Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering"

Transkript

1 Center for Etnisk Erhvervsfremme Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering April 2013

2 Indhold Indledning Resumé af konklusioner og anbefalinger Initiativet Indsats og relevans Baggrund Initiativets strategiske ramme Målgrupper Aktører og organisering Analyse af initiativ og relevans Resultater og Målopfyldelse Videncentret Indsats og resultatmål Videnformidling Kommunikation og branding Kompetenceudvikling Samarbejde og netværk Analyse af resultater og målopfyldelse Videnscentret Resultater og målopfyldelse lokale enheder Indsats og resultatmål Anvendelse og udvikling af fælles systemer Udførende vejledningsaktiviteter Landsdækkende aktiviteter Analyse af indsats og resultater de lokale enheder Effekt og tilfredshed i den primære målgruppe Om iværksætterne og deres virksomheder Udfordringer for virksomhederne Tilfredshed og resultater i forhold til rådgivning/vejledning Analyse af tilfredshed og resultater primær målgruppe Strategisk policyanalyse feltet som helhed Analyseramme Etnisk Erhvervsfremme 360 grader Best practice Next practice Metodebeskrivelse Delanalyser og metoder Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April 2013

3 INDLEDNING Etnisk Erhvervsfremme er et landsdækkende erhvervs-, integrations- og beskæftigelsespolitisk initiativ, der har til formål at koordinere de lokale, regionale og nationale aktiviteter og kompetencer med henblik på en samlet styrket indsats inden for etnisk iværksætteri og virksomhedsudvikling. Initiativet består af et partnerskab mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen samt en række kommuner og regioner. Som en central del af initiativet er etableret det nationale videnscenter Center for Etnisk Erhvervsfremme. Det er fysisk hjemmehørende i Væksthus Midtjylland. Initiativets primære målgruppe er nydanske iværksættere og virksomhedsejere samt unge uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund, expats m.fl. Den sekundære målgruppe er det lokale erhvervsfremmesystem; konsulenter og vejledere. I efteråret 2011 foretog Pluss Leadership en midtvejsevaluering af initiativet. Der ønskes nu gennemført en Slutevaluering, den nærværende. Denne bygger videre på Midtvejsevalueringen, belyser initiativets samlede resultater og løfter analyserne op i et bredere, strategisk og tværorganisatorisk perspektiv. Slutevalueringen er baseret på desk research samt (telefon)interviews og rundbordssamtaler med hhv. nydanske iværksættere, vejledere, lokale og overordnede nøglepersoner. Konkret er målene for slutevalueringen at: Analysere og vurdere den overordnede indsats i initiativet og relevansen heraf Analysere og vurdere resultater og målopfyldelse for hhv. centret og det samlede netværk Analysere og vurdere effekt og tilfredshed i den primære målgruppe Indkredse anbefalinger til evt. videreførelse og forankring Gennemføre en strategisk policy analyse af feltet med henblik på at indkredse et sæt best/next practice til brug for de videre beslutninger. Et resumé af konklusioner og anbefalinger præsenteres i kapitel 1. Pluss Leadership April 2013 Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

4 1 RESUMÉ AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I dette kapitel præsenteres resumé af konklusioner og anbefalinger. Konklusion 1: Relevant dagsorden, god strategisk ramme, gode styringsværktøjer Med initiativet Etnisk Erhvervsfremme er der sat en klar og relevant dagsorden; nemlig at der er et potentiale blandt grupper af nydanskere, som med fordel kan realiseres, og at det er en kompleks udfordring, der kræver en tværsektoriel løsning. Modellen hviler på et veldokumenteret grundlag og behov, og samlet set er det vores vurdering, at initiativet udgør et godt og relevant idégrundlag, som igennem projektperioden er blevet stadig stærkere udfoldet og udviklet. Det er ligeledes vores vurdering, at de forskellige indsatser matcher initiativets overordnede mål og selve idégrundlaget. Initiativets strategiske ramme er vel tilrettelagt og fungerer hensigtsmæssigt som grundlag for indsatsen og organisationen. Der er undervejs i projektet arbejdet med klarhed og præcisering af begreber, planlægnings- og styringsredskaber. Resultatkontrakterne danner en god ramme for udmøntning af indsatsen og resultaterne på både nationalt og lokalt niveau. Det vores vurdering, at der har udviklet sig en tilpas ensartet styrings- og opfølgningskultur blandt aktørerne, stadig med plads til forskellighed. Vi ser dette som en positiv, overordnet metodeudvikling. Anbefaling: Vi anbefaler, at man fastholder dagsordenen, og de udviklede og implementerede arbejdsmåder, planlægnings- og styringsredskaber. Konklusion 2: God tværsektoriel ramme i forhold til en kompleks udfordring Konstruktionen i Etnisk Erhvervsfremme er relativt unik. Det er ikke ofte, man ser alle politisk/administrative niveauer kommune, region, stat og (i princippet) EU med i den primære organisation, og alle relevante ressortområder erhverv, beskæftigelse, integration, eksport og uddannelse som interesseparter. Det er vores generelle vurdering, at dette er et positivt resultat i sig selv og i øvrigt et perspektivrigt bud på best practice på det overordnede organisatoriske plan. Netværksorganisationen, som den har udviklet sig, fremstår som en god model til samlet set at øge kvalitet og effektivitet i tilbud til primær målgruppe. De to parter, centret og de lokale enheder, har fundet en fornuftig fælles samarbejdsog dialogform, baseret på gensidig respekt og anerkendelse. Etnisk Erhvervsfremme er født ind i en anden politisk virkelighed end den aktuelle. Med regeringsskiftet i 2011 foretog den nye/siddende regering en række organisatoriske ændringer af ministerier og ressortområder. I kapitel 6 foretages en 360 graders policy analyse. Her indkredser vi følgende bud på next case elementer: Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

5 Anbefaling: Vi anbefaler, at man forfølger følgende next case elementer på hhv. strategisk, taktisk og operationelt niveau: 1. Videreførelse af indsatsen, tværorganisatorisk ejerskab og finansiering, med reduceret økonomisk volumen. 2. Indsatsen kan evt. suppleres med andre statslige ressortområder, idet arbejdsmetoder og værktøjer har vist sig effektive også i forhold til virksomhedsnær jobskabelse og fastholdelse i uddannelserne. 3. Den nationale overbygning slankes; fra center til funktion i form af en forandrings-/forankringsagent. Denne bor fortsat i Væksthus Midtjylland. 4. Resultatkontrakter på de to niveauer fastholdes, idet de fokuseres og tilpasses opgaver og volumen. CRM-system og Iværksætterindeks videreføres. 5. Fortsat fælles national/lokal indsats på hhv. Videndeling og synliggørelse, Metodeudvikling, Kampagner ift. fx uddannelserne (nye rollemodeller, mindske frafald), de internationale iværksættere (expats, studerende mv.), Business cases, hvor international viden og netværk afdækkes på et forretningsmæssigt grundlag. 6. Fortsat målrettet indsats over for den primære målgruppe med lokal prioritering af særlige segmenter og indsatser. Konklusion 3: Videncentret har opfyldt sine mål og bidrager til at skabe effekt Der er sket en markant udvikling i videncentrets opgaveløsning og performance siden Midtvejsevalueringen (november 2011). Centret har i denne fase performet i tråd med forventningerne, jf. den overordnede strategi og de konkrete resultatmål. Der kan samlet set konstateres en pæn målopfyldelse i forhold til Centrets resultatkontrakt og den samlede projektbeskrivelse i Socialfondsansøgningen. Centret har medvirket til lokal resultatskabelse i tilfredsstillende grad. En række af centrets strategiske tiltag har haft gennemslagskraft og begynder nu at give effekt. Iværksætterindekset og den metodeudvikling, der ligger heri, betyder, at feltet fremover kan få langt større overblik over effekt og evidens. Ligeledes er der med Indekset skabt en tydelighed om CRM-systemets anvendelighed og legitimitet, hvilket ikke var tilfældet ved Midtvejsevalueringen. Det betyder, at de lokale vejledere indberetter i og anvender systemet som styringsredskab og konstruktiv dokumentation og kommunikationsmiddel. Indekset har endvidere indadtil fungeret som et identitetsskabende tiltag og udadtil som et synlighedsværktøj, der medvirker til at skubbe Etnisk Erhvervsfremmes dagsorden frem på en intelligent måde. De to hjemmesider på dansk og engelsk fungerer godt og med stigende antal brugere over perioden, med især stort besøgstal omkring uge 46-kampagnen. Indholdet matcher målgruppernes behov med nyttig information, online rådgivningsmulighed og kontakt- og netværksfacilitering. De praktiske og funktionelle løsninger i forhold til løbende opdatering er ligeledes hensigtsmæssige. De øvrige nyheds- og informationsværktøjer fungerer ligeledes godt, og kommunikationsformen fremstår seriøs, let tilgængelig, med direkte sprogbrug og velformidlet. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

