S c e n a r i e r. f o r e j e n d o msmarkedets. f r e m m o d Instituttet for Fremtidsforskning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "S c e n a r i e r. f o r e j e n d o msmarkedets. f r e m m o d 2 0 1 5. Instituttet for Fremtidsforskning"

Transkript

1 S c e n a r i e r f o r e j e n d o msmarkedets og byggeriets udvikling f r e m m o d n y e t e k n o l o g i e r & p ro d u k t i v i t e t S c e n a r i e 5 I n n ovat i o n S c e n a r i e 4 g r ø n t k a p l ø b S c e n a r i e 2 t u r b u l e n s S c e n a r i e 1 m å d e h o l d S c e n a r i e 3 n y v æ k s t ko n j u n k t u r e r h ø j v æ k s t

2 I n d h o l d s f o rt e g n e l s e 1. Indledning Resumé... 5 Konklusioner de rimeligt sikre Ejendomsmarkedet og byggeriet - status foråret Finanskrise og recession Strukturelle udfordringer for byggeriet Megatrends: Fremtiden behov, trusler, muligheder Velstandsstigning - mere plads, flere ejerboliger Immaterialisering - appel til hjerte, følelser og sanser Befolkningsudvikling fortsat marked for flere boliger Urbanisering fortsat mange drivkræfter Polarisering øget mangfoldighed og flere nicher Individualisering men også øget fokus på modtendenser Sundhed byggerier skal fremme fysisk og mental sundhed Kommercialisering mere outsourcing i effektivitetens navn Klima, miljø og ressourcer fem stærke drivkræfter Globalisering nu også i byggeriet Øget forandringshastighed og tidspres fleksibelt byggeri Hyperkompleksitet øget behov for værktøj til håndtering Vidensamfund specialisering og netværkskommunikation Teknologisk udvikling materialer og intelligente komponenter Udfordringer de næste 5 år perspektivering Efterspørgslen efter byggeri frem mod Boligbyggeriet frem mod Erhvervsbyggeriet frem mod Offentlige investeringer frem mod Byggeriets processer Scenarier som input til den strategiske dialog hvorfor og hvordan Kogebog: Hvordan man bruger omverdensscenarierne Scenarier for ejendomssektoren og byggeriet frem mod Scenarie 1: Mådehold Scenarie 2: Turbulens Scenarie 3: Ny vækst Scenarie 4: Grønt Kapløb Scenarie 5: Innovation Scenarier på tværs opsummering og perspektivering Bilag 1: Udvikling i offentlig gæld Bilag 2: Classic Case Shiller Housing Price Chart Bilag 3: Skyskraber-byggeri varsler økonomiske kriser Bilag 4: Nøgletal til illustration af scenarier [ ]

3 1] I n d l e d n i n g Hvordan vil ejendomssektoren og byggeriet i Danmark udvikle sig de næste 5 år? Svaret på dette spørgsmål afhænger først og fremmest af, hvordan den globale økonomiske krise udvikler sig. Men det afhænger også i høj grad af den politik, der føres i Danmark, og hvordan ejendomssektorens og byggeriets aktører agerer på krisen. Formålet med dette fremtidsstudie er at kvalificere debatten om fremtiden for byggeriet og ejendomssektoren samt at bidrage med inspiration og viden til byggeriets aktører og interessenter. I denne rapport tegnes en række scenarier for udviklingen frem mod Finanskrisen illustrerede med al tydelighed, at fremtiden ikke kan planlægges ud fra prognoser, men at der må arbejdes med forskellige scenarier, når man forbereder sig på fremtiden og lægger sin strategi. Scenarier er alternative bud på fremtiden. Til sammen angiver de en vifte af mulige og sandsynlige fremtider. Formålet er at skabe grundlag for et bedre beredskab og give inspiration til nytænkning. Danmarks Nationalbank har erkendt, at prognoser ikke rækker og benytter nu scenarier som grundlag for stresstest af danske banker. Scenarier bruges også som støtte i den strategiske udvikling i en række virksomheder. Det gælder nogle af verdens store som fx Statoil, Novo Nordisk IKEA og Velux men også mindre selskaber. Scenarierne i denne rapport er alternative fremtidsbilleder, der indledningsvis beskriver mulige og sandsynlige samfundsøkonomiske og strukturelle udviklinger globalt og nationalt på 5 års sigt. I hvert af scenarierne ses derudover på mulige konsekvenser for ejendomssektoren, byggeriet og det byggede miljø. Hvor vil der være vækst og hvor tilbagegang? Hvad sker der med hensyn til internationalisering? Hvordan vil den offentlige regulering og efterspørgsel blive påvirket? Hvordan vægtes etisk forbrug og bæredygtighed i krisetider? Der indledes i kapitel 3 med en kort karakteristik af ejendomssektorens og byggeriets aktuelle situation og udfordringer i forsommeren Herefter analyseres i kapitel 4 de relativt sikre udviklingstendenser (megatrends), som driver en række strukturforandringer, der i større eller mindre omfang sker uanset konjunkturudviklingen. De såkaldte megatrends er bl.a. globalisering, aldring, individualisering, teknologisk udvikling, sundheds- og klimafokus. Dette kapitel summeres op og perspektiveres i kapitel 5: Udfordringer for byggeriet de næste 5 år. I kapitel 6 leveres en slags kogebog for at inddrage scenarierne i virksomhedens strategiudvikling. I kapitel 7 præsenteres fem forskellige scenarier for udviklingen frem mod Scenarierne er baseret på de udviklinger, der er størst usikkerhed om, og som samtidig er meget vigtige for sektoren. De tre første scenarier: Mådehold, Turbulens og Ny Vækst, tager udgangspunkt i alternative udviklinger for den globale politiske og økonomiske udvikling. De to næste, Grønt Kapløb og Innovation, beskriver nogle mere strukturelle udviklinger. I kapitel 8 foretages en opsummering og perspektivering af scenarierne. [ ]

4 Rapporten kan læses fra ende til anden, men de enkelte kapitler kan også læses uafhængigt af de øvrige. Man kan altså gå direkte til scenarierne, hvis man foretrækker det. Som led i arbejdet med denne rapport er der foretaget en række interviews og der har været afholdt to netværksmøder. Vi vil gerne takke følgende personer for deres bidrag i denne forbindelse. Direktør Henrik L. Bang, Bygherreforeningen Sektionsdirektør Hans Blinkilde, NCC Økonom Christian Deichmann Haagerup, Boligøkonomisk Videncenter Chefkonsulent Lars Ole Hansen, Universitets- og Bygningsstyrelsen Direktør Jesper Salskov Jensen, VELUX Danmark A/S Projektchef Kent Jönsson, Køge Kyst Adm. direktør Boris Nørgaard Kjeldsen, DADES/DATEA Adm. direktør Søren Larsen, Grontmij Carl Bro Sekretariatschef Curt Liliegreen, Boligøkonomisk Videncenter Branchedirektør Niels Nielsen, Dansk Byggeri Direktør Lars Holten Petersen, Carlsberg Ejendomme Ejendomsdirektør Gyrithe Saltorp, Københavns Ejendomme Partner Mikkel A. Thomassen, Smith Innovation Underdirektør Lars Winther, ATP Ejendomme Projektleder Byggeriet, Lennie Clausen, Real Dania Fra har medvirket følgende medarbejdere: Seniorforsker Anders Bjerre Fremtidsforsker, projektleder Niels Bøttger-Rasmussen Fremtidsforsker Martin Kruse Direktør, fremtidsforsker Johan Peter Paludan Projektleder Sofie Myschetzky Fremtidsstudiet er finansieret af Realdania alene er ansvarlig for budskaber og fagligt indhold i rapporten., september 2010 [ ]

5 2] R e s u m é Her i forsommeren 2010 er der forsigtig optimisme og ny vækst i en række brancher, men ikke i byggeriet, hvor der fortsat er dyb krise og faldende aktivitet. I denne rapport ses der på udfordringer og perspektiver frem mod Finanskrisen illustrerer klart, at prognoser ofte er ubrugelige. I dette fremtidsstudie benytter vi os derfor bl.a. af alternative scenarier, der tilsammen illustrerer det mulige udfaldsrum for udviklingen i branchernes omverden og dermed angiver, hvad de enkelte virksomheder bør være klar til at håndtere af forretningsmæssige udfordringer i de kommende år. I rapporten præsenteres fem scenarier for udviklingen omkring og i ejendomsbranchen og byggeriet frem mod Det er 1) Mådehold 2) Turbulens 3) Ny vækst 4) Grønt Kapløb og 5) Innovation. Scenarierne er som udgangspunkt omverdensorienterede, det vil sige, at de tager udgangspunkt i udviklingen i henholdsvis verdens og Danmarks økonomi og derefter ser på konsekvenser for ejendomsbranche og byggeri. Innovationsscenariet tager dog udgangspunkt i branchernes indre potentialer. Rigtigt anvendt kan disse scenarier styrke den strategiske udvikling. Se mere om brugen af scenarier i kapitel 6. Inden scenarierne udfolder sig, beskrives sandsynlige konsekvenser af 14 såkaldte megatrends, som repræsenterer forholdsvis sikre drivkræfter for udviklingen i det kommende tiår. Disse summeres dernæst op og perspektiveres i forhold til byggeriets udfordringer de næste 5 år. S c e n a r i e 1 : M å d e h o l d Mådehold er naturligvis middle of the road scenariet. Finanskrise og recession er afblæst, men der er tømmermænd efter bobler og gældsætning. Der er derfor lavvækst på 1-2 % årligt i Europa i hele perioden frem til 2015, mens de nye vækstøkonomier i gennemsnit vokser med 6-8 % p.a. Verdensøkonomien, og ikke mindst Europa, slås med store ubalancer, der skal nedbringes i form af store betalingsbalanceunderskud og overforbrug i USA og flere EUlande, og store underskud på de offentlige balancer. Endvidere slås Danmark og det øvrige EU med relativt kostbare velfærdsordninger, aldring af befolkningerne, lav produktivitetsudvikling og stigende konkurrence fra de nye vækstøkonomier. Ejendomspriserne når bunden i foråret 2010, hvor de holder sig frem til 2015, dog med begrænsede udsving i begge retninger. En lav rente i det meste af perioden lægger ikke alene en hånd under boligmarkedet, men hjælper også bankerne og de offentlige finanser. Byggeriet af boliger og private forretningsejendomme udgør som gennemsnit for perioden kun ca. 60 % af niveauet under højkonjunkturen i Dels er der en stor pukkel af nybyggeri fra højkonjunkturårene, som først afvikles i løbet af 2012, dels er bankerne ikke interesseret i at finansiere ret meget mere nybyggeri, da de i forvejen har store engagementer i ejendomssektoren. Hertil kommer, at reguleringen af finanssektoren skærpes med øgede soliditetskrav, som ikke mindst rammer udlån til ejendomssektoren. Aktiviteten i byggesektoren flytter sig mod renovering og herunder energirenovering samt [ ]

6 byggeri for det offentlige. Der er et efterslæb med hensyn til vedligeholdelse af bygninger, veje og kloakker, som skal indhentes, og der igangsættes en række store trafikinvesteringer, investeringer i hospitaler mv. Både i boligpolitikken og hos ejendomsinvestorer fokuseres der mest på den eksisterende bygningsmasse. Når der bygges nyt, er det med fokus på kvalitet frem for kvantitet. Både i 2010 og 2015 hæves bundliggeren, hvad angår energirammer for nybyggeri. Mange virksomheder i bygge- og ejendomsbranchen lukker i perioden, mens de store og professionelle aktører styrker deres position. Innovation og udvikling har trange kår, da de færreste har mod på at indgå langvarige forpligtigelser og samarbejder, men i stedet forsøger at presse hinanden mest muligt. S c e n a r i e 2 : T u r b u l e n s Perioden frem til 2015 er præget af nye bølger af finanskriser. Traditionelle konjunkturindgreb virker ikke, men skaber blot grundlag for nye kriser. Det sker i form af offentlig gæld og overophedning i de nye vækstøkonomier, herunder ejendoms- og aktiebobler i bl.a. Kina og Indien med efterfølgende krak. Der er heller ikke flere skud i bøssen i form af mulighed for rentesænkning eller finanspolitiske stimuli. Samtidig er der stærkt øget geopolitisk uro, særligt i Mellemøsten, hvor USA og koalitionen må opgive at skabe demokrati. Olieprisen stiger voldsomt, da uroen breder sig til den arabiske halvø. Globalisering kommer i miskredit i Vesten og skaber grobund for protektionisme. USA koncentrerer sig om hjemlige problemer og overlader udfordringerne til naboerne i Europa. Der er igen negativ økonomisk vækst i 2011 og 2012, og arbejdsløsheden stiger til nye højder. Mens den faldende beskæftigelse i Nordeuropa kan håndteres, vokser især ungdomsarbejdsløsheden i en række sydeuropæiske lande til utålelige højder med voldsom social uro og store spændinger i EU-samarbejdet til følge. I Danmark spøger afgrunden igen. Danmark mærkes hårdt af tilbageslaget for globaliseringen, som rammer en række store koncerner. Samtidig er Nordsø-olien hastigt på retur. Boligpriserne falder yderligere med 15 % fra niveauet primo 2010, det vil sige med i alt 35 % 1 i løbende priser fra topniveauet i Byggeriet af boliger og forretningsejendomme falder til 40 % af niveauet i 2007 som gennemsnit for årene Først i 2013 er nedturen tilendebragt, og de lave priser på boliger og grunde er med til at sætte gang i byggeriet igen i Staten vælger igen at benytte bolig- og byggesektoren til at fremme beskæftigelsen. Der indføres omfattende krav til energirenovering og støtte til at rive ned og bygge nyt. Men tiltag må helst ikke koste noget. Den almene boligsektor får mulighed for at opkøbe nødlidende projektlejligheder og tomme parcelhuse med henblik på renovering og udlejning til boligløse. Det offentlige indgår i stor stil Offentligt Private Partnerskaber (OPP), primært med ATP og andre pensionskasser, om at udvikle, overtage og renovere offentlig ejendom og infrastruktur, bl.a. for at begrænse statsgælden. Også for at begrænse statsgælden sker der både i Danmark og internationalt en markant stigning af skatterne på de fossile brændstoffer. Sammen med de høje oliepriser betyder det, at det er rentabelt at bygge passivhuse og plusenergihuse. S c e n a r i e 3 : N y v æ k s t Opsvinget indtræffer næsten lige så hurtigt og voldsomt som nedturen, når først tilliden genskabes. De resolutte globale indgreb, først overfor finanskrisen og siden overfor krisen i Hvor ikke andet er nævnt, er boligpriserne i denne rapport anført i løbende priser. Et fald i løbende priser på 35 % over 7 år svarer til et realt fald på 41 % ved en inflation på i gennemsnit 1,5 % p.a. [ ]

7 Euro-landene viser, at der både er evne og vilje til at samarbejde globalt om problemerne. I den reale sektor har økonomien trods krisen aldrig været sundere. Der er opbygget en enorm global produktions- og netværkskapacitet, som stort set er intakt trods krisen, og virksomhederne har benyttet den, set i bakspejlet, nødvendige krise til at effektivisere yderligere. Den globale vækst stiger til 5 % i 2011 og Den høje økonomiske aktivitet fører imidlertid til markant højere priser på olie og andre mineraler og til betydelig inflation i de nye vækstøkonomier. Det giver også øget inflation i de udviklede økonomier. Da opsparingen også falder på grund af aldring og øget forbrug i de nye vækstøkonomier, stiger renten markant globalt i 2011 og I takt med, at det globale opsving tager fart, stiger efterspørgslen efter danske højværdiprodukter indenfor clean-tech, sundhed, miljø, transport og livsstilsprodukter markant, og Danmark har igen arbejdskraftmangel i Optimismen får indledningsvist ejendomspriserne til at stige stærkt, men da renten øges til 7-8 % i 2012, ses et nyt dyk i ejendomspriserne. En del, som købte for dyrt før og under krisen, baseret på de billige rentetilpasningslån, må nu sælge med store tab. Byggeriet får derfor ikke meget glæde af det kraftige opsving. Det er også dyrt at bygge nyt og energirenovere på grund af den høje rente. Da det samtidig går godt i de fleste andre sektorer, er der ikke noget incitament til at støtte byggeriet. Der er brug for arbejdskraften i andre sektorer. På grund af velstandsstigning og strukturforandringer er der dog alligevel en del, som efterspørger nyt, spændende og oplevelsesrigt nybyggeri, selvom der står ledige kontorer og boliger andre steder. Så byggeriet af boliger og private forretningsejendomme går ikke helt i stå, og byggeriet udgør som gennemsnit for årene ca. 50 % af niveauet i S c e n a r i e 4 : G r ø n t K a p l ø b Verden oplever tiltagende klimaproblemer frem mod 2015 i form af oversvømmelser, tørke og afsmeltning af isen i arktiske egne. Samtidig vinder Grænser for vækst 2 holdninger igen frem, promoveret af stærkt stigende priser på olie og andre mineraler samt landbrugsprodukter, så snart den økonomiske vækst stiger. Selvom det hverken lykkes i København eller Mexico at etablere bindende aftaler om CO 2 -reduktion, kommer der alligevel fuld fart på klimaindsatsen. Der er hele fem drivkræfter: Klima, forsyningssikkerhed, energipriser, ønsket om nye finansieringskilder for det offentlige og ønsket om at skabe nye motorer for vækst. I mangel af bindende klimaaftaler fremmes udviklingen i stedet af et grønt kapløb mellem virksomheder og nationer og ikke mindst mellem USA og Kina, hvor energiomkostninger begge steder vejer tungt som følge af lav energieffektivitet. Den grønne indsats har efterhånden fået momentum i alle dele af erhvervs- og samfundslivet, og teknologien udvikles hastigt på grund af store investeringer heri. Danmark har hidtil ligget på forkant af den grønne bølge, men bliver frem mod 2015 overhalet på flere områder. Men Danmark har mange både små og store virksomheder indenfor clean-tech og nyder ikke desto mindre godt af den stærkt stigende efterspørgsel. Målet er, at Danmark skal være det mest klima- og energirigtige land i verden og i 2015 har Danmark verdens højeste CO 2 -afgifter. Det er i den forbindelse en udfordring, at der i Danmark kun bygges (energirigtige) nye boliger svarende til ca. 1/2-1 % af bygningsbestanden p.a., mens der i de nye vækstøkonomier bygges langt (Originaltitel: Limits to growth) med undertitlen: En rapport til Romklubbens projekt vedrørende menneskehedens truede situation, skrevet af Donella H. Meadows, Dennis L. Meadows, Jørgen Randers, og William W. Behrens III fra MIT og udgivet i 1972 var en alarmerende beskrivelse af den eksponentielle udvikling af verdens forbrug af råvarer. [ ]

8 mere nyt, hvorfor bygningsmassen dér fornyes meget hurtigere. Klima- og energispørgsmålet får stadig større betydning for ejendomsmarkedet. Ejendomme i udsatte områder med dårlig energistatus eller stor afstand til vækstcentre falder markant i pris. Tæt/højt byggeri vinder frem. I 2015 bygges der stort set kun plusenergihuse, selvom passivhuse og lavenergi 1 huse er tilladt. Klima- og energihensyn driver udviklingen i byggebranchen, og der opstår nye alliancer på tværs af fag og brancher. Det grønne kapløb har øget internationaliseringen af branchen på grund af behovet for accelererede teknologioverførsler. S c e n a r i e 5 : I n n ovat i o n Krisen er ikke alene en konjunkturkrise, men en systemkrise med strukturelle problemer som aldring, ikke bæredygtige velfærdsmodeller og manglende konkurrenceevne overfor fremstormende nye vækstøkonomier. Derfor er der stærkt øget fokus på produktivitet og innovation frem mod Byggeriets krise er også i høj grad en strukturel krise. Hverken byggeriet, bygningsdriften eller ejendomsbranchen er rationel. Det skyldes kortsigtet tænkning og manglende samtænkning af de enkelte led i værdikæden. Det har resulteret i forældede produkter, produktionsmetoder og organisationsformer. Det er ikke nogen ny konstatering, men det har hidtil været svært at gøre noget ved det - lige indtil der var nogle, der tog livscyklusansvaret alvorligt. Udviklingen starter med krav om vurdering af byggeriets langsigtede energibalancer og med de såkaldte Energy Service Companies (ESCO s), som tilbyder at optimere bygningers tilstand og drift mod en fast årlig afgift. Herfra udvikler det sig i retning af såkaldte systemintegratorer, som leverer komplette bygningskoncepter under eget brand. Udviklingen hjælpes på vej af den oprydning og de mange opkøb og fusioner, som finder sted i kølvandet på krisen. Der er kommet flere store globale spillere, og samtidig er kunderne i øget omfang det offentlige og store pensionskasser, som tænker langsigtet, når der skal foretages infrastrukturinvesteringer eller bygges skoler og hospitaler. Livscyklusdrift (LCD) er en model, hvor der er livscyklusansvar for bygninger, forstået som ansvar for planlægning, opførelse, drift, nedtagning og genanvendelse. Udviklingen af LCD modeller kommer primært fra USA, England og ikke mindst Norge, som har langfristet kapital, men når også en vis udbredelse i Kina, hvor der er både kulturel basis for og politisk vilje til at tænke langsigtet. Da modellen har større langsigtet rentabilitet udbredes den efterhånden også i Danmark, omend kun i begrænset skala frem til Det offentlige ønsker i stigende grad at benytte langsigtede såkaldte funktionskontrakter og andre former for offentligt-private samarbejder (OPS). LCD modellen kommer ikke mindst til sin ret i takt med, at det er muligt at indbygge intelligens fx i form af sensorer, hvor mange bygninger med samme byggesystem er koblet op til et fælles datasystem. LCD modellen udstrækkes nogle steder i udlandet til hele kvarterer og byer, hvor man optimerer ikke alene det fysiske miljø men også det sociale miljø, som også har stor betydning for værdien af en ejendomsinvestering. I alle scenarierne spiller bæredygtighed en stor rolle. Det samme gælder fokus på produktivitet og koncentration i form af sammenlægninger og fusioner i branchen. I kapitel 8 sammenlignes og diskuteres scenarierne på tværs. [ ]

9 O m a r b e j d e t m e d s c e n a r i e r Hvilket af de økonomiske scenarier, det vil sige scenarie 1, 2 eller 3, som rammer virkeligheden bedst, afgøres ikke af byggeriet, men af omverdenen. Til gengæld har byggeriet og ejendomssektoren større muligheder for at påvirke fremtiden i scenarierne 4 og 5 gennem satsning på klimatiltag og innovation. N å r v i r k s o m h e d e r og organisationer arbejder med scenarier i deres strategiarbejde, er det vigtigt at tage alle scenarier i udfaldsrummet alvorligt, også selvom man måske tror mere på et af dem, og vil være tilbøjelig til helt at afvise andre som usandsynlige. Det gør man ved at tage scenarierne efter tur, og leve sig ind i hvert af disses indre logik og dynamik. Man ser først på mulige konsekvenser for virksomheden og dernæst på mulige strategiske tiltag, som i hvert enkelt scenarie kan styrke virksomheden. Når man til sidst har lagt sin strategi, kan man igen holde den op imod hvert af scenarierne for at se, om strategien er tilstrækkelig robust til at klare sig i hvert af disse scenarier. Herigennem får man en mere solid strategiplan. Se kapitel 6 for en gennemgang af scenarieteknikkens anvendelse i virksomhedens udvikling. Ko n k l u s i o n e r d e r i m e l i g t s i k r e Scenarier åbner op for en vifte af trusler og muligheder, som fremtiden byder på. Megatrends er de rimeligt sikre bud på fremtiden, som derfor indgår i alle scenarier. De er langtidsholdbare og delvist resistente overfor større begivenheder og konjunkturforløb. En egentlig depression eller wildcards i form af større krige eller omfattende social uro, vil dog også påvirke megatrends. På basis af megatrend-kapitlet kan der drages følgende konklusioner: Det mest sandsynlige er, at Danmark om 5 år er 5-10 % rigere end i dag, og at der dermed er et reelt marked for en tilsvarende højere boligstandard. Øget velstand fører typisk til ønsker om mere plads, og giver flere mulighed for at få opfyldt det meget udbredte, latente ønske om at eje sin bolig. Dette ønske er usvækket på trods af krisen. På erhvervsmarkedet er der bygget mange nye kontorer og hoteller under boomet. Kombinationen af faldende arbejdsstyrke og øget produktivitet betyder, at der ud fra en kvantitativ betragtning ikke er brug for nybyggeri. Men selvom der er overkapacitet indenfor boliger, kontorer og hoteller mv., er der dog alligevel et marked for nybyggeri, da der er kunder til byggeri, som ikke findes på markedet. Det betyder, at der er overkapacitet målt i kvadratmetre, men en del af det eksisterende byggeri har ikke nødvendigvis de egenskaber, der efterspørges. Derfor vil der være en vis efterspørgsel efter nybyggeri, der opfylder andre krav til oplevelse, bæredygtighed, funktionalitet, beliggenhed etc. Og vi vil derfor fremover i øget omfang se det paradoks, at der er mange ledige kvadratmetre, mens andre bygger nyt. De ledige arealer kan være ældre byggeri, der oprindelig havde en god kvalitet, men er teknisk-økonomisk forældet, eller discountbyggeri opført under boomet hvor alt kunne afsættes. Krisen har ikke mindsket efterspørgselen efter etisk forbrug og social ansvarlighed, herunder CSR, snarere tværtimod, da krisen også ses som udtryk for manglende etik i en række brancher ikke mindst i finanssektoren og på ejendomsmarkedet. Færre vil efterspørge prestigebetonet og meget synlig luksus. I stort set alle tænkelige scenarier er der øget fokus på energirigtighed. Der er hele fem stær [ ]

10 ke drivkræfter herfor: Klimaforværring, forsyningssikkerhed, høje energipriser, ønsket om nye finansieringskilder for det offentlige og ønsket om at skabe nye motorer for vækst. Danmark har hidtil ligget på forkant af den grønne bølge, men er på stadig flere felter ved at blive overhalet af lande som Østrig, USA og Kina, og et decideret grønt kapløb er sandsynligt. I Danmark er passivhuse ved at være standard for nybyggeri i Udover energirigtighed kan der være fokus på bredere bæredygtighed som fx miljøhensyn udover CO 2 (fx NO X -udslip), fleksibilitet i anvendelsen, social ansvarlighed i produktionen osv. Men om dette bredere fokus vinder indpas, er ikke så sikkert som det stigende fokus på energirigtighed. Den demografiske udvikling giver fortsat øget boligefterspørgsel og dermed et marked for mere nybyggeri. De næste 5-10 år vokser befolkningen med ca personer årligt. Væksten på boligmarkedet vil primært stamme fra små husholdninger (20-30 år og år), hvor der også er mange enlige, mens antallet af børn og af børnefamilier falder. Tendensen til urbanisering er usvækket, fordi den økonomiske vækst især sker indenfor videns- og oplevelsesøkonomi. Krisen forstærker denne udvikling. Det samme gør fokus på klima og energi. Disse udviklinger betyder øget interesse for centrale bydele frem for forstæder, og de mindst attraktive parcelhuskvarterer vil opleve stigende problemer med forældelse, aldring, relativt prisfald og stavnsbinding af ældre, som ikke kan bytte huset ud med noget mere hensigtsmæssigt. Der vil være et stærkt stigende marked for effektive renoveringskoncepter til ombygning af parcelhuse, dels til seniorboliger og dels til yngre familier ved generationsskifte. Individualisering og polarisering trækker i retning af mere nichepræget og mangfoldigt byggeri. Polariseringen i indkomst betyder øget efterspørgsel efter såvel luksusboliger som billige boliger. Skal man bygge boliger, som også har værdi i en fremtid, hvor velstanden er % højere, giver det sandsynligvis mere fremtidssikrede boliger at bygge nyt til dagens velstillede og herigennem frigøre brugte boliger til mindre velstillede. I erhvervslivet sker der også en polarisering. Krisen gør de større endnu større, samtidig med, at der kommer flere frie agenter og små virksomheder. Det forstærker efterspørgslen af nye store hovedsæder, samt kontorhoteller med faciliteter til den lille virksomhed. Der er også stærke modtendenser til en række megatrends, herunder til individualisering. Derfor ser vi i disse år flere forbud og restriktioner og et øget fokus på fællesskaber i boligkvarteret i fremtiden. Den økonomiske krise kan også gøre deleordninger mere populære fremover. Med øget velstand efterspørges endnu mere sundhed. Fremtidens byggerier skal fremme den fysiske og mentale sundhed hjemme og på arbejdspladsen. Det betyder endnu flere kvadratmetre pr. person af hensyn til arbejdsmiljø og til sunde kantiner, fitness, bordfodbold mv. Kommercialisering i form af outsourcing og privatisering af bygningsdrift og ejerskab vil sandsynligvis stige som konsekvens af krisen. Krisen skærper kravet til effektivitet i både private og offentlige virksomheder. Regeringens mål er at øge udliciteringsgraden fra 26 % til 31 %. Men krisen har også skabt øget fokus på risikoen for markedssvigt og vigtigheden af statsmagtens regulerende rolle. Derfor er det sandsynligt, at en stigende del heraf vil finde sted i form af offentligt-private samarbejder (OPS). Krisen betyder, at en række mindre virksomheder i bygge- og ejendomsbranchen vil forsvin [10 ]

11 de, og at branchen i højere grad bliver præget af store velkonsoliderede investorer og byggevirksomheder. Globaliseringen rummer en række trusler og muligheder for byggeri og ejendomsbranche. Der er risiko for øget protektionisme og mindre liberalisering i kølvandet på krisen, men sandsynligvis ikke i et omfang, som vil sætte de stærke globaliseringskræfter i stå. Gældskrisen og spændingerne indenfor Eurolandene mellem Nord- og Sydeuropa kan påvirke væksten negativt og eventuelt føre til social uro og krav om statsstøtte. Langt hovedparten af fremtidens byggerier vil finde sted i de nye vækstøkonomier, hvor både befolkning, urbanisering og velstand vokser ca. 5 gange hurtigere end i de rige lande. Globalisering, industrialisering og digitalisering vil i forening kunne billiggøre byggeriet markant. De tre tendenser forstærker hinanden og kan accelerere, når der nås et tipping point. Der må forventes stigende udenlandsk konkurrence i byggesektoren, herunder fra Kina, særligt ved store entrepriser, som der vil være relativt flere af i de kommende år. Kina har også mulighed for at finansiere byggerier og dermed bidrage med projekter, som ellers ikke var iværksat på grund af den stigende offentlige gæld. Øget forandringshastighed stiller krav om fleksibilitet og mobilitet og måske også bygninger, som er planlagt til en levetid på år frem for 100 år. Krisen øger forandringshastigheden i kraft af udefrakommende turbulens og behov for omstrukturering, men krisen medfører samtidig mindre risikovillighed og forandringsvilje. Byggeriet bliver ligesom andre brancher mere videnbaseret. Arkitektur, design, bæredygtighed og brugsværdi vil fylde mere og betyde, at der skal investeres mere i tid og penge i byggeprojekters indledede faser. Der sker en udvikling i retning af flere systemprodukter og byggesystemer med indlejret viden og videnadgang. Det stiller krav om mere videreuddannelse. Samtidig indlejres mere af den traditionelle håndværkers faglige kunnen i færdige fabriksfremstillede komponenter og i elektroniske manualer. Innovation og produktudvikling drives ikke mindst af den teknologiske udvikling, som indebærer, at der i stigende grad kan indbygges noget, der ligner intelligens i bygninger og materialer mv. Der kan arbejdes med digitale modeller i en first creation af bygningsværket, hvor ikke alene byggeriets parter, men også brugere og interessenter kan yde deres bidrag. Digitalisering i kombination med fleksible produktionssystemer betyder, at kunden i stigende grad kan konfigurere skræddersyede boliger mv. på basis af standardiserede moduler og byggesystemer. Sociale medier vil spille en stigende rolle i forbindelse med innovation bl.a. gennem inddragelse af brugere og eksperter og vil medføre mere åben innovation, som ikke er baseret på immaterielle rettigheder, men på evnen til at arbejde i netværk og bygge relationer. Ved hjælp af fremtidsforskningens værktøjer: megatrends, tendenser, scenarier, wildcards mv. er det muligt at give kvalificerede bud på mulige og sandsynlige fremtider og forhåbentlig også at levere inspiration til at skabe fremtiden. Tager man scenarieteknikken alvorligt, kan den både sikre mere robuste strategier og stimulere til nytænkning, som er med til at forme fremtiden. G o d f o r n ø j e l s e! [11 ]

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012

INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 INVESTERINGSBREV FEBRUAR 2012 SCHMIEGELOW Investeringsrådgivning er 100 % uvildig og varetager alene kundens interesser. Vi modtager ikke honorar, kick-back eller lignende fra formueforvaltere eller andre.

Læs mere

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau

Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau DI ANALYSE oktober 14 Udsigt til fremgang i byggeriet men fra lavt niveau Forventninger om øget økonomisk aktivitet, fortsat bedring på boligmarkedet og store offentligt initierede anlægsprojekter betyder,

Læs mere

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014

Øjebliksbillede. 1. kvartal 2014 Øjebliksbillede 1. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 1 Der er mange tegn på, at dansk økonomi er kommet godt ind i 1, men der er fortsat et stykke vej til, at man kan omtale fremgangen som selvbærende

Læs mere

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 3. kvartal 2013 Øjebliksbillede 3. kvartal 13 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 13 Der er tegn på et løft i aktiviteten i 1, både hvad angår den generelle økonomi og byggebranchen. Fremrykningen af Vækstplan DK i finansloven

Læs mere

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko

Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko Nyhedsbrev Kbh. 1.sep 2014 Markedskommentar august: Regnskaber, virksomhedskøb og stimuli overvinder geopolitisk risiko August måned blev en særdeles god måned for både aktier og obligationer med afkast

Læs mere

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET

AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET 4. april 2008 Af Af Jakob Jakob Mølgård Mølgård og Martin og Martin Madsen Madsen (33 (33 55 77 55 18) 77 18) AERÅDETS PROGNOSE, MARTS 2008: VENDING PÅ BOLIGMARKEDET Vi forventer en gradvis tilpasning

Læs mere

NYT FRA NATIONALBANKEN

NYT FRA NATIONALBANKEN 1. KVARTAL 2015 NR. 1 NYT FRA NATIONALBANKEN UDSIGT TIL STØRRE VÆKST I DANMARK Nationalbanken opjusterer skønnet for væksten i dansk økonomi i år og til næste år. Skønnet er nu en vækst i BNP på 2,0 pct.

Læs mere

Den største krise i nyere tid

Den største krise i nyere tid Danmark står midt i en økonomisk krise, der er så voldsom, at man skal tilbage til 3 ernes krise for at finde noget tilsvarende. Samtidig bliver den nuværende krise både længere og dybere end under en

Læs mere

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014

Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 Øjebliksbillede 4. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 4. kvartal 2014 Introduktion 4. kvartal er ligesom de foregående kvartaler mest kendetegnet ved lav vækst, lave renter og nu, for første gang i mange

Læs mere

Udsigt til svag fremgang i byggeriet

Udsigt til svag fremgang i byggeriet November 13 Udsigt til svag fremgang i byggeriet Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet i økonomien,

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Bekymring tynger boligmarkedet

Bekymring tynger boligmarkedet NR. 8 OKTOBER 2014 Bekymring tynger boligmarkedet Kun 2,7 pct. af danskerne overvejer at købe hus, ejerlejlighed eller fritidsbolig det næste halve år. Dermed er købsinteressen nede på et af de laveste

Læs mere

At arbejde med fremtiden - metoder og redskaber blandt andet: Fremskrivninger og prognoser Tendenser trend spotting Megatrends Scenarier Wild Cards

At arbejde med fremtiden - metoder og redskaber blandt andet: Fremskrivninger og prognoser Tendenser trend spotting Megatrends Scenarier Wild Cards SCENARIOMETODEN Gjennom scenarier kan vi se for oss flere mulige fremtidsbilder som tar opp i seg usikkerheten om fremtiden. Gode scenarier synliggjør hva vi må ta hensyn til når vi skal ta beslutninger

Læs mere

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald

Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald Nyhedsbrev Kbh. 3. aug. 2015 Markedskommentar juli: Græsk aftale og råvarer fald I Juli måned fik den græske regering endelig indgået en aftale med Trojkaen (IMF, ECB og EU). Den økonomiske afmatning i

Læs mere

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen

Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover. Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen Det danske boligmarked - dengang, nu og fremover Nykredit Markets Research Seniorøkonom Jens Lieutenant Pedersen 30. maj 2012 1 Aktuelle tendenser på det danske boligmarked Nye kraftige prisfald ramte

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 2. kvartal 2015. Fremgang i økonomien. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS. kvartal 15 Økonomi Fremgang i økonomien Den økonomiske vækst i 1 endte på et højere niveau end forventet. Ifølge Danmarks Statistik blev væksten på 1,1 %. Det seneste halvandet år har

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09?

Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Har boligkrisen ændret boligpræferencerne 2008-09? Hans Skifter Andersen Hovedkonklusioner... 2 Undersøgelse af ændrede boligpræferencer 2008-2009... 3 Hvem er påvirket af boligkrisen og hvordan... 3 Ændringer

Læs mere

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt!

Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! Nyhedsbrev Kbh. 2. nov. 2014 Markedskommentar november: ECB vil gøre, hvad der er nødvendigt! November måned blev en fin måned for amerikanske og europæiske aktier. Vores 3 afdelinger er steget med mellem

Læs mere

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen

Regnskabsåret 2011 i bygge- og anlægsbranchen Efter at 2010 var et ekstremt hårdt år for bygge- og anlægsbranchen, så viser regnskabsåret 2011 en mindre fremgang for branchen. Virksomhederne har i stort omfang fået tilpasset sig den nye situation

Læs mere

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel

Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel ØKONOMISK ANALYSE NR. Tilpasning i byggeriet efter overophedningen Nyt kapitel Bygge- og anlægserhvervet har været igennem en turbulent periode det seneste årti. Aktiviteten nåede op på et ekstraordinært

Læs mere

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015

Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 Øjebliksbillede 1. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 1. kvartal 2015 Introduktion Dansk økonomi ser ud til at være kommet i omdrejninger efter flere års stilstand. På trods af en relativ beskeden vækst

Læs mere

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur

Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Nyhedsbrev Kbh. 3. sep. 2015 Markedskommentar august: Black August vækstnedgang i Kina giver aktienedtur Uro i Kina sætte sine blodrøde spor i aktiemarkederne i august måned. Vi oplevede de største aktiefald

Læs mere

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter

Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter NR. 6 SEPTEMBER 2011 Stor tiltro til danske realkreditobligationer sikrede historisk lave F1-renter Under sommerens uro på de finansielle markeder søgte investorerne mod sikre aktiver. Obligationer klarede

Læs mere

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009

Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 DANMARKS NATIONALBANK Nationalbankdirektør Nils Bernsteins tale ved Finansrådets årsmøde, mandag den 30. november 2009 Det talte ord gælder Recessionen i verdensøkonomien ser nu ud til at være slut. Væksten

Læs mere

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3

Niveau 2012 2012 2013 2014 2015 Mia. kr. Procentvis mængdeændring 1.824-0,4 0,3 1,5 1,7 901 0,5 0,2 1,3 2,2 992 0,2 0,8 3,4 4,3 608-0,5 1,8 3,1 4,3 Udsigt til svag fremgang i byggeriet #1 #7. november 13 Side 1 di.dk Der ventes svag fremgang i de private bygge- og anlægsinvesteringer i 1 og 15. Baggrunden for disse skøn er en forventning om øget aktivitet

Læs mere

De samfundsøkonomiske mål

De samfundsøkonomiske mål De samfundsøkonomiske mål Økonomiske vækst Fuld beskæftigelse Overskud i handlen med udlandet Stabile priser (lav inflation) Ligevægt på de offentlige finanser Rimelige sociale forhold for alle Hensyn

Læs mere

kket opsving giver nye tomme kontorer

kket opsving giver nye tomme kontorer Kn¾ kket opsving giver nye tomme kontorer Antallet af gabende tomme kontorlokaler stiger atter efter en periode med lidt mere gang i udlejningen først på året. Frygten for en ny nedtur i verdensøkonomien

Læs mere

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013

Øjebliksbillede. 2. kvartal 2013 Øjebliksbillede. kvartal 1 DB Øjebliksbillede for. kvartal 1 Det første halve år af 1 har ikke været noget at skrive hjem om. Både nøgletal fra dansk økonomi generelt og nøgletal for byggeriet viser, at

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen

Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen BRIEF Europa mangler at genskabe 6,6 millioner job efter krisen Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Mens USA for nylig kunne fejre, at have indhentet de job, der

Læs mere

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil

29. oktober 2014. Global økonomi er stabil 29. oktober 2014 Global økonomi er stabil Af Jeppe Christiansen Adm. direktør for Maj Invest De globale aktiemarkeder har udvist betydelige svingninger de sidste par uger. Årsagerne hertil er mange. Dels

Læs mere

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN

LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN LEMPELIG PENGEPOLITIK EN MEDVIRKENDE ÅRSAG TIL FINANSKRISEN Den nuværende finanskrise skal i høj grad tilskrives en meget lempelig pengepolitik i USA og til dels eurolandene, hvor renteniveau har ligget

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen

Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen NR. 8 OKTOBER 2010 Undgå skattesmæk - ret forskudsregistreringen En halv million boligejere står over for en rentetilpasning af deres lån i december måned - og de har udsigt til lave renter. Men det er

Læs mere

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner

Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner 22. maj 2014 Fremgang i friværdierne i flertallet af landets kommuner Danskernes friværdier i ejerboligerne er i øjeblikket på 1.022 mia. kroner. Friværdierne har overordnet set været i fremgang over det

Læs mere

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder

Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder 25. marts 2015 Prisboble eller ej på københavnske ejerlejligheder Priserne på ejerlejligheder i København er steget med hele 42 % siden starten af 2009, og især over de seneste tre år er det gået stærkt

Læs mere

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015

Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 Øjebliksbillede 2. kvartal 2015 DB Øjebliksbillede for 2. kvartal 2015 Introduktion Vores analyse synes at vise, at det omsving der har været længe undervejs, efterhånden er ved at blive stabilt. Om end

Læs mere

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE

UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE UDFORDRINGER FOR DANSK ØKONOMI OG DEN OFFENTLIGE SEKTORS ROLLE Indlæg på DA s LBR/RBR-konference tirsdag den 13. marts 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut Københavns Universitet Baggrunden:

Læs mere

Finans & Råvarer. Specialer:

Finans & Råvarer. Specialer: Specialer: Rådgiver & Skribent AgroMarkets Strategi vedr. risikoafdækning Finansiering Afdækning og konvertering lån Valutastyring og afdækning Business Cycle Analysis (konjunkturmodeller) Specialist i

Læs mere

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009

Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 23. marts 2009 Regional boligprisprognose historisk prisfald i 2009 Boligmarkedet er i øjeblikket ramt af en række kraftige økonomisk slag, der har sendt markedet i tovene. Der er dog store regionale forskelle,

Læs mere

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje

Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Investment Research General Market Conditions 28. april 2015 Research Danmark Næppe boble i København men vigtigt med vågent øje Der er i kølvandet på de ekstremt lave renter kommet øget fokus på risikoen

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67

Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian

Læs mere

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet

Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet Udsigt til flere job: Opsvinget bider sig fast på arbejdsmarkedet De seneste tal for beskæftigelsen viser fremgang i langt de fleste hovedbrancher. Det vidner om, at opsvinget for alvor er ved at bide

Læs mere

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland

Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 2014 Finland Landrapport från Danmark NBO:s styrelsemöte 18-19. november 214 Finland Nøgletal for Danmark Juni 214 Forventet BNP-udvikling i 214 1,6 % Forventet Inflation i 214 1,2 % Forventet Ledighed 214 5,5 % Nationalbankens

Læs mere

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen!

Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Nyhedsbrev Kbh. 3. mar. 2015 Markedskommentar februar: Hjælpepakke, nøgletal og billige energi øger optimismen! Julen varer lige til påske! Der er vist noget om snakken i år. Festen fra januar måned er

Læs mere

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris

Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris NR 9. NOVEMBER 2010 Specielt fastforrentede afdragsfrie realkreditlån indfris Den seneste statistik for realkredittens udlån i 3. kvartal viser, at der indfris flere fastforrentede lån end der udbetales.

Læs mere

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003

Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 2003 Tyrkiets økonomi er igen i bedring - kommer der nye kriser? Jesper Fischer-Nielsen Danske Analyse 18. november 23 Der er 3 store spørgsmål for udvikling de kommende år Er det igangværende opsvinget holdbart?

Læs mere

Økonomi. Colliers STATUS. 1. kvartal 2015. Langsom vækst. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden

Økonomi. Colliers STATUS. 1. kvartal 2015. Langsom vækst. Årlig realvækst i BNP. www.colliers.dk > Markedsviden Colliers STATUS 1. kvartal 1 Økonomi Langsom vækst Der er fremgang i den danske økonomi, men væksten er lav. Danmarks Statistik har endnu ikke opgjort BNP-væksten for hele 1, men den årlige vækst for årets

Læs mere

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT

SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT 14. maj 2003 Af Lars Andersen - Direkte telefon: 33 55 77 17 og Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: SALG AF ALMENE BOLGER KAN KOSTE DYRT Salg af almene boliger betyder, at der bliver

Læs mere

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4

PULJEAFKAST FOR 2014 UDVIKLINGEN I 2014 2 UDDYBENDE KOMMENTARER TIL DE ENKELTE PULJER 3 BESKATNING AF PENSIONSAFKAST 4 PULJEAFKAST FOR 2014 23.01.2015 Udviklingen i 2014 2014 blev et år med positive afkast på både aktier og obligationer. Globale aktier gav et afkast målt i danske kroner på 18,4 pct. anført af stigninger

Læs mere

Landerapport for Danmark

Landerapport for Danmark Landerapport for Danmark NBO styrelsen 7. - 8. marts Økonomisk aktivitet Nationalregnskabet for 3. kvartal 2010 viser en god stigning i reelt BNP på 1 pct. i forhold til 2. kvartal 2010. Dermed er BNP

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009...

Indholdsfortegnelse. Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1. Finansuro giver billigere boliglån... 3. Recession i euroland til midt 2009... Indholdsfortegnelse Sådan rammer fi nanskrisen dig... 1 Finansuro giver billigere boliglån... 3 Sådan har ydelsen udviklet sig...3 Økonomi retter sig op i 2009... 5 Recession i euroland til midt 2009...5

Læs mere

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer.

Globaliseringsredegørelse 2009 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelse 9 opdaterede figurer. Globaliseringsredegørelsen for 9 indeholder et temakapitel om finanskrisen og faren for protektionistiske tiltag. Da kapitlet blev skrevet i foråret 9 og

Læs mere

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft!

Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Nyhedsbrev Kbh. 3. feb. 2015 Markedskommentar januar: ECBs pengeregn giver kursløft! Året er startet med store kursstigninger på 2,1-4,1 % pga. stærke europæiske aktier, en svækket euro og lavere renter.

Læs mere

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt

Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget 2011-12 FIU alm. del Bilag 8 Offentligt Finansudvalget Den økonomiske konsulent Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 12. oktober 2011 Notat om dansk økonomi (Nationalbankens

Læs mere

Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker

Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Boligmarkedet og boligfinansieringen i årene efter finanskrisen Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker Byer i fremtiden Den flettede by funktionerne blandet Virksomheden uden hovedsæde De nye nomader

Læs mere

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen

Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder. Jan Rose Skaksen Globalisering: Konsekvenser for velfærdsstat og virksomheder Jan Rose Skaksen Hvad er globalisering? Verden bliver mindre Virksomheder, forskere og private tænker i højere grad globalt end nationalt Resultat

Læs mere

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014

Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 Øjebliksbillede 3. kvartal 2014 DB Øjebliksbillede for 3. kvartal 2014 Introduktion 3. kvartal har ligesom de foregående kvartaler været præget af ekstrem lav vækst i alle dele af økonomien. BNP-væksten

Læs mere

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d.

Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden. Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Ejendomsmarkedet og priserne i Østjylland i fremtiden Jesper Bo Jensen, Fremtidsforsker, ph.d. Privat forbrug Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000 3000 2000 1000 0 1846 1857 1868 1879 1890 1901 1912 1923

Læs mere

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter

Jyske Bank 19. december 2013. Dansk økonomi. fortsat lovende takter Jyske Bank 9. december Dansk økonomi fortsat lovende takter Fortsat lovende takter Fremgangen er vendt tilbage til l dansk økonomi i løbet af. Målt på BNP-væksten er. og. kvartal det bedste halve år siden.

Læs mere

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor?

Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Produktivitetsvækst: Hvad? Hvordan? Hvorfor? Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet Carl-Johan Dalgaard Økonomisk institut Københavns Universitet () 1 / 20 Planen 1 Hvad er produktivitetsvækst?

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse

Figur 1. Udviklingen i boligpriserne ifølge AEs prognose, oktober 2008. Danmarks Statistik enfamilieshuse 6. oktober 2008 Jeppe Druedahl, Martin Madsen og Frederik I. Pedersen (33 55 77 12) Resumé: AERÅDETS PROGNOSE FOR BOLIGMARKEDET, OKTOBER 2008: BOLIGPRISFALD VIL PRESSE VÆKST OG BESKÆFIGELSE Priserne på

Læs mere

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K

Hedgeforeningen HP. Danske Obligationer. Investeringsrådgiver. HP Fondsmæglerselskab A/S Kronprinsessegade 18, 1. sal DK-1306 København K HP Hedge marts 2010 HP Hedge gav et afkast på 2,90% i marts måned. Det betyder, at det samlede afkast for første kvartal 2010 blev 7,79%. Afdelingen har nu eksisteret i lige over 3 år, og det er tid at

Læs mere

Markedskommentar marts: Den perfekte storm!

Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Nyhedsbrev Kbh. 7. apr. 2015 Markedskommentar marts: Den perfekte storm! Marts blev også en god måned med afkast på 1,0 % - 1,8 % i vores afdelinger. Afkastene er et resultat af stigende aktiekurser og

Læs mere

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd

Globaliseringen og dansk økonomi. Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Globaliseringen og dansk økonomi Peter Birch Sørensen Professor ved Københavns Universitets Økonomiske Institut og Formand for Det Økonomiske Råd Oversigt Hvorfor er der fokus på globalisering? Kendetegn:

Læs mere

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation

Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Europa-Kommissionen - Pressemeddelelse Den økonomiske efterårsprognose 2014 Langsom genopretning med meget lav inflation Bruxelles, 04 november 2014 Kommissionens efterårsprognose forudser svag økonomisk

Læs mere

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling

Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Nyhedsbrev Kbh. 4. juli 2014 Markedskommentar juni: Centralbankerne dikterer stadig markedets udvikling Juni måned blev igen en god måned for både aktier og obligationer med afkast på 0,4 % - 0,8 % i vores

Læs mere

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001

Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 30. marts 2009 af Jarl Quitzau og chefanalytiker Jonas Schytz Juul Direkte tlf.: 33 55 77 22 / 30 29 11 07 Rekordstor stigning i uligheden siden 2001 Med vedtagelsen af VK-regeringens og Dansk Folkepartis

Læs mere

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008

Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier. Halvårsrapport 2008 Investeringsforeningen Fionia Invest Aktier Halvårsrapport 2008 Indholdsfortegnelse Ledelsesberetning... 3 Anvendt regnskabspraksis... 5 Resultatopgørelse... 6 Balance... 6 Hoved- og nøgletal... 6 2 Investeringsforeningen

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Hvor foregår jobvæksten?

Hvor foregår jobvæksten? 2014 REGIONAL VÆKST OG UDVIKLING *** ing det lange opsv ur dt ne e or st n de? nu ad og hv Hvor foregår jobvæksten? -- / tværregionale analyser af beskæftigelsen i Danmark fra 1996 til 2013 rapport nr.

Læs mere

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr.

Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. Gennemsnitsdanskeren er god for 1.168.000 kr. En ny opgørelse baseret på tal fra Danmarks Statistik viser, at indbyggerne i Danmark i gennemsnit er gode for 1.168.000 kr., når al gæld er trukket fra al

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

Øget kommunal service for de samme penge

Øget kommunal service for de samme penge Analysepapir, Februar 2010 Øget kommunal service for de samme penge Siden 2001 er de kommunale budgetter vokset langt hastigere end den samlede økonomi. Nu er kassen tom, og der bliver de næste år ikke

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder

Presseresumeer. Aftale om Vækstplan DK. 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK. 2. Lavere energiafgifter for virksomheder Presseresumeer 1. Initiativer i hovedaftale om Vækstplan DK 2. Lavere energiafgifter for virksomheder 3. Bedre adgang til finansiering og likviditet for virksomheder 4. Lavere selskabsskat 5. Løft af offentlige

Læs mere

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri

Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Bygge- og anlægsbranchen lige nu nationalt og regionalt v/ cheføkonom, cand. polit. Bo Sandberg, Dansk Byggeri Næstved Erhverv, Fremtidens Bygge- og Anlægsbranche, Ny Ridehus, 17. februar 2015 Dansk Byggeri

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015

Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Hvem kan bringe EU ud af krisen? København og Aarhus, den 24. og 26. februar 2015 Status for eurozonen i 2015 europæiske økonomier i krise siden start af finanskrise i 2007-08: produktion stagnerende,

Læs mere

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein

Økonomikongres for landmænd. Nationalbankdirektør Nils Bernstein Økonomikongres for landmænd Nationalbankdirektør Nils Bernstein Global konjunktur 4. kvt. 2007 = 100 2007 = 100 140 140 130 130 120 120 110 110 100 100 90 2007 2008 2009 2010 2011 Euroområdet USA Japan

Læs mere

DI s efterårsprognose:

DI s efterårsprognose: Den 22. september 2009 DI s efterårsprognose: Først i 2013 vil det tabte være vundet tilbage Af cheføkonom Klaus Rasmussen, økonomisk konsulent Tina Kongsø og økonomisk konsulent Jens Erik Zebis Dansk

Læs mere

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger!

Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Nyhedsbrev Kbh. 3. jun. 2015 Markedskommentar maj: Rentechok og græske forhandlinger! Maj blev en måned med udsving, men det samlede resultat blev begrænset til afkast på mellem -0,2 % og + 0,4 %. Fokus

Læs mere

privat boligudlejning under lup

privat boligudlejning under lup privat boligudlejning under lup 82 En meget blandet sektor. Sådan lyder karakteristikken fra civilingeniør og økonom Hans Skifter Andersen, når han skal beskrive den private udlejningssektor i Danmark.

Læs mere

Big Picture 1. kvartal 2015

Big Picture 1. kvartal 2015 Big Picture 1. kvartal 2015 Jeppe Christiansen CEO Februar 2015 The big picture 2 Økonomiske temaer 2015 Er USA i et økonomisk opsving? Er Europa igen i 0-vækst? Er aktierne for dyre? Vil renterne forblive

Læs mere

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER

TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER 84 TILGÆNGELIGHED OG MOBILITET BOLIGPRISER BOLIGPRISER De svenske boligpriser mindre attraktive for danskere Billigere boliger, mere og bedre bolig for pengene var drivkraften bag den flyttestrøm af danskere,

Læs mere

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at

A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at A Den karakter som I alle sammen naturligvis får til den mundtlige eksamen Afgift En skat til staten der pålægges en vares pris Aktie Et bevis på at man ejer en del af en virksomhed Arbejdsløshed Et land

Læs mere

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked

Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked 9. marts 2012 Betydelig risikopræmie synes tillagt lejepriserne på det private udlejningsmarked De usikre tider på både boligmarkedet og arbejdsmarkedet har gennem de seneste år bevirket til, at flere

Læs mere

Afdragsfrihed er oftest midlertidig

Afdragsfrihed er oftest midlertidig NR. 9 DECEMBER 2013 Afdragsfrihed er oftest midlertidig Godt 40 pct. af låntagere med afdragsfrihed planlægger at betale afdrag når 10-årsperioden udløber. Ny undersøgelse foretaget for Realkreditforeningen

Læs mere

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik

A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik Temaer til workshoppen: Fra udfordring til social inovation Vælg efter interesse! A - Klimaforandringer B - Energi C - Ufaglært arbejdskraft D - Uddannelse E - Arbejdsmarked F - Trafik A - Ekstremt vejr

Læs mere

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20

Dansk Jobindex. Et rødglødende arbejdsmarked. Årsvækst i antallet af jobannoncer >> Antallet af jobannoncer (sæsonkorrigeret) -10 -20 Dansk Jobindex Et rødglødende arbejdsmarked København den 10.07.2006 For yderligere information: Mikkel Høegh, Danske Bank 33 44 18 77 mheg@danskebank.dk Kaare Danielsen, Jobindex 38 32 33 60 kaare@jobindex.dk

Læs mere

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder

Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder Organisation for erhvervslivet November 1 Udlandet trækker i danske fødevarevirksomheder AF CHEFKONSULENT LARS ZØFTING-LARSEN, LZL@DI.DK Danske fødevarevirksomheder vil vælge udlandet frem for Danmark

Læs mere

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa!

Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Nyhedsbrev Kbh. 5. maj. 2015 Markedskommentar april: Stigende vækst- og inflationsforventninger i Europa! Efter 14 mdr. med stigninger kunne vi i april notere mindre fald på 0,4 % - 0,6 %. Den øgede optimisme

Læs mere

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15

Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Byggeriets Energianalyse 2015 #DBenergi15 Direktør Michael H. Nielsen Den 28. januar 2015 Mål om fossil uafhængighed i 2050 skal nås af tre veje Energieffektivisering Fossil uafhængighed i 2050 Fleksibilitet

Læs mere

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk

Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk NR. 6 JUNI 2010 Danske realkreditobligationer uskadt gennem europæisk tumult I den senere tid har usikkerheden omkring den græske gældssituation skabt uro på mange finansielle markeder, men danske realkreditobligationer

Læs mere

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst?

Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Hvad skal skabe den fremtidige økonomiske vækst? Carl-Johan Dalgaard Foreningen af lærere i international økonomi 28.11.13 FIRE SPØRGSMÅL 1. Hvad er kernen i Danmarks produktivitetsproblem? 2. Hvoraf udspringer

Læs mere

Markedet for erhvervsejendomme 23.09.2015

Markedet for erhvervsejendomme 23.09.2015 Markedet for erhvervsejendomme Steen Storgaard Møller investeringschef 23.09.2015 1 Poul Erik Bech Danmarks største Etableret i 1978 400+ medarbejdere 16 erhvervscentre 700+ salg/udlejninger 1.000+ vurderinger

Læs mere