Roskilde Tekniske Gymnasium

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roskilde Tekniske Gymnasium"

Transkript

1 Roskilde Tekniske Gymnasium Studieretningsprojekt Hovedfag: Kommunikation/IT A Bifag: Teknologi B Titel: Formidling af bæredygtighed Undertitel: Hvordan kommunikerer man alternative, miljørigtige teknologier? Skriveuge: 14/12/ /12/2011 Vejledere: Jens Andersen Bill Linnane Udarbejdet af: Katrine Rimmen Thomsen Klasse 3.5 Abstract This paper examines how alternative and environmentally correct technologies are communicated. The three central parties concerned in the communication are identified as: the groups that offer the technologies and private individuals and companies which are possible buyers. It is stated that there is a problem with the way the communication is carried out and that the problem specified is that the connection between the three groups is too weak. The following investigations aim at determining whether or not this assumption is correct by means of communication theory and both qualitative and quantitative research among the parties concerned. Furthermore, concrete examples of media products offered by secondary parties compared to the three primary parties that can be used in the communication are analysed along with a specific case of failed communication between a private company and a manufacturer of a green technology. Problems with today s communication between the three selected groups are pointed out and discussed to end up with an evaluation of the quality of the communication. Finally, a new model of communication between the three groups and an idea of a concrete solution in the form of a website is given as a possible answer to the problem.

2 Indholdsfortegnelse Indledning Identifikation af interessenter Redegørelse for interessenter Problemet Analyse af kommunikationen Kommunikationsmodeller Medieprodukter fra sekundære afsendere Diskussion af kommunikationen Byvindmøller i København Vurdering af kommunikationen Perspektivering Konklusion Kildeliste 2

3 Indledning Genstandsfeltet for denne opgave er, hvordan man kommunikerer alternative, miljørigtige teknologier. Det er en meget bred formulering, der grunder i min opfattelse af, at det i en tid, hvor en omstilling til klimarigtige løsninger er nødvendig, hvis vi skal sikre vores planet mod ødelæggende klimaforandringer, er alt for vanskeligt og uoverskueligt at finde frem til de rigtige miljøvenlige teknologier. For lykkeligvis findes der i massevis af alternative løsninger, der kan være med til at sikre os en bæredygtig livsstil, men som de bliver kommunikeret i dag, er det efter min mening alt for svært som forbruger at overskue. Det er denne vurdering jeg i det følgende vil undersøge. Opgaveformuleringen, som jeg har fået udleveret, lyder som følger I. 1. Foretag en teknologifaglig analyse af en bæredygtig teknologi ud fra en selvvalgt case. 2. Identificer og redegør for de centrale interessenter, der indgår (eller kan indgå) i formidlingen af den pågældende teknologi og analyser med anvendelse af relevant kommunikationsteori et eller flere medieprodukter, der benyttes i denne kommunikation interessenterne imellem. Analysen foretages med særligt henblik på at afdække afsender- og modtagerroller samt anvendte strategier i kommunikationen. 3. Diskuter på baggrund af dine og evt. yderligere undersøgelser effekten af den eller de kommunikationsindsatser, du har set på. Vurder kvaliteten af kommunikationen og giv i forlængelse af det en anbefaling til, hvilke principper denne/disse og lignende kommunikationsopgaver skal løses efter. Metodisk vil jeg løse opgaven ved at benytte mig af teknologifaglige værktøjer til analyse af teknologier og problemer og kommunikationsmodeller til analyse af de respektive kommunikationssituationer samt især en teoretisk konstruktion og efterfølgende vurdering af modtageren i kommunikationen. Jeg vil i høj grad inddrage både kvalitative og kvantitative undersøgelser, der ud over teorien skal danne grundlag for min argumentation. Der vil i opgaven blive refereret til kildelisten med et tal, der henviser til kildens nummer i kildelisten, i en firkantparentes efter det udsagn, der kommer fra kilden. Referencer til bilagene vil ske i fodnoter, som det ses forneden på denne side med en henvisning til opgavedokumentet, der er at finde i bilagene. I forbindelse med udarbejdelsen af denne opgave har jeg været i kontakt med en masse mennesker, der har hjulpet mig på forskellig vis. Disse mennesker ønsker jeg at takke. Lauge Brandt bygningschef ejendomme ved Roskilde Kommune, Lars Elmsted kommunikationskonsulent ved Roskilde Kommune, Balder Johansen daglig leder ved Logik og Co., Mikkel Brandrup kommunikationschef ved Natur-Energi A/S, Finn Jørn Benche, Gitte Benche, Niels Stoubæk Schmidt, Pia Schytt Schmidt, Mathias Højgaard Egeberg, Jonas Nordstrøm Schwartz. I Se bilag 1 for det komplette dokument med opgaveformuleringen 3

4 Identifikation af interessenter Ideen til dette projekt udspringer af en konkret forestilling hos mig om, hvordan formidlingen af alternative, miljørigtige teknologier betragtet under ét bør foretages. Den centrale tanke bag er en forening af tre specifikke interessenter samt en nytænkning af afsender- og modtagerforholdene imellem dem. Jeg vil nu identificere og redegøre for disse tre interessenter, som besvarelse af første del af opgave 2 i opgaveformuleringen, der lyder: Identificer og redegør for de centrale interessenter, der indgår (eller kan indgå) i formidlingen af den pågældende teknologi. Den meget subjektive udvælgelse af de centrale interessenter og argumentation herfor, vil fungere som min hypotese, hvilken jeg gennem opgaven vil undersøge og efterprøve med henvisning til den naturvidenskabelige metode II. Redegørelse for interessenter Interessenterne i en kommunikationssituation er de parter, der på en eller anden måde spiller en rolle og således har interesse i den pågældende kommunikation. I forhold til grønne teknologier er der selvfølgelig udbyderne, det vil sige dem, der sælger teknologierne, som har en stor interesse i at få kommunikeret deres produkter ud til de potentielle købere, simpelthen fordi det er det, de lever af. Køberne er således også interessenter, idet de er modtagere af sælgernes kommunikation. Ud over sælgere og købere kan der være andre interessenter, der spiller ind, i form af eksempelvis organisationer, presse og andre, der forsøger at påvirke kommunikationen i forskellig retning. I kapitel 2 Analyse af kommunikationen vil jeg komme nærmere ind på, hvordan forskellige kommunikationsmønstre med flere interessenter kan se ud. Som allerede nævnt i det indledende afsnit til dette kapitel, tager min tese for en bedre kommunikation af miljørigtige løsninger udgangspunkt i tre interessenter. Disse tre overordnede grupper er: udbydere af teknologi, virksomheder og privatpersoner. Se figur 1. Tre interessenter Udbydere af teknologi - Udviklere - Producenter - Distributører Produkter og viden Privatpersoner - Husejere - Studerende Virksomheder - Private - Offentlige Figur 1 II Bilag 2 Den naturvidenskabelige metode 4