6 På indsatsområdet Kommunikation og branding har initiativet især skabt resultater og vist sin berettigelse. Her har videncentret i samarbejde med forskellige lokale enheder formået at løfte opgaven i en skala, hvor ikke mange enkeltstående organisationer eller netværk kan agere. Her tænkes på de større målrettede kampagner, Awardshowet mv., hvor det ligeledes er lykkedes at tiltrække opmærksomhed og tilstedeværelse fra vigtige nøglepersoner (ministerniveau) samt koble pressen og medierne på de igangsatte aktiviteter. Med henblik på at medvirke til kvalitets- og kompetenceløft har centret gennemført en række kompetencedage, og resultatmålet må siges at være opfyldt. Tilslutningen til disse arrangementer er varierende. Generelt set er det de mindre, lokale enheder, som har størst tilslutning og tilfredshed i forhold til disse arrangementer. Anbefaling: Vi anbefaler, at man viderefører de udviklede videndelingstiltag og planlægnings- og styringsredskaber og om muligt breder dem ud til at dække alle kommuner med ønske om at realisere iværksætterpotentialet blandt nydanskere og udlændinge i Danmark. Vi anbefaler videre, at Iværksætterindekset, del 2 videreføres og bliver en årligt tilbagevendende publikation. Ligeledes anbefaler vi, at de væsentligste kommunikations- og brandingaktiviteter videreføres og erfaringer herfra forankres, herunder Award showet som en årligt tilbagevendende begivenhed. Aktiviteter skal fortsat planlægges, så de matcher og supplerer fx uge 46- kampagnen, og således at de tiltrækker både vigtige nøglepersoner og presseomtale. Konklusion 4: Potentiale i generel internationalisering Opprioritering af engelsksproget information og formidling har haft en mærkbar effekt. UEPI-kampagnen har medvirket til en strategisk målgruppeudvidelse, og der er kommet fokus på en anden og mere ressourcestærk del af den primære målgruppe. De lokale enheder, der arbejder med engelske vejlednings- og kursustilbud, oplever ligeledes et stort behov og positive resultater. De internationale erfaringer slår ikke i tilstrækkelig grad igennem i den danske praksis. Den udarbejdede rapport, International viden, peger på, at initiativet Etnisk Erhvervsfremme er et godt bud på, hvordan man arbejder med tilsvarende udfordringer i andre lande. Men rapporten beskriver ligeledes en række best practices hentet fra bl.a. Spanien, Sverige, Storbritannien, USA og Canada. Anbefaling: Vi anbefaler fortsat arbejde med den strategiske målgruppeudvidelse sammen med en generel opprioritering af engelsksprogede og mere internationaliserede tilbud i de lokale enheder som supplement til den eksisterende praksis, ikke som alternativ. Og vi anbefaler, at videncentret styrker arbejdet med at introducere og afprøve værktøjer og metoder fra international best practice. Konklusion 5: Der er etableret væsentlige tværgående netværk Initiativets rolle som netværksopbygger på centralt niveau vurderes i stigende grad perspektivrigt. Ikke mindst kampagnerne ses som en perspektivrig måde at arbejde med strategisk synlighed og kontaktetablering i forhold til de relevante myndig- Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

7 heder og interesseorganisationer. Som noget nyt har centret påbegyndt dialoger med de statslige enheder, der arbejder med eksport, rekruttering og fastholdelse. Der anslås her væsentlige potentialer, som adresseret i ovenstående next cases. Lokalt fremhæver flere af vejlederne centrets rolle som netværksopbygger, både på tværs af vejlederne og generelt i forhold til de forskellige samarbejdspartnere. Tværgående lokale netværk er etableret og plejet i varierende omfang. Anbefaling: Vi anbefaler, at fokus på netværk opbygning og facilitering fastholdes som en prioriteret aktivitet både nationalt og lokalt. Ligeledes ser vi et potentiale i øget lokal netværksetablering og samarbejde. Konklusion 6: De lokale enheder har opfyldt sine mål både lokalt og nationalt Set på tværs af de 15 resultatmål og de seks enheders performance vurderer vi, at der er tale om en tilfredsstillende målopfyldelse på lokalt niveau. Dog med det forbehold, at de tre væsentlige mål om effekt målgruppe ikke kan gøres op aktuelt. De lokale enheder realiserer i forhold til vejledninger og aktiviteter rettet mod den primære målgruppe og har her formået at differentiere aktiviteter og målretning i forhold til de forskellige segmenter. Enhederne bidrager imidlertid også i pænt omfang til de fælles landsdækkende og særligt målrettede aktiviteter. Det nationale-lokale samarbejde ser vi som en forudsætning for de skabte resultater. Hele kontrakt- og styringsmodellen fungerer godt i netværksorganisationen. Der er her sket en væsentlig kvalitetsudvikling i den seneste fase. Anbefaling: Vi anbefaler, at de aktuelt involverede lokale enheder beslutter at gå videre indenfor rammerne af initiativet og netværksorganisationen. Vi anbefaler videre, at de enkelte enheder ud fra lokale analyser prioriterer og melder ud, hvilke særlige dele af målgruppen, og hvilke typer af indsatser, de især ønsker at arbejde med. Konklusion 7: Den primære målgruppe vurderer indsatsen brugbar og positiv Iværksættere og virksomhedsejere vurderer tilbuddene som gode, og de er i helt overvejende grad tilfredse med den rådgivning og vejledning, de får. Et flertal af disse fremhæver den individuelle vejledning og løbende dialog med en bestemt vejleder. Tillid og professionalisme nævnes her som væsentlige forudsætninger for resultater. Andre fremhæver netværk og bred inspiration. Initiativet slår endnu ikke igennem i forhold at sikre synlighed omkring viften af støttemuligheder. For mange kender ikke den samlede mængde af tilbud. Anbefaling: Vi anbefaler, at vejledningsarbejdet og de øvrige aktiviteter over for primær målgruppe videreføres og fortsat udvikles. Vi anbefaler ligeledes, at der sker en generel opprioritering af udvidelse af porteføljen hos vejlederne. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

8 2 INITIATIVET INDSATS OG RELEVANS I dette kapitel belyses initiativet Etnisk Erhvervsfremme med hensyn til baggrund, strategisk ramme, målgrupper, aktører og organisering. Derpå analyseres indsats og relevans overordnet set. 2.1 Baggrund Baggrunden for initiativet Etnisk Erhvervsfremme skal findes i det daværende regeringsgrundlag i 2007, hvori der blev fastlagt et mål om, at Danmark skal blive til et førende vækst-, videns- og iværksættersamfund. Udgangspunktet har været, at gruppen af nydanskere på den ene side har en større tilbøjelighed til at starte egen virksomhed målt i forhold til den samlede danske befolkning (se tabel 2.1), og på den anden side generelt set oplever store sproglige og kulturelle barrierer i erhvervsfremmesystemet. Ligeledes er udgangspunktet, at nydanske iværksættere ofte vælger forretningsområder med stærk konkurrence og relativt lav indtjening. På trods heraf er der en relativt god overlevelsesrate, men mange nydanske virksomhedsejere udnytter formentlig ikke fuldt ud deres potentialer for vækst og udvikling. Tabel 2.1: Iværksættertilbøjelighed opgjort på alder og etnisk baggrund, 2009 Alle Under 19 år år år år år 60 år+ Etniske danskere Vestlige nydanskere Ikke-vestlige nydanskere 4,6 % 0,5 % 4,6 % 7,0 % 5,4 % 3,0 % 2,9 % 4,8 % 1,6 % 4,6 % 5,6 % 6,0 % 3,4 % 3,1 % 9,1 % 5,4 % 9,2 % 12,8 % 8,5 % 4,2 % 3,6 % Kilde: Iværksætterindeks for nydanskere 2012, Del 2 Statistik. Initiativet Etnisk Erhvervsfremme har på det grundlag sat en dagsorden og startet et tværsektorielt og tværfagligt initiativ med det formål at skabe synlighed om mulighederne og realisere potentialet. Initiativet adresserer både erhvervs-, integrations- og beskæftigelsespolitiske udfordringer og involverer både de lokale, regionale og nationale relevante myndigheder og kompetencer. Det sigter mod en samlet styrket indsats inden for etnisk iværksætteri og virksomhedsudvikling, integreret i det eksisterende lokale erhvervsfremmesystem og suppleret med et overordnet system til videndeling, metodeudvikling og erfaringsudveksling. Overordnet set er initiativet organiseret i en samarbejdsstruktur med et nationalt videnscenter, Center for Etnisk Erhvervsfremme, som primus motor, de lokale enheder som operatører og de regionale og nationale parter som aktive i initiativets strategiske styring og bidragydere i dets gennemførelse. Videnscentret er fysisk hjemmehørende i Væksthus Midtjylland. Initiativet er i første omgang planlagt til at strække sig over fire år, nemlig Men det kan besluttes videreført, såfremt resultaterne tilsiger dette. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

9 2.2 Initiativets strategiske ramme Initiativets strategiske ramme er formuleret i hoveddokumentet Projektbeskrivelse til Socialfonden 1. Formål med Etnisk Erhvervsfremme er ifølge denne, at: Igangsætte initiativer rettet mod forskellige segmenter af nydanskere med henblik på at fremme iværksætteri og øge innovationsniveau i nydanske virksomheder. De videre delmål ifølge projektbeskrivelsen er at: Bedre udbredelsen af viden om særlige forhold vedrørende etnisk iværksætteri. Kvalificere og udbygge vejledning og rådgivning målrettet nydanske iværksættere. Sikre, at nydanske iværksættere og virksomheder med nydanske ejere i højere grad end aktuelt benytter det offentlige vejledningssystem og mulighederne inden for den private rådgivning, samt sikre lettere adgang til den etablerede erhvervsservice(lokale erhvervsserviceenheder og væksthuse) og privat rådgivning. Sikre, at nydanskerne i højere grad får kendskab til bl.a. relevant lovgivning og service, som vil være af betydning for deres virksomheds opstart og drift, samt opnår et bedre udgangspunkt for vækst og udvikling. Opsamle og formidle viden og erfaringer angående etnisk erhvervsfremme på lokalt, nationalt og internationalt plan. Etablere særligt målrettede initiativer såsom rollemodeller, mentorordninger og netværksdannelse. Fremme samarbejdet mellem Etnisk Erhvervsfremme og andre relevante aktører, herunder myndigheder, ungdomsuddannelser, uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubber, etniske kvindeforeninger, NGO er mm. i forbindelse med igangsættelse af særlige initiativer for forskellige segmenter af målgruppen. Operationaliseringen af disse sker via resultatkontrakter mellem henholdsvis: Beskæftigelsesministeriet/styregruppen og Center for Etnisk Erhvervsfremme/Væksthus Midtjylland Center for Etnisk Erhvervsfremme og de lokale enheder. I den seneste resultatkontrakt 2012 er centrets vision og mission endvidere beskrevet således: 1 Ansøgning til Socialfonden om tilskud af 23. marts Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

