Læs mere

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet

Arbejdsfællesskaber. Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Arbejdsfællesskaber Lene Tanggaard, Ph.d., Professor, Aalborg Universitet Praksisfællesskaber i organisationer Communities of practice are everywhere. We all belong to communities of practice. At home,

Læs mere

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk

Innovativ undervisning med it. hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Innovativ undervisning med it hvad sker der? Rasmus Fink Lorentzen, ph.d.-stipendiat, VIA UC/IUP (DPU) ralo@viauc.dk Kilde: Politiken februar15 om Technucation Status på it Agenda Hvad taler vi om, når

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Dette udviklingsredskab henvender sig til gymnasielærere. Udviklingsredskabet guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Når I anvender redskabet sammen

Læs mere

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015

Innovation, Science og Inklusion 2015. Slutrapport af ISI 2015 Innovation, Science og Inklusion 2015 Slutrapport af ISI 2015 Kort rapport Målsætning og succeskriterier ISI 2015 havde i starten som målsætning at forbedre unges færdigheder inden for naturfag samt at

Læs mere

Et par håndbøger for naturfagslærere

Et par håndbøger for naturfagslærere 96 Ole Goldbech Et par håndbøger for naturfagslærere Ole Goldbech, UCC Anmeldelse af Naturfagslærerens håndbog, Erland Andersen, Lisbeth Bering, Iben Dalgaard, Jens Dolin, Sebastian Horst, Trine Hyllested,

Læs mere

Pedagogical Content Knowledge (PCK) et 3ltrængt naturfagsdidak3sk forskningsfelt i Danmark?

Pedagogical Content Knowledge (PCK) et 3ltrængt naturfagsdidak3sk forskningsfelt i Danmark? Pedagogical Content Knowledge (PCK) et 3ltrængt naturfagsdidak3sk forskningsfelt i Danmark? Lærerfaglighed Hvad er det..? Anvendelse? Logik? Ophav? Forskning? Pedagogical Content Knowledge (PCK) - Ophav,

Læs mere

Situeret Kollaborativ Læring

Situeret Kollaborativ Læring Program Præsentation Motivation Tilgang og teoretisk baggrund Procesbeskrivelse Special- og almenpædagogiske tilgange Eksempler fra vejledningsforløb Diskussion Feed-back Situeret Kollaborativ Læring Inklusion

Læs mere

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater

Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Om sammenhængen mellem skoleledelse og elevresultater Læringscentreret skoleledelse Odder torsdag d. 5. februar 2015 Som sagt Skolereformen lægger op til øget fokus på læring fra skoleledelsen - Omsat

Læs mere

RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL

RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Lea Lund FPL Titel: RELATIONSPÆDAGOGISK LÆRERPROFIL. Praktisk vejledning til lærere og ledere i FPL-projektet Forfatter:

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21.

Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik. Undervisere: Lektor Morten Misfeldt. Kursusperiode: 7. september 2013 21. Valgmodul 2013/2014: Ikt, didaktisk design og matematik Undervisere: Lektor Morten Misfeldt Kursusperiode: 7. september 2013 21. januar 2014 ECTS-points: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning

Læs mere

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1

OM VIVIANE ROBINSON. Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 OM VIVIANE ROBINSON Ellen Brinch Jørgensen VIA UNIVERSITY COLLEGE 1 HYBRID?--- BEGYNDELSEN PÅ EN SLAGS KONKLUSION PÅ LÆSNINGEN Den Instruerende ledelsesform er nødvendig men ikke tilstrækkelig hvis elevernes

Læs mere

Analysespørgsmål og rapportering

Analysespørgsmål og rapportering Analysespørgsmål og rapportering Nyborg Gymnasium, 14. september 2011 Lars Ulriksen Christine Holm Aase Bitsch Ebbensgaard Dias 1 Hensigten: Analysespørgsmålene at få ensartethed i analysen af erfaringerne