5 Udbyderne af teknologien skal opfattes som sælgere, men ikke nødvendigvis sælgere af fysiske produkter alene, de kan også tilbyde viden. Køberne eller aftagerne af produkter og viden, har jeg valgt at kategorisere som henholdsvis privatpersoner og virksomheder, de nærmere omstændigheder omkring dette valg vil jeg komme ind på om lidt. I mit arbejde med at undersøge og efterprøve min tese har jeg yderligere specificeret de tre grupper ved at sige, at der til udbydere hører: udviklere, producenter og distributører, til privatpersoner hører: husejere og studerende, og til virksomheder hører: private og offentlige virksomheder. Det er vigtigt at understrege, at denne afgrænsning overvejende sker af metodiske årsager, idet det ville blive alt for omfattende et arbejde at skulle redegøre for og undersøge grupperne, hvis ikke man afgrænsede dem. Når jeg vælger at opdele gruppen af aftagere (privatpersoner og virksomheder), er der overordnet set to væsentlige bevæggrunde. For det første er der økonomien; der er simpelthen så stort et skel i kapital og dermed investeringsmidler, at jeg finder det rimeligt at skelne. For det andet er der også en mening i at betragte de to interessenter som parter, der selv kan kommunikere indbyrdes, da virksomhederne jo også har produkter at tilbyde privatpersonerne. Dette vil jeg beskrive nærmere i min perspektivering under kapital 3 Diskussion af kommunikationen. Jeg vil nu kort udrede, hvad der menes med hver enkelt gruppe i min afgrænsning. Først udbydere af teknologi her forstås udviklere, som dem der har fundet frem til teknologien, har fået den til at virke og arbejder med at forbedre den. Disse besidder altså en enorm viden omkring teknologien. Producenterne er dem, der laver produktet. De besidder ligeså en stor viden om teknologien, men også især om omkostningerne og forholdende omkring produktionen af den. Endelig er distributørerne dem, man som kunde henvender sig til, når man ønsker at købe et produkt. Det kan være butikker, der sælger produktet, eller installatører, der installerer dem. Hvem der er udviklere, producenter og distributører kan selvfølgelig også være sammenfaldende. Blandt privatpersonerne har jeg valgt at beskæftige mig med husejere og studerende. Privatpersoner er en meget stor og mangfoldig gruppe, hvor jeg har valgt husejere, fordi de har rige muligheder for at foretage også større investeringer i alternative teknologier, mens de studerende er valgt, fordi de mange gange kan have brug for at finde information om blandt andet alternative og miljørigtige teknologier. Gruppen kaldet virksomheder har jeg opdelt i private og offentlige virksomheder, fordi de har nogle forskellige baggrunde for deres valg i investeringssammenhænge. Hvor det offentlige i høj grad vil være styret af politik, vil det private være mere frit stillet til at søge at være attraktiv for kunderne eller tænke økonomisk. Problemet De tre udvalgte interessenter er der ikke i sig selv noget særligt ved, jeg har jo faktisk bare taget de mest grundlæggende parter i en handelssituation nemlig sælger og køber. Der hvor jeg mener, der skal sættes ind, er måden de kommunikerer. Man kunne eksempelvis spørge, hvorfor jeg ikke har medtaget pressen som en central interessent i min model. Dette skyldes at de frie medier ikke direkte deltager i det pengespil, der foregår mellem mine tre udvalgte interessenter. De kan være med til at påvirke spillet, men de er kun med på sidelinien. På samme måde med diverse organisationer; de kan deltage i kommunikationen og i nogle tilfælde måske også selv tage del i goderne, men de vil altid bare spille en birolle ved siden af de tre definerede interessenter. De kræfter, jeg antyder, findes mellem de tre interessenter, er dem der ligger i pengestrømmende. Er der penge i noget, skal det nok komme til at fungere og det uden nogen udefrakommende indsats. Derfor mener jeg, det er vigtigt at kommunikationsmodellen bygges op omkring en finans- 5

6 styret tanke. Det skal således være lukrativt for alle interessenterne at deltage i kommunikationen, og dermed bliver det også lukrativt. Problemet, jeg mener, er til stede, er det, at det er en meget vanskelig og uoverskuelig opgave at skulle finde frem til den rette teknologi, når man ønsker at investere miljørigtigt. Konsekvensen er, at man måske helt opgiver at investere miljørigtigt, eller man forholder sig afventende, for at se om det en dag skulle stå mere klart. Uanset hvad betyder det, at der ikke nu og her bliver investeret bæredygtigt, hvilket samfundsmæssigt set har den konsekvens at klimaproblemerne bare fortsat forværres. Årsagerne til at det er for svært at finde den rette, miljøvenlige løsning til ens behov, kan blandt andet være, at der findes så ekstremt mange muligheder, og samtidig er det et felt i voldsom udvikling, så det bliver ikke nemmere. Der hersker også stor usikkerhed omkring alle disse nye teknologier, fordi de er uprøvede og ofte dyre. Denne usikkerhed sammen med det manglende overblik forværres af, at teknologierne bliver kommunikeret vidt forskelligt af sælgerne, og de gør det svært at sammenligne teknologierne og på den baggrund vælge. Endelig kan man altså sige, at der mangler bedre kommunikation mellem parterne og en fælles tilgang fra udbyderne af teknologi. Hvilket er min tese. Herunder (figur 3) har jeg opstillet årsagerne og virkningerne til problemet, som jeg ser det, i et såkaldt problemtræ, der således viser sammenhængen i det, jeg anser for et problem og min tese for, hvad det bunder i. Problemtræ Klimaproblemerne forværres fortsat Man afholder sig fra at investere i miljørigtige løsninger Man opgiver at finde en miljørigtig løsning Man forholder sig afventende Virkning Nøgleproblem Årsag Det er svært at finde den rigtige miljøvenlige løsning. Der findes ekstremt mange muligheder Det er stor usikkerhed omkring effektiviteten af mange løsninger Teknologierne kommunikeres vidt forskelligt Der er ringe mulighed for at sammenligne teknologierne Tese Der mangler forbindelse mellem de tre interessentgrupper Figur 3 6

7 Analyse af kommunikationen Problemet, med at det er for vanskeligt for forbrugeren at finde frem til den rette teknologi at investere i, er i virkeligheden også bare min påstand. Derfor er det nødvendigt, at jeg går ind og først analyserer på måden, der kommunikeres i dag, for på den måde at opnå en forståelse heraf, hvorpå jeg kan foretage en kvalificeret vurdering. Denne vurdering vil ske i kapitel 3 Diskussion af kommunikationen under afsnittet Vurdering af kommunikationen. Dette afsnit skal søge at besvare anden del af opgave 2 i opgaveformuleringen: analyser med anvendelse af relevant kommunikationsteori et eller flere medieprodukter, der benyttes i denne kommunikation interessenterne imellem. Analysen foretages med særligt henblik på at afdække afsender- og modtagerroller samt anvendte strategier i kommunikationen. Udover på baggrund af kommunikationsteori at analysere kommunikationen mellem interessenterne generelt, vil jeg altså også tage fat på konkrete eksempler og analysere disse. Det er her, som jeg nævnte i forrige kapitel under afsnittet Redegørelse for interessenter, at jeg vil se på andre interessenters indflydelse på kommunikationen og effekten heraf. Kommunikationsmodeller Kommunikationen de tre interessenter imellem kan betragtes uhyre enkelt, endda vil det traditionelt set være naturligt at betragte de to aftagergrupper, privatpersoner og virksomheder, som én gruppe. Dette valg vurderer jeg som en fejl i måden, der kommunikeres i dag, hvilket jeg vil argumentere for i kapitel 3 Diskussion af kommunikationen. Slår man de to aftagergrupper sammen kan man opstille følgende enkle model af kommunikationen vist med figur 4, hvor jeg samtidig har lavet et eksempel med en sælger af et miljørigtigt produkt. Afsender Budskab Modtager Sælger af solceller Køb vores solceller! Potentiel køber Figur 4 Denne model er den klassiske tilgang, hvor en afsender i skikkelse af en sælger har et budskab til en potential køber om, at denne skal købe sælgerens produkt. Modellen er lige til og let at forstå, men der er også en masse aspekter af kommunikationen, som den ikke forholder sig til. En del af det, der mangler, er hvilket medie, budskabet sendes igennem og i forlængelse heraf, hvad der er af støj, det vil sige forhold, der forstyrrer kommunikationen. Disse aspekter vil jeg ikke beskæftige mig videre med, da jeg jo skal fokusere på afsender- og modtagerroller, dog er udeladelsen af disse sider af kommunikationen interessant, fordi de netop siger noget om opfattelsen af afsender og modtager i modellen. Modellen jeg har vist er en såkaldt kanyle-model, hvor det handler om, at afsenderens budskab bare skal overføres til modtageren. Den er udtryk for en opfattelse af modtageren som uden indflydelse på kommunikationen, hvad Preben Sepstrup i sin bog Tilrettelæggelse af kommunikation [2] betegner en forsvarsløs modtager. Modellen udtrykker en forventning om, at man ved en 7

8 påvirkning, hvad der med fagsprog fra engelsk kaldes stimulus, fremkalder en effekt kaldet response [2]. Mediet der kommunikeres igennem har kun noget at sige, hvis det kan påvirke modtagerens modtagelse af budskabet. Når denne betragtes som forsvarsløs og dermed uden for indflydelse, kan der derfor ses bort fra mediet i modellen. På den måde afslører fraværet af mediet i modellen altså, at modtagerens betragtes som forsvarsløs. Det er imidlertid særdeles sjældent, at man kan tale om en forsvarsløs modtager, hvis det o- verhovedet findes. Et eksempel på en målgruppe, der måske kunne passe under betegnelsen, er børn, der mangler at have opbygget en kritisk sans over for det, de eksponeres for. Desuden har afsenderen i sig selv en betydning for modtagerens tilgang og dermed effekten af budskabet. Det har betydning, hvem afsenderen er, både fordi modtageren vil have en forudfattet opfattelse og herudfra nogle holdninger til afsenderen, men også fordi afsenderen har et mål med kommunikationen, hvilket, når modtageren er bevidst om det, kan blive en forhindring. En sælger af en teknologi har på denne måde en hensigt med sin kommunikation, der er klar for enhver, hvilket kan få modtageren, den potentielle køber, til at være på vagt. Som research til denne opgave interviewede jeg blandt andet to par husejere. Her var der blandt andet en, der udtrykte et forbehold mod sælgere af teknologi og et ønske om neutrale kilder ved informationssøgning omkring teknologier III. Det er jo klart, at dem, der har besluttet sig for at ville sælge det, de vil jo synes, det er godt, og det er jo ikke nødvendigvis, at det behøver at være det. Husejer Gitte Benche om at søge information om en teknologi hos sælgeren. Modtageren har altså i den grad betydning for kommunikationen, og man kan heller ikke bare erklære at modtageren er kritisk og derfor svær at komme igennem til, hvad der betegnes som en genstridig modtager [2]. Modtageren selv kan jo også have en interesse i informationen, og mange gange vil man have en situation, hvor den potentielle køber af noget teknologi jo faktisk opsøger sælger for at opnå noget information. Når modtager på den måde selv og med vilje bringer sig i position for eksponering for afsenders kommunikation, kaldes det aktiv opmærksomhed, fordi modtager ønsker at høre afsender og aktivt forsøger at opnå dennes information. Modsat hvis man forestiller sig en sælger reklamere for en teknologi til en modtager, der ikke har overvejet at investere i en sådan teknologi, dette kaldes passiv opmærksomhed. En modtager der søger at opnå information om en teknologi handler efter et behov for enten simpelthen at opnå viden eller også bruge denne viden som grundlag for at kunne vælge en teknologi at investere i og således løse et problem. Man kan altså tale om en behovsstyret og problemløsende modtager [2]. Det står således klart at modtageren i høj grad har betydning for kommunikationen. Derfor opererer man i forlængelse med stimulus og response med begrebet organism, der repræsenterer individet [2]. Med en modtager der aktivt søger information opnår man nogle andre betingelser for kommunikationen sælger og køber imellem. Hvor en reklame, modtageren eksponeres for uden selv at have indflydelse på hvordan og hvornår, rent er styret af afsender; bliver det en anderledes situation, når modtager selv opsøger afsenders information. Informationen er stadig styret af afsender, idet III Bilag 7a Interview med husejere Finn Jørn Benche og Gitte Benche 8

9 denne selv har valgt at gøre det tilgængeligt, men modtager vælger hvad denne vil opsøge, og hvornår denne vil gå ind og konsultere afsenders information. Ordet konsultere er taget fra en model i Jens Frederik Jensens artikel Interaktivitet på sporet af et nyt begreb i medie- og kommunikationsvidenskaberne, der netop skematiserer de forskellige kombinationer af afsender- og modtagerstyret kommunikation [3]. Se figur 5. Her ville en reklame med modellens betegnelse blive betragtes som transmission; noget information fra afsender, som bliver betegnet et center, der bare sendes ud også af afsender. Distributionen kontrolleret af center Distributionen kontrolleret af bruger Information produceret af center Transmission Konsultation Information produceret af bruger Registrering Konversation Figur 5 Modellen medtager også brugerproduceret information. Det vil i situationen mellem en sælger og en potentiel køber sige input fra sidstnævnte og, ifald distributionen af det stadig er styret af sælger, vil det være noget information om køber, som sælger kan bruge. Det kan eksempelvis være undersøgelser af de potentielle køberes behov, som sælger så registrerer. Hvis brugeren (potentiel køber) både producerer informationen og styrer distributionen, er der tale om konversation. Det er altså en meget direkte kommunikation, hvor der modsat ved transmission er tale om flervejskommunikation, hvilket vil sige at begge parter i kommunikationen kan byde ind med information. Spørgsmålet er, hvad der er den bedste strategi, når budskabet om at købe miljørigtig teknologi skal ud. Medieprodukter fra sekundære afsendere Jeg har til dette projekt foretaget en mængde interviews med både private forbrugere og virksomheder IV, derudover har jeg lavet en spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på de tre treårige gymnasieuddannelser (STX, HHX og HTX) med 394 besvarelser V. Stort set alle, jeg har snakket med, har angivet Internettet som et af de steder, de ville starte med at søge information om alternative, miljørigtige teknologier. Blandt de studerende var det næsten fire ud af fem, der svarede, at de fortrinsvis ville anvende Internettet. Se figur 6. Nu hvor jeg skal analysere et medieprodukt, finder jeg det herfor oplagt at vælge et fra Internettet. Samtidig vil jeg som nævnt i kapitel 1 under afsnittet Redegørelse for interessenter gerne se på, hvad der sker, når eksterne interessenter (i forhold til mine tre 9,90% 11,42% Andet Ved ikke/ ubesvaret Internettet Figur 6 78,68% Hvor ville du fortrinsvis søge oplysninger om miljøvenlige teknologier, ifald du skulle det? Bilag 3 IV Bilag 4-7 Interviews V Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse 9

10 udvalgte primære interessenter) blander sig i kommunikationen. I min spørgeskemaundersøgelse bad jeg de studerende skrive, hvis de kendte hjemmesider, der samler forskellige miljørigtige teknologier og beskriver dem. Selv har jeg ofte benyttet eksempelvis ing.dk VI og bolius.dk VI, og blandt besvarelserne i undersøgelsen nævntes sider som illvid.dk VI, gizmag.com VI og newscientist.com VI. Alle er det sider, hvor der skrives artikler om forskellige teknologier. Artiklerne skrives af sidernes egne skribenter og altså ikke af sælgere af de beskrevne teknologier. Flere af siderne erklærer sig desuden som værende upartiske i deres dækning af teknologierne, netop som jeg beskrev det efterspurgt af en af de interviewede i forrige afsnit. Udsagnet understreger dog også deres position uden for den primære kommunikation mellem de tre interessenter, hvilken er kendetegnet ved samtidig at være økonomisk drevet. Dette var jeg også inde på i kapitel 1, hvor jeg nævnte pressen; siderne her er jo i virkeligheden også bare en type frie medier, der dog har fokus på teknologi. De nævnte internetsider er steder, som brugeren kan konsultere, i stedet for at være sælgerne af teknologiens information er det i stedet et sekundært center, der producerer informationen. Se figur 5. De sekundære afsendere, som de jo faktisk er, foretager en subjektiv udvælgelse, uanset hvad de selv siger om objektivitet, den viden fra udviklere, producenter eller distributører (primære afsendere), som de vil videregive i deres artikler. Med figur 7 herunder har jeg forsøgt at illustrere, hvordan disse sekundære afsendere udtager en del af de primære afsenderes information og skriver det om til et nyt budskab til modtageren. Som det er vist med tykkelsen af stregerne, er det stadig hos de primære afsendere at modtageren kan få mest information om det enkelte produkt. Kommunikation Sekundær afsender Primær afsender Primær afsender Modtager Primær afsender Figur 7 Ud over at være en nogenlunde neutral spiller, er en anden fordel ved disse sekundære afsendere, at de indsamler oplysninger om en masse forskellige teknologier og samler dem ét sted. På den måde slipper modtageren for det arbejde og kan desuden måske blive gjort opmærksom på teknologier, som denne ellers ikke ville have opdaget fandtes. Dette kan jo dog også gælde den anden vej, hvis der er muligheder, som ikke er med på siderne. Kommunikationen gennem artiklerne fra de sekundære afsendere vil altid basere sig på en behovsstyret og ofte også problemløsende modtager med aktiv opmærksomhed. Modtageren vil altid være behovsstyret, fordi denne udelukkende vil give sig til at læse artiklerne, hvis denne har lyst, har et behov så at sige. Dette behov vil ofte have udgangspunkt i et problem, der handler om at informationen skal bruges til noget. Modtageren er selvfølgelig aktivt opmærksom, fordi denne ønsker og gør en indsats for informationen. VI Bilag 8 Internetsider 10