10 Mission Center for Etnisk Erhvervsfremme skal fremme etablering, overlevelse og vækst for nydanske iværksættere og virksomhedsejere ved at forbedre vejledningsindsatsen og hæve vidensniveauet i de primære og sekundære målgrupper. Vision Center for Etnisk Erhvervsfremme skal fremstå som førende ekspert på videnskabelig og praktisk viden om etnisk erhvervsfremme. Det vil sige, at Center for Etnisk Erhvervsfremme er det mest kendte og anerkendte brand inden for etnisk erhvervsfremme i Danmark, og Center for Etnisk Erhvervsfremmes viden og metoder har opnået stor udbredelse. Den anvendte finansieringsmodel er nærmere beskrevet i Midtvejsevalueringen. Som udgangspunkt var den samlede økonomiske ramme over de fire år på i alt 56 mio. kr. Tabel 2.2: Finansiering for (november 2011) Finansiering Central del Lokale enheder I alt Kommunerne Kr Beskæftigelsesministeriet Kr Erhvervsstyrelsen Kr Vækstforum for Region Nordjylland Kr Vækstforum for Region Hovedstaden Kr Vækstforum for Region Sjælland Kr Vækstforum for Region Midtjylland Kr Kr Kr Kr Midlerne fra Erhvervsstyrelsen og regionerne (EU-Socialfondsmidler) finansierer det nationale videnscenter, mens midlerne fra Beskæftigelsesministeriet og kommunerne finansierer indsatsen i de seks modelkommuner. 2.3 Målgrupper Initiativet omfatter to målgrupper; en primær og en sekundær målgruppe: Den primære målgruppe er overordnet iværksættere og mindre virksomhedsejere med anden etnisk baggrund end dansk. Initiativet søger imidlertid også at tage højde for de ressourcer, som findes blandt elever og studerende ved uddannelsesinstitutioner, potentielle kvindelige iværksættere samt expats/medfølgende ægtefæller. Der er således fire særligt prioriterede segmenter i den primære målgruppe, defineret i Socialfondsansøgningen som følger: Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

11 Den primære målgruppe 4 segmenter Virksomhedsejere med anden etnisk baggrund end dansk. Her rettes særlig opmærksomhed på de traditionelle indvandrerbrancher, som har særligt behov for professionalisering af deres virksomheder eller hjælp til brancheskift. Unge med anden etnisk baggrund end dansk på ungdomsuddannelserne. Erfaringer fra både Danmark og andre lande viser, at entrepreneurship programmer på erhvervsskolerne har været med til at påvirke frafaldet fra studiet og fremme iværksætterlysten hos unge med en minoritetsbaggrund. Kvindelige iværksættere. Erfaringer fra andre projekter viser, at der er stor lyst til iværksætteri blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, og denne tendens bør understøttes. Expats/medfølgende ægtefæller. Dette handler om et nyt segment generelt bestående af højtkvalificerede og højtuddannede mennesker, som er kommet til Danmark som medfølgende ægtefælle. Mange personer i dette segment har haft erfaringer med at drive erhverv i hjemlandet og har brug for starthjælp i deres nye land. Den sekundære målgruppe for initiativet er aktørerne inden for det etablerede vejledningssystem, som arbejder med erhvervsfremme og iværksætteri, og som er involveret i initiativet med etnisk erhvervsfremme. De skal ses som hhv. modtagere, brugere og bidragsydere i forhold til viden og inspiration om metoder og best practices inden for feltet. 2.4 Aktører og organisering Hovedaktørerne i initiativets finansieringsmodel er: Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen. Før regeringsskiftet i 2012 lå de pågældende opgaver under det daværende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Erhvervsstyrelsen Regioner Fire regioner deltager aktivt i initiativet. Det er hhv. Region Sjælland, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Via regionerne genereres der midler fra Socialfonden til initiativet. Kommuner Seks kommuner og disses erhvervsfremmeenheder deltager aktivt i initiativet. Det er København, Aarhus, Aalborg (i regi af Aalborg Samarbejdet), Odense, Vejle og Slagelse kommuner. Den oprindelige ambition her var i løbet af projektperioden at udvide kredsen af deltagere og brugere til flere kommuner. I forlængelse af Midtvejsevalueringen blev der imidlertid taget en strategisk beslutning om i 2012 at fastholde fokus på de seks dedikerede kommuner og neddrosle de bredere informationsaktiviteter. Samtidig blev det dog besluttet, at initiativet skulle involvere og samarbejde med et antal interesserede samarbejds- Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

12 kommuner, dels Holstebro, dels de fire kommuner i netværket "Etnisk Erhvervsfremme i Region Sjælland", omfattende Guldborgsund, Kalundborg, Lolland og Slagelse (som jo er en af de seks lokale enheder). Initiativet er organiseret i en netværksstruktur med Center for Etnisk Erhvervsfremme som overbygning og nationalt videnscenter, de lokale enheder som operatører, og de regionale og nationale parter som bidragsydere og aktive i initiativets styring og ledelse. Ansvarsforhold afspejler dels denne netværksstruktur, dels den økonomiske struktur. Den overordnede ledelsesstruktur er funderet i en styregruppe med repræsentanter for de nævnte aktørgrupper. Styregruppen er overordnet strategisk instans i forhold til den centrale enhed, Center for Etnisk Erhvervsfremme. Styregruppen godkender og følger løbende op på resultatkontrakten samt overvåger indsatsen i dialog med centret. Mht. centrets økonomi er Væksthus Midtjylland overordnet ansvarlig herfor. Center for Etnisk Erhvervsfremme indgår resultatkontrakter med de lokale enheder samt godkender og følger op på disse. De lokale enheder fremsender halvårlige afrapporteringer om kvalitativ og kvantitativ målopfyldelse til centret, herunder deltagerregistreringer. Økonomisk står de lokale enheder til ansvar over for egne kommuner. De skal herudover en gang årligt indsende regnskab til Beskæftigelsesministeriet. Kontraktholderne i de lokale enheder ses i det følgende skema. Skema 2.1: Kontraktholdere i de lokale enheder Kontraktholder København Aarhus. Odense Aalborg Vejle Slagelse Københavns Erhvervscenter (KEC), Københavns Kommune Startvækst Aarhus, Erhvervs- og Byudvikling, Aarhus Kommune (Væksthus Midtjylland er operatør på den lokale erhvervsservice) Udvikling Odense, Odense Kommune Aalborgsamarbejdet (Jammerbugt, Rebild og Aalborg kommuner) Erhverv og Kultur, Vejle Kommune Innovation og Erhvervsudvikling, Slagelse Kommune Herudover har initiativet genereret en lang række samarbejdspartnere i form af andre organisationer og netværk, der arbejder med tilsvarende udfordringer, institutioner, der har tilbud til de samme målgrupper samt enkeltpersoner med særlig ekspertise og faglighed. 2.5 Analyse af initiativ og relevans Med initiativet Etnisk Erhvervsfremme er der sat en klar dagsorden; nemlig at der er et potentiale blandt grupper af nydanskere, der med fordel kan realiseres, og at dette er en udfordring, der kræver en tværsektoriel løsning. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

13 Som det også konkluderes i Midtvejsevalueringen, hviler modellen på et veldokumenteret grundlag og behov, og samlet set er det vores vurdering, at initiativet udgør et godt og relevant idégrundlag, som igennem projektperioden er blevet stadig stærkere udfoldet og udviklet. Det er ligeledes vores vurdering, at de forskellige indsatser matcher initiativets overordnede mål og selve idégrundlaget. Initiativets strategiske ramme er vel tilrettelagt og fungerer hensigtsmæssigt som grundlag for indsatsen og organisationen. Midtvejsevalueringen konstaterede i form af de anvendte gule lamper, at der var en vis uklarhed og begrebsforvirring i selve udmøntningen af rammen og de konkrete strategidokumenter, kontrakter mv. Det er vores vurdering, at der efterfølgende er arbejdet med disse gule lamper, og at der er kommet mere klarhed og præciseringer heraf. Det gælder klarhed i forhold til de anvendte begreber i projektet, som fx hvornår der tales om Etnisk Erhvervsfremme som initiativet og altså det samlede projekt og netværk, og hvornår begrebet bruges om det nationale videnscenter som organisation og resultatcenter. Og det gælder klarhed i forhold til de overordnede planlægnings- og styringsredskaber. Den fastlagte styringsform og de tilhørende redskaber (resultatkontrakterne og de systematiske målinger og indberetninger i CRM-systemet) var nye for de fleste aktører, både nationale og lokale, ved starten af projektet. I den seneste fase, efter Midtvejsevalueringen (fra januar 2012 til måletidspunktet, marts 2013), er disse redskaber blevet mere strømlinede, og det er blevet tydeligere, at redskaberne har en værdi i det daglige arbejde. De anvendes således i højere grad som en naturlig del af styringen i netværket. Alt i alt der det vores vurdering, at der har udviklet sig en mere ensartet styringsog opfølgningskultur blandt aktørerne. Man kan sige, at dette i sig selv kan tages til indtægt for en overordnet metodeudvikling. Det har dog også løbende været diskuteret, om resultatkontrakterne på den måde, de udformes, risikerer at medvirke til en for kraftig fokusering på kvantitet og lavt hængende frugter frem for også at prioritere de mere langsigtede og strategiske tiltag og resultater. Det er her vores indtryk, at der generelt set i den seneste fase er sket en udvikling i retning af øget strategisk fokus. Og det er vores vurdering, at resultatkontrakterne danner en god ramme for udmøntning af indsatsen og resultaterne på både nationalt og lokalt niveau. I forlængelse heraf har det vist sig hensigtsmæssigt, at den primære målgruppe er underinddelt i fire segmenter. På den måde har det været muligt at differentiere indsatser og måling af resultater og skabe overblik over, hvorvidt den differentierede indsats finder sted. Hvor indsatserne i de første faser primært fokuserede på de mere traditionelle segmenter, har aktørerne i den seneste fase i større omfang adresseret de forskellige segmenter. Den sekundære målgruppe er tilsvarende vigtig, da det jo er igennem denne gruppe de lokale vejledere og vejledningssystemer der skal skabes konkrete resultater hos iværksættere og virksomhedsejere. Gennemslagskraft i kompetenceudvikling og videndeling er således afgørende. Mere herom i kapitel 3. Initiativets primære aktører og ejere repræsenterer både det nationale, regionale og lokale politiske niveau. Det spejler finansieringsmodellen, hvor midler fra Den Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

