Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering

Transkript

1 Center for Etnisk Erhvervsfremme Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering April 2013

2 Indhold Indledning Resumé af konklusioner og anbefalinger Initiativet Indsats og relevans Baggrund Initiativets strategiske ramme Målgrupper Aktører og organisering Analyse af initiativ og relevans Resultater og Målopfyldelse Videncentret Indsats og resultatmål Videnformidling Kommunikation og branding Kompetenceudvikling Samarbejde og netværk Analyse af resultater og målopfyldelse Videnscentret Resultater og målopfyldelse lokale enheder Indsats og resultatmål Anvendelse og udvikling af fælles systemer Udførende vejledningsaktiviteter Landsdækkende aktiviteter Analyse af indsats og resultater de lokale enheder Effekt og tilfredshed i den primære målgruppe Om iværksætterne og deres virksomheder Udfordringer for virksomhederne Tilfredshed og resultater i forhold til rådgivning/vejledning Analyse af tilfredshed og resultater primær målgruppe Strategisk policyanalyse feltet som helhed Analyseramme Etnisk Erhvervsfremme 360 grader Best practice Next practice Metodebeskrivelse Delanalyser og metoder Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April 2013

3 INDLEDNING Etnisk Erhvervsfremme er et landsdækkende erhvervs-, integrations- og beskæftigelsespolitisk initiativ, der har til formål at koordinere de lokale, regionale og nationale aktiviteter og kompetencer med henblik på en samlet styrket indsats inden for etnisk iværksætteri og virksomhedsudvikling. Initiativet består af et partnerskab mellem Arbejdsmarkedsstyrelsen, Erhvervs- og Vækstministeriet, Erhvervsstyrelsen samt en række kommuner og regioner. Som en central del af initiativet er etableret det nationale videnscenter Center for Etnisk Erhvervsfremme. Det er fysisk hjemmehørende i Væksthus Midtjylland. Initiativets primære målgruppe er nydanske iværksættere og virksomhedsejere samt unge uddannelsessøgende med anden etnisk baggrund, expats m.fl. Den sekundære målgruppe er det lokale erhvervsfremmesystem; konsulenter og vejledere. I efteråret 2011 foretog Pluss Leadership en midtvejsevaluering af initiativet. Der ønskes nu gennemført en Slutevaluering, den nærværende. Denne bygger videre på Midtvejsevalueringen, belyser initiativets samlede resultater og løfter analyserne op i et bredere, strategisk og tværorganisatorisk perspektiv. Slutevalueringen er baseret på desk research samt (telefon)interviews og rundbordssamtaler med hhv. nydanske iværksættere, vejledere, lokale og overordnede nøglepersoner. Konkret er målene for slutevalueringen at: Analysere og vurdere den overordnede indsats i initiativet og relevansen heraf Analysere og vurdere resultater og målopfyldelse for hhv. centret og det samlede netværk Analysere og vurdere effekt og tilfredshed i den primære målgruppe Indkredse anbefalinger til evt. videreførelse og forankring Gennemføre en strategisk policy analyse af feltet med henblik på at indkredse et sæt best/next practice til brug for de videre beslutninger. Et resumé af konklusioner og anbefalinger præsenteres i kapitel 1. Pluss Leadership April 2013 Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

4 1 RESUMÉ AF KONKLUSIONER OG ANBEFALINGER I dette kapitel præsenteres resumé af konklusioner og anbefalinger. Konklusion 1: Relevant dagsorden, god strategisk ramme, gode styringsværktøjer Med initiativet Etnisk Erhvervsfremme er der sat en klar og relevant dagsorden; nemlig at der er et potentiale blandt grupper af nydanskere, som med fordel kan realiseres, og at det er en kompleks udfordring, der kræver en tværsektoriel løsning. Modellen hviler på et veldokumenteret grundlag og behov, og samlet set er det vores vurdering, at initiativet udgør et godt og relevant idégrundlag, som igennem projektperioden er blevet stadig stærkere udfoldet og udviklet. Det er ligeledes vores vurdering, at de forskellige indsatser matcher initiativets overordnede mål og selve idégrundlaget. Initiativets strategiske ramme er vel tilrettelagt og fungerer hensigtsmæssigt som grundlag for indsatsen og organisationen. Der er undervejs i projektet arbejdet med klarhed og præcisering af begreber, planlægnings- og styringsredskaber. Resultatkontrakterne danner en god ramme for udmøntning af indsatsen og resultaterne på både nationalt og lokalt niveau. Det vores vurdering, at der har udviklet sig en tilpas ensartet styrings- og opfølgningskultur blandt aktørerne, stadig med plads til forskellighed. Vi ser dette som en positiv, overordnet metodeudvikling. Anbefaling: Vi anbefaler, at man fastholder dagsordenen, og de udviklede og implementerede arbejdsmåder, planlægnings- og styringsredskaber. Konklusion 2: God tværsektoriel ramme i forhold til en kompleks udfordring Konstruktionen i Etnisk Erhvervsfremme er relativt unik. Det er ikke ofte, man ser alle politisk/administrative niveauer kommune, region, stat og (i princippet) EU med i den primære organisation, og alle relevante ressortområder erhverv, beskæftigelse, integration, eksport og uddannelse som interesseparter. Det er vores generelle vurdering, at dette er et positivt resultat i sig selv og i øvrigt et perspektivrigt bud på best practice på det overordnede organisatoriske plan. Netværksorganisationen, som den har udviklet sig, fremstår som en god model til samlet set at øge kvalitet og effektivitet i tilbud til primær målgruppe. De to parter, centret og de lokale enheder, har fundet en fornuftig fælles samarbejdsog dialogform, baseret på gensidig respekt og anerkendelse. Etnisk Erhvervsfremme er født ind i en anden politisk virkelighed end den aktuelle. Med regeringsskiftet i 2011 foretog den nye/siddende regering en række organisatoriske ændringer af ministerier og ressortområder. I kapitel 6 foretages en 360 graders policy analyse. Her indkredser vi følgende bud på next case elementer: Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

