Samfund, Krop og Identitet.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Samfund, Krop og Identitet."

Transkript

1 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 1 af 28 Capoeira Akademisk Opgavebank Samfund, Krop og Identitet. Jeg hedder Cecilie Nissen, og dette er min eksamensopgave på overbygningen ved Musikvidenskabeligt Institut ved Købehavns Universitet. Oprindeligt var der et flot billede her på forsiden, og mere vigtigt; der hører faktisk en video til opgaven. Hvis du i forvejen ved lidt om den brasilianske kampsport capoeira, er det ikke absolut nødvendigt at se videoen. Men hvis du er meget nysgerrig,kan du eventuelt se videoen med mig, eller kontakte Jacob Sucksdorff capoeiragruppen Quilombo do Norte,der har originalen i dens fulde udstrækning, og iøvrigt er en venlig og hjælpsom person. Opgaven blev skrevet hos instituttets musikantropolog, Annemette Kirkegaard. Med hensyn til opgavens bedømmelse fik jeg ros for mit teoretiske afsnit (metodeovervejelser), for brugen af video, for ordlisten, og for mit kendskab til capoeira og Brasilien. Til gengæld var Annemette Kirkegaard ikke særlig begejstret for mit afsnit om interviews. Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg også selv, det var nærmest pinligt. Med hensyn til litteraturhenvisninger har jeg også en hel del at lære, som jeg prøver at forbedre på nu mens jeg skriver speciale (også om Brasilien). (Med hensyn til denne udgave af opgaven er fodnoterne dog rykket op i brødteksten, hvilket selvfølgelig ser rærligt ud. Desuden har jeg rykket siderne mere sammen, altsammen for at opgaven skal fylde mindre og være nemmere at lægge ud på nettet. I øvrigt kan der godt være opstået fejl i processen.) Ved bedømmelsen måtte Annemette K. bruge en del energi på at overbevise censor om, at musik var en væsentlig del af opgaven. Jeg fik 10. Da en del af opgaven blev skrevet mens Annemette var på ferie, er jeg meget taknemmelig for Dorthe Wohlerts gennemlæsning. Venlig hilsen Cecilie Nissen

2 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 2 af 28 Menneskers brug af deres krop er påvirket af den rolle, de udfylder i samfundet og vil ændre sig i takt med at deres plads i samfundet ændres. Den brasilianske kampdans capoeira* er et eksempel på et system af kropslighed og symboler, der er opstået blandt undertrykte sorte og har ændret udtryk under påvirkning af forandringer i samfundet, og under påvirkning af nye grupper af udøvere. Ligeledes er nye grupper af mennesker blevet tiltrukket i takt med at capoeira har ændret sig. Indhold: Baggrund: Om det særlige ved kropssproget i capoeira og om min personlige baggrund for undersøgelsen. Metodeovervejelser: Deltagerobservation: Aspekter af problematikken vedrørende deltagerobservation diskuteres. Redegørelse for den teoretiske baggrund for en antropologi der bruger kroppen som redskab og som objekt for undersøgelse. Interview: Beskrivelse af tilgangen til interviews. Om enkelte problemer og løsningsmodeller. Historie: Beskrivelse af det miljø, der var grundlag for capoeiras oprindelse. Roda* Musik, bevægelser, ritualer.: Om musikkens indflydelse på bevægelserne i capoeira. Musik, krop og ritualer i roda. Berimbau* som instrument, oplevelse og som symbol. Video, bånd og gennemgang: En hjælp til forståelse af capoeira. Eksempler på malicia*, mandinga*, respekt og kærlighed, Angola* og Regional*. At overleve og at leve. Livsvilkår, capoeiraværdier og identitet.: Betingelserne for capoeiras opståen sammendrages med de bevægelser og det spil, der hører til capoeira. Heraf udlægges, at capoeira er en god forberedelse til et liv i favela'en*. Endelig gør jeg rede for de forandringer, der er sket med capoeira, (Regionalstilen, capoeira i udlandet, Angola-bevægelsen), og disse forandringers sammenhæng med de pågældende nye miljø'er

3 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 3 af 28 af udøvere. Bilag: *Ordliste: Oversættelse og kort forklaring af portugisiske ord, der indgår i opgaven. De fleste af disse ord er capoeira-jargon, der også i Danmark er på originalsproget. Sådanne ord er markeret med * første gang de optræder, hvis det skønnes nødvendigt. Bibliografi Bøger, artikler, musik og video. Baggrund En ung mand står på den ene hånd, mens resten af hans krop langsomt glider mod jorden i et S, med en rolig selvfølgelighed, som når en pige leger med perlerne i sin halskæde. Andre kommer i højt tempo springende ind over scenen eller krabber rundt om sig selv med hovedet som omdrejningspunkt. i Bahia i Min opgave vil komme til at dreje sig om de delvist ubevidste kropslige processer, der får vores rolle i verden til at vise sig i vores krop, og vores bevægelser til at opdrage os og føre os til en plads i verden. I Bahia oplevede jeg også slutningen af en time for drenge i 10-årsalderen. Der var en rolig og respektfuld stemning, mens drengene en efter en prøvede at kæmpe med deres mestre*, som standsede, når han med en fod kunne markere, at han nu ville have ramt dem f.eks. I tindingen, hvis det gjaldt. Bagefter holdt han en lille filosofisk tale for eleverne. Det er en del af undervisningen i capoeira, ved jeg nu. En mestre vil tale lidt om livet og capoeira ind imellem, eller ved slutningen af et kursus. Selv begyndte jeg at gå til capoeira toethalvt år senere, i København, med gruppen Quilombo* do Norte. I løbet af et halvt år nærmede jeg mig mere og mere den bevægelsesfrihed, der ligger i at have arme og ben som ligeværdige støttepunkter og min pulsfornemmelse blev forstærket af at spille og synge den rytmiske capoeiramusik, og af at danse med musikken kørende i rummet eller i hovedet hele tiden. Musikken var med til at give energi til bevægelserne, forme dem og runde hjørnerne af bevægelserne, så man undgik de skarpe stop, der gør kroppen stiv og mindsker ens valgmuligheder med hensyn til næste træk. Jeg oplevede fornøjelsen af leg og i ét. Jeg var ikke i et brasiliansk capoeiramiljø. Men jeg oplevede en bid af, hvordan capoeira føles; man kan sige, at jeg var i den tilstand af

4 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 4 af 28 som antropologen Kirsten Hastrup taler om i sin artikel (1) Se litteraturliste AThe Ethnographic Min idé til at studere dette emne kommer i første omgang fra kropslige oplevelser, som jeg har haft længe inden det faldt mig ind at lave en opgave om capoeira. Det, jeg oplevede som capoeirista i 1994 var uden Og også mine oplevelser af capoeira før jeg selv prøvede det, var uden analyse, men oplevelser af kropslig styrke og ynde. Senere, i tilbageblik, var der nogen ting ved kropssproget i jeg fik lyst til at undersøge det nærmere. capoeira, som forekom mig så specielt, at Den kæmpende i capoeira står på hovedet, drejer rundt om sig selv, smiler til sin modstander, kravler på alle fire, vender bagen mod sin modstander og tager sigte mellem benene for at sparke. Jeg vidste, at capoeira var opstået blandt de lave sorte klasser, (eller rettere, jeg troede jeg vidste, at slaverne havde opfundet kampdansen), og jeg tænkte på, om man ikke kunne påpege en sammenhæng mellem det at være slave og det at kæmpe på denne måde, dels nedefra, dels på en tilsyneladende imødekommende måde, som det kan være nødvendigt for en slave. En slags Onkel Tom med kniv i ærmet. Blandingen af dans og kamp, af venskab,had og konkurrence, af humor og prestige, er et studie værd, og kan på godt og ondt forekomme meget kompliceret for udenforstående. Metodeovervejelser: Deltager/observation Når man skal beskrive en kultur, findes der to ekstremer, der hver for sig frembyder deres vanskeligheder m.h.t. at give en beskrivelse, der er så fyldestgørende, så og så brugbar som muligt. Det ene ekstrem kan vi kalde Det drejer sig om at være eller komme så tæt som muligt på den kultur, som man ønsker at beskrive. Det kan enten være i et forsøg på at beskrive sin egen kultur, eller ved at leve med og i, og blive en del af, en anden kultur, man ønsker at beskrive. Problemet er, at ens egen kultur er så selvfølgelig for en, at det er svært eller umuligt at beskrive den, og dette kan også gælde en kultur, som man i alt for høj grad har ladet sig opsluge af. Dels fordi man ikke ser de ting, som er forunderlige og som kunne være anderledes, værre eller bedre. Dels fordi den verden, man er midt i, bliver så nuanceret og så mangfoldig, at man mister overblikket og så at sige ikke kan se skoven for bare træer. At er at kunne forestille sig en anderledes verden, og derved opdage det, der kendetegner den verden/kultur, man selv ønsker at beskrive. Det andet ekstrem er Det vil sige, at man udefra observerer og beskriver hvad der foregår i en anden kultur. Problemet er, at en observation uden forsøg på at finde frem til en forståelse og erkendelse er menings-løs, og i bedste fald kan bruges af andre forskere, som har en idé med deres arbejde. For at kunne bruge det observerede må man fortolke det, og for at fortolke må man forstå, eller vælge en forståelse. Det at er en følge af i en eller anden grad at leve sig ind i det, som man vil forstå. At forstå er at genkende en baggrund som noget, der ligger inden for det, man kan forestille sig som menneske, altså som en del af det væsen, man selv er.

5 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 5 af 28 Foruden disse problematikker er det blevet diskuteret, om man ikke påvirker den kultur, man vil undersøge, hvis man deltager i denne kulturs liv. Det er klart, at den, der deltager i en kultur, kommer naturligt til at give sit bidrag til hvordan kulturen udvikler sig. Men en kultur ændrer sig også ved at blive iagttaget. Iagttageren får sine informanter til at se sig selv udefra og bevæger dem måske til at tage stilling til deres egen kultur på en måde, de ikke tidligere har gjort. Måske er de allerede bevidste med hensyn til det indtryk omverdenen har af dem, og viser selv det billede, de gerne vil have omverdenen til at se. I mange tilfælde kan det være i en gruppes interesse via antropologens arbejde at få videreformidlet det billede, som de selv giver antropologen. Man må være klar over dette, og ikke naivt tro, at man kan observere mennesker uden at de lader sig påvirke. Hvis man ønsker at beskrive en kultur, og hvis man ønsker at denne beskrivelse skal føre til nogen form for erkendelse, bliver man altså nødt til både at mærke denne kultur, altså at deltage, og til at distancere sig fra denne kultur, så det er muligt at observere. Alene ved at beskæftige sig med andre kulturer får man chancen for at forestille sig og forstå andre udgangspunkter end sit eget og således forstå sin egen kultur bedre. Men det er en vanskelig balance at holde mellem deltagelse og observation. Kirsten Hastrup skriver i sin artikel AThe Ethnographic om dette problem. Under feltarbejdet falder skellet mellem objektivitet og subjektivitet, og mellem objekt og subjekt, bort, og etnografen er i en tilstand af ( becoming) en del af den kultur, hun undersøger. Efter feltarbejdet, når etnografen forhåbentlig er i stand til at analysere, hvad der er sket i denne proces af kan hun uddrage essensen af forskellen mellem der hvor hun kom fra, og der hvor hun var på vej hen. Således får hun muligheden for at analysere den fremmede kultur set fra hendes egen kulturs synspunkt. (Eller rettere, at analysere forskellene, af hvilken grund antropologi altid må fokusere på og overdrive forskelle mellem kultur.) I analysen og fortolkningen af dette er så også chancen for at se sin egen kultur udefra. (Det må til enhver tid dreje sig om punkter på linjerne mellem de to kulturer, for hvis føres til ende, ophører man med at være antropolog og der kommer intet færdigt videnskabeligt arbejde ud af det.) John Blacking indleder sit essay ATowards an Anthropology of the med to citater af Merleau-Ponty. (1) It is trough my body that I understand other people; just as it is through my body that I perceive The meaning of a gesture thus is not behind it, it is intermingled with the structure of the world, outlined by the gesture, and which I take up on my own account. It is arrayed all over the gesture itself.( Merleau-Ponty 1962:186). It is, however, quite clear that constituted speech, as it operates in daily life, assumes that the decisive step of expression has been taken. Our view of man will remain superficial so long as we fail to find, beneath the chatter of words, the primordial silence. The spoken word is a gesture, and its meaning, a world. ( Merleau-Ponty 1962: 184. Quotations taken from Poole in Benthall and Polhemus 1975: 88 and 89). Det handler om uadskilleligheden mellem krop, tanke og følelse. Vi opfatter gennem kroppen. Det drejer sig om kommunikation mellem mennesker, om det, der ligger før det verbale om at optage gesti og forstå fra krop til krop. John Blacking uddrager i sit essay over 25 sider, at -Krop påvirker krop via empati. Også i kollektiv forstand. -Samfundsprocesser er påvirkede af disse kropslige processer. -Det må være et mål for en antropolog at bruge sin krop som redskab til at forstå andre mennesker og andre kulturer. Kroppen er det, som alle almindelige mennesker (2) John Blackings definition: AI who has not the misfortune to be born with a serious physical impediment that would incur medical classifications such as mentally retarded, deaf-mute, or palsied, and require special har tilfælles på tværs af kulturer. Hvad vi forstår via kroppen, forstår vi altså på et alment-menneskeligt niveau, uafhængigt af sproglige og til dels også af take as normal any human being

6 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 6 af 28 kulturelle barrierer. Følelser er følelser i kroppen. Alle følelser afspejler sig i kroppen, hvadenten man har verbaliseret dette eller ej. Dette mærkes tydeligst i spændingsfeltet mellem erkendte og uerkendte/undertrykte følelser. I sidste ende er følelsen i kroppen bevidst eller ubevidst den måde, et menneske skelner mellem sande og falske følelser. Dette ikke være sagt for at gå ind på et psykisk-patologisk område, men for at klargøre normaltilstanden: De fleste psykiske processer foregår i ubevidst harmoni med kroppen og vice-versa. Bevægelsesformer og musik opstår af de tankeverdener og bevægelsesmønstre, der allerede findes som kendte i kroppen, altså dels de almenmenneskelige, dels de for individet eller kulturen specifikke. Følger man denne tankegang må man antage, at bestemte bevægelser, skabt på en bestemt baggrund, igen vil være en vej til at opleve de følelser, der har været disse bevægelsers oprindelige baggrund. Om dette skriver John Blacking i AHow Musical is at Venda-folket i Sydafrika hjælper en pige, der ikke swinger i sit trommespil, ved at vise hende, hvordan hun skal bevæge kroppen, så følelsen af swing er i hendes krop og når ud i hendes spil. Hvis man via noder til Mozarts musik må kan finde frem til den måde at bevæge sig på, der føles mest logisk og i harmoni med kroppen i forbindelse med denne musik, vil man komme tættere på de følelser, der foregik i Mozarts krop, da han skrev sin musik, end ved at sætte sig og prøve at efter en dualistisk tankegang, uden at inkludere kroppen i processen. Heraf vil jeg i denne forbindelse drage to vigtige konklusioner. Den ene angår antropologens metode til fortolkning af en kultur. Den anden angår musik og bevægelsers betydning for kulturer.(og viceversa). Den dybe kropslige forståelse af andre mennesker har et problem til fælles med en mere overfladisk forståelse af kulturer, og det er vanen. Idet man vokser til i en kultur, bliver dens mønstre af tanker og bevægelser en del af en selv, og man vil ikke kunne undgå at fortolke hvad man observerer ud fra de mønstre, der er blevet indbygget i ens krop. For så vidt det lykkes at forstå via éns krop, er man som antropolog ansvarlig for at formidle det oplevede, det vil i videnskabelig sammenhæng sige at verbalisere den kropslige forståelse. Kirsten Hastrup kalder dette for antropologiens profetiske dimension; som profeten, seeren, står hun mellem to verdener. For profetens vedkommende drejer det sig om at have oplevet en anden tid. For antropologens vedkommende en anden kultur, som hun har forstået noget af via oplevelse, (jeg vil sige; via sin krop), og nu skal formidle via ord. I virkeligheden en umulig opgave, som man må tilnærme sig via fortolkning og metaforer. I fortolkningen må man skabe en anden verden, der er mere enkel end virkeligheden, og man må vælge et synspunkt, en pointe med det beskrevne. Således kan man snakke om at kulturer ikke findes, men bliver opfundet idet de beskrives. Dette sker allerede i det man vælger de aspekter af en kultur, som man finder vigtige at beskrive. Brugen af kroppens fornemmelser har den fordel at der er alment-menneskelige ting indbygget i kroppen. Det er dog også en måde at på, hvor der indgår samme problemer, ovenikøbet på et ikke-verbaliseret plan, som gør det umuligt at bruge oplevelsen videnskabeligt med mindre man er klar over dette. Man må til enhver tid erkende sine begrænsninger. Det vil sige at kende sit udgangspunkt, at være så åben som muligt overfor oplevelser i forbindelse med feltarbejdet, der sætter spørgsmålstegn ved de tanker, man har gjort sig, såvel som overfor teoretiske skrifter, der sætter spørgsmålstegn ved ens metode. Derudover kan man i sit videnskabelige arbejde give læseren en chance for at vurdere ens begrænsninger ved at oplyse om sit udgangspunkt, teoretisk og kulturelt/personligt. Her har man dog igen ansvaret for ikke at læsse hele problematikken over på sin læser, det vil sige at denne

7 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 7 af 28 i nærhed, oplyse for meget og for ustruktureret om sin baggrund. Jeg har i afsnittet forsøgt at fortælle om min indgang til det brasilianske og til capoeira, og opgaven bærer præg af mine personlige oplevelser. Jeg håber det er lykkedes at finde en balance udenom det private og det pseudo-objektive. Den anden konklusion jeg vil drage af sammenhængen mellem krop og kultur er, at bevægelsesmønstre ikke opstår ud af intet, men er en del af de bevægelser og følelser, der findes i den relevante kultur. Og ved at gentage disse mønstre gendanner man også de følelser og den tankegang, der er indlejret i disse bevægelser. Prøver man med udgangspunkt i en anden kultur at efterligne disse bevægelser, må de ændre sig nok til at kunne gøres på baggrund af denne anden kultur. Dette gælder både, hvis disse mønstre skal gentages i en anden socialklasse, i et andet land og/eller i en anden tid. I forbindelse med denne opgave tænker jeg selvfølgelig på capoeira; Dansen, kampen, skuespillet, drilleriet, musikken, miljøet/måden at have et kammeratskab på, og måden at tænke tradition på. Interview Der er ret få capoeirister i Danmark, og deraf endnu færre, der har fået deres tilgang til spillet i Brasilien. De brasilianere, der underviser i capoeira i Europa, rejser en del. Det er ikke altid, man kan regne med den første besked man får, om hvem der vil være i København hvornår. Derfor kan det være et spørgsmål om held, hvem det lykkes at få fat på og lave et interview med. Jeg interviewede 4 personer. Peixinho (lille fisk) fra regionalskolen Senzala* i Rio de Janeiro. Peixinho kommer én gang årligt til København for at lave batizado* på Senzalas afdeling her, der er ledet af Steen Møller. Mazinho, som bor i København og underviser. Jeg lavede et uformelt interview med Mazinho efter en workshop i Marts. Jeg havde tænkt mig at lave et mere organiseret interview senere. Men da jeg ringede, var han på vej til Sverige, og kom først hjem kort før jeg skulle aflevere opgaven. Jeg lavede så en aftale med ham, men det lykkedes os alligevel ikke at mødes. Signe, der for 4 år siden var i Brasilien som udvekslingsstudent, og blev fanget af capoeira.. Hun har ikke kendt meget til capoeiras historie eller til teorierne til capoeira, men har mere oplevet, hvordan det var at komme udefra og blive opslugt af denne kultur. Imellemtiden har hun været stort set ude af kontakt med capoeiristas. Altså har hun et års erfaring med Abecoming a uden at have bekymret sig om at analysere noget, før jeg bad hende om at sætte ord på sine oplevelser. Pacheco, alias Jairo da Silva Dornellas, har boet i København i tre år afbrudt af rejser til Brasilien. Pacheco er angoleiro, d.v.s. han er ortodoks tilhænger af capoeira angola.

8 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 8 af 28 Pacheco, Mazinho og Peixinho har det tilfælles, at de lever af at undervise i capoeira. De er vant til at blive betragtet som autoriteter i den sammenhæng, og ikke særlig forundrede over at blive spurgt ud.til gengæld må man være klar over, at de har interesse i at flere danskere skal dyrke capoeira. Da jeg kom for at interviewe Peixinho, havde han lige haft en på sin workshop med Senzalas elever. Han var kommet til at sige, at det var svært at bibeholde det samme niveau i Danmark som i Brasilien, fordi vi ikke har den samme baggrund. En af eleverne havde følt sig meget provokeret af dette, så Peixinho havde omformuleret det et par gange til, at det ville komme med tiden, og at han i øvrigt aldrig uden for Brasilien havde set så mange, der spillede og sang så meget som her. Klapsalver. Tæt ved min mikrofon fnisede en pige og sagde til sin ven, at det der havde hun bare hørt så mange gange rundt om i Europa. Mange rejsende capoeiristas som Peixinho får erfaringer med, hvad de skal sige for at bevare entusiasmen hos deres europæiske elever, og dette påvirker selvfølgelig i høj grad et interview. I interviewet med Peixinho mærkede jeg også, hvordan mit portugisisk, der trods alt ikke er helt flydende, fik mig til at formulere nogen af spørgsmålene mere kluntet end jeg kunne ønske det. Da jeg ville have ham til at uddybe begrebet malicia*, sagde jeg f.eks: ADenne her ting med, at jeg ikke tror på, hvad du Peixinho så temmelig overrasket ud, inden han, stadig overrasket, sagde AGodt, meget godt, det skal du heller Til gengæld var sproget intet problem, da jeg skulle interviewe Pacheco og Mazinho. Godt nok kan de begge snakke en lille smule engelsk, men forskellen består mere i, at jeg har modtaget undervisning af dem. At have lavet capoeira sammen, selvom det kun er tre-fire timer som i Mazinhos tilfælde, eller det er tre år siden som i Pachecos tilfælde, giver en meget mere naturlig indgang til en snak om capoeira. De mennesker jeg lavede capoeira med i 1994, var meget gode venner, og det var dejligt at se dem igen. Samtidig kan det være underligt at vende tilbage til en gruppe, som jeg har spillet musik med og øvet mig i at stå på hovedet sammen med, for nu at skrive en opgave om det. Capoeira kan, som jeg vil komme ind på senere, være en meget omfattende del af ens liv, og derfor er det en meget anderledes følelse at gøre det til forskerobjekt. Jeg har fået meget hjælp til at lave opgaven, dels af de fire, der lod sig interviewe, dels af folk fra min gamle gruppe, der hjalp mig med oplysninger og materiale. Til gengæld har jeg sat opslag op om nogle af grupperne og formidlet kontakter til interesserede elever, blandt andet folk, som hørte, hvad jeg skrev om og blev interesserede. Noget af det materiale, jeg har fundet undervejs, har jeg kopieret og givet med tilbage til dem, der har lånt mig materiale. Jeg har altså bestræbt mig på at gøre lidt til gengæld for mine informanters imødekommenhed. Pacheco, som i nogle år var den eneste brasilianske capoeirista, der boede i Danmark, var på det tidspunkt, hvor jeg ringede, blevet interviewet mange gange. Han lever af at være capoeirista, men er blevet brugt uden at folk har taget hensyn til hans interesser, eller bare vist ham det færdige resultat af deres arbejde.derfor var han interesseret i at vide, om der var noget i det her for ham. Vi endte med at blive enige om, at jeg kunne kopiere nogle små plakater for ham. I sidste ende var han så hjælpsom, at kopieringen af sedler langt fra kan betragtes som en betaling. Alligevel er det en fordel at prøve at balancere udvekslingen af tjenester, også for at gøre det så klart som muligt, hvad der bliver udvekslet. Med hensyn til Signe var det ikke noget problem.hun havde vældig lyst til at snakke om capoeira, så

9 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 9 af 28 jeg gjorde hende en tjeneste ved at spørge, og hun gjorde mig en tjeneste ved at svare. Når jeg interviewede, forsøgte jeg at undgå at lægge mine informanter ord i munden. Selvom jeg havde en mening om, hvad der var centrale ord for interview'et, prøvede jeg for eksempel at undgå at nævne dem, før de var blevet sagt af informanten. Det var nemmere, jo færre sproglige problemer der var. Men det var også afhængigt af, i hvor høj grad den interviewede selv havde ønske om at styre samtalen. John Blacking skriver som eksempel på empatiens betydning for kommunikation: AA successfull party is one in which the conversation flows effortlessly because people are sensitive to each other's moods an (1) Dette og næste citat fra: ATowards an Anthropology of the Se litteraturliste. Det er denne form for kommunikation, jeg har forsøgt at opnå i mine interviews, og i denne forbindelse har sympati for mine informanter været vigtig. Til forskel fra en almindelig samtale bestod min rolle hovedsageligt i at lytte og stille enkelte spørgsmål, men bortset fra det er samtalerne foregået så uformelt som muligt over en øl eller en kop the, og jeg endte med i interviews med Pacheco og Mazinho at vælge båndoptageren fra. Denne arbejdsmetode gav mig udover informationer også inspiration, således at arbejdet med opgaven flød mere ubesværet efter en sådan samtale. AIn a good seminar, all present become very physically involved in the discussion and are uplifted and often surprised by the bright remarks that come out of there Mine egne oplevelser som capoeirista og den grundlæggende viden, jeg også har fået på denne måde, har været min vigtigste forudsætning for at kunne gennemføre interviews. Med henvisning til min diskussion af problematikken omkring deltagerobservation vil jeg sige at mit vigtigste arbejde som deltager har ligget i Når jeg idag har interviewet forskellige capoeirister hardet været en god kombination at kende til capoeira uden at tilhøre en af de fire københavnske grupper. Spørgsmålene har koncentreret sig om hvem der laver capoeira i Brasilien, om oplevelsen af at lave capoeira, om musikkens betydning og om begrebet malicia. De oplysninger, jeg har fået ud af interview'et, har jeg brugt både til at sætte spørgsmål ved mine egne idéer og til at underbygge dem. Enkelte perspektiver er også blevet trukket frem via informanternes udtalelser, såsom stolthed, religiøsitet, og forskellen på højere samfundsklassers syn på capoeira i Brasilien og udenfor. Men hovedsageligt har disse interviews været supplement til min egen viden om at være capoeirista og til de skriftlige kilder. Kort om capoeira: Capoeira er en kampdans, der i sin nuværende form har sin oprindelse i Brasilien og betragtes som en brasiliansk nationalsport (skønt selvfølgelig ikke så populær som fodbold). Capoeira danses/spilles af to spillere( capoeiristas) i en kreds der dannes af andre capoeiristas. Der spilles og synges særlig capoeira-musik til, domineret af lead og svarkor. De tilstedeværende capoeiristas skiftes til at være inde i kredsen og spille ( jogar*), og stå rundt om og synge og spille(tocar* )musik. Bestemte instrumenter er typiske: Atabaque, tamburiner og agogo, og sidst men ikke mindst musikbuen berimbau, der er et næsten helligt instrument i forbindelse med capoeira. Ideelt set styrer en mestre spillet ved hjælp af berimbau.

10 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 10 af 28 Historie Der vides meget lidt om capoeiras oprindelse. (1) Litteratur til dette afsnit: J.L. Lewis, W.Rego, T.d.O.Pinto, B.Almeida, materiale fra GCAP. Se litteraturliste. For det første beordrede den brasilianske finansminister afbrænding af alle statens dokumenter vedrørende slaver af i 1890, to år efter slavernes frigivelse. For det andet blev capoeira i det samme år forbudt. Selv inden da havde capoeira været en aktivitet, der blev forfulgt af politiet, henregnet under gadeuorden. Kort sagt har capoeiras oprindelse hørt til en uønsket del af Brasiliens historie. De kilder, man har til capoeira fra før århundredeskiftet, lader som regel en tvivl tilbage med hensyn til, hvor meget det, der blev kaldt egentlig lignede det, der kendes i dag. Spørgsmålet om, hvorvidt capoeira er af brasiliansk eller af afrikansk oprindelse, er blevet diskuteret meget. Som John L. Lewis påpeger, afslører allerede spørgsmålet og diskussionen meget; bevægelserne i capoeira er så afrikansk prægede, at ingen har forsøgt at argumentere for en portugisisk oprindelse, selvom sangene er på portugisisk. Til gengæld kan spørgsmålene om brasiliansk eller afrikansk oprindelse få sindene i kog, da tanken om afrikansk oprindelse for sorte capoeiristas er et spørgsmål om identitet. I denne diskussion er etymologien blevet brugt som våben, men der er ikke kommet noget afgørende, overbevisende frem, skønt Rego Waldeloir for eksempel har ni siders diskussion alene af termen Mange mener at kunne genkende bevægelser fra afrikanske overgangs-riter for unge mænd i capoeira. Mest brugt er henvisningen til en der var en del af et sådant ritual. De unge mænd konkurrerede ved at kæmpe Asom og den der vandt, måtte vælge en brud uden at betale brudeprisen. Men den historie, som oftest fortælles om capoeira er, at kampdansen blev udviklet af de afrikanske slaver i Brasilien, så de i fangenskab kunne træne uden at det blev opdaget, at de trænede en livsfarlig kampkunst. Der findes et berømt billede fra 1835, malet af en østrigsk maler ved navn Rugendas. Billedet hedder AJogo de capoeira-spil. Når man ser på billedet, ligner det umiddelbart ikke capoeira ; de kæmpende har knyttede næver, hvilket er ulogisk i forbindelse med capoeira, hvor hænderne mest bruges til at støtte med, når man sparker. På den anden side står de to mænd, som J.L.Lewis ganske rigtigt anfører, længere fra hinanden, end de ville gøre i en nævekamp, men i en afstand der passer fint til et ginga*-skridt frem og et spark. De knyttede næver kan være vanetænkning fra malerens side. Der er en trommeslager, og altså musik, men det er ikke den atabaque, som bruges i dag, billedet viser ingen berimbau, og de forsamlede mennesker er ikke det, man ville kalde en roda, men ligner mere forbipasserende interesserede. Men generelt er der en del vidnesbyrd af skriftlig og billedmæssig art, der fortæller om forskellige fritidsbeskæftigelser blandt slaver, der har indebåret forskellige af de ingredienser, der også indgår i capoeira; udover dans også musik i mere eller mindre religiøse sammenhæng og forskellige måder at dyste på, der kunne være ret voldsomme. Det første skriftlige, der er fundet om capoeira, er historierne om en løjtnant kaldet Amotinado (ADen Journalisten Macedo, der skrev historierne om denne vice-kongelige livvagt, betegner ham som A...a fierce fighter, and identifies him with (2) Citat John L. Lewis, side 43. Omkring 1800 oprettedes et politikorps, og lederen af dette korps, Vidigal, er blevet også beskrevet som en habil capoeira. De kvaliteter han iøvrigt tillægges, får ham til at lyde som en rå voldsmand, der er blevet ansat på regeringens side. Vidigal var med til at forfølge capoeiragem, sikkert med desto mere held eftersom han må have kendt miljøet. I forhold til f.eks U.S.A var der i Brasilien meget større mulighed for slaver for at købe sig fri eller blive frigivet. I slutningen af 1700-tallet var mindst 40% af befolkningen i Bahia frie sorte eller

11 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 11 af 28 mulatter. Man kan forestille sig, at capoeira er blevet videreudviklet til den mere komplicerede leg, idet disse mænd har haft ( d.v.s. har været arbejdsløse) til at beskæftige sig med capoeira. Og capoeira har på forskellige måder været brugbart som en del af denne tilværelse; capoeira er blevet/bliver brugt som optræden for penge på gaden, en capoeirista var god til at slås, og var som regel del af en flok eller bande, der lavede capoeira, og havde altså disse i ryggen, psykisk og fysisk. Der har været en del i politiets journaler om gader, der er blevet ryddet p.g.a. Men i 1890 blev capoeira forbudt, og herfra har det altså skilt sig nok ud til at kunne identificeres og forbydes. Skikken med at give capoeiristas dæknavne stammer fra en tid, hvor capoeira var forfulgt. Typisk for Brasilien blev capoeiristas samtidig hyret af politikere til at chikanere modstandere. Ved siden af dette blev kampen mod capoeira dog ført så effektivt, at det var næsten udryddet i Rio de Janeiro og São Paulo i 1932, da Mestre Bimba oprettede det første Aacademia de i Bahia. I 1953 så den daværende præsident Getulio Vargas en forestilling af elever fra Bimbas Academia, og erklærede capoeira for Aden eneste virkeligt nationale Bevægelserne Grundtrinet i capoeira hedder ginga*, en bevægelse der går frem og tilbage og fra side til side i et grundmønster. Idéen er altid at befinde sig i denne svajen, så man er uberegnelig, og aldrig stivnet i en positur. Som træning foregår i dag, bruger man meget tid på ginga, men i roda er det mere grundlaget for alle andre bevægelser end et trin, man faktisk laver. (Med mindre man er begynder). I capoeira bruges hænderne næsten så meget som benene som basis, og benene holdes derved fri til spark. Sammen med den svajen, der er givet i ginga, giver brugen af hænder (og hoved) en større bevægelsesfrihed og især uberegnelighed, der er formålstjenstlig i kamp og smuk som dans. Til gengæld eksisterer slag kun som finter. Spillerne følger musikken i deres bevægelser, og reagerer på hinanden, helst næsten uden at røre ved hinanden, men viser deres evne til at samarbejde og helst til samtidig at være den anden overlegen ved at markere spark. Capoeira har i lang tid været kendt i to hovedformer, der kaldes og Angola regnes for at være den ældste og mest traditionelle form for capoeira. Stilen kendetegnes ved at bevægelserne generelt foregår meget tæt på jorden, næsten krybende. Angola trænes ofte i et næsten søvngænger-agtigt tempo, og en roda starter også i dette meget langsomme tempo. Men før der var brug for at skelne traditionel capoeira fra regionalstilen, er ordet sandsynligvis ikke blevet brugt som betegnelse for capoeira. Der er en særlig berimbau-rytme, der kaldes Angola, og som spilles til disse langsomme kampe. Undervejs i en roda stiger tempoet, og man skifter til en anden rytme på berimbau'en, alleroftest ASão Bento Typisk for Angola er også at starte med en Ladainha*, oftest sunget af den der leder den pågældende roda.i Brasilien vil det som regel være en mestre. Angola har i lang tid stået i et modsætningsforhold til Regional-stilen. En gammel mestre ved navn Pastinha ( Vincente Ferreira Pastinha) står som den respekterede repræsentant for Angolastilen, og han og Mestre Bimba(Manuel dos Reis Machado) (1)Bimba er hans Capoeiranavn. (dæknavn). Det er et børneord for tissemand. er kendt både som de to Agrand old og som hinandens modsætninger. Alligevel oprettede Mestre Pastinha sit Academia de Capoeira ligesom Mestre Bimba, (se nedenfor)

12 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 12 af 28 da den mere organiserede form for capoeira blev måden at overleve på, både for at undgå politiforfølgelse og for at kunne tjene penge på at undervise.(selvom der ikke har været mange capoeirister, der har kunnet leve kun af at undervise.) Regional blev udviklet i 1920'erne og 30'erne af Mestre Bimba, som stiftede det første Academia de Capoeira i 1932 ( Centro de Cultura Física e Luta* Regional.) Ved at lægge vægt på AFysisk lykkedes det ham at få tilladelse til at oprette sit akademi. Udover at lade capoeira rykke indendørs, systematiserede Mestre Bimba undervisningen i Capoeira, navngav flere bevægelser og indførte indlæring på rækker. Før Mestre Bimba havde undervisning foregået enten ved at en capoeirista underviste en anden, og derved blev dennes Mestre, eller ved simpel learning by doing. Nu blev holdundervisning med indlæring af de forskellige golpes* indført. I forbindelse med Regional blev også opvarmning og strækøvelser med tiden indført, og det blev Regionals stolthed at være den mere autoriserede og civiliserede form for capoeira. Opretningen af det første academia, den regulerede holdundervisning og indførelsen af betaling gjorde capoeira respektabelt også udenfor det traditionelle miljø. Først i 1937 blev capoeira lovliggjort igen, men af flere grunde har det nok været mere acceptabelt for myndighederne at se gennem fingre med akademierne end med den capoeira, der foregik på gaden. For det første har man følt, at man havde mere styr på begivenhederne, når der var fire vægge rundt om. For det andet findes der i den brasilianske verden en generel skelnen mellem hus og gade.udover at livsfarlig capoeira uden regler den dag i dag kaldes ACapoeira da gade-capoeira, kaldes f.eks. Også det uhøjtidelige hverdagssprog i Brasilien for ALingua da gade-sprog. (1)J.L.Lewis henviser m.h.t. dette aspekt til Roberto Da Matta : AA Casa e A Rua: Cidadania, mulher, e morte no Rio de Janeiro 1987, Editôra Guanabara. Indenfor de sidste år er der vokset en Angola-bevægelse frem, der dyrker en form for ortodoks angola-capoeira som en del af en sort bevidstgørelse. Mestre Pastinha siger i et interview: ABut one thing nobody doubts: It was the black people from Angola who taught us capoeira. Maybe it was very different from from this fight these two men are demonstrating now. People told me that there are lots of written things proving this. I believe. Everything changes. But the one we call capoeira de Angola, the one I learnt, I didn`t let change change here in the academy. This one is at least 78 years old. And it will pass a 100, because my disciples look after me. Their eyes are mine now. They know that it must go on. They know that the fight serves to defend the (2) Dette og andre citater er fra et interview med mestre Pastinha, der er oversat til engelsk fra portugisisk af Gabriela Castellano i 1995, efter Pastinhas død i 1981.Det drejer sig om en fotokopi, og interviewets oprindelige kilde er usikker. Den ene af Pastinhas bedste elever, João Grande, er blandt lederne af Grupo de Capoeira Angola Pelourinho, (3) Pelourinho er det berømte gamle kvarter i midten af Salvador da Bahia. Det er slumkvarter i dag, beboet af fattige sorte., som blandt andet har udgivet den CD, der er blandt mine opgivelser. Den anden, er med på den vedlagte video. João Pequeno, Samtidig er der blevet færre, der åbenlyst advokerer for regional; de fleste danser i dag en blanding af de to stilarter, har opvarmning, og høje spark hvor benene letter fra jorden, (regional), og lave trin i en langsom start, med ladainhas som indledning til rodaen og ind imellem kampe, når stemningen er til det, (Angola). Jeg er personligt mest fascineret af formen Angola, nok fordi det er Angola, der mindst ligner andre former for kampsporter og i det hele taget har større vægt på drilleriet, musikken, ritualerne og dansen.

13 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 13 af 28 Roda Musik, bevægelser, ritualer. I en time her i Danmark bad capoeirista'en Mazinho sine elever om at mere, og prøvede forgæves at oversætte dette til engelsk. På brasiliansk betyder en bevægelse fra side til side, et swing i musikken, en svajen i kroppen, og her var det altså en anmodning til eleverne om at danse mere og komme længere ud til siderne i deres ginga. Det at opfatte balance som det modsatte af stilstand og stivhed, er typisk brasiliansk og karakteristisk for capoeira. Det interview, jeg har med Mestre Pastinha, er oversat til engelsk, men jeg er ret sikker på, at det er ordet Balanca, der klogeligt er blevet oversat til i følgende udsagn: AYou can't forget the berimbau. The berimbau is the primitive mestre. It teaches through the sound. It gives vibration and swing to our bodies. The connection between percussion and berimbau is not a modern arrangement, it's from the origines. A good capoeirista, besides playing, must know how to play the berimbau and to Den rytmiske musik til capoeira, og i særdeleshed den summende, svingende lyd fra berimbau, er med til at forme capoeirista'en bevægelser. Musikken bevæger sig fra et slag til det næste, og samtidig er hvert slag eller tone punkter på en understrøm, der ikke stopper, før kampen stopper. På den måde kan man sige, at musikken selv om den forandrer sig, er en del af den samme strøm. Undervejs skifter tempoet, men som regel gradvist, og de forskellige toques* afløser hinanden, men indenfor den samme rytmiske understrøm. På samme måde er capoeirista'en i konstant bevægelse, og den ene bevægelse glider over i den næste, med ginga som den strøm, der ligger under det hele. Lader man sig inspirere af musikken, er den en stor hjælp eller en uadskillelig del af denne strøm af bevægelser, halvt i kendte mønstre, halvt improviseret, også afhængig af, hvor dygtig en capoeirista det drejer sig om. Når man er der i roda, og musikken er overalt og man er omgivet af mennesker...det lyder så banalt, men når det var på sit højeste, så var det næsten som man glemte tid og sted. Man er bare inde i det der univers, som den cirkel laver, og musik det går jo lige ind, det appellerer jo til alle (1) Egne interview, Brasilien, når der er roda, og musikken er god, alt er godt, så kan man blive ved hele dagen, man bliver ikke (1) Egne interview, I capoeira findes der ikke en grund men en grundbevægelse; ginga. En del mestres siger også til deres elever, at de aldrig må stå stille. (Dette hører dog til de regler, der er til for at blive brudt.) Til den stadige bevægelse i capoeira hører musikkens stadige strøm. Det, det gælder om, er aldrig at i en stilling, ligesom fornemmelsen af flow i musikken aldrig må stoppe. Berimbau Det vigtigste instrument indenfor capoeira er Berimbau, som er en musikbue bestående af en lang gren (12 meter) der er spændt som en bue med en metalstreng, (f.eks. fra indersiden af et bildæk). Nederst på buen er en kalabas bundet som resonator. En bomuldssnor er trukket gennem kalabassen og rundt om både gren og streng, således at den også er med til at regulere spændingen. Man holder berimbau ved at lade venstre hånds lillefinger gå ind under snoren fra kalabassen og ring- og langefingeren rundt om grenen. Hele instrumentet balancerer med vægten på lillefingeren, så

14 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 14 af 28 kalabassen vender ind mod maven, og den øverste top af spiller. berimbau'en er over hovedet på den, der Med tommel- og pegefinger holder man en lille flad sten eller, allerhelst, en gammel tyk guldmønt. Man anslår strengen ved at slå på den med en lille pind, som man holder i højre hånd. Samtidig holder man i højre hånd en caxixi, et lille kurverasleinstrument, som spiller med både når man slår med pinden og når man særskilt ryster caxixi'en. Når man slår på strengen, kan man undlade at lade stenen eller mønten røre ved strengen, hvilket giver en dyb svingende klang, som ydermere kan reguleres ved at bevæge kalabassen til og fra maven. Presser man stenen ud mod strengen, bliver tonen ca. en tone højere og mindre rungende. Endelig kan man lade stenen bare lige røre strengen, hvilket giver en tzz-lyd af sten/mønt mod metal. I Tiago de O. Pintos analyse af musikken går han ind på de bevægelser, der hører til berimbauspillet, og hans vigtigste informant, Vavã, fortæller om de to vigtigste rytmer også som et bevægelsesmønster: ADet ser sådan Den, der spiller berimbau, vil normalt stå eller sidde roligt. Intonationen på berimbau og i sangene er altså ofte en lille smule under tonen, og det er medvirkende til at give i hvert fald den langsomme musik et lidt melankolsk indadvendt præg. På den måde kan der være noget meget værdigt og alvorligt over berimbau. Instrumenter der i forskellig grad minder om berimbau, kendes fra flere steder i Afrika. De har blandt andet været brugt til at tale med forfædrene. I Afrika er det almindeligt at der i musikken indgår en form for støjlyd, fordi denne lyd siges at behage forfædrene. Tzz-lyden indgår til tider i nogen af de faste figurer for berimbau. Idéen om påkaldelse af forfædrene passer godt sammen med at capoeirasange ofte besynger de gamle mestre, fra ens egen læremester, de to grand old men Pastinha og Bimba, og tilbage til folk, som man reelt set ikke med sikkerhed kender som capoeiristas. (Kong Zumbi). I loven fra 1890 om capoeira er det bl.a. forbudt at benytte sig af Ainstrumenter, der kan bruges som Mestre Pastinha taler også om denne brug af berimbau på den optagelse, jeg har med ham. Udover berimbau er der oftest tamburiner, agogo og en atabaque-tromme med i roda. Sidstnævnte tromme er nok først (igen?) kommet med, efter at capoeira flyttede indendørs til og siden blev lovliggjort, for den er hverken nem at løbe med eller at bruge som våben, så til gadebrug i en tid, hvor capoeira var forbudt og forfulgt, har den været meget upraktisk. Roda Jeg vil her prøve kort at beskrive, hvordan en roda kan være, når f.eks. en mestre hveranden søndag indbyder til roda, eller på et stævne som videoen, hvor der er mange capoeiristas tilstede hele tiden. Som indledning vil der blive kaldt sammen til roda på berimbau med slag typisk med en chamada*, der består af slag på alle ottendedele med en wa-wa-effekt der opnås via kalabassen. Efterhånden som folk ankommer, danner de en rundkreds med musikerne samlet i en del af kredsen, med berimbau og eventuelt atabaque i midten. Lederen af roda, som regel mesteren, indleder med en angola-rytme på berimbau. Efter startråbet starter han en ladainha, en sang der ofte er en pris til capoeira, en pris til berømte capoeiristas før ham og en pris til ham selv. De to første kæmpere sidder måske allerede parat ved foden af den ledende berimbau, og når mesteren går over chula'en*, hilser de på berimbau'en ved at føre hænderne til dens nederste spids, slår ofte kors for sig og hilser derefter på hinanden ved at røre hinandens hænder. Derefter viser de ud

15 Capoeira - Samfund, Krop og Identitet Side 15 af 28 mod rodaen med hænderne i en gestus der minder om et høfligt AEfter Normalt er det en måde at koordinere bevægelsen ud i rodaen, der som regel foregår samtidig og ofte som en spejlvending af hinanden. Men under hele dette indledningsritual må man have øjnene på sin modstander, for allerede under hilsenen til berimbau er man ikke fredet. Og nogen capoeiristas er meget gode til at få magten over spillet allerede fra AEfter idet de får sendt deres modspiller ind i roda og allerede selv er igang med et uventet træk. Er de to spillere først i roda, går der en vekselvirkning igang mellem forskellige golpes*, traditionelle og nye, måske opfundne til lejligheden. Spillet kan være en dans mellem venner, der i god forståelse får spark og forsvar til at glide i en smuk strøm. Det kan være en udforsken af mulighederne for samarbejde og for at fange sin modstander på det forkerte ben. Måden dette foregår på er lidt forskellig indenfor de normale capoeirabevægelser, der udgår fra ginga, og de i (J.L.Lewis), Avolta do og Desværre er der ikke her plads til at gå grundigt ind i disse spil i spillet, men jeg vil henvise til videoen og min vedlagte forklaring, og iøvrigt sige, at de giver mulighed for at komme tættere på modstanderen i en intens leg, og iøvrigt forstærker indtrykket af ritualer og magi i roda. Man kan vælge ind imellem at Ahente eller starte ved kort at røre den ledende berimbau igen, eller jorden foran den. Kampen vil i starten foregå til angolarytmens rolige puls, sejgt og langsom. Spillet kan være få centimeter over jorden, næsten krybende. Som oftest stiger pulsen undervejs, og på et tidspunkt skifter man til et andet rytmemønster, som regel São Bento Grande, og spillet skal nu også skifte karakter til et hurtigere tempo og et mindre eftertænksomt spil. Det kan stadig være en venskabelig dans og fælles opvisning i hurtighed, men det kan også være en lang strøm af spark, som det kun lige eller næsten lykkes for modstanderen at undgå, som i tilfældet med et af de spil, der er på den vedlagte video. Undervejs i roda vil andre par komme ind, måske efter at have sidet i kø på hug foran den ledende berimbau. En kamp kan også blive det vil sige at en tredie spiller går ind og lægger sig imellem de to spillende med ansigtet mod den, han ønsker at spille med. Dette sker som regel mod slutningen af en roda, og mens spillet er i højt tempo. Man må have situationsfornemmelse for at købe en kamp, i hvert fald skal man ikke købe en kamp mellem to mestre, medmindre man selv er fuldt på niveau. Når lederen af roda'en har lyst til at se et langsomt spil igen, eller han synes det er tid for at synge en ladainha, måske som en kommentar til hvad der foregår i roda'en, kan han stoppe det hurtige tempo og sætte ind med angolarytmen igen. Roda'en stopper, når man sætter i med sangen Aboa (god rejse) eller med det berimbau'ens signal til at stoppe, der minder om indledningskaldet, dog uden wa-wa-effekten. Eventuelt kan man sænke berimbau ned mellem de spillende, især hvis de synes utilbøjelige til at reagere. Udover de to rytmefigurer ( toques*) Angola og Sao Bento Grande findes der en del andre rytmer og navne på rytmer. Hvilke navne der knytter sig til hvilke rytmer, er der dog forskellige meninger om, alt efter hvilken mestre man spørger. På nær enkelte rytmer som efterligner lyden af hestehove og blev brugt som advarsel om at det ridende politi var på vej, og som spilles når særligt dygtige capoeiristas spiller et meget akrobatisk spil. synes disse andre rytmer at indordne sig under enten funktion. Angolas eller Sâo Bento Grandes Forbindelsen mellem musik og capoeira er gammel; Gerhard Kubik (2) Se litteraturliste. formoder ud fra

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse

LAD DER BLIVE LYD. Af Lis Raabjerg Kruse LAD DER BLIVE LYD Af Lis Raabjerg Kruse Prøv du at skrive det i dit interview folk tror, man er fuldstændig bindegal det er jeg måske også. Men det er rigtigt, det jeg siger! Verden bliver til en stjernetåge,

Læs mere

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development

Deltagernes egne beretninger. Sport as a Tool for Development Sport as a Tool for Development Deltagernes egne beretninger Læs tre inspirerende historier fra nogle af de unge, der har været i Ghana som idrætsvolontører. 2 Det har givet mig uendeligt meget, at deltage

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel.

Bilag 2. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig idet det er en maget gammel veteranmodel. Bilag 2 Fase 1, Mjølnerparken D 24/9 2014, KL 13:30-14:00. Observationer og feltnoter skrevet ned af Ralf Jensen. Der holder en gammel Volvo på parkeringspladesen forn Mjølnerparken og det overrasker mig

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.

At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed. Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu. At lytte med kroppen! Eksperternes kropsbevidsthed Miniseminar: talentudvikling indenfor eliteidræt Susanne Ravn sravn@health.sdu.dk Formål: at udvikle gængs forståelse forbundet med ekspertise Konstruktivt

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser.

De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. De 5 kontaktniveauer er en lille teori, som er udsprunget af mit musikterapeutiske arbejde med børn og voksne med funktionsnedsættelser. Teorien kan bruges som et redskab for alle faggrupper der arbejder

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

Nr. 3 September 2013 25. årgang

Nr. 3 September 2013 25. årgang KØBENHAVNS KOMMUNEKREDS Nr. 3 September 2013 25. årgang I dette nummer bl.a.: Portræt af en frivillig samtale med Sven Aage Knudsen Formidling af følelser uden ord Videnskabelig skabt legeplads til børn

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen

Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Århus Åben Lydhealingsgruppe Lydhealing med stemmen Vi mødes i fælles ånd, med ønsket om at hele os selv og andre. Indhold: Intro Fælles ramme og motivation Ansvar og organisering Konkret, hvad foregår

Læs mere

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13

Sarah Zobel Kølpin. Lev dig lykkelig. med Positiv Psykologi. Gyldendal. Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Sarah Zobel Kølpin Lev dig lykkelig med Positiv Psykologi Gyldendal Lev_dig_lykkelig_AW.indd 3 10/03/08 11:43:13 Indhold Lev_dig_lykkelig_AW.indd 4 10/03/08 11:43:13 7 Forord 13 Positiv psykologi hvad

Læs mere

Kan vi fortælle andre om kernen og masken?

Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Kan vi fortælle andre om kernen og masken? Det kan vi sagtens. Mange mennesker kan umiddelbart bruge den skelnen og den klarhed, der ligger i Specular-metoden og i Speculars begreber, lyder erfaringen

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Tidsplan for Kommunikation

Tidsplan for Kommunikation Tidsplan for Kommunikation 09:00 Introduktion til AI og Værdsættende Samtale 09:45 Kaffepause 10:00 Gruppeinterview 11:00 Opsamling og spørgsmål 12:00 Frokost 14:00 Kommunikation og kropssprog 14:15 Øvelse

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Selam Friskole. Fagplan for Idræt

Selam Friskole. Fagplan for Idræt Selam Friskole Fagplan for Idræt Formål Formålet med undervisningen i idræt er, at eleverne gennem alsidige idrætslige læringsforløb, oplevelser, erfaringer og refleksioner opnår færdigheder og tilegner

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3

9-12-2007 FJENDEBILLEDER DANSK. Theis Hansen 1.3 9-12-2007 DANSK FJENDEBILLEDER Theis Hansen 1.3 Forord: Vi har i perioden uge 44-48 arbejdet med temaet fjendebilleder, som vi skal aflevere en projektopgave om. Vi har i både dansk, engelsk, samfundsfag

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap

Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy, RNIB Videncenter for Synshandicap Ideer til undervisning af udviklingshæmmede voksne med et synshandicap Af Gill Levy

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus

Jeg vil se Jesus -2. Natanael ser Jesus Jeg vil se Jesus -2 Natanael ser Jesus Mål: Skab forventning til Jesus i børnene. Gennem undervisningen vil vi se på, hvordan Natanael møder Jesus, og hvad det gør i ham, og vi vil se på, hvordan vi kan

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger

Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Retningslinjer for den uerfarne spøgelsesjæger Flere gange om året bliver jeg ringet op af nogen som er bekymrede over en spøgelsesagtig tilstedeværelse, sædvanligvis i deres hjem. Nogle af dem er ligesom

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource

Human Performance Institute.dk. By Johan Munck Larholm. Unleash The. Champion. Within. 6 Hours Concept. Professional Business Advisor Human Resource Unleash The Champion Within 6 Hours Concept Titelbælte 2014 Hvad Human performance Institute har betydet for mig! Af Joachim Christensen Hvis man ser bort fra Johans og min relation fra de tidligere år

Læs mere

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan

Gensidige forhold i et klubhus kræver en indsats Af Robby Vorspan Gensidige forhold i et klubhus. Det er et emne i et klubhus, som ikke vil forsvinde. På hver eneste konference, hver regional konference, på hvert klubhus trænings forløb, i enhver kollektion af artikler

Læs mere

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015.

Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Bilag 2 Transskription af interview med Luna. d. 17/4 2015. Interviewer: Hej! Luna: Hej! Interviewer: Vil du præsentere dig selv? Tale lidt om hvad du er for én? Luna: Jeg hedder Luna og jeg er i midten

Læs mere

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk

Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk Hvilken betydning har national identitet, sprog, kultur og traditioner for børn og unges udvikling, læring og selvforståelse? Hvordan kan pædagogisk antropologi som metode implementeres i de videregående

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

En god handicapmor er jeg vist ikke

En god handicapmor er jeg vist ikke Artikel fra Muskelkraft nr. 4, 1992 En god handicapmor er jeg vist ikke Den traditionelle handicaprolle skal have et spark. Man skal tænke l muligheder frem for begrænsninger. Og gøre de ting sammen med

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Aggression eller Misforståelser?

Aggression eller Misforståelser? Aggression eller Misforståelser? Min hund er pludselig blevet aggressiv! Min hund knurrede ad mig, og bed ud efter mig! Min hund gik til angreb på et barn! Dette er bare noget af det jeg syntes at kunne

Læs mere

Personlige grænser Sille Marie Pape 1. Personlige grænser. Sille Marie Pape Krisensen Falk. Projekt10L 2012 Afsluttende projekt

Personlige grænser Sille Marie Pape 1. Personlige grænser. Sille Marie Pape Krisensen Falk. Projekt10L 2012 Afsluttende projekt Personlige grænser Sille Marie Pape 1 Personlige grænser Sille Marie Pape Krisensen Falk Projekt10L 2012 Afsluttende projekt Personlige grænser Sille Marie Pape 2 Indholdsfortegnelse 1. Opgaveformulering

Læs mere

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget.

Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Læreplaner 2013 Læreplaner i Børnehaven Kornvænget. Baggrund: I år 2004 blev der fra ministeriets side, udstukket en bekendtgørelse om pædagogiske læreplaner i alle dagtilbud. Det var seks temaer, der

Læs mere

SÆRIMNER. Historien om Hen

SÆRIMNER. Historien om Hen SÆRIMNER Historien om Hen Et novellescenarie af Oliver Nøglebæk - Særimner 2014 KOLOFON Skrevet af: Oliver Nøglebæk Varighed: 2 timer Antal Spillere: 4 Spilleder: 1 HISTORIEN OM HEN Scenariet er en roadmovie

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand.

om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. skudøvelser om skudøvelser Skud mod mål kan være for enten spillere eller for målmanden eller for både spillere og målmand. I dette tilfælde koncentrerer vi os om skud, der skal dygtiggøre målmanden i

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede.

Gør dine slides så enkle som muligt. Brug billeder frem for tekst og bullets. Fokuser på et tema pr. slide og suppler dette tema med et billede. Med afsæt i din passion og dit mål formulerer du tre nøglebudskaber. Skriv de tre budskaber ned, som er lette at huske, og som er essensen af det, du gerne vil formidle til de involverede. Du må maks.

Læs mere

Himmerland og den fælles sjæl

Himmerland og den fælles sjæl Himmerland og den fælles sjæl - om at spille ny musik på tværs af genrer, grænser og kulturer Det er en mild efterårs aften i marts på en af Australiens største folk festivals. De mange mennesker i det

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller

Bliss er mit liv. Hayla Søndergaard fortæller Bliss er mit liv Hayla Søndergaard fortæller Præsentation Jeg hedder Hayla Søndergaard. Jeg er 20 år og har CP. Jeg bor på Østerskoven i Hobro - her har jeg boet de sidste 3 et halvt år.. Jeg er lidt brasiliansk

Læs mere

2.2 Du har potentiale

2.2 Du har potentiale 22 DU HAR POTENTIALE - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 22 Du har potentiale Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften handler om reflektion, over vores betydning for Gud Når Gud elsker

Læs mere

Handlingens rum versus det sociale rum

Handlingens rum versus det sociale rum Handlingens rum versus det sociale rum Marie Louise Bjørn & Pernille Clausen Nymand Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Formålet med

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE

[ April-Avisen] APRILFESTIVAL 2012 AALBORG FRISKOLE Vi har på Aalborg Friskole torsdag og fredag d. 19.04 & 20.04 haft 2 spændende Temadage i musikkens og oplevelsernes tegn. Alle klasser er blevet opdelt på tværs og fordelt ud i forskellige workshops.

Læs mere

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015.

Evaluering af årshjul for Børnehuset Mariehønen 2014 2015. Årshjul 2014 2015: Årshjulet 2014 2015 er beskrevet i form af en skriftlig redegørelse, en planche, ugeplanerne, dokumentationsmapperne samt Barnet bog, der alt sammen er placeret i vores fællesrum, hvori

Læs mere

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress

INSPIRATIONS- KORT. Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress INSPIRATIONS- KORT Inspira(onskort for personer og arbejdspladser der ønsker at fremme trivsel og forebygge stress Sådan bruger du kortene! Disse kort er *l for at hjælpe dig *l at finde indre balance,

Læs mere

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag

Nr. Lyndelse friskole Tirsdag d. 1. april 2014. Endnu en skøn dag Endnu en skøn dag Der bliver lavet drager, dukker og teater på højt tryk. Alle børnene hygger sig sammen med deres venner. Vi har talt med to dejlige unger, Mikkel og Anna, fra 2 og 3 klasse. Mikkel og

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet...

Praktik i andre skoleformer 09 Christine Nadja Hansen 270808. Praktikrapport. Faktuelle oplysninger... 2. Kontaktoplysninger på praktikstedet... Praktikrapport Indhold Faktuelle oplysninger... 2 Kontaktoplysninger på praktikstedet... 2 Hvorfor jeg valgte netop dette land, og dette sted... 2 Blake School... 2 Anbefalinger og gode råd til kommende

Læs mere

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla. Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,

Læs mere

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí?

Kære Aabenraa Rotary Klub. Como vão as coisas por aí? Kære Aabenraa Rotary Klub Como vão as coisas por aí? Jeg vil gerne først takke mange gange for, at I har givet mig muligheden for at komme ud som udvekslingsstudent og opleve en helt ny og spændende kultur!

Læs mere

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer

Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Børns erfaringer er forbundet til rum og rammer Af Marie Sørensen, børnehaveklasseleder i samtale med Marianne Thrane - Det vigtigste er, at børn får en god og en glad skolestart, siger Marie Sørensen.

Læs mere

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham

Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham Synlig læring nøglen til læring v/ James Nottingham konference 22.10.14 som led i plan for kompetenceudvikling i Aabenraa kommune www.challenginglearning.com www.jamesnottingham.co.uk www.visiblelearningplus.com

Læs mere

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3

SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Undervisningsmateriale for 7.-10. kl. SHOW TIME Koreografi i international samtidskunst 27.1 25.3 Introduktion Cao Fei, Whose Utopia, 2006-2007 På udstillingen SHOW TIME udstiller 7 kunstnere fra hele

Læs mere

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet

Helle har dog også brugt sin vrede konstruktivt og er kommet Jalousi Jalousi er en meget stærk følelse, som mange mennesker ikke ønsker at vedkende sig, men som alle andre følelser kan den være med til at give vækst, men den kan også være destruktiv, når den tager

Læs mere

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort

Kærligt talt. Forlaget Go'Bog. 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog. Af Lisbet Hjort Kærligt talt 5 trin til indre ro og kærlige relationer gennem bevidst brug af dit sprog Af Lisbet Hjort Forlaget Go'Bog Kærligt talt-konceptet Kærligt talt-metoden går ud på at få et liv med indre ro og

Læs mere

Den Indre mand og kvinde

Den Indre mand og kvinde Den Indre mand og kvinde To selvstændige poler inde i os Forskellige behov De har deres eget liv og ønsker De ser ofte ikke hinanden Anerkender ofte ikke hinanden Den største kraft i det psykiske univers,

Læs mere

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted.

Modtog du vejledning fra Internationalt Center? Kun til det fælles orienteringsmøde, der blev afholdt for alle, der skulle afsted. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: BA Fransk sprog, litteratur og kultur Navn på universitet i udlandet: Université de la Sorbonne Paris IV Land: Frankrig Periode: Fra: Januar

Læs mere

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger?

Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Evaluering, forældre Hvilket hold har dit barn deltaget på? Vurdering af SommerUndervisning - I hvor høj grad har dit barns udbytte af SommerUndervisning levet op til dine forventninger? Har dit barn deltaget

Læs mere

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen.

Men lidt om de problematikker, vi vil møde i den nærmeste fremtid. Vi skal finde en løsning til hvordan hun kan komme frem og tilbage til skolen. Fra: Rita Vinter Emne: Sarah Dato: 7. okt. 2014 kl. 21.59.33 CEST Til: Janni Lærke Clausen Hej Janni. Jeg vil lige fortælle lidt om Sarah, inden du møder

Læs mere

din guide til hurtigt resultat

din guide til hurtigt resultat din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner side 2 Jeg har glædet mig så meget til at præsentere dette program. Det er første gang at EF- FEKT flow er på DVD, så det er første gang at

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Bilag 1: Interviewguide:

Bilag 1: Interviewguide: Bilag 1: Interviewguide: Vores interview guideforskningsspørgsmål Spiller folk på ITU multiplayer, frem for singleplayer? Skaber onlinespil sociale relationer mellem folk på ITU? Interviewspørgsmål Foretrækker

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

Min Gud er en stor, stor Gud -2

Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er en stor, stor Gud -2 Min Gud er min Konge! Mål: At lære børnene, at Gud er vores konge og forsørger. Han ønsker at regere i os. Tekst: 1. Kongebog 17, 6-16 (Elias og enken i Sarepta). Visualisering:

Læs mere

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter

Et godt valg -1. Daniel vælger fra. Fællessamling Dagens højdepunkt målrettet undervisning. 15-20 minutter Et godt valg -1 Daniel vælger fra Mål: Børnene indser, at det kommer dem til gode, når de vælger det forkerte fra og tør at sige fra. Det er aldrig en styrke at gå på kompromis med denne verdens ånd. I

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

At leve videre med sorg 2

At leve videre med sorg 2 At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved

Læs mere

Kapitel 1: Begyndelsen

Kapitel 1: Begyndelsen Kapitel 1: Begyndelsen Da jeg var 21 år blev jeg syg. Jeg havde feber, var træt og tarmene fungerede ikke rigtigt. Jeg blev indlagt et par uger efter, og fik fjernet blindtarmen, men feberen og følelsen

Læs mere

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus

Jeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder

Læs mere