JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

Transkript

1 JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 TEKNISK RAPPORT TIL REGIONPLAN 2005

2 2 FORORD Denne rapport er en jordbrugsanalyse for Århus Amt. Analysen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober 2002 om jordbrugsanalyser og landbrugsplanlægning mv. Rapporten redegør for jordbrugets arealgrundlag, de lovgivningsmæssige rammer for jordbruget, jordbrugets erhvervsstruktur og produktion, erhvervets påvirkning af natur og miljø samt jordbrugets samfundsøkonomiske betydning. De enkelte faktorers betydning for jordbrugsområdernes særlige værdi kortlægges via kortfigurer. Sammen med regionplanens retningslinjer udgør jordbrugsanalysen amtets landbrugsplanlægning. Landbrugsplanlægningen danner udgangspunkt for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser ved region-, kommune- og lokalplanlægningen og ved konkrete projekters iværksættelse. Kolofon Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé Højbjerg Tlf Udgivelsesår: 2005 Titel: Jordbrugsanalyse Århus Amt 2004 Teknisk rapport til Regionplan 2005 Udarbejdet af: Fotos: Layout: ISBN: Udgave: Århus Amt Natur og Miljø, hvor andet er nævnt den respektive fotograf Natur og Miljø, Gerda Skytte (elektronisk udgave) Elektronisk. Kan ses på Natur og Miljø s hjemmeside: Sidetal: 56 Kort: Kort må alene anvendes efter aftale med kortejer Henvendelse vedr. rapporten: Ring direkte til Natur og Miljø på tel eller mail til nm@ag.aaa.dk JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

3 3 INDHOLD 1. INDLEDNING AREALGRUNDLAGET... 6 Jordtyper... 6 Rodzonekapacitet... 8 Nedbør og markvanding... 8 Terrænhældning Lavbundsområder Pumpelag LOVGIVNINGENS RAMMER FOR JORDBRUGET Landbrugsloven Lov om drift af landbrugsjord Lov om hold af dyr Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Planloven Naturbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven Vandløbsloven Skovloven Jordfordelingsloven og jordkøbsloven Landdistriktsstøtteloven Vandforsyningsloven Lovgivning om økologi EU s landbrugsreform Lov om miljømål og EU s vandrammedirektiv Internationale beskyttelsesområder Vandmiljøplan III AREALANVENDELSE Landbrugsarealet Skov Skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket Natur Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt følsomme landbrugsområder og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Vandmiljøplan II-vådområder Nitratfølsomme områder for vandindvinding Indsatsområder Landskabsfredninger Rekreative områder golfbaner INDHOLD

4 4 5. JORDBRUGSSTRUKTUREN Landbrugsbedrifter og det dyrkede areal Bedriftstyper Sammenfatning bedriftsstrukturen i Århus Amt JORDBRUGETS PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ Næringsstoffer Pesticider Påvirkninger af vandløb Andre påvirkninger Jordbrugets påvirkning fremover Sammenfatning jordbrugets påvirkning af natur og miljø JORDBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE BETYDNING Udviklingen i landbrugserhvervets samfundsøkonomiske betydning i Danmark Jordbrugserhvervene Beskæftigelse Jordbrugets bruttofaktorindkomst Jordbrugets eksport Jordpriser Støtteordninger Administration af jordbrugsområdet Sammenfatning jordbrugets samfundsøkonomiske betydning KILDEMATERIALE JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

5 5 1. INDLEDNING En jordbrugsanalyse omfatter i princippet alle arealer, som udnyttes jordbrugsmæssigt til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsmæssig virksomhed. I denne analyse fokuseres dog på de største erhverv, dvs. landbrug, skovbrug og gartneri samt disses følgeerhverv. Datagrundlaget for analysen er hovedsageligt amtets egne data, data fra Danmarks Statistik samt jordbrugserhvervenes registre 1). På grund af et uensartet datamateriale er det vanskeligt at opstille fuldt sammenlignelige opgørelser af arealanvendelsen. De fremstillede data er dog så vidt muligt korrigeret, således at angivelsen af forskellige typer arealanvendelse stort set er sammenlignelig. I analysen er i vid udstrækning anvendt Geografisk Informationssystem (GIS), hvor data er digitaliserede og geografisk relaterede. GIS giver blandt andet mulighed for at arbejde med data uafhængigt af administrative grænser. Eftersom arealgrundlaget udgør jordbrugets grundlæggende produktionsbetingelser og de fysiske forhold, som forvaltes efter natur- og miljølovgivningen, er det i relation til jordbrugets arealanvendelse for en lang række data meningsfuldt at analysere data i forhold til den konkrete geografi i stedet for den traditionelle kommunevise opgørelse. Hovedvandsskellene, dvs. de overordnede afstrømningsområder for de større vandløb i amtet, illustreres derfor så vidt muligt som en overordnet ramme på de relevante korttemaer. Figur 1.1 viser hovedvandskellene i forhold til kommunegrænser i Århus Amt. Denne måde at opgøre data på indebærer imidlertid også, at opgørelser af arealanvendelsen fra tidligere rapporter om jordbruget ikke er sammenlignelige med de nu anvendte GIS-baserede opgørelser. Hvor det har været muligt, er der udarbejdet kortfigurer til illustration af de enkelte faktorers/temaers betydning for områdernes jordbrugsmæssige værdi. Analysen giver således mulighed for sammenligning af de enkelte korttemaer og for løbende opdatering af data. Derved er det muligt at justere kortgrundlaget i forhold til ændringer af de retlige og samfundsøkonomiske rammebetingelser, den teknologiske udviklings betydning for jordbrugets produktionsbetingelser samt ny viden om natur og miljø. HOVEDVANDSKEL Større by Hovedvandskel Komunegrænse Figur 1.1 Hovedvandskel Der sker løbende ændringer i den lovgivning, der regulerer jordbruget. Det drejer sig blandt andet om landbrugslovgivning, skovlovgivning, miljømålsloven samt strukturreformen. Hovedparten af korttemaerne opdateres løbende i Århus Amts lodsejerinformation, som findes via amtets hjemmeside på kort«. 1)Kortfi gurerne er baseret på amtets egne databaser, såfremt der ikke er angivet andet. Øvrige fi gurer er baseret på data fra Danmarks Statistik (DS), såfremt der ikke er angivet andet. INDLEDNING

6 6 2. AREALGRUNDLAGET En række naturgivne betingelser er afgørende for jordens dyrkningsmæssige værdi. Det drejer sig især om jordtype, terrænhældning, nedbørsmængde og muligheden for markvanding. Jordtyper Jordtypen er en afgørende faktor for dyrkningssikkerheden. Det er specielt et spørgsmål om, hvor god jorden er til at holde på nedbøren, og dermed til at sikre, at der er tilstrækkeligt med vand tilgængeligt for afgrøderne. Generelt er leret jord bedre til at holde på nedbøren i de øvre jordlag end sandet jord. Desuden er jordtypen afgørende for mulighederne for valg af afgrøde. Også her giver leret jord en større valgfrihed. Statens jordklassifi kation inddeler jorden i 12 jordtyper, som sammenfattes i otte hovedtyper med hver sin farvekode. Klassifi kationen er udarbejdet for overjorden, dvs. for de øverste 30 cm af jordlaget. Ca. 77 % af Århus Amt er kortlagt i jordklassifi kationen. Skema med jordklassifikation ses herover. (JB. Nr. betyder Jordbonitetsnummer) Farvekode TeksturdeÞnition Jb.nr 1 Grovsandet jord 1 2 Finsandet jord Grov lerblandet sandjord Fin lerblandet sandjord Grov sandblandet lerjord Fin sandblandet lerjord 5 Lerjord 7 6 Svær lerjord Meget svær lerjord Siltjord 7 Humus 11 8 Speciel jordtype 12 De klassificerede arealer har, vist i procenter, følgende jordtypefordeling i Århus Amt: Jb.nr Jordtyper Skemaet opdeler amtet i fire jordtyper, der er summerede grupper af statens jordtypeklassifi kation. Af skemaet fremgår, at lerblandet sandjord udgør knap halvdelen af det kortlagte areal, mens lerjord samt grov- og finsandet jord hver udgør omkring 25 %. Ca. 8 Procent af klassiþceret areal 1-2 Grov- og Þnsandet jord 22 % 3-4 Lerblandet sandjord 44 % 5-10 Lerjord 26 % Specielle jorde 8 % JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

7 7 % defineres som specielle jorde. Specielle jorde er for eksempel arealerne omkring Kolind Sund, hvor jorden er hævet havbund. Figur 2.1 viser de 4 jordtypers fordeling i amtet. På sandede jorde er der et stort behov for markvanding og deraf følgende større driftsomkostninger for jordbrugserhvervet. JORDTYPER Grov- og finsandet jord Lerblandet sandjord Lerjord Specielle jorde Større by Hovedvandskel Lerblandede sandjorde er kendetegnet ved en relativt god dyrkningssikkerhed. Den lerede jordtype er den mest dyrkningssikre og udbytterige jordtype med mindst vandingsbehov. De specielle jorder er f.eks humusjord og meget kalkrig jord. Humusjord findes ofte i ådale og anvendes hovedsagelig til afgræsning. Generelt for amtet findes de mest lerede jorde i den sydlige del af amtet, og de mere sandede jorde i den nordlige del af regionen. Figur 2.1 Jordtypernes fordeling 2. AREALGRUNDLAGET