1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for 2013-2014"

Transkript

1 1

2 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår: den historiske udvikling tallene er indsat i skabelonen de eksisterende måltal for 2012 og 2013 (jf. handlingsplanen for 2012) og resultatet for 2012 er ligeledes indsat i skabelonen Skolen skal på baggrund af analysen af udfordringerne og evalueringen af resultaterne for 2012 fastsætte de fremtidige måltal for 2014, jf. afsnit 2 og 3. Tabel 1. Opnåede resultater i 2012 og målsætning for Afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start Historisk udvikling Mål og resultat Fremtidige mål måltal 2012 resultat 2013 måltal 2013 evt. rev. måltal 2014 måltal Grundforløb under ét 16, , Hovedforløb under ét 7 4 9, Skolens begrundelse for evt. at revidere måltallet for % målsætningen og den ekstra indsats der bliver gjort i både UU og Jobcentrene for at få flere unge i uddannelse betyder, at der starter unge på erhvervsuddannelserne, som ikke tidligere ville være gået i gang med en uddannelse. Heriblandt flere unge som har det svært fagligt, socialt og/eller personligt. Det indebærer, at vi er nødt til at gøre en ekstra indsats for bare at bevare den aktuelle frafaldsprocent. I lyset af de sidste års erfaringer, de nye udfordringer og det aktuelle frafaldstal på 18,3 %, vurderer vi, at nye måltal for afbrud i 2013 på 16 % på grundforløbet og 7 % på hovedforløbet er ambitiøse samtidig med, at de er realistiske at arbejde hen imod. Vi ønsker fortsat at mindske frafaldet og sætter derfor måltallet for 2014 til henholdsvis 15 og 6. Afsluttede indsatsområde(r) i handlingsplan 2013 Skolen afslutter ikke i 2012 indsatsområder, hvortil der er bevilget midler. 2

3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for Opfyldelse af målsætning Det har på trods af iværksættelse af flere forskellige fastholdelsestiltag ikke været muligt at nå skolens målsætninger for 2012 om et frafald på grundforløbet på max 10 % uden omvalg 6 måneder efter uddannelsesstart og max 4 % på hovedforløbet 1. Frafaldet på grundforløbet (uo 6 mdr. efter start) ligger i 2012 på 18 %. Landstallet er til sammenligning på 21,6 %. På hovedforløbet ligger frafaldstallet på ZBC i 2012 på 9,3 %, mens det på landsplan ligger på 9,1 %. Set i forhold til sidste år er der på både grundforløb og hovedforløb tale om en stigning i andelen, der er faldet fra uden omvalg på omkring 2 %-point. Det øgede frafald dækker over en stigning på bestemte uddannelser og afdelinger. På grundeforløbet har der på de tekniske uddannelser i Ringsted (Produktion og udvikling og Strøm, styring og It) været er en stor stigning (fra hhv. 17 % til 30 % og 23 % til 35 %), ligesom der i Vordingborg på hg er faldet en større andel elever fra (en stigning fra 10 % til 17 %). På Strøm, styring og it i Ringsted, så vi allerede tendensen til stigning i frafaldet ved udarbejdelse af sidste års handlingsplan og valgte derfor at sætte ind med et nyt indsatsområde målrettet denne uddannelse. Indsatsen er i fuld gang, men det er med tallene for skoleåret 2011/2012 endnu ikke muligt at se effekten af indsatsen i forhold til antallet af elever, der er faldet fra (se mere om indsatsen på ssi under punkt 2). På produktion og udvikling har de fleste af de frafaldne elever i forbindelse med fastholdelsessamtalerne tilkendegivet, at de kom for at prøve om uddannelsen var "noget for dem" og sagt, at de nu har fortrudt uddannelsesvalget. På hovedforløbet har der været stigning i frafaldet på følgende uddannelser: Detail med specialer og Data- og Kommunikation i Ringsted samt Kontor med specialer og Sundhedsservicesekretær i Næstved. I forhold til detail- og kontoreleverne er der tale om ophør i prøvetiden og at flere virksomheder er gået konkurs. Det er altså ikke her en bestemt type elever, der er faldet fra. Det er det til gengæld på Sundhedsservicesekretær uddannelsen, hvor frafaldet typisk hænger sammen med elevernes personlige forhold. Sammenfattende kan det ses, at der er behov for en ekstra indsats for at bevare frafaldstallet status quo og en yderligere indsats, hvis frafaldstallet skal mindskes. Særligt på hovedforløbet, hvor der har været en relativ stor stigning i frafaldet er der brug for en ekstra indsats. 2. Den opnåede effekt Zealand Business College har i 2012 haft følgende særlige indsatsområder i forbindelse med handlingsplan for øget gennemførelse: Indsatsområde 1: BaseCamp version 2.0 Indsatsområde 2: Elektronisk test-realkompetencevurdering Indsatsområde 3: Faglig stolthed i uddannelsen lyst til at lære på SSI 1 At det ikke har været muligt at nå målsætningerne skyldes bl.a., at de ambitiøse måltal for 2012 er fastsat på baggrund af en tidligere historik i handlingsplanerne, som i udgangspunktet indebar en optimistisk forventning om et kontinuerligt fald i frafaldet. 3

4 Indsatsområde 4: Mentoring hovedforløb Nedenfor beskrives kort de fire indsatsområder og den opnåede effekt. Herudover redegøres for skolens erfaringer med indsatsområderne samt hvordan skolen vil bruge erfaringerne i det videre arbejde med øget gennemførelse. Indsatsområde 1: BaseCamp version 2.0 Beskrivelse af indsatsen Indsatsen BaseCamp version 2.0 er en videreførelse af et tidligere indsatsområde på EUC Ringsted, hvor der blev etableret et særligt sted (BaseCamp) for elever der var i fare for at falde fra på deres grundforløb. Aktiviteterne under BaseCamp er kendetegnet ved at medvirke til at støtte og ruste eleverne og er tidligere beskrevet i Handlingsplan for øget gennemførelse Af nye aktiviteter under dette indsatsområde er følgende kommet til i løbet af det sidste år (de tidligere iværksatte aktiviteter er beskrevet i HP 2012): - Watch - et gruppevejledningsforløb i Ringsted, der skal hjælpe de unge med at lægge planer for deres fremtid, lære at identificere deres interesser, evner og værdier og udforske deres personlighed. - Etablering af et særligt vejledningshus i Ringsted, hvor alle aktørerne er samlet (UU, Ungeindsatsen, LOP, Den sociale rådgivning, studievejledning). - Makkerpar og makkergrupper i Næstved, hvor eleverne fra starten af skoleåret blev sat sammen. Makkerne havde til opgave at kontakte hinanden ved fravær og at arbejde sammen i undervisningen. - Afprøvning af redskabet Elevtrivsel med henblik på at sikre bedre elevtrivsel for elever, som har svært ved at skabe sociale relationer. - Familiemodellen i Vordingborg, som indebærer at alle lærere kender alle elever og har tæt kontakt til dem. - Tværgående temaprojekter samt SIMU (simulerede virksomheder) på den nyetablerede hg i Haslev (aug. 2012) med henblik på at motivere og fastholde eleverne. Erfaringer Watch har virket på den måde, at eleverne har dannet relationer og netværk og er begyndt at ringe og vække hinanden mm. Indsatsen har haft stor effekt, idet ingen af de elever, der har modtaget indsatsen er faldet fra - på trods af, at de alle var frafaldstruede. Vejledningshuset er en succes. Det er et godt serviceorgan for eleverne, hvor der opstår synergier mellem de forskellige vejledere. Der er med denne aktivitet skabt en bedre relation til eleverne og fastholdelsestallene er bedre end hvis indsatsen ikke havde været der. Indsatsen betyder imidlertid også, at flere elever vejledes til andre aktiviteter (f.eks. produktionsskole, praktik, gymnasial uddannelse mv.). Aktiviteter som ikke fremgår positivt af frafaldsstatistikken, da det ikke er omvalg til andre erhvervsuddannelser. Makkerpar og makkergrupper har fungeret godt i forhold til at danne relationer mellem eleverne. Eleverne lærte på den måde hurtigt andre elever at kende og kunne dermed føle sig mere trygge i forbindelse med starten af ny uddannelse. Indsatsen har helt sikket virket fastholdende 4

5 på nogle af eleverne. Fx var der en elev, der havde virkelig meget fravær, som nu bliver hentet af sin makker og derfor kommer i skole hver dag. Elevtrivsel er gennemført med 60 elever i to klasser. Der arbejdes videre med værktøjet og forventes positive resultater af indsatsen. De nye uddannelser, som er startet i Vordingborg (Ssi aug og Mtm aug. 2012) er godt på vej med at etablere den tætte kontakt til eleverne der ligger i Familiemodellen. Modellen fungerer optimalt på Mad til mennesker, mens der på hg behov for at styrke indsatsen igen. Erfaringerne fra forløbene med temaprojekter er, at eleverne har brug for konkret og fagfaglig undervisning som baggrund for de tværfaglige forløb. Der er meget positive erfaringer med brug af SIMU - etablering og drift af simulerede virksomheder. Eleverne har arbejdet selvstændigt og engageret. Samtidig har de sociale relationer mellem eleverne i virksomhederne haft betydning for sammenhængskraften i klassen. Brug af erfaringerne i det videre arbejde med fastholdelse De positive erfaringer fra ovenstående aktiviteter vil blive taget med i skolens videre arbejde med fastholdelse. Det gælder bl.a. Watch, vejledningshuset og ikke mindst makkerpar/-grupper og SIMU, som med stor fordel vil kunne udbredes til andre afdelinger. Indsatsområde 2: Elektronisk test-realkompetencevurdering Beskrivelse af indsatsen Med brug af Undervisningsbankens testmateriale er alle nye elever på hg testet elektronisk i dansk og engelsk på alle tre lokaliteter samt i talforståelse i Næstved og Ringsted. Ligeledes er alle grundforløbselever på de tekniske uddannelser i Ringsted (med undtagelse af urmagerne (produktion og udvikling) testet elektronisk ved uddannelsesstart. Det betyder, at det beskrevne antal elever er testet. Ved at teste eleverne har vi fået mulighed for at gennemføre differentieret undervisning på et mere oplyst grundlag, ligesom det har været muligt at udbyde særlige målrettede grundforløbspakker afhængigt af elevernes faglige forudsætninger. I Ringsted er der på ssi startet tre forskellige grundforløbspakker på baggrund af testresultaterne. Et ordinært forløb på 20 uger, et støttende forløb med ekstra matematik og engelsk på 30 uger og et ekstra kvalificerende forløb med matematik og engelsk på højere niveau, ligeledes på 30 uger. På bft er eleverne på baggrund af testresultaterne inddelt i to grupper, så de der har svært ved at lære kan få mere tid og vejledning. På mtm sættes eleverne i grupper ud fra testen, så de kan støtte hinanden praktisk og teoretisk. I Vordingborg tages der i undervisningen højde for elevernes testresultater, bl.a. gennem individuelle træningsopgaver. Herudover har der under dette indsatsområde været afholdt seminarer ved læsevejlederne for lærerne på de enkelte afdelinger for at synliggøre læsevejlederfunktionen og hvordan lærerne kan benytte læsevejlederne. Erfaringer og brug af erfaringerne i det videre arbejde 5

6 Erfaringerne med brug af de elektroniske test er primært positive. Det er et godt værktøj til at teste eleverne og til at få et hurtigt svar i forhold til at tilbyde supplerende undervisning. Flere af eleverne, der ikke har læse-og skriveproblemer oplever, at det er sjovt at teste sig selv og de elever, der har problemer, er glade for at der bliver taget hånd om dem. Grundet forskellige udfordringer med brug af det valgte testværktøj arbejdes der på at finde et bedre og mere anvendeligt testværktøj. Erfaringen er også, at det er vigtigt at være opmærksom på, at testene ikke bliver et mål i sig selv, men et middel til at sikre, at eleverne får den supplerende undervisning, de har behov for. Seminarerne ved læsevejlederne har betydet et fokus på, at lærerne også selv kan fungere som læselærere og at lærerne skal coaches i denne retning. På skolen arbejder vi fortsat med at nå ud til de enkelte lærere med resultaterne af elevernes individuelle tests, så lærerne kan målrette og differentiere deres undervisning på baggrund heraf. Dette vil være særligt fokus på i det kommende års arbejde med at fastholdelse af eleverne. Indsatsområde 3: Faglig stolthed i uddannelsen lyst til at lære på SSI På uddannelserne Strøm, styring og it i Ringsted og Vordingborg er der gjort en stor indsats for at styrke fastholdelsen af eleverne. Der er arbejdet med følgende fokusområder: - Analyse af elevernes opfattelse af egen trivsel - Lærernes forudsætninger og adfærd - Hyppig opfølgning på den enkelte elevs resultater - Variation i undervisningen hands on projekter/praktiske opgaver i SSI - Øget praktikpladsvejledning - Fysisk miljø i tilknytning til læringsrummet Begge steder har der været ekstra fokus på at styrke koblingen mellem det teoretiske og det praktiske arbejde, idet elevene ofte oplever uddannelsen meget teoretisk. Konkret betyder det, at der i Vordingborg er oprettet et særligt lokale til praktiske opgaver, hvor eleverne i bl.a. har mulighed for at sætte netværk op. I Ringsted er der indkøbt nyt udstyr til brug i forbindelse med praktiske opgaver. Erfaringer og brug af erfaringerne i det videre arbejde Eleverne har modtaget de nye mere praktiske læringsforløb meget positivt. Ligesom den hyppigere opfølgning på elevernes resultater har været positiv. Det sidste fremgår bl.a. af, at der er færre elever end tidligere, der er sprunget fra eller har opgivet at gå til eksamen. Resultatet af det øgede fokus på midtbaneeleverne har endnu ikke haft afsmitning på UNI-Cs frafaldstal, men en lokal analyse i Ringsted af elevernes exit fra ssi grundforløbet viser, at der er en stigning i antallet af elever (fra 31 % i 2011 til 49 % i 2012), der har forladt uddannelsen med et grundforløbsbevis. De forskellige erfaringer fra indsatsområdet vil blive brugt og tilpasset i forhold til det videre arbejde med fastholdelsen på uddannelsen. Det gælder særligt i forhold til koblingen mellem det teoretiske og det praktiske samt tilbagemeldingerne fra lærerne til eleverne. Desuden vil der i 6

7 Ringsted ske en omplacering af nogle fag, idet elevtilbagemeldinger har vist, at der er en ujævn belastning i de 3 moduler, som betyder, at der er elever, der er faldet fra. Indsatsområde 4: Mentoring hovedforløb Under indsatsområdet mentoring hovedforløb har der gennem det sidste år været kontakt til hovedforløbslærere, lære- og praktikansvarlige samt forskellige virksomheder med henblik på udarbejdelse af et koncept for virksomhedskontakt. For de elever, hvor der har været et særligt stort frafald har der gennem det sidste år været ekstra kontakt til elever og virksomheder, det gælder bl.a. eleverne i Magasin samt eleverne på Sundhedsservicesekretæruddannelsen. Desuden er der i år igangsat et ekstra arbejde med henblik på at skabe kontakt mellem skoleforløb og praktikstederne. Erfaringer og brug af erfaringerne i det videre arbejde På Sundhedsservicesekretæruddannelsen har der været meget positive erfaringer med besøgene i virksomhederne. Den øgede kontakt har bl.a. som sideeffekt betydet en stærkere kobling mellem teori og praksis i undervisningen, idet det fx efterfølgende har været muligt at henvise til erfaringer fra praktikopholdene. Ligeledes er der knyttet kontakter til personer i virksomhederne, som har tilbudt at komme og holde oplæg på uddannelsen. På detailområdet arbejdes der fortsat med at finde den rigtige model for kontakt med virksomhederne. Grundet arbejdspres i virksomhederne har det i flere tilfælde været svært at skabe kontakt, hvorfor der i det kommende halve år vil blive afprøvet andre måder at kontakte virksomhederne. Indsatsområdet fortsætter frem til og med juni Opsamling Skolen har gennem disse indsatsområder opnået flere gode erfaringer, som vi vil tage med videre i det kommende arbejde med fastholdelse. Det drejer sig bl.a. om tættere kobling mellem det praktiske og teoretiske, som der bl.a. er gode erfaringer med fra brug af SIMU på hg, fra praktiske øvelser på ssi og fra kontakten med virksomhederne på hovedforløbet. Erfaringerne fra indsatsområdet omkring elektroniske tests giver et godt grundlag for at arbejde videre med differentiering i form af dels supplerende og målrettet undervisning, dels øget anvendelse af elevernes resultater i den enkelte lærers undervisning. 3. Medfinansierede indsatsområder Skolen afslutter i år ingen medfinansierede indsatsområder. 7

8 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Særlige udfordringer vedrørende frafaldsmønstre I dette afsnit vil der blive gjort rede for skolens udfordringer vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder hvilke elever der afbryder uden omvalg samt hvornår og hvorfor de afbryder. Det sker med udgangspunkt i tal fra UNI-C samt skolens egne registreringer. Grundforløb Tabel 1: Status 6 måneder efter uddannelsesstart, grundforløb Afdeling Uddannelse Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Antal Total ZBC Ringsted HS 1036 Merkantil 2,70% 18,92% 12,16% 66,22% Merkantil p 0,00% 33,33% 0,00% 66,67% 3 ZBC Ringsted - HS Total 2,60% 19,48% 11,69% 66,23% 77 ZBC Ringsted TS 1031 Produktion og udvikling 3,03% 30,30% 27,27% 39,39% Produktion og udvikling p 0,00% 0,00% 100,00% 0,00% Strøm, styring og it 5,34% 34,35% 12,98% 47,33% Strøm, styring og it p 0,00% 11,11% 66,67% 22,22% Bil, fly og andre transportmidler 2,70% 18,92% 8,11% 70,27% Mad til mennesker 2,86% 16,19% 52,38% 28,57% Mad til mennesker p 0,00% 17,50% 45,00% 37,50% 40 ZBC Ringsted - TS Total 3,36% 24,37% 30,81% 41,46% 357 ZBC Næstved 1036 Merkantil 2,59% 13,26% 17,87% 66,28% Merkantil p 0,00% 12,50% 15,63% 71,88% 32 ZBC Næstved Total 2,37% 13,19% 17,68% 66,75% 379 ZBC Vordingborg 1032 Strøm, styring og it 9,30% 18,60% 2,33% 69,77% Merkantil 3,23% 16,77% 10,97% 69,03% Mad til mennesker 0,00% 0,00% 0,00% 100,00% 3 ZBC Vordingborg Total 4,48% 16,92% 8,96% 69,65% 201 ZBC Total 3,16% 18,34% 20,12% 58,38% 1014 Kilde: Uni-C Statistik, grundforløb skoleåret 2011/2012 Hvilke elever: UNI-C tallene over afbrud (uden omvalg 6 måneder efter uddannelsesstart viser), at de uddannelser, hvor der er størst frafald og har været en relativ stor stigning i frafaldet siden sidste år er Strøm, styring og it (ssi) og Produktion og udvikling (pou) i Ringsted. Desuden er der sket en forholdsvis stor stigning på Merkantil i Vordingborg. Mens der er sket et fald i frafaldet på Bil, fly og andre transportmidler (bft) og på hg i Næstved. Tallene viser også at frafaldet på Strøm, styring og it er væsentligt større i Ringsted end på den nyoprettede ssi uddannelse i Vordingborg. Køn: 8

9 På ssi og bft er der en overvægt af kvinder der falder fra uddannelserne, mens der på mtm (Mad til mennesker) og pou er en overvægt af mænd, der falder fra. På det merkantile område er der forskel mellem uddannelsesstederne, idet der i Næstved og Ringsted er en overvægt af kvinder, der falder fra, mens der i Vordingborg er en overvægt af mænd. Alle tre steder viser kønsfordelingen på uddannelsen, at der går omtrent dobbelt så mange kvinder som mænd på uddannelsen. Alder Aldersfordelingen viser, at 32 % af skolens elever er 17 år eller under, mens 21 % er 25 år eller over. På de tekniske uddannelser er der en større andel af den ældre gruppe elever, der falder fra, med undtagelse af ssi, hvor alderen stort set ingen betydning har. Dog er der en lidt større andel blandt eleverne under 19 år, der falder fra på ssi i Ringsted. På det merkantile område er der en stort set jævn fordeling af andelen der falder fra i de forskellige aldersgrupper. Dog er der i Vordingborg en overvægt af frafald blandt eleverne i alderen år (det sidste gjorde sig også gældende sidste år). Etnicitet Knap 9 % af skolens elever er indvandrere eller efterkommere. På følgende uddannelser er der en overvægt af unge med anden etnisk baggrund, der falder fra uddannelserne: ssi og mtm i Ringsted samt merkantil i Næstved. Særligt på ssi er der forholdsvis mange blandt efterkommere og indvandrede, der er faldet fra. På de andre uddannelser er der enten ingen forskel på baggrund af etnisk oprindelse eller der er flest med dansk herkomst, der falder fra. Karakterer Størstedelen af eleverne der går på skolens erhvervsuddannelser har under 5 i karaktergennemsnit fra folkeskolen (44 %). Samtidig er der hele 30 %, hvor karaktergennemsnittet er uoplyst. Der er ikke et ensartet billede af, hvordan karaktergennemsnittet har betydning for frafaldet. På ssi i Ringsted er der både en overvægt blandt elever med under 5 i karaktergennemsnit og blandt elever med over 7 i gennemsnit, der falder fra. Mens der på pou er en væsentlig større andel, der falder fra blandt eleverne i den midterste gruppe, ligesom det også er i den midterste gruppe der er størst frafald på ssi i Vordingborg. På det merkantile område er andelen der falder fra i Ringsted og Vordingborg størst blandt eleverne med de bedste karaktergennemsnit fra folkeskolen (hvilket typisk skyldes overgang til en gymnasial uddannelse), mens det i Næstved er omvendt, idet frafaldet er størst blandt eleverne med karaktergennemsnit under 5. Sammenlignes med tallene fra sidste år kan det ses, at nogle af sammenhængene er de samme. Det gælder følgende: - køn: større frafald blandt kvinder på ssi og bft. - alder: større frafald blandt de ældre elever på det merkantile område i Vordingborg. - etnicitet: større frafald blandt elever med anden etnisk baggrund på hg i Næstved og ssi i Ringsted - karakterer: Større frafald på ssi i Ringsted blandt elever med lave karakterer, ligesom det er tilfældet på hg i Næstved. Mens det er elever med de høje karakter der falder fra på hg i Ringsted og Vordingborg 9

10 Hvornår Tabel 2: Afbrud uden omvalg ved forskellige tidspunkter efter uddannelsesstart, i procent Afdeling Uddannelse 1 mdr 2 mdr 3 mdr 6 mdr 9 mdr 12 mdr 18 mdr Antal Total ZBC Ringsted - HS Merkantil 1,4 8,1 14,9 18,9 21,6 21,6 18,9 74 Merkantil p 0,0 0,0 0,0 33,3 33,3 33,3 33,3 3 ZBC Ringsted - HS Total 1,3 7,8 14,3 19,5 22,1 22,1 19,5 77 ZBC Ringsted - TS Produktion og udvikling 3,0 9,1 24,2 30,3 33,3 33,3 30,3 33 Produktion og udvikling p 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2 Strøm, styring og it 12,2 16,8 23,7 34,4 46,6 44,3 41,2 131 Strøm, styring og it p 0,0 0,0 0,0 11,1 11,1 11,1 11,1 9 Bil, fly og andre transportmidler 5,4 8,1 8,1 18,9 32,4 37,8 35,1 37 Mad til mennesker 3,8 5,7 13,3 16,2 17,1 15,2 16,2 105 Mad til mennesker p 7,5 12,5 15,0 17,5 20,0 20,0 17,5 40 ZBC Ringsted - TS Total 7,3 10,9 17,4 24,4 31,1 30,3 28,6 357 ZBC Næstved Merkantil 2,9 6,1 7,8 13,3 16,4 17,3 19,6 347 Merkantil p 0,0 0,0 0,0 12,5 15,6 21,9 21,9 32 ZBC Næstved Total 2,6 5,5 7,1 13,2 16,4 17,7 19,8 379 ZBC Vordingborg Strøm, styring og it 4,7 7,0 7,0 18,6 27,9 34,9 32,6 43 Merkantil 1,9 3,2 6,5 16,8 23,2 27,7 29,7 155 Mad til mennesker 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 33,3 33,3 3 ZBC Vordingborg Total 2,5 4,0 6,5 16,9 23,9 29,4 30,3 201 ZBC total 4,1 7,3 11,1 18,3 23,5 24,8 25, Kilde: Uni-C Statistik, hovedforløb skoleåret 2011/2012 Ved at undersøge frafaldet uden omvalg ved forskellige tidspunkter efter uddannelsesstart, kan det ses, at frafaldet på de fleste uddannelser stiger støt frem til 9 måneder efter uddannelsesstart. På pou er der imidlertid en stor stigning i frafaldet fra 2 måneder til 3 måneder efter uddannelsesstart, mens der på ssi er forholdsvis mange elever, der falder fra allerede i løbet af den første måned. Hvorfor: Tilbagemeldingerne fra de enkelte afdelinger er, at frafaldet primært skyldes fortrudt uddannelsesvalg. Eleverne prøver sig frem på de forskellige uddannelser uden helt at kunne finde sig til rette og engagere sig i uddannelsen. Situationen på arbejdsmarkedet betyder også, at der er flere af eleverne, som udelukkende er der, fordi de ikke kan finde et arbejde. Udover fortrudt uddannelsesvalg er de hyppigste årsager til frafald: personlige forhold og ikke uddannelsesparat 2. 2 Ikke uddannelsesparat henviser i denne forbindelse til de af UNI-C centrale afgangskoder (og ikke UUs parathedsvurdering af eleverne). Koden anvendes af uddannelserne, når eleven ikke er i stand til at følge uddannelsens forløb, herunder har meget ubegrundet fravær, ikke kan overholde aftaler, ikke afleverer opgaver etc. 10

11 Hovedforløb Tabel 3: Status 6 måneder efter uddannelsesstart, hovedforløb Afdeling Uddannelse Afbr(mo) Afbr(uo) Fuldf Igang Antal Total ZBC Ringsted HS 1912 Kontoruddannelse med specialer 0,00% 0,00% 0,00% 100,00% Detailhandel med specialer 0,00% 7,62% 0,00% 92,38% 105 ZBC Ringsted - HS Total 0,00% 7,55% 0,00% 92,45% 106 ZBC Ringsted TS 1205 Data- og kommunikationsuddannelsen 0,00% 6,38% 0,00% 93,62% Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,00% 12,50% 0,00% 87,50% Frontline radio/tv supporter 0,00% 0,00% 0,00% 100,00% Bager og konditor 0,00% 10,42% 7,29% 82,29% Urmager 0,00% 0,00% 0,00% 100,00% 13 ZBC Ringsted - TS Total 0,00% 8,48% 4,24% 87,27% 165 Selandia CEU* 1952 Detailhandel med specialer 0,00% 0,00% 50,00% 50,00% 2 Selandia - CEU Total 0,00% 0,00% 50,00% 50,00% 2 ZBC Næstved 1912 Kontoruddannelse med specialer 0,00% 7,00% 4,00% 89,00% Sundhedsservicesekretær 3,03% 18,18% 0,00% 78,79% Detailhandel med specialer 0,00% 13,33% 2,22% 84,44% 45 ZBC Næstved Total 0,56% 10,67% 2,81% 85,96% 178 (tom) 1952 Detailhandel med specialer 0,00% 50,00% 0,00% 50,00% 2 (tom) Total 0,00% 50,00% 0,00% 50,00% 2 ZBC total 0,22% 9,27% 2,87% 87,64% 453 Kilde: Uni-C Statistik, hovedforløb skoleåret 2011/2012 * dækker over elever, der udlånt til Selandia CEU. På hovedforløbet er der på følgende uddannelser sket en stigning i frafaldet siden sidste år: Detailhandel med specialer i Ringsted, Kontoruddannelse med specialer og Sundhedsservicesekretær i Næstved. Uddannelsen hvor der er det største frafald 6 måneder efter uddannelsesstart er Sundhedsservicesekretær. At frafaldet er særlig stort på denne uddannelse skyldes, at de personer der vælger uddannelsen tit har det svært i deres liv generelt og ofte er under revalidering. Køn På Detailhandel med specialer i Ringsted er der en væsentlig markant større andel af kvinderne, der falder fra, mens det er omvendt på Kontoruddannelsen med specialer i Næstved, hvor der er markant større andel af mændene, der falder fra. I Næstved er der også en større andel mænd end kvinder der falder fra på Detailuddannelsen. Alder På hovedforløbene er 74 % af eleverne over 20 år, heraf er 27 % over 25 år. På uddannelserne Detailhandel med specialer, Data- og kommunikation, Elektronik og svagstrøm er der en overvægt af frafald blandt de ældste elever, mens frafaldet på Bager og konditor er størst blandt de yngre elever i alderen år. Ligeledes er andelen af frafald størst blandt de yngre elever på Sundhedsservicesekretær. Etnicitet Elever med anden etnisk baggrund udgør 6 % af alle eleverne på hovedforløbene. 11

12 På Kontoruddannelsen i Næstved er der en overvægt af efterkommere og indvandrere, der falder fra uddannelsen. Ligesom det er tilfældet blandt indvandrere på Sundhedsservicesekretær. Imidlertid er der tale om få elever med anden etnisk baggrund, hvorfor forskellen antagelig ikke er signifikant. Karakterer 36 % af eleverne på hovedforløbene har et karaktergennemsnit på under 5 fra folkeskolen. For 30 % af eleverne er karaktergennemsnittet uoplyst. På følgende uddannelser er det blandt elever med lavt karaktergennemsnit (under 5) hvor der er størst frafald: Data og kommunikation, Elektronik og svagstrøm og Sundhedsservicesekretær. Mens det modsat er blandt eleverne med de højeste karaktergennemsnit, at der er størst frafald på følgende uddannelser: Detailhandel (både Ringsted og Næstved), Bager og konditor og kontoruddannelsen i Næstved. Grundet de mange elever med uoplyste karakterer og få elever på nogle af uddannelserne er disse sammenhænge behæftet med en vis usikkerhed. Sammenlignes tallene med sidste år er der følgende ensartede sammenhænge: - køn: større frafald blandt mænd på de merkantile hovedforløb i Næstved - alder: sammenhængene adskiller sig fra sidste år - etnicitet: ingen tydelig tendens på tværs af årene - karakter: større frafald på uddannelserne: data og kommunikation, Elektronik og svagstrøm og Sundhedsservicesekretær for elever med karakter under 5. Kontoruddannelsen adskiller sig ved, at der her et større frafald blandt elever med karakter over 7. Hvornår Tabel 4: Afbrud uden omvalg ved forskellige tidspunkter efter uddannelsesstart, i procent Afdeling Uddannelse 1 mdr 2 mdr 3 mdr 6 mdr 9 mdr 12 mdr 18 mdr ZBC Ringsted HS Kontoruddannelse med specialer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1 Antal total Detailhandel med specialer 4,8 4,8 4,8 7,6 8,6 7,6 7,6 105 ZBC Ringsted - HS Total 4,7 4,7 4,7 7,5 8,5 7,5 7,5 106 ZBC Ringsted TS Data- og kommunikationsuddannelsen 0,0 0,0 6,4 6,4 6,4 6,4 6,4 47 Elektronik- og svagstrømsuddannelsen 0,0 0,0 0,0 12,5 12,5 12,5 12,5 8 Frontline radio/tv supporter 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 1 Bager og konditor 10,4 10,4 10,4 10,4 11,5 12,5 12,5 96 Urmager 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 13 ZBC Ringsted - TS Total 6,1 6,1 7,9 8,5 9,1 9,7 9,7 165 Selandia CEU* Detailhandel med specialer 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2 Selandia - CEU Total* 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 0,0 2 ZBC Næstved Kontoruddannelse med specialer 5,0 6,0 6,0 7,0 7,0 7,0 7,0 100 Sundhedsservicesekretær 3,0 9,1 9,1 18,2 24,2 24,2 24,2 33 Detailhandel med specialer 2,2 4,4 6,7 13,3 13,3 15,6 15,6 45 ZBC Næstved Total 3,9 6,2 6,7 10,7 11,8 12,4 12,4 178 (tom) Detailhandel med specialer 0,0 0,0 0,0 50,0 50,0 50,0 50,0 2 (tom) Total 0,0 0,0 0,0 50,0 50,0 50,0 50,0 2 ZBC total 4,9 5,7 6,6 9,3 10,2 10,4 10,4 453 Kilde: Uni-C Statistik, hovedforløb skoleåret 2011/2012 * dækker over elever, der er udlånt til Selandia CEU. 12

13 Ved at undersøge frafaldet uden omvalg ved forskellige tidspunkter efter uddannelsesstart, kan det ses at frafaldet på hovedforløbet primært sker inden for den første måned på uddannelsen, altså i prøvetiden. På Sundhedsservicesekretær er det imidlertid anderledes, idet der løbende sker en stigning i frafaldet fra 1 måned til 9 måneder efter uddannelsesstart. Således ligner frafaldet på denne uddannelse frafaldet på grundforløbene, hvilket hænger sammen med, at uddannelsen er skolebaseret. Hvorfor På hovedforløbene sker frafaldet typisk i prøvetiden inden skolens møde med eleverne. Det øgede frafald på kontor og detail skyldes bl.a., at en del virksomheder er gået konkurs. Desuden har der været enkelte tilfælde, hvor eleven enten har begået tyveri eller haft meget ulovligt fravær i virksomheden. På Sundhedsservicesekretær skyldes frafaldet sygdom, overgang til andre uddannelser og barsel. Tabel 3. Udviklingen i tilgangen I tabellerne nedenfor fremgår udviklingen i tilgang fra skoleåret 2010/11 til 2011/12 samt de forventede tilgangstal for hhv. 2012/13 og 2013/14 for ZBC samlet set og opdelt på uddannelsesområder. Det ses, at der er en stigning på over 100 elever på grundforløbene, mens der er et fald på 21 elever på hovedforløbene. Stigningen på grundforløb skyldes primært opstart af nyt ssi grundforløb i Vordingborg. Men også på hg har der været en væsentlig stigning. Faldet i tilgang på hovedforløb skyldes primært fald i tilgang på de merkantile hovedforløb. Skolen forventer, at der vil ske en lille stigning i tilgangen til både grundforløb og hovedforløb. Til grundforløbet, idet der er kommet nogle nye uddannelsessteder til og til hovedforløbet grundet den ekstra praktikpladsopsøgende indsats. Tilgang: 2010/ / / /14 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Grundforløb under ét Hovedforløbet under ét Grundforløb Tilgang: 2010/ / / /14 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Strøm, styring og it Mad til mennesker * 180 Bil, fly og andre transportmidler

14 Produktion og udvikling urmager Merkantil Sum: * Der forventes en stigning på Mad til mennesker, idet der er i august 2012 er startet et nyt mtm grundforløb i Vordingborg. Hovedforløb Tilgang: 2010/ / / /14 UNI-C data UNI-C data (eget skøn) (eget skøn) Data og kommunikation Elektronik og svagstrøm Frontline Radio/tv supporter Bager og konditor Urmager Merkantil Sum: Konklusion Analysen af baggrundsvariablene (køn, alder, etnicitet og karakter) i forhold til afbrud viser umiddelbart ingen generel tendens, men derimod forskelle på tværs af uddannelser og uddannelsessteder. Sammenlignes tallene med sidste års tal er der imidlertid nogle af sammenhængene, der står tydeligere frem og som vi på skolen skal være opmærksomme på. Det drejer sig bl.a. om, at der de to sidste år på grundforløbet har været et større frafald blandt forskellige mindretalsgrupper, herunder kvinder på de tekniske uddannelser (særligt ssi og bft), elever med anden etnisk baggrund på hg i Næstved og på ssi i Ringsted og de ældste elever på hg i Vordingborg. I forhold til karaktererne har der begge år været et større frafald blandt elever med lave karakter på ssi i Ringsted og på hg i Næstved. Mens det modsat er elever med høje karakterer, der falder fra på hg i Ringsted og Vordingborg. På hovedforløbet er der knap så mange sammenhænge, som går igen begge år. En af sammenhængene er, at der er et større frafald blandt mænd på de merkantile hovedforløb i Næstved. En anden sammenhæng er i forhold til karaktererne, hvor der er et større frafald på tre af uddannelserne for de elever der har lave karakterer, mens der på kontoruddannelsen er et større frafald blandt elever med et karaktergennemsnit over 7. Ovennævnte frafaldsårsager forventer vi i høj grad at kunne imødegå med det nye indsatsområde omkring fælles didaktisk og pædagogisk grundlag, herunder differentiering af undervisningen og kobling mellem skole og praktik. Gennem differentiering vil vi sikre, at alle elever uanset deres faglige og sociale udgangspunkt udfordres og motiveres til at lære. Mens indsatsområdet omkring tættere kobling mellem 14

15 skole og praktik vil medvirke til at sikre en undervisning, der er mere vedkommende og håndgribelig, hvilket særligt de mindre fagligt stærke elever forventes at profitere af. 15

16 4. Obligatoriske indsatsområder 4.1. Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Didaktisk og pædagogisk grundlag (overordnet) På ZBC har vi en strategi for som også indeholder en strategi for pædagogik (skolens strategi er vedhæftet i bilag). Tilsammen danner de rammerne for skolens arbejde på det pædagogiske område og således også for det kommende fælles didaktiske og pædagogiske grundlag. Skolens strategi indeholder følgende vision, mission og værdier: Vision: Uddannelse i udvikling tættest på erhvervslivet Mission: Lyst til at lære Værdier: Ildhu og vedholdenhed Professionalisme Fællesskab og ansvar At have hjertet med Åbenhed og respekt. Skolens pædagogiske strategi opererer med indsatsområderne: indlevelse, innovation, globalisering og digitalisering som skolen på forskellig vis arbejder med at udfolde i den konkrete undervisning gennem samarbejde på tværs mellem skolens forskellige uddannelser og uddannelsessteder. I skolens strategi er fastsat nedenstående strategiske mål, som skolen løbende følger op på. - Mål for optagelsestal - Mål for fastholdelse af elever - Mål for overgangsfrekvenser - Mål for elevtrivsel - Mål for undervisningsevalueringer - Mål for karakterer - Mål for medarbejdertrivsel - Mål for kompetenceudvikling På ZBC vil vi videreudvikle, systematisere og implementere et Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag med udgangspunkt i skolens strategi. I den sammenhæng vil der også blive taget højde for skolens aktuelle udfordringer i forhold til planlægning og gennemførelse af undervisningen (se nedenfor), ny viden om undervisning og læring samt de forskellige mål for styrkelse af uddannelsernes kvalitet, som de er fremsat af Ministeriet for Børn og Undervisning, fx i forbindelse med Ny Nordisk Skole og notatet Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 3. Udfordringer i forhold til planlægning og gennemførelse af undervisningen Som forberedelse til arbejdet med de nye obligatoriske indsatsområder er der gennemført fokusgruppeinterview med henholdsvis lærere og elever for de forskellige uddannelser på skolens tre uddannelsessteder. Heri skitseres udfordringer i forhold til undervisningen, ligesom der er eksempler på og forslag 3 Ny Nordisk Skole arbejder ud fra målene: 1. Udfordre alle børn og unge, så de bliver så dygtige de kan, 2. Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater, 3. Styrke tilliden til dagtilbud og uddannelser med respekt for professionel viden og praksis. I notatet Endnu bedre uddannelser er de to første mål de samme, mens det tredje mål er skiftet ud med målet: Elever og kursisters trivsel skal styrkes. 16

17 til konkrete aktiviteter. Desuden er der holdt møder med ledere og lærere, der har været interesseret i at bidrage med input til arbejdet. Essensen heraf fremgår nedenfor. Lærerne oplyser, at det styrker elevernes fremmøde, når eleverne ved, at de skal bruge undervisningen til noget (fx til konkrete afleveringer eller på længere sigt) og når de oplever, at der bliver fulgt konsekvent op. Eleverne har brug for nogle tydelige retningslinjer og forventninger. Selv siger eleverne også, at det er vigtigt med konsekvenser og advarsler. De efterlyser mere struktur og at det fremstår mere klart, hvad de skal lave og hvorfor. De har brug for at vide, hvad meningen er med undervisningen. Samtidig fremhæver de, at lærernes fremtoning er afgørende. Lærerne fremhæver ligeledes, at det er vigtigt, at de finder deres egen stil i undervisningen og gør det, der fungerer for dem. Lærerne skal være autentiske overfor eleverne. Desuden giver lærerne udtryk for, at det at fastholde eleverne ofte fylder meget og kan ske på bekostning af undervisning og faglighed. Eleverne fremhæver, at det er vigtigt for respekten, at faget er noget læreren brænder for og kan. I undervisningen oplever eleverne, at deres forskellige faglige niveauer kan være en udfordring. De dygtige elever kan fx opleve at mangle udfordringer. Desuden fremhæver eleverne, at det er vigtigt med varieret og praksisnær undervisning. Lærerne fremhæver, at noget af det mest afgørende for fastholdelsen af eleverne er lærernes relationer til eleverne, at lærerne kender eleverne og udtrykker, at de gerne vil dem og lægger mærke til dem, både når de er der og ikke er der. Eleverne fortæller, at lærerens humør er vigtigt, ligesom ærlighed fra lærerens side. Samtidig understreger eleverne, at de også selv har stor betydning for stemningen i undervisningen. Det er afgørende, at der er gensidig respekt eleverne imellem og mellem lærer og elever. Eleverne fremhæver også vigtigheden af, at de kan mærke, at læreren er glad for sit arbejde og gerne vil lære fra sig. Konkrete aktiviteter Skolen vil i skoleåret 2013/2014 fortsætte udvikling, systematisering og implementering af et fælles didaktisk og pædagogisk grundlag. Det indebærer, at skolen vil igangsætte en proces, hvor hver afdeling og uddannelse med udgangspunkt i deres specifikke udfordringer bidrager med input til grundlaget og hvilke konkrete aktiviteter, der skal iværksættes i forhold til undervisning og læringsmiljø på tværs af skolens afdelinger og uddannelser. De konkrete aktiviteter forventes at ske indenfor følgende områder: Lærere og elever skal have mere tid sammen til undervisning og læring Styrkelse af elevernes trivsel Styrket og målrettet kompetenceudvikling af lærere og ledere Styrket og professionel strategisk ledelse Mere struktureret undervisning Mere differentieret, målrettet og elevtilpasset undervisning (jf. nedenfor) Bedre kobling mellem skoledel og praktikdel (jf. nedenfor) Forankring Det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag vil blive forankret på de enkelte uddannelser gennem tæt dialog mellem den pædagogiske ledelse og lærerne. Skolens nye MUS koncept indebærer en proces, hvor der inden MUS afholdes et rammesættende møde med henblik på at sikre en fælles forståelse af udfordringerne. Efter MUS afrundes processen af et op- 17

18 samlingsmøde, hvor alle trådene samles med henblik på fælles udvikling af uddannelsen. Som en del af MUS konceptet indgår også, at lederne engagerer sig i den enkelte læreres undervisning ved at overvære undervisningen og følge op på underviser evalueringerne som baggrund for en konstruktiv dialog ved MUS. Det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag, herunder udvikling af undervisning og læringsmiljø vil fremadrettet være et fast element i denne forbindelse Styrket differentiering Differentiering handler om forskelle i både faglige, sociale og personlige forudsætninger. Med udgangspunkt i målet for NNS, skal alle eleverne udfordres, så de bliver så dygtige som de kan. Udvikling af metoder til differentiering Skolen vil i forbindelse med temadage udvikle metoder til differentiering samt sikre at der blandt lærerne opnås en fælles bevidsthed om formål med og praksis for differentiering. Konkrete aktiviteter Konkrete aktiviteter kan være en styrkelse og videreudvikling af brugen af følgende metoder: - Digitalisering - Praksis for gruppeinddeling - Valg af undervisningsmateriale, stofmængde, tid og kompleksitetsgrad - Niveaudeling - Forskellige måder at arbejde med stoffet Herudover ønsker skolen at styrke arbejdet med de elektroniske tests ved at sikre bedre opfølgning på og formidling af elevernes resultater som baggrund for øget differentiering i undervisningen. Læsevejledning og yderligere forankring heraf er ligeledes et område skolen vil have fokus på, herunder yderligere formidling af, hvordan lærerne kan bruge læsevejledningen i forhold til deres undervisning og håndtering af elever med særlige læse- og skriveudfordringer. Desuden deltager skolen i et projekt med NCE og andre erhvervsskoler omkring styrket differentiering med fokus på lærerens måde at formidle det faglige stof på forskellig vis Stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel Skolens vision indeholder en målsætning om, at skolen er tættest på erhvervslivet. Det indebærer, at lærere og eleverne i løbet af skoledelen løbende har tæt kontakt med virksomheder. Desuden er det vigtigt, at lærerne er opdaterede i forhold til, hvad der rører sig i de brancher uddannelserne er rettet mod. Skolen vil indledningsvist sætte gang i et arbejde med at finde frem til, hvilke aktiviteter, der er relevante at iværksætte med henblik på at styrke samarbejde om det fælles uddannelsesansvar mellem skole og praktiksteder. I den forbindelse vil skolen invitere EVA til at komme og informere om deres nye evaluering om sammenhæng mellem skole og praktik. Konkrete aktiviteter kan være en styrkelse af følgende aktiviteter: Opkvalificering af den branchespecifikke faglighed Lærere i praktik i virksomhedere Besøg af lærerne i virksomhederne, når eleverne er i praktik 18

19 Innovationscamps i samarbejde med virksomheder Tæt og løbende kontakt til virksomheder, fx virksomheder der adopterer en klasse/et hold Samarbejde mellem lærere, LOP (lære- og praktikpladsansvarlige på skolen) og de uddannelsesansvarlige i virksomhederne. Elevplan som værktøj til bedre dialog mellem skole og praktiksted Dokumentation og evaluering Dokumentation og evaluering af aktiviteterne i forbindelse med det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag, styrket differentiering og stærkere kobling mellem skoledel og praktikdel indgår som en del af forankringen af det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag på de enkelte uddannelser. Indsatserne i handlingsplanen vil blive dokumenteret og evalueret ved gennemførelse af en evalueringsworkshop i begyndelsen af 2014 med deltagelse af ledere og relevante medarbejdere. Denne form for evaluering af handlingsplanen har skolen positive erfaringer med fra de sidste to år. Herudover vil indsatserne blive dokumenteret og evalueret i forbindelse med opfølgning på skolens strategiske mål omkring fastholdelse, karakterer og trivsel. Inddragelse af alle medarbejdere og bestyrelse Alle medarbejderne inddrages i arbejdet med det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag (inkl. differentiering og kobling mellem skole og praktik) ved temadage og møder på uddannelserne og gennem den efterfølgende implementering af aktiviteterne. Desuden inddrages medarbejderne via processen i forbindelse med MUS. Bestyrelsen bliver inddraget gennem orientering om det fælles didaktiske og pædagogiske grundlag på et temamøde samt gennem løbende opfølgning på handlingsplanen. 19

20 4.2. Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Tabel 4.1. Skolens mål for indgåelse af uddannelsesaftaler (antal aftaler) 2011 fakt fakt mål 2014 mål Ordinære uddannelsesaftaler Kombinationsaftaler 5 5 Restuddannelsesaftaler Korte uddannelsesaftaler Ny mesterlæreaftaler Delaftaler under skolepraktik 5 5 Tabel 4.2. Skolens mål for alternative muligheder til at få elever uden uddannelsesaftale i praktik (antal elever) 2011 fakt fakt mål 2014 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik 55* *I tallet indgår ikke elever på de tekniske uddannelser Tabel 4.3. Hvor lang tid er elever uden uddannelsesaftaler i alternativer til uddannelsesaftaler (samlet antal uger)? 2011 fakt fakt mål 2014 mål Praktik i udlandet VFU for elever i skolepraktik 597* *I tallet indgår ikke elever på de tekniske uddannelser Tabel 4.4. Skolens mål for det praktikpladsopsøgende arbejde (antal virksomheder) 2011 fakt fakt mål 2014 mål Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder med elever, som skolen har besøgt Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har haft telefonkontakt med Antal godkendte virksomheder uden elever, som skolen har besøgt Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har haft telefonkontakt med Antal ikke-godkendte virksomheder, som skolen har besøgt Ingen registreringer forefindes Ingen registreringer forefindes Ingen registreringer forefindes Ingen registreringer forefindes Ingen registreringer forefindes Ingen registreringer forefindes I det omfang, skolen har registreret dette. 20

21 Afsatte ressourcer ZBC har iværksat en ny strategi på det praktikpladsopsøgende arbejde med virkning fra september Denne strategi indebar, at der blev ansat yderligere to konsulenter, så der på nuværende tidspunkt er ansat tre fuldtidskonsulenter i skolens Karrierecenter (LOP-funktion). Udover konsulenter er der til LOP-funktionen tilknyttet to administrative medarbejdere, hvis primære ansvar er administration af uddannelsesaftaler mm. Samlet set svarer det således til 5 fulde årsværk. Formålet med denne nye strategi har været at styrke det generelle LOP-arbejde på ZBC på tværs af skolens tre uddannelsessteder. Det vil i stor udstrækning sikres ved at indsamle og dele erfaringer for god praksis, som er oparbejdet gennem et systematisk arbejde med LOP-aktiviteter. Derudover handler det om effektivt at kunne imødegå de barrierer, der opleves fra virksomhedernes side, mod at etablere praktikaftaler og imødegå de barrierer, der er fra elevernes side, mod at indgå i konkrete elevforhold. LOP-funktionens opgaver udspringer af de nationale uddannelsespolitiske målsætninger om at flere unge skal have en ungdomsuddannelse. LOP-funktionen har således principielt to opgaver: 1. At sikre tilstrækkeligt med praktikpladser 2. At sikre en så stor overgangsfrekvens fra grundforløb til hovedforløb som muligt Opgaverne hænger i naturlig forlængelse af hinanden og den første opgave er forudsætningen for den anden opgave. Og et indgående kendskab til elever på skolens forskellige grundforløb er grundlæggende for at etablere det bedst mulige match mellem elev og virksomhed. Opsøgende aktivitet Hver LOP konsulent er tilknyttet sit eget geografiske område. Fsva. det tekniske grundforløb er der et tæt samarbejde mellem den enkelte LOP-konsulent og faglærere på de respektive indgange ift. det virksomhedsopsøgende arbejde. Typisk deltager en uddannelsesleder eller faglærer i virksomhedsbesøgene. Arbejdet består i: at pleje eksisterende virksomhedskontakter ved gentagne besøg og telefonkontakt, vejledning og rådgivning ved ansættelse af elever, om uddannelsesaftaler, vejledning i lovgivning og blanketudfyldning og opfølgning opsøgende virksomhedskontakt til nye virksomheder. Omfattende research og planlægning af virksomhedsbesøg. I forbindelse med konkrete besøg fokuseres der på dialog om ønsker og behov, og hvad ZBC i den anledning kan tilbyde. Skolen lægger meget vægt på, at forstå virksomhedernes udfordringer og prøver i vid udstrækning at imødekomme deres behov. Et andet vigtigt tiltag er partnerskabsaftaler. Målet med disse partnerskabsaftaler er at: Etablere og udvikle nuværende netværk og knytte en række virksomheder tættere til ZBC Give større kendskab til og forståelse for erhvervslivets krav og forventninger til eleverne (erhvervslivsparathed) Øge kendskabet til lokale virksomheder hos lærerne og dermed skabe flere relationer mellem lærerne og virksomhedsansatte (målrettet vejledning) Give variation i undervisningen og gøre den mere virkelighedsnær Øge kobling mellem teori og praksis Forberede beskæftigelsesmulighederne for eleverne evt. via fritidsjobs til elevplads og derved øge muligheden for at flere elever opnår at underskrive en uddannelsesaftale Etablere de gode relationer og øge kendskabet til ZBC, hvad vi står for og hvad vi kan 21

22 Fastholde elever Udføre bedre match mellem virksomhed og elev fra start fra ZBCs side Netværk er også en vigtig medspiller i samarbejdet mellem erhvervsliv og skoler. LOP konsulenterne deltager derfor i rimelig udstrækning i diverse lokale erhvervsnetværk og lokale arrangementer i nærmiljøet. LOP-konsulenterne ønsker at være synlige i det daglige billede i det geografiske område skolen befinder sig i. Konkret vil de opsøgende aktiviteter organiseres via kampagner, hvor virksomheder inden for specifikke brancher vil blive identificeret og efterfølgende kontaktet mhp. aftaler om besøg. Der skal i denne forbindelse foretages en grundigere brancheanalyse og branchebeskrivelse af de brancher, som kan modtage elever fra skolens grundforløb. Eksempelvis er der mange forskellige brancher, som kan modtage elever fra Mad til Mennesker: caféer, private og offentlige kantiner, kantiner i store virksomheder, offentlige institutioner med kantiner (hospitaler, plejehjem mm.), restauranter, hoteller mm. På tilsvarende vis er der mange virksomhedstyper, som kan aftage virksomheder fra grundforløbet Strøm, Styring og IT. Herudover overvejer skolen pt. at supplere Praktik+ med et CRM-system for at sikre en smidigere og mere systematisk registrering og opfølgning på samtlige virksomhedskontakter. Minimering af ikke-besatte praktikpladser Det er vigtigt at være opmærksom på at langt den største udfordring på specielt det merkantile grundforløb er, at motivere elever til at tage en praktikplads. Fra 2011 til 2012 er overgangsfrekvensen på det merkantile område faldet fra 41 % i 2011 til 30 % i 2012 mod 35 % på landsplan. Derfor vil der, som en del af styrkelse af overgangsfrekvensen, blive gennemført en række forskellige tiltag på grundforløbene. Dette er planlagt via en organisering af arbejdet i et årshjul med følgende elementer: Jobsøgningsaktiviteter, herunder levende CV er Karrieredage (november og februar) Kontaktlærersamtaler konkret i forhold til elevernes ønsker efter afsluttet grundforløb Ugentlig information om ledige praktikpladser dialog om konkrete jobopslag Konkurrencer mellem kontaktlærere/elever om indgåelse af praktikpladsaftaler Motivation af grundforløbslærere mod mere involvering i det praktikpladsforberedende arbejde Dette årshjul skal udmøntes i et tæt samarbejde mellem LOP-konsulent og fag- og kontaktlærerne i de enkelte klasser på de respektive indgange. Karakteren af LOP-arbejdet på det tekniske område er typisk at den enkelte faglærer er i tæt dialog med praktikvirksomheder. Faglærernes erhvervsbaggrund sikrer stor indsigt i de specifikke brancher (eksempelvis urmagere og bager- og konditorbranchen) og dette er med til at sikre at LOP-arbejdet er forankret i en specifik branchekultur. Eleverne møder derved branchen allerede på grundforløbet, hvilket sikrer en bedre overgang fra grund- til hovedforløb. For at sikre den bedst mulige dialog med alle elever på skolens grundforløb har skolen implementeret anvendelse af et Facebook-lignende system, Praktikservice. I dette system registrerer alle elever sig som praktikpladssøgende og systemet er åbent overfor virksomheder, som direkte via Praktikservice kan komme i kontakt med potentielle elever. Alle elevopslag postes via systemet og eleverne opretter CV er mm. i systemet og udover den personlige kontakt og opfølgning, vil dette system vil være det primære i 22

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for 2012-2013

1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for 2012-2013 1. Opnåede resultater i 2011 og målsætning for 2012-2013 Nedenfor findes oplysninger om afbrud uden omvalg 6 mdr. efter start på skolen. Af tabellen fremgår de eksisterende måltal for 2011 og 2012 (jf.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Asmildkloster Landbrugsskole Institutionsnummer: 791300 Journalnr.: 089.54K.391 Dato, 15. april 2015 Underskrift: Indsæt

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser 2008/2009 Institutionens navn: Handelsskolen Sjælland Syd Handelsskolevej 3 4700 Næstved Institutionsnummer: 373402 Dato: 28MAR2008 Underskrift:

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelser på 2009 1 Institutionens navn: Institutionsnummer: 183407 Uddannelsescenter København Vest Dato: 28/2-2009 Underskrift: Underskrevet: Ole Bundgaard

Læs mere

Kompetenceudviklingsstrategi

Kompetenceudviklingsstrategi Kompetenceudviklingsstrategi For at vi på ZBC kan leve op til kravene i den kommende EUD reform er det nødvendigt, at vi fortsat sikrer udvikling af medarbejdernes kompetencer. Udgangspunktet for kompetenceudviklingen

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 12.4.2011 Underskrift: (formand for bestyrelsen) Ejvind

Læs mere

DE MERKANTILE ELEVER 2013

DE MERKANTILE ELEVER 2013 UDDANNELSESNÆVNET DE MERKANTILE ELEVER 2013 Ajourført den 13. februar 2015 Uddannelsesnævnet for handels- og kontorområdet Vesterbrogade 6 D, 4., 1620 København V Tlf.: 33 36 66 00 www.uddannelsesnaevnet.dk

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: Uddannelsescenter Herning Institutionsnummer: 657401 Dato: 23. februar 2009 Underskrift: Benny Larsen (bestyrelsesformand)

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015.

Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. Indsatsområder og handlingsplaner for Merkantil afdeling i Taastrup, 2014 2015. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Zealand Business College Institutionsnummer:280046 Journalnr.: 088.05K.391 Dato: 22. april 2015 Underskrift: bestyrelsesformand

Læs mere

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse

Strategi 2015 2016 STRATEGI 2015-16 PEJLEMÆRKER OG MÅL. Indholdsfortegnelse STRATEGI 2015-16 Strategi 2015 2016 PEJLEMÆRKER OG MÅL Indholdsfortegnelse Forord 2 1.0 Strategiske pejlemærker 3 2.0 Strategiske mål 7 3.0 Proces for ZBC Strategi 11 Forord Det handler om stolthed, begejstring,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer:557302 Journalnr.: 090.30K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Social- og Sundhedsskolen, Fredericia-Horsens Institutionsnummer: 607410 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt

Læs mere

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem

Udkast til Partnerskabsaftale. mellem Udkast til Partnerskabsaftale mellem Indhold Partnerskabet... 3 Aftaleparterne... 3 Baggrund... 3 Formål... 4 Indsatsområder... 4 Koordination af indsats og udveksling af information om praktikpladssøgende...

Læs mere

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013

Randers Social- og Sundhedsskole Godkendt dec. 2013 Strategi 2014-2016 Udfordringerne i perioden 2014 2016 Nye uddannelser I den kommende strategiperiode skal skolen implementere en ny erhvervsskolereform og dermed være med til at højne erhvervsuddannelsernes

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Journalnr: 089.86K.391 Dato: 1.3.2012 Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette skoleår vil være præget af implementeringen af reform på erhvervsuddannelserne. Reformens mål er overordnet at skabe bedre

Læs mere

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen.

Kursusforløbet har til formål at inspirere og understøtte skolernes igangværende arbejde med at realisere erhvervsuddannelsesreformen. Afdeling for Ungdoms- og Voksenuddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Invitation til "Skoleudvikling i Praksis"

Læs mere

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger

Uddrag af rapporten. Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet. - Værdier, interesser og holdninger Uddrag af rapporten Unge i erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedet - Værdier, interesser og holdninger Hvem vælger hvad? Unge, der vælger EUD, ser uddannelsen som middel til at komme ud på arbejdsmarkedet

Læs mere

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1

Kvalitetsvinde. Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013. 05-04-2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Kvalitetsvinde Vibe Aarkrog MBU 4. april, 2013 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 Hvad er kvalitet? Bestanddel, egenskab, bestemmelse af bestanddele i et stof Modsætning til kvantitet

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2009 Institutionens navn: EUC Nord Institutionsnummer: 317 Dato: 26.02.2009 Underskrift: Bestyrelsesformand Preben Vestergaard Dokumentet findes

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, Roskilde Tekniske Skole, EUC Sjælland & Solrød Kommune Indledning Solrød Kommune, Dansk Byggeri, UUV Køge Bugt, EUC Sjælland og Roskilde Tekniske

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Strategi for perioden 2007-2010

Strategi for perioden 2007-2010 Strategi for perioden 2007-2010 HG strategi Vejle Handelsskole Boulevarden 48 7100 Vejle www.vejlehs.dk VEJLE Handelsskole HG Organisering af HG HG 2 teams HG detaillinien HG-kontorlinien HG-voksne HG-januar

Læs mere

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015

Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 Jobcenter Hillerød Virksomhedsindsats 2015 20-05-2015 Vision Det er Jobcenter Hillerøds vision for samarbejdet med virksomhederne at: Jobcenter Hillerød er erhvervslivets foretrukne samarbejdspartner,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Skive Tekniske Skole Institutionsnummer:779401 Journalnr.: 087.82K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Link

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Nordjyllands Landbrugsskole Institutionsnummer: 831401 Journalnr.: 090.33K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune

PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune PARTNERSKABSAFTALE mellem Dansk Byggeri, Københavns Tekniske Skole (Tæbyvej), UU:center Syd og Brøndby Kommune Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til

Læs mere

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1

EUD-reform. - med fokus på kvalitet. Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet. Side 1 EUD-reform - med fokus på kvalitet Afdelingschef Lars Mortensen Undervisningsministeriet Side 1 Den smeltende isflage Faldende søgning fra 9./10. kl.: Fra 29 pct. i 2006 til 19 pct. i 2012 Højt frafald:

Læs mere

Partnerskabsaftale 10. juni 2010

Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale 10. juni 2010 Partnerskabsaftale Herlev til Herlev mellem Dansk Byggeri, Københavns tekniske skole (Herlev afdeling), UU-Nord og Herlev kommune i perioden 1.8.2010 til 31.12.2012 Baggrund

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Handelsskolen Silkeborg Institutionsnummer: 743402 Journalnr.: 087.78K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015

Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen. Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Undervisningsministeriets Datavarehus med fokus på EUD-reformen Netværksmøde i Odense, 28. januar 2015 Dagens program: Foreløbige orientering om planer med DVH for erhvervsuddannelserne Nye statistiske

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse 1 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2014 Institutionens navn: Vestfyns Handelsskole Institutionsnummer: 421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012

Handleplan Praktikkontor og Udviklingsafdeling 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011-2012 Indsatsområder og handlingsplaner for EUD praktik & udvikling, 2011 - CPH WEST bygger på værdier om dialog, udvikling og lederskab på alle niveauer, hvilket afspejler sig i EUD-afdelingens målsætning om,

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Bygholm Landbrugsskole Institutionsnummer:615300 Journalnr.: 089.55K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden) Indsæt

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Handelsfagskolen Institutionsnummer: 727401 Journalnr: 090.27K.391 Dato: 27.02.12 Henrik Dybdahl, bestyrelsesformand

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Kjærgård Landbrugsskole Institutionsnummer: 557302 Journalnr: 090.30K.391 Dato: 28. februar 2012. Underskrift: (bestyrelsesformand)

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014

Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen. 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Skive Kommune, Skive Tekniske Skole og 3F Skive-Egnen 1. oktober 2012-1. oktober 2014 Indledning Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der

Læs mere

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne

Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Januar 2012 Fakta om integration: Nydanske unge på erhvervsuddannelserne Udgiver: Social- og Integrationsministeriet Holmens Kanal 22 1060 København

Læs mere

Partnerska bsafta le

Partnerska bsafta le Partnerska bsafta le mellem Vejen K dansk b vooerl..,.., HANSENBERG ~ fl J _ C ~EKNSK SKOLE ESBJERG ,. HANSEN DERi"~ 1r ~~~~~,.

Læs mere

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse

Opfølgningsplan. hhx. Frafald Overgang til videregående uddannelse Opfølgningsplan hhx Frafald Overgang til videregående uddannelse 2015 Opfølgningsplan Analyse Frafald Skolen har konstateret, at der har været et stort frafald for de seneste 3 årgange af HHX-elever. Der

Læs mere

Sagsnr.: 088.36K.391 1

Sagsnr.: 088.36K.391 1 1 2 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: Handelsgymnasiet Vestfyn Institutionsnummer:421401 Journalnr.: 093.97K.391 Dato Underskrift: (bestyrelsesformanden)

Læs mere

Strategi for Folkeskole

Strategi for Folkeskole Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2010 Institutionens navn: Frederikshavn Handelsskole Institutionsnummer: 813402 Dato: 1.3.2010 Underskrift: Ejvind Nielsen, Bestyrelsesformand

Læs mere

Indledning. Sagsnr. 105.47E.251

Indledning. Sagsnr. 105.47E.251 Indledning I 2010 er det tredje gang, at skolen skal indsende en handlingsplan for øget gennemførelse. Skabelonen følger i store træk strukturen fra de to forrige år. Som i 2009 kan skolerne også i 2010

Læs mere

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng

Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Dato: 9. november 2012 Brevid: 1907970 Analyse af behovet for ny erhvervsuddannelsesindgang i Høng Læsevejledning Denne analyse afdækker uddannelsesniveau og uddannelsesmønster i Kalundborg Kommune. Der

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse 2008 Erhvervsuddannelser og faglært landmand Dansk Center for Jordbrugsuddannelse Institutionsnr. 751314 og Vejlby Landbrugsskole Institutionsnr. 751310 (under fusion)

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: Campus Bornholm (Bornholms Erhvervsskole) Institutionsnummer: 400408 Journalnr: 089.56K.391 Dato: 29/2-2012 Underskrift:

Læs mere

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole

Offentlig Administration. Erhvervsuddannelser. Aalborg Handelsskole. Brancheretning: KONTOR. Hovedforløbet. Aalborg Handelsskole Offentlig Administration Erhvervsuddannelser Aalborg Handelsskole Brancheretning: KONTOR Hovedforløbet Aalborg Handelsskole Start karrieren med en erhvervsuddannelse fra Aalborg Handelsskole Med en erhvervsuddannelse

Læs mere

2014 Elevtrivselsundersøgelsen

2014 Elevtrivselsundersøgelsen 14 Elevtrivselsundersøgelsen For erhvervsuddannelserne Selandia - CEU Svarprocent: 64% (1927 besvarelser ud af 39 mulige) Elevtrivsel Selandia - CEU Landsgennemsnit EUD ekskl. SOSU Bedste resultat for

Læs mere

Hvad siger eleverne?

Hvad siger eleverne? Hvad siger eleverne? Opsamling af elevtrivselsundersøgelserne for de gymnasiale uddannelser 2014 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2015 Indhold Opsummering... 3 Analyse af elevtrivselsundersøgelse 2014...

Læs mere

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald.

Derudover bør der findes en løsning så kvaliteten i uddannelsen kan fastholdes trods evt. frafald. ÅRSRAPPORT 2015 Årsrapport! Kombineret UngdomsUddannelse Vestsjælland etablerede sig, implementerede og pågyndte drift med første hold elever på Kombineret UngdomsUddannelse med uddannelsesstart 3. august

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 0 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato: 3. februar 0 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand Link

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Indsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere

Indsats Hvordan Hvem Hvornår Succes Undervisningens kvalitet Bedre kvalitet i undervisning. Alle undervisere Faggrupperne Superbrugere Handlingsplanen for HG Ballerup (niveau 2) er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handlingsplan for 2012 2013 (niveau 1), som har følgende overordnede indsatsområder: - Undervisningens kvalitet -

Læs mere

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3).

Kvalitetskoncept. Kvalitetsarbejdet er beskrevet overordnet i dette kvalitetskoncept og illustrereret i et årshjul (se side 3). Kvalitetskoncept Juni 2015 På ZBC arbejder vi med kvalitet og udvikling for at lære og for at blive endnu bedre. Vi følger løbende op på skolens resultater og gennemfører systematisk evalueringer med henblik

Læs mere

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan.

Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Handleplanen for HG/EUD/EUX Business Ballerup for skoleåret 2015 2016 er udarbejdet på baggrund af EUD-afdelingens handleplan. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2015 2016. Dette

Læs mere

Statistik og dokumentation

Statistik og dokumentation Statistik og dokumentation Konference om Erhvervsuddannelsesreformen i praksis, Odense 2. marts 2015 Laura Girotti Program : Orientering om foreløbige planer med DVH for erhvervsuddannelserne Statistik

Læs mere

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014

2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 20. juni 2014 en D A G S O R D E N til 45. møde i bestyrelsen torsdag den 26. juni 2014 kl. 19.00-21.00 1. Godkendelse af dagsorden 2. Godkendelse af referat fra møde i bestyrelsen den 10. april 2014 Drøftelse:

Læs mere

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391

Indledning. Sagsnr.: 088.36K.391 Indledning... 2 1. Opnåede resultater i 2014 og målsætning for 2015-2016... 3 2. Evaluering af resultater og indsats i handlingsplan for 2014... 3 3. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer...

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2012 Institutionens navn: - Uddannelsescenter København Vest Institutionsnummer: 183407 Journalnr: 089.60K.391 28. februar 2012 Underskrift: Claus

Læs mere

2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer

2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer 2. Overordnet beskrivelse og analyse af skolens udfordringer Skolen redegør for de særlige udfordringer, den har vedrørende frafaldsmønstre på skolen, herunder hvilke elever der falder fra, hvornår de

Læs mere

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune.

For at underbygge ansøgningen, har ansøger udarbejdet et bilagsmateriale, der tydeliggør uddannelsesproblematikkerne i Faxe Kommune. Baggrund for ansøgning om etablering af HG i Haslev Zealand Business College har i samarbejde med Køge Handelsskole indsendt en ansøgning for at oprette HG (det merkantile grundforløb) i Haslev. Målet

Læs mere

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB.

På finansloven for 2015 er afsat 30 mio. kr. til tilskudsordningen, der finansieres af AUB. Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag Til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg (c/o erhvervsskolerne) Marts 2015 Ref. nr.: AUB-50-02-01 Tilskudsordning til faglige udvalg og lokale uddannelsesudvalg

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013

Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 /pr 11. april 2013 Område 1: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Indsats nr.: 1A Anerkendende pædagogik Mange lærere anvender anerkendende pædagogik,

Læs mere

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet;

Annoncering efter ansøgninger Titel Indkaldelse af ansøgninger vedrørende aktivitet; Side 1 af 5 Annoncering efter er Titel Indkaldelse af er vedrørende aktivitet; Innovation, iværksætteri og talenter på ungdomsuddannelser Udfordring Den regionale vækst og udviklingsstrategi adresserer

Læs mere

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015

Praktik. i social- og sundhedsuddannelsen. Maj 2015 Praktik i social- og sundhedsuddannelsen Maj 2015 2 Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med praktikuddannelsen

Læs mere

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce

Præsentation af. FastholdelsesTaskforce Præsentation af FastholdelsesTaskforce Præsentation Modelskoler FastholdelsesTaskforcen samarbejder med mindst ti erhvervsskoler om øget kvalitet i den pædagogiske ledelse og den pædagogiske praksis i

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2011 Institutionens navn: Kold College (Dalum UddannelsesCenter) Institutionsnummer: 461305 Dato: 1. marts 2011 Thomas Johansen, Formand for bestyrelsen

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015

Partnerskabsaftale vedr. erhvervsuddannelser indenfor industri og håndværk Ves. 27-02-2015 Handlingsplan Indsatsområde Fokus Mål Initiativer 1. Valg af erhvervsuddannelse Vejledning om erhvervsuddannelser i grundskolen og efterskoler at flere unge vælger en erhvervsuddannelse indenfor industri

Læs mere

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS

VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS VISION, MISSION, VÆRDIER OG STRATEGI 2014-2016 SOCIAL- OG SUNDHEDSSKOLEN FREDERICIA-VEJLE-HORSENS 1 Vision, mission, værdier og strategi for Social- og Sundhedsskolen Fredericia-Vejle-Horsens 2014-2016

Læs mere

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag

Vi stiller krav til elever og kursister. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag EUC Sjælland har udarbejdet et fælles pædagogisk og didaktisk grundlag. Her viser vi hvad skolen forstår ved god undervisning, og hvordan vi understøtter læring

Læs mere

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice

Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice Strategi for Jobcenter Rebilds virksomhedsservice 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Baggrund... 2 2. Servicering og samarbejde med virksomheder... 3 2.1 Jobcenter Rebilds hensigtserklæring

Læs mere

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb

Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb Selvevaluering 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 1 Undersøgelse af gennemførelsesprocenten efter 6 måneder på grundforløb... 1 Gennemsnitlig længde af grundforløb... 3 Undersøgelse af elevernes gennemførelsesprocent

Læs mere

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg

Få succes i de lokale uddannelsesudvalg Få succes i de lokale uddannelsesudvalg forord De lokale uddannelsesudvalg (LUU) har med reformen i 2007 fået en større rolle, fordi reformen indebar en højere grad af decentralisering af uddannelserne.

Læs mere

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse

Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Elevprofil af hovedforløbselever pa socialog sundhedsskolerne, pædagogisk assistentuddannelse Indledning har udarbejdet en profil af de elever, som påbegyndte et hovedforløb, henholdsvis pædagogisk assistentuddannelse,

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14

Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 Kvalitetsrapport 2.0 Skoleåret 2013/14 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats

Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Status på projekt En offensiv uddannelsesindsats Jobcenter Vordingborg har benyttet årets første kvartal til at tilrettelægge de første elementer som skal indgå i projekt den særlige uddannelsesindsats.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2013 Institutionens navn: Rybners (før Esbjerg Handelsskole) Institutionsnummer:280110 Journalnr.: 091.96K.391 Dato 16. august 2013 Bestyrelsesformand

Læs mere

Kvalitetsplan. EUC Syd

Kvalitetsplan. EUC Syd Kvalitetsplan EUC Syd Marts 2013 Indhold Indledning... 3 Kvalitetsplanens opbygning... 3 Trivsels- og tilfredshedsmålinger... 3 2 års model... 3 Elevtrivselsundersøgelse (ETU)... 4 Undervisningsmiljøvurdering

Læs mere

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan

Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...

Læs mere

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole

FOU-ANSØGNING 2011. Ansøger: Aalborg Handelsskole. Projektansøgningen er udviklet i samarbejde mellem: Tietgenskolen, Odense. Århus Købmandsskole FOU-ANSØGNING 2011 Titel: Sikring af kvalitet i Skolepraktik gennem udvikling af et værktøj til at fastholde og formidle god praksis på skolerne og blandt skolepraktikoplæringsansvarlige på den enkelte

Læs mere

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker.

Fra den 1. januar 2008 skal alle erhvervsskoler udbyde grundforløbspakker. August 2008 Debatoplæg - Grundforløbspakker Det faglige udvalg for elektrikeruddannelsen ønsker, at det lokale uddannelsesudvalg for elektrikeruddannelsen er med til at sikre, at den enkelte skole har

Læs mere

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014

Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Konference om Aalborg Kommunes Unge-strategi 25. april 2014 Flere unge skal have en erhvervsuddannelse hvordan bidrager erhvervsskolereformen til dette. Oplæg ved Vicedirektør Hanne Muchitsch, Aalborg

Læs mere

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Til institutioner, der udbyder erhvervsrettede ungdomsuddannelser Økonomi- og Koncernafdeling Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr.

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Sagsnr.: 06.E.5 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 00 Institutionens navn: Vejen Handelsskole Institutionsnummer: 57540 Dato:. februar 00 Underskrift: Peter Skov Madsen bestyrelsesformand

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015

Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Handlingsplan for øget gennemførelse Erhvervsuddannelserne 2015 Institutionens navn: AMU Nordjylland Handleplan for øget gennemførelse 2015 kan læses på www.amunordjylland.dk 1 Indledning Handlingsplan

Læs mere

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Realiseringen af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Faglige mål Folkeskolereformen lægger op til en ændring af, hvordan folkeskolen fremover skal løse sin opgave. Reformens formål er, at eleverne,

Læs mere

Resultatlønsaftale 2010-11

Resultatlønsaftale 2010-11 Resultatlønsaftale 2010-11 Obligatoriske indsatsområder 1) Fælles skoleprojekt mere fleksibel anvendelse af kompetencerne på skolen. Det store generationsskifte i personalegruppen samt flere store udefra

Læs mere

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1

Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om frafald på de erhvervsrettede ungdomsuddannelser

Læs mere