indtægssiden. På anlægssiden udgør det samlede anlægsbudget i ,750 mio. kr.

Transkript

1 Politikområdets indhold Udvalgets ansvarsområde er at planlægge Furesø Kommune med henblik på, at kommunen fortsat udvikler sig som en grøn kommune med attraktive områder til boliger, rekreative funktioner, erhvervsliv og levende byer. Opgavebeskrivelse varetager kommune- og lokalplanlægning, dispensationer fra lokalplaner, fredningssager, administrationen af det åbne land og byggesager. s driftsbudget vedrører en række af de områder og projekter, som udvalget arbejder med. Udfordringer i 2011 og overslagsårene I 2011 og overslagsårene er de største opgaver under planudvalget: Udarbejdelse af kommuneplanstrategi 2011 Lokalplanlægning på Farum Kaserne Lokalplanlægning af Farum Erhvervsområde Udvidelse af Farum Bytorv Lokalplanlægning m.v. på Flyvestation Værløse Gennemførelse af Arkitektkonkurrence for Bybækgrunden Områdefornyelse i og omkring Farum Midtpunkt Den fortsatte udvikling af Laanshøj Udvikling af Værløse bymidte Forsyning af lokalsamfund med dagligvareforretninger Budgetvedtagelsen Den 6. oktober 2010 vedtog Byrådet budget s samlede driftsbudget udgør i ,6 mio. kr. på udgiftsiden og 0,9 mio. kr. på indtægssiden. På anlægssiden udgør det samlede anlægsbudget i ,750 mio. kr. Tværgående bemærkninger for alle fagudvalg Pris- og lønskøn Budget 2011 er fremskrevet med KL s skøn over pris og lønstigninger i budgetperioden. Disse fremgår af de generelle bemærkninger til budgettet. Budget til rengøring Hovedparten af rengøringsopgaverne i Furesø Kommune var i udbud i 2007 og bevillingerne til rengøring er derfor afsat i henhold til de indgåede kontrakter. Der er indgået kontrakt med tre rengøringsselskaber. I de få tilfælde, hvor kommunen selv har ansat personale til at gøre rent er budgettet lagt i forhold til lønudgiften og materialeforbruget. De tre største rengøringskontrakter udløber 1. maj som følge heraf skal hele rengøringsområdet analyseres og sendes i EU-udbyd i 2011, dog ikke på lokaliteter, hvor der er en besparelse ved at varetage opgaven med eget ansat personale. Bygningsservice vil i samarbejde med Udviklings- og Effektiviseringsafdelingen i slutningen af 2010 udarbejde en brugeranalyse, for at kunne vurdere, i hvilket omfang rengøringsopgaven skal løses lokalt, af kommunens rengøringsenhed eller udbydes. Størstedelen af rengøringsbudgettet er fra 2011 samlet under Bygningsservice. Baggrunden herfor er, at samle alle faste bygningsrelaterede udgifter under Bygningsservice. 541

