Tema: Sygefravær RAPPORT ARBEJDS MARKEDS. Sammenfatning

Transkript

1 ARBEJDS 2 2 MARKEDS Tema: Sygefravær RAPPORT Sammenfatning

2 Arbejdsmarkedsrapport 22, Sammenfatning Dansk Arbejdsgiverforening Dansk Arbejdsgiverforening (DA) består af 15 arbejdsgiverorganisationer inden for industri, handel, transport, service og byggeri. DA's formål er som hovedorganisation at koordinere overenskomstforhandlinger og varetage medlemsorganisationernes interesser i forhold til det politiske system. Ansvarsh. red. Erik Simonsen Grafisk design: Ole Leif Produktion: DA Forlag Tryk: Schultz Grafisk DA-varenr.: Udgivet: Juli 22 ISBN:

3 2 2 ARBEJDS MARKEDS RAPPORT Sammenfatning Konsekvenser af sygefravær... side 2 Forskelle mellem sektorer... side 3 Sygefraværet er vokset... side 4 Årsager til sygefravær... side 6 Store forskelle mellem lønmodtagere... side 7 Arbejdspladsen kun lille betydning... side 9 Store forskelle mellem kommunerne... side 12 Sygefraværets administrative byrder... side 14 Sundhedsvæsenet og sygefraværet... side 15 Sygefravær er dyrt... side 16 Virksomhedernes indsats... side 19

4 Konsekvenser af sygefravær Det samlede sygefravær i år 2 svarede til, at 15. personer var væk fra arbejdsmarkedet i et helt år. En stor økonomisk belastning Bidrag til et større arbejdsudbud Ud over de samfundsmæssige omkostninger som følge af, at 15. mennesker ikke deltager i produktionen, så er sygefravær også en stor økonomisk byrde særligt for virksomhederne. I 2 kostede sygefravær alene de offentlige og private virksomheder 26 mia. kr. i forsørgelsesudgifter. Et lavere sygefravær kan bidrage til et større arbejdsomfang og en forbedret konkurrenceevne i virksomhederne. Der er et stort behov for at tage alle faktorer i anvendelse, der kan øge udbuddet af arbejdskraft. I de kommende årtier vil der blive væsentligt færre i den erhvervsaktive alder, mens flere skal forsørges. Konsekvensen risikerer at blive lavere vækst, faldende beskæftigelse og højere skatter. Med det nuværende mønster for deltagelse på arbejdsmarkedet vil arbejdsstyrken falde med 275. personer frem til 24. men grænser for hvor stort det kan blive Der er grænser for, hvor stort et bidrag lavere sygefravær kan give. Medarbejdere på arbejdsmarkedet vil altid have et vist omfang af influenza, forkølelse og en række mere alvorlige sygdomme. Tilsvarende vil der altid ske et vist antal ulykker. Der er således en naturlig bund for, hvor lavt sygefraværet kan blive. Trods det er der en række faktorer, der peger på, at der er mulighed for at nedbringe sygefraværet. Mulige bidrag til et lavere sygefravær kommer f.eks. fra forskelle i sygefraværet mellem: sektorer kommuner og individer 2

5 Forskelle mellem sektorer Større fravær i den offentlige sektor Fraværet i den offentlige sektor er højere end i den private sektor. F.eks. er sygefraværet i kommunerne 13 dage pr. medarbejder, mens det er 9 dage i den private sektor. Forskellene bygger delvist på, at personalesammensætningen i sektorerne er forskellig. F.eks. er andelen af kvinder ansat i kommunerne højere end i den private sektor, og kvinder har generelt et højere sygefravær end mænd. Selvom man tager højde for forskellene i personalesammensætningen, så er kommunernes fravær dog stadig højere end den private sektor. Hvis den private sektor havde haft kommunernes personalesammensætning, ville fraværet i den private sektor, være 3 dage lavere pr. medarbejder, end det er i kommunerne, jf. figur 1. Figur 1 Forskelle mellem sektorerne , sygedage pr. ansat Privat Stat Privat Amt Privat Kommuner (med statens personalemiks) (med amternes personalemiks) (med kommunalt personalemiks) KILDE: Danmarks Statistik (RAS) samt diverse fraværsstatistikker. Havde den private sektor den samme personalesammensætning som amterne og staten, så ville fraværet i den private sektor også have været lavere, end det faktisk er i amterne og staten. 3

6 Arbejdsudbudet 9. personer større Hvis sygefraværet i stat, amter og kommuner faldt til sygefraværet i den private sektor, ville det samlede sygefravær være næsten 9. helårspersoner lavere. Sygefraværet er vokset Meget kort fravær En stor del af det samlede sygefravær er kortvarigt. Næsten 5 pct. af fraværet afsluttes, inden der er gået 14 dage. Der er dog 22 pct. af fraværet, der varer i mere end et år, jf. figur 2. Figur 2 Det samlede sygefravær fordelt efter varighed 2 Over 52 uger 22 pct. Under 2 uger 48 pct uger 3 pct. KILDE: DA s Fraværsstatistik og specialkørsler på Danmarks Statistiks sygedagpengestatistik. Det betydelige korte fravær indebærer store økonomiske omkostninger for virksomhederne, da det offentlige ikke deltager i finansieringen af fravær under 2 uger. Langvarigt fravær risikerer at udvikle sig til permanent fravær fra arbejdsmarkedet. Mange vender aldrig tilbage til arbejdsmarkedet efter et langvarigt sygefravær. Kort fravær konjunkturafhængigt Det korte fravær er siden starten af 197 erne steget og faldet i takt med de økonomiske konjunkturer. 4

7 men steget markant de senere år Det korte fravær er dog nu 15 pct. højere end i midten af 198 erne, hvor beskæftigelsen i den private sektor var på samme niveau som i dag. Stigningen i det korte fravær skyldes udelukkende en stigning på 25 pct. i arbejderes korte fravær. Funktionærers korte fravær er ikke steget de sidste 15 år. Stigningen i arbejderes korte fravær er sket samtidig med, at hovedparten af arbejderne har fået fuld løn under korterevarende sygdom. Stigende langt sygefravær i den private sektor Som det korte fravær er også det lange sygefravær pr. ansat steget markant i de senere år. Fra 1995 til 2 steg det lange sygefravær med 13 pct., jf. figur 3. Figur 3 Udviklingen i langt sygefravær Langt sygefravær pr. privat ansat, indeks 1995= KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik og RAS. Stigningen i det lange sygefravær skyldes udelukkende en stigning i det helt lange fravær, det vil sige sygefravær af mere end 52 ugers varighed. Den udvikling har negative konsekvenser for arbejdsmarkedet, fordi kun 2 pct. vender tilbage til arbejdsmarkedet efter et sygefravær af mere end 52 ugers varighed, jf. figur 4. 5

8 Figur 4 Efter langt sygefravær 1 2, pct. Rask Delvis arbejdsdygtig Revalidering Førtidspension Øvrige over 52 Fraværslængde, uger KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Få bliver raske efter 1 års fravær Efter 1 års sygefravær vender færre tilbage til arbejdsmarkedet, end der bliver førtidspensioneret. I 2 blev 29 pct. førtidspensioneret efter mere end 1 års fravær. Det drejer sig om knap 7. personer eller omkring halvdelen af alle nytilkendelserne af førtidspension. Ved førtidspensionering peger alt på, at sygdomsdiagnosen spiller en stor rolle for muligheden til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Desuden kan længden af fraværet i sig selv reducere muligheden for at vende tilbage til arbejdsmarkedet f.eks. på grund af kvalifikations- og motivationstab. Årsager til sygefravær Der er et stort antal faktorer, der har betydning for, om en person har sygefravær. En række personlige forhold som livsstil, personligt netværk, køn, alder, helbred og social status spiller en rolle. Administrative og økonomiske forhold samt arbejdet kan ligeledes spille en rolle. Endelig påvirker en række udefrakommende faktorer sygefraværet f.eks. smitte og ydre miljø, jf. figur 5. 6

9 Figur 5 Faktorer af betydning for sygefravær Personkarakteristika Køn, alder, bopæl medfødte sygdomme, normer, social arv. Livsstil Alkohol, rygning, kost, motion, fritidsinteresser Personligt netværk Socialt netværk, ressourcer i familien Sygefravær Arbejdet Arbejdsmiljø, arbejdets organisering, løn, arbejdsfunktion Andre forhold Smitte, ulykker Social status Uddannelse, bolig, civilstand, børn Adm. & økonomiske forhold Love og aftaler om f.eks. sygeløn, sygedagpenge og pension Miljø Forurening, fødevarer Det er således en vanskelig opgave at give et endegyldigt svar på de forskellige faktorers betydning i forhold til sygefravær. Det er dog muligt at inddrage en række målbare faktorer og vurdere betydningen af disse. Det gælder f.eks. køn, alder, sygdom og ulykker inden for og uden for arbejdet, administrativ praksis samt love og aftaler. Store forskelle mellem lønmodtagere Det korte fravær er meget forskelligt fra ansat til ansat Hovedparten af det korte fravær er koncentreret på en mindre gruppe lønmodtagere. En tredjedel af lønmodtagerne havde ikke en eneste sygedag i 2, og en tilsvarende andel havde samlet 1-5 korte sygefraværsdage. Den sidste tredjedel tegner sig alene for 81 pct. af det korte fravær, jf. tabel 1. Tabel 1 Det korte sygefraværs fordeling Antal dage i Lønmodtagere alt i 2 sorteret efter kort fravær Andel af kort fravær, pct. 1/ /3 19 Over 5 1/3 81 KILDE: DA s FraværsStatistik og StrukturStatistik. 7

10 Sygefraværet udvikler sig forskelligt med alderen. Unge har et relativt højt kort fravær, jf. figur 6. Figur 6 Sygefravær og alder 2, fraværsuger pr. ansat Kort sygefravær Langt sygefravær 2,5 2, 1,5 1,,5, 2-29 år 3-39 år 4-49 år 5-59 år 2,5 2, 1,5 1,,5, KILDE: DA s FraværsStatistik, DA s StrukturStatistik og specialkørsel fra Danmarks Statistik. Samlet højere fravær med alderen Det korte fravær falder med ca. 25 pct. fra aldersgruppen år til de ældste lønmodtagere. Det lange fravær stiger derimod markant med alderen. Fraværet stiger med 12 pct. fra 2-29-årige til 5-59-årige. Det samlede fravær er 3 dage højere i gennemsnit pr. år for beskæftigede i halvtredserne, end det er for beskæftigede i tyverne. Højere fravær i hovedstadsregionen Bopælen har markant betydning for omfanget af sygefravær. Det korte sygefravær er væsentligt højere i hovedstadsregionen end i resten af landet. Det gælder særligt for kvindelige arbejdere, hvor det korte sygefravær er 5 pct. højere end i resten af landet, jf. figur 7. 8

11 Figur 7 Kort sygefravær i landsdelene 2, fraværsdage pr. ansat 1 Hovedstadsregionen Østjylland og Fyn Øvrige Sjælland og Bornholm Vestjylland Mandlige funktionærer Kvindelige funktionærer Mandlige arbejdere Kvindelige arbejdere KILDE: DA s FraværsStatistik og StrukturStatistik. Arbejdspladsen kun lille betydning Egentlig sygdom langt hyppigst forekommende Langt den største del af sygefraværet skyldes egentlig sygdom. 87 pct. af beskæftigede lønmodtagere angiver selv, at årsagen til deres seneste sygefravær var egentlig sygdom. At melde sig syg uden at være det spiller en lige så stor rolle som ulykker, jf. figur 8. Figur 8 Selvvurderet årsag til seneste sygefravær 22, lønmodtagere Meldte sig syg uden at være det, 6 pct. Ulykke, 7 pct. Egentlig sygdom, 87 pct. KILDE: Megafon (22). 9

12 Sygefravær fordi man havde brug for at slappe af Arbejdet har relativt lille betydning I ca. halvdelen af de tilfælde, hvor en lønmodtager melder sig syg uden at være det, er baggrunden familiemedlemmers sygdom, mens den anden halvdel udelukkende relaterer sig til personen selv. F.eks. oplyser 17 pct., at de havde brug for at slappe af. Arbejdsrelaterede ulykker og sygdomme har forholdsvis lille betydning for det samlede sygefravær i den private sektor. Det samlede sygefravær som følge af arbejdsulykker og erhvervssygdomme udgjorde i 1999 knap 8 pct. af det samlede sygefravær i den private sektor. Arbejdets begrænsede betydning understøttes af lønmodtagernes egne udsagn. Lønmodtagerne:12 pct. af årsagerne til fravær er arbejdet Årsagen til fravær vurderes af lønmodtagerne uanset om der er tale om sygdom eller ulykke i altovervejende grad ikke at være relateret til arbejdet. Godt 8 pct. af alle mener, at deres seneste sygefravær ikke vedrørte arbejdet, mens 12 pct. mente, at fraværet skyldtes deres arbejde, jf. figur 9. Figur 9 Selvvurderet årsag til sygefravær 1 Skyldes årsagen til seneste sygefravær forhold, der vedrørte dit arbejde? 22, pct. Nej Ja Måske Ulykker Sygdom Fravær uden sygdom Alle KILDE: Megafon (22). Lønmodtagerne vurderer deres eget arbejdsmiljø meget positivt. Mere end 8 pct. vurderer både det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø som godt. Ca. 1 pct. vurderer, at arbejdsmiljøet er dårligt, jf. figur 1. 1

13 Figur 1 Selvvurderet arbejdsmiljø 2, lønmodtagere Dårligt,1 pct. Neutralt, 9 pct. Godt, 81 pct. KILDE: Megafon (22). Til trods for at lønmodtagerne vurderer, at deres eget seneste sygefravær ikke var relateret til arbejdet, og at arbejdsmiljøet er godt, så peger mange lønmodtagere på arbejdsmiljøet som en faktor, der generelt set kan nedbringe sygefraværet. Der er altså klar forskel på viden om årsag til eget sygefravær og opfattelsen af, hvad årsagerne er til andres sygefravær. Mindre sygefravær ved arbejdsulykker Arbejdsulykkernes andel af det samlede sygefravær er i de senere år faldet. Sygefraværet i forbindelse med arbejdsulykker er således faldet med 21 pct. fra 1995 til 21, jf. figur

14 Figur 11 Sygefravær i forbindelse med arbejdsulykker Sygefravær pr. beskæftiget på DA-området, 1991 = KILDE: DA s UlykkesStatistik. Ulykker sker især i fritiden. Fritidsulykker er tre gange så hyppigt årsag til sygefravær som arbejdsulykker. Store forskelle mellem kommunerne Kommunerne har ansvaret for at administrere sygedagpengelovgivningen og spiller således også en væsentlig rolle i at begrænse varigheden af sygedagpengeforløbene for indbyggerne i kommunen. Der er betydelig forskel i omfanget af sygefravær i kommunerne. Det gælder også, når der er korrigeret for forskelle i kommunernes beskæftigede indbyggere fordelt på køn, alder og jobfunktion. Sygefravær varierer fra 3 uger til ½ uge Den kommune, der har det største sygefravær over 8 uger, har næsten 3 ugers fravær pr. beskæftiget indbygger i gennemsnit, mens kommunen, der har det laveste sygefravær, har ca. ½ uges sygefravær i gennemsnit pr. beskæftiget indbygger, jf. figur

15 Figur 12 Sygefravær blandt kommunernes indbyggere 3 Korrigeret fravær med en varighed over 8 uger pr. beskæftiget indbygger, 2, uger Kommuner ordnet efter fraværsuger ANM.: Fraværet er korrigeret i forhold til beskæftigelsen i den enkelte kommune fordelt på køn, alder og jobfunktion. KILDE: Specialkørsel fra Danmarks Statistik. Væsentligt længere gennemsnitligt sygefravær i nogle kommuner end i andre behøver ikke i sig selv at være udtryk for en mindre effektiv indsats i kommuner med langt gennemsnitligt korrigeret fravær pr. beskæftiget i kommunen. Det kan også være et udtryk for en sygefraværspolitik, der satser på at undgå førtidspensionering og altså at sikre, at mange langvarigt syge vender tilbage til arbejdsmarkedet. Den sammenhæng kan dog ikke bekræftes. Mulighed for næsten 5. flere i arbejdsstyrken Lykkes det for kommuner, der har et korrigeret sygefravær over 8 uger, der er længere end gennemsnittet, at få fraværet nedbragt til det nuværende gennemsnit, vil det kunne øge arbejdsstyrken med 4.4 personer. En baggrund for de forskelle, der er i kommunernes sygefravær af mere end 8 ugers varighed, kan være forskellen i opfølgningsindsatsen i kommunerne. Kommunerne har pligt til at følge op i sygefraværssager senest efter 8 uger. 21 pct. af kommunerne følger ikke op Kommunerne foretog i 1999 kun i 57 pct. af sygedagpengesagerne opfølgning inden for 8 ugers fravær. I 21 pct. af sagerne foretog kommunen tilsyneladende slet ikke nogen opfølgning, jf. figur

16 Figur 13 Tidspunkt for opfølgning Opfølgning ses ikke foretaget, 21 pct. Opfølgning foretaget efter 8 uger, 23 pct. Opfølgning foretaget inden for 8 uger, 57 pct. KILDE: Den Sociale Ankestyrelse (1999). Dobbelt risiko for langvarigt fravær uden opfølgning Tallene for kommunernes opfølgning skal sammenholdes med konsekvenserne af ikke at foretage opfølgning. Risikoen for, at fraværet bliver af mere end 52 ugers varighed, vokser således til det dobbelte, hvis der ikke er foretaget opfølgning inden 8 uger. Sygefraværets administrative byrder Det koster hvert år virksomhederne,5 mia. kr. at administrere sygedagpengelovgivningen. Et af de forhold, der indebærer væsentlige administrative omkostninger, er de mange kommuner, virksomhederne er i kontakt med. Sygedagpenge udbetales af lønmodtagerens bopælskommune. Derfor er mange virksomheder, som beskæftiger medarbejdere fra et større geografisk område, nødsaget til at samarbejde med adskillige kommuner i forbindelse med sygefravær. Virksomheder med over 5 ansatte må således i gennemsnit samarbejde med 17 forskellige kommuner i forbindelse med sygedagpengesager, og de største virksomheder kan opleve at skulle i dialog med op til 1 kommuner, jf. tabel 2. 14

17 Tabel 2 Virksomhedernes kontakt til kommunerne Antal kommuner, pr. år Variation Gennemsnit 1-4 ansatte ansatte ansatte ansatte ansatte KILDE: DA s StrukturStatistik. Sundhedsvæsenet og sygefraværet 1 ud af 1 får en lægeerklæring I gennemsnit får omkring 1 pct. af de personer, der har haft en sygefraværsperiode, udarbejdet en lægeerklæring. Om en medarbejder, der har sygefravær, får udarbejdet en lægeerklæring, afhænger af længden af fraværet. Kun 4 pct. af tilfælde, hvor et sygefravær er mindre end en uge, udstedes der en lægeerklæring, jf. figur 14. Figur 14 Varighed og lægeerklæringer 22, pct Ja Nej Under I alt Dage ANM.: Der er spurgt til det seneste sygefravær. KILDE: Megafon (22). 15

18 Lægeerklæringer bliver således ikke udstedt i et relativt stort omfang, og det sker først ved lange fraværsperioder. Meget tyder imidlertid på, at en række af de lægeerklæringer, der rent faktisk bliver udstedt, ikke bygger på nogen egentlig lægelig indikation. Lægerne angiver således selv, at de i visse situationer lader sig presse til at sygemelde gravide uden, at der foreligger reel sygdom, og at de til tider føler sig taget som gidsel i forbindelse med arbejdspladsproblemer. Ventelisternes betydning Ventetiden øger fravær med 15 pct. Ventelisterne i det offentlige sundhedsvæsen forlænger sygefraværet og medvirker dermed også til at begrænse arbejdsudbuddet. Samtidig øger det sygefraværets omkostninger for virksomheder og kommuner. Den samlede ventetid for privat ansatte, som har været på hospitalet med en behandlingskrævende sygdom, svarer til 15 pct. af det samlede sygefravær. Blev ventelisterne til sundhedsvæsenet helt afskaffet, ville arbejdsudbuddet kunne øges med omkring 1. fuldtidsarbejdende personer. Sygefravær er dyrt Der er betydelige udgifter forbundet med sygefravær. En stor del af udgifterne vedrører forsørgelse under sygefraværet. Derudover er der udgifter i forbindelse med produktionstab, administrative udgifter og endelig kan der også være tale om et indtægtstab for personer berørt af sygefravær. Udgifterne til sygefravær bæres i høj grad af virksomhederne. I mindre grad af det offentlige og lønmodtagerne. Alene af udgifterne til forsørgelse betaler offentlige og private virksomheder mere end 2/3 af udgifterne, jf. tabel 3. 16

19 Tabel 3 Forsørgelsesudgifter ved sygefravær Mia. kr. Private virksomheder 14 Offentlige virksomheder 12 Offentlige udgifter til sygedagpenge 8 I alt 34 KILDE: Diverse fraværsstatistikker, Danmarks Statistik, diverse overenskomster og egne beregninger. Herudover indebærer sygefravær et samfundsmæssigt produktionstab ved, at 15. mennesker ikke er på arbejde. Endelig har virksomhederne yderligere omkostninger i forbindelse med ansættelse af vikarer og administration af sygedagpengelovgivningen. Da virksomhederne bærer langt hovedparten af udgifterne ved sygefravær, har virksomhederne også betydelige økonomiske incitamenter til at begrænse sygefraværet. Udbygningen af sygelønsordninger Udvikling på overenskomstområdet de seneste 1 år har været med til at øge virksomhedernes og reducere lønmodtagernes økonomiske incitamenter til at begrænse sygefraværet. Der er sket en betydelig udbygning af sygelønsordninger i overenskomsterne fra 1993 og frem til 24, jf. figur

20 Figur 15 Sygeløn for arbejdere på LO/DA-området 1 Ansatte, pct. Ingen ordning 2-3 uger 4 uger 5 uger Over 5 uger KILDE: Diverse overenskomster. Knap 7 pct. af arbejderne på DA/LO-området får med udgangen af indeværende overenskomstperiode sygelønsdækning i 5 uger eller mere. Økonomiske incitamenter virker ikke for virksomheder men det gør de for lønmodtagere Der har ikke været nogen nævneværdig effekt på sygefraværet, når omkostningerne af sygefravær er blevet øget for virksomhederne. Effekten har været en forøgelse af arbejdsomkostningerne og dermed en reduktion af beskæftigelsen. I modsætning hertil er effekten betydelig af at øge lønmodtagernes økonomiske tilskyndelse til lavere sygefravær. Antallet af sygefraværsdage pr. beskæftiget blev således 1 pct. højere, da Folketinget i 1987 afskaffede karensdagen. Virksomhederne bærer langt de største omkostninger ved sygefraværet, men kan ikke herigennem påvirke sygefraværets omfang. Modsat har lønmodtagerne gennem økonomiske incitamenter muligheden for at påvirke sygefraværets omfang, men har i dag kun en begrænset tilskyndelse til at ændre på sygefraværsmønsteret. 18

21 Virksomhedernes indsats Virksomhederne har fokus på sygefravær Virksomhederne støtter syge medarbejdere og fastholder dem i stigende grad Initiativer forebygger eller afhjælper sygefravær Virksomhederne har en stor interesse i at forebygge og begrænse sygefraværet. Det skyldes ikke mindst det store omfang af medarbejderressourcer, som virksomhederne taber, og de betydelige omkostninger, sygefraværet påfører virksomhederne. Hovedparten af virksomhederne har fokus på sygefraværet. 9 ud af 1 virksomheder ydede i år 2 støtte til medarbejdere, som oplevede sygdom eller personlige kriser. Virksomhederne fastholder en stor og stigende andel af medarbejdere med langvarig sygdom eller nedsat arbejdsevne. Andelen af medarbejdere med langvarig sygdom eller nedsat arbejdsevne, der bevarer jobbet på virksomhederne, er således steget fra 1998 til 2 og ligger i 2 på 72 pct. for private virksomheder og 64 pct. for offentlige virksomheder. Virksomhederne anvender en række forskellige initiativer, som både kan have et forebyggende og et afhjælpende sigte. Forebyggende initiativer forstås her som en virksomhedsindsats af generel personalepolitisk karakter. Forebyggende initiativer iværksættes typisk på baggrund af konstaterede sygefraværsproblemer, som virksomhederne fremover ønsker at undgå. Afhjælpende initiativer forstås derimod, som en indsats knyttet direkte til det enkelte individ. Afhjælpende initiativer skal afhjælpe sygefraværsproblemer, som er opstået for den enkelte medarbejder. Afhjælpende initiativer kan eksempelvis bidrage til at fastholde syge medarbejdere på virksomhederne. Vægt på en tidlig indsats Fælles for tiltagene på virksomhederne er, at de lægger op til at opsamle information om fravær på et tidligt tidspunkt. En tidlig indsats bidrager til, at fravær ikke udvikler sig og bliver langvarigt, hvilket i værste fald kan føre til udstødning fra arbejdsmarkedet. 19

22 Virksomhederne har succes med en række metoder Mange virksomheder har erfaringer med sygefraværspolitik. Flere virksomheder har således haft succes med indførelse af samtaler, selvstyrende grupper, rotation og omplacering samt forskellige samarbejder som redskaber til at forebygge og nedbringe sygefraværet. 2

23 ARBEJDS 2 2 MARKEDS RAPPORT Dansk Arbejdsgiverforening Tema: Sygefravær 2 2 MARKEDS RAPPORT Sammenfatning OVERBLIK Tema: Sygefravær ARBEJDS 2 2 MARKEDS RAPPORT Arbejdsmarkedet i tal og diagrammer Arbejdsmarkedsrapport 21 samt de 2 pjecer (indeholdt i hovedrapporten) kan bestilles samlet eller enkeltvis hos: DA Forlag Vester Voldgade København V Fax Tlf Arbejdsmarkedsrapport 21 samt de 2 pjecer kan også ses på DA's hjemmeside: under Analyser, Rapporter m.v.

24