Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Projektbeskrivelse. Organisering af udskolingen i linjer og hold"

Transkript

1 Projektbeskrivelse Organisering af udskolingen i linjer og hold Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører i 2015 en undersøgelse af, hvilken betydning skolernes organisering af udskolingen i linjer og hold har for elevernes motivation og for deres udbytte af undervisningen. Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Det tidligere formandskab for Skolerådet satte fokus på skolernes organisering af udskolingen i beretningen for 2011 ved at anbefale skolerne at igangsætte systematiske forsøg med udskolingslinjer og andre nye organiseringsformer. 1 Med folkeskolereformen fra 2014 er der åbnet op for en længere skoledag, en øget grad af samarbejde med foreninger i skolernes lokalområde og en fremrykning af valgfagene til 7. klasse, hvilket samlet set skal være med til at understøtte skolernes arbejde med at organisere udskolingen på nye måder. Dette kan desuden give skolerne mulighed for at arbejde fokuseret med overgange til ungdoms- og erhvervsuddannelser i organiseringen af udskolingen. Med denne undersøgelse belyses udbredelsen af nye organiseringer af udskolingen i form af linjer og holddannelse, samt hvilke erfaringer skolerne har gjort sig med hensyn til at øge elevernes motivation for og udbytte af undervisningen. Dato Ref 1/6 Formål med undersøgelsen Formålet med undersøgelsen er todelt. Den skal afdække, hvor udbredt arbejdet med linjer og holddannelse er på skolerne. Den skal give viden om, hvilke erfaringer skolerne har gjort sig i deres bestræbelser på at øge elevernes motivation og udbytte af undervisningen gennem brug af linjer og holddannelse. I det følgende vil vi udfolde og afgrænse undersøgelsens genstandsfelt. 1 Formandskabets beretning, 2011, s.127. Østbanegade 55, København Ø T E eva@eva.dk F H

2 Undersøgelsen baggrund Undersøgelsen fokuserer både på anvendelsen af linjer og holddannelse i udskolingen. Linjer forstås i undersøgelsen som en organisering af eleverne ud fra faglige fokusområder eller ud fra elevernes særlige kompetencer, der varer mindst et skoleår. Arbejdet med linjer kan omfatte alle eller blot en del af eleverne i udskolingen. Nogle skoler har valgt kun at udbyde én linje, som nogle særlige elever kan vælge, typisk en talentlinje. Der er fx tale om Team Danmark-idrætslinjer eller linjer med flere faglige udfordringer for elever, der har let ved at lære. Andre skoler vælger en mere omfattende model med flere linjer, som er dannet ud fra faglige fokusområder, og som eleverne vælger sig ind på. Nogle skoler vælger i den forbindelse at organisere nye stamklasser ved indgangen til udskolingen, så eleverne kommer i stamklasse med dem, de går på linje med. Andre skoler vælger en model, hvor eleverne har nogle fag sammen med linjeholdene og nogle fag i stamklasserne. Undersøgelsen fokuserer også på brugen af holddannelse. Holddannelse forstås i undersøgelsen som en organisering af eleverne, som varer mindre end et skoleår. I undersøgelsen sættes der fokus på de skoler, hvor arbejdet med hold anvendes hyppigt og som en bevidst strategi for at øge elevernes motivation og faglige udbytte i udskolingen. Anvendelsen af linjer bygger på en antagelse om, at eleverne bliver mere motiverede for læring, når de selv kan vælge at arbejde med et særligt fagligt fokusområde. Forskning peger imidlertid på, at nogle unge kan have vanskeligt ved at træffe dette valg. 2 EVA s undersøgelse Høje forventninger til alle elever (2013) viser desuden, der en fare for, at det, der i udgangspunktet er tilrettelagt og tænkt som en inddeling af elever efter faglige interesser, risikerer at medføre en de facto-niveaudeling af eleverne. Denne bekymring deler Per Fibæk Laursen. Han peger i et interview i Folkeskolen nr. 18 (2012) på en risiko for at linjer i praksis medfører en faglig niveaudeling og en social sortering af eleverne i udskolingen. 2/6 Undersøgelsen vil på denne baggrund have et særskilt fokus på, hvilken udfordringer der kan være forbundet med anvendelsen af linjer i udskolingen. Undersøgelsens design og metode EVA vil først gennemføre en spørgeskemaundersøgelse med henblik på at afdække, hvor udbredt arbejdet med linjer og holddannelse er på skolerne. Med afsæt i spørgeskemaundersøgelsen følger dernæst en kvalitativ undersøgelse af udvalgte skolers erfaringer med at arbejde med linjer og hold i udskolingen. Indledningsvis foretages et kvalitativt forstudie, som skal være med til at kvalificere gennemførelsen af hhv. spørgeskemaundersøgelsen og den kvalitative undersøgelse af skolernes arbejde. Nedenfor er undersøgelsens design og metode beskrevet nærmere. 2 Katznelson m.fl. i Ungdomsliv. Mellem individualisering og standardisering, Samfundslitteratur, 2009, s. 43.

3 Kvalitativt forstudie Undersøgelsen indledes med et kvalitativt forstudie, der skal give indblik i forskellige organiseringer af udskolingen. Som led i forstudiet vil vi orientere os i eksisterende motivationsforskning om sammenhænge mellem elevers interesser, foretrukne arbejdsformer, motivation og udbytte af undervisningen. 3 Desuden vil vi orientere os i evalueringer af nye organiseringer af udskolingen samt kontakte skoler og kommuner med erfaringer på dette område. Det er afgørende for den samlede undersøgelse, at forundersøgelsen giver tilstrækkelig viden til at kunne differentiere mellem forskellige organiseringer af udskolingen. Derfor inddrages nøglepersoner med viden om udskoling i forundersøgelsen, herunder fx forskere, skoleledere og lærere. Forstudiet skal dermed kvalificere spørgeskemaundersøgelsen blandt skoleledere. Den indsamlede viden om de organiseringer, der anvendes på skoler og i kommuner, og de forståelser af sammenhænge mellem nye organiseringer af udskolingen og øget motivation, som fremgår af forskningslitteratur og evalueringer, skal bidrage til at udvikle et relevant spørgeskema. Ekspertgruppe Til undersøgelsen knyttes en ekspertgruppe bestående af tre eksperter med viden om skolers arbejde med at organisere udskolingen. Ekspertgruppen vil blive sammensat, så den rummer både forskere og praktikere, og den vil for at sikre et internationalt perspektiv rumme mindst en repræsentant fra et af de øvrige nordiske lande. Projektgruppen vil afholde tre møder med ekspertgruppen, så eksperterne kan give input til og sparring i forbindelse med udviklingen af spørgeguider og spørgeskema samt udkast til rapport. 3/6 Kvantitativ afdækning af skolers organisering af udskolingen (og udvælgelse af cases) Der gennemføres en spørgeskemaundersøgelse blandt skoleledere (totalundersøgelse). Spørgeskemaundersøgelsen blandt skolelederne udvikles på baggrund af det kvalitative forstudie og skal være med til at afdække hvor udbredt arbejdet med linjer og holddannelse er på skolerne. Spørgeskemaet vil blive udsendt til alle folkeskoler (eksklusive specialskoler) og vil afhængigt af resultaterne af forundersøgelsen og de typer af organiseringer, undersøgelsen viser bl.a. afdække: Intentioner bag organisering af udskolingen Udbredelse og omfang af arbejdet med linjer i udskolingen Typer af linjer Elevernes valg af linjer 3 Jf. forskningsoversigt i Nordahl m.fl., Uligheder og variationer. Danske elevers motivation, skolefagligt læringsudbytte og sociale kompetencer. Rapport til skolens rejsehold. Hamar/Aalborg, 2010, s

4 Udfordringer i arbejdet med linjer Udbyttet af arbejdet med linjer Skolernes begrundelse for at fravælge en linjeopdelt udskoling Udbredelse og omfang af arbejdet med hold i udskolingen Typer af hold Udbyttet af arbejdet med hold Eksterne samarbejdspartnere i udskolingen Analysen af de kvantitative data skal sætte EVA i stand til at identificere og udvælge tre-fire cases/skoler til undersøgelsens kvalitative del. En kvalitativ undersøgelse af udvalgte skolers arbejde med opdelt udskoling På baggrund af spørgeskemaundersøgelsen udvælges tre-fire skoler med henblik på at gennemføre et kvalitativt studie af skolernes arbejde med at organisere udskolingen. Skolerne udvælges på baggrund af forundersøgelsen og de kvantitative data. Skolerne skal samlet set repræsentere forskellige typer af organiseringer af udskolingen. De skal have arbejdet med den valgte organisering i mindst to år, og endelig skal de udvalgte caseskoler være placeret geografisk spredt samt have et varieret elevgrundlag (med hensyn til etnicitet og socioøkonomisk baggrund). Casestudiet giver mulighed for at opnå grundig viden om det enkelte tiltag, herunder hvilke idéer og antagelser der ligger bag tiltaget, og hvordan det fungerer i praksis. Herudover afdækkes, hvordan man på de enkelte skoler forstår motivationsbegrebet, og hvordan man konkret mener, at den konkrete organisering bidrager til øget motivation og øget udbytte for eleverne. Hensigten med casestudiet er at give konkrete eksempler på praksis, som andre skoler kan lade sig inspirere af. 4/6 I forbindelse med casestudiet vil der blive gennemført interview med hhv.: Skolechefer (i det omfang det er relevant for den konkrete case) Skoleledere/pædagogiske ledere Lærere Elever Forældre. Telefoninterview med skolechefer Skolechefen vil blive inddraget, i det omfang det vurderes at være relevant for den konkrete case. Hvis forvaltningen har udarbejdet en projektbeskrivelse eller andet skriftligt materiale, vil EVA få dette tilsendt forud for interviewet, således at det kan indgå i forberedelsen af interviewet. Under interviewet med skolechefen vil der blive fokuseret på følgende forhold: Sammenhænge mellem det konkrete tiltag og den kommunale strategi på uddannelsesområdet Kommunens bidrag til at understøtte det konkrete tiltag, fx økonomisk Kommunens evt. evaluering af og opsamling på resultaterne af de konkrete tiltag. Interview med skoleledere/pædagogiske ledere

5 I casestudiet skal det konkrete tiltag analyseres i den lokale kontekst. Er der fx nogle særlige vilkår på skolen, der gør det muligt, aktuelt eller relevant at iværksætte det konkrete tiltag? På hver skole gennemføres et interview med de relevante personer i skolens ledelsesteam. Interviewet har en varighed på ca. 60 minutter. Interviewet skal være med til at afdække skolelederens rolle i det konkrete tiltag. Under interviewet med lederne vil der være fokus på følgende: Tiltagets varighed Tiltagets forankring i kommunen, på skolen eller i en enkelt klasse Tiltagets bidrag til at øge elevernes motivation og udbytte af undervisningen Udfordringer ved tiltaget Gruppeinterview med lærere På hver skole gennemføres fire interview med lærere i mindre grupper på tre-fire personer. Interviewene har en varighed på ca. 90 minutter. Formålet med lærerinterviewene er at komme tættere på det konkrete tiltag og de overvejelser, der ligger bag tiltaget, samt at udfolde lærernes refleksioner over undervisningens form, indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse. Interviewene vil dermed være med til at afdække, hvorvidt lærerne oplever særlige udfordringer eller vanskeligheder ved gennemførelsen af tiltagene, og om der er særlige vilkår eller forhold, som muliggør tiltagene. Ligeledes vil der under interviewet være fokus på, hvilken betydning lærerne oplever, at tiltagene har for eleverne. Der gennemføres fire interview for dermed at få mulighed for at belyse variation og forskellige erfaringer i de forskellige klasser eller på de forskellige linjer. 5/6 Forud for interviewene vil EVA bede om at få tilsendt relevante årsplaner eller lignende. Derved kan EVA orientere sig om de konkrete tiltag og om de aktiviteter, som er planlagt for året. Dette vil være væsentlig viden i forbindelse med forberedelsen forud for interviewene. Under interviewene med lærerne vil der således være fokus på følgende: Tiltagets konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse Udfordringer i forbindelse med tilrettelæggelse og gennemførelse Tiltagets bidrag til at øge elevernes motivation og udbytte af undervisningen Gruppeinterview med elever i udskolingen På hver skole gennemføres fire interview med elever. Interviewene gennemføres i grupper med tre-fire elever. Interviewene har en varighed på minutter. Elevinterviewene spiller en vigtig rolle i undersøgelsen, da vi herigennem får indblik i, hvad elever oplever som motiverende, og hvordan de konkrete tiltag har indflydelse på elevernes motivation og deres udbytte af undervisningen. Formålet med elevinterviewene er at udfolde og nuancere forskellige elevers oplevelser og vurderinger af de konkrete tiltag. EVA vil bede skolerne om at sikre, at der i gruppeinterviewene indgår både elever, som har stor motivation for undervisningen, og elever, som er mindre motiverede og interesserede.

6 Det giver mulighed for at få forskellige typer af elevperspektiver på, fx hvordan valgsituationen i forbindelse med linjeopdelt undervisning opleves. Gruppeinterview med forældre til elever i udskolingen Der gennemføres et gruppeinterview på hver skole med seks-otte forældre. Interviewet har en varighed på ca. 90 minutter. Formålet med interviewene er for det første at få indblik i, hvilken rolle og betydning forældrene har i forbindelse med elevernes eventuelle valg af linje eller hold i udskolingen. For det andet har interviewene til formål at få forældrenes perspektiver på, hvilken betydning skolens organisering af udskolingen har for deres børns motivation og udbytte af undervisningen. Formidling EVA udarbejder to delrapporter. Den første rapport indeholder analysen af den kvantitative spørgeskemaundersøgelse om skolernes arbejde med at organisere udskolingen i linjer og hold. Den anden rapport indeholder analysen af de fire udvalgte skolers arbejde og inddrager evt. udvalgte resultater fra den kvantitative kortlægning, hvis det i forbindelse med afrapporteringen viser sig at være relevant. Den første rapport udgives elektronisk, mens den anden rapport bliver trykt og udsendes til skoler og kommuner. Den afsluttende og trykte rapport skal kunne inspirere kommuner og skoler til udvikling af praksis på dette område. 6/6

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Denne rapport præsenterer erfaringer fra tre udvalgte skoler, som enten har organiseret deres udskoling i linjer, eller som arbejder med holddannelse i udskolingen. Rapporten

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde

Projektbeskrivelse. Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Projektbeskrivelse Evaluering af det gode skole-hjem-samarbejde Formandskabet for Skolerådet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af skole-hjem-samarbejdet i folkeskolen

Læs mere

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold

Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Organiseringen af udskolingen i linjer og hold 2015 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse

Læs mere

Linjer og hold i udskolingen

Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen Linjer og hold i udskolingen 2016 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Linjer og hold i udskolingen 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Projektbeskrivelse Undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2 årige børn Som led i Danmarks Evalueringsinstituts handlingsplan for 2014, gennemfører EVA en undersøgelse af arbejdet med læring for 0-2

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat

Brug af data på erhvervsuddannelserne. Metodenotat Brug af data på erhvervsuddannelserne Metodenotat INDHOLD Brug af data på erhvervsuddannelserne 1 Metodenotat 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodenotat Samlet set bygger analysen på en forundersøgelse,

Læs mere

Løbende evaluering i kommuner

Løbende evaluering i kommuner Angående Resultater af en spørgeskemaundersøgelse EVA har gennemført en spørgeskemaundersøgelse om løbende evaluering i større danske kommuner. Dette notat præsenterer hovedresultaterne af undersøgelsen.

Læs mere

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag

Videre med skolereformen. Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Videre med skolereformen Værktøj til det videre arbejde med at udvikle den længere og mere varierede skoledag Kære ledelse Introduktion Med folkeskolereformen blev der introduceret en række nye elementer:

Læs mere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere

Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen. inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever i folkeskolen inspiration til skoleledelser og lærere Undervisning af tosprogede elever en introduktion Tosprogede elever klarer sig markant ringere i folkeskolen end

Læs mere

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser :

Kursusforløbets formål fremgår af afsnit i Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser : Aftalebeskrivelse Evaluering af Skoleudvikling i Praksis (SIP) på EUD Undervisningsministeriet (UVM) har iværksat kursusforløbet Skoleudvikling i Praksis (SIP), der er et forløb for alle uddannelsesinstitutioner,

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse En undersøgelse af samarbejdet om elevernes læring og trivsel på tværs af landets kommuner Fakta og spørgsmål til refleksion SKOLE Indhold 3 Hvorfor denne

Læs mere

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport

Udfordringer og behov for viden. Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden Tabelrapport Udfordringer og behov for viden 2013 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt Publikationen

Læs mere

Metodeappendiks. Understøttende undervisning

Metodeappendiks. Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning Metodeappendiks Understøttende undervisning 1.0 22.06.2016 Metode Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med kildeangivelse er tilladt Bestilles

Læs mere

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen

Mange veje. mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen Mange veje mod en stærk evalueringskultur i folkeskolen NR. 3 OKTOBER 08 Katja Munch Thorsen Områdechef, Danmarks evalueringsinstitut (EVA). En systematisk og stærk evalueringskultur i folkeskolen er blevet

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet

Projektbeskrivelse. Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Projektbeskrivelse Evaluering af teamorganisering i gymnasiet Traditionelt er lærergerningen på et gymnasium blevet opfattet som et privat forhold. Gymnasielæreren har været fagligt ansvarlig for sin egen

Læs mere

Metodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet

Metodeappendiks. Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet Åben skole - skolernes samarbejde med erhvervslivet INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Caseundersøgelse 4 Danmarks Evalueringsinstitut 3 1 Metodeappendiks Inspirationshæftet Skolernes samarbejde

Læs mere

Tabelrapport. Understøttende undervisning

Tabelrapport. Understøttende undervisning Tabelrapport Understøttende undervisning Tabelrapport Undersøgelse af understøttende undervisning i folkeskolen 1.0 22.06.2016 Tabelrapport Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Rosendahls Eftertryk med

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på htx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på htx Studieområdet på htx og hhx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

Bilag 1 - Projektbeskrivelse

Bilag 1 - Projektbeskrivelse Bilag 1 - Projektbeskrivelse Undervisningsevaluering og virkningsevaluering af MED-grunduddannelsen Parternes Uddannelsesfællesskab (PUF), som består af KL, Danske Regioner og Forhandlingsfællesskabet,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006

Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse. Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse fra 2006 Spørgeskemaundersøgelse om pædagogisk ledelse Tabelrapport opfølgning på en tidligere undersøgelse

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015

Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler

Læs mere

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering

Fokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

1 Hensynet til sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer

1 Hensynet til sikring af fagligt bæredygtige og kvalitativt forsvarlige uddannelsesmiljøer Projektbeskrivelse Evaluering af praktikcentre Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at gennemføre en evaluering af praktikcentrene, der er etableret på 50 erhvervsskoler

Læs mere

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx

Aftalebeskrivelse. Evaluering af studieområdet på hhx Aftalebeskrivelse Evaluering af studieområdet på hhx Studieområdet på hhx og htx og almen studieforberedelse (AT) på stx hører til blandt de mest markante nyskabelser i den reform af de gymnasiale uddannelser,

Læs mere

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER

ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER ÅRSPLAN FOR SKOLELEDELSESAKTIVITETER I SKOLEÅRET 2013/14 BAGGRUND OG FOKUS Folkeskolereformen medfører en række ændringer i både elevernes skoledag og læring, skolernes samspil med omverdenen, lærerarbejdet

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

Undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler.

Undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. Aftalebeskrivelse Undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på frie grundskoler, efterskoler og frie fagskoler. EVA gennemførte i 2016 en undersøgelse af praksis ved udskrivning af elever på de

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Kvalitetsanalyse 2015

Kvalitetsanalyse 2015 Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...

Læs mere

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07

Vejledning til selvevaluering. Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Skoleevalueringer 2006/07 Vejledning til selvevaluering Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport

Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Tabelrapport Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse Tabelrapport INDHOLD Samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse 1 Om tabelrapporten 4 2 Frekvenser fra undersøgelsen blandt skolechefer 8 3 Frekvenser

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Tabelrapport. Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport Bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne 2011 Tabelrapport 2011 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat

Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I ERHVERVSUDDANNELSERNE Udviklingsredskab Kære undervisere på erhvervsuddannelserne Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse

Projektbeskrivelse. Unges vej til ungdomsuddannelse Projektbeskrivelse Unges vej til ungdomsuddannelse Den uddannelsespolitiske dagsorden har været fremherskende i de seneste år. 95 % af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, 30 % skal i 2020

Læs mere

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015

Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk. Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Evaluering af Avu-didaktik og pædagogisk ledelse' Projektbeskrivelse fra EVA, maj 2015 Projektbeskrivelse Dette er Danmarks Evalueringsinstituts (EVA s) projektbeskrivelse for evaluering af et kompetenceudviklingsforløb

Læs mere

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU

Projektbeskrivelse. Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Projektbeskrivelse Virksomhederne som rekrutteringsvej til FVU Baggrund Mere end 500.000 voksne danskere har så svage basale færdigheder i læsning og regning, at de f har svært ved at læse simple tekster

Læs mere

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015

Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Revideret ansøgning til A.P. Møller Fonden ny revision juli 2015 Udvikling af det lærende teams samarbejde og professionalisme 2015-2018 På baggrund af dialog med A.P. Møller fonden og efterfølgende interne

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Denne rapport handler om lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen i folkeskolen. Hensigten med rapporten er at give et overblik over samt at undersøge

Læs mere

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser

Almen studieforberedelse og studieområdet. Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Almen studieforberedelse og studieområdet Erfaringer fra grundforløbet i de gymnasiale uddannelser Kort om EVA s undersøgelse EVA er i gang med et treårigt projekt der undersøger hvordan syv gymnasieskoler,

Læs mere

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009

Projektbeskrivelse. Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Projektbeskrivelse Evaluering af pædagogikumordningen fra 2009 Der blev i august 2009 indført en ny fælles pædagogikumuddannelse for lærere i de gymnasiale uddannelser. Det var nyt, at lærere på de erhvervsgymnasiale

Læs mere

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning

Fanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i

Læs mere

Bilag 1: Aftalebeskrivelse

Bilag 1: Aftalebeskrivelse Bilag 1: Aftalebeskrivelse Undersøgelse af læreres og forældres forståelse af Nye Fælles Mål Baggrund og formål Folkeskolens Fælles Mål er blevet justeret med den hensigt, at præcisere og forenkle dem,

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere 5/12/2015 April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til skoleledere Redaktion: Design: Fotografi:

Læs mere

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse

De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Aftalebeskrivelse Til Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Fra EVA De gymnasiale uddannelsers arbejde med overgangen til videregående uddannelse Et grundlæggende formål med de gymnasiale

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GRUNDSKOLEN UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære team i grundskolen Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som team eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole

KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole KL's kommunesamarbejde om en ny folk e- skole Indledning KL inviterede i foråret 2014 alle kommuner til et samarbejde om at realisere en ny folkeskole. Formålet med samarbejdet er at udvikle politisk og

Læs mere

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION

DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION DATA OM ELEVERNES LÆRING OG PROGRESSION I løbet af et skoleår indsamles store mængder oplysninger relateret til den enkelte elevs faglige kunnen, trivsel og generelle udvikling i skolen. Det sker, både

Læs mere

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler

Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Evaluering af linjemodellen på Vordingborg Kommunes distriktsskoler Formålet med evalueringen er at undersøge, hvordan linjemodellen har fungeret og fungerer i praksis, om det har ført til læring på nye

Læs mere

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne

Bilag 1. Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Bilag 1 Evaluering af det interne afklaringsforløb på AspIT-uddannelserne Styregruppen for AspIT har bedt Danmarks Evalueringsinstitut, EVA om at gennemføre en evaluering af afklaringsforløbene til AspIT-uddannelsen.

Læs mere

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning

Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning Punkt 9. Godkendelse af evaluering af understøttende undervisning 2016-069918 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, den gennemførte evaluering af understøttende undervisning samt

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Undersøgelse af it i folkeskolen Projektbeskrivelse Undersøgelse af it i folkeskolen Undervisningsministeriet gennemfører i perioden 2004-08 satsningen It i folkeskolen (ITIF). I den forbindelse ønsker Undervisningsministeriet (UVM) og

Læs mere

Metodeappendiks. Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen

Metodeappendiks. Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen Elevernes oplevelse af skoledagen og undervisningen INDHOLD Metodeappendiks 1 Metodeappendiks 4 1.1 Observationer 4 1.2 Fokusgruppeinterview 5 1.3 Semistrukturerede enkeltinterview 5 1.4 Stile udarbejdet

Læs mere

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser

Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser Personlige uddannelsesplaner på tekniske erhvervsuddannelser inspiration til udvikling DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Inspiration til udvikling Hæftets fire temaer fortæller om: Eleven og planen Om hvordan

Læs mere

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016

Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Interviewguide Evaluering af reformen forår 2016 Problemformulering: Dragør skolevæsen er i gang med at finde gode måder at implementere folkeskolereformens forskellige hensigter og elementer, for at sikre

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune

1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune 1. Procesplan for implementering af folkeskolereformen i Randers Kommune I indeværende notat redegøres for forvaltningens reviderede oplæg til den procesplan, der skal være med til at gøre den nye folkeskolereform

Læs mere

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8.

Aftalepartierne er enige om, at det gøres obligatorisk for alle elever at vælge mindst et toårigt praktisk/musisk valgfag i 7.-8. Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om styrket praksisfaglighed i folkeskolen

Læs mere

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag

Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag 5/12/2015 Til kommunal forvaltning April 2016 Procesværktøj Udvikling og gennemførelse af kommunale valgfag Til kommunal forvaltning Redaktion:

Læs mere

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen

Notat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidsområdet i lyset af folkeskolereformen Notat Side 1 af 6 Til Børn og Unge-udvalget Til Drøftelse Kopi til Plan for temperaturmåling på folkeskole- og fritidst i lyset af folkeskolereformen Baggrund SF har ultimo april 2015 fremsat et byrådsforslag

Læs mere

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen

Læringsmiljøer i folkeskolen. resultater og redskaber fra evalueringen Læringsmiljøer i folkeskolen resultater og redskaber fra evalueringen Kort om evalueringen L Æ R I N G S S Y N E T D E F Y S I S K E R A M M E R E V A L U E R I N G S K U LT U R E N U N D E R V I S N I

Læs mere

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne

Bilag. Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Bilag Metodenotat til undersøgelse gennemført i forbindelse med hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne Dette er et bilag til hæftet Tilbud til stærke elever på erhvervsuddannelserne.

Læs mere

MÅL FOR ELEVERS LÆRING

MÅL FOR ELEVERS LÆRING MÅL FOR ELEVERS LÆRING VED SKOLERS BRUG AF UNDERVISNINGSTILBUD PÅ KULTURINSTITUTIONER OG EKSTERNE LÆRINGSMILJØER En kortlægning af nationale erfaringer fra skoler, kommuner, kulturinstitutioner og andre

Læs mere

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner

En genvej til bedre specialundervisning. Inspirationshæfte til skoler og kommuner En genvej til bedre specialundervisning Inspirationshæfte til skoler og kommuner En introduktion De sidste 5-10 år er kravene til den danske folkeskoles rummelighed vokset, og det har skabt nye udfordringer

Læs mere

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling.

Denne projektbeskrivelse gør rede for undersøgelsens baggrund, formål, metode og formidling. Projektbeskrivelse Hf- og hvad så? Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører som en del af EVA s handlingsplan for 2015 en undersøgelse af hf-kursister på toårigt hf med fokus på kursisternes uddannelsesmønstre

Læs mere

Skoledagen styres af elevernes læring

Skoledagen styres af elevernes læring LÆRING Skoledagen styres af elevernes læring Læringsmål formuleres med udgangspunkt i Fælles Forenklede Mål Elevernes udbytte af undervisningen inddrages i tilrettelæggelsen af nye forløb Skoledagen er

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

Projektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning

Projektbeskrivelse. Rammer for voksenvejledning Projektbeskrivelse Rammer for voksenvejledning 1. Indledning Det danske system for voksen- og efteruddannelse er komplekst med mange forskelligartede undervisningstilbud, uddannelser og kursustyper samt

Læs mere

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen

Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen Lærere og pædagogers samarbejde om undervisningen DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Østbanegade 55, 3. 2100 København Ø T 3555 0101 E eva@eva.dk H www.eva.dk Læs mere om EVA på vores hjemmeside, www.eva.dk.

Læs mere

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET

UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING I GYMNASIET UNDERVISNINGS DIFFERENTIERING Udviklingsredskab Kære gymnasielærere Dette udviklingsredskab guider jer igennem et selvevalueringsforløb. Som lærerteam eller arbejdsgruppe kan I bruge redskabet til en systematisk

Læs mere

Indikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen

Indikatormodel. Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Indikatormodel Undersøgelse af styrket faglig kvalitet i læreruddannelsen Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) om at lave en indikatormodel for den faglige kvalitet i læreruddannelsen.

Læs mere

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows

Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse

Projektbeskrivelse. Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Projektbeskrivelse Effekter af 10. klasse - Del 3 af evalueringen af 10. klasse Undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til alle skoleelever i Danmark. Fra skoleåret 2008/09 har den politiske

Læs mere

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne

Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle

Læs mere

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune

Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Evaluering af skolestruktur i Helsingør Kommune Udkast til overordnet procesplan November 2014 Baggrund Det er af det forrige Byråd besluttet, at der skal iværksættes en evaluering af Skolestrukturen i

Læs mere

Implementering af folkeskolereformen i Favrskov Kommune

Implementering af folkeskolereformen i Favrskov Kommune Implementering af folkeskolereformen i Favrskov Kommune Implementering af folkeskolereformen i Favrskov Kommune 2017 Implementering af folkeskolereformen i Favrskov Kommune 2017 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Arbejdet med elevplaner

Arbejdet med elevplaner Arbejdet med elevplaner En national undersøgelse af erfaringer 2008 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Arbejdet med elevplaner 2008 Danmarks Evalueringsinstitut Trykt hos Vester Kopi Eftertryk med kildeangivelse

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne

Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Notat vedr. Handleplan for øget bevægelse i folkeskolerne Baggrund Ifølge Sundhedsstyrelsen skal børn være fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet.

Læs mere

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016

&Trivsel. Team- samarbejde. Kære forældre. NYHEDSBREV # 4 FRA BØRNE- OG KULTURFORVALTNINGEN, juni 2016 Team- samarbejde &Trivsel Kære forældre I Børne- og Kulturforvaltningen sætter vi i denne udgave af nyhedsbrevet fokus på teamsamarbejde blandt skolens pædagogiske personale og elevtrivsel og gør status

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport

Evaluering af studieområdet på htx. Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport Evaluering af studieområdet på htx Tabelrapport 2016 Evaluering af studieområdet på htx 2016 Danmarks Evalueringsinstitut Citat med kildeangivelse er tilladt

Læs mere

ALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts 2015. Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden

ALLE MED. skole og hjem et partnerskab. d. 10. marts 2015. Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden ALLE MED skole og hjem et partnerskab d. 10. marts 2015 Uddybning af ansøgning til A. P. Møller Fonden Udarbejdet af Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune i samarbejde med zoomstory Uddybning

Læs mere

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse

Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse 2015 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Skolers arbejde med at forberede elever til

Læs mere

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune

Notat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk

Læs mere

Fremtidens fritidsliv på Vesterbro. Et undersøgelses- og udviklingsprojekt om fritidsliv for unge i klasse

Fremtidens fritidsliv på Vesterbro. Et undersøgelses- og udviklingsprojekt om fritidsliv for unge i klasse Fremtidens fritidsliv på Vesterbro Et undersøgelses- og udviklingsprojekt om fritidsliv for unge i 6.-10. klasse Ung på Vesterbro Hvordan ser det gode fritidsliv ud, når man er ung på Vesterbro? Der bor

Læs mere

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse

Tænketank for brugerinddragelse. Baggrund. Fokus på brugerinddragelse. Vi er ikke i mål med brugerinddragelse Tænketank for brugerinddragelse Danske Patienter har modtaget 1,5 mio. kr. fra Sundhedsstyrelsens pulje til vidensopsamling om brugerinddragelse til et projekt, der har til formål at sikre effektiv udbredelse

Læs mere

Karaktergivning i de gymnasiale udd.

Karaktergivning i de gymnasiale udd. Karaktergivning i de gymnasiale udd. Karaktergivning i de gymnasiale uddannelser Karaktergivning i gymnasiet har afgørende betydning for elevers fremadrettede uddannelsesforløb, og gennemsnittet fra gymnasiet

Læs mere

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé

Bilag 9 Faglig fordybelse/lektiecafé Opsamling fra spørgeskema til udskolingselever Skoleafdelingen har bedt Fælles Elevråd om at tage stilling til, hvilke af de syv fokusområder, der har været mest relevant for dem at blive hørt i forhold

Læs mere

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter

Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter Den åbne skole, status og opmærksomhedspunkter marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for den åbne skole, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater om

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere