Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse"

Transkript

1 Klimatilpasningsplan Temakort teknisk beskrivelse

2 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan Temakort Teknisk beskrivelse Rekvirent Rådgiver Lemvig Kommune Rådhusgade Lemvig Orbicon A/S Klostermarken Viborg Projektnummer Projektleder Peter Poulsen Kvalitetssikring Jan Thorn Clausen Revisions nr. 0 Udgivet 24. marts 2014

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning Temakort Værdikort Oversvømmelser fra regionens skybrudskort Oversvømmelser beregnet med Mike Flood Oversvømmelser under stormflod Landhævning og sætninger Mangler i havstigningstemaet Omregning af oversvømmelser til kvadratnet Samlet oversvømmelseskort Risikokort BILAGSFORTEGNELSE Nr. Indhold 1 Temakort med værdier 2 Temakort med oversvømmelser 3 Temakort med risiko 4 Forudsætninger for beregning af oversvømmelseskort med Mike Flood

4 1. INDLEDNING Med klimaforandringerne får vi mere vand. Over de kommende 50 år vil vintrene blive mere våde, hav- og grundvandsspejlet vil stige og stormene vil blive hyppigere. Til analysering af disse forhold er der udarbejdet forskellige temakort til klimatilpasningsplanen. For at kunne tolke kortene korrekt er det nødvendigt at kende de forudsætninger, der ligger til grund for dem. Dette notat er en teknisk beskrivelse af grundlaget for temakortene, som består af følgende: Værdikort Oversvømmelser fra regionens skybrudskort Oversvømmelser beregnet med Mike Flood Oversvømmelser under stormflod Samlet oversvømmelseskort Risikokort I den efterfølgende figur er illustreret hvordan temakortene, som er vist i den røde boks, indgår i den samlede klimatilpasningsplan. Figur 1.1 Temakortene indgår i klimatilpasningsplanen til at danne risikobilledet. Oversvømmelses- og værdikort sammenfattes i et risikokort. Dette anvendes til at screene de områder, hvor der skal opstilles indsatser, som prioriteres og vil indgå i kommuneplanen. Da notatet er en teknisk beskrivelse, anbefales brugen af dette som et opslag, når der er behov for at kende baggrunden for temakortene. 4 / 18

5 2. TEMAKORT Generelt præsenteres alle resultater på temakortene efter Det danske Kvadratnet, som er et nationalt system af kvadratnet. Der anvendes maskestørrelse meter. Dermed dækker hvert kvadrat et areal på m² = 1 ha. Kommunen dækkes af kvadrater. De viste resultater på temakortene er dermed af overordnet karakter og resultaterne benyttes alene til at screene de områder som skal undersøges nærmere mhp. at opstille indsatser i klimatilpasningsplanen. Lokale forhold kan spille ind ved de enkelte ejendomme, som medfører at forholdene kan være anderledes end, hvad der fremgår af kortene. Fælles for alle temakort er, at datagrundlaget bag temakortene består af detaljerede oplysninger, hvilket beskrives i de efterfølgende afsnit. På temakortene er farverne generelt valgt efter lyskurveprincippet. De grønne nuancer angiver laveste værdier og røde nuancer de højeste værdier, mens de gule nuancer er overgangen fra grøn til rød Værdikort Værdikort skal anvendes til at vise de værdier, der kan blive truet af klimaforandringer. Da det er kommunens første klimatilpasningsplan i relation til oversvømmelser, har kommunen valgt, at værdikortet består af bygningsværdier fra ejendomsvurderingen. Grundværdien er altså ikke medtaget. Der er mange muligheder for at medtage andre parametre til værdikortet som f.eks. mennesker, miljø og samfund og andre økonomiske værdier end blot bygninger. Dette vil kommunen vurdere i forbindelse med revision af klimatilpasningsplanen, som forventes foretaget i Det er koordinater for matriklens midte, der afgør i hvilket kvadrat værdien af den pågældende ejendom placeres. Det giver anledning til nogle usikkerheder, da et koordinaten kan ligge i ét kvadrat, mens hovedparten af bygningen reelt ligger i nabo kvadratet. Meget store matrikler med én adresse vil have hele værdien opgjort i ét kvadrat, også her kan store dele af bygningen reelt ligge i andre kvadrater. Da værdikortet udføres i celler på meter sikres en vis anonymitet, som yderligere anonymiseres ved at udtrykke værdierne i nogle intervaller i forskellige farver, som angivet i efterfølgende udsnit af værdikortet. Temakort med værdier er vedlagt i bilag 1. Der er benyttet følgende inddeling af værdierne: 5 / 18

6 Kategori Bygningsværdi [mio. kr./ha] Antal kvadrater [stk.=ha] Mindst 0 < BV < 0,1 124 Lille 0,1 BV < 0,5 522 Mindre 0,5 BV < 1, Middel 1 BV < Stor 5 BV < Maksimal BV Tabel 2.1 Intervaller i værdikortet baseret på bygningsværdien BV og tilhørende antal kvadrater. Intervalgrænsen middel er valgt så hovedparten ligger i denne kategori. Intervalgrænsen maksimal er valgt svarende til at der kan være omkring 10 parcelhuse i et kvadrat og at bygningsværdien i middel er 1 mio. kr. ekskl. grundværdi pr. ejendom. Den samlede bygningsværdi i Lemvig Kommune er ca. 30 mia. kr. Figur 2.1 Udsnit af værdikort med farvelægning af bygningsværdier i kategorier i de enkelte meter kvadrater. Hovedparten af Lemvig by ses at ligge i kategorierne Stor og Maksimal 6 / 18

