5. Forenklede Fælles Mål et skridt frem eller to tilbage?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "5. Forenklede Fælles Mål et skridt frem eller to tilbage?"

Transkript

1 5. Forenklede Fælles Mål et skridt frem eller to tilbage? Inden vi går i gang med den egentlige analyse af de Forenklede Fælles Mål for billedkunst, gengiver vi på side den tekst, der er fælles for analysen af de nye læreplaner i Mål og midler. Dernæst ser vi på de væsentligste overordnede ændringer. I analysen af de nye kompetencemål for det obligatoriske billedkunstfag har vi valgt at rette blikket mod udvalgte dele af læreplanen for mellemtrinnet, konkret kompetenceområdet Billedfremstilling. I analysen er der særligt fokus på progressionsspørgsmålet, fordi et af de erklærede mål med de nye Fælles Mål har været at styrke og tydeliggøre progressionen i elevernes arbejde med faget og dermed deres læring (se Skovmand 2015: kapitel 3). Progressionsanalysen ligger i forlængelse af analysen af Fælles Mål 2009 og de progressionsmodeller, vi præsenterede i den forbindelse (se s. 107ff.). Vi sætter i analysen særligt fokus på farvelære, fordi farver er brugt som et eksempel på et undervisningsforløb i Undervisningsministeriets generelle vejledning i læringsmålsstyret undervisning (Undervisningsministeriet 2014a: 44f.). Vi har valgt at perspektivere den nye læreplan for billedkunst til de tilsvarende læreplaner i Norge og Ontario i Canada. I Norge har de to seneste læreplaner været formuleret som kompetencemål, men er langt kortere og mindre komplekse end de danske. Ontario fremhæves i en rapport vedrørende Fælles Mål 2009 fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut 2012: 21) som eksemplarisk og nævnes i den master fra Undervisningsministeriet, der har rammesat arbejdet med de nye læreplaner (Undervisningsministeriet 2013: 5). Inden analysen et lille hjertesuk: De to primære mål med de nye Fælles Mål var at gøre dem mere præcise og enklere, herunder at reducere deres omfang og antal væsentligt, som det hedder i forligsteksten. På den baggrund skulle man tro, at den nye læreplan var blevet både kortere og mere overskuelig, men det er langtfra tilfældet. Regner man alene omfanget af fagformål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål, Læseplanen og Vejledningen sammen, fylder disse elementer et par sider mere i Forenklede Fælles Mål, end de gjorde i forgængeren. 121

2 Læreplaner Men hvor Fælles Mål 2009 var begrænset til disse elementer, der var samlet i et hæfte, er den nye læreplan stykket sammen af elementer, der forefindes syv forskellige steder på Undervisningsministeriets vidensportal (den nye EMU), hvor det er svært at danne sig et overblik over læreplanen. Hvorfor ikke samle læreplanen i ét dokument? Herudover indeholder vidensportalen et omfattede inspirationsmateriale i form af læringsmål, tegn på læring og udfordringsopgaver (omkring 30 normalsider), ligesom der er kommet vejledninger til de tre nye tværgående emner (It og medier, Sproglig udvikling og Innovation og entreprenørskab), der i alt fylder 50 sider. Endelig fremstår læreplanens struktur mere kompleks, fordi der er kommet nye kategorier og niveauer til, uden at sammenhængen mellem dem er ganske klar (se også Skovmand 2015). Det er forholdet mellem disse kategorier og niveauer, vi i denne analyse vil belyse. Reformen af Fælles Mål skal ses i sammenhæng med regeringens skolereform, som blev præsenteret i Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen fra Forenklingen af Fælles Mål var en del af en overordnet intention om at fjerne og forenkle regler på skoleområdet med henblik på at styrke det lokale ledelsesrum både i kommunerne og på skolerne samt give lærerne større frihed (Regeringen 2012: 49). I forhold til Fælles Mål 2009 var intentionen, at de nye læreplaner skulle angive trinmål for, hvad der skal læres på de enkelte klassetrin, og ikke som tidligere blot trinmål for de forløb, som Fælles Mål inddeler undervisningen i (fx klassetrin). I den politiske aftale om skolereformen, der efterfølgende blev indgået mellem de daværende regeringspartier og Dansk Folkeparti og Venstre, er der en længere passage om præciseringen og forenklingen af Fælles Mål, hvoraf det blandet andet fremgår, at målet er at sikre læringsmål, som sætter elevernes læringsudbytte tydeligere i centrum, og som understøtter skolens arbejde med målstyret undervisning [ ] Omfanget og antallet af Fælles Mål reduceres og forenkles væsentligt (Forligspartierne 2013: 9). 122

3 Forenklede Fælles Mål Undervisningsministeriet udformede på den baggrund en matrix for arbejdet med at revidere Fælles Mål, hvor de tidligere CKF er er omdøbt til kompetenceområder, som for hvert forløb (fx klassetrin) er udstyret med et kompetencemål. Disse kompetenceområder er inddelt i en række færdigheds- og vidensområder med et færdigheds- og et vidensmål for hver fase, det enkelte forløb er inddelt i (fx tre faser for klassetrin). Færdigheds- og vidensmålene er tænkt som målpar. For fagene dansk og matematik og for børnehaveklassen er der desuden formuleret opmærksomhedspunkter for at sikre, at alle elever har de fornødne forudsætninger for at lære i alle fag. Ud over kompetencemål og færdigheds- og vidensmål, som sammen med fagenes formål udgør de nationalt bindende tekster, rummer læreplanen en læseplan og en vejledning, hvor Læseplanen som tidligere kan gøres bindende eller revideres på det kommunale niveau, og Vejledningen har en rent vejledende karakter. Desuden er der kommet en dynamisk vidensportal til (EMU Danmarks læringsportal). Bortset fra at rumme de bindende mål og Vejledningen samt fagformål har den en et nyt niveau, nemlig Vejledende eksempler på læringsmål, tegn på læring og udfordringsopgaver for hvert målpar. På den dynamiske vidensportal finder man også de (foreløbigt) fem generelle vejledninger, der knytter sig til Forenklede Fælles Mål, hvoraf tre vedrører nye emner, mens de sidste to erstatter tidligere faghæfter (Elevernes alsidige udvikling og It og mediekompetencer i folkeskolen). Modsat tidligere, hvor både de bindende mål, Læseplanen og Undervisningsvejledningen var samlet ét sted, er målene og Læseplanen gengivet i to pdf-filer, mens de fleste af de nye vejledende tekster er rene nettekster uden sidenummerering. Fagformål er ikke gengivet sammen med de bindende mål, men alene på vidensportalen sammen med en introduktion, der i lighed med de tekster, som præsenterer fagenes forløb, er hentet fra Læseplanen. Den foreløbige mængde af dokumenter og niveauer i de nye læreplaner fremgår af diagrammet på omstående side (jf. EMU en i starten af 2015). Du kan læse mere herom i Skovmand 2015: kapitel

4 Læreplaner Figur 5.1: Diagrammatisk oversigt over læreplansniveauerne i Forenklede Fælles Mål Fagformål Kompetenceområder Kompetencemål Færdigheds- og vidensområder Færdighedsmål Vidensmål Opmærksomhedspunkter Læseplan Vejledning (Fagformål og introduktion) Vejledende eksempler på... Læringsmål Tegn på læring Udfordringsopgaver Nationalt bindende tekster Kommunalt bindende tekst Vejledende tekster Billedkunst Læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning (47 s.) Læringsmålsstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion [...] (18 s.) Tværgående emner Sproglig udvikling (10 s.) Vejledende tekster It og medier (9 s.) Generelt Innovation og entreprenørskab (31 s.) Forskningsbaseret viden om alsidig udvikling (12 s.) Understøttende undervisning

5 Forenklede Fælles Mål 5.1 Revideret fagformål for billedkunst Fagformålet for billedkunst, som kun findes på vidensportalen og retsinformation sammen med de øvrige fags formål, er blevet revideret i forbindelse med forenklingen af Fælles Mål. Ændringen består ud over kosmetiske ændringer i stk. 2 og 3 af et nyt stk. 1: Eleverne skal i faget billedkunst udvikle kompetencer til at opleve, producere og analysere billeder. Eleverne skal blive i stand til at iagttage, reflektere og bruge billedsprog i kommunikative og innovative processer. Til sammenligning ser første del af formålet fra 2009 sådan her ud: Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere billeder bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations- og udtryksmiddel. (Undervisningsministeriet 2009: 3) Kompetencebegrebet i den første sætning er nyt, ligesom formuleringen innovative processer er ny i den anden sætning, og den tidligere formulering er delt op i to. Hvor det at producere, opleve og analysere billeder (bemærk den ændrede rækkefølge i det nye formål) tidligere satte eleverne i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog, er der nu tale om kompetencer, der har en selvstændig status (en oplevelseskompetence, en produktionskompetence og en analysekompetence). Dette hænger sandsynligvis sammen med inddelingen af fagene i kompetenceområder med tilhørende kompetencemål, men hvori disse overordnede kompetencer nærmere består, er ikke forklaret nogetsteds, ligesom det heller ikke står klart, hvordan eleverne udvikler fx kompetencen til at opleve billeder. I formålet fra 2009 er produktionen, oplevelsen og analysen af billeder et middel ( ved at ) til at opnå, hvad man godt kan opfatte som et kompetencemål ( bliver i stand til at ), og der er en tydelig sammenhæng mellem at producere, opleve og analysere billeder og iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog. Det bemærkes, at forstå er fjernet i den anden del af stk. 1 i formålet fra 2014 (se også Skovmand 2015: kapitel 2 og 3). I den anden sætning i det nye stk. 1 i fagformålet er den væsentligste ændring udeladelsen af ordet udtryksmiddel og tilføjelsen af ordet innovation, således at kommunikations- og udtryksmiddel er blevet til kommunikative og innovative processer. Formålet knytter således an til det nye tværgående emne Innovation og entreprenørskab, men ingen steder i læreplanen for billedkunst findes der oplysninger om, hvad der forstås ved de nævnte processer, hvad de indeholder, og hvordan de understøttes. Der er desuden to ting i fagformålet, der bemærkelsesværdigt nok ikke er blevet ændret. 125

6 Læreplaner I stk. 3 tales der fortsat om, at eleverne som del af deres kreative udvikling og æstetiske dannelse skal udvikle deres kundskaber om kunstens og mediekulturens billedformer, som de fremstår i lokale og globale kulturer. Ordet dannelse forekommer ikke i andre fagformål, og det er det eneste sted i de bindende mål for alle skolens fag, at ordet bruges om et fags bidrag til elevernes udvikling. I naturfagene vedrører dannelse tilblivelsen af sten, landskabstyper, råstoffer, Solsystemet og Universet. Den anden unikke forekomst er kundskaber. Dette er et meget centralt begreb i folkeskoleloven, jf. fx den første formulering i formålet om, at folkeskolen i samarbejde med forældrene skal give eleverne kundskaber og færdigheder [ ]. Imidlertid finder man det kun et enkelt sted i komplekset af Forenklede Fælles Mål (fagformål, kompetencemål, færdigheds- og vidensmål), og det er i fagformålet for billedkunst. Til sammenligning forekom kundskaber 430 gange i fagformål, trin- og slutmål i Fælles Mål Kompetenceområderne i billedkunst Ud over de forandringer af læreplanen, som naturligt følger af den nye kompetencemålstænkning og den matrix, som de nye læreplaner er underlagt, er de væsentligste ændringer overordnet set, at fagets tre søjler i to ud af tre tilfælde har fået andre betegnelser, og at der er blevet lavet ni færdigheds- og vidensområder. Billedfremstilling er fastholdt som betegnelse for det første kompetenceområde, mens Billedkundskab er ændret til Billedanalyse og Visuel kommunikation er blevet til Billedkommunikation. Formuleringsmæssigt er der tale om en forenkling og en tydeliggørelse af, at billedkunstfaget handler om billeder. Indholdsmæssigt kan der ligge en indsnævring i at lade det bredere kundskab erstatte af den mere begrænsede analyse, og det kan virke forvirrende at tale om billedkommunikation, når der igennem en længere årrække er opbygget en tradition for at tale om visuel kultur og visuel kommunikation, som rækker ud over det rent billedmæssige, og som også er de formuleringer, der går igen i Læseplanen. Det er fx værd at bemærke, hvor mange gange Læseplanen bruger ordet visuelle, når den faglige betydning af billeder skal forklares: I faget billedkunst dækker ordet billeder over menneskeskabte visuelle forekomster, såsom tegninger, modeller, malerier, fotos, internettet, skulpturer, arkitektur og vores visuelle omgivelser generelt. Faget billedkunst forbereder eleverne til deltagelse i de visuelle kulturer, der omgiver dem. Elevernes stigende brug af digitale billedmedier aktualiserer behovet for almene kompetencer i at kunne kode og afkode visuelle udtryk. (Undervisningsministeriet 2014b: 3) 126

7 Forenklede Fælles Mål Figur 5.2: Kompetencemål for billedkunst Kompetencer 2. klasse 5. klasse Billedfremstilling Billedanalyse Trin Billedkommunikation Eleven kan udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder Eleven kan samtale om egne og andres billeder Eleven kan kommunikere gennem billeder Eleven kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering Eleven kan vurdere billeders anvendelse inden for forskellige kultur- og fagområder Eleven kan udtrykke ideer og betydninger visuelt Disse kompetencemål erstatter de tidligere trinmål, og tanken er altså, at det faseinddelte arbejde med færdigheds- og vidensmålene skal lede frem mod disse mål for de to forløb. 5.3 Færdigheds- og vidensområder i stedet for CKF er Det er ovenstående kompetencemål, som er styrende for de færdigheds- og vidensmål, der formuleres under de nye færdigheds- og vidensområder. Logikken er som sagt, at kompetencemålene nedbrydes i færdigheds- og vidensmål, der er ordnet parvis, sådan at der til hvert færdighedsmål knytter sig et vidensmål. Sammenhængen i de enkelte målpar er i pdfversionen af målene markeret ved, at målene for færdigheder og viden er adskilt med en stiplet linje, mens færdigheds- og vidensområder er adskilt med fuldt optrukne linjer. Figur 5.3: Oversigt over færdigheds- og vidensområder i det obligatoriske billedkunstfag Billedfremstilling Billedanalyse Billedkommunikation Tegning og grafik Billedgenrer Udstilling og formidling Maleri og collage Billedkomposition Arkitektur og skulptur Billedfunktion Digitale billeder Analyse 127

8 Læreplaner De tre kompetenceområder er både kvantitativt og kvalitativt uensartede. De to første har fire færdigheds- og vidensområder, mens Billedkommunikation kun har ét, Udstilling og formidling. Samtidig skiller opbygningen af Billedanalyse sig ud, fordi området modsat de to andre ikke er inddelt i faser. I det første forløb (1.-2. klasse) er der kun én fase, mens der i det andet forløb (3.-5. klasse), der omfatter tre faser, er to faser for Billedgenrer og kun én for Analyse, mens de to andre færdigheds- og vidensområder er inddelt i tre faser. Hverken Læseplanen eller Vejledningen forklarer, hvorfor faseinddelingen varierer på denne måde. Med andre ord er Billedfremstilling det eneste kompetenceområde i det obligatoriske billedkunstfag, som har fire færdigheds- og vidensområder, der alle har mål for de fem faser. Det er en af grundene til, at vi har valgt at rette vort blik mod dette område i det følgende Billedfremstilling Den overordnede progression for Billedfremstilling fremgår af figur 5.2. Efter 2. klasse kan eleven udtrykke sig i plane, rumlige og digitale billeder, mens eleven efter afslutningen af 5. klasse kan eksperimentere med og udtrykke sig i billeder med vægt på tematisering. Det eksperimenterende er således tilføjet udtryksfærdigheden, der er blevet målrettet tematisering. Plane, rumlige og digitale billeder synes at ligge til grund for de fire færdigheds- og vidensområder i Billedfremstilling, idet Tegning og grafik og Maleri og collage repræsenterer det plane, Arkitektur og skulptur det rumlige og Digitale billeder ja, digitale billeder. De tre forskellige typer billeder indgår dermed også helt grundlæggende i arbejdet med faget i det andet forløb, hvilket giver en klar progression. Mindre klart er det til gengæld, hvad der menes med tematisering, som ikke forekommer andre steder i kompetencemålene og heller ikke forklares eller eksemplificeres i hverken Læseplanen eller Vejledningen. Det tætteste, man kommer en forklaring, er denne sætning fra afsnit 4.1 fra Vejledningen om Billedfremstilling : Eleverne lærer at udtrykke sig om temaer, som har en betydning i elevernes liv. Men den sætning siger meget lidt om, hvad tematisering er (se også s. 143ff. nedenfor). Det overordnede kompetencemål savner således understøtning både i de underliggende færdigheds- og vidensområder og de bagvedliggende dokumenter. Den manglende understøtning gør sig også gældende i forhold til kompetencemålet om, at eleven kan eksperimentere med billeder. Overalt i de fire færdigheds- og vidensområder beskrives elevens færdigheder som basale teknikker (hovedsageligt fremstillingsteknikker), ingen steder er der formuleringer, der lægger op til eller aktivt understøtter et eksperimenterende billedarbejde, jf. nedenstående oversigt. 128

9 Forenklede Fælles Mål Figur 5.4: Faseinddelte færdigheds- og vidensmål for Billedfremstilling for klasse Fase (trin) Tegning og grafik Maleri og collage Færdighedsmål Vidensmål Færdighedsmål Vidensmål 3. Eleven kan tegne helheder og detaljer ud fra iagttagelser 4. Eleven kan tilføre tegninger stemning med lys og skygge 5. Eleven kan fremstille billeder med trykteknikker Fase (trin) Eleven har viden om iagttagelses- og tegnemetoder Eleven har viden om tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge og dybde i billeder Eleven har viden om højtryk, plantryk og dybtryk Arkitektur og skulptur Eleven kan fremstille billeder i flere lag Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning Eleven kan fremstille en collage med en rumlig dimension Digitale billeder Eleven har viden om lagdelt billedopbygning Eleven har viden om farvelære Eleven har viden om assemblage Færdighedsmål Vidensmål Færdighedsmål Vidensmål 3. Eleven kan fremstille billeder med arkitekturelementer 4. Eleven kan fremstille en arkitekturmodel ud fra egen planlægning 5. Eleven kan inddrage omgivelserne i billedfremstilling Eleven har viden om arkitekturelementer Eleven har viden om sammenhæng mellem form og funktion i bygninger Eleven har viden om installationskunst Eleven kan fremstille en digital billedfortælling Eleven kan arbejde med levende billeder Eleven kan fremstille en digital collage i flere lag Eleven har viden om enkle digitale animationsteknikker Eleven har viden om storyboard Eleven har viden om digitale billedteknikker Uanset om man opfatter de tre faser som udtryk for en bestemt progression over tre klassetrin eller en vilkårlig rækkefølge, mangler der sammenhæng mellem de mål, der er formuleret for de tre faser. Ser vi på Maleri og collage, skiftes der til noget helt andet eller i det mindste delvist nyt for hver fase: fra lagdelt billedopbygning over farvelære til assemblage. Den 129

10 Læreplaner indholdsmæssige progression i færdigheds- og vidensområdet fremstår således svag (hvis ikke helt tilfældig) på dette trin, fordi der ikke kan iagttages nogen progression i fx elevens arbejde med farver og maleri. Det er derfor nærliggende at sammenligne målene for Maleri og collage på dette trin med målene på det foregående (1.-2. klasse) og det efterfølgende (valgfaget i klasse). Det sidste er enkelt, fordi der ikke står noget om Maleri og collage (som indgår i det generaliserede visuelle udtryk ), mens der til gengæld er fastsat sammenlignelige mål blandt andet for arbejdet med maleri og farver, som vi i det følgende går i dybden med for at anvende som gennemgående eksempel Maleri og collage med særligt fokus på maleri og farver Færdigheds- og vidensmålene for arbejdet med Maleri og collage i fase 1 i det første forløb lyder: Eleven kan male ud fra ideer og oplevelser Eleven har viden om primær- og sekundærfarver I den nye læreplan for billedkunst er der med andre ord to steder, hvor der fastsættes mål for elevens arbejde med farver og maleri, nemlig i den første fase i det første forløb (herefter 1. fase) og i den anden fase i det andet forløb (herefter 4. fase). De fire målformuleringer er gengivet i tabellen nedenfor. Figur 5.5: Færdigheds- og vidensmål for arbejdet med maleri og farver (Billedfremstilling, Maleri og collage) Fase Færdighedsmål Vidensmål 1. Eleven kan male ud fra ideer og oplevelser Eleven har viden om primær- og sekundærfarver 4. Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning Eleven har viden om farvelære Umiddelbart virker det, som om der er et stort spring fra 1. til 4. fase både i tid og i indhold. Vidensmålene er formuleret meget forskelligt. Det virker logisk, at viden om primær- og sekundærfarver kommer før viden om farvelære som sådan, men dels har eleverne jo allerede en vis viden om farvelære i kraft af deres arbejde med primær- og sekundærfarverne, dels mangler der en hel del mellemregninger: Hvordan kommer eleverne fra en relativt simpel viden om primær- og sekundærfarver til at have en (må man tro) mere omfattende og generaliseret viden om farvelære, som ikke er nærmere specificeret? Det har vi forsøgt at anskueliggøre ved at formulere en progression for arbejdet med farver (eller farvelære, om man vil) i fem sammenhængende trin, hvor færdigheds- og vidensmålene er stillet op over for hinanden og parvis udgør en enhed. 130

