5. Forenklede Fælles Mål et skridt frem eller to tilbage?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5. Forenklede Fælles Mål et skridt frem eller to tilbage?"

Transkript

1 5. Forenklede Fælles Mål et skridt frem eller to tilbage? Inden vi går i gang med den egentlige analyse af de Forenklede Fælles Mål for billedkunst, gengiver vi på side den tekst, der er fælles for analysen af de nye læreplaner i Mål og midler. Dernæst ser vi på de væsentligste overordnede ændringer. I analysen af de nye kompetencemål for det obligatoriske billedkunstfag har vi valgt at rette blikket mod udvalgte dele af læreplanen for mellemtrinnet, konkret kompetenceområdet Billedfremstilling. I analysen er der særligt fokus på progressionsspørgsmålet, fordi et af de erklærede mål med de nye Fælles Mål har været at styrke og tydeliggøre progressionen i elevernes arbejde med faget og dermed deres læring (se Skovmand 2015: kapitel 3). Progressionsanalysen ligger i forlængelse af analysen af Fælles Mål 2009 og de progressionsmodeller, vi præsenterede i den forbindelse (se s. 107ff.). Vi sætter i analysen særligt fokus på farvelære, fordi farver er brugt som et eksempel på et undervisningsforløb i Undervisningsministeriets generelle vejledning i læringsmålsstyret undervisning (Undervisningsministeriet 2014a: 44f.). Vi har valgt at perspektivere den nye læreplan for billedkunst til de tilsvarende læreplaner i Norge og Ontario i Canada. I Norge har de to seneste læreplaner været formuleret som kompetencemål, men er langt kortere og mindre komplekse end de danske. Ontario fremhæves i en rapport vedrørende Fælles Mål 2009 fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut 2012: 21) som eksemplarisk og nævnes i den master fra Undervisningsministeriet, der har rammesat arbejdet med de nye læreplaner (Undervisningsministeriet 2013: 5). Inden analysen et lille hjertesuk: De to primære mål med de nye Fælles Mål var at gøre dem mere præcise og enklere, herunder at reducere deres omfang og antal væsentligt, som det hedder i forligsteksten. På den baggrund skulle man tro, at den nye læreplan var blevet både kortere og mere overskuelig, men det er langtfra tilfældet. Regner man alene omfanget af fagformål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål, Læseplanen og Vejledningen sammen, fylder disse elementer et par sider mere i Forenklede Fælles Mål, end de gjorde i forgængeren. 121

2 Læreplaner Men hvor Fælles Mål 2009 var begrænset til disse elementer, der var samlet i et hæfte, er den nye læreplan stykket sammen af elementer, der forefindes syv forskellige steder på Undervisningsministeriets vidensportal (den nye EMU), hvor det er svært at danne sig et overblik over læreplanen. Hvorfor ikke samle læreplanen i ét dokument? Herudover indeholder vidensportalen et omfattede inspirationsmateriale i form af læringsmål, tegn på læring og udfordringsopgaver (omkring 30 normalsider), ligesom der er kommet vejledninger til de tre nye tværgående emner (It og medier, Sproglig udvikling og Innovation og entreprenørskab), der i alt fylder 50 sider. Endelig fremstår læreplanens struktur mere kompleks, fordi der er kommet nye kategorier og niveauer til, uden at sammenhængen mellem dem er ganske klar (se også Skovmand 2015). Det er forholdet mellem disse kategorier og niveauer, vi i denne analyse vil belyse. Reformen af Fælles Mål skal ses i sammenhæng med regeringens skolereform, som blev præsenteret i Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen fra Forenklingen af Fælles Mål var en del af en overordnet intention om at fjerne og forenkle regler på skoleområdet med henblik på at styrke det lokale ledelsesrum både i kommunerne og på skolerne samt give lærerne større frihed (Regeringen 2012: 49). I forhold til Fælles Mål 2009 var intentionen, at de nye læreplaner skulle angive trinmål for, hvad der skal læres på de enkelte klassetrin, og ikke som tidligere blot trinmål for de forløb, som Fælles Mål inddeler undervisningen i (fx klassetrin). I den politiske aftale om skolereformen, der efterfølgende blev indgået mellem de daværende regeringspartier og Dansk Folkeparti og Venstre, er der en længere passage om præciseringen og forenklingen af Fælles Mål, hvoraf det blandet andet fremgår, at målet er at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning [ ] Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles væsentligt (Forligspartierne 2013: 9). 122

3 Forenklede Fælles Mål Undervisningsministeriet udformede på den baggrund en matrix for arbejdet med at revidere Fælles Mål, hvor de tidligere CKF er er omdøbt til kompetenceområder, som for hvert forløb (fx klassetrin) er udstyret med et kompetencemål. Disse kompetenceområder er inddelt i en række færdigheds- og vidensområder med et færdigheds- og et vidensmål for hver fase, det enkelte forløb er inddelt i (fx tre faser for klassetrin). Færdigheds- og vidensmålene er tænkt som målpar. For fagene dansk og matematik og for børnehaveklassen er der desuden formuleret opmærksomhedspunkter for at sikre, at alle elever har de fornødne forudsætninger for at lære i alle fag. Ud over kompetencemål og færdigheds- og vidensmål, som sammen med fagenes formål udgør de nationalt bindende tekster, rummer læreplanen en læseplan og en vejledning, hvor Læseplanen som tidligere kan gøres bindende eller revideres på det kommunale niveau, og Vejledningen har en rent vejledende karakter. Desuden er der kommet en dynamisk vidensportal til (EMU Danmarks læringsportal). Bortset fra at rumme de bindende mål og Vejledningen samt fagformål har den en et nyt niveau, nemlig Vejledende eksempler på læringsmål, tegn på læring og udfordringsopgaver for hvert målpar. På den dynamiske vidensportal finder man også de (foreløbigt) fem generelle vejledninger, der knytter sig til Forenklede Fælles Mål, hvoraf tre vedrører nye emner, mens de sidste to erstatter tidligere faghæfter (Elevernes alsidige udvikling og It og mediekompetencer i folkeskolen). Modsat tidligere, hvor både de bindende mål, Læseplanen og Undervisningsvejledningen var samlet ét sted, er målene og Læseplanen gengivet i to pdf-filer, mens de fleste af de nye vejledende tekster er rene nettekster uden sidenummerering. Fagformål er ikke gengivet sammen med de bindende mål, men alene på vidensportalen sammen med en introduktion, der i lighed med de tekster, som præsenterer fagenes forløb, er hentet fra Læseplanen. Den foreløbige mængde af dokumenter og niveauer i de nye læreplaner fremgår af diagrammet på omstående side (jf. EMU en i starten af 2015). Du kan læse mere herom i Skovmand 2015: kapitel

4 Læreplaner Figur 5.1: Diagrammatisk oversigt over læreplansniveauerne i Forenklede Fælles Mål Fagformål Kompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensområder Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Læseplan Vejledning (Fagformål og introduktion) Vejledende eksempler på... Læringsmål Tegn på læring Udfordringsopgaver Nationalt bindende tekster Kommunalt bindende tekst Vejledende tekster Billedkunst Læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning (47 s.) Læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion [...] (18 s.) Tværgående emner Sproglig udvikling (10 s.) Vejledende tekster It og medier (9 s.) Generelt Innovation og entreprenørskab (31 s.) Forskningsbaseret viden om alsidig udvikling (12 s.) Understøttende undervisning