2 Budget til vedligehold Budgetterne til vedligehold er som udgangspunkt fordelt efter antal m 2 pr. bygning og en nøgle for hvor meget slitage, der er på de enkelte typer bygninger. Der er afsat bevillinger til almindelig indvendig vedligehold under de enkelte ejendomme, som disponeres af de budgetansvarlige ledere. De øvrige bevillinger til indvendig/udvendig og tekniske vedligehold er bevilget som centrale driftog anlægspuljer under Miljø-, Teknik- og Erhvervsudvalget. Puljerne disponeres af Bygningsservice. Anvendelsen af vedligeholdelsesmidlerne er nærmere beskrevet i budgetbemærkningerne til Miljø- Teknik og Erhvervsudvalget under Bygningsservice. Budgetter til el, vand og varme Stort set alle budgetter til el, vand og varme ligger under Miljø-, Teknik og Erhvervsudvalget - Bygningsservice, som har det politiske ansvar for styringen af energiforbruget. Bevillingerne til el, vand og varme til de enkelte bygninger skal som udgangspunkt fastsættes ud fra det forventede forbrug og prisen pr. enhed inkl. Alarmerne er et vigtigt værktøj i forebyggelsen af indbrud og forsikringsskader. Sikringsniveauet bliver derfor løbende vurderet på de enkelte ejendomme. Forsikringer I henhold til kommunens forsikringspolitik er Furesø Kommune selvforsikret. Dog er der tegnet katastrofeforsikring. Der er afsat en central pulje under Økonomiudvalget til betaling af de skader, der opstår i løbet af året. Der er ligeledes afsat en central pulje til betaling af forsikringspræmierne vedrørende brand og katastrofedækning. Som afgifter. I de tilfælde, hvor det har vist sig vanskeligt at indhente oplysninger om det forventede forbrug, er bevillingen fastsat efter det senest kendte regnskabsresultat. Ansvaret for styringen af energiforbruget ligger administrativt i Bygningsservice. Det er dog den enkelte leder, der har ansvaret for det daglige forbrug på den enkelte skole, institutionen m.v. Bygningsservice kan rådgive lederne med henblik på at mindske energiforbruget i den enkelte bygning. Furesø Kommune anvender energistyringsprogrammet Keep Fokus til energistyring. Keep Fokus giver mulighed for en skarp og tæt overvågning af energi- og vandforbrug både centralt og decentralt. Derved er der løbende mulighed for konkret rådgivning af de decentrale - daglige brugere - om hvordan de kan og bør begrænse forbruget. Budgetter til sikring af bygninger herunder alarmer Budgettet til alarmer ligger i en central pulje og administreres af Bygningsservice. Der arbejdes på at få ensartede alarmsystemer, der muliggør et samlet udbud af alarmservicen. konsekvens er der ikke afsat midler til forsikringer under det enkelte fagudvalg eller den enkelte institution. Forsikringsmodellen er nærmere beskrevet under Økonomiudvalgets budgetbemærkninger. Forbrugsudgifter (skatter, afgifter og renovation) Budgettet til skatter, afgifter og renovation, har hidtil ligget under fagudvalgene i relation til den enkelte bygning. Fra 2011 ligger budgetterne til forbrugsafgifter under Bygningsservice. Baggrunden herfor er, at samle alle faste bygningsrelaterede udgifter under Bygningsservice. 542

3 Tabel 1: s driftsbudget samt regnskab 2009 og korrigeret vedtaget budget Korr. budget Budgetoverslagsår Alle tal er i 2011 pris- og lønniveau ultimo samt i hele kr. Regnskab november Budget Funktion Område Netto Netto Udgifter Indtægter Netto Netto DRIFT Hovedkonto 00 - ialt Ubestemte formål Hovedkonto 06 - ialt Sekretariat og forvaltninger Anlæg Anlæg i alt Noter: Alle tal i tabellen er i 2011 priser. Det vil sige, at regnskab 2009 og budget 2010 er omregnet til 2011 prisniveau. For yderligere specifikation af anlægsbudgettet se i Investeringsoversigten. Driftsbemærkninger Hovedkonto 06 Fællesudgifter og administration m.v Administrativ organisation Direktøren for By, Erhverv og Natur Fælles udgifter: 054 Øvrige IT-systemer Systemet anvendes til at indhente ejeroplysninger for såvel privat beboelse som virksomheder. 055 Digital kortlægning 81 Systemet (GIS) anvendes til visning og håndtering af kort luftfoto. En række plandata mv. er knyttet til kortet. Ajourføring af kommunens grundkort samt salg af rettigheder for adgang til kortdata Planer og opmåling Budgettet er afsat til landinspektørhonorar og konsulentbistand i forbindelse med gamle og nye kommuneplaner

4 097 Gebyr for byggesagsbehandling Gebyrer for byggesagsbehandling og anmeldelser opkræves iht. byggelovgivningen Hegnssyn: 065 Gebyr og honorar vedr. hegnssyn Gebyr og honorar vedr. hegnssyn. Hegnsynsforretningerne skal hvile i sig selv, hvilket vil sige, at de opkrævede gebyrer svarer til de honorar der udbetales Fælle Anlægsbemærkninger g adminis.v. I Erhvervsformål Farum Erhvervsområde opfølgning på planlægning Midlerne skal bruges til opfølgning på planlægningen i Farum Erhvervsområde. Formålet med projektet er at konkretisere planlægningen og gennemføre kommunale tiltag som led i moderniseringen af Farum erhvervsområde i overensstemmelse med Kommuneplan Der udarbejdes nye lokalplaner for Farum erhvervsområde. Processen indledes med en analyse af de trafikale problemer i dialog med Industriforeningen. Trafikanalysen er en del af en samlet analyse af trafikken i hele det centrale Farum inklusiv Farum Bytorv og Bybækgrunden. Afhængig af indholdet i de kommende lokalplaner bliver der behov for kommunale anlægsudgifter til planernes realisering/opfølgning. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 1,0 mio. kr. i 2011 og 2012, i 2013 er afsat 0,6 mio. kr Udvidelse af Farum Bytorv og ny anvendelse af Bybækgrunden Udbuddet af de nordlige arealer på Farum Bytorv er gennemført med henblik på et salg af arealerne og et større privat byggeprojekt på arealerne. Byggeprojektet forventes som minimum at omfatte en væsentlig udvidelse af Farum Bytorvs butiksareal samt et større parkeringsanlæg. Bevillingen omfatter de kommunale udgifter til salg og udvikling af dette og andre kommunale arealer på og omkring Bytorvet, herunder jordbundsundersøgelser, udstykning, advokatbistand og lign. Bevillingen vil også blive anvendt til analyser af de trafikale konsekvenser af udbygningen, samt evt. udgifter til realisering af trafikanalysens anbefalinger. Med Bybækgrunden i fokus planlægges der gennemført en arkitektkonkurrence. Konkurrencen vil have til formål at styrke bymiljøet i hele det centrale Farum. Resultatet heraf vil sammen med planlægningen for nybyggeriet på Farum Bytorv danne grundlag for en eventuel ombygning af 544

5 Paltholmvej. Endelig omfatter bevillingen dialog med forskellige interessegrupper, afholdelse af en eller flere workshops, samt udarbejdelse af en fysisk model af området. Udgifterne indgår i udviklingen af Bybækgrunden og de omkringliggende områder, som forventes at give en salgsindtægt, som overstiger udgiften på 7,2 mio. kr. Salgsindtægten af Bybækgrunden kan på nuværende tidspunkt ikke fastsættes, da de afhænger af Bybækgrundens fremtidige anvendelse. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 5,3 mio. kr. i 2011 og 1,9 mio. kr. i Byfornyelse Områdefornyelse i og omkring Farum Midtpunkt 650 Projektet skal realisere én af indsatserne i handleplanen for Tryg hverdag i Farum Midtpunkt, hvis formål er at styrke den boligsociale indsats med fokus på kriminalitetsforebyggelse og beboertryghed i Farum Midtpunkt. Områdefornyelsen skal medvirke til, at de fysiske rammer omkring Farum Midtpunkt opleves som trygge og nærværende, at de inspirerer til fysisk udfoldelse og samvær, og at de inviterer til ejerskab og involvering. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 0,650 mio. kr. i 2011, 3,3 mio. kr. i 2012 og 2,0 mio. kr. i Værløse Bymidte projekteringsomkostninger iforb. med øget byudvikling og bykvalitet 200 Midlerne skal bruges til en forbedring af de bymæssige kvaliteter i Værløse bymidte gennem et skitseforslag til ny disponering af området fra Scenetorvet til arealerne ved S-togsstationen. Omlægningen af Scenetorvet skal både give torvet et mere nutidigt bymæssigt udtryk og bidrage til at skabe bedre sammenhæng mellem bymidtens forskellige dele. Specielt er forbindelsen til Værløse station ikke optimal. Udefrakommende har svært ved at finde forbindelsen fra stationen til Galaksen og biograftorvet. Tilsvarende er sammenhængen mellem Scenetorvet og Den Røde Plads i dag uafklaret med kedelig belægning og gennemkørende cykelbaner. Stationen skal kunne opfattes som en naturlig del af Bymidten. Torvegården syd for Scenetorvet bør integreres bedre i Bymidten. Eventuelt bør der gives mulighed for byggeri på den store parkeringsplads ved stationen. Posthusets baggård kan måske også indgå i planen. I den vedtagne investeringsplan for er der afsat 0,2 mio. kr. i 2011 og 0,1 mio. kr. i