Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse
|
|
- Emil Petersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse
2 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Orbicon A/S Klostermarken Viborg Projektnummer Projektleder Peter Poulsen Kvalitetssikring Jan Thorn Clausen Revisions nr. 0 Udgivet 24. marts 2014
3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Temakort Værdikort Oversvømmelser fra regionens skybrudskort Oversvømmelser beregnet med Mike Flood Oversvømmelser under stormflod Landhævning og sætninger Mangler i havstigningstemaet Omregning af oversvømmelser til kvadratnet Samlet oversvømmelseskort Risikokort BILAGSFORTEGNELSE Nr. Indhold 1 Temakort med værdier 2 Temakort med oversvømmelser 3 Temakort med risiko 4 Forudsætninger for beregning af oversvømmelseskort med Mike Flood
4 1. INDLEDNING Med klimaforandringerne får vi mere vand. Over de kommende 50 år vil vintrene blive mere våde, hav- og grundvandsspejlet vil stige og stormene vil blive hyppigere. Til analysering af disse forhold er der udarbejdet forskellige temakort til klimatilpasningsplanen. For at kunne tolke kortene korrekt er det nødvendigt at kende de forudsætninger, der ligger til grund for dem. Dette notat er en teknisk beskrivelse af grundlaget for temakortene, som består af følgende: Værdikort Oversvømmelser fra regionens skybrudskort Oversvømmelser beregnet med Mike Flood Oversvømmelser under stormflod Samlet oversvømmelseskort Risikokort I den efterfølgende figur er illustreret hvordan temakortene, som er vist i den røde boks, indgår i den samlede klimatilpasningsplan. Figur 1.1 Temakortene indgår i klimatilpasningsplanen til at danne risikobilledet. Oversvømmelses- og værdikort sammenfattes i et risikokort. Dette anvendes til at screene de områder, hvor der skal opstilles indsatser, som prioriteres og vil indgå i kommuneplanen. Da notatet er en teknisk beskrivelse, anbefales brugen af dette som et opslag, når der er behov for at kende baggrunden for temakortene. 4 / 18
5 2. TEMAKORT Generelt præsenteres alle resultater på temakortene efter Det danske Kvadratnet, som er et nationalt system af kvadratnet. Der anvendes maskestørrelse meter. Dermed dækker hvert kvadrat et areal på m² = 1 ha. Kommunen dækkes af kvadrater. De viste resultater på temakortene er dermed af overordnet karakter og resultaterne benyttes alene til at screene de områder som skal undersøges nærmere mhp. at opstille indsatser i klimatilpasningsplanen. Lokale forhold kan spille ind ved de enkelte ejendomme, som medfører at forholdene kan være anderledes end, hvad der fremgår af kortene. Fælles for alle temakort er, at datagrundlaget bag temakortene består af detaljerede oplysninger, hvilket beskrives i de efterfølgende afsnit. På temakortene er farverne generelt valgt efter lyskurveprincippet. De grønne nuancer angiver laveste værdier og røde nuancer de højeste værdier, mens de gule nuancer er overgangen fra grøn til rød Værdikort Værdikort skal anvendes til at vise de værdier, der kan blive truet af klimaforandringer. Da det er kommunens første klimatilpasningsplan i relation til oversvømmelser, har kommunen valgt, at værdikortet består af bygningsværdier fra ejendomsvurderingen. Grundværdien er altså ikke medtaget. Der er mange muligheder for at medtage andre parametre til værdikortet som f.eks. mennesker, miljø og samfund og andre økonomiske værdier end blot bygninger. Dette vil kommunen vurdere i forbindelse med revision af klimatilpasningsplanen, som forventes foretaget i Det er koordinater for matriklens midte, der afgør i hvilket kvadrat værdien af den pågældende ejendom placeres. Det giver anledning til nogle usikkerheder, da et koordinaten kan ligge i ét kvadrat, mens hovedparten af bygningen reelt ligger i nabo kvadratet. Meget store matrikler med én adresse vil have hele værdien opgjort i ét kvadrat, også her kan store dele af bygningen reelt ligge i andre kvadrater. Da værdikortet udføres i celler på meter sikres en vis anonymitet, som yderligere anonymiseres ved at udtrykke værdierne i nogle intervaller i forskellige farver, som angivet i efterfølgende udsnit af værdikortet. Temakort med værdier er vedlagt i bilag 1. Der er benyttet følgende inddeling af værdierne: 5 / 18
6 Kategori Bygningsværdi [mio. kr./ha] Antal kvadrater [stk.=ha] Mindst 0 < BV < 0,1 124 Lille 0,1 BV < 0,5 522 Mindre 0,5 BV < 1, Middel 1 BV < Stor 5 BV < Maksimal BV Tabel 2.1 Intervaller i værdikortet baseret på bygningsværdien BV og tilhørende antal kvadrater. Intervalgrænsen middel er valgt så hovedparten ligger i denne kategori. Intervalgrænsen maksimal er valgt svarende til at der kan være omkring 10 parcelhuse i et kvadrat og at bygningsværdien i middel er 1 mio. kr. ekskl. grundværdi pr. ejendom. Den samlede bygningsværdi i Lemvig Kommune er ca. 30 mia. kr. Figur 2.1 Udsnit af værdikort med farvelægning af bygningsværdier i kategorier i de enkelte meter kvadrater. Hovedparten af Lemvig by ses at ligge i kategorierne Stor og Maksimal 6 / 18
7 2.2. Oversvømmelser fra regionens skybrudskort Region Midtjylland har fået udarbejdet skybrudskort for hele regionen. Skybrudskortet er en hydraulisk tilpasset digital terrænmodel opdelt i et grid af mindre celler. Resultatet angiver for hver enkelt celle, hvor mange millimeter nedbør, der skal til, før den specifikke celle er vanddækket. Analysen lader nedbøren strømme på overfladen og løbe til lavninger, og den beregner, hvor vandet fra ikke-lavninger og vandfyldte lavninger vil strømme videre hen. Der tages således hensyn til, at vand fra små lavninger, der fyldes, løber videre til den næste lavning. Derved gradueres sandsynligheden for oversvømmelse af den enkelte lavning i overensstemmelse med virkelige hændelser. Beregningerne tager udgangspunkt i, at terrænmodellen er tæt, dvs. at der ikke sker nedsivning til jordmatricen i byområder, og det forudsættes som udgangspunkt, at det eksisterende kloaknet håndterer op til en 10-års regnhændelse i Ved beregninger af regn og oversvømmelse ved hjælp af Skybrudskort, anbefaler Region Midtjylland, at der anvendes en 4 timers regn. Ved anvendelse af skybrudskortet anvendes den "overskydende regn", hvilket vil sige den mængde regn, der under regnskyllet ikke ledes væk via kloakken eller samler sig i pytter og regnbede/lar eller nedsiver til jorden. I den efterfølgende figur er illustreret begrebet overskydende regn. Figur 2.2 Illustration af begrebet overskydende regn i by og i det åbne land. Figuren viser at en regn med 100 mm giver anledning til en overskydende regn på 50 mm i by og land. Rød pil er overskudende regn. Grøn pil er nedsivning, blå pil er opsamling i ujævnheder og gul pil er afledning til kloakken På Skybrudskortene har Region Midtjylland valgt tre temaer med overskydende regn, som er angivet i efterfølgende tabel. Den beregnede tilhørende gentagelsesperiode er for år 2100, da det er valgt at benytte klimafaktor 1,3. 7 / 18
8 Overskydende regn Tabel 2.2 Gentagelsesperiode i år mm 30 år 50 mm 70 år 100 mm 140 år Overskydende regn som Region Midtjylland har valgt til Skybrudskortene og angivelse af beregnede gentagelsesperiode for disse Gentagelsesperioderne i tabellen viser, at regionens valgte overskydende regn svarer til ekstreme skybrud. Derfor vil gentagelsesperioderne generelt være sjældne for de oversvømmelser, der vises pga. skybrudskortene. I den efterfølgende tabel er vist antallet af kvadrater, som skybrudskortene betinger. Gentagelsesperiode Skybrudskort [stk. = ha] 5-10 år år år år >100 år Tabel 2.3 I alt Resultater fra Skybrudskortene omregnet til meter kvadrater, dvs. at antallet er lig med ha. Tallene er tilvækst i intervallet. Ud fra ovenstående tabel kan beregnes, at ca. 91 % af de oversvømmede arealer kun oversvømmes sjældnere end en gang hvert 100. år Oversvømmelser beregnet med Mike Flood Kommunen har bedt Lemvig Vand & Spildevand A/S om at udarbejde oversvømmelseskort forårsaget af kloakkerne under skybrud. Kommune og forsyning har valgt, at beregningerne med Mike Flood skal foretages i Lemvig, Thyborøn, Harboøre, Nr. Nissum, Ramme, Bækmarksbro og Bøvlingbjerg, da oversvømmelser vurderes at blive størst i disse byer. I bilag 4 er vedlagt notat som detaljeret beskriver beregningsforudsætningerne. Oversvømmelseskort er udarbejdet for nedbørshændelser med en statistisk gentagelsesperiode på 5, 10, 20, 50 og 100 år. Vejledningen for klimatilpasningsplaner foreskriver, at regn skal fremskrives til år 2050, hvilket kommunen har valgt. 8 / 18
9 Oversvømmelseskort bygger på en række detaljerede hydrauliske modeller indeholdende al fælles- og regnvandskloak ejet af forsyningen samt oplande og befæstede arealer fastlagt til de enkelte brønde. Forsyningen har besluttet at fastsætte den eksterne vandstand i Limfjorden til at være konstant i kote 0,30 meter. I den efterfølgende figur er vist et udsnit af de beregnede oversvømmelser ved en 100 års hændelse i år 2050 i Ramme. Figur 2.3 Eksempel på beregnede oversvømmelser ved en 100 års hændelse i år Der er oversvømmelser med en vandstand på op til 40 cm ved Stationsvej og Algade Mike Flood resultaterne er i 5 5 meter kvadrater, som er omregnet til meter kvadraterne og fordeler sig som vist i efterfølgende tabel: 9 / 18
10 Gentagelsesperiode Mike Flood [stk. = ha] 5 år T < 10 år - 10 år T < 20 år - 20 år T < 50 år år T < 100 år år 672 Tabel 2.4 I alt 778 Mike Flood resultater for år 2050 omregnet til meter kvadrater, dvs. at antallet er lig med ha, hvor vandstanden er over 10 cm. Tallene er tilvækst i intervallet. Selvom der ingen oversvømmelser er med gentagelsesperiode 5-20 år, så vil dette optræde, men ikke så oversvømmelsen udgør m². De beregnede oversvømmelser er nogenlunde i overensstemmelse med kommunens erfaringer, nemlig at oversvømmelserne ikke er så store i forbindelse med skybrud Oversvømmelser under stormflod Kystinspektoratet har udarbejdet statistikker for høje vandstande langs de danske kyster. Statistikkerne bygger på vandstandsdata fra målestationer frem til ultimo 2012, og de viser, hvor ofte en given vandstand kan forventes at indtræffe eller blive overgået. I beregning af statistikkerne indgår de målte ekstreme vandstande og ekstraordinære høje vandstande, der typisk forekommer sjældnere end én gang om året. Forskellene i tidevand, vind og bølgepåvirkning mellem Vadehavet, Jyllands Vestkyst, de indre farvande og Østersøen gør, at der er stor forskel på, hvornår en vandstand kan karakteriseres som ekstrem ved de enkelte lokaliteter. Til vurdering af fremtidens stormfloder i Lemvig Kommune er anvendt følgende vandstandsregistreringer: Lokalitet Startet Dataserie Lemvig Havn ,1 år Nissum Fjord, Skovlund ,5 år Thyborøn, havet ,0 år Tabel 2.5 Anvendte vandstandsregistreringer til vurdering af stormflod. Dataserien er kortere end observationsperioden, da der har været målerudfald 10 / 18
11 De fleste data registreres i 10 eller 15 minutters intervaller og er at betragte som middelværdier over det givne interval af et roligt vandspejl. Kortvarige udsving, som for eksempel bølger, er således sorteret fra. I den efterfølgende tabel er angivet de statistiske maksimale vandstande under nuværende forhold og i år 2050: Gentagelsesperiode Vandstande [meter] Lemvig Havn Nissum Fjord Thyborøn, havet Tabel år 1,69 1,9 0,94 1,2 2,12 2,5 10 år 1,78 2,0 1,03 1,3 2,27 2,6 20 år 1,83 2,1 1,11 1,4 2,37 2,7 50 år 1,91 2,2 1,22 1,5 2,52 2,8 100 år 1,96 2,3 1,30 1,6 2,62 2,9 Maksimale vandstande og tilhørende gentagelsesperioder. Den forventede maksimale vandstand i 2050 er en stigning på ca. 0,3 meter omfattende generel havvandsstigning og højere stormfloder pga. kraftigere storme. Endelig er tallene afrundet til nærmeste 10 cm, da vandstandsdata ligger i disse intervaller. Generelt er der ikke taget hensyn til bølger, hvilket der bør tages hensyn ved fastlæggelse af den dimensionsgivne vandstand for kronen på digerne i kommunen. Der tages heller ikke hensyn til varigheden af hændelserne. Langvarige hændelser stiller større krav til digernes holdbarhed. Miljøministeriet har udarbejdet temaer for udbredelsen af oversvømmelser i forskellige niveauer, som kan findes på websiden Data for intervallerne i tabel 2.6 er hentet fra websiden. Data viser de områder, som er oversvømmet i de respektive niveauer. Gentagelsesperiode Stormflod [stk. = ha] 5 år T < 10 år år T < 20 år år T < 50 år år T 100 år 575 >100 år Tabel 2.7 I alt Stormflod omregnet til meter kvadrater, dvs. at antallet er lig med ha. Tallene er tilvækst i intervallet. 11 / 18
12 Ud fra ovenstående tabel kan beregnes, at stormflod giver anledning til oversvømmelse af store arealer. Ca. 51 % af oversvømmelserne sker oftere end hvert 10. år. Derefter stiger de oversvømmede arealer gradvist med gentagelsesperioden Landhævning og sætninger Danmark oplever en generel landhævning. Den mindste landhævning ses i det sydvestligste Danmark og er på ca. 0,3 mm/år, svarende til 3 cm på 100 år. Landhævningen øges mod nord og øst og er i det nordligste Jylland på omkring 2 mm/år, svarende til 20 cm på 100 år. I den efterfølgende figur er landhævningerne vist. For Lemvig Kommune er den i middel knap 1 mm/år. Figur 2.4 Årlige landhævninger i Danmark Udover en generel landhævning sker der mange steder yderligere hævninger og især sætninger på regionalt og lokalt niveau, som er vist i figuren. For Lemvig Kommune er sætningen i middel ca. 1 mm årligt. Det skal dog nævnes, at i der i Thyborøn er sætninger på over 2 mm årligt, som vist i figuren. Da hævningen og sætningen som et gennemsnit er ens, er der ikke korrigeret for dette. Figur 2.5 Lokale sætninger og hævninger 12 / 18
13 2.4.2 Mangler i havstigningstemaet I datamaterialet med havvandstigningerne er der følgende mangler: Højvandssikringen i kote 2,1 meter i Lemvig by Kontraklappen på udløbet i havnen fra Lemvig Sø Thyborøn bliver først oversvømmet i kote 1,9 meter og højere Digerne omkring Harboøreland bliver først oversvømmet i kote 1,9 og højere Cheminova har samme sikring som Harboøreland I stormflodstemaet er der taget højde for disse forhold Omregning af oversvømmelser til kvadratnet Gentagelsesperioderne for fundne oversvømmelser for de enkelte kilder er alle omregnet til kvadratnettets meter celler, som har et areal på m² = 1 ha. I efterfølgende tabel er angivet et eksempel på, hvordan gentagelsesperioden beregnes: Gentagelses- Sand- Oversvømmet Tilvækst i Sandsynlighed periode synlighed areal oversvømmelse arealtilvækst Tabel år 0,20 år m² 816 m² 163 m²/år 10 år 0,10 år m² 461 m² 46 m²/år 20 år 0,05 år m² 710 m² 36 m²/år 50 år 0,02 år m² 336 m² 7 m²/år 100 år 0,01 år m² 834 m² 8 m²/år Sum m² 260 m²/år Eksempel på metode for beregning af gentagelsesperiode for oversvømmelse i et meter kvadrat, som har et areal på m² = 1 ha. Gentagelsesperioden i eksemplet bliver = 1 / år Eksemplet viser, at selvom der optræder hyppige oversvømmelser i et en mindre del af kvadratet bliver den samlede gentagelsesperiode for meter kvadratet kun hyppig, hvis oversvømmelserne har stor udbredelse. Metoden er derfor kun brugbar ved screening, som det er tilfældet i klimatilpasningsplanen Samlet oversvømmelseskort De fundne oversvømmelser fra skybrudskort, Mike Flood beregninger og stormflod er alle omregnet til hvert af de kvadrater, som kommunen er inddelt i. Det samlede oversvømmelseskort er vist i bilag 2. Gentagelsesperioden til det samlede oversvømmelseskort til de enkelte kvadrater vælges som den gentagelsesperiode, der optræder hyppigst af de tre nævnte typer. 13 / 18
14 Specielt for områder med Mike Flood beregninger er oversvømmelser pga. skybrudskortet ikke medtaget, da Mike Flood beregninger klart er det mest korrekte grundlag. I den efterfølgende tabel er opstillet fordelingen af gentagelsesperioder i de enkelte kvadrater for typerne samt den samlede fordeling. Gentagelsesperiode T Skybrudskort Mike Flood Stormflod Samlet Antal meter kvadrater = antal ha 5 år T < 10 år , år T < 20 år , år T < 50 år år T 100 år T > 100 år Tabel 2.9 I alt Fordeling af gentagelsesperioder for de forskellige typer af kilder til oversvømmelse i antal meter kvadrater, dvs. at antallet er lig med ha. Ovenstående tabel viser, at oversvømmelser pga. stormflod klart optræder hyppigst. Ved gentagelsesperioder i intervallet 5-10 år forårsager stormflod oversvømmelse af ha Risikokort Selvom der er mange oversvømmelser vil konsekvensen af disse have vidt forskellig betydning. Til vurdering af dette udarbejdes et risikokort på baggrund af oversvømmelses- og værdikortet. Risikokortet findes ved at sammenholde sandsynligheden for oversvømmelse med de værdier, der kan gå tabt. Risiko = Sandsynlighed (oversvømmelseskort) Konsekvens (værdikort) Fra vejledningen om klimatilpasningsplaner er der følgende illustration, der viser hvordan temakortene hænger sammen: 14 / 18
15 Figur 2.6 Oversvømmelses- og værdikort sammenfattes i et risikokort. Dette anvendes til at screene de områder, hvor der skal opstilles indsatser, som prioriteres og vil indgå i kommuneplanen. I den efterfølgende tabel er vist den beregnede risiko fordelt på de enkelte kilder og den samlede. Risiko betegnelse RI = Værdi sandsynlighed Skybruds- kort Mike Flood Stormflod Samlet [mio. kr./år] Antal meter kvadrater = antal ha Ingen Lille 0 < RI < 0, Mindre 0,1 RI < 0, Stor 0,5 RI < 1, Større 1 RI < Maksimal RI Tabel 2.10 Fordeling på risikobetegnelse fordelt på årsagen til risikobetegnelsen Tabellen viser, at risikoen i 97 % af kvadraterne kan betegnes som lille, men at der er nogle områder, hvor risikoen kan betegnes som større og maksimal. Det er stormflod som alene er årsagen til disse betegnelser. Selvom enheden for risiko er mio. kr. pr. år skal det erindres, at der er taget udgangspunkt i bygningsværdien. Hvis der sker en oversvømmelse vil bygningen ikke blive totalskadet, hvis der f.eks. står 0,5 meter vand i bygningen. Temakortet med risiko er vedlagt i bilag 3. I efterfølgende figur er vist et udsnit af risikokortet for Thyborøn. 15 / 18
16 Figur 2.7 Udsnit af risikokortet for Thyborøn, som viser at risikoen hovedsagelig er i kategorien større (lyserød) og maksimal (rød), Risikoen er som nævnt produktet af bygningsværdi og gentagelsesperiode for oversvømmelse. I den efterfølgende figur 2.8 er illustreret risikobilledet for hele kommunen i form af sammenhæng mellem bygningsværdi og gentagelsesperiode i hvert 100 x 100 meter kvadrat. 16 / 18
17 Figur 2.8 Sammenhæng mellem konsekvens (bygningsværdi) og gentagelsesperiode for de enkelte meter kvadrater. Områder beliggende i det røde og gule område er de som opnår den største risikobetegnelse. Hændelser med en gentagelsesperiode over 100 år er ikke medtaget. Aksen for gentagelsesperiode er logaritmisk. Risikokortet og ovenstående figur 2.8 er brugt til udpegning af områder, som skal undersøges nærmere, hvilket kvalificeres i klimatilpasningsplanen. I den efterfølgende figur er som eksempel vist risikobillede for Harboøre og Thyborøn. 17 / 18
18 Figur 2.9 Risikobillede for Harboøre og Thyborøn, som viser mange oversvømmelser med gentagelsesperiode på 5 år, som berører værdier 18 / 18
Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.
Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold
Læs mereAnalysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.
Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring
Læs mereTeknisk beskrivelse Risikokortlægning
Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...
Læs mereBESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND
Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4
Læs mereVejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT
Vejledning til borgere om klimatilpasning: Kortlæsning LÆSEVEJLEDNING TIL OVERSVØMMELSESKORT I DENNE PJECE KAN DU LÆSE OM: Hvad er oversvømmelseskort? Hvordan du læser oversvømmelseskort på kommunens hjemmeside?
Læs mereForoffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet
Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at
Læs mereKlimatilpasningsplan 2014-2017
Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin
Læs mereNOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835
NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835
Læs mereWILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE
WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje
Læs mereKlimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.
Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup
Læs mereFrilægning af Blokhus Bæk, beregning
Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer
Læs mereManual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN
Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen
Læs mereAllerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE
Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Rekvirent Rådgiver Allerød Kommune att. Allerød Kommune Bjarkesvej
Læs mereBaggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning
Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse
Læs mereBaggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3
Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt
Læs mereKlimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland
Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og rammer Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Krav til planen 2 Procesforløb 3 Klimaudfordringen, temperatur
Læs mereKlimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland
Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse
Læs mereStormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111
Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale
Læs mereVÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN
DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX
Læs mereKlimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker
Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen
Læs mereHøjvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring
Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra
Læs mere-Vand i byer risikovurderinger
Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?
Læs mereKlima- og Miljøudvalget
- 12. Rammer for Viborg Kommunes klimatilpasningsplan Sagsnr.: 13/22946 Sagsansvarlig: Anders Haugstrup Andersen SAGSFREMSTILLING Forvaltningen er i gang med at udarbejde et forslag til klimatilpasningsplan
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning
Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet
Læs mereFoto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?
Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,
Læs mereKystbeskyttelse på Enø og Lungshave. Teknisk Udvalg, 14. marts 2018
Kystbeskyttelse på Enø og Lungshave Teknisk Udvalg, 14. marts 2018 Rød: Oprindelige projektområde Grøn: Sydlig udvidelse. Gul: Nordlige udvidelse. Tegningen af projektområde og oversvømmelse er vejledende
Læs mereRetningslinjerevision 2019 Klima
Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse
Læs mere5 Kombinationer af højvande og stor afstrømning 7 VERSION UDGIVELSESDATO BESKRIVELSE UDARBEJDET KONTROLLERET GODKENDT
MIDDELFART KOMMUNE VARBJERG STRAND: VALG AF BESKYTTELSESNIVEAU FOR KLIMATILPASNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk NOTAT OM HØJVANDE, AFSTRØMNING
Læs mereInformation Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.
2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne
Læs merePåvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø
NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af
Læs mereTilpasning af Cityringen til fremtidens klima
Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens
Læs mereKlimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.
Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i
Læs mereOversvømmelser i kystområder. Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI
Oversvømmelser i kystområder Senioringeniør Bo Brahtz Christensen, Kystafdelingen DHI Indhold Ekstremvandstande og oversvømmelser København (Stormen Bodil, betydningen af havspejlsstigning) Den vestlige
Læs mereSønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB
Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse
Læs mereVÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN
AUGUST 2013 KØGE KOMMUNE VÆRDI- OG RISIKOKORTLÆGNING. BILAG 2 TIL KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99
Læs mereRISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE
OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE
Læs mereBemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende vandføringsevnen
NOTAT Projekt Vandløbsrådgivning 2016, Jammerbugt Kommune Projektnummer 1321600035 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Jammerbugt Kommune Bemærkninger til mail fra Carsten Søborg vedrørende
Læs mereMiljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.
Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereKlimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune
Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02
Læs mereDatagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.
NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0
Læs mereVelkommen til borgermøde
Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning
Læs mereNotat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN
Vedr.: Hydrauliske beregninger, Kastellet Notat Side 1 af 8 3. oktober 2015 Ref.: MTN Til: Martin Funch Strunge Jensen A/S Fra: Mathias Lassen Nørlem Kopi til: 1 Baggrund I forbindelse med en planlagt
Læs mereAFM, rådgivende ingeniører A/S. Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING. Ringstedvej Roskilde. Projektnummer Revisionsnr.
