Grundlag for prioriteringer skal frem i lyset

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Grundlag for prioriteringer skal frem i lyset"

Transkript

1 Nr. 246 december 2007 Grundlag for prioriteringer skal frem i lyset Der mangler en åben, offentlig debat om, hvad vi vil med det danske sundhedssystem Hvem prioriterer sundhedskronerne? > Ingen eksplicitte kriterier > Lige adgang under pres > Inspiration fra England og Sverige > Hvem beslutter hvad de offentlige sundhedskroner skal bruges til? Har alle grupper og synspunkter en rimelig chance for at komme til orde, når pengene skal fordeles eller styres fordelingen reelt af læger, bureaukrater, af medicalindustrien eller dem der råber højest? Det er blevet sværere at gennemskue beslutningsprocesserne og forstå prioriteringerne i takt med, at flere og flere styringsinstrumenter tages i brug. Samtidig er der ingen eksplicitte etiske kriterier for prioritering. Lige adgang til behandling i det danske sundhedssystem som det grundlæggende princip for prioritering er under pres i disse år, mener mange aktører i sundhedsverdenen. Nye initiativer som ventetidsgaranti og frit valg med deraf følgende markedsgørelse gør det sværere at prioritere. England og Sverige har taget konsekvensen og søsat nye prioriteringsmodeller. NICE trækker prioriteringerne ud af den politiske tummel og går efter cost effectiveness, mens svenskerne satser på at bygge en fælles faglig forståelse op nedefra. Teknologirådet gennemførte i sommer 5 workshops i landets regioner med sundhedseksperter, praktikere og brugere hvor debatoplægget Demokratiske prioriteringer en zombie i sundhedsdebatten blev diskuteret. Rapporten Prioriteringer i sundhedssystemet et oplæg til debat om bedre beslutningsprocesser samler resultater af debatten, debatoplægget og nogle bud på bedre prioriterings-modeller. Denne udgave af Fra Rådet til Tinget bygger på rapporten, som udkom i november Den usynlige helhed Vi har ikke et bestemt forum eller en særlig planlov i Danmark, hvor der tages stilling til den overordnede fordeling af sundhedskronerne. Fordelingen er et resultat af utallige enkeltbeslutninger i mange forskellige fora. Der er således både masser af tilfældighed og tradition med i spillet, når det afgøres, om de ekstra kroner går til tarmkirurgien frem for den medicinske behandling af KOL eller foranstaltninger for børn med lav fødselsvægt. Vi har heller ingen steder, hvor folkevalgte - i dialog med befolkning og 1

2 eksperter - tager stilling til, om vi skal satse på behandling af sygdom frem for forebyggelse eller rehabilitering efter svær sygdom. Før strukturreformen var det navnlig de 14 amtsråd, der havde mulighed for at prioritere, hvordan de ville bruge bloktilskud og egne skatteindtægter. I praksis var deres manøvrerum dog begrænset af de krav og planer, der blev meldt ud fra statens side opprioriteringen af kræft eller hjertesygdomme f.eks.. På den anden side er det ofte mere end svært at styre økonomien på sygehusene. Blandt andet fordi ny teknologi hele tiden åbner nye behandlingsmuligheder for patienterne. Det giver mere efterspørgsel, som sygehusene ikke bare kan afvise fordi årets bevilling er brugt. Engang var en af løsningerne at sætte folk på venteliste, hvis deres sygdom ikke var akut, men i dag ønsker politikere at give alle garanti for kort ventetid. Patienternes frie valg, hvor regionen får regningen, hvis patienten går et andet sted hen, har ikke gjort det lettere at prioritere noget ned. Efter strukturreformen prioriteres sygehuskronerne stadig på regionalt niveau. Regionernes folkevalgte ledelse dækker et væsentligt større geografisk område end de gamle amter. Men regionerne har et endnu mindre råderum end amterne. Bl.a. er de helt afhængige statslige penge De skal tilpasse sig kommunerne, f.eks. i arbejdet med rehabilitering og kroniske patienter. Og patienterne har fået mulighed for at vælge behandling uden for regionen men for regionens penge. Kommunal prioritering Samtidig har vi fået et nyt demokratisk niveau for sundhedsprioriteringer: Kommunalbestyrelsen. Kommunerne har fået en række nye opgaver inden for forebyggelse, sundhedsfremme, misbrugsbekæmpelse og ikke mindst rehabilitering. Derimod har de langt fra fået penge til at dække den udbygning af den kommunale service, der øjensynlig er ambition om mange steder. På Teknologirådets workshops blev der rejst kritik af den økonomiske incitamentsstruktur mellem kommuner og regioner. Den økonomiske effekt af forebyggelse er uklar, og tidshorisonten for lang. Det har flere steder resulteret i krig om arbejdsdeling samt kassetænkning; er sondemad fx behandling eller rehabilitering svaret afgør hvor regningen lander. Da opgaverne er beskrevet meget generelt i sundhedsloven skal kommunerne selv afgøre, hvor niveauet skal lægges og hvordan de nye opgaver skal vægtes sammenlignet med de øvrige kommunale serviceopgaver. Det muliggør større kommunal borgerinddragelse, f.eks. omkring udarbejdelsen af de nye flerårige sundhedsplaner, men der er ingen krav til kommunerne om det. Mediestorme i folkehavet Når nye behandlinger dukker op, er det ofte nødvendigt at omprioritere i sundhedsvæsnet hvad enten det nu skyldes, at man ikke har budget til det hele eller at man ikke kan skaffe de specialister, man ønsker sig. Bag de nye behandlinger er typisk nogle producenter, der gerne vil afsætte deres varer. Det sker gerne i samspil med håbefulde patienter og deres mere professionelle fortalere, og evt. forskere, der gerne ser netop deres felt fremmet. Ofte er der stof i sagen til slagkraftige mediehistorier. Netop denne type megafonprioritering fik hård kritik på Teknologirådets workshops, fordi det i høj grad er med til at skævvride prioriteringsmulighederne. Politikerne havner ofte i en situation, hvor de reelt ikke kan sige nej. Sundhedsøkonomen Jakob Kjellberg fra Dansk Sundheds Institut tror simpelthen ikke på, at politikerne i åbenhed kan nedprioritere en veldefineret gruppe af syge mennesker. I Teknologirådets rapport nævner Kjellberg tidligere sundhedsminister Lars Løkke Rasmussens beslutning om at screene blod til blodtransfusioner en ekstra gang som et slående eksempel. Det koster 40 millioner kroner årligt, og man undgå tilfælde af HIV-smitte hvert tiende år. Dem, der så skulle blive smittet med HIV gennem en blodtransfusion, vil typisk lide af andre sygdomme, hvorfor de sandsynligvis vil dø af noget andet, før de når at udvikle AIDS. Og i de ekstremt sjældne tilfælde, hvor smitten skulle ramme en yngre og nogenlunde rask person, så vil den ekstra risiko for at dø svare til at have sukkersyge, forklarer han. Det er med andre ord en fuldstændig vanvittig beslutning set ud fra en prioriteringstankegang det er stadiet lige før, man hælder pengene direkte i havnen, siger Kjellberg med den tilføjelse, at han næppe selv ville have handlet anderledes, hvis han var sundhedsminister. Politikere i fælden Professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, er optaget af det samme eksempel. Han hæfter sig ved, at der aldrig blev mulighed for at drøfte mulige alternative veje til at nedbringe risikoen for smitte gennem blodet f.eks. ved at undgå visse typer af bloddonorer. Da artiklen var kommet i avisen, var beslutningen også næsten taget. siger han. Man kan godt sige, at politikerne sidder i en fælde. Når man taler med dem, så klager de ofte over at de er i en tvangssituation. Men de har selv anbragt sig der, i hvert fald til en vis grad. Politikerne savner et beredskab, og nogle principper og retningslinjer, som de kan henvise til, når mediestorme pisker folkestemningen op. Ikke for at gemme sig bag ved beredskabet, men for at kunne holde hovedet koldt og sikre en vis rationalitet i beslutningerne, siger Kjeld Møller Pedersen. 2

3 Resultater fra regionale workshops om prioritering Prioritering i sundhedssystemet blev diskuteret på 5 workshops en i hver region - med aktører og beslutningstagere fra forskellige dele af det regionale sundhedssystem. Nedenfor er samlet de vigtigste resultater i form af de problemer, der blev peget på og de løsninger der blev foreslået. De vigtigste problemer Megafonprioritering Megafonprioritering skævvrider til fordel for de stærke patientgrupper og de mest prestigefyldte og ofte højteknologiske behandlinger. Det bidrager til vilkårlighed og fremmer enkeltsager. Prioriteringsdebat Beslutningsgrundlaget bag prioriteringer skal frem i lyset. Der mangler en åben, offentlig debat om, hvad vi vil med det danske sundhedssystem. Ventetidsgaranti Klinisk prioritering og ventetidsgaranti er uforenelige størrelser. Garantien kan få det offentlige sundhedssystem til at bryde sammen på langt sigt Markedsgørelse af sundhedsydelserne Nye styringsinstrumenter spænder ben for prioritering. Kasseapparatet er rykket for tæt på fagligheden. Et sundhedssystem på 2. klasse? Den aktuelle udvikling på sundhedsområdet risikerer at øge den sociale skævhed. Ressourcemangel Der mangler både hoveder og hænder. I dag bliver ressourcerne ikke brugt på en smart måde, hverken mennesker eller IT. Efter Strukturreformen Kommunernes nye rolle efter Strukturreformen har åbnet for en række spørgsmål om arbejdsdeling, prioritering og finansiering af sundhedsydelserne. De mulige løsninger Etiske kriterier Overordnede, styrende og synlige kriterier for behandling i sundhedssystemet efterlyses. Etiske kriterier kan bidrage til at skabe en legitim målestok for befolkningens anerkendelse og til at opnå mere ens behandlinger på landsplan. Referenceprogrammer Referenceprogrammer skal udbredes i det danske sundhedssystem, så de fleste sygdomsområder bliver dækket, for at sikre optimale behandlingsforløb og mere ensartet behandling over hele landet. MTV og NICE MTV og NICE bedre beslutningsgrundlag for prioritering af behandlinger? Mere systematisk og udbredt brug af evidensbaseret prioritering på såvel gamle som nye behandlinger Forebyggelse og en langsigtet sundhedsfremme Forebyggelse og en langsigtet sundhedsfremme er ikke en del af prioriteringsdebatten. Hvis vi vil imødegå de store økonomiske udfordringer i fremtiden med f.eks. et stigende antal kroniske patienter er dette område nødt til at blive prioriteret højere. Samarbejdsmodel mellem kommuner, læger og sygehuse Der er behov for en bedre samarbejdsmodel mellem kommuner, læger og sygehuse. Ressourceudnyttelse og samarbejde skal optimeres gennem en klar aftale om arbejdsdeling, placering af opgaver på relevante kompetenceniveau og samarbejde. Teknologi, logistik og kompetencer De eksisterende ressourcer indenfor teknologi, logistik og kompetencer skal udnyttes bedre Læs hele debatpakken om Prioritering i sundhedssystemet her: r_i_sundhedssystemet.pdf Etik, teknik og politik En metode til at støtte prioriteringsprocessen er at fastlægge nogle etiske principper, som supplerer - og i nogle tilfælde overtrumfer de økonomiske hensyn. De øvrige nordiske lande samt Holland og New Zealand har alle sådan et sæt af etiske retningslinjer. Det har vi ikke i Danmark. En anden måde at sikre gennemtænkte beslutninger er Medicinsk Teknologi Vurdering - MTV. MTV er en systematisk metode, der sikrer at en given behandlingsmetode vurderes ud fra mange forskellige aspekter. Det er ikke kun økonomi og medicinsk virkning, der interesserer, men f.eks. også betydningen for arbejdskraftforbruget i sundhedsvæsenet og brugerens oplevelse af, hvordan hendes liv påvirkes i bred forstand oma.. Der udføres i dag MTV-analyser i bl.a. Sundhedsstyrelsen, i Region Midtjylland, ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet. Aktiviteten er ikke særlig omfattende og dækker kun en lille brøkdel af de behandlinger, der tilbydes i sundhedsvæsenet. Professor Finn Børglum Kristensen, der leder Sundhedsstyrelsens MTV-arbejde, vurderer, at den samlede årlige udgift til MTV i Danmark koster ca. 18 millioner i år. De offentlige sundhedsudgifter er ca 75 milliarder. Børglum Kristensen understreger også, at meningen med MTV er at hjælpe beslutningstagere med at tage mange forskellige hensyn i betragtning. Analyserne kan inspirere Sundhedsstyrelsen og Slotsholmen såvel som politikerne i regionerne. Men selv den mest nuancerede analyse letter ikke det politisk-administrative system for den byrde, der består i at sige nej. 3

4 Etik i prioriteringen En række af de lande, som Danmark typisk sammenligner sig med, har vedtaget har vedtaget officielle etiske retningslinier for, hvordan myndigheder og sundhedspersonale skal prioritere sundhedskronerne. Det har vi ikke i Danmark. Derimod har vi måske en slags uformel etik, indbygget i den måde, som vi typisk gør tingene på. Man kan sandsynligvis med god ret fastslå følgende prioriteringsprincipper som almindeligt accepterede: Den farlige lidelse frem for den mindre farlige Den akutte frem for den, er kan vente Den smertefulde lidelse frem for den mindre smertefulde Den lovende behandling frem for den udsigtsløse Den mindre risikable frem for den mere risikable Den mere kosteffektive frem for den mindre ditto Den der giver mange gode leveår frem for dem, der ikke gør Den hvor en given teknologi kan udvikles og tilbyde bedre muligheder på længere sigt Forsørgeren frem for den fritstående Barnet frem for oldingen. Læs mere om etiske principper i rapporten. Briter og svenskere er nået et stykke Navnlig England og Sverige har arbejdet systematisk på at udvikle metoder til at sikre at sundhedsvæsenets prioriteringer bliver mindre tilfældige og stemningsprægede og mere legitime, set med borgernes øjne. I Sverige har en række Landsting (den folkevalget regionale myndighed) prøvet en række teknikker af siden midten af 90 erne. Det samme har Socialstyrelsen, som også varetager de opgaver, som ligger hos den danske sundhedsstyrelse. I sommeren 2007 har de centrale personer i dette arbejde præsenteret deres erfaringer og anbefalinger for fremtiden. Udgangspunktet er ikke mindst ønsket om at omsætte Riksdagens etiske principper til praktisk dagligdag i sundhedsvæsnet. I England har man etableret en uafhængig institution ved navn NICE, National Institute for Clinical Excellence, der vedtager bindende retningslinjer for, hvilke behandlinger sundhedsvæsnet skal tage op. De to modeller er helt forskellige. NICE-modellen Det er den britiske sundhedsminister, der bestemmer hvilke prioriteringsspørgsmål, som NICE skal tage op. Det kan dreje sig om forholdet mellem nytte og pris på en ny kræftmedicin, men også mere generelle dilemmaer for folkesundheden. Når emnerne er fastlagt sætter NICE uafhængige forskerhold til at udrede problematikken. Samtidig nedsætter NICE en komite af lægelige specialister, patientorganisationer og andre, der kan påberåbe sig en seriøs interesse i sagen. På basis af den uafhængige udredning Komiteen udarbejder NICE et sæt af anbefalinger, der underkastes offentlig høring. Efter denne høring beslutter NICE sig for, hvad institutionen vil anbefale. Disse anbefalinger er bindende. Hvis der er tale om forskrifter for en bestemt behandling, så må lægerne henvise til deres lægeløfte, hvis de vil sidde anbefalingen fra NICE overhørig. Samtidig har sundhedsvæsenet i princippet pligt til at skaffe de ressourcer, der skal til for at føre deres anbefalinger ud i livet hvis man f.eks. blåstempler et nyt medicinalpræparat, må man skaffe pengene. Vertikale prioriteringer Den svenske model er regional og mere fokuseret. En grundtanke er at gøre det tydeligt, hvad man egentlig vælger imellem. Man kan godt opprioritere fodterapi i Skåne uden at det går ud over kræftbehandling i Stockholm - de konkurrerer (næsten) ikke om de samme ressourcer. Derfor tager den svenske model udgangspunkt i bestemte sygdomsgrupper f.eks. infektionssygdomme - på tværs af alle institutioner i Landstingets område. Modellen betegnes også som vertikal prioritering i modsætning til den horisontale prioritering, der foregår imellem forskellige sygdomsgrupper som kræftpatienter og fodpatienter. Kort sagt sker følgende: Et prioriteringshold af specialister fra forskellige faggrupper i det regionale sundhedsvæsen går området igennem for finde hyppigt forekommende helbredsproblemer og sætter dem over for sundhedsvæsnets typiske svar på det pågældende problem. Det kan f.eks, være øget helbredsrisiko hos over 65-årige, der kombineres med influenzavaccination. Det er disse kombinationer af problem-svar, der prioriteres. Det sker ved at rangordne dem på en liste, der vejleder det behandlende personale når ressourcerne er knappe. At der altid kan være grunde til at handle anderledes i individuelle tilfælde understreges tydeligt. Rangordningen sker ved at vurdere problemsvaret overfor Riksdagens etiske principper. Princippet om det lige menneskeværd er altid overordnet. Det fremgår ligeledes, hvordan den medicinske evidens for det givne svar skal indhentes, hvordan omkostningen gøres op, så det saglige beslutningsgrundlag er til stede. 4

5 Åben proces eller decentral konsensus? Hvis målet med modellen er trække prioriteringerne ud af hverdagens politiske tummel, så er NICEmodellen ganske effektiv. Sundhedsministeren er ude af sagen fra han har stillet op gaven til NICE og til han evt. skal finde penge på budgettet til en ny behandling. Helt samme uafhængighed får man ikke i Sverige, medgiver professor Per Carlson, direktør for PrioriteringsCentrum i Linköping, og en af ophavsmændene til de forslag, der er beskrevet oven for. Det er naturligvis ikke tanken at landstingspolitikere skal blande sig i prioriteringsholdets arbejde, men det består på den anden side af ansatte i Landstingets institutioner, og anbefalingerne skal bag efter føres ud i livet i politisk styrede systemer, konstaterer han. En anden central forskel afspejler især de to sundhedssystemers væsensforskellige opbygning. Mens det engelske system er statsligt og styret fra London, er det svenske mindst lige så decentralt som de hedengangne danske amter. Derfor kan svenskerne ikke bare vedtage noget ovenfra og få systemerne nedenunder til at makke ret. Der skal bygges en fælles faglig forståelse op nede fra. Og netop udviklingen af denne fælles forståelse er vigtigt resultat af øvelsen, for den skærper blikket for ressourceforbrug og spil i dagligdagen, siger Per Carlson. Han mener også, at hensynet til etikken står langt mere centralt i den svenske tilgang. Prioriteringsholdet skal hele tiden holde de medicinske og økonomiske argumenter op imod etikken. NICEmodellen har ikke noget vedtaget etisk fundament. Sundhedsøkonomen Jakob Kjellberg, Dansk Sundheds Institut, fremhæver omvendt NICEmodellen for dens åbenhed og systematiske inddragelse af stakeholdere. Der er er gjort meget for at sikre fair play, finder han. Han giver dog også udtryk for kritiske forbehold over for NICE Teknologirådets rapport: En dansk Medicinsk Teknologi Vurdering vil inddrage en lang række bløde værdier i deres beslutningsgrundlag for, om en given medicinsk teknologi skal indføres. NICE er langt mere fokuseret på, hvordan man får flest mulige leveår for pengene og tilsvarende kvantitative mål. Derfor oversætter onde tunger NICEs navn til National Institute of Cost Effectiveness. Det er ikke helt uden grund, mener Jakob Kjellberg, Det kan man ikke bare lave om. Noget af NICEs styrke og uafhængighed opstår ved, at NICE køber uafhængige eksperthold på universiteter osv. til at evaluere teknologierne. Den opgave ville blive væsentligt mere kompleks og farvet af personlige værdier, hvis man skulle inddrage alle de kvalitative forhold, der typisk er med i en dansk MTV-rapport. Den slags opgaver er sværere at lægge ud, og resultaterne fremstår ikke som helt så objektive og sammenlignelige, siger han. Fra Rådet til tinget udgives af Teknologirådets sekretariat. Redaktør Ida Leisner. Dette nummer er skrevet af Jacob Andersen, Dansk Kommunikation. De sidste fem numre af Fra rådet til tinget: Nr.245: :Energi for fremtiden Nr.244: Åbne og aktive innovationsprocesser er nødvendige Nr. 243: Lægeordineret heroin nu Nr. 242: National strategi for biodiversitet nødvendig Nr. 241: Biogas en forsømt mulighed Fra rådet til tinget stilles alene til rådighed for visning/læsning. Det er ikke tilladt at kopiere, hverken på papir, elektronisk eller i digital form. Der må dog tages kopi til egen personlig brug, jf. Ophavsretslovens 12. Der må kun citeres med kildeangivelse og kun linkes til visninger på måder, der fører hen til Teknologirådets hjemmeside. Yderligere rettigheder til materialet kan aftales ved henvendelse til redaktør Ida Leisner. 5

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016

Paneldebat NETØK seminar om Sundhed, Sygdom og Økonomi d. 4. marts 2016 Opgang Blok A Afsnit 1. sal Center for Økonomi Budget og Byggestyring Kongens Vænge 2 DK - 3400 Hillerød Telefon 38 66 50 00 Direkte 38 66 59 17 Mail oekonomi@regionh.dk Web www.regionh.dk CVR/SE-nr: 30113721

Læs mere

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen

Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen

Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K. Høring over rapport om evaluering af kommunalreformen Danske Fysioterapeuter har med interesse læst rapporten om evalueringen af

Læs mere

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8.

Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet. - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner. 8. 8. juni 2006 Samarbejde mellem regionerne og Patientforum om indsatsen på sundhedsområdet - Udarbejdet af Patientforum og Danske Regioner Baggrund og formål Sundhedsvæsenet skal rumme at patienter er hele

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED

KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED 48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen

Notat. Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir. Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence. Til: Hovedbestyrelsen Notat Danske Fysioterapeuter Profession & kompetence Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapi til personer med erhvervet hjerneskade Holdningspapir Resume For fysioterapeuter er hjerneskaderehabilitering et kerneområde.

Læs mere

Market Access: Aktører og Stakeholders

Market Access: Aktører og Stakeholders Market Access: Aktører og Stakeholders Dato: 11.- 13. marts 2014 Sted: Lif Uddannelse, Lersø Parkalle 101, 2100 København Ø Dag 1 tirsdag 11. marts 2014 Kaffe og morgenbrød 09.00 09.30 Velkomst, Introduktion

Læs mere

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016

2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 2008/1 BSF 67 (Gældende) Udskriftsdato: 28. maj 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 16. december 2008 af Karl H. Bornhøft (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF)

Læs mere

Workshop om SOSUassistenternes

Workshop om SOSUassistenternes Workshop om SOSUassistenternes kompetencer Hvordan kan sundhedsuddannelserne være med til at styrke fokus på de kliniske kompetencer og samarbejdet mellem faggrupper og sektorer? Ursula Dybmose, KL, Hans

Læs mere

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE

PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE PRIORITÉR SUNDHEDEN BEDRE SUNDHED FLERE ÆLDRE Et godt og trygt sundhedsvæsen er en af de vigtigste grundpiller i vores velfærdssamfund. Venstre ønsker et

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Almen praksis rolle i et sammenhængende

Almen praksis rolle i et sammenhængende Almen praksis rolle i et sammenhængende sundheds d væsen? Frede Olesen alm. prakt. læge, forskningsleder, professor Forskningsoverlæge, assisterende forskningsleder Plan Første del: Hvad er sammenhæng?

Læs mere

SKRIV TIL DINE POLITIKERE

SKRIV TIL DINE POLITIKERE SKRIV TIL DINE POLITIKERE FORSLAG TIL SUNDHEDSPLAN FOR FREDERIKSBORG AMT 2001-2004 DET SAMARBEJDENDE SUNDHEDSVÆSEN Ønsker du at diskutere forslaget til amtets nye sundhedsplan med amtsborgmesteren og medlemmerne

Læs mere

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse

Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Sundhedspolitiske tendenser Muligheder og udfordringer for forebyggelse Tirsdag den 18. november 2008 Kirsten Vinther-Jensen Kontorchef Sundhedsfremme og Forebyggelse, Århus sikre lighed i sundhed føje

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring. Forum for Underernærings anbefalinger til reduktion af underernæring: Underernæring 1 blandt ældre og patienter 2 er et betydeligt problem for den enkelte og koster samfundet mia. af kr. årligt. En indsats

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse

Læs mere

Kvalitetsmodel og sygeplejen

Kvalitetsmodel og sygeplejen Kvalitetsudvikling og Den Danske Kvalitetsmodel og sygeplejen Er det foreneligt med udvikling af vores fag? Eller i modsætning? Hvad siger sygeplejerskerne? Standardisering forhindrer os i at udøve et

Læs mere

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?

Sundhedsloven. Kortfattet redegørelse for. Relevante web-adresser. Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx? Relevante web-adresser Sundhedsloven: https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?i d=130455#k1 Sundhedsstyrelsen: http://www.sst.dk/ Embedslægerne: http://sundhedsstyrelsen.dk/da/uddannelseautorisation/autorisation/autorisation-ogpligter/journalfoering-ogopbevaring/journalopbevaring/rekvirering-afjournaler/embedslaegerne-nordjylland

Læs mere

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering

Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering Elektronisk patientjournal til osteoporose-ambulatorium - en medicinsk teknologivurdering 2008 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2008; 8(1). Medicinsk Teknologivurdering Elektronisk patientjournal

Læs mere

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde

Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Apopleksi Stroke - Slagtilfælde Kom godt fra start hvordan kvalitetssikrer vi arbejdet med at beskrive funktionsevnen? Session 4: Skal vi kvalitetssikre beskrivelse af funktionsevnen i overgangen mellem sygehus og kommune for patienter/borgere

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse sum@sum.dk Att.: ani@sum.dk s høringssvar vedr. udkast til lov om ændring af sundhedsloven og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet takker

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin. Hoveduddannelsen. Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland Uddannelsesprogram for Samfundsmedicin Hoveduddannelsen Klinisk Socialmedicin, Center for Folkesundhed, Region Midtjylland og Sociallægeinstitutionen, Århus Kommune Videreuddannelsesregion Nord 2009 1.

Læs mere

2014-2015. Politisk Program

2014-2015. Politisk Program 2014-2015 Politisk Program FNUG arbejder for, at alle unge med gigt kan leve et godt liv. Det forsøger vi gennemført ved at: FNUG arbejder for at øge livskvaliteten for unge med gigt, fjerne social isolation

Læs mere

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016

Kvalitet. Dagens Mål 16-02-2016 1 Kvalitet Dagens Mål At få viden om kvalitetsbegrebet nationalt og lokalt for derigennem forstå egen rolle i kvalitetsarbejdet med medicinhåndtering. At kende og anvende relevante metoder og redskaber

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Behandling og pleje af ældre borgere med kronisk sygdom hvordan skaber vi de bedste rammer i det nære?

Behandling og pleje af ældre borgere med kronisk sygdom hvordan skaber vi de bedste rammer i det nære? Behandling og pleje af ældre borgere med kronisk sygdom hvordan skaber vi de bedste rammer i det nære? v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA En velkendt problemstilling.. Dias 2 Dias 3 Fornyet

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING

INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING INTRODUKTION TIL DOKUMENTATION OG EVALUERING Tine Curtis, leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune og adj. professor Syddansk og Aalborg universiteter Stort fokus på

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens.

Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med demens. Sundheds og ældreministeriet Holbergsgade 6 1057 København K København, den 17. oktober 2016 Vedr.: Høringssvar om regeringens forslag til en national demenshandlingsplan 2025 Et trygt og værdigt liv med

Læs mere

Status på forløbsprogrammer 2014

Status på forløbsprogrammer 2014 Dato 19-12-2014 Sagsnr. 4-1611-8/14 kiha fobs@sst.dk Status på forløbsprogrammer 2014 Introduktion I dette notat beskrives den aktuelle status på udarbejdelsen og implementeringen af forløbsprogrammer

Læs mere

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret

Bilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner

Læs mere

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden

Forskning LÆGEFORENINGEN. en nødvendig investering i fremtiden LÆGEFORENINGEN Forskning en nødvendig investering i fremtiden Bedre forebyggelse, diagnostik og rehabilitering forudsætter, at rammer og vilkår for lægers forskning og arbejde med innovation prioriteres

Læs mere

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN

Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Mere lighed i sundhed for børn, unge og voksne 9. SEPTEMBER 2016, ODENSE, V/ HELLE V. N. RASMUSSEN Ulighed og lungesygdomme Astma: 50% højere blandt borgere med kort uddannelse i forhold til borgere med

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område

Aarhus Byråd onsdag den 9. september 2015. Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Sag 5 - Rammeaftale for 2016 for det sociale område Og vi kan gå videre til næste, og det er rammeaftale for 2016 på det sociale område. Hvem ønsker ordet til den? Hüseyin Arac, Socialdemokraterne. Værsgo.

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

National Strategi for MTV

National Strategi for MTV National Strategi for MTV Finn Børlum Kristensen Chef for Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen National Strategi for MTV Hvorfor en national strategi? Strukturreformen Nye udfordringer på sundhedsområdet

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

patient Det skal være trygt at være Politik

patient Det skal være trygt at være Politik 12 pharma december 2015 Af Anne Cathrine Schjøtt / Foto Per Gudmann Det skal være trygt at være patient Mange parter spiller en rolle i at skabe tryghed i og tillid til sundhedsvæsnet, og samarbejdet mellem

Læs mere

Har den danske økonomi det dårligt (så) har sundhedsøkonomien det også dårligt. Primærsektoren har historiske betalt sygehusmedicinen

Har den danske økonomi det dårligt (så) har sundhedsøkonomien det også dårligt. Primærsektoren har historiske betalt sygehusmedicinen Hvor længe kan vi holde til de stigende udgifter til medicin, hvad er konsekvenserne, og hvad kan vi gøre? Professor Jakob Kjellberg, Programleder for sundhed. Hvordan hænger finansieringen sammen Kilde:

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering

Udfordringer og muligheder ved implementering Udfordringer og muligheder ved implementering Kunnskapsbasert praksis: Erfaringskonferanse 2014 Høgskolen i Oslo og Akershus, Andrea Arntzens hus, Pilestredet 32, Oslo Det store auditoriet Hans Lund professor,

Læs mere

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006

B Larsen: Pervasive Home Care - Technological Support for Treatment of Diabetic Foot Ulcers at Home, PhD thesis 2006 Afdeling: Forsknings- og MTV-afdelingen Udarbejdet af: Claus Duedal Pedersen/Jesper Risom Journal nr.: 2-15-0-00062-2009 E-mail: claus.pedersen@ouh.regionsyddanmark.dk Dato: 11. marts 2010 Telefon: 2115

Læs mere

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom

Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Kommissorium for Arbejdsgruppe vedr. styrket indsats for mennesker med lungesygdom Baggrund Med finansloven for 2015 tilføres sundhedsområdet i alt ca. 6,5 mia. kr. over de næste fire år til en styrket

Læs mere

Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi

Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi Høringsskabelon regionernes telemedicinstrategi Høringssvar bedes sendt til judith.loerup.rindum@regionh.dk senest d. 18. april 2011. Udfyldt af: Danske Patienter Afsnit 2.1. Resumé Bemærkninger Overordnet

Læs mere

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed

Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Et forskningscenter for folkesundhed 1964-2016 Oplæg i Sundhedsudvalget, Region Hovedstaden

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder)

Lægemødet Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag. (det talte ord gælder) Lægemødet 2012 Tale ved Minister for Sundhed og Forebyggelse, Astrid Krag (det talte ord gælder) Tak for invitationen til at tale her i dag. Jeg har set meget frem til at komme. Det er 130. gang for Lægeforeningen

Læs mere

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling

Hospitaler. Én indgang til sundhedssystemet. Akutbehandling Hospitaler Én indgang til sundhedssystemet I dag har sundhedssystemet nogle grundlæggende strukturelle udfordringer, da opgaverne er fordelt på henholdsvis regionerne og kommuner. Det er et problem for

Læs mere

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk

Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Region Midtjylland Regionshuset, Viborg Sundhedsplanlægning Hospitalsplanlægning Att.: louise.moeller@stab.rm.dk Den Aarhus Kommune Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg Høringssvar: Udkast til Sundhedsplan

Læs mere

Patientens rejse i sundhedssektoren -

Patientens rejse i sundhedssektoren - Patientens rejse i sundhedssektoren - projekt PaRIS eller 1 Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation www.ouh.dk/paris Indlæg ved: Projektleder, lean sort bælte, MCC, SD, RN, Mette Mollerup

Læs mere

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE

NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 731 Offentligt NOTAT: MULIGHEDER FOR FORBEDRING AF ADGANGEN TIL HJÆLP TIL SELVSKADENDE BØRN OG UNGE Indholdsfortegnelse Muligheder for forbedring af

Læs mere

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital

Introduktion til MAST. Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital Introduktion til MAST Kristian Kidholm, OUH, Odense Universitetshospital 1 Indhold Hvorfor evaluere effekt af telemedicin og velfærdsteknologi? Baggrund for MAST MAST: formål og de tre trin Første trin:

Læs mere

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling

Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København S Frederiksberg, den 24. april 2015 Forespørgsel om vurdering af risici ved manipulationsbehandling Sundhedsstyrelsen har den 25. marts 2015 anmodet

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

IKAS. 4. december 2009

IKAS. 4. december 2009 IKAS 4. december 2009 aw@danskepatienter.dk Høringssvar vedr. akkrediteringsstandarder for det kommunale sundhedsvæsen 3. fase Høringssvaret er afsendt via en elektronisk skabelon på IKAS hjemmeside. Indholdets

Læs mere

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering.

Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Hvem skal rehabiliteres? Hvem har glæde af det? Vidensformer og evidens om rehabilitering. Claus Vinther Nielsen Professor, forskningschef Klinisk Socialmedicin og Rehabilitering CFK - Folkesundhed og

Læs mere

Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011

Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011 Patientinventering på Aalborg Sygehus KVALITET svaret på sundhedsvæsenets udfordringer? Tirsdag den 28.november 2011 Aalborg Sygehus Der er ca. 6.500 (5700) ansatte på Aalborg Sygehus Alle lægefaglige

Læs mere

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner

Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner Dokument oprettet 27. august 2014 Sag 17-2014-00117 Dok. 161800/tk Høringssvar vedr. bekendtgørelse om genoptræningsplaner mv. samt vejledning om træning i kommuner og regioner 1. Indledende bemærkninger

Læs mere

Tal og farver i pilene refererer til vores bemærkninger til Jakob Axel Nielsens svar til Sundhedsudvalget.

Tal og farver i pilene refererer til vores bemærkninger til Jakob Axel Nielsens svar til Sundhedsudvalget. Sundhedsudvalget 008-09 L 55 Bilag 5 Offentligt Bedsteforældrenes bemærkninger til Jakob Axel Nielsens besvarelse af Sundhedsudvalgets spørgsmål (bilag 4) ad L 55. - Sundhedsudvalgets spørgsmål blev stillet

Læs mere

Et sundhedsvæsen i verdensklasse

Et sundhedsvæsen i verdensklasse 09-1020 - liba - 25.03.10 Kontakt: lisbeth baastrup - liba@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Et sundhedsvæsen i verdensklasse Det danske sundhedsvæsen står overfor store udfordringer. Behov og muligheder for behandling

Læs mere

En alternativ udgiftsvej ja tak!

En alternativ udgiftsvej ja tak! Nye opgaver Udgiftspres Forventningspres Bekymringer om dansk sundhedsvæsen Ingen åben prioritering Frit valg uden betaling Realudgiftsindeks 15 EU lande 23 vestlige lande 1970 1980 1990 2000 400 350 300

Læs mere

Forebyggelse og forskning i samarbejde

Forebyggelse og forskning i samarbejde Forebyggelse og forskning i samarbejde REGION SJÆLLAND 16.NOVEMBER 2009 FINN DIDERICHSEN PROFESSOR DR.MED. INSTITUT FOR FOLKESUNDHEDSVIDENSKAB, KØBENHAVNS UNIVERSITET En ny rapport: Bidrag til en fælles

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen

Proces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland

Læs mere

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen

Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes nære sundhedstilbud/ Det hele sundhedsvæsen Regionernes vision for et helt og sammenhængende sundhedsvæsen Regionerne er meget mere end sygehuse Regionerne er også en række nære sundhedstilbud:

Læs mere

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat

1. Introduktion. 2. Personlig information. Navn. E-mail adresse. Parti. nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj nmlkj. Kære Folketingskandidat 1. Introduktion Kære Folketingskandidat Sex & Samfund laver i samarbejde med avisen 24timer denne spørgeskemaundersøgelse om folketingskandidaternes holdninger til sex, seksuel sundhed og seksuelle rettigheder.

Læs mere

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET

KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET KL WORKSHOP OM DELEGATION OG KOMMUNAL PRAKSIS PÅ OMRÅDET Program for dagen 10.00-10.50 Udviklingen af det nære sundhedsvæsen Chefkonsulent Jacob Meller Jacobsen, KL, lokale 1-1+3 10.50-11.00 Pause 11.00-12.00

Læs mere

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.

Rapport med anbefalinger. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC. Sådan sikrer vi, at mennesker med slidgigt og leddegigt får optimal pleje i hele Europa: EUMUSC.NET - anbefalinger I samarbejde med EULAR og 22 centre i hele Europa Støttet af EF-handlingsprogram for sundhed

Læs mere

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ Forløbsprogrammer og sundhedsaftaler - forudsætninger for sammenhæng med EPJ EPJ-Observatoriet Årskonference 2007 11. oktober 2007 Lone de Neergaard Enhed for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Sundhedsloven

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Forebyggende tiltag Sundhed

Forebyggende tiltag Sundhed DANSKE ÆLDRERÅDs holdning til aktuelle ældrepolitiske områder Bestyrelsen i DANSKE ÆLDRERÅD har drøftet en række ældrepolitiske områder og er enige om følgende holdninger og opfordringer. Områderne er

Læs mere

Status Kræft- og hjertepakker

Status Kræft- og hjertepakker Status Kræft- og hjertepakker Region Syddanmark Sundhedsbrugerråd 17.09.09 Implementering af kræftpakker Kort om baggrund for udbredelse af kræftpakker i Region Syddanmark: Gode erfaringer med pakkeforløb,

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse

Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Sammenhængende patientforløb Patientorienteret forebyggelse Danske Ældreråds konference 3. maj 2016, Nyborg Når sundheden flytter ud i kommunerne Oplæg ved Finn Kamper-Jørgensen Formand for Seniorrådet,

Læs mere

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Kronikermodellen En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom Annette Fenger, Udviklingssygeplejerske, Medicinsk afd. Kvalitetsteam, Regionshospitalet Viborg, Skive,Kjellerup Definition af kronisk

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Systematisk hjerterehabilitering

Systematisk hjerterehabilitering PROJEKTBESKRIVELSE Skrevet af: Svend Juul Jørgensen, Ulla Axelsen og Michael Daugbjerg Systematisk hjerterehabilitering Baggrund... 2 Formål... 3 Projektmål... 3 Succeskriterier... 3 Strategiske overvejelser...

Læs mere

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom

1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Du er ikke alene Kend din sygdom 1. Hvad er LyLe? LyLe fordi vi har brug for hinanden! Hvert år får ca. 2.500 danskere enten lymfekræft, leukæmi, MDS eller andre blodkræftsygdomme, og godt 20.000 lever i dag med en af disse sygdomme.

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Vidensmedarbejdere i innovative processer

Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer Vidensmedarbejdere i innovative processer af direktør og partner Jakob Rasmussen, jr@hovedkontoret.dk, HOVEDkontoret ApS 1. Indledning Fra hårdt til blødt samfund

Læs mere

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet

Brugerbetaling kan lette presset på sundhedsvæsenet Af chefkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 0 89 29. november 2012 Efterspørgslen efter sundhedsydelser er stor. Det skyldes bl.a. den aldrende befolkning, et højere velstandsniveau og et

Læs mere

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune

Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune Sundhedsafdelingen Lene Stokholm Jensen E-mail lsj@struer.dk Tlf. 96 84 84 25 Dato: 1. februar 2007 J.nr.: 17-1-04 1/12 Kort udgave af rapporten Sundhedsfremme og forebyggelse i Struer Kommune 2/12 Kommunerne

Læs mere

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013

Notat. 10 dages forespørgsel fra Gert Bjerregaard, Venstre. Til Kopi til Aarhus Kommune. Socialforvaltningen. Den 14. oktober 2013 Notat Emne fra Gert Bjerregaard, Venstre Til Kopi til Aarhus Kommune Den 14. oktober 2013 har modtaget nedenstående spørgsmål fra Gert Bjerregaard, Venstre. Gert Bjerregaard efterspørger samtidig forvaltningens

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet

Kvalitet. Kapitel til sundhedsplan kvalitet Dato: 4. september 2015 Brevid: 2596265 Kapitel til sundhedsplan kvalitet Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemme-side, hvor faktabokse og links til andre hjemmesider

Læs mere