Læs mere

Læringsmå l i pråksis

Læringsmå l i pråksis Læringsmå l i pråksis Lektor, ph.d. Bodil Nielsen Danmarks Evalueringsinstitut har undersøgt læreres brug af Undervisningsministeriets faghæfter Fælles Mål. Undersøgelsen viser, at lærernes planlægning

Læs mere

Forandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser

Forandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser Forandringsprocesser i netværk af sociale naturfaglige praksisser En socio-kulturel-politisk analyse af natur/tekniklæreres professionelle udvikling i uddannelsesreformer Ph.d.-forsvar Martin Krabbe Sillasen

Læs mere

Uddannelse som talentvejleder

Uddannelse som talentvejleder Uddannelse som talentvejleder et efteruddannelsestilbud hos ScienceTalenter Vi skal sikre en bedre grundskole, der giver alle børn mulighed for at lære så meget som muligt og få et højere fagligt udbytte

Læs mere

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale.

Ansøgningen uploades via Fondens online ansøgningsformular sammen med budget og evt. andet materiale. Ansøgningsskema Ansøgning til projektmidler for Grundskoleområdet forår 2018 Innovation og entreprenørskab i skolens fag 1 Grundlæggende Innovation og entreprenørskab skal, i henhold til skolereformen,

Læs mere

Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Nysgerrighed, sammenhæng og udfordring Vi arbejder i et forpligtende fællesskab. Elevernes nysgerrighed aktiveres for at vække og nære den faglige stolthed. Nysgerrighed

Læs mere

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1)

Projektbeskrivelse (aktiviteter) (Se projektbeskrivelse bilag 1) Til Specialkonsulent Mads Egsholm Børne- og ungeområdet Skoleafdelingen maeg03@frederiksberg.dk Ansøgninger til forsøgs- og udviklingspuljen Projekttitel Systematisering af faglig fordybelse i Folkeskolen

Læs mere

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team

DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE. Hvad forskning siger om effektive team DET LÆRINGSORIENTEREDE TEAMMØDE Oversigt Hvad forskning siger om effektive team Synlig læring i lærerteamet Mødedagsorden som værktøj Organisering i lærerteam er almindeligt i folkeskolen forskellige typer

Læs mere

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier

Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Sammen styrker vi fagligheden: Lektionsstudier Indhold Forord... 3 Hvad er Lektionsstudier?...4 Sådan gør man...4 Vigtigt at vide, når man arbejder med lektionsstudier...6 Spørgsmål og svar om lektionsstudier...6

Læs mere

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag?

Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Forskningsbasering: Hvad sker der når et universitet vil sætte ord og handling bag? Mogens Hørder Syddansk Universitet Kongelige Danske Videnskabernes Selskab Forskningspolitisk årsmøde 22 marts 2011 På

Læs mere

Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst

Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst 7. semester valgfag Psykomotoriske perspektiver på krop, nærvær og relationer i en professionsfaglig kontekst Psykomotorikuddannelsen Nordsjælland Marts 2018 Valgfaget afholdes: Københavns Professionshøjskole,

Læs mere

NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur?

NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur? NaTeKu-spørgeskema Kan det bruges til at måle udvikling af naturfaglig kultur? Evalueringsværktøj anvendt i NaTeKu-projektet Et projekt om udvikling af den naturfaglige kultur omkring natur/teknik (2007

Læs mere

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv.

Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Sundhedsundervisningen i en sundhedsfremmende skole i et tværfagligt og tværprofessionelt perspektiv. Et samarbejde mellem : Læreruddannelsen i Århus/VIAUC, Pædagoguddannelsen JYDSK /VIAUC, Århus og Ernæring

Læs mere

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1

Ledelse & Organisation/KLEO. Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Ledelse & Organisation/KLEO Rikke Lawsen & Mikael Axelsen Side 1 Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk

Læs mere

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger Astrid Haar Jakobsen 10. semester Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring of Filosofi Aalborg Universitet, København Abstract

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

*Det nationale naturfagscenter

*Det nationale naturfagscenter Velkommen til det regionale naturfagskoordinatormøde i Midtjylland Skanderborg 24. januar 2019 Hvorfor er vi her? Naturfagskoordinatoreren er den eller de personer i en kommune, som har til opgave og ansvaret

Læs mere

Der skal vel være en pointe?

