Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde"

Transkript

1 Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7 Gulvudsugning og delrensning af afgangsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Kan forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Lugt fra stald Forventes reduceret, men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Effekt ukendt, men forventes uændret ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Dette er ikke undersøgt ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Forventes øget men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Arbejdsmiljø Forventes forbedret men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Smitterisiko Uændret. Dyrevelfærd Forventes forbedret men effekt ukendt ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Affald og spildevand Der vil blive lænset væske fra luftrenser, der kan stamme fra enten en biologisk eller kemisk luftrenser. Miljøfremmede stoffer Ingen ved biologisk luftrensning evt. rester af syre ved kemisk luftrensning. Virkning på lager og mark Ikke tilstrækkeligt undersøgt ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Driftssikkerhed Merinvestering Driftsomkostninger Gulvudsugning forventes driftsikkert driftsikkerhed af luftrensning er som i andre stalde med biologisk og kemisk luftrensning. Vurderet ud fra slagtesvin er det muligt mindst at halvere kapaciteten af luftrenseren ved at tilslutte den til et effektivt gulvudsugningsanlæg sammenlignet med delrensning udelukkende på loftudsugning. Til gengæld skal der etableres et gulvudsugningssystem. Her er merinvesteringen ikke kendt for sostalde. Forventes øget til drift af gulvudsugnings- og luftrensningsanlæg. Det vil dog blive en beskeden meromkostning sammenlignet med fuld luftrensning, da delrensningen kun udgør ca. 10 % af maks. ventilationskapacitet. Præcist merforbrug ukendt ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Denne teknologiudredning er udarbejdet af AgroTech A/S for Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 1

2 Kort beskrivelse af teknologien Ammoniak- og lugtemission kan reduceres ved at rense afgangsluften fra svinestalde. Imidlertid er luftrensning af al ventilationsluft dyr, fordi luftrensningsanlægget skal dimensioneres til også at kunne klare den store ventilationsydelse, der i sommerperioden bruges til køling af dyrene. En måde at begrænse omkostningerne til luftrensning er derfor at lave delrensning af luften fra loftudsugning, hvor kun en del af ventilationsluften men alligevel hovedparten af den forurenede luft, renses set over året. Effekten af delrensning er beskrevet i flere publikationer. I en hollandsk publikation har man bl.a. analyseret 34 datasæt, der viste en meget lille årstidsvariation i ammoniakemissionen[1]. Netop ensartet ammoniakemission er en forudsætning for, at der kan opnås en stor effekt af delrensning. Under forudsætning af ensartet ammoniakemission er der i en dansk publikation beregnet, at hvis blot 20 % af den maksimale ventilationskapacitet renses med en luftrenser med 95 % renseeffektivitet, kan der opnås en årlig ammoniakreduktion på mere end 65 % [2]. Der er en samlet beskrivelse af delrensning i teknologiblade vedr. rensning af ventilationsluft (se teknologibladene kemisk luftrensning og biologisk luftrensning). Delrensning af ventilationsluft kan yderligere optimeres, hvis luftrenseren tilsluttes et gulvudsugningsanlæg. Princippet i denne teknologi er at samle en så stor del af ammoniak- og lugtemissionen i så lidt luft som muligt med et effektivt gulvudsugningsanlæg og efterfølgende rense luften med enten en biologisk eller kemisk luftrenser. Denne teknologi er aktuelt ved at blive udviklet og afprøvet i slagtesvinestalde af Videncenter for Svineproduktion. Første del af udviklingen gennemføres i Videncenter for Svineproduktions klimakamre, se figur 1. Målet er at udvikle en kombination af gulvtype og gulvudsugningsanlæg, der kan samle mest mulig af den forurenede luft i så lidt afgangsluft som muligt. Figur 1. Figuren viser dels en skitse af det benyttede klimakammer med både gulv- og loftudsugning, dels en skitse af de tre gulvtyper, der er anvendt. I kontrolsektionen er der anvendt drænet gulv i lejeareal og spaltegulv i resten (gulvtypen i øverste højre hjørne) samt udelukkende loftudsugning. I de to forsøgssektioner er der anvendt specialdrænet gulvtyper, hvor spaltegulvets åbningsareal var begrænset for at øge lufthastigheden ned gennem spalteåbningerne (midterste og nederste gulvtype i højre side). Spaltegulvets åbningsareal var hhv. 0,091, 0,054 og 0,054 m 2 spalteåbning pr. slagtesvin. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 2