14 Europæiske Socialfond via regionerne supplerer de statslige og kommunale midler og ressourcer. Det har også som udgangspunkt givet et bredt politisk ejerskab og fagligt fundament. Konstruktionen er på den måde relativt unik, og det er vores generelle vurdering, at det har været et positivt resultat i sig selv at få alle parterne med om bordet. I Midtvejsevalueringen konkluderede vi, at det samlede organisatoriske set-up er klart tænkt, og at der herved er skabt en netværksorganisation, der er fleksibel og med potentiale til samlet set at øge kvalitet og effektivitet i tilbuddene til den primære målgruppe. Vi konstaterede dog ligeledes, at denne netværksorganisation rent styringsmæssigt har nogle udfordringer. Reelt har styregruppen ingen beføjelser i forhold til de lokale enheders opgaveløsning. Den skal så at sige styre gennem videnscentret. Dette har imidlertid heller ingen beføjelser over for de lokale enheder, og centrets rolle over for disse bliver dobbelt, kontrollant og ressource. I forbindelse med Midtvejsevalueringen betonede centret vanskelighederne ved at bestride dobbeltrollen. Det er vores vurdering, at centret og de lokale enheder i den seneste fase i højere grad har fundet en fælles samarbejds- og dialogform, baseret på gensidig respekt og anerkendelse. Videre er det vores vurdering, at der fortsat er bred anerkendelse af Væksthus Midtjyllands rolle i initiativet og den organisatoriske og geografiske placering af centret/den koordinerende funktion. Endelig er det centralt, at Etnisk Erhvervsfremme er født ind i en anden politisk virkelighed end den aktuelle. Med regeringsskiftet i 2011 foretog den nye/siddende regering en række organisatoriske ændringer af ministerier og ressortområder som udtryk for andre politiske dagsordener, fokusområder og løsningsmodeller. Det er vores vurdering, at denne kursændring på forskellig vis har haft indvirkning på initiativet og den politiske bevågenhed. Konkret er repræsentationen i styregruppen i praksis ændret fra departementschefniveau til fuldmægtigniveau, og den generelle opmærksomhed i forhold til initiativet er efter vores vurdering dalet. Hvorvidt dette er udtryk for den politiske og organisatoriske kursændring eller i lige så høj grad er en naturlig følge af en fokusændring fra etablering til drift, er uvist. Måske er der tale om begge dele. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

15 3 RESULTATER OG MÅLOPFYLDELSE VIDENCENTRET I dette kapitel analyseres indsats og resultater på nationalt niveau i forhold til Center for Etnisk Erhvervsfremme. Resultaterne sættes op imod initiativets mål og resultatmål, og de samlede effekter og målopfyldelsen diskuteres og vurderes. 3.1 Indsats og resultatmål Den overordnede projektbeskrivelse (i Ansøgning til Socialfonden, 23 marts 2010) er operationaliseret i centrets resultatkontrakter, hhv og Den første resultatkontrakt indeholdt mål vedr. etablering af centret, ansættelse af centerleder og personale, etablering af netværk og styre- og målesystemer i forhold til de lokale enheder samt div. strategiudvikling og aktivitetsstart. Centrets anden resultatkontrakt, for , omfatter syv resultatmål: Skema 3.1: Centrets resultatmål, jf. resultatkontrakten for Resultatmål 1. Centeret skal udvikle Etnisk Erhvervsfremme som helhed i forhold til projektansøgningen og medvirke til at skabe resultater i de lokale enheder ift. fire mål: 750 unikke vejledninger 227 nye virksomheder 20 % flere virksomheder med overlevelse/vækst 75 % vejledte henvist til andre rådgivningstilbud. 2. Centeret skal iværksætte et kvalitets- og kompetenceløft for vejlederne i de seks lokale enheder samt i minimum tre af samarbejdskommunerne. 3. Centeret skal offentliggøre relevant og veldokumenteret statistik og ny viden om Etnisk Erhvervsfremmes indsats og om etniske iværksættere i Danmark. 4. Centeret skal gennemføre projekter, hvor ny viden samt nye metoder og tilgange udvikles og formidles til den sekundære målgruppe. 5. Centeret skal sammen med de seks lokale enheder og tilknyttede rollemodeller gennemføre kampagneaktiviteter målrettet de primære målgrupper. 6. Centeret skal skabe og vedligeholde netværk og samarbejde mellem minimum 20 forskellige aktører, der arbejder med etnisk erhvervsfremme i forhold til de primære målgrupper. 7. Centeret skal indsamle og formidle international viden om etnisk iværksætteri. De konkrete måltal i resultatmål 1 er udmøntet i de lokale enheders resultatkontrakter. Der følges op på disse i analyserne af de lokale enheder (kapitel 4). I forlængelse af Midtvejsevalueringen analyseres resultaterne i forhold til de følgende fire strategiske indsatsområder: Videnformidling Kommunikation og branding Kompetenceudvikling Samarbejde og netværk. 2 Resultatkontrakt mellem hhv. Integrationsministeriet og Væksthus Midtjylland, oktober 2010 og mellem Beskæftigelsesministeriet/styregruppen og Center for Etnisk Erhvervsfremme/Væksthus Midtjylland, december Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

16 3.2 Videnformidling Helt i tråd med den tidligere kontrakt er videnformidling en højt prioriteret aktivitet også i Jævnfør resultatkontrakten (mål 3, 4 og 7) skal centret offentliggøre relevant og veldokumenteret statistik og ny viden om Etnisk Erhvervsfremmes indsats og om nydanske iværksættere i Danmark, gennemføre projekter, hvor ny viden, metoder og tilgange udvikles og formidles til den sekundære målgruppe, samt indsamle og formidle international viden om etnisk iværksætteri. Iværksætterindeks Udarbejdelse og udgivelse af Iværksætterindekset, Iværksætterindeks for nydanskere 2012 har været helt central i forbindelse med realisering af resultatmålene vedrørende videnformidling. Formålet med publikationen er at tegne et statistisk portræt af de nydanske iværksættere i Danmark ; hedder det i indledningen. Målgruppen for indekset er dels den primære og sekundære målgruppe, dels netværk og samarbejdspartnere i bred forstand. Publikationen er trykt i eksemplarer og er ligeledes tilgængelig på Den udkom ultimo oktober 2012 og blev brugt som optakt til Iværksætterugen Uge 46. Videnscentret planlægger en årlig opdatering, i første omgang en 2013-udgave i august/september Iværksætterindekset består af to dele: En journalistisk bearbejdet artikelserie med syv temaer, repræsenterende videnscentret og de seks lokale enheder kombineret med cases og specifikke temaer, der især arbejdes med og giver resultater de pågældende steder. Statistik vedr. de primære målgrupper; karakteristik af forskellige iværksættergrupper, iværksætterbrancher, samt statistik vedr. etablering og beskæftigelse/vækst i iværksættervirksomhederne. Det metodiske afsæt tages i tal fra Danmarks Statistiks iværksætterbase, Etnisk Erhvervsfremmes egne registreringer i CRM-systemet samt specialkørsler. Denne del er metodeudviklet og gennemført af analysefirmaet estatistik, Kent Nielsen. Metoden er udviklet således, at der kan følges op på statistikken løbende. Netop CRM-systemet har givet store udfordringer i forhold til anvendelse og anerkendelse af nytteværdien i de første faser af initiativet. CRM er en forkortelse for Customer Relations Management. CRM-systemet er udviklet i forbindelse med etablering af de regionale væksthuse (2007) og anvendes bl.a. af de traditionelle virksomhedskonsulenter i væksthusene til registrering af kontakter og kontaktarbejdet og til løbende afrapportering og måling. I systemet kan inddateres basale oplysninger om brugerne, vejlednings- og opfølgningsaktiviteter mv. Sigtet med systemet er at samle stamdata og aktiviteter vedrørende den enkelte bruger samt at have et redskab til systematisk effektmåling. Systemet har således potentiale som planlægnings- og beslutningsværktøj for erhvervsfremmeenheder på alle niveauer og på tværs heraf. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

