Det bliver. samme igen. Projekt UCsj læring har sat os i bevægelse - både teknologisk, didaktisk og kulturelt

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Det bliver. samme igen. Projekt UCsj læring har sat os i bevægelse - både teknologisk, didaktisk og kulturelt"

Transkript

1 Det bliver aldrig det samme igen Projekt UCsj læring har sat os i bevægelse - både teknologisk, didaktisk og kulturelt

2

3 3

4 University College Sjælland University College Sjælland er professionshøjskolen i Region Sjælland, som udbyder 10 mellemlange videregående uddannelser. University College Sjælland har studerende og 600 medarbejdere fordelt på fire campusser. University College Sjælland har en omfattende efter- og videreuddannelse, kursus- og formidlingsaktivitet med flere tusinde studerende og deltagere på årsplan. Center for Undervisningsmidler Sjælland er en del af University College Sjælland, som servicerer skoler mv. i hele Region Sjælland. Redaktion Michael Jungfalk, Mikkel Jørnvil Nielsen, Ulla Grundtvig Brask og Carsten Sivertsen Idé og projektledelse PR Konsortiet Grafisk design FILTENplus Foto Peter Jarvad Oplag eksemplarer Udgivet af UCSJ Forlag trykt udgave ISBN e-udgave ISBN

5 6 Fra bits and bytes til varige kulturforandringer 10 Sådan organiserede vi projektet TEKNOLOGI OG DIDAKTIK 18 Licence to learn 24 Broadcasting er god udnyttelse af lærerressourcer 26 Super godt med fokus på it 28 De nordiske lande er vilde med vores viden 32 Fra faglig underviser til smilende skærmtrold IT I DE FYSISKE FAG 38 Svær start men nu er de ikke til at stoppe 42 Nogle ting skal der hænder på 46 Min ipad er fantastisk til forberedelsen NYE ROLLER FOR STUDERENDE OG UNDERVISERE 50 De studerende skal også klædes på 52 Online-læring får de studerende ud af busken 56 Viden to go styrker dialogen i undervisningslokalet DET FLEKSIBLE STUDIE 62 Sammenhæng mellem teori og praktik går via nettet 66 Skepsis er vendt til stor tilfredshed FRA PROJEKT TIL HVERDAG 70 Det er vigtigt med eksterne øjne 74 Det bliver aldrig det samme igen 78 UCSJ Learning in a nutshell 5

6 Af Hanne Fischer Uddannelsesdirektør Fra bits and bytes til varige kulturforandringer 6 At drage nytte af ny teknologi har i over 10 år været en del af hverdagen på flere af University College Sjællands grunduddannelser. På den måde har vi oparbejdet en stor viden omkring, hvad det betyder for både undervisere, studerende og samfundet, at undervisning ikke kun er noget, der finder sted, når en lærer stiller sig foran sine elever i et klasseværelse. Ved at integrere det bedste fra tilstedeværelsesundervisningen med innovativ teknologi er det vores klare overbevisning, at vi som uddannelsesinstitution kan sikre, at vores studerende står langt stærkere, når de skal gøre sig gældende på fremtidens arbejdsmarked. Derfor tog vi i 2010 en beslutning om at søsætte projekt UCSJ Læring. I løbet af to år ville vi investere kræfter, tid og penge i at videreudvikle os, så vi ville: Blive endnu bedre til at inkludere ny teknologi i vores undervisning. Lade vores tilegnede erfaringer på det teknologiske område påvirke vores grundlæggende, didaktiske overvejelser. Kunne tilbyde kombinationen af tilstedeværelsesundervisning og internetbaseret undervisning på alle ni grunduddannelser. Få praktisk erfaring med parallelundervisning. Skabe større fleksibilitet for de studerende. Viden er til for at blive delt De to år er bag os nu og det har været en forrygende spændende tid, hvor vi har lært utroligt meget alle steder i organisationen. Vi har eksperimenteret og diskuteret. Vi har været enige og uenige. Vi har haft opfattelser og forventninger, som måtte revideres. Og vi har erfaret, hvordan teknologi ikke bare handler om tilførsel af nye muligheder men i høj grad udfordrer hele vores måde at tænke på, når vi tilrettelægger og gennemfører undervisningen. Hvad vi har lært de seneste to år, vil vi ikke bare holde for os selv. Som regionens største institution for videregående uddannelser ser vi det som en naturlighed at dele vores erfaringer og holdninger med omverdenen, hvilket i sin enkelthed også er hele omdrejningspunktet for UCSJ Læring. Ja, man kan endda sige, at det at dele viden er én af de mest fundamentale byggesten for en moderne uddannelsesinstitution. Det er først, når viden bliver delt, afprøvet og udfordret, at den får værdi.

7 Vi ved nu bedre end nogensinde før, at teknologien ikke løser alle problemer. Tværtimod har vi fået belyst, hvor vigtigt det er og fortsat vil være - med de nære, fysiske møder. Hanne Fischer Uddannelsesdirektør Det lyder måske meget banalt. Men én af vores erfaringer fra projektet er, at netop delingen af viden åbner op for flere relevante og interessante problemstillinger. For det at dele ud af sin viden kan virke lige så udfordrende for nogle, som det kan være indlysende for andre. Alene dét at ens undervisning ikke længere er begrænset af fire vægge men tværtimod kan følges af studerende, der logger sig på hjemmefra eller fra andre campusser understreger, at der er tale om en anderledes og uvant situation for underviseren. Læg dertil, at undervisningen kunne tænkes at blive fulgt af studerende i andre lande, blive lagret og set igen og igen, blive delt med andre end studerende (for eksempel andre undervisere), blive brugt i nye sammenhænge osv. De nye teknologiske muligheder udfordrer den traditionelle tænkning med én lærer i ét klasselokale i én lektion med ét hold studerende. Teknologi og didaktik Ovenstående er bare ét eksempel på, at inddragelse af ny teknologi ikke kun medfører teknologiske spørgsmål. I ledelsen blev vi et stykke inde i den toårige projektperiode meget opmærksomme på dette, da vi fik kritik for at have for lidt fokus på den didaktiske side af sagen. Det var et berettiget og konstruktivt indspil, som førte til justeringer på en række områder. Først og fremmest fik projektet en mere eksperimenterende karakter, hvilket var den helt rette løsning, når det handler om at prøve nyt, ændre vaner, udfordre sig selv og åbne op. Dette skete blandt andet på to fælles medarbejderkonferencer, hvor alle kunne se eksempler på, hvordan der var blevet arbejdet med de nye muligheder, hvordan løsningerne konkret kunne se ud og hvilke perspektiver og udfordringer, forandringerne kunne føre med sig. En anden konsekvens af den omtalte kritik var, at vi lagde mindre vægt på de eksakte, kvantitative mål og blev bedre til at dyrke eksemplerne, intentionerne, erfaringerne og eksperimenterne. Samlet bevirkede det, at flere undervisere fik mod på at tage aktiv del i udviklingen ved selv at turde at prøve kræfter med den. Hvor udnyttelsen af moderne teknologi for to år siden primært var i fokus på et par enkelte af vores grunduddannelser og blandt de mest entusiastiske ildsjæle, har projektet blandt andet resulteret i, at langt flere undervisere har taget mulighederne til sig. 7

8 Nyt undervisningsdesign UCSJ Læring har været et enestående projekt. Vi har brudt med vanetænkningen og er blevet tvunget til at finde løsninger uden for boksen, efterhånden som vi har indset, at den nye teknologi rokkede ved flere hundrede år gamle undervisningsprincipper og overbevisninger. Vi ved nu bedre end nogensinde før, at teknologien ikke løser alle problemer. Tværtimod har vi fået belyst, hvor vigtigt det er og fortsat vil være - med de nære, fysiske møder. Det gør sig ikke mindst gældende for en professionshøjskole som vores, hvor de studerendes faglighed i meget høj grad har med levende mennesker at gøre. Ved at have en større indsigt i, hvad teknologien kan og ikke kan, har vi fået bedre forudsætninger for at tilbyde et endnu højere niveau i vores blended learning. Vi har fået praktiske erfaringer med parallelundervisning, så vi nu ved meget mere om, hvor det umiddelbart skaber værdi, og hvor der opstår problemer. Al den viden gør os i stand til at udvikle de mest kvalificerede undervisningsforløb, hvor tilstedeværelsesundervisning og netbaseret undervisning supplerer hinanden med det bedste fra hver verden. Vores nye undervisningsdesign skaber øget synergi mellem aktiviteterne før, under og efter selve undervisningssituationen, hvor underviseren og de studerende mødes. Når vi tilrettelægger undervisningen, fokuserer vi således på denne måde: 1. Før mødet: Den studerende, alene og sammen med de medstuderende, forbereder sig i samarbejde med underviseren til lektionen. Der kan for eksempel inddrages netbaserede øvelser, diskussioner i virtuelle fora og test. 2. Under mødet: De studerende og underviseren er til stede på samme tid og eventuelt samme sted. Digitale ressourcer inddrages i undervisningen, når det fagligt giver mening. 3. Efter mødet: Netbaserede øvelser, opgaver og digitale ressourcer. Medansvar for den regionale udvikling Både i de offentlige institutioner og i det private erhvervsliv er der brug for kompetente medarbejdere for at kunne levere ydelser af højeste kvalitet. Derfor tager vi vores forsyningsforpligtelse yderst alvorligt, og dermed har det ikke kun med University College Sjælland at gøre, når vi bruger mange kræfter på at ruste os til fremtiden. Dermed udspringer hele idéen bag UCSJ Læring fra en brændende ambition om, at bidrage yderligere til Region Sjælland med det bedste vi kan. Ved at gå forrest som uddannelsesinstitution kan vi være med til at sikre et højt kompetenceniveau inden for vitale områder som for eksempel sundhed, forskning, hospitalsvæsen og skolevæsen. De teknologiske muligheder, som vi har investeret i og taget i brug, gør det muligt at afkorte både mentale, demografiske og geografiske afstande, så vi samlet set kommer til at stå stærkere. Dermed fastholder og udvikler vi vores position som en attraktiv region at uddanne, arbejde og bosætte sig i. Vi deler vores viden - naturligvis På vores hjemmeside kan du læse mere om både projektet og vores 10 grunduddannelser. Vi opdaterer løbende siderne med ny viden, flere cases, videoklip og vores planer for at videreudvikle University College Sjælland. I denne bog kan du læse en række artikler om UCSJ Læring set fra forskellige vinkler og perspektiver. Det er vores håb, at du vil finde inspiration i projektet og vi hører gerne fra dig, hvis du har spørgsmål, kommentarer eller lyst til at dele din viden med os. Med venlig hilsen Hanne Fischer 8

9 Det er først, når viden bliver delt, afprøvet og udfordret, at den får værdi. Hanne Fischer Uddannelsesdirektør Det har vi lært Viden er til for at blive delt. Når vi deler ud af det bedste, vi har, skabes der ny værdi. Og jo mere viden vi deler ud, desto mere får vi igen. Åbenhed er en forudsætning. Ny teknologi handler ikke kun om bits and bytes - men udfordrer hele vores måde at tænke på. Der skal skabes en åben og tillidsfuld diskussion om de didaktiske udfordringer og muligheder. Ny teknologi kan ikke erstatte det fysiske møde. Det afgørende er at finde ud af, hvordan vi samlet set kan udnytte det bedste fra tilstedeværelsesundervisningen og den netbaserede undervisning, så vi kan tilbyde de studerende det optimale mix i form af blended learning. Før, under og efter. Ved at kvalificere rammerne omkring forberedelse og efterbearbejdelse skabes der også mere værdi i tilstedeværelsesundervisningen. 9

10 Sådan organiserede vi projektet I et så omfattende projekt som UCSJ Læring er det vigtigt at vurdere, hvilke allerede eksisterende organisationsstrukturer, man kan trække på - og hvilke der er behov for at etablere. I denne artikel er det kort beskrevet, hvilke roller og ansvar de forskellige enheder havde. DIREKTIONEN var i hele projektperioden tæt inddraget i projektet. Det sikrede både ledelsesmæssigt ejerskab, fastholdelse af fokus i hele organisationen og korte beslutningsgange. UCSJ Læring var et fast agendapunkt på hovedparten af direktionsmøderne i 2011 og Direktionen består af fire personer, herunder UCSJ Lærings projektejer Hanne Fischer og rektor Ulla Koch. KOORDINATIONSGRUPPEN bestod af en række centralt placerede aktører i UCSJ. Blandt andre projektejer og uddannelsesdirektør Hanne Fischer, forskningsprogramleder Karsten Gynther, chefkonsulent Johny Lauritsen, mediechef Michael Jungfalk og projektleder Peter Talarek-Andersen. Gruppen havde det overordnede projektansvar for UCSJ Læring og blandt de vigtigste opgaver var at: Sikre organisatorisk sammenhængskraft mellem den formelle organisation og UCSJ Læring. Levere indspil og push-strategier til den formelle linjeorganisation. Sikre den ledelsesmæssige opbakning på det daglige plan. Udarbejde mål og understøttende strategier samt koordinere, kvalificere og drøfte projektets muligheder og udfordringer med henblik på at sikre konstant fremdrift. REFLEKTIONSGRUPPEN bestod af medarbejdere, ledere og studerende fra UCSJ, og denne bidrog med interne iagttagelser, holdninger og anbefalinger, som kunne være med til at justere og sikre fremdriften i projektet. Blandt de særlige fokusområder var kompetenceudvikling, uddannelsestilrettelæggelse, kommunikation og vidensdeling på tværs af UCSJs uddannelser og lokationer. 10

11 Eksisterende enheder i UCSJ, som fungerede både før og efter projektet: DIREKTIONEN IT-AFDELINGEN KONTORET FOR TEKNOLOGI OG METODE (TEME) REFERENCEGRUPPE FOR TEME SUPERBRUGERE Projektenheder, etableret ifm. projektet og nedlagt efter 2012 KOORDINATIONSGRUPPEN REFLEKTIONSGRUPPEN FØLGEGRUPPEN DRIFTGRUPPEN DELPROJEKTER Læs mere om UCSJ Læring, projektenhederne og de enkelte delprojekter på 11

12 HVAD ER BLENDED LEARNING? Blended learning er den undervisningskultur og det uddannelsesdesign, der udspringer af University College Sjællands arbejde med at understøtte vores uddannelser digitalt. Blended learning kan defineres som undervisning, der integrerer tilstedeværelsesundervisning med netbaseret undervisning på en planlagt og pædagogisk udbytterig måde. Der er mange muligheder i blended learning. Man kan arbejde sammen på samme tid og på samme fysiske sted. Man kan arbejde netbaseret fra forskellige steder men på samme tid. Man kan også samarbejde asynkront uafhængigt af både tid og sted. Karsten Gynther Forskningsprogramleder 12