5 Forenklede Fælles Mål 5.1 Revideret fagformål for billedkunst Fagformålet for billedkunst, som kun findes på vidensportalen og retsinformation sammen med de øvrige fags formål, er blevet revideret i forbindelse med forenklingen af Fælles Mål. Ændringen består ud over kosmetiske ændringer i stk. 2 og 3 af et nyt stk. 1: Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative og innovative processer. Til sammenligning ser første del af formålet fra 2009 sådan her ud: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. (Undervisningsministeriet 2009: 3) Kompetencebegrebet i den første sætning er nyt, ligesom formuleringen innovative processer er ny i den anden sætning, og den tidligere formulering er delt op i to. Hvor det at producere, opleve og analysere billeder (bemærk den ændrede rækkefølge i det nye formål) tidligere satte eleverne i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog, er der nu tale om kompetencer, der har en selvstændig status (en oplevelseskompetence, en produktionskompetence og en analysekompetence). Dette hænger sandsynligvis sammen med inddelingen af fagene i kompetenceområder med tilhørende kompetencemål, men hvori disse overordnede kompetencer nærmere består, er ikke forklaret nogetsteds, ligesom det heller ikke står klart, hvordan eleverne udvikler fx kompetencen til at opleve billeder. I formålet fra 2009 er produktionen, oplevelsen og analysen af billeder et middel ( ved at ) til at opnå, hvad man godt kan opfatte som et kompetencemål ( bliver i stand til at ), og der er en tydelig sammenhæng mellem at producere, opleve og analysere billeder og iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog. Det bemærkes, at forstå er fjernet i den anden del af stk. 1 i formålet fra 2014 (se også Skovmand 2015: kapitel 2 og 3). I den anden sætning i det nye stk. 1 i fagformålet er den væsentligste ændring udeladelsen af ordet udtryksmiddel og tilføjelsen af ordet innovation, således at kommunikations- og udtryksmiddel er blevet til kommunikative og innovative processer. Formålet knytter således an til det nye tværgående emne Innovation og entreprenørskab, men ingen steder i læreplanen for billedkunst findes der oplysninger om, hvad der forstås ved de nævnte processer, hvad de indeholder, og hvordan de understøttes. Der er desuden to ting i fagformålet, der bemærkelsesværdigt nok ikke er blevet ændret. 125

6 Læreplaner I stk. 3 tales der fortsat om, at eleverne som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse skal udvikle deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer. Ordet dannelse forekommer ikke i andre fagformål, og det er det eneste sted i de bindende mål for alle skolens fag, at ordet bruges om et fags bidrag til elevernes udvikling. I naturfagene vedrører dannelse tilblivelsen af sten, landskabstyper, råstoffer, Solsystemet og Universet. Den anden unikke forekomst er kundskaber. Dette er et meget centralt begreb i folkeskoleloven, jf. fx den første formulering i formålet om, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder [ ]. Imidlertid finder man det kun et enkelt sted i komplekset af Forenklede Fælles Mål (fagformål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål), og det er i fagformålet for billedkunst. Til sammenligning forekom kundskaber 430 gange i fagformål, trin- og slutmål i Fælles Mål Kompetenceområderne i billedkunst Ud over de forandringer af læreplanen, som naturligt følger af den nye kompetencemålstænkning og den matrix, som de nye læreplaner er underlagt, er de væsentligste ændringer overordnet set, at fagets tre søjler i to ud af tre tilfælde har fået andre betegnelser, og at der er blevet lavet ni færdigheds- og vidensområder. Billedfremstilling er fastholdt som betegnelse for det første kompetenceområde, mens Billedkundskab er ændret til Billedanalyse og Visuel kommunikation er blevet til Billedkommunikation. Formuleringsmæssigt er der tale om en forenkling og en tydeliggørelse af, at billedkunstfaget handler om billeder. Indholdsmæssigt kan der ligge en indsnævring i at lade det bredere kundskab erstatte af den mere begrænsede analyse, og det kan virke forvirrende at tale om billedkommunikation, når der igennem en længere årrække er opbygget en tradition for at tale om visuel kultur og visuel kommunikation, som rækker ud over det rent billedmæssige, og som også er de formuleringer, der går igen i Læseplanen. Det er fx værd at bemærke, hvor mange gange Læseplanen bruger ordet visuelle, når den faglige betydning af billeder skal forklares: I faget billedkunst dækker ordet billeder over menneskeskabte visuelle forekomster, såsom tegninger, modeller, malerier, fotos, internettet, skulpturer, arkitektur og vores visuelle omgivelser generelt. Faget billedkunst forbereder eleverne til deltagelse i de visuelle kulturer, der omgiver dem. Elevernes stigende brug af digitale billedmedier aktualiserer behovet for almene kompetencer i at kunne kode og afkode visuelle udtryk. (Undervisningsministeriet 2014b: 3) 126

7 Forenklede Fælles Mål Figur 5.2: Kompetencemål for billedkunst Kompetencer 2. klasse 5. klasse Billedfremstilling Billedanalyse Trin Billedkommunikation Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder Eleven kan samtale om egne og andres billeder Eleven kan kommunikere gennem billeder Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder Eleven kan udtrykke ideer og betydninger visuelt Disse kompetencemål erstatter de tidligere trinmål, og tanken er altså, at det faseinddelte arbejde med færdigheds- og vidensmålene skal lede frem mod disse mål for de to forløb. 5.3 Færdigheds- og vidensområder i stedet for CKF er Det er ovenstående kompetencemål, som er styrende for de færdigheds- og vidensmål, der formuleres under de nye færdigheds- og vidensområder. Logikken er som sagt, at kompetencemålene nedbrydes i færdigheds- og vidensmål, der er ordnet parvis, sådan at der til hvert færdighedsmål knytter sig et vidensmål. Sammenhængen i de enkelte målpar er i pdfversionen af målene markeret ved, at målene for færdigheder og viden er adskilt med en stiplet linje, mens færdigheds- og vidensområder er adskilt med fuldt optrukne linjer. Figur 5.3: Oversigt over færdigheds- og vidensområder i det obligatoriske billedkunstfag Billedfremstilling Billedanalyse Billedkommunikation Tegning og grafik Billedgenrer Udstilling og formidling Maleri og collage Billedkomposition Arkitektur og skulptur Billedfunktion Digitale billeder Analyse 127

8 Læreplaner De tre kompetenceområder er både kvantitativt og kvalitativt uensartede. De to første har fire færdigheds- og vidensområder, mens Billedkommunikation kun har ét, Udstilling og formidling. Samtidig skiller opbygningen af Billedanalyse sig ud, fordi området modsat de to andre ikke er inddelt i faser. I det første forløb (1.-2. klasse) er der kun én fase, mens der i det andet forløb (3.-5. klasse), der omfatter tre faser, er to faser for Billedgenrer og kun én for Analyse, mens de to andre færdigheds- og vidensområder er inddelt i tre faser. Hverken Læseplanen eller Vejledningen forklarer, hvorfor faseinddelingen varierer på denne måde. Med andre ord er Billedfremstilling det eneste kompetenceområde i det obligatoriske billedkunstfag, som har fire færdigheds- og vidensområder, der alle har mål for de fem faser. Det er en af grundene til, at vi har valgt at rette vort blik mod dette område i det følgende Billedfremstilling Den overordnede progression for Billedfremstilling fremgår af figur 5.2. Efter 2. klasse kan eleven udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder, mens eleven efter afslutningen af 5. klasse kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering. Det eksperimenterende er således tilføjet udtryksfærdigheden, der er blevet målrettet tematisering. Plane, rumlige og digitale billeder synes at ligge til grund for de fire færdigheds- og vidensområder i Billedfremstilling, idet Tegning og grafik og Maleri og collage repræsenterer det plane, Arkitektur og skulptur det rumlige og Digitale billeder ja, digitale billeder. De tre forskellige typer billeder indgår dermed også helt grundlæggende i arbejdet med faget i det andet forløb, hvilket giver en klar progression. Mindre klart er det til gengæld, hvad der menes med tematisering, som ikke forekommer andre steder i kompetencemålene og heller ikke forklares eller eksemplificeres i hverken Læseplanen eller Vejledningen. Det tætteste, man kommer en forklaring, er denne sætning fra afsnit 4.1 fra Vejledningen om Billedfremstilling : Eleverne lærer at udtrykke sig om temaer, som har en betydning i elevernes liv. Men den sætning siger meget lidt om, hvad tematisering er (se også s. 143ff. nedenfor). Det overordnede kompetencemål savner således understøtning både i de underliggende færdigheds- og vidensområder og de bagvedliggende dokumenter. Den manglende understøtning gør sig også gældende i forhold til kompetencemålet om, at eleven kan eksperimentere med billeder. Overalt i de fire færdigheds- og vidensområder beskrives elevens færdigheder som basale teknikker (hovedsageligt fremstillingsteknikker), ingen steder er der formuleringer, der lægger op til eller aktivt understøtter et eksperimenterende billedarbejde, jf. nedenstående oversigt. 128