11 Diskussion af kommunikationen Jeg startede med at erklære, at jeg mener, at alternative, miljørigtige teknologier betragtet under et bør kommunieres anderledes, end de gør i dag. Jeg har nu redegjort for de centrale interessenter i den kommunikationssituation, som jeg finder væsentligst, og analyseret på denne kommunikation og også set på eksterne interessenter. I dette afsnit vil jeg med udgangspunkt i mine undersøgelser diskutere kommunikationen, vurdere den og slutteligt komme med mit eget bud på en forbedring. Herved vil jeg søge at besvare opgave 3 i opgaveformuleringen: Diskuter på baggrund af dine og evt. yderligere undersøgelser effekten af den eller de kommunikationsindsatser, du har set på. Vurder kvaliteten af kommunikationen og giv i forlængelse af det en anbefaling til, hvilke principper denne/disse og lignende kommunikationsopgaver skal løses efter. Jeg vil dog starte med en gennemgang af en konkret case, der handler om en virksomheds forsøg med byvindmøller. Her vil jeg foretage en teknologianalyse af møllerne, og dermed opfylde projektoplæggets krav i opgave 1: Foretag en teknologifaglig analyse af en bæredygtig teknologi ud fra en selvvalgt case. Denne case vil så danne udgangspunkt for den efterfølgende diskussion. Byvindmøller i København Det københavnske byggefirma Logik og Co. har en lang tradition for at tilbyde miljørigtige løsninger og produkter og kan derfor i interessentgruppen af udbydere både betegnes som producenter og distributører. Nogle år tilbage besluttede firmaet at ville lave forsøg med såkaldte byvindmøller, der er en mindre type vindmøller, hvis akse, som vingerne drejer om, desuden typisk er vertikal i stedet for horisontal som hos de store konventionelle møller. Dermed blev de også repræsentanter for gruppen af investerende virksomheder. Nu har jeg gennem hele rapporten ofte anvendt begrebet teknologi uden reelt at forklare, hvad det dækker over. Når man analyserer teknologi forstås begrebet som bestående af fire dele: teknik, viden, organisation og produkt [1]. Se figur 8. Teknologi Teknik Viden Organisation Produkt Figur 8 Da Logik og Co. valgte at ville teste byvindmøller med henblik på senere at kunne tilbyde produktet, var forhåbningen at de kunne gøre teknologien mere tilgængelig for byboerne. Jeg har talt med daglige leder ved Logik og Co, Balder Johansen, der blandt andet sagde som følger, da jeg spurgte, hvorfor virksomheden valgte at foretag forsøg med byvindmøller VII. For os har der altid været en retning, der hed, det skulle være simpelt for folk. Det skulle være nemt for folk at komme til økologien. Daglig leder ved Logik og Co. Balder Johansen om baggrunden for mølleprojektet. VII Bilag 5 Logik og Co. interview med daglig leder Balder Johansen 11

12 Analytisk set er der tale om, at Logik og Co. vil ændre på organisationsdelen af teknologien. Organisationsbegrebet handler om styring og logistik, både i produktionsprocessen, hvor det handler om ledelsen af de forskellige processer, teknologien bliver til igennem, men også efterfølgende, hvordan teknologien distribueres og fungerer i samspil med virkeligheden uden for fabrikken. Logik og Co. indkøbte en tysk mølle med navnet Venco Twister, der virkede lovende. I første omgang fik de en sat op på virksomhedens eget tag og sendte desuden en til at blive testet hos Risø DTU, Nationallaboratoriet for Bæredygtig Energi. Logik og Co. oplevede en stor interesse for møllen, og energiselskabet Natur-Energi støttede projektet ved at stille sit tag til rådighed for tests af møllerne. Kommunikationschef ved Natur-Energi A/S, Mikkel Brandrup, har besvaret nogle spørgsmål fra mig per mail VIII. På Risø testede man blandt andet møllen Venco Twisters ydeevne, hvilken effekt den virkede med. Det vil faktisk sige produktet af teknologien, da produktet er det, som man får ud af teknologien. Produktet kan både være noget fysisk og noget mere abstrakt som en ydelse. Med møllen er der tale om noget ganske konkret, idet produktet er resultatet i produceret energi. I koordinatsystemet herunder (figur 9) med vindhastigheden i m/s ud af x-aksen og effekten i watt ud af y-aksen, ses producentens lovede ydeevne med en blåsort streg til sammenligning med Risøs målinger på testmøllen med en grøn streg IX. Sammenligning mellem producenten af møllen Venco Twisters lovede ydeevne (sortblå kurve) og den af Risø faktiske målte ydeevne (grøn kurve). Bilag 9 Figur 9 Som det ses lever målingerne mildest talt ikke helt op til forventningerne. Møllen producerer både for lidt ved de vindhastigheder, hvor den rent faktisk leverer en mængde energi per tidsenhed (watt), men ved vindhastigheder over 15 m/s stopper produktionen praktisk talt, hvilket den ikke skulle ifølge producenten. Det der er galt med den lidt kort sagt, det er, at det i virkeligheden, den bliver solgt som en 1 kw mølle, men det er i virkeligheden bare en god 500 watts. Altså sådan lidt groft sagt. Det vil sige den producerer kun lidt over halvdelen af, hvad den skulle. Så de har simpelthen opgraderet den af navn mere end af gavn. Daglig leder ved Logik og Co. Balder Johansen om vindmøllen Venco Twister. VIII Bilag 6 Spørgsmål Natur-Energi A/S IX Bilag 9 12