Der skal vel være en pointe? Der skal vel være en pointe? Pointer i hverdagssproget er noget afgørende vig3gt. Fx som konklusion, morale, løsning eller overraskelse. Hvis ikke det endelige mål med en lek3on eller et forløb er at se,

Læs mere

Animationer af naturens fænomener

Animationer af naturens fænomener Gør tanke til handling VIA University College Animationer af naturens fænomener Dag 2 3. juni 2016 1 Hvad kan animationer i naturfag? Makro: Det vi kan se! Animationer kan synliggøre processer på mikroniveau.

Læs mere

Fremtidens Naturfaglige Lærere

Fremtidens Naturfaglige Lærere Efteruddannelse som bidrag til netværksudvikling blandt naturfagslærere i en kommune Tanker og erfaringer fra SDU s Masteruddannelse i Naturfagsundervisning Claus Michelsen, Syddansk Universitet Institutleder,

Læs mere

Naturfagsdidaktik i den grønlandske folkeskole - et multipelt casestudie om natur, undervisning og sprog

Naturfagsdidaktik i den grønlandske folkeskole - et multipelt casestudie om natur, undervisning og sprog Naturfagsdidaktik i den grønlandske folkeskole - et multipelt casestudie om natur, undervisning og sprog Lars Demant-Poort Ph.D. studerende Resumé Introduktion og baggrund Den nuværende lov om folkeskolen

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser.

Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Ph.d. afhandlingens titel: Formativ feedback. Systemteoretisk genbeskrivelse og empirisk undersøgelse af formativ feedback i folkeskolens 7. klasser. Formidlingstekst af: Niels Bech Lukassen, lektor, ph.d.

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser

Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Inklusion gennem æstetiske læreprocesser Projektarbejdsformen og skabende processer som udgangspunkt for inkluderende fællesskaber i dagtilbud Udviklingsprojekt i Aalborg Kommune 2012 Indledning Hvorfor

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen!

Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Fremtidens læringsmiljø understøttet af it Velkommen! Find en plads ved et bord, hvor du højst kender én anden Dagens program 10.00 Velkomst og introduktion til dagens program 10.10 Viden fra forskning

Læs mere

MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR

MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR MULTIMODAL REPRÆSENTATIONER I EN NATURFAGLIG KULTUR D. 3. april 2019 Kl. 10:15-12:00 Nicolai Munksby + Mette F. Andersen 3. April 2019 Introduktion til workshop 10:15-12:00 Kort præsentation Lidt om baggrund

Læs mere

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL

LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL LEG PÅ STREG UNDERVISNINGS- MANUAL - Legende aktiviteter i en fagdidaktisk undervisning Materialet er udviklet af Kræftens Bekæmpelse, Forebyggelse & Oplysning, Fysisk Aktivitet & kost i samarbejde med

Læs mere

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre

Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Læringscentreret skoleledelse hvordan kommer man (også) videre Helle Bjerg, Docent, PhD Forskningsprogram for Ledelse og Organisatorisk Læring Professionshøjskolen UCC Mål for forløbet At gennemføre og

Læs mere

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE

PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE PROTOTYPE MATEMATIKFORLØB 8. KLASSE: LÆRINGSMÅL OG MEDBESTEMMELSE DIDAKTISKE MÅL: AT FORBINDE LÆRNGSMÅL OG ELEVERNES MEDBESTEMMELSE Dette forløb udgør en prototype på et matematikforløb til 8. klasse,

Læs mere