3 Baggrunden for udviklingsprojektet er, at ældre danske undersøgelser har vist, at det var muligt at forbedre arbejdsmiljøet og koncentrere emissioner af bl.a. ammoniak i den luft, der trækkes ud ved gulvudsugning [3]. Undersøgelsen pegede også på, at dimensionering af disse anlæg var afgørende for effektiviteten af gulvudsugningen, specielt ensartet udsugning i hele kanalsystemet, og at der var behov for en vis lufthastighed ned gennem spaltegulvet. Undersøgelsen konkluderede, at der ved en lufthastighed på 0,2 m/s ned gennem spaltegulvet kunne opnås en meget sikker gulvudsugning. En afprøvning i en slagtesvinestald med delvist fast gulv og hvor ca. 60 % af ventilationen skete ved gulvudsugning viste, at selv i vinterperioden ved lav ventilationsydelse kunne opnås en meget sikker gulvudsugning, således at ammoniakkoncentrationen i staldrummet forblev lavt [5]. Ved en ventilationsydelse på 15 % af maks. kapacitet, hvor der var en gennemsnitlig lufthastighed gennem spaltegulvet på 0,1 m/s, var der fortsat en stor effekt af gulvudsugning. I vinterperioden 2008/09 blev gulvudsugning afprøvet med to forskellige ventilationsydelser på gulvudsugning og to forskellige gulvtyper [5]. Afprøvningen viste, at det var muligt at opnå en høj effekt af gulvudsugning målt på forbedring af arbejdsmiljø, samt at en høj andel af udledningen af ammoniak, lugt og svovlbrinte blev udsuget via gulvudsugningskanalen. I forlængelse af afprøvningen i vinterperioden 2008/09 blev der iværksat en ny afprøvning i slagtesvinestalde med fokus på placering af udsugningspunkterne i et gulvudsugningsanlæg. Et dansk studie med beregning af luftstrømme og fordeling af koncentrationer af gasser ved hjælp af såkaldt CFD-simuleringer (Computational Fluid Dynamics-simuleringer) havde vist, at effektiviteten af gulvudsugningsanlæg kunne yderligere optimeres ved at placere udsugningspunktet det rigtige sted i gyllekummen [6]. Den naturlige luftstrøm i gyllekummen er, at luften falder ned i de kolde områder og stiger op gennem spaltegulvet i områder med varmeproduktion, dvs. via spaltegulvåbninger under grisenes lejeareal. Set ud fra den betragtning vil gulvudsugningsanlæg kunne optimeres ved at placere udsugningspunktet under grisenes lejeareal fremfor under gødearealet. På baggrund af tidligere resultater blev der i sommerhalvåret 2009 gennemført en ny afprøvning i slagtesvinesektioner med forskellig udformning af gulv, placering af sugepunkter samt ydelse på gulvudsugning. På baggrund af denne er det muligt at anslå, hvor stor effekt der kan opnås ved kombination af gulvudsugning med luftrensning i slagtesvinestalde [7]. Tilsigtet effekt Som nævnt under beskrivelse af teknologien er der endnu ikke afprøvet en færdig løsning i hverken løbedrægtighedsstalde eller farestalde. Til gengæld er der gennemført en afprøvning i sommerhalvåret 2009 i slagtesvinesektioner med forskellig udformning af gulv, placering af sugepunkter samt ydelse på gulvudsugning. Denne undersøgelse viste en markant effekt af gulvudsugning, se uddrag af resultater i tabel 1. Den markante effekt kommer bl.a. til udtryk i de målte svovlbrintekoncentrationer. Koncentrationen af svovlbrinte er en god indikator for gulvudsugningens effektivitet i kraft af, at svovlbrinte kun frigives fra gyllen under spaltegulvet. Målingerne viser ydermere, at udsugning under grisenes lejeareal er væsentlig mere effektiv end udsugning under gødeareal [7]. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 3

4 Tabel 1. Målt udsugning samt koncentrationer og emissioner af lugt, svovlbrinte og ammoniak via loft og gulvudsugning ved en ønsket luftydelse på 10 m 3 /t pr. gris på gulvudsugning. Emission af ammoniak er beregnet pr. klimakammer med 32 grise. Gruppe Drænet gulv Loftudsugning Specialdrænet gulv Gulvudsugning gødeareal Specialdrænet gulv Gulvudsugning lejeareal Målepunkt Loft Gulv Loft Gulv Loft Luftydelse, m 3 /t pr. gris Lugtkoncentration, OU E /m Lugtemission, OU E /s pr kg Svovlbrintekoncentration, ppb H 2 S-emission, mg H 2 S/t pr. gris 4,8 2,0 1,4 3,0 0,3 Luftydelse, m 3 /t pr. gris Ammoniakkoncentration, ppm 9,3 20 2,6 27 2,2 NH 3 -emission, g NH 3 -N/t 8,2 3,6 2,0 4,7 1,5 På baggrund af denne undersøgelse kan følgende potentiale skønnes for slagtesvinestalde med specialdrænet gulv og gulvudsugning under lejeareal: En gulvudsugningsydelse på 10 m 3 /t pr. gris kan forventes at reducere emissionen af lugt, svovlbrinte og ammoniak med henholdsvis 62 %, 94 % og 82 % sammenlignet med emission fra loftudsugningen i kontrolstalden. Hvis der tilsluttes en effektiv luftrensning til luften fra gulvudsugningsanlægget, vil der være potentiale til at reducere den samlede emission af ammoniak med mindst 70 %. Det vil således være muligt at opnå mindst lige så høj ammoniakreduktion ved at rense 10 m 3 /t pr. slagtesvin fra et effektivt gulvudsugningsanlæg som ved at rense 20 m 3 /t pr. gris fra et loftudsugningsanlæg. Fordelen ved gulvudsugningsanlægget er, at det samtidigt giver en markant forbedring af luftkvaliteten og arbejdsmiljøet i stalden. Koncentrationen af ammoniak i staldrummet kan således forventes reduceret med mere end 70 % og svovlbrintekoncentrationen med mere end 90 %. Spørgsmålet herefter er, om disse resultater kan overføres til løbedrægtighedsstalde og farestalde? Foreløbig er der ikke gennemført udvikling og afprøvning i disse staldafsnit. Ved slagtesvin vurderes lufthastighed ned gennem spaltegulv og placering af udsugningspunkt som afgørende for en effektiv gulvudsugning. Fornuftig placering af sugepunktet vil være muligt i sostalde, men som det fremgår af beregnet lufthastighed i tabel 2, så er det ikke muligt ved minimumsventilation at nå op i nærheden af lufthastigheder ned gennem spaltegulvet på 0,05 m/s, som har vist en høj miljøeffektivitet i slagtesvinestalde. I både løbedrægtigheds- og farestalde er lufthastigheden væsentlig lavere end i slagtesvinestalde, medmindre der foretages drastiske ændringer af gulvkonstruktionen. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 4