AFM, rådgivende ingeniører A/S Slotsmøllegrøften HYDRAULISK BEREGNING Rekvirent AFM, rådgivende ingeniører A/S Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer 3621600134 Projektleder Kvalitetssikring
Læs mereDet positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune
Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune
Læs mereSKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN
Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge
Læs mereRisikokortlægning - beskrivelse og fremstilling
BILAG 1 Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling Kommuneplantillæg 1-2013 Klimatilpasningsplan Vind med vandet TEKNIK OG MILJØ Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling
Læs mereKLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN
JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE
Læs mereRISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE
JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013
Læs mereBilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn
Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver
Læs mereVeje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.
NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for
Læs mereTværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl Dansk Kyst Konference Køge 11. og 12 september 2013 Klimatilpasning Aabenraa by Baggrund for klimatilpasningsprojekt Oversvømmelsesdirektivet
Læs mereKlimatilpasning i Halsnæs Kommune
Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse
Læs mereMODELLERING AF SKYBRUDSHÅNDTERING -Forskellige modeller giver forskellige styrker og svagheder
MODELLERING AF SKYBRUDSHÅNDTERING -Forskellige modeller giver forskellige styrker og svagheder ATV VINTERMØDE 2015 Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk 16. marts 2015 1 Klimatilpasningsplaner Risiko = Sandsynlighed
Læs mereREGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE
NOVEMBER 2017 GRIBSKOV KOMMUNE - KLIKOVAND REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE OPLANDSANALYSE - BEREGNING AF REGNVANDSMÆNGDER OG STRØMNINGSVEJE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF
Læs mereHØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
05. november 2015, opdateret 30. november 2015, opdateret 4. december 2015, opdateret 7-12-2015, 8-12-2015, 14-01-2016. HØJVANDSBESKYTTELSE AF HALSSKOV BYDEL. OMRÅDE 3. SKITSEPROJEKT OG PARTSFORDELING
Læs mereKLIMATILPASNING AF THYBORØN
ET EKSEMPEL PÅ GEVINSTER VED SAMARBEJDE MELLEM FORSKERVERDENEN, KOMMUNE, FORSYNING OG RÅDGIVER THOMAS DAMGAARD, LEDER AF NATUR & MILJØ, LEMVIG KOMMUNE LARS NØRGÅRD HOLMEGAARD, ADM. DIREKTØR, LEMVIG VAND
Læs mereForslag til Kommuneplantillæg nr. 007
Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen
Læs mereBilag 4 - Interview COWI
1 2 3 Bilag 4 - Interview COWI I = Interviewer R = Respondent 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 I: Men altså som sagt, jeg er i gang med at skrive speciale om Københavns
Læs mereNOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen
NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse
Læs mereSkrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer
Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.
Læs mereTønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE
Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Rekvirent Rådgiver Tønder Kommune Att: Loa Dahl Teknik og Miljø Rådhusstræde 2
Læs mereKORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER
NOVEMBER 2013 RANDERS FORSYNING OG RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56
Læs mere1 Skråningsbeskyttelse langs Gl. Strandvej
27. august 2018 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl Strandvej. Forslag til bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229469966 Version 1 Revision 1 Udarbejdet af SSC Kontrolleret
Læs mere1 Formål 2. 2 Forudsætninger 3. 3 Status 4. 4 Åbning af skybrudsklapper hvert 3. år 4. 5 Åbning af skybrudsklapper hvert 5. år 6
15. februar 2018 Notat HOFOR A/S & Frederiksberg Forsyning Kalvebod Brygge Skybrudstunnel Analyse af skybrudsklappers betydning for aflastninger Document no: KAL-PD-HYD-GEN-NOT-006 Projekt nr.: 229404
Læs mereNotat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser
Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN
Læs mereForslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan for Holbæk Kommune
Forslag til kommuneplantillæg nr. 2 til Forslag til kommuneplan 2013-25 for Holbæk Kommune - Retningslinjer og rammebestemmelser for Klimatilpasningsplan Forslaget behandles i byrådet den 18. december
Læs mereÆndring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.
Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold
Læs mereIntroduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.
Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående
Læs mereMål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del
Mål for vand på terræn i Aarhus Kommune den praktiske del Agenda Baggrund for arbejdet Fra cost til benefit Eksempelprojekt Opsamling Horsens den 15/6 2016 Baggrund for arbejdet i Aarhus Afsæt i spildevandsplansrevision
Læs mereTværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa
Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede
Læs mereHOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen
HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem
Læs mereDen ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.
NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede
Læs mereRecipient og afløbssystemer. - et umage par
Recipient og afløbssystemer - et umage par Indhold af indlæg 1. Studie af risiko for samtidighed (ifm. klimatilpasningsprojekt i Aarhus) 2. Indvinding og udledning til vandløb vs. målopfyldelse i vandløb
Læs mereKommuneplantillæg Klimatilpasningsplan
Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9
Læs mereViborg Spildevand A/S. Beregninger af nødvendigt bassinvolumen for nyt bassin ved Gl. Århusvej
Viborg Spildevand A/S Beregninger af nødvendigt bassinvolumen for nyt bassin ved Gl. Århusvej ENERGI VIBORG SPILDEVAND BEREGNINGER AF NØDVENDIGT BASSINVOLUMEN FOR PLANLAGT BASSIN VED GL. ÅRHUSVEJ Rekvirent
Læs mereKlimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013
Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa
Læs merewww.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune
www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns
Læs mereFjordene. Bilag 6. 1 Områder
Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager
Læs mereFredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling. Notat
16. januar 2019 Notat Fredensborg Kommune Kystbeskyttelse, Gl. Strandvej. Fredensborg Kommune Bidragsfordeling Projekt nr.:230145 230145 Dokument nr.: 1229492403 Version 2 Revision 1 Udarbejdet af SSC
Læs mereRoskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen
Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre
Læs mereTillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013
Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning
Læs mereKerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.
NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,
Læs mereKlimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen
Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål
Læs mereStrategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?
Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne
Læs mereOversvømmelse af de danske kyster. Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet
Oversvømmelse af de danske kyster Thorsten Piontkowitz, Kystdirektoratet EU Oversvømmelsesdirektiv Baggrund: mere end 100 ekstreme oversvømmelser i Centraleuropa mellem 1998 og 2002 ca. 700 dødsfald og
Læs mereKlimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon
Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt
Læs mereKystplanlægning. Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE
Kystplanlægning Belysning af behov for beskyttelse STEVNS KOMMUNE 9. OKTOBER 2018 Indhold 1 Indledning 3 2 Gennemgang af sikringsniveau 4 2.1 Global havspejlsstigning 5 2.2 Isostatisk landhævning 6 2.3
Læs mereKapacitet af eksisterende udløbsledning Med hensyn til kapaciteten af den eksisterende afløbsledning så henvises der til punkt B3.
Notat Dato: 18.06.2014 Projekt nr.: 6529-003 T: +45 2540 0246 E: sal@moe.dk Projekt: Separatkloakering i Strøby Egede Etape 2 Emne: Regnvandsbassin - Åstedsforretning Notat nr.: 2 Fordeling: Heidi Kjær
Læs mereForslag til Klimatilpasningsplan for Halsnæs Kommune
Kommuneplantillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013-2025 Forslag til Klimatilpasningsplan for Kommune Forord 1. Visioner og mål for klimatilpasning a. Generelle mål for klimaændringer b. Mål for ekstreme hændelser
Læs mereHøje-Taastrup Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE
Høje-Taastrup Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Høje-Taastrup Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Rekvirent Rådgiver Høje-Taastrup Kommune att.
Læs mereForslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.
Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan
Læs mereKLAR Forsyning A/S. Skensved Å. Bassindimensionering v. Køge Nord
Skensved Å Bassindimensionering v. Køge Nord August 2017 Skensved Å Udarbejdet af: Anders Skovgård Olsen & Alex Torpenholt Jørgensen Kontrolleret af: Alex Torpenholt Jørgensen & Jens Jørgen Linde Udgave:
Læs mereVedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)
Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune
Læs mereKlima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2014-15 KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt Til Klima-, energi- og bygningsudvalget og Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 30.
Læs mereStormflodsmodellering vestlig Limfjord
Stormflodsmodellering vestlig Limfjord Kystdirektoratet Teknisk Note December 2011 INDLEDNING 1 INDLEDNING... 1-1 2 MODELOPSÆTNING... 2-1 2.1 Batymetrier... 2-1 3 MODELLEREDE STORMHÆNDELSER... 3-1 3.1
Læs mereIndholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.
Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse
Læs mereMODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.
MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. sept 2016 MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk Anne Steensen Blicher, Heidi Taylor, Michael Juul Lønborg,
Læs mereATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon
ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme
Læs mereKlimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019
Klimaudfordringer Nationalt og globalt 21. JUNI 2019 Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD E-mail: ulll@niras.dk 1 2 Global temperaturændring 1880-2017 Vi har nået 1 grad 3 Global havvandsstigning Fra Rud
Læs mere