13 De dårlige testresultater og en producent, der ikke ville forholde sig til problemerne, resulterede i at Logik og Co. droppede Venco Twister. Man nåede faktisk således slet ikke til at teste, hvordan de specielle vindforhold i byen med dens mange huse i varierende højder påvirker produktionen. Disse forhold er den viden teknologien baserer sig på. Til gengæld fik man konstateret, at teknikken bag vindmøllen ikke formåede at levere et fyldestgørende grundlag for videre forsøg. Teknikken er selve udformningen af teknologien, hvordan den er konstrueret til at opfylde sit formål. Logik og Co. venter nu på en ny kandidat, der er effektiv nok til, at de atter vil kaste penge efter teknologien, for som nævnt var interessen stor. Vi har ligesom sagt ud på hele markedet, alle der sælger små møller, sagt til dem, at hvis der er nogen, der kan levere en mølle, der kan leve op til det her, så har vi 2000 kunder, der godt vil købe dem nu og her, og det er det, vi ligesom har sagt, og der har ikke været nogen reaktion, for de kan ikke leve op til det, teknologien er ikke derhenne endnu. Daglig leder ved Logik og Co. Balder Johansen om udsigterne for byvindmøller. Vurdering af kommunikationen Casen med byvindmøllerne er et eksempel på en forfejlet kommunikation mellem interessenterne sælger og køber. Forhåbentligt er det sjældent at producentens oplysninger er direkte forkerte, men måske er det for let for sælgerne at overdrive effektiviteten af deres løsninger en smule uden at det får konsekvenser. Balder Johansen udtrykte en lignende bekymring da jeg spurgte om han så nogle generelle problemer i måden miljørigtig teknologi kommunikeres i dag. Den store ting, jeg synes er et problem, er, at meget bliver overkommunikeret. Det vil sige ting, der slet ikke er grønne og bæredygtige, bliver kaldt grønne og bæredygtige, og det vil sige, at ting som tit er grønne og bæredygtige bliver underkommunikeret og svære at forstå. Daglig leder ved Logik og Co. Balder Johansen om sælgeres kommunikation. Det er i den grad oppe i tiden at være miljørigtig, klimavenlig, grøn, bæredygtig og hvad man ellers kan finde på at kalde det, og dermed er det også i særdeleshed noget, man kan sælge sig på. Sælgerne gør derfor meget ud af at fremstå miljøbevidste og deres produkter som grønnere end andre, men hvornår er noget miljørigtigt eller klimavenligt? Der findes ikke noget enkelt svar. For det første er der forskellige grader af miljøvenlighed, en bil kan bruge mindre benzin end en anden, men miljøvenligheden af en bil, der kører langt på literen kan slet ikke sammenlignes med en eldrevet bil på vedvarende energi. For det andet, er der mange aspekter, der spiller ind, når man skal foretage en miljøvurdering, som det jo faktisk er. En teknologi, der eksempelvis ingen miljøpåvirkning har i brug, kan i produktionen forurene meget og udgøre en stor belastning for miljøet. For at opnå en fyldestgørende miljøvurdering, er man derfor nødt til at foretage en livscyklusvurdering, der forholder sig til miljøpåvirkningen i alle stadier af teknologiens levetid. 13

14 Dette forhold var der netop en af de interviewede, der påpegede. Han nævnte også et konkret eksempel med visse energisparepærer, der er problematiske på grund af deres indhold af kviksølv, der har ført til en del forurening X. Hvis det kræver rigtig meget at producere en inverter for eksempel, når det er solvarme, hvis det kræver vanvittig meget at producere den, så kunne det jo godt være, at den ikke var nær så grøn, som man forestillede sig. Husejer Niels Stoubæk Schmidt om miljøvurdering af teknologi. Det er den ene side af det, den anden er, at det er svært nok også bare at sammenligne de synlige aspekter, fordi der er mange måder at gøre det op på; hvad der er grønnest og hvad der i øvrigt er den bedste løsning til den specifikke opgave. Det kan være at én løsning formelt set er den mest klimarigtige, men at den bare vil fungere dårligt til den konkrete opgave. Der er så forskellige parametre, der spiller ind, så det er ikke sammenligneligt. Man ville ikke gå ind og sige: Nå men her kan du få billig jordvarme, og den er billigst, den tager jeg. Det kan du ikke bruge til noget. Husejer Finn Jørn Benche om vurdering af teknologi. Set fra et miljømæssigt perspektiv er det også ekstremt vanskeligt at sammenligne, hvad der er den bedste løsning, fordi sælgerne tager forskellige udgangspunkter og anvender forskellige målinger til at vurdere deres produkter. Mange gange så får man data på anlæggene, og så er det forskellige ting, de har ridset op, hvad der er fordelene, og så er det svært at sammenligne. Husejer Niels Stoubæk Schmidt om sælgernes information om deres produkter. Nu har jeg overvejende været inde på privatpersoners, og så også Balder Johansen som repræsentant for en privat virksomhed, deres oplevelser af kommunikationen, men også de offentlige virksomheder har problemer. Jeg har talt med bygningschef ejendomme Lauge Brandt og kommunikationskonsulent Lars Elmsted, der begge er ansat ved Roskilde Kommune. Lauge Brandt fortæller mig, at sælgere af teknologi er meget opsatte på at gøre kommunen opmærksom på deres produkter, fordi de ser en enorm mulig forretning i det, hvis en teknologi eksempelvis bliver bredt ud over hele kommunen XI. Nogen gange så vil de rigtig gerne komme og fortælle os om det, og vi er nødt til at sige: Ved du hvad, det var pænt af dig, vi ringer, når vi har brug for det. Fordi ellers kunne jeg have to konsulenter om dagen, der ville sidde her og hælde vand ud af ørerne så at sige. Bygningschef ejendomme ved Roskilde Kommune, Lauge Brandt, om de mange sælgere, der kontakter kommunen. X Bilag 7b Interview med husejerne Niels Stoubæk Schmidt og Pia Schytt Schmidt XI Bilag 4a Interview med Lauge Brandt bygningschef ejendomme ved Roskilde Kommune 14

15 Han fortæller mig desuden at de har en del kompetencer internt i kommunen, der gør dem mindre afhængige af information udefra og at de har store netværk de kan gøre brug af, hvilket også både Balder Johansen fra Logik og Co. og Mikkel Brandrup fra Natur-Energi A/S XII nævner, som en vigtig ressource. Fagfolkene de har i kommunen får desuden mulighed for at blive præsenteret for nye teknologier til diverse konferencer og kurser. Lauge Brandt erkender dog, at disse arrangementer ikke er lige udbytterige hver gang, og jeg vil desuden tilføje, at også et netværk skal have nye input et eller andet sted fra. Man kan også nogle gange gå til nogle konferencer, som i virkeligheden var spild af tid. Bygningschef ejendomme ved Roskilde Kommune, Lauge Brandt, om nogle af de faglige konferencer hvor han deltager. I min spørgeskemaundersøgelse XIII spurgte jeg de studerende, om de nogensinde havde haft brug for at finde oplysninger om en alternativ/miljørigtig teknologi. Lidt over halvdelen (51,52 %) svarede ja. Herefter forhørte jeg mig, om de havde haft brug for at sammenligne teknologier, og her svarede en tredjedel (33,5 %) ja. Denne tredjedel bad jeg angive, hvor let/svært det så havde været at finde oplysningerne til at foretage sammenligningen ud fra fem svarmuligheder. Se figur 10. Svar i procent Meget let Rimelig let Hverken let eller svært Lidt svært Meget svært Jeg spurgte først, om man havde haft brug for at sammenligne miljøvenlige teknologier. Her svarede en tredjedel ja. Herefter bad jeg dem vurdere, hvor let/svært, det var, ved at vælge ét af udsagnene, som er vist i skemaet til venstre. (Der er flere der har vurderet, hvor svært det var, end der er folk, der svarede ja til at de havde haft brug for det). Figur 10 Diagrammet herover er udelukkende baseret på de besvarelser der vurderede vanskeligheden af søgningen, således at de udgør hundrede procent. Næsten 40 % af dem angav således, at de fandt det lidt eller meget svært; det tyder jo på en ringe kommunikation. XII Bilag 6 Spørgsmål til kommunikationschef ved Natur-Energi A/S XIII Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse 15

16 Perspektivering Det er blevet tid til at jeg skal komme med mit bud på, hvordan man forbedre kommunikationen. Jeg forestiller mig en internetside, der er bygget op omkring en kommunikationsmodel, hvor man forener de tre interessenter ét sted på en og samme tid under en overskrift, der hedder miljørigtighed. Det vil sige, alle de udbydere, der mener, at de står med en miljørigtig teknologi, samt alle interesserede købere, samles ét sted. Her kan sælgerne kommunikere til køberne, men det i konkurrence med alle de andre sælgere. Konkurrence er et sundt element, fordi det får virksomhederne til at oppe sig og giver sig udslag i bedre tilbud til køberne, hvilket kan være afgørende for om handelen bliver til noget. Man skal kunne se en fidus i det. Altså man skal føle, at man sparer nogle penge. Husejer Pia Schytt Schmidt om hvordan økonomien spiller ind ved grønne investeringer. Samtidig vil de potentielle købere få rig mulighed for at sammenligne produkterne, der tilbydes, ligesom der bør være nogle fælles standarter virksomhederne måler sig på. De potentielle købere skal dog også kunne kommunikere tilbage til udbyderne, således at der bliver tale om flervejskommunikation. På den måde får man altså brugerinddragelse i bedste web 2.0 stil, det vil sige, at de der i traditionel forstand blot var mål for kommunikationen, nu selv får indflydelse på den, og kommunikationen mellem køber og sælger skal være synlig for alle, således at alle får noget ud af det og konkurrencen blandt udbyderne skærpes yderligere. Ud over tilgængelighed for køberne, vil det også for de virksomheder, der benytter stedet og investerer i miljørigtig teknologi, være udbytterigt, fordi de på den måde får markedsført sig selv som miljøbevidst virksomhed. Eksempelvis ville det helt automatisk blive kommunikeret ud at kommunen havde investeret i et stort solcelleanlæg, som Roskilde Kommune har, hvis det var sket over min tænkte internetside. Som offentlig virksomhed har kommunen også nogle interesser i at få kommunikeret sådan noget ud. Man kan sige, der er to interesser; den ene er selvfølgelig at sige: Se hvor gode vi er, og kan man sige, at kommunen også tager miljøhensyn. Det andet er at understøtte hele den miljøpolitik, som er i kommunen omkring at bringe CO 2 -forbruget ned og lave energirigtigt byggeri og så videre. Kommunikationskonsulent ved Roskilde Kommune, Lars Elmsted, om hvilke interesser kommunen har i at kommunikere ud til borgerne at de har fået solceller på Rådhuset. Der opstår altså også en kommunikation mellem de private forbrugere og de investerende virksomheder, hvilket er grunden til at jeg finder det vigtigt at betragte dem som to adskilte interessentgrupper. Når virksomhederne på den måde får mulighed for at brande sig selv gennem handelen på internetsiden, bliver det også lukrativt for virksomhederne at være til stede på den. Dette gør det lukrativt for udbyderne af miljørigtige løsninger at være til stede på siden, fordi de kan se muligheden for at sikre sig store opgaver hos virksomhederne og med al den konkurrence og den private forbrugers mulighed for at se, at en producent har løst en stor opgave for en virksomhed, gør det også lukrativt for privatpersonen. 16

17 Ringen er sluttet. De tre interessenter, hvis de indgår i en kommunikationsmodel, som den jeg har beskrevet, hvor de alle er samlet på én gang, og der kommunikeres på tværs af grupperne hele tiden, vil alle blive stimuleret. Se figur 11. Udbydere af teknologi Kommunikation Sælgere Købere Privatpersoner Virksomheder Figur 11 17

18 Konklusion Hvordan man kommunikerer alternative, miljørigtige løsninger er, som jeg konstaterede allerede i min indledning, en meget bred formulering, der dækker over et meget stort emne. Jeg håber, at jeg har kunnet gøre det klart, hvorfor jeg har insisteret på at betragte alle disse teknologier under et. Jeg har identificeret de tre interessenter, jeg betragter som de centrale i kommunikationen af teknologien, argumenteret for mine valg og redegjort for interessenterne. Jeg har udpeget, hvad jeg betragtede som et problem gennem teknologifaglig problemanalyse og efterprøvet min tese gennem analyser af kommunikationen mellem interessenterne, som det foregår i dag, herunder med udgangspunkt i en konkret case foretaget en teknologianalyse. Jeg har lavet undersøgelser med det formål at blotlægge problemer ved kommunikationen, og på denne baggrund har jeg efterfølgende vurderet kommunikationen. Endelig har jeg givet et bud på en kommunikationsmodel og et konkret medieprodukt, der måske kunne løse de problemer jeg har fundet ved kommunikationen. 18

19 Kildeliste Litteratur: 1. Problemer og teknologi, af Larsen, Peter, Systime Tilrettelæggelse af information, af Sepstrup, Preben, Systime Interaktivitet på sporet af et nyt begreb i medie- og kommunikationsvidenskaberne, af Jensen, Jens Frederik, MedieKultur nr. 26, 1997 Levende kilder: 4. Lauge Brandt, bygningschef ejendomme ved Roskilde Kommune 5. Lars Elmsted, kommunikationskonsulent ved Roskilde Kommune 6. Balder Johansen, daglig leder ved Logik og Co. 7. Mikkel Brandrup, kommunikationschef ved Natur-Energi A/S Supplerende kilder: Hvis din nabo var en bil En bog om livsstil, af Dahl, Henrik, Akademisk forlag 2006 Habitats, activities, and signs, af Andersen, Peter Bøgh & Brynskov, Martin,

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

Bilag 1 Projektbeskrivelse

Bilag 1 Projektbeskrivelse Bilag Indhold Bilag 1 Projektbeskrivelse... 2 Bilag 2 Den naturvidenskabelige metode... 3 Bilag 3 Spørgeskemaundersøgelse... 3 Bilag 4a Roskilde Kommune... 6 Bilag 4b Roskilde Kommune... 10 Bilag 5 Logik

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Cykelhandler projekt KOM / IT

Cykelhandler projekt KOM / IT 2015 Cykelhandler projekt KOM / IT Indhold Indledning... 2 Tidsplan... 2 Fase 1 - Problemanalyse... 3 Informations problem... 3 Markedsundersøgelse... 3 Analyse af deres eksisterende medieprodukter...

Læs mere

En museumsudstilling kræver mange overvejelser

En museumsudstilling kræver mange overvejelser En museumsudstilling kræver mange overvejelser Forfatter: Michaell Møller, Cand. mag. Int. i Virksomhedskommunikation med specialisering i Dansk Indledning Når danskerne i dag går på museum skal det være

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015

Grønsted kommune. Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 2015 Grønsted kommune Frederik & Mathias Friis 15-05-2015 Indhold Indledning... 2 Metode... 2 Kommunikation... 3 Hvem er målgruppen?... 3 Hvad er mediet?... 3 Hvilken effekt skal produktet have hos afsenderen?...

Læs mere

Jonas Michael Johansen. Kommunikation/IT. Facebook- side

Jonas Michael Johansen. Kommunikation/IT. Facebook- side Jonas Michael Johansen Kommunikation/IT Facebook- side Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 LAYOUT... 3 MEDIA... 4 KOMMUNIKATIONSARBEJDETS 6 FASER... 4 KOMMUNIKATIONSMODELLER... 6 MÅLGRUPPE/ MINERVAMODELLEN...

Læs mere

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation

Kommunikation. Kommunikation og massekommunikation Kommunikation Massekommunikation Kommunikationsteorier Samfundsvidenskabelige paradigme Humanistisk paradigme Kommunikationsmodeller Kommunikationsteoretisk historie. Kommunikation og massekommunikation

Læs mere

Guide til succes med målinger i kommuner

Guide til succes med målinger i kommuner Guide til succes med målinger i kommuner Af Kresten Bjerg, kommunikationsrådgiver, Bjerg K Kommunikation måles af forskellige grunde. Derfor skal kommunikation også måles på forskellige måder. Dit første

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2014 - maj 2015 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Gastro-science på Hotel og Restaurantskolen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2009 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Studieretningsprojektet i 3.g 2007

Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Studieretningsprojektet i 3.g 2007 Det følgende er en generel vejledning. De enkelte studieretnings særlige krav og forhold forklares af faglærerne. STATUS I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August juni 2010-11. Uddannelse

Undervisningsbeskrivelse. Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser. Termin August juni 2010-11. Uddannelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August juni 2010-11 Institution Herningsholm Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Kommunikation/it

Læs mere

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk

Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring. praktikvejledning.dk Til medarbejdere på virksomhederne med opgaver og ansvar i forhold til elever og deres læring Vejledning og forslag til anvendelse af materialet på praktikvejledning.dk 1 På hjemmesiden praktikvejledning.dk

Læs mere

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... Indhold Formål:... 3 De 6 faser:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 3 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion... 4 Fase 5: Test... 5 Fase 6: Offentliggørelse... 5 Kanyle-modellen:...