5 Tabel 2. Gennemsnitlig lufthastighed gennem spaltegulv i forskellige staldafsnit ved minimum og maksimum ventilationskapacitet. Ventilation pr. stiplads Gulvareal Spaltegulv Åbnings Samlet åbningsareal af Lufthastighed Maks Min pr. gris Andel areal spalter Maks Min m 3 /t m 3 /t m 2 % % m 2 m/s m/s Slagtesvin 58 % fast gulv , ,5 0,047 0,59 0,06 Slagtesvin drænet gulv i lejeareal , ,6 0,091 0,31 0,03 Slagtesvin specialdrænet gulv , ,4 0,060 0,46 0,05 Smågrise fuldspaltegulv , ,0 0,160 0,07 0,01 Smågrise 67 % fast gulv , ,0 0,053 0,21 0,02 Farestalde fuldspaltegulv , ,0 1,872 0,06 0,00 Farestalde delvist fast gulv , ,0 0,711 0,16 0,01 Drægtighedsstald T-sti , ,2 0,179 0,16 0,02 Tilsvarende konklusion kan man drage af en afprøvning gennemført i farestalde med delvist fast gulv og stalde med fulddrænet gulv samt 100 % gulvudsugning, se figur 2. I denne afprøvning blev der kun fundet en beskeden effekt af gulvudsugning ved fuldspaltegulv på 14 % lavere ammoniakkoncentration i staldrum end i gulvudsugningskanal [9]. Ved delvist spaltegulv var der en forskel på 36 % og ydermere viste målingerne, at den bedste effekt af gulvudsugningen var i sommerperioden med høj ventilationsydelse. Disse observationer underbygger, at lufthastigheden gennem spaltegulvet har afgørende betydning for gulvudsugningens effektivitet. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 5

6 Figur 2: Skitser og billeder fra afprøvning af farestalde indrettet med henholdsvis delvist fast gulv og fuldspaltegulv samt 100 % gulvudsugning [10]. Konklusionen er, at delrensning med luftrenser til gulvudsugningsanlæg er en teknologi, der ikke for nuværende kan anvendes i hverken løbedrægtighedsstalde eller farestalde. Det vil kræve et udviklingsarbejde, hvor der kigges på nye muligheder mht. gulvtyper mv. Videncenter for Svineproduktion har iværksat et udviklingsprojekt på dette område i Utilsigtede effekter Et nærliggende spørgsmål er, om gulvudsugning pga. udsugning af luft i gyllekanalen med høje gaskoncentrationer kan øge den samlede emission af ammoniak, lugt og svovlbrinte? Vurderet på tre afprøvninger ved slagtesvin bliver svaret, at gulvudsugning kan medføre både øget og lavere emission af ammoniak og lugt afhængig af anlæggets udformning. I en sammenligning af 60 contra 15 m 3 /time pr. slagtesvin i gulvudsugningskapacitet medførte 60 m 3 /time en markant forøget emission af ammoniak og lugt [8]. En afprøvning i vinterperioden 2008/09 i en slagtesvinestald med drænet gulv med udelukkende loftudsugning sammenlignet en slagtesvinestald med gulvudsugning på hhv. 10 og 20 m 3 /time viste derimod en signifikant lavere emission fra stalden med gulvudsugning. En afprøvning i sommerperioden 2009 viste, at en gulvudsugning på 10 m 3 /time mindskede emission af ammoniak, lugt og svovlbrinte, mens en gulvudsugning på 20 m 3 /time stort set resulterede i samme emission som kontrolstalden med udelukkende loftudsugning. Det vurderes derfor, at gulvudsugning op til 10 % af maksimum ventilationskapacitet reducerer emission af ammoniak og lugt, mens mere end 50 % af maksimum øger emissionen. Det vil kræve yderligere undersøgelser at afklare, hvad der sker ind imellem. En mulig forklaring på både reduceret og øget emissionen er, at et lille luftskifte fjerner varm luft fra gyllekanalen og dermed afkøler gyllen, mens stort luftskifte øger lufthastigheden så markant, at det overstiger effekten af det kølende luftskifte. Dyrevelfærd Luftkvaliteten i stalden og i dyrenes opholdszone bliver markant forbedret ved gulvudsugning. I slagtesvinestalde vil koncentrationen af svovlbrinte og ammoniak blive reduceret med mere end hhv. 70 og 90 % i dyrenes opholdszone. Om der kan opnås tilsvarende i sostalde vil blive afklaret ved det kommende udviklingsarbejde. Energi og ressourceforbrug Gulvsugning koblet med kemisk eller biologisk luftrensning forventes at øge vand og strømforbruget, men det præcise merforbrug er ukendt udvikling og afprøvning afventes. Udbredelse af teknikken Teknikken er først under udvikling i slagtesvinestalde derfor er ingen anlæg efter dette princip endnu i drift i sostalde. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 6

7 Helhedsvurdering af teknikken Teknologien er fortsat under udvikling og vel at mærke i slagtesvinesvinestalde. I 2010 har Videncenter for Svineproduktion iværksat et udviklings- og afprøvningsarbejde for at overføre teknologien til løbedrægtigheds- og farestalde samt derudover at få testet teknologien i fuldskala i kombination med luftrensningsanlæg. Etableringsomkostninger Vurderet ud fra slagtesvin er det muligt mindst at halvere kapaciteten af luftrenseren ved at tilslutte den til et effektivt gulvudsugningsanlæg sammenlignet med delrensning på udelukkende loftudsugning. Til gengæld skal der etableres et gulvudsugningssystem med en kapacitet på ca. 10 % af maks. kapacitet, men prisen for denne er ukendt. Generelt kan det dog fastslås, at meromkostninger til gulvudsugningssystem ikke må overstige det, man kan spare i reduceret kapacitet på luftrenserne ellers er systemet ikke konkurrencedygtigt med delrensning på loftudsugning. Driftsøkonomi Der forventes øgede driftsomkostninger ved drift af gulvudsugnings- og luftrensningsanlæg. Det vil dog blive en beskeden meromkostning sammenlignet med fuld luftrensning, da kapaciteten af gulvudsugningen kun udgør ca. 10 % af maks ventilationskapacitet. Det præcise merforbrug er ukendt afventer udvikling og afprøvning af gulvudsugning og delrensning i sostalde. Litteratur [1] Melse, R. W., A.V van Wagenberg & J. Mosuera, 2006: Size reduction of ammonia scrubbers for pig and poultry houses: Use of conditional bypass vent at high air loading rates. Biosystems Engineering, vol. 95, No 1, pp [2] Kai, P., Strom, J., & Jensen, B. E., 2007: Delrensning af ammoniak i staldluft. Grøn viden. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. DJF husdyrbrug nr. 47. September [3] Pedersen, S., 1979: Dimensionering af gulvudsugningsanlæg. NJF-seminar SBI Landbrugsbyggeri 59. Statens Byggeforskningsinstitut. pp (In Danish). [4] Pedersen, P. & Kai, P., 2008: Kildeseparationsstald med gulvudsugning. Meddelelse 824. Videncenter for Svineproduktion. [5] Pedersen, P., Jensen, T.L., Jørgensen, M., 2010: Forskellige gulvtyper med og uden gulvudsugning til slagtesvin i en vinterperiode. Meddelelse 878. Videncenter for Svineproduktion. [6] Bjerg, B. Zhang, G.Q., & Kai, P., CFD Investigation of a Partly Pit Ventilation System as Method to Reduce Ammonia Emission from Pig Production. Proceedings of the 8 th International Livestock and Environmental Symposium. Iguassu Falls Brasilien [7] Pedersen, P. & Jensen, T.L., 2010: Forskellige gulvtyper med og uden gulvudsugning til slagtesvin i en sommerperiode. Meddelelse 883. Videncenter for Svineproduktion. [8] Pedersen, P., 2010: Gulvudsugningskapacitet på 60 kontra 15 m 3 /t pr. stiplads i en slagtesvinestald. Meddelelse 879. Videncenter for Svineproduktion. [9] Pedersen, P., 1999: Gyllekummers udformning i farestalde. Meddelelse 457. Videncenter for Svineproduktion. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf.: Fax: mst@mst.dk 7

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde

Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5. Andel fast gulv i smågrisestalde Teknologiudredning Version 2 Dato: 08.03.2011 Side: 1 af 5 Andel fast gulv i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Delvist fast gulv reducerer ammoniakfordampningen med henholdsvist med 57 % og 62

Læs mere

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning

Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Lavemissionsstalde Gulvudsugning og delrensning Efteruddannelse af miljøkonsulenter Bygholm Park Hotel 4. november 2008 Poul Pedersen Luftrensning Typer af anlæg Biologisk luftrensning Kemisk luftrensning

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Gyllesystemer med reduceret gylleoverflade i smågrisestalde Resumé Ammoniakfordampning Effekten af reduceret gylleoverflade (V-formede gyllekummer)

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Luftkøling af indblæsningsluft i sostalde Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Ingen effekt på ammoniakfordampningen (gennemsnit over

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6. Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Spaltegulvsudformning Stål - plastik - beton Resumé Ammoniakfordampning Udenlandske undersøgelser viser lavere emission af ammoniak fra svin på

Læs mere

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE

PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE PUNKTUDSUGNING VED FORSKELLIGE GULVTYPER TIL SLAGTESVIN I EN VINTERPERIODE MEDDELELSE NR. NR. 940 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t pr. gris medførte en markant forbedret luftkvalitet i

Læs mere

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER

FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER FOREDRAG 12: NYE MILJØTEKNOLOGIER BILLIGE TILTAG SOM VIRKER Michael Holm, Chefforsker, Innovation Malene Jørgensen, Seniorkonsulent, Innovation Herning, DISPOSITION Miljøregulering i DK Miljøtiltag til

Læs mere

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 20 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1026 Punktudsugning med en luftydelse på 19 m 3 /t pr. gris medførte, at 70 % af ammoniakemissionen

Læs mere

Status på miljøteknologi

Status på miljøteknologi Status på miljøteknologi Karen Sørensen & Kristoffer Jonassen, seniorprojektledere, Stalde & Miljø Kongres for svineproducenter, Herning Kongrescenter, 23. oktober 2012 Status miljøteknologi Hvad kan jeg

Læs mere

AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING

AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING AMMONIAKREDUKTION VED LUFTRENSNING - HERUNDER DELRENSNING OG PUNKTUDSUGNING Anders Leegaard Riis, miljøteknologichef EnviNa Landbrugsårsmøde 28. september 2017 AGENDA SEGES og test af miljøteknologier

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT UNDER HVER 2. STIADSKILLELSE I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 999 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /t/gris medførte, at 52

Læs mere

PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING

PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING Støttet af: PLACERING AF LOFTSVENTILER I KOMBINATION MED PUNKTUDSUGNING ERFARING NR. 1505 Når punktudsugning anvendes har loftsventiler placeret over grisenes lejeareal ingen indvirkning på andelen af

Læs mere

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

Grøn Viden. Delrensning af ammoniak i staldluft A A R H U S U N I V E R S I T E T. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Grøn Viden Delrensning af ammoniak i staldluft Peter Kai, Jan S. Strøm & Britt-Ea Jensen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet DJ F H usdy r b r u g n r. 47 s e p tember

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 7 Spaltegulvsudformning Stål - plastik -beton Resumé Ammoniakfordampning Forsøg viser lavere fordampning fra svin i stier indrettet med metal og

Læs mere

Sådan reduceres staldemissionen billigst

Sådan reduceres staldemissionen billigst Sådan reduceres staldemissionen billigst Anders Leegaard Riis, projektchef Rune Røjgaard Andreasen, projektleder Foredrag nr. 54, Kongres for svineproducenter 2014 1 Disposition Miljøregulering i DK Miljøteknologier

Læs mere

Lugtreducerende tiltag

Lugtreducerende tiltag Lugtreducerende tiltag Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Teknisk reduktion af staldlugtemission Hvis det kan dokumenteres, at en teknisk løsning kan reducere staldlugtemissionen, kan der foretages

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED FAST GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 1000 Punktudsugning med en luftydelse på 10 m 3 /t/gris medførte, at 58 % af ammoniakemissionen

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6. Gødningstørring i volieresystem Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 6 Gødningstørring i volieresystem Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke gennemført undersøgelser på effekten af gødningstørring i voliereanlæg. Det

Læs mere

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen

BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen BAT og Miljøgodkendelser WWW.DANSKSVINEPRODUKTION.DK EMAIL: DSP-INFO@LF.DK Ved Chefkonsulent Per Tybirk Projektchef Poul Pedersen Disposition Miljøgodkendelse, BAT og teknologibeskrivelser Hvem, hvad og

Læs mere

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis

Driftssikker miljøteknologi. Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Driftssikker miljøteknologi Afdelingsleder Merete Lyngbye & Seniorprojektleder Anders Leegaard Riis Disposition Luftrensere på markedet Luftrensere på vej Delrensning Gyllebehandling Drift og vedligehold

Læs mere

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø

Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet. v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye miljøregler på ammoniak og lugtområdet v/specialkonsulent Arne Grønkjær Hansen Landscentret, Plan & Miljø Nye regler for lugt Maksimal koncentration og hyppighed ved naboer Kategori, nabohuse Eksisterende

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I SLAGTESVINESTALD MED 70 % FAST GULV MEDDELELSE NR. 1072 Punktudsugning med en luftydelse på i gennemsnit 12 m 3 /time pr. gris i en slagtesvinestald med en stor andel fast

Læs mere

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION

MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION MINDRE LUGT OG AMMONIAK FRA DIN SVINEPRODUKTION Anders Leegaard Riis & Michael Holm Svinekongres 2017 24. 25. oktober Herning Kongrescenter AGENDA Ny miljøregulering Miljøteknologier og nyeste resultater

Læs mere

Gyllekøling BAT-konference

Gyllekøling BAT-konference Gyllekøling BAT-konference Koldkærgård den 15. december 2008 Poul Pedersen Gyllekøling Disposition Hvorfor virker køling af gylle? Diffusions- eller fordampningsstyret ammoniakemission? Teoretiske sammenhænge

Læs mere

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGIER Teamleder Anders Leegaard Riis, VSP Innovation, Miljøteknologi 6. maj 2015 MILJØSTYRELSENS TEKNOLOGILISTE Oversigt over teknologier og -teknikker til husdyrbrug www.mst.dk Dokumenteret

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV

PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV Støttet af: PUNKTUDSUGNING I EN FARESTALD MED DELVIST FAST GULV MEDDELELSE NR. 1025 Punktudsugning med en luftydelse på 36 m 3 /time/so medførte, at 53 % og 41 % af ammoniak- og lugtemissionen blev samlet

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning

Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5. Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 5 Kombineret kemisk og biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Kombinerede kemiske og biologiske luftrensere har potentiale

Læs mere

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10

Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004. Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011. Kode: TB Side: 1 af 10 Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning Delvist fast gulv Revideret: 29.03.2011 Kode: TB Side: 1 af 10 Delvist fast gulv Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET

10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET 10 % PUNKTUDSUGNING VIA SUGEPUNKT MIDT UNDER LEJEAREAL I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV I LEJEAREALET MEDDELELSE NR. 998 Punktudsugning med en luftydelse på ca. 10 m 3 /time/gris medførte, at 65 % af

Læs mere

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES

Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering. Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES Godkendelse af svinebrug under ny miljøregulering Miljørådgiver Ulla Refshammer Pallesen, LandboSyd Chefforsker Michael Holm, SEGES I den nye regulering beregnes emissioner på basis af staldtype og produktionsareal,

Læs mere

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG

PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG Støttet af: PUNKTUDSUGNING AFPRØVET I SLAGTESVINESTALD MED LEJEAREAL PLACERET VED MIDTERGANG MEDDELELSE NR. 1127 Punktudsugningskanal placeret under midtergangen medførte, at henholdsvis 55 pct. og 39

Læs mere

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV

ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV ESTIMERING AF LUGTREDUCERENDE EFFEKT VED HYPPIG UDSLUSNING AF GYLLE I SLAGTESVINESTALDE MED DELVIST FAST GULV NOTAT NR. 1509 Hyppig gylleudslusning estimeres at have en lugtreducerende effekt på 14 % i

Læs mere

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION

SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION SAMLING AF VENTILATIONSAFKAST SOM METODE TIL REDUKTION AF GENEAFSTANDE FOR LUGT FRA SVINEPRODUKTION Bjarne Bjerg, Københavns Universitet 16.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads

Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Køling af indblæsningsluft via kølepads Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Køling af indblæsningsluft via kølepads Resumé Ammoniakfordampning Der er ingen dokumenteret effekt på ammoniakfordampning. Lugt fra stald Der

Læs mere

MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste

MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste MELT indstilling Optagelse på Miljøstyrelsens Teknologiliste Ansøger Kontaktperson SEGES P/S Axeltorv 3 DK 1609 København V Michael Holm, SEGES, telefon 3339 4387, mail miho@seges.dk Ansøgningsdato 2017-06-15

Læs mere

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER

AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER AFPRØVNING AF BASE I EN KEMISK LUFTRENSER MEDDELELSE NR. 1009 Resultaterne fra en afprøvning af base i en kemisk luftrenser viste, at lugtemissionen blev reduceret med 41 %. Svovlbrinteemissionen blev

Læs mere

Mange har/får behov for

Mange har/får behov for Lugt -Muligheder for projekttilpasninger? p - Præsentation af nye resultater Ved Merete Lyngbye, Dansk Svineproduktion Mange har/får behov for projekttilpasninger < 100 100 1000 1000 2500 2500 5000 5000

Læs mere

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion

DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE. Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion DAGLIG UDSLUSNING AF GYLLE Michael Holm, SEGES Videncenter for Svineproduktion 28.06.2016 MÅNEGRISEN Månegrisen er et offentlig-privat-partnerskab med deltagelse af flere ministerier, partnere fra erhvervet,

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 16 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Begrænsning af vandspild ved hjælp af drikkenipler og spildbakker Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er ikke dokumenteret nogen effekt

Læs mere

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL

EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL EFFEKTEN AF GYLLEKØLING I SLAGTESVINESTIER MED DRÆNET GULV I LEJEAREAL ERFARING NR. 1312 Afprøvning i klimakamrene på Forsøgsstation Grønhøj viste, at ammoniak- og lugtemissionen var henholdsvis 51 og

Læs mere

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE

EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE EFFEKT AF GYLLETILSÆTNINGSPRODUKTET ACTIVE NS PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1418 En test af Active NS på Forsøgsstation Grønhøj viste ingen effekt på emissionen af ammoniak.

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 6. Biologisk luftrensning, biofiltre Teknologiudredning Version 1 Dato: 11.11.2010 Side 1 af 6 Biologisk luftrensning, biofiltre Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Biofiltre forventes ikke at

Læs mere

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MÅLT PÅ TYSK LABORATORIUM MEDDELELSE NR. Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede lugtemissionen

Læs mere

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion

Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Biologisk luftrensning til svineproduktion Farm AirClean Kravene til landbruget skærpes konstant, og der er stor fokus på at minimere miljøbelastningen. Især ammoniak- og lugtemissionen skal

Læs mere

PUNKTUDSUGNING I FARESTIER MED FULDSPALTEGULV

PUNKTUDSUGNING I FARESTIER MED FULDSPALTEGULV PUNKTUDSUGNING I FARESTIER MED FULDSPALTEGULV MEDDELELSE NR. 1129 Punktudsugning med en kapacitet på 38 m 3 /time/so medførte, at henholdsvis 32 pct. og 23 pct. af ammoniak- og lugtemissionen blev opsamlet

Læs mere

Kemisk luftrensning med syre

Kemisk luftrensning med syre Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, farestalde og løbedrægtighedsstalde Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning - luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 14 Kemisk luftrensning

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Mette Thorsen Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Mette Thorsen Miljøstyrelsen 1 Dagens emner Hvad er BAT Hvorfor skal min bedrift anvende BAT BAT og Husdyraftalen Hvordan er BAT-kravene fastlagt Hvordan kan BAT-kravene

Læs mere

Miljøteknologi til svinestalde

Miljøteknologi til svinestalde Miljøteknologi til svinestalde Kongres for svineproducenter 2011 Herning Kongrescenter 26. oktober 2011 Seniorprojektledere Anders Leegaard Riis & Kristoffer Jonassen Disposition Teknologiblade Teknologilisten

Læs mere

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION

FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION FOKUS PÅ KLIMA OG VENTILATION Specialkonsulent Erik Damsted SEGES, Videncenter for Svineproduktion Pejsegården, Bræstrup 11. marts 2016 DISPOSITION Hvorfor ventilere God klimastyring Rengøring og udtørring

Læs mere

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer

Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer 6. februar 2012 Resumé af undersøgt miljøteknologi til husdyrbrug med svin og malkekvæg uden for gyllesystemer Indhold Indledning... 2 Teknikker og teknologier... 2 Foder... 3 Staldteknologi... 3 Lager...

Læs mere

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG

REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.

Læs mere

Typer af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald

Typer af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald Typer af supplerende luftindtag afprøvet i en slagtesvinestald MEDDELELSE NR. 1107 Et variabelt reguleret supplerende luftindtag placeret direkte over lejeområdet og som aktiveres ved en udetemperatur

Læs mere

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING

AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING Støttet af: AFPRØVNING AF KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD MED FULD LUFTRENSNING MEDDELELSE NR. 1006 En kemisk luftrenser fra Munters A/S reducerede emissionen af ammoniak gennemsnitligt

Læs mere

Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen

Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde. v./miljøchef Hans Roust Thysen Vejledende BAT standardvilkår under 250 DE, slagtesvin (og mink) det faglige arbejde v./miljøchef Hans Roust Thysen Disposition Vi har nogle udfordringer teknologien skal hjælpe os med BAT standardvilkår

Læs mere

Gødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion

Gødningstørring i stalde med gødningskumme gulvdrift - skrabeægsproduktion Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Skrabehøns Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Gødningstørring i stalde Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 6 Gødningstørring i stalde med gødningskumme

Læs mere

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt

Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Side 1 af 6 Notat til midlertidig dokumentation af miljøeffekt Til Infarm A/S v. direktør Henrik Østergaard Fra Kristoffer Jonassen, Videncenter for Svineproduktion, Dato 15. november 2013 Effekten af

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning, luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 12 Biologisk luftrensning Resumé Ammoniakfordampning Lugt

Læs mere

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD

FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD Støttet af: FORBRUGSOMKOSTNINGER FOR KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S I EN SLAGTESVINESTALD ERFARING NR. 1513 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 havde et el-, syre- og vandforbrug på henholdsvis 18,2 kwh,

Læs mere

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet

Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet Uddrag fra: Miljøteknologier i det primære jordbrug - driftsøkonomi og miljøeffektivitet DCA - Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, Aarhus Universitet, 11. juli 2013 Udarbejdet af Michael Jørgen

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck)

Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5. Gulvvarme-køling (Combideck) Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 5 Gulvvarme-køling (Combideck) Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Emission af miljøfremmede stoffer Energi og ressourceforbrug Det er

Læs mere

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus

Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm. Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009. v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus Status på BAT Teknologibeskrivelse og branchenorm Sabro Kro, onsdag d. 2.december 2009 v/ Lene Andersen, Miljøstyrelsen Erhverv, Århus 1 Disposition Husdyraftalen - Rejseholdene Husdyraftalen BAT-sekretariat

Læs mere

SPACE MÅNEGRIS PROJEKT

SPACE MÅNEGRIS PROJEKT SPACE MÅNEGRIS PROJEKT SPACE Syst ems Månegris Projektet Bestyrelsen for Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP) har besluttet, hvem der skal bygge modelstalden i Månegrisprojektet og dermed

Læs mere

Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald

Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald Kemisk luftrensning ved en slagtekyllingestald undersøgelse og demonstration af TLV-Ammon ************************************************************* Udarbejdet af Michael Jørgen Hansen, AgroTech, for

Læs mere

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING

FORUDSÆTNINGER FOR DE ØKONOMISKE BEREGNINGER VED GYLLEKØLING Søer og smågrise Udarbejdet af NIRAS Juni 2010 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger for gyllekøling... 2 2. Anlægsinvesteringer... 2 Kalioferer... 3 3. Driftsomkostninger... 4 4. Samlede omkostninger...

Læs mere

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010

Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår. Dialogmøder marts 2010 Miljøstyrelsens BAT- standardvilkår Dialogmøder marts 2010 1 Dagens emner Husdyraftalen BAT - Standardvilkår Metode til fastlæggelse af emissionsgrænseværdier Proportionalitet BAT- standardvilkår for slagtesvin

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner

Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7. Ægproduktion, økologiske høner Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Ægproduktion, økologiske høner Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Emission af miljøfremmede stoffer 1000 frilandshøne (årshøne) har en ammoniakemission

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 5. Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Teknologiudredning Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 5 Tilsætning af ureaseinhibitorer til gødningsmåtte Resumé Ammoniakfordampning Der er ikke dokumenteret ammoniakreducerende effekt ved tilsætningen

Læs mere

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde

Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Diplomkursus i Arealforvaltning modul 3 5. februar 2009 Ammoniakfordampning fra husdyrstalde Peter Kai Udviklingskonsulent AgroTech A/S Virkemidler svinestalde Virkemiddel Effekt Anvendelse Køling af kanalbund

Læs mere

Optimalt staldklima til dine slagtesvin

Optimalt staldklima til dine slagtesvin Optimalt staldklima til dine slagtesvin Thomas Ladegaard Jensen, SKOV A/S Anders Leegaard Riis, SEGES Svineproduktion Disposition Klimakrav i slagtesvinestalden Ventilationsprincipper fordele og opmærksomhedspunkter

Læs mere

AFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS

AFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development AFPRØVNING AF LUFTRENSER MED SYRE FRA MUNTERS MEDDELELSE NR. 970 En luftrenser med syre fra Munters reducerede emissionen af ammoniak fra

Læs mere

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN

EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN EFFEKT AF GYLLESTAVE (POWER PACKS) PÅ AMMONIAK- OG LUGTEMISSIONEN FRA SLAGTESVINESTALDE ERFARING NR. 1305 Gyllestave (Power Packs) havde ingen effekt på ammoniak- og lugtemissionen fra en slagtesvinestald.

Læs mere

Biologisk luftrensning

Biologisk luftrensning Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 23.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Biologisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Biologisk luftrensning Resumé To forskellige

Læs mere

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.

LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. Link: European Agricultural Fund for Rural Development. LUGTREDUKTION I BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 966 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma

Læs mere

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen

Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde. Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Klimastyring i smågrise- og slagtesvinestalde Kongresindlæg nr. 63 Poul Pedersen og Thomas Ladegaard Jensen Disposition Hvad sker der i stien Ventilationseffektivitet og gulvudsugning Varmebehov -varmestyring

Læs mere

Kemisk luftrensning med syre

Kemisk luftrensning med syre Teknologiblad Version: 3. udgave Dyretype: Slagtesvin Dato: 15.03.2004 Teknologitype: Staldindretning kemisk luftrensning med syre Revideret: 23.05.2011 Kode: TB Side 1 af 10 Kemisk luftrensning med syre

Læs mere

Sammendrag. Beskrivelse

Sammendrag. Beskrivelse Ved naturlig ventilation har man et anlæg, som ikke forbruger el til driften og dermed heller ikke går i stå ved strømsvigt. INSTITUTION: FAGLIGT ANSVAR: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION POUL PEDERSEN

Læs mere

Samspil mellem miljøteknologier. Vurdering af mulighederne for at kombinere miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste

Samspil mellem miljøteknologier. Vurdering af mulighederne for at kombinere miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste Samspil mellem miljøteknologier Vurdering af mulighederne for at kombinere miljøteknologier på Miljøstyrelsens teknologiliste Titel: Samspil mellem miljøteknologier - Vurdering af mulighederne for at kombinere

Læs mere

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S

STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer

Læs mere

Køling af gyllen i svinestalde *

Køling af gyllen i svinestalde * Miljøstyrelsens BAT-blade 1. Udgave* Svin Alle kategorier Revideret: * Dette BAT-blad indgår i Miljøstyrelsens serie af BAT-blade over teknikker, som kan begrænse forureningen fra husdyrbrug. BAT-bladene

Læs mere

KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S TILKOBLET PUNKTUDSUGNING

KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S TILKOBLET PUNKTUDSUGNING KEMISK LUFTRENSER FRA MUNTERS A/S TILKOBLET PUNKTUDSUGNING MEDDELELSE NR. 1149 Den kemiske luftrenser MAC 2.0 fra Munters A/S reducerede i gennemsnit ammoniakkoncentrationen i punktudsugningsluften fra

Læs mere

AFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V.

AFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. AFPRØVNING AF BIOLOGISK LUFTRENSER FRA DORSET MILIEUTECHNIEK B.V. MEDDELELSE NR. 925 Rotor A/S s biologiske luftrenser fra det hollandske firma Dorset reducerede ammoniakkoncentrationen til 1-2 ppm uanset

Læs mere

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG

SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG SÆT FOKUS PÅ DIT VENTILATIONSANLÆG OG ENERGIFORBRUG Erik Damsted & Michael J. Hansen Miljøteknologi, SEGES Videncenter for Svineproduktion Svinekongres 20. oktober 2015 SÆT FOKUS PÅ: Dimensionering af

Læs mere

AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport

AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE. Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udredningsrapport AMMONIAK- OG LUGTEMISSION FRA SLAGTEKYLLINGESTALDE Udarbejdet af Amparo Gómez, AgroTech, for Dansk Landbrugsrådgivnig, Landscentret,

Læs mere

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S

SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S SIMULERING AF ENERGIFORBRUG FOR DYNAMIC MULTISTEP I KOMBINATION MED LPC-VENTILATORER FRA SKOV A/S NOTAT NR. 1231 Simuleringer af energisignaturen fra en slagtesvinesektion med Dynamic og DA600-LPC12 ventilatorer

Læs mere

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer

Teknologiudredning Version 1 Dato: Side 1 af 7. Gødningstørring i berigede bursystemer Teknologiudredning Version 1 Dato:15.03.2011 Side 1 af 7 Gødningstørring i berigede bursystemer Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Støv Der er ikke foretaget undersøgelser af den ammoniakbegrænsende

Læs mere

Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air

Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air Reduktion af ammoniakfordampning og lugt fra slagtesvinestalde ved højtrykskøling tilsat Biosa Air Undersøgelser af teknologiens effekter på emissioner af ammoniak og lugt Af Merete Maahn, Peter Hansen

Læs mere

Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT. Side 1 af 5.

Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT. Side 1 af 5. Fredborgvej 20, 7330 Brande. Redegørelse for BAT Anlæg I forbindelse med ansøgningen om godkendelse efter Lov om miljøgodkendelse af husdyrbrug mv. 12 er der foretaget en vurdering af anvendte virkemidler

Læs mere

Kemisk luftrensning med syre

Kemisk luftrensning med syre Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Smågrise Dato: 29.04.2011 Teknologitype: Staldindretning - luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Kemisk luftrensning med syre Resumé Ammoniakfordampning

Læs mere

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT

FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT FORSURINGSANLÆG OG LUFTRENSNING I DRIFT MEDDELELSE NR. 953 I perioden 2002-2009 blev der installeret forsuring og luftrensning i 112 danske svinebesætninger. Driften af disse anlæg blev undersøgt ved telefonisk

Læs mere

Køling af gylle i stalde til søer og smågrise

Køling af gylle i stalde til søer og smågrise Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Søer, Smågrise Dato: 26.01.2011 Teknologitype: Staldindretning køling af gylle Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 10 Køling af gylle i stalde til søer og smågrise

Læs mere

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF

Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde. Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Klima og ventilation i smågriseog slagtesvinestalde Erik Damsted Seniorprojektleder Videncenter for Svineproduktion, LF Disposition Baggrund Dimensionering ventilation Dimensionering varme Hvad skal jeg

Læs mere

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger

Driftssystem Version 1 Dato: Side 1 af 7. Slagtekyllinger Driftssystem Version 1 Dato: 15.03.2011 Side 1 af 7 Slagtekyllinger Resumé Ammoniakfordampning Lugt fra stald Der er defineret to staldtyper, hvor den eneste forskel er staldarealet (Samme belægningsgrad,

Læs mere

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV

INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV INFARM GYLLEFORSURINGSANLÆG I SLAGTESVINESTALD MED DRÆNET GULV MEDDELELSE NR. 1077 Afprøvning af forsuringsanlægget NH4+ Staldforsuring fra Infarm A/S viste, at ammoniakemissionen blev reduceret med 56

Læs mere

HOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia

HOT OM MILJØ. Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia HOT OM MILJØ Michael Holm Faglig nyt 2018 Fredericia EMNER Luftrensning Forsuring af gylle Emissioner fra drægtighedsstalde 2.. LUFTRENSNING Fuld luftrensning/delrensning Punktudsugning Munters - MAC 2.0

Læs mere

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006

ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S. Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg den 7. juni 2006 ScanAirclean A/S, Skov A/S og Staring Miljø A/S Dir. Thorkil Dahlgreen, ScanAirclean Dir. Allan Skovgaard, Staring Miljø Dir. Jørgen Yde Jensen, Skov Foretræde for Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg

Læs mere

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI

STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI STATUS PÅ MILJØTEKNOLOGI Kristoffer Jonassen, chefforsker Innovation, Miljøteknologi Fagligt Nyt 22. september 2015 VIRKEMIDLER PÅ TEKNOLOGILISTEN Teknologi Produkt Ammoniakreduktioreduktion Lugt- Gyllekøling

Læs mere

Kemisk luftrensning med syre - slagtekyllinger

Kemisk luftrensning med syre - slagtekyllinger Teknologiblad Version: 1. udgave Dyretype: Slagtekyllinger Dato: 17.05.2011 Teknologitype: Staldindretning Kemisk luftrensning Revideret: - Kode: TB Side: 1 af 15 Kemisk luftrensning med syre - slagtekyllinger

Læs mere

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION

HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development HYPPIG GYLLEUDSLUSNING I SLAGTESVINEBESÆTNING MED HENBLIK PÅ REDUCERET LUGTEMISSION ERFARING NR. 1321 Afprøvningen viste, at lugtemission

Læs mere