Gode råd om borddækning og spiseteknik for udviklingshæmmede voksne med synshandicap

Transkript

1 Gode råd om borddækning og spiseteknik for udviklingshæmmede voksne med synshandicap Af Tina Pensdorf, Blindenetværket i Københavns Amt Videncenter for Synshandicap

2 Gode råd om borddækning og spiseteknik for udviklingshæmmede med synshandicap Af Tina Pensdorf Hvordan sikrer man den udviklingshæmmede med synshandicap optimale forhold til at kunne gennemføre et måltid selvstændigt og værdigt? Først og fremmest må man kende den korrekte diagnose på personen. Alle udviklingshæmmede med synshandicap er individer med deres helt egen kombination af forskellige handicap, normer, traditioner osv. Ud fra kendskab til handicap generelt og ud fra den enkelte persons særlige situation er der en mængde ting, der kræver omtanke, før, under og efter et måltid. FØR MÅLTIDET Forberedelse af den synshandicappede Før det egentlige måltid påbegyndes, bør man gøre den synshandicappede opmærksom på, hvad der skal til at foregå. Dette kan gøres på mange måder: Fortæl, hvad der skal ske, med verbal tale eller med det kommunikationssystem, den synshandicappede benytter. Tag den synshandicappede med ud i køkkenet. Lad den synshandicappede benytte de andre sanser i det omfang, vedkommende har lyst til det. For eksempel: lugt til maden; føl servicet; lyt til tallerkener, der bliver sat på bordet m.v. Inddrag så vidt muligt den synshandicappede i forberedelsen af måltidet samt i borddækningen. Spisepladsen Enkelt beskrevet er den optimale spiseplads den, der kan tilgodese alle de mangeartede krav, den enkelte blinde udviklingshæmmede fordrer. Det lader sig desværre ikke altid gøre. Det er derfor vigtigt, at man har kendskab til, hvordan det bør være, for at kunne tilpasse de aktuelle forhold bedst muligt. Placering For den udviklingshæmmede med synshandicap er det vigtigt, at man sidder på den samme plads, hver gang man indtager et måltid. På den måde har den synshandicappede mulighed for at kende sin placering i forhold til andre tilstedeværende, i forhold til lokalet, og i forhold til ind- og 1

3 udgange. Hvis den synshandicappede selv kan gå til bordet, skal han have anvist en stol, som han selv trækker ud fra bordet og sætter sig på. For at kunne udnytte en eventuel synsrest er det vigtigt, at spiseredskaberne er placeret så den synshandicappede har mulighed for at 'se' dem. Vær opmærksom på, om synsfeltet er indskrænket (som det er tilfældet blandt andet ved kikkertsyn), og i øvrigt hvor synsvinklen ligger for den enkelte. Ser den synshandicappede for eksempel bedst i en vinkel skråt nedad mod venstre? Endvidere kan brugen af farver/kontraster hjælpe nogle synshandicappede. Alt efter hvilken synsdiagnose der er stillet, kan man anvende forskellige stærke farver eller sort/hvid-kontrast. Ved alle former for synshandicap er konsekvent placering af spiseredskaberne en nødvendighed for at kunne finde dem, før, under og efter måltidet. Bordets form Et kantet bord er altid at foretrække frem for et rundt eller ovalt bord, idet hjørnerne vil være et naturligt udgangspunkt for at kunne orientere sig om det, der står på bordet. Hvis man er nødt til at bruge et rundt bord, kan man for eksempel sætte spiseredskaberne på en firkantet bakke, og bakken vil da være udgangspunktet for den synshandicappede. Strukturering af måltidet Når man strukturerer et måltid, hjælper man den synshandicappede til at kunne overskue måltidet. Ved at indføre nogle metoder hjælper man til selvhjælp og giver i højere grad plads til, at den synshandicappede kan foretage egne valg. For at strukturere måltidet med den synshandicappede kan man benytte to-tallerken-system eller ur-inddeling af tallerkenen: To-tallerken-system vil sige, at man under hele måltidet bruger to tallerkener. På den ene har man al maden, og på den anden kun den mad, den blinde er i gang med at spise. Et eksempel: på den ene tallerken står hele madpakken bestående af 4 stykker mad, den anden tallerken er tom. Den synshandicappede får fortalt, hvilken mad der står på tallerkenen og vælger et stykke mad at starte med. Det valgte stykke sættes over på den tomme tallerken og spises herfra. Først når tallerkenen er tom, kan der foretages et nyt valg af mad. Denne metode anvendes mest til smørrebrød. 2

4 Ved ur-inddeling forestiller man sig, at tallerkenen er en urskive: Den synshandicappede orienteres om, at kartoflerne placeres kl. 9, grøntsager/surt/sødt placeres kl. 3, kød/fisk placeres kl. 6, og kl. 12 er tom beregnet til kødben, fiskeben, olivensten og lignende. Drejer det sig om kold mad, kan man også benytte ur-inddeling. Fortæl da, hvilken mad der ligger ud for hvilket klokkeslæt: "Din ostemad er placeret kl. 9". Ur-inddeling af tallerkenen kan være en god hjælp for den synshandicappede til at orientere sig og giver mulighed for selv at vælge mad til og fra. Glasset placeres for eksempel ved kl. 2, hvor det er nemt at komme til uden at dyppe ærmet ned i maden. Er den synshandicappede venstrehåndet, sættes glasset ved kl. 10. Bestik placeres, så den synshandicappede bedst kan benytte det. Vigtigst er det, at spiseredskaber, glas, serviet samt eventuelle andre redskaber ved hvert måltid placeres samme sted. Derved sikrer man den synshandicappede de bedste muligheder for selv at kunne orientere sig. 3

5 Sondemad Nogle af de blinde udviklingshæmmede er i den situation, at de skal have deres mad moset eller blendet, eller de spiser med en mave-/næsesonde. For at holde smagssansen ved lige og for at give dem mulighed for at orientere sig om, hvad de spiser - samt en mulighed for at vælge til og fra skal den synshandicappede, der får sondemad, tilbydes at smage maden, inden den kommer i sonden. Får den synshandicappede udelukkende proteindrik, kan man give alternative smagsoplevelser. For at give den synshandicappede et system at vælge efter kan man benytte forskellige typer af skåle. Kan den synshandicappede se farver, kan man bruge ensfarvede skåle i stærke kulører. Hvis personen er interesseret i at bruge følesansen, kan man anvende forskelligt udformede skåle: rund, firkantet, rillet, ru, glat osv. Benyt samme farve eller type skål til samme type mad hver gang. Et eksempel: kød/fisk i den blå skål, salat/grøntsager i den grønne, sauce/dressing i den gule, desserten i den røde osv. Eller: kød/fisk i den glatte skål, salat/ grøntsager i den rillede skål, dessert i den runde osv. Er den synshandicappede interesseret i at anvende systemer, kan man sætte skålene i system, for eksempel på en række, og lade ham vælge fra venstre mod højre eller omvendt, det skal blot være samme fremgangsmåde hver gang. Et eksempel: i den første skål er der kartofler, i den næste sauce, derefter grøntsager osv. UNDER MÅLTIDET Under måltidet skal man være opmærksom på: Hvordan /hvornår startes måltidet? Præsentation af maden. Præsentation af drikkevarer. Hvordan skal den synshandicappede hjælpes under måltidet? Hvilke systemer skal benyttes? Hvordan afsluttes måltidet? Når alt står klar på bordet, fortæller man den synshandicappede, at nu starter måltidet. Dette gøres ved verbal tale og/eller med det kommunikationssystem den synshandicappede anvender. Herefter skal den synshandicappede vælge drikkelse. Man kan vælge at præsentere valgmulighederne i deres 'naturlige' emballage: mælk i karton, saft i kande, øl i flaske. Den synshandicappede kan da udpege det valgte ved hjælp af en eventuel synsrest, ved at føle sig frem, ved at lugte til mulighederne, eller med sit eget kommunikationssystem. Man kan også vælge en alternativ emballage, for eksempel: mælk i den hvide kande, øl i den grønne eller koldt i rød plastikkande, varmt i sort termokande osv. 4

6 Den synshandicappede hælder eller får hjælp til at hælde det valgte op i et glas. Maden præsenteres, og man anvender den spiseteknik, der er aftalt med den synshandicappede. Den synshandicappede vælger, hvilken mad der skal startes med, ved verbal tale, udpegning eller individuelt kommunikationssystem. Herefter er det hjælperens opgave ud fra kendskab til den enkeltes handicap at yde den nødvendige hjælp til selvhjælp. Skal maden blot sættes over på den anden tallerken, skal den skæres ud, skal den synshandicappede have hjælp til ophældning af drikkevarer eller bare til at komme krydderier på maden. Når den første mad er spist, orienteres den synshandicappede om de valgmuligheder, der er tilbage, hvorefter han foretager et nyt valg. Fortæl den synshandicappede, hvor langt han er i måltidet, så han er forberedt på, når der ikke er mere at spise eller drikke. Skal den synshandicappede have hjælp til at få maden på gaflen, fortæl da, hvad der er på gaflen, og hvornår det er sidste bid af dén mad. I alle tilfælde gælder det, at den synshandicappede skal have mulighed for at smage madvarerne hver for sig, hvor det er muligt. Dermed gives der mulighed for, at den synshandicappede kan vælge forskellige typer mad til og fra. Senere i måltidet kan den synshandicappede eller hjælperen eventuelt blande maden lidt, for eksempel komme sauce på kartoflerne, dressing på salaten osv. Fortæl den synshandicappede, når måltidet er færdigt, med anvendelse af verbal tale og/eller det individuelle kommunikationssystem. Man kan afslutte måltidet på samme måde hver gang: ved at den synshandicappede tørrer sig med servietten og lægger den på tallerkenen; ved at skubbe stolen ud; ved at banke på bordet osv. EFTER MÅLTIDET Efter måltidet kan man, hvor det er muligt, lade den synshandicappede tage af bordet, skylle servicet af, sætte i opvaskemaskine eller bare være i køkken eller spisestue, mens der bliver ryddet op. KOMMENTAR I denne pjece er der givet eksempler på forskellige teknikker og forhold, man skal iagttage, når man skal hjælpe en blind udviklingshæmmet med at gennemføre et måltid. Der er mange ting, man som hjælper skal have styr på, og det kan virke uoverkommeligt både med hensyn til viden og i tidsforbrug. Efter at have vurderet den enkeltes situation samt den tid, man har til rådighed, kan man eventuelt vælge at starte med enkelte udvalgte ting og hen ad vejen inddrage flere ting. Vigtigst er det, at alle involverede hjælpere konsekvent bruger samme midler og metoder. 5

7 Det kan anbefales at man sammen med kolleger prøver at gennemføre et måltid som 'blind'. Ved selvoplevelse skærpes opmærksomheden, og man vil opdage andre vigtige forhold end de her beskrevne. En god spiseteknik øger selvhjulpenheden og giver dermed større selvværd. Videncenter for Synshandicap september