Træk af supervisionens historie i Danmark fra 1960erne og frem

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Træk af supervisionens historie i Danmark fra 1960erne og frem"

Transkript

1 1 DPSP s Videogruppe har fundet følgende historiske fortælling om supervisionens barndom og udvikling i Danmark så interessant, at vi finder det hører med til DPSP s historiske dimension. Videogruppen takker for den personlige artikel og har desuden med Karen Vibeke Mortensens accept produceret en video om emnet, som kan udlånes på DPSP s videotek. Videoteket v/ Alice Theilgaard, Birgit Vrang, Jens Berthelsen og Werner Regli Træk af supervisionens historie i Danmark fra 1960erne og frem Af prof. Karen Vibeke Mortensen, dr. pæd. Foredrag, afholdt d. 19. nov i Fagligt Selskab for Supervision. Den første gang, jeg stødte på supervision var allerede i min studietid, midt i 60erne, hvor jeg var i praktik på Universitets Børnepsykologiske Klinik (UBK). Vi var den første årgang, efter at studiet var blevet 5 årigt og dermed et rigtigt akademisk studium, vi var de første, der var i praktik og de første, der skrev speciale. Vi var 5 eller 6, der var i klinisk praktik, som dengang bestod i, at man i et helt semester var dagligt på praktikstedet i fuld tid, så der kunne man faktisk nå at lære noget. Få år efter vendte jeg tilbage til UBK i det, der dengang hed en kandidatstilling, og hvor man bl.a. var garanteret supervision i flere timer om ugen. Arbejdet bestod i at undersøge og give individuel psykoterapi til børn og have samtaler med deres forældre. UBK lå dengang i Fiolstræde i et gammelt smukt hus, som har mindeplade på forsiden, fordi Holberg har boet der i mange år, og med dejlige lokaler. Bodil Farup var leder, og det var i øvrigt befolket af en stribe af, hvad der lidt nedladende blev kaldt de kliniske damer i en blanding af almindelige kønsdiskrimination og vel ængstelse for al den der mærkelige og lidt foruroligende psykoanalyse. Nedladenheden var ilde anbragt; det var en samling af nogle af de dygtigste psykologer i landet på den tid og uden tvivl de dygtigste klinikere, der fandtes. Bodil Farup var et naturtalent som børneterapeut og videreuddannet i USA, hvad der var usædvanligt på den tid, og UBK var specielt oprettet til hende. Desuden var der Wenja Rothe, som var Rorschachekspert og havde drevet en hel del forskning, bl.a. med undersøgelser af adoptivbørn, Birthe Kyng, som senere blev professor i Århus, Lise og Ulla Haslund, Esther Grundén og flere andre. Vi fik supervision af dem alle i løbet af året, og jeg kan faktisk stadig huske en hel del detaljer fra supervisionerne. Bl. a. kan jeg huske, at jeg refererede en time med en 7 årig adopteret pige for Bodil Farup og nævnte, at hun havde indledt timen med at fortælle mig, at hun havde en løs tand. Ja, sagde Bodil Farup, hun vil fortælle dig, at hun føler, der er noget galt med hende. Jeg kan huske min overraskelse og skepsis var det ikke lidt langt ude? Senere er jeg blevet klogere eller mere indoktrineret, efter hvordan man nu ser det, i dag ville jeg uden tøven selv kunne have sagt det samme. Jeg kan også huske, hvordan jeg engang blev brændt af af en supervisor, som først

2 2 ankom langt ind i timen, fordi hun skulle noget andet, og jeg kan endnu huske mine følelser af undren, vrede og ydmygelse. Det lærte mig i hvert fald noget om rammernes betydning, også i supervision. Vores generelle kliniske viden dengang var ikke stor på UBK arbejdede man hovedsagelig på grundlag af Anna Freuds egopsykologiske teorier og metoder; Melanie Klein var endnu betragtet som for langt ude, og tilknytningsteorierne var først lige begyndt at blive udviklet og var i hvert fald slet ikke nået til Danmark. Der var mig bekendt ingen teoretisk viden om supervision endsige uddannelse i det, men vi lærte faktisk meget af den supervision, vi fik. Senere blev jeg ansat på et skolepsykologisk kontor, som det jo hed dengang, som klinisk psykolog i en delt stilling, hvor jeg også var knyttet til Børneværnet og den nyoprettede familievejledning som det, der vel rettelig burde kaldes konsulent, men som blev kaldt supervisor. Jeg var tilknyttet som klinisk psykolog, før det egentlig blev muligt officielt, og jeg begyndte ½ år, før jeg fik eksamen, så efterspurgte var vi dengang. Jeg følte mig dog på Herrens mark, både i mit eget kliniske arbejde og som supervisor. Jeg var heldig at være knyttet til et børneværn med en meget dygtig leder, der hed Lis Føltved, hvis søn, Preben, senere blev psykolog. Jeg tror nok, jeg lærte mere af hende end hun af mig, men vi kløede alle på med krum hals, der var stor entusiasme, og ind imellem lavede vi vel også noget forholdsvis ordentligt, selv om vi måske nok så meget var styrede af almindelig sund fornuft og vores personlige teorier om, hvad der var godt og dårligt for børn og familier som af psykologisk teori. Efter nogen tid fik jeg dog også en supervisor i form af en mere erfaren klinisk psykolog, Lisbeth Thelle. I 1970 flyttede jeg over i hospitalsvæsenet, nærmere betegnet på landets første ungdomspsykiatriske afdeling på Bispebjerg Hospital, der først blev ledet af Henrik Hoffmeyer, senere af Tove Aarkrog. Der blev jeg i 13 år. Den blev ledet efter de mest moderne principper på den tid, bl.a. gik vi uden kitler, afdelingen blev indrettet af en indretningsarkitekt, som forsynede den med lyserøde døre i forskellige nuancer, vi sad på gulvet på madrasser og drak te af hjemmedrejede lerkrus. Men hvad der var nok så vigtigt den faglige standard var så høj, som det vel var muligt at finde den i Danmark på det tidspunkt, og vi var meget ivrige efter at sætte os ind i alt nyt. Vi ydede masser af psykoterapi, både til de unge og deres familier, og både fik og gav supervision. Vi gav det til miljøterapeuterne, som havde en meget vigtig funktion i arbejdet med de unge, og fik det selv på vores eget terapeutiske arbejde. Men vores teoretiske viden om både unge og psykopatologi, for slet ikke at tale om vores viden om psykoterapi og supervision, var meget begrænset. Og selv om det til dels skyldtes, at Danmark altid har været bagefter på de områder, må det vel retfærdigvis siges, at en stor del af den teori og metodelære, vi anvender i dag, endnu slet ikke var udformet. En af de supervisorer, jeg havde til mine individuelle terapier, var stærkt påvirket af psykoanalysen, også i sin måde at give supervision på, hvor han var næsten lige så passiv som en analytiker med sin patient. Jeg frygtede disse supervisioner og syntes, jeg fik meget lidt ud af dem,

3 3 i modsætning til, hvad jeg havde oplevet tidligere. Men sådan er det jo, somme tider lærer man noget af andre, man gerne selv vil efterligne, andre gange noget, man beslutter sig for i hvert fald ikke at ville gøre selv. Der blev som nævnt givet megen supervision i afdelingen, og den blev højt anset som et vigtigt led i behandlingen; men samtidig foregik den på vilkår, der gjorde, at vi overtrådte næsten alle de principper omkring supervision, som man kan overtræde. Den supervision, vi gav miljøterapeuterne, var kompliceret af, at vi selv lagde behandlingsplaner for de samme patienter, som vi superviserede miljøterapien for, og ofte også havde dem i terapi selv. Overlægen, som jo var leder, deltog også i supervisionen. I gruppen af læger og psykologer havde vi gensidig supervision, som lederen også var med i. Det har givet mig stor forståelse af den gensidige supervisions mangler. Der var alle mulige og umulige overføringer og modoverføringer på kryds og tværs i gruppen. Det gav store begrænsninger for, hvad vi sagde til hinanden, og der var klart en angst for at tage lederskab i gruppen og derved blive betragtet som dominerende. Jeg husker også et tilfælde, hvor et andet medlem af gruppen, som jeg omgikkes privat, bebrejdede mig noget, jeg havde sagt til hende i gruppen, med den begrundelse, at vi jo netop havde et nærmere forhold til hinanden end bare det professionelle. Jeg vil ikke sige, at jeg ikke lærte meget der, for det gjorde jeg, og jeg tror heller ikke, man undgår at føle det kompliceret at være ansat sådan et sted. Men jeg tror, at man mange steder i dag er mere klar over betydningen af fx rammerne om supervision og prøver at indrette sig, så man undgår de værste fælder; fx arrangerer man ekstern supervision og lader supervisorer bytte afdelinger i stedet for, at de skal supervisere der, hvor de har andre funktioner. I 1979 skete der en afgørende begivenhed, der betød rigtig meget for udviklingen af både psykoterapi og supervision i Danmark, da Dansk Psykiatrisk Selskab nemlig tog initiativ til at igangsætte nogle efteruddannelseskurser for psykiatere i psykoterapeutisk samtaleteknik, som det hed. På den tid var der stor interesse for at få mere psykoterapi ind i psykiatrien, man var ved at udarbejde regler for uddannelse i psykoterapi for psykiatere og havde dermed også brug for supervisorer. Der var et psykoterapiudvalg i Dansk Psykiatrisk Selskab, der arbejdede med disse ting, og der var givet tilladelse til, at der deltog et par psykologer i udvalgsarbejdet, vel nærmest med observatørstatus. Først var der en deltager fra Psykologforeningen, men det gik ikke godt, da man mente, at han var for fagforeningsindstillet, hvad der muligvis var rigtigt; han havde i hvert fald ikke særlig forstand på psykoterapi. I stedet kom Lise Rafaelsen med, som var meget velanskrevet i psykiaterkredse, og endelig kom jeg med. Vi sad der et par år, men man fandt så ud af i udvalget, at man ønskede at have møderne for sig selv, hvad der vel egentlig ikke var så mærkeligt. Men man ønskede altså at etablere kurser og at finde 4 faste lærere til dem, der som det udtryktes helst skulle være suveræne på området, som både kunne give teoretisk undervisning og supervision til de grupper, man ville oprette. Heldigvis havde man sådanne suveræne lærere ved hånden. Psykoterapeutisk workshop var startet i 1972 af Ebbe Linneman, Gert Rasmussen og

4 4 Lise Rafaelsen, og den arrangerede efterhånden rigtig mange kurser og årelange supervisionsforløb. Man kan fx nævne et forløb med Murray Cox gennem 14 år med en supervisionsgruppe om psykoterapi med særlig vanskelige patienter, et mangeårigt forløb med Murray Jackson om psykoterapi med psykotiske og grænsepsykotiske patienter og ligeledes lange forløb med Ludvig Igra og Bjørn Killingmo. Workshoppen havde bl.a. også fået kontakt med nogle af lærerne fra Tavistock, bl.a. Malcolm Pines, som var psykoanalytiker og gruppeanalytiker og på det tidspunkt vistnok formand for den europæiske sammenslutning af gruppeanalytiske institutter, men også Murray Cox og Colin James, De var i forvejen blevet knyttet til Workshoppen som lærere og ledere af den gruppeanalytiske uddannelse, som blev sat i gang der i De kom også til at indgå som faste gruppeledere og lærere på psykiaternes supervisoruddannelse og blev alle ved med at komme i mange år. Der var derudover yderligere andre, mere skiftende lærere. Man forestillede sig 60 deltagere, og at 10 af pladserne skulle reserveres til psykologer, idet man mente, at det nogenlunde procentmæssigt svarede til den del af de kommende eller igangværende supervisorer, der var psykologer. Kurset var begrænset til de psykiatere og psykologer, der arbejdede aktivt med psykoterapi og supervision på voksenpsykiatriske afdelinger. Der blev dog også i de første år givet enkelte kurser i supervision af familie og børneterapi, men individualterapi for voksne var helt dominerende. Der var stor interesse for kurserne, der meldte sig 73 deltagere, og man besluttede at optage alle og oprette 5 grupper i stedet for de 4 planlagte. Der kom retfærdigvis også mere end 10 psykologer med, nemlig 17, som nok var dem, der meldte sig. Der sneg sig også enkelte børnefolk med, bl.a. deltog Niels Ernst, forstanderen på Nødebogård behandlingshjem, i en årrække, ligesom jeg selv deltog på baggrund af mit arbejde på ungdomspsykiatrisk afdeling. Det var altså så afgjort psykiaterne, der var de førende mht. at få indført psykoterapi på foreningsplan, psykologerne var som gruppe ikke nået så langt, selv om der var mange enkeltpersoner, der arbejdede med psykoterapi og var dygtige til det. Vi havde ingen specialistuddannelser, ikke engang autorisation, og vi havde det ofte svært i psykiatrien, hvor vores vilkår kunne være helt afhængige af vores personlige forhold til overlægen. Mange psykologer blev begrænset til testopgaver, men der var også andre, som fx jeg selv, der fik lov til både at udøve terapi, supervisere og forske. Der var i det hele taget mange spændinger mellem psykologer og psykiatere i de år; en hel del psykiatere var mere eller mindre åbenlyst fjendtlige overfor psykologerne, og betragtede os tilsyneladende med en blanding af frygt og foragt. Det gjaldt bl.a. lederen af kurserne. De var meget spændende at deltage i, men det var ikke helt let som psykolog; vi var der vel nærmest på tålt ophold. Ved møder og plenum blev der konsekvent kun talt om psykiatere, at der også var psykologer i gruppen, blev aldrig nævnt. Det gav en mærkelig oplevelse af ikke eksistens.

5 5 Kurserne startede i november Man udarbejdede en model for dem, som kom til at danne præcedens både for de efterfølgende såkaldte Klarskovgårdkurser i psykoterapi og for de uddannelser og seminarer i supervision, som senere blev oprettet af Dansk Selskab for Psykoanalytisk Psykoterapi (DSPP). Der var tale om 8 weekendkurser over to år med to dage pr. gang, med foredrag, teoriseminarer om opgivet litteratur og først og fremmest supervision i gruppe flere gange i løbet af hvert delkursus som det centrale element. Man læste Ekstein & Wallersteins bog som grundbog. Det første delkursus blev holdt på Hotel Eremitagen i Lyngby storcenter, akkompagneret af gjaldende julemusik. Nogle af supervisionsgrupperne foregik i nogle af hotellets suiter, meget store værelser med en kæmpe dobbeltseng i baggrunden. Man prøvede en række hoteller, inden man fandt frem til Klarskovgård i 1985, som så blev den faste base både for supervisionskurserne og de efterfølgende kurser i psykoterapi, som jo efterhånden simpelthen kom til at hedde Klarskovgårdkurserne. Vi fik fremragende undervisning af englænderne men det tog ikke lang tid for dem at finde ud af, at vi ikke engang vidste noget om, hvordan man udøver psykoterapi, for slet ikke at tale om supervision. Det gjaldt dog ikke den lille gruppe af kompetente psykoanalytikere, der var med, bl.a. John Vitger og Henning Paikin. Jeg havde heller ikke selv nogen uddannelse i psykoterapi og var først lige gået i gang med min gruppeanalytiske uddannelse. Briter er jo meget høflige mennesker, så de tog det pænt og bød vist muligheden for at lære os noget velkommen. En måde, de ofte reagerede på, når nogen i gruppen fremkom med noget, der var helt håbløst, var at hæve øjenbrynene let og sige: That sounds very interesting. Så efter at det første kursus var afsluttet over to år, blev indholdet ændret, så kurset dels skulle bestå af et basiskursus i psykoterapi for folk, der ønskede at påbegynde en uddannelse i psykoanalytisk orienteret psykoterapi, og dels et videregående kursus i terapi og supervision. Man blev placeret i forskellige grupper efter disse forskellige formål. Basiskurserne blev fra 1982 forestået af danske lærere, det videregående kursus af de britiske. Der var fra starten fin søgning til basiskurset med over 60 deltagere. Fra begyndelsen var det John Vitger, Lars Thorgaard og mig, der var de faste lærere, og vi fortsatte alle gennem alle de 12 år, kurserne varede, indtil Som jeg husker det, skete det aldrig, at nogen af os forsømte et kursus eller var syge. Der blev oprettet 4 eller 5 grupper i de forskellige år, afhængig af deltagerantallet, og der var så andre lærere, bl. a. Alice Theilgaard og Henning Paikin, der var ledere af de andre grupper, men der var lidt større udskiftning. Basiskurset blev som nævnt opbygget efter helt samme model som supervisionskurset, og vi indrettede os sådan, at vi begyndte med basiskurset torsdag eftermiddag og fortsatte til først på fredag eftermiddag. Så rejste kursisterne og englænderne og deltagerne i supervisionskurset ankom og fortsatte fredag eftermiddag og lørdag formiddag. Efter at det første basiskursus var afsluttet, var der mange af deltagerne, der ønskede en forlængelse, og vi oprettede derfor et basiskursus II og udvidede

6 6 programmet med endnu en dag, så vi til sidst ankom onsdag eftermiddag og rejste lørdag eftermiddag og i den tid underviste på to kurser og var elever på det tredje. Det er ingen overdrivelse at hævde, at vi var trætte, når vi tog hjem lørdag eftermiddag. Jeg følte det lidt dristigt at gå ind og være lærer og supervisor på kurserne, fordi jeg jo selv havde så kort tids erfaring med at få undervisning i supervision og i øvrigt ingen formel udannelse havde i hverken det eller psykoterapi, men der var ikke mange andre, der var bedre kvalificerede, og jeg har altid haft svært ved at sige nej til opgaver, jeg finder udfordrende. Jeg tænker, at da vi sluttede forløbet, kunne jeg faktisk supervisere. Undervejs fik vi jo gradvist læst litteratur om supervision, og vi havde et meget konstruktivt samarbejde i lærergruppen, hvor vi holdt møde, mens vi spiste frokost, og der var stor åbenhed over for at diskutere og hjælpe hinanden med de problemer, der var. Vi havde meget få egentlige vanskeligheder i form af utilfredshed eller konflikter. Den litteratur, vi læste i forbindelse med de britiske læreres undervisning, handlede meget lidt om supervision, bortset fra Ekstein & Wallerstein og Casements bog, Lyt til Patienten, der kom i Jeg tror ikke, der fandtes så meget litteratur, og i hvert fald var der udviklet meget lidt teori om supervision, ligesom der kun var udført lidt forskning. Til gengæld læste vi mange af de klassiske artikler om psykoanalytisk psykoterapi, og især måske om psykoanalyse, fx Mains artikel om splitting, The Ailment, Stracheys om The Mutative Interpretation og artikler om objektrelationsteori generelt, bl.a. meget af Winnicott. På supervisoruddannelsen var det overvejende supervisioner, der blev superviseret, men ikke udelukkende, der var også psykoterapier. Så måden, vi lærte supervision på, var snarere ved modelindlæring end i form af en teoretisk funderet uddannelse. Det var så kombineret med learning by doing på Basiskurserne, hvor de stakkels deltagere var vores prøveklude. Til gengæld havde vi nogle meget dygtige modeller; suveræne tror jeg ikke de var, men Malcolm Pines kom måske tæt på at være det. Jeg tror, han mere end nogen anden har lært mig, hvordan intet af, hvad selv den mest psykotiske eller sprogløse patient gør, er uden mening. De britiske lærere ydede en beundringsværdig indsats, og der er for mig ingen tvivl om, at de har haft kolossal betydning for udviklingen af psykoterapi og supervision her i landet. De britisk ledede kurser fortsatte til 1988, hvor vi afsluttede forløbet med et i bogstavelig forstand brag af en fest på Klarskovgård, der også omfattede et stort fyrværkeri hvad der ikke var så almindeligt dengang. I 1986 nedlagde psykoterapiudvalget i Dansk Psykiatrisk Selskab sig selv, fordi man ikke kunne blive enige om den faglige linje; det var som sædvanlig kampen mellem psykodynamikerne og de mere medicinsk orienterede, det handlede om. Det betød, at alle kurserne pludselig hang og svævede frit i luften administrativt set, og derfor tog John Vitger initiativ til, sammen med Lars Thorgaard og mig, at oprette Dansk Selskab for Psykoanalytisk Psykoterapi, DSPP, som overtog dem.

7 7 Basiskurserne afsluttedes i 1994 efter at have haft over 400 deltagere. En meget vigtig kvalitet ved dem var, at de var fælles for psykiatere og psykologer, og balancen mellem faggrupperne der var noget bedre end i supervisoruddannelsen i starten. Desuden samlede de folk fra hele landet, hvad der var meget værdifuldt. Jeg møder stadig tidligere deltagere ved konferencer og andre steder, senest ved Fælleskonferencen sidste week end, og der er altid en særlig kontakt mellem os og en fælles forståelse af det vigtige ved dynamisk tænkning. Der blev virkelig skabt et landsdækkende netværk, som kom til at fungere som en slags tryg base for mange af deltagerne, selv om det kun var de 4 gange årligt, vi mødtes. Jeg var tit forbavset over den åbenhed og tillid, der blev vist os af deltagerne, så man kom på nogle måder tæt på hinanden. Jeg tænker, at kurserne havde en vis betydning for, at psykodynamisk psykoterapi og humanistisk tænkning i det hele taget, spillede en så relativt stor rolle i dansk psykiatri i en årrække, måske især uden for København. Når kurserne stoppede, skyldtes det især, at både psykiaternes og psykologernes fagforeninger oprettede deres egne specialistuddannelser, som var eksklusive for deres egne medlemmer, og som opstillede krav, som basiskurserne ikke kunne leve op til. Selv om der kom krav om supervision i specialistuddannelserne for både psykiatere og psykologer, syntes vi alligevel i DSPP, at der var et udækket behov for uddannelse i supervision, og vi var vel også kede af helt at slippe ideen om det landsdækkende samarbejde mellem psykologer og psykiatere. Jeg tror, at det især var nogle af psykiaterne, der var ivrige for at bibeholde kontakten med psykologerne, snarere end omvendt, og det kan jeg godt forstå ellers ville de blive kastet for de biologisk orienterede ulve. Vi afholdt et par seminarer, hvor vi prøvede at finde ud af, hvad det egentlig var, der var brug for, og vi fandt ud af, at der var to forskellige behov dels et behov for en regulær uddannelse i supervision til folk, der skulle være supervisorer, men ikke havde lært, hvordan man superviserer, og dels et behov for vedligeholdelse og videreudvikling for mere erfarne supervisorer, bl.a. en del af dem, der havde deltaget i det oprindelige supervisionskursus med briterne. En vigtig faktor var nok også ønsket om at vedligeholde kontakten med de mennesker, man havde knyttet sig til gennem mange år ved disse kurser. Det førte til, at der dels blev igangsat en 3 årige supervisoruddannelse, og dels et årligt supervisionsseminar. Den oprindelige lærergruppe fra basiskurserne delte sig op, så Lars Thorgaard sammen med Lise Mondrup overtog seminarerne, mens John Vitger og jeg sammen med Judy Gammelgaard og Thorkil Sørensen varetog supervisoruddannelsen. Både seminarerne og kurserne blev først afholdt på Rolighed i Nordsjælland, hvad der generede mig lidt, da det er det konservative partis højborg, hvor der blev holdt møder med bl.a. Ninn Hansen, som var involveret i tamil sagen på et tidspunkt i det her forløb; senere overgik seminarerne så til en kursusejendom på Hjarnø, som var ejet af gestaltpsykologerne. Jeg ved ikke, om det var så meget bedre ideologisk set, men begge steder fungerede for så vidt fint. Nu er seminarerne flyttet til Ellested på Fyn. De har gennem alle årene haft god tilslutning, og der har været en række gode udenlandske lærere, især fra Norge og England. En af de første var Kurt

8 8 Gordan, som var der i 1996 og talte om, hvad der karakteriserer den gode supervisor. Hans bog var kommet på svensk i 1992 og på dansk i Den første 3 årige supervisor uddannelse foregik i årene , den anden med henholdsvis 24 og 28 deltagere, igen en blanding af psykologer og psykiatere. Den var rettet mod mennesker, der var i begyndelsen af deres karriere som supervisor, men der deltog også en del, som var mere erfarne, men ønskede at udbygge deres viden med mere teori og metode. En del var tidligere deltagere på basiskurserne. Vi brugte Kurt Gordans bog som grundbog og supplerede med artikler. Rammen var overordnet den samme som i de tidligere uddannelser, med foredrag, teoriseminarer og gruppearbejde, dog med den forskel, at det her var deltagerne i grupperne, der selv superviserede hinanden på skift i sager, der var forberedt hjemmefra. På en måde synes jeg, at både Kurt Gordans bog, og den uddannelse, vi etablerede, indledte en ny epoke mht. tænkning om og uddannelse i supervision. Før den tid, var det, som jeg sagde før, i meget høj grad litteratur om psykoanalyse, der havde været dominerende, og selve den metodiske del af supervision, anskuet som håndværk, var der ikke så stor opmærksomhed på eller bevidsthed om. Gordans vægtning af det pædagogiske aspekt af supervision repræsenterede en ny og på nogle måder grundlæggende anderledes tilgang til supervision end den, der tidligere havde været der; på en måde var det lidt, som om noget af mystikken omkring det forsvandt på godt og ondt. Efterhånden er der jo opstået en ganske betydelig litteratur om supervision, og der er også foretaget meget forskning i den. Så meget af den viden, der tidligere har været implicit, er blevet langt mere eksplicit. For mit eget vedkommende har det betydet en meget større bevidsthed om fx betydningen af rammer, betydningen af en omhyggelig indledning til et supervisionsforløb med klare aftaler, drøftelse af motivation, af den gensidige forventning og af metoden samt evaluering som et fast element. Det har somme tider været meget hjælpsomt. Der opstod efterhånden en vis indre spænding i lærergruppen, som jo bestod af 3 psykoanalytikere og mig. Især Thorkil Sørensen og Judy Gammelgaard syntes, det psykoanalytiske skulle understreges mere, hvorimod jeg stod mere for også at vægte det generelle og metodiske i supervision og for betydningen af psykoterapi. John Vitger, som jo altid har haft en meget åben holdning til psykoanalytisk psykoterapi og har haft stor erfaring med et bredt samarbejde, indtog en neutral midterposition. Der opstod også uenighed om, hvad man skulle eller kunne supervisere i, idet jeg ønskede at inkludere supervision af miljøterapi og børneterapi, som jeg syntes, der var meget brug for hos deltagerne, mens de andre ønskede at fastholde fokus på de individuelle psykoterapier med voksne. Det endte med, at vi gik hver vores vej, så de andre fortsatte med et tredje kursus i supervision af individuel terapi i Psykoanalytisk Selskabs regi, mens jeg slog mig sammen med Lars Thorgaard og Liselotte Grünbaum om et kursus, hvor vi også gav mulighed for supervision af børneterapi og miljøterapi. Vi flyttede også fra Rolighed til Fælleshuset, som fungerede fint som ramme om det.

9 9 Det sidste kursus havde 21 deltagere, og vi optog for første gang enkelte andre end psykologer og psykiatere, bl.a. en ergoterapeut, der arbejdede som billedterapeut og en sygeplejerske. Det var en afspejling af den udvikling, der har fundet sted på mange hospitaler, hvor miljøterapien spiller en betydelig rolle og andre faggrupper også i vid udstrækning har opnået terapeutisk kompetence i varierende grad. Der blev givet supervision af enkelte børneterapier og nogle problemstillinger i miljøterapi, men det var dog stadig individualterapierne med voksne, der fyldte mest. I alle supervisoruddannelserne indførte vi det princip, at lærerne skiftede gruppe efter nogle gange, så alle grupper havde alle lærerne i lige lang tid. Formålet var at sikre, at deltagerne ikke bare lærte en bestemt stil som supervisor, men kunne se, at der var forskellig stil. Det oplevede de vist også tydeligt. Efter afslutningen af dette kursus annoncerede vi igen efter nye deltagere, men der kom meget få og det samme skete for den psykoanalytiske uddannelse. Så ingen af os kunne fortsætte. Vi tænkte selvfølgelig over, hvorfor det gik sådan, og jeg tror, der var flere grunde. Jeg tror i hvert fald, at det, at fagforeningerne har udviklet deres egne specialistuddannelser i både psykoterapi og supervision, betyder, at man søger til dem og ikke til de tværfaglige uddannelser, som jo ikke på samme måde kan være skræddersyet til den enkelte faggruppes behov. Man har jo også i Psykolognyt kunnet se, hvordan mange psykologer har opslået kurser i supervision, så konkurrencen er blevet meget større. Der er ikke mere brug for den pionerånd, der herskede tidligere, nu er det i højere grad blevet en selvfølge, at man tager specialistuddannelser, og det fællesskab, der kunne være mellem psykologer og psykiatere om at holde den psykodynamiske fane højt, er nok i høj grad forsvundet, hvad der ikke nødvendigvis betyder, at man ikke kan samarbejde godt i praksis. Og endelig har den kognitive terapi vundet så meget terræn, ikke mindst inden for psykiatrien, at de mere langvarige psykodynamiske former for psykoterapi og supervision ikke mere er så efterspurgte. Jeg er bl.a. blevet spurgt, hvilke diskurser om supervision psykologerne i Danmark har været optaget af gennem tiden. Det kan der gives mange svar på, men en af de problemstillinger, jeg er stødt på, har drejet sig om, i hvor høj grad supervision skal være patient fokuseret og i hvor høj grad den skal være terapeut fokuseret. Det var nok især et tema, man var optaget af i 70erne og 80erne, hvor der jo ofte var et ønske om at gå tæt på andre. Det gjaldt ikke kun indenfor supervision, men i mange sammenhænge. Jeg kan bl.a. huske en del kurser i familieterapi eller gruppeterapi, hvor de udenlandske terapeuter somme tider gik meget hårdt og direkte til kursisterne på en måde, vi ikke var vant til. På supervisionsområdet oplevede jeg det især som et problem med terapeuter, der var gestaltuddannede. Da jeg i 1980erne var leder på Rådgivningscenteret for børn i Københavns Amt, var en del af personalet psykoanalytisk orienteret, mens andre var gestaltuddannede. Det var ikke altid let, og de gestaltuddannede ønskede ofte en mere terapeutfokuseret metode, der i mine øjne lå (for) tæt på egenterapi. Det var ikke min stil, men hvis man ikke var parat til det, kunne man få kritik i retning af, at man var for hæmmet og for bange at man kort sagt selv kunne trænge til noget mere terapi. Dengang havde

10 10 jeg ikke nok teoretisk eller praktisk ballast til rigtig at vide, hvordan jeg skulle forsvare mig; senere er supervisionteorien jo blevet udvidet med det dejlige mellemområde den proces eller relationsfokuserede metode som jeg synes på en rigtig god måde danner bro mellem yderpunkterne. Og der skelnes i det hele taget meget mere klart i dag mellem supervision og egenterapi. En anden dimension, som også spillede en rolle, var spørgsmålet om, i hvor høj grad man kan supervisere på teorineutral grund, eller i hvor høj grad man må være forankret i en bestemt teori. En fremtrædende fortaler for den teorineutrale supervision var Eric Friis Jørgensen. Han var talsmand for, at supervision især drejer sig om udvikling af generelle terapeutiske færdigheder, som er fælles for mange skoler. Man kunne måske i dag sige, at han var en slags talsmand for supervision af de non specifikke færdigheder; men det udtryk brugte man ikke så meget dengang, så der hed det teorineutral supervision. For mig, som i den grad var opdraget inden for den psykoanalytiske tradition, var det en fremmed tanke, og jeg følte mig jo fx heller ikke i stand til at supervisere gestaltterapi. Men det berører hele spørgsmålet om, hvor grænserne går for den enkelte supervisors kompetence, og som det vil føre for vidt at gå ind på nu.

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi

Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi Akademi for Integrerende Psykoterapi (AIP) 2½ -årig uddannelse i psykoanalytisk terapi AIP udbyder i samarbejde med Århus Universitetshospital, Risskov en 2½-årig videreuddannelse i psykoanalytisk terapi

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Supervision af psykoterapi

Supervision af psykoterapi Supervision af psykoterapi Denne side er købt på www.ebog.dk og er omfattet af lov om ophavsret. Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende

Læs mere

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B)

2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) 2-årig Basisuddannelse i Gruppeanalytisk Psykoterapi (GAU-B) INSTITUT FOR GRUPPEANALYSE KØBENHAVN Institut for Gruppeanalyse, København (IGA-KBH), er en forening, hvis formål er at udvikle og udbrede kendskabet

Læs mere

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi

Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Kursus i mentaliseringsbaseret gruppeterapi Formål At bibringe kursusdeltagere en viden både teoretisk og praktisk om mentaliseringsbaseret (MBT) gruppeterapi; samt en forståelse for de dele af den gruppeanalytiske

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra

Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Artikel fra Muskelkraft nr. 5, 1997 Voksne drenges mødre Om et liv som mor, kvinde og ægtefælle i en familie med en søn med muskelsvind, der er flyttet hjemmefra Af Jørgen Jeppesen Birthe Svendsen og Birthe

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Psykoterapi og erkendelse

Psykoterapi og erkendelse Psykoterapi og erkendelse Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere og klinikere. Foreløbig er udkommet:

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

Psykoterapi er noget fis, fordi

Psykoterapi er noget fis, fordi Psykoterapi er noget fis, fordi Om tre indvendinger mod psykoterapi Psykoterapi er noget meget privat. Faktisk kan jeg ikke umiddelbart forestille mig et mellemmenneskeligt forhold, der er mere privat

Læs mere

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år.

Om Line Line er 28 år. Hun bor sammen med sin kæreste igennem de sidste ca. 5 år - sammen har de en søn, som snart bliver 1 år. Line, 28 år At være ængstelig - og om at mangle mor, og at være mor Da jeg talte med Line i telefonen for ca. 2½ uge siden og aftalte at besøge hende, hørte jeg barnegråd i baggrunden. Jeg fik oplevelsen

Læs mere

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet

Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis. med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Patientperspektivet på læge-patientrelationen i almen praksis med særligt fokus på interpersonel kontinuitet Resume af ph.d. afhandling Baggrund Patienter opfattes i stigende grad som ressourcestærke borgere,

Læs mere

Uddannelsen til specialist i psykoterapi

Uddannelsen til specialist i psykoterapi Uddannelsen til specialist i psykoterapi Målsætning Målsætningen er, at speciallægen opnår psykoterapeutisk kompetence og færdighed til selvstændigt og rutineret at udføre psykoterapi. Specialisten opnår

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

børnepsykologis I den kliniske tjeneste

børnepsykologis I den kliniske tjeneste Dansk Psykolog Forening fik 24. maj 2008 et nyt æresmedlem i cand.psych. Karen Vibeke Mortensen. Vi bringer her den takketale, hun holdt i forbindelse med udnævnelsen. Tak! Af Karen Vibeke Mortensen I

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN 27.APRIL 2014 1.SEP VESTER AABY KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Søren satte sig op i sengen med et sæt. Den havde været der igen. Drømmen. Den drøm, han kendte så godt,

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Et ønske gik i opfyldelse

Et ønske gik i opfyldelse Et ønske gik i opfyldelse Tre måneder er gået, siden Bjørn, Sara og Pernille besluttede at køre deres forældregruppe videre på egen hånd. I dag ser fremtiden lysere ud end meget længe Når man sender et

Læs mere

Den Forløsende Konflikthåndtering

Den Forløsende Konflikthåndtering Den Forløsende Konflikthåndtering Af advokat & mediator Jacob Løbner Det ubehagelige ved konflikter De fleste af os kender kun alt for godt til konflikter, og kun de færreste bryder sig om at befinde sig

Læs mere

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c

Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Rejserapport fra praktikophold i Namibia 20/4-2009 26/6-2009 Af Mette Poulsen Nielsen og Katja Grønlund Sep.06c Vi har været i praktik i 10 uger på statshospitalet Katatura hospital i Windhoek, Namibias

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg

Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille var anorektiker: Spiseforstyrrelse ledte til selvmordsforsøg Pernille Sølvhøi levede hele sin ungdom med spisevægring. Da hun var 15 år, prøvede hun for første gang at begå selvmord. Her er hendes

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 7.APRIL AASTRUP KIRKE KL. 10.00 1.SEP. Tekster: Sl. 8, Joh. 20,19-31 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Thomas er væk! Peter var kommet styrtende ind i klassen og havde

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

Psykodynamisk efteruddannelse

Psykodynamisk efteruddannelse Helhedsforståelse, dybde og nærvær i den professionelle relation Institut for Relationspsykologi tilbyder i samarbejde med Vedfelt Instituttet en 2-årig Psykodynamisk / Psykoanalytisk efteruddannelse.

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19

CV for Ulla Høybye 75 17 15 45 / 20 13 19 19 CV for Ulla Høybye Ulla Høybye, Cand. Psych. Autoriseret Specialist i Psykoterapi og klinisk psykologi Ulla har indgående kendskab til målgruppen herunder erfaring med individuelle samtaleforløb med stressrelaterede

Læs mere

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Swiss Alpine 2010. Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine. Brian er min kollega i IBM og Lise har jeg kendt gennem 20 år.

Læs mere

Marys historie. Klage fra en bitter patient

Marys historie. Klage fra en bitter patient Artikel i Muskelkraft nr. 8, 1997 Marys historie Klage fra en bitter patient Af Jørgen Jeppesen Hvordan tror du de opfatter dig? "Som en utrolig vanskelig patient. Det er jeg helt sikker på." Er du en

Læs mere

Man føler sig lidt elsket herinde

Man føler sig lidt elsket herinde Man føler sig lidt elsket herinde Kirstine er mor til en dreng med problemer. Men først da hun mødte U-turn, oplevede hun engageret og vedholdende hjælp. Det begyndte allerede i 6. klasse. Da Oscars klasselærer

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark

VIA University College Sygeplejerskeuddannelserne/Sygeplejerskeuddannelserne i Danmark Rejsebrev fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Navn: Nanna Elisa Wermuth jensen E-mail: wermuth1@hotmai.dk Tlf. nr. 2258 0003 Hjem-institution: VIA University College, Århus Sygeplejeskole Holdnummer:

Læs mere

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab:

HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: HØRINGSSVAR fra Psykotraumatologisk Fagnævn og Styrelsen for Dansk Krise- og Katastrofepsykologisk Selskab: Esbjerg den 26. oktober 2013 Til: Dansk Psykologforenings Bestyrelse Stockholmsgade 2100 København

Læs mere

40 undervisningstimer (2) med fokus på generel supervisionsteori samt særlige forhold vedrørende supervision indenfor den valgte retning.

40 undervisningstimer (2) med fokus på generel supervisionsteori samt særlige forhold vedrørende supervision indenfor den valgte retning. Supervisoruddannelse Målsætning Målet er at sikre kompetencen indenfor den valgte metode og at udvikle og konsolidere evnen til at formidle metoden til andre. Supervisoruddannelserne bør derfor både være

Læs mere

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men Kapitel 1 Min mor bor ikke hos min far. Julie tænkte det, allerede før hun slog øjnene op. Det var det første, hun huskede, det første hun kom i tanker om. Alt andet hang sammen med dette ene hendes mor

Læs mere

Bilag B Redegørelse for vores performance

Bilag B Redegørelse for vores performance Bilag B Redegørelse for vores performance Vores performance finder sted i en S-togskupé, hvor vi vil ændre på indretningen af rummet, så det inviterer passagererne til at indlede samtaler med hinanden.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål?

Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Evalueringsskema LFG, hold 1, E10 Evaluering af modulet i sin helhed: Hvordan vurderer du dit faglige udbytte af seminarerne i forhold til de opstillede mål? Jeg er

Læs mere

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09.

Forstå hjernen. Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning. Konference Hotel Scandic Odense 23.09. Forstå hjernen Fokus på teenagehjernen, kønsforskelle, psykisk sårbarhed og hjernevenlig undervisning Konference Hotel Scandic Odense 23.09.2013 Generator foredrag, kurser og konferencer www.foredragogkonferencer.dk

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller

Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller Hvad har værdi? Af Kristian Johannes Kirk, universitetsstuderende på SDU og tidligere professionel fodboldspiller I 1992, da jeg var 5 år gammel, startede jeg til fodbold. Jeg havde spillet lidt i haven

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen)

Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Bilag 4 - LOGBOG Mandag den 6/9 Projektgruppemøde MultiMinen (Mad og motion tilbud til overvægtige børn i indskolingen) Deltagere: Birgitte Projektleder, halvdelen af tiden på MultiMinen Annette Træner

Læs mere

Supervisoruddannelse på DFTI

Supervisoruddannelse på DFTI af Peter Mortensen Aut. cand.psych. og familieterapeut, MPF Direktør og partner, DFTI Supervisoruddannelse på DFTI Supervision er et fagområde, som gennem mere end 100 år har vist sig nyttigt til varetagelse

Læs mere

Så kald det lige hvad du vil

Så kald det lige hvad du vil Så kald det lige hvad du vil Af Tommy Krabbe Resumé: I artiklen sættes fokus på nødvendigheden af social kapital og vigtigheden af at arbejde med begreberne samarbejde, tillid og retfærdighed. 20 December

Læs mere

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester,

Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, Evaluering af klinikophold i Psykiatri for MedIS og medicinstuderende på 3. semester, 18.10-1.11-2011 Antal tilbagemeldinger: 89 af 93 mulige 1: Havde du problemer med at finde det rigtige mødested? 24

Læs mere

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND

FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND FLORENCE NIGHTINGALE HOSPICE AYLESBURY ENGLAND Mine forventninger til opholdet var at prøve at blive kastet ud i en anden kultur, hvor kommunikationen foregår på engelsk. Da jeg altid har haft meget svært

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården

Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge. v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af børn og unge v. Tine Heede, cand. psych et art Forstander for behandlingshjemmet Stutgården Behandlingshjemmet Stutgården Supervision af tværfaglig behandling af

Læs mere

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus

Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Ambassadør: Pia Danesol, Aarhus Jeg hedder Pia Danesol og er en årgang 1951. September 2007 tog jeg mit 1. kursus i McGuire-teknik for stammere. Det var kort tid før, at jeg påbegyndte min uddannelse til

Læs mere

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse? 15. December 2011. Temadag for specialuddannede psykiatriske sygeplejersker. Hvordan arbejdes der i Sønderjylland med relationsbehandling i praksis, med udgangspunkt i den 2-årige 2 relationsbehandleruddannelse?

Læs mere

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING

PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING PSYKOLOGI 2. FORELÆSNING Modul 2 Om grupper Milgrams forsøg Lidt om terpiformer 1 SOCIALPSYKOLOGI Handler om psykologiske processer i forhold til andre mennesker f. eks. Grupper Undervisningen skal bruges:

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Analyseresultater Graviditetsbesøg

Analyseresultater Graviditetsbesøg Analyseresultater Graviditetsbesøg Hovedkonklusion I analysearbejdet er der fokuseret på graviditetsbesøg som forældreforberedende generel indsats i forhold til primært jordemorens tilbud til vordende

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Når livet slår en kolbøtte

Når livet slår en kolbøtte Når livet slår en kolbøtte - at være en familie med et barn med særlige behov Af Kurt Rasmussen Januar 2014 Når der sker noget med én i en familie, påvirker det alle i familien. Men hvordan man bliver

Læs mere

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen

Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen 1 Kapitel 16 De sidste år på Landbohøjskolen Bekendte fra Landbohøjskolen Omtrent samtidig med at vi flyttede til Brokøb, flyttede Lotte og Palle Friis til Mogenstrup ved Søndersted, en 10-12 km fra Brokøb.

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til: Melbourne, Australien modul 5 og 8 Navn: Sandra Chochoe Ama Adjei Email: sandra_adjei@hotmail.com Evt rejsekammerat: Maria Tækker og Mette Tagmose Hjem institution:

Læs mere

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7

Det Samfundsvidenskabelig Fakultet. Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen. Antal respondenter: 7 Det Samfundsvidenskabelig Fakultet Evalueringsskema MPA10, 4. semester, E11 og hele uddannelsen Antal respondenter: 7 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af 4. semester: - Hvordan vurderer du

Læs mere

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar

Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Workshop Invitation til konference om kirkens sociale ansvar Kirkens Korshær i Aarhus og Diakonhøjskolen indbyder til en ny, årlig konference om kirkens sociale ansvar. Konferencen henvender sig til alle

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse Studieforløbsbeskrivelse Refleksion og læring Da vi startede på vores første projekt her på RUC, var det med blandede forventninger. På den ene side var der et ønske om at en god karakter, men på den anden

Læs mere

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt.

Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Sygehuset pakket ind i sne, lige før det bliver rigtig mørkt. Turen til Norge, Mo i Rana Jeg havde glædet mig meget til at komme til Norge i min specialepraktik. Jeg ville gerne udnytte muligheden, at

Læs mere

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig?

Frivillig i børn unge & sorg. - er det noget for dig? Frivillig i børn unge & sorg - er det noget for dig? Dét, at jeg har kunnet bruge min sorg direkte til at hjælpe andre, det har givet mening Som frivillig i Børn, Unge & Sorg er du med til at vise unge

Læs mere

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i?

1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 1: Hvilket studium er du optaget på: 2: Hvilke af nedenstående forelæsninger har du deltaget i? 3: Hvis du har deltaget i mindre end halvdelen af kursusgangene bedes du venligst begrunde hvorfor har deltaget

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW

OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW OPDAGELSESMETODE: INTERVIEW Et interview er en samtale mellem to eller flere, hvor interviewerens primære rolle er at lytte. Formålet med interviewet er at få detaljeret viden om interviewpersonerne, deres

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70

Indhold. Forord 9. 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13. 2. Lykke og lidelse 42. 3. Kærlighed og aleneværen 70 Indhold Forord 9 1. Hvad er eksistentiel psykologi? 13 Eksistentiel psykologi 13 Fænomenologi: mennesket bag kategorierne 14 Kan psykologi handle om selve livet? 17 Tre grundbegreber: livsfølelse, livsmod

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen

Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Uddannelse Af Claus Haugaard Jacobsen Det tredje hold stu derende har netop taget hul på professionsprogrammet i klinisk psykologi ved Aalborg Universitet (AAU). Det sker, få måneder efter at de første

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe

2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe 2. nordiske MBT konference 2014 København Grænsen mellem psykoedukation og psykoterapi i MBT Introgruppe Ann Nilsson, psykolog Kirsten Rosenkrantz Grage, psykolog Psykiatrisk Center København, Psykoterapeutisk

Læs mere

Transskribering af interview med Nanna

Transskribering af interview med Nanna Transskribering af interview med Nanna [00:00:09.15] Interviewer 1: Der er lige noget formalia som jeg er nødt til at sige. Samtalen bliver optaget sådan så vi kan bruge det i vores speciale og du bliver

Læs mere

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid

Gør din tid som seniormedarbejder i ældreplejen i Faxe Kommune til en god tid Baggrund for og beskrivelse af projektet har en hel del medarbejdere, der allerede er fyldt 50 år. Vi har haft dette projekt i ældreplejen, da vi har et ønske om at blive en attraktiv arbejdsplads, også

Læs mere

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP

3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP 3-årigt Gestaltterapeutisk Uddannelsesprogram Integrativ Gestalt Praksis - IGP Psykoterapeutisk efteruddannelse indenfor den eksistentielle/humanistiske referenceramme. Uddannelsen henvender sig primært

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Betænkning om uddannelse i. psykoterapi. Revideret juni 2011. Udvalget for Psykoterapeutiske Behandlingsmetoder 1

Betænkning om uddannelse i. psykoterapi. Revideret juni 2011. Udvalget for Psykoterapeutiske Behandlingsmetoder 1 Betænkning om uddannelse i psykoterapi Revideret juni 2011 Udvalget for Psykoterapeutiske Behandlingsmetoder 1 Indholdsfortegnelse De tre niveauer i uddannelserne... 3 Organisering af uddannelserne...

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Frivillighed skal kun tjene den gode sag

Frivillighed skal kun tjene den gode sag Frivillighed skal kun tjene den gode sag Hovedtale af Preben Brandt, tidligere formand for Rådet for Socialt Udsatte, ved Frivillig Fredag i Thisted 26. september 2014 Tak for indbydelsen til at komme

Læs mere

Efteruddannelse: Blå Kors Danmark indbyder til et undervisningsforløb over 11 kursusdage

Efteruddannelse: Blå Kors Danmark indbyder til et undervisningsforløb over 11 kursusdage Efteruddannelse: RUSMIDDELAFHÆNGIGHEDENS MANGE ANSIGTER Blå Kors Danmark indbyder til et undervisningsforløb over 11 kursusdage Rusmiddelafhængighedens mange ansigter er det tredje af fem moduler, som

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS

INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS INTERVIEW MED MOZZAFAR GHAREMAN FARSITOLK I OASIS Af Ulrik Jørgensen; fra tidsskriftet Matrix ; nr. 2/1991; Hvad kræves der efter din mening af en god tolk i psykoterapi, dels hvad angår tekniske færdigheder,

Læs mere

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? Jeg har altid gerne villet prøve at bo i udlandet. Desuden havde jeg en drøm om at lære spansk.

Hvorfor har du valgt at læse en periode i udlandet? Jeg har altid gerne villet prøve at bo i udlandet. Desuden havde jeg en drøm om at lære spansk. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Cand.Oecon Navn på universitet i udlandet: Universitat de Barcelona Land: Spanien Periode: Fra:september 2011 Til: februar 2012 Udvekslingsprogram:

Læs mere

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET

MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET o Magasinet Arbejdsmiljø lderntet indhold eller funktionalitet. Bladnummer: 09 Årgang: 2006 arbejdsliv i udvikling MENTORKORPS STYRKER ARBEJDSMILJØET 23 medarbejdere på Medicinsk afdeling på Silkeborg

Læs mere

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn

SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET Køn SEMESTEREVALUERING MODUL 1 OG 2 EFTERÅRET 2014 Køn Jeg oplevede, at der var sammenhæng mellem semesterets forskellige undervisningsmoduler (fagområder, projekter m.m.) Bemærkninger/kommentarer til Studiemiljøet

Læs mere

Julearrangement med foredrag

Julearrangement med foredrag NYHEDSBREV DECEMBER 2007 Kære medlem Inden vi får set os om er det jul igen. Hver årstid har sin charme, men julen er jo noget særligt med dens stemning og glæde. Sædvanen tro inviterer Selvhjælpsgrupper

Læs mere

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder

Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder Få alle med inkluder mennesker med psykiske vanskeligheder DANSK ARBEJDER IDRÆTSFORBUND IFs Idræt for sindet - siden 1996 Få alle med Mange mennesker med psykiske vanskeligheder dyrker efterhånden idræt

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt.

Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. pårørende Still fra SOMETHING LIKE HAPPINESS Director: Bohdan Slama Støtte til børn i familier med alkohol problemer Børn, der vokser op i misbrugsfamilier, har brug for at blive set og hørt. AF ELSE CHRISTENSEN

Læs mere