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN ITU.dk/uddannelser BLIV BACHELOR I DIGITALE MEDIER OG DESIGN Interesserer du dig for digitale medier og kommunikation? Kunne du forestille

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium.

Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. Studieretningsprojekt 3.g, Ordrup Gymnasium. I 3.g skal du udarbejde et studieretningsprojekt. I samråd med en faglærer vælges en faglig problemstilling inden for et selvvalgt område, der knytter sig til

Læs mere

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt?

Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Tale er sølv og tavshed er guld eller er det omvendt? Af seniorkonsulent hos Wilke, Søren Pedersen (sp@wilke.dk) Amerikansk forskning viser, at Word of Mouth er en af de potentielt stærkeste markedsføringsparametre,

Læs mere

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda

Skriftlige eksamener: I teori og praksis. Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi. Agenda Skriftlige eksamener: I teori og praksis Kristian J. Sund Lektor i strategi og organisation Erhvervsøkonomi Agenda 1. Hvad fortæller kursusbeskrivelsen os? Øvelse i at læse kursusbeskrivelse 2. Hvordan

Læs mere

Borgertilfredshed en nøgle til succes

Borgertilfredshed en nøgle til succes Borgertilfredshed en nøgle til succes De syv virksomheder bag Kloakpartner bruger store ressourcer på borgerinformation og på at minimere generne for borgerne. Vi anvender en række forskellige værktøjer

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD

ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD ÅBENT HUS ANALYSE FORÅRET 2015 ANALYSENS INDHOLD I foråret 2015 besøgte CompanYoung tre af landets universiteters åbent hus-arrangementer. Formålet hermed var at give indblik i effekten af åbent hus og

Læs mere

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse

Workshops til Vækst. - Modul 3: Eksternt fokus. Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst - Modul 3: Eksternt fokus Indholdsfortegnelse Workshops til Vækst... 1 Eksternt fokus... 2 Praktiske forberedelser... 3 Mentale modeller... 5 Indbydelse... 6 Program... 7 Opsamling

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne

powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne powerperfector Optimer el-forbruget og spar på driftsbudgetterne Beboer Sænk spændingen og sænk el-regningen Stigende el-priser er i stadig højere grad med til at lægge pres på både offentlige og private

Læs mere

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt.

Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. Begrebsapparatet Til markedsanalyse er der knyttet en række begreber. Her vil kun de vigtigste blive omtalt. 5 kriterier for vurdering af kilder/data Sekundære data / desk research Primære data / field

Læs mere

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD

Konference om Cloud Computing 18. maj 2011. Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD Konference om Cloud Computing 18. maj 2011 Proof of Concept for transition til Cloud Lars Ravndrup Thomsen, Solutions Architect, KMD POC, hvad er det? En søgning på internettet viser, at de fleste sites

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2012 Institution Handelsskolen Silkeborg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hhx Markedskommunikation

Læs mere

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD

Public Relations. - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Public Relations - Marketingsafdelingens lillebror? Af kommunikationsbureauet, LEAD Forholdet mellem public relations og marketing har i kommunikationsfaglige kredse i flere år været baseret på et klassisk

Læs mere

Transportformer og indkøb

Transportformer og indkøb Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning

Skriv Akademisk. Konsulent vs. Studerende. - Gennemsigtighed. Problemformulering. - Rammen om opgaven. Opgavens-opbygning Skriv Akademisk Konsulent vs. Studerende - Gennemsigtighed Problemformulering - Rammen om opgaven Opgavens-opbygning Hvad kommer hvornår og hvorfor? Empirisk metode - Kvalitativ vs. Kvantitativ Kilder,

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010

Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads

Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Elever i søgekøen og deres oplevede barrierer i forhold til at finde en praktikplads Som en del af udmøntningen af Aftale om en vækstpakke 2014 blev det besluttet at igangsætte en kvalitativ gennemgang

Læs mere

Det Rene Videnregnskab

Det Rene Videnregnskab Det Rene Videnregnskab Visualize your knowledge Det rene videnregnskab er et værktøj der gør det muligt at redegøre for virksomheders viden. Modellen gør det muligt at illustrere hvordan viden bliver skabt,

Læs mere

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann

Formidling og metode forår 2011. Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Formidling og metode forår 2011 Oplæg: Strategisk Kommunikation ved Paul R. Metelmann Skriv nonstop hvad vil jeg skrive projekt om? Skriv i 10 min med sort skærm eller uden at se på hvad du skriver på

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013

KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 KOMMUNIKATIONS- POLITIK, STRATEGI og PLAN SOCIALE MEDIER EFTERÅR 2013 Og hvorfor skal vi nu have det?? Du skal kunne analysere en problemstilling og udvælge egnede undersøgelsesmetoder til at besvare spørgsmålet.

Læs mere

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger

Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar. Finde de svar, der giver brugbare løsninger Environmental Compliance Assistance Program (ECAP) for SMV kompetence opbyggende seminar Finde de svar, der giver brugbare løsninger René Grøn European Commission DG Environment and Industry Miljømæssige

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin maj-juni 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, Sukkertoppen, 2500 Valby Uddannelse Fag og niveau

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 HTX

Læs mere

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering

Projekt oplæg 1. Plakatopgave Reklame og segmentering Martin Hejgaard Side 1 22-03-2013 Projekt oplæg 1 Plakatopgave Reklame og segmentering En kommunikationsopgave 1 Martin Hejgaard Side 2 22-03-2013 Projekt oplæg Projektoplæg 1 Mælk Du skal udarbejde to

Læs mere

Sønderslev Klimaudfordring

Sønderslev Klimaudfordring Sønderslev Klimaudfordring Antal spillere: Ca. 10 Alder: Fra 12 år Varighed: 1-2 timer. Aftales inden spillets start. Indhold Spilleregler Bykort (spilleplade) 10 stk. boligkort 10 stk. personkort Liste

Læs mere

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier.

Mobning på nettet er et stigende problem, der særligt er udbredt blandt unge. Problemet omtales ofte i forskellige medier. Om Prøveopgaver Forudsætningen for at kunne løse en opgave tilfredsstillende er, at man ved, hvad opgaven kræver. Prøveopgaver består af en række forløb, hvor eleverne træner i at aflæse opgaver, som bliver

Læs mere

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD

UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT. Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD UDDANNET TIL DRUK SEMESTER PROJEKT Rene Brender Bigum, Martin Rasmussen, Kormakur, Praveenth, MMD Indhold Indhold... 2 Opmærksom... 3 Indledning... 4 Problemfelt... 5 Problemstillinger... 5 Problemformulering...

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35

LEAN. i byggeriet. lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 lean & last planner _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 35 LEAN i byggeriet INTERVIEW med Ph. D. Kenneth Brinch Jensen, Center for ledelse i byggeriet / CBS I byggeprojekter

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik

BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik BONUSINFORMATIONER i forbindelse med emnet Billeder og grafik Dette dokument indeholder yderligere informationer, tips og råd angående: Tabelfunktionen SmartArtfunktionen Billedfunktionen Samt en ekstra

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune

Kommunikationsstrategi 2011-2014. UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Kommunikationsstrategi 2011-2014 UngSlagelse Ungdomsskolen i Slagelse Kommune Indledning UngSlagelse har længe haft et ønske om flere brugere. Èn af de udfordringer som UngSlagelses står overfor er, et

Læs mere

Informationskompetence

Informationskompetence Informationskompetence Vi har igennem flere år arbejdet professionelt med begrebet informationskompetence. Både i relation til private virksomheder i Det Digitale Nordjylland, men også i offentlige organisationer

Læs mere

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014

Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014 Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

It-sikkerhed Kommunikation&IT

It-sikkerhed Kommunikation&IT It-sikkerhed Kommunikation&IT Dette projekt handler om IT-sikkerhed. Gruppen har derfor valgt at have om Facebook, hvor vi vil hjælpe folk med at færdes rigtigt på nettet. Dette vil gøre ved hjælp af at

Læs mere

Grøn energi i hjemmet

Grøn energi i hjemmet Grøn energi i hjemmet Om denne pjece. Miljøministeriet har i samarbejde med Peter Bang Research A/S udarbejdet pjecen Grøn energi i hjemmet som e-magasin. Vi er gået sammen for at informere danske husejere

Læs mere

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet

Elevmanual til SRP. Elevmanual til studieretningsprojektet Elevmanual til SRP Elevmanual til studieretningsprojektet 3g, 2014-2015 Indholdsfortegnelse: I. Studieretningsprojektet - Hvad og hvorfor? s. 3 II. Opgaveprocessen s. 3 III. Opgaver i fremmedsprog s. 5

Læs mere

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden!

Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! idéer for livet Frivilligt, socialt arbejde - i arbejdstiden! 38 Idéer for livet Ambassadører ved IFL jubilæumsarrangement i sept. 2008. Evaluering af Skandia Idéer for livet Ambassadører 2008 Denne rapport

Læs mere

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30

PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 PERSONLIG SALGSTRÆNING En anderledes uddannelse til ledige, der tager udgangspunkt i den enkelte. Dag 5 af 6; 08:30 15:30 DAGENS PROGRAM 08:30 09:30 Opsamling 09:30 09:45 Pause 09:45 10:45 Brik Å Teori:

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Det betyder at du skal formidle den viden som du er kommet i besiddelse

Læs mere

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B)

Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Studieretning NGG Studieretning 2006-2008 Studieretning 1.gz: Eng Mat - Samf: Engelsk (A) Matematik (B) Samfundsfag (B) Hvilke fag og niveauer tilbydes på studieretningen? Det overordnede skema for 1.

Læs mere

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis

Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis Anerkendende, værdiskabende evaluering i organisationer - brugbare distinktioner i etableringen af udbytterig dokumentations- og evalueringspraksis af Eva Damsgaard og Andreas Granhof Juhl, 2007 (c) Indledning

Læs mere

Lær jeres kunder - bedre - at kende

Lær jeres kunder - bedre - at kende Tryksag 541-643 Læs standarden for kundetilfredshedsundersøgelse: DS/ISO 10004:2012, Kvalitetsledelse Kundetilfredshed Overvågning og måling Vejledning I kan købe standarden her: webshop.ds.dk Hvis I vil

Læs mere

Projekt - Valgfrit Tema

Projekt - Valgfrit Tema Projekt - Valgfrit Tema Søren Witek & Christoffer Thor Paulsen 2012 Projektet Valgfrit Tema var et projekt hvor vi nærmest fik frie tøjler til at arbejde med hvad vi ville. Så vi satte os for at arbejde

Læs mere

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT

KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT KOM/IT KAMPAGNE PROJEKT 18-2-2011 Isabel Marie Elisabeth Odder & Jeanette Bengtsen klasse 3.5k Indhold Forundersøgelse... 2 Bollemodel... 2 Afsender... 6 Case... 6 Værktøjer... 7 Valg af medie... 7 Logoet...

Læs mere

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp

Oliver Marco van Komen Afsluttende opgave 02-05-2014. Kost ved slidgigt. Case 2. Personlig fysisk hjælp Kost ved slidgigt Case 2. Personlig fysisk hjælp Problemobservering Sygdommen slidgigt også kaldes artrose er den mest udbredte led sygdom overhovedet, det kan medføre voldsomme smerter. Sygdommen påvirker

Læs mere

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel

Indledning. Sikkerhed I: At undgå det forkerte. Notat om oplæg til sikkerhedsforskning. Erik Hollnagel Notat om oplæg til sikkerhedsforskning Erik Hollnagel Indledning En konkretisering af forskning omkring patientsikkerhed må begynde med at skabe klarhed over, hvad der menes med patientsikkerhed. Dette

Læs mere

Projekt faglig formidling

Projekt faglig formidling Projekt faglig formidling Fælles projekt mellem kommunikation/it og Matematik Hvad går projektet ud på? Vi er i Kom/IT og matematik startet på et nyt SO projekt, der hedder faglig formidling, hvor at vi

Læs mere

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3:

NOTAT Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmål 1: Spørgsmål 2: Spørgsmål 3: NOTAT Miljøteknologi J.nr. Ref. sikro Den 25. november 2013 Der er indkommet følgende spørgsmål vedr. 3 udbud indenfor Økologisk/bæredygtigt byggeri: Spørgsmålene vedrører både enkeltprojekter og tværgående

Læs mere

Kommunikation/IT A 2014

Kommunikation/IT A 2014 Kommunikation/IT A 2014 Facebook side projekt Forside Indholdsfortegnelse Formål:... 3 KIE-modellen:... 3 Fase 1: Problemanalyse... 3 Fase 2: K-strategi... 4 Fase 3: Idéudvikling... 4 Fase 4: Medieproduktion...

Læs mere

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger

Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger 12. maj 2015 - Gastekniske Dage 2015 Praktiske udfordringer ved fremme af hybridløsninger Set fra produktleverandøren Vaillant A/S, Anders Zeeberg Hybrid - hvad er det? Hybrid stammer oprindeligt fra latin

Læs mere

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet

SOCIAL PRAKSIS. i byggeriet social praksis _ Perspektiver på byggeriets problematikker _ MAGASIN BENSPÆND _ s. 27 SOCIAL PRAKSIS i byggeriet INTERVIEW med forsker Erik Axel, Center for ledelse i byggeriet / RUC Selvfølgelig skal

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet

Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Studieplan for HHA 2013-2016, studieretningsforløbet Linie: Global økonomi Studieretning: Virksomhedsøkonomi, niveau A Matematik, niveau A Innovation C På linjen arbejdes der især med virksomhedens økonomiske

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2010 HTX

Læs mere

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid

kvanti øgelse tativ REGIONALE FØDEVAREVIRKSOMHEDER? KVANTITATIV UNDERSØGELSE AARHUS UNIVERSITET Vi investerer i din fremtid AFSNITSNAVN HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE 1 unders kvanti øgelse tativ au AARHUS UNIVERSITET HVORFOR VOKSER SMÅ OG MELLEMSTORE KVANTITATIV UNDERSØGELSE Af Lars Esbjerg, Helle Alsted Søndergaard og

Læs mere

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark

Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark KAPITEL 1 Visioner, missioner og værdigrundlag i de 50 største virksomheder i Danmark Kapitel 1. Visioner, missioner og værdigrundlag... Virksomheder har brug for gode visioner. Strategisk ledelseskommunikation

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Termin hvori undervisningen afsluttes: Juni 2013 Institution HTX Sukkertoppen, Københavns Tekniske Skole Uddannelse

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave

Orientering om det engelske abstract i studieretningsprojektet og den større skriftlige opgave Fra: http://www.emu.dk/gym/fag/en/uvm/sideomsrp.html (18/11 2009) November 2007, opdateret oktober 2009, lettere bearbejdet af JBR i november 2009 samt tilpasset til SSG s hjemmeside af MMI 2010 Orientering

Læs mere

Dansk Solvarme ApS arbejder på private og erhverv i hele Skandinavien og har aktiviteter i blandt andet Østeuropa, Afrika og Sydamerika.

Dansk Solvarme ApS arbejder på private og erhverv i hele Skandinavien og har aktiviteter i blandt andet Østeuropa, Afrika og Sydamerika. Firmaprofil (CVR: 30564294) er et 100 procent dansk ejet firma med opstart i 2007 og udspringer af Nørresundby VVS, hvor VVS installatør Lars Christensen igennem mere end 25 år har haft fokus på energioptimering.

Læs mere

Tidsplan og Synopsis Samt Spørgsmål

Tidsplan og Synopsis Samt Spørgsmål Tidsplan og Synopsis Samt Spørgsmål Af: Tommy Munk Thomsen TMT_Spørgsmål.indd 1 13/06/13 10.08 Synopsis Opgaven: Afsender: Målgruppe: Kommunikationsstrategi: Distribution af materialet: Farver Fremstilling

Læs mere