9 Forenklede Fælles Mål Figur 5.4: Faseinddelte færdigheds- og vidensmål for Billedfremstilling for klasse Fase (trin) Tegning og grafik Maleri og collage Færdighedsmål Vidensmål Færdighedsmål Vidensmål 3. Eleven kan tegne helheder og detaljer ud fra iagttagelser 4. Eleven kan tilføre tegninger stemning med lys og skygge 5. Eleven kan fremstille billeder med trykteknikker Fase (trin) Eleven har viden om iagttagelses- og tegnemetoder Eleven har viden om tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge og dybde i billeder Eleven har viden om højtryk, plantryk og dybtryk Arkitektur og skulptur Eleven kan fremstille billeder i flere lag Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning Eleven kan fremstille en collage med en rumlig dimension Digitale billeder Eleven har viden om lagdelt billedopbygning Eleven har viden om farvelære Eleven har viden om assemblage Færdighedsmål Vidensmål Færdighedsmål Vidensmål 3. Eleven kan fremstille billeder med arkitekturelementer 4. Eleven kan fremstille en arkitekturmodel ud fra egen planlægning 5. Eleven kan inddrage omgivelserne i billedfremstilling Eleven har viden om arkitekturelementer Eleven har viden om sammenhæng mellem form og funktion i bygninger Eleven har viden om installationskunst Eleven kan fremstille en digital billedfortælling Eleven kan arbejde med levende billeder Eleven kan fremstille en digital collage i flere lag Eleven har viden om enkle digitale animationsteknikker Eleven har viden om storyboard Eleven har viden om digitale billedteknikker Uanset om man opfatter de tre faser som udtryk for en bestemt progression over tre klassetrin eller en vilkårlig rækkefølge, mangler der sammenhæng mellem de mål, der er formuleret for de tre faser. Ser vi på Maleri og collage, skiftes der til noget helt andet eller i det mindste delvist nyt for hver fase: fra lagdelt billedopbygning over farvelære til assemblage. Den 129

10 Læreplaner indholdsmæssige progression i færdigheds- og vidensområdet fremstår således svag (hvis ikke helt tilfældig) på dette trin, fordi der ikke kan iagttages nogen progression i fx elevens arbejde med farver og maleri. Det er derfor nærliggende at sammenligne målene for Maleri og collage på dette trin med målene på det foregående (1.-2. klasse) og det efterfølgende (valgfaget i klasse). Det sidste er enkelt, fordi der ikke står noget om Maleri og collage (som indgår i det generaliserede visuelle udtryk ), mens der til gengæld er fastsat sammenlignelige mål blandt andet for arbejdet med maleri og farver, som vi i det følgende går i dybden med for at anvende som gennemgående eksempel Maleri og collage med særligt fokus på maleri og farver Færdigheds- og vidensmålene for arbejdet med Maleri og collage i fase 1 i det første forløb lyder: Eleven kan male ud fra ideer og oplevelser Eleven har viden om primær- og sekundærfarver I den nye læreplan for billedkunst er der med andre ord to steder, hvor der fastsættes mål for elevens arbejde med farver og maleri, nemlig i den første fase i det første forløb (herefter 1. fase) og i den anden fase i det andet forløb (herefter 4. fase). De fire målformuleringer er gengivet i tabellen nedenfor. Figur 5.5: Færdigheds- og vidensmål for arbejdet med maleri og farver (Billedfremstilling, Maleri og collage) Fase Færdighedsmål Vidensmål 1. Eleven kan male ud fra ideer og oplevelser Eleven har viden om primær- og sekundærfarver 4. Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning Eleven har viden om farvelære Umiddelbart virker det, som om der er et stort spring fra 1. til 4. fase både i tid og i indhold. Vidensmålene er formuleret meget forskelligt. Det virker logisk, at viden om primær- og sekundærfarver kommer før viden om farvelære som sådan, men dels har eleverne jo allerede en vis viden om farvelære i kraft af deres arbejde med primær- og sekundærfarverne, dels mangler der en hel del mellemregninger: Hvordan kommer eleverne fra en relativt simpel viden om primær- og sekundærfarver til at have en (må man tro) mere omfattende og generaliseret viden om farvelære, som ikke er nærmere specificeret? Det har vi forsøgt at anskueliggøre ved at formulere en progression for arbejdet med farver (eller farvelære, om man vil) i fem sammenhængende trin, hvor færdigheds- og vidensmålene er stillet op over for hinanden og parvis udgør en enhed. 130

11 Forenklede Fælles Mål Figur 5.6: Forslag til alternativ progression for arbejdet med farver og maleri/farvelære Trin Færdighedsmål Vidensmål 1. Eleven kan blande primære farver til sekundære farver Eleven har viden om primære og sekundære farver 2. Eleven kan anvende sekundære og tertiære farver Eleven har viden om sekundære og tertiære farver 3. Eleven kan anvende komplementærkontrast, kvalitetskontrast og lys/mørk-kontrast Eleven har viden om farvekontraster 4. Eleven kan anvende farver differentieret Eleven har viden om farvesystematik 5. Eleven kan anvende farver naturalistisk, symbolsk og ekspressivt Eleven har viden om farvers udtryksmuligheder Der er flere pointer med dette alternative progressionsforslag. For det første beskriver det en sammenhængende udvikling i elevens arbejde fra det konkrete til det udtryksmæssige, hvilket er i overensstemmelse med kompetencemålene for Billedfremstilling. For det andet kobler det tydeligt mellem viden og færdigheder, idet færdighederne er beskrevet som anvendelse af den tilegnede viden i alle fem tilfælde. I Forenklede Fælles Mål er der ikke samme tydelige sammenhæng mellem viden og anvendelse. Det er således uklart, hvilken viden om farvelære eleven skal bringe i anvendelse, når farvernes virkemidler skal bruges til at skabe en bestemt stemning, og der er ingen logisk kobling mellem at have viden om primær- og sekundærfarver og kunne male ud fra ideer og oplevelser. For det tredje kan disse progressionsovervejelser danne baggrund både for en diskussion og en vurdering af nogle af Undervisningsministeriets eksempler, som vi gennemgår efter blokken af arbejdsspørgsmål, og en sammenligning af Forenklede Fælles Mål og læreplanerne for billedkunstundervisningen i Norge og Ontario (se kapitel 5.8). 131

12 Læreplaner Arbejdsspørgsmål Hvordan ville du formulere færdigheds- og vidensmål for arbejdet med Maleri og collage, som kunne understøtte eksperimenterende billedarbejde, jf. kompetencemålet for Billedfremstilling efter 5. klasse? Hvordan vil du inddele disse mål i de tre faser for forløbet fra klasse? Hvordan forstår du tematisering? Hvordan vil du arbejde med tematisering i det eksperimenterende billedarbejde i forhold til Maleri og collage? Hvordan vil du kunne bruge progressionen i figur 5.6 i et undervisningsforløb, i en årsplan eller i en plan, der omfatter flere års undervisning i billedkunst? Hvordan vurderer du sammenhængen mellem færdigheds- og vidensmålene i Arkitektur og skulptur, jf. figur 5.4? Hvordan vurderer du progressionen i arbejdet med Arkitektur og skulptur i forløbet fra klasse? I den generelle vejledning om læringsmålsstyret undervisning bruger Undervisningsministeriet som nævnt undervisningen i farver og maleri som eksempel i forhold til billedkunst. Inde under de enkelte faseinddelte færdigheds- og vidensmål, som vi gengav ovenfor, finder man på vidensportalen desuden eksempler på læringsmål og i tilknytning hertil eksempler på niveaudelte tegn på læring samt udfordringsopgaver, der kan stilles de dygtigste elever. Eksemplerne knytter sig til undervisningsforløb, som man må tro er beregnet på at kunne indfri de formulerede mål. I forhold til arbejdet med farver og maleri ser eksemplet ud som i figuren på næste side. 132