13 FØLGEGRUPPEN bestod af tre eksterne interessenter: Simon B. Heilesen, lektor i netmedier ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC. Kristian Madsen, projektchef, VUC Storstrøm. Bjørn Ilsøe, leder af Center for Undervisningsmidler, Professionshøjskolen UCC. Følgegruppen blev nedsat for at komme med input og kaste et eksternt blik på UCSJ Læring. Medlemmerne fungerede som koordinationsgruppens eksterne, strategiske sparringspartnere, der på baggrund af egne erfaringer med lignende projekter kunne bidrage med konstruktive spørgsmål, forslag og holdninger. DRIFTGRUPPEN bestod af tovholderne fra delprojekterne samt nogle af de afdelingsmæssige ressourcer, der var tilknyttet UCSJ Læring. For eksempel medarbejdere, der skulle undervise undervisere i brug af teknologier. Gruppen blev ledet af projektleder Peter Talarek-Andersen, der havde til opgave at sørge for fremdrift og koordination indenfor delprojekterne. Den del af driftsgruppens arbejde, som handlede om kurser og didaktisk udvikling, flyttedes undervejs i projektet til Kontoret for Teknologi og Metode. DELPROJEKTERNE Uddannelsestilrettelæggelse, Kompetenceudvikling samt Teknologiunderstøttelse, drift og support blev nedsat for at sikre fokus, fremdrift og udvikling inden for en række særligt vigtige områder med henblik på at transformere UCSJs ordinære uddannelser til blended learning. IT AFDELINGEN er ansvarlig for og leverer UCSJs digitale infrastruktur med henblik på at understøtte uddannelser, undervisning, læring, administration, videndeling og innovation. Det er centralt, at it-afdelingen både proaktivt og reaktivt understøtter projekter, som omhandler digitalt understøttet undervisning. KONTORET FOR TEKNOLOGI OG METODE (TEME) TEME er en del af UCSJs it-afdeling med ansvar for at være det afgørende bindeled mellem den traditionelle it-teknologi og den didaktiske verden. Academic it kaldes det i andre lande. Medarbejdere fra TEME var centrale aktører under projekt UCSJ Læring og bidrog blandt andet med undervisning, udvikling af digitale instruktioner, konceptudvikling og on-site besøg hos undervisere. REFERENCEGRUPPEN FOR TEME har til formål at være sparringspartnere og testpiloter for både eksisterende og helt ny teknologi på hardware- og softwaresiden. Derved er UCSJ sikret et stærkt brugerfokus i den teknologiske afprøvning og udvikling. SUPERBRUGERE fordelt på UCSJs adresser fungerer som daglige sparringspartnere for underviserne. Superbrugerne havde tidligere deltaget i et projektforløb med fokus på brugen af for eksempel blogs og Wikies i undervisningen, som kunne bringes i spil under UCSJ Læring. 13

14 Fokus på den tværgående udvikling Chefkonsulent Johny Lauritsen (tidl. dekan for Forskning og Udvikling) var en af de bærende kræfter, da UCSJ Læring kom på tegnebrættet og ind i ledelsens bevidsthed. På det tidspunkt var der stort fokus på at finde langsigtede løsninger på en række komplekse og strukturelle krav, som både UCSJ og andre uddannelsesinstitutioner måtte forholde sig til. Chefkonsulent Johny Lauritsen Afsættet for UCSJ Læring skal dermed findes i flere in- og eksterne momenter, der sammenlagt skabte incitamentet for at gå nye veje. Det handlede blandt andet om behovet for at øge undervisernes digitale kompetencer, kravet om at uddanne flere studerende for færre ressourcer, anvende UCSJs bygninger mere effektivt og de særlige geografiske udfordringer i Region Sjælland. Ligeledes var der stærke, interne kompetencer og erfaringer at bygge på, når det g jaldt viden om digitale undervisningsformer, men disse var ikke bredt ud, og kom derfor ikke hele organisationen til gavn. - Vi prøvede fra starten at se på tværs af hele organisationen for at binde den sammen om et fælles, fagligt projekt, der vedrørte alle undervisere. Det var også den tankegang, der prægede måden, vi organiserede projektet på. 14

15 Den dagsorden, vi ville sætte i gang, skulle handle om undervisning og didaktik på alle UCSJs grunduddannelser, siger Johny Lauritsen. Hvem der skulle have ansvaret for projektet, var derfor også et spørgsmål, der kunne findes mange svar på. Beslutningen blev at etablere et selvstændigt, tværgående projekt med afsæt i grunduddannelserne, der var styret af en uddannelsesfaglig projektejer og en koordinationsgruppe. Udviklingsbaseringen blev i projektet sikret gennem etablering af en intern Reflektionsgruppe og en ekstern Følgegruppe. Disse var med til at sikre involvering og nærhed til underviserne, ledere og studerende, mens Koordinationsgruppen gav projektet den ønskede fremdrift og beslutningskraft. Samlet bevirkede projektorganisationen, at selve drivkraften for udviklingen kom til at ligge decentralt, og de mange følgende indsatser fra underviserne, blandt andet i form af erfaringsbaserede videoklip, der kan findes på UCSJs hjemmeside, er med til at holde udviklingen i gang på brugerniveau. 15

16 16

17 TEKNOLOGI OG DIDAKTIK 17

18 Licence to learn Det er ikke svært at få associationer til Q fra en James Bond film, når man besøger Michael Jungfalk i Sorø. Her er godt nok ingen eksplosive kuglepenne, men kreativteten og entusiasmen omkring tekniske løsninger er ikke til at tage fejl af. Michael Jungfalk er som UCSJs mediechef ansvarlig for it og kommunikation samt bibliotekstjenesten, og det er de to førstnævnte enheder, der huserer side om side i den samme fløj, hvor mængden af kabler på gulvet skaber en vis risiko for at miste balancen. På bordene ligger teknik af nyere og ældre dato og smarte gadgets. I TV-studiet, der både bruges til at eksperimentere og til at producere en række indslag til UCSJs hjemmeside, står der videokameraer fra de store af slagsen og ned til, hvad der ligner en æske tændstikker. Blandt kollegerne på kontorene fornemmes en legende form for koncentration, og skulle man gå forgæves efter den person, man søger, kan man med et par tryk på skærmen ved hver dør hurtigt sende en sms til vedkommende. Q ville trives her, hvor det roder på den gode måde. Teknologi og Metode På denne gang, lige ved kaffeautomaten, finder man kontoret for Teknologi og Metode. Poul Erik Løvskovs og Lasse Højer-Pedersens navne er kendt af alle UCSJs undervisere. Som de centrale kræfter i Teknologi og Metode har de to kolleger til opgave at udgøre det helt afgørende bindeled mellem to vidt forskellige verdener; den didaktiske og den teknologiske. Eller som nogle snarere vil betegne det: Den virkelige og den digitale verden. Afstanden og de følgende problemstillinger i mødet mellem de to poler er velkendte i mange organisationer. Der tales forskellige sprog, hersker forskellige kulturer og fokuseres på vidt forskellige ting. Forskellene er ikke elimineret hos UCSJ. En hardcore programmør, der beskæftiger sig med digital infrastruktur, orienterer sig stadig på en anden måde, end det er tilfældet for en underviser. Men med Teknologi og Metodes mellemkomst skabes den dialog og oversættelse, der skal til, for at polerne kan mødes. Samtidig 18

19 er der sket en kulturel udvikling i hele it-afdelingen, der bevirker, at man i høj grad har fokus på undervisernes reelle hverdag, og ikke bare de tekniske udfordringer. Teknologien er ikke det vigtigste - Det er tænkningen, det hele handler om, fortæller Michael Jungfalk, mens han går hen mod whiteboardet på sit kontor. En elektronisk dims på bordet følger hans bevægelser. Jungfalk har placeret sin iphone i et stykke elektronik og monteret en mikrofon på skjorten, som samtidig fungerer som sender. Nu kan han optage sig selv med iphonens udmærkede kamera, mens mikrofonen på skjorten sørger for god lyd. Senderen sørger samtidig for, at iphonen hele tiden filmer i den rigtige retning. Perspektiverne er indlysende; på den måde kan en underviser optage sig selv i aktion og efterfølgende bruge klippet til for eksempel sin egen efterkritik eller lægge det ud på nettet. - Selv om det er let at blive begejstret for alle mulige tekniske opfindelser og nye softwareprogrammer, er det slet ikke det, der er det Selv om det er let at blive begejstret for alle mulige tekniske opfindelser og nye softwareprogrammer, er det slet ikke det, der er det mest interessante. Derimod skal vi forstå, når vi arbejder med teknologi her på UCSJ, at vi vitterligt kan være med til at gøre en forskel, når det handler om selve didaktikken. Michael Jungfalk Mediechef mest interessante. Derimod skal vi forstå, når vi arbejder med teknologi her på UCSJ, at vi vitterligt kan være med til at gøre en forskel, når det handler om selve didaktikken, siger Michael Jungfalk. Én af de vigtigste opgaver for Teknologi og Metode er dermed at stille både teknologien og sig selv til rådighed på den helt rigtige måde. Ikke belærende og med direktiver. Men med en lyttende, lærende og pragmatisk tilgang til tingene. Ligesom et stærkt aftagerperspektiv er gældende for UCSJ på det helt overordnede niveau, er det styrende for Michael Jungfalk og hans afdeling, når det gælder om at skabe koblingen mellem teknologi og didaktik. 19

20 Teknologi og Metodes tilgang til organisationen kan under overskriften Inspiration og instruktion konkret beskrives således: 1. Ansigt til ansigt Ifølge Michael Jungfalk er det et skråplan at tro, at man bare lige indfaser ny teknologi. Selv de dygtigste ildsjæle kan komme på glatis, når noget ikke virker som tilsigtet. Andre har mere basale behov for overhovedet at se meningen med det hele og at komme i gang. Derfor er det vigtigt med oplæring ansigt til ansigt. Både Poul Erik Løvskov og Lasse Højer-Pedersen er hver uge i felten for at undervise, demonstrere muligheder, lytte og supportere. Mange frustrationer og problemer er blevet løst og kommet i forkøbet på den måde. I dette samspil med underviserne er der også opstået helt nye løsninger. De fysiske møder kan opdeles i tre niveauer: Organiserede kurser initieret af it-afdelingen. Disse annonceres primært via intranettet, og det er op til de enkelte undervisere at melde sig til. Kurser der afholdes efter forespørgsel og evt. kan være skræddersyede efter specifikke behov. Åbne workshops der afholdes på de respektive lokationer. 2. Digitale muligheder Der er etableret en række forskellige kanaler, hvor man som underviser kan dygtiggøre sig, dele viden og høre om andres erfaringer. teme.ucsj.dk er Teknologi og Metodes egen hjemmeside med blogindlæg, oversigter, åbne workshops, inspiration og meget mere. tv.ucsj.dk er UCSJs TV-station med klip fra både de forskellige grunduddannelser, projekter og meget andet. Her er masser af eksempler på, hvordan man kan inddrage video i undervisningen. itvejledninger.ucsj.dk indeholder et stort antal instruktioner, der kan hjælpe den enkelte med helt konkrete spørgsmål. Ikke mindst denne tjeneste er blevet meget populær også hos andre uddannelsesinstitutioner. Ovenstående hjemmesider er åbne, så der er adgang for alle. Visse funktioner og sider kræver dog adgangskode og er forbeholdt UCSJ. Herudover er der løbende blevet afholdt såkaldte webinarer med forskellige temaer. Disse webkonferencer har været åbne for alle undervisere og har bestået af både forudbestemte temaer og mulighed for fri leg. 3. On-site besøg Dette er et frit og åbent tilbud om at få besøg af Teknologi og Metode, som kan stille skarpt på netop de spørgsmål, der måtte være relevante for de respektive undervisere. Indholdsmæssigt 20

21 kan der for eksempel være tale om helt konkrete spørgsmål om anvendelsen af specifikke metoder, undervisning i udvalgte it-programmer eller mere overordnede diskussioner om mulighederne i at inddrage video, ipads eller apps i et undervisningsforløb. Herudover har Teknologi og Metode dyrket det, de selv kalder forstyrrelsen. Her er det enheden selv, der byder sig til med konkrete forslag, når de kan se et potentiale. I kraft af deres gode relationer, kan de for eksempel vælge proaktivt at forstyrre en uddannelseschef eller en gruppe undervisere med en god idé. Med et bredt netværk på tværs af alle grunduddannelserne og uddannelsesstederne, har Teknologi og Metode fine forudsætninger for med nye øjne at spotte muligheder, som man ikke selv tænker over på uddannelserne. På den måde har Teknologi og Metode indrettet sit arbejde sådan, at de på den ene side sørger for at kunne imødekomme og støtte, når der efterspørges viden og kompetencer, men samtidig fastholder eget initiativ, så de proaktivt kan bringe sig selv på banen med digitale handlemuligheder, nye idéer og skæve indfald. At der også skal være et vist tryk fra Teknologi og Metode hænger sammen med visionen for UCSJ Læring: Den ledelsesmæssige beslutning om at bringe sig i front på den teknologiske bane ligger fast men vejen til at finde de bedste løsninger skal ske via vidensdeling, eksperimenter og undervisernes egen ansvarstagen. Tag et kursus, øv dig og kom i god tid! Et meget vigtigt element i Teknologi og Metodes arbejde handler om at skabe tryghed. Der er stor respekt omkring, at det kan være en udfordring Prisen for en ipad er en god historie Hos Teknologi og Metode kan alle undervisere låne forskelligt udstyr. Mest populær er ipads, men også for eksempel iphones, webkameraer og videoudstyr er på listen. Hvad der forventes til gengæld er en lille historie om erfaringerne. Ved at lave små videoklip med brugernes erfaringer, opbygges en lang række gode eksempler på, hvordan udstyret er brugt i undervisningen. Der er plads til både positive og negative oplevelser, og der er ingen faste formkrav til, hvordan det skal se ud. Tværtimod skaber det et troværdigt og autentisk udtryk, når det kan ses, at klippene er enkle og lavet af begyndere. Det giver flere mod på at bidrage, og der skabes dermed en effektiv og uhøjtidelig vidensdeling mellem de aktører, det hele handler om. Videoklippene ligger tilgængelige for alle på tv.ucsj.dk 21

22 for mange undervisere at skulle kaste sig ud på dybt vand over for deres studerende; og endda dele det med andre. Blot angsten for at tingene ikke virker, når de studerende sidder klar i undervisningslokalet, kan være en barriere. Men risikoen for at noget ikke virker, kan selv den dygtigste it-medarbejder ikke fjerne. - Når man har med teknik at gøre, vil der somme tider være noget, der ikke fungerer som forventet. Det bedste man kan gøre er at følge disse enkle råd: Tag et kursus, øv dig og kom i god tid! Hvis man ikke øver sig og tillader sig selv at lave nogle fejl, bliver man aldrig bedre. Som ved alt andet nyt kræver det en indsats at komme i gang, og derfor er hele kulturen omkring UCSJ Læring også, at vi tager trin for trin, prøver os frem, deler vores oplevelser og bliver klogere sammen. Og når det så går galt, står vi klar til at hjælpe, siger Michael Jungfalk, og løsriver sin iphone fra den bevægelige holder på bordet. Hele it-afdelingen er vigtig for projektet I it-afdelingen er det ikke kun kontoret for Teknologi og Metode, der har arbejdet for at gøre UCSJ Læring til en succes. Udover at sikre en stabil drift, som er en forudsætning for at kunne arbejde med store udviklingsprojekter, har it-afdelingen blandt andet: Arbejdet koncentreret med at fjerne forhindringer i UCSJs systemer og tekniske set-up, som kunne stå i vejen for projektudviklingen. Sikret en løbende og brugerorienteret tilpasning af eksisterende og nye systemer. Sikret at alle kan printe fra alle typer af computere, ipads, tablets, mm. Indrettet UCSJs single-sign-on, så det også omfatter webkonferencesystemer og andre UCSJ Læring-services. Implementeret Google Apps som værktøj i UCSJs it-systemer Udvidet tilgængeligheden i telefonsupporten (både åbningstid og supportområder) 22 Assisteret teknisk ved medarbejderkonferencerne.