7 2.2. Oversvømmelser fra regionens skybrudskort Region Midtjylland har fået udarbejdet skybrudskort for hele regionen. Skybrudskortet er en hydraulisk tilpasset digital terrænmodel opdelt i et grid af mindre celler. Resultatet angiver for hver enkelt celle, hvor mange millimeter nedbør, der skal til, før den specifikke celle er vanddækket. Analysen lader nedbøren strømme på overfladen og løbe til lavninger, og den beregner, hvor vandet fra ikke-lavninger og vandfyldte lavninger vil strømme videre hen. Der tages således hensyn til, at vand fra små lavninger, der fyldes, løber videre til den næste lavning. Derved gradueres sandsynligheden for oversvømmelse af den enkelte lavning i overensstemmelse med virkelige hændelser. Beregningerne tager udgangspunkt i, at terrænmodellen er tæt, dvs. at der ikke sker nedsivning til jordmatricen i byområder, og det forudsættes som udgangspunkt, at det eksisterende kloaknet håndterer op til en 10-års regnhændelse i Ved beregninger af regn og oversvømmelse ved hjælp af Skybrudskort, anbefaler Region Midtjylland, at der anvendes en 4 timers regn. Ved anvendelse af skybrudskortet anvendes den "overskydende regn", hvilket vil sige den mængde regn, der under regnskyllet ikke ledes væk via kloakken eller samler sig i pytter og regnbede/lar eller nedsiver til jorden. I den efterfølgende figur er illustreret begrebet overskydende regn. Figur 2.2 Illustration af begrebet overskydende regn i by og i det åbne land. Figuren viser at en regn med 100 mm giver anledning til en overskydende regn på 50 mm i by og land. Rød pil er overskudende regn. Grøn pil er nedsivning, blå pil er opsamling i ujævnheder og gul pil er afledning til kloakken På Skybrudskortene har Region Midtjylland valgt tre temaer med overskydende regn, som er angivet i efterfølgende tabel. Den beregnede tilhørende gentagelsesperiode er for år 2100, da det er valgt at benytte klimafaktor 1,3. 7 / 18

8 Overskydende regn Tabel 2.2 Gentagelsesperiode i år mm 30 år 50 mm 70 år 100 mm 140 år Overskydende regn som Region Midtjylland har valgt til Skybrudskortene og angivelse af beregnede gentagelsesperiode for disse Gentagelsesperioderne i tabellen viser, at regionens valgte overskydende regn svarer til ekstreme skybrud. Derfor vil gentagelsesperioderne generelt være sjældne for de oversvømmelser, der vises pga. skybrudskortene. I den efterfølgende tabel er vist antallet af kvadrater, som skybrudskortene betinger. Gentagelsesperiode Skybrudskort [stk. = ha] 5-10 år år år år >100 år Tabel 2.3 I alt Resultater fra Skybrudskortene omregnet til meter kvadrater, dvs. at antallet er lig med ha. Tallene er tilvækst i intervallet. Ud fra ovenstående tabel kan beregnes, at ca. 91 % af de oversvømmede arealer kun oversvømmes sjældnere end en gang hvert 100. år Oversvømmelser beregnet med Mike Flood Kommunen har bedt Lemvig Vand & Spildevand A/S om at udarbejde oversvømmelseskort forårsaget af kloakkerne under skybrud. Kommune og forsyning har valgt, at beregningerne med Mike Flood skal foretages i Lemvig, Thyborøn, Harboøre, Nr. Nissum, Ramme, Bækmarksbro og Bøvlingbjerg, da oversvømmelser vurderes at blive størst i disse byer. I bilag 4 er vedlagt notat som detaljeret beskriver beregningsforudsætningerne. Oversvømmelseskort er udarbejdet for nedbørshændelser med en statistisk gentagelsesperiode på 5, 10, 20, 50 og 100 år. Vejledningen for klimatilpasningsplaner foreskriver, at regn skal fremskrives til år 2050, hvilket kommunen har valgt. 8 / 18

9 Oversvømmelseskort bygger på en række detaljerede hydrauliske modeller indeholdende al fælles- og regnvandskloak ejet af forsyningen samt oplande og befæstede arealer fastlagt til de enkelte brønde. Forsyningen har besluttet at fastsætte den eksterne vandstand i Limfjorden til at være konstant i kote 0,30 meter. I den efterfølgende figur er vist et udsnit af de beregnede oversvømmelser ved en 100 års hændelse i år 2050 i Ramme. Figur 2.3 Eksempel på beregnede oversvømmelser ved en 100 års hændelse i år Der er oversvømmelser med en vandstand på op til 40 cm ved Stationsvej og Algade Mike Flood resultaterne er i 5 5 meter kvadrater, som er omregnet til meter kvadraterne og fordeler sig som vist i efterfølgende tabel: 9 / 18

10 Gentagelsesperiode Mike Flood [stk. = ha] 5 år T < 10 år - 10 år T < 20 år - 20 år T < 50 år år T < 100 år år 672 Tabel 2.4 I alt 778 Mike Flood resultater for år 2050 omregnet til meter kvadrater, dvs. at antallet er lig med ha, hvor vandstanden er over 10 cm. Tallene er tilvækst i intervallet. Selvom der ingen oversvømmelser er med gentagelsesperiode 5-20 år, så vil dette optræde, men ikke så oversvømmelsen udgør m². De beregnede oversvømmelser er nogenlunde i overensstemmelse med kommunens erfaringer, nemlig at oversvømmelserne ikke er så store i forbindelse med skybrud Oversvømmelser under stormflod Kystinspektoratet har udarbejdet statistikker for høje vandstande langs de danske kyster. Statistikkerne bygger på vandstandsdata fra målestationer frem til ultimo 2012, og de viser, hvor ofte en given vandstand kan forventes at indtræffe eller blive overgået. I beregning af statistikkerne indgår de målte ekstreme vandstande og ekstraordinære høje vandstande, der typisk forekommer sjældnere end én gang om året. Forskellene i tidevand, vind og bølgepåvirkning mellem Vadehavet, Jyllands Vestkyst, de indre farvande og Østersøen gør, at der er stor forskel på, hvornår en vandstand kan karakteriseres som ekstrem ved de enkelte lokaliteter. Til vurdering af fremtidens stormfloder i Lemvig Kommune er anvendt følgende vandstandsregistreringer: Lokalitet Startet Dataserie Lemvig Havn ,1 år Nissum Fjord, Skovlund ,5 år Thyborøn, havet ,0 år Tabel 2.5 Anvendte vandstandsregistreringer til vurdering af stormflod. Dataserien er kortere end observationsperioden, da der har været målerudfald 10 / 18

11 De fleste data registreres i 10 eller 15 minutters intervaller og er at betragte som middelværdier over det givne interval af et roligt vandspejl. Kortvarige udsving, som for eksempel bølger, er således sorteret fra. I den efterfølgende tabel er angivet de statistiske maksimale vandstande under nuværende forhold og i år 2050: Gentagelsesperiode Vandstande [meter] Lemvig Havn Nissum Fjord Thyborøn, havet Tabel år 1,69 1,9 0,94 1,2 2,12 2,5 10 år 1,78 2,0 1,03 1,3 2,27 2,6 20 år 1,83 2,1 1,11 1,4 2,37 2,7 50 år 1,91 2,2 1,22 1,5 2,52 2,8 100 år 1,96 2,3 1,30 1,6 2,62 2,9 Maksimale vandstande og tilhørende gentagelsesperioder. Den forventede maksimale vandstand i 2050 er en stigning på ca. 0,3 meter omfattende generel havvandsstigning og højere stormfloder pga. kraftigere storme. Endelig er tallene afrundet til nærmeste 10 cm, da vandstandsdata ligger i disse intervaller. Generelt er der ikke taget hensyn til bølger, hvilket der bør tages hensyn ved fastlæggelse af den dimensionsgivne vandstand for kronen på digerne i kommunen. Der tages heller ikke hensyn til varigheden af hændelserne. Langvarige hændelser stiller større krav til digernes holdbarhed. Miljøministeriet har udarbejdet temaer for udbredelsen af oversvømmelser i forskellige niveauer, som kan findes på websiden Data for intervallerne i tabel 2.6 er hentet fra websiden. Data viser de områder, som er oversvømmet i de respektive niveauer. Gentagelsesperiode Stormflod [stk. = ha] 5 år T < 10 år år T < 20 år år T < 50 år år T 100 år 575 >100 år Tabel 2.7 I alt Stormflod omregnet til meter kvadrater, dvs. at antallet er lig med ha. Tallene er tilvækst i intervallet. 11 / 18

12 Ud fra ovenstående tabel kan beregnes, at stormflod giver anledning til oversvømmelse af store arealer. Ca. 51 % af oversvømmelserne sker oftere end hvert 10. år. Derefter stiger de oversvømmede arealer gradvist med gentagelsesperioden Landhævning og sætninger Danmark oplever en generel landhævning. Den mindste landhævning ses i det sydvestligste Danmark og er på ca. 0,3 mm/år, svarende til 3 cm på 100 år. Landhævningen øges mod nord og øst og er i det nordligste Jylland på omkring 2 mm/år, svarende til 20 cm på 100 år. I den efterfølgende figur er landhævningerne vist. For Lemvig Kommune er den i middel knap 1 mm/år. Figur 2.4 Årlige landhævninger i Danmark Udover en generel landhævning sker der mange steder yderligere hævninger og især sætninger på regionalt og lokalt niveau, som er vist i figuren. For Lemvig Kommune er sætningen i middel ca. 1 mm årligt. Det skal dog nævnes, at i der i Thyborøn er sætninger på over 2 mm årligt, som vist i figuren. Da hævningen og sætningen som et gennemsnit er ens, er der ikke korrigeret for dette. Figur 2.5 Lokale sætninger og hævninger 12 / 18

13 2.4.2 Mangler i havstigningstemaet I datamaterialet med havvandstigningerne er der følgende mangler: Højvandssikringen i kote 2,1 meter i Lemvig by Kontraklappen på udløbet i havnen fra Lemvig Sø Thyborøn bliver først oversvømmet i kote 1,9 meter og højere Digerne omkring Harboøreland bliver først oversvømmet i kote 1,9 og højere Cheminova har samme sikring som Harboøreland I stormflodstemaet er der taget højde for disse forhold Omregning af oversvømmelser til kvadratnet Gentagelsesperioderne for fundne oversvømmelser for de enkelte kilder er alle omregnet til kvadratnettets meter celler, som har et areal på m² = 1 ha. I efterfølgende tabel er angivet et eksempel på, hvordan gentagelsesperioden beregnes: Gentagelses- Sand- Oversvømmet Tilvækst i Sandsynlighed periode synlighed areal oversvømmelse arealtilvækst Tabel år 0,20 år m² 816 m² 163 m²/år 10 år 0,10 år m² 461 m² 46 m²/år 20 år 0,05 år m² 710 m² 36 m²/år 50 år 0,02 år m² 336 m² 7 m²/år 100 år 0,01 år m² 834 m² 8 m²/år Sum m² 260 m²/år Eksempel på metode for beregning af gentagelsesperiode for oversvømmelse i et meter kvadrat, som har et areal på m² = 1 ha. Gentagelsesperioden i eksemplet bliver = 1 / år Eksemplet viser, at selvom der optræder hyppige oversvømmelser i et en mindre del af kvadratet bliver den samlede gentagelsesperiode for meter kvadratet kun hyppig, hvis oversvømmelserne har stor udbredelse. Metoden er derfor kun brugbar ved screening, som det er tilfældet i klimatilpasningsplanen Samlet oversvømmelseskort De fundne oversvømmelser fra skybrudskort, Mike Flood beregninger og stormflod er alle omregnet til hvert af de kvadrater, som kommunen er inddelt i. Det samlede oversvømmelseskort er vist i bilag 2. Gentagelsesperioden til det samlede oversvømmelseskort til de enkelte kvadrater vælges som den gentagelsesperiode, der optræder hyppigst af de tre nævnte typer. 13 / 18

14 Specielt for områder med Mike Flood beregninger er oversvømmelser pga. skybrudskortet ikke medtaget, da Mike Flood beregninger klart er det mest korrekte grundlag. I den efterfølgende tabel er opstillet fordelingen af gentagelsesperioder i de enkelte kvadrater for typerne samt den samlede fordeling. Gentagelsesperiode T Skybrudskort Mike Flood Stormflod Samlet Antal meter kvadrater = antal ha 5 år T < 10 år , år T < 20 år , år T < 50 år år T 100 år T > 100 år Tabel 2.9 I alt Fordeling af gentagelsesperioder for de forskellige typer af kilder til oversvømmelse i antal meter kvadrater, dvs. at antallet er lig med ha. Ovenstående tabel viser, at oversvømmelser pga. stormflod klart optræder hyppigst. Ved gentagelsesperioder i intervallet 5-10 år forårsager stormflod oversvømmelse af ha Risikokort Selvom der er mange oversvømmelser vil konsekvensen af disse have vidt forskellig betydning. Til vurdering af dette udarbejdes et risikokort på baggrund af oversvømmelses- og værdikortet. Risikokortet findes ved at sammenholde sandsynligheden for oversvømmelse med de værdier, der kan gå tabt. Risiko = Sandsynlighed (oversvømmelseskort) Konsekvens (værdikort) Fra vejledningen om klimatilpasningsplaner er der følgende illustration, der viser hvordan temakortene hænger sammen: 14 / 18

15 Figur 2.6 Oversvømmelses- og værdikort sammenfattes i et risikokort. Dette anvendes til at screene de områder, hvor der skal opstilles indsatser, som prioriteres og vil indgå i kommuneplanen. I den efterfølgende tabel er vist den beregnede risiko fordelt på de enkelte kilder og den samlede. Risiko betegnelse RI = Værdi sandsynlighed Skybruds- kort Mike Flood Stormflod Samlet [mio. kr./år] Antal meter kvadrater = antal ha Ingen Lille 0 < RI < 0, Mindre 0,1 RI < 0, Stor 0,5 RI < 1, Større 1 RI < Maksimal RI Tabel 2.10 Fordeling på risikobetegnelse fordelt på årsagen til risikobetegnelsen Tabellen viser, at risikoen i 97 % af kvadraterne kan betegnes som lille, men at der er nogle områder, hvor risikoen kan betegnes som større og maksimal. Det er stormflod som alene er årsagen til disse betegnelser. Selvom enheden for risiko er mio. kr. pr. år skal det erindres, at der er taget udgangspunkt i bygningsværdien. Hvis der sker en oversvømmelse vil bygningen ikke blive totalskadet, hvis der f.eks. står 0,5 meter vand i bygningen. Temakortet med risiko er vedlagt i bilag 3. I efterfølgende figur er vist et udsnit af risikokortet for Thyborøn. 15 / 18

16 Figur 2.7 Udsnit af risikokortet for Thyborøn, som viser at risikoen hovedsagelig er i kategorien større (lyserød) og maksimal (rød), Risikoen er som nævnt produktet af bygningsværdi og gentagelsesperiode for oversvømmelse. I den efterfølgende figur 2.8 er illustreret risikobilledet for hele kommunen i form af sammenhæng mellem bygningsværdi og gentagelsesperiode i hvert 100 x 100 meter kvadrat. 16 / 18

17 Figur 2.8 Sammenhæng mellem konsekvens (bygningsværdi) og gentagelsesperiode for de enkelte meter kvadrater. Områder beliggende i det røde og gule område er de som opnår den største risikobetegnelse. Hændelser med en gentagelsesperiode over 100 år er ikke medtaget. Aksen for gentagelsesperiode er logaritmisk. Risikokortet og ovenstående figur 2.8 er brugt til udpegning af områder, som skal undersøges nærmere, hvilket kvalificeres i klimatilpasningsplanen. I den efterfølgende figur er som eksempel vist risikobillede for Harboøre og Thyborøn. 17 / 18

18 Figur 2.9 Risikobillede for Harboøre og Thyborøn, som viser mange oversvømmelser med gentagelsesperiode på 5 år, som berører værdier 18 / 18

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune.

Tillæg nr. 10 er udarbejdet sammen med Klimatilpasningsplan 2014 2017 for Lemvig Kommune. Tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025 Lemvig kommunalbestyrelse har den 17. september 2014 vedtaget tillæg nr. 10 til Lemvig Kommuneplan 2013-2025. Kommuneplantillægget er udarbejdet i henhold

Læs mere

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning

Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Teknisk beskrivelse Risikokortlægning Indholdsfortegnelse Opbygning af kortlægningen... 2 Udfordringer og usikkerheder ved kortlægningen... 2 Grundlæggende begreber... 3 Hændelser... 3 Højdemodellen...

Læs mere

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer.

Analysen er inddelt i 100x100 m celler, som gør det muligt at regne på risikoen i den enkelte celle og efterfølgende udtrykke dette i farveskalaer. Risikokortlægning Dette notat er et uddrag af tekniske notater 1 fra COWI i forbindelse med levering af data til Vordingborg Kommunes arbejde med klimatilpasning. Risikovurderingen er bygget op omkring

Læs mere

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND

BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Assens Kommune Januar 2013 BESKRIVELSE AF OVERSVØMMELSESKORTLÆGNING I DET ÅBNE LAND Indholdsfortegnelse 1 Oversvømmelseskortlægning... 2 1.1 Kendte oversvømmelser... 2 1.2 Nedbør... 2 1.3 Hav... 3 1.4

Læs mere

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE

WILLIS Konference. Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI WILLIS KONFERENCE WILLIS Konference Klimaændringer, skybrud og oversvømmelser. Sektionsleder Jeppe Sikker Jensen Spildevand og klimatilpasning, COWI 1 Disposition Udfordringer Kortlægningstyper Case: Screening af ejendomsportefølje

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

Klimatilpasningsplan 2014-2017

Klimatilpasningsplan 2014-2017 Lemvig Kommune Klimatilpasningsplan 2014-2017 Klimatilpasningsplanen henvender sig til boligejere, virksomheder og institutioner i Lemvig Kommune, som vil opleve en øget risiko for oversvømmelse af sin

Læs mere

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835

NOTAT. Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene. Frederikshavn Kommune. Golfparken A/S. Henrik Brødsgaard, COWI A059835 NOTAT TITEL Byggemodning ved Golfparken. Vurdering af opstuvningsforholdene i Lerbækken. DATO 27. marts 2015 TIL Frederikshavn Kommune KOPI Golfparken A/S FRA Henrik Brødsgaard, COWI PROJEKTNR A059835

Læs mere

Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Allerød Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Rekvirent Rådgiver Allerød Kommune att. Allerød Kommune Bjarkesvej

Læs mere

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder.

Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013. Forslag til indsatsområder. Materiale udarbejdet til borgermøde d. 23. maj, 2013 Klimatilpasningsplan - et tillæg til kommuneplanen Sandsynlighedskort Risikoområder Forslag til indsatsområder Nr. 1. Stampmøllebæk Nr. 21. Assedrup

Læs mere

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker

Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød. Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Klimatilpasning i praksis Indsats imod oversvømmelser ved skybrud og stormflod i Greve og Solrød Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne nedbør og stormflod Køge Bugt Planlægningen

Læs mere

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Manual til risikokortlægning UDVIKLINGSFORVALTNINGEN 2 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 4 1.1 Nedbør, havvand og vandløb 4 1.2 Oversvømmelseskort 4 1.3 Værdikort 4 1.4 Risikokort 4 2. Opbygning af kortlægningen

Læs mere

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning

Frilægning af Blokhus Bæk, beregning Jammerbugt Kommune Frilægning af Blokhus Bæk, beregning af dimensioner Rekvirent Rådgiver Jammerbugt Kommune Natur og Miljø Lundbakvej 5 9490 Pandrup Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Projektnummer

Læs mere

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning

Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Baggrundsviden om Værdi- og Risikokortlægning Klimatilpasningsplanen Baggrund Der er i Næstved Kommune udarbejdet en klimatilpasningsplan som indeholder oversvømmelseskort for hele kommunen i forbindelse

Læs mere

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3

Baggrund og forudsætninger. Klimaudfordringen, Generelt. Tidshorisont og scenarie 21 MARTS 2013 REGION MIDTJYLLAND, KLIMAWORKSHOP 3 Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop 3 Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og handlingsplan Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Baggrund og forudsætninger Klimaudfordringen, Generelt

Læs mere

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland

Klimatilpasning. Skybrudskort. fra Region Midtjylland. Arne Bernt Hasling. abh@cowi.dk. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasning Skybrudskort fra Region Midtjylland Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Procesforløb og resultat Kortgrundlag Oversvømmelsessimuleringer Begrænsninger Eksempler på anvendelse

Læs mere

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring

Højvandsdige ved Lungshave og Enø. Oplæg til højvandssikring Højvandsdige ved Lungshave og Enø Oplæg til højvandssikring April 2014 1 INDLEDNING Lodsejere på den højvandstruede Lungshave og vestlige del af Enø ønsker at sikre deres ejendomme mod oversvømmelser fra

Læs mere

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland

Klimatilpasningsplaner. Workshop Region Midtjylland. Ideer til: forudsætninger og rammer. Arne Bernt Hasling. Region Midtjylland Region Midtjylland Klimatilpasningsplaner Workshop Region Midtjylland Ideer til: forudsætninger og rammer Arne Bernt Hasling abh@cowi.dk 1 Krav til planen 2 Procesforløb 3 Klimaudfordringen, temperatur

Læs mere

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på?

Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet. Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Foto: Hunderup Luftfoto Kystdirektoratet Fra plan til handling i Vejle kommune hvad går det ud på? Vand i Byer 21. januar 2015 Fra plan til handling eller? Vigtigt at have en plan Men lige så vigtigt,

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN

VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN DECEMBER 2012 FAXE KOMMUNE VÆRDIKORTLÆGNING OG RISIKOANALYSE IFM. UDARBEJDELSE AF KLIMATILPASNINGSPLAN TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX

Læs mere

-Vand i byer risikovurderinger

-Vand i byer risikovurderinger Oversvømmelse Hvorfra? Klimatilpasning -Vand i byer risikovurderinger v. 1 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 2 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 3 Vand og oversvømmelse Hvorfra? 4 Vand og oversvømmelse Hvorfra?

Læs mere

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 Miljø og Teknik Svendborg Kommune April 2011 Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster 2011-2111 1. Fremtidens permanente havstigning Den globale

Læs mere

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima Troels Jacob Lund ATV møde om store bygge og anlægsprojekter 1 20. JANUAR 2012 CITYRINGEN - KLIMASIKRING AF KONSTRUKTIONER Formål med vurdering af fremtidens

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg. v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus. Klimatilpasning i Aarhus Kommune Planlægning og Anlæg v. ingeniør Ole Helgren projektleder, Aarhus kommune, Natur og Miljø oh@aarhus.dk Klimatilpasning Kortlægning, planer og handlinger Hvad satte os i

Læs mere

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7.

Miljøscreeningen er udsendt i høring sammen med forslag til kommuneplanstillæg nr 7. Tillæg nr. 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Velkommen til borgermøde

Velkommen til borgermøde Velkommen til borgermøde Velkomst v/mads Panny, formand for Klima- og Miljøudvalget Viborg Kommunes Klimatilpasningsplan Gudenåen udfordringer, konsekvenser og handlemuligheder Spørgsmål og debat Afslutning

Læs mere

Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling

Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling BILAG 1 Risikokortlægning - beskrivelse og fremstilling Kommuneplantillæg 1-2013 Klimatilpasningsplan Vind med vandet TEKNIK OG MILJØ Grundvandskort for det fremtidige klima - beskrivelse og fremstilling

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING I AALBORG KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk OKTOBER 2013 AALBORG KOMMUNE

Læs mere

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

FORSLAG. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) FORSLAG Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Fremlagt i offentlig høring fra 20. december 2013-28. februar

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune

Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Det positive eksempel på hvordan Naturstyrelsens kortmateriale er brugt ved klimatilpasning i en oversvømmelsestruet kommune Ulla Lyngs Ladekarl, Bryan Ingholt Borum ALECTIA Hans Odgaard, Aabenraa Kommune

Læs mere

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 i Kommuneplan 2014-2026 Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune December 2013 Esbjerg Kommune Forslag til Ændring 2013.02 side 2 Kommuneplan 2014-2026 Forslag til Ændring 2013.02

Læs mere

Bilag 4 - Interview COWI

Bilag 4 - Interview COWI 1 2 3 Bilag 4 - Interview COWI I = Interviewer R = Respondent 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 I: Men altså som sagt, jeg er i gang med at skrive speciale om Københavns

Læs mere

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE

RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE RISIKOKORTLÆGNING AF SAMSØ KOMMUNE TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013

Læs mere

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del

Mål for vand på terræn. i Aarhus Kommune den praktiske del Mål for vand på terræn i Aarhus Kommune den praktiske del Agenda Baggrund for arbejdet Fra cost til benefit Eksempelprojekt Opsamling Horsens den 15/6 2016 Baggrund for arbejdet i Aarhus Afsæt i spildevandsplansrevision

Læs mere

MODELLERING AF SKYBRUDSHÅNDTERING -Forskellige modeller giver forskellige styrker og svagheder

MODELLERING AF SKYBRUDSHÅNDTERING -Forskellige modeller giver forskellige styrker og svagheder MODELLERING AF SKYBRUDSHÅNDTERING -Forskellige modeller giver forskellige styrker og svagheder ATV VINTERMØDE 2015 Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk 16. marts 2015 1 Klimatilpasningsplaner Risiko = Sandsynlighed

Læs mere

KLIMATILPASNING AF THYBORØN

KLIMATILPASNING AF THYBORØN ET EKSEMPEL PÅ GEVINSTER VED SAMARBEJDE MELLEM FORSKERVERDENEN, KOMMUNE, FORSYNING OG RÅDGIVER THOMAS DAMGAARD, LEDER AF NATUR & MILJØ, LEMVIG KOMMUNE LARS NØRGÅRD HOLMEGAARD, ADM. DIREKTØR, LEMVIG VAND

Læs mere

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN

KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE KLIMATILPASNINGSAFSNIT TIL KOMMUNEPLAN RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk JANUAR 2013 SAMSØ KOMMUNE

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007

Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Forslag til Kommuneplantillæg nr. 007 Tillæg til Kommuneplan 2013-2025 for Kommune Klimatilpasningsplan Offentligt fremlagt i perioden den 4. juni 2014 til og med den 18. august 2014. Foto: under stormen

Læs mere

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen

NOTAT. 1. Risiko for oversvømmelse fra Sydkanalen NOTAT Projekt Vådområde Enge ved Sidinge Fjord Kunde Naturstyrelsen Vestsjælland Notat nr. 02 Dato 2016-10-10 Til Fra Kopi til Olaf Gudmann Christiani Henrik Mørup-Petersen PML 1. Risiko for oversvømmelse

Læs mere

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn

Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Bilag 4: Favrskov Kommune Skrift 27 - Funktionspraksis for afløbssystemer 1/1 Rekvirent Favrskov Kommune Teknik og Miljø Torvegade 7 8450 Hammel Lone Bejder Telefon 89 64 53 06 E-mail lb@favrskov.dk Rådgiver

Læs mere

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området. NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan

Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan Kommuneplantillæg Klimatilpasningsplan 1 Indholdsfortegnelse Klimatilpasningsplan... 3 Indledning... 3 Oversvømmelseskortlægninger... 3 Sandsynlighedskortlægning, værdikortlægning og risikokortlægning...9

Læs mere

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune

Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Klimatilpasning i Halsnæs Kommune Landliggersammenslutningen i Halsnæs Kommune delegeretmøde september 2016 Miljøsagsbehandler Kenneth Berger Hvad skal jeg tale om Klimaændringer i DK Hvordan kan vi tilpasse

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø

Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af vand fra Gudenåen på Haslund Ø NOTAT Projekt Haslund Enge Projektnummer 1391200163 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring Randers Kommune, Natur & Landbrug Påvirkning på vandstanden i Randers by ved tilbageholdelse af

Læs mere

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER

KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER NOVEMBER 2013 RANDERS FORSYNING OG RANDERS KOMMUNE KORTLÆGNING AF OVERSVØMMELSESTRUEDE AREALER TEKNISK RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56

Læs mere

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen

HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen HOFORs forslag til skabelon for Klimatilpasningens implementering i kommuneplanen 1 Redegørelse... 2 1.1 Baggrund og forudsætninger... 2 1.1.1 Fremtidens klima... 2 1.1.2 Status på klimatilpasning frem

Læs mere

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN

SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Svendborg Kommune Spildevandsplan SKRIFT 27 - FUNKTIONSPRAKSIS FOR AFLØBSSYSTEMER UNDER REGN Rekvirent Rådgiver Svendborg Kommune att. Birgitte Varming Miljø og Teknik Svendborgvej 135 5762 V. Skerninge

Læs mere

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013

Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Klimaplaner og vand Rammer og muligheder for samarbejde Klimatilpasning i praksis med lokal interessentinddragelse KTC årsmøde 20. september 2013 Tværfaglig klimatilpasning i oversvømmelsestruede Aabenraa

Læs mere

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten.

Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. 2015 Information Løsninger til sikring af dige ved Dalbybugten. Dige udvalget. Rev.2 Indledning: Dige udvalget er i samarbejde med bestyrelsen for grundejerforeningen blevet enige om, at udsende denne

Læs mere

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014.

Forslag til tillæg nr. 7 til Kommuneplan 2013-2025 blev vedtaget i Byrådet den 24. juni 2014. Forslag til tillæg nr 7 til Odsherred Kommunes kommuneplan 2013-2025 Indhold 1. Redegørelse 2. Overordnede mål 3. Retningslinjer 4. Kort Bilag 1. Screening for miljøvurdering Tilhørende dokumenter: Klimatilpasningsplan

Læs mere

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m.

Veje fra Seden til Seden Strandby vil også oversvømmes allerede ved en vandstand på ca. + 1,50 m. NOTAT Projekt Risikostyringsplan for Odense Fjord Kunde Odense Kommune Notat nr. 05 Dato 2014-11-07 Til Fra Kopi til Carsten E. Jespersen Henrik Mørup-Petersen STVH 1. Vurdering af stormflodsrisiko for

Læs mere

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013

Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Tillæg nr. 3 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasning 7.0 Bæredygtighed 7.1 Bæredygtigt byggeri 7.2 Grønne områder 7.3 Overfladevand og lavbundsarealer 7.4 Grundvand 7.5 Vedvarende energianlæg 7.6 Klimatilpasning

Læs mere

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen

Teori. Klimatilpasning til fremtidens regnmængder. Regnvandsbassinet forsinker eller afleder vandstrømmen Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af

Læs mere

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem.

Kerteminde Forsyning har bedt Rambøll om at undersøge hvilken regnmåler forsyningen skal bruge fremadrettet til dimensionering af deres kloaksystem. NOTAT Projekt Valg af regnmåler og sikkerhedsfaktorer til beregninger på afløbssystemer Kunde Kerteminde Forsyning Notat nr. 1 Dato 04-06-2012 Til Fra Kopi til Kerteminde Forsyning Agnethe N. Pedersen,

Læs mere

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19.

Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. Flowmålingsmæssige udfordringer i regn- og spildevandssystemer Temadag om Flowmåling i udvikling Teknologisk Institut den 19. november 2009 23-11-2009 Dias nr. 1 Hvem er jeg? Mads Uggerby - uddannelse

Læs mere

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer

Skrift 27, Funktionspraksis af afløbssystemer Nordfyns Kommune Spildevandsplan Skrift 27 Funktionspraksis for afløbssystemer under regn Rådgiver Orbicon A/S Munkehatten 9 5220 Odense SØ Telefon 6315 5313 Telefax 6615 4899 Email bda@orbicon.dk REV.

Læs mere

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Tønder Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE NOTAT Rekvirent Rådgiver Tønder Kommune Att: Loa Dahl Teknik og Miljø Rådhusstræde 2

Læs mere

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28.

MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København. Jørn Torp Pedersen MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. MODELLER AF VAND I BYER IDA seminar 28. sept 2016 MODELLERING AF HARRESTRUP Å Grønne løsninger i København Jørn Torp Pedersen jtpe@orbicon.dk Anne Steensen Blicher, Heidi Taylor, Michael Juul Lønborg,

Læs mere

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår? Klima mig her og klima mig der - definitioner Hvad er forskellen på forebyggelse og tilpasning: Forebyggelse har til formål at tøjle klimaændringerne

Læs mere

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag

Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013. Klimatilpasningsplan. Forslag Tillæg nr. 11 til Kommuneplan 2013 Klimatilpasningsplan Forslag Tillæg nr. 11- Forslag 20.01.2015 Offentlighedsperiode Forslaget er i offentlig høring fra den 20.01.2015 til den 17.03.2015 Indsigelser,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Høje-Taastrup Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Høje-Taastrup Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Høje-Taastrup Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Rekvirent Rådgiver Høje-Taastrup Kommune att.

Læs mere

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen Stjernholm dagen 19. august 2009 Johnny Gybel jgy@orbicon.dk 4630 0340 Emner Klimaforandringer Oversvømmelser OrbiSpot risikokort Arbejdsproces Eksempel Spørgsmål

Læs mere

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS.

Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. Introduktion til metoder /teknologier til klimatilpasning af danske kyster Miljøteknisk Konference 2. oktober 2013 Jan Dietrich, NIRAS. 03/10/2013 PRÆSENTATION AF HØJVANDSSIKRING I KORSØR 1 Enestående

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa

Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Tværfaglig klimatilpasning i overvømmelsestruede Aabenraa Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA A/S Hans Odgaard, Aabenraa Kommune ATV Vintermøde, 6. marts 2013 Tværfaglig klimatilpasning I overvømmelsestruede

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen.

Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Ændring i den relative vandstand påvirker både natur og mennesker ved kysten. Foto: Anne Mette K. Jørgensen. Vandstanden ved de danske kyster Den relative vandstand beskriver havoverfladens højde i forhold

Læs mere

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder

Fjordene. Bilag 6. 1 Områder Fjordene 1 Områder Nissum og Ringkøbing fjorde fungerer som afløbsrecipienter for hvert sit opland. Arealet af Nissum Fjord er ca. 70 km², medens Ringkøbing Fjord er ca. 290 km². Kystdirektoratet modtager

Læs mere

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Klimaforandringer Ekstremnedbør Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon Oversvømmelser pga. nedbør Klimaændringer eller statistiske udsving? 2 3 Her er løsningen 4 Klimaforandringer Drivhusgasser : tænk globalt

Læs mere

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt.

Separatkloakerede områder er vist med blåt og fælleskloakerede områder med grønt. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Tevandsbækken - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen

Læs mere

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD

AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD NOTAT Projekt : AAB afdeling 50 Helhedsplan Kundenavn : Arbejdernes Andels Boligforening Emne : NOTAT VEDR. IMPLEMENTERING AF LAR I PROJEKT AAB AFD. 50, SJÆLØR BOULEVARD Til : Lisbeth Dam Larsen Fra :

Læs mere

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016

Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 Middelfart Kommunes strategi for klimatilpasning 2012-2016 November 2012 Indhold Indledning... 3 Strategi... 5 Fokusområder... 6 Processen... 8 Planlægningshierarki... 9 Vidensdeling... 10 Afslutning...

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune

www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune www.kk.dk/klima Henriette Berggreen Københavns Kommune Indhold Hvorfor har vi lavet en klimatilpasningsplan i København? Hvordan er processen blev lagt frem og gennemført? Planens hovedresultater Københavns

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring

Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring Metode til skadesrisikovurdering af klimatilpasning og skybrudssikring -Eksempel Birkedalens opland 165ha, Greve Strand Streget- åben regnvandsledning Udgangspunkt Birkedalens opland -vand på terræn for

Læs mere

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat.

Den ønskede løsning er scenarie 1. Der bedes derfor ses bort fra øvrige løsninger beskrevet i dette notat. NOTAT Projekt Floodingberegninger til afhjælpning af oversvømmelser ved Gentofterenden Kunde Nordvand Notat nr. 2 Dato 13-06-2013 Til Fra Annette Kolte-Olsen, Nordvand Andreas Henriques, Rambøll Den ønskede

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE

ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE NOVEMBER 2013 LEJRE KOMMUNE ANBEFALINGER TIL KLIMATILPASNING I LEJRE KOMMUNE RAPPORT ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk AUGUST

Læs mere

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne

Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning. - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne Resultater fra borgertopmøde om klimatilpasning - Lørdag den 5.marts I Kalundborg hallerne 1. Intro Først en række afstemninger for at lære udstyret at kende. Dernæst en runde ved bordene, hvor I lærer

Læs mere

Egedal Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE

Egedal Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE Egedal Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Egedal Kommune KORTLÆGNING AF RISIKO FOR OVERSVØMMELSE TEKNISK RAPPORT Rekvirent Rådgiver Egedal Kommune att. Thomas Oest Ølstykke

Læs mere

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson

Kommunale klimatilpasningsplaner. Louise Grøndahl og Lone Jansson Kommunale klimatilpasningsplaner Louise Grøndahl og Lone Jansson Klimatilpasningsplan hvad er kravet Kommunerne udarbejder frem mod udgangen af 2013 klimatilpasningsplaner, der indeholder en 1) kortlægning

Læs mere

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S

Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Strategi Separat, det er klart! Bjarne Nielsen Aalborg Forsyning, Kloak A/S Hvilken samfundsmæssig rolle har vi som forsyningsselskab? Vi skal sikre: Hygiejnisk og sundhedsmæssig sikker bortledning af

Læs mere

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt

Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Risikostyringsplan for havoversvømmelser i Ishøj Kommmune -kort fortalt Hvorfor skal Ishøj Kommune kystsikres? Klimaforandringer vil sandsynligvis medføre stigende havvandstand og flere kraftige storme.

Læs mere

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025

Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion. Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Kommuneplan for Vordingborg Kommune 2013-2025 Forslag - Tillæg nr. 5 Klima Tilpasning & CO2-reduktion Udgivet af: Vordingborg Kommune 2013. Vordingborg

Læs mere

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning

Indhold 22-05-2014. Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Samarbejde mellem kommune og forsyning - om klimatilpasning Birgit Krogh Paludan Civilingeniør, hydraulikker Indhold Udfordringerne Baggrund: Klimatilpasningsplanerne ind i kommuneplanen Klimatilpas/afhjælp:

Læs mere

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen

Klimapåvirkninger. Risiko. Løsninger. Arne Bernt Hasling, COWI. Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Betydning af klimaændringer i hovedstadsregionen Klimapåvirkninger Risiko Løsninger Arne Bernt Hasling, COWI # 1 Disposition Formål, detaljeringsgrad Klimapåvirkninger Modtaget materiale Oversvømmelser

Læs mere

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret)

Vedtaget. Tillæg 3. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget Tillæg 3 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret) 10,37 cm (lodret) Vedtaget af Silkeborg Byråd den 26. maj 2014 Silkeborg Kommune

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND

WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND WORKSHOP PRÆSENTATION 31. JULI 2014 HØJVANDSSIKRING AF OMRÅDET VED NÆSBY STRAND Status Udarbejdelse af skitseprojekt Formøde, Borgermøde og Projektmøde Planlægning og gennemførelse af geoteknisk boring

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city

DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S. Vejle som resilient city DANVA årsmøde 2015 Søren Peschardt 1. viceborgmester, Vejle Kommune Bestyrelsesmedlem, Vejle Spildevand A/S Vejle som resilient city FACTS OM VEJLE 112.000 indbyggere Vækst på 1.000 indbyggere årligt 6.

Læs mere

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2

DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN INDHOLD. 1 Eksisterende forhold. 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 DRÆNPLAN FOR GOLFPARKEN, FREDERIKSHAVN ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Eksisterende forhold 1 1.1 Status for vandløb 2 2 Fremtidige

Læs mere

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN

DEBATOPLÆG. Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 UDVIKLINGSFORVALTNINGEN DEBATOPLÆG UDVIKLINGSFORVALTNINGEN Hvordan forbereder vi os til fremtidens klima? Norddjurs Kommune 2013 Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Debatoplæg - foroffentlighedsfase

Læs mere