13 Forenklede Fælles Mål Figur 5.7: Eksempler på læringsmål, tegn på læring og udfordringsopgave i forhold til et undervisningsforløb om farver og maleri i fase 1 (Billedfremstilling, Maleri og collage) Læringsmål Tegn på læring Udfordringsopgave Eleverne kan male et billede ud fra en fælles oplevelse i klassen med egne blandede farver. Eleverne kan male et billede ud fra en egen forestilling. Eleverne kan blande farver som led i eget billedarbejde. Eleverne kan male et billede ud fra en fælles oplevelse i klassen med egne blandede farver. Niveau 1 Eleven maler et billede med et enkelt motiv og tilfældig brug af primær- og sekundærfarver. Niveau 2 Eleven udnytter billedfladen til sit motiv med målrettet brug af primær- og sekundærfarver. Niveau 3 Eleven udnytter billedfladen til sit motiv og med nuanceret brug af primær- og sekundærfarver. Du skal male et billede af en drage, der kan bo og gemme sig i pedellens værktøjskasse. Som det fremgår, laves der en niveaumæssig differentiering af tegnene på læring for hvert læringsmål. I det konkrete tilfælde betyder det altså, at der for disse tre læringsmål i alt skal formuleres ni tegn på læring og tre udfordringsopgaver. Vælger man som billedkunstlærer i indskolingen at gøre brug af disse eksempler på læringsmål, skal man således selv formulere tegn på læring og udfordringsopgaver for de to sidste læringsmål. For et fag som billedkunst, som i de to forløb fra klasse rummer i alt 41 målpar, giver det med tre læringsmål for hvert målpar 123 læringsmål i alt og 369 tegn på læring. Ifølge Vejledningen (afsnit 3) udpeger læreren, hvilke læringsmål der er i fokus fra gang til gang. Læreren forventes således at udpege læringsmål ved hver undervisningssession og evaluere det praktiske arbejde ud fra disse mål (jf. også eksemplet nedenfor). Dette er i god tråd med, hvad man kan læse i Undervisningsministeriets generelle vejledning om læringsmålsstyret undervisning: 133

14 Læreplaner Læringsmålene forklares for eleverne, så de forstår dem. I læringsmålstyret undervisning er det afgørende, at eleverne kender målene, forstår dem og selv kan medvirke aktivt til at nå målene. Det kan bidrage til, at de får ejerskab til målene. (Undervisningsministeriet 2014a: 20) Noget tilsvarende gælder brugen af tegn på læring. Således hedder det i Vejledningens afsnit 2.2 om læringsmålsstyret undervisning: Gennem forløbet gives eleverne løbende respons og vejledning i forhold til de tegn på læring, som læreren har opsat. At disse tegn bør gøres tydelige også for eleven, fremgår tydeligt af den generelle vejledning: Det er vigtigt, at eleverne inviteres med ind i vurderingen af deres læringsudbytte, så tegn på læring også er tydelige for eleverne. Dermed kan eleverne være med i vurderingen af, hvor langt de er kommet på vejen mod læringsmålet. (Undervisningsministeriet 2014a: 13) Hvis vi vender vores opmærksomhed mod eksemplet i figur 5.7 igen, er der flere ting, som falder i øjnene. For det første er de tre læringsmål rene færdighedsmål, der er lette at observere, jf. brugen af kan. For det andet forekommer sammenhængen mellem målene uklar, fordi alle tre mål reelt er opfyldt, hvis blot det første er det. Hvis eleverne kan male et billede ud fra en fælles oplevelse i klassen med egne blandede farver, kan de med sikkerhed også blande farver som led i eget billedarbejde der er ingen forskel. Man må også tro, at de maler billedet ud fra en egen forestilling. Der er ingen modsætning mellem en egen forestilling og en fælles oplevelse i klassen, blot forankres elevens forestilling i en bestemt oplevelse. For det tredje vedrører de tre læringsmål en bestemt aktivitet, der alene knytter sig til vidensmålet: Eleven har viden om primær- og sekundærfarver. Færdighedsmålet om, at eleven kan male ud fra ideer og oplevelser, er end ikke antydningsvis reflekteret, fordi den egne forestilling og den fælles oplevelse, som indgik i læringsmålene, ikke overføres til tegnene på læring, hvor motivet jo ikke er defineret, og derfor kunne være alt fra en ubåd til en giraf. Selv hvis eleven udfolder sig på niveau 3, vil det ikke give nogen indikation af, hvorvidt læringsmålene er nået, fordi der i tegn på læring intet siges om billedets motiv. Forestillingen om, at færdighedsog vidensmålene hænger sammen i par, bryder i dette tilfælde sammen. For det fjerde virker differentieringen utydelig. Den væsentligste forskel på de tre niveauer vedrører brugen af primær- og sekundærfarver, som enten er tilfældig, målrettet eller nuanceret. Man bliver imidlertid usikker på, om brug her betyder blandingen af primær- og sekundærfarver, eller om brug henviser til brugen af de blandede farver på lærredet. Uanset om det betyder det ene eller det andet, er det uklart, hvad der karakteriserer henholdsvis den tilfældige og den målrettede brug af farverne (hvad er målet?), mens den nuancerede brug nok lader sig aflæse i billedernes nuancer. 134

15 Forenklede Fælles Mål Endelig for det femte forekommer udfordringsopgaven fjollet og malplaceret. Hvorfor i al verden skulle man pludselig hive en drage op fra pedellens værktøjskasse? Hvad har denne drage med færdigheds- og vidensmålene at gøre? På hvilken måde reflekterer udfordringsopgaven de opstillede læringsmål? I hvilken forstand kan dragen siges at ligge i taksonomisk forlængelse af de opstillede tegn på læring? I den generelle vejledning om læringsmåls styret undervisning bruges farver og maleri ligeledes som et eksempel fra billedkunstundervisningen (Undervisningsministeriet 2014a: 44f.). Blot vedrører eksemplet her en dobbeltlektion i 2. klasse og er beskrevet ud fra en anden systematik og med andre læringsmål og tegn på læring, som er gengivet i tabellen nedenfor. Figur 5.8: Læringsmål, undervisningsaktiviteter og tegn på læring i forhold til en dobbeltlektion om farver og maleri i en 2. klasse (Undervisningsministeriet 2014a: 45) Læringsmål for undervisningsforløbet Eleverne kan omsætte subjektive oplevelser til maleri Eleverne kan selv blande farver ud fra farvecirklens rammer Eleverne kan skelne mellem centrale begreber inden for farvelære Eleverne kan anvende farver som symboler Valg af undervisningsaktiviteter Eleverne introduceres til farvelærens grundbegreber Eleverne introduceres via billedeksempler til, hvordan farver kan bruges i malerier og billeder generelt (naturalistisk vs. symbolsk) Eleverne arbejder med at fremstille farveprøver. Eleven arbejder med at benytte farvesymbolik i billeder Eleverne arbejder med at omsætte subjektive oplevelser til maleri Tegn på læring Eleven kan fremstille en farvecirkel, hvor der kan skelnes mellem de forskellige nuancer Eleven kan gøre rede for sine motivvalg i forhold til at male et billede, der handler om at være lykkelig Eleven kan gøre rede for sit valg af farver i forhold til, hvordan de forskellige grundbegreber fra farvelæren indgår i maleriet Eleven kan gøre rede for, hvordan farvesymbolikken er benyttet Det er bemærkelsesværdigt, at der i det første eksempel (figur 5.7) ikke er gengivet undervisningsaktiviteter, mens der i det andet eksempel (figur 5.8) ikke er formuleret en udfordringsopgave. På forløbsniveau er det åbenbart ikke nødvendigt at formulere aktiviteter, og på lektionsniveau er der øjensynligt ikke brug for udfordringsopgaver. Taksonomien anvendes med andre ord uensartet. Det forekommer ligeledes lidt besynderligt, at tegn på læring på lektionsniveauet ikke er differentieret, men at der derimod blot er formuleret et enkelt tegn på læring for 135

16 Læreplaner hvert læringsmål, således at der er en tydeligere kobling mellem læringsmål og tegn på læring i det sidste eksempel. Det mest iøjnefaldende er imidlertid forholdet mellem målsætningen på de to niveauer: Hvis læringsmålene for denne dobbeltlektion faktisk nås, er læringsmålene for hele forløbet indfriet. Der synes således ikke at være nogen klar sammenhæng mellem målene for et helt forløb og en dobbeltlektion, som logisk set kun burde bidrage til en delvis opfyldelse af målene for et helt forløb. Tværtimod fremstår læringsmålene mere ambitiøse for dobbeltlektionen, end de gør for forløbet, hvor de er meget færdighedsorienterede, og hvor der ikke stilles krav hverken om symbolsk farveanvendelse, viden om farvecirklen eller om centrale begreber inden for farvelæren. Alt dette i 1. fase/efter en dobbeltlektion i 2. klasse. Læringsmålene for dobbeltlektionen virker tilmed så ambitiøse, at det ikke alene er målene for arbejdet med farver og maleri i 1. fase, der er nået via denne dobbeltlektion. Spørgsmålet er, om ikke også målet for arbejdet med det samme indhold i 4. fase er opfyldt. Som vi så, er kravet her, at eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning, og at eleven har viden om farvelære. Når eleven i en dobbeltlektion i 2. klasse allerede skal illustrere misundelse og vrede billedligt og dernæst i et maleri skal fremstille følelsen af at være lykkelig og i den proces bruger de forskellige grundbegreber fra farvelæren, så må man spørge til, om følelsen af lykke ikke er en stemning, og om det ikke er en naturlig følge af at kunne skelne mellem farvelærens begreber, at eleven har tilegnet sig viden om farvelære. Læringsmålene, der knytter sig til færdigheds- og vidensmålene i 4. fase, er ganske vist nogle andre, men befinder sig generelt på et lavere abstraktions- og kompetenceniveau, end vi så læringsmålene for en enkelt dobbeltlektion i 2. klasse gøre det. I lektionsbeskrivelsen i den generelle vejledning om læringsmålsstyret undervisning er der et link, hvor man angiveligt kan læse hele eksemplet, men linket viser blot hen til vidensportalens forside, hvor man så på egen hånd må se, hvad man kan finde. Ud over som sagt at finde et helt andet eksempel under de pågældende færdigheds- og vidensmål støder man i slutningen af en generel præsentation af den læringsmålsstyrede undervisning på det samme eksempel i en ændret opsætning og med enkelte udeladelser og en række tilføjelser. Vi får i denne gengivelse fx ikke at vide, at der er tale om en dobbeltlektion, men får den nye information, at dagens læringsmål slet og ret er færdigheds- og vidensmålene for Maleri og collage, fase 1. I denne gengivelse antages formålet med et helt forløb således eksplicit at være opfyldt med blot to lektioners undervisning. Den ændrede opsætning betyder, at alle oplysninger om undervisningsaktiviteter er samlet i et skema. Skemaet giver måske nok overblik, men virker også forvirrende, fordi det anbringer en væsentlig elevaktivitet (en opgave i at billedliggøre talemåder) under læreren, og fordi den sidste aktivitet, som er en fælles opsamling, er kategoriseret som en elevaktivitet. 136

17 Forenklede Fælles Mål Figur 5.9: Skema fra hjemmesidetekst på EMU en om undervisningsaktiviteter i tilknytning til undervisningen i farver og maleri i en 2. klasse Indledning Lærer hvad gør læreren? Læreren introducerer til temaet farvelære og viser eksempler på forskellige farvetyper. Hvad er en kold farve, hvad er en varm farve? Hvad er primærfarver, og hvad er sekundærfarver? Hvad er jordfarver, hvad er komplementærfarver? Hvad er farvecirkelens principper? Bearbejdning Læreren introducerer til, hvordan farver kan bruges symbolsk Dette eksemplificeres ved hjælp af billedeksempler fra kunsthistorien, reklamer, tegneserier osv. Læreren viser billedeksempler på, hvordan farver kan have forskellig symbolsk betydning i forskellige dele af verden. Læreren stiller opgave, hvor talemåder, fx grøn af misundelse og fx vrede, skal illustreres i billedform af eleverne Læreren opstiller rammer for elevernes slutprodukt; et maleri, hvor eleverne skal tage udgangspunkt i følelsen at være lykkelig. I maleriet er det et krav, at eleverne har benyttet de forskellige grundbegreber fra farvelæren, samt at de har brugt farver symbolsk Læreren opstiller rammer og regler for konstruktiv feedback Indledning Elever hvad gør eleverne? Eleverne fremstiller selv en farvecirkel ud fra lærerens anvisninger og fortrykt skabelon. Eleverne udarbejder i grupper en visuel oversigt med farveprøver ud fra farvelærens grundbegreber Bearbejdning Eleverne taler i fællesskab om, hvilke farvesymboler de kender, og hvorfra de kender dem Eleverne eksperimenterer med farvesymbolik i skitsebilleder ud fra retningslinjer udstukket af læreren Eleven fremstiller et maleri i våde farver med udgangspunkt i følelsen at være lykkelig, ud fra de retningslinjer som læreren har udstukket Eleverne præsenterer hver især deres maleri for resten af klassen Lærer og klasse giver konstruktiv feedback i forhold til, om målene vedrørende farvelære, farvesymbolik og subjektiv oplevelse er opnået i det enkelte maleri Når man går dette eksempel detaljeret igennem, bliver man alvorligt usikker på, om alle aktiviteterne vil kunne rummes inden for en dobbeltlektion, og om det de ambitiøse læringsmål in mente er passende for en 2. klasse. En realistisk tidsramme synes at være tættere på ti lektioner end på to, hvis det hele skal med. Fx går der let en dobbeltlektion både med 1) indledningen, 2) skitsebilleder, 3) opgaven med at male et billede ud fra talemåder, 4) slutproduktet og 5) præsentation og feedback, hvor alle læringsmålene skal relateres til hvert enkelt maleri. 137

18 Læreplaner Arbejdsspørgsmål Hvor mange læringsmål er det hensigtsmæssigt at opstille for et forløb? For en dobbeltlektion? Hvilke fordele og ulemper kan der være forbundet med at opstille henholdsvis læringsmål og tegn på læring for eleverne? Skal alle læringsmål og tegn på læring nødvendigvis formuleres over for eleverne? Hvilke og hvorfor? I hvilken udstrækning og på hvilken måde bør eleverne inddrages i formuleringen af læringsmål? Hvilke fordele og ulemper kan der, jf. de to eksempler i figur 5.6 og 5.7, være forbundet med at opstille tegn på læring henholdsvis differentieret (i tre niveauer) og udifferentieret (et tegn pr. læringsmål)? Hvilket af de to eksempler fungerer bedst? Hvorfor? Hvilket emne vil du vælge for et forløb, hvor eleverne skal arbejde med farver og maleri i en 2. klasse? Hvilke læringsmål, undervisningsaktiviteter og tegn på læring vil du formulere i tilknytning til dette forløb? Progression i perspektiv Et af målene med Forenklede Fælles Mål var at styrke progressionen i læreplanen, således at den i højere grad afspejlede progressionen i elevernes læring (Skovmand 2015: kapitel 3). Der forekommer en kompleksitet af progressionsformer i de nye læreplaner, affødt af den matrix, som Forenklede Fælles Mål er skrevet i. Overordnet set er der både progression på kompetencemålsniveau og i færdigheds- og vidensområder. Kompetencemålsprogressionen kan aflæses trinvis både inden for det enkelte kompetenceområde og inden for alle et fags kompetenceområder (jf. figur 5.2) og vedrører de mål, som undervisning og læring i et fag overordnet sigter mod. Progressionen i færdigheds- og vidensområder vedrører rækkefølgen af færdigheds- og vidensområder i det enkelte kompetenceområde. Denne progression er givet med læseretningen (fra venstre mod højre). I Billedfremstilling kommer Tegning og grafik før Maleri og collage, der efterfølges af Arkitektur og skulptur, før vi til sidst kommer til Digitale billeder. Som sagt afspejler denne progression rækkefølgen af plane, rumlige og digitale billeder i kompetencemålet for Billedfremstilling efter 5. klasse (se s. 128) og indikerer, at elevens arbejde med plane billeder går forud for arbejdet med rumlige billeder, og at kendskab til disse analoge former er en forudsætning for at arbejde med digitale billeder. Den samme klare sammenhæng genfinder man imidlertid ikke i de øvrige færdigheds- og vidensområder, men læseretningen markerer alligevel en progression, der ikke virker vilkårlig. Kompetencemålsprogressionen kan beskrives som en vertikal progression, mens progressionen inden for færdigheds- og vidensområderne er 138

19 Forenklede Fælles Mål horisontal. Disse to overordnede progressionsformer er vist i skemaet nedenfor med røde pile, hvor de blå pile markerer de forskellige former for progression på færdigheds- og vidensmålsniveau, og hvor FV er en forkortelse af færdigheds- og vidensområde. Skemaet gengiver progressionen i billedkunst i en generaliseret form, Figur 5.10: Oversigt over de grundlæggende progressionsformer i Forenklede Fælles Mål ud fra et enkelt kompetenceområde (jf. Skovmand 2015: kapitel 3) Kompetencemål Faser FV 1 FV 2 FV 3 FV 4 De to blå pile under FV 1 afspejler progressionen i fagets to forløb og handler om, hvordan der kan arbejdes med færdigheds- og vidensmål inden for et færdigheds- og vidensområde frem imod det overordnede kompetencemål (jf. figur 5.4 s. 129). Da der ikke er formuleret et overordnet mål for det enkelte færdigheds- og vidensområde, skal færdigheds- og vidensmålene fra de fire områder opfylde kompetencemålet i forening, og de fire færdigheds- og vidensområder skal således ses som en helhed. Hvis man bevæger sig lidt til venstre i skemaet, finder man en blå pil, som indikerer den samlede progression mellem de faser, som faget er inddelt i. Denne progression kan iagttages både som en progression i arbejdet med målpar, men også som en progression i enten færdigheder eller viden, jf. analysen i tilknytning til figur 5.5 (s. 130). Man træder her lidt på afstand af faserne i det enkelte trin og kompetencemålet for trinnet og ser i stedet på helheden i arbejdet med et færdigheds- og vidensområde i lyset af fagformålet. Den sidste form for progression er markeret med den horisontale blå pil, som viser progressionen i en fase. Denne progression kunne man også kalde årsplansprogressionen, hvis man tolker de mål, der er fastsat for den enkelte (etårige) fase, som et mål for et års undervisning, hvad mange lærere sandsynligvis vil gøre. Her træder vi ud 139

20 Læreplaner af det enkelte kompetenceområde og anskuer de tre områder i sammenhæng. Det viser sig, at kompetenceområderne i lighed med færdighedsog vidensområder ikke er gengivet i en vilkårlig rækkefølge. Det fremstillende arbejde går forud for billedanalysen, og begge dele er en forudsætning for kommunikationen om billeder. Faseprogressionen overskrider altså det enkelte kompetenceområde, idet denne progressionsform omfatter arbejdet med billedkunstfaget i en bestemt fase på tværs af fagets fire kompetenceområder. Vi kan således udlede den samlede progression med afsæt i figur 5.3 (se s. 127), der gengav fagets færdigheds- og vidensområder. Hvis vi ordner dem i en rækkefølge og bruger færdigheds- og vidensmålene for 4. fase som eksempel, får vi skemaet nedenfor som resultat. Figur 5.11: Oversigt over samtlige færdigheds- og vidensmål i 4. fase af Billedkunst Færdigheds- og vidensområde Færdighedsmål Vidensmål Tegning og grafik Maleri og collage Arkitektur og skulptur Digitale billeder Billedgenrer (5. fase i pdf, 4. fase på EMU) Billedkomposition Billedfunktion Analyse (ingen faseinddeling) (sprogfejl i færdighedsmål) Eleven kan tilføre tegninger stemning med lys og skygge Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning Eleven kan fremstille en arkitekturmodel ud fra egen planlægning Eleven kan arbejde med levende billeder Eleven kan genrebestemme billeder Eleven kan analysere farvers virkning i billeder Eleven kan analysere billeders funktion i en given kontekst Eleven kan analysere multimodale produktioners fremstilling Eleven har viden om tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge og dybde i billeder Eleven har viden om farvelære Eleven har viden om sammenhæng mellem form og funktion i bygninger Eleven har viden om storyboard Eleven har viden om billedkulturens billedgenrer Eleven har viden om farvers betydning i en kulturel kontekst Eleven har viden om billeders kommunikative funktion Eleven har viden om multimodale teksters formål og struktur og grafiske og layoutmæssige elementer 140

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Billedfremstilling Billedanalyse Billedkommunikation sig i plane, rumlige og digitale Eleven kan samtale om egne og andres Eleven kan

Læs mere

Billedkunst. Fagformål for faget billedkunst. Kompetencemål

Billedkunst. Fagformål for faget billedkunst. Kompetencemål Fagformål for faget billedkunst Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog

Læs mere

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing

Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan. v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Café nyt skoleår - Billedkunst Kom godt i gang med din årsplan v. pædagogisk konsulent Susanne Alsing Program: Kl.13.00 13.10 Velkomst Kl. 13.10 14.00 Fælles mål og målstyret undervisning Kl. 14.00 14.15

Læs mere

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab

Billedkunst. Formål for faget billedkunst. Slutmål for faget billedkunst efter 5. klassetrin. Billedfremstilling. Billedkundskab Formål for faget billedkunst Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå

Læs mere

Læseplan for valgfaget billedkunst

Læseplan for valgfaget billedkunst Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Forenklede Fælles Mål - Rammen for digitale læremidler Et fagligt løft af folkeskolen Informationsmøde om udviklingspuljen for digitale læremidler, Kbh, 29. september 2015 Ved chefkonsulent Helene Hoff,

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015

UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 UDERVISNINGSPLAN FOR BILLEDKUNST 2015 Undervisningen bygger på målsætningerne som beskrevet i Forenklede Fælles Mål. Formålet med Billedkunst At eleverne bruger deres fantasi, skaber deres egne værker

Læs mere

Billedkunst - læseplan for Engskolen

Billedkunst - læseplan for Engskolen Billedkunst - læseplan for Engskolen Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse

Læs mere

Læseplan for faget billedkunst

Læseplan for faget billedkunst Læseplan for faget billedkunst Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1.-2. klassetrin 4 Billedfremstilling 4 Billedanalyse 6 Billedkommunikation 2. trinforløb for 3.- 5. klassetrin 6 Billedfremstilling

Læs mere

Læseplan for faget billedkunst

Læseplan for faget billedkunst Læseplan for faget billedkunst Indledning Faget billedkunst er et obligatorisk fag i Folkeskolen fra 1. til 5. klasse. Undervisningen er opdelt i to trinforløb: 1 2. kl., 3. 5. klasse. I faget billedkunst

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014

Forenklede Fælles Mål. Aalborg 30. april 2014 Forenklede Fælles Mål Aalborg 30. april 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Formål med nye mål Målene bruges ikke tilstrækkeligt i dag Fælles Mål skal understøtte fokus på elevernes læringsudbytte ikke aktiviteter

Læs mere

Forenklede Fælles Mål

Forenklede Fælles Mål CkareØster Gør tanke til handling VIA University College Forenklede Fælles Mål Fra bestemmelser til læringsmål Ole Haubo og Kaare Øster, VIA CFU Program http://ffm.emu.dk/ Introduktion Kort om Forenklede

Læs mere

Reformen. Forenklede Fælles Mål

Reformen. Forenklede Fælles Mål Reformen Forenklede Fælles Mål Læringskonsulenter klar med bistand 17-03-2014 Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? 2014 Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt ikke

Læs mere

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst

Slutmål og undervisningsplan for faget Billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder gennem kreative og skabende fremstillinger. Ved at producere,

Læs mere

Forenklede Fælles Mål tysk

Forenklede Fælles Mål tysk Forenklede Fælles Mål tysk CFU, UCC Onsdag den 6. maj 2015 kl. 13.00-16.00 Mål Deltagerne har: Kendskab til forenklede Fælles Måls opbygning Kendskab til tankegangen bag den målstyrede undervisning i forenklede

Læs mere

Beskrivelse af faget og dets indhold:

Beskrivelse af faget og dets indhold: Beskrivelse af faget og dets indhold: Model for valg af indhold Faget beskrives her som fag, men de elevkompetencer der indgår i fagets beskrivelse bør ses i sammenhæng med andre kommunikative fagområder.

Læs mere

Forenklede eller blot nye Fælles Mål?

