.-./ 6,"7,)/,# #.#"2" ',)"$#+9 " " $$$9+$9 *;)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download ".-./ 6,"7,)/,# 00000000000000000000 1#.#"2" 00000000000000000000 ',)"$#+9 " " $$$9+$9 *;)"

Transkript

1 E k s pr opr i a on l g ol a ner -e rde tmul i gt? Aa l bor guni v e r s i t e t I nst utf ors a mf unds udv i k l i ngogpl a nl æg ni ng L a ndi ns pe k t ør udda nne l s e ns7. s e me s t e r L a ndma na g e me nt Gr uppel 7L M01 J a nua r2008

2 !!!"#$ %$""&'#( )"'*'+,$"' '-)"#.-./ ;"")$':+ ' $"$" #.#"2" %$4" $5'#" /"4" '6$#" 6,"7,)/,# ;""'"9+" $"9 ''"9"; $$"+'+$ :9$':;,"+9 """$"""=" ',)"$#+9 " ##"'"$$9 ' '"9"4:$ " $$$9+$9 *;) '",9"$9+#"$9' $#;#9$:"*" ' ";)$ 9+9$"9 9 :>",9"$9 '?",9"$9 :$9 ",9"$"" 9$,+#9$""9 ",9"+$"':;$ :9#+9"$ +'": '$""+:' "9#")" ;9#+$"$ - "+9':'"" '"9"+9":"$9*!89:1;5</ ")"#

3 Forord Denne rapport er udarbejdet af gruppe 1 på landinspektørstudiets kandidatspecialiseringen Land Managements 1. Semester, ved Institut for Samfundsudvikling og Planlægning ved Aalborg Universitet. Rapporten er udarbejdet i perioden 3. september januar Rapporten skal indgå som en del af eksaminationen af landinspektørgruppe 1, og henvender sig derfor primært mod vejleder og censor. Rapporten er udarbejdet ud fra semestrets tema; Fast ejendom systemer, retsforhold og økonomi. Under dette tema, har projektgruppen beskæftiget sig med at undersøge muligheden for at ekspropriere til golfbaner. Kildehenvisninger er angivet med forfatterens efternavn, årstal for udgivelse samt eventuelt sidetal, f.eks. [Friis Jensen, 2007, s. 78]. Er kilden en hjemmeside, angives hjemmesidens navn som forfatter. Kildens fulde forskrift fremgår af kildefortegnelsen. Citater er skrevet i kursiv og i situationstegn. Love, bekendtgørelser og vejledninger er i rapporten angivet med deres kaldenavn. Disse er nævnt nedenfor med den fulde forskrift. Kort, figurer og tabeller er nummeret fortløbende. Bilag (afgørelser benyttet i projektet) er vedlagt på en CD ROM bagerst i rapporten. Betegnelser Grundloven Planloven Planlovsvejledning Lov om offentlige veje Kommuneplanloven Lovtidendeloven Udstykningsloven Tinglysningsloven Danmarks Riges Grundlov Lov nr. 169 af 05/06/1953 Lov om planlægning LBK nr. 813 af 21/06/2007 Vejledning om planloven VJL nr. 187 af 14/11/1996 Lov om offentlige veje LBK nr. 671 af 19/08/1999 Lov om kommuneplanlægning LOV nr. 287 af 26/06/1975 Lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende LBK nr. 842 af 16/12/1991 Lov om udstykning og anden registrering i matriklen LBK nr. 494 af 12/06/2003 Lov om tinglysning LBK nr /03/2006 Forsidefoto: Udsigt over en golfbane Side 1

4 Side 2 Ekspropriation til golfbaner

5 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Problemformulering Emneafgrænsning Metodebeskrivelse Golfsporten i Danmark Fakta om golfsporten Vurdering af golfsporten Idrætshaller og sportspladser Lovgrundlag for ekspropriation Grundlovens Almenvellets interesse Hjemmelskravet Fuldstændig erstatning Nødvendighedskravet Planlovens Ekspropriation til byudvikling Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan Lokalplanregulering Opsamling Analyse af almenvellets interesse og nødvendighedskravet Almenvellets interesse Udviklingen i almenvellets interesse Retspraksis Almenvellets interesse Vurdering Nødvendighedskravet Udviklingen i Nødvendighedskravet Retspraksis Nødvendighedskravet Vurdering Opsamling på almenvellets interesse og nødvendighedskravet Vurdering af ekspropriation til golfbaner Er golfbaner omfattet af almenvellet? Nødvendighedskravet indflydelse ved ekspropriation til golfbaner Ekspropriation til golfbaner i praksis Golfbane ved Kolding Golfbane ved Randers Golfbane Fantasia Konklusion Perspektivering Kildefortegnelse Side 3

6 Side 4 Ekspropriation til golfbaner

7 1 Indledning Når der planlægges i byen eller det åbne land, kan det i nogle tilfælde være nødvendigt for kommunen eller staten, at erhverve arealer til forskellige anlæg og projekter. Dette sker ofte på baggrund af frivillige aftaler, hvor arealerne bliver opkøbt. I tilfælde hvor lodsejerne ikke ønsker at afstå deres ejendomme, kan der dog opstå problemer. Det kan derfor få den konsekvens, at en plan ikke kan gennemføres. Dog kan kommunerne og staten i visse tilfælde foretage tvangsindgreb i folks ejendom i form af ekspropriation. For kommunernes vedkommende kan ekspropriationen bl.a. ske med udgangspunkt i Planlovens 47, stk. 1 og Lov om offentlige veje. For statens vedkommende kan ekspropriation ske ved større anlægsarbejder som motorveje og broer ved vedtagelse af en anlægslov. I så fald sker det efter Lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende fast ejendom. En ekspropriation er dog et hårdt magtmiddel, og kan kun ske hvis almenvellet kræver det, mod fuld erstatning og med hjemmel i lov jf. Grundlovens 73 stk. 1. Da det er et tvangsindgreb i ejendomsretten, føler grundejere, der har afstået eller har udsigt til at afstå en del af eller hele sin ejendom, sig ofte forulempet og stiller spørgsmål ved om den eksproprierende myndighed har hjemmel til ekspropriationen. Ekspropriationssager er ofte omtalt i medierne, og igennem de seneste år har ekspropriation til især golfbaner været et aktuelt debatemne. Der er flere tilfælde, hvor en kommune har haft planer om at ekspropriere til golfbaner, men disse planer er i mange tilfælde ikke blevet gennemført, bl.a. fordi ekspropriationsbeslutningen er underkendt af Naturklagenævnet eller ofte pga. stor modstand i befolkningen, hvilket har medført politisk tilbageholdenhed over for ekspropriation. Ved Mariager Fjord i Hobro Kommune, har der været megen debat om et golfbaneprojekt, hvor man ønskede en golfbane ned til fjorden. Projektet var i første omgang placeret, så det strakte sig ind over fredede områder, kulturlandskaber og strandbeskyttelseslinjer. Projektet mødte megen modstand, dels fra landmændene i området og dels fra Danmarks Naturfredningsforening. Derudover var der lodsejere der følte sig presset til at sælge dele af deres ejendomme. De pågældende lodsejere udtalte, at de var blevet truet med ekspropriation. [JP, 2005, s. 9] Ved Kolding har lokale politikere ligeledes haft planer om at ekspropriere til en golfbane. Kommunen havde fremsat et lokalplanforslag, der kunne give en privat investor mulighed for at anlægge en 36 hullers golfbane. Det ville betyde, at der skulle inddrages ha af en ægproducents ejendom. Ejeren ville dog ikke sælge og der var derfor lokalpolitikere der ville ekspropriere til gennemførelsen af planen. Dette medførte stor modstand i lokalbefolkningen og fra flere lokalpolitikere og kommunen opgav derfor planen. [TV Syd, 2006] I Randers Kommune ønskede Randers Golfklub at udvide en eksisterende golfbane. Kommunen havde derfor vedtaget en lokalplan der gav mulighed for at udvide banen med 18 huller. Udvidelsen omfattede ca. 60 ha, hvoraf to landmænd tilsammen ejede ca. 45 ha, og de ville ikke ville Side 5

8 sælge deres jord til projektet. Derfor kom det på tale, at der kunne eksproprieres til gennemførelsen af lokalplanen. Dette vakte ligeledes megen modstand i lokalbefolkningen og byrådet valgte ikke at ekspropriere. [JP(1), 2004, s. 4] Disse tilfælde, og andre, har fået tidligere Miljøminister Connie Hedegaard til at reagere. Ministeren var ikke positivt stemt for, at der kan eksproprieres til golfbaner, og kritiserer i brev af 5. april 2007 til KL s formand Erik Fabrin, kommunerne for at gå for vidt ved ekspropriation til golfbaneanlæg. Hun skriver, at der er behov for at se kritisk på, om praksis er ved at udvikle sig i uheldig retning. [NDK, 2007]. Denne debat tydeliggør derfor, at der er forskellige opfattelser af om golfbaner er omfattet af almenvellets interesse. Lokalpolitikere i flere kommuner har forsøgt sig med ekspropriationer, og de må derfor mene, at de har hjemmel hertil. Dansk Naturfredningsforening og folketingspolitikere, har derimod udtalt sig kritisk over for spørgsmålet. Spørgsmålet, om golfbaner er omfattet af almenvellets interesse, er derfor interessant at undersøge, da det ikke er et klart defineret udtryk og der kan derfor opstå forskellige fortolkninger. I tilfælde, hvor der ønskes ekspropriation til infrastrukturanlæg, falder det naturligt ind under almenvellets interesse, men golfbaner bliver kun benyttet af en begrænset brugergruppe og man skal ofte være medlem for at benytte en golfbane. Derfor finder projektgruppen det relevant, at undersøge om en begrænset gruppe af borgeres interesse i at spille golf, kan være omfattet af almenvellets interesse. Denne aktuelle problematik ønsker projektgruppen derfor at arbejde videre med, for at finde svar på spørgsmålet: Kan der eksproprieres til golfbaner og er disse omfattet af almenvellets interesse? Hvis spørgsmålet viser sig at kunne besvares bekræftende, vil det derfor yderligere være interessant at se på i hvilke tilfælde og hvilke faktorer der spiller ind på om ekspropriation kan bruges til erhvervelse af jord til golfbaner. Derfor må der ses nærmere på Grundlovens 73 og de bagvedliggende principper, eksempelvis kravet om nødvendighed. Dette ses ligeledes i Planlovens 47, stk. 1 hvor der står, at Kommunalbestyrelsen kan ekspropriere fast ejendom, der tilhører private, eller private rettigheder over fast ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning for at sikre gennemførelsen af en byudvikling i overensstemmelse med kommuneplanen eller for virkeliggørelsen af en lokalplan eller en byplanvedtægt.. I 1993 udtalte Naturklagenævnet, at der i et konkret tilfælde, ikke kunne eksproprieres til en del af et golfbaneanlæg, en 9 hullers bane for uøvede golfspillere. Baggrunden var at der var lavet en lokalplan for et golfbaneanlæg på i alt 95 ha bestående af en 18 hullers bane, en 9 hullers par 3 bane og en bane til uøvede ligeledes på 9 huller. Et areal på 20 ha der var tiltænkt, at skulle bruges til den 9 hullers bane for uøvede spillere, kunne ikke erhverves ved køb og kommunen besluttede at ekspropriere dette areal. Beslutningen blev påklaget til Naturklagenævnet, som op Side 6

9 hævede ekspropriationsbeslutningen, ud fra den begrundelse at en turistbane kan være hensigtsmæssig, men Naturklagenævnet anser det imidlertid ikke for at være nødvendigt hverken for anlægget af en golfbane af international standard på det i øvrigt ca. 75 ha. store lokalplanområde eller for etableringen af et turistområde, at det omhandlede areal eksproprieres.. Dette er et eksempel på, at kravet om nødvendighed skal være opfyldt, for at kunne bruge ekspropriation som værktøj til virkeliggørelse at en lokalplan. Nødvendighedskravet ønsker projektgruppen derfor ligeledes at undersøge nærmere og i denne sammenhæng at besvare spørgsmålet: Hvordan defineres kravet om nødvendighed, og hvilken betydning har det i forbindelse med ekspropriationer til golfbaner? 1.1 Problemformulering Efter ovenstående diskussion, om problematikken omkring ekspropriation til golfbaner, ønsker projektgruppen derfor, at besvare følgende problemformulering: Kan der eksproprieres til golfbaner og er disse omfattet af almenvellets interesse? Hvordan defineres kravet om nødvendighed, og hvilken betydning har det i forbindelse med ekspropriationer til golfbaner? 1.2 Emneafgrænsning Emnet ekspropriation til golfbaner, som dette projekt vil omhandle, er valgt ud fra flere grunde. Emnet er først og fremmest interessant, da retsgrundlaget for hvad der kan eksproprieres til ikke er helt klart. Der er en del ekspropriationsformål, hvor der ikke er tvivl om at der kan eksproprieres. Dette er formål som veje og anden infrastruktur, som enten er specificeret i lovgivningen, eller er formål, som er almindelig anerkendte. Ses der derimod på golfbaner, er der ikke umiddelbart et klart retsgrundlag, da man ikke ud fra lovgivningen kan læse, om der kan eksproprieres til golfbaner eller ej. Om golfbaner er omfattet af almenvellets interesse, er først og fremmest en politisk vurdering, som foretages af det enkelte byråd. Men som det ses af ovenstående er der tilsyneladende ikke enighed, om at golfbaner kan falde ind under dette begreb. Derfor finder projektgruppen det spændende, at se nærmere på dette emne og undersøge både lovgivning og retspraksis dybere, for at prøve at afklare om det faktisk er muligt at ekspropriere til golfbaner. Tvivlen og uenigheden om, at der kan eksproprieres til et givent formål, kan også opstå i mange andre tilfælde end ved golfbaner. Emnet om ekspropriation til golfbaner er dog valgt, da det er et aktuelt debatemne, der har været meget fremme i medierne i de seneste år. Dette skal nok ses i sammenhæng med, at golfsporten i Danmark i de seneste år har været i kraftig fremgang, hvilket har betydet, at der er blevet behov for at inddrage arealer til nye golfbaner. Golfklubberne og investorerne bag projekterne prøver derfor i første omgang at opkøbe jorden Side 7

10 til banerne i fri handel, men i de tilfælde hvor lodsejere ikke har villet sælge, har muligheden for ekspropriation været på tale. Når ekspropriation til golfbaner er kommet på tale, har det ofte medført megen modstand og undren over, om det kan være rigtigt, at der kan eksproprieres til golfbaner. Mange finder måske, at golf er en sport der kun dyrkes af få rige folk, og finder det måske derfor mere urimeligt, hvis der er mulighed for ekspropriation, end hvis der havde været tale om ekspropriation til en boldbane, der ikke er nær så eksotisk. Derudover findes det måske mere urimeligt, da golfbaner kræver meget store arealer i forhold til andre fritidsformål. Samlet set findes emnet om ekspropriationer til golfbaner derfor interessant, da der til dels ikke er et klart lovgrundlag, og det samtidig er et aktuelt debatemne, hvor der er delte meninger i forhold til, om det er muligt at ekspropriere til golfbaner. For at prøve at finde svar på, om der er mulighed for, at kunne ekspropriere til golfbaner, er der stillet de to delspørgsmål ovenfor. Det første delspørgsmål Kan der eksproprieres til golfbaner og er disse omfattet af almenvellets interesse? er stillet, da det er altafgørende, om golfbaner er omfattet af almenvellets interesse, da der ellers ikke er mulighed for ekspropriation. Det andet delspørgsmål Hvordan defineres kravet om nødvendighed, og hvilken betydning har det i forbindelse med ekspropriationer til golfbaner? er stillet, da nødvendighedskravet også har betydning for, om ekspropriationen kan finde sted. Ekspropriationer kan som nævnt også kun ske ved fuldstændig erstatning, men dette er dog ikke et emne dette projekt går i dybden med, men vil kun blive berørt overfladisk. Dette begrundes med, at der skal gives fuldstændig erstatning ved alle ekspropriationer og dette ikke har speciel indvirkning i forbindelse med dette emne. Selv om der kun ses på et nærmere afgrænset ekspropriationsformål, og ikke på andre fritidsformål, vurderes det, at den viden der vil blive opnået gennem projektet, også vil kunne anvendes i en bredere sammenhæng i ekspropriationer til andre formål. Dette begrundes med, at der for at vurdere om der kan eksproprieres til golfbaner, skal tilegnes en viden om ekspropriationer, på et overordnet niveau, da meget af ekspropriationslovgivningen er gældende på et generelt niveau. Side 8

11 2 Metodebeskrivelse Formålet med dette kapitel er, at klarlægge processen i projektet fra problemformuleringen og til besvarelsen af denne. Dette gøres ved hjælp af et strukturdiagram, se Figur 1, samt en tilhørende beskrivelse af de forskellige kapitlers formål, datagrundlag, fremgangsmåde, og mål. Til at besvare problemformuleringen, er der i dette projekt valgt en retsdogmatisk tilgang til analyserne. Retsdogmatikken har til formål at beskrive og analysere gældende ret [Ewald & Müller, 2004, s. 212]. Den retsdogmatiske tilgangsvinkel er valgt, da projektet har til formål, ud fra gældende ret, at undersøge om der kan eksproprieres til golfbaner. Ekspropriation hører under den offentligretlige regulering, som regulerer både forholdet mellem de offentlige myndigheder og mellem det offentlige og borgerne. Under den offentligretlige regulering findes bl.a. den forvaltningsretlige regulering, som ekspropriationsområdet hører under. På denne baggrund, og til at besvare problemformuleringen, inddrages retskilder, der kan karakteriseres som juridiske argumenter [Blume, 2001, s. 19]. Retskilderne er opdelt i fire hovedgrupper: lovgivning, retspraksis, retssædvane og forholdets natur. Imellem disse fire retskildetyper eksisterer der et vist hierarki, da indholdet af lovgivningen tillægges en større betydning end de øvrige retskilder, idet den er demokratisk forankret. Lovgivningen omfatter Grundloven, love, bekendtgørelser, cirkulærer, planer og vejledninger. Lovgivningen er ligeledes hierarkisk opbygget, hvor Grundloven er den øverste, og de øvrige love er blevet til i overensstemmelse med denne. I dette projekt inddrages hovedsagligt Grundloven og Planloven. Retspraksis omfatter domstolsafgørelser, og disse tages i anvendelse når lovgivningen ikke er tilstrækkelig. Her er der ligeledes en hierarkisk opbygning, hvor Højesteretsdomme vægtes højest, og herefter følger landsretsdomme og byretsdomme. I projektet inddrages ligeledes Naturklagenævnspraksis, da Naturklagenævnet er klageinstans for afgørelser vedrørende Planloven. Ved en retssædvane forstås en adfærd, der er fulgt almindeligt, stadigt og længe i den overbevisning, at man er retligt forpligtet og berettiget hertil, og anvendes hvis lovgivningen og retspraksis ikke kan løse problemstillingen. Forholdets natur forstås som den situation hvor et retligt problem, hvis løsning ikke kan udledes fra de andre retskilder, må løses på baggrund af sagens konkrete omstændigheder. [Ewald, 2003] Udover ovennævnte retskilder inddrages juridisk litteratur, da denne supplerer retskilderne ved at skabe bedre forståelse og præcisere fortolkningen heri. Herunder beskrives de enkelte kapitler. Golfsporten i Danmark (3) Dette kapitel har til formål, at beskrive golfsporten i Danmark. Dette gøres for, at opnå en viden om golfsporten generelt og hvordan den er organiseret. Fremgangsmåden er, først at undersøge forholdende for golfsporten i Danmark, ud fra faktuelle oplysninger, hvorefter golfsporten vil blive vurderet, således at der opnås et kendskab til hvordan situationen indenfor golfsporten er i dag. Side 9

12 Datagrundlaget for dette kapitel er oplysninger og analyser af golfsporten og idrætten i Danmark. Der vil blive taget udgangspunkt i informationer fra Danmarks Golf Union (DGU), Idrættens Analyseinstitut (IDAN) og i rapporten "Lokalisering af golfbaner" der er udarbejdet i samarbejde mellem Miljøministeriet, Dansk Naturfredningsforening og DGU. Derudover vil diverse avisartikler om emnet blive inddraget. Målet med dette kapitel er, at opnå en viden om golfsporten i Danmark, som skal anvendes senere i projektet, til at vurdere om golfbaner kan være omfattet af almenvellets interesse. Lovgrundlag for ekspropriation (4) Formålet med dette kapitel er at klarlægge lovgrundlaget, som anvendes ved ekspropriationer. Dette gøres for at opnå en viden om de generelle ekspropriationsbestemmelser. Fremgangsmåden er først at gennemgå Grundlovens 73, som sikrer ejendomsretten og giver mulighed for ekspropriation. Derefter vil ekspropriationsbestemmelserne i Planlovens 47, stk. 1, der sikrer, at der kan eksproprieres til byudvikling via en kommuneplan, og til en lokalplans virkeliggørelse blive gennemgået. Datagrundlaget er primært Grundloven og Planloven samt diverse juridisk litteratur, hvor der vil blive taget udgangspunkt i Statsforfatningsret 2007 (Peter Germer), Grundloven Danmarks Riges Grundlov med kommentarer (Orla Friis Jensen) og Lov om planlægning med kommentarer (Anne Birte Boeck). Den juridiske litteratur er valgt, da forfatterne alle er anerkendte i det juridiske miljø indenfor projektets emneområde og litteraturen ligeledes er central for emnet, og dermed er med til at forbedre forståelsen af lovgivningen. Målet med kapitlet er at opnå den fornødne viden om ekspropriationsbestemmelserne i Grundloven og Planloven, som skal anvendes senere i projektet. Analyse af almenvellets interesse og nødvendighedskravet (5) Formålet med dette kapitel er, at klarlægge hvad begrebet almenvellets interesse og nødvendighedskravet omfatter. Dette gøres, da der skal tages hensyn til disse begreber når der eksproprieres til virkeliggørelse af en lokalplan. Fremgangsmåden for almenvellets interesse og nødvendighedskravet, vil blive foretaget efter samme metode. Først undersøges den historiske udvikling i den danske ekspropriationsforvaltning. Dernæst vil retspraksis blive undersøgt, for at fastlægge hvordan domstolene tager stilling til begrebet almenvellets interesse og kravet om nødvendighed. Datagrundlaget er primært relevant retspraksis i forhold til begrebet almenvellets interesse og nødvendighedskravet. Derudover vil der blive benyttet forskelligt juridisk litteratur, så som Dansk Statsforfatningsret 2 (Alf Ross), Miljøretten 1 og Ejendomsændringer i det 20. århundrede (begge Orla Friis Jensen). Litteraturen er valgt, da forfatterne er anerkendte i det juridiske miljø indenfor projektets emneområde, og derfor kan de være med til at underbygge den anvendte retspraksis. Målet med kapitlet er, at opnå en viden om almenvellets interesse og nødvendighedskravet, som skal bruges senere i projektet, når det skal vurderes om golfbaner er omfattet af almenvellets interesse, samt hvilken rolle nødvendighedskravet spiller i forbindelse med ekspropriation. Side 10

13 Vurdering af ekspropriation til golfbaner (6) Formålet med dette kapitel er, at vurdere om golfbaner er i almenvellets interesse, og derudover hvilken betydning nødvendighedskravet har for ekspropriation til golfbaner. Fremgangsmåden er først, at vurdere om golfbaner er i almenvellets interesse, og derefter vil det blive vurderet, hvilken indflydelse nødvendighedskravet har på en ekspropriation til golfbaner. Datagrundlaget i dette kapitel, er den opnåede viden gennem projektet. Denne viden suppleres med forskelligt juridisk litteratur. Målet med dette kapitel er at svare på problemformuleringen. Ekspropriation til golfbaner i praksis (7) Formålet med dette kapitel er, at anvende den opnåede viden, fra forrige kapitel, på konkrete ekspropriationssager til golfbaneanlæg, til at vurdere udfaldet af sagerne. Fremgangsmåden er først, at beskrive sagerne, og herefter vil det blive vurderet, om sagerne kan gennemføres. Datagrundlaget er de vedtagne lokalplaner, relevante sagsakter og den opnåede viden i forbindelse med udarbejdelsen af dette projekt. Derudover vil udtalelser fra de involverede personer og avisartikler om sagerne blive inddraget. Målet med kapitlet er, at erfare hvordan den opnåede viden kan bruges i praksis. Side 11

14 Figur 1: Strukturdiagram Side 12

15 3 Golfsporten i Danmark Formålet med dette kapitel er, at give en forståelse og et overblik over golfsporten i Danmark. Dette gøres dels ud fra en beskrivelse af faktuelle oplysninger om sporten og dels ud fra en vurdering af disse oplysninger. Derudover vil der komme en beskrivelse af andre idrætsfaciliteter. Målet med dette kapitel er derfor, at den opnåede forståelse af golfsporten sammen med retsgrundlaget skal kunne anvendes til, at vurdere om golfbaner ligger inder for almenvellets interesse, og i så fald hvad der kræves for at nødvendighedskravet er opfyldt. 3.1 Fakta om golfsporten Formålet med dette afsnit er at give en beskrivelse af golfsporten i Danmark. Afsnittet vil indeholde aktuelle informationer og herunder antal baner, medlemstal og arealstørrelser mv. Målet med dette afsnit er, at disse fakta og beskrivelser skal bruges til senere at kunne være med til at vurdere, om golfbaner kan være omfattet af almenvellets interesse. Golfsporten i Danmark har, især i de seneste år, været i kraftig udvikling og har efterhånden udviklet sig til en folkesport. Da den første golfklub, Københavns Golfklub, blev etableret tilbage i 1898, var det kun det finere borgerskab der dyrkede spillet. Antallet af medlemmer er i de seneste årtier steget kraftigt og er især i de seneste år accelereret, som det kan ses på medlemstallene: 1990: ca : ca : ca : ca [DIF] I dag er der næsten aktive medlemmer og det har bevirket, at Dansk Golf Union (DGU) er det næststørste specialforbund under Danmarks Idræts Forbund (DIF), kun overgået af Dansk Boldspil Union (DBU) med medlemmer. Til sammenligning var DGU for 15 år siden det 10. største forbund under DIF [DIF], [JP(1), 2007, s. 10]. Ses der på aldersfordelingen, udgør medlemmerne under 19 år i DGU ikke så stor en andel som andelen samlet set i DIF. Derimod udgør aldersgruppen år 66 % af DGU s medlemstal i forhold til 39 % af DIF s samlede medlemstal, og i aldersgruppen over 60 år udgør andelen 21 % af DGU s medlemstal i forhold til 11 % af DIF s, se Figur 2. [DIF] Udover de aktive medlemmer er der registreret ca på venteliste i de eksisterende golfklubber. Det er især på Sjælland og omkring de store byer, hvor folk står på venteliste, hvorimod der er flere klubber, der har ledig kapacitet uden for storbyområderne. Side 13

16 DGU DIF 10% 3% 11% 21% 66% % 42% 8% Figur 2: Aldersfordeling for henholdsvis DGU og DIF Antallet af medlemmer i golfklubberne svinger fra medlemmer og gennemsnittet for golfklubberne er ca. 900 medlemmer. I de klubber hvor der er få medlemmer, er indtægterne her i større omfang baseret på turister [DGU(1)]. Når man er medlemm af en DGU klub og har bepå alle stået en baneprøve, har man udover at kunne spille i sin egen klub mulighed for at spille landets DGU registrerede baner mod betaling, gennem en såkaldt Greenfee aftale [IDAN(1), 2007, s. 17]. Et kontingent i en golfklub koster i gennemsnit ca kr. for seniorer og ca for juniorer [DGU(1)]. Derudover skal der oftest indbetales et indskud ved indmeldelse i klubben, der i en normal klub typisk er mellem kr. Udover de normale golfklubber er der i de sene an ste år etableret og planlagt nye eksklusive golfanlæg, hvor priserne for medlemskab er helt derledes høje. Det dyreste medlemskab er i det nye Royal Golf Center i Ørestaden, hvor ind skuddet er mellem kr. Ved Frederikshavn er der også et golf ressort, Palm City Family & Golf Resort, under planlægning, hvor der er et krav om at skulle købe en feriebolig, for at kunne få lov at spille på banen. I en håndfuld andre klubber skal der også betales et indskud på omkring kr. [JP(1), 2007, s. 10]. Grunden til disse høje priser forklares til dels ved de meget høje anlægsudgifter på op til 3 cifrede millionbeløb. Antallet af golfbaner er forøget kraftigt i de seneste år, som det ses på Figur 3. På en 10 årig pebaner riode fra 1995 blev der etableret 40 nye golfbaner hvilket svarede til en fjerdedel af alle [Miljøministeriet(1), 2006 s. 5]. I januar 2007 var der 171 baner, hvis klubber var medlem af DGU. Ejerforholdene i disse klubber er dog forskellige, 69 er privatejede, 27 medlemsejede, 16 kommunalt ejede og de resterende er en kombination af disse ejerforhold [DGU(1)]. Ejerforhol dene har dog før i tiden været helt anderledes, hvor stort set alle golfbaner blev anlagt på stats lig eller kommunalt jord som klubberne, der var organiseret som foreninger, fik stillet til rådig hed. Først i 1992 åbnede den første private golfbane. Ifølge DGU er tendensen dog i dag, at stort set alle nye golfbaner er privatejede baner. Denne udvikling ses også ved tal fra DGU, hvor 23 % af klubberne i 2004 hørte hjemmee på privatejede baner, og i 2006 var dette tal næsten fordoblet til 43 %. Side 14

17 Figur 3: Udviklingen i antal af golfklubber i Danmark. På 87 af de 171 baner der er medlem af DGU, er der åben for Pay & Play, hvor man ikke behøves at være medlem for at spille [DGU(1)]. Derudover anslås det, at der er omkring mindre Pay & Play baner i Danmark [IDAN(1), 2007, s. 20]. Udover forøgelsen i antallet af golfbaner, sker der også mange udvidelser af eksisterende golfbaner. Fra var der 13 udvidelser og fra var der 32 udvidelser. De fleste golfbaner er i dag på 18 huller, men der er en del der har udvidet til 27 huller og enkelte til 36 huller [DGU(2)]. Golfbanerne er fordelt nogenlunde jævnt i Danmark, dog med en højere koncentration i Øst og Nordjylland samt hovedstadsområdet [Miljøministeriet(1), 2006 s. 4]. Selvom der har været en kraftig udvikling inden for golfsporten de seneste år, lader den ikke til at være stoppet, da der er planlagt op mod 35 nye golfprojekter, og der er endvidere planlagt en række udvidelser af eksisterende baner [JP(1), 2007, s. 10]. Golfbaner er meget pladskrævende og ud fra en undersøgelse foretaget af DGU i 1997 fyldte en 18 hullers golfbane ca. 60 ha i gennemsnit. Dog ses der i dag en tendens til at banerne bliver endnu større. Ses der på det samlede areal af de 169 baner der var i 2006, hvis klubber var medlem af DGU, var deres samlede areal på ca ha, hvilket svarer til størrelsen af Ærø. [Miljøministeriet(1), 2006 s. 4] Benyttelsesintensiteten på en golfbane fra golfspillere, kan ifølge DGU sammenlignes med en velbesøgt skov, hvortil der skal lægges besøg fra folk der ikke spiller golf. Det skønnes at hver hektar golfbane benyttes af ca. 400 spillere om året, eller hvad der svarer til besøgstimer/ha/år. 3.2 Vurdering af golfsporten Når der ses på udviklingen af golfsporten i Danmark, er der nogle interessante tendenser. Som nævnt var golfsporten fra den kom til landet i det forrige århundrede en sport for overklassen, hvilket derfor betød, at det var en meget begrænset del af befolkningen, der dyrkede denne sport. I de seneste årtier er det derimod gået hen og blevet en folkesport, som spilles af langt flere og af et langt bredere udsnit af befolkningen. I de seneste år har en del af golfsporten dog Side 15

18 udviklet sig i en anden retning, hvilket har medført at der i dag findes baner, hvor der er meget høje indskud. Det bevirker dermed, at disse klubber og baner igen kun bliver noget overklassen kan være en del af og det kan sammenlignes med, da golfsporten kom til Danmark. I disse tilfælde går det folkelige præg igen af golfsporten. Ses der på de almindelige golfbaner, er der nogen af dem, der bliver mere folkelige, ved at tilbyde Pay & Play og på den måde giver adgang til endnu flere. Med disse baner er der åben for alle, mod betaling, hvilket gør at de kan benyttes af langt flere i befolkningen. Derimod er de klubber der kræver medlemskab, og i særlig grad de klubber, hvor et sådant medlemskab er meget omkostningsfuldt, kun tilgængelige for en begrænset del af befolkningen. Ifølge Idrættens Analyseinstitut (IDAN) er der dog stadig sammenhæng mellem folks indkomst og andelen af golfspillere, selvom der er ved at ske en udligning [IDAN(1), 2007, s ]. Dette skal ses i forhold til, at det er en forholdsvis dyr sport at komme i gang med, i forhold til mere traditionelle sportsgrene. Den stigende interesse for golfsporten, ser ud til at have medført en stigende kommercialisering, hvor profitinteresser udfordrer foreningsstrukturen. Det betyder, at golfbanerne drives med forskellige formål. Dels er der de traditionelle foreningsejede baner, hvor formålet er, at folk med interesse for golfspillet kan udøve deres sport, og hvor det ikke handler om at tjene penge. Derudover er der mange af de nye privatejede baner, der drives som professionelle virksomheder, og hvor hovedformålet er at tjene penge. Disse kan derfor nærmere karakteriseres som en erhvervsvirksomhed. Pay & Play baner må derfor antages at have til formål at have profitmæssige interesser, da der her ikke er tale om en medlemsbaseret klub, hvor overskuddet går til klubbens drift og derved kommer medlemmerne til gode. Dog er der nogle foreningsbaserede klubber, der supplerer deres indtægt, ved at tilbyde Pay & Play. Mange af de investorer der står bag disse projekter, kan se at golfsporten er blevet et godt investeringsobjekt, da golf er blevet populært og der inden for sporten er mange købestærke brugere. Derfor ser de også mulighed for, at investere i store eksklusive baner, da befolkningen generelt er blevet mere købestærk og derfor efterspørger disse baner. Det kan dog være svært at vurdere, hvilke baner der drives med profit som formål og hvilke der ikke gør. Det ville kræve en nærmere undersøgelse af de enkelte baner. Det kan derfor ikke antages, at en golfbane drives med profitsigte, bare fordi den er privatejet. Prisen for indskud og medlemskab, giver heller ikke et klart svar på om banen drives som forretning, da dette også afhænger af omkostningerne, da nogle baner er af højere standard end andre. En indikation på at mange golfbaner i dag drives som en forretning ses dog ud fra en spørgeskemaundersøgelse foretaget af KPMG, der viser at 43 % af de nordiske golfbaner drives med rent profitsigte [IDAN(1), 2007, s. 47]. En anden og meget væsentlig årsag til, at det kan være svært, at gennemskue hvilke baner der drives med profitsigte, skal findes i det internationale regelsæt om handicap som golfsporten bygger på. I Danmark er det nemlig kun baner med klubber, der er medlem af DGU, der må benytte det internationale handicapsystem og regulere spilleres handicap, grundet specielle ophavsrettigheder som administreres af DGU. Da dette handicapsystem praktisk talt er det eneste Side 16

19 der benyttes, er det derfor vigtigt at være medlem at DGU, for at kunne tiltrække medlemmer, da folk forventer at kunne bruge dette system. Det er dog kun foreningsbaserede klubber, med demokratiske foreningsvedtægter, der kan blive medlem af DGU, hvilket derfor betyder, at alle baner under DGU har en foreningsbaseret klub, også selv om banen er ejet af et privat firma. Denne organisering af sporten, gør det derfor svært at gennemskue, hvilke baner der ønsker at drive forretning, ud fra det synspunkt at foreninger ikke normalt har til formål at tjene penge. Organiseringen af golfsporten, kan dog også være en hæmsko for de private baneejere der ønsker at drive forretning. Dette ses ud fra, at det normalt er foreningerne der på årlige generalforsamlinger bestemmer prisen for brugen af golfbanen, hvorimod prissætningen i en profitorienteret virksomhed, ville ske på markedsvilkår. Denne problematik førte til uenighed mellem private baneejere og DGU, da nogle private baneejere selv ønskede at bestemme prisen for brug af deres golfbane, hvilket DGU og paraplyorganisationen Dansk Idræts Forbund havde svært ved at acceptere. Denne konflikt førte i 2001 til stiftelsen af Foreningen Private Golfbaner (FPG), der varetager de private baneejeres interesser. Formanden for FPG, Peter Arendorff, udtaler dog i et interview, foretaget af IDAN, at forholdet mellem FPG og DGU ikke længere er konfliktfyldt, og at DGU ifølge ham, har accepteret, at de private baneejere driver forretning. Det er derfor baneejerne der bestemmer prisen for at spille på banen og foreningerne (golfklubberne) der bestemmer det foreningsmæssige. [IDAN(1), 2007, s ] Ifølge IDAN har kommercialiseringen af sporten, dog medvirket til at golfsporten i dag appellerer til en bredere del af befolkningen end tidligere, da der dels er kommet flere baner, og dels andre tilbud som Pay & Play baner, da klubberne prøver at tiltrække forskellige grupper af befolkningen. Samtidig påpeger IDAN, at det er kommercialiseringen der har gjort det både billigere og dyrere, da der er sket en større segmentering mellem typer af baner [IDAN(1), 2007, s. 52]. Ses der på selve golfspillet, er det en enkeltmandssport men med stor social karakter. På grund af et handicapsystem, er det en sportsgren som en hel familie, venner eller forretningsforbindelser, kan dyrke sammen på tværs af køn og alder, uanset niveau, hvilket ikke er muligt i mange andre sportsgrene. Brugere af golfbaner er som beskrevet aldersmæssigt meget bredt repræsenteret i sporten, hvilket også er med til at gøre den folkelig. Dog er andelen af børn og unge under 19 år, ikke så stor som i mere traditionelle sportsgrene, til gengæld er det langt den største idrætsgren for folk over 60 år. Brugere af golfbaner kommer ofte fra et større opland for at dyrke deres sport, end folk der eksempelvis benytter den lokale boldbane eller idrætshal til at dyrke deres sport. De fleste golfspillere er dog oftest medlem af en klub, hvor man har sit tilknytningsforhold til. Til forskel fra mange andre sportsgrene, som primært er knyttet til et lokalsamfund, er det mere almindeligt at benytte andre golfbaner rundt om i landet, hvor der er en Greenfee aftale eller hvor der tilbydes Pay & Play. Dermed er golfbaner ikke kun til glæde for befolkningen i nærområdet. Det at have Side 17

20 en golfbane i området, kan derfor også være positivt for både kommunen og byen. Det skyldes, at det kan være med til at tiltrække nye beboere og turister. Den øgede konkurrence, banerne imellem, er nok også en af forklaringerne på, at nogle baner bliver større og mere eksklusive. Hvis der ses på golfbaner der tilbyder Pay & Play, har disse efter projektgruppens vurdering også en anden funktion end bare at være en sport og fritidsaktivitet. Disse kan også karakteriseres som en forlystelse eller attraktion, da disse baner benyttes af turister, og kan derfor til en vis grad sammenlignes med funktionen som et sommerland eller en gokart bane. Derudover er der ligeledes den lighed, at de også drives som forretning. Golfbaner vurderes derudover også som en naturoplevelse, og har en rekreativ værdi som et naturområde. Golfbaner har den ulempe, at de er meget arealkrævende i forhold til andre sportsgrene. En golfbane på 60 ha fylder lige så meget som ca. 86 fodboldbaner [Miljøministeriet(1), 2006 s. 4]. Det at golfbaner er så pladskrævende, betyder derfor også at placering skal ske efter en grundig vurdering, så det ikke får en uheldig virkning på omgivelserne. Derfor skal der ved placering af en golfbane foretages en vurdering af forskellige interesser, som bl.a. landbrugs, natur og miljøbeskyttelsesinteresser. Dette er også noget der bliver lagt vægt på fra flere sider og Miljøministeriet har sammen med bl.a. Danmarks Naturfredningsforening og DGU udarbejdet en rapport om Lokalisering af golfbaner der angiver retningslinjer for hvordan der undgås store konflikter ved anlæggelse af golfbaner. Under alle omstændigheder sker der en påvirkning af det bestående landskab, som både kan være negativ og positiv. Det negative kan være, hvis der eksempelvis ikke tages tilstrækkelig hensyn til den beskyttede natur, fortidsminder eller hvis golfbanen placeres inden for kystnærhedszonen. Omvendt kan en golfbane også være med til at forbedre og genoprette naturen i området, hvis den eksempelvis placeres på tidligere lossepladser eller opfyldte råstofgrave. Dermed kan flere områder, der ikke før var offentlige tilgængelige, blive nye tilgængelige naturområder. Hvis arealer i det åbne land inddrages til en golfbane, betyder det også, at der vil være en øget trafik i området i form af biler og mennesker, hvilket der også skal tages stilling til i planlægningen. Udover at benytte golfbanerne til selve golfspillet kan banerne have en flersidig anvendelse. Ved anlæggelsen af flere golfbaner er der etableret offentlige naturstier i området. Det bevirker dermed, at flere i befolkningen kan få glæde af området, selv om man ikke spiller golf. Dermed er det muligt, at færdes i området og nyde naturen. Specielt hvis baneområdet ligger bynært kan mange få glæde af sådanne stiforløb, da de dermed vil være lettere tilgængelige. Flere golfbaner benyttes også om vinteren til andre formål, hvor der gives mulighed for at stå på langrendsski på banerne, samt at kælke på anviste områder, når der er sne. Golfbaner er ofte velegnede til disse formål, da underlaget giver mulighed for at bruge det til skiløb selv med en begrænset mængde sne, og alligevel ikke benyttes til golf. Det betyder, at disse baner kan bruges til fritidsformål året rundt, til glæde for en bredere målgruppe. Disse muligheder for flersidig anvendelse, er også elementer der anbefales, af både DGU og Dansk Naturfredningsforening, at indarbejde i forbindelse med planlægningen af golfbaner [DGU(2)], [DNFF, 2004, s. 3]. Side 18

21 Som det fremgår af forrige afsnit er der ca på venteliste til en golfklub i Danmark, men dette giver ifølge IDAN ikke nødvendigvis et billede af den reelle efterspørgsel [IDAN(1), 2007, s. 57]. Dels kan der være personer som er opskrevet på venteliste i flere klubber, men omvendt kan efterspørgslen også være højere end ventelisterne indikerer, da udsigten til en lang venteliste kan holde folk fra at blive skrevet op. Et eksempel på dette, er at Aalborg Golfklub i 2006 på få dage optog 120 nye medlemmer, der ikke stod på klubbens venteliste. Derudover er der stor forskel på, hvor der er ventelister, dels regionalt men der er også forskelle inden for små geografiske områder. Ventelisterne er størst på Sjælland og ved de større byer, hvor der nogle steder er ventelister på 6 8 år, men selv i disse områder kan der være klubber hvor der ingen ventelister er [IDAN(1), 2007, s. 57]. Derfor skal ventelisterne også ses som en efterspørgsel på bestemte klubber, hvor faktorer som pris og banens standard kan spille ind. Der er ifølge IDAN dog fortsat et stort antal potentielle golfspillere i Danmark, hvilket de private investorer også må tage i betragtning, hvis man ser på de mange golfbaneprojekter der er på vej. Spørgsmålet er derfor, om der også i fremtiden vil være et marked for nye baner. I Sverige er andelen af golfspillere meget højere end i Danmark og DGU mener derfor også, at der kan forventes en stadig større tilgang af golfspillere. Dog har Sverige, for første gang i mange år, oplevet tilbagegang af medlemmer i 2005 og I 1980 erne og 1990 erne, blev der i Frankrig og Storbritannien, anlagt for mange baner som de nu kan mærke konsekvenserne af. I Storbritannien har man, ifølge Peter Arendorff, måttet omlægge 15 % af banerne tilbage til landbrugsareal. Det er dog uvist, om det er et udtryk for at markedet er mættet i disse lande, eller om der er tale om en mere generel tendens til at golftrenden er toppet. I Danmark ser det ud til at væksten heller ikke længere er så kraftig og DGU forventer i 2007 en medlemstilgang på 2 % imod en hidtidig medlemstilgang på 6 % [IDAN(1), 2007, s. 56 ]. I forbindelse med planlægningen af nye golfbaner, er det derfor vigtigt, nøje at vurdere det reelle behov for endnu en golfbane, i forhold til om der vil være tilstrækkelige brugere og hvilken type af golfbane, der er behov for. Disse vurderinger er også noget kommunerne bliver opfordret til at foretage, i Miljøministeriets rapport, Lokalisering af golfbaner [Miljøministeriet(2), 2006, s. 7]. 3.3 Idrætshaller og sportspladser Dette afsnit har til formål, at beskrive idrætshaller og sportspladser. Dette skyldes, at disse er almindeligt anerkendte ekspropriationsformål, og dermed vil det være interessant at undersøge om der kan drages paralleller mellem disse og golfbaner. Derudover har afsnittet til formål, at klarlægge, hvilken betydning idrætsanlæg og sportspladser kan have på et lokalsamfund. Målet med dette afsnit er, at opnå en viden der skal bruges senere i projektet, når det skal vurderes om der kan drages paralleller mellem golfbaner og henholdsvis idrætshaller og sportspladser. Idrætshaller og sportspladser kan have stor betydning i lokalsamfundet. Det er vigtigt, at børn, unge og voksne har noget at stå sammen om, og her kan faciliteterne til at dyrke sine fritidsinteresser være vigtige. Mange af de aktiviteter der dyrkes på boldbaner eller i idrætshaller er sportsgrene, hvor man er et hold. Det er ikke bare holdet der bliver knyttet sammen, det kan Side 19

22 også være, at sporten som helhed knytter en lille by sammen, f.eks. hvis byen har et godt håndboldhold, så er det ofte noget borgerne støtter op omkring. I en undersøgelse, foretaget af IDAN i 2004, udtalte 63 % af danske idrætsforeninger, at det vigtigste formål, var at skabe et socialt fællesskab for medlemmerne [IDAN(2), 2006, s. 14]. Boldbaner og idrætshaller kan dermed have stor betydning for det sociale i en by, da det er der borgerne ofte mødes og dyrker deres sport. Idrætshaller kan også bruges til meget andet end bare at dyrke sport i, hvilket kan være andre sociale arrangementer. Boldbaner kan også benyttes til andet end bare at spille fodbold, de kan f.eks. bruges til byfester. Alt dette kan være med til at øge det sociale sammenhold i en by og dermed har idrætshallerne og boldbanerne stor betydning for lokalsamfundene. Derudover kan sporten i lokalsamfundet være med til at holde de unge mennesker beskæftiget. Dette kan have den positive virkning, at det er med til at holde de unge ude af kriminalitet. Mange lokale idrætsforeninger drives yderligere på frivillig basis, hvilket betyder, at kontingentet kan holdes nede på et niveau, hvor de fleste har råd. Udover idrætsanlæg i lokalsamfundet, findes der også større idrætshaller og stadions der bruges i kommercielt øjemed. Disse bruges primært til sport, hvor der er stor publikums interesse, men bliver i dag også ofte brugt til at holde større kulturelle arrangementer, eksempelvis koncerter. Stadions og større idrætshaller kan i vid udstrækning også være med til at promovere en by, da de jo som sagt giver mulighed for at der kan arrangeres større koncerter og andre kulturelle begivenheder. Hallerne og stadions har derved en stor social værdi, i det de bliver brugt til noget som mange kan samles om, da det er et bredt udsnit af befolkningen der tager ind og ser kampe i fodbold, håndbold, badminton mv. Side 20

23 4 Lovgrundlag for ekspropriation Formålet med dette kapitel er at klarlægge lovgrundlaget, som anvendes ved eventuel ekspropriation til golfbaner. Dette gøres for at opnå en viden om de generelle ekspropriationsbestemmelser. En mere dybdegående analyse af lovgrundlaget vil blive foretaget i kapitel 5 Analyse af almenvellets interesse og nødvendighedskravet. Først vil Grundlovens sikring af ejendomsretten og mulighed for ekspropriation blive gennemgået, hvorefter Planlovens bestemmelser om ekspropriation vil blive gennemgået. Den øvrige lovgivning med ekspropriationsbestemmelser vil ikke blive undersøgt, da disse ikke har relevans for projektet, da golfbaner defineres som større projekter, hvor der skal udarbejdes lokalplan for. Målet er, at opnå en viden om ekspropriationsbestemmelserne i Grundlovens 73 og Planlovens 47, som skal bruges senere i projektet til, at vurdere om der kan eksproprieres til golfbaner. 4.1 Grundlovens 73 I dette afsnit vil der blive taget udgangspunkt i Grundlovens 73, der sikrer ejendomsretten, men åbner mulighed for ekspropriation. Der vil specielt blive lagt vægt på stk. 1, da det er denne bestemmelse der er relevant for projektet, mens stk. 2 og 3, der senere er tilføjet Grundloven, ikke i samme grad er relevante for projektet. Først vil bestemmelserne i grundloven blive beskrevet overordnet, og herunder vil stk. 2 og 3 kort blive gennemgået. Herefter vil bestemmelserne i stk. 1 om almenvellet, hjemmelskravet og fuldstændig erstatning blive nærmere beskrevet. Derudover vil nødvendighedskravet også blive beskrevet, da det kan udledes fra ordet kræver som medfører at indgrebet kun må finde sted hvis det er nødvendigt [Ross, 1983, s. 683]. Grundlovens 73: Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning. Stk. 2. Når et lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendom er vedtaget, kan en trediedel af folketingets medlemmer indenfor en frist af tre søgnedage fra forslagets endelige vedtagelse kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse, når nyvalg til folketinget har fundet sted, og forslaget påny er vedtaget af det derefter sammentrædende folketing. Stk. 3. Ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene. Prøvelsen af erstatningens størrelse kan ved lov henlægges til domstole oprettet i dette øjemed. Det at ejendomsretten er ukrænkelig, skal blot ses som en programerklæring, og der kan derfor ikke udledes konkrete retsvirkninger af denne bestemmelse. Beskyttelsen af ejendomsretten skal derfor i stedet udledes af bestemmelserne i stk. 1, som bliver beskrevet i de følgende underafsnit. [Germer, 2007, s. 269] Side 21

24 Grundlovens 73, stk. 2 indeholder en mindretalsbeskyttelse, der fastlægger, at når et lovforslag vedrørende ekspropriation er endeligt vedtaget, kan en tredjedel af folketingets medlemmer inden tre hverdage kræve, at forslaget først indstilles til stadfæstelse, efter at der er afholdt nyvalg og forslaget på ny er vedtaget af det nye folketing. Reglen gælder for lovforslag vedrørende ekspropriation af ejendomme, og det er nok at blot et af lovforslagets bestemmelser vedrører tvangsmæssig afståelse. Hvis Statsministeren ikke mener at lovforslaget vedrører et ekspropriativt indgreb, er Statsministeren ikke forpligtet til at udskyde lovens stadfæstelse til efter nyvalg, men hvis domstolene senere afgør at indgrebet har karakter af ekspropriation, vil loven være ugyldig. [Friis Jensen(1), 2006, s ] I Grundlovens 73, stk. 3 er fastlagt at ethvert spørgsmål om ekspropriationsaktens lovlighed og erstatningens størrelse kan indbringes for domstolene, og dermed har domstolene både mulighed for, at vurdere ekspropriationsbeslutningen i forhold til den lov der eksproprieres efter samt i forhold til Grundloven. Derudover har domstolene også mulighed for, at fastlægge ekspropriationserstatningen. Bestemmelsen om at der kan oprettes særlige domstole til prøvelse af erstatningens størrelse, er ikke taget i anvendelse, da der ikke er blevet oprettet sådanne domstole. [Germer, 2007, s ] Almenvellets interesse Grundlovens 73 stk. 1, 2. pkt. foreskriver, at ekspropriation ikke kan finde sted, uden at almenvellet kræver det. Ekspropriation opstår typisk fordi de offentlige myndigheder mangler arealer til at virkeliggøre deres planer, eksempelvis til en ny motorvej eller transformatorstation. Grundlovens 73 stk. 1 har dermed til formål, at sikre den enkelte borgers rettigheder overfor samfundets udvikling, således at den lille mands rettigheder ikke bliver tilsidesat af det offentlige. Samtidigt sikrer man derigennem yderligere, at ekspropriationen skal være til gavn for samfundet som helhed. I den danske ekspropriationslovgivning findes der ikke hjemmel til at tilbagekalde en ekspropriation, hvis det samfundsmæssige behov, pga. ændrede forhold, ikke længere er tilstede [Friis Jensen(1), 2006, s. 481]. Udtrykket almenvellet må efter almindelig opfattelse, forstås som almene samfundshensyn [Friis Jensen(1), 2006, s. 480]. Dermed kan en ekspropriation kun foretages, hvis det er krævet af et alment samfundshensyn. Ordet kræver betyder, at indgrebet ikke blot er ønskeligt, men virkelig skal være påkrævet. Det er dermed ikke nok, at indgrebet tjener et alment samfundshensyn, det skal ligeledes kræves, at formålet ikke kan virkeliggøres uden indgrebet [Ross, 1983, s. 683]. Se mere herom i underafsnit Nødvendighedskravet. Det er lovgivningsmagten der bestemmer om noget er almene samfundshensyn, og domstolene prøver ikke denne vurdering, men tager kun stilling til om det er almene samfundshensyn der har været bestemmende for den givne ekspropriation [Friis Jensen(2), 2000, s. 75]. Det forholder sig sådan, at det ikke er muligt at angive alle de legitime hensyn der kan danne grundlag for ekspropriation. Grunden til dette er, at der er mange forskellige faktorer der er relevante for ekspropriationens virkeliggørelse, såsom formål, omfang og nødvendighed. Derud Side 22

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst

Notat // 19/01/09. Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Nyt lovforslag til styrkelse af den private ejendomsret er for uambitiøst Miljøministeren har sendt et lovforslag om ændring af planloven i høring. Lovforslaget ophæver kommunernes adgang til at ekspropriere

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 9. april 2010 09/07866 EKSPROPRIATION TIL OFFENTLIG VEJ Vejdirektoratet har behandlet en klage fra advokaten på vegne af K og N C T over Kommunens afgørelse af

Læs mere

Nødvendighedskravet i grundlovens 73

Nødvendighedskravet i grundlovens 73 Nødvendighedskravet i grundlovens 73 Den offentlige uddannelsesdag 2013 Ved partner Hanne Mølbeck 2 Grundlovens 73, stk. 1 Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom uden,

Læs mere

GRundskyld og tilskud

GRundskyld og tilskud GRundskyld og tilskud Indledning Dansk Golf Union (DGU) har i samarbejde med PwC udarbejdet denne vejledning inden for grundskyldsfritagelse. Vejledningen berører også emnet tilskud efter folkeoplysningsloven.

Læs mere

Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary. Skattepjece 2008. skattemæssige konsekvenser

Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary. Skattepjece 2008. skattemæssige konsekvenser DANSK GOLF UNION Protektor: H.K.H. Kronprinsesse Mary Skattepjece 2008 H O V E D S P O N S O R basisstruktur selskabsstruktur Banelejestruktur skattemæssige konsekvenser Forord Skattemæssigt adskiller

Læs mere

Golfen i tal Golfklubber og spillere pr. 30. september 2010 DGU har 181 medlemsklubber. En stigning på 0,55 %(1 klub) i forhold til 2009.

Golfen i tal Golfklubber og spillere pr. 30. september 2010 DGU har 181 medlemsklubber. En stigning på 0,55 %(1 klub) i forhold til 2009. Golfen i tal Golfklubber og spillere pr. 30. september 2010 DGU har 181 medlemsklubber. En stigning på 0,55 %(1 klub) i forhold til 2009. Klubbernes geografiske fordeling: 106 klubber i Jylland (58,6%)

Læs mere

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane

Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Ekspropriation af Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane Hovedstadens Letbane vil strække sig over 27 km fra Lyngby til Ishøj og er planlagt til at åbne i 2021. Den vil køre på tværs af S-togsnettet

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter planlovens 58, stk. 1, nr. 4 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 23. oktober 2014 J.nr.: NMK-33-02560 Ref.: NYNAP-NMKN AFGØRELSE i sag om Aabenraa Kommunes vedtagelse af Lokalplan nr. 70

Læs mere

Vedtægter for Sorø Golfklub

Vedtægter for Sorø Golfklub Vedtægter for Sorø Golfklub 1 Navn, hjemsted og formål 1.1 Klubbens navn er Sorø Golfklub. Klubbens hjemsted er Sorø kommune. 1.2 Klubbens formål er at forestå drift og udvikling af en golfbane med tilhørende

Læs mere

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2.

Den udtømmende afgrænsning af hvad der kan reguleres i en lokalplan, fremgår af planlovens 15, stk. 2. LOKALPLANER INDHOLD: Hvad er en lokalplan? Hvilke forhold kan typisk være reguleret via en lokalplan? Er der lokalplaner for alle områder i Danmark? Hvad gælder hvis dit område IKKE har nogen lokalplan?

Læs mere

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført :

I den gældende kommuneplan for området (S.6.3) er der under overskriften Faldsled Rammer for lokalplanlægningen bl.a. anført : Faaborg-Midtfyn Kommune Jens Peter Ohlsen Nørregade 4 5750 Ringe Mads Kobberø Advokat J.nr. 038704-0005 mko/lf T +45 72 27 35 12 mko@bechbruun.com 13. august 2008 Vedr. Planforhold - sommerhus 1. Indledning

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til.

Vejdirektoratets afgørelse Vi kan ikke tage stilling til din klage, fordi K Kommune ikke har truffet en afgørelse, som vi kan tage stilling til. DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 13. august 2008 08/05640 KOMMUNENS MANGLENDE UDSKILLELSE AF OFFENTLIG VEJ I MATRIKLEN Hvornår er en vej en offentlig vej? Om udskillelse af en offentlig vej i matriklen.

Læs mere

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING

DA N S K GOL F U N ION. Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING DA N S K GOL F U N ION Skattepjece ST RUK T UR A K TIEK ØB A FSK R I V NING APRIL 2011 Forord Skattemæssigt adskiller golfklubber sig reelt ikke fra andre idrætsforeninger, men golfsporten adskiller sig

Læs mere

TastSelv Borger. TastSelv Erhverv BORGER VIRKSOMHED LOG PÅ. Log på med NemID Log på med TastSelv-kode Log på med autorisation.

TastSelv Borger. TastSelv Erhverv BORGER VIRKSOMHED LOG PÅ. Log på med NemID Log på med TastSelv-kode Log på med autorisation. BORGER VIRKSOMHED LOG PÅ TastSelv Borger Log på med NemID Log på med TastSelv-kode Log på med autorisation Bestil kode TastSelv Erhverv Log på med NemID eller medarbejdersignatur Log på med TastSelv-kode

Læs mere

I e-mail af 14. september 2015 har I rettet henvendelse til Vejdirektoratet med spørgsmål om istandsættelse af privat fællesvej.

I e-mail af 14. september 2015 har I rettet henvendelse til Vejdirektoratet med spørgsmål om istandsættelse af privat fællesvej. Dato 29. september 2015 Sagsbehandler Søren Peter Kongsted Mail spk@vd.dk Telefon 7244 3113 Dokument 15/13312-3 Side 1/5 Istandsættelse af privat fællesvej I e-mail af 14. september 2015 har I rettet henvendelse

Læs mere

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt:

En ærlig Grundlov. Danmarks Riges Grundlov nr. 169 af 5. juni 1953., indvendinger med rødt: www.per-olof.dk email til Per-Olof Johansson Blog En ærlig Grundlov Per-Olof Johansson [Læserbrev trykt i Jyllands-Posten 19.9.1969], på Internet her: En ærlig Grundlov Hjulpet af nutidens teknik har jeg

Læs mere

VEDTÆGTER For GOLFKLUBBEN HVIDE KLIT

VEDTÆGTER For GOLFKLUBBEN HVIDE KLIT Kommentar [n1]: Marts 2011 VEDTÆGTER For GOLFKLUBBEN HVIDE KLIT 1 1. Navn, hjemsted og formål 1.1 Klubbens navn er Golfklubben Hvide Klit 1.2 Klubbens hjemsted Frederikshavn Kommune 1.3 Det er klubbens

Læs mere

DANSK GOLF UNION. Vejledning til standardvedtægter. H.K.H. Kronprinsesse Mary protektor

DANSK GOLF UNION. Vejledning til standardvedtægter. H.K.H. Kronprinsesse Mary protektor DANSK GOLF UNION Vejledning til standardvedtægter H.K.H. Kronprinsesse Mary protektor August 2008 H O V E D S P O N S O R Vejledning til vedtægter Om vejledningen Denne vejledning er skrevet som en vejledning

Læs mere

Teknik og Miljø 2012. Tillæg nr. 3 til Slagelse Kommunes digitale Spildevandsplan 2010-2020. Omø Renseanlæg

Teknik og Miljø 2012. Tillæg nr. 3 til Slagelse Kommunes digitale Spildevandsplan 2010-2020. Omø Renseanlæg Teknik og Miljø 2012 Tillæg nr. 3 til Slagelse Kommunes digitale Spildevandsplan 2010-2020 Omø Renseanlæg INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund...3 2 Tillæggets omfang...3 2.1 Erhvervelse af rettigheder...3 2.2

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger

Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger Statsforvaltningens brev af 4. november 2009 til en borger 04-11- 2009 Du har på vegne en række sommerhusejere i Kettingskov i brev af 12. oktober 2008 klaget over, at Sønderborg Kommune ikke har sørget

Læs mere

Hillerød Golf Klubs vedtægter

Hillerød Golf Klubs vedtægter Hillerød Golf Klubs vedtægter 1. Navn, juridisk egenart og hjemsted Klubben er stiftet den 25. juni 1966. Dens navn er Hillerød Golf Klub. Klubben er en selvejende forening og skal være medlem af Dansk

Læs mere

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken

3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012. Plejecenter ved Snorrebakken 3. tillæg til Spildevandsplan 2005-2012 Plejecenter ved Snorrebakken Teknik & Miljø, December 2010 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund...3 2. Lovgrundlag...3 3. Eksisterende forhold...3 4. Fremtidige

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 11 g og 58, stk. 1,nr. 4 i planloven 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 15. august 2014 J.nr.: NMK-34-00277 og NMK-33-01941 Ref.: KBP AFGØRELSE i sag om Faxe Kommunes VVM-screening af vejprojekt

Læs mere

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse.

Vi skal derfor anmode kommunen om at genoptage sagen til fornyet behandling og træffe en ny lovlig afgørelse. Dato 2. december 2014 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon 7244 3119 Dokument 14/15740-7 Side 1/5 Godkendelse af udlæg af privat fællesvej, matr. nr. 1 c Snejbjerg By, Snejbjerg

Læs mere

VELKOMMEN. (www.dguplus.org/reprasentantskabsmode) Informations- og dialogmøde, Hillerød

VELKOMMEN. (www.dguplus.org/reprasentantskabsmode) Informations- og dialogmøde, Hillerød VELKOMMEN (www.dguplus.org/reprasentantskabsmode) 6. januar 2010 1 DAGSORDEN Forslag på repræsentantskabsmøde 2009 og udvalgsarbejdet Trends for idrætten, golf i Danmark og udlandet De endelige forslag

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Medlemskabstyper for fremtiden

Medlemskabstyper for fremtiden Medlemskabstyper for fremtiden Med denne publikation ønsker Dansk Golf Union (DGU) at rådgive de danske golfklubber om, hvordan de for fremtiden skal sammensætte deres medlemskabstyper, og hvorfor de skal

Læs mere

KL mener: Bliver jordejerne snydt? Af KL

KL mener: Bliver jordejerne snydt? Af KL Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 16 * 2008 Dato: 8. May. 2008 KL mener: Bliver jordejerne snydt? Af KL Med jævne mellemrum bobler ekspropriation op som et varmt emne i debatten. Ofte er det statens

Læs mere

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer

Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Screening iht. Lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan nr. 393 og Tillæg nr. 54 til Kommuneplan 2013-2025 Ringkøbing- Skjern Kommune for et område til sommerhusformål, Klydevænget

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SKOVBO GOLFKLUB

VEDTÆGTER FOR SKOVBO GOLFKLUB VEDTÆGTER FOR SKOVBO GOLFKLUB 1 - Navn og hjemsted Klubbens navn er Skovbo Golfklub, og er stiftet 30. oktober 1999. Golfklubben har hjemsted i Køge Kommune, på adressen Dalbyvej 50, 4140 Borup. Golfklubben

Læs mere

Klubbens navn er Morsø Golfklub og dens hjemsted er i Morsø kommune.

Klubbens navn er Morsø Golfklub og dens hjemsted er i Morsø kommune. Vedtægter Nuværende 1 Klubbens navn er Morsø Golfklub og dens hjemsted er i Morsø kommune. Det er klubbens formål at skabe gode muligheder for, at medlemmerne kan dyrke golf og med udgangspunkt i fællesskabet

Læs mere

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren

Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren Tillæg nr. 13 til Vordingborg Kommuneplan Panteren April 2015 VORDINGBORG KOMMUNE Kommuneplantillæg Kommunalbestyrelsen har den 30. april 2015 vedtaget kommuneplantillæg nr. 13. Vedtagelsen er offentliggjort

Læs mere

Vedtægter Hansted Golfklub

Vedtægter Hansted Golfklub 1 Klubbens navn er Hansted Golfklub og dens hjemsted er i Horsens Kommune. Det er klubbens formål at skabe gode muligheder for at medlemmerne kan dyrke golf, og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale

Læs mere

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale.

i Mariager Kommune gennem de senere år, har hovedsageligt været mindre håndværksvirksomheder etableret af lokale. Erhvervsudvikling Erhvervsprofil Sammenholdes Mariager Kommuamtsgennemsnittet, tegner der sig et overordnet billede af en typisk landkommune. Dette billede går til en vis grad igen når der sammenlignes

Læs mere

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft.

Vejledning. 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte den nye telelov 1 i kraft. Vejledning Februar 2012 Vejledning om tilsyn, rimelige anmodninger og alternativ tvistbillæggelse i forhold til den sektorspecifikke konkurrenceregulering på teleområdet 1 Indledning Den 25. maj 2011 trådte

Læs mere

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne. Modeller for organisering og finansiering af en udvidelse af Roskilde-Hallerne 22. november 2007 I dette notat præsenteres tre forskellige hovedmodeller for en udbygning og modernisering af Roskilde-Hallerne.

Læs mere

Klage over Ikast- Brande Kommunes afgørelse om optagelse af den private fællesvej Grarup Øst som offentlig

Klage over Ikast- Brande Kommunes afgørelse om optagelse af den private fællesvej Grarup Øst som offentlig Dato 17. august 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon 7244 3135 Dokument 15/07721-18 Side 1/5 Klage over Ikast- Brande Kommunes afgørelse om optagelse af den private fællesvej Grarup Øst

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 29. januar 2013 12/04047 EKSPROPRIATION AF DEL AF EJENDOM Vejdirektoratet har behandlet din klage af 12. april 2012 på vegne af klager over Kommunens ekspropriationsbeslutning

Læs mere

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad?

FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Det brændende spørgsmål FAKTAARK DEN PÆNE FORSTAD Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i den pæne forstad? Den pæne forstads centrale karakteristika Definition af den pæne forstad Her defineres

Læs mere

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE

EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION - TIL FORBEDRING AF VEJE EKSPROPRIATION TIL FORBEDRING AF VEJE Pjecen beskriver, hvad der sker, når staten eksproprierer. Hvad ekspropriation betyder Hvorfor der er en Ekspropriationskommission,

Læs mere

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo

Kolonihaver. Åndehul for den moderne bybo Kolonihaver Åndehul for den moderne bybo Vi har brug for flere kolonihaver Solen skinner, fuglene synger og kaffekopperne klirrer. De ældre får sig en sludder hen over havelågen, og børnene leger. Intet

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Dette skyldes, at vi mener, at du ikke er klageberettiget i forhold til kommunens beslutning om placeringen

Dette skyldes, at vi mener, at du ikke er klageberettiget i forhold til kommunens beslutning om placeringen Dato 30. november 2015 Sagsbehandler Julie Egholm Mail jue@vd.dk Telefon +45 7244 3135 Dokument 15/12960-13 Side 1/6 Klage over placering af lystmast på den private fællesvej Fælledfold, København Vejdirektoratet

Læs mere

Vedtægter for DGC Dragsholm Golf Club. Golfklubben i Fårevejle

Vedtægter for DGC Dragsholm Golf Club. Golfklubben i Fårevejle Vedtægter for DGC Dragsholm Golf Club Golfklubben i Fårevejle 1 Klubbens navn er DGC Dragsholm Golf Club, golfklubben i Fårevejle, og dens hjemsted er i Odsherred Kommune. Det er Dragsholm Golf Club almene

Læs mere

Sponsorklubben Grenaa Golf.

Sponsorklubben Grenaa Golf. Sponsorklubben Grenaa Golf. Reklame værdi Kundepleje Værdi Individuel værdi Sponsor aftale Medarbejder værdi Udviklings Værdi - værdiskabelse er grundlaget for et godt samarbejde! Kære sponsorer. I er

Læs mere

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling

Lokalplan 40. For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling Lokalplan 40 For lokal plastvirksomhed ved Vester Velling November 1998 Lokalplanens retsvirkninger Midlertidige retsvirkninger efter planloven Endegyldige retsvirkninger Når et forslag til lokalplan er

Læs mere

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013

Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 RINGE KOMMUNE Forslag til Tillæg nr. 8 Til Kommuneplan 2002-2013 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe side 2 For et område til boligformål nord for Hestehavevej i Ringe Formål Formålet

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Golf Klub

Vedtægter for Roskilde Golf Klub Vedtægter for Roskilde Golf Klub 1. NAVN OG FORMÅL 1. Klubbens navn er Roskilde Golf Klub. 2. Klubben er medlem af Dansk Golf Union. 3. Klubbens formål er som sportsklub: - at give medlemmerne de bedst

Læs mere

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår.

Der er medtaget 93 kommuner i undersøgelsen, idet de små ø-kommuner som Fanø og Samsø ikke indgår. Kultur & Fritidscenter Notat 31. oktober 2013 Sagsbehandler: Klaus Helsøe Telefon: 43 57 71 16 Email: klj@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: Analyse mine kommentarer 2 - klj Danmarks Idræts Forbund - Foreningsundersøgelse

Læs mere

Vedtægter Fredericia Golf Club 1 Klubbens navn er Fredericia Golf Club, og dens hjemsted er i Fredericia Kommune. Det er klubbens formål at skabe gode muligheder for, at medlemmerne kan dyrke golf og med

Læs mere

Feriehotel på Vadumvej

Feriehotel på Vadumvej Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 Feriehotel på Vadumvej Viborg Amtsråd Juni 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-2-03 Tillæg nr. 71 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet af Miljø og

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 361 (Alm. del), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. februar 2008. Retsudvalget (2. samling) REU alm. del - Svar på Spørgsmål 361 Offentligt Folketinget Retsudvalget Christiansborg 1240 København K Lovafdelingen Dato: 13. marts 2008 Kontor: Statsretskontoret Sagsnr.:

Læs mere

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020

Tillæg nr. 5 til Herning Kommuneplan 2009-2020 Forslag til Tillæg nr. 5 til Rammeområde BL18 Fårbæk Fremlægges fra 23. maj 2012 til 18. juli 2012 (begge dage incl.) Om kommuneplantillægget Et kommuneplantillæg er en del af kommuneplanen. Kommuneplanen

Læs mere

Klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 om vejadgang

Klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 om vejadgang Dato 5. april 2016 Sagsbehandler Tom Løvstrand Mortensen Mail tlm@vd.dk Telefon +45 7244 3119 Dokument 16/00867-18 Side 1/6 Klage over Aalborg Kommunes afgørelse af 22. december 2015 om vejadgang Vejdirektoratet

Læs mere

- Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring Jyllinge Nordmark.

- Der er 2 selvstændige projekter på banen. Et omkring Roskilde Inderfjord og et omkring Jyllinge Nordmark. Grontmij A/S Granskoven 8 2600 Glostrup att.: Dorthe Rømø Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 5. maj 2014 Journalnr.:202925 Advokat: Mads Kobberø mko@codexlaw.dk Kystbeskyttelsesloven - kommunalfuldmagt

Læs mere

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON

DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON DATO DOKUMENT SAGSBEHANDLER MAIL TELEFON 15. februar 2013 12/13320 AFVISNING AF KLAGE OG VEJLEDNING OM DOBBELTKOTELETBEN Vejdirektoratet har behandlet din forespørgsel af 15. november 2012. Du har henvendt

Læs mere

Regionalmøder 2012 VELKOMMEN

Regionalmøder 2012 VELKOMMEN VELKOMMEN HVAD LAVER DANSK GOLF UNION DGU bestyrelse DGU Erhverv bestyrelse Direktør Administration Elite Bane, miljø, jura & regler Udvikling, junior, kurser & Turneringer Kommunikation, presse & publikationer

Læs mere

Vedtægter VALLØ GOLFKLUB

Vedtægter VALLØ GOLFKLUB MARTS 2014 Vedtægter for VALLØ GOLFKLUB Køgevej 87 4600 Køge Telefon: 56 29 00 14 E-mail: sekretariat@valloe-golfklub.dk Web: www.valloe-golfklub.dk I Vallø Golfklub arbejder vi for et åbent og imødekommende

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 49 til Kommuneplan 2009-2021 For et område til rekreativt formål i form af sportsplads ved Finderup

Forslag til Tillæg nr. 49 til Kommuneplan 2009-2021 For et område til rekreativt formål i form af sportsplads ved Finderup Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm Forslag til Tillæg nr. 49 til Kommuneplan 2009-2021 For et område til rekreativt formål i form af sportsplads ved Finderup Byrådet har på

Læs mere

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at omlægge den private fællesvej på hans matr.nr. 11.

Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at omlægge den private fællesvej på hans matr.nr. 11. Dato 9. september 2014 Dokument 14/10050 Side Afgørelse af klage over Kommunens afgørelse af 17. juni 2014 Vejdirektoratet har behandlet din klage af 14. juli 2014 over Kommunens tilladelse til K til at

Læs mere

Bestyrelsens mundtlige beretning 2006.

Bestyrelsens mundtlige beretning 2006. Bestyrelsens mundtlige beretning 2006. Klubbens medlemmer har gennem klubbladet modtaget bestyrelsens skriftlige beretning samt beretninger fra nogle af udvalgene. Jeg skal her blot tilføje nogle yderligere

Læs mere

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme

Forsøgsordning for kyst- og naturturisme - 1 Forsøgsordning for kyst- og naturturisme Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog i december 2014 en forsøgsordning med videre rammer for at etablere turistorienterede projekter

Læs mere

SKATTEPJECE. Hovedsponsor:

SKATTEPJECE. Hovedsponsor: SKATTEPJECE Hovedsponsor: 1 INDHOLD FORORD 3 KLUBBEN EJER BANEN 4 KLUBBEN LEJER BANEN AF TREDJEMAND 5 KLUBBEN EJER BANEN GENNEM ET SELSKAB 5 KLUBBEN LEJER BANEN AF TREDJEMAND (MED AKTIEKØB/SPILLECERTIFIKAT)

Læs mere

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015

Høringssvar. Forslag til Fællesregulativ. For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune. Vandløbslauget GST. 24. november 2015 Vandløbslauget GST 24. november 2015 Høringssvar Forslag til Fællesregulativ For visse offentlige vandløb i Silkeborg Kommune Vandløbslaug for Gudenå-systemet Silkeborg Tange sø CVR-nr. 32498701 Klostergårdsvej

Læs mere

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune

Afgørelse i sagen om udvidelse af Føtex på Viby Ringvej i Århus Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 X.400: S=nkn; P=sdn; A=dk400; C=dk E-mail: nkn@nkn.dk 19. september 2006 J.nr.:NKN-33-00580 (03-32/650-0003) SNI Afgørelse

Læs mere

UDSKRIFT af forhandlingsprotokollen for OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN for Nord og Vestsjælland

UDSKRIFT af forhandlingsprotokollen for OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN for Nord og Vestsjælland UDSKRIFT af forhandlingsprotokollen for OVERTAKSATIONSKOMMISSIONEN for Nord og Vestsjælland Forretningen den 18. juni 2013, Sag SJ 5-2013 Sag: Fastsættelse af erstatning for overtagelse af ca. 11,27 ha.

Læs mere

Læs mere om udgivelsen på www.karnovgroup.dk. Peter Pagh. Fast ejendom. Regulering og Køb. 2. udgave

Læs mere om udgivelsen på www.karnovgroup.dk. Peter Pagh. Fast ejendom. Regulering og Køb. 2. udgave Peter Pagh Fast ejendom Regulering og Køb 2. udgave soversigt Kapitel I Introduktion... 15 1. Begrebet fast ejendom... 16 1.1 Afgrænsning af den faste ejendom i dybden... 17 1.2 Afgrænsning af fast ejendom

Læs mere

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver.

2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. 2007-02-27. Københavns Kommune. Vejledende udtalelse om kommunens adgang til at erhverve arealer i Sverige med henblik på etablering af kolonihaver. Resumé: statsforvaltningen har ikke fundet grundlag

Læs mere

Vejledning til administrationsaftale DANSK GOLF UNION. Vejledning til administrationsaftale. H.K.H. K ronpr insesse Mar y protek tor

Vejledning til administrationsaftale DANSK GOLF UNION. Vejledning til administrationsaftale. H.K.H. K ronpr insesse Mar y protek tor Vejledning til DANSK GOLF UNION Vejledning til H.K.H. K ronpr insesse Mar y protek tor H O V E D S P O N S O R oktober 2008 Om vejledningen Denne vejledning er udarbejdet af Dansk Golf Union og knytter

Læs mere

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi

Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Baggrundsviden og fakta vedr. ny Fritids- og friluftsstrategi Indhold Indledning... 1 Baggrundsviden og fakta... 2 Udvikling i foreningers medlemstal og befolkningssammensætningen i Faaborg-Midtfyn Kommune...

Læs mere

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur

Borgerlisten i Hørsholm. Mindretalsudtalelse til forslaget til. Helhedsplan 2009 2020. Hovedstruktur Borgerlisten i Hørsholm Mindretalsudtalelse til forslaget til Helhedsplan 2009 2020 Hovedstruktur juni 2009 Derfor denne mindretalsudtalelse Hørsholm & verden omkring os Kommuneplanen, som vi her i Hørsholm

Læs mere

DEN MULTIFUNKTIONELLE GOLFBANE

DEN MULTIFUNKTIONELLE GOLFBANE DEN MULTIFUNKTIONELLE GOLFBANE Baneoplysninger 27 hullers international standard bane 9 hullers Intermediate bane 9 hullers Par 3 bane 9 hullers Pitch and putt bane Driving range Shortgame area 2 stk puttinggreens

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr.

Lyngby-Taarbæk Kommunalbestyrelse Rådhuset Lyngby Torv 2800 Lyngby. Vedr. regulering af erstatning for dækningsgrav kommunens j. nr. Statsforvaltningen Hovedstaden udtaler, at Lyngby-Taarbæk Kommune burde have indbragt spørgsmålet om en erstatnings størrelse for taksationskommissionen, men da sagen har bagatelagtig karakter, og ulovligheden

Læs mere

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land.

Det er et af planlovens hovedformål at sikre, at der ikke sker spredt bebyggelse i det åbne land. Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 95 Offentligt J.nr. NST-101-01570 Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. E stillet af Folketingets Miljøudvalg Spørgsmål E: Vil ministeren på baggrund af henvendelsen

Læs mere

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning

1Unge sportudøveres prioritering og planlægning 1Unge sportudøveres prioritering og planlægning UNGE SPORTUDØVERES PRIORITERING OG PLANLÆGNING Oldengaard.dk har foretaget en spørgeskemaundersøgelse over nettet for at afdække unge sportudøveres prioriteringer

Læs mere

Kvantitativ analyse i grafer

Kvantitativ analyse i grafer Kvantitativ analyse i grafer Kender du forkortelsen DIF? 6 * Base 2150: Alle 5 49% 4 3 23% 2 13% 9% 3% 1% 2% 0 Ja, Danmarks Idræts-Forbund Ja, Danmarks Idræts Forening Ja, Dansk Idræts Forbund Ja, Dansk

Læs mere

Statsforvaltningens skrivelse af 20. november 2007 til en kommune:

Statsforvaltningens skrivelse af 20. november 2007 til en kommune: Statsforvaltningens skrivelse af 20. november 2007 til en kommune: Kolding Kommune har ved skrivelse af 8. august 2007 anmodet statsforvaltningen om samtykke til undladelse af offentligt udbud ved salg

Læs mere

Pay and play golfbane ved Lindum

Pay and play golfbane ved Lindum Tillæg nr. 67 til Regionplan 2000-2012 Pay and play golfbane ved Lindum Viborg Amtsråd September 2004 VIBORG AMT - Miljø og Teknik 1 J.nr. 8-52-6-2-511-02 Tillæg nr.67 til Regionplan 2000-2012 er udarbejdet

Læs mere

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022

LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 LOKALPLAN NR. 045 Tillæg til lokalplan nr. 54 for Rønne Regionkommuneplantillæg nr. 022 110 a 110 d 112 Restaurant-, hotel- og udstillingsformål oktober 2010 Lokalplanforslag 045 og forslag til regionkommuneplantillæg

Læs mere

Nordborg Golfklub. Forslag til vedtægtsændringer. Johan Bondes Vej 9, DK-6430 Nordborg

Nordborg Golfklub. Forslag til vedtægtsændringer. Johan Bondes Vej 9, DK-6430 Nordborg Forslag til vedtægtsændringer For at lette sammenligningen mellem de nuværende vedtægter og forslaget til nye vedtægter er de sat op overfor hinanden i nedenstående skema. Ændringer i vedtægterne er markeret

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Stk. 1: Klubbens navn er Greve Golfklub (GGK) og dens hjemsted er i Greve Kommune.

V E D T Æ G T E R. Stk. 1: Klubbens navn er Greve Golfklub (GGK) og dens hjemsted er i Greve Kommune. Greve Golfklub V E D T Æ G T E R 1: Klubbens formål. Stk. 1: Klubbens navn er Greve Golfklub (GGK) og dens hjemsted er i Greve Kommune. Stk. 2: Greve Golfklub er i juridisk forstand en forening. Stk. 3:

Læs mere

Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen

Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Notat Det åbne land og friluftsliv J.nr. NST-103-00050 Ref. HWI/HINEL Den 11. april 2011 Kommunernes hjemmel til at lave særregler i kommune- og lokalplanlægningen Vindmølleindustrien har med pressemeddelelse

Læs mere

Afgørelse i sagen om nedlæggelse af en markvej i Varde Kommune

Afgørelse i sagen om nedlæggelse af en markvej i Varde Kommune NATURKLAGENÆVNET Frederiksborggade 15, 1360 København K Tlf.: 3395 5700 Fax: 3395 5769 E-mail: nkn@nkn.dk Web: www.nkn.dk CVR: 18210932 16. december 2009 NKN-133-00096 RTS Afgørelse i sagen om nedlæggelse

Læs mere

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor?

Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? Kapitel 14 Motionsvaner h v o r for, h v o rdan og hvor? Kapitel 14. Motionsvaner hvorfor, hvordan og hvor? 143 Motion er kendt for sine mange sundhedsfremmende effekter (nærmere beskrevet i kapitel 6),

Læs mere

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa. Stiforløb 1. Indledning

Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa. Stiforløb 1. Indledning Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Codex Advokater P/S Damhaven 5 B 7100 Vejle 25. maj 2015 Journalnr.: 205828 Advokat: Mads Kobberø Sekretær: Lene Fjord Hocksdahl/MKO lfh@codexlaw.dk Direkte: +45

Læs mere

Seksualiserede medier

Seksualiserede medier Seksualiserede medier Generelt set giver besvarelserne i undersøgelsen udtryk for en meget homogen gruppe af unge på tværs af alder, geografi og uddannelsestype. Der er ingen af de nævnte faktorer, som

Læs mere

Version: 19.februar 2016 UDKAST TIL VEDTÆGTER FOR Stensballegård Golfklub

Version: 19.februar 2016 UDKAST TIL VEDTÆGTER FOR Stensballegård Golfklub Version: 19.februar 2016 UDKAST TIL VEDTÆGTER FOR Stensballegård Golfklub 1 - Navn og hjemsted Klubbens navn er Stensballegård Golfklub. Golfklubben har hjemsted i Horsens Kommune og er medlem af Dansk

Læs mere

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG

Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013. Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe. Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillæg 14 Ringe 2002-2013 Område til boliger, golfcenter og restaurant syd for Gestelevvej i Ringe Gestelevvej FORSLAG Kommuneplantillægets retsvirkninger Kommunalbestyrelsen skal efter Planlovens

Læs mere

Velkommen som forening i Gentofte Kommune

Velkommen som forening i Gentofte Kommune Velkommen som forening i Gentofte Kommune Hermed en vejledning af at starte en forening i Gentofte Kommune Start af forening For at kunne få tilskud til sine foreningsaktiviteter eller få stillet kommunale

Læs mere

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven

Lov om kolonihaver og lov om ændring af lov om planlægning og jordkøbsloven Side 1 af 5 Til kommunalbestyrelser og Hovedstadens Udviklingsråd samt til orientering til amtsråd DEPARTEMENTET LANDSPLANAFDELINGEN 6. Kontor J.nr. D 201-0003 Ref. Jo Den 20. juni 2001 Lov om kolonihaver

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB

VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB VEDTÆGTER FOR HJARBÆK FJORD GOLF KLUB 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er Hjarbæk Fjord Golf Klub. Klubben er stiftet den 3. juni 1991, og golfanlægget er åbnet den 8. august 1992. Golfklubben har hjemsted

Læs mere

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt

Konkurrencer NONSTOP. Motivation & problemfelt Konkurrencer NONSTOP Nye konkurrencer Hver dag Motivation & problemfelt Dette er et oplæg til den mundtlige eksamen i Innovation & Markedsføring. I det følgende vil jeg beskrive forretningsplanen for Konkurrencer

Læs mere

Danske Idrætsforeninger (DIF)

Danske Idrætsforeninger (DIF) Danske Idrætsforeninger (DIF) - Hvorfor, hvordan, hvornår Visionen Vi har en vision om at gøre Danmark til det bedste land i verden at dyrke idræt i. Vi skal være en nation, hvor idrætten indgår som en

Læs mere

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Tillæg nr. 6. Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret. og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Tillæg nr. 6 Ændring af rammeområder Strandgadekvarteret og kulturmiljøet Vordingborg Middelalderby Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Plansekretariatet Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Telefon

Læs mere

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015

Nyhedsbrev. Fast Ejendom. Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Den 17. april 2015, revideret 20. april 2015 Nyhedsbrev Ændring af planloven op til 25 % almene boliger i nye lokalplanområder Folketinget vedtog den 26. februar 2015 ændringer i planloven, der giver kommunerne

Læs mere

Mundtlig beretning 2009

Mundtlig beretning 2009 Mundtlig beretning 2009 Denne beretning skal naturligvis kun omhandle det, som er sket siden årsskiftet, fordi det, der vedrører kalenderåret 2009, findes i den skriftlige beretning. Indeværende år var

Læs mere

Folkeoplysningspolitik

Folkeoplysningspolitik Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588

Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020. Assersvej 12 A-D. Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Tillæg nr. 4 til Spildevandsplan 2012-2020 Assersvej 12 A-D Dato: 19. november 2013 Sags nr. 820-2013-54588 Indhold 1. Indledning... 3 1.1 Procedure for vedtagelse af tillæg til spildevandsplan... 3 2.

Læs mere

Denne afgørelse kan påklages vedrørende retslige forhold til Naturog Miljøklagenævnet.

Denne afgørelse kan påklages vedrørende retslige forhold til Naturog Miljøklagenævnet. Returadresse Land, By og Kultur - Planlægning Toften 6 6880 Tarm Forslag til Lokalplan nummer 331 samt Tillæg nummer 45 til Kommuneplan 2009-2021 for et område til hotel- og konferencefaciliteter mv. ved

Læs mere