Projekt kronvildt på Sjælland

Transkript

1 Projekt kronvildt på Sjælland Projektforslag, Dansk Jagtakademi 1, juni 2009 Baggrund Kronvildt har oprindeligt været udbredt i alle danske landsdele. Arten har igennem historisk tid været opfattet som både ædelt og kongeligt vildt, ligesom det har været efterstræbt af menigmand som fødekilde. Fra ca og op til vore dage har det på grund af dets skadevoldende effekt i skov- og landbrug været bekæmpet, hvilket har betydet, at det er forsvundet i hovedparten af dets naturlige udbredelsesområder, herunder både Fyn og Sjælland. På Sjælland viser der sig imidlertid igen en levedygtig bestand på fri vildtbane. Den bygger på udslip fra indhegninger og deciderede udsætninger. Den forekommer fortsat kun sporadisk med en række lokale udbredelser, hvor den vestsjællandske bestand er den talrigeste og hvor den nordlige måske er den ældste. Dette var på mange måder situationen i Jylland for kun få årtier siden. På det tidspunkt var der kun enkelte sporadiske bestande, som siden er vokset og har spredt sig til nye egne. Der er også bestande, der har etableret sig efter udslip fra indhegninger. Selv om der fortsat er mange områder i Jylland, hvor der ikke findes kronvildt, er det generelle billede, at der på grund af den store bestandsøgning i visse regioner er meget omfattende problemer med forvaltningen af kronvildt i forhold til land- og skovbrug. Der har særligt i sensommeren 2008 været omfattende debat og i visse egne nødråb fra landmænd, der ser deres erhverv truet af meget store bestande af kronvildt. Kronvildt på Sjælland Der er ingen forhold, der indikerer, at en sådan udvikling ikke også ville kunne ske på Sjælland inden for de næste 10 år, og selv om kronvildtets fremgang i Jylland naturligvis er en succeshistorie set med vildtforvaltnings- og jægerbriller, synes der at mangle et sikkert forvaltningsredskab, der kan håndtere den udfordring, bestående af muligheder og problemer, fordele og ulemper, som de store dyr giver i et tætbefolket jordbrugsland som Danmark. I de seneste fem år er der igennem etablering af hjortevildtgrupperne gjort et forsøg på en indsats, der i mange områder har skabt den rette dialog for en bæredygtig forvaltning. Udviklingen på Sjælland er endnu ikke kommet så langt, at kronvildt opfattes som et omfattende problem i jordbruget. Og der er ikke som i mange egne i Jylland en polarisering mellem distrikter (kerneområder) med meget tætte bestande af kronvildt og naboområder, som dyrene primært udnytter til fouragering, og hvor jagtmulighederne p.gr.a. af dyrenes adfærd er begrænsede og primært omfatter den tidlige hjortejagt. På det grundlag er der fortsat en god mulighed for at styre udviklingen på Sjælland i retning af en bred dialog og fastsættelse af en fælles målsætning om kronvildtbestandens udvikling og udnyttelse. Til gengæld synes det også at være vigtigt, at den indsats, der allerede er i form af blandt andet det frivillige arbejde i hjortevildtgrupperne og som primært er bygget på organisationernes indsats, støttes af projekter, der genererer viden og igennem eksempler giver anvisninger til forvaltningen både regionalt og på den enkelte ejendom. Samtidig er det vigtigt, at en sådan proces iværksættes, før bestandene udvikler sig til et niveau, der er problematisk eller opfattes om problematisk. Projektet har dette som udgangspunkt og skal ses som et bidrag til at svare på nogle af de konkrete forvaltningsspørgsmål, som de sjællandske ejendomme (større og mindre), der i stigende grad huser 1 Dansk Jagtakademi, Skrejrupvej 31, DK-8410 Rønde, , nk@danskjagtakademi.dk 1

2 faste eller strejfende bestande af kronvildt. Samtidig skal projektet ses som et indspil i debatten om den mere overordnede udvikling af kronvildtet på Sjælland, herunder om en sådan evt. kan sikres igennem en egentlig forvaltningsplan, eller om de initiativer, der i dag ligger i form af bl.a. hjortevildtgrupperne, er en mere hensigtsmæssig ramme om en bæredygtig udvikling. Nærværende projekt er udarbejdet af Dansk Jagtakademi i samarbejde med relevante projektpartnere. Opfølgning på Vildt & Landskab Projektet har som sit primære udgangspunkt de elementer i forskningspakken Vildt & Landskab, der omhandler hjortevildt, jordbrug og samfund, herunder især delprojekter om skov- og landskabspleje samt forstyrrelse. Vildt & Landskab er et 6-årigt forskningsprojekt, som er afsluttet ved udgangen af Såvel den samlede pakke som de enkelte delprojekter har haft til formål (citat): at belyse mulighederne for integreret drift af jordbrugsejendomme og konsekvenserne for naturindhold, oplevelsesmuligheder, samfundsøkonomi og jordbrugets driftsøkonomi, og har sigtet på fremtidig anvendelse og demonstration af projektresultater på bl.a. ejendomsniveau. Samtidig har Vildt & Landskab skabt inspiration til og afklaret emner inden for temaet, der bør belyses yderligere forskningsmæssigt. Nærværende projekt skal således ses som en udløber og videreførelse af komponenter i Vildt & Landskab, dels i anvendelse af de opnåede forskningsresultater og dels i gennemførelse af nye undersøgelser. Projekterne i Vildt & Landskab er publiceret i en række forskellige medier og former. En samlet publikation i bogform er udgivet i april 2009 (se Formål Projektet har som langsigtet mål (udviklingsmål) at bidrage til, at der i forvaltningen af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland, herunder både de tættere bestande på de enkelte ejendomme og udbredelsen til nye områder, skabes et viden- og samarbejdsgrundlag til at udnytte bestanden optimalt og bæredygtigt (oplevelsesmæssigt, jagtligt og i forbindelse med naturpleje) og at akkommodere kronvildtet og afbøde ulemper i forhold til skov- og landbrug samt trafik, således at der opnås det bedst mulige grundlag for at forene de klassisk modsatrettede vildtog jordbrugsinteresser, både på ejendomsniveau, lokalt og landsdelsvist, og dermed skabe rammerne for en bæredygtig bestandsudvikling. Projektmål Projektets direkte mål (projektmål/outputs) er at sikre grundlaget for/gennemføre følgende: 1. At kortlægge de enkelte bestande og den samlede bestand af kronvildt på fri vildtbane på Sjælland, herunder udbredelse, antal, sammensætning og skøn over udviklingen. 2. At afdække dyrenes spredningsmønster og udvekslingen mellem delbestandene. 3. At kategorisere det enkelte terræn/ejendom/områder som kerne-, rand-, potentielt eller nulområde. 4. At udarbejde retningslinjer for kronvildtforvaltningsplaner på lokalt niveau, i samarbejde mellem ejendomme (laug) eller på den enkelte ejendom herunder 4.1. at anvise metoder til bestandsestimering, 4.2. at foretage en vurdering af den optimale bestand, 4.3. at anvise en optimal udnyttelse af relevante naturtyper såsom 3-områder, skovenge, brakarealer og skovbevoksninger med henblik på dels at minimere skov- og markskader og dels at fremme lysåbne naturtyper ved afgræsning af kronvildt, 4.4. at afpasse og sikre korrekt tilskudsfodring om vinteren, 4.5. at give anvisninger til træartsvalg og afværgeforanstaltninger, herunder hegning, på udsatte skovparceller, 2

3 4.6. at give anvisninger til afgrødevalg og afværgeforanstaltninger på udsatte landbrugsarealer, 4.7. at anvise en bæredygtig afskydningsstrategi. Partnere og organisation Projektet har følgende centrale potentielle partnere: Dønnerup/Rangle Mølle, Torbenfeldt, m.fl., der bidrager med terræn (sammenlagt over ha) og ressourcer til gennemførelse af praktiske terræntilknyttede projektaktiviteter. DMU og Skov & Landskab, der varetager overordnet de egentlige forskningsaktiviteter. Skov- og Naturstyrelsen v/det lokale distrikt, der indgår som skov- og jagtlovsforvaltende myndighed samt i forhold til jagttegnsmidlerne. Landbrugsrådgivningen, dels lokalt (Gefion) og centralt (Landscentret), der sikrer inddragelse af omkringliggende mindre jordbrugsejendomme, rådgivning og udvikling herunder i forhold til finansiering via f.eks. Landdistriktsmidler. Hjortevildtgruppen Sydsjælland, der sikrer hjortevildtlaugenes og NGO ernes bidrag og indbyrdes dialog. Dansk Jagtakademi, der varetager overordnet projektudvikling og styring samt konkrete projektaktiviteter. Gennemførelsesstrategi Tørresnorsstrategi Projektet, som egentligt er et program, udvikles som en række af sammenhængende delprojekter. Der sikres en gennemgående projektforvaltning (tørresnoren), som er ophæng for projektaktiviteterne (vasketøjet). Det samlede projekt (program) er således åbent for relevante aktiviteter, der identificeres i projektforløbet. Der er pr. juni 2009 udviklet 2 delprojekter, dels Vildtvenlig og robust skovforyngelse i et område med stor bestand af råvildt og kronvildt på Sjælland et konkret forsøg med på Dønnerup og dels Kortlægning af kronvildt på Sjælland. Til førstnævnte ansøges om støtte under ordningen Praksisnære forsøg hos Skov- og Naturstyrelsen. Kortlægningsprojektet søges fremmet ved private midler. Geografisk område Projektets udviklingsmål sigter mod forvaltning af kronvildt på Sjælland, men den operationelle del knytter sig til de tre delbestande på Vest- og Sydsjælland (Saltbæk Vig, Jyderup og Gisselfeld, se kortbilag). De mere terræntilknyttede aktiviteter (iii) indledes med særlig fokus på Jyderupbestanden, hvor kernebestandene er på Dønnerup/Rangle Mølle, Torbenfeld, Åmosen etc. Det er væsentligt at vægte værdien af både større ejendomme med faste bestande (kerneområder), mindre omkringliggende ejendomme (randområder), hvor dyrene strejfer og fouragerer, og områder med potentiale, dvs. hvor kronvildt kan forventes at forekomme inden for en kortere årrække. Udfordringerne er meget forskellige i disse tre kategorier, og projektet skal rumme at tilgodese de forskellige interesser, hvor målsætningen vil variere fra et ønske om at opbygge en stærk og jagtbar bestand til at holde kronvildtet helt væk. Tidslinje Projektet planlægges til samlet at vare 6 år ( ). Det indledes med gennemførelse af nogle af de mest tilgængelige aktiviteter, f.eks. kortlægning og forsøg med terrænforvaltning, hvor finansiering skønnes at være enklest (f.eks. private fonde), mens mere komplicerede aktiviteter, der evt. skal bygges på EU-midler, udvikles af projektforvaltningen og lægges ind i en senere fase. 3

4 Styregruppe Der er etableret en koordineringsgruppe bestående af repræsentanter for: De større ejendomme, de mindre ejendomme, forskningen (DMU/S&L), hjortevildtgruppen, Skov- og Naturstyrelsen og projektadministrationen. Projektaktiviteter/delprojekter 1. At kortlægge de enkelte bestande og den samlede bestand af kronvildt på fri vildtbane på Sjælland, herunder udbredelse, antal, sammensætning og skøn over udviklingen Hvad ved vi allerede? Robert Vestergaards opgørelser Hjortevildtgrupperne De nye kommunetal for udbyttet (DMU) Databaser (f.eks. Fugle og natur) Spørgebrevsundersøgelse specifikt for Sjælland Kæbeindsamlinger On-line borgerindberetningsportal. 2. At afdække dyrenes spredningsmønster og udvekslingen mellem delbestandene Gennemgang af korridorer og barrierer (V&L base) Observationer og indberetning Registrering: GPS og anden mærkning (halsbånd). 3. At kategorisere det enkelte terræn/ejendom/områder som kerne-, rand-, potentielt eller nulområde Gennemgang af ortokort med udgangspunkt i 2-3 kerneområder. 4. At udarbejde retningslinjer for kronvildtforvaltningsplaner på lokalt niveau, i samarbejde mellem ejendomme (laug) eller på den enkelte ejendom herunder 4.1. at anvise metoder til bestandsestimering, Observationer/monitering, punkter, transekter, totaltællinger Faldtælling Anico sensor/kamera etc at foretage en vurdering af den optimale bestand, Habitatanalyse (V&L) Vurdering i forhold til driftsplaner at anvise en optimal udnyttelse af relevante naturtyper såsom 3-områder, skovenge, brakarealer og skovbevoksninger med henblik på dels at minimere skov- og markskader og dels at fremme lysåbne naturtyper ved afgræsning af kronvildt, Gennemgang af eksisterende viden og erfaringer Opstilling af forsøg på distriktsniveau, herunder med vildtafgrøder etc at afpasse og sikre korrekt tilskudsfodring om vinteren, Litteratur- og erfaringsstudie at give anvisninger til træartsvalg og afværgeforanstaltninger, herunder hegning, på udsatte skovparceller, Gennemgang af erfaringerne fra V&L, særligt St. Hjøllundforsøgene Forsøg medelektronisk udstyr, f.eks. Anicoudstyret. 4

5 4.6. at give anvisninger til afgrødevalg og afværgeforanstaltninger på udsatte landbrugsarealer, Forsøg med Anicoudstyret at anvise en bæredygtig afskydningsstrategi ud fra de samlede hensyn, herunder også publikum, herunder dels det jagtlige udtag områdevist og fordelt på køn og alder, og dels behov og muligheder for bestandsregulering Vurdering af bestande, produktion og overskud. Budget og finansiering De væsentligste omkostningspunkter er: Forsknings- og moniteringskomponenter. Etablering og pleje af arealer til fødesøgning, ophold m.v. Den lokale proces: Samarbejde, møder, besøg, formidling m.v. Projektstyring. Det er næppe realistisk at opnå en samlet finansiering til hele projektet, og der satses derfor på finansiering af de enkelte komponenter, hvor der kan være følgende forskellige donorer: Nationale ordninger Jagttegnsmidlerne Administreres af Skov- og Naturstyrelsen. Der er ikke p.t. midler til rådighed, men det skal afklares, om der er afsat projektsummer til hjortevildtgrupperne, således at Sydsjællandsgruppen evt. kan opnå støtte til f.eks. den lokale proces. Ud over dette anses jagttegnsmidlerne ikke for relevante før Praksisnære forsøg. orsaeg.htm Administreres af Skov- og Naturstyrelsen med ansøgnignsfrist 1. juli. Landdistriktsmidler, Natur- og miljøprojekter Administreres af Fødevareerhverv, temaer: Planlægning af natur- og miljøprojekter på landbrugs- og naturarealer. Projekter, der bidrager til opfyldelse af målene i handlingsplaner og direktiver vedrørende biologisk mangfoldighed og naturbeskyttelse, vandmiljøplan III, Pesticidhandlingsplan II, vandrammedirektivet og Natura 2000-direktiver. Etablering af græsningsselskaber til sikring af afgræsningen af større sammenhængende græs- og naturområder. Jordfordelinger, der er nødvendige for at kunne etablere græsningsselskaberne eller naturprojekterne. Ansøgningsfrist 30. juni, se Erhvervsudvikling Administreres af Velfærdsministeriet. Der er to ordninger. Regionale ordninger LAG Administreres af Fødevareerhverv. Kalundborg, Slagelse og Odsherred er under en gruppe. 5

6 EU LIFE EU s miljø program, se En mulig medfinansieringskilde til større komponenter. Et meget kompliceret redskab, som kræver megen administration. Desuden må der ikke være medfinansiering fra andre EU-fonde (landdistriktsmidler). Private fonde Der findes en række sådanne, hvor den mest kendte formentligt er Aage V. Jensen, men en række andre kan være relevante i forhold til meget konkrete og synlige projektaktiviteter såsom f.eks. kortlægning og registrerings-/afværgekomponenterne. Formidling Projektet sikres en stærk formidlingsplatform, hvor de anvendes klassiske redskaber, såsom internet eksisterende lokalt forankrede portaler anvendes og udbygges, nyhedsbreve, workshops, input til hjortevildtgrupperne og laug. De enkelte delprojekter afrapporteres løbende. De seneste tal for kronvildt på Sjælland fra Vildtkonsulenterne. 6