Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold
|
|
- Tobias Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer og hold har for elevernes motivation og for deres udbytte af undervisningen. Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Det tidligere formandskab for Skolerådet satte fokus på skolernes organisering af udskolingen i beretningen for 2011 ved at anbefale skolerne at igangsætte systematiske forsøg med udskolingslinjer og andre nye organiseringsformer. 1 Med folkeskolereformen fra 2014 er der åbnet op for en længere skoledag, en øget grad af samarbejde med foreninger i skolernes lokalområde og en fremrykning af valgfagene til 7. klasse, hvilket samlet set skal være med til at understøtte skolernes arbejde med at organisere udskolingen på nye måder. Dette kan desuden give skolerne mulighed for at arbejde fokuseret med overgange til ungdoms- og erhvervsuddannelser i organiseringen af udskolingen. Med denne undersøgelse belyses udbredelsen af nye organiseringer af udskolingen i form af linjer og holddannelse, samt hvilke erfaringer skolerne har gjort sig med hensyn til at øge elevernes motivation for og udbytte af undervisningen. Dato Ref 1/6 Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er todelt. Den skal afdække, hvor udbredt arbejdet med linjer og holddannelse er på skolerne. Den skal give viden om, hvilke erfaringer skolerne har gjort sig i deres bestræbelser på at øge elevernes motivation og udbytte af undervisningen gennem brug af linjer og holddannelse. I det følgende vil vi udfolde og afgrænse undersøgelsens genstandsfelt. 1 Formandskabets beretning, 2011, s.127. Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H
2 Undersøgelsen baggrund Undersøgelsen fokuserer både på anvendelsen af linjer og holddannelse i udskolingen. Linjer forstås i undersøgelsen som en organisering af eleverne ud fra faglige fokusområder eller ud fra elevernes særlige kompetencer, der varer mindst et skoleår. Arbejdet med linjer kan omfatte alle eller blot en del af eleverne i udskolingen. Nogle skoler har valgt kun at udbyde én linje, som nogle særlige elever kan vælge, typisk en talentlinje. Der er fx tale om Team Danmark-idrætslinjer eller linjer med flere faglige udfordringer for elever, der har let ved at lære. Andre skoler vælger en mere omfattende model med flere linjer, som er dannet ud fra faglige fokusområder, og som eleverne vælger sig ind på. Nogle skoler vælger i den forbindelse at organisere nye stamklasser ved indgangen til udskolingen, så eleverne kommer i stamklasse med dem, de går på linje med. Andre skoler vælger en model, hvor eleverne har nogle fag sammen med linjeholdene og nogle fag i stamklasserne. Undersøgelsen fokuserer også på brugen af holddannelse. Holddannelse forstås i undersøgelsen som en organisering af eleverne, som varer mindre end et skoleår. I undersøgelsen sættes der fokus på de skoler, hvor arbejdet med hold anvendes hyppigt og som en bevidst strategi for at øge elevernes motivation og faglige udbytte i udskolingen. Anvendelsen af linjer bygger på en antagelse om, at eleverne bliver mere motiverede for læring, når de selv kan vælge at arbejde med et særligt fagligt fokusområde. Forskning peger imidlertid på, at nogle unge kan have vanskeligt ved at træffe dette valg. 2 EVA s undersøgelse Høje forventninger til alle elever (2013) viser desuden, der en fare for, at det, der i udgangspunktet er tilrettelagt og tænkt som en inddeling af elever efter faglige interesser, risikerer at medføre en de facto-niveaudeling af eleverne. Denne bekymring deler Per Fibæk Laursen. Han peger i et interview i Folkeskolen nr. 18 (2012) på en risiko for at linjer i praksis medfører en faglig niveaudeling og en social sortering af eleverne i udskolingen. 2/6 Undersøgelsen vil på denne baggrund have et særskilt fokus på, hvilken udfordringer der kan være forbundet med anvendelsen af linjer i udskolingen. Undersøgelsens design og metode EVA vil først gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at afdække, hvor udbredt arbejdet med linjer og holddannelse er på skolerne. Med afsæt i spørgeskemaundersøgelsen følger dernæst en kvalitativ undersøgelse af udvalgte skolers erfaringer med at arbejde med linjer og hold i udskolingen. Indledningsvis foretages et kvalitativt forstudie, som skal være med til at kvalificere gennemførelsen af hhv. spørgeskemaundersøgelsen og den kvalitative undersøgelse af skolernes arbejde. Nedenfor er undersøgelsens design og metode beskrevet nærmere. 2 Katznelson m.fl. i Ungdomsliv. Mellem individualisering og standardisering, Samfundslitteratur, 2009, s. 43.
3 Kvalitativt forstudie Undersøgelsen indledes med et kvalitativt forstudie, der skal give indblik i forskellige organiseringer af udskolingen. Som led i forstudiet vil vi orientere os i eksisterende motivationsforskning om sammenhænge mellem elevers interesser, foretrukne arbejdsformer, motivation og udbytte af undervisningen. 3 Desuden vil vi orientere os i evalueringer af nye organiseringer af udskolingen samt kontakte skoler og kommuner med erfaringer på dette område. Det er afgørende for den samlede undersøgelse, at forundersøgelsen giver tilstrækkelig viden til at kunne differentiere mellem forskellige organiseringer af udskolingen. Derfor inddrages nøglepersoner med viden om udskoling i forundersøgelsen, herunder fx forskere, skoleledere og lærere. Forstudiet skal dermed kvalificere spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere. Den indsamlede viden om de organiseringer, der anvendes på skoler og i kommuner, og de forståelser af sammenhænge mellem nye organiseringer af udskolingen og øget motivation, som fremgår af forskningslitteratur og evalueringer, skal bidrage til at udvikle et relevant spørgeskema. Ekspertgruppe Til undersøgelsen knyttes en ekspertgruppe bestående af tre eksperter med viden om skolers arbejde med at organisere udskolingen. Ekspertgruppen vil blive sammensat, så den rummer både forskere og praktikere, og den vil for at sikre et internationalt perspektiv rumme mindst en repræsentant fra et af de øvrige nordiske lande. Projektgruppen vil afholde tre møder med ekspertgruppen, så eksperterne kan give input til og sparring i forbindelse med udviklingen af spørgeguider og spørgeskema samt udkast til rapport. 3/6 Kvantitativ afdækning af skolers organisering af udskolingen (og udvælgelse af cases) Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere (totalundersøgelse). Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolelederne udvikles på baggrund af det kvalitative forstudie og skal være med til at afdække hvor udbredt arbejdet med linjer og holddannelse er på skolerne. Spørgeskemaet vil blive udsendt til alle folkeskoler (eksklusive specialskoler) og vil afhængigt af resultaterne af forundersøgelsen og de typer af organiseringer, undersøgelsen viser bl.a. afdække: Intentioner bag organisering af udskolingen Udbredelse og omfang af arbejdet med linjer i udskolingen Typer af linjer Elevernes valg af linjer 3 Jf. forskningsoversigt i Nordahl m.fl., Uligheder og variationer. Danske elevers motivation, skolefagligt læringsudbytte og sociale kompetencer. Rapport til skolens rejsehold. Hamar/Aalborg, 2010, s
4 Udfordringer i arbejdet med linjer Udbyttet af arbejdet med linjer Skolernes begrundelse for at fravælge en linjeopdelt udskoling Udbredelse og omfang af arbejdet med hold i udskolingen Typer af hold Udbyttet af arbejdet med hold Eksterne samarbejdspartnere i udskolingen Analysen af de kvantitative data skal sætte EVA i stand til at identificere og udvælge tre-fire cases/skoler til undersøgelsens kvalitative del. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte skolers arbejde med opdelt udskoling På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen udvælges tre-fire skoler med henblik på at gennemføre et kvalitativt studie af skolernes arbejde med at organisere udskolingen. Skolerne udvælges på baggrund af forundersøgelsen og de kvantitative data. Skolerne skal samlet set repræsentere forskellige typer af organiseringer af udskolingen. De skal have arbejdet med den valgte organisering i mindst to år, og endelig skal de udvalgte caseskoler være placeret geografisk spredt samt have et varieret elevgrundlag (med hensyn til etnicitet og socioøkonomisk baggrund). Casestudiet giver mulighed for at opnå grundig viden om det enkelte tiltag, herunder hvilke idéer og antagelser der ligger bag tiltaget, og hvordan det fungerer i praksis. Herudover afdækkes, hvordan man på de enkelte skoler forstår motivationsbegrebet, og hvordan man konkret mener, at den konkrete organisering bidrager til øget motivation og øget udbytte for eleverne. Hensigten med casestudiet er at give konkrete eksempler på praksis, som andre skoler kan lade sig inspirere af. 4/6 I forbindelse med casestudiet vil der blive gennemført interview med hhv.: Skolechefer (i det omfang det er relevant for den konkrete case) Skoleledere/pædagogiske ledere Lærere Elever Forældre. Telefoninterview med skolechefer Skolechefen vil blive inddraget, i det omfang det vurderes at være relevant for den konkrete case. Hvis forvaltningen har udarbejdet en projektbeskrivelse eller andet skriftligt materiale, vil EVA få dette tilsendt forud for interviewet, således at det kan indgå i forberedelsen af interviewet. Under interviewet med skolechefen vil der blive fokuseret på følgende forhold: Sammenhænge mellem det konkrete tiltag og den kommunale strategi på uddannelsesområdet Kommunens bidrag til at understøtte det konkrete tiltag, fx økonomisk Kommunens evt. evaluering af og opsamling på resultaterne af de konkrete tiltag. Interview med skoleledere/pædagogiske ledere
5 I casestudiet skal det konkrete tiltag analyseres i den lokale kontekst. Er der fx nogle særlige vilkår på skolen, der gør det muligt, aktuelt eller relevant at iværksætte det konkrete tiltag? På hver skole gennemføres et interview med de relevante personer i skolens ledelsesteam. Interviewet har en varighed på ca. 60 minutter. Interviewet skal være med til at afdække skolelederens rolle i det konkrete tiltag. Under interviewet med lederne vil der være fokus på følgende: Tiltagets varighed Tiltagets forankring i kommunen, på skolen eller i en enkelt klasse Tiltagets bidrag til at øge elevernes motivation og udbytte af undervisningen Udfordringer ved tiltaget Gruppeinterview med lærere På hver skole gennemføres fire interview med lærere i mindre grupper på tre-fire personer. Interviewene har en varighed på ca. 90 minutter. Formålet med lærerinterviewene er at komme tættere på det konkrete tiltag og de overvejelser, der ligger bag tiltaget, samt at udfolde lærernes refleksioner over undervisningens form, indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse. Interviewene vil dermed være med til at afdække, hvorvidt lærerne oplever særlige udfordringer eller vanskeligheder ved gennemførelsen af tiltagene, og om der er særlige vilkår eller forhold, som muliggør tiltagene. Ligeledes vil der under interviewet være fokus på, hvilken betydning lærerne oplever, at tiltagene har for eleverne. Der gennemføres fire interview for dermed at få mulighed for at belyse variation og forskellige erfaringer i de forskellige klasser eller på de forskellige linjer. 5/6 Forud for interviewene vil EVA bede om at få tilsendt relevante årsplaner eller lignende. Derved kan EVA orientere sig om de konkrete tiltag og om de aktiviteter, som er planlagt for året. Dette vil være væsentlig viden i forbindelse med forberedelsen forud for interviewene. Under interviewene med lærerne vil der således være fokus på følgende: Tiltagets konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse Udfordringer i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse Tiltagets bidrag til at øge elevernes motivation og udbytte af undervisningen Gruppeinterview med elever i udskolingen På hver skole gennemføres fire interview med elever. Interviewene gennemføres i grupper med tre-fire elever. Interviewene har en varighed på minutter. Elevinterviewene spiller en vigtig rolle i undersøgelsen, da vi herigennem får indblik i, hvad elever oplever som motiverende, og hvordan de konkrete tiltag har indflydelse på elevernes motivation og deres udbytte af undervisningen. Formålet med elevinterviewene er at udfolde og nuancere forskellige elevers oplevelser og vurderinger af de konkrete tiltag. EVA vil bede skolerne om at sikre, at der i gruppeinterviewene indgår både elever, som har stor motivation for undervisningen, og elever, som er mindre motiverede og interesserede.
6 Det giver mulighed for at få forskellige typer af elevperspektiver på, fx hvordan valgsituationen i forbindelse med linjeopdelt undervisning opleves. Gruppeinterview med forældre til elever i udskolingen Der gennemføres et gruppeinterview på hver skole med seks-otte forældre. Interviewet har en varighed på ca. 90 minutter. Formålet med interviewene er for det første at få indblik i, hvilken rolle og betydning forældrene har i forbindelse med elevernes eventuelle valg af linje eller hold i udskolingen. For det andet har interviewene til formål at få forældrenes perspektiver på, hvilken betydning skolens organisering af udskolingen har for deres børns motivation og udbytte af undervisningen. Formidling EVA udarbejder to delrapporter. Den første rapport indeholder analysen af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse om skolernes arbejde med at organisere udskolingen i linjer og hold. Den anden rapport indeholder analysen af de fire udvalgte skolers arbejde og inddrager evt. udvalgte resultater fra den kvantitative kortlægning, hvis det i forbindelse med afrapporteringen viser sig at være relevant. Den første rapport udgives elektronisk, mens den anden rapport bliver trykt og udsendes til skoler og kommuner. Den afsluttende og trykte rapport skal kunne inspirere kommuner og skoler til udvikling af praksis på dette område. 6/6
Linjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde
Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen
Læs mereOrganiseringen af udskolingen i linjer og hold
Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse
Læs mereLinjer og hold i udskolingen
Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen 2016 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Linjer og hold i udskolingen 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn
Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2
Læs mereKommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5
Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende
Læs mereProjektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen
Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen
Læs mereUndersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne
Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereBrug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat
Brug af data på erhvervsuddannelserne Metodenotat INDHOLD Brug af data på erhvervsuddannelserne 1 Metodenotat 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodenotat Samlet set bygger analysen på en forundersøgelse,
Læs mereLøbende evaluering i kommuner
Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.
Læs mereVidere med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag
Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:
Læs mereUndervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere
Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end
Læs mereKursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :
Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner,
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne
Læs mereUdfordringer og behov for viden. Tabelrapport
Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen
Læs mereMetodeappendiks. Understøttende undervisning
Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles
Læs mereMange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen
Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet
Projektbeskrivelse Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Traditionelt er lærergerningen på et gymnasium blevet opfattet som et privat forhold. Gymnasielæreren har været fagligt ansvarlig for sin egen
Læs mereMetodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet
Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Caseundersøgelse 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodeappendiks Inspirationshæftet Skolernes samarbejde
Læs mereTabelrapport. Understøttende undervisning
Tabelrapport Understøttende undervisning Tabelrapport Undersøgelse af understøttende undervisning i folkeskolen 1.0 22.06.2016 Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereBilag 1 - Projektbeskrivelse
Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,
Læs mereSpørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006
Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mere1 Hensynet til sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer
Projektbeskrivelse Evaluering af praktikcentre Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af praktikcentrene, der er etableret på 50 erhvervsskoler
Læs mereAftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx
Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,
Læs mereÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER
ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER I SKOLEÅRET 2013/14 BAGGRUND OG FOKUS Folkeskolereformen medfører en række ændringer i både elevernes skoledag og læring, skolernes samspil med omverdenen, lærerarbejdet
Læs merefolkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN
Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.
Læs mereUndersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.
Aftalebeskrivelse Undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. EVA gennemførte i 2016 en undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på de
Læs mereSelvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:
Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse
Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereVejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07
Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereSamarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport
Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser
Læs mereFokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger
Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at
Læs mereTabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe
Læs mereSkoleevaluering af 20 skoler
Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5
Læs mereProjektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse
Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020
Læs mereEvaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015
Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb
Læs mereProjektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU
Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster
Læs mereRevideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015
Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne
Læs mereLærere og pædagogers samarbejde om undervisningen
Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge
Læs mereAlmen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser
Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,
Læs mereProjektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009
Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereBilag 1: Aftalebeskrivelse
Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:
Læs mereDe gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse
Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereKL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole
KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og
Læs mereDATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION
DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både
Læs mereEvaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler
Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye
Læs mereBilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne
Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.
Læs mereGodkendelse af evaluering af understøttende undervisning
Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt
Læs mereNy Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer
Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den
Læs mereBørn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning
Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?
Læs mereProjektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen
Projektbeskrivelse Undersøgelse af it i folkeskolen Undervisningsministeriet gennemfører i perioden 2004-08 satsningen It i folkeskolen (ITIF). I den forbindelse ønsker Undervisningsministeriet (UVM) og
Læs mereMetodeappendiks. Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen
Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Observationer 4 1.2 Fokusgruppeinterview 5 1.3 Semistrukturerede enkeltinterview 5 1.4 Stile udarbejdet
Læs merePersonlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser
Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan
Læs mereInterviewguide Evaluering af reformen forår 2016
Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre
Læs mereTalentstrategi. for folkeskolen
Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i
Læs mere1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune
1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform
Læs mereAftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.
Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen
Læs mereProcesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag
Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen
Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag
Læs mereLæringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen
Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I
Læs mereBilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne
Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.
Læs mereMÅL FOR ELEVERS LÆRING
MÅL FOR ELEVERS LÆRING VED SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre
Læs mereEn genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner
En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer
Læs mereDenne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.
Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre
Læs mereSkoledagen styres af elevernes læring
LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er
Læs mereNotat. Evaluering af DCUM: resume
Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM
Læs mereProjektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning
Projektbeskrivelse Rammer for voksenvejledning 1. Indledning Det danske system for voksen- og efteruddannelse er komplekst med mange forskelligartede undervisningstilbud, uddannelser og kursustyper samt
Læs mereLærere og pædagogers samarbejde om undervisningen
Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 3555 0101 E eva@eva.dk H www.eva.dk Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.
Læs mereUNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET
UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk
Læs mereIndikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen
Indikatormodel Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at lave en indikatormodel for den faglige kvalitet i læreruddannelsen.
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereProjektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse
Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereEvaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune
Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i
Læs mereImplementering af folkeskolereformen i Favrskov Kommune
Implementering af folkeskolereformen i Favrskov Kommune Implementering af folkeskolereformen i Favrskov Kommune 2017 Implementering af folkeskolereformen i Favrskov Kommune 2017 Danmarks Evalueringsinstitut
Læs mereArbejdet med elevplaner
Arbejdet med elevplaner En national undersøgelse af erfaringer 2008 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Arbejdet med elevplaner 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse
Læs mereIdræt fra at lave noget til at lære noget
Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere
Læs mereNotat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne
Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.
Læs mere&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016
Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status
Læs mereBØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget
Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse
Læs mereEvaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport
Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt
Læs mereALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts 2015. Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden
ALLE MED skole og hjem et partnerskab d. 10. marts 2015 Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden Udarbejdet af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune i samarbejde med zoomstory Uddybning
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse 2015 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Skolers arbejde med at forberede elever til
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereFremtidens fritidsliv på Vesterbro. Et undersøgelses- og udviklingsprojekt om fritidsliv for unge i klasse
Fremtidens fritidsliv på Vesterbro Et undersøgelses- og udviklingsprojekt om fritidsliv for unge i 6.-10. klasse Ung på Vesterbro Hvordan ser det gode fritidsliv ud, når man er ung på Vesterbro? Der bor
Læs mereTænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse
Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse
Læs mereKaraktergivning i de gymnasiale udd.
Karaktergivning i de gymnasiale udd. Karaktergivning i de gymnasiale uddannelser Karaktergivning i gymnasiet har afgørende betydning for elevers fremadrettede uddannelsesforløb, og gennemsnittet fra gymnasiet
Læs mereBilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé
Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold
Læs mereDen åbne skole, status og opmærksomhedspunkter
Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mere