17 De registrerede udfordringer med at implementere CRM-systemet i Etnisk Erhvervsfremme-initiativet kan inddeles i tre forskellige barrieretyper: 1. Manglende kompetencer og tradition hos udførerne 2. Kulturelle og sproglige barrierer hos brugerne 3. Tekniske, juridiske problemer i systemet Hvis systemet skal kunne anvendes konsistent, kræver det, at samtlige de lokale enheder registrerer data systematisk. Der er ikke tradition for sådanne systemer, og det er en generel erfaring i erhvervsfremmesystemet, at virksomhedskonsulenter typisk er mere optaget af at yde god rådgivning end at administrere. Dette har også vist sig gældende i Etnisk Erhvervsfremme-initiativet. Hertil kommer, at videnscentret som skulle stå for at igangsætte målesystemet i første omgang ikke selv havde erfaring med eller kompetencer i forhold til det pågældende system. Det betød en langsom og ikke så tydelig introduktion til systemet og dets vigtighed. Kulturelle forskelle og regulære sproglige barrierer har betydet, at der for mange brugeres vedkommende har været en tilbageholdenhed med at oplyse personlige og praktisk/tekniske data. Videre gælder, at det i henhold til registerlovgivningen ikke er muligt at registrere personer efter etnicitet, og at det derfor har været vigtigt hos den enkelte vejleder at være opmærksom på særlige indberetningsmetoder mhp. at kunne få brugbare data. Status ved Midtvejsevalueringen var, at det er vanskeligt for de lokale enheder at benytte CRM-systemet tilstrækkeligt konsistent, og at målsætningerne i forhold til måle- og evalueringssystemet derfor ikke var opfyldt. Der blev i den sammenhæng noteret en gul lampe, idet det blev konstateret, at der var brug for at arbejde med implementeringen af CRM-systemet i praksis (som del af de daglige rutiner) og teknisk (i forhold til selve datadisciplinen), og at en styrket indsats skulle ligge både i videnscentret og i de lokale enheder. Vores vurdering her i Slutevalueringen er, at netop Iværksætterindekset har været en hensigtsmæssig prioritering, og at dette har været væsentligt medvirkende til at ændre holdninger og praksis. Indekset har således adresseret flere forskellige mål og udfordringer. Publikationen kan dokumentere, brande og nå en bred målgruppe ud af initiativet. De udviklede metoder kan samtidig bruges ind i initiativet og tale til alle de, der arbejder i feltet, og som i de første faser har haft svært ved at se nytten af statistik og indberetninger hertil. Hjemmesider Hjemmesiderne er en anden væsentlig platform for videnformidling. Etnisk Erhvervsfremmes hjemmesider er integreret som del af hjemmesiden Startvækst, og mange af værktøjerne er identiske med Startvæksts. Den danske hjemmeside retter sig mod dels iværksættere og virksomheder, dels vejledere, netværk og undervisere. For iværksættere og nye virksomheder indeholder hjemmesiden forskellige værktøjer, mange af disse er de samme, som er tilgængelige på Startvækst og via Udlændingeservice. Ligeledes er der en online rådgivningsfunktion, Spørg eksperten, overblik over Etnisk Erhvervsfremmes forskellige kontorer og tilbud, kontakt- Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

18 mulighed til andre iværksættere og til vejlederne, arrangementskalender med lokale og nationale kurser og events samt div. links. For vejledere ligger der tilsvarende en lang række værktøjer, best practices, dansk og international viden, rapporter og litteratur, kontaktmulighed til andre vejledere samt div. links til netværk, andre hjemmesider mv. Undersitet for netværket indeholder information om kompetenceudvikling, arrangementer mv. Undersitet for undervisere er i første omgang primært rettet mod erhvervs- og produktionsskoler. Der findes ligeledes en engelsksproget version af hjemmesiden. Formidling af viden og værktøjer på engelsk er opprioriteret i den seneste fase, og der er sket en relancering af hjemmesiden Alle kommuner er blevet tilbudt startvækst.dk platformen med den tilhørende engelske hjemmeside, der kan integreres med den lokale web-vejledning. Konceptet er tilrettelagt sådan, at indholdet kun skal opdateres ét sted, men kan vises mange steder. Alt indhold på engelsk holdes opdateret fra centralt hold, og ændringer slår automatisk igennem på alle involverede hjemmesider. Ved Midtvejsevalueringen kunne der ikke måles på antal hjemmesidebesøg grundet tekniske problemer. Den kvalitative dataindsamling indikerede dog, at hjemmesiden ikke havde den store bevågenhed, og at mange respondenter tilsyneladende ikke kendte den. De anvendte øjensynligt i højere grad de lokale enheders egne hjemmesider, hvor de søgte kursustilbud og værktøjer. Efterfølgende, fra januar 2012, har målefunktionen imidlertid fungeret, og i figur 3.1 ses antal besøgende gennem denne periode. Figur 3.1: Antal unikke besøgende på de to hjemmesider 3000 Uge Dansk Engelsk Det er her bemærkelsesværdigt, at presseomtale op til, under og efter uge 46 slår ganske markant igennem, ikke mindst for den engelske hjemmeside. Tilsvarende Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

19 er det interessant, at søgningen (bortset fra i julemåneden) ser ud til at forblive på et højere niveau end før uge 46. De to hjemmesider er udviklet markant siden Midtvejsevalueringen, og samlet set er det vores vurdering, at de fungerer rigtig godt, de er klart formidlet og let tilgængelige. Fra flere sider fremhæves endvidere den engelsksprogede version som en stor hjælp i arbejdet med målgruppeudvidelsen. International erfaring Endelig skal centret indsamle og formidle international viden om etnisk iværksætteri. I initiativets første faser var der ikke fokus på dette, men i 2012 er der arbejdet med netop dette resultatmål. Der er udarbejdet en rapport vedrørende International viden og Best practices 3, hvori beskrives erfaringer fra bl.a. Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Belgien, Storbritannien, Spanien, Canada og USA. Vejledere fra tre lokale enheder (København, Aarhus og Vejle) har været inddraget i kvalificeringen af rapporten undervejs for at sikre relevans og anvendelighed. Overordnet konkluderer rapporten, at det danske initiativ Etnisk Erhvervsfremme er en god model en best case i forhold til opgave og målgrupper, benchmarket internationalt. Samtidig beskrives en række best cases fra de andre lande i forhold til metoder og værktøjer. Heraf fremgår bl.a., at mentorprogrammer er meget effektive, og at den svenske exportmodel, Kosmopolit, rummer relevant læring. Det er vores generelle vurdering, at den internationale læring ikke anvendes i tilstrækkeligt omfang, og det virker ikke som om, at ret mange af aktørerne forholder sig aktivt til den. Fra videncentrets side fremhæver man her, at forventningerne til international vidensoverførsel antagelig er for høje. Centret planlægger i 2013 at udvikle de internationale erfaringer til at være mere værktøjsorienterede og publicere værktøjerne på hjemmesiden. Det vurderer vi, er hensigtsmæssigt. Ligeledes er der gennemført en studietur til Barcelona Activa i oktober Activa er et af de førende europæiske centre inden for feltet, dokumenteret via flere priser og gennem et stort internationalt netværk. Centret har efterfølgende publiceret den indsamlede viden i Danmark via kompetencedage, seminarer, nyhedsbreve, Best Praxis 2 (se nedenfor) og på hjemmesiden, på en international konference på RUC i november 2012 samt i integrationsportalen Viden der virker. 3.3 Kommunikation og branding Jf. resultatkontrakten (mål 5), skal centret sammen med de seks lokale enheder og tilknyttede rollemodeller gennemføre kampagneaktiviteter målrettet primære målgrupper. I Midtvejsevalueringen fremgik det, at centret var kommet i gang med kommunikations- og brandingaktiviteter, men at der var behov for en markant indsats her. Centret har opprioriteret disse aktiviteter meget i den seneste fase. 3 Konsulentrapport vedr. International viden og Best practices, Delendorff Advisory, juli Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

20 De indledende initiativer var udarbejdelse af en kommunikations- og brandingstrategi og en målgruppeanalyse samt starten på forskellige nyhedsbreve. Centret udgiver nu flere nyhedsbreve for hhv. dansktalende, engelsktalende iværksættere og virksomhedsejere og for vejledere mv. Tabellen nedenfor viser udviklingen i antal abonnenter over ca. halvandet år, fra efterår 2011 til forår Tabel 3.1: Udvikling i antal abonnenter, efterår 2011 forår 2013 Efterår 2011 Forår 2013 Nyhedsbrev for dansktalende iværksættere og virksomhedsejere Nyhedsbrev for engelsktalende iværksættere og virksomhedsejere Nyhedsbrev for lokale konsulenter, vejledere og rådgivere 123 abonnenter 423 abonnenter 102 abonnenter 809 abonnenter 274 abonnenter 432 abonnenter Grundlæggende kan man sige, at der er tale om en relativt lille læserskare i forhold til de tre nyhedsbreve. Men når det er sagt, kan der dog noteres pæne stigninger i antallet af abonnenter over perioden. Især skal bemærkes den store stigning og det faktiske antal i forhold til nyhedsbrevet for engelsktalende iværksættere og virksomhedsejere. Rollemodeller og ambassadører Herudover arbejder centret med rollemodeller og ambassadører, som kan kontaktes af interesserede med henblik på foredrag og andre aktiviteter. I første runde blev der, med hjælp fra de lokale enheder, identificeret ti rollemodeller, som blev markedsført på hjemmesiden og i publikationen Best Praxis (2011). I september 2012 er der udgivet endnu en Best Praxis med nye rollemodeller og relevante artikler og informationer. De er begge trykt i eksemplarer og kan ligeledes fås elektronisk. Rollemodellerne præsenteres på hjemmesiden, henvendt til hhv. vejledere med inspiration til, hvordan man kan trække på rollemodellerne til arrangementer mv. og til (potentielle) iværksættere. I forhold til sidstnævnte præsenteres mere end 50 rollemodeller og deres historier. Man kan søge på de forskellige typer af rollemodeller, hhv. iværksættere, virksomhedsejere, unge og kvindelige iværksættere. Ambassadørkorpset blev etableret allerede i første halvår 2011; det er ikke blevet udvidet siden. Korpset består af i alt 5 personer, repræsenterede større servicevirksomheder, relevante organisationer og en succesfuld nydansk virksomhedsejer. Der bliver trukket på disse i forbindelse med forskellige arrangementer. For eksempel blev et møde mellem social- og integrationsminister Karen Hækkerup og Etnisk Erhvervsfremme afholdt hos den nydanske virksomhedsejer. Det er vores vurdering, at især rollemodelkonceptet er en god metode i forhold til at inspirere personer i den primære målgruppe. Men også vejledere og samarbejdspartnere lader sig inspirere af rollemodellerne og trækker på dem i forskellige sammenhænge. Det er således efter vores vurdering en hensigtsmæssig prioritering, at man har udbygget netop dette koncept. Ambassadørkorpset er også som udgangspunkt en god idé. Men (som nævnt i Midtvejsevalueringen) er det fortsat vores vurdering, at korpsets kommunikationspotentialer er underudnyttede. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

21 Strategisk målgruppeudvidelse Med henblik på at udvide gennemslagskraften over for nogle af de underliggende segmenter i den primære målgruppe er der i løbet af 2012 anvendt en række nye tilgange målrettet hhv. unge potentielle iværksættere og den såkaldte EUPImålgruppe (Engelsktalende Unge Potentielle Iværksættere). Arbejdet er lavet i nært samarbejde mellem videncentret og nogle af de lokale enheder. Kampagnerne i forhold til de unge retter sig mod produktions- og erhvervsskoler og omfatter opsøgende virksomhed, plakater, posters, produktblade med best cases, workshops, et sæt unge-rollemodeller mv. Kampagnerne i forhold til EUPI omfatter bl.a. korte videofortællinger med engelsktalende iværksættere, der fortæller om deres erfaringer. Filmene henvender sig dels til andre potentielle iværksættere i lignende situationer, dels til vejlederne, der på den måde får et øget kendskab til målgruppens udfordringer og behov. De to kampagner er formidlet i web-baserede drejebøger og produktblade. Erfaringerne med de nye tilgange er endvidere præsenteret på netværksarrangementer og møder. På strategisk niveau arbejder videncentret på at få en dialog med de relevante styrelser/ministerier samt Danske Erhvervsskoler om videreførelse af de gode erfaringer med unge nydanske iværksættere og EUPI-målgruppen. De store målrettede kampagner virker efter vores vurdering godt. Samarbejdet mellem videncentret, de lokale enheder og institutionelle samarbejdspartnere fungerer godt, og modellen rummer plads til, at aktiviteterne tilrettelægges efter lokale muligheder. Den efterfølgende videns- og erfaringsformidling virker ligeledes god. Overordnet vurderer vi således, at det er en perspektivrig måde at arbejde med strategisk synlighed og kontaktetablering i forhold til de relevante myndigheder og interesseorganisationer. Videre ser vi her et potentiale i forhold til at tænke indsatsen bredere og evt. brede ejer-/aktørkredsen ud. Det er generelt vores vurdering, at initiativet i den seneste fase og ikke mindst Iværksætterindekset har medvirket til at øge bevidstheden om forskelligheden i den primære målgruppe og disse gruppers forskellige ressourcer og potentialer. I indekset tegnes følgende portrætter af prototyper på iværksættere: Tabel 3.2: Hvordan ser en typisk iværksætter ud? Ikke-vestlig nydansker Vestlig nydansker Etnisk dansker Køn Mand Mand Mand Alder 34 år 39 år 41 år Højest gennemførte uddannelse Grundskole Uoplyst Erhvervsfaglig Erhvervserfaring 6 år 9 år 15 år Branche Hotel og Restauration Videnservice mv. Videnservice mv. Brancheskift Ja Ja Ja Virksomhedsform Personligt ejerskab Personligt ejerskab Personligt ejerskab Kilde: Iværksætterindeks for nydanskere 2012, Del 2 Statistik. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013

Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Etnisk Erhvervsfremme 2010 2013 Indhold Baggrund s. 1 Formål - 2 Målgruppe - 3 Indhold - 3 Organisation - 4 Budget - 7 Finansiering - 7 Baggrund I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund -

Læs mere

Beskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse

Beskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse 1 Beskrivelse af initiativet Etnisk Erhvervsfremme samt opgave- og stillingsbeskrivelse Etnisk Erhvervsfremme: Baggrund for initiativet I regeringsgrundlaget fra 2007 - Mulighedernes samfund - fremgår

Læs mere

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme

Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme Oplæg på workshop d. 31. maj 2011 ved Integrationsprisforum i Vejle Præsentation af Etnisk Erhvervsfremme v/ centerleder Mette Boel Hvad er visionerne? Flere nydanske iværksættere og virksomheder overlever

Læs mere

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer

Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Sundhedsstyrelsen Evaluering af Satspuljeprojektet Børne-familiesagkyndige til støtte for børn i familier med alkoholproblemer Konklusion og anbefalinger September 2009 Sundhedsstyrelsen Evaluering af

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( ) Område: Psykiatrien i Region Syddanmark Afdeling: Telepsykiatrisk center Dato: 30. september 2014 Strategi for Telepsykiatrisk Center (2014-2015) 1. Etablering af Telepsykiatrisk Center Telepsykiatri og

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Etnisk Erhvervsfremme. 1. marts 2013 31. august 2013 Journalnummer: Kontraktens parter. Resumé

Resultatkontrakt. Vedrørende. Etnisk Erhvervsfremme. 1. marts 2013 31. august 2013 Journalnummer: Kontraktens parter. Resumé Resultatkontrakt Vedrørende Etnisk Erhvervsfremme 1. marts 2013 31. august 2013 Journalnummer: Kontraktens parter Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798 002

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Etnisk Erhvervsfremme. 1. april 2010-31. december 2013 Journalnummer: Kontraktens parter. Resumé

Resultatkontrakt. Vedrørende. Etnisk Erhvervsfremme. 1. april 2010-31. december 2013 Journalnummer: Kontraktens parter. Resumé Resultatkontrakt Vedrørende Etnisk Erhvervsfremme 1. april 2010-31. december 2013 Journalnummer: Kontraktens parter Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798 002

Læs mere

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016

12. november Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 12. november 2015 Regional aftale for Væksthus Hovedstadsregionen 2016 Denne regionale aftale mellem Væksthus Hovedstadsregionen og KKR Hovedstaden er enslydende med den aftale, der indgås mellem KKR Sjælland

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13.

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling/magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato 13. februar 2015 Charter for mangfoldighed 1. Resume Aarhus Kommune

Læs mere

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015

BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 BRUG FOR ALLE UNGE FREM MOD 2015 Sætter nydanske drenges ressourcer i spil Fortsætter sin støtte til alternative lektiecaféer og ung-til-ung metoder Intensiverer oplysning om uddannelse til nydanske forældre

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 6. juni 2014 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2015 Baggrund/Indledning Indsatsen i Væksthusene giver et positivt samfundsøkonomisk afkast, viser en ekstern evaluering

Læs mere

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015

RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 RESULTATKONTRAKT OM ERHVERVSSERVICE I FAVRSKOV KOMMUNE 2015 mellem Favrskov Kommune Skovvej 20 8382 Hinnerup og Favrskov Erhvervsråd Bogøvej 15 8382 Hinnerup 1 Indledning Det samlede erhvervsservicetilbud

Læs mere

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer

Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Anvendelse af matchmodellen - analyse af foreløbige erfaringer Analysens konklusioner og mulige veje frem Deloitte Consulting Fredericia, 23. november 2011 Indhold Baggrund og formål Tematisk analyse af

Læs mere

Forbedringspolitik. Strategi

Forbedringspolitik. Strategi Forbedringspolitik Strategi 1 2 Indhold Forord... 3 Formål... 5 Vi vil forandre for at forbedre... 6 Forbedringer tager udgangspunkt i patientforløb og resultatet for patienten... 7 Medarbejder og brugerinvolvering...

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Etnisk Erhvervsfremme. 1. september 2012 31. december 2013 Journalnummer: Kontraktens parter. Resumé

Resultatkontrakt. Vedrørende. Etnisk Erhvervsfremme. 1. september 2012 31. december 2013 Journalnummer: Kontraktens parter. Resumé Resultatkontrakt Vedrørende Etnisk Erhvervsfremme 1. september 2012 31. december 2013 Journalnummer: Kontraktens parter Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Ean-nr: 5 798

Læs mere

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager hele

Læs mere

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande

NOTAT Bilag 14 Udkast. Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande NOTAT Bilag 14 Udkast 30. maj 2011 Aftale mellem partnerne vedr. etableringen af et videncenter for kystturisme i Hvide Sande Økonomi- og Erhvervsministeriet, Region Midtjyllands, Regions Syddanmarks,

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV?

HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? HVAD ER GOD ERHVERVS- OG INNOVATIONSFREMME I ET VIRKSOMHEDSPERSPEKTIV? Toprække De senere år har budt på en række evalueringer af centrale virkemidler på erhvervs- og innovationsfremmeområdet. Evalueringerne

Læs mere

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKALE SAMARBEJDSAFTALER OM ERHVERVSSERVICE MELLEM erhvervsilkeborg, Silkeborg Kommune OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere

Bilag. Region Midtjylland. Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til Iværksætterprogram for vækstiværksættere Bilag til Regionsrådets møde den 12. december 2007 Punkt nr. 31 Vækstforum for Region Midtjylland

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 1. maj 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette nes modtagelse og integration af udenlandsk arbejdskraft samt at understøtte og

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi

Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi Notat om MEA Midtjysk ErhvervsudviklingsAkademi 22.9.215 Baggrund Iværksætter- og vækstpolitikken står i disse år over for en række store, spændende udfordringer. I Danmark starter hvert år mellem 17.

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011

UDDYBET PROCESNOTAT. Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 1 UDDYBET PROCESNOTAT Aftalegrundlag vedr. offentlig erhvervsservice fra 1. januar 2011 Indledning Økonomi- og Erhvervsministeriet har indgået aftale med Kommunernes Landsforening om, at kommunerne overtager

Læs mere

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder!

Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Erhvervsservice i Region Midtjylland - mod fælles kvalitetsstandarder! Disposition 1. Hvorfor sætte kvalitetsstandarder? Udviklingstendenser og udfordringer i den midtjyske. 2. Fælles målsætninger for

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518

Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Bilagsnotat til udviklingsprojekt Brevid 2852518 Indstilling: Indstilles til tilskud X Indstilles med forbehold Indstilles til afslag Projektdata: Ansøgers navn Selandia, Center for Erhvervsrettet uddannelse

Læs mere

1. Departementets kompetencestrategi

1. Departementets kompetencestrategi Den 3. april 2006 1. Departementets kompetencestrategi Kompetenceudviklingen i Beskæftigelsesministeriet skal være både strategisk og systematisk. Strategisk ved at have sammenhæng med ministeriets udfordringer,

Læs mere

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011

erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 erhvervsilkeborg - Opfølgning på samarbejdsaftale 2011 pr. 15. november 2011 TV/PF 15.11. 2011 Silkeborg Welcome UDDANNELSE & KOMPETENCE At lette virksomhedernes modtagelse og integration af udenlandsk

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Styrket regional indsats for erhvervsuddannelse for voksne i Region Sjælland (EUV for 25-30 årige) Udfordring For at kunne

Læs mere

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013)

Resultatkontrakt. mellem. Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd. (udarbejdet december 2013) Resultatkontrakt mellem Tønder Kommune og Tønder Erhvervsråd 2014 (udarbejdet december 2013) 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 3 2 Parterne 3 3 Vilkår 4 4 Indsatsområder 4 5 Mål 5 6 Økonomi 7 7 Kontrakt

Læs mere

LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM NORDDJURS KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND

LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM NORDDJURS KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM NORDDJURS KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode 4. Formål og

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk

Væksthus Nordjylland. Væksthus Nordjylland Tlf. 70 21 08 08 www.vhnordjylland.dk Væksthus Nordjylland Business Region North Denmark Regionalt Vækstforum Væksthus Nordjylland EU-kontor Kommunal erhvervsservice Væksthus Nordjylland Væksthus Nordjylland holder til i NOVI Science Park,

Læs mere

Dagsordenens punkt 2.

Dagsordenens punkt 2. ERHVERVS- OG VÆKSTMINISTERIET Møde i KKR Nordjylland den Dagsordenens punkt 2. 314 / 11. juni 2012 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om væksthusene i 2013 Som aftalt mellem KL og Erhvervs-

Læs mere

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:

Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet

Læs mere

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode.

Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Region Midtjylland - på vej mod en ny programperiode. Bornholm, 19. juni 2014 v/ Bent Mikkelsen, Region Midtjylland www.vaekstforum.rm.dk En globalt konkurrencedygtig region - Erhvervsudviklingsstrategi

Læs mere

Kontrakt vedr. Iværksætter Indeks for Nydanskere 2013 mellem

Kontrakt vedr. Iværksætter Indeks for Nydanskere 2013 mellem Kontrakt vedr. Iværksætter Indeks for Nydanskere 2013 mellem Væksthus Midtjylland/ Etnisk Erhvervsfremme Åbogade 15 8200 Aarhus N CVR nr.: 30 08 94 56 (i det følgende benævnt Etnisk Erhvervsfremme) og

Læs mere

Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning. v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard

Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning. v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard Det Midtjyske Kompetenceråd - Kommissorium og sammensætning v/ Formand for Kompetencerådet Viggo Thinggaard Det siger partnerskabsaftalen uddannelsespolitikkerne Aftale mellem Regeringen og Vækstforum

Læs mere

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015

TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 TEMADRØFTELSE OM ERHVERV BESKÆFTIGELSES- OG INTEGRATIONSUDVALGET 18. MAJ 2015 PROGRAM 1. Indsatser i erhvervs- og vækstpolitikken 2. Erhvervshusets organisering og opgaver 3. Drøftelse af forslag til indsatser

Læs mere

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum

Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum BORNHOLMS VÆKSTFORUM Landemærket 26 3700 Rønne Tlf.: 5692 0000 Fax: 5692 0001 E-mail: vaekstforum@brk.dk Kommunikationsstrategi for Bornholms Vækstforum Erhvervslivets vilje og evne til vækst er en grundforudsætning

Læs mere

Det aktive byrum Status 2014

Det aktive byrum Status 2014 Det aktive byrum Status 2014 KMØ Det aktive byrum er et ud af 9 projekter under kulturaftalen KulturmetropolØresund, der er indgået mellem 26 kommuner, Region Hovedstaden og Kulturministeriet. Aftalen

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune

Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune Strategi for fremme af socialøkonomi i Horsens Kommune 2016-2020 Motivation hvorfor fremme socialøkonomi og hvad er visionen I Horsens Kommune ønsker vi at fremme socialøkonomiske løsninger på de samfundsmæssige

Læs mere

STRATEGIPLAN Specialfunktionen Job og Handicap

STRATEGIPLAN Specialfunktionen Job og Handicap STRATEGIPLAN 2016 Specialfunktionen Job og Handicap Indhold Indledning... 2 Fokusområde 1: Samarbejde... 3 Fokusområde 2: Viden... 4 Fokusområde 3: Kurser... 5 Fokusområde 4: Virksomhedsindsats... 6 1

Læs mere

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag

1.0 Kommunikationsstrategiens formål og grundlag UDKAST Indhold 1. Formål og grundlag 2. Platform 3. Mål 4. Målgrupper 5. Kommunikationsprincipper 6. Budskaber 7. Kanaler 8. Governance 9. Prioriterede indsatser 2 1.0 Kommunikationsstrategiens formål

Læs mere

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg

Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Projektansøgning til udviklingsprojekt vedr.: Fastholdelse af unge, der har fået uddannelsespålæg Ansøgningen sendes til: Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland brhs@ams.dk Mrk: Unge med uddannelsespålæg

Læs mere

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse

Randers Erhvervs- & Udviklingsråd. Tilfredshedsundersøgelse Randers Erhvervs- & Udviklingsråd Tilfredshedsundersøgelse Februar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 1.- 9. februar 2010 Målgruppe: Virksomheder i

Læs mere

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014

FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL. 9. april 2014 FRA KONCEPT TIL SALG I DANSK DETAIL HANDEL 9. april 2014 PROGRAM Udvikling i arbejdspladser og produktivitet i Region Nordjylland Formål med Nordjysk FødevareErhverv Formål Skabe grundlag for større sammenhængskraft

Læs mere

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk

Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthus Nordjylland v/ John Windbirk Væksthusene i Danmark - Fakta I alt 5 Væksthuse i Danmark ét i hver region. Væksthus Nordjylland Væksthus Midtjylland Væksthus Syddanmark Væksthus Sjælland Væksthus

Læs mere

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model

Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Lokal erhvervsservice Gratis hjælp til iværksættere og virksomheder til at realisere vækstpotentialet hver kommune sin model Favrskov Kommune er kåret som Østjyllands bedste erhvervskommune i 2010, 2011,

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan.

Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Projekt Sæt skub i EGU i Frederikshavn Kommune. Indhold, rammer og tidsplan. Lovgivning vedr. erhvervsgrunduddannelserne Den 15. august 2007 trådte en ny lov vedr. erhvervsgrunduddannelserne (EGU) i kraft

Læs mere

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser

Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Projektskitse vedr. forebyggelse af udsættelser Dato: oktober 2014 Formål med projektet Det primære formål med projektet er at forebygge udsættelser af lejere. Det sekundære formål er at udbygge samarbejde

Læs mere

Statens Administration

Statens Administration Statens Administration Lovgrundlag Alle departementer samt statslige virksomheder, styrelser, institutioner mv. med mere end 50 ansatte skal efter ligestillingslovens 5 indberette ligestillingsredegørelse

Læs mere

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder?

Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? KØBENHAVN D. 8. OKTOBER 2014 Udbud af konsulentopgave for REG LAB om analyseprojektet: Hvad driver succesfulde servicevirksomheder? REG LAB FLÆSKETORVET 68,1. 1711 KØBENHAVN V WWW.REGLAB.DK INFO@REGLAB.DK

Læs mere

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund

Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale i yderkommunerne i Region Midtjylland. 1. Baggrund Regionshuset Viborg Oplevelsesøkonomi og Landdistrikter Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Udkast til: Miniudbud - analyse af det erhvervsmæssige vækstpotentiale

Læs mere

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb

B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e. Virksomhedscentre og ressourceforløb B i l a g 1 : P r o j e k t b e s k r i v e l s e 14. december 2012 Virksomhedscentre og ressourceforløb J.nr. 2012-0020057 2. kontor Baggrund Førtidspensionsreformen betyder, at borgere, der er i risiko

Læs mere

Direktørens beretning 2015

Direktørens beretning 2015 Traditionelt set, så bruges en beretning oftest til at kigge tilbage på det forgangne år, og fremhæve de resultater der er opnået, men som formanden nævnte i sin beretning, så har udviklingen af en ny

Læs mere

STATUSRAPPORT FOR PULJEN:

STATUSRAPPORT FOR PULJEN: STATUSRAPPORT FOR PULJEN: Særlig indsats for børn og unge 1. Generelle oplysninger Journalnummer: Projektnavn: Efterskoler en indgang til det danske samfund Tilskudsmodtagers navn: Efterskoleforeningen

Læs mere

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri

Udgangspunktet for anbefalingerne er de grundlæggende principper for ordningen om vederlagsfri Notat Danske Fysioterapeuter Kvalitet i vederlagsfri fysioterapi Grundlæggende skal kvalitet i ordningen om vederlagsfri fysioterapi sikre, at patienten får rette fysioterapeutiske indsats givet på rette

Læs mere

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014

Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Erfagruppe 2.0 - Matchen Oktober 2013 oktober 2014 Formål: Projektet Videnformidling og Dialog via nye kanaler Vi&Di, vil via konkurrencen Erfagruppe 2.0 Matchen skabe opmærksomhed på, at sociale medier

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet

Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Projektbeskrivelse Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge Baggrund for projektet Forebyggelse af vold og anden utryghedsskabende adfærd blandt unge kræver langsigtede strategier

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau.

Den overordnede. specialiserede socialområde. høje faglige niveau, samtidig med at det skal drives på et lavere omkostningsniveau. Oversigt over de fem udviklingsstrategier for social- og specialundervisningsområdet Overordnede tendenser/visioner Der vurderes ikke aktuelt at være behov for i 2015 at indgå tværkommunale aftaler og/eller

Læs mere

Udviklings- og driftsmål

Udviklings- og driftsmål Udviklingsmål koblet til Byrådets Vision Indsatsområde/ Arbejdspladser Der skal skabes flere arbejdspladser. Bosætning Der skal tiltrækkes flere bosættere i Slagelse Kommune. Flere arbejdspladser i h.t.

Læs mere

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI

Projektbeskrivelse. 26. oktober 2011. DKR-nummer: 11-0123-0137. Forebyggelse af ungdomskriminalitet. Sagsbehandler: GLI Projektbeskrivelse 26. oktober 2011 Forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund for projektet Udviklingen i ungdomskriminaliteten har gennemløbet en forandring gennem de seneste 20 år. De lovlydige er

Læs mere

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem

Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne Mellem Partnerskabsaftale om entreprenørskab i uddannelserne 2011-2013 Mellem, Via University College, og Region Midtjylland Indledning: Vores fremtidige konkurrenceevne styrkes af, at vi gennem vores uddannelsessystem

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Studenterhus Århus 1. marts 2009 28. februar 2011 (forlænget til 31. maj 2011) Journalnummer: 1-33-76-23-4-08

Resultatkontrakt. Vedrørende. Studenterhus Århus 1. marts 2009 28. februar 2011 (forlænget til 31. maj 2011) Journalnummer: 1-33-76-23-4-08 Resultatkontrakt Vedrørende Studenterhus Århus 1. marts 2009 28. februar 2011 (forlænget til 31. maj 2011) Journalnummer: 1-33-76-23-4-08 Kontraktens parter Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. Erhverv Randers, Randers Kommune og Væksthus Midtjylland

LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM. Erhverv Randers, Randers Kommune og Væksthus Midtjylland LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM Erhverv Randers, Randers Kommune og Væksthus Midtjylland Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

Introduktion til redskaber

Introduktion til redskaber December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014

Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 BILAG 3 13. juni 2013 Aftale mellem KL og Erhvervs- og Vækstministeriet om Væksthusene i 2014 Baggrund/Indledning Væksthusene er, som en del af aftalen fra 2009 mellem KL og regeringen om kommunernes overtagelse

Læs mere

Målrettet integration et fælles ansvar

Målrettet integration et fælles ansvar Målrettet integration et fælles ansvar Integrationsservice kommunale netværk om integration Målrettet integration et fælles ansvar Præsentation af Task Forcens anbefalinger - Tirsdag den 18. juni 2013

Læs mere

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015

Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer. Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Det nordjyske erhvervsfremmesystem styrker og udfordringer Oplæg på ErhvervsCamp 2015 Hvordan afdækker man kvaliteten af et regionalt erhvervsfremmesystem?? Fem centrale spørgsmål: 1. Effekt: Hvad får

Læs mere

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter

Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter Strategi for Rådet for Etniske Minoriteter 2010-2014 Mission, vision og værdier vedtaget på ekstraordinært rådsmøde den 14. november 2010. Handlingsplan for Rådet for Etniske Minoriteter 2012 vedtaget

Læs mere

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse

Hjørring ErhvervsCenter. Tilfredshedsundersøgelse Hjørring ErhvervsCenter Tilfredshedsundersøgelse Januar 2010 Generelt om undersøgelsen Fakta om tilfredshedsundersøgelsen Gennemført i perioden: 19. jan 1. feb 2010 Målgruppe: Virksomheder i Hjørring Kommune

Læs mere

Resultatkontrakt. Vedrørende. Studenterhus Århus 1. marts 2009 28. februar 2011 (forlænget til 31. maj 2011) Journalnummer: 1-33-76-23-4-08

Resultatkontrakt. Vedrørende. Studenterhus Århus 1. marts 2009 28. februar 2011 (forlænget til 31. maj 2011) Journalnummer: 1-33-76-23-4-08 Resultatkontrakt Vedrørende Studenterhus Århus 1. marts 2009 28. februar 2011 (forlænget til 31. maj 2011) Journalnummer: 1-33-76-23-4-08 Kontraktens parter Region Midtjylland(RM) Regional Udvikling Skottenborg

Læs mere

Grænseflader. Nationalt. Workindenmark Expat in Denmark. Lokalt. Regionalt Work-live-stay. Best Brains. Esbjerg Welcome to Esbjerg.

Grænseflader. Nationalt. Workindenmark Expat in Denmark. Lokalt. Regionalt Work-live-stay. Best Brains. Esbjerg Welcome to Esbjerg. Torvegade 74. 6700 Esbjerg Dato 20. december 2012 Sagsbehandler Lærke Østergaard Støchkel Telefon direkte 76 16 10 18 Sagsid 2012-24438 Grænseflader Lokalt, regionalt og nationalt samarbejde Der arbejdes

Læs mere

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV)

Vækstforum for Region Midtjylland Handlingsplan 2007-2008. Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) Ansøgningsskema til: Etablering af studentervæksthuse 1. Oplysninger om ansøger Navn, Adresse, Kontaktperson Studentervæksthus under MidtJysk AnimationsVæksthus (MiJAV) The Animation Workshop Kasernevej

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

Handlingsplan 2013-2015

Handlingsplan 2013-2015 Handlingsplan 2013-2015 Denne handlingsplan folder temaerne i Arbejdsmiljørådets strategi ud samt beskriver andre aktiviteter, som rådet iværksætter. Handlingsplanen er inddelt i de temaer, som fremgår

Læs mere

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020

KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 NOTAT KKR MIDTJYLLAND Den 16. september 2015 KKR Midtjyllands bemærkninger til udkast til Vækstplan 2016-2020 KKR Midtjylland har den 10. september 2015 drøftet første udkast til Vækstplan 2016-2020 Handlingsplan

Læs mere

KlyngeMIDT 2009-2011

KlyngeMIDT 2009-2011 KlyngeMIDT 2009-2011 Vækstforums regionale partnerskab om netværk og klynger. v/ Bent B. Mikkelsen, Region Midtjylland Væksthus Midtjylland d. 15 januar 2009 1 www.regionmidtjylland.dk Dagsorden Vækstforum

Læs mere

Projekt Forskel gør en forskel

Projekt Forskel gør en forskel Projekt Forskel gør en forskel Resumé Projekt Forskel gør en forskel sigter mod at optimere processen mht. at få flere højtuddannede nydanskere i arbejde i små og mellemstore virksomheder (SMV). Det gøres

Læs mere

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0

Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 Ansøgning - Sæt skub i egu 2.0 1. Titel EGU springbrættet til job eller uddannelse. 2. Kommune og Samarbejdspartnere Assens Kommune Willemoesgade 15 5610 Assens Tlf.nr. 64 74 74 74 Email: assens@assens.dk

Læs mere

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse

4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse 4.3. Kompetenceplatform: Organisationsbeskrivelse Indledning I det følgende skitseres planerne for kompetenceplatformens organisering i Region Midtjylland. Kompetenceplatformen er et initiativ, som skal

Læs mere

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015

Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020. februar 2015 Udviklingsstrategi for LAG Fanø-Varde under landdistriktsprogrammet for perioden 2014 2020 februar 2015 1 Indhold Kort resumé af strategien... 2 Formalia... 2 Strategiens vision og handlingsplan, mål,

Læs mere

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4

Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3. Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 Skabelon for udarbejdelse af beskæftigelsesplanen for 2010 Indholdsfortegnelse: Kapitel 1. Indledning om beskæftigelsesplanen for 2010 3 Kapitel 2. Krav til indholdet i beskæftigelsesplan 2010 4 2.1. Beskæftigelsesministerens

Læs mere

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM

Bilag til aftale mellem KKR Midtjylland og Væksthus Midtjylland 2014 LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM LOKAL SAMARBEJDSAFTALE OM ERHVERVSSERVICE MELLEM VIBORGEGNENS ERHVERVSRÅD, VIBORG KOMMUNE OG VÆKSTHUS MIDTJYLLAND Indholdsfortegnelse: a) Generel del: 1. Indledning 2. Samarbejdsaftalens parter 3. Aftaleperiode

Læs mere

BRFkredit. Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser

BRFkredit. Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser 2011 BRFkredit Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Afsluttende statusrapport for projekt Flere praktikpladser Oprindeligt kaldt Erhvervsadoption og senere Projekt sociale klausuler

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere