Internationale operationer

Transkript

1 Nr. 4 - August årgang Tema: Internationale operationer Flyvevåbnets to kommende bidrag til Irak og Kandahar har de seneste måneder forberedt sig til udsendelsen. Næste stop - Irak > Side 4 Fagforeninger kræver mere > Side 6 Ny helikopter slider på medarbejderne > Side 16

2 2 4. ÅRGANG AUGUST 2007 Fem spørgsmål til chefen OPEVAL blev overstået med et flot resultat. Hvad betyder det for Flyvevåbnets internationale missioner i fremtiden? OPEVAL har for første gang afprøvet og evalueret Flyvevåbnets nye Expeditionary Task Force (XTF) koncept. Erfaringerne fra OPEVAL af F-16 XTF vil danne skole for Flyvevåbnets øvrige XTF bidrag, hvor Combat Support Wing spiller den gennemgående rolle. XTF er en robust organisation, der skal kunne løse opgaver i det fulde konflikt spektrum. Ved OPEVAL evalueres man under de værst tænkelige scenarier. Det gode resultat er derfor et signal om, at F-16 kan indsættes til løsning af hele paletten af opgaver og uden forbehold. Vi er kommet et godt skridt nærmere Flyvevåbnets vision om at være en professionel og respekteret koalitions- og alliancepartner. Kort sagt, vores F-16 bidrag vil om muligt blive endnu mere efterspurgt, og det vil smitte af på de øvrige XTF bidrag. De udetillægslignende tillæg er blevet forhøjet. Mener du generelt, at ydelserne i forbindelse med internationale operationer er rimelige? Det er et vanskeligt spørgsmål at besvare rimeligt i forhold til hvad? Jeg har med tilfredshed noteret mig, at der netop er sket en række økonomiske forbedringer i forhold til deltagelse i internationale operationer. Ingen penge i verden kan dog opveje lemlæstelse eller død, så det må være en vurdering af, om der er tilstrækkelig kompensation for de merudgifter og afsavn, der reelt er eller kan opstå som følge af udsendelse. Generalmajor Stig Østergaard Nielsen Flere medarbejdere har givet udtryk for frustrationer i forbindelse med varsler af internationale opgaver. Hvad gør Flyvevåbnet for at gøre det bedre? Flyvevåbnet har sammen med Forsvarskommandoen lavet en foreløbig plan, der søger at beskrive mulige udsendelser af styrkebidrag 6 år frem. Planen skal naturligvis rulles løbende, og den gennemføres naturligvis kun, hvis der foreligger politiske beslutninger om udsendelse. Som medarbejder kan man tage bestik ud fra denne plan. De enkeltmands udsendelser der løbende sker, prøver vi desuden at tilpasse til de ønsker og behov, som den enkelte medarbejder har ladet registrere. Ved at være lidt pro- aktiv kan man langt hen ad vejen selv bestemme udsendelsestidspunktet. Medierne omtaler jævnligt, at de danske styrker bliver trukket tilbage fra Irak, men rent faktisk sender vi jo helikoptere derned til august. Er det efter din mening blevet lidt overset? Nej, det synes jeg faktisk ikke, og mon ikke helikopterne får lidt mere opmærksomhed, når de rent faktisk bliver indsat? Hvis du var almindelig medarbejder i Flyvevåbnet, hvilke tanker ville du så gøre dig omkring internationale operationer? For det første er deltagelse i INTOPS ikke et spørgsmål om men om hvornår. Det er den første erkendelse, jeg ville komme til. Derfor ville jeg søge viden om mulige udsendelser samt øve indflydelse på udsendelsesperioder, der bedst svarer til mine personlige forhold. Endelig ville jeg interessere mig for baggrunden for en given udsendelse: Hvad er det for et problem der søges løst? Hvad er det politiske mandat Hvad er det for en forskel, jeg skal ud at gøre? Sidst, men ikke mindst, ville jeg gøre mig tanker om min enhed; enhedens materiel og træningsstandard. Er jeg fysisk og mentalt forberedt er familien? Er enheden?

3 4. ÅRGANG AUGUST INDHOLD Nr. 4 - August årgang Bladet FLYVEVÅBNET er til Flyvevåbnets medarbejdere. Bladet udkommer den første hverdag i februar, april, juni, august, oktober og december. ANSVARSHAVENDE REDAKTØR Oberst Per Pugholm Olsen Stabschef ved Flyvertaktisk Kommando Telefon: , lokal 5101 CHEFREDAKTØR Kathrine Bisgaard Vase Flyvertaktisk Kommando Telefon , lokal 5125 Mobil: Næste stop - Irak Forberedelserne til udsendelsen af det danske helikopter-detachement HELDET til Irak er nu næsten afsluttet, og udsendelsen er lige om hjørnet. Læs mere Side 4 bladet-flyvevaabnet@mil.dk Intranet: ftk-bladet-flyvevaabnet POSTADRESSE Bladet Flyvevåbnet, Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup J LAYOUT Grafisk Centrum Platanvej Herning TRYK Grafisk Centrum Fagforeningerne kræver mere 07 Klar til Kandahar 08 Fælles planlægning skal give færre frustrationer 10 Ny helikopter slider på medarbejderne 15 Nyt hold flymekanikere 20 Græsset er ikke altid grønnere 27 OPLAG: FORSIDEBILLEDE Peter Timo Staggemeie, Flyvevåbnets Fototjeneste Bladet kan downloades fra følgende internetsider: Vær med til at gøre bladet bedre - deltag i lodtrækningen om et rejsegavekort på kr UDGIVER: Flyvertaktisk Kommando 7470 Karup J I dette nummer af bladet har vi vedlagt en læserundersøgelse, hvor du kan give din mening til kende om Flyvevåbnet. Udfyld skemaet, send det i den frankerede svarkuvert og deltag i lodtrækningen om et rejsegavekort på kr Du kan også finde spørgeskemaet på

4 4 4. ÅRGANG AUGUST 2007 TEMA: INTERNATIONALE OPERATIONER Næste stop - Irak Forberedelserne til udsendelsen af det danske helikopterdetachement HELDET til Irak er nu næsten afsluttet, og udsendelsen ligger lige om hjørnet.

5 4. ÅRGANG AUGUST TEMA: INTERNATIONALE OPERATIONER FOTO: F. ALEXANDERSEN AF ANDERS MADSEN, PRESSEOFFICER, HOLD 1 HELIKOPTERE. Soldaterne fra RDAF HELDET 07 eller i daglig tale helikopter-detachementet har gennem de sidste måneder gennemgået et intensivt program som forberedelse til udsendelsen af 4 Fennec helikoptere fra Eskadrille 724 til Irak. Det 55 mand store helikopterbidrag har i forberedelsesfasen gennemgået uddannelse indenfor mange fagområder, blandt andet forhold ved tilfangetagelse og feltskydning i skydeterrænet ved Hevring. Alle har også modtaget uddannelse indenfor psykologi, hvor fokus var lagt på det helt specielle psykologiske miljø, som findes i et missionsområde, og hvordan man reducerer den psykologiske påvirkning, som finder sted under udsendelsen. Derudover har uddannelsen indeholdt missionsrelaterede briefinger omkring den irakiske kultur, historie og sprog, ligesom helikopterbesætningerne og teknikerne har gennemgået uddannelse med fokus på helikopterens selvbeskyttelses- og observationssystemer. Pakke-puslespillet Udover uddannelse indeholder forberedelsesfasen også en pakkeproces, hvor de 4 helikoptere samt det nødvendige materiel til at understøtte helikopterne i et halvt år skal pakkes og transporteres til Irak. Koordinatoren for denne pakkeproces er Henrik Ludvigsen i daglig tale Ludvig som er lejrofficer i helikopter-detachementet. - Det er primært de flyoperative, som har den store opgave, og for dem er det meget afgørende, at de har deres ting med. Men der er mange detaljer at holde styr på, siger Ludvig. I øjeblikket arbejder han blandt andet med regler for transport af farligt gods, procedure for medtagning af våben i civile fly, datoer for lufttransport af materiellet og pakkeplaner for personellets personlige udrustning. Selv har han ikke gjort sig de store tanker om udsendelsen. Jeg håber og regner med, at det bliver en god udsendelse, og det forudsætter, at forberedelsen er god, siger Ludvig. FAKTA BAGGRUND Den danske bataljon i Irak bliver i august afløst af fire Fennec observationshelikoptere fra Flyvevåbnet. Helikopterbidraget bliver stillet til rådighed for den multinationale sikringsstyrke i Irak med tilhørende piloter og støttepersonel, i alt cirka 55 personer. Under træning i skydeterrænet i Hevring har soldaterne øvet, hvordan de forholder sig ved eksempelvis tilfangetagning, samt en lang række andre militære discipliner.

6 6 4. ÅRGANG AUGUST 2007 TEMA: INTERNATIONALE OPERATIONER FAKTA BIDRAGET Det danske helikopterbidrag til den multinationale sikringsstyrke i Sydirak benævnes Royal Danish Air Force Helicopter Detachment (RDAF HELDET), og stationeres på Contingency Operational Base (COB), hvor også den danske lejr Camp Einherjer er placeret. HELDET overtager Camp Einherjer, når den danske bataljon trækkes hjem den 1. august Helikopterbidraget består af fire lette Fennec observationshelikoptere, og indsættes under det samme mandat og magtanvendelsesdirektiv, som gælder for de øvrige danske styrker i Irak. Det danske helikopterbidrag kommer til at indgå som en del af Multinational Division South East (MND SE) og vil således arbejde meget tæt sammen med de britiske styrker i det sydlige Irak. Førstehjælpsuddannelse Et centralt element i den militære uddannelse er førstehjælp, og derfor har den missionsforberedende uddannelse også indeholdt faget taktisk medicin. I dette fag er soldaterne blevet undervist i alt fra forbindinger til livreddende førstehjælp samt forhold overfor bid og stik. Derudover har soldaterne også besøgt Randers Regnskov for at lære mere om slanger og kryb i deres naturlige miljø. Detachementet medtager sin egen læge, sygeplejerske og sygepasser. Kenneth, som har været udsendt to gange før, skal med til Irak som sygepasser. - Jeg skal være en forbindelse mellem briterne og det danske personel sammen med den danske sygeplejerske og læge. Det, som det drejer sig om, er, at vi skal have en konsultation, lidt ligesom det infirmeri vi har i Danmark, hvor danskerne og faktisk også briterne indledningsvis kan henvende sig og få hjælp, siger Kenneth, som til dagligt er tjenestegørende ved sanitetseskadrille 691 i Combat Support Wing. Helikopterbidraget skal være operativt midt i august. - Jeg håber og regner med, at det bliver en god udsendelse, og det forudsætter, at forberedelsen er god. FOTO: F. ALEXANDERSEN FAKTA OPGAVEN Hovedopgaven for helikopterne bliver at overvåge væsentlige dele af MND SE område, herunder grænseområder, potentielle urocentre og infrastruktur. Derudover kan helikopterne specifikt støtte den irakiske overvågning af olieinfrastrukturen, som er en væsentlig faktor i den økonomiske og industrielle genopbygning af landet. De danske helikoptere kan endvidere yde en væsentlig overvågningsstøtte til større enheder, der indsættes til støtte for irakiske sikkerhedsstyrker. Helikopterne er udstyret med selvbeskyttelsesudstyr, som kan beskytte helikopteren og besætningen mod beskydning. FOTO: F. ALEXANDERSEN

7 FOTO: RUNE DYRHOLM TEMA: INTERNATIONALE OPERATIONER ver mere Udetillægget i forbindelse med internationale operationer er blevet forhøjet. Det skattefrie tillæg vil nu give kroner ekstra til medarbejdere under udsendelse. Men fagforeningerne ønsker sig endnu bedre vilkår for medarbejderne i forbindelse med internationale opgaver. bejderne får forlænget den periode, de har til at optjene engangsvederlaget for at være udsendt ofte. Og netop jævnlig udsendelse er et af problemområderne ifølge Bent Fabricius: - Vi bliver nødt til at gøre mere for at sikre, at alle trækker deres del af læsset. Det er en almindelig kendt hemmelighed, at nogle håndterer en stor del af opgaverne, mens mange slet ikke har været ude endnu, og det er nok ikke en rimelig fordeling, mener han. AF KATHRINE BISGAARD VASE YDELSER. Det tillæg, der skal dække ekstra udgifter, som medarbejdere har i forbindelse med udsendelse til internationale missioner, var tidligere 14 procent af medarbejderens bruttoløn herhjemme. Men en forhøjelse af den sats til 23 procent af bruttolønnen vil fremover give nogle tusinde kroner ekstra på bundlinien. En forhøjelse, som dog langt fra er stor nok, hvis det står til formanden for Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Bent Fabricius: - Jeg er da positiv over for forhøjelsen, men den er bare for lille. Vi havde forventet en stigning til det dobbelte, og i stedet fik vi en tredjedel. Frustrerede medlemmer En frustration, som ofte videregives til Bent Fabricius fra mange medlemmer, er, at varslerne i forbindelse med udsendelse ofte er alt for korte. Og generelt mener han, at vilkårene omkring internationale operationer bør være særdeles højt prioriteret. - Der er jo nok at tage fat på inden for det område, både omkring udsendelseslængde, ydelser, varsler, og at alle skal bidrage. Også de pårørende bør der fokuseres på, for i rigtig mange af de tilfælde, hvor medarbejdere forlader Forsvaret med henvisning til international udsendelse, sker det på grund af pres fra familien. Så en forhøjelse af tillægget er altid velkommen, men der er mange andre opgaver at tage fat på derudover. Løn efter indsats Bent Fabricius mener, at det ganske enkelt handler om, at den løn, som medarbejdere får, generelt skal stå mål med indsatsen: - For mig at se er det et spørgsmål om at betale for arbejdstiden. Den grundløn, som medarbejderne har, dækker 37 timer om ugen et vist antal uger om året, og arbejde udover det mener jeg skal være anstændigt betalt. Det gælder sådan set både ude og hjemme, understreger han. En anden aftale, der er blevet fornyet, er om engangsvederlaget for hyppig udsendelse. Justeringen betyder i bund og grund, at medar- Bent Fabricius, formand for officerernes fagforening, mener, at forhøjelsen af udetillægget ikke er stor nok. vase@mil.dk FOTO: HOD FAKTA Forhøjelsen af det udetillægslignende tillæg omfatter alt udsendt personel, der oppebærer FN-tillæg herunder medarbejdere udsendt til tjeneste i styrker under NATO, FN, OSCE og som observatører. Det udetillægslignende tillæg består også af et adskillelsestillæg, der er ens for alle - uanset niveau. Satserne for udetillægslignende tillæg er følgende angivet i kroner per måned: FN styrker: Personel ved Personel ved FN-styrker missioner under andet mandat end FN Oberster/brigadegeneraler , ,22 Oberstløjtnanter , ,11 Lederniveau , ,03 Mellemlederniveau , ,86 Manuelt niveau 9.272, ,33 Herudover ydes der fri kost og frit logi/underbringelse samt visse nærmere beskrevne godtgørelser mod dokumentation til bl.a. personel, der har tilladelse til at medtage familien i missionsområdet. FN - og OSCE-observatører: Oberster/brigadegeneraler ,27 Oberstløjtnanter ,16 Lederniveau 9.712,08 Mellemlederniveau 7.823,90 Manuelt niveau 6.894,38 Kilde: Forsvarets Personeltjeneste

8 8 4. ÅRGANG AUGUST 2007 TEMA: INTERNATIONALE OPERATIONER Klar til Kandahar AF KATHRINE BISGAARD VASE Adskillelse hjemmefra og et ikke ufarligt missionsområde. Det er virkeligheden for det bidrag, som Combat Support Wing i august sender til Afghanistan. Men en international mission byder også på både holdånd og sammenhold. SAMMENHOLD. 45 personer fra Combat Support Wing og STKs stab gør sig i disse dage klar til den forestående udsendelse til Kandahar i Afghanistan. En af dem, der skal af sted, er Casper Olesen, der skal være næstkommanderende i Flightline Security. Og han har positive forventninger til udsendelsen. - Det bliver jo på en eller anden måde rart at komme af sted og bruge noget af det, man har lært, og på den måde virkelig gøre brug af nogle af de ting, som vi træner hele tiden, forklarer han. Enhed med stærkt sammenhold Helt grøn er Casper Olesen ikke i international sammenhæng med en tidligere udsendelse til Irak på cv et, og på trods af, at de 45 mand egentlig er sendt ud som enkeltmandsudsendte, understreger han, at enhedsfølelsen er stærk. - Det kan godt være, at vi rent administrativt er sendt ud som enkeltmand, men i vores egen opfattelse er vi en enhed, der har trænet sammen og skal udsendes sammen. Så vi er ikke individer på den måde, men et hold. Opgaven med Flightline Security, som Casper Olesen skal løse, er en del af Force Protection området, og arbejdet består blandt andet af bevogtning af taxiområder og baner på den store base, hvor det danske bidrag kommer til at høre til. Lidt kriller i maven Herhjemme bliver en af nøglepersonerne i forhold til det udsendte bidrag Morten Kols, der blandt andet skal sørge for at justere det efterfølgende holds uddannelse efter den virkelighed, som det første hold oplever i Afghanistan. - Der er dele af udsendelsen til Kandahar, som det er umuligt at træne til, fordi vi aldrig helt hundrede procent kan forberede os på de faktiske forhold. Der vil altid være et eller andet, der er anderledes, end vi havde forventet. Derfor skal forberedelserne løbende justeres på baggrund af de erfaringer, som jeg får tilbage fra hold 1, forklarer han.

9 4. ÅRGANG AUGUST TEMA: INTERNATIONALE OPERATIONER Selv har han tidligere været udsendt til netop Afghanistan, og han erkender da også, at han på en eller anden måde har det lidt mærkeligt med at sende et hold af sted uden selv at skulle med: - Det gav da lidt kriller i maven at sige farvel til folkene, når jeg nu ikke skal af sted sammen med dem. Der er jo en særlig hold-ånd og et helt specielt sammenhold hos sådan en enhed, understreger Morten Kols og fortsætter: - Altså, der er jo et særligt sammenhold alle steder, også hvis man går ind i et sekretariat herhjemme, men sammenholdet derude kommer jo også af, at man er sammen og kæmper skulder ved skulder, og det er ikke altid ufarligt. Faren lurer i baghovedet Netop faren ved sådan en international mission i et uroligt område er da noget, som Casper Olesen har overvejet, men kun kort. - Det er selvfølgelig tanker, man har gjort sig - også sammen med familien, og mange af os, der skal af sted, er tidligere hærfolk, så nogen har prøvet det gange før. Jeg vil sige, at den bro krydser man, når man kommer til den, konkluderer han eftertænksomt og fortsætter: - Det er ikke på en usund måde, sådan at jeg skubber det foran mig og ikke vil se det i øjnene, for selvfølgelig gør man sig da overvejelser om, hvad der kan ske. Jeg dvæler bare ikke ved det, for så kan det lige pludselig virke som et uoverstigeligt problem. - Selvfølgelig gør man sig da overvejelser om, hvad der kan ske. Jeg dvæler bare ikke ved det, for så kan det lige pludselig virke som et uoverstigeligt problem. Tilpas udsendelseslængde Casper Olesen skal være af sted i to gange tre måneder, med tre måneders pause herhjemme mellem de to perioder. Men adskillelsen hjemmefra tager han med som en del af opgaven. - Selvfølgelig er det svært særligt for dem, der har børn og sammenlignet med en ansat på en boreplatform, der kun er væk 14 dage af gangen, så er tre måneder jo lang tid, understreger han. Alligevel mener han ikke, at længden Casper Olesen på udsendelsen burde være kortere. - Det er en balance mellem det personalemæssige hensyn og så hensynet til det operative. Det kunne nok være en mindre belastning for folk, hvis de var af sted i kortere tid, men udsendelsesperioden kan også blive for kort. Der vil jo altid være en periode med overlevering, tilpasning og afvikling for hver mand i perioden, og så er de tre måneder nok meget passende i forhold til at skulle løse opgaven optimalt, påpeger Casper Olesen. Skulderklap med på vejen Og på den netop veloverståede OPEVAL har bidraget fået trænet og finpudset deres færdigheder endnu en gang. Træningen er ifølge Morten Kols en god ballast, når det snart bliver virkelighed i Kandahar. - Vi har trænet i at organisere enheden som til Kandahar og arbejde i de samme grupper, som vi også skal arbejde i derude. Jeg har hørt fra folkene, at de ser det som en meget stor gevinst, at de har prøvet rammerne og samarbejdet. De har fået ros, og der har været store smil, selv om belastningen også har været stor. Folkene selv føler, at de har gjort en god indsats, og det er et godt skulderklap at have med i bagagen. Repræsentanter fra blandt andet Combat Support Wing var før sommerferien på besøg på basen, hvor det danske bidrag kommer til at høre hjemme fra midt i august. vase@mil.dk

10 10 4. ÅRGANG AUGUST 2007 TEMA: INTERNATIONALE OPERATIONER Fælles planlægning skal give færre frustrationer AF KATHRINE BISGAARD VASE For korte varsler inden udsendelse. Det er et af de store problemer i Forsvaret, hvis man spørger medarbejderne. En mulig løsning er den styrkeindsættelsesplan, som for nylig er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem Forsvarskommandoen og de tre værn. OVERBLIK. Få ugers varsel inden en seks måneders udsendelse. Det er en virkelighed, som flere medarbejdere i Forsvaret har oplevet. Men hvad hvis nu alle tre værn kunne koordinere og planlægge udsendelserne bedre, så man som medarbejder vidste, hvad man kunne forvente? Det er netop, hvad Hæren, Søværnet og Flyvevåbnet har gjort, og det er resulteret i en samlet styrkeindsættelsesplan for hele Forsvaret. - Baggrunden for planen er, at vi i Forsvaret er endt med at komme til at overforbruge Hæren og underforbruge Flyvevåbnet og Søværnet i de internationale opgaver. Det har betydet en belastning af Hæren, som sandsynligvis har været en af årsagerne til den store afgang af medarbejdere, forklarer Per Pugholm Olsen, stabschef i Flyvertaktisk Kommando. Af sted med andre værn Belastningen af Hæren har ikke kun haft konsekvenser i det grønne værn. Også ansatte i Flyvevåbnet har kunnet mærke problemet på egen krop, når de har måttet afløse som enkeltmandsudsendte med en af Hærens enheder. - Vi har jo ikke som sådan fortalt, at det ikke var en del af opgaven, at medarbejdere kunne sendes ud på tværs af værnene, men der vil nok ligge en eller anden form for forventning hos medarbejderne om, at hvis de skulle udsendes, så bliver det med deres egen enhed. - Vi har jo ikke som sådan fortalt, at det ikke var en del af opgaven, at medarbejdere kunne sendes ud på tværs af værnene, men der vil nok ligge en eller anden form for forventning hos medarbejderne om, at hvis de skulle udsendes, så bliver det med deres egen enhed, påpeger Per Pugholm Olsen. Når en medarbejder i Flyvevåbnet har skullet udsendes med en enhed fra et andet værn, så har det oven i købet ofte være med kort varsel. - På det tidspunkt i processen, hvor man har fundet ud af, at der skulle findes medarbejdere hos os, har alt andet ofte været prøvet, og det har derfor været ret sent i processen, og kort tid før udsendelsen fandt sted. Så oven i at vores medarbejdere ikke har forventet at skulle af sted med andre, end deres egen enhed, så har det så været med kort varsel, at de skulle sendes ud, forklarer Per Pugholm Olsen. Helikoptere får helle Med den nye styrkeindsættelsesplan skulle nogle af de værste tidsler i udsendelsespuslespillet dog gerne kunne luges ud. Og som Per Pugholm Olsen forklarer, er der i planen også taget højde for, at medarbejdere efter en udsendelse har brug for en længere periode hjemme, inden de skal af sted igen. - Et eksempel på planen er, at vores Fennec-bidrag, som tager af sted til Irak i august, til gengæld får helle og bliver fredet hele Så hvis vi bliver spurgt, om vi kan stille med en kapacitet, så kan vi jo kigge i planen og sige: Jo, men hele næste år kan vi ikke stille med helikoptere. Det lyder jo vældigt besnærende i alt sin enkelthed men de fleste medarbejdere vil måske spørge sig selv, om det nu også er realistisk at tro, at det rent faktisk bliver sådan? Per Pugholm Olsen erkender da

11 4. ÅRGANG AUGUST TEMA: INTERNATIONALE OPERATIONER også, at der altid vil være ting, som vi ikke selv er hundrede procent herre over. - Altså, C-130 er lige kommet hjem fra UNAMI i Kuwait, og så er det selvfølgelig meningen, at de skal have en pause, men hvis nu der sker en katastrofe et sted i verden, hvor der er akut brug for vores hjælp, så rykker vi selvfølgelig ud. Og det tror jeg også godt, at vores medarbejdere er klar over, men det ændrer ikke ved, at vi stadig skal håndhæve princippet om pauser efter udsendelse i videst muligt omfang. Løbende justeringer Per Pugholm Olsen fastholder, at planen stadig vil være et værdifuldt værktøj til planlægning af internationale operationer naturligvis med tvivlen om den politiske beslutning i baghovedet. - Hvis nu der sker en katastrofe et sted i verden, hvor der er akut brug for vores hjælp, så rykker vi selvfølgelig ud. - Planen er et udtryk for, hvordan det ville være, hvis vi selv kunne bestemme suverænt. Men sådan er virkeligheden jo ikke altid. Vi har for eksempel skrevet ind i planen, at vi sender F-16 til Afghanistan i 2008, men det er jo ikke sikkert, at politikerne mener, at det er det rigtige på det tidspunkt. Planen er på den måde et udtryk for, hvad vi kan og hvornår. Det er meningen, at styrkeindsættelsesplanen skal tages op til overvejelse med et halvt års mellemrum, da meget ændrer sig hele tiden. Så selv om den nuværende plan er lagt frem til 2013, så er der plads til justeringer. - Når vi kommer længere end 1-2 år ud i fremtiden, så er det jo rent gætværk, altså forstået på den måde, at det stadig er et reelt billede af de kapaciteter, vi kan stille med, men hvad angår konflikter ude i verden, så er det jo ren teori. Det kan således også betyde ændringer af planerne for medarbejderne, men trods det skal den fælles planlægning gerne betyde, at de ansatte i forsvaret oplever en mere ligelig fordeling af de internationale operationer. - Planen som sådan er ikke en garanti, for der vil altid være ting, vi ikke selv har indflydelse på. Men det er noget, vi arbejder hen imod, og så vidt muligt vil vi gøre alt for, at virkeligheden ikke kommer til at ligge langt fra. vase@mil.dk

12 12 4. ÅRGANG AUGUST 2007 Vidste du... at kvindelige piloter langt fra er noget nutidsfænomen. Under 2. verdenskrig uddannede 1000 amerikanske kvinder sig til militære piloter og fløj alt fra Piper Cubs til Mustang og B-17 Flying Fortress. Historien om de kvindelige piloter er beskrevet i bogen On Silver Wings , skrevet i 1991 af Marianne Verges. at årets Tour de France-etaper på i alt 3550 kilometer, ville kunne tilbagelægges på godt og vel halvanden time af en F-16 i maximum hastighed. Til sammenligning tog det sidste år vinderen af touren knap 90 timer på cykel at komme igennem de mange kilometer. at de to nye mobile 3D radarer til Air Control Wing var klar til levering hele otte måneder før beregnet. - Selv om radaren er tænkt til at stå fast, så kan den også flyttes til steder, hvor der er behov for den. Det er en stor fordel, lyder det fra chefen for Air Control Wing, oberst Michael R. Bygholm. at da Danmark i begyndelsen af året samlede ind til Afrika til bekæmpelse af hiv og aids, vandt Bettina Jørgensen fra Sønderjylland som en del af indsamlingen en tur i en EH101- helikopter. Den indløste hun den 3. juli, hvor hun sammen med sin mand fløj fra Sønderjylland til Horsens og tilbage igen.... at akutbilen på Flyvestation Karup i juni hjalp et spædbarn til verden i Kølvrå. Ved en særdeles hurtig fødsel, nåede Simone Søderberg fra Combat Support Wing og Steen Hansen fra Flyvevåbnets Førings- og operationsstøtteskole at agere fødselshjælpere. at Flyvevåbnet har overdraget de første to EH101 helikoptere til briterne. Helikopterne blev sidst i juni fløjet til Yeovil i England. Helikoptere er bygget til taktisk troppetransport. Englænderne har et akut behov for denne type helikopter til deres internationale operationer, og Danmark har derfor indgået en aftale om overdragelse af de seks helikoptere. Danmark får seks nybyggede helikoptere, der bliver leveret i Aftalen omfatter også, at danske piloter uddannes til at flyve taktisk troppetransport i et samarbejde med englænderne i de kommende år.

13 4. ÅRGANG AUGUST Mere uddannelse mindre i løn? Ekstra uddannelse på cv et og en stigning i grad. Det lyder ikke som noget, der burde give mindre i løn, men det har ikke desto mindre været tilfældet for flere elever efter gennemført videregående uddannelse i Flyvevåbnet. LØNSMÆK. Hvad ville du sige, hvis du nu tog en efteruddannelse, og det rent faktisk betød, at du gik ned i løn? Bjørn Stephensen og hans klassekammerater undrede sig i hvert fald såre, da det gik op for dem, at det ville være virkeligheden for de fleste af dem efter deres udnævnelse til seniorsergenter. - To på holdet havde hørt et rygte om, at ele- prøve at undersøge, forklarer Bjørn Stephensen, klasseformand i Madsen X klassen, der i juni måned blev udnævnt efter endt uddannelse. Helt urimeligt Et videreuddannelsesforløb på Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS) ville ikke udløse et ekstra tillæg, som den slags kompetencer ellers normalt forventes at gøre vores stillinger som oversergenter, efter at vi havde siddet i stillingen i mindst fire år, forklarer Bjørn Stephensen. Han var ikke i tvivl om, at det var et problem, der måtte løses. - Jamen, ud fra et helt almindeligt syn på ret og rimelighed, så tænkte jeg, at det bare ikke kunne være rigtigt. Det er et fuldstændigt forkert signal at sende, og det kunne da ikke ver fra tidligere hold havde været ude for at gå tværtimod. passe, at man på den måde skulle straffes for ned i løn efter at være blevet udnævnt til senior- - Lønnedgangen kom blandt andet af, at vi at uddanne sig yderligere. sergenter, og det bestemte vi os for, at vi ville ville miste det fastholdelsestillæg, som vi fik i FOTO: KELD ZACHO, FLYVEVÅBNETS FOTOTJENESTE AF KATHRINE BISGAARD VASE På udnævnelsesdagen var der store smil hos Madsen X klassen, men da så det også endeligt ud til, at de ikke som ellers forventet ville gå ned i løn efter udnævnelse.

14 14 4. ÅRGANG AUGUST 2007 Fælles problem Da holdet som en del af undervisningen var på besøg hos FPT, blev de af deres udstikker bekræftet i, at nogle af dem kunne komme ud for en lønnedgang som følge af deres udnævnelse. - Det kunne bare ikke passe, at man på den måde skulle straffes for at uddanne sig yderligere. - Vi ville gerne have noget mere kontant at forholde os til, så vi bad om en lønberegning for hver enkelt på holdet, men der gik to en halv måned, før vi begyndte at få fakta på bordet. Og da kunne vi se, at der var noget helt galt. Allerede 29. maj lavede vi derfor en ansøgning om lønudligning, og samtidig satte vi Centralforeningen for Stampersonel (CS) i gang med at finde en løsning, fortæller Bjørn Stephensen. Men klassen lod det ikke blive ved det. Også deres respektive chefer i Flyvevåbnet blev orienteret om problemet. - Vi kontaktede cheferne i Aalborg, Skrydstrup og Karup, chefen for FTK og skolechefen her på FFOS og satte dem ind i problemet, så de på deres direktionsmøde kunne se, at det var et problem, der ramte dem alle sammen, påpeger Bjørn Stephensen. Ude i god tid For klassens vedkommende drejede det sig om en lønnedgang på kroner om året. Betydningen for den enkelte varierede dog noget. - For mig selv drejede det sig om kroner mindre om året, efter jeg blev udnævnt, og et par af teknikerne ville gå kroner ned i løn, forklarer Bjørn Stephensen. Efter at tallene var kommet på bordet, blev CS indkaldt til forhandlinger med FPT, og den seance udmøntede sig i et såkaldt forståelsespapir. - Det vil sige, at vi har fået en konkret udmelding, hvor samtlige folk med aftale under CS kan få et udligningstillæg, der svarer til lønnedgangen, så vi på den måde bliver holdt skadesfri, hvis man kan sige det på den måde, påpeger Bjørn Stephensen. Men hvad er så årsagen til, at det umulige lykkedes for Bjørn Stephensen og hans klassekammerater? - Jeg tror, at det har været afgørende for os, at vi var ude i god tid, mens vi stadig var samlet på skolen og på den måde kunne have fælles fodslag. Så længe vi var samlet, havde vi også viden om alles lønforhold samlet, forklarer han. Kun en halv sejr Men sejrens sødme har stadig en lidt bitter eftersmag, hvilket Bjørn Stephensen stadig holder fast i:. - I min tale til klassen ved vores udnævnelse kaldte jeg det en halv sejr, og det vil jeg stå ved, for på denne måde er vi sikret ikke at gå ned i løn, men efter min mening burde man jo stige i løn, når man på den måde tager en ekstra - Jeg tror, at det har været afgørende for os, at vi var ude i god tid, mens vi stadig var samlet på skolen og på den måde kunne have fælles fodslag. uddannelse og dygtiggør sig, understreger han. Men efter at have reddet lønkroner i land, som han selv og klassekammeraterne ellers skulle have vinket farvel til, så skal der være plads til tilfredshed trods alt: - Ja, altså hvis jeg selv skal sige det, så har jeg da nok gjort det udmærket som klasseformand, konstaterer Bjørn Stephensen med et beskedent smil. vase@mil.dk

15 4. ÅRGANG AUGUST Ny helikopter slider på medarbejderne AF INGE B. BORGGAARD Indfasningen af den nye redningshelikopter EH101 Merlin tærer fortsat hårdt på medarbejderressourcerne. I øjeblikket er teknikerne i omskolings-enheden helt i knæ på grund af overarbejde. Der bliver set på flere modeller for at løse problemet. OVERARBEJDE. Det er nu dejligt med den aircondition, lyder det oppe fra cockpittet over intercom en, da den 15, 6 tons tunge helikopter overlegent slipper landingsbanen i Karup denne tirsdag i juli. Der bliver nikket samstemmende iblandt besætningen på helikopteren, og på flyveturen bliver nyanskaffelsen jævnligt omtalt med rosende ord; Der er ikke meget tvivl: reddere, piloter og teknikere de er alle glade for deres lille ny. - Der er så mange overarbejdstimer på de enkelte teknikere nu, at vi fra august kun kan træne halvdelen af de besætninger op som planlagt, fordi vi simpelthen ikke har teknikerressourcer nok til at holde helikopteren i luften, fortæller Niels Fogt, som er instruktør på EH101 og næstkommanderende i omskolingsenheden. Medarbejderne siger stop Men kådheden over det nye familiemedlem Jan Pedersen mærker som leder af tekniker- blegner dog, når talen falder på de mange gruppen i omskolingsenheden, hvordan de timer og overarbejde, som folkene i omsko- mange overarbejdstimer siden sidste år i marts lingsenheden trækker for at holde planen for har trukket større veksler på hans medarbej- indfasningen af helikopteren: dere, end han bryder sig om: Et forslag om at klare dele af omskolingen under SAR-vagterne vækker ikke begejstring hos omskolingsenheden i Karup. FOTO: INGE B. BORGGAARD

16 16 4. ÅRGANG AUGUST Vi syv instruktører har haft mellem 170 og 200 timers overarbejde i kvartalet siden nytår. Og lige nu er jeg bange for at slide mine folk op, inden de er kommet ordentligt i gang med omskolingen. Sagen er den, at deres familier ikke kan blive ved med at stå model til det her. Det har varet siden marts måned sidste år, og lige nu ved vi ikke, hvornår det stopper, fortæller Jan Pedersen med et ærgerligt træk i mundvigen. Redder og tekniker Jakob Wolf er en af dem, der har sagt stop. Efter sommerferien nedprioriterer han sit instruktørvirke i omskolingen. Fremover vil han så forblive ansvarlig for indretningen af kabinen i redningshelikopteren og derudover primært SAR-vagter på den ny helikopter: - Jeg ønsker egentlig bare balance mellem familie og arbejdsliv igen. Det har der ikke været i over to år, og nu er jeg nødt til af hensyn til dem derhjemme at være mere til stede. Vi venter barn nummer to, og min kone har længe trukket læsset, så jeg ønsker egentlig bare at komme ned på acceptabelt overarbejde, siger Jakob Wolf beskedent og påpeger, at det vil sige maksimalt timer om ugen. Udfasningen af S-61 bliver ikke udskudt - endnu De mange ender, der er så svære at få til at nå sammen i forbindelse med den nye helikopter er langtfra ukendte opad i systemet. Og stabschefen i Flyvertaktisk Kommando understreger, at det er vigtigt, at medarbejderne får en passende balance mellem arbejdsliv og familie: - Det er i hvert fald de direktiver, vi sender ud fra huset her; Vi må ikke drive rovdrift på enkelte medarbejdere, som vi så ender med at miste, understreger Per Pugholm Olsen alvorligt, men han erkender, at det er en svær opgave med helikopterne lige nu: - Problemet er jo basalt, at organisationen ikke er bemandet til både at drive de gamle og nye redningshelikoptere samtidig med, at hele staben skal omskoles. Derfor er det også accepteret, at der fra august skal omskoles færre besætninger end planlagt, men det er for tidligt at rykke udfasningen af S-61 allerede nu, understreger obersten. - Lige nu er jeg bange for at slide mine folk op, inden de er kommet ordentligt i gang med omskolingen. Niels Fogt Også listen over indretningsdele til helikopteren, der ikke er helt på plads endnu, er lang. Til det siger Per Pugholm Olsen: - Fakta er, at Forsvarets Materieltjeneste ikke har ressourcerne til at støtte op om indkøbene til EH101 eren, og det gør det hele meget sårbart, men der må vi jo herfra også være med til at sparke igennem, så der for eksempel kommer flere slynger end den enkelte, omskolingen råder over lige nu. Andre løsningsmodeller? Flere modeller for, hvordan omskolingen og indfasningen af den nye helikopter kunne komme til at stemme bedre overens med de mandetimer, der reelt er til stede, diskuteres, endevendes og forkastes i øjeblikket. Men Per Pugholm Olsen så gerne, at omskolingsenheden ville overveje grundigt, om det ikke var muligt at træne omskolingen ude på SAR-vagterne i stedet for i Karup: - Jeg tror på, at det kan lade sig gøre. På den måde vil den enkelte helikopter blive udnyttet bedre, understreger Per Pugholm Olsen, men forslaget bliver afvist fra omskolingsenheden: - Vi har nogle krav om, at vi skal være i luften femten minutter efter alarmering om dagen og efter 30 minutter om natten. Vi vil jo ikke kun træne særligt langt væk fra vagten eksempelvis over vand - hvis vi samtidig skal være klar til at afbryde træningen på grund af en alarmering, påpeger, Niels Fogt og fortsætter: - Desuden er al den tekniske assistance hjemmehørende i Karup, så vi ville ikke kunne få support, hvis helikopteren brækker ned jeg tror altså ikke på den model. Den ultimative løsning på problematikkerne omkring indfasningen af de nye helikoptere er ikke bare sådan at løse. Derfor opfordrer Per Pugholm Olsen til en dynamisk planlægning fremadrettet: - Vi kender ikke alle faktorer ude i fremtiden, derfor må vi hele tiden revurdere planerne forud for hver omskoling og se, hvor meget vi lige nu kan gabe over under skarp hensyntagen til personalet og desværre også den langsommelige levering af reservedele. ibo@mil.dk

17 AIR TRANSPORT WING Air Show med succes igen i år De mange besøgende på en flot sommersøndag fik store oplevelser med fra årets Air Show i Aalborg. AF SANDRA HEISE AIRSHOW. Solen skinnede fra en skyfri himmel, da Air Transport Wing Aalborg lagde plæne og landingsbane til årets Air Show. De fremmødte gæster blev dagen igennem underholdt med luftakrobatik i verdensklasse. Alle Flyvevåbnets fly og helikoptertyper var i luften for at vise dansk airpower, og især den nye redningshelikopter EH101 Merlin fik stor opmærksomhed på dagen. Et andet fly, der imponerede, var det amerikanske C-17 Globemaster, der med stor manøvremobilitet og en ultra-hurtig landing (fra hjulene rørte jorden og til flyet stod helt stille gik kun 10 sekunder) demonstrerede en overbevisende taktisk transport kapacitet. Med temperaturer på omkring 30 grader blev der drukket mange liter vand, men god planlægning og en masse engagerede medarbejdere sørgede for, at dagen forløb gnidningsfri for de mange gæster. I det store udstillingsområde var det muligt at komme helt tæt på de mange fly og helikoptere. Også Flyvevåbnets andre enheder havde medbragt deres materiel, blandt andet havde Air Control Wing opstille deres nye mobile radar. De mange besøgende kunne glæde sig over, at fem af de store internationale opvisningshold gæstede Air Show, så gang på gang blev luften fyldt af farvestrålende røg, da blandt andet det italienske opvisningshold Frecce Tricolori var på vingerne.

18 18 4. ÅRGANG AUGUST 2007 FLYVEVÅBNETS OFFICERSSKOLE UDNÆVNELSER på Flyvevåbnets Officersskole Klasse K.Pedersen VUT I/L 2006/07 udnævnelse til Kaptajner Fra venstre øverst: >> Søren Bjerring, Tommy Mikael Egede Rasmussen, Rudi Heinz Hernvig, Kristian Bach Jensen, Jesper Storhøj Sørensen, Peter Borre, Lars Villum Nielsen, Jan Morberg Madsen, Mads Silberg. Fra venstre nederst: Thomas Olsen, Jesper Braarup Brogaard, Lars Kristensen, Tanja Jensen, Trine Jannie Muusfelt Johnsen, Lasse Krogh Søegaard, Jesper Steen Steffensen, Jimmy Steen Kjeldsgaard. >> Fra venstre øverst: Kenneth Straarup, Torben Lassen, Ebbe Juul Andersen, Bjarke Fomsgaard Nielsen, Mike Glargaard, Jakob Eskesen, Christian Rasmussen. Fra venstre nederst: Bjørn Møller, Jan Roulund Wilken, Claus Petersen, Lotte Bank-Nielsen, Claudia Læssøe Pedersen, Jens Jensen, Peter Hans Thomsen Sahl, Kristian Asger Kjær. Klasse C.C. Larsen VUT I/L 2006/07 udnævnelse til Kaptajner

19 4. ÅRGANG AUGUST FLYVEVÅBNETS OFFICERSSKOLE UDDANNELSE: 27. og 28. juni stod dagene i udnævnelsens tegn på Flyvevåbnets Officersskole for de 44 elever, der dermed kunne glæde sig over bestået uddannelse. 12 elever har gennemført officersgrunduddannelsen (OGU), hvoraf 5 elever blev udnævnt til løjtnant af reserven, og de øvrige 7 blev udnævnt til premierløjtnanter. 32 elever havde gennemført Videreuddannelse Trin 1 for ledere (VUT I/L) og blev 28. juni udnævnt til kaptajner. Klasse ACC Lancer OGU 2006/09 udnævnes til Løjtnanter af reserven >> Fra venstre: Christoffer Plamboeck, Carsten Peter Marquart, Per Larsen, Lars Bliksted Sørensen, Steffen Nørris Lorentsen. >> Fra venstre: Jonas Juul Steen, Anders Claus Thomsen, Ronni Widell, Maria la Cour Søborg, Per Cappelen Christensen, Søren Lund Pedersen, Jacob Hansen. Klasse Penguin OGU 2004/07 udnævnes til Premierløjtnanter

20 FLYVEVÅBNETS FØRINGS- OG OPERATIONSSTØTTESKOLE [KLAR TIL TJENESTE] Nye flymekanikere 10 flymekanikere blev sidst i maj færdige med deres uddannelse. Og klassen kunne være stolt af resultaterne, der lå i den øvre ende af pointskalaen. AF KARSTEN JEPSEN UDDANNELSE. Den 18. januar 2006 startede 11 flymekanikerelever i Klasse Blackhawk ved Flyvevåbnets Specialskole, der nu er en del af Flyvevåbnets Førings- og Operationsstøtteskole (FFOS). 10 elever gennemførte uddannelsen, som blev afsluttet med manér den 25. maj i år. Til afslutningen og receptionen deltog Eleverne blev ydermere rost for at have holdt gejsten oppe på trods af de mindre optimale forhold på Værløse. Klassen har forstået at udvikle et godt kammeratskab under uddannelsen, hvilket har gjort dagligdagen nemmere for den enkelte. Blackhawk har været en god klasse, som har opnået flotte resultater. 70 procent af eleverne havde højere karaktergennemsnit pårørende til eleverne, formanden for Central- end 92 procent, hvilket er meget tilfredsstil- foreningen for Stampersonel (CS), Jesper K. lende. Lærerstaben er enig om, at Blackhawk Hansen, repræsentanter fra FFOS stab samt har været en god klasse at undervise. Der har instruktørerne/faglærerne fra Faggruppe Tek- været muntre replikker, en god stemning og nisk Mekanik. ikke mindst både medspil og modspil. Chefen for Teknik og Logistiksektion (TLS) havde den glæde at uddele uddannelsesbeviser Pris for godt kammeratskab til eleverne. Fremadrettet skal eleverne være med til at Uddannelse under udvikling vedligeholde Flyvevåbnets fly, hvilket de blev opfordret til at gøre med omhu, stolthed og I sin tale roste chefen for TLS lærerne, som omtanke. havde sikret, at den teoretiske uddannelse kom Efter udlevering af uddannelsesbeviser blev sikkert i hus på trods af flytning af uddannel- Ivan K. Petersen kaldt op endnu engang. Han sesfaciliteter i uddannelsesperioden. var den elev, der havde opnået højeste gen- Det blev pointeret, at flymekanikeruddannel- nemsnit og fik i den anledning overrakt en bog, sen ikke er noget, man kommer sovende til, og hvori chefen for FFOS, Henrik Larsen, havde Bedste kammerat: Anders Jensen at der er grund til at være stolte over elevernes skrevet et par bevingede ord. indsats og formåen. Formanden for CS, Jesper K. Hansen, fik her- Uddannelsen har gennem årene gennemgået efter ordet og lykønskede eleverne med uddan- en rivende udvikling, og den teoretiske del er nelsen og det flotte resultat. Han udleverede et i dag af en varighed på 14 måneder med et flot ur til Klassens bedste kammerat. Kandi- intensivt forløb. daten er ikke tilfældigt valgt, da denne person vælges af eleverne selv. Et stort skulderklap og erkendelse fra kammeraterne, symboliseret ved et CS-ur, gik til Elev med Anders Jensen. bedste resultat: Ivan K. Petersen

21 4. ÅRGANG AUGUST Vidste du... at 18 august 1957 gennemførte Eskadrille 722 i Aalborg den første af mange offentlige redningsdemonstrationer med S-55 helikopter. at for at hjælpe med at gøre sommerturen til stranden mere sikker for de danske badegæster, afholdt Forsvaret temadag om Søredning og badesikkerhed. Arrangementet forgik på Langelinie-anlægget i Horsens, hvor Flyvevåbnets nye redningshelikopter EH101 Merlin og Søværnets Lynx helikopter deltog. Dagens mission var at give de fremmødte viden om sikker færden ved vandet, men hvis ulykken er ude, så står Forsvaret klar til at rykke ud. Det gjorde Flyvevåbnets redningshelikoptere 110 gange i første halvår af at det hjerte, som det italienske hold Frecce Tricolori ved Air Show i juni tegnede på himlen over Flyvestation Aalborg, ikke var første gang, at netop det motiv viste sig på himmelen over det nordjyske. For 50 år siden ville man gerne sige tak til sekretærerne ved operationsafdelingen for god administrativ støtte, så en af instruktørerne dirigerede under en lektion i instrumentflyvning på passende vis eleven rundt i et mønster i contrail-højde, og et pænt hjerte stod i rum tid på himlen. Sekretærerne så det. Det gjorde andre også, og Aalborg Stiftstidende havde næste dag en artikel om skuffede piger i Nordjylland, som ikke vidste, hvem hjertet var tiltænkt. at Flyvevåbnet i juli 1957 forlod Kastrup Lufthavn, og det daværende Flyverdetachement Kastrup blev nedlagt. Samme dato overgik flyveledelsen på Flyvestation Tirstrup til Flyvevåbnet.

22 22 4. ÅRGANG AUGUST 2007 HELICOPTER WING KARUP Runway Run på Flyvestation Karup var en stor succes Den 19. juni 2007 kulminerede den massive planlægning forud for Runway Run, i et løb ned ad startbanen hvor 509 mennesker fra 20 forskellige enheder deltog. Derfor samlede Bo Larsen og Kurt Hansen ressourcepersoner ved alle myndigheder på Flyvestation Karup for at få hjælp til at gennemføre projektet. Udover den interne hjælp til planlægning og gennemførelse, blev der indgået et samarbejde med Ultimate Sport Service, der stod for alt fra en skyfri himmel under løbet, og det var 509 glade og motiverede mennesker, der løb af sted den 19. juni klokken 12:25, for at afvikle den årlige træningstilstandsprøve. Vi ses forhåbentlig næste år Det var meningen, at løbet det første år kun med hensyn til tidtagning. Denne hjælp var skulle have været afholdt for medarbejdere på uundværlig. To mand med stopure ville umuligt Flyvestation Karup. Men rygtet om arrange- AF LISBETH STORGAARD PRESSEOFFICER, HELICOPTER WING KARUP MOTION. Planlægningen begyndte allerede tilbage i marts måned, hvor Bo B. Larsen, med pilotnavnet BRU, fra redningseskadrille 722 fik idéen til løbet. Han var på vej på vagt i Aalborg og fik øje på den tre kilometer lange bane. Og mens han sad og kiggede ned, forestillede han sig tusinde mennesker løbe ned af banen, og blev enig med sig selv om, at det kunne være et sjovt alternativ til den årlige træningstilstandsprøve. Hjælp til tiden Bo Larsen var ikke den eneste, der syntes at kunne tage tid på de cirka 500 løbere. Fra løbet blev skudt i gang og til startbanen atter var blevet sweepet og klarmeldt, gik der 35 minutter, herunder indsamling af tidsregistreringsmåtter. 509 glade løbere En stor del af arbejdet op til arrangementet gik med at indhente tilladelser, at sikkerheden var i top og at der var lavet nødplaner. Derfor blev Helicopter Wing Karups flyvesikkerhedssektion inddraget i arrangementet, allerede da planlægningen begyndte. Der skulle planlægges, mentet spredte sig, og enheder udefra syntes, at idéen var både sjov og god, og både Combined Air Operations Centre Finderup og Center for Idræt var repræsenteret. Center for Idræt mente faktisk, at idéen var så god, at de uopfordret medbragte 8 præmier. Præmierne blev fordelt via lodtrækning i alle alderskategorierne for både mænd og kvinder. Helicopter Wing Karup var meget glade for denne anerkendelse og ønsker hermed et stort tillykke til vinderne. Derudover vil vi her fra Karup sende en stor tak til alle dem, der hjalp til på dagen og til alle de glade og motiverede idéen var både sjov og god. Også Helicopter hvordan løbet kunne afvikles sikkert og uden løbere, der havde lyst til at dele oplevelsen Wing Karups idrætsbefalingsmand Kurt H. Han- at genere luftfarten. Derudover skulle løberne med os. Med baggrund i succesen planlægger sen mente, at det var en idé, der burde føres have en sikkerhedsbriefing, inden de blev sendt Helicopter Wing Karup, at Runway Run bliver et ud i livet. Han hentede opbakning ved chef- af sted, så de vidste, hvordan de skulle for- årligt tilbagevendende arrangement. gruppen, der straks var med på idéen. holde sig under løbet. Solen skinnede FOTO: NIELS P. NIELSEN En glad Ole Johnsen fra Combat Support Wing i front med armene over hovedet.

23 4. ÅRGANG AUGUST AIR CONTROL WING Arbejds-, styre-, og følgegrupper med tunge rapporter i kølvandet. Giver de overhovedet næring til løsningen af problemerne med bemandingen? Air Control Wing sætter handling bag arbejdsgruppernes anstrengelser: og gabet mellem antal normer og antal medarbejdere er da også det seneste halve år blevet mindre. Reneé Sørensen mener, at bedre kommunikation mellem ledelse og medarbejdere har styrket arbejdsmiljøet væsentligt. FOTO: ARNE BACH NIELSEN Dialogen dæmper frustrationer og stress AF ARNE BACH NIELSEN ARBEJDSMILJØ. Ved udgangen af 2006 var 64 procent af normerne i Air Control Wing (ACW) besat. Da kalenderen blev vendt til juli i år, var tallet steget til Trivsel på arbejdspladsen og fastholdelse af medarbejderne hænger uvægerligt sammen. Derfor gør vi meget ud af tiltagene, for at folk skal gå glad på arbejde, forklarer chefen for Air Control Wing, oberst Michael Bygholm. Gad ikke mere Flyverspecialisten Reneé Sørensen har mærket den 43-årige flyverspecialist, der ellers har været i Forsvaret, siden han var Men jeg opfatter, at ledelsen siden er blevet bedre til at informere om for eksempel bemandingssituationen og ledelsens dispositioner. Det har i den grad styrket arbejdsmiljøet, og jeg ved, at jeg ikke kun taler for mig selv, forklarer Reneé Sørensen. Fedtsugning af overarbejdspukkel Chefen for CRC Karup, oberstløjtnant Morten Kranker, går videre: fremover. Det vil sige, wing en i stille perioder lukker ned for alle aktiviteter, der ikke er strengt nødvendige. Der bliver tale om en regulær fedtsugning på overarbejdspuklen, der ved - Det er ikke kun et spørgsmål om information. Det er dialogen, der skal drive værket. arbejdspresset på sit job. I Control and Repor- - Det er ikke kun et spørgsmål om informa- ting Centre (CRC) Karup er han blandt andet tion. Det er dialogen, der skal drive værket. udgangen af juni lå på timer fordelt på garagemester og laver ad hoc-opgaver. Derud- I foråret tog derfor alle fra CRC en på semi- hele Air Control Wing. over trækker han vagter som identifikations- nar for i fællesskab at grave frem, hvad der Udbetaling af overarbejde er også på pro- specialist i operationsrummet både om natten skulle gøres for at tage brodden af stresspro- grammet, og hertil er der 1,1 mio. kroner til og i weekenden. Men han klynker ikke, for han blemerne. Nøgleordet kom til at hedde flek- rådighed. kan godt lide, at der er noget at bestille, fra sibilitet. - Vagtlisterne blev ændret; det giver Endelig er der mulighed for, at medarbej- han kommer og til en time efter fyraften, som folk mere samlet frihed. Vi har justeret bestem- derne kan indsætte fridage i fridøgnsbanken, han udtrykker det. melserne, så bemandingen af positionerne i der så kan udbetales på et senere tidspunkt, - For indtil et halvt års tid siden var jeg lige operationsrummet er blevet smidiggjort, siger hvor bemandingssituationen forhåbentlig er ved at sige stop. Arbejdsmiljøet var ikke, hvad Morten Kranker. mere gunstig. det kunne have været. Der skulle overvindelse Hele Air Control Wing har lagt de såkaldte arne@mil.dk til for at tage på arbejde om morgenen, siger grønne uger i støbeskeen fra sidst på året og