Teknisk anvisning for marin overvågning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Teknisk anvisning for marin overvågning"

Transkript

1 NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning Teknisk appendiks miljøfarlige stoffer Martin M. Larsen Britta Pedersen Jens Jacobsen Afdeling for Marin Økologi Marianne Clemann Afdeling for Miljøkemi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser TA-1

2 Teknisk appendiks miljøfarlige stoffer TA1 Teknisk appendiks 1: Metaller 4 TA1.1 Kilder og miljøkemi 4 TA1.2 Kontamineringsproblemer 5 TA1.3 Analysen 5 TA1.3.1 Rensning af udstyr 5 TA1.3.2 Kemikalier 5 TA1.3.3 Tørstofbestemmelse 6 TA1.3.4 Kvantitativ bestemmelse af metalkoncentrationen 6 TA Homogenisering og frysetørring 6 TA Oplukning 6 TA Kvantisering 6 TA1.4 Kvalitetskontrol 7 TA1.4.1 Referencemateriale 7 TA1.4.2 Kalibrering 7 TA1.4.3 Blankprøver og dobbeltbestemmelser 7 TA1.4.4 Præstationsprøvinger 8 TA1.4.5 Referencer 8 TA2 Teknisk appendiks 2: Organiske klorforbindelser 9 TA2.1 Analysekomponenter 9 TA2.2 Kilder og miljøkemi 9 TA2.3 Kontamineringsproblemer ved prøvehåndtering og analyse 10 TA2.4 Analysemetode 10 TA2.4.1 Rensning af udstyr 11 TA2.4.2 Kemikalier 11 TA Lipid og tørvægtsbestemmelse 11 TA Ekstraherbart lipid 11 TA Total lipid efter Bligh & Dyer 11 TA2.4.3 Tørstof 11 TA2.4.4 Homogenisering 11 TA Biologiske prøver 11 TA Sediment prøver 11 TA2.4.5 Ekstraktion 12 TA Biologiske prøver 12 TA Sediment 12 TA2.4.6 Oprensning 12 TA Biologiske prøver 12 TA Sediment 12 TA2.4.7 Kvantisering 13 TA Kalibreringsstandarder 13 TA Kalibrering 13 TA Interne standarder (alias kvantiserings standarder) 13 TA-2

3 TA2.5 Kvalitetskontrol 14 TA2.5.1 Genfinding, blankprøver, dobbelt bestemmelser 14 TA2.5.2 Referencematerialer 14 TA Præstationsprøvninger 15 TA2.6 Referencer 15 TA2.7 Bilag 1 16 TA3 Teknisk appendiks 3: Organotin-forbindelser 18 TA3.1 Kilder og miljøkemi 18 TA3.2 Kontamineringsproblemer ved prøvehåndtering og analyse 18 TA3.3 Analysen 18 TA3.3.1 Rensning af udstyr 18 TA3.3.2 Kemikalier 19 TA3.3.3 Tørvægtsbestemmelse 19 TA3.3.4 Kvantitativ bestemmelse af koncentrationen 19 TA3.4 Kvalitetskontrol 19 TA3.4.1 Referencemateriale 19 TA3.4.2 Kalibrering 19 TA3.4.3 Blankprøver 19 TA3.4.4 Præstationsprøvninger 20 TA3.5 Referencer 20 TA-3

4 Teknisk appendiks miljøfarlige stoffer TA1 Teknisk appendiks 1: Metaller Dette tekniske appendiks er beregnet som supplement til de Tekniske Anvisninger for Marin Overvågning af miljøfarlige stoffer i biota og sediment vedr. forhold, der specifikt vedrører metaller. De metaller, der skal analyseres i det marine overvågningsprogram, er Cd, Cu, Hg, Pb, Zn og Ni. Al skal desuden analyseres i sedimentprøver til brug for en normalisering af koncentrationen i sediment. Dette er ikke en fuldstændig beskrivelse af en analysemetode og kan derfor ikke bruges som en detaljeret beskrivelse af fremgangsmåden ved bestemmelse af metaller i biota eller sediment. De råd og anvisninger, der gives i dette tekniske appendiks, skal derfor bruges som vejledning til de laboratorier, der ønsker at implementere eller optimere en analysemetode til bestemmelse af metaller i biota og sediment, således at metoden kan opfylde de krav, der er stillet i de Tekniske Anvisninger. TA1.1 Kilder og miljøkemi Metaller har altid forekommet naturligt i miljøet. De frigøres f.eks. fra bjergrunden og fra jordlagen gennem forvitrings-erosion og udvaskningsprocesser. Havet tilføres imidlertid også store mængder metaller på grund af den antropogene belastningen. I Sverige har beregninger vist, at den antropogene del af tilførslen til i stort set samtlige svenske farvande er større end den naturlige tilførsel. Metaller tilføres det marine miljø dels fra diffuse kilder som luften, ferskvandstilstrømningen, forurenede sediment i forbindelse med klapning, skibe (f.eks. Cu fra antibegroningsmiddel) og dels via husog industrispildevand, også selv om betydningen af de sidstnævnte kilder imidlertid er aftagende på grund af de forbedrede rensningsprocedurer ved vores rensningsanlæg. Metallers forskellige affinitet til partikler samt evne til kompleksbinding påvirker i høj grad deres skæbne og effekt. Visse metaller har en meget høj affinitet for partikler (f.eks. Pb, Cr, Hg). Dette giver en mindre biologisk tilgængelighed og herved udgør de en mindre risiko for miljøet. De transporteres i høj grad som partikler for til sidst at sedimentere ud fra vandsøjlen til bunden, hvor de opkoncentreres. Andre metaller, som f.eks. Cu og Cd, kan kompleksbindes til organiske forbindelser (specielt Cu) eller kloridioner (specielt Cd), hvorved deres affinitet til partikler kan formindskes og de bliver mere vandopløselige. Ved kompleksbinding forandres desuden disse metallers toksicitet. TA-4

5 TA1.2 Kontamineringsproblemer Metaller forekommer overalt i vores miljø. Det er derfor meget svært at undgå at en prøve bliver kontaminered ved prøvehåndteringen og analysen, hvis man ikke tager specielle forbehold. Det er næsten altid kontamineringsproblemer og ikke selve metoden, der er den afgørende faktor for hvilken detektionsgrænse et laboratorium kan opnå. Alt materiale/udstyr der kommer i kontakt med prøven skal være specialrenset og rensningsproceduren skal jævnligt kontrolleres med blankprøver(se rensning af udstyr), for at sikre at det ikke afgiver noget metal der skal analyseres. En stor forureningskilde er luften, der indholder en stor mængde partikelbundne metaller, f.eks. fra rygning og andre forbrændingsprocesser. Alle prøvbeholder skal derfor hurtigt tildækkes/lukkes for at undgå at enkelte partikler falder ned i dem og man skal prøve at holde så støvfrit som muligt i arbejdsområdet. Bedst er, hvis man har tilgang til en såkaldt laminar flow-bænk, dvs. et skab/område hvor luften bliver filteret for partikler gennem et filter. Der findes små transportable s.k flow-bænke. TA1.3 Analysen TA1.3.1 Rensning af udstyr Der anvendes fortrinsvis Rilsan poser til transport, da disse erfaringsmæssigt ikke kræver rensning før brug, og ikke giver afsmitning af andre stofgrupper der sædvanligvis analyseres i prøverne. Alt glas og teflon udstyr skal vaskes i HNO 3 p.a. /demineraliseret vand af høj kvalitet i forholdet 1 +1, hvorefter det skylles grundigt med demineraliseret vand af høj kvalitet. Ikke alle plast materialer kan tåle en så høj syrekoncentration. Det kan derfor være nødvendigt at fortynde HNO 3 yderligere afhængig af materialet, f.eks. i forholdet Udstyr, der er syrerenset, skal opbevares, så det ikke yderligere kan kontamineres, f.eks. i lukkede beholdere eller plastposer. TA1.3.2 Kemikalier De kemikalier, der bruges ved analysen, må ikke indeholde de metaller, der skal analyseres for. Der tilsættes ofte en relativt stor syremængde til prøven, når denne skal opløses/destrueres. Det betyder, at det er særdeles vigtigt, at denne indholder mindst muligt metaller. En syre af suprapure kvalitet bør derfor bruges. TA-5

6 TA1.3.3 Tørstofbestemmelse Se de tekniske anvisninger. TA1.3.4 Kvantitativ bestemmelse af metalkoncentrationen TA Homogenisering og frysetørring Hele prøven skal homogeniseres med f.eks. en blender eller stavblender, inden delprøver udtages. Friske biologiske prøver skal homogeniseres grundigt for at sikre, at al væske og fedtstoffer, der evt. er separeret fra den faste væv, bliver inkluderet i prøven. Blenderen skal være af et materiale, så den ikke afgiver nogen af de metaller, der skal analyseres for. Dette skal kontrolleres, inden den tages i brug. Kontroller også at prøven er homogen i hele den periode, hvor der skal udtages delprøver. Hvis ikke, skal prøven re-homogeniseres mellem hver udtagning af delprøver. Hele prøven kan også frysetørres og derefter homogeniseres ved, at den knuses i en kuglemølle. Kuglemøllen skal kontrolleres, så den ikke afgiver nogen af de metaller der skal analyseres for. TA Oplukning Forskellige metoder kan bruges til at oplukke prøven. Som minimum skal man sikre sig at alt materiale bliver destrueret og prøven mineraliseret ikke noget metal forsvinder (speciel kritisk for Hg) kontaminering undgås Oplukningen kan foregå i et åbent eller lukket system, f.eks. i en varmeblok eller i en mikrobølgeovn alternativt i en trykbombe. De lukkede system har den store fordel, at prøven beskyttes effektivt mod kontaminering under oplukningen. Det er nødvendigt at bruge en syre blanding, der indholder flussyre, hvis et sediment skal kunne opløses fuldstændigt. TA Kvantisering Flere metoder kan bruges til at bestemme koncentrationen i prøven, f.eks. forskellige atomabsorptionsmetoder (AAS)(flamme, hydrid og grafitovn) induktiv koblet plasma massespektrometri (ICP-MS) og induktiv koblet plasma atom emissions spektrometri (ICP-AES), afhængig af metal og niveau. Der findes også enkelte ikke destruktive metoder som f.eks. neutron aktiverings analyser der også har en tilstrækkelig følsomhed. TA-6

7 TA1.4 Kvalitetskontrol TA1.4.1 Referencemateriale Prøverne analyseres ofte i en samlet analyseserie. En analyseserie skal bestå af max 15 prøver. Der skal i hver analyseserie medtages 1-2 kontrolprøver.. Disse skal så hvidt muligt være af samme type som selve prøven. Kontrolprøven kan fremstilles af det enkelte laboratorium (IRM) eller kan være et der er kommercielt tilgængeligt, et certificeret reference materiale (CRM). Kontrolprøver skal anvendes til at fremstille såkaldte kontrolkort (x, r-kort), hvor man løbende kan notere ned resultatet af en kontrolanalyse for at kunne dokumentere at analysen er i statistisk kontrol. Laboratoriet skal derfor også have fastlagt nogle kontrolgrænser for acceptable værdier. Egnede certificerede reference materialer kan erholdes fra National Research Council (NRCC), Canada, BCR (EU) og NIST i USA. Disse er f.eks. for, Sediment Fra NRCC: BCSS. MESS og PACS Biota Fra NRCC: DORT, DOLM og TORT Andre referencematerialer kan være under produktion, og man bør derfor holde sig orienteret løbende om nye materialer. NIST: National Institute of Standards and Technology, Standard Reference Materials Program, Room 204, Building 202, Gaithersburg, MD , USA.. BCR: Institute for Reference Materials and Measurements, Management of Reference Materials Unit, Retieseweg, B-2440 Geel, Belgium NRCC: National Research Council, Canada, Montral Road, Ottawa, Ontario, Canada TA1.4.2 Kalibrering Kommercielle stamopløsninger indeholdende 1000 mg/l metal bør bruges. Evt. matrix-interferenser i prøven bør/kan kontrolleres ved at udføre et genfindingsforsøg, dvs. ved at tilsætte spike en prøve med et lavt indhold af metaller, analysere prøven og herefter beregne genfindingen. Hvis der kan konstateres matrix-effekter bør analysen kalibreres med en standard-additionsmetode og ikke en eksten kalibrering. TA1.4.3 Blankprøver og dobbeltbestemmelser Der skal for hver analyseserie analyseres en blank prøve der tilsættes de samme kemikalier som en rigtig prøve og derefter tages gennem TA-7

8 hele analysen inklusive oplukningen. Derved kan eventuel forurening fra laboratoriets glasvarer og kemikalier samt luften opdages. Der skal i hver analyseserie (<15 prøver) medtages en dobbeltbestemmelse af een af prøverne, eller gentages en analyse af en tidligere analyseret prøve. TA1.4.4 Præstationsprøvinger Det analyserende laboratorium skal deltage i en egnet præstationsprøvning 1-2 gange om året, dvs., en præstationsprøvning, hvor prøverne er af samme type og har samme koncentration som de prøver, der skal analyseres for. For øjeblikket arrangeres den eneste egnede præstationsprøvning af QUASIMEME (se referencelisten). Dette er et europæisk program, som beskæftiger sig med marine prøver (biologiske, sediment og vand) i koncentrationer, der er relevante for danske farvande. Foretrækker man at deltage i andre præstationsprøvninger, bør dette på forhånd diskuteres med fagdatacenteret for at sikre, at de opfylder oven nævnte krav. TA1.4.5 Referencer JAMP Guidelines for Monitoring Contaminants in Sediments. Oslo and Paris Commission (in print) JAMP Biota Monitoring Guidelines, Oslo and Paris Commissions, (in print) QUASIMEME program. The Scottish Office Marine Laboratory, P.O. Boks 101 Victoria Road, Aberdeen, AB 119DB. Fax: TA-8

9 TA2 Teknisk appendiks 2: Organiske klorforbindelser TA2.1 Analysekomponenter Der skal i det marine overvågningsprogram analyseres for følgende organiske klorforbindelser: Polyklorerede biphenyler (PCB): CB-28, CB-31, CB-52, CB-101, CB-105, CB-118, CB-138, CB153, CB-156, CB-180, Lindan (gamma-hch), Hexachlorbenzen (HCB), pp -DDT og pp -DDE, aldrin, dieldrin, endrin, isodrin (kun i det udvidede program) TA2.2 Kilder og miljøkemi De nævnte organiske klorforbindelser høre til de persistente, tungt nedbrydelige stoffer, der er tungt opløselige i vand og let opløselige i fedt, og som derfor opkoncentreres i de højere led af fødekæden f.eks. i pattedyr. Stofferne virker generelt hæmmende på reproduktionen og på immun forsvaret. PCB Der er produceret i alt ca. 1,2 millioner tons PCB fra 1929 til PCB er distribueret over hele verden, og har været brugt som isolator i kondensatorer og transformere, samt i maling, tryksværte, skæreolie, hydrauliske systemer, blødgøre i plast og i lysstofrør. Kilderne til PCB er diffuse, f.eks. de store europæiske floder og sediment aflejringerne udfor disses udløb, gamle lossepladser og huse, hvor PCB har været anvendt i bygningsmaterialerne. I Nordsøen PCB målt (som sum af enkelt congenere) i koncentrationer i blåmuslinger på µg/kg ww og i fiskelever på µg/kg ww. Sediment koncentrationer fra Nordsøen ligger mellem 0,1 og 40 µg/kg dw, højst ved udløbene af store floder som Rhinen, Meuse, Ems, Elben og Göta elven, (North Sea Quality Status Report, 1993). Lindan Lindan er et insekticid, der bruges i Nordamerika, Japan, Kina og Europa til bejdsning af frø og sprøjtning af grøntsager og frugt. Lindan er sammenlignet med andre organiske klorforbindelser forholdsvis flygtigt og transporteres let med luft og vand over lange afstande. I Nordsøen er lindan fundet i blåmuslinger i koncentratio- TA-9

10 ner på 0,2-7 µg/kg ww og i fiskelever på 2-20 µg/kg ww. Der findes kun få sediment data, som viser koncentrationer på 0,001-5 µg/kg dw; de højeste koncentrationer findes i kystnære områder, (North Sea Quality Status Report, 1993). Hexachlorbenzen (HCB) Hexachlorbenzen er produceret som biprodukt ved forskellige pesticider og har selv været anvendt som fungicid i 1960 erne. HCB er målt i fiskelever i Nordsøen på µg/kg ww og i sediment på 0,01-4 µg/kg dw, (North Sea Quality Status Report, 1993). DDT DDT er et insekticid, der har været anvendt siden 1940 erne, ( produceredes 2 millioner tons). Det er forbudt i Nordamerika og Vesteuropa, men bruges stadig i Asien, Afrika og Central- og Sydamerika, samt muligvis i Kina og Rusland. Det anvendes i skov- og landbrug og til bekæmpelse af malaria (myg) og tyfus (lus). DDT og dets nedbrydningsprodukter DDD og DDE er fundet i muslinger i Nordsøen i koncentrationer på 0,3-70 mg/kg ww, i fiskelever på µg/kg ww, og i sediment på 1-15 µg/kg dw, (North Sea Quality Status Report, 1993). Aldrin, dieldrin, endrin, isodrin. Aldrin og dieldrin er produceret og anvendt som insekticid siden 1940 erne; det bruges nu i mindre udstrækning. Dieldrin er målt i fiskelever fra Nordsøen i koncentrationer på µg/kg ww. Dieldrin er kun analyseret i få tilfælde i sediment; værdierne fra de åbne farvande i Nordsøen ligger på <0,05-13 µg/kg dw, (North Sea Quality Status Report, 1993). TA2.3 Kontamineringsproblemer ved prøvehåndtering og analyse De organiske klorforbindelser, der skal analyseres for, har mange diffuse kilder, hvorfor prøverne skal behandles med størst mulig omhu. Olie, fedtstof og blødgørere fra plastik vil genere analyserne, hvorfor disse stoffer skal undgås. Anvendes Rilsan poser til opbevaring efter prøvetagning kræver de erfaringsmæssigt ikke rensning før brug, og giver ikke afsmitning af generende stoffer til prøverne. TA2.4 Analysemetode Detaljerede retningslinier for analyse af PCB og klorerede pesticider er givet i Joint Assessment and Monitoring Programme (JAMP) Biota Monitoring Guidelines (in press), JAMP Guidelines for Monitoring Contaminants in Sediments (in press) og i ICES tekniske rapport af Smedes og De Boer (in press). I det efterfølgende vil kun blive nævnt TA-10

11 de vigtigste krav til metoderne beskrevet i de nævnte guidlines. Såfremt man ønsker af anvende nyere metoder, som f.eks. Supercritical Fluid Extraction (SFE), skal disse være fuldstændig dokumenterede og kvalitetsikrede på linie med det her beskrevne. TA2.4.1 Rensning af udstyr I bilag 1 til dette appendiks beskrives, hvordan emballage og glasvarer rengøres i forbindelse med PCB analyser. For at undgå problemer med forurenede prøver anbefales det at lade det laboratorium, der skal analysere prøverne, rengøre den emballage, der skal bruges ved prøveindsamlingen. Alternativt anvendes Rilsan poser (se ) TA2.4.2 Kemikalier Opløsningsmidler og kemikalier må ikke indeholde stoffer, der kan forstyrre analysen af de nævnte organiske klorforbindelser, hvorfor alle anvendte opløsningsmidler og kemikalier kontrolleres for interfererende stoffer og eventuelt renses, inden de anvendes. TA Lipid og tørvægtsbestemmelse Indholdet af lipid i prøverne skal bestemmes ved følgende to metoder: TA Ekstraherbart lipid En kvotadel af ekstraktet inddampes til tørhed og vejes; den afvejede mængde beregnes som lipid procent af den tilsvarende mængde prøve. TA Total lipid efter Bligh & Dyer Total lipid bestemmelsen udføres på en del af homogenatet, som ikke anvendes til analyse for organiske klorforbindelser. Vedrørende en detaljeret beskrivelse af metoden henvises til Bligh & Dyer (1959). TA2.4.3 Tørstof Tørstof bestemmes ved tørring af prøven til konstant vægt ved 105 o C. TA2.4.4 Homogenisering TA Biologiske prøver Hele prøven homogeniseres med blender eller stavblender inden delprøver udtages. Såfremt prøven afblander hurtigt, skal prøven homogeniseres mellem hver udtagning af delprøver. TA Sediment prøver Sediment prøver kan med fordel tørres inden homogenisering, f.eks. ved tilsætning af tørret natriumsulfat. Bedst er frysetørring, hvor prøven kan dækkes til med et låg med et lille hul under frysetørringen for at undgå kontaminering. Anvendes tørring ved stuetempe- TA-11

12 ratur bør man kontrollere om der er risiko for kontaminering via laboratorieluften; tørring ved forhøjede temperaturer bør undgås p.g.a. risiko for tab af letflygtige komponenter. TA2.4.5 Ekstraktion TA Biologiske prøver Prøverne skal ekstraheres med organisk opløsningsmiddel, der ikke er fuldstændigt apolært. Eventuelt kan bruges en blanding af opløsningsmidler, f.eks. hexan+ acetone (4+1). Såfremt soxhlet ekstraktion anvendes, skal prøverne være tørret, f.eks. ved rivning med tørret natriumsulfat og henstand hermed i mindst 4 timer. Hvis der ikke anvendes soxleth skal det dokumenteres at extraktionen har en effektivitet der svarer til soxleth inden metoden anvendes. Uanset metoden skal genfinding af certificerede reference prøver demonstreres, alternativt genfinding gennem deltagelse i QUASI- MEME. TA Sediment Tørre sediment prøver ekstraheres oftest ved soxhlet, bedst med en blanding af apolært og polært ekstraktionsmiddel. Vådt sediment kan ekstraheres ved rystning med først polært siden apolært ekstraktionsmiddel; mindst 3 på hinanden følgende ekstraktioner er nødvendig, og 24 timers kontakt med ekstraktionsmiddelet er tilstrækkelig. Hvis der ikke anvendes soxleth skal det dokumenteres at extraktionen har en effektivitet der svarer til soxleth inden metoden anvendes. Uanset metoden bør genfinding demonstreres gennem deltagelse i QUASIMEME. TA2.4.6 Oprensning TA Biologiske prøver Inden oprensning på søjle, fjernes fedtstoffet fra prøveekstraktet enten ved hjælp af koncentreret svovlsyre, ved søjleoprensning eller ved gel permeation chromatography (GPM). Aldrin, dieldrin, endrin og isodrin nedbrydes ved behandling med koncentreret svovlsyre. Når fedtet er fjernet, skal ekstraktet oprenses på søjle (kiselgel, aluminiumoxid eller florisil). Da forskellige produktionsbatche af samme type søjlemateriale kan have forskellige egenskaber, skal elueringsvolumenet testes for hver ny batch søjlemateriale. Eluaterne opkoncentreres til ca. 1 ml, idet inddampning til tørhed skal undgås. TA Sediment Svovl skal fjernes fra sediment ekstraktet, hvilket kan gøres på flere måder bl.a. ved tilsætning af kobberpulver, se Jacobs et al. (1992) og Smedes og de Boer (in press). Ekstraktet renses derefter som angivet for biologiske prøver. TA-12

13 TA2.4.7 Kvantisering De opkoncentrerede eluater tilsættes interne standarder og analyseres på gaschromatograf med kapillarkolonner. Detektoren kan være electron capture detector (ECD) eller masse-spektrometer (MS). Kolonnerne skal være mindst 50 m med en indre diameter på ca. 0,25 mm og en filmtykkelse på 0,2-0,4 µm. Ved anvendelse af GC-ECD skal prøverne analyseres på to kolonner af forskellig polaritet, og resultatet skal opgives som gennemsnit af resultaterne fra de to kolonner, (med mindre der forekommer interferens på den ene kolonne). Ved anvendelse af GC-MS bruges foruden retentionstiden et fast forhold mellem to ion-masser som identifikation af de enkelte stoffer, der derefter kan kvantiseres på een ion alene, idet der anvendes deuterium- eller C 14 -mærkede standarder. TA Kalibreringsstandarder Kalibreringsstandarderne fremstilles ved afvejning af rene stoffer. To parallelle stamopløsninger fremstilles for at kontrollere afvejningerne, eller nye opløsninger sammenlignes med gamle, der har vist sig stadig at fungere tilfredsstillende ved præstationsprøvninger. Der kan købes færdige opløsninger af PCB er af en tilfredsstillende kvalitet. Usikkerheden på den angivne koncentration skal være angivet og af acceptabel størrelse. Eksempel på forhandler: QUASIMEME (se referenceliste). TA Kalibrering PCB er og klorerede pesticider har som regel ikke lineære kalibreringskurver i de relevante koncentrationsområder (0,5-200 ng/ml). Der skal derfor kalibreres med mindst fem forskellige koncentrationer, og den bedste kalibreringsfunktion skal vælges, (andengrads ligningen, eksponentialfunktionen eller punkt-til-punkt kalibrering har hidtil været de foretrukne). Som alternativ kan det lineære stykke af kalibreringskurven fastlægges (Wells et al. 1998; de Boer et al. 1992). Der må ikke kvantiseres over henholdsvis under kalibreringsstandardernes højeste henholdsvis laveste koncentration. TA Interne standarder (alias kvantiseringsstandarder) Ved kvantisering foretrækkes tophøjder fremfor arealer. Alle tophøjder regnes relativt overfor den interne standards tophøjde. Som intern standard kan vælges en PCB, der ikke i forvejen forekommer i den oprensede prøve eller som interferer med andre PCB er; CB-40, CB-53, CB-155, CB-198 og CB-207 kan være fornuftige valg. Det kontrolleres, at den valgte interne standard ikke interfererer med andre stoffer i de aktuelle prøver ved at analysere prøverene uden interne standarder. Da interferenser kan forekomme, er det en god ide at tilsætte flere interne standarder, så man i givet fald har flere at vælge imellem. De ikke anvendte interne standarder kan anvendes som tidsreferencer. TA-13

14 TA2.5 Kvalitetskontrol TA2.5.1 Genfinding, blankprøver, dobbeltbestemmelser Prøverne inddeles i serier af passende størrelse, og for hver prøveserie bestemmes genfindingsprocenterne. Dette kan enten gøres ved at spike en prøve med lavt indhold med samtlige analysekomponenter og bestemme genfindingen heraf. Eller det kan gøres ved at tilsætte samtlige prøver udvalgte PCB er, der vides ikke at interferere med stoffer i prøverne. Hertil kan anvendes CB-3 og de ovenfor nævnte PCB er, for så vidt de ikke anvendes som interne standarder. Anvendelse af udvalgte genfindingsstandarder tilsat alle prøver kræver, at man har vist ved forsøg med de pågældende matricer, at disse standarders genfindingsprocenter stemmer overens med de øvrige komponenters genfindingsprocenter. Der skal for hver analyseserie analyseres en blank prøve, d.v.s. hele analysen inklusiv ekstraktion og oprensning gennemføres uden tilsætning af prøve. Derved fastlægges eventuel forurening fra laboratoriets glasvarer, kemikalier og opløsningsmidler. Der skal i hver analyseserie medtages en dobbeltbestemmelse af een af prøverne, eller gentages en analyse af en tidligere analyseret prøve. TA2.5.2 Referencematerialer Der skal i hver analyseserie medtages 1 eller 2 kontrolprøver. Som kontrolprøver skal anvendes et materiale, der så vidt muligt minder om de aktuelle prøver. Kontrolprøver kan være fremstillet af det enkelte laboratorium, eller det kan være et hjemkøbt (certificeret) referencemateriale. Kontrolprøverne skal anvendes til fremstilling af x- kort, idet der skal fastlægges grænser for acceptable værdier samt konsekvenser for analyseseriens prøver, såfremt kontrolprøvernes resultater falder uden for de fastsatte grænser. Certificerede referencematerialer kan desuden anvendes med mellemrum for at sikre analysekvaliteten. Egnede certificerede referencematerialer er for øjeblikket: NIST 1 SRM 1588(Klorerede pesticider i fiskeolie) NIST SRM 2261 (Klorerede pesticider i n-hexan) BCR 2 CRM 350 (PCB er i makrelolie) BCR CRM 365 (PCB er i iso-oktan) Det har ikke været muligt p.t. at finde et egnet certificeret referencemateriale for sedimenter indeholdende de pågældende stoffer i relevante koncentrationer. TA-14 1 NIST: National Institute of Standards and Technology, Standard Reference Materials Program, Room 204, Building 202, Gaithersburg, MD , USA.. 2 BCR: Institute for Reference Materials and Measurements, Management of Reference Materials Unit, Retieseweg, B-2440 Geel, Belgium

15 Nye referencematerialer er under forberedelse, f.eks. i øjeblikket organiske stoffer i muslinger. Man bør derfor løbende holde sig orienteret om nye referencematerialer. TA Præstationsprøvninger Det er en forudsætning for at afrapportere data om organiske klorforbindelser til det marine overvågningsprogram, at det analyserende laboratorium deltager i en egnet præstationsprøvning 1-2 gange om året, dvs., en præstationsprøvning, hvor prøverne er af samme type og har samme koncentration som de prøver, der skal analyseres for. For øjeblikket arrangeres den eneste egnede præstationsprøvning af QUASIMEME (se referencelisten), der er et europæisk program, som beskæftiger sig med marine prøver (biota og sediment) i koncentrationer, der er relevante for danske farvande. Foretrækker man at deltage i andre præstationsprøvninger, bør dette på forhånd diskuteres med fagdatacenteret for at sikre at de opfylder oven nævnte krav og i øvrigt er af acceptabel kvalitet TA2.6 Referencer Bligh, E.G. & Dyer, W.J. (1959) A rapid method of total lipid extraction and purification. Can. J. Biochem. Phys., 37, Boer, J. de; Duinker, J.C.; Calder, J.A.; Meer, J. van der (1992 A) Interlaboratory study on the analysis of chlorobiphenyl congeners. J. Assoc. Off. Anal. Chem., 75, Jacobs, M.W.; Delfino J.J.; Bilton, G. (1992) The toxicity of sulphur to microtox from acetonitrile extracts of contaminated sediments. Environ. Toxicol. Chem., 11, JAMP Guidelines for Monitoring Contaminants in Sediments. Oslo and Paris Commission (in press) JAMP Biota Monitoring Guidelines, Oslo and Paris Commissions, (in pess) North Sea Quality Status Report (1993), Oslo and Paris Commissions, London. Olsen & Olsen, Fredensborg, Denmark. Smedes, F. & Boer, J. de (in press), Chlorobiphenyls in Marine Sediments: Guidelines for determinations. ICES Techniques in Marine Environmental Sciences, no. 21, ICES, Palægade 2-4, 1261 København K. Wells, D.E.; Doer, J. de; Tuinstra, L.G.M.T.; Reutergårdh, L.; Griepink, B. (1988) Improvements in the analysis of chlorobiphenyls prior to the certification of seven CBs in two fish oils., Fres. Z. Anal. Chem., 332, QUASIMEME program. The Scottish Office Marine Laboratory, P.O. Box 101, Victoria Road, Aberdeen, AB 119DB. U.K. Fax: TA-15

16 TA2.7 Bilag 1 Almindelig opvaskeprocedure i forbindelse med analyser af organiske stoffer på lavt niveau 1. Glasvarer 1.1 Brugte glasvarer Den person, der har brugt glasvarerne, skyller disse i vand og eller ethanol og acetone. Snavsede glasvarer lægges i blød i 2% RBS i 1-2 døgn, hvorefter de skylles inden de går videre i den almindelige vaskeprocedure, startende med iblødsætning. 1.2 Iblødsætning Glasvarerne lægges i blød i 2 % RBS-vand i minimum 12 timer, hvorefter de skylles i 3 gange vand fra hanen og 3 gange i demineraliseret vand (millipore-vand eller tilsvarende kvalitet. Glasvarerne tørres i ovn ved 105 o C i 2 timer. 1.3 Varmebehandling Glasvarerne varmebehandles ved 450 o C i minimum 6 timer. Efter afkøling dækkes alle åbninger med alufolie. Flasker med skruelåg forsynes med rengjorte låg. 2. Skruelåg Skruelågene skal være forsynede med teflonindlæg, der skal tages ud af lågene ved opvask. Låg og indlæg lægges i metal-kurve med låg og vaskes i opvaskemaskine ved 80 o C. Låg og indlæg tørres efterfølgende i ovn ved 105 o C, hvorefter de samles og skrues på rene flasker. 3. Aluminiums folie forme Der bruges kun nye aluminiumsfolie forme. Formene varmebehandles adskilte i varmeovn ved 450 o C i minimum 6 timer. Derefter pakkes formene sammen f.eks. i pakker af 5 stk. indpakket i alufolie. Lågene til formene indpakkes i alufolie, og deres underside aftørres i hexan eller heptan. Derefter pakkes disse låg i alufolie med de rene sider mod hinanden, to og to. 4. Teflonbeholdere Teflonbeholdere gøres rene som glasvarer, idet varmebehandling i ovn ved 450 o C undlades. 5. Glaspipetter Carlsbergpipetter Pipetterne sættes i blød i 1,5% RBS vand i minimum 12 timer, hvorefter de skylles med 3 gange vand fra hanen og 3 gange millipore TA-16

17 vand. De tørres i varmeovn ved 105 o C i 2 timer. Pipetter må ikke vamebehandles i ovn ved 450 o C. Fuldpipetter og målepipetter Pipetterne sættes i blød i 1,5% RBS vand i minimum 12 timer, hvorefter de behandles med ultralyd i 20 minutter. Pipetterne skylles 3 gange med vand fra hanen og 3 gange med millipore vand. De tørres i varmeovn ved 105 o C i 2 timer og varmebehandles i ovn ved 450 o C. TA-17

18 TA3 Teknisk appendiks 3: Organotinforbindelser TA3.1 Kilder og miljøkemi Organotinforbindelser anvendes til en lang række industri processer. Af miljømæssig interesse er især de der anvendes som biocider til skibsmaling og træbeskyttelse. I havmiljøet er det især TBT der frigives fra skibes bundmalinger. I de seneste 30 år har TBT været anvendt og de lange nedbrydningstider har medført at der sandsynligvis er en ophobning af TBT i havmiljøet især i sedimenter og derved i bundlevende biota. Især muslinger er gode til at opkoncentrere TBT i deres væv. TA3.2 Kontamineringsproblemer ved prøvehåndtering og analyse Ved prøvehåndteringen skal der især tages hensyn til at organotinforbindelser anvendes til en lang række industrielle processer såsom PVC stabilisering, accelerator i polyurethanskum og i plexiglas. Derved kan der forekomme en kontaminering af prøverne. Biota, som muslinger, er dog naturligt emballerede i deres skal og kan derfor transporteres i plastikspande uden omkringstående væske. Alternativt kan der anvendes Rilsan poser til transport, da disse erfaringsmæssigt ikke kræver rensning før brug. TA3.3 Analysen Analysemetoden skal kunne analsere for de enkelte organotinforbindelserne tri-n-butyltin og triphenyltin samt nedbrydningsprodukter di-n-butyltin og mono-n-butyltin, (diphenyltin og monophenyltin) i blåmusling (Mytilus edulis) og i sediment. Det er desuden en fordel hvis metoden også kan analysere for de enkelte organotinforbindelserne i ialmindelig konk (Buccinum undatum) og dværgkonk (Hinia reticulata) i forbindelse med specialundersøgeleser. Det er vigtigt for genfindingen at der anvendes en direkte derivatisering ved prøveekstaktionen. TA3.3.1 Rensning af udstyr Der anvendes kun glasvarer. Disse skal renses ved organisk ekstraktion, EDTA komplexbinding samt sur (1 % HNO 3 ) vask (Modificeret efter DS 259. Efterfølgende udglødes glasvarerne ved 450 C i 2 timer. TA-18

19 TA3.3.2 Kemikalier Der anvendes analyserene destillerede reagenser såsom n-pentan p.a. Merck og metahnol p.a. Merck. TA3.3.3 Tørvægtsbestemmelse Der bestemmes normalt ikke tørvægt på organismer (biota) men på sediment. Se også Teknisk Anvisning for sediment TA3.3.4 Kvantitativ bestemmelse af koncentrationen Prøven vejes og homogeniseres ved ultraturax. Intern standard tilsættes og prøven omrøres ved whirlymixer og henstår i mere end 1 time. Prøvenoplukning foregår ved sur ekstraktion med HCl og methanol samt ultralydsbehandling i 1 time. Prøven ph justreres til 5 (± 0.5) og derivatiseres og ekstraheres gentagne gange in-situ. Kvantificering foregår ved kalibrering til intern standard efter de omregningsprincipper for standard tilsætning til Responsfaktorer skal beregnes ud fra metoder beskrevet i Jacobsen et al. 1997, hvor, der også findes yderligere information om en relevant metode. TA3.4 Kvalitetskontrol TA3.4.1 Referencemateriale Der findes et certificeret referencemateriale for tributyltin, TBT, i sediment: PACS-1 fra National Research Council, Canada, der er et havnesediment med en forholdsvis høj koncentration af TBT. Der eksisterer ikke certificeret referencemateriale for organotin forbindelser i biota, der er dog tiltag til en høj koncentrations biota refence hos BCR (ca 1 µg/g TS). TA3.4.2 Kalibrering Kalibrering foretages ved absolutte standarder i instrumenterne og ved interne standarder såsom tri-n-propyltion, og injektionsstandard som tetra-n-butyltin. Kalibreringen er f.eks. lineær over 4 decader (Jacobsen et al. 1997) for GC-PFPD metoden. Ydermere skal der foreligge en kvalitetssikret identifikation af de enkelte komponenter ved eksempelvis massespektrometrisk detektion (GC-ICPMS eller GC-MS). Ydermere anbefales en deuterium mærket intern standard metode til brug ved MS detektion og identifikation. TA3.4.3 Blankprøver Der anvendes prøver fremstillet af homogeniseret oksekød med TA-19

20 % fedtindhold tilsat intern standard. Disse prøver medtages i hver analyseserie. TA3.4.4 Præstationsprøvninger Der har ikke været organiseret nationale organotin præstationsprøvning i Danmark d.d. I QUASIMEME regi arrangeres det i en præstationsprøvning for første gang som forsøg. TA3.5 Referencer Jacobsen, JA; Stuer-Lauridsen, F; Pritzl, G (1997): Organotin Speciation in Environmental Samples by Capillary Gas Chromatography and Pulsed Flame Photometric Detection (PFPD). Appl. Organometal. Chem. 11, QUASIMEME program. The Scottish Office Marine Laboratory, P.O. Boks 101 Victoria Road, Aberdeen, AB 119DB. Fax: TA-20

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 6.2 Miljøfarlige stoffer i fisk Britta Pedersen Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 6.2-1 Indhold 6.2

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.4 Miljøfarlige stoffer i muslinger Britta Pedersen Martin M. Larsen Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.3 Pb datering af sediment Henrik Fossing Finn Adser Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.3-1 Indhold 5.3 Pb datering

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 5.4 Miljøfarlige stoffer i sediment Britta Pedersen Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 5.4-1 Indhold

Læs mere

Syntetisk prøve (COD Cr 247 mg O 2 /L)

Syntetisk prøve (COD Cr 247 mg O 2 /L) Notat til metodeundersøgelse af chlorid indholdets indflydelse på COD Cr bestemmelsen ifølge DS 217: 1991. (Kirsten Stuckert i samarbejde med Jill Merry) Indledning: Når en prøves COD Cr indhold bestemmes

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Signe Vork Nissen og Peter Rerup Dato: 28.

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: cc: Fra: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium Irene Edelgaard, Miljøstyrelsen Ulla Lund Dato: 21. september

Læs mere

Kemiøvelse 2 1. Puffere

Kemiøvelse 2 1. Puffere Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet

Læs mere

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2

By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen

Læs mere

Androstenon-indol-skatol-protokol.

Androstenon-indol-skatol-protokol. Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.

Læs mere

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund

Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund NYT FRA 2007/1 ISSN: 1901-5437 Analysekvalitet for metaller i spildevand og perkolat af Ulla Lund Tre præstationsprøvninger, SPIL-5, afholdt i 2002, 2004 og 2006 for sporelementer i spildevand og perkolat

Læs mere

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm

Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige

Læs mere

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Miljøfarlige stoffer i fisk Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA nr.: M25 Version: 1 Oprettet: 21.05.2013 Gyldig fra: 21.05.2013 Sider: 15 Sidst ændret:

Læs mere

Analyse af benzoxazinoider i brød

Analyse af benzoxazinoider i brød Analyse af benzoxazinoider i brød Øvelsesvejledning til kemi-delen af øvelsen. Af Stine Krogh Steffensen, Institut for Agroøkologi, AU Eleven har forberedt før øvelsen: 1. Eleven har udfyldt skemaet herunder

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Brugere af Bekendtgørelse om kvalitetskrav til miljømålinger udført af akkrediterede laboratorier, certificerede personer mv.

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.8 Miljøfarlige stoffer i havvand Britta Pedersen Ingela Dahllöf Martin M. Larsen Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser

Læs mere

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1

0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1 Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Etablering af metode til måling af olie/fedt i spildevand - Forundersøgelse. Miljøstyrelsen

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Etablering af metode til måling af olie/fedt i spildevand - Forundersøgelse. Miljøstyrelsen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Etablering af metode til måling af olie/fedt i spildevand - Forundersøgelse Miljøstyrelsen Rapport April 2004 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Etablering af metode

Læs mere

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11

Tabel 1.1. Sammenstikningsskema for blandprøver Blandprøve St. 1 St. 2 St. 3 St. 4. Delprøver M2 M1 M5 M10. Delprøver M3 M8 M6 M11 SAMSØ KOMMUNE BALLEN FÆRGEHAVN, SAMSØ MILJØUNDERSØGELSER AF SEDIMENT ADRESSE Jens Chr. Skous Vej 9 TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk DATARAPPORT INDHOLD 1 Indledning 1 2 Resultater og

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder for kviksølv i spildevand Miljøstyrelsen Rapport September 2005 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Undersøgelse af konserveringsmetoder

Læs mere

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard

Betydning af revision af en DS/EN ISO standard By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Miljøstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljøanalyser NOTAT Til: Styringsgruppen for Miljøstyrelsen Referencelaboratorium cc: Fra: Kirsten Jebjerg Andersen Dato: 16. marts 2005 Emne: Bestemmelser

Læs mere

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 7: Analyse af malingaffald fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 SORTERING

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium CC: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 29. november 2013 QA: Emne: Ulla Lund

Læs mere

Analyserapport. Miljøstyrelsen Phthalater og organiske tinforbindelser i produkter med PVC. Sagsnr Side 1 af 1. Journal nr.

Analyserapport. Miljøstyrelsen Phthalater og organiske tinforbindelser i produkter med PVC. Sagsnr Side 1 af 1. Journal nr. Sagsnr. 1026737267 Side 1 af 1 Analyserapport Miljøstyrelsen Phthalater og organiske tinforbindelser i produkter med PVC Journal nr. M 70410367 August 2001 Rekvirent: Dato: Udført af: Miljøstyrelsen Lea

Læs mere

Miljøstyrelsens metodeblad nr. 1

Miljøstyrelsens metodeblad nr. 1 Notat 1. juli 2008 Miljøstyrelsens metodeblad nr. 1 Bekendtgørelse om anvendelse af aske fra forgasning og forbrænding af biomasse og biomasseaffald til jordbrugsformål. Indholdsfortegnelse 1. Bestemmelse

Læs mere

Verifikation af vandteknologier

Verifikation af vandteknologier Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse

Læs mere

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1

NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI 1 1 Titel: Udtagning af sedimentprøve til analyse for miljøfremmede stoffer i søer. Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience

Læs mere

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver

Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver Rådgivning ved revision af Bekendtgørelse nr. 637 Analysekvalitet og metoder for bestemmelse af sporelementer i destruerede prøver Miljøstyrelsen Teknisk Notat November 2004 Analysekvalitet og metoder

Læs mere

ANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling

ANALYSERAPPORT. PCB i luft, PCB i fuge, bly i maling Skelstedet 5, Trørød DK- 2950 Vedbæk (+45) 45662095 www.dma.nu ANALYSERAPPORT Rekvirent: A4 Arkitekter og Ingeniører A/S Gladsaxevej 104 2860 Søborg Att: Peter Tordgaard Sagsnavn/ ref: Bellmansgade 7-37

Læs mere

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege

Driftberetning. Damsholte Renseanlæg. Damsholte Renseanlæg Sivvej 4 4780 Stege Damsholte Renseanlæg 00 Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den. maj 000, samt de målte middelværdier med den tilhørende standardafvigelse.

Læs mere

Bekendtgørelse om narre- og flaskesutter

Bekendtgørelse om narre- og flaskesutter Bekendtgørelse om narre- og flaskesutter I medfør af 22, stk. 4, 30, 31, stk. 1, 45, stk. 1 og 61 i lov nr. 212 af 23. maj 1979 om kemiske stoffer og produkter, som ændret ved lov nr. 68 af 20. februar

Læs mere

QC DW4 ALYSE BATCH: VKI Beskrivelse. Anvendelse. certifikat er ens. Analyse. anbefalet.

QC DW4 ALYSE BATCH: VKI Beskrivelse. Anvendelse. certifikat er ens. Analyse. anbefalet. Eurofins Miljø A/S Smedeskovvej 38 DK-8464 Galten CERTIFIKAT FOR QC DW4 IKKE-FLYGTIGT ORGANISK KULSTOFF (TOC/NVOC) FOR VANDANAV ALYSE BATCH: VKI-29-1-0602 ANVENDELSE AF REFERENCEMATERIALET Beskrivelse

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Metoder til bestemmelse af olie/fedt og mineralsk olie af Ulla Lund

Metoder til bestemmelse af olie/fedt og mineralsk olie af Ulla Lund NYT FRA 2006/1 Metoder til bestemmelse af olie/fedt og mineralsk olie af Ulla Lund Udledningstilladelser for vegetabilsk og animalsk olie/fedt og mineralsk olie har hidtil henvist til enten DS/R 208 eller

Læs mere

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI

KROMATOGRAFI GENERELT OM GASKROMATOGRAFI KROMATOGRAFI Kromatografi betyder egentlig farvetegning, men ordet bruges nu om en række analysemetoder, som alle bygger på det princip, at forskellige stoffer har forskellig bindingsevne til en given

Læs mere

E 10: Fremstilling af PEC-solceller

E 10: Fremstilling af PEC-solceller E 10: Fremstilling af PEC-solceller Formål Formålet med forsøget er at fremstille PEC (Photo Electro Chemical) solceller ud fra vinduesruder, plantesaft, hvid maling og grafit fra en blyant. Apparatur

Læs mere

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet

Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet Udmøntning af principper for fastlæggelse af krav til analysekvalitet 1. Formål Formålet med notat er at beskrive hvilke kvalitetsparametre, laboratorierne skal anvende til dokumentation af analysekvalitet,

Læs mere

Teknisk anvisning for marin overvågning

Teknisk anvisning for marin overvågning NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 4.5 Biologisk effektmonitering - muslinger Jakob Strand Ingela Dahllöf Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 4.5-1 Indhold

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Ulla Lund Dato: 24. oktober 2012 QA: Emne: Stine Kjær Ottsen Opdatering

Læs mere

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne:

Grundlag for vurdering af forureningsgraden. Om metallerne: Grundlag for vurdering af forureningsgraden Der rejser sig naturligt en række spørgsmål i forbindelse med vurderingen forurenede sedimenter. Hvor kommer stofferne fra, hvor giftige er de og ved hvilke

Læs mere

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand. Teknisk notat 2002

Miljøstyrelsens Referencelaboratorium. Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand. Teknisk notat 2002 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metoder til bestemmelse af tungmetaller i ferskvand Teknisk notat 2002 Miljøstyrelsen December 2002 Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Metoder til bestemmelse af

Læs mere

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12.

Kædens længde kan ligger mellem 10 og 14 carbonatomer; det mest almindelige er 12. Kemi laboratorieforsøg 9.2 Anioniske surfaktanter Anioniske surfaktanter er vaskeaktive stoffer, der har en hydrofob ende og en hydrofil ende. Den hydrofile ende er negativt ladet, dvs. en anion. Da der

Læs mere

Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr.

Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr. PROJEKTER - SLUTRAPPORT Afsmitning af 4-methylbenzophenon, benzophenon og andre photoinitiatorer fra fødevarekontaktmaterialer med tryk J. nr.: 2010-20-64-00239 BAGGRUND Photoinitiatorer bruges i UV-hærdende

Læs mere

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø

Driftberetning. Allerslev Renseanlæg. Allerslev Renseanlæg Enghavevej 2B 4720 Præstø Allerslev Renseanlæg 00 Allerslev Renseanlæg Enghavevej B 70 Præstø Kontrol af udløbskrav I det efterfølgende skema er vist udledningstilladelsens krav, gældende fra den 8. februar 990, samt de målte middelværdier

Læs mere

Persistent kemikalie. Opløseligt i fedt Næsten uopløseligt i vand. At stoffet ophobes I fødekæderne

Persistent kemikalie. Opløseligt i fedt Næsten uopløseligt i vand. At stoffet ophobes I fødekæderne PCB Hvad er PCB Hvor giftigt er PCB Persistent kemikalie Opløseligt i fedt Næsten uopløseligt i vand Biologisk meget tungt nedbrydeligt At stoffet ophobes I fødekæderne Ophobning I fødekæden Effekter på

Læs mere

Retardation i mættet zone

Retardation i mættet zone Retardation i mættet zone Definition af retardation Når opløste forureningskomponenter transporteres igennem en jordmatrice vil der ske en sorption til jordens partikler. Resultatet bliver, at stoffronten

Læs mere

Miljøgifte i fisk og skaldyr

Miljøgifte i fisk og skaldyr Kapitel 14 side 109 Miljøgifte i fisk og skaldyr En del mennesker vil ikke spise fisk af frygt for, at den kan være forurenet. Årsagen er, at der er blevet udledt mange giftstoffer i havet. Giftstofferne

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Titel: Dyreplankton prøvetagning i søer Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfatter: Liselotte Sander Johansson Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S03 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012 Gyldig fra: 01.01.2011

Læs mere

Sammenlignende prøvning for: Oplukning og analyse af simulerede filtre fra prøvetagning for spormetaller. Prøvning gennemført: Første halvår 1998

Sammenlignende prøvning for: Oplukning og analyse af simulerede filtre fra prøvetagning for spormetaller. Prøvning gennemført: Første halvår 1998 Sammenlignende prøvning for: Oplukning og analyse af simulerede filtre fra prøvetagning for spormetaller. Prøvning gennemført: Første halvår 1998 Udarbejdet af Peter Blinksbjerg 30. oktober 1998 1 Resumé

Læs mere

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:

0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version: Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Generelle principper Analysekvalitetskrav for parametre, der pt. ikke er dækket af den gældende bekendtgørelse nr. 866, frembringes

Læs mere

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning

Kombineret ph-elektrode type 160015. Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl. Ag/AgCl-referenceelement. Membran. Intern bufferopløsning Kombineret ph-elektrode type 160015 Komponenter Top af elektrode med stikforbindelse og O-ringstætning Gevind (PG 13) Evt. påfyldning af KCl Ag/AgCl-referenceelement Kaliumchloridopløsning - 3,5 mol/l

Læs mere

Måling af ph i syrer og baser

Måling af ph i syrer og baser Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en

Læs mere

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.

Mandrup. Mandrup Arkitekt Ingeniør Tlf.: 86 60 15 88. Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5. Rekvirent: Viborg Kommune Prinsens Allé 5 8800 Viborg Mandrup Screening for PCB Søndermarksvej 21, 8800 Viborg Sags nr.:15035 Dato: 31.5.2015 Mandrup Tlf.: 86 60 15 88 Randersvej 12 www.jensmandrup.dk

Læs mere

Bestemmelse af koncentrationen af mineralsk olie (olieaerosoler) i strømmende gas

Bestemmelse af koncentrationen af mineralsk olie (olieaerosoler) i strømmende gas Metodeblad nr. Bestemmelse af koncentrationen af mineralsk olie (olieaerosoler) i strømmende gas Parameter Anvendelsesområde Metode Mineralsk olie (olieaerosoler) Måling af mineralsk olie (olieaerosoler)

Læs mere

Additiver/ukendte stoffer er de nuværende analysemetoder tilstrækkelige og kan vi allerede se nogle af stofferne i de gængse analyser?

Additiver/ukendte stoffer er de nuværende analysemetoder tilstrækkelige og kan vi allerede se nogle af stofferne i de gængse analyser? er de nuværende analysemetoder tilstrækkelige og kan vi allerede se nogle af stofferne i de gængse analyser? ATV møde GEO, Aarhus d. 15. Jan. 2014 ALS Denmark 2 Egentlig ikke, og dog? Vi anvender stort

Læs mere

Serietest LCW 510 Klor/Ozon

Serietest LCW 510 Klor/Ozon VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Serietest Princip Oxidationsmidler reagerer med diethyl-p-phenylendiamin

Læs mere

Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag John Frederiksen, Laboratorieleder

Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag John Frederiksen, Laboratorieleder Velkommen til Flowcenter DK, Flowtemadag 15-12-2015 John Frederiksen, Laboratorieleder jof@teknologisk.dk Nationale og internationale undersøgelser og vejledninger vedrørende måling af regn- og spildevandsflow

Læs mere

Revisionshistorie metodedatablade, kemi

Revisionshistorie metodedatablade, kemi Revisionshistorie metodedatablade, kemi Metodedatablad Version Revision Dato M037, Specificeret, at metodedatabladet gælder for alkaliniteter 28.10.2015 Alkalinitet over eller lig med 0,5 mmol/l M031,

Læs mere

Tapning af flygtige væsker med flammepunkt under 60 C til lukkede beholdere

Tapning af flygtige væsker med flammepunkt under 60 C til lukkede beholdere Nordcoll A/S Egeskovvej 12 3490 Kvistgård Steen Seier Karlsen Center for By Land og Vand Natur og Miljø Prøvestensvej 52 3000 Helsingør Cvr nr. 64 50 20 18 Dato 02.12.2016 Sagsnr. 16/ Sagsbehandler Malene

Læs mere

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger

At-VEJLEDNING. D Maj Opdateret april Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger At-VEJLEDNING D.7.2-2 Maj 2001 - Opdateret april 2015 Erstatter At-anvisning 4.3.0.1 af maj 1996 Arbejdshygiejniske dokumentations - målinger Vejledning om krav til dokumentationsmålinger, der skal kunne

Læs mere

Miljøfarlige stoffer i sediment 0 Indhold

Miljøfarlige stoffer i sediment 0 Indhold Titel: Miljøfarlige stoffer i sediment Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Martin M. Larsen TA henvisninger TA. nr.: M24 Version: 1 Oprettet: 01.11.2013 Gyldig fra: 01.11.2013 Sider: 12 Sidst ændret:

Læs mere

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede

Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede Notat om metaller og beregning af skorstenshøjder for affaldsforbrændingsanlæg og kulfyrede anlæg Brøndby, 9. november 2012 Knud Christiansen 1 Baggrund Ved beregninger af skorstenshøjder for især affaldsforbrændingsanlæg

Læs mere

Annex A Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment

Annex A Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment Annex A Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment Kolofon Titel: Resultattabeller og beregninger fra ålekvabbeeksperiment Emneord: Udgiver: URL: www.nst.dk ISBN nr. elektronisk version:

Læs mere

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011

Måleusikkerhed. Laboratoriedag 9. juni 2011 Måleusikkerhed..alle usikkerhedskomponenter af betydning for den foreliggende situation tages i betragtning ved, at der foretages en passende analyse (ISO 17025, pkt 5.4.6.3) Laboratoriedag 9. juni 2011

Læs mere

Mælkesyrebakterier og holdbarhed

Mælkesyrebakterier og holdbarhed Mælkesyrebakterier og holdbarhed Formål Formålet med denne øvelse er at undersøge mælkesyrebakteriers og probiotikas evne til at øge holdbarheden af kød ved at: 1. Undersøge forskellen på bakterieantal

Læs mere

SCREENING AF PHENOLER I MARINT BIOTA

SCREENING AF PHENOLER I MARINT BIOTA SCREENING AF PHENOLER I MARINT BIOTA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 54 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] SCREENING AF

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Kjeldahl nitrogen Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug (BOD) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2005 Betydning af erstatning af

Læs mere

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger

Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Lars Møller Jensen og Stine Kjær Ottsen Dato:

Læs mere

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune

Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...

Læs mere

Hvor ren er den rene beton egentlig?

Hvor ren er den rene beton egentlig? Hvor ren er den rene beton egentlig? Niels Trap M. Sc. Environmental Management M. Sc. Engineering DTI 5..6 Kortlægning af forurenede stoffer i bygge- og anlægsaffald Udført for Miljøstyrelsen af DEMEX

Læs mere

Bestemmelse af olie i jord, Gaskromatografisk metode.

Bestemmelse af olie i jord, Gaskromatografisk metode. 2. udgave Godkendt: 04-11-2010 1. Orientering og anvendelsesområde Bestemmelse af olie i jord, Gaskromatografisk metode. Denne metode kan anvendes til at bestemme indholdet af pentanekstraherbare olieforbindelser

Læs mere

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver

Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Find enzymer til miljøvenligt vaskepulver Enzymer, der er aktive under kolde forhold, har adskillige bioteknologiske anvendelsesmuligheder. Nye smarte og bæredygtige produkter kan nemlig blive udviklet

Læs mere

- af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner. Dansk Vand Konference Århus d. 13 oktober 2010

- af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner. Dansk Vand Konference Århus d. 13 oktober 2010 Bioakkumulering - af tungmetaller i dyreliv fra våde regnvandsbassiner Dansk Vand Konference Århus d. oktober 00 Diana A. Stephansen M.Sc.Eng., Ph.D. Studerende - dac@bio.aau.dk Aalborg University Department

Læs mere

En skånsom metode mod ondartede angreb Zerust

En skånsom metode mod ondartede angreb Zerust En skånsom metode mod ondartede angreb Zerust tryggere kan ingen være VENLIG MOD ALLE HÅRD MOD KORROSIONEN For enhver virksomhed, der handler med metalprodukter og elektronik, er et korrosionsfrit miljø

Læs mere

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n]

Kuvettetest LCK 555 BI 5 /BI [n] VIGTIGT NYT! Det aktuelle udgavenummer er nu angivet ved analyseproceduren eller aflæsning. Se venligst punktet Bemærk (se nedenfor). Kuvettetest Princip Bestemmelse af biokemisk oxygenforbrug over 5/[n]

Læs mere

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer

Kemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Produktets navn: KO 2 Olie side: 1/6

Sikkerhedsdatablad. Produktets navn: KO 2 Olie side: 1/6 Produktets navn: KO 2 Olie side: 1/6 1. IDENTIFIKATION AF STOFFET/PRÆPARATET OG AF VIRKSOMHEDEN Handelsnavn: KO 2 Olie Produktkode: 20630 CAS nummer: Produkttype & anvendelse: Identifikation af selskab:

Læs mere

Kvalitet af regnafstrømning

Kvalitet af regnafstrømning Kvalitet af regnafstrømning Karin Cederkvist Vandtestcenter November 2014 Lokal afledning af regnafstrømning - Forbedre vandbalancen - Skabe attraktive bymiljøer Sikre at vandets kvalitet er i orden Sted

Læs mere

CB nr Grube nr Slamlag X X Sand under slamlag X X Boringsid. CB422 CB422 CB420 CB420 Prøvetagningsdybde 1,8-2,4 mut.

CB nr Grube nr Slamlag X X Sand under slamlag X X Boringsid. CB422 CB422 CB420 CB420 Prøvetagningsdybde 1,8-2,4 mut. Danmarks Miljøundersøgelser Frederiksborgvej 399, 4000 Roskilde Notat om kviksølvanalyser af jordprøver fra Kærgård Plantage. Prøverne er modtaget 16. august 2007 fra Carl Bro, som har udtaget prøverne

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. Palisanderolie Varenr. 6/3006

Sikkerhedsdatablad. Palisanderolie Varenr. 6/3006 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: 1052460 Revision: 15-07-2010 / LBN Anvendelse: Renser og giver såvel olieret som matlakeret palisandertræ

Læs mere

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013

Rapport. Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler. Sagsnr. 221134-151-122. Februar 2013 Rapport Weifa AS Måling for emission af organiske opløsningsmidler Februar 2013 Rekvirent: Dato: Udført af: Weifa AS Arne Kristian Øvland Gruveveien 1 N-3791 Kragerø Norge 26. februar 2013 JV/- Eurofins

Læs mere

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008

Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007. Emissionsmålinger. Anlæg A3. August/september 2008 Emissionskortlægning for decentral kraftvarme 2007 Emissionsmålinger Anlæg A3 August/september 2008 RAPPORT NR.: 08-8928 AnalyTech Miljølaboratorium A/S Bøgildsmindevej 21 9400 Nørresundby Claus Degn Ingeniør

Læs mere

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 201-116-6 202-859-9 229-962-1

Sikkerhedsdatablad. 3. Sammensætning af/oplysning om indholdsstoffer Einecs nr. Stoffer Klassificering w/w% Note 201-116-6 202-859-9 229-962-1 Sikkerhedsdatablad 1. Identifikation af stoffet/det kemiske produkt og af selskabet/virksomheden PR-nummer: Under anmeldelse Udarbejdet den: 12-05-2009 / LFJ Anvendelse: Hærder. Anvendes sammen med Flexovoss

Læs mere

Fyld en reaktor spillet

Fyld en reaktor spillet Fyld en reaktor spillet Velkommen i dit nye job som katalysatorsælger hos Haldor Topsøe. I dag skal du stå for at loade en hydrotreating reaktor med nye katalysatorer. Udfordringen lyder på at optimere

Læs mere

NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437

NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 NYT FRA 2009/2 ISSN: 1901-5437 Bestemmelse af COD med analysekits Interferens fra chlorid og sammenligning med standardmetoder ved analyse af perkolat og fersk overfladevand af Ulla Lund Referencelaboratoriet

Læs mere

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium

Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af erstatning af DS metoder med EN metoder - Bestemmelse af uklarhed (turbiditet) Miljøstyrelsens Referencelaboratorium Miljøstyrelsen Rapport December 2004 Betydning af erstatning af DS metoder

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN

SIKKERHEDSDATABLAD. DEPAC 125 Industrial Degreaser 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN 1. NAVNET PÅ PRODUKTET OG VIRKSOMHEDEN HANDELSNAVN Leverandør Distributør DEPAC DEPAC 125 Affedtningsmiddel til industrielt brug DEPAC Dichtungstechnik GmbH Alfenzstrasse 9, A-6700 Bludenz Tlf +43 5552

Læs mere

10. juni 2016 Kemi C 325

10. juni 2016 Kemi C 325 Grundstoffer og Det Periodiske System Spørgsmål 1 Forklar hvordan et atom er opbygget og hvad isotoper er. Forklar hvad der forstås med begrebet grundstoffer kontra kemiske forbindelser. Atomer er placeret

Læs mere

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt

FORSØG ØL verdens første svar på anvendt FORSØG ØL verdens første svar på anvendt bioteknologi Biotech Academy BioCentrum-DTU Søltofts Plads DTU - Bygning 221 2800 Kgs. Lyngby www.biotechacademy.dk bioteket@biocentrum.dtu.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

AT FOR CERTIFIKA METALLER BATCH: VKI ANVENDEL. Beskrivelse. Sr. QC METAL HL2. 5% (v/v). Anvendelse Referencema. analysemetod koncentration

AT FOR CERTIFIKA METALLER BATCH: VKI ANVENDEL. Beskrivelse. Sr. QC METAL HL2. 5% (v/v). Anvendelse Referencema. analysemetod koncentration Eurofins Miljø A/S Smedeskovvej 38 DK-8464 Galten CERTIFIKA AT FOR QC METAL HL2 METALLER BATCH: VKI-15-3-1203 ANVENDEL LSE AF REFERENCEMATERIALET Beskrivelse Dette referencemateriale består af ampuller

Læs mere

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC

VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC VELKOMMEN TIL MILJØBIOLOGI PÅ RUC Dagens undervisere Annemette Palmqvist Lektor i Miljøbiologi Camilla Maria Højer Knudsen - Specialestuderende i Miljørisiko Maria Bille Nielsen - Specialestuderende i

Læs mere

Kampagne mod brug af forbudt bundmaling

Kampagne mod brug af forbudt bundmaling 1) Kampagne mod brug af forbudt bundmaling Kampagnes formål Skabe opmærksomhed omkring problemerne og konsekvenserne ved brug af ulovlig TBT-holdig bundmaling Målet er at komme brugen af den ulovlige TBT-maling

Læs mere

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER

ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER Notat 11.4 dato den /7-011 ANALYSEKVALITETSKRAV TIL PARAMETRE DER PT. IKKE ER DÆKKET AF BKG. NR. 866 1 Bekendtgørelsens bilag 1.10, Kontrol af jord Endeligt forslag til kvalitetskrav for nye parametre

Læs mere

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater

Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Fakta om miljø- og sundhedsaspekterne ved røgede fødevarer. Røg fra træflisgeneratorer versus anvendelse af naturlige røgkondensater Dette informationsblad er fremstillet aftarber AB og Red Arrow, februar

Læs mere

SIKKERHEDSDATABLAD GAS ENGÅNG POWERGAS 220294 24560203

SIKKERHEDSDATABLAD GAS ENGÅNG POWERGAS 220294 24560203 1 Identifikation af stoffet/produktet og af selskabet/virksomheden 1.1 Produktidentifikator SIKKERHEDSDATABLAD Handelsnavn/-betegnelse GRUPPENAVN Gasolverktyg 1.2 Relevante identificerede anvendelser for

Læs mere