Forenklede eller blot nye Fælles Mål? Forenklede eller blot nye Fælles Mål? 23/10-2014 Forenklede forskningsresultater 1) Matematiske beregninger 2) Begrebslige observationer 3) Sproglige iagttagelser 4) Paradoksale problemer 5) Formål retur

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job

Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Skrivevejledning for kommunale valgfag

Skrivevejledning for kommunale valgfag 22. maj 2014 Skrivevejledning for kommunale valgfag Indledning Denne vejledning er udarbejdet til brug for kommuner eller skoler, som ønsker at tilbyde kommunale valgfag ud over valgfagsrækken. Ifølge

Læs mere

Refleksionsspørgsmål til kapitel 2

Refleksionsspørgsmål til kapitel 2 Refleksionsspørgsmål til kapitel 2 Forskellene på kvalifikationsrammens og vejledningens forståelse af begreberne viden og kompetencer sammenfattes i nedenstående tabel. Den danske kvalifikationsramme

Læs mere

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer

Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Udvikling af læseplaner mellem curriculum og kompetencer Lektor Ole Goldbech og@ucc.dk Læring og didaktik Videreuddannelsen Professionshøjskolen UCC Oversigt over læseplaner 1993 -loven Formål CKF Vejledende

Læs mere

Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk

Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk Læringsmålorienteret undervisningsforløb i tysk CFU, UCC Torsdag den 28. april 2016 kl. 9.00-15.00 Mål At deltagerne: kender fagets kompetenceområder samt kompetence-, færdigheds- og vidensmål ved, hvordan

Læs mere

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/

Læringscentret lige nu. Læreruddannelsen Zahle, 18/ Læringscentret lige nu Læreruddannelsen Zahle, 18/11 2014 Det pædagogiske læringscenters rolle i virkeliggørelsen af reformen Det pædagogiske læringscenter og reformen I skal være med til at understøtte

Læs mere

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14

Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Årsplan for billedkunst i 3. klasse 2013/14 Formålet med faget billedkunst bliver her beskrevet af undervisningsministeriet: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere,

Læs mere

Fagplan for billedkunst

Fagplan for billedkunst FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Fagplan for billedkunst Der undervises i billedkunst på 0. - 3. klassetrin 2 timer. På 3. 4- klassetrin undervises

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Og DeSIGn. Materialevalge. RYGSæK. DEn. - rum til at lære UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK

Og DeSIGn. Materialevalge. RYGSæK. DEn. - rum til at lære UNDERVISNINGSMATERIALE DEN KULTURELLE RYGSÆK FAABORG-MIDTFYNS KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm

Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling. 8. nov kl Museumscenter Hanstholm Fælles temadag - Afprøv undervisningsforløb og Brug Fælles Mål i egen formidling 8. nov. 2016 kl. 8.30 15.00 Museumscenter Hanstholm Hvem er jeg? Uddannet lærer i 2004, bl.a. som historielærer og kristendomskundskabslærer.

Læs mere

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har

Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har FÆLLES MÅL - Dansk Hvis den næste 1time og 25 minutter skal indfri forventningerne, har I Fået større viden og forståelse af målenes opbygningen og indhold i dansk Tænkt over sammenhængen mellem jeres

Læs mere

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål

Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Guide til årsplanlægning med forenklede Fælles Mål Årsplanen er et redskab til at skabe overblik over, hvilke kompetence-, færdigheds- og vidensmål forenklede Fælles Mål for det enkelte fag, der inddrages

Læs mere

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg

Liv og religion. klar til forenklede Fælles Mål og prøven. Af Karina Bruun Houg Liv og religion klar til forenklede Fælles Mål og prøven Af Karina Bruun Houg Liv og religion er vel nok Danmarks bedst sælgende bogsystem til kristendomskundskab i grundskolen. Mange anvender derfor stadig

Læs mere

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM)

5. Bertel Thorvaldsen. Årsplan (Billedkunst MVM) Årsplan for 5.B.T billedkunst 2016/2017- Malene von der Maase Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere,

Læs mere

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst

Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Billedkunst Årsplan i 1. klasse. Billedkunst Mål for faget er at eleverne: oplever glæde ved at fortælle gennem billeder udvikler fantasi og kreativitet lærer at udtrykke og meddele sig i forskellige billedformer

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

Fælles forenklede mål - folkeskolen

Fælles forenklede mål - folkeskolen Fælles forenklede mål - folkeskolen Dansk [ Færdigheds- og vidensmål efter 2. klasse ] Kompetencemål: Eleven kan kommunikere med opmærksomhed på sprog og relationer i nære hverdagssituationer Eleven kan

Læs mere

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen

Nye fælles mål. Temamøde om folkeskolereformen. IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Nye fælles mål Temamøde om folkeskolereformen IDA-mødecenter, København 13. januar 2014 Jens Rasmussen Læreruddannelse Kompetencer Efteruddannelse Kompetencer Læreplan Mål, vejledning, materialer etc.

Læs mere

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn

SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK. Sommeruni 2015. Louise Falkenberg og Eva Rønn SYNLIG LÆRING OG LÆRINGSMÅL I MATEMATIK Sommeruni 2015 Louise Falkenberg og Eva Rønn UCC PRÆSENTATION Eva Rønn, UCC, er@ucc.dk Louise Falkenberg, UCC, lofa@ucc.dk PROGRAM Mandag d. 3/8 Formiddag (kaffepause

Læs mere

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen

Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag. Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Nye Fælles Mål + Idræt som prøvefag Idrætskonsulent Lasse Rye Rasmussen Program 1. Del 1: Nye Fællesmål + rammer for IDRÆT som prøvefag (Lasse) 2. Forenklede Fælles mål og den didaktiske ramme 3. Læringsmålsstyret

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Forenkling af Fælles Mål

Forenkling af Fælles Mål Forenkling af Fælles Mål 6. september 2013 Master for forenkling af Fælles Mål 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om et fagligt løft af folkeskolen, at Fælles Mål præciseres og forenkles med henblik på,

Læs mere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere

Guide til netværk i fagene med faglige vejledere Guide til netværk i fagene med faglige vejledere I denne guide sættes fokus på, hvordan skolens faglige vejledere kan medvirke til at arbejde med implementering af forenklede Fælles Mål, bidrage til den

Læs mere

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder ikke mindst billedkunst anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. Derfor undervises i billedkunst

Læs mere

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd.

I faget kunst inddrager vi, udover billedkunst som sådan også noget håndarbejde og sløjd. Formål med faget kunst/kunstnerisk udfoldelse Formålet med faget Kunst er at eleverne bliver i stand til at genkende og bruge skaberkraften i sig selv. At de ved hjælp af viden om forskellige kunstarter

Læs mere

Materielt Design 2. 6. klasse

Materielt Design 2. 6. klasse Materielt Design 2. 6. klasse Faget Materielt Design på Interskolen er en samtænkning af følgende af folkeskolens fag: håndarbejde, sløjd og billedkunst. Undervisningen vil derfor i praksis inddrage alle

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Bjerringbro d. 26. november 2014

Forenklede Fælles Mål. Bjerringbro d. 26. november 2014 Forenklede Fælles Mål Bjerringbro d. 26. november 2014 Folkeskolereformens tre mål 1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygjge, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social

Læs mere

UVMs Læseplan for faget Billedkunst

UVMs Læseplan for faget Billedkunst UVMs Læseplan for faget Billedkunst Læseplanen er struktureret ud fra de tre centrale kundskabs- og færdighedsområder, billedfremstilling, billedkundskab og visuel kommunikation, der tilsammen danner en

Læs mere

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST

Centrale kundskabs- og færdighedsområder for faget BILLEDKUNST Formål for faget BILLEDKUNST Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at se og sanse på en rig og nuanceret måde og at bruge

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Læseplan for valgfaget medier

Læseplan for valgfaget medier Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at BILLEDKUNST Undervisning i faget Billedkunst på Bordings Friskole Der undervises i billedkunst på 1. - 5. klassetrin 2 timer om ugen samt som valgfag fra 6. til 9.klassetrin. Som Grundtvig-Koldsk friskole

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Kunstskolen Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Kunstskolen November 2014 Kunstskolen Formålet med undervisningen er, at eleverne tilegner sig kompetencer i billedkommunikation og i billedanalyse

Læs mere

Fælles Mål. Faghæfte 8. Billedkunst

Fælles Mål. Faghæfte 8. Billedkunst Fælles Mål Faghæfte 8 Billedkunst Fælles Mål Faghæfte 8 Billedkunst Publikationen indgår i Uddannelsesstyrelsens håndbogsserie som nr. 7-2004 Grafisk tilrettelæggelse: Schwander Kommunikation 1. udgave,

Læs mere

færdigheds- og vidensområde

færdigheds- og vidensområde Fælles mål Forløbet om familier tager udgangspunkt i følgende kompetence-, for dansk, historie, billedkunst og sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab: Dansk (efter 2. klasse) Eleven kan forberede

Læs mere

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job

Uddannelse og job. Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Uddannelse og job Status på arbejdet med det obligatoriske emne uddannelse og job Jørgen Brock, pædagogisk konsulent, Undervisningsministeriet jb@uvm.dk 3395 5685 Indsæt note og kildehenvisning via Header

Læs mere

Målstyret undervisning Dansk udskoling

Målstyret undervisning Dansk udskoling ffm.emu.dk Målstyret undervisning Dansk udskoling 22. april 2015 Inger-Lise Lund illu@ucc.dk Forenklede Fælles Mål udskoling A Gennemgang af målhierarki ffm.emu.dk C Danskhed og national identitet Danas

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

FAGET BILTEX I 4. KLASSE PÅ SEJERGAARDSSKOLEN.

FAGET BILTEX I 4. KLASSE PÅ SEJERGAARDSSKOLEN. FAGET BILTEX I 4. KLASSE PÅ SEJERGAARDSSKOLEN. Faget udspringer af fagene billedkunst og tekstil og indeholder dermed også kompetenceområder fra disse fag. I 5.klasse opdeles faget igen til billedkunst

Læs mere

Synlig læring og læringsmål i fagene

Synlig læring og læringsmål i fagene Synlig læring og læringsmål i fagene Mandag den 3. august 2015 ved Mia Graae - om tegn på skriftsprogsvanskeligheder og tiltag i undervisningen Dagens program 1. Velkomst og præsentation 2. Praktiske oplysninger

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST

KRISTENDOM OG BILLEDKUNST KRISTENDOM OG BILLEDKUNST Årsplan for kristendom og billedkunst 0.- 1.- 2. klasse (2013/14) Kristendom og billedkunst bestå af to ugentlige lektioner i skoleåret 2013/14. Der vil perioder hvor der fokuseres

Læs mere

BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009. l.klasse - S.klasse

BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009. l.klasse - S.klasse BILLEDKUNST/FORMNING 2008-2009 l.klasse - S.klasse Formil for faget billedkunst Formilet med undervisningen i billedkunster, at eleverne ved at skabe, opleve og analysere billeder bliver i stand til at

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl

Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning

Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Guide til samarbejde i team om læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning på grundlag af forenklede Fælles Mål har et tydeligt fagligt fokus, som lærere må samarbejde om at udvikle. Både

Læs mere

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen

Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Be funky med billeder E-læringsmodul billedkunst IT-færdighedsniveau: 1 2 3 4 5 Af Simon Rune Jørgensen Overblik I dette modul lærer du at anvende det online-baserede billedredigeringsprogram Befunky i

Læs mere

Lav et flot tingatinga-maleri med skabeloner

Lav et flot tingatinga-maleri med skabeloner Side 1/13 Opgaveark#10 Fag/klassetrin: Billedkunst 1.-4. klasse. Dansk som kreativt indslag. Omfang: Mindst tre adskilte lektioner. Tingatinga-malerier laves i tre tempi, hvor først baggrunden og siden

Læs mere

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1

Matematikvejlederdag. Ankerhus 3. november Side 1 Matematikvejlederdag Ankerhus 3. november 2014 Klaus.fink@uvm.dk Side 1 Oplægget Nyheder Fagligt fokus Læringsmålstyret undervisning Klaus.fink@uvm.dk Side 2 Udviklingsprogrammet Klaus.fink@uvm.dk Side

Læs mere

BILLEDKUNST 2014-15 1. kl.

BILLEDKUNST 2014-15 1. kl. BILLEDKUNST 2014-15 1. kl. Uge 33 - mandag Blindtegning af hånd. Derefter snak om strandtur på torsdag, hvorfor og hvad vi skal bruge tingene til. uge 33 torsdag formiddag Til stranden m/2 sandkassespande

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor

Sommeruni Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov. Trine Nobelius, lektor Sommeruni 2015 Synlig læring og læringsmål i fagene og emner Dansk (indskoling og mellemtrin): Børn med særlige behov Trine Nobelius, lektor UCC Videreuddannelsen, Læring og Didaktik Mål med Sommeruni

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag

Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Sæt spot på kompetencerne 1. Kursusdag Side 1 Dagens program 09.00 Intro til kurset og dagens program 09.15 Skolediskurser og samarbejdsflader 10.00 Værdispil 10.45 Pause 11.00 Forenklede Fælles Mål 12.00

Læs mere

Rygsæk. den. Undervisningsmateriale rum til at lære. Håndværk og design eller billedkunst. Faaborg-Midtfyns Kulturelle Rygsæk

Rygsæk. den. Undervisningsmateriale rum til at lære. Håndværk og design eller billedkunst. Faaborg-Midtfyns Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Og DeSIGn FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE rum til at lære. Håndværk og design eller billedkunst DEN KULTURELLE RYGSÆK

Og DeSIGn FAG. RYGSæK. DEn UNDERVISNINGSMATERIALE rum til at lære. Håndværk og design eller billedkunst DEN KULTURELLE RYGSÆK DEN KULTURELLE RYGSÆK sikrer børn og unge inspirerende møder med kunst og kulturarv giver børn og unge mulighed for at lære kulturens sprog giver børn og unge flere erfaringer med æstetiske og innovative

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger

Læs mere

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse

Årsplan for billedkunst 1. kl. 2012-2013. Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Årsplan for faget billedkunst i 1. klasse Formål for faget billedkunst Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage,

Læs mere

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.

28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4. Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever

Læs mere

Matematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015

Matematikvejlederkonference 27. august Matematikvejlederkonference Odense 2015 Matematikvejlederkonference 27. august Læringskonsulenterne Rasmus Ulsøe Kær Martin Villumsen Rikke Kjærup De tværgående temaer i et matematisk perspektiv Innovation og entreprenørskab It og medier Sproglig

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014

Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Folkeskolereformen nye muligheder Hotel Nyborg Strand 23.04.2014 Nationale mål, resultatmål og Fælles Mål Tre nationale mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ

LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ LÆRINGSMÅLSTYRET UNDERVISNING - MÅLPILEN SOM VÆRKTØJ Oversigt Lovmæssige forandringer Indsigter fra didaktisk forskning vedrørende læringsmål i undervisningen Målpilen som værktøj Muligheder i lærerteamet

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet

Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Introduktion til læreplanen for mellemtrinnet Læreplanerne for de enkelte trin indeholder det bindende trinformål og de ligeledes bindende fagformål for samtlige skolens fag og fagområder, samt de bindende

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder.

Tidligere version Gældende version Kommentarer Til prøven opgives et alsidigt sammensat stof indenfor fagenes kompetenceområder. Prøvebekendtgørelsen Det officielle navn er: BEK nr 1132 af 25/08/2016 Vi finder afsnittet om Fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi (som stadig er prøvens officielle navn) i bilag 1, som handler

Læs mere

til Augmented Reality i billedkunst

til Augmented Reality i billedkunst Åbn døren! Åbn døren! til Augmented Reality til Augmented i billedkunst Reality i billedkunst til med Aurasma Augmented Reality i billedkunst med Aurasma VIA Center for Projektet er støttet af Undervisningsministeriets

Læs mere

Forenklede fælles mål og målstyret undervisning i engelsk

Forenklede fælles mål og målstyret undervisning i engelsk Forenklede fælles mål og målstyret undervisning i engelsk Tirsdag d. 5. maj kl. 13 16 Helle Rodenberg, her@ucc.dk Mål Deltagerne har Kendskab til Forenklede Måls opbygning Kendskab til den målstyrede undervisnings

Læs mere

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015

HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 HVAD STÅR DER I DE NYE FÆLLES MÅL OM DEN MATEMATISKE KOMPETENCE, KOMMUNIKATION? KØBENHAVN 29. SEPTEMBER 2015 BINDENDE/VEJLEDENDE BINDENDE MÅL OG TEKSTER: FAGETS FORMÅL KOMPETENCEMÅL (12 STK.) FÆRDIGHEDS-

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere