Nr. 1 (2014): Elektrolyse til brint

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Nr. 1 (2014): Elektrolyse til brint"

Transkript

1 Teknologivurdering af udvalgte energiteknologier Nr. 1 (2014): Elektrolyse til brint Resumé Der er et godt indpasningspotentiale for elektrolyse til brint i det danske energisystem, når det gælder om at lagre og konvertere elektricitet i store mængder og over længere tid. Indpasningspotentialet er interessant fordi der med udgangspunkt i brint som energibærer kan produceres energi-produkter i flere spor: dels som brint til transport-sektoren til en understøttelse af brint-biler, dels som brint til naturgas eller syntesegas, og endelig som brint der kan konverteres til elektricitet. Der kan desuden være samspilseffekter med biogas, som ved hydrogenering kan opgraderes til naturgaskvalitet. I forhold til lagring og infrastruktur er der mulighed for at få el-nettet til at spille sammen med naturgas-nettet. I forhold til transportsektoren er der store fordele i at både el-biler og brint-biler understøttes af et energisystem med en el-baseret platform, og elektrolyse passer godt til dette system. Elektrolyse er imidlertid endnu en umoden teknologi i forhold til energimarkedet, og derfor er både investerings- og driftsomkostningerne meget høje med en dagspris på omkring 1 mio. euro/mw elektrolysekapacitet ekskl. installeringsomkostninger. Eksisterende anlæg består primært af små anlæg med et forretningsgrundlag baseret på produktion af gasser til industrien, som aftager relativt små mængder, og som har en relativt høj betalingsevne. En række studier peger derfor også på, at det er rimeligt at antage, at skala og masseproduktion af brintanlæg vil nedbringe omkostningerne til brintproduktion en del frem mod 2020 (AEC-teknologi) og 2030 (PEMEC-teknologi), hvorefter priserne flader ud. I 2020 forventes eksempelvis AEC-teknologien at koste 0,6 mio. euro/mw. For at realisere potentialet i omkostningsreduktioner er der behov for at nedbringe cost på både elektrolyseenheden og de samlede balance-of-plant costs. Herunder er der behov for at øge effektiviteten men også operationaliteten som fx variabel last-operation fra 0-100%, og koldstart inden for sekunder. Når man ser på driftsomkostningerne på elektrolyseanlægget til produktion af brint, så udgør forbruget af el op imod 80% af omkostningerne, og prisen på el er dermed helt afgørende for driftsøkonomien. Driftsomkostninger for både AEC og PEMEC teknologierne ligger i dag på mellem 2-5% af CAPEX ekskl. omkostninger til el og er lavest for de store anlæg. Markedsvilkårene i det danske el-system understøtter pt. ikke specifikt en indfasning af lagringsteknologier. Der vil skulle tages stilling til om en passende incitaments-struktur bør udvikles for at fremme og belønne investeringer i elektrolyse til brint. Tiltag i denne retning er på vej i Tyskland. Behovet for energilagring af større mængder elektricitet skønnes at opstå med gradvis større styrke i forbindelse med udbygningen af vind i energisystemet, hvis en omstilling primært baseret på vind fortsættes, og hvis ikke elsystemet designes således, at det balanceres forholdsvis godt. En endelig afvejning af, om det vil være hensigtsmæssigt at fremme investeringer i elektrolyse til brint afhænger af en række faktorer, som ikke til fulde er belyst her. Dels er der en række yderligere 1

2 omkostninger og konverteringstab forbundet med at konvertere brint til metan eller til elektricitet. Dels vil en række alternative teknologier kunne spille en væsentlig rolle. En opsummering af teknologiens potentiale og begrænsninger ser således ud: Fordele: Ved en stor produktion af VE-el er der ingen teknologier, der kan lagre store mængder el (MW) over længere tid (måneder). Det er derimod muligt, hvis man laver el om til brint via elektrolyse, som enten kan injiceres i naturgasnettet som rå brint (pt. kun 2% af naturgassen) eller brinten kan kombineres med biogas ved såkaldt metanisering, hvormed man kan få ca. halvanden gang mere ud af biogassen. I en situation hvor brint-biler vinder mere indpas bliver der behov for en brint-produktion, og dette kan kun opnås gennem brug af elektrolyse-teknologi. Elektrolyse-teknologi i form af alkalisk og PEM-teknologi mangler at blive afprøvet i større skala (10-50 MW), men er dog modnet så tilpas meget, at et egentligt gennembrud til energiformål er realistisk inden for en 10-årig periode. For Topsøe s SOEC-teknologi er udsigterne noget længere. Tyskland har stort fokus på elektrolyse-teknologi og power-to-gas-tilgangen som en mulig brik i deres grønne omstilling. Da Tyskland bruger mange ressourcer på udvikling af teknologien, stiger forventningerne til at elektrolyse bliver mere omkostningseffektiv og brugbar til energiformål. På længere sigt er der en række andre elektrolyse-baserede processer, fx synfuels på basis af el, som kan vinde indpas. Ulemper: Investeringsomkostninger ved elektrolyseteknologi er pt. meget høje (omkring 7,5 mio.kr./mw) Op imod 80% af driftsomkostninger ved brintproduktion ved elektrolyse af vand til brint består af omkostninger til el. Derfor er el-prisen meget afgørende for driftsøkonomien. Der er et konverteringstab ved at producere brint fra el og virkningsgraden ligger pt. omkring 80%. Dernæst er der yderligere energitab ved at producere metan (virkningsgrad 60%) eller syntetiske brændsler (virkningsgrad ukendt). Sammenlignet med varmepumper eller elbiler med høj elvirkningsgrad betyder det, at man skal bruge teknologien de rigtige steder i energisystemet. Et elektrolyseanlæg udnytter bedst kapaciteten ved at køre fuldlast, mens rationalet ved vindbaseret elektrolyse er at køre del-last i perioder og netop udnytte, at der vil være tider med billig vind-el. Denne faktor er væsentlig for business-casen. I forhold til den barrier-analyse, som er foretaget ifbm. teknologivurderingen, peges der på to væsentlige barrierer for business-cases baseret på elektrolyse-teknologi: a) Lavere CAPEX for elektrolyse-teknologi som forudsætning for business-cases. I øjeblikket koster den billigste AEC-teknologi omkring 1 mio. euro/mw (omkring 2,5 mio. euro/mw for PEMEC). I 2020 forventes eksempelvis AEC-teknologien at koste 0,6 mio. euro/mw iflg. FCH-JU. b) Lave spot-priser og elafgifter på el i mindst timer om året. En anden forudsætning for investering i elektrolyse-teknologi er en lav OPEX, og denne påvirkes især af el-prisen inkl. afgifter. Et benchmark iflg. business-cases forelagt Energistyrelsen er omkostninger til el på max. 30 øre/kwh.

3 1. Teknologiens relevans og indpasningspotentiale i et dansk energisystem Med en stigende andel af vind i det danske energisystem vil Danmark på sigt kunne få behov for at lagre elektricitet. Vind er en fluktuerende energikilde, og det kan med store mængder vind være formålstjenligt at kunne lagre produktionen fra perioder med meget vind til brug i perioder med ingen vind hvis produktionen ikke skal sælges med tab. En del af denne udfordring kan i første omgang løses vhja. tiltag på efterspørgselssiden, som når fx forbruget flyttes henover døgnet med brug af intelligente elmålere og timebaserede net-tariffer. En anden del kan i stor udstrækning udjævnes gennem samhandel med udlandet, men på længere sigt 1 vil der opstå et behov for at kunne gemme og bruge overskydende vindmøllestrøm på en ny og omkostningseffektiv måde. Der findes forskellige former for energilagring, men i forhold til vindkraft er der behov for at se på de energilagringsformer, der spiller bedst sammen med et system der producerer el. Figur 1.1 viser forskellige typer af teknologier til lagring af vind (dvs. elektrisk energi), og som figuren viser, er brint (dannet ved elektrolyse med brug af elektricitet) særlig interessant fordi man kan gemme store mængder over lang tid. Der er pt. ingen af de konkurrerende teknologier til lagring af elektricitet, der kan opnå de samme egenskaber. Figur 1.1: Energilagringsteknologier ifm. elektrisk energi. Kilde: Schegner und Domagk (2012) 1 Elektrolyse til brint anses derfor for at være en lovende teknologi til langtidslagring i forbindelse med indpasning af store mængder vind. Det peger en række danske og udenlandske analyser og scenarier på, fx Energi 2050 Vindsporet 2, den tyske Power-to-gas Strategy Platform 3, og Energistyrelsens egne energiscenarier frem mod I Energistyrelsens energiscenarier opereres der eksempelvis med 600 MW elektrolyse til brint i vind-scenariet og 875 MW i brint-scenariet i 2035, og henholdsvis MW og MW i Den større efterspørgsel efter energilagringsteknologier som ventes at opstå i forbindelse med øgede vindandele i Danmark vurderes først reelt at indtræffe i perioden

4 Denne teknologivurdering fokuserer på potentialet inden for elektrolyse til brint ved en gennemgang af de vigtigste udviklingsspor, deres fordele og ulemper, og hvad det kommer til at koste at producere denne brint. Elektrolyse i en energilagrings-sammenhæng drejer sig om konvertering af elektrisk energi til brint ud fra vand og CO, hvor brint kan lagres og gemmes til senere brug. Brinten kan herefter anvendes på en række forskellige måder som anvist i Figur 1.2: 1) den kan omdannes igen til elektricitet ved brug af brændselsceller, 2) den kan anvendes direkte til fueling-stations til fx brint-biler eller til brug i den kemiske industri, 3) den kan i et vist omfang fødes direkte i naturgas-nettet og bruges til opvarmning, eller 4) den kan yderligere syntetiseres til metan, syntese-gas eller metanol, hvis en kulstofkilde er til rådighed. Navnlig tilgangen der syntetiserer brint til metan ved hjælp af CO2 er lovende, og derfor får den i øjeblikket meget opmærksomhed i Tyskland under betegnelsen power-to-gas 2. De væsentligste elementer i et system som nævnt i (1) er en elektrolyse-enhed, en lager-enhed til brint, samt en konverter (fx en brændselscelle) som omdanner brint til elektricitet igen. Det er i princippet de samme fysiske enheder der gælder for et system som nævnt i 2, 3 og 4, men her er der ikke brug for konverter, men for kompressor. System 4 kræver derudover en kulstofkilde til at producere syntese-gasser. Figur 1.2: Brint- pathways. Kilde: Partnerskabet for Brint og Brændselsceller (2009) På kort sigt er et interessant spor at sende brint direkte i naturgasnettet, idet naturgasnettet inkl. de to undergrundslagre i Ll. Thorup og Stenlille i sig selv udgør et meget stort lager 5. Begrænsningen ligger i det såkaldte Wobbe-indeks for naturgas, som skal sikre en optimal og fuldstændig forbrænding 6. Der er lige nu stor interesse for hvor meget brint, der problemfrit kan injiceres i naturgas-nettet, og ifølge DNV-KEMA overvejer man i Tyskland i den nære fremtid at tillade op til 10% brint i naturgasnettet, hvor man i dag tillader 5% med den gældende standard 7. Dansk Gasteknisk Center deltager i et internationalt samarbejde 8,9, hvor man i de seneste par år har undersøgt spørgsmålet, og Energinet.dk er også i gang med en undersøgelse 10, men disse undersøgelser er endnu ikke færdige. Ifølge en foreløbig vurdering af 2 Der Begriff Power-to-Gas steht für ein Konzept, bei dem überschüssiger Strom dazu verwendet wird, per Wasserelektrolyse Wasserstoff zu produzieren und bei Bedarf in einem zweiten Schritt unter Verwendung von Kohlendioxid (CO2) in synthetisches Methan umzuwandeln. Bundesnetzagentur.de (2014).

5 spørgsmålet kan der maksimalt injiceres 2% 3 brint i det danske system, hvis dette gøres ved Nybro og under maksimalt gasflow, hvor blandingsbetingelserne er optimale 11. Pga. begrænsninger i mængden af brint, der kan injiceres i naturgasnettet, er potentialet for en sådan lagring betydeligt mindre end lagringskapaciteten for metan. Ser man på brændværdien i den brint som kan injiceres i gasnettet, så ligger den på godt 30% af brændværdien ifht. naturgassen målt i MJ/m3 (tabel 1.1). E.ON sælger i øjeblikket wind-gas på basis af vindmøllestrøm og injicering af brint fra elektrolyse på et anlæg i Falkenhagen 12. Tabel 1.1: Brint sammenlignet med andre brændstoffer Brint Benzin Diesel Naturgas Metanol Densitet (kg/l) 0, ,702 0,855 0, Densitet (kg/m3) 0, , Densitet (MJ/kg) ,7 41,9 50,4 19,9 Densitet (MJ/L) 0, ,2 36,5 0, ,9 Densitet (MJ/m3) 10, , Densitet (kwh/kg) 33,3 11,86 11, ,53 Densitet (kwh/m3) 2, , ,88 10, Alle tal er ved LHV, atmosfærisk tryk og normal temp. Kilde: Fuelcelleducation.org Metan-sporet (bio-sng) er på mange måder mest interessant for så vidt at der ikke er restriktioner på hvor meget der kan sendes direkte i naturgasnettet ifht. kvaliteten. Til gengæld er der flere forarbejdningsled i processen, som i Danmark typisk vil tage udgangspunkt i biogas, som først opgraderes, hvorved CO2- indholdet renses væk, og dernæst metaniseres denne CO2-kilde med brint. Teknologien til denne metaniseringsproces testes i øjeblikket både i Tyskland og Danmark (Ref5). I Tyskland er man så vidt, at man vil lancere to nye anlæg i den kommende tid (ibid), og i Danmark benytter et demonstrationsprojekt lanceret i 2014 at man kobler elektrolyse til brint sammen med et spildevandsanlæg i Avedøre, hvorved man kan opgradere biogas fra spildevandsslam ved hjælp af opsamlet CO2 (ca. 40% af biogas) til metan, og derefter sende det i naturgasnettet 13. På lidt længere sigt er brint til transport et interessant spor, hvor en gradvis indfasning af brintbiler i Danmark vil skabe en efterspørgsel efter brint. Nogle af udfordringerne i denne sammenhæng er dels den nuværende høje pris på brint-biler men også den infrastruktur, som skal etableres i forbindelse med lagring og tankning af brint, som har en meget lav densitet (1 kg brint fylder 12 m3 jf. tabel 1.2). Derfor opbevares og transporteres brint under højt tryk, og brintbiler er udstyret med høj-kompressionstanke der kan tåle op til 700 bar. Eksempelvis har Hyundais ix35 en tankkapacitet på 144 liter svarende til ca. 10 kg brint 14. En vigtig pointe i en dansk energisystemsammenhæng er, at både el-biler og brint-biler kan understøttes af et el-baseret energisystem. Tabel 1.2: Brint densitet Gas (m3)* Væske (Liter) Vægt (Kg) 1 1,163 0,0898 0, , ,126 14,104 1 *nm3 ved 981 mbar og 15 grader C Kilde: Fuelcelleducation.org 3 Det svarer til m3/h og vil kræve et anlæg af 100 MW størrelse. Iflg. Energistyrelsens vind-energiscenarie er der som nævnt behov for 600 MW elektrolyse i 2035.

6 2. Modenhed af teknologien (state-of-the-art) 2.1 Teknologistade i dag (state-of-the-art) Indledningsvis kan det anføres, at kapaciteten på elektrolyse-anlæg måles i enten kg eller Nm3 brint produceret, mens det kan diskuteres hvorvidt man skal måle virkningsgraden for et anlæg efter Higher Heating Value (HHV) eller Lower Heating Value (LHV), hvor forskellen udgør den kondensationsvarme som indeholdes i HHV, som ikke altid udnyttes i praksis. Udover virkningsgraden for et elektrolyseanlæg er der en række andre parametre, som er væsentlige i forhold til operationaliteten af et elektrolyse-anlæg, og dermed investerings- og driftsomkostningerne. Disser er fx: Fuld- og del-lastforhold: under hvilke lastforhold kan anlægget operere? Og hvordan påvirker driften renheden af den producerede brint, som skal leve op til en række markedskrav? Dynamik og rampeforhold: hvor hurtigt kan anlægget rampe op og ned i ydelse? Hvor hurtigt kan anlægget starte fra et stand-by mode? Levetid: hvor mange driftstimer og hvor mange start-stop-cykler kan anlægget tåle? Driftssikkerhed: hvor mange timer om året er anlægget nede pga. nødvendige reparationer eller vedligehold? Uafhængigt system: hvor meget er systemet kritisk afhængigt af andre komponenter og driftsmidler, fx vand til køling i større mængder, evt. samspil med CO2-kilder til produktion af metan, optimale steder på gasnettet for injektion alle forhold som begrænser en fysisk placering? Der er tre dominerende udviklingsspor inden for elektrolyse af vand til brint: alkalisk elektrolyse (AEC), polymer exchange membran elektrolyse (PEMEC) samt solid oxide elektrolyse (SOEC). Der udvikles for øjeblikket inden for alle tre spor både i Danmark og internationalt, men de to førstnævnte spor er mest udviklede. Derudover nævner et nye studie 15 en udvikling der er sat i gang med at kombinere AEC og PEMEC til en kombinationsteknologi kaldet AEM, men denne er endnu ret ubeskrevet og behandles derfor ikke her. Der er til teknologivurderingen gennemført en screening af relevante elektrolyse-projekter i Danmark og internationalt, som er af nyere dato ( ). Listen over projekterne fremgår af bilag 2. 1) Alkalisk elektrolyse - AEC. Denne tilgang er den mest modne og anvendte af de tre, da den har været anvendt siden 1920, og den findes i dag skaleret op til MW-anlæg 16. Fordelene ved AEC er holdbarhed og modenhed, mens ulemperne fortrinsvis er brugen af en meget basisk elektrolyt og at man ikke (endnu) kan producere brint ved tryk over 30 bar, hvilket kan nødvendiggøre brug af kompressor 17. Anode og katodematerialerne i AEC-systemet er typisk lavet af en kombination af nikkel og stål. Elektrolytten er baseret på kaliumhydroxid, som er stærkt basisk. Katalysatoren kan baseres på en række ædle metaller som platin, rhodium og iridium, men en lang række ikke-ædle metaller skulle også kunne anvendes. Der arbejdes målrettet i forskningsmiljøet på at hæve effektiviteten i systemet ved at hæve arbejdstemperaturen fra de nuværende grader til i det danske miljø op mod 185 grader 4. I forhold til operationalitet nævner flere studier, at AEC ikke er optimal på fleksibilitet til integration med nettet, da rampetiden anses for at være for rigid (kræver minutter), og koldstart ikke er optimal (Ref6, 4 Roadmap for MW alkaline elektrolysis (Hydrogennet.dk, 2014).

7 Ref12). Det nævnes dog også, at dette aspekt sandsynligvis forholdsvis nemt kan ændres, da den nuværende funktionalitet primært skyldes andre anvendelser af teknologien og dermed andre krav til operationaliteten 18. En producent som IHT (Schweitz) kan levere anlæg med et operationsområde på mellem % i last, hvor max. output nås på 10 minutter 19. Et eksempel på et nyt større pilot-anlæg er E.ONs demonstrationsanlæg i Falkenhagen i Tyskland, som er i 2 MW-størrelse, og som indviedes i august Dette anlæg anses for at være i industriel størrelse, og her eksperimenteres med at injicere brint direkte i gas-nettet med en kapacitet på 360 m3/time. Anlægget er koblet til en vindmøllepark, og består af 6 elektrolyse-moduler 21. Kommercielle AEC-anlæg fremstilles i dag i modul-størrelser på mellem Nm3/h og med et elektricitetsbehov på mellem 5 kw 3,4 MW per modul. I situationer med større anlæg kobles modulerne parallelt. Det indtil dato største anlæg er det egyptiske anlæg ved Aswan, som er fra Det er bygget til produktion af kunstgødning og har en kapacitet på Nm3/h per dag og et strømforbrug på 156 MW 22. Levetiden for cellestakke til kommercielle AEC-anlæg ligger i dag på over timer, og en holdbarhed på mellem 7 12 år, hvorefter visse dele som fx elektroder skal udskiftes. Der findes dog eksempler på anlæg som har kørt over 20 år uden at blive åbnet (Ref 17). Den mest kritiske komponent er ifølge Frauenhofer selve cellestakken, men der er også et stigende fokus på hele systemets driftssikkerhed (balance-of-plant). AEC-anlæg fremstilles med og uden kompression, og selvom anlæg med kompression har en lavere systemvirkningsgrad, så går udviklingen mod en effektivitet på højde med anlæg uden kompression. Fordelene ved anlæg med indbygget kompression er, at man ikke efterfølgende skal bruge energi på at komprimere brinten, som fylder forholdsvis meget, hvis ikke den komprimeres. Som eksempler på hvor moden den grundlæggende AEC-teknologi er, ses en række eksempler på meget store historiske projekter i tabel 2.1. Tabel 2.1: Større realiserede alkaliske elektrolyse-anlæg Lokalitet Kapacitet Power Type Antal moduler Konstruktions-år (Nm3/h) (MWel) Zimbabwe/Kwekwe Lurgi Norge/Glomfjord Norsk Hydro Ca (dekom. 1980) Norge/Rjukan Norsk Hydro Ca (dekom. 1980) Egypten/Aswan BBC/DEMAG Indien/Nagal De Nora? 1961 Kilde: Frauenhofer ISE und FCBAT (2012) 23 Udviklingsbehov for AEC: øg effektivitet og load-following performance. Herunder at udvikle teknologien således at der kan køres 0-100% dynamisk last-operation inden for sekunder og koldstart. Nedbring cost. 2) Polymer Exchange Membran elektrolyse - PEMEC. Denne tilgang bygger på en proton udvekslingsmembran, og den er noget mindre udviklet end alkalisk elektrolyse. En række projekter er under opførelse i Danmark og Tyskland leveret af Hydrogenics, herunder Avedøre-projektet. Der kan være en række fordele ved PEMEC-tilgangen, såsom en lidt højere energieffektivitet og et meget kompakt design. Desuden er der ikke fare for lækager af ætsende væsker, og sidst men ikke mindst, er der en meget høj renhed i den producerede brint. Blandt ulemperne er en højere omkostning pga. brugen af et større input af ædle

8 metaller (iridium og platin), hvilket pt. gør den dyrere end alkalisk elektrolyse. Der skelnes mellem LT- PEMEC og HT-PEMEC, hvor forskellen ligger i driftstemperaturen. I forhold til det operationelle har PEMEC en fordel i at have en hurtig respons-tid (start-op og luk-ned). Det betyder at brint-produktionen kan starte med det samme under gode forhold. Levetiden for disse anlæg er endnu ukendt, men der har formentlig været en meget gunstig udvikling i de seneste 10 år. Det er særligt membranen i PEMEC-teknologien, der er kritisk. PEMEC-teknologien synes netop inden for de seneste par år at have bevæget sig fra et mere præ-kommercielt stade, hvor kommercielle applikationer hidtil kun er blevet solgt med max kapacitet på 150 kw, og til et mere kommercielt stade med større projekter i MWstørrelse. PEMEC-anlæggene er i sammenligning med AEC-anlæggene endnu af en betydeligt mindre størrelse. Udviklingsbehov for PEM: øg effektivitet og robusthed af membran og system samt fokus på at levere brint ved højere tryk. Nedbring cost. 3) Solid oxide elektrolyse - SOEC: denne tilgang er den mindst modne af de tre. SOEC er forskellig fra de to andre tilgange, da den arbejder ved betydeligt højere temperaturer ( grader), hvilket kan bringe effektiviteten meget højt op (Ref5). I Danmark er DTU-Energikonvertering (tidligere Risø-DTU) og Topsøe Fuel Cell A/S 5 langt fremme på dette område, og har præsteret meget fine internationalt anerkendte resultater med SOEC teknologien, bl.a. på grund af mange års forskning i brændselscelle-teknologien. Ifølge DTU-Energikonvertering er det navnlig levetiden af SOEC, som er en udfordring, og der mangler stadigvæk en stor forskningsindsats før teknologien er moden. Men det fremhæves, at teknologien har et stort potentiale, da den er meget energieffektiv med en forventet electricity-to-fuel efficiency på 90%. I forhold til operationaliteten er ulempen ved SOEC, at den høje driftstemperatur betyder at det vil tage adskillige timer at nå driftsstatus fra kold-start. En op/ned-regulering af brint-produktionen kan principielt ske hurtigt typisk dikteret af den tid det tager at regulere gastilførslen. Hvilke implikationer det har for teknologiens levetid at regulere effekten op og ned hurtigt er kun undersøgt i begrænset omfang. Cellerne tåler hurtige variationer i lasten (minutter) uden negative effekter på levetiden (vurderet ud fra laboratorieforsøg). En igangværende afprøvning på stakniveau viser, at produktionen kan følge behovsvariationer på en 5 min. tidsskala. Egentlige lastfølge-eksperimenter på modulniveau er endnu ikke udført 24. En stor fordel ved teknologien er at de celler, der er velegnede til SOFC (brændselsceller), direkte kan bruges til SOEC-processen i et reversibelt set-up. Det åbner mulighed for at fremstille et modul, der kan producere brint i perioder med overskuds-el fra vind, og el i perioder med underskud på vind. Der er ikke fundet eksempler på præ-kommercielle eller demonstrations-projekter på SOEC, som endnu er på laboratorie-stadiet. Små 30kW moduler er pt. under udvikling i igangværende EUDP-projekter. Udviklingsbehov for SOEC: primære fokus bør være at teknologiens holdbarhed og robustheden og at demonstrere dens potentiale for effektiv drift i lidt større skala (multi-kw-moduler). Dernæst costoptimering. 5 Topsøe Fuel Cell A/S besluttede i august 2014 at stoppe alle aktiviteter omkring SOFC-teknologien, men vil fortsætte arbejdet med SOEC-teknologien, som omtales her.

9 I tabel 2.2 ses en oversigt over state-of-the-art for de tre forskellige elektrolyse-teknologier baseret på det seneste NOW-studie fra Frauenhofer ISE und FCBAT med Smolinka et al. som forfattere (2011). Dette studie er udvalgt som værende det mest indsigtsfulde nyere studie bedømt ud fra en krydshenvisningsbetragtning 6 og konsortiets egen videnbase. For flere betragtninger omkring perspektiverne for SOECteknologien henvises til plansoec-studiet (2011) 25 og Mathiesen et al. (2013) 26. Den mest omfattende, nyere gennemgang af elektrolyse-teknologierne er formentlig FCH-JU-studiet (ref13). For et indblik i fremtidsudsigterne for teknologien se afsnit Som det fremgår af tabel 2.2 er AEC generelt betragtet den mest omkostningseffektive elektrolyse-teknologi på markedet i dag, hvor 1 MW koster omkring 7,5 mio. kr. at indkøbe (CAPEX), og det koster omkring 4,5 euro at producere ét kilo brint med de nævnte forudsætninger (OPEX). Der foreligger ikke driftsdata for SOEC-anlæg. Tabel 2.2: State-of-the-art for AEC, PEMEC og SOEC. AEC PEMEC SOEC Temperature C C C Pressure < 30 bar < 30 bar Potential for high pressure (100 bar) Electric efficiency (HHV) at 62-82% and 0,2 0,4 A/cm % at 0,6-2,0 A/cm2? 80C Energy consumption (stack) Energy consumption (system) 4,2 5,9 kwh/nm3 4,5 7,0 kwh/nm3 4,2 5,6 kwh/nm3 4,5 7,5 kwh/nm3? Technical lifetime in years > < ? and hours of load Lower part-load threshold 20-40% 0-10%? Hydrogen production rate > 760 Nm3/h < 30 Nm3/h? TRL as of March 2014 Commercial for industrial purposes Pre-commercial for development of energy CAPEX / OPEX (2014) CAPEX (M /MW): 1,0 OPEX* ( /kg): 4,50 Commercial for industrial purposes Pre-commercial for development of energy CAPEX (M /MW): 2,5 OPEX** ( /kg): 9,03 At laboratory level *AEC OPEX forudsætninger: 500 Nm3/h, systemvirkningsgrad 79%, system-last 98%, elektricitets-omk. 0,075 euro/kwh **PEMEC OPEX forudsætninger: 30 Nm3/h, systemvirkningsgrad 64%, system-last 75%, elektricitets-omk. 0,09 euro/kwh CAPEX og OPEX er nærmere defineret i afsnit 2.3 Kilde: Frauenhofer ISE und FCBAT (2011) 2.2 Hvad driver udviklingen nu (F&U indsats på den internationale scene) I det følgende redegøres for, hvad der er de væsentligste drivers for udviklingen lige nu, i hvilken retning udviklingen går, og om udviklingen accelereres eller mindskes. Disse forhold er afgørende for, om teknologien kan forventes at komme ned i et passende omkostningsleje inden for de næste år. Der er flere tegn på at udviklingen inden for elektrolyse accelererer netop i disse år. Brint er hidtil enten blevet produceret forholdsvis billigt i store mængder ud fra fossile brændstoffer til anvendelse i procesindustrien, eller også er det blevet produceret med ekstra høj renhed gennem elektrolyse til nichemarkeder med lav prisfølsomhed, hvor der ikke har været fokus på virkningsgrad. En ret ny driver i markedet er elektrolyse til brint med fokus på energisektoren. Det stiller nye krav til teknologien i forhold til? 6 Se fx Mathiesen et al. (2013), Development of water electrolysis in the European Union (2014), og Technology Data for Energy Plants (Energistyrelsen, 2013).

10 virkningsgrad, skala, levetid, omkostningseffektivitet, men også i høj grad til design af helt nye systemer, som passer til en anden kontekst med helt andre behov. Ser man på antallet af nye demonstrations-projekter og på støttekroner til FU&D-projekter, som indikatorer for udviklingen, så tegner der sig et billede af at teknologiudviklingen i særlig grad finder sted i Tyskland, Frankrig, Danmark, USA og Canada, men med særlig intensitet i Tyskland. Udviklingen i Tyskland er drevet af den energipolitiske vision, Energiewende, og en energipolitisk målsætning nedfældet i den tyske energilov i 2011 (EEG) 27 om en øget andel af vedvarende energikilder i elforsyningen med 35% i 2020, 50% i 2030, 65% i 2040, og 80% i Som en udløber af dette har tyskerne iværksat et omfattende forskningsprogram for energilagring til en beløbsstørrelse på 200 mio. Euro inden 2014 med deres 6. Energiforskningsprogram 28. Herunder har Deutsche Energie-Agentur igangsat en større satsning med en power-to-gas strategy platform. Denne platform har til formål at undersøge, udvikle, demonstrere og derigennem opnå et solidt videngrundlag for politiske beslutninger i Mange af de nye projekter der er skudt op i Tyskland i de seneste år udmøntes under denne platform (se bilag 1). Det tyske rationale for at forske og udvikle i power-to-gas er anført i boks 2.1 Boks 2.1: Deutsche Energie-Agentur s lancering af et test- og demonstrationsprogram for power-to-gas At present, the Power to Gas concept is being developed as a promising approach to supporting the integration of renewable energy sources, providing industrial-scale long-term storage facilities and contributing towards the decarbonisation of the building and transport sectors. The focus is on the utilisation of the existing natural gas network for the integration of renewable electricity via hydrogen (with subsequent methanisation if necessary). This innovative system solution is being tested in various pilot and demonstration projects and is to be gradually introduced as an economically viable product at the industrial level. Most notably, the Power to Gas concept is currently the only storage solution that generally allows for the long-time storage of electricity generated from renewable sources via the natural gas infrastructure. Industrial-scale, economically viable implementation of the Power to Gas concept aims to promote the integration of electricity generated from renewable sources. Hence, with a view to a viable future energy system, it is crucial to promote and advance the consistent development of the Power to Gas system solution Kilde: DENA Power-to-Gas Platform (2014) To nye studier (Ref5, Ref17) har forsøgt at kortlægge antallet af power-to-gas projekter globalt, og selvom de ikke nødvendigvis er udtømmende, så giver de et fingerpeg om udviklingen lige nu. Det ene studie fra Østrig har haft fokus på pilot-anlæg og prototyper, og har opgjort realiserede anlæg samt planlagte anlæg, og har identificeret 41 projekter. Af dem er de store spillere Tyskland, USA, Canada, Spanien og UK. Studiet fandt at 95% af projekterne lå i Europa eller Nordamerika. De fleste projekter havde en kapacitet på under 1 MW, men de nyere projekter er i stigende grad større, hvor det største er det tyske anlæg hos Audi i Wertle med en kapacitet på 6,3 MW, som er idriftsat i Dette anlæg er koblet til en vindmøllepark bestående af fire vindmøller på 3,6 MW hver, og der skal årligt produceres tons bio-sng. Dette skulle kunne levere gas til biler med et kørselsbehov på km/år. Det andet studie er et dansk studie gennemført af Dansk Gasteknisk Center for Energinet.dk, og det peger på de samme store spillere, men har dog flere danske projekter med, som er helt nye. Det bør også her nævnes, at der er lavet en række nye danske studier af lagringsproblematikken, hvor særligt tre rapporter bør fremhæves: de nationale energiforskningsprogrammers rapport om status og anbefalinger om

11 lagringsteknologier i en dansk kontekst (2014); DTUs International Energy Report 2013 Energy Storage Options for Future Sustainable Energy Systems (2013); og endelig det omfattende tekniske studie Pre- Investigation of Water Electrolysis af DTU m.fl. (2008). IEA offentliggjorde i marts 2014 et Energy Technology Storage Roadmap 30. Dette roadmap giver en bred indsigt i forskellige lagringsteknologier og deres modenhed og omkostninger. En af hovedkonklusionerne i dette roadmap er, at der ikke er et akut behov for storage, og at der er en række andre tiltag (demandresponse, el-tariffer, udnyttelse af spildvarme, etc.), som vil være billigere at implementere førend der foretages investeringer i lagringsteknologier. Mange af disse tiltag er der allerede fokus på i Danmark. Derudover arbejder IEA på et Hydrogen Roadmap, hvor DGC er involveret som dansk deltager. Dette arbejde forventes færdigt ultimo 2014, men det forlyder, at der er et relativt stort fokus på brint til transport i dette arbejde. En anden drivkraft på power-to-gas området er to nyetablerede F&U platforme, hvor den der er længst fremme er North Sea P2G Platform 31 med DNV-KEMA som leder og med dansk deltagelse i form af Energinet.dk og Maersk Oil&Gas. Platformen har til formål at undersøge mulighederne inden for power-togas for landene omkring Nordsøen. En lignende platform, Mediterranean P2G Platform, er ved at blive etableret for en række sydeuropæiske lande. Derudover har amerikanerne et stort brint-forskningsprogram, US Department of Energy Hydrogen Program, hvor man har fokus på at modellere en national brint-infrastruktur til brintbiler. En række af erfaringerne fra dette program omtales i næste afsnit. 2.3 Teknologiudviklingen fremadrettet (performance, kapaciteter, costbetragtninger) CAPEX CAPEX (capital expenditure) kan groft defineres som investeringsomkostningen forbundet med at indkøbe den pågældende teknologi. Der er ingen universel definition på CAPEX, og i mange studier er CAPEX ikke præcist defineret, men normalt regnes omkostninger til fx installation og evt. dekommissionering ikke med i CAPEX. Det bedste nyere studie af CAPEX for elektrolyseteknologi er det tidligere omtalte FCH-JU-studie (Ref15), som har opsamlet et bredt udsnit af bud på udvikling i CAPEX frem mod Studiet opererer med tre cases på basis af indsamlede referencer; best, central case, og worst case (figur 2.1). Figur 2.1: Trendlines for CAPEX for AEC og PEMEC op til 2030 Kilde: FCH-JU-studiet (2014)

12 Ifølge FCH-JU-studiet koster eksisterende AEC-systemer omkring euro/kw ekskl. installeringsomkostninger, og forventes at falde til omkring 600 euro/kw i 2020 i central case, hvor trenden flader ud. De mere positive referencer (best case) lyder på en CAPEX på 370 euro/kw i 2020 og fremefter. For PEMEC er CAPEX pt. omkring 2-2,5 gange dyrere end AEC, selvom der nævnes tilfælde hvor små PEMEC-anlæg kan konkurrere med AEC-anlæg (<100 kw). CAPEX for PEMEC forventes at falde til omkring euro/kw i 2020 i central case. Data for PEMEC er ikke så gode efter 2020, men enkelte kilder nævner så lave CAPEX som 250 euro/kw. Det skal fremhæves i forhold til ovenstående, at der i sagens natur er stor usikkerhed omkring den fremtidige CAPEX, men at der skal tages det yderligere forbehold, at der er meget få kommercielle leverandører af elektrolyse-teknologien. OPEX OPEX (operational expenditure) kan defineres som driftsomkostningerne, som igen kan underopdeles i faste og variable omkostninger. De faste omkostninger kan defineres som dem, der er uafhængige af driften (fx vedligehold, administrationsomkostninger, løn, etc.), mens de variable omkostninger dækker over inputs som brændstof og el. Generelt har det været svært at finde gode data på OPEX. FCH-JU-studiet nævner OPEX i dag på mellem 2-5% af CAPEX om året ekskl. elektricitets-omkostninger for både AEC og PEMEC. Dette spænd dækker over nogle skala-økonomiske fordele, da OPEX typisk anføres til værende 5% for små anlæg (1 MW) og 2% for 10 MW-anlæg. Ser man på potentialet for at få driftsomkostningerne ned, så peger nogle studier på en forventning om mærkbare reduktioner. Det gælder fx to detaljerede cost-studier 32,33 udarbejdet under US Department of Energy Hydrogen Program i perioden Disse studier regner på hvad det vil koste at producere brint i stor-skala i et scenarie med en produktion på kg brint/dag (ca Nm3/dag) med AEC-teknologi 7. Datagrundlaget for studierne bygger på særligt indsamlet referencemateriale fra seks globale producenter af større elektrolyseanlæg. De væsentligste observationer fra studierne er, at de tre mest omkostningstunge parametre er kapitalomkostninger, omkostninger til elektricitet samt elektrolyse-effektiviteten. I figur 2.2 er cost-struktur fra NREL-studiet med en sensitivitets-analyse på 10%/90% vist, og i figur 2.3 er cost-struktur for FCH-JUstudiet med udgangspunkt i Tyskland i 2030 vist. 7 I dette scenarie brugte man en DOE randbetingelse om en max. 300 mile køreafstand mellem brint-fueling stations, hvor der blev opereret med mindre fueling stations med kap kg/dag og større centrale produktionsenheder med kap. på kg/dag.

13 Figur 2.2: Cost-struktur og sensitivitets-analyse for AEC stor-skala produktion Kilde: NREL US study (2009) Figur 2.3: Cost-struktur for AEC med udgangspunkt i produktion i Tyskland i 2030 Kilde: FCH-JU-studiet (2014) Elektricitet udgør ifølge NREL-studierne næsten 80% af produktionsomkostningerne ved brug af state-ofthe-art teknologi, hvor elektricitetspriserne lå på 0,034-0,056 $/kwh i basis-scenariet central production. FCH-JU-studiet anfører omkostninger til el på mellem 70-90% af produktionsomkostningerne. Som det også fremgår af NREL-studierne, er det sandsynlige set-up ved stor-skala anlæg, at der opstilles multiple elektrolyse-enheder forbundet parallelt. Et anlæg med en kapacitet på Nm3h/dag vil således bestå af 50 celle-stakke 8. De i studierne adspurgte producenter mener, at enhedsomkostningerne kan nedbringes med en faktor 2 eller mere ved et marked med masseproduktion sammenlignet med lowvolume produktion som i dag. Omkostningsreduktioner opnås primært gennem en forøgelse af cellestakstørrelse, ved at nedbringe omkostninger til balance-of-plant, dvs. omkostningerne for alle komponenterne udover cellestakkene, der får hele systemet til at fungere optimalt, og endelig ved de forventelige reduktioner i omkostninger som normalt følger af stor-skala produktion. FCH-JU-studiet har også set på tendensen i OPEX på sigt for en række lande med forskellige forudsætninger for brint-produktion, typisk forskellige incitamenter og afregningstariffer på elmarkedet. Her ligger omkostningsniveauet i 2030 på mellem 2,3-5,0 euro/kg H for billigste (Tyskland) henholdsvis dyreste (UK) produktion (figur 2.4 og 2.5). Tyskland har de billigste produktionsomkostninger, hvilket primært skyldes 8 To eksempler på så store anlæg findes i dag i Egypten (KIMA) og i Zimbabwe (Kwe-Kwe), hvor sidstnævnte blev bygget for mere end 35 år siden jf. tabel 2.1.

14 lavere spot-priser på el samt lavere elafgifter (afgifts-lempelser). Disse forskelle mellem landene ses tydeligt i figur 2.6. Figur 2.4: Produktionsomkostninger ved best case specifikationer for AEC og PEMEC for forskellige markeder og forskellige lande i 2012 Figur 2.5: Produktionsomkostninger ved best case specifikationer for AEC og PEMEC for forskellige markeder og forskellige lande i 2030 *Note: RG only står her for renewable generator og er en off-grid case. SMR står for Steam Methane Reforming. Udsving i el-priser er antaget at være ens i 2012 og Kilde: FHC-JU-studiet (2014) Figur 2.6: Elpriser for erhvervskunder for fem udvalgte lande (FCH-JU-studiet) Kilde: FCH-JU-studiet 2014 På baggrund af kilderne til denne teknologivurdering kan der sammenfattende opstilles de i tabel 2.3 bedste bud på fremtidige produktionspriser for elektrolyse til brint. Som nævnt ovenfor er elektricitetsprisen den mest afgørende faktor for produktionsomkostningerne, når anlægget er etableret. Til sammenligning er target price fra den europæiske brancheorganisation FCH-JU opstillet i tabellen.

15 Effektivitet Tabel 2.3: Nyere studier og scenarier produktionsomkostninger for elektrolyse til brint Forudsætninger Produktionsomk. Bemærkning NREL US study (2009, 2011) AEC, fiktiv stor-skal prod. på kgh/dag (106 MW), LHV på 67%, elektricitets-pris på $0,045/kWh 98% systemlast: $2,70/kg - $3,50/kg Modellering baseret på 2005 panel-data og et modent marked på produktion af 500 store elektrolyseanlæg pr. år Frauenhofer ISE (2011) AEC, scenarie for 5-10 års sigt, 1500 Nm3/h, LHV på 82,3%, elektricitetspris på henholdsvis 0,03 og 0,05 /kwh 35% systemlast: 3,17 /kg 98% systemlast: 3,10 /kg Modellering af scenarier baseret på 2009-priser FCH-JU 34 targets (2011) kgh/dag, 70% effektivitet, 1.5 M /(t/d) Target price 2015/20: 5 /kg Der er tale om en målsætning for FCH- JU. FCH-JU er den europæiske brint&brændselscelle -industri og EU Kommissionen FCH-JU-studiet (2014) 2030 og best case forudsætninger defineret i studiet 2,3 5,0 euro/kg i produktionsscenarier for AEC og PEM i fem udvalgte lande (se ovenfor) Ser man dernæst på effektiviteten forstået som energi-input i kwh pr. kg brint-output, så har FCH-JUstudiet opstillet de tendenser der ses i figur 2.7. Som det fremgår af studiet regner man ikke med, at der vil ske nogen drastisk udvikling efter 2020 i effektiviteten for AEC og PEMEC, da potentialet stort set er udnyttet i forhold til hvad der er teoretisk muligt. Figur 2.7: Effektivitet og udvikling frem mod 2030 for AEC og PEMEC Kilde: FCH-JU-studiet (2014) 3. Rammevilkår og barrierer for udbredelse af teknologien i Danmark For at identificere væsentlige incitamenter og barrierer i mulige business-cases for investering i elektrolyseteknologi, har Energistyrelsen i september 2014 været i dialog med en række aktører, som overvejer at investere i elektrolyse-kapacitet. Dette afsnit gennemgår på denne baggrund nogle af de væsentlige rammevilkår og barrierer for udbredelse af elektrolyse-teknologien. Det skal pointeres, at denne gennemgang af rammevilkår ikke nødvendigvis er fyldestgørende, da hovedfokus i teknologivurderingen

16 primært er på teknologien, og i mindre grad på kompleksiteterne i fx energiafgifter og el-tariffer. Rammevilkårene kan for nemheds skyld deles op i: Regulatoriske rammevilkår og barrierer Markedsmæssige/økonomiske rammevilkår og barrier Tekniske rammevilkår og barrierer Reguleringsmæssige vilkår og barrierer Som tidligere nævnt består op imod 80% af driftsomkostninger til elektrolyse-processen af omkostninger til el, og derfor er el-prisen, og de timer der kan købes til en fordelagtig pris, helt afgørende for driftsøkonomien. Af figur 3.1 fremgår de forskellige dele af elprisens sammensætning, og det fremhæves af potentielle elektrolyse-aktører, at man ikke alene bør se på el på markedsvilkår, men også må tage alle afgifts-elementerne i betragtning, når man skal vurdere en business-case. Figur 3.1: Elpris-eksempel fra 2012 Kilde: Faktablad Ø3, Danmarks Vindmølleforening (2012) For elektrolyse-drift gælder der det særlige i en energiafgiftssammenhæng, at der ikke skal betales energiafgift ved brug af elektrolyse, da elektrolyse falder ind under særlige energiintensive processer som er begunstiget af en fritagelse 35. Energiafgiften udgør 82,9 øre/kwh i Afgiftslempelsen for elektrolyse er formuleret på følgende måde: Momsregistrerede virksomheder, der anvenderenergi til særlige energiintensive processer i form af mineralogiske og metallurgiske processer, elektrolyse og kemisk reduktion, kan fortsat opnå fuld godtgørelse af den fulde energiafgift af brændsler forbrugt til disse procesformål (Revisorgruppen, 2014) 9. Der er mulighed for andre afgiftslempelser (fx delvis fritagelse for eldistributionsbidrag og energispareafgift), men det kræver et elektricitetsforbrug på over 15 mio. kwh, hvilket svarer til en produktion på 2,5 mio. Nm3 brint ved et elforbrug på 6 kwh/nm3, når et 2 MW anlæg med en kapacitet på 9

17 500 Nm3/time kører i 5000 driftstimer. Eldistributionsafgiften og energispareafgiften udgør relativt små afgifter, som i 2012 tilsammen udgjorde 4,6 øre/kwh 37. En række potentielle elektrolyse-aktører nævner, at det er en barriere, at der skal betales PSO-afgift, som jf. Energinet.dk ligger på 23,0 øre/kwh i 4. kvartal Der betales ikke PSO-afgift for aktører med et forbrug over 100 GWh/år, og derudover giver netto-afregningsreglerne nogle muligheder for reduktion i PSO-betaling. Markedsmæssige/økonomiske vilkår og barrierer Investeringsomkostningerne ved elektrolyseteknologi er en barriere, da prisen i dag ligger på omkring 7,5 mio. kr./mw 10. Dette skal ses i lyset af det afkast investeringen kan præstere, og i den forbindelse er der neden for opstillet en række mulige business-cases. Mulige business-cases: 1) Metanisering (brint og CO2) Dette er power-to-gas sporet, som der er mest interesse for både i Danmark og internationalt, og som af forskellige årsager synes mest oplagt. Ved produktion af brint gennem elektrolyse og ved metanisering, hvor brint og CO2 kombineres til metan, kan der laves en type VE-gas, som er direkte blandbar med naturgas. En oplagt CO2-kilde er CO2 fra biogas som indeholder omkring 40% CO2. Metaniseringsteknologien er endnu ikke fuldt udviklet, men en række demonstrationsprojekter er i gang i både Danmark og Tyskland, og udviklingen ser lovende ud. Der udvikles metaniserings-teknologier i forskellige spor (fx Topsøe, Green Hydrogen, Electrochaea, oa.). Business-casen har fokus på at konkurrere med prisen på naturgas, og pt. er målet at producere VE-gas til en mål-pris på ca. 6 kr./m3. 2) Grøn brint til brint-biler Denne case er oplagt, hvis der kommer flere brint-biler, og hvis de skal køre på VE-brint. I forhold til infrastrukturen for påfyldestationer til brint-biler er den danske virksomhed H2Logic langt fremme. En eventuel on-site produktion af brint kan spare noget infrastruktur, hvor det er muligt, og sådanne set-ups ser man nu skyde op i Tyskland. Mariager Fjord Kommune er i gang med et motorvejsprojekt og Københavns Kommune og Holstebro har hver et projekt. For private aktører er prisen på brint-biler en barriere, og det er mangel på brint-infrastruktur også. Udviklingen mht. etablering af infrastruktur og indkøb af demo-biler foregår derfor nu udelukkende i offentligt regi, typisk i en række kommuner. 3) Injicering af brint direkte i naturgasnettet evt. med balancering som bi-rolle Det ser ud til, at der kan injiceres 2% brint i gasnettet i dag uden modifikationer og uden påvirkning af Wobbe-index eller installationer som gasmotorer, naturgasfyr, men det vides ikke med sikkerhed. Det undersøges i øjeblikket af bla. Energinet.dk. Ifølge det netop afsluttede projekt CopenHydrogen besluttede HOFOR at droppe planer om direkte injicering og i stedet overveje metanisering af brint, som ikke har nogle restriktioner i afsætningen til bygasnettet 38. I CopenHydrogen konluderedes følgende om økonomien i projektets slutrapport, jf. boks 3.1: 10 Det peger flere analyser af teknologien på jf. teknologivurderingen

18 Boks 3.1: Konklusioner fra projekt CopenHydrogen (2014) Den samfundsøkonomiske analyse viser, at anvendelsen af brint til transport kan opnå en samfundsøkonomisk gevinst, hvis man ignorerer omkostninger til transmission af elektricitet, mens anvendelse af brint til lagring af elektricitet (elektrolyse plus brændselscelle) og injektion af brint i det københavnske bygasnet begge falder negativt ud såvel samfundsøkonomisk som selskabsøkonomisk. Det skal understreges, at analysen er baseret på meget usikre og ufuldstændige data. Således er en række forhold af relevans for den samfundsøkonomiske vurdering ikke medtaget grundet manglende data. Det drejer sig bl.a. om omkostninger til placering, infrastruktur, 'balance-of-plant' og bemanding. Analysen illustrerer tydeligt, at det er helt nødvendigt, at energilagring via elektrolyse og metanisering friholdes for el-afgifter for at sådanne projekter kan blive rentable. Ved fremtidige projekter er det derfor vigtigt at søge at forbedre driftsresultatet ved at fokusere på høj-værdi-anvendelser af brinten (transport, evt. industri), optimere varmeudnyttelsen, søge at udnytte iltproduktionen samt deltagelse i reserve-markedet. (s. 5) 4) Brændselscellebaseret mikrokraftvarme Kilde: Slutrapport, CopenHydrogen (2014) Der er en mulig business-case i form af mikrokraftvarme baseret på naturgas og brint, eksempelvis med tilknyttet decentral PEMEC-elektrolyse. Der er et globalt markedspotentiale i udskiftning af oliefyr og naturgaskedler, som anses for meget stort. Forsøgene med IRD og Dansk Mikrokraftvarme på bla. Vestenskov på Lolland har brugt denne tilgang. Forsøgene er netop afsluttet, og de viser, at der endnu er et stykke vej endnu pga. problemer omkring levetid for brændselsceller samt høje omkostninger. 5) Metanol-produktion/elektrofuels På den lange bane nævner flere aktører, at der kan blive tale om at lave fx synfuels med udgangspunkt i metanol, herunder særligt det danske CEESA-studie. Her kan elektrolyse spille en væsentlig rolle, men metanol kan også produceres ved fx forgasning af biomasse 11. 6) Balancering Der er i teorien også en mulighed for at elektrolyse-anlæg kan spille en balancerende rolle i el-nettet, men dette vil formentlig ske som en sekundær proces koblet på en af ovenstående business-cases. I praksis vil en række andre teknologier formentlig bedre kunne spille en balancerende rolle, fx batterier. Tekniske barrierer Som det fremgår af teknologivurderingens afsnit 2 er der tre forskellige typer elektrolyseteknologi, hvoraf AEC og PEMEC er længst fremme. Disse teknologier er for så vidt modne og kan købes på kommercielle vilkår, men der er forventninger om, at de vil falde i pris (CAPEX) over de næste 5-10 år. Derudover er der forventninger om en positiv udvikling i kapaciteter og OPEX. Opsummerende for dette afsnit peger teknologivurderingen på, at følgende to forudsætninger som minimum bør opfyldes førend investeringer i elektrolyse-kapacitet vil blive realiseret: 11 Teknologivurdering nr. 3 Produktion af metanol som biofuel/synfuel til transportsektoren ser på denne problemstilling

19 c) Lavere CAPEX for elektrolyse-teknologi som forudsætning for business-cases. I øjeblikket koster den billigste AEC-teknologi omkring 1 mio. euro/mw (omkring 2,5 mio. euro/mw for PEMEC). I 2020 forventes eksempelvis AEC-teknologien at koste 0,6 mio. euro/mw iflg. FCH-JU. d) Lave spot-priser og elafgifter på el i mindst timer om året. En anden forudsætning for investering i elektrolyse-teknologi er en lav OPEX, og denne påvirkes især af el-prisen inkl. afgifter. Et benchmark iflg. business-cases forelagt Energistyrelsen er omkostninger til el på max. 30 øre/kwh. 4. Teknologiens betydning i dansk kontekst i forhold til jobs og vækst 4.1 Danske virksomheders og videninstitutioners engagement i teknologiudviklingen På den internationale scene er der en lille række virksomheder, der sælger og udvikler elektrolyseteknologier til det globale marked. Der er kun en håndfuld aktører der fremstiller store AEC-anlæg af en størrelse som ville være relevante i forbindelse med anlæg i MW-klassen. Tabel 4.1: De største industrielle aktører på elektrolyse-området i udlandet og i DK Virksomhed Teknologi Bemærkninger Hydrogenics (CAN/BE) AEC Meget stor spiller på det nordamerikanske marked, og har nu også etableret sig i Europa (Belgien). Nel Hydrogen (N) AEC Meget stor spiller på det globale marked. Tidligere Norsk Hydro, har bygget meget store kunstgødningsfabrikker rundt om i verden. ELB Elektrolysetechnik GmbH (DE) AEC Meget stor spiller på det globale marked. Er en fusion af flere selskaber med mange års erfaring. IHT (Schweiz) AEC Stor spiller på det globale marked med lang erfaring i meget store anlæg McPhy (F) AEC McPhy overtog i 2013 det tyske Enertrag og det italienske PIEL, og etablerede sig desuden i 2013 med en tysk afdeling. Spiller med stor vækst. Siemens (DE/DK) AEC og PEMEC Siemens har igennem mere end 10 år forsket og udviklet i elektrolyse. ITM-Power (UK) PEMEC Ny mindre spiller på det globale marked. Green Hydrogen (DK) AEC Mindre spiller på det globale marked HIRC (DK) AEC Mindre spiller på det globale marked IRD Fuell Cells (DK) LT-PEMEC Mindre spiller på det globale marked Haldor Topsoe (DK) SOEC Verdensledende inden for katalyse Kilde: Egne observationer baseret på forskellige studier og rapporter Alle de større aktører er udenlandske, men der udvikles også på alkalisk elektrolyse i Danmark i et samarbejde mellem GreenHydrogen.dk, Siemens A/S, Strandmøllen A/S, H2 Logic A/S, DTU og AU (se tabel 4.1). I Danmark er størstedelen af arbejdet med elektrolyse organiseret gennem brancheorganisationen Partnerskabet for Brint & Brændselsceller (PBB). PBB har igennem en årrække fået projekt-støtte til en række aktiviteter fra bl.a. EUDP til fremme af brint- og brændselscelleteknologier, herunder strategien Energikonvertering, lagring og balancering (2012). EUDP, Energinet.dk og Højteknologifonden har støttet en række projekter inden for elektrolyse til brint i de seneste par år (se bilag 1). Der er særligt en streng af forbundne projekter, som forfølger et spor fokuseret på elektrolyse i MW-størrelsen. Det første projekt, 2nd Generation Alkaline Electrolysis ( ), havde som formål at finde den mest lovende performance baseret på holdbarhed, levetid, efficiency og

20 produktionspris, og det skabte grundlaget for tre nye projekter: Optimisation of 2nd Generation Alkaline Elektrolysis ( ), Hyprovide ( ) og High-efficiency, low-cost electrode-surfaces for next generation alkaline electrolysis ( ), som ser på hvorledes man kan optimere produktionen af elektroder og opskalere elektrolyse-anlægget til MW-størrelse. På en anden front er der i 2014 søsat et EUDP-finansieret samfundsøkonomisk studie under titlen Analyser for kommercialisering af brint-teknologier. Projektet har til formål at analysere og redegøre for, hvor der er behov for at fremme yderligere brintteknologisk udvikling, i forhold til at integrere brintteknologierne i det danske energisystem. Kritiske teknologiske og økonomiske flaskehalse for brintteknologierne vil blive identificeret og vurderet sammen med betydende rammevilkår og barrierer i dette studie. Der er derfor meget der tyder på, at de danske aktører er godt med i både analyserne af energisystemet og i forhold til udviklingen af elektrolyse-teknologien. Samtidig tegner nærværende analyse dog også et billede af, at mange af de store virksomheder på området er udenlandske jf. tabel 4.1. Tættest på kommer danske GreenHydrogen, som udvikler alkaliske elektrolyseanlæg som pt. er i 10-40kW størrelse, men som forventes at blive skaleret op og demonstreret i MW-skala i i de føromtalte projekter. Siemens er også involveret i elektrolyse-arbejdet i både Danmark og Tyskland, og må også formodes at have en stærk interesse i hele dette område. Jævnfør den danske rapport om anbefalinger i forhold til energilagringsarbejdet (Ref39), mangler der særligt fokus på følgende forhold: What is lacking in the complete value chain in a Danish context are dedicated power electronics, cost efficient water purification and large scale system integrators (including manufacturing of high pressure equipment). The important coupling to biomass gasification also needs a stronger Danish commitment. Opportunities exist within the area of system control for fluctuating operation. 4.2 Teknologiudviklingens indflydelse på jobs og vækst i Danmark? Der er ikke identificeret danske studier som konkret har undersøgt de beskæftigelsesmæssige effekter af en større teknologiproduktion inden for et så snævert område som elektrolyse, hvilket besværliggør en konkret vurdering af effekter på jobs og vækst. Analysen har imidlertid vist, at der på den ene side er et meget stærkt F&U-miljø på området (EU og dansk støttede projekter, publikationer, etc.), men også at der på den anden side ikke til dato er blevet kommercialiseret elektrolyseteknologier af nævneværdig størrelsesorden i Danmark. Samme konklusion nås i en ny rapport fra Damvad 40 udført for Energistyrelsen, hvor man har undersøgt det erhvervsmæssige potentiale i forhold til brint og brintbiler. Denne analyse konkluderer, at der ikke findes en eksportspecialisering, og at der derfor ikke findes en dansk erhvervsmæssig styrkeposition inden for brint. Damvad-analysen af de forskningsmæssige styrkepositioner konkluderede også, at Danmark i relation til brint som forskningsområde er relativt specialiseret. Forskningen har høj kvalitet, når man ser på forskningens gennemslagskraft. Der synes således primært at være et dansk erhvervsmæssigt potentiale i udviklingen af infrastrukturen, mens danske virksomheder også i noget omfang vil kunne bidrage til udviklingen af brændselsceller.

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet

Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brintproduktion, Elektrolyseanlæg Praktisk anvendelse af brint Lars Yde, Hydrogen Innovation & Research Centre v/ HIH Århus Universitet Brint Brint 1 uge 0,1 kg 3,5 kwh 2,5 time 12 km ¾ af universets

Læs mere

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi

Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Introduktion til Brint-og brændselscellebranchens nye strategi Partnerskabet for brint og brændselsceller Axelborg, 23. april 2013 Partnerskabets medlemmer Hvem er vi? Hvor henne? Brændselscelle materialer

Læs mere

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme

Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Balancering af energisystemer Demonstrationsprojekter, der sammentænker el, gas og varme Gastekniske dage 15. maj 2012 Steen Vestervang, Energinet.dk stv@energinet.dk Oversigt Energinet.dk og demoprojekter

Læs mere

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi

Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Skalerbare elektrolyse anlæg til produktion af brint i forbindelse med lagring af vedvarende energi Dato: 26.8.2013 Kontaktoplysninger: Kirsten Winther kwi@greenhydrogen.dk Tel.: +45 21 66 64 25 GreenHydrogen.dk.

Læs mere

H2 Logic brint til transport i Danmark

H2 Logic brint til transport i Danmark H2 Logic brint til transport i Danmark Gas Tekniske Dage Maj 4, 2016 Side 1 Om H2 Logic en del af NEL Ejerskab: Produkter: Erfaring: Referencer: Fordelen: Foretrukken: H2 Logic A/S er en del af NEL ASA

Læs mere

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse

Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Nye Energiteknologier: Danmarks fremtidige energisystem uden fossile brændstoffer Brændselsceller og elektrolyse Prof. (mso) Dr. rer. nat., Sektionsleder Anvendt Elektrokemi Program Modul Program 1 Introduktion

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Gastekniske Dage 2016 Marie-Louise Arnfast / 4. maj 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro 4. april 2016 tog energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S

Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Gastekniske dage, maj 2012 Metansamfundet - Opgradering af biogas med brint et udviklingsprojekt støttet af Region Midtjylland Carsten Rudmose HMN Naturgas I/S Deltagere i projektet HIRC - Hydrogen Innovation

Læs mere

Behov for el og varme? res-fc market

Behov for el og varme? res-fc market Behov for el og varme? res-fc market Projektet EU-projektet, RES-FC market, ønsker at bidrage til markedsintroduktionen af brændselscellesystemer til husstande. I dag er der kun få af disse systemer i

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Fremtidens energi er Smart Energy

Fremtidens energi er Smart Energy Fremtidens energi er Smart Energy Partnerskabet for brint og brændselsceller 3. april 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk I januar 2014 dækkede vindkraften 63,3

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Det Fremtidige Energisystem

Det Fremtidige Energisystem Det Fremtidige Energisystem - Gassens Rolle Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Hovedbudskab Danmark er i stand til at indfri målsætningen om at blive uafhængig af fossile brændsler inden

Læs mere

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller

Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle. Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Grøn transport som vækstmotor Brintteknologiers rolle Trafikdage Aalborg, August 2013 Partnerskabet for brint og brændselsceller Partnerskabet for brint og brændselsceller - indsatsområder Integration

Læs mere

Årets Energikonference 2015

Årets Energikonference 2015 Årets Energikonference 2015 Naturgasforsyning, grønne gasser og energilagring i et fremtidsperspektiv Thea Larsen, adm. direktør 1 De danske energimålsætninger Fossil uafhængighed i 2050 2015 status i

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016

HyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint Årsdag for Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Lars Udby / 12-4-2016 Første spadestik til brintanlægget 4. april 2016 Energi-, forsynings- og klimaminister

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

Vätgas och Bränsleceller

Vätgas och Bränsleceller Vätgas och Bränsleceller Jan de Wit (jdw@dgc.dk) Henrik Iskov (his@dgc.dk) Mikael Näslund (mna@dgc.dk) Dansk Gasteknisk Center A/S www.dgc.dk Disposition 1 : Vätgas og brændselscelle aktiviteter i Danmark

Læs mere

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark

Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark Energiforlig og udvikling af VE-gas i Danmark DGF gastekniske dage 2013 Middelfart, 13. maj 2013 Forskningschef, Kim Behnke, Energinet.dk kbe@energinet.dk Den danske energivision Klar klima- og energipolitik

Læs mere

Fremtidens smarte energisystemer

Fremtidens smarte energisystemer Fremtidens smarte energisystemer Præsentation på GreenLab Skive 27. august 2013 Kim Behnke, Sektionschef, F&U, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk s vigtigste opgave kl. 20.50 år 20 50 27 august

Læs mere

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet

KWI 28 03 2012. GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet KWI 28 03 2012 GreenHydrogen.dk Elektrolyse og gasnettet Om GreenHydrogen.dk aps Etableret i 2007 Ejere: Strandmøllen, Hollensen Energy, Dantherm Power, Nordtec Optomatic, Innovation MidtVest Beliggenhed:

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen

Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:

Læs mere

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem

Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk

Læs mere

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser?

Naturgasnettet nu og i fremtiden. Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Naturgasnettet nu og i fremtiden Er der brug for gas og kan naturgas erstattes af VE gasser? Jan K. Jensen, DGC (jkj@dgc.dk) IDA Energi HMN Naturgas, 9. december 2015 Dansk Gasteknisk Center DGC er en

Læs mere

Fremtidens Energiforsyning

Fremtidens Energiforsyning Fremtidens Energiforsyning Professor Ib Chorkendorff Department of Physics The Danish National Research Foundation Center for Individual Nanoparticle Functionality DG-CINF at the Technical University of

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Et balanceret energisystem

Et balanceret energisystem Et balanceret energisystem Partnerskabets årsdag Københavns Rådhus, 18. April 2012 Forskningskoordinator Inger Pihl Byriel ipb@energinet.dk Fra Vores Energi til Energiaftale 22. marts 2012 Energiaftalen:

Læs mere

Seminar om termisk forgasning i Danmark

Seminar om termisk forgasning i Danmark Muligheder med anvendelse af gassen til Bio-SNG Seminar om termisk forgasning i Danmark FORCE Technology 17 november 2015 Niels Bjarne K. Rasmussen Dansk Gasteknisk Center nbr@dgc.dk Indhold Muligheder

Læs mere

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Sådan bør vi anvende Naturgassen og gassystemet i fremtiden Professor Systemanalyseafdelingen To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed To store udfordringer Klimaændringer Forsyningssikkerhed

Læs mere

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen

Teknologiudvikling indenfor biomasse. Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Teknologiudvikling indenfor biomasse Claus Felby Faculty of Life Sciences University of Copenhagen Fremtidens teknologi til biomasse Flere faktorer spiller ind: Teknologi Love og afgifter Biologi, økologi

Læs mere

Fleksibelt elforbrug eller

Fleksibelt elforbrug eller Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 189 Offentligt Anders Stouge krise på Anders Stouge Ast@di.dk Hvorfor det?? Hvis der ikke gøres noget, skaber den ustyrlige og stigende andel af vedvarende

Læs mere

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025

Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Brint til transport Planer & rammer 2012-2025 Oktober 2012 Planlægning af 2015+ markedsintroduktion Globale partnerskaber planlægger udrulning af biler og tankstationer Nordisk erklæring om markedsintroduktion

Læs mere

Gas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen

Gas til tung transport - Udbud infrastruktur. Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Gas til tung transport - Udbud infrastruktur Driving Green 27. august 2014 Lisa Bjergbakke Energistyrelsen Disposition Overordnede strategi- hvorfor overhovedet gas i transport? Hønen eller ægget - Energiaftalen

Læs mere

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem

Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem Brint og brændselsceller i fremtidens energisystem + PARTNERSKABET FOR BRINT OG BRÆNDSELSCELLER Brint og brændselsceller bidrager til at løse Danmarks store udfordringer Brint og brændselsceller i fremtidens

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids

Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids Fremtidens Forsyningsmix - Smart Grids 17. september 2010 Siemens A/S Andreea Balasiu Salgchef Tlf: 44 77 43 75 E-mail: andreea.balasiu@siemens.com Elektrisk energi rygraden i vores samfund Vi betjener

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler

Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Hvorfor er Danmark det perfekte foregangsland med elbiler Fremtidens danske elbilmarked hvornår og hvordan Dansk Industri 26.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail:

Læs mere

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast.

J.nr.: 11/23888. Hyprovide Large-scale alkaline electrolyser (MW) Projektnavn: Green Hydrogen.dk. Ansøger: Finsensvej 3, 7430 Ikast. Bilag 26b Indstillingsskema til vækstforum Ansøgt beløb Indstillet beløb Ansøger om Mål 2 midler Socialfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Mål 2 midler - Regionalfonden 0 kr. 0 kr. Ansøger om Regionale Udviklingsmidler

Læs mere

ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018

ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 ENERGI INVESTERINGSSTRATEGI FOR INNOVATIONSFONDEN 2016-2018 Indhold Introduktion 3 Definition 4 Beskrivelse 5 Hvorfor investerer Innovationsfonden? 7 Vision og mål 8 Investeringsområder 8 Investeringskriterier

Læs mere

Dansk Mikrokraftvarme Synergi med Energisystemet Vejle 18. juni2014 Per Balslev

Dansk Mikrokraftvarme Synergi med Energisystemet Vejle 18. juni2014 Per Balslev - Caring for the energy of tomorrow Dansk Mikrokraftvarme Synergi med Energisystemet Vejle 18. juni2014 Per Balslev Focus. Trust. Initiative. Indhold 1. Introduktion til DKµCHP 2. Synergi med energisystemet

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company:

Dansk Sammenfatning Nov. 2010. A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis. McKinsey & Company: Dansk Sammenfatning Nov. 2010 A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis McKinsey & Company: A portfolio of power-trains for Europe: a fact-based analysis Rapport baggrund En faktabaseret

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord

Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035. 1. Indledning. 2. Baggrund for følsomhederne. Til. 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord Til Følsomheder for udvikling i gasforbruget, 2015-2035 14. oktober 2015 NTF-SPG/D'Accord 1. Indledning Energinet.dk's centrale analyseforudsætninger er Energinet.dk's bedste bud på fremtidens elsystem

Læs mere

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013

- Caring for the energy of tomorrow. Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013. 1. november 2013 - Caring for the energy of tomorrow Focus. Trust. Initiative. STFs Døgnkursus 2013 1. november 2013 1 Indhold 1. Dantherm Power A/S 2. Hvad er Brændselsceller 3. Projekt: Brug af brændselscelleteknologi

Læs mere

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem

Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem Seminar: Brændselscellers plads i fremtidens transportsystem www.tinv.dk et nationalt fagligt netværk TINV medfinasieres af 28. august 2014 fra 9-12 v. Aksel Mortensgaard TINV Transportens innovationsnetværk

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Baggrund og introduktion til fagområder

Baggrund og introduktion til fagområder Baggrund og introduktion til fagområder Temaer: Vind, brændselsceller og elektrolyse Ingeniørhuset Århus den 12. januar 28 Brian Vad Mathiesen, Næstformand i Energiteknisk Gruppe Project partners IDAs

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012

EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid. Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 EcoGrid EU En prototype på et europæisk Smart Grid Maja Felicia Bendtsen Østkraft Holding A/S September 2012 PJ Uafhængig af fossile brændsler i 2050 Energi forbrug i Danmark 300 250 200 150 100 50 1980

Læs mere

Effektiviteten af fjernvarme

Effektiviteten af fjernvarme Effektiviteten af fjernvarme Analyse nr. 7 5. august 2013 Resume Fjernvarme blev historisk etableret for at udnytte overskudsvarme fra elproduktion, hvilket bidrog til at øge den samlede effektivitet i

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet

Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan Hvorfor energilagring? Energilagringsteknologier kan lagre energi i form af termisk, elektrisk, kemisk, kinetisk eller potentiel

Læs mere

Gas til el el til gas

Gas til el el til gas Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk

Læs mere

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager

Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne

Læs mere

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program

Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Energiteknologisk Udviklingsog Demonstrations Program Teknologi er nøglen til VE-fremtiden v/ Torkil Bentzen, formand for EUDP Naturgas, Kyoto og VE Dansk Gas Forening 15. november 2007 Scenarier for energirelateret

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas

Læs mere

Elbilers rolle i et intelligent elsystem

Elbilers rolle i et intelligent elsystem Elbilers rolle i et intelligent elsystem Vedvarende energi i transportsektoren Aalborg Universitet 25.08.2009 Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk planlægning E-mail: abh@energinet.dk Elbilers

Læs mere

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm

Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Fremtidens elnet i Europa - samspillet mellem elsystemer og muligheden for afsætning af vindmøllestrøm Dorthe Vinther, Udviklingsdirektør, Energinet.dk Temadag: Ejerskab af vindmøller i udlandet 15. november

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren?

Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? Hvilke muligheder er der for anvendelse af naturgas i transportsektoren? "Morgendagens brændstoffer Udfordringer og muligheder" København, 31. maj 2010 Asger Myken asgmy@dongenergy.dk Agenda Hvor skal

Læs mere

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE

INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive

Læs mere

Hvad vil et naturgasselskab med biogas?

Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Hvad vil et naturgasselskab med biogas? Udviklingsdirektør Hans Duus Jørgensen Økonomiseminar 8. december 2014 Foreningen danske biogasanlæg 12-12-2014 1 GASSENS ROLLE INTERNATIONALT SET DANMARK Gas udfases

Læs mere

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer

Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af tariffer Fremme af fleksibelt forbrug ved hjælp af FJERNVARMENS TÆNKETANK Grøn Energi er fjernvarmens tænketank. Vi omsætter innovation og analyser til konkret handling til gavn for den grønne omstilling, vækst

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

Cleantech Dag 2010. - Efter COP15 og Finanskrisen. 15. Marts 2010 v/lars Rohold. Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV

Cleantech Dag 2010. - Efter COP15 og Finanskrisen. 15. Marts 2010 v/lars Rohold. Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV Cambi Danmark A/S Rådvadsvej 15 DK-2400 København NV Tel +45 7020 3666 Fax +45 3880 8235 Email cambi@cambi.dk Cleantech Dag 2010 - Efter COP15 og Finanskrisen 15. Marts 2010 v/lars Rohold FORSKELLIGE STØTTEORDNINGER

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt

Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt Brintteknologiernes udviklings- og kommercialiseringsniveau Høring om brintteknologi den 31. marts 2009 Region Midt Frank Elefsen Teknologichef, Energi og Klima Teknologisk Institut Indhold n Brintkæden

Læs mere

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent

Biogas mulighederne for afsætning. 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Biogas mulighederne for afsætning 2. marts Henrik Gunnertoft Bojsen, konsulent Om Dansk Energi Dansk Energi er en erhvervs- og interesseorganisation for energiselskaber i Danmark Dansk Energi styres og

Læs mere

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter

Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Rejsehold og muligheder for tilskud til varmepumpeprojekter Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 Den grønne omstilling i DK Udfasning af fossile

Læs mere

Gassens rolle i det fremtidige energisystem

Gassens rolle i det fremtidige energisystem Gassens rolle i det fremtidige energisystem Torben Brabo, Gasdivisionsdirektør, Energinet.dk Energinet.dk er i midten af værdikæden Selvstændig, offentlig virksomhed under Klima-, energi- og bygningsministeriet

Læs mere

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning?

Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Klima, forsyningssikkerhed og vindmøller hvorfor skal kommunerne beskæftige sig med vindmølleplanlægning? Jan Hylleberg Adm. direktør, Vindmølleindustrien Temadag om vindmølleplanlægning for kommunerne,

Læs mere

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft

Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Temadag Elprisscenarier, Danmarks Vindmølleforening, 21. oktober 2015, Fredericia Den Europæiske integration af el-markederne: et spørgsmål om kapacitet, vedvarende energi og politisk handlekraft Thomas

Læs mere

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager

Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013. Jonny Trapp Steffensen, senior manager Bionaturgas Danmark Præsentation til DAKOFA Biogasproduktion er vi klar? 29. januar, 2013 Jonny Trapp Steffensen, senior manager Naturgas Fyn 5,9% 25,7% 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas Fyn Distribution

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Samspillet mellem energisystemerne

Samspillet mellem energisystemerne Samspillet mellem energisystemerne IDA konference om optimering af fremtidens energisystemer 8. oktober 2014 Solar A/S Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Systemudvikling og elmarked E-mail: abh@energinet.dk

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk

Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning

Læs mere

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi

Energieffektivisering for fremtiden. Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi Energieffektivisering for fremtiden Konference arrangeret af DTU i samarbejde med DI Energibranchen og Dansk Energi 26-11-2012 DTU International Energy Report 2012 Energy efficiency improvements A key

Læs mere

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark

Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark Nationalt: Strategisk energiplanlægning i Danmark KICKSTART AF GRØN OMSTILLING I DANSKE KOMMUNER 29-30 oktober 2015 Anders Kofoed-Wiuff Partner, Ea Energianalyse Spørgsmål Hvordan ser Danmarks energisystem

Læs mere

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi

Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Elsektorens rolle i samarbejde med varmesektor -- fra fossile brændsler til vedvarende energi - tænk globalt, handl lokalt Jesper Koch, Dansk Energi Mange åbne ender Bedre integration mellem el-, gas-

Læs mere

SDU og Fyns fremtidige energisystem

SDU og Fyns fremtidige energisystem SDU og Fyns fremtidige energisystem - forskning, uddannelse, innovation Henrik Bindslev, dekan Det Tekniske Fakultet, Syddansk Universitet Energiplan Fyn seminar Fremtidens bæredygtige energisystem på

Læs mere

Termisk energilagring i metaller

Termisk energilagring i metaller Termisk energilagring i metaller Lars Reinholdt 1. december 2015 Lagerteknologier (el til el) pris og effektivitet Pris per kwh* Pris per kw h carnot Virkningsgrad af termiske lagre Teoretisk maksimum

Læs mere

Focus. Trust. Initiative. Dantherm Power Partnerskabet for Brint og Brændselsceller

Focus. Trust. Initiative. Dantherm Power Partnerskabet for Brint og Brændselsceller Focus. Trust. Initiative. Dantherm Power Partnerskabet for Brint og Brændselsceller 23. april 2013 Dantherm Power A/S Etableret: Placering: Ansatte: Januar 2007 (Spin off fra Dantherm Air Handling A/S)

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet

Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 19.06.14 CASES Energi14 Side 1 af 5 Mini-case: LED-lys sparer energi og fremmer helbredet 67 procent så meget kan der spares på energien ved at udskifte gamle lyskilder med nye LED-pærer. Mere overraskende

Læs mere

Lagring af vedvarende energi

Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Lagring af vedvarende energi Et skridt på vejen mod en CO2-neutral Øresundsregion er at undersøge, hvilke løsninger til lagring af vedvarende energi, der kan tilpasses fremtidens

Læs mere

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked

Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Årsmøde i Dansk Gas Forening - 2010 Naturgassens rolle i fremtidens danske energimarked Naturgas Fyn A/S - Adm. dir. Bjarke Pålsson - 25. november 2010 1 Naturgas Fyn NGF Gazelle NGF Distribution 1,0 mia.

Læs mere