5 Anbefaling: Vi anbefaler, at man forfølger følgende next case elementer på hhv. strategisk, taktisk og operationelt niveau: 1. Videreførelse af indsatsen, tværorganisatorisk ejerskab og finansiering, med reduceret økonomisk volumen. 2. Indsatsen kan evt. suppleres med andre statslige ressortområder, idet arbejdsmetoder og værktøjer har vist sig effektive også i forhold til virksomhedsnær jobskabelse og fastholdelse i uddannelserne. 3. Den nationale overbygning slankes; fra center til funktion i form af en forandrings-/forankringsagent. Denne bor fortsat i Væksthus Midtjylland. 4. Resultatkontrakter på de to niveauer fastholdes, idet de fokuseres og tilpasses opgaver og volumen. CRM-system og Iværksætterindeks videreføres. 5. Fortsat fælles national/lokal indsats på hhv. Videndeling og synliggørelse, Metodeudvikling, Kampagner ift. fx uddannelserne (nye rollemodeller, mindske frafald), de internationale iværksættere (expats, studerende mv.), Business cases, hvor international viden og netværk afdækkes på et forretningsmæssigt grundlag. 6. Fortsat målrettet indsats over for den primære målgruppe med lokal prioritering af særlige segmenter og indsatser. Konklusion 3: Videncentret har opfyldt sine mål og bidrager til at skabe effekt Der er sket en markant udvikling i videncentrets opgaveløsning og performance siden Midtvejsevalueringen (november 2011). Centret har i denne fase performet i tråd med forventningerne, jf. den overordnede strategi og de konkrete resultatmål. Der kan samlet set konstateres en pæn målopfyldelse i forhold til Centrets resultatkontrakt og den samlede projektbeskrivelse i Socialfondsansøgningen. Centret har medvirket til lokal resultatskabelse i tilfredsstillende grad. En række af centrets strategiske tiltag har haft gennemslagskraft og begynder nu at give effekt. Iværksætterindekset og den metodeudvikling, der ligger heri, betyder, at feltet fremover kan få langt større overblik over effekt og evidens. Ligeledes er der med Indekset skabt en tydelighed om CRM-systemets anvendelighed og legitimitet, hvilket ikke var tilfældet ved Midtvejsevalueringen. Det betyder, at de lokale vejledere indberetter i og anvender systemet som styringsredskab og konstruktiv dokumentation og kommunikationsmiddel. Indekset har endvidere indadtil fungeret som et identitetsskabende tiltag og udadtil som et synlighedsværktøj, der medvirker til at skubbe Etnisk Erhvervsfremmes dagsorden frem på en intelligent måde. De to hjemmesider på dansk og engelsk fungerer godt og med stigende antal brugere over perioden, med især stort besøgstal omkring uge 46-kampagnen. Indholdet matcher målgruppernes behov med nyttig information, online rådgivningsmulighed og kontakt- og netværksfacilitering. De praktiske og funktionelle løsninger i forhold til løbende opdatering er ligeledes hensigtsmæssige. De øvrige nyheds- og informationsværktøjer fungerer ligeledes godt, og kommunikationsformen fremstår seriøs, let tilgængelig, med direkte sprogbrug og velformidlet. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

6 På indsatsområdet Kommunikation og branding har initiativet især skabt resultater og vist sin berettigelse. Her har videncentret i samarbejde med forskellige lokale enheder formået at løfte opgaven i en skala, hvor ikke mange enkeltstående organisationer eller netværk kan agere. Her tænkes på de større målrettede kampagner, Awardshowet mv., hvor det ligeledes er lykkedes at tiltrække opmærksomhed og tilstedeværelse fra vigtige nøglepersoner (ministerniveau) samt koble pressen og medierne på de igangsatte aktiviteter. Med henblik på at medvirke til kvalitets- og kompetenceløft har centret gennemført en række kompetencedage, og resultatmålet må siges at være opfyldt. Tilslutningen til disse arrangementer er varierende. Generelt set er det de mindre, lokale enheder, som har størst tilslutning og tilfredshed i forhold til disse arrangementer. Anbefaling: Vi anbefaler, at man viderefører de udviklede videndelingstiltag og planlægnings- og styringsredskaber og om muligt breder dem ud til at dække alle kommuner med ønske om at realisere iværksætterpotentialet blandt nydanskere og udlændinge i Danmark. Vi anbefaler videre, at Iværksætterindekset, del 2 videreføres og bliver en årligt tilbagevendende publikation. Ligeledes anbefaler vi, at de væsentligste kommunikations- og brandingaktiviteter videreføres og erfaringer herfra forankres, herunder Award showet som en årligt tilbagevendende begivenhed. Aktiviteter skal fortsat planlægges, så de matcher og supplerer fx uge 46- kampagnen, og således at de tiltrækker både vigtige nøglepersoner og presseomtale. Konklusion 4: Potentiale i generel internationalisering Opprioritering af engelsksproget information og formidling har haft en mærkbar effekt. UEPI-kampagnen har medvirket til en strategisk målgruppeudvidelse, og der er kommet fokus på en anden og mere ressourcestærk del af den primære målgruppe. De lokale enheder, der arbejder med engelske vejlednings- og kursustilbud, oplever ligeledes et stort behov og positive resultater. De internationale erfaringer slår ikke i tilstrækkelig grad igennem i den danske praksis. Den udarbejdede rapport, International viden, peger på, at initiativet Etnisk Erhvervsfremme er et godt bud på, hvordan man arbejder med tilsvarende udfordringer i andre lande. Men rapporten beskriver ligeledes en række best practices hentet fra bl.a. Spanien, Sverige, Storbritannien, USA og Canada. Anbefaling: Vi anbefaler fortsat arbejde med den strategiske målgruppeudvidelse sammen med en generel opprioritering af engelsksprogede og mere internationaliserede tilbud i de lokale enheder som supplement til den eksisterende praksis, ikke som alternativ. Og vi anbefaler, at videncentret styrker arbejdet med at introducere og afprøve værktøjer og metoder fra international best practice. Konklusion 5: Der er etableret væsentlige tværgående netværk Initiativets rolle som netværksopbygger på centralt niveau vurderes i stigende grad perspektivrigt. Ikke mindst kampagnerne ses som en perspektivrig måde at arbejde med strategisk synlighed og kontaktetablering i forhold til de relevante myndig- Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

7 heder og interesseorganisationer. Som noget nyt har centret påbegyndt dialoger med de statslige enheder, der arbejder med eksport, rekruttering og fastholdelse. Der anslås her væsentlige potentialer, som adresseret i ovenstående next cases. Lokalt fremhæver flere af vejlederne centrets rolle som netværksopbygger, både på tværs af vejlederne og generelt i forhold til de forskellige samarbejdspartnere. Tværgående lokale netværk er etableret og plejet i varierende omfang. Anbefaling: Vi anbefaler, at fokus på netværk opbygning og facilitering fastholdes som en prioriteret aktivitet både nationalt og lokalt. Ligeledes ser vi et potentiale i øget lokal netværksetablering og samarbejde. Konklusion 6: De lokale enheder har opfyldt sine mål både lokalt og nationalt Set på tværs af de 15 resultatmål og de seks enheders performance vurderer vi, at der er tale om en tilfredsstillende målopfyldelse på lokalt niveau. Dog med det forbehold, at de tre væsentlige mål om effekt målgruppe ikke kan gøres op aktuelt. De lokale enheder realiserer i forhold til vejledninger og aktiviteter rettet mod den primære målgruppe og har her formået at differentiere aktiviteter og målretning i forhold til de forskellige segmenter. Enhederne bidrager imidlertid også i pænt omfang til de fælles landsdækkende og særligt målrettede aktiviteter. Det nationale-lokale samarbejde ser vi som en forudsætning for de skabte resultater. Hele kontrakt- og styringsmodellen fungerer godt i netværksorganisationen. Der er her sket en væsentlig kvalitetsudvikling i den seneste fase. Anbefaling: Vi anbefaler, at de aktuelt involverede lokale enheder beslutter at gå videre indenfor rammerne af initiativet og netværksorganisationen. Vi anbefaler videre, at de enkelte enheder ud fra lokale analyser prioriterer og melder ud, hvilke særlige dele af målgruppen, og hvilke typer af indsatser, de især ønsker at arbejde med. Konklusion 7: Den primære målgruppe vurderer indsatsen brugbar og positiv Iværksættere og virksomhedsejere vurderer tilbuddene som gode, og de er i helt overvejende grad tilfredse med den rådgivning og vejledning, de får. Et flertal af disse fremhæver den individuelle vejledning og løbende dialog med en bestemt vejleder. Tillid og professionalisme nævnes her som væsentlige forudsætninger for resultater. Andre fremhæver netværk og bred inspiration. Initiativet slår endnu ikke igennem i forhold at sikre synlighed omkring viften af støttemuligheder. For mange kender ikke den samlede mængde af tilbud. Anbefaling: Vi anbefaler, at vejledningsarbejdet og de øvrige aktiviteter over for primær målgruppe videreføres og fortsat udvikles. Vi anbefaler ligeledes, at der sker en generel opprioritering af udvidelse af porteføljen hos vejlederne. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

8 2 INITIATIVET INDSATS OG RELEVANS I dette kapitel belyses initiativet Etnisk Erhvervsfremme med hensyn til baggrund, strategisk ramme, målgrupper, aktører og organisering. Derpå analyseres indsats og relevans overordnet set. 2.1 Baggrund Baggrunden for initiativet Etnisk Erhvervsfremme skal findes i det daværende regeringsgrundlag i 2007, hvori der blev fastlagt et mål om, at Danmark skal blive til et førende vækst-, videns- og iværksættersamfund. Udgangspunktet har været, at gruppen af nydanskere på den ene side har en større tilbøjelighed til at starte egen virksomhed målt i forhold til den samlede danske befolkning (se tabel 2.1), og på den anden side generelt set oplever store sproglige og kulturelle barrierer i erhvervsfremmesystemet. Ligeledes er udgangspunktet, at nydanske iværksættere ofte vælger forretningsområder med stærk konkurrence og relativt lav indtjening. På trods heraf er der en relativt god overlevelsesrate, men mange nydanske virksomhedsejere udnytter formentlig ikke fuldt ud deres potentialer for vækst og udvikling. Tabel 2.1: Iværksættertilbøjelighed opgjort på alder og etnisk baggrund, 2009 Alle Under 19 år år år år år 60 år+ Etniske danskere Vestlige nydanskere Ikke-vestlige nydanskere 4,6 % 0,5 % 4,6 % 7,0 % 5,4 % 3,0 % 2,9 % 4,8 % 1,6 % 4,6 % 5,6 % 6,0 % 3,4 % 3,1 % 9,1 % 5,4 % 9,2 % 12,8 % 8,5 % 4,2 % 3,6 % Kilde: Iværksætterindeks for nydanskere 2012, Del 2 Statistik. Initiativet Etnisk Erhvervsfremme har på det grundlag sat en dagsorden og startet et tværsektorielt og tværfagligt initiativ med det formål at skabe synlighed om mulighederne og realisere potentialet. Initiativet adresserer både erhvervs-, integrations- og beskæftigelsespolitiske udfordringer og involverer både de lokale, regionale og nationale relevante myndigheder og kompetencer. Det sigter mod en samlet styrket indsats inden for etnisk iværksætteri og virksomhedsudvikling, integreret i det eksisterende lokale erhvervsfremmesystem og suppleret med et overordnet system til videndeling, metodeudvikling og erfaringsudveksling. Overordnet set er initiativet organiseret i en samarbejdsstruktur med et nationalt videnscenter, Center for Etnisk Erhvervsfremme, som primus motor, de lokale enheder som operatører og de regionale og nationale parter som aktive i initiativets strategiske styring og bidragydere i dets gennemførelse. Videnscentret er fysisk hjemmehørende i Væksthus Midtjylland. Initiativet er i første omgang planlagt til at strække sig over fire år, nemlig Men det kan besluttes videreført, såfremt resultaterne tilsiger dette. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

9 2.2 Initiativets strategiske ramme Initiativets strategiske ramme er formuleret i hoveddokumentet Projektbeskrivelse til Socialfonden 1. Formål med Etnisk Erhvervsfremme er ifølge denne, at: Igangsætte initiativer rettet mod forskellige segmenter af nydanskere med henblik på at fremme iværksætteri og øge innovationsniveau i nydanske virksomheder. De videre delmål ifølge projektbeskrivelsen er at: Bedre udbredelsen af viden om særlige forhold vedrørende etnisk iværksætteri. Kvalificere og udbygge vejledning og rådgivning målrettet nydanske iværksættere. Sikre, at nydanske iværksættere og virksomheder med nydanske ejere i højere grad end aktuelt benytter det offentlige vejledningssystem og mulighederne inden for den private rådgivning, samt sikre lettere adgang til den etablerede erhvervsservice(lokale erhvervsserviceenheder og væksthuse) og privat rådgivning. Sikre, at nydanskerne i højere grad får kendskab til bl.a. relevant lovgivning og service, som vil være af betydning for deres virksomheds opstart og drift, samt opnår et bedre udgangspunkt for vækst og udvikling. Opsamle og formidle viden og erfaringer angående etnisk erhvervsfremme på lokalt, nationalt og internationalt plan. Etablere særligt målrettede initiativer såsom rollemodeller, mentorordninger og netværksdannelse. Fremme samarbejdet mellem Etnisk Erhvervsfremme og andre relevante aktører, herunder myndigheder, ungdomsuddannelser, uddannelsesinstitutioner, ungdomsklubber, etniske kvindeforeninger, NGO er mm. i forbindelse med igangsættelse af særlige initiativer for forskellige segmenter af målgruppen. Operationaliseringen af disse sker via resultatkontrakter mellem henholdsvis: Beskæftigelsesministeriet/styregruppen og Center for Etnisk Erhvervsfremme/Væksthus Midtjylland Center for Etnisk Erhvervsfremme og de lokale enheder. I den seneste resultatkontrakt 2012 er centrets vision og mission endvidere beskrevet således: 1 Ansøgning til Socialfonden om tilskud af 23. marts Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

10 Mission Center for Etnisk Erhvervsfremme skal fremme etablering, overlevelse og vækst for nydanske iværksættere og virksomhedsejere ved at forbedre vejledningsindsatsen og hæve vidensniveauet i de primære og sekundære målgrupper. Vision Center for Etnisk Erhvervsfremme skal fremstå som førende ekspert på videnskabelig og praktisk viden om etnisk erhvervsfremme. Det vil sige, at Center for Etnisk Erhvervsfremme er det mest kendte og anerkendte brand inden for etnisk erhvervsfremme i Danmark, og Center for Etnisk Erhvervsfremmes viden og metoder har opnået stor udbredelse. Den anvendte finansieringsmodel er nærmere beskrevet i Midtvejsevalueringen. Som udgangspunkt var den samlede økonomiske ramme over de fire år på i alt 56 mio. kr. Tabel 2.2: Finansiering for (november 2011) Finansiering Central del Lokale enheder I alt Kommunerne Kr Beskæftigelsesministeriet Kr Erhvervsstyrelsen Kr Vækstforum for Region Nordjylland Kr Vækstforum for Region Hovedstaden Kr Vækstforum for Region Sjælland Kr Vækstforum for Region Midtjylland Kr Kr Kr Kr Midlerne fra Erhvervsstyrelsen og regionerne (EU-Socialfondsmidler) finansierer det nationale videnscenter, mens midlerne fra Beskæftigelsesministeriet og kommunerne finansierer indsatsen i de seks modelkommuner. 2.3 Målgrupper Initiativet omfatter to målgrupper; en primær og en sekundær målgruppe: Den primære målgruppe er overordnet iværksættere og mindre virksomhedsejere med anden etnisk baggrund end dansk. Initiativet søger imidlertid også at tage højde for de ressourcer, som findes blandt elever og studerende ved uddannelsesinstitutioner, potentielle kvindelige iværksættere samt expats/medfølgende ægtefæller. Der er således fire særligt prioriterede segmenter i den primære målgruppe, defineret i Socialfondsansøgningen som følger: Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

11 Den primære målgruppe 4 segmenter Virksomhedsejere med anden etnisk baggrund end dansk. Her rettes særlig opmærksomhed på de traditionelle indvandrerbrancher, som har særligt behov for professionalisering af deres virksomheder eller hjælp til brancheskift. Unge med anden etnisk baggrund end dansk på ungdomsuddannelserne. Erfaringer fra både Danmark og andre lande viser, at entrepreneurship programmer på erhvervsskolerne har været med til at påvirke frafaldet fra studiet og fremme iværksætterlysten hos unge med en minoritetsbaggrund. Kvindelige iværksættere. Erfaringer fra andre projekter viser, at der er stor lyst til iværksætteri blandt kvinder med anden etnisk baggrund end dansk, og denne tendens bør understøttes. Expats/medfølgende ægtefæller. Dette handler om et nyt segment generelt bestående af højtkvalificerede og højtuddannede mennesker, som er kommet til Danmark som medfølgende ægtefælle. Mange personer i dette segment har haft erfaringer med at drive erhverv i hjemlandet og har brug for starthjælp i deres nye land. Den sekundære målgruppe for initiativet er aktørerne inden for det etablerede vejledningssystem, som arbejder med erhvervsfremme og iværksætteri, og som er involveret i initiativet med etnisk erhvervsfremme. De skal ses som hhv. modtagere, brugere og bidragsydere i forhold til viden og inspiration om metoder og best practices inden for feltet. 2.4 Aktører og organisering Hovedaktørerne i initiativets finansieringsmodel er: Beskæftigelsesministeriet, Arbejdsmarkedsstyrelsen. Før regeringsskiftet i 2012 lå de pågældende opgaver under det daværende Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration. Erhvervsstyrelsen Regioner Fire regioner deltager aktivt i initiativet. Det er hhv. Region Sjælland, Region Midtjylland, Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Via regionerne genereres der midler fra Socialfonden til initiativet. Kommuner Seks kommuner og disses erhvervsfremmeenheder deltager aktivt i initiativet. Det er København, Aarhus, Aalborg (i regi af Aalborg Samarbejdet), Odense, Vejle og Slagelse kommuner. Den oprindelige ambition her var i løbet af projektperioden at udvide kredsen af deltagere og brugere til flere kommuner. I forlængelse af Midtvejsevalueringen blev der imidlertid taget en strategisk beslutning om i 2012 at fastholde fokus på de seks dedikerede kommuner og neddrosle de bredere informationsaktiviteter. Samtidig blev det dog besluttet, at initiativet skulle involvere og samarbejde med et antal interesserede samarbejds- Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

12 kommuner, dels Holstebro, dels de fire kommuner i netværket "Etnisk Erhvervsfremme i Region Sjælland", omfattende Guldborgsund, Kalundborg, Lolland og Slagelse (som jo er en af de seks lokale enheder). Initiativet er organiseret i en netværksstruktur med Center for Etnisk Erhvervsfremme som overbygning og nationalt videnscenter, de lokale enheder som operatører, og de regionale og nationale parter som bidragsydere og aktive i initiativets styring og ledelse. Ansvarsforhold afspejler dels denne netværksstruktur, dels den økonomiske struktur. Den overordnede ledelsesstruktur er funderet i en styregruppe med repræsentanter for de nævnte aktørgrupper. Styregruppen er overordnet strategisk instans i forhold til den centrale enhed, Center for Etnisk Erhvervsfremme. Styregruppen godkender og følger løbende op på resultatkontrakten samt overvåger indsatsen i dialog med centret. Mht. centrets økonomi er Væksthus Midtjylland overordnet ansvarlig herfor. Center for Etnisk Erhvervsfremme indgår resultatkontrakter med de lokale enheder samt godkender og følger op på disse. De lokale enheder fremsender halvårlige afrapporteringer om kvalitativ og kvantitativ målopfyldelse til centret, herunder deltagerregistreringer. Økonomisk står de lokale enheder til ansvar over for egne kommuner. De skal herudover en gang årligt indsende regnskab til Beskæftigelsesministeriet. Kontraktholderne i de lokale enheder ses i det følgende skema. Skema 2.1: Kontraktholdere i de lokale enheder Kontraktholder København Aarhus. Odense Aalborg Vejle Slagelse Københavns Erhvervscenter (KEC), Københavns Kommune Startvækst Aarhus, Erhvervs- og Byudvikling, Aarhus Kommune (Væksthus Midtjylland er operatør på den lokale erhvervsservice) Udvikling Odense, Odense Kommune Aalborgsamarbejdet (Jammerbugt, Rebild og Aalborg kommuner) Erhverv og Kultur, Vejle Kommune Innovation og Erhvervsudvikling, Slagelse Kommune Herudover har initiativet genereret en lang række samarbejdspartnere i form af andre organisationer og netværk, der arbejder med tilsvarende udfordringer, institutioner, der har tilbud til de samme målgrupper samt enkeltpersoner med særlig ekspertise og faglighed. 2.5 Analyse af initiativ og relevans Med initiativet Etnisk Erhvervsfremme er der sat en klar dagsorden; nemlig at der er et potentiale blandt grupper af nydanskere, der med fordel kan realiseres, og at dette er en udfordring, der kræver en tværsektoriel løsning. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

13 Som det også konkluderes i Midtvejsevalueringen, hviler modellen på et veldokumenteret grundlag og behov, og samlet set er det vores vurdering, at initiativet udgør et godt og relevant idégrundlag, som igennem projektperioden er blevet stadig stærkere udfoldet og udviklet. Det er ligeledes vores vurdering, at de forskellige indsatser matcher initiativets overordnede mål og selve idégrundlaget. Initiativets strategiske ramme er vel tilrettelagt og fungerer hensigtsmæssigt som grundlag for indsatsen og organisationen. Midtvejsevalueringen konstaterede i form af de anvendte gule lamper, at der var en vis uklarhed og begrebsforvirring i selve udmøntningen af rammen og de konkrete strategidokumenter, kontrakter mv. Det er vores vurdering, at der efterfølgende er arbejdet med disse gule lamper, og at der er kommet mere klarhed og præciseringer heraf. Det gælder klarhed i forhold til de anvendte begreber i projektet, som fx hvornår der tales om Etnisk Erhvervsfremme som initiativet og altså det samlede projekt og netværk, og hvornår begrebet bruges om det nationale videnscenter som organisation og resultatcenter. Og det gælder klarhed i forhold til de overordnede planlægnings- og styringsredskaber. Den fastlagte styringsform og de tilhørende redskaber (resultatkontrakterne og de systematiske målinger og indberetninger i CRM-systemet) var nye for de fleste aktører, både nationale og lokale, ved starten af projektet. I den seneste fase, efter Midtvejsevalueringen (fra januar 2012 til måletidspunktet, marts 2013), er disse redskaber blevet mere strømlinede, og det er blevet tydeligere, at redskaberne har en værdi i det daglige arbejde. De anvendes således i højere grad som en naturlig del af styringen i netværket. Alt i alt der det vores vurdering, at der har udviklet sig en mere ensartet styringsog opfølgningskultur blandt aktørerne. Man kan sige, at dette i sig selv kan tages til indtægt for en overordnet metodeudvikling. Det har dog også løbende været diskuteret, om resultatkontrakterne på den måde, de udformes, risikerer at medvirke til en for kraftig fokusering på kvantitet og lavt hængende frugter frem for også at prioritere de mere langsigtede og strategiske tiltag og resultater. Det er her vores indtryk, at der generelt set i den seneste fase er sket en udvikling i retning af øget strategisk fokus. Og det er vores vurdering, at resultatkontrakterne danner en god ramme for udmøntning af indsatsen og resultaterne på både nationalt og lokalt niveau. I forlængelse heraf har det vist sig hensigtsmæssigt, at den primære målgruppe er underinddelt i fire segmenter. På den måde har det været muligt at differentiere indsatser og måling af resultater og skabe overblik over, hvorvidt den differentierede indsats finder sted. Hvor indsatserne i de første faser primært fokuserede på de mere traditionelle segmenter, har aktørerne i den seneste fase i større omfang adresseret de forskellige segmenter. Den sekundære målgruppe er tilsvarende vigtig, da det jo er igennem denne gruppe de lokale vejledere og vejledningssystemer der skal skabes konkrete resultater hos iværksættere og virksomhedsejere. Gennemslagskraft i kompetenceudvikling og videndeling er således afgørende. Mere herom i kapitel 3. Initiativets primære aktører og ejere repræsenterer både det nationale, regionale og lokale politiske niveau. Det spejler finansieringsmodellen, hvor midler fra Den Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

14 Europæiske Socialfond via regionerne supplerer de statslige og kommunale midler og ressourcer. Det har også som udgangspunkt givet et bredt politisk ejerskab og fagligt fundament. Konstruktionen er på den måde relativt unik, og det er vores generelle vurdering, at det har været et positivt resultat i sig selv at få alle parterne med om bordet. I Midtvejsevalueringen konkluderede vi, at det samlede organisatoriske set-up er klart tænkt, og at der herved er skabt en netværksorganisation, der er fleksibel og med potentiale til samlet set at øge kvalitet og effektivitet i tilbuddene til den primære målgruppe. Vi konstaterede dog ligeledes, at denne netværksorganisation rent styringsmæssigt har nogle udfordringer. Reelt har styregruppen ingen beføjelser i forhold til de lokale enheders opgaveløsning. Den skal så at sige styre gennem videnscentret. Dette har imidlertid heller ingen beføjelser over for de lokale enheder, og centrets rolle over for disse bliver dobbelt, kontrollant og ressource. I forbindelse med Midtvejsevalueringen betonede centret vanskelighederne ved at bestride dobbeltrollen. Det er vores vurdering, at centret og de lokale enheder i den seneste fase i højere grad har fundet en fælles samarbejds- og dialogform, baseret på gensidig respekt og anerkendelse. Videre er det vores vurdering, at der fortsat er bred anerkendelse af Væksthus Midtjyllands rolle i initiativet og den organisatoriske og geografiske placering af centret/den koordinerende funktion. Endelig er det centralt, at Etnisk Erhvervsfremme er født ind i en anden politisk virkelighed end den aktuelle. Med regeringsskiftet i 2011 foretog den nye/siddende regering en række organisatoriske ændringer af ministerier og ressortområder som udtryk for andre politiske dagsordener, fokusområder og løsningsmodeller. Det er vores vurdering, at denne kursændring på forskellig vis har haft indvirkning på initiativet og den politiske bevågenhed. Konkret er repræsentationen i styregruppen i praksis ændret fra departementschefniveau til fuldmægtigniveau, og den generelle opmærksomhed i forhold til initiativet er efter vores vurdering dalet. Hvorvidt dette er udtryk for den politiske og organisatoriske kursændring eller i lige så høj grad er en naturlig følge af en fokusændring fra etablering til drift, er uvist. Måske er der tale om begge dele. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

15 3 RESULTATER OG MÅLOPFYLDELSE VIDENCENTRET I dette kapitel analyseres indsats og resultater på nationalt niveau i forhold til Center for Etnisk Erhvervsfremme. Resultaterne sættes op imod initiativets mål og resultatmål, og de samlede effekter og målopfyldelsen diskuteres og vurderes. 3.1 Indsats og resultatmål Den overordnede projektbeskrivelse (i Ansøgning til Socialfonden, 23 marts 2010) er operationaliseret i centrets resultatkontrakter, hhv og Den første resultatkontrakt indeholdt mål vedr. etablering af centret, ansættelse af centerleder og personale, etablering af netværk og styre- og målesystemer i forhold til de lokale enheder samt div. strategiudvikling og aktivitetsstart. Centrets anden resultatkontrakt, for , omfatter syv resultatmål: Skema 3.1: Centrets resultatmål, jf. resultatkontrakten for Resultatmål 1. Centeret skal udvikle Etnisk Erhvervsfremme som helhed i forhold til projektansøgningen og medvirke til at skabe resultater i de lokale enheder ift. fire mål: 750 unikke vejledninger 227 nye virksomheder 20 % flere virksomheder med overlevelse/vækst 75 % vejledte henvist til andre rådgivningstilbud. 2. Centeret skal iværksætte et kvalitets- og kompetenceløft for vejlederne i de seks lokale enheder samt i minimum tre af samarbejdskommunerne. 3. Centeret skal offentliggøre relevant og veldokumenteret statistik og ny viden om Etnisk Erhvervsfremmes indsats og om etniske iværksættere i Danmark. 4. Centeret skal gennemføre projekter, hvor ny viden samt nye metoder og tilgange udvikles og formidles til den sekundære målgruppe. 5. Centeret skal sammen med de seks lokale enheder og tilknyttede rollemodeller gennemføre kampagneaktiviteter målrettet de primære målgrupper. 6. Centeret skal skabe og vedligeholde netværk og samarbejde mellem minimum 20 forskellige aktører, der arbejder med etnisk erhvervsfremme i forhold til de primære målgrupper. 7. Centeret skal indsamle og formidle international viden om etnisk iværksætteri. De konkrete måltal i resultatmål 1 er udmøntet i de lokale enheders resultatkontrakter. Der følges op på disse i analyserne af de lokale enheder (kapitel 4). I forlængelse af Midtvejsevalueringen analyseres resultaterne i forhold til de følgende fire strategiske indsatsområder: Videnformidling Kommunikation og branding Kompetenceudvikling Samarbejde og netværk. 2 Resultatkontrakt mellem hhv. Integrationsministeriet og Væksthus Midtjylland, oktober 2010 og mellem Beskæftigelsesministeriet/styregruppen og Center for Etnisk Erhvervsfremme/Væksthus Midtjylland, december Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

16 3.2 Videnformidling Helt i tråd med den tidligere kontrakt er videnformidling en højt prioriteret aktivitet også i Jævnfør resultatkontrakten (mål 3, 4 og 7) skal centret offentliggøre relevant og veldokumenteret statistik og ny viden om Etnisk Erhvervsfremmes indsats og om nydanske iværksættere i Danmark, gennemføre projekter, hvor ny viden, metoder og tilgange udvikles og formidles til den sekundære målgruppe, samt indsamle og formidle international viden om etnisk iværksætteri. Iværksætterindeks Udarbejdelse og udgivelse af Iværksætterindekset, Iværksætterindeks for nydanskere 2012 har været helt central i forbindelse med realisering af resultatmålene vedrørende videnformidling. Formålet med publikationen er at tegne et statistisk portræt af de nydanske iværksættere i Danmark ; hedder det i indledningen. Målgruppen for indekset er dels den primære og sekundære målgruppe, dels netværk og samarbejdspartnere i bred forstand. Publikationen er trykt i eksemplarer og er ligeledes tilgængelig på Den udkom ultimo oktober 2012 og blev brugt som optakt til Iværksætterugen Uge 46. Videnscentret planlægger en årlig opdatering, i første omgang en 2013-udgave i august/september Iværksætterindekset består af to dele: En journalistisk bearbejdet artikelserie med syv temaer, repræsenterende videnscentret og de seks lokale enheder kombineret med cases og specifikke temaer, der især arbejdes med og giver resultater de pågældende steder. Statistik vedr. de primære målgrupper; karakteristik af forskellige iværksættergrupper, iværksætterbrancher, samt statistik vedr. etablering og beskæftigelse/vækst i iværksættervirksomhederne. Det metodiske afsæt tages i tal fra Danmarks Statistiks iværksætterbase, Etnisk Erhvervsfremmes egne registreringer i CRM-systemet samt specialkørsler. Denne del er metodeudviklet og gennemført af analysefirmaet estatistik, Kent Nielsen. Metoden er udviklet således, at der kan følges op på statistikken løbende. Netop CRM-systemet har givet store udfordringer i forhold til anvendelse og anerkendelse af nytteværdien i de første faser af initiativet. CRM er en forkortelse for Customer Relations Management. CRM-systemet er udviklet i forbindelse med etablering af de regionale væksthuse (2007) og anvendes bl.a. af de traditionelle virksomhedskonsulenter i væksthusene til registrering af kontakter og kontaktarbejdet og til løbende afrapportering og måling. I systemet kan inddateres basale oplysninger om brugerne, vejlednings- og opfølgningsaktiviteter mv. Sigtet med systemet er at samle stamdata og aktiviteter vedrørende den enkelte bruger samt at have et redskab til systematisk effektmåling. Systemet har således potentiale som planlægnings- og beslutningsværktøj for erhvervsfremmeenheder på alle niveauer og på tværs heraf. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

17 De registrerede udfordringer med at implementere CRM-systemet i Etnisk Erhvervsfremme-initiativet kan inddeles i tre forskellige barrieretyper: 1. Manglende kompetencer og tradition hos udførerne 2. Kulturelle og sproglige barrierer hos brugerne 3. Tekniske, juridiske problemer i systemet Hvis systemet skal kunne anvendes konsistent, kræver det, at samtlige de lokale enheder registrerer data systematisk. Der er ikke tradition for sådanne systemer, og det er en generel erfaring i erhvervsfremmesystemet, at virksomhedskonsulenter typisk er mere optaget af at yde god rådgivning end at administrere. Dette har også vist sig gældende i Etnisk Erhvervsfremme-initiativet. Hertil kommer, at videnscentret som skulle stå for at igangsætte målesystemet i første omgang ikke selv havde erfaring med eller kompetencer i forhold til det pågældende system. Det betød en langsom og ikke så tydelig introduktion til systemet og dets vigtighed. Kulturelle forskelle og regulære sproglige barrierer har betydet, at der for mange brugeres vedkommende har været en tilbageholdenhed med at oplyse personlige og praktisk/tekniske data. Videre gælder, at det i henhold til registerlovgivningen ikke er muligt at registrere personer efter etnicitet, og at det derfor har været vigtigt hos den enkelte vejleder at være opmærksom på særlige indberetningsmetoder mhp. at kunne få brugbare data. Status ved Midtvejsevalueringen var, at det er vanskeligt for de lokale enheder at benytte CRM-systemet tilstrækkeligt konsistent, og at målsætningerne i forhold til måle- og evalueringssystemet derfor ikke var opfyldt. Der blev i den sammenhæng noteret en gul lampe, idet det blev konstateret, at der var brug for at arbejde med implementeringen af CRM-systemet i praksis (som del af de daglige rutiner) og teknisk (i forhold til selve datadisciplinen), og at en styrket indsats skulle ligge både i videnscentret og i de lokale enheder. Vores vurdering her i Slutevalueringen er, at netop Iværksætterindekset har været en hensigtsmæssig prioritering, og at dette har været væsentligt medvirkende til at ændre holdninger og praksis. Indekset har således adresseret flere forskellige mål og udfordringer. Publikationen kan dokumentere, brande og nå en bred målgruppe ud af initiativet. De udviklede metoder kan samtidig bruges ind i initiativet og tale til alle de, der arbejder i feltet, og som i de første faser har haft svært ved at se nytten af statistik og indberetninger hertil. Hjemmesider Hjemmesiderne er en anden væsentlig platform for videnformidling. Etnisk Erhvervsfremmes hjemmesider er integreret som del af hjemmesiden Startvækst, og mange af værktøjerne er identiske med Startvæksts. Den danske hjemmeside retter sig mod dels iværksættere og virksomheder, dels vejledere, netværk og undervisere. For iværksættere og nye virksomheder indeholder hjemmesiden forskellige værktøjer, mange af disse er de samme, som er tilgængelige på Startvækst og via Udlændingeservice. Ligeledes er der en online rådgivningsfunktion, Spørg eksperten, overblik over Etnisk Erhvervsfremmes forskellige kontorer og tilbud, kontakt- Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

18 mulighed til andre iværksættere og til vejlederne, arrangementskalender med lokale og nationale kurser og events samt div. links. For vejledere ligger der tilsvarende en lang række værktøjer, best practices, dansk og international viden, rapporter og litteratur, kontaktmulighed til andre vejledere samt div. links til netværk, andre hjemmesider mv. Undersitet for netværket indeholder information om kompetenceudvikling, arrangementer mv. Undersitet for undervisere er i første omgang primært rettet mod erhvervs- og produktionsskoler. Der findes ligeledes en engelsksproget version af hjemmesiden. Formidling af viden og værktøjer på engelsk er opprioriteret i den seneste fase, og der er sket en relancering af hjemmesiden Alle kommuner er blevet tilbudt startvækst.dk platformen med den tilhørende engelske hjemmeside, der kan integreres med den lokale web-vejledning. Konceptet er tilrettelagt sådan, at indholdet kun skal opdateres ét sted, men kan vises mange steder. Alt indhold på engelsk holdes opdateret fra centralt hold, og ændringer slår automatisk igennem på alle involverede hjemmesider. Ved Midtvejsevalueringen kunne der ikke måles på antal hjemmesidebesøg grundet tekniske problemer. Den kvalitative dataindsamling indikerede dog, at hjemmesiden ikke havde den store bevågenhed, og at mange respondenter tilsyneladende ikke kendte den. De anvendte øjensynligt i højere grad de lokale enheders egne hjemmesider, hvor de søgte kursustilbud og værktøjer. Efterfølgende, fra januar 2012, har målefunktionen imidlertid fungeret, og i figur 3.1 ses antal besøgende gennem denne periode. Figur 3.1: Antal unikke besøgende på de to hjemmesider 3000 Uge Dansk Engelsk Det er her bemærkelsesværdigt, at presseomtale op til, under og efter uge 46 slår ganske markant igennem, ikke mindst for den engelske hjemmeside. Tilsvarende Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

19 er det interessant, at søgningen (bortset fra i julemåneden) ser ud til at forblive på et højere niveau end før uge 46. De to hjemmesider er udviklet markant siden Midtvejsevalueringen, og samlet set er det vores vurdering, at de fungerer rigtig godt, de er klart formidlet og let tilgængelige. Fra flere sider fremhæves endvidere den engelsksprogede version som en stor hjælp i arbejdet med målgruppeudvidelsen. International erfaring Endelig skal centret indsamle og formidle international viden om etnisk iværksætteri. I initiativets første faser var der ikke fokus på dette, men i 2012 er der arbejdet med netop dette resultatmål. Der er udarbejdet en rapport vedrørende International viden og Best practices 3, hvori beskrives erfaringer fra bl.a. Sverige, Norge, Finland, Tyskland, Belgien, Storbritannien, Spanien, Canada og USA. Vejledere fra tre lokale enheder (København, Aarhus og Vejle) har været inddraget i kvalificeringen af rapporten undervejs for at sikre relevans og anvendelighed. Overordnet konkluderer rapporten, at det danske initiativ Etnisk Erhvervsfremme er en god model en best case i forhold til opgave og målgrupper, benchmarket internationalt. Samtidig beskrives en række best cases fra de andre lande i forhold til metoder og værktøjer. Heraf fremgår bl.a., at mentorprogrammer er meget effektive, og at den svenske exportmodel, Kosmopolit, rummer relevant læring. Det er vores generelle vurdering, at den internationale læring ikke anvendes i tilstrækkeligt omfang, og det virker ikke som om, at ret mange af aktørerne forholder sig aktivt til den. Fra videncentrets side fremhæver man her, at forventningerne til international vidensoverførsel antagelig er for høje. Centret planlægger i 2013 at udvikle de internationale erfaringer til at være mere værktøjsorienterede og publicere værktøjerne på hjemmesiden. Det vurderer vi, er hensigtsmæssigt. Ligeledes er der gennemført en studietur til Barcelona Activa i oktober Activa er et af de førende europæiske centre inden for feltet, dokumenteret via flere priser og gennem et stort internationalt netværk. Centret har efterfølgende publiceret den indsamlede viden i Danmark via kompetencedage, seminarer, nyhedsbreve, Best Praxis 2 (se nedenfor) og på hjemmesiden, på en international konference på RUC i november 2012 samt i integrationsportalen Viden der virker. 3.3 Kommunikation og branding Jf. resultatkontrakten (mål 5), skal centret sammen med de seks lokale enheder og tilknyttede rollemodeller gennemføre kampagneaktiviteter målrettet primære målgrupper. I Midtvejsevalueringen fremgik det, at centret var kommet i gang med kommunikations- og brandingaktiviteter, men at der var behov for en markant indsats her. Centret har opprioriteret disse aktiviteter meget i den seneste fase. 3 Konsulentrapport vedr. International viden og Best practices, Delendorff Advisory, juli Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

20 De indledende initiativer var udarbejdelse af en kommunikations- og brandingstrategi og en målgruppeanalyse samt starten på forskellige nyhedsbreve. Centret udgiver nu flere nyhedsbreve for hhv. dansktalende, engelsktalende iværksættere og virksomhedsejere og for vejledere mv. Tabellen nedenfor viser udviklingen i antal abonnenter over ca. halvandet år, fra efterår 2011 til forår Tabel 3.1: Udvikling i antal abonnenter, efterår 2011 forår 2013 Efterår 2011 Forår 2013 Nyhedsbrev for dansktalende iværksættere og virksomhedsejere Nyhedsbrev for engelsktalende iværksættere og virksomhedsejere Nyhedsbrev for lokale konsulenter, vejledere og rådgivere 123 abonnenter 423 abonnenter 102 abonnenter 809 abonnenter 274 abonnenter 432 abonnenter Grundlæggende kan man sige, at der er tale om en relativt lille læserskare i forhold til de tre nyhedsbreve. Men når det er sagt, kan der dog noteres pæne stigninger i antallet af abonnenter over perioden. Især skal bemærkes den store stigning og det faktiske antal i forhold til nyhedsbrevet for engelsktalende iværksættere og virksomhedsejere. Rollemodeller og ambassadører Herudover arbejder centret med rollemodeller og ambassadører, som kan kontaktes af interesserede med henblik på foredrag og andre aktiviteter. I første runde blev der, med hjælp fra de lokale enheder, identificeret ti rollemodeller, som blev markedsført på hjemmesiden og i publikationen Best Praxis (2011). I september 2012 er der udgivet endnu en Best Praxis med nye rollemodeller og relevante artikler og informationer. De er begge trykt i eksemplarer og kan ligeledes fås elektronisk. Rollemodellerne præsenteres på hjemmesiden, henvendt til hhv. vejledere med inspiration til, hvordan man kan trække på rollemodellerne til arrangementer mv. og til (potentielle) iværksættere. I forhold til sidstnævnte præsenteres mere end 50 rollemodeller og deres historier. Man kan søge på de forskellige typer af rollemodeller, hhv. iværksættere, virksomhedsejere, unge og kvindelige iværksættere. Ambassadørkorpset blev etableret allerede i første halvår 2011; det er ikke blevet udvidet siden. Korpset består af i alt 5 personer, repræsenterede større servicevirksomheder, relevante organisationer og en succesfuld nydansk virksomhedsejer. Der bliver trukket på disse i forbindelse med forskellige arrangementer. For eksempel blev et møde mellem social- og integrationsminister Karen Hækkerup og Etnisk Erhvervsfremme afholdt hos den nydanske virksomhedsejer. Det er vores vurdering, at især rollemodelkonceptet er en god metode i forhold til at inspirere personer i den primære målgruppe. Men også vejledere og samarbejdspartnere lader sig inspirere af rollemodellerne og trækker på dem i forskellige sammenhænge. Det er således efter vores vurdering en hensigtsmæssig prioritering, at man har udbygget netop dette koncept. Ambassadørkorpset er også som udgangspunkt en god idé. Men (som nævnt i Midtvejsevalueringen) er det fortsat vores vurdering, at korpsets kommunikationspotentialer er underudnyttede. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April

21 Strategisk målgruppeudvidelse Med henblik på at udvide gennemslagskraften over for nogle af de underliggende segmenter i den primære målgruppe er der i løbet af 2012 anvendt en række nye tilgange målrettet hhv. unge potentielle iværksættere og den såkaldte EUPImålgruppe (Engelsktalende Unge Potentielle Iværksættere). Arbejdet er lavet i nært samarbejde mellem videncentret og nogle af de lokale enheder. Kampagnerne i forhold til de unge retter sig mod produktions- og erhvervsskoler og omfatter opsøgende virksomhed, plakater, posters, produktblade med best cases, workshops, et sæt unge-rollemodeller mv. Kampagnerne i forhold til EUPI omfatter bl.a. korte videofortællinger med engelsktalende iværksættere, der fortæller om deres erfaringer. Filmene henvender sig dels til andre potentielle iværksættere i lignende situationer, dels til vejlederne, der på den måde får et øget kendskab til målgruppens udfordringer og behov. De to kampagner er formidlet i web-baserede drejebøger og produktblade. Erfaringerne med de nye tilgange er endvidere præsenteret på netværksarrangementer og møder. På strategisk niveau arbejder videncentret på at få en dialog med de relevante styrelser/ministerier samt Danske Erhvervsskoler om videreførelse af de gode erfaringer med unge nydanske iværksættere og EUPI-målgruppen. De store målrettede kampagner virker efter vores vurdering godt. Samarbejdet mellem videncentret, de lokale enheder og institutionelle samarbejdspartnere fungerer godt, og modellen rummer plads til, at aktiviteterne tilrettelægges efter lokale muligheder. Den efterfølgende videns- og erfaringsformidling virker ligeledes god. Overordnet vurderer vi således, at det er en perspektivrig måde at arbejde med strategisk synlighed og kontaktetablering i forhold til de relevante myndigheder og interesseorganisationer. Videre ser vi her et potentiale i forhold til at tænke indsatsen bredere og evt. brede ejer-/aktørkredsen ud. Det er generelt vores vurdering, at initiativet i den seneste fase og ikke mindst Iværksætterindekset har medvirket til at øge bevidstheden om forskelligheden i den primære målgruppe og disse gruppers forskellige ressourcer og potentialer. I indekset tegnes følgende portrætter af prototyper på iværksættere: Tabel 3.2: Hvordan ser en typisk iværksætter ud? Ikke-vestlig nydansker Vestlig nydansker Etnisk dansker Køn Mand Mand Mand Alder 34 år 39 år 41 år Højest gennemførte uddannelse Grundskole Uoplyst Erhvervsfaglig Erhvervserfaring 6 år 9 år 15 år Branche Hotel og Restauration Videnservice mv. Videnservice mv. Brancheskift Ja Ja Ja Virksomhedsform Personligt ejerskab Personligt ejerskab Personligt ejerskab Kilde: Iværksætterindeks for nydanskere 2012, Del 2 Statistik. Etnisk Erhvervsfremme Slutevaluering, April