JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004"

Transkript

1 JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004 TEKNISK RAPPORT TIL REGIONPLAN 2005

2 2 FORORD Denne rapport er en jordbrugsanalyse for Århus Amt. Analysen er udarbejdet i henhold til Bekendtgørelse nr. 823 af 2. oktober 2002 om jordbrugsanalyser og landbrugsplanlægning mv. Rapporten redegør for jordbrugets arealgrundlag, de lovgivningsmæssige rammer for jordbruget, jordbrugets erhvervsstruktur og produktion, erhvervets påvirkning af natur og miljø samt jordbrugets samfundsøkonomiske betydning. De enkelte faktorers betydning for jordbrugsområdernes særlige værdi kortlægges via kortfigurer. Sammen med regionplanens retningslinjer udgør jordbrugsanalysen amtets landbrugsplanlægning. Landbrugsplanlægningen danner udgangspunkt for varetagelse af de jordbrugsmæssige interesser ved region-, kommune- og lokalplanlægningen og ved konkrete projekters iværksættelse. Kolofon Udgiver: Århus Amt Lyseng Allé Højbjerg Tlf Udgivelsesår: 2005 Titel: Jordbrugsanalyse Århus Amt 2004 Teknisk rapport til Regionplan 2005 Udarbejdet af: Fotos: Layout: ISBN: Udgave: Århus Amt Natur og Miljø, hvor andet er nævnt den respektive fotograf Natur og Miljø, Gerda Skytte (elektronisk udgave) Elektronisk. Kan ses på Natur og Miljø s hjemmeside: Sidetal: 56 Kort: Kort må alene anvendes efter aftale med kortejer Henvendelse vedr. rapporten: Ring direkte til Natur og Miljø på tel eller mail til JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

3 3 INDHOLD 1. INDLEDNING AREALGRUNDLAGET... 6 Jordtyper... 6 Rodzonekapacitet... 8 Nedbør og markvanding... 8 Terrænhældning Lavbundsområder Pumpelag LOVGIVNINGENS RAMMER FOR JORDBRUGET Landbrugsloven Lov om drift af landbrugsjord Lov om hold af dyr Lov om jordbrugets anvendelse af gødning og om plantedække Planloven Naturbeskyttelsesloven Miljøbeskyttelsesloven Vandløbsloven Skovloven Jordfordelingsloven og jordkøbsloven Landdistriktsstøtteloven Vandforsyningsloven Lovgivning om økologi EU s landbrugsreform Lov om miljømål og EU s vandrammedirektiv Internationale beskyttelsesområder Vandmiljøplan III AREALANVENDELSE Landbrugsarealet Skov Skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket Natur Internationale naturbeskyttelsesområder Særligt følsomme landbrugsområder og miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger Vandmiljøplan II-vådområder Nitratfølsomme områder for vandindvinding Indsatsområder Landskabsfredninger Rekreative områder golfbaner INDHOLD

4 4 5. JORDBRUGSSTRUKTUREN Landbrugsbedrifter og det dyrkede areal Bedriftstyper Sammenfatning bedriftsstrukturen i Århus Amt JORDBRUGETS PÅVIRKNING AF NATUR OG MILJØ Næringsstoffer Pesticider Påvirkninger af vandløb Andre påvirkninger Jordbrugets påvirkning fremover Sammenfatning jordbrugets påvirkning af natur og miljø JORDBRUGETS SAMFUNDSØKONOMISKE BETYDNING Udviklingen i landbrugserhvervets samfundsøkonomiske betydning i Danmark Jordbrugserhvervene Beskæftigelse Jordbrugets bruttofaktorindkomst Jordbrugets eksport Jordpriser Støtteordninger Administration af jordbrugsområdet Sammenfatning jordbrugets samfundsøkonomiske betydning KILDEMATERIALE JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

5 5 1. INDLEDNING En jordbrugsanalyse omfatter i princippet alle arealer, som udnyttes jordbrugsmæssigt til landbrug, skovbrug, gartneri, frugtplantage, planteskole eller lignende jordbrugsmæssig virksomhed. I denne analyse fokuseres dog på de største erhverv, dvs. landbrug, skovbrug og gartneri samt disses følgeerhverv. Datagrundlaget for analysen er hovedsageligt amtets egne data, data fra Danmarks Statistik samt jordbrugserhvervenes registre 1). På grund af et uensartet datamateriale er det vanskeligt at opstille fuldt sammenlignelige opgørelser af arealanvendelsen. De fremstillede data er dog så vidt muligt korrigeret, således at angivelsen af forskellige typer arealanvendelse stort set er sammenlignelig. I analysen er i vid udstrækning anvendt Geografisk Informationssystem (GIS), hvor data er digitaliserede og geografisk relaterede. GIS giver blandt andet mulighed for at arbejde med data uafhængigt af administrative grænser. Eftersom arealgrundlaget udgør jordbrugets grundlæggende produktionsbetingelser og de fysiske forhold, som forvaltes efter natur- og miljølovgivningen, er det i relation til jordbrugets arealanvendelse for en lang række data meningsfuldt at analysere data i forhold til den konkrete geografi i stedet for den traditionelle kommunevise opgørelse. Hovedvandsskellene, dvs. de overordnede afstrømningsområder for de større vandløb i amtet, illustreres derfor så vidt muligt som en overordnet ramme på de relevante korttemaer. Figur 1.1 viser hovedvandskellene i forhold til kommunegrænser i Århus Amt. Denne måde at opgøre data på indebærer imidlertid også, at opgørelser af arealanvendelsen fra tidligere rapporter om jordbruget ikke er sammenlignelige med de nu anvendte GIS-baserede opgørelser. Hvor det har været muligt, er der udarbejdet kortfigurer til illustration af de enkelte faktorers/temaers betydning for områdernes jordbrugsmæssige værdi. Analysen giver således mulighed for sammenligning af de enkelte korttemaer og for løbende opdatering af data. Derved er det muligt at justere kortgrundlaget i forhold til ændringer af de retlige og samfundsøkonomiske rammebetingelser, den teknologiske udviklings betydning for jordbrugets produktionsbetingelser samt ny viden om natur og miljø. HOVEDVANDSKEL Større by Hovedvandskel Komunegrænse Figur 1.1 Hovedvandskel Der sker løbende ændringer i den lovgivning, der regulerer jordbruget. Det drejer sig blandt andet om landbrugslovgivning, skovlovgivning, miljømålsloven samt strukturreformen. Hovedparten af korttemaerne opdateres løbende i Århus Amts lodsejerinformation, som findes via amtets hjemmeside på kort«. 1)Kortfi gurerne er baseret på amtets egne databaser, såfremt der ikke er angivet andet. Øvrige fi gurer er baseret på data fra Danmarks Statistik (DS), såfremt der ikke er angivet andet. INDLEDNING

6 6 2. AREALGRUNDLAGET En række naturgivne betingelser er afgørende for jordens dyrkningsmæssige værdi. Det drejer sig især om jordtype, terrænhældning, nedbørsmængde og muligheden for markvanding. Jordtyper Jordtypen er en afgørende faktor for dyrkningssikkerheden. Det er specielt et spørgsmål om, hvor god jorden er til at holde på nedbøren, og dermed til at sikre, at der er tilstrækkeligt med vand tilgængeligt for afgrøderne. Generelt er leret jord bedre til at holde på nedbøren i de øvre jordlag end sandet jord. Desuden er jordtypen afgørende for mulighederne for valg af afgrøde. Også her giver leret jord en større valgfrihed. Statens jordklassifi kation inddeler jorden i 12 jordtyper, som sammenfattes i otte hovedtyper med hver sin farvekode. Klassifi kationen er udarbejdet for overjorden, dvs. for de øverste 30 cm af jordlaget. Ca. 77 % af Århus Amt er kortlagt i jordklassifi kationen. Skema med jordklassifikation ses herover. (JB. Nr. betyder Jordbonitetsnummer) Farvekode TeksturdeÞnition Jb.nr 1 Grovsandet jord 1 2 Finsandet jord Grov lerblandet sandjord Fin lerblandet sandjord Grov sandblandet lerjord Fin sandblandet lerjord 5 Lerjord 7 6 Svær lerjord Meget svær lerjord Siltjord 7 Humus 11 8 Speciel jordtype 12 De klassificerede arealer har, vist i procenter, følgende jordtypefordeling i Århus Amt: Jb.nr Jordtyper Skemaet opdeler amtet i fire jordtyper, der er summerede grupper af statens jordtypeklassifi kation. Af skemaet fremgår, at lerblandet sandjord udgør knap halvdelen af det kortlagte areal, mens lerjord samt grov- og finsandet jord hver udgør omkring 25 %. Ca. 8 Procent af klassiþceret areal 1-2 Grov- og Þnsandet jord 22 % 3-4 Lerblandet sandjord 44 % 5-10 Lerjord 26 % Specielle jorde 8 % JORDBRUGSANALYSE ÅRHUS AMT 2004

7 7 % defineres som specielle jorde. Specielle jorde er for eksempel arealerne omkring Kolind Sund, hvor jorden er hævet havbund. Figur 2.1 viser de 4 jordtypers fordeling i amtet. På sandede jorde er der et stort behov for markvanding og deraf følgende større driftsomkostninger for jordbrugserhvervet. JORDTYPER Grov- og finsandet jord Lerblandet sandjord Lerjord Specielle jorde Større by Hovedvandskel Lerblandede sandjorde er kendetegnet ved en relativt god dyrkningssikkerhed. Den lerede jordtype er den mest dyrkningssikre og udbytterige jordtype med mindst vandingsbehov. De specielle jorder er f.eks humusjord og meget kalkrig jord. Humusjord findes ofte i ådale og anvendes hovedsagelig til afgræsning. Generelt for amtet findes de mest lerede jorde i den sydlige del af amtet, og de mere sandede jorde i den nordlige del af regionen. Figur 2.1 Jordtypernes fordeling 2. AREALGRUNDLAGET

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl

Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Pilotområdebeskrivelse - Gjøl Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd

Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Pilotområdebeskrivelse Aalborg syd Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

SKOVOMRÅDER. Skov Større by Hovedvandskel. Figur 4.3 Skovområder SKOVREJSNINGSOMRÅDER OG OMRÅDER HVOR SKOVTIL- PLANTNING ER UØNSKET

SKOVOMRÅDER. Skov Større by Hovedvandskel. Figur 4.3 Skovområder SKOVREJSNINGSOMRÅDER OG OMRÅDER HVOR SKOVTIL- PLANTNING ER UØNSKET 20 Skov Godt 11 % af Danmark er dækket af skov, men der er stor forskel på amternes andel af skovarealerne. I Århus Amt udgør skovarealet ca. 70.000 ha, hvilket svarer til godt 15 % af amtets areal. Arealet

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk

Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Pilotområdebeskrivelse - Hagens Møllebæk Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden

Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Pilotområdebeskrivelse - Lammefjorden Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Varde

Pilotområdebeskrivelse Varde Pilotområdebeskrivelse Varde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013

Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Jordbrugsanalyse Holbæk Kommune 2013 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Indledning... 3 Ejendomsforhold... 4 Lokalisering af landbrug i Holbæk Kommune... 7 Kvæg...19 Svin...20 Mink...21 Jordbundsforhold...22

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune

Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Bilag H Jordbrugsanalyse for Syddjurs Kommune Staten sætter igennem Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen 2013 krav om, at kommunerne benytter en jordbrugsanalyse som grundlag for planlægning

Læs mere

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune

Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune 2012 Jordbruget i tal og kort Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold Indholdfortegnelse s. 3 Landbrugsejendomme s.4 Bedrifter s.5 Husdyrbrug s.7 Planteavl s.8 Frugt og grøntsager s.9 Skovbrug og natur s.10 Beskæftigelse

Læs mere

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.

Vedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Norsminde

Pilotområdebeskrivelse Norsminde Pilotområdebeskrivelse Norsminde Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15]

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) 2015 [UDKAST 18.05.15] s Titel: Indsatsområder inden for Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Bilag 5: Jordbrugsanalysen. Jordbrugsanalysen for Assens Kommune Acadresagnr. 12/30369

Bilag 5: Jordbrugsanalysen. Jordbrugsanalysen for Assens Kommune Acadresagnr. 12/30369 Bilag 5: Jordbrugsanalysen Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Acadresagnr. 12/30369 2 3 Forord Assens Kommune er en landkommune, der efter fynske forhold er præget af mange store husdyrbrug og store

Læs mere

Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013

Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Acadresagnr. 12/30369 2 Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Jordbrugsanalysen for Assens Kommune 2013 Forord Assens Kommune er en landkommune, der efter

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Øvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet

Øvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet Øvelse 2: Arealanvendelse og jordressourcer i nedbørsområdet Formålet med denne øvelse er at lave en opgørelse af arealanvendelsen og jordressourcerne i nedbørsområdet For hver nedbørsområde findes et

Læs mere

Dato: 28. december qweqwe

Dato: 28. december qweqwe Dato: 28. december 2016 qweqwe Det åbne land består af landbrugsarealer, skove, naturområder og bebyggelse i landbyer samt fritliggende gårde og huse. Landbrugsarealerne er ofte under pres for en anvendelse

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser

Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser Metodebeskrivelse Jordbundsundersøgelser 4. Jordbundskortlægningen Erfaringer fra DJF s jordbundskortlægninger andre steder i landet har hidtil været, at der findes en betydelig jordbundsmæssig variation,

Læs mere

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes

Landbrugsejendomme i Halsnæs Kommune 2-10 ha ha ha Over 70 ha I alt Antal landbrugsejendomme Landbrugsejendommenes Kapitel 5.7 Jordbrug Mål: Byrådet vil sikre landbrugets erhvervsøkonomiske interesser ved at udpege særligt værdifulde landbrugsområder og områder til store husdyrbrugunder hensyntagen til natur- og miljømæssige

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget.

Nedenfor findes en række konkrete bemærkninger til kommuneplanforslaget. Ringsted Kommune Teknisk Forvaltning Rønnedevej 9 4100 Ringsted Mrk. KP13 ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 5. november

Læs mere

Jordbrugsanalyse for Odense Kommune. www.odense.dk

Jordbrugsanalyse for Odense Kommune. www.odense.dk Jordbrugsanalyse for Odense Kommune www.odense.dk Jordbrugsanalyse for Odense Kommune 2011 3 Forord Jordbrugserhvervet har gennem tiden været et vigtigt erhvervsområde i Odense Kommune. Til trods for

Læs mere

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen

Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling. Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Oplæg på plandag i Odense for kommuner og regioner om OSD og byudvikling Ved kontorchef Sanne Kjær, Tværgående Planlægning, Naturstyrelsen Regulering af OSD I Den danske grundvandsressource beskyttes mod

Læs mere

Pilotområdebeskrivelse Tissø

Pilotområdebeskrivelse Tissø Pilotområdebeskrivelse Tissø Oktober 2014 Mette V. Odgaard, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Camilla Vestergaard, Videncentret for Landbrug P/S (eds.) 1 Indholdsfortegnelse 1. Generel beskrivelse

Læs mere

Intern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T

Intern rapport. Jordtyper på lavbund A A R H U S U N I V E R S I T E T Intern rapport Jordtyper på lavbund Opdeling af landbrugsarealer efter jordklasse (FK), georegion, kvartærgeologi og okkerklasse Svend Elsnab Olesen A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. februar 2015

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. februar 2015 Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder februar 2015 Titel: Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder Ferbruar 2015 Redaktion: Peter Møller Duch Udgiver:

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Samkøring af DJF s nye jordbundskort med det nyeste blokkort Fakultetssekretariatet Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 18. januar 2011 Direkte tlf.: 8999 1858 E-mail: Susanne.Elmholt@agrsci.dk

Læs mere

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Fly Enge. Vådområdeprojekt

Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Fly Enge. Vådområdeprojekt Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Fly Enge Vådområdeprojekt 1 Fly Enge EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Viborg Kommune har anmodet Orbicon A/S, Vand- og Naturressourcer i Århus om at gennemføre

Læs mere

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor

Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor 4 Natur- og kulturskabte forholds betydning for fosfor Brian Kronvang Irene Paulsen Jordtype til 20 cm dybde Grovsandet Finsandet Lerblandet sandjord Sandblandet lerjord Lerjord Svær lerjord Humus jord

Læs mere

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner)

Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme. indvindingsområder. (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Indsatsområder inden for sprøjtemiddelfølsomme indvindingsområder (Nyt kapitel i vejledning om indsatsplaner) Marts 2017 Redaktion: Miljøstyrelsen ISBN: 978-87-7175-523-7 2 Miljøstyrelsen / Emne / Titel

Læs mere

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord.

I dette notat gennemgås de enkelte temaer om udgangspunkt for en udpegning af særligt værdifuld landbrugsjord. Bilag 1 - Jordbrugsanalyse Statsforvaltning Nordjylland har i samarbejde med kommunerne udarbejdet jordbrugsanalyser til brug i den kommunale planlægning. Staten sætter igennem Oversigt over statslige

Læs mere

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN

HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006

Læs mere

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet

Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet Grundvandsdannelse og udnyttelse af grundvandet I vandplanerne er målet at 35 % af det dannede grundvand kan gå til vandindvinding. Det svarer til at lidt under 1.000 m 3 /ha/år af den årlige nedbør kan

Læs mere

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på

Forord [ 5 ] kort. Alle kort, der er udarbejdet til basisanalysen - del 1, findes på Forord Foto: Scanpix / Gert Laursen Denne rapport beskriver resultatet af basisanalysen del 1 udarbejdet for vanddistrikt 35 i henhold til Miljømålsloven. Basisanalysen del 1 er første trin i det arbejde,

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt.

m. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Højtliggende dyrket flade. Karakterområdets grænse ikke endeligt fastlagt. Højtliggende dyrket flade Højtliggende dyrket flade 12 Højtliggende dyrket flade ikke endeligt fastlagt Grænse Nøglekarakter Store dyrkede flader inddelt af levende hegn. I landskabet ses også enkelte

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016

Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Skema A: Gødningsplanlægning 2015/2016 Virksomhedens CVR-nr. Underskrift Dato Mark nr. Areal Forfrugt Afgrøde Grund iflg. Tabel 1 JBnr. Forfrugtsværdi 1) Evt. N- korrektion 2) Afgrødens pr. (korrigeret

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115

Natura 2000-handleplan Gurre Sø. Natura 2000-område nr Habitatområde H115 Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gurre Sø Natura 2000-område nr. 131 Habitatområde H115 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021, Gurre Sø, Natura 2000-område nr. 131, Habitatområde nr. H115 Udgiver:

Læs mere

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder

Miljøcenter Århus. Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm. Kortlægning af arealanvendelse og forureningskilder Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Projektnr.: 30.6514.03 August / 2008 Miljøcenter Århus Afsluttende kortlægning Brædstrup og Våbensholm Kortlægning af arealanvendelse og

Læs mere

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt

Europaudvalget EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Europaudvalget 2014-15 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Folketingets Europaudvalg København, den 11. december 2014 Sagsnr.: 28462 FVM 356 Folketingets Europaudvalg har i skrivelse af

Læs mere

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok?

Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Beskytter lovgivningen den danske natur godt nok? Naturhistorisk forening for Nordsjælland den 25. april 2012 Hanne Stensen Christensen (Chef for Natur og Vandkontoret Næstved Kommune) Hvad vil jeg sige?

Læs mere

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold

Kapitel 1 Amt Regionplan-dokument Regionplan- retningslinje Regionplan-retningslinjens indhold Indholdsfortegnelse (fra regionplan 2005) Indledning Kapitel 1 Byer og bebyggelse 1.1 Bymønster 1.2 Byvækst og erhvervsområder 1.3. Ferie og fritidsliv Kapitel 2 Det åbne land 2.1 Natur og landskab 2.2.

Læs mere

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet

Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet Muligheder for finansiering af Vandrammedirektiv tiltag via Landdistriktsprogrammet 07-13 Støttemuligheder indenfor de 3 akser: Akse 1: Forbedring af landbrugets og skovbrugets konkurrenceevne Akse 2:

Læs mere

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om

Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om 4 Beskyttede områder Ifølge vejledningen til basisanalysen kan dette kapitel indeholde informationer om - Badeområder - Næringsstoffølsomme områder - Habitat- og fuglebeskyttelsesområder - Skaldyrvande

Læs mere

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug

Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet. Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Det faglige grundlag og markvandingens betydning for landbrugserhvervet Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug Administration af tilladelser til markvanding under forandring Kommunalreform (fra amt

Læs mere

Øvelse 4: Jordens vandindhold

Øvelse 4: Jordens vandindhold Øvelse 4: Jordens vandindhold Sammenholdes jordens vandindhold i vol.% eller vægt.% med trykpotentialet (matrixpotentialet), fås jordens vandretentionskurve, der også betegnes som jordens pf-kurve. Da

Læs mere

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling

Natura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune

Læs mere

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation

Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kortspecifikation l Analyse af Jordbrugserhvervenen 2009 Kort 1, Visning af postnumre. Tabel Kort 3, Gennemsnitlig ejendomsstørrelse. Postnumre. Analyse af region og kommuner. Visning af postnummer og kommuner inden for

Læs mere

IV. DET ÅBNE LAND OVERORDNEDE MÅL 14. LANDBRUG 15. SKOVREJSNING 16. INDVINDING AF RÅSTOFFER 17. FORSVARETS AREALER 18. BESKYTTELSE AF NATUREN

IV. DET ÅBNE LAND OVERORDNEDE MÅL 14. LANDBRUG 15. SKOVREJSNING 16. INDVINDING AF RÅSTOFFER 17. FORSVARETS AREALER 18. BESKYTTELSE AF NATUREN OVERORDNEDE MÅL 14. LANDBRUG 15. SKOVREJSNING 16. INDVINDING AF RÅSTOFFER 17. FORSVARETS AREALER 18. BESKYTTELSE AF NATUREN 19. BESKYTTELSE AF VÆRDIFULDE LANDSKABER 20. KULTURHISTORISKE INTERESSER I LANDSKABET

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland

Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv. Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Regionernes holdning til den fortsatte grundvandskortlægning - det lange perspektiv Hanne Møller Jensen, Region Sjælland Det lange perspektiv set fra regionerne Regionernes indsats er ikke slut i 2015

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Landbruget og golfbaner

Landbruget og golfbaner Dansk Landbrug 27. oktober 2005 Landbruget og golfbaner Stikord til Ib W. Jensen til konferencen Lokalisering af golfbaner i Danmark, 1. november 2005, København Disposition 1. Landbrugserhvervets udfordringer

Læs mere

Brug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal.

Brug afgrødekode 312, hvis arealet er et landbrugsareal. 4 Miljøvenlig drift af græsarealer 5 Pleje af græs og naturarealer med afgræsning, rydning, slæt 253 Tilsagnsarealer i Natura 2000 vil kunne opnå grundbetaling, uanset om arealet opfylder kravene til plantedække

Læs mere

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer

Læs mere

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding

Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Fleksibel administration af tilladelser til markvanding Oktober 2012 Notatet Fleksibel administration af tilladelser til markvandig er et oplæg til drøftelse med kommunerne, der er myndigheder for administration

Læs mere

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet:

Drift, miljø og flora ved Rødding Sø. Det overordnede formål med projektet: Drift, miljø flora ved Rødding Sø Pumperne, der afdrænede et større landbrugsareal ved Rødding blev slukket i efteråret 2004. Her ligger den nu genskabte Rødding Sø på ca. 21 ha. De omkringliggende landbrugsarealer

Læs mere

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland

Analyse af jordbrugserhvervene 2009. 1 Region Sjælland 4200 4100 4700 5600 8300 4400 4000 4900 5450 5750 4690 4990 4970 4180 4800 4780 4300 8305 4930 4640 4840 4760 5471 5953 3400 4230 5400 4720 5672 5900 4050 5620 3630 4660 4250 4750 4440 4450 5853 5800 4160

Læs mere

Indledning. Ikke teknisk resumé

Indledning. Ikke teknisk resumé Miljøvurdering Kommuneplan 2013 1 Indhold Indledning... 3 Ikke teknisk resumé... 3 Miljøvurdering... 5 Potentielle områder for ny natur og potentielle økologiske forbindelser... 5 Særligt værdifulde landbrugsområder...

Læs mere

Tilladelse til etablering af markboring, samt foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand.

Tilladelse til etablering af markboring, samt foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand. Dato: 30. januar 2014 Tilladelse til etablering af markboring, samt foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand. Du har den 20. januar 2014, ansøgt om tilladelse til etablering af markboring, samt

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10

Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 Fosforafsnittet i tillæg til miljøgodkendelse af Gl. Bane 10 1.1 Fosfor til overfladevand - vandløb, søer og kystvande Hovedparten af fosfortab fra landbrugsarealer sker fra kuperede marker i omdrift langs

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?

Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder

Læs mere

Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug

Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug Direktoratet for FødevareErhverv Demonstrationsprojekter Miljøvenligt landbrug Vejledning om tilskud til demonstrationsprojekter om de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og om økologisk jordbrugsproduktion.

Læs mere

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik

Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik Jordbundsforhold og dræning metoder, materialer og praktik Indlæg ved Inspirationsdag om økologisk markdrift den 22. september 2016 Chefkonsulent Janne Aalborg Nielsen Økologisk Landsforening Foto: Janne

Læs mere

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET Plantedirektoratet Vedrørende pløjelagets jordtypefordeling på markblokniveau Fakultetssekretariatet Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato: 30. september 2009 Direkte tlf.: 8999 1858

Læs mere

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening

Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73. DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Vejledning om jordkøb og grundvandsbeskyttelse Vejledning nr. 73 DANVA Dansk Vand- og Spildevandsforening Titel: Anvendelse af jordkøb og dyrkningsaftaler Vejledning nr. 73 Udgiver: DANVA (Dansk Vand-

Læs mere

Indledning. for udvidelse af Aalborg Portland - Del 1: Indledning. Del 2: Ikke-teknisk resume (fra Miljøvurderingen)

Indledning. for udvidelse af Aalborg Portland - Del 1: Indledning. Del 2: Ikke-teknisk resume (fra Miljøvurderingen) Indledning VVM for udvidelse af Aalborg Portland Del 1: Indledning Del 2: Ikke-teknisk resume (fra Miljøvurderingen) Del 3: Forslag til kommuneplantillæg med VVMredegørelse for udvidelse af Aalborg Portland

Læs mere

Regeringens plan for Grøn vækst

Regeringens plan for Grøn vækst Regeringens plan for Grøn vækst Grøn vækst plan skal sikre: Grøn vækst planen fremhæver følgende: Et vandmiljø af god kvalitet En markant reduktion af pesticiders skadevirkninger. Reduceret ammoniakbelastning

Læs mere

www.odense.dk Jordbrugsanalyse for Odense Kommune

www.odense.dk Jordbrugsanalyse for Odense Kommune www.odense.dk Jordbrugsanalyse for Odense Kommune Forord Jordbrugserhvervet har gennem tiden været et vigtigt erhvervsområde i Odense Kommune. Til trods for at Odense Kommune naturligvis er præget af

Læs mere

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen

EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug,

så der ikke længere er krav om sammenhæng mellem husdyr hold og jordtilliggende. Samtidig opstår en bred vifte af specialbrug, Mål landbruget skal sikres mulighed for en bæredygtig udvikling under hensyntagen til naturen, miljøet og omkringboende. Hvorfor skal vi planlægge for landbruget? Den kommunale planlægning skal være med

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010.

Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareerhverv Arealkontoret/MBA Den 8. juni 2010 Tale ved Åben Land konferencen 2010 Maribo, den 10.-11. juni 2010. Jeg skal starte med at beklage, at fødevareministeren

Læs mere

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,

Læs mere

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130

Bilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130 Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets

Læs mere

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1)

Bekendtgørelse om god landbrugs- og miljømæssig stand (GLM) 1) BEK nr 106 af 29/01/2014 (Historisk) Udskriftsdato: 28. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Fødevaremin., NaturErhvervstyrelsen, j.nr. 13-8025-000337 Senere ændringer

Læs mere

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole

Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole i Kommuneplan 2010-2022 Hjortlund Landområde, Hjortlund gl. skole September 2012 Esbjerg Kommune side 2 Kommuneplan 2010-2022 Baggrund Esbjerg Byråd vedtog den 03-09-2012 at offentliggøre Forslag til Ændring

Læs mere

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab

P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab P-Indeks GIS værktøj til udpegning af arealer med risiko for fosfortab MTM Geoinformatik, Rita Hørfarter Agenda Baggrund for udvikling af P-indeks Hvorfor er fosfor et problem? Hvad er et P-Indeks? Beregning

Læs mere

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen Møde i GrundvandsERFAmidt Silkeborg den 19. marts 2014 Indhold 1.

Læs mere

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c

Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Vejledning om 25 meters beskyttelseszone omkring indvindingsboringer, jf. miljøbeskyttelseslovens 21 b, jf. 64 c Indholdsfortegnelse Forord... 3 1. Indledning... 4 1.1 Baggrund for vejledningen... 4 1.2

Læs mere

PESTICIDHANDLINGSPLAN II

PESTICIDHANDLINGSPLAN II PESTICIDHANDLINGSPLAN II MARTS 2000 MILJØ- OG ENERGIMINISTERIET MINISTERIET FOR FØDEVARER, LANDBRUG OG FISKERI 3 1. Indledning Anvendelse af pesticider medfører en række uønskede effekter på miljøet og

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger - Find materialet Søren Bagger 19. maj 2011 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den

Læs mere

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup

Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej Møldrup i Møldrup Udvidelse af kvægproduktion på Gl. Ålborgvej 201 9632 Møldrup i Møldrup Tillæg nr. 12 til Regionplan 2005 Viborg Amtsråd November 2006 J. nr. 8-52-6-2-12-05 Regionplantillæg nr. 12 til Regionplan 2005

Læs mere

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER Tommy Koefoed, civilingeniør ATV 28. maj 2015 Behov for revurdering af indsatsplan Eksisterende indsatsplan vedtaget af

Læs mere