23 Nyttige links teme.ucsj.dk - er Teknologi og Metodes egen hjemmeside med blogindlæg, oversigter, åbne workshops, inspiration og meget mere. tv.ucsj.dk - er UCSJs tv-station med klip fra både de forskellige grunduddannelser, projekter og meget andet. Hvem har hvem? I mange organisationer findes der en holdning til, at it-afdelingen lever sit eget liv med egne fokusområder og interesser og med sin egen kultur. Det er naturligvis ufrugtbart. Med udviklingen indenfor det, der betegnes som Academic it, som netop handler om at skabe et mere dynamisk og udbytterigt rum mellem teknik og didaktik, er der imidlertid nye strømninger i gang. Dette gælder i høj grad på UCSJ, hvor kontoret for Teknologi og Metode er et godt eksempel på Academic it. itvejledninger.ucsj.dk - indeholder et stort antal instruktioner, der kan hjælpe den enkelte med helt konkrete spørgsmål. Endnu er det dog således, at Teknologi og Metode er en del af it-afdelingen. Men det kan også være en struktur, der vil blive forandret. I fremtiden kan det meget vel blive sådan, at det er it-afdelingen, der er en del af Teknologi og Metode. Derved vil det blive endnu tydeligere, at den fremmeste funktion for it er at være en understøttende enhed for organisationen. Det har vi lært It-afdelingen skal struktureres, så der findes kompetencer og ressourcer til at fungere som bindeled mellem teknikere og undervisere. Det er udslagsgivende for at skabe den altafgørende synergi mellem teknologi og didaktik. I UCSJ Læring blev dette bindeled udg jort af kontoret for Teknologi og Metode. Tilsvarende skal der internt i it-afdelingen skabes et gnidningsfrit samarbejde mellem de medarbejdere, der tager sig af den bagvedliggende teknologi, og dem der fungerer som bindeled til resten af organisationen. It-afdelingens basale drift og ydelser skal fungere hver dag det er en helt grundlæggende forudsætning for også at kunne beskæftige sig med udviklingsprojekter. Underviserne skal tilbydes oplæring, støtte og support. Både i form af etablerede tilbud, på opfordring og proaktivt. 23

24 Broadcasting er god udnyttelse af lærerressourcer Når Jan Rafn underviser de dagstuderende på fysioterapeutuddannelsen, bliver det filmet med webkamera, så også stedets e-læringsstuderende kan kigge med live hjemme fra stuerne. Broadcasting af undervisningen er en stor succes, og så er det slet ikke så teknisk svært at gå til, som nogle undervisere frygter, siger lektor, fysioterapeut og cand.scient. Jan Rafn. Det skal virke fra start, og det skal være nemt og let tilgængeligt både for studerende og undervisere. Og sådan er det faktisk med webkonferencesystemet Adobe Connect, som underviser Jan Rafn bruger til at sende sine undervisningslektioner ud til alle de e-læringsstuderende, der sidder rundt omkring på hele Sjælland. - Vi har både ordinære studerende og e-læringsstuderende, og vi snakker hele tiden om ressourceoptimering. Idéen om at bruge broadcasting opstod, fordi vi havde et ønske om i højere grad at samle de studerede, fortæller Jan Rafn. Det var logistisk svært, fordi de e-læringsstuderende fysisk kun er på uddannelsesstedet 24

25 Det har vi lært At man på uddannelsesinstitutionen skal samle så mange undervisere som muligt, når systemet skal i brug. At teknikken ikke må være en begrænsning i sig selv. Det er nemmere at gå til, end man tror. Berøringsangsten fortoner sig, når man prøver sig frem. tre gange i løbet af to uger. Men brugen af et webkonferencesystem blev løsningen, fordi det med et webkamera i klasselokalet og den studerendes opkobling på systemet hjemmefra er muligt at samsende undervisningen. - Nu kan de studerende koble sig op hjemmefra og følge med i undervisningen. De kan både se mig, og hvad jeg præsenterer på min computer. Faktisk er der også mulighed for, at de kan chatte med mig undervejs, men det har jeg valgt ikke at bruge live, da det er forstyrrende for undervisningen. Til gengæld kan de e-læringsstuderende i pausen og bagefter chatte med mig i forhold til undervisningen, og chatten bliver gemt, så de altid kan gå tilbage og se, hvad jeg har svaret, siger han. Spring ud i det Han er positivt overrasket over, hvor forholdsvis nemt systemet var at gå til, da it-afdelingens medarbejdere først havde g jort det hele klar til brug. - Berøringsangsten for det tekniske er den Jan Rafn er lektor, fysioterapeut og cand.scient. ved Campus Næstved. - Har man først kastet teknikforskrækkelsen fra sig, bliver man mere tilbøjelig til at se muligheder frem for begrænsninger i den digitale jungle. største barriere for benyttelse af de digitale hjælpemidler. Men min erfaring er, at det er langt nemmere, end man som underviser forestiller sig. Så det handler i virkeligheden bare om at kaste sig ud i det, siger Jan Rafn og tilføjer: - Har man først kastet teknikforskrækkelsen fra sig, bliver man mere tilbøjelig til at se muligheder frem for begrænsninger i den digitale jungle. Man bliver mere nysgerrig, og det bliver en sport at finde gadgets, programmer eller apps, der kan understøtte det didaktiske og faglige indhold, man har for sin undervisning. Oftest ender man faktisk med at fange de studerendes interesse, hvilket både styrker deres motivation og indlæring. 25

26 Super godt med fokus på it Ulrik Christian Lerche er 27 år og studerende på pædagoguddannelsen på UCSJ i Slagelse. Hvilke digitale hjælpemidler/it bruger du i din uddannelse? Jeg har altid min bærbare computer med til undervisningen og studiedage. Derudover bruger jeg ofte min smartphone til at gå på den fælles læringsplatform Fronter, Google Docs og min UCSJ . For nylig har jeg anskaffet mig en tablet, som jeg blandt andet bruger til at læse studierelevant litteratur på. Vi har i mindre omfang haft parallelundervisning i faget Dansk, Kultur og Kommunikation. I samme fag har vi også haft netbaseret undervisning. For eksempel opgaver og deltagelse i diskussionsfora på Fronter. Til vores visuelle projekter har jeg ofte benyttet mig af et digitalkamera til videooptagelse. Vi har blandt andet filmatiseret en case, lavet en interaktiv dukkefilm om mobning og produceret en dukkefilm om nogle uheldige pirater. Alle disse film har vi g jort tilgængelige for alle på Youtube. Ulrik Christian Lerche, pædagogstuderende på UCSJ i Slagelse. - Jeg har altid været meget interesseret i it og digitale virkemidler, så jeg har haft let ved at lære at anvende de programmer og midler, som vi er blevet præsenteret for. Hvornår synes du, de digitale hjælpemidler fungerer bedst for dig? Vores klasse er en del af et forsøg med Google Docs. Det er jeg utrolig glad for at arbejde med. Jeg bruger hovedsageligt Google Docs til at digitalisere mit praktikdokument, så undervisere og praktikvejledere kan se og kommentere det, som jeg skriver i min logbog og de opgaver, som jeg uploader. Derudover har jeg også brugt det til vores skriftlige opgaver, hvor det særligt under gruppearbejde har vist sig at være et rigtigt godt værktøj. Det gør os i stand til at følge med i, hvad vi hver især skriver lige nu og her. Google Docs har helt klart strømlinet og forbedret opga- 26

27 veskrivningen og samarbejdet med de andre studerende. Uddannelsens generelle fokus på it er med til at inspirere og udvide vores horisont som pædagogstuderende. Er der noget, der ikke har fungeret for dig? Det, at jeg har mit praktikdokument på nettet, stiller krav til, at min praktikvejleder er fortrolig med en computer. Hvis vejlederen har haft problemer med det, har jeg måtte lære lidt fra mig, når udfordringer er opstået. Men det har ikke været noget problem. I forhold til vores fælles system Fronter kunne jeg godt ønske mig, at vores undervisere i højere grad ville benytte sig af Fronters muligheder. Det er ofte tydeligt, hvilke undervisere der har været på kursus i lige netop dette. Synes du, der er for meget eller for lidt undervisning via nettet på uddannelsen? Jeg kunne godt tænke mig, at vi havde lidt mere parallelundervisning. Indtil videre har mulighederne for interaktion på kryds og tværs af to eller flere hold ikke været brugt så meget. I forhold til netbaseret undervisning synes jeg, at det har fungeret fint, når vi har skullet diskutere et givent emne. Alle har mulighed for at komme til orde, og læreren er ikke under pres for at nå at gennemgå noget materiale inden en lektions afslutning. Ser du nogen begrænsninger i forhold til, hvad man kan bruge it til på din uddannelse? Ikke umiddelbart. Jeg ser mange muligheder hver gang, vi præsenteres for en ny opgave. It-baseret undervisning behøver heller ikke at være stillesiddende, så jeg ser også muligheder for at bruge det i mit linjefag, som er Sundhed, Krop og Bevægelse. Et eksempel på dette kunne være et orienteringsløb med stregkoder ved hver post, som kan scannes af deltagernes smartphones. Føler du dig sikker i forhold til at bruge de programmer, som underviserne beder dig om at anvende? Jeg har altid været meget interesseret i it og digitale virkemidler, så jeg har haft let ved at lære at anvende de programmer og midler, som vi er blevet præsenteret for. For nylig har der været muligheder for at deltage i et kursus, som har haft det formål at klæde os på til at bruge it i felten som pædagoger. Jeg deltog ikke selv i det, men er glad for, at UCSJ Slagelse har fokus på, at ikke alle har de samme it-færdigheder. 27

28 De nordiske lande er vilde med vores viden Der er blevet mere tid til direkte dialog, efter at bioanalytikeruddannelsen i Næstved installerede QR-koder ved fem tekniske instrumenter i laboratoriet. Med for eksempel en smartphone kan de studerende scanne koden ind og derefter se en instruktionsvideo, der på enkelt vis forklarer, hvad de skal gøre. Den idé er så god, at undervisere fra Finland forsøger sig med det samme. Også andre nordiske lande har vist interesse for projektet. Hvordan er det nu lige, man betjener mikroskoperne, kameraet eller pipetterne på laboratoriet i Næstved? Hvis der er 25 studerende i rummet og kun én underviser, kan lektionen nemt gå alene med at give de samme praktiske informationer. Marianne Nielsen er uddannet hospitalslaborant (nu bioanalytiker), men har siden taget blandt andet en diplomuddannelse og en Master of Science i biomedicinsk laboratorievidenskab. Hun har også en ph.d. i neurobiologi. - Vi tænkte, at det måtte kunne gøres smartere, og det var faktisk sådan, ideen opstod. Vi så, at it netop dér kunne være et rigtig godt redskab, siger adjunkt Marianne Nielsen, der underviser på bioanalytikeruddannelsen i Næstved. I laboratoriet er der opsat QR-koder ved fem apparaturer. Med en smartphone, en ipad eller lignende håndholdt enhed med kamera kan de studerende scanne koden og se en kort instruktionsvideo, der viser, hvad de skal foretage sig helt konkret ved netop det instrument. - Det er rart, at vi som undervisere ikke skal give de samme praktiske anvisninger i laboratorieundervisningen hele tiden. Dels frigiver det tid til den rigtige undervisning, og dels tror jeg, det fremmer de studerendes motivation, at de nemt kan komme videre i arbejdet. Og telefonen har de jo i lommen alligevel, siger hun. Gang i debatten Det hele begyndte så småt som et forskningsprojekt for en studerende fra Roskilde Universitet. Han havde lavet et QR-kodeprogram og ønskede at afprøve det i praksis. - Vi satte os sammen og fandt ud af, hvor det ville give mening på denne uddannelse. Det blev i laboratoriet, fortæller Marianne Nielsen. Siden kom projekt UCSJ Læring til, og så blev der for alvor gang i snakken om didaktik og it. 28

29 - Her på vores uddannelse har vi diskuteret det meget, og det fortsætter vi med. Én ting er vi enige om: At didaktikken bestemmer, hvilket redskab vi anvender. Aldrig omvendt, siger Marianne Nielsen, der sammen med andre undervisere på bioanalytikeruddannelsen har produceret cirka 10 undervisningsvideoer fordelt på fire hovedtemaer. - Vi er glade for konceptet, og de studerende er meget tilfredse. Vi må konstatere, at det er en stor succes, siger Marianne Nielsen. Hun har ved forskellige konferencer i nordiske lande fortalt om QR-koderne i laboratoriet, og på et universitet i Finland har man tilmed adopteret konceptet. - Universitetet bruger det, selv om det er på dansk. Men måske kan det oversættes til engelsk, og det vil gøre det noget nemmere for dem, fortæller Marianne Nielsen, der er varm fortaler for vidensdeling - også når det handler om it og læring. - Der foregår så meget lige nu på det område, og vi skal blive bedre til at dele de erfaringer, vi får, mener Marianne Nielsen. Hun så gerne, at der havde været lidt mere at læne sig op ad, inden hun og kollegerne gik i gang med at tænke mere it ind i undervisningen i Marianne Nielsen er dog ikke bange for at prøve nye ting af, så hun hoppede ud i det med stor iver - og visse betænkeligheder i begyndelsen. - Til at begynde med følte jeg og mine kolleger, at tæppet blev revet væk under os. På én gang blev vi bedt om at omtænke uddannelsen til at være med 25 procent netbaseret læring, og vi blev bedt om at oprette en egentlig e-læringsuddannelse. Vi havde heldigvis en del erfaring med it i undervisningen. Alligevel var det en stor mundfuld for os at omlægge til e-læring. Både åben og kritisk Underviserne på bioanalytikeruddannelsen valgte at gribe udfordringen praktisk an. - Vi prøvede som det første at få redskabskassen i orden og undersøgte meget grundigt, 29

30 Scan koden, og hør mere om, hvordan QR-koder bruges i undervisningen hvad andre havde g jort og hvorfor. Så startede vi stille og roligt op med at arbejde med undervisningsmateriale med lyd og billeder. Marianne Nielsen og hendes kolleger på bioanalytikeruddannelsen var ambitiøse fra start. - Vi ville ikke gå på kompromis med kvaliteten i undervisningen, og vi ville slet ikke ligne et elektronisk brevskolekursus. Den satsning kom til at koste meget forberedelsestid, men underviserne fandt efterhånden ud af, hvad der var fornuftigt at bruge af tid på. Erfaringer med it er der nu masser af på uddannelsen. Nogle af dem handler også om, hvad der ikke fungerer. - Vi forsøgte os for eksempel med broadcasting af undervisningen, så vi kunne undervise et hold på 40 studerende samtidig med, at vi fik de fem e-læringsstuderende med hjemme i stuerne. Men det kom aldrig til at fungere, så vi anvender ikke længere broadcasting, siger Marianne Nielsen, der dog ikke har mistet begejstringen for it og læring af den grund. Hun mener blot, vi skal forholde os kritisk til anvendelsen og hele tiden have øje for målet med at benytte it som hjælpemiddel i undervisningen. - Gør vi det på den rigtige måde? Det er fortsat en relevant debat. Vi er slet ikke færdige med at udvikle it en på vores uddannelse, men det er vigtigt, at vi ikke lader os forblænde af it, siger Marianne Nielsen. Det har vi lært - At didaktikken er vigtigere end it. Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i den konkrete opgave og vurdere, om den er egnet til it. - At underviserne ikke skal være bange for at prøve noget af. Men man må tage et lille skridt ad gangen og acceptere, at man indimellem må gå på kompromis. Hvis underviseren stræber efter det perfekte hver gang, han/hun laver noget med it, tager det for lang tid, og man mister motivationen. - At det kan betale sig at bruge både interne og eksterne netværk, når man kaster sig ud i et it-projekt, for man lærer af andres erfaringer og kommer dermed bedre fra start. 30

31 31

32 Fra faglig underviser til smilende skærmtrold Jeg vil ikke stå og lege skuespiller og Mest form og ikke så meget fokus på fagligt indhold. Sådan lød nogle af de kritiske røster, da pædagoguddannelsen i Slagelse og Vordingborg, som nogle af de eneste i 2011 kastede sig ud i at afprøve parallelundervisning. Det blev kun til i alt tre parallellektioner, for så forsvandt det grundlag, der skulle give undervisningsformen mening. Parallelundervisningen er indtil videre ikke blevet den store succes, som UCSJ Læring havde håbet på. Men læringsformen rummer fortsat kolossale muligheder, der bare venter på at blive prøvet af. Der var de praktiske udfordringer, og der var de didaktiske/pædagogiske. Cand. comm. Astrid Hestbech fra pædagoguddannelsen i Slagelse synes, at begge var med til at sætte en stopper for udviklingen af forsøget med parallelundervisningen - undervisning som foregår på én adresse, men som sendes med kamera via nettet direkte til studerende, der sidder i en helt anden by. - Helt konkret så skete der det, at vi fik indrettet et lokale i Slagelse med teknisk udstyr til parallelundervisning. Men stort set inden vi nåede i gang, voksede antallet af studerende til 38, og der var kun plads til 20 i lokalet. Samtidig lukkede man vores afdeling i Holbæk, som det ellers var oplagt for os at samtænke undervisning med, siger Astrid Hestbech. En anden stor udfordring var underviserens nye rolle. - Mange undervisere så det som en meget udfordrende rolle, hvor der kom mere fokus på personens fremtoning end på det faglige indhold. Mange frygtede, at undervisningsformen kom til at ændre indholdet, og at det i højere grad kom til at handle om iscenesættelse, fortæller Astrid Hestbech, der var den underviser, som nåede at levere tre parallelundervisningslektioner fra Campus Slagelse. En god idé - Jeg skulle lige vænne mig til det, men synes egentlig, der er muligheder i formen. Parallelundervisningen gør det tydeligt, at vi også i planlægning og formidling må medtænke, hvordan man gebærder sig i forhold til et kamera 32

33 og i den virtuelle formidling generelt. For vi skal levere undervisning af høj kvalitet. Det kræver grundig forberedelse til hver enkelt undervisningsgang, men så kan undervisningen også nå de studerende og give dem et fagligt udbytte, vurderer hun og tilføjer, at der er en fare for, at undervisningen kan virke overfladisk for de fjernstuderende. - Men overfladiskhed behøver ikke nødvendigvis være negativt. De studerende har i forvejen meget at navigere rundt i, så det med at få et overblik er også nyttigt. Det er ikke kun faglig fordybelse, der virker som læring, mener Astrid Hestbech. Hun tror faktisk på, at parallelundervisning kan komme til at fungere - i kombination med andre læringsformer. - Men det skal tænkes igennem fra start. Hvor giver det mening? Og hvordan klæder vi underviserne på til den nye lærerrolle? Og så skal de rigtige rammer være til stede, så det kan lade sig gøre, siger hun. Teknikken var klar Nina Zuidema, der er projektkoordinator i it-afdelingen hos UCSJ, nikker genkendende til meget af det, som underviser Astrid Hestbech påpeger. - Vi havde teknikken i orden i projektet, og underviserne blev tilbudt kurser, både før vi begyndte og undervejs i forløbet. Så de var klar til det praktiske, men vi havde undervurderet, hvor stor en opgave det er for underviserne at koble det tekniske sammen med det didaktiske, siger Nina Zuidema, der anerkender, at det er en helt anden måde at tænke undervisning på. - Det stod hurtigt klart, at man ikke bare kan gå ind i et lokale for parallelundervisning og snakke om et fagligt emne i 45 minutter. Der skal meget mere variation ind over. Og derudover havde mange undervisere det ganske enkelt svært med det at stå foran et kamera. Det tog fokus fra selve idéen om parallelundervisning, vurderer Nina Zuidema. Der blev ikke leveret en færdig drejebog om parallelundervisning til underviserne, for der var ganske enkelt ikke mange andre, der havde prøvet noget lignende. De, der havde, var ikke helt sammenlignelige organisationer. Underviserne havde intet at læne sig op ad. - Budskabet om, at det her ikke var en spareøvelse, men derimod en mulighed for at eksperimentere og lege med en ny læringsform, kom meget sent i forløbet. Det gav helt sikkert en del modstand til at begynde med, siger Peter Talarek-Andersen, der var projektleder for UCSJ Læring. 33

34 Det tager tid Han betegner parallelundervisningen som en blandet succes. - Satsningen blev ikke det, vi havde håbet på. På den anden side har parallelundervisningen åbnet en motorvej i forhold til, hvad video kan bruges til i undervisningen generelt. De erfaringer, som underviserne har g jort sig med udnyttelse af video som et pædagogisk redskab, er vanvittig nyttige, og dem får vi gavn af også fremover, siger Peter Talarek-Andersen. Han tror også på, at parallelundervisningen har en stor fremtid. Men der er behov for mere tid til at finde frem til, hvordan og hvor formen skaber værdi. - Jeg ser parallelundervisning på internationalt niveau, hvor vores studerende sidder i Roskilde eller Nykøbing Falster og snakker med en af de store, anerkendte forskere i USA. Jeg ser, studerende der kommunikerer på tværs, og jeg ser et tæt samarbejde med andre professionshøjskoler. Der er masser af muligheder i parallelundervisningen, siger han. 34

35 Den parallelle undervisning Hvad er parallelundervisning? - Campus Slagelse, pædagoguddannelsen, eksperimenterede med parallelundervisning mellem to matrikler: Vordingborg og Slagelse. - Parallelundervisning er undervisning, hvor de studerende er samlet på to eller flere lokaliteter i mindre hold. - Underviseren stod fysisk i Slagelse. - Undervisningen foregik på pædagoguddannelsens 1. semester, og oplægget handlede om børn og unges mediebrug. - Lektionen indeholdt blandt andet PowerPoint-show via smartboard med tekst, billeder og videoklip. Undervisningen var en veksling mellem underviseroplæg, gruppearbejde og fælles debatter. - Underviseroplæggene varede maksimal syv minutter ad gangen. - Undervisningen varede i alt to gange 45 minutter. - Undervisningen er tilrettelagt parallelt i tid, så en underviser kan undervise flere hold samtidigt. - Den synkrone kommunikation mellem de to lokationer understøttes af videokonferencefaciliteter, interaktive whiteboard samt eventuelt andre digitale interaktive teknologier, som kan motivere de studerede til at deltage aktivt i undervisningen. - Videokonferenceteknologier kan desuden anvendes til at kommunikere med gæstelærere, som ikke fysisk vil kunne deltage i undervisningen for eksempel gæstelærere fra andre dele af landet eller fra udlandet. 35

36 36

37 IT I DE FYSISKE FAG 37

38 Svær start - men nu er de ikke til at stoppe Det er fysioterapeutuddannelsens store udfordring at få det bedste ud af de digitale undervisningsmuligheder i et fag, hvor praksisnære læringssituationer er så essentielle. Efter to år er underviserne i Næstved i fuldt sving med at finde en balance mellem it og praktisk læring, så man kan udnytte det bedste fra de to verdener. Og nu er underviserne så godt i gang, at de ærgrer sig over, at projektet officielt er slut. At bruge sine hænder og mærke muskler, led og kroppens komplekse bevægelser. Det kan man ikke genskabe på en computer. - Hvilken type viden kan de studerende tilegne sig på digital vis? Det var virkelig en stor udfordring i begyndelsen af dette projekt at finde ud af, hvor det giver mening at anvende it i undervisningen, siger Anne Vollen, der er underviser og programkoordinator for e-læring på fysioterapeutuddannelsen i Næstved. Projektet UCSJ Læring blev lanceret samtidig med udmeldinger, der handlede om svære økonomiske tider for organisationen UCSJ. Det var ifølge uddannelsesleder Jørgen Brandt uheldig timing, og konsekvensen var en generel skepsis. - Det var uheldigt at sætte nytænkning om didaktik og læring i søen og få underviserne til at tænke kreativt i forhold til egen praksis, når det blev ledsaget af krav om Jørgen Brandt er fysioterapeut, Cand.pæd. og uddannelsesleder for fysioterapeutuddannelsen i Næstved. - Vi må konstatere, at den erfaring, det giver de studerende at stå med problemet fysisk i hænderne og i kontakt med et andet menneske, ikke kan erstattes af en computer. 38

39 økonomiske besparelser, mener Jørgen Brandt. - Jeg var egentlig meget begejstret, da ledelsen snakkede om, at vi skulle have fokus på læring, men jeg synes jo ikke, at teknologi alene er vejen til læring, siger Jørgen Brandt, der dog var én af dem, der hurtigt kastede sig over den nye it-udfordring. - Jeg sprang bare ud i det med nogle e-læringsobjekter af forskellig art, som tog mig en hulens masse tid at lave i begyndelsen. Men jeg erfarede, at de studerende var utroligt glade for dem, og det var min motivation til at arbejde videre og forfine dem yderligere, siger Jørgen Brandt. Tekniske udfordringer De studerende er især begejstrede for e-læringsobjekterne, fordi de giver mulighed for at få gentaget afgrænsede dele af det faglige stof lige præcis på det tidspunkt, hvor de har brug for viden. Derfor bliver Jørgen Brandt ved med at lave flere af dem, men kun hvor de giver mening. - Vi må konstatere, at den erfaring, det giver de studerende at stå med problemet fysisk i hænderne og i kontakt med et andet menneske, ikke kan erstattes af en computer. Den kinæstetiske læring er en uadskillelig del af dét at blive fysioterapeut, lyder hans vurdering. Fysioterapeuternes bevidst didaktiske overvejelser omkring læringsstile har været et langt sejt træk, hvor underviserne hele tiden er blevet udfordret på det tekniske. - Bare det at vænne sig til at skulle se sig selv på video er grænseoverskridende for de fleste af os. Så kommer perfektionismen ind over, og man vil gerne fremstå helt perfekt på de små film. Men det er umuligt, har vi fundet ud af, og man må virkelig gå på kompromis med, hvordan man tager sig ud, smiler Anne Vollen. 39

40 - En videosekvens skal kunne tale for sig selv. Det tager derfor længere tid at forberede sig, siger Anne Vollen, der er underviser og programkoordinator for e-læring på fysioterapeutuddannelsen i Næstved. Hun har også erfaret, at hendes forberedelse som underviser skal tilrettelægges på en helt anden og endnu mere præcis måde, når det er formidling via for eksempel e-læringsobjekter på nettet. - Du er nødt til at være ekstrem skarpt og præcis vide, hvor du vil hen med alt, du siger og viser. Der er ikke tid eller mulighed for at forklare alle mellemregningerne. En videosekvens skal kunne tale for sig selv. Det tager derfor længere tid at forberede sig, siger hun. Gerne mere af det Konklusionen fra både Anne Vollen og Jørgen Brandt er derfor: Hvis man vil lave gode ting, tager det lang tid. De tilkendegiver dog begge to, at implementeringen af de digitale hjælpemidler i undervisningen nu er så succesfuld, at underviserne ønsker at fortsætte det gode arbejde. - Der er en stor nysgerrighed, og vi har lyst til at vidensdele med hinanden, når vi gør os nogle erfaringer med, hvad der virker og ikke virker. Derfor håber jeg personligt, at satsningen på it fortsætter, selv om projektet er officielt slut, siger Anne Vollen. Uddannelsesleder Jørgen Brandt er enig og tilføjer: - Det tog lidt tid at komme i gang med projektet, fordi vi var i tvivl om, hvordan vi kunne bruge de nye muligheder. Men nu er gryden i kog, og så kommer idéerne dumpende. Vi vil gerne finde en vej til at vedligeholde og bliver endnu bedre på området, siger han. Det har vi lært At e-læring aldrig kan stå alene på fysioterapeutuddannelsen. Her vil kropslig læring altid være det vigtigste. At hurtig, god teknisk assistance er nødvendig, når man skal sætte sig ind i nyt software, men ellers er learning by doing den eneste vej i projekter som UCSJ Læring. At hvis det skal være en succes for de studerende og for underviseren, må tiden ikke spildes på teknologi, der ikke virker. 40

41 41

42 Nogle ting skal der hænder på På ergoterapeutuddannelsen i Næstved har lektor og studievejleder Lisbeth Kern Hansen produceret mindst 50 små, korte undervisningslektioner, som de studerende kan se og lytte til på deres computer. De nye digitale undervisningsredskaber er fantastiske, men de kan og skal aldrig erstatte den personlige underviser-studerenderelation, mener hun. Evernote, Educreation, Jing, Skype og Google Docs. Ordvolapyk? Lisbeth Kern Hansen er lektor, studievejleder og master i sundhedspædagogik på ergoterapeutuddannelsen i Næstved. - Vi ved positivt, at it på vores uddannelse fungerer effektivt i undervisningsfaserne før og efter lektionerne, men at vi som undervisere også er nødt til at stå ansigt til ansigt med den studerende. Ikke for underviser Lisbeth Kern Hansen, der arbejder på Campus Næstved. Hun har g jort sig egne erfaringer med de fleste af disse programmer og systemer og ser nogle rigtig gode supplerende muligheder i alle de tekniske nyskabelser. Siden hun for to år siden gik aktivt ind i projekt UCSJ Læring, har hun produceret mere end 50 e-læringsobjekter om blandt andet anatomi. Hvad sker der i skulderen, når vi fører armen i vejret, og hvor tilhæfter tommelfingerens muskler? - E-læringsobjeker, der kombinerer det visuelle med det auditive, har den fordel, at de studerende kan høre og se dem lige så mange gange, de har brug for det og lige på det tidspunkt, hvor det er mest relevant, siger Lisbeth Kern Hansen. Mange programmer er også nyttige i underviserens arbejde med at vejlede i skriftlige opgaver. Screencastprogrammet Jing er for eksempel et program, der optager lyd og alt det, underviseren foretager sig på skærmen. Underviseren kan altså gennemgå dokumentet og give kommentarer til de forskellige afsnit. Det svarer næsten til, at underviser og studerende sidder ved siden af hinanden og sammen bladrer dokumentet igennem. - Den mundtlige feedback kan blive mere fyldig og nuanceret og betoninger med stemmen giver en ekstra dimension. Det kan gøres ved et relativt lille tidsforbrug for underviseren. De 42

43 studerende oplever at have en tæt kontakt med underviseren, når de hører stemmen frem for kun at læse ordene. Alt i alt en gevinst for begge parter, mener Lisbeth Kern Hansen. Før og efter Men Lisbeth Kern Hansen er ikke gået naivt og ukritisk ind i den digitale undervisningsverden. - Det har været vigtigt for mine kolleger og mig at gøre os nogle didaktiske overvejelser omkring, hvornår digitale læremidler er brugbare, og hvornår de ikke er. Vi ved positivt, at it på vores uddannelse fungerer effektivt i undervisningsfaserne før og efter lektionerne, men at vi som undervisere også er nødt til at stå ansigt til ansigt med den studerende. Ikke mindst når det gælder koblingen mellem teori og praksis og den konkrete udførelse af faget, siger Lisbeth Kern Hansen. - Vi kalder det blended learning, når vi både fastholder den mere traditionelle undervisningssituation og kombinerer det med digitale læremidler. Det virker godt, fordi vi har forskellige måde at lære på. Den personlige kontakt med den studerende er nemlig fortsat den vigtigste, mener Lisbeth Kern Hansen. - Som undervisere vil vi ikke undvære den direkte personlige kontakt med den studerende. Her i Næstved er vi et lille uddannelsessted, og vi tror, at den tætte kontakt virker forpligtende og dermed er med til at motivere den studerende i uddannelsen. Vi har i den personlige kontakt en mulighed for at have føling med de studerende - hvad er deres behov, hvad profiterer de af og er der behov for, at vi griber ind? Ler er også læring Hendes erfaring er, at det er uhyre vigtigt, at den studerende føler sig set. - Det er motiverende for den studerende, at vi 43

44 hele tiden forsøger at matche kravene til deres færdigheder og anerkender deres indsats - præcis som på enhver anden arbejdsplads, siger hun. - Der er bare nogle ting i dette fag, som vi ikke kan klare over computeren: E-læring virker ikke, når jeg skal fortælle, hvordan korsbåndet er placeret i knæet. Men det virker, når jeg giver de studerende en klump ler og beder dem lave en model af et knæ. Så skal de gengive det, de har hørt og set, og det er ofte en anden sag end blot at have set det. Og jeg kan stå ved dem og vejlede undervejs. Det giver mening, siger Lisbeth Kern Hansen, der også tillægger det stor psykologisk værdi, at den studerende mærker underviserens ægte engagement. - Jeg har forsøgt at lave mine e-læringsobjekter så dagligdagsagtige i sprog og formidling som muligt. Så tæt på en almindelig dialog som man kan. De studerende er også glade for mulighederne, og de fortæller mig: Det er næsten som om du sidder hjemme i min stue, Lisbeth. Men jeg vil aldrig slippe den personlige dialog, for jeg tror, at den følelsesmæssige relation mellem den studerende og mig styrker dem i at lære. De skal mærke mit engagement lige præcis dér, hvor det lykkes for dem at lære stoffet, og denne individuelle tilgang kan jeg ikke klare digitalt, siger Lisbeth Kern Hansen. Færre og færre undervisningslektioner på uddannelsesstedet er et faktum på ergoterapeutuddannelsen, men det betyder ikke, at de studerende skal studere mindre. - De timer, vi har sammen her på skolen, skal vi udnytte optimalt med den personlige relation og den skræddersyede undervisning til holdene. Men alt det, der ligger før og efter, kan vi med stor gavn udnytte via de mange digitale muligheder, siger Lisbeth Kern Hansen. 44

45 Det har vi lært At teknikken skal være driftsikker for både underviser og studerende. Programmerne skal uden problemer kunne åbnes og afspilles. Lydkvaliteten skal være i top. Ellers bruger den studerende alt for meget tid på at høre det indtalte. Lydfiler til de studerende skal være på omkring fem minutter. Ikke længere. At e-læringsobjekter med lyd og billeder altid bør laves i et program, hvor den studerende har mulighed for at sætte lektionen på pause. Så slipper de for at starte helt forfra for at få gentaget en sætning. 45

46 Min ipad er fantastisk til forberedelsen Stine Brink Christensen er 21 år og studerende på sygeplejeskeuddannelsen i Slagelse. Hun kommer fra universitetsstudiet Biokemi og molekylærbiologi på Syddansk Universitet i Odense, men fandt efter to år ud af, at hun hellere ville være sygeplejerske. Hvilke digitale hjælpemidler/it bruger du i din uddannelse? I undervisningen benytter jeg min ipad i udvalgte fag og så min computer. Derudover bruger jeg de plancher, som underviseren lægger ud på læringsplatformen Fronter. Min computer benytter jeg mest i sygeplejefagene, hvor det meget er tekster og teori, der benyttes. Det gør det oplagt at tage noter på computeren, da der ikke er figurer eller andet, der skal tegnes eller illustreres. IPad en bruger jeg indtil videre udelukkende i fagene anatomi og fysiologi. Fag, hvor kroppen er involveret. Jeg benytter den få gange i selve timen, men bruger den mere, når jeg læser mine noter igennem efter timen og læser pensum til de følgende timer. Blandt andet benytter jeg app en Visible Body 2, som gør det muligt at se kroppen og dens organer i 3D. Virtuel vejledning har jeg kun benyttet til en enkelt opgave indtil videre, men det er en god måde hurtigt at få vejledning på, uden man skal være fysisk til stede. Stine Brink Christensen studerer til sygeplejerske på UCSJ i Slagelse. - Sygeplejefaget er en uddannelse, hvor man lærer bedst med andres input, debatter og diskussioner. 46

47 Hvornår synes du, de digitale hjælpemidler fungerer bedst for dig? Mit læringsudbytte er meget bedre i anatomi og fysiologi, når ipad en gør det muligt at visualisere kroppen digitalt. For det kan ellers være svært at forestille sig. ikke kun dem med it - bliver det meget lettere Er der noget, der ikke har fungeret for dig? Selvom det er tidsbesparende og mere fleksibelt foretrækker jeg fysisk vejledning, for virtuel vejledning giver mig ikke det samme udbytte. Det er nogle gange svært at formulere sine spørgsmål, og samtidig kan der opstå flere spørgsmål i den fysiske vejledning med underviseren. Tit dukker der nye idéer og spørgsmål op, når vejledningen foregår mundtligt. Synes du, der er for meget eller for lidt undervisning via nettet på uddannelsen? Jeg synes, der er tilpas med undervisning via nettet. Det er indtil videre kun virtuel vejledning, hvor nettet er benyttet. Sygeplejefaget er en uddannelse, hvor man lærer bedst med andres input, debatter og diskussioner. Uden det ville udbyttet af fagene/ timerne være dårlige for mig. Der er altid en anden medstuderende, der tænker i andre baner end mig, og på den måde hjælper vi hinanden med at åbne øjnene op og bryde ud af vores egen tankegang. Det at være fysisk til stede skaber en dynamik og et socialt samvær, og ens egne samarbejdskundskaber bliver udfordret og forbedret. Dette er specielt vigtigt, da man som sygeplejerske skal kunne samarbejde tværfagligt og med mange forskellige mennesker. Om man kan lide det eller ej. Ser du nogen begrænsninger i forhold til, hvad man kan bruge it til på din uddannelse? Der er ikke fag, hvor det ud fra min synsvinkel ikke ville være muligt at benytte it. Computeren kan altid bruges. Men den måde at lære på har dog sine ulemper og fordele i forhold til, hvem man er. Alle studerendes læringsstil er forskellig. Ved at videreudvikle flere forskellige læringsformer - og for den enkelte at fuldføre en uddannelse, fordi der bliver en god veksling mellem læringsstilene. Føler du dig sikker i forhold til at bruge de programmer, som underviserne beder dig om at anvende? De programmer underviseren anvender, er programmer, som alle på en eller anden måde har stiftet bekendtskab med før. IPad en og virtuel vejledning er det eneste nye, jeg har prøvet. De to ting fik jeg til at starte med en god introduktion til, og jeg var ikke usikker på at bruge dem. Og hvis man er usikker, står lærerne altid til rådighed med hjælp. 47

48

49 nye roller for studerende og undervisere

50 De studerende skal også klædes på Det kan godt være, de er eksperter i at navigere rundt på Facebook, men mange studerende er ikke klædt på til at blive undervist digitalt. De mangler ganske enkelt tekniske færdigheder - eller lyst til at blive bedre på området. Det vurderer lektor, Cand. brom. og master i sundhedspædagogik Tove Priess, der er underviser på sygeplejerskeuddannelsen i Nykøbing Falster. Tove Priess var nysgerrig, da projekt UCSJ Læring blev lanceret. Hun har altid godt kunne lide at lege med computeren, så hun kastede sig som noget af det første interesseret ud i at finde egnede apps til undervisningen i anatomi og fysiologi på sygeplejerskeuddannelsen. - Det gik også rigtigt godt. Jeg fandt en del egnede værktøjer. Det tog meget tid, men det var sjovt, fortæller Tove Priess. Hun fik præsenteret de nye muligheder for de studerende i 2012, men løb allerede fra start ind i et problem, hun ikke havde forudset: - De fleste egnede apps er på engelsk, men mange af vores studerende er ikke så glade for fag-engelsk. Hvis de i forvejen synes, at stoffet er svært, er det som at lægge endnu et lag af læringsbarriere, mener Tove Priess. Derfor er hun i dag mindre tilbøjelig til at bruge apps i undervisningen. 50

51 Det har vi lært At have fokus på at finde danske it-løsninger, da fag-engelsk er svært for mange. At være opmærksom på at følge op på den introduktion, der gives til de studerende omkring den digitale undervisning, så man sikrer sig, at alle er med. - Det fungerer for nogle studerende. Men jeg har svært ved at se det som andet end en anden måde at præsentere et stofområde på. Jeg har fundet det besværligt at få apps integreret i selve undervisningen, siger hun. Det skyldes ikke mindst, at hun hurtigt erfarede, at teknologien slet ikke faldt de studerende så let, som Tove Priess troede, det ville. Hun har også forsøgt sig med at lade de studerende arbejde med stoffet ved at lade dem lave elektroniske Jeopardy-spil. - Det giver en mulighed for at arbejde stoffet igennem på en anden måde, end de studerende traditionelt gør, når de læser deres lærebøger. Også her viste det sig, at en del studerende står lidt af på det tekniske, siger Tove Priess. - Vi tror, at bare fordi man er ung, så er man automatisk også god til it. Min oplevelse er, at mange unge er nogle hajer til Facebook, men de er ikke nødvendigvis så teknisk stærke, siger hun. Stil krav Hun mener, det er nødvendigt, at uddannelserne fremover kræver, at de studerende bliver bedre til it. - Det falder ikke naturligt for alle at bruge de muligheder, der er, og derfor er vi nødt til at stille nye krav til de studerende, siger Tove Priess, der dog er lidt ambivalent i forhold til, hvor meget man skal presse de studerende for at lære dem mere it. - På den ene side må vi som undervisere have respekt for, at nogle studerende har det svært med det tekniske. Det har den bagside, at det kan få det faglige stof til at glide i baggrunden. Vi skal passe på med al den fokus på it. Det må ikke betyde, at vi nedprioriterer andre alternativer i undervisningen, der kunne understøtte de studerendes forskellige læringsstile, mener Tove Priess. - På den anden side venter der de studerende en verden fuld af teknologiske muligheder og udfordringer ude i det virkelige liv, og det skal vi også klæde dem på til, siger Tove Priess. Under alle omstændigheder må det digitale aldrig fylde mest på uddannelsen, mener hun. - Sygepleje er en kropslig ting, som kun kan ske i mødet med et andet menneske. Der er rigtigt mange ting i faget, som bedst læres i et rum, hvor man er sammen og kan åbne op for spørgsmål. 51

52 Online-læring får de studerende ud af busken Nogle studerende finder det svært at markere sig, når de skal gøre sig gældende i det fysiske rum. Men når undervisningen formidles via digital kommunikation, kommer de på banen med input og kommentarer. Det er den positive erfaring på pædagoguddannelsen i Slagelse. Astrid Hestbech, der er cand.com. og underviser på Campus Slagelse i mediefag, er en af dem, der har g jort sig disse erfaringer. Astrid Hestbech er cand.com. og underviser på Campus Slagelse i mediefag. - Man kan sige, at det digitale møde faktisk har potentialet til at blive friere og mere ubundet, end det fysiske møde kan siges at være. - Vi har en traditionel opfattelse af, at den bedste undervisning er face-to-face. Men når man bruger digital kommunikation, slipper man for at blive vurderet på for eksempel sit udseende, sin naturlige selvtillid eller mangel på samme. Man kan sige, at det digitale møde faktisk har potentialet til at blive friere og mere ubundet, end det fysiske møde kan siges at være, siger hun. - Det betyder, at de studerende, der normalt ikke markerer sig i de fysiske klasserum, er tvungne til at ytre sig i for eksempel debatfora, da de ellers ikke ville blive registreret som tilstedeværende ved den netbaserede undervisning. Det giver fagligt flere forskellige indspark og et øget reflektionsniveau hos mange studerende, mener Astrid Hestbech. Når hun alligevel pointerer, at netbaseret undervisning kun skal bruges hvor det giver mening, er det, fordi pædagoguddannelsen i høj grad er en uddannelse, som handler om relationer og relationsdannelse. Det er det, den studerende brænder for og har valgt sin uddannelse efter. - Det kan være svært at skabe rigtige relationer over en computer. Men det er et faktum, at 25 procent af vores undervisning foregår digitalt, så vi er nødt til at forsøge at skabe en intimitet 52

53 netop her, siger Astrid Hestbech, der fortæller, at det blandt andet sker ved, at der i uddannelsens virtuelle og meget populære debatfora er sat navn og billeder på dem, der skriver i det. - Det var vigtigt både for os og for de studerende, at man ikke skulle kommunikere med en ansigtsløs person. For os undervisere havde det den ekstra gevinst, at det var langt lettere at lære de studerendes navne at kende end normalt, siger underviseren fra Campus Slagelse. Fremtiden er digital Men at gøre for eksempel debatfora på nettet til effektiv læring har krævet en tilvænning. - Mange studerende har et noget forældet billede af, hvornår de lærer noget, og definitionen er ofte, når læreren holder oplæg. Her på uddannelsen har vi derfor lært at tage højde for, at flere studerende har en tilgang til læring, der først og fremmest handler om, at 53

54 det er underviseren, der kan lære dem noget. Det betyder, at vi løbende deltager i debatter på nettet. Ikke fordi vi nødvendigvis altid føler, at vi kan bidrage med nogle helt nye vinkler på den faglige debat, men lige så meget fordi det er vigtigt for mange studerende, at de føler, at vi er der, forklarer Astrid Hestbech. Debatfora som undervisningsform har tilmed vist sig at være fagligt udviklende for de studerende. - Ofte ender debatten i det virtuelle rum et andet sted, end jeg som underviser havde planlagt, hvis det havde været i det fysiske klasserum. Det er mindre styret og giver plads til mange fine, nye perspektiver, mener Astrid Hestbech. Konklusionen fra pædagoguddannelsen er, at kombinationen af matrikel- og netbaseret undervisning fungerer godt. - Men at finde den rette balance er også nødvendigt for uddannelsen fremadrettet. Jeg synes, vi har en forpligtelse til at ruste de studerende til at kende til de muligheder, der ligger i det digitale. Så skal vi også selv kunne det, mener hun og peger for eksempel på, at mange udviklingshæmmede med manglende taleevner kan have stor nytte af de muligheder, der ligger i it. 54

55 Det har vi lært At virtuelle læringsformer skal gøres så personlige som muligt, så den studerende føler en relation til underviseren og de andre medstuderende. At det kræver tilvænning for mange studerende at anerkende, at undervisning ikke kun er, når underviseren holder oplæg. 55

56 Viden to go styrker dialogen i undervisningslokalet Når de studerende kan forberede sig på det teoretiske stof via videoklip hjemme foran computeren, frigiver det tid til den vigtige dialog i face-to-face-undervisningen. Det er erfaringen på ernærings- og sundhedsuddannelsen, hvor man har succes med at benytte sig af et webkonferencesystem. Succesen afhænger dog af, om underviseren tør kaste sig ud i at lege med de nye værktøjer - og gå positivt ind i en ny rolle, der er mere vejledende end informerende. Hvad enten man er helt almindelig dagstuderende eller e-læringselev hos adjunkt Tenna Christoffersen, har man oplevet, at der er kommet meget mere vedkommende dialog og flere gruppedebatter i timerne. Tenna Christoffersen er cand. scient. i human ernæring og underviser på ernærings- og sundhedsuddannelsen i Sorø. - På den måde frigiver det en masse tid til det, jeg synes, er meget vigtigt i min face-to-face-undervisning: Dialogen, som de studerende har med hinanden, når vi er i samme lokale. Og det er et helt bevidst didaktisk valg for Tenna Christoffersen, der underviser på ernæringsog sundhedsuddannelsen i Sorø. - Som underviser er det en stor frustration for mig, hvis der er for lidt tid til dialog og spørgsmål i en lektion, fordi al tiden kommer til at gå med, at jeg gennemgår et emne. Derfor har jeg ledt efter nye måder at organisere undervisningen på, og jeg så potentialet i blandt andet PowerPoint med lyd og billede som et redskab til formidling af teoretisk stof, fortæller Tenna Christoffersen. Hun kalder det selv viden to go. Næsten helt væk er tunge, tørre og teoretiske gennemgange af baggrundsstof, hvor Tenna Christoffersen holder enetale i undervisningslokalet. Mere fleksibelt Som én af de første på uddannelsen kastede hun sig ud i at lave e-læringsobjekter med programmet Adobe Connect: Små filmsekvenser med PowerPoint og lyd, hvor hun gennemgår for 56

57 57

58 eksempel, hvad D-vitamin er for en størrelse. Fordelene er åbenlyse, mener hun. - De studerende kan lære præcist, når det passer dem og tilpasse studiet til deres behov i forhold til familie og arbejde. Og de kan få gentaget stoffet lige så mange gange, de har behov for, siger Tenna Christoffersen. De nye digitale muligheder er for mange studerende blevet rigtig gode elementer i forberedelsen. - På den måde frigiver det en masse tid til det, jeg synes, er meget vigtig i min face-to-faceundervisning: Dialogen, som de studerende har med hinanden, når vi er i samme lokale, siger Tenna Christoffersen. Mange studerende bruger også hendes videopræsentationer til repetition undervejs i uddannelsesforløbet. Hun har indtil videre produceret fem Power- Point-præsentationer med lyd og billede og seks videosekvenser. Umiddelbart lyder det ikke af så meget på et halvt år, men Tenna Christoffersen lægger ikke skjul på, at opgaven er udfordrende og har budt på mange tekniske forhindringer undervejs. Store potentialer Ting tager bare lang tid, når man er nybegynder i den digitale læringsverden, siger hun. - Hvis man som underviser ikke selv kan se alle de nye digitale muligheder, så skal man få hjælp til at se dem. For der er kæmpe potentialer. Men underviseren skal gøre sig to forhold klart: Det tager tid, især at komme i gang. Og man skal være god til at søge hjælp, når udfordringerne melder sig. Tenna Christoffersen løb ind i flere tekniske problemer, men besad så stor en portion stædighed, at hun på intet tidspunkt overvejede at give op. - Jeg blev bare kastet ud i det og har kunnet lege selv. Det er den bedste måde at gøre det på. Jeg har brugt mange timer på produktionen af mine e-læringsobjekter, men nu kan jeg mærke, det går hurtigere og hurtigere med at producere, så det er især i starten, man lægger mange timer i det. Er det så det hele værd? Ja, mener Tenna Christoffersen, som er godt tilfreds. - Jeg kan se, det virker. Jeg kan også se, at jeg har fået en ny rolle i undervisningslokalet. Jeg er mindre ekspert og mere vejleder. Det har jeg det godt med. Især på det tekniske område er Tenna Christoffersen ofte sine yngre studerende stærkt underlegen. - Det er et faktum, og min plan er at bruge det positivt. De er allerede godt i gang med at lave e-læringsobjekter, og målet er, at de også skal kunne lave små videooptagelser i forbindelse med fremlæggelser. De studerende får på den måde ekspertrollen, fordi de er bedre til de digitale værktøjer end jeg. Min opgave som underviser bliver derfor mere vejledende og består i at facilitere undervisning, så de studerende får arbejdet med emnerne og i større grad anvender deres viden, siger Tenna Christoffersen. 58

59 Det har vi lært At det er vigtigt at søge teknisk hjælp hurtigt, så man som underviser ikke mister modet. At det tager længere tid, end man tror at benytte værktøjerne. Til gengæld er resultatet en bedre udnyttelse af klasseundervisningen. At man som underviser skal lægge lidt af sin perfektionisme væk, når man kaster sig ud i e-læring. Det kan ikke være 100 procent i orden fra starten, og stræben efter det perfekte tekniske resultat må ikke være hæmmende i forhold til at prøve nye ting af. 59

60

61 det fleksible studie

62 Sammenhæng mellem teori og praktik går via nettet Når de lærerstuderende er i praktik, mister de ofte den tætte forbindelse med deres uddannelsessted. Sådan var det i hvert fald tidligere. For tredje år i træk tilbyder UCSJs læreruddannelse i Vordingborg, at studerende i naturfag kan få to-tre virtuelle vejledninger i løbet af praktikperioden. Tilbuddet har givet langt bedre sammenhæng mellem teori og praktik. Og de studerende er blevet dygtigere. Der skal i grunden ikke megen teknik til: Et stykke software, et headset og en pc. Så er man klar til at kunne arbejde synkront, hvilket åbner op for, at flere studerende kan deltage aktivt om den samme undervisning, selv om de rent fysisk er spredt over flere lokationer. John Andersson er cand. scient. i biologi, lektor i naturfag og vejleder, og han underviser i biologi på læreruddannelsen i Vordingborg. - Den største udfordring har hverken været den tekniske eller hos underviserne. Det har faktisk været at få alle studerende til at tage tilbuddet til sig. Den studerende er ikke begrænset til kun at kunne overvære undervisningssituationen, men kan også for eksempel vise dokumenter og optage vejledningen. Han eller hun sidder måske i Nakskov eller Slagelse, mens vejlederen, lektor John Andersson, der underviser i biologi, arbejder fra Vordingborg eller fra privaten. - Vores studerende er fordelt over det meste af regionen, og der er store geografiske afstande mellem uddannelsen her og deres praktiksted. Derfor har vi behov for et redskab til at kommunikere flere gange i løbet af praktikperioden, siger lektor John Andersson, læreruddannelsen i Vordingborg. At skabe en sammenhæng mellem uddannelsen og praktik er et mål, som John Andersson og hans kollega Anne-Grethe Andersen har arbejdet med hele tiden. Da de for tre år siden fik chancen for at prøve digitale løsninger af, slog de til med det samme. - Vi har rigtigt gode resultater med den virtuelle vejledning. For det første betyder den, at vi kan løse småproblemer her og nu i stedet 62

63 for at sende mails frem og tilbage til hinanden. Men ikke mindst betyder det, at vi kan tilbyde en større aktualitet i vejledning, for vi snakker direkte med den studerende, mens de står med problemstillingen, mener lektor Anne-Grethe Andersen og praktikvejleder for de pædagogiske fag på læreruddannelsen. Bedre forløb John Andersson oplever, at den tættere forbindelse til den studerende, betyder, at han nemmere kan spore den studerende ind på interessante problemstillinger tidligt i praktikforløbet. - Før kom vi på et enkelt praktikbesøg. Nu kan jeg guide den studerende allerede på de første dage af praktikforløbet og dermed være med til at gøre det mere vedkommende i forhold til teorien, siger John Andersson. De studerende er glade for tilbuddet. Om end nogle af dem er skeptiske i forhold til at modtage vejledning via nettet. - Den største udfordring har hverken været den tekniske eller hos underviserne. Det har faktisk været at få alle studerende til at tage tilbuddet til sig, siger John Andersson, der tror, at det for de lidt forbeholdne studerende handler om, at de teknisk skal lære at benytte sig af et webkonferencesystem. Men der er også nogle om end få der har luret af, at virtuel praktikvejledning betyder, at der bliver stillet større krav til dem. Ifølge John Andersson helt rimelige krav, der er med til at højne kvaliteten af uddannelsen. - Virtuel vejledning i praktikforløbet forpligter også den studerende. Vi forventer handling, og det kan der være nogle, der har lidt modstand over for, siger John Andersson. 63

64 Det har været uhyre vigtigt, at der ikke er blevet presset noget bestemt ned over hovedet på os. Vejen frem er digital Virtuel vejledning er lidt lige som at tale sammen og meget bedre end , fordi der er mere dialog, lyder det fra både John Andersson og Anne-Grethe Andersen, men de ser også muligheden som et must i læreruddannelsen. - Vi skal ruste de kommende lærere til it-didaktik: De skal lære at forholde sig til de muligheder, der er. De kommer ud i en virkelighed, hvor en stor del af folkeskolen er digital, og de studerende er nødt til at være både åbne og kritiske over for it en, mener de to lektorer. De er nu på tredje studieår med tilbuddet om praktikvejledning som web-konference, og planen er at udvide, så der også kan eksperimenteres med at få praktikvejlederen på praktikstedet med i den virtuelle kommunikation. - Via UCSJ Læring er vi blevet præsenteret for en masse digitale muligheder. Det positive har været, at både projektgruppe og ledelse har lagt op til, at vi skal bruge de digitale programmer og hjælpemidler, der giver mening for os. Det har været uhyre vigtigt, at der ikke er blevet presset noget bestemt ned over hovedet på os, siger lektor Anne-Grethe Andersen. Anne-Grethe Andersen Lektor og praktikvejleder for de pædagogiske fag på læreruddannelsen i Vordingborg 64

65 Det har vi lært At store geografiske afstande ikke er en hindring for en tæt dialog med den studerende i et praktikforløb. At se på muligheder frem for problemer. Dette gælder ikke mindst i de helt praktiske situationer. Hvis for eksempel lydkvaliteten giver problemer ifm. en virtuel vejledningssituation, kan det løses ved at ringe op på mobiltelefonen. Derved kan den virtuelle vejledning fortsætte i stedet for at blive opgivet pga. et teknisk problem. At det er meget nemmere at få undervisere og studerende med på et så omfattende projekt som UCSJ Læring, hvis man lader de involverede eksperimentere selv og ikke laver for snævre rammer fra ledelsens side. At vejledningssituationen har ændret karakter, så der bliver større fokus på det, der skal vejledes i. Altså mere effektiv og målrettet vejledning. 65

66 Skepsis er vendt til stor tilfredshed Tina Esmann er 36 år, gift og mor til to. Hun er oprindeligt uddannet pædagog og har arbejdet inden for daginstitutionsområdet. Hun er også efteruddannet som motorikvejleder og valgte i 2011 at begynde uddannelsen som ergoterapeut i Næstved. Hvilke digitale hjælpemidler/it bruger du i din uddannelse? Jeg bruger primært min bærbare computer og min iphone i undervisningen til ergoterapeut på Campus Næstved. Jeg bruger især min telefon til at strukturere min hverdag, så jeg har styr på, hvad der skal læses hvornår. Underviserne på uddannelsen har også lavet en masse undervisningsvideoer, som jeg bruger primært i min forberedelse til timerne. Jeg henter dem også frem, hvis jeg lige skal bruge noget fagligt fra et tidligere modul. Tina Esmann er egentlig uddannet pædagog, men i sommeren 2011 fandt hun ud af, at hun hellere ville være ergoterapeut. - Det er muligt at tage uddannelsen uden at møde hver dag og uden at mødes fysisk med sine medstuderende. Og endda med et godt resultat. 66 Hvornår synes du, de digitale hjælpemidler fungerer bedst for dig? Jeg bruger meget Skype til at kommunikere med mine klassekammerater. Derudover bruger vi Google Docs og Dropbox, når vi arbejder med dokumenter i forbindelse med gruppearbejde. Jeg læser al min teori i bøger og artikler.

67 Er der noget, der ikke har fungeret for dig? Jeg synes egentlig, det hele fungerer. Jeg har været enorm heldig at komme i en studiegruppe, hvor vi sætter det faglige meget højt. Vi har lavet en god gruppekontrakt og holder os til de aftaler, vi har lavet, det meste af tiden. Jeg kan faktisk ikke komme på noget, der kunne være bedre. Jeg er lykkelig for mit studie og formen på det. Synes du, der er for meget eller for lidt undervisning via nettet på uddannelsen? Det fungerer udmærket med den mængde undervisning, der er over nettet. Drømmescenariet kunne være, at der var flere videoer og eventuel live-undervisning, der kunne følges. Det er meget, jeg skal læse selv, og jeg er afhængig af min egen evne til at opsøge viden og reflektere over det læste. Jeg ville gerne, at jeg kunne få suppleret min viden med mere input fra underviserne, da de ofte kan sætte praktiske begreber på teorien. Ser du nogen begrænsninger i forhold til, hvad man kan bruge it til på din uddannelse? Aktivitetsfagene er svære at erstatte med it. Men ellers kan jeg godt lide kombinationen af e-læring og de almindelige seminarer. Uddannelsesformen er fleksibel. De informationer, der gives, er altid tilgængelige lige meget, hvor du befinder dig og på alle tidspunkter. For mig betyder det mindre stress i en travl hverdag med børn. Det kan godt føles ensomt indimellem, og det kræver en stor portion selvdisciplin, stram planlægning og selvfølgelig gode studiekammerater. Dog er det sådan, at dialogen på seminarerne på skolen er meget dynamiske, og de kan oftest ikke genskabes i det digitale univers. Derfor nyder jeg seminarerne i lige så høj grad som det at læse hjemme. Føler du dig sikker i forhold til at bruge de programmer, som underviserne beder dig om at anvende? Ja. Hvis det er noget, jeg har brug for at få afklaret, bruger jeg min studiegruppe. Ellers er lærerne meget søde til at hjælpe, hvis jeg virkelig ikke forstår det. Generelt med it en må jeg dog indrømme, at jeg var skeptisk, da jeg første gang blev præsenteret for konceptet med meget netbaseret undervisning. Jeg syntes, det var utopi at tro, at det kunne lade sig gøre med så få fremmøde-dage på skolen. Men efter nogen tid skiftede jeg standpunkt. Det gav faktisk rigtig meget mening. Det er muligt at tage uddannelsen uden at møde hver dag og uden at mødes fysisk med sine medstuderende. Og endda med et godt resultat. Man kan tage uddannelsen seriøst og få opfyldt sine personlige ambitioner - også selv om der ikke er undervisning på skolen hver eneste dag. 67

68 68

69 fra projekt til hverdag

70 Det er vigtigt med eksterne øjne Det skorter ikke på tilbud fra eksterne konsulenter, når man skal gennemføre et projekt som UCSJ Læring. Men der kan være gode grunde til at klare sig selv. Dels holdes udgifterne nede, dels bliver læringen bedre, når de interne kompetencer udnyttes og skærpes. Dog er det nødvendigt med eksterne øjne og sparring. Her kommer UCSJs eksterne følgegruppe ind i billedet. - De har givet os gode mod- og medspil, fungeret som værdifulde sparringspartnere og stillet de konstruktive, kritiske spørgsmål. Sådan sammenfatter Hanne Fischer, uddannelsesdirektør og projektejer for UCSJ Læring, indsatsen fra den eksterne følgegruppe, der har været tilknyttet projektet fra start til slut. Gruppen, som nu er opløst efter afslutningen på UCSJ Læring, bestod af tre kolleger fra andre uddannelsesinstitutioner, nemlig VUC Storstrøm, RUC og UCC. Følgegruppen samledes flere gange i løbet af den toårige projektperiode, hvor de holdt møder med den interne styregruppe (kaldet koordinationsgruppen). Hver især havde medlemmerne erfaringer med lignende projekter fra egne eller andre uddannelsesinstitutioner, så de havde et indgående kendskab til de muligheder, faldgruber og problemstillinger, der kunne tænkes at opstå i UCSJ Læring. Godt at blive holdt til ilden Udover de formelle møder, som der var tre af i projektets levetid, gav det UCSJs projektledelse værdi, at nogen løbende fulgte udviklingen fra sidelinjen. - Vi hjælper hinanden på kryds og tværs af uddannelsesinstitutionerne. Således er både flere af mine UCSJ-kolleger og jeg selv involveret i følgegrupper uden for huset, og flere af medlemmerne fra UCSJ-følgegruppen er involveret i andre af vores projekter. Det giver både øget værdi og effektivitet, når vi samarbejder på den måde. Det giver også mulighed for lige at kunne ringe til hinanden for at få et godt råd og på den måde er vi med til at holde hinanden til ilden, siger Hanne Fischer. Skal uddannelsesdirektøren give tre eksempler på konkrete områder, hvor den eksterne følgegruppe har bidraget med holdninger og 70

71 Det, der gør UCSJ Læring unikt er, at ledelsen fra starten meldte ud, at de ville have alle med. Alle uddannelser skulle transformeres til blended learning, og dermed var det et anliggende for samtlige undervisere og hele organisationen. Det var en enormt ambitiøs målsætning, og mig bekendt er der ikke andre danske uddannelsesinstitutioner, der har kastet sig ud i teknologiske forandringsprojekter i det omfang. Simon B. Heilesen Lektor i netmedier ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC erfaringer, fremhæver hun disse: Vigtigheden i løbende at holde direktionen orienteret. Dette for at sikre et tydeligt commitment og ejerskab for projektet. Resultater og delresultater skal løbende formidles for at sikre vidensdeling, fokus og videreudvikling. Ved overgang fra projekt til proces skal de studerende inddrages som kompetenceog ressourcepersoner. Omstilling kræver opgør med fejlfinderkultur Ét af medlemmerne af den eksterne følgegruppe var Kristian Madsen. Han har som projektchef for VUC Storstrøm beskæftiget sig indgående med overgangen til blended learning, og har dermed kunne bidrage med konkrete erfaringer til UCSJ Læring. Ikke mindst når det gælder nødvendigheden for kulturel forandring, og hvordan man bedst sørger for at fremelske en sådan. - At lukke teknologien ind i undervisningslokalet er en kæmpe omstilling for underviserne. Fra at man har kunnet eksperimentere og lave sine fejl, uden andre end de tilstedeværende studerende har set det, bliver alt pludselig transparent. Det stiller nye krav til hele måden at tænke på, hvilket sætter underviserne under et stort pres, siger Kristian Madsen. Én de af grundlæggende indstillinger, der er nødvendig at få g jort op med, er ifølge projektchefen den fejlfinderkultur, der findes mange steder og på mange niveauer. Ikke bare på uddannelsesinstitutioner men i samfundet generelt. - Vi er alle vokset op med idéen om, at feedback og opgaveretning først og fremmest går ud på at spotte fejl og sætte røde markeringer. 71

72 Men i en transparent og digital verden, hvor vi vil dele viden for hele tiden at blive bedre, er det vigtigste ikke at finde fejl. Tværtimod er det mentale rum, der skal være til stede, når man åbner undervisningslokalerne op, umuligt at skabe i en fejlfinderkultur, siger Kristian Madsen. blended learning, og dermed var det et anliggende for samtlige undervisere og hele organisationen. Det var en enormt ambitiøs målsætning, og mig bekendt er der ikke andre danske uddannelsesinstitutioner, der har kastet sig ud i teknologiske forandringsprojekter i det omfang, siger Simon B. Heilesen. Det må aldrig blive teknologi for teknologiens skyld. Nogen kan tro, at ledelsen vil elektrificere hele verden, men sådan er blended learning overhovedet ikke tænkt. Det drejer sig tværtimod om at udnytte teknologien dér, hvor den giver mening og skaber substans. Kristian Madsen Projektchef, projektchef, VUC Storstrøm Et andet af følgegruppens medlemmer var Simon B. Heilesen, lektor i netmedier ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning på Roskilde Universitet. Han understreger blandt andet, at rammerne omkring indfasningen af ny teknologi og tænkning ikke må være for stramme, hvis man vil have underviserne med på vognen. På den ene side skal der være en vision og en ledelsesmæssig retning, men derudover er det underviserne selv, der skal se mulighederne og tage dem til sig i det omfang de hver især føler, at det didaktisk giver mening. Fremtidigt fokus er vigtigt At gennemføre en omfattende kulturforandring og finde det rette mix af tilstedeværelsesundervisning og netbaseret undervisning i de forskellige uddannelser er ikke noget, der sker ved et trylleslag. Og selv om projektet har levet op til forventningerne og fungeret som et startskud for meget gennemgribende forandringer, kræver det mange års vedholdende arbejde at få kulturen til at sætte sig. Vanens kraft er stærk, og det kan være bekvemt at falde tilbage til gamle mønstre, hvis der ikke findes et konstant fokus på den videre færd. Ligeledes er det vigtigt hele tiden at holde fast i udgangspunktet at det drejer sig om at udvikle didaktikken. - Det må aldrig blive teknologi for teknologiens skyld. Nogen kan tro, at ledelsen vil elektrificere hele verden, men sådan er blended learning overhovedet ikke tænkt. Det drejer sig tværtimod om at udnytte teknologien dér, hvor den giver mening og skaber substans, siger Kristian Madsen. - Det, der gør UCSJ Læring unikt, er, at ledelsen fra starten meldte ud, at de ville have alle med. Alle uddannelser skulle transformeres til 72

73 Den eksterne følgegruppe Følgegruppens rolle var at kaste et eksternt blik på Projekt UCSJ Læring. De tre medlemmer skulle kvalificere projektet og processen ved at yde sparring omkring de strategiske aspekter på baggrund af deres erfaringer med lignende projekter. Følgegruppen bestod af: Simon B. Heilesen, lektor i netmedier ved Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning, RUC. Kristian Madsen, projektchef, VUC Storstrøm. Bjørn Ilsøe, leder af Center for Undervisningsmidler, Professionshøjskolen UCC. 73

74 Af Hanne Fischer Uddannelsesdirektør Det bliver aldrig det samme igen UCSJ Læring har handlet om mange ting. Ved første møde er det nok de fysiske og teknologiske forandringer, der springer i øjnene. De tekniske installationer, der nu fungerer som en del af dagligdagen i vores lokaler fordelt på alle fire campusser, muliggør parallelundervisning på tværs af geografiske og faglige grænser. I sig selv åbner teknologien derved undervisningslokalerne op og skaber nye muligheder, hvilket styrker vores forudsætninger for at sikre et bredt uddannelsesudbud i hele regionen. Ved nærmere bekendtskab står det imidlertid klart, at teknologien kun er en del af helheden. Som beskrevet i indledningen blev det også tydeligere for os, der har ledet projektet, hvor markant teknologien udfordrede vores didaktiske fundament. Det har blandt andet betydet, at vi har ændret vores uddannelsesdesign. Vi er blevet langt bedre til at tilrettelægge lektionerne, så der er en tydelig, rød tråd i aktiviteterne før, under og efter tilstedeværelsesundervisningen. Samtidig arbejder vi for at kunne strukturere det således, at der kun undervises i tre dage per uge. Det vil øge de studerendes fleksibilitet, så de bedre kan få hverdagen til at fungere med studiejobs, selvstændige studieaktiviteter, gruppearbejde og fritid. 74

75 75

76 UCSJ Læring har også handlet om at forandre kulturen på University College Sjælland. Alle, der i den ene eller anden rolle har været med i sådanne forandringsprocesser, ved, at det ikke er noget, der bare sker af sig selv. Tværtimod. For i kulturen ligger vanerne, de faste overbevisninger, traditionerne, principperne, værdierne og alle de skrevne og uskrevne regler, der tilsammen styrer vores adfærdsmønstre og holdninger. Ikke mindst når der skal ske nyt. Et afgørende parameter for både at få det maksimale udbytte ud af UCSJ Læring, og efterfølgende at bruge den nye viden til reelle og varige forandringer, har derfor været at sende et klart, ledelsesmæssigt signal om, at der ville ske forandringer. Direktionen har fra start til slut sat sig for bordenden, så der blev sikret et fast og forankret fokus på projektet. V i har jus t er et or ganisationen, så der er sk abt mere tydelighed omkring ansvar i de enkelte grunduddannelser og på tværs af vores inddelinger og faglighed. Målene med UCSJ Læring er inkorporeret i vores koncernstrategi og handlingsplaner for medarbejdere på chefniveau. Vi har tydeligt sagt i hvilken retning, vi ville bevæge os, og vi har forklaret, hvordan dette hang sammen med omverdens krav til os som uddannelsesinstitution. Hvad kravene til os som uddannelsesinstitution går ud på, har vi en indgående viden om, da vi er i nær dialog med vores aftagere. Ved at inddrage dem i udviklingen af vores uddannelser, sikrer vi, at vores studerende kommer på arbejdsmarkedet med de kompetencer, der modsvarer den konkrete efterspørgsel. Projektet omfattede alle vores grunduddannelser. Den fortsatte udvikling er alles ansvar UCSJ Læring er afsluttet. Det var fra starten et yderst ambitiøst projekt med en stærk vision, der havde til sigte både at øge vidensniveauet inden for blended learning og igangsætte en udvikling på det kulturelle, didaktiske og teknologiske område. Men selv om projektet har nået sin afslutning, er vi langt fra i mål. Ikke mindst af den simple grund at målet hele tiden flytter sig. Særligt når det gælder teknologi, går 76

77 udviklingen så hurtigt, at der konstant opstår nye muligheder. Det handler om at forstå, at vores grundlæggende metoder, antagelser og viden konstant bliver udfordret. Derfor er det også nødvendigt at skabe kulturelle forandringer. Vores undervisere og hele organisationen skal vænne sig til at se på fremtidens uddannelseskrav med nysgerrighed og forandringsparathed. Vi skal skabe en kultur, hvor alle engagerer sig i en fordomsfri udvikling af vores undervisningstilbud. Dermed overgår UCSJ Læring fra at være et tidsafgrænset projekt til at være en proces i evig forandring. Den viden, vi har akkumuleret, skal overføres til alle niveauer i organisationen, så vi alle holder et fast fokus og bliver ved med at udvikle os. Kulturelt, didaktisk og teknologisk. det, vi har lært om vidensdeling. Tværtimod er det op til den enkelte underviser at indrette lektionerne, så det for netop hans eller hendes hold giver mest værdi. Ligeledes gælder det for de studerende. Til syvende og sidst er det de studerende selv, der bærer ansvaret for at lære noget. At den klassiske undervisningssituation nu er brudt op og erstattet af mere fleksible former lægger endnu større ansvar over på de studerende. Jeg håber, at du er blevet inspireret af at læse om UCSJ Læring. Som det forhåbentlig har fremgået af denne bog, er vi selv blevet meget klogere i løbet af de to seneste år. Vi vil fortsætte med at udfordre og udvikle os selv, så det giver mening for både vores studerende, 600 medarbejdere og det samfund, vi forsyner med dygtige nyuddannede. Det sker ikke af sig selv. Fra ledelsen vil vi naturligvis have det som et fast fokusområde, men herudover er det i høj grad op til underviserne at udnytte al den viden og teknologi, vi råder over. Der kommer ikke færdigdefinerede opskrifter på den perfekte undervisning fra ledelsen det ville være helt misforstået i forhold til alt 77

78 UCSJ Learning in a nutshell For more than 10 years, making use of new technology has formed part of everyday life at several of the basic educational programmes of University College Zealand. In this way we have accumulated extensive knowledge about what it means to teachers, students and society that teaching does not have to be restricted to a one-way process in a classroom. We are confident that by integrating the best of face-to-face teaching with innovative technology we, as an educational institution, can ensure that our students are much better positioned for the labour market of the future. Therefore, in 2010 we decided to launch the project UCSJ Learning. Over a period of two years we wanted to invest effort, time and money in developing our institution into: becoming even better at incorporating new technology into our teaching allowing the experience we have gained in the technological areas to affect our basic didactic approach offering a combination of face-to-face teaching and technology-based learning methods in all our nine education programmes getting practical experience in parallel teaching creating greater flexibility for the students to make them independent of time and place UCSJ Learning is based on a very strong user perspective. Our students will be much better positioned for a complex and digitalised world if they learn to navigate in such an environment while still students. Preparing our students for the future is one of our most important tasks. We also have an obligation to meet education-policy requirements which, in practice, means that we have to educate more students with fewer resources. 78

79 Knowledge must be shared Knowledge does not really represent value until tested, shared and challenged. This may sound commonplace, but it is our experience from the project that precisely knowledge sharing opens up for more relevant and interesting problems. Because while knowledge sharing may be challenging to some people, it is obvious to others. The mere fact that teaching is no longer restricted to a classroom but can be attended by students logging in from home or other campuses emphasises that it is a different and unusual situation for the teacher. Add to this that classes may be attended by students in other countries, downloaded and watched time and again, shared with others than students (e.g. other teachers) and used in new contexts etc. Traditional thinking one teacher, one classroom, one lesson, one class of students is challenged by the new technological opportunities. Technology and didactics The above is just one example that the use of new technology does not only raise technology questions. In the management group we became aware of this some time into the 2-year project period when we were criticised for focusing to little on didactics. This was justified and constructive input that made us implement adjustments in several areas. Above all, the project was given a more experimental nature, which turned out to be just the right solution when the aim is to try out something new, change habits, challenge oneself and open up. This took place at, for instance, two staff conferences where examples were given of how the new opportunities could be exploited and of specific solutions as well as the perspectives and challenges that could be brought about by the changes. Also, as a consequence of the criticism, we decided to put less emphasis on exact, quantitative targets, and we became better at studying examples, intentions, experience and experiments. Overall, this encouraged several teachers to take an active part in the development by having the nerve to challenge it. Where only a few of our basic educational programmes and a few enthusiasts focused on the use of modern technology two years ago, the project has now resulted in far more teachers embracing the opportunities. Continued development everybody s responsibility Right from the start, UCSJ Learning was an extremely ambitious project with a strong vision aiming at enhancing the knowledge level within blended learning and initiating a development process in the cultural, didactic and technological area. However, although the project has been completed, there is still a lot of ground to cover. Not least for the simple reason that the target keeps moving. The technological development in particular moves ahead so rapidly that new opportunities arise all the time. It is a matter of understanding that our basic methods, assumptions and knowledge are constantly being challenged. 79

80 This is important to keep in mind when preparing for the requirements of the future. And that is the reason why the necessity of creating cultural changes has been vital for UCSJ Learning. Our teachers and the entire organisation must get used to take a curious and adaptable approach. We have to create a culture where everybody is engaged in an unprejudiced development of our educational programme. This will take UCSJ Learning from being a time-limited project to being an ever-changing process. The knowledge we have accumulated must be transferred to all levels of the organisation to ensure that we all stay focused and continue to develop on the cultural, didactic and technological front. And it does not happen on its own. This will obviously be a permanent focus area for the management group, and it will to a great extent be up to the teachers to use all this new knowledge and technology. The management group will not issue a pre-defined formula for perfect teaching. On the contrary, it is up to the individual teachers to plan their teaching in such a way that it provides most value to their students. The same goes for the students. At the end of the day, the students are responsible for their own learning. By breaking with traditional teaching methods and replacing them by more flexible ones, students will have to take on an even greater responsibility. They must seize the new opportunities. This is what we have learned Knowledge must be shared. When you share the best you have, you add new value. And the more knowledge you share, the more you receive in return. Openness is required. New technology is not just about bits and bytes it is a challenge to the way we think. We must start an open and confident discussion about the didactic challenges and opportunities. New technology cannot replace face-to-face teaching. It is decisive to find out how to use the best from face-to-face classroom teaching and online teaching to offer the students the most optimal mixture in the form of blended learning. Before, during and after. By using the technological potential for preparation and review, more value will be added to face-to-face teaching. 80

81 FOCUS AREAS UCSJ Learning will transform all educational programmes at University College Zealand into blended learning programmes. The transformation into blended learning implies that we introduce parallel teaching we introduce a new educational design teaching takes place on maximum three days a week WHAT IS BLENDED LEARNING? Blended learning means to mix several learning methods. Traditional classroom teaching is integrated with, for instance, virtual group work, Podcasts of academic subjects and interactive preparation between the student and the teacher. Blended learning is the teaching culture and the educational design emanating from University College Zealand s efforts to digitalise our educational programmes. 81

82 82

83 Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du vil høre mere om projekt UCSJ Læring. Kontakt os på telefon eller send en mail til 83

Idékatalog. Praksisorienteret

Idékatalog. Praksisorienteret Idékatalog Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? Praksisorienteret kompetenceudvikling, hvordan? 3 Indhold Forord...5 Praksisorienteret kompetenceudvikling... 6 Systematik til praksisorienteret

Læs mere

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation

De første 100 dage. som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation De første 100 dage som leder af en fusioneret organisation 2 DE FØRSTE 100 DAGE Indhold Forord 5 Når fusioner fungerer 6 Fokus på medarbejdere

Læs mere

Den digitale erhvervsuddannelse. Inspirationskatalog

Den digitale erhvervsuddannelse. Inspirationskatalog Den digitale erhvervsuddannelse Inspirationskatalog Indhold Indledning 3 It-vokabularium 6 Ledelse og implementering af fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 8 Onlineundervisning og blended learning

Læs mere

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet

Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Syv interview om brugerinddragelse som begreb, som udfordring og som mulighed for udvikling i sundhedsvæsenet Hvad er brugerinddragelse i sundhedsvæsenet? VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet

Læs mere

Elevernes stemme i inklusion

Elevernes stemme i inklusion ELEVEVALUERING JUNI 2013 Elevernes stemme i inklusion Elevevaluering projekt Alle børn har lyst til at lære Udgiver: Udarbejdet af: Grafi sk kommunikation & design: Forlag: Tryk: Marselisborg Center for

Læs mere

At lære at blive lærer med en teknologi

At lære at blive lærer med en teknologi At lære at blive lærer med en teknologi Af Ann-Thérèse Arstorp & Tobias Heiberg UCC, januar 2014 Tak til KMD for deres støtte til DigiGuides! 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Undersøgelsesspørgsmål...

Læs mere

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer 10 FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE Praksiskatalog om ledelse af forandringer Indholdfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ti skolelederfortællinger om ledelse af forandringer 5 Susanne Oxvig Håkansson, Grønnevang

Læs mere

EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN

EVALUERING AF NYE KLASSEDANNELSER I UDSKOLINGEN Til Skovgårdsskolen Skovgårdsvej 56 2920 Charlottenlund Dokumenttype Evalueringsnotat Dato juli 2012 EVALUERING AF "NYE KLASSEDANNELSER" I UDSKOLINGEN 0-1 Dato 08.06.2012 Udarbejdet af Tobias Dam Hede,

Læs mere

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune

Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune Barrierer og potentialer for integration af it i fagene i folkeskolen i Slagelse Kommune - rapport juni 2011 René B. Christiansen Karsten Gynther Læremiddel.dk Nationalt videncenter for læremidler 0 Indholdsfortegnelse

Læs mere

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse

I BALANCE MED KRONISK SYGDOM. Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I BALANCE MED KRONISK SYGDOM Sundhedspædagogisk værktøjskasse til patientuddannelse I Balance med kronisk sygdom Sundhedspædagogisk

Læs mere

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart.

God. skolestart. Pædagogiske. og metodiske overvejelser omkring en god skolestart. HUSKELISTE til en god skolestart. God PÅ ERHVERVSUDDANNELSERNE skolestart Tryghed og omsorg er en del af hverdagen Gode relationer bygger på gensidig forståelse og respekt Eleverne skal trives for at lære Lær eleverne bedre at kende Camp

Læs mere

ANERKEND DIN MEDARBEJDER

ANERKEND DIN MEDARBEJDER PERSONALESTYRELSEN DANSKE REGIONER KL DECEMBER 2009 ANERKEND DIN MEDARBEJDER INSPIRATION TIL ENGAGEMENT OG ARBEJDSGLÆDE udmøntning af kvalitetsreformen Kære leder Dine medarbejdere er grundlæggende meget

Læs mere

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus

Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse. Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Borgerservice og Biblioteker Hovedbiblioteket, Århus Slip brugerne løs på biblioteket Kogebog til brugerinddragelse Forord 5 Slip brugerne

Læs mere

Gynther, at der må være fokus på såvel organisationsdidaktik som forandringsledelsesstrategi.

Gynther, at der må være fokus på såvel organisationsdidaktik som forandringsledelsesstrategi. Når it i skolen fremmer læring Af Anne Marie Vinther, forlagsredaktør Nr. 3 april 2014, 14. årgang Tema: It-didaktik Mere it har i mange år været svaret på en bedre folkeskole. I denne reformtid er der

Læs mere

Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole. indsigt, erfaringer, mulig heder og perspektiver

Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole. indsigt, erfaringer, mulig heder og perspektiver Samarbejde mellem folkebibliotek og folkeskole indsigt, erfaringer, mulig heder og perspektiver indhold Brug bibliotekarernes kompetencer i skolerne Undersøgelse: Bibliotekschefer om samarbejde 5 Det digitale

Læs mere

vanskelige samtale trivselssamtale

vanskelige samtale trivselssamtale omsorgssamtale den nødvendige samtale den den svære samtale vanskelige samtale trivselssamtale Til ledere og personaleansvarlige Når samtaler med medarbejderne er svære Viden og værktøjer til at gøre de

Læs mere

Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer

Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer Søren Breiting, Ulla Kjær Kaspersen og Poul Kristensen Bæredygtighed og innovation i skole og læreruddannelse nødvendige udfordringer Læreruddannelsen ved University College Lillebaelt & Forskningsprogram

Læs mere

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET

DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET DEBATOPLÆG OM DEN KOMMENDE FÆLLES- OFFENTLIGE STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD DIGITAL VELFÆRD NYE MULIGHEDER FOR VELFÆRDSSAMFUNDET REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER MARTS 2013 FORORD 3 DANSKERNE ER DIGITALE

Læs mere

Fag og faglighed i bevægelse

Fag og faglighed i bevægelse Fag og faglighed i bevægelse Bennyé D. Austring og Jimmy Krab (red.) Forskning og Innovation University College Sjælland Copyright: University College Sjælland 2013 Udgiver: University College Sjælland

Læs mere

INDFLYDELSE GIVER TRYGHED / NY VERDEN, NYE KRAV OGSÅ TIL FAGFORENINGERNE / FORANDRINGER GØR OS MERE SÅRBARE

INDFLYDELSE GIVER TRYGHED / NY VERDEN, NYE KRAV OGSÅ TIL FAGFORENINGERNE / FORANDRINGER GØR OS MERE SÅRBARE magasinet for forbundet kommunikation og sprog / nummer 37 / februar / 2009 FORANDRING INDFLYDELSE GIVER TRYGHED / NY VERDEN, NYE KRAV OGSÅ TIL FAGFORENINGERNE / FORANDRINGER GØR OS MERE SÅRBARE 05 / DET

Læs mere

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003.

EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. EVALUERING AF SAMTÆNKNING MELLEM SKOLE OG FRITIDSHJEM I KØBENHAVNS KOMMUNE. Center for Institutionsforskning, Højvangseminariet februar 2003. Indledning. * SAMMENFATNING, KONKLUSIONER OG PERSPEKTIVER.

Læs mere

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen

Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Få mere ud af trivselsmålingen Gode råd til ledere om hele processen Væksthus for Ledelse, 2012 Projektledelse: Magnus Bryde, KL Nicolaj

Læs mere

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling

Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige. - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplan for det pædagogiske arbejde med de 0-10 årige - om det betydningsfulde i børns læring og udvikling Rammeplanen er udarbejdet med udgangspunkt i Børnepolitikken og det fælles værdigrundlag for

Læs mere

Evaluering af D2i -Design to innovate

Evaluering af D2i -Design to innovate Evaluering af D2i -Design to innovate Udarbejdet af LB Analyse og SDU for for D2i - Design to innovate Februar 2015 Indhold 1 Indledning... 3 1.1 Formål og målgruppe... 3 1.2 Aktiviteter i projektet...

Læs mere

Effektiv videndeling mellem humanistisk forskning og danske virksomheder - Erfaringer fra Human-Centered Research Hub

Effektiv videndeling mellem humanistisk forskning og danske virksomheder - Erfaringer fra Human-Centered Research Hub Effektiv videndeling mellem humanistisk forskning og danske virksomheder - Erfaringer fra Human-Centered Research Hub KOLOFON Redaktion: Maria Lindorf, seniorkonsulent, DEA Charlotte Gisselmann Jessen,

Læs mere

Den Kreative Platform

Den Kreative Platform Den Kreative Platform Søren Hansen & Christian Byrge Kreativitetslaboratoriet, Aalborg Universitet 2. udgave 2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse........................................................................................................................................................

Læs mere

Planlægning af it-undervisning

Planlægning af it-undervisning Planlægning af it-undervisning IT- & Telestyrelsen, juni 2009. Planlægning af it-undervisning Udgivet af: IT- & Telestyrelsen Publikationen kan hentes på IT- & Telestyrelsens hjemmeside: www.itst.dk ISBN

Læs mere

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge

Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads. For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Inspirationskatalog Det gode arbejde på den attraktive arbejdsplads For sagsbehandlere på området for udsatte børn og unge Indholdsfortegnelse Forord 3 Indledning 4 Arbebjdet skal organiseres målrettet

Læs mere

Plagiering er mere end bare snyd. The coolest place on earth at arbejde i Nuuk.. Læs side 14. Learning Commons.. Læs side 17. ..

Plagiering er mere end bare snyd. The coolest place on earth at arbejde i Nuuk.. Læs side 14. Learning Commons.. Læs side 17. .. 14. årgang Nr. 2 december 2013 Plagiering er mere end bare snyd.. Læs side 4 The coolest place on earth at arbejde i Nuuk.. Læs side 14 Learning Commons.. Læs side 17 Uddannelsesbibliotekaren udgives af

Læs mere