11 Forenklede Fælles Mål Figur 5.6: Forslag til alternativ progression for arbejdet med farver og maleri/farvelære Trin Færdighedsmål Vidensmål 1. Eleven kan blande primære farver til sekundære farver Eleven har viden om primære og sekundære farver 2. Eleven kan anvende sekundære og tertiære farver Eleven har viden om sekundære og tertiære farver 3. Eleven kan anvende komplementærkontrast, kvalitetskontrast og lys/mørk-kontrast Eleven har viden om farvekontraster 4. Eleven kan anvende farver differentieret Eleven har viden om farvesystematik 5. Eleven kan anvende farver naturalistisk, symbolsk og ekspressivt Eleven har viden om farvers udtryksmuligheder Der er flere pointer med dette alternative progressionsforslag. For det første beskriver det en sammenhængende udvikling i elevens arbejde fra det konkrete til det udtryksmæssige, hvilket er i overensstemmelse med kompetencemålene for Billedfremstilling. For det andet kobler det tydeligt mellem viden og færdigheder, idet færdighederne er beskrevet som anvendelse af den tilegnede viden i alle fem tilfælde. I Forenklede Fælles Mål er der ikke samme tydelige sammenhæng mellem viden og anvendelse. Det er således uklart, hvilken viden om farvelære eleven skal bringe i anvendelse, når farvernes virkemidler skal bruges til at skabe en bestemt stemning, og der er ingen logisk kobling mellem at have viden om primær- og sekundærfarver og kunne male ud fra ideer og oplevelser. For det tredje kan disse progressionsovervejelser danne baggrund både for en diskussion og en vurdering af nogle af Undervisningsministeriets eksempler, som vi gennemgår efter blokken af arbejdsspørgsmål, og en sammenligning af Forenklede Fælles Mål og læreplanerne for billedkunstundervisningen i Norge og Ontario (se kapitel 5.8). 131

12 Læreplaner Arbejdsspørgsmål Hvordan ville du formulere færdigheds- og vidensmål for arbejdet med Maleri og collage, som kunne understøtte eksperimenterende billedarbejde, jf. kompetencemålet for Billedfremstilling efter 5. klasse? Hvordan vil du inddele disse mål i de tre faser for forløbet fra klasse? Hvordan forstår du tematisering? Hvordan vil du arbejde med tematisering i det eksperimenterende billedarbejde i forhold til Maleri og collage? Hvordan vil du kunne bruge progressionen i figur 5.6 i et undervisningsforløb, i en årsplan eller i en plan, der omfatter flere års undervisning i billedkunst? Hvordan vurderer du sammenhængen mellem færdigheds- og vidensmålene i Arkitektur og skulptur, jf. figur 5.4? Hvordan vurderer du progressionen i arbejdet med Arkitektur og skulptur i forløbet fra klasse? I den generelle vejledning om læringsmålsstyret undervisning bruger Undervisningsministeriet som nævnt undervisningen i farver og maleri som eksempel i forhold til billedkunst. Inde under de enkelte faseinddelte færdigheds- og vidensmål, som vi gengav ovenfor, finder man på vidensportalen desuden eksempler på læringsmål og i tilknytning hertil eksempler på niveaudelte tegn på læring samt udfordringsopgaver, der kan stilles de dygtigste elever. Eksemplerne knytter sig til undervisningsforløb, som man må tro er beregnet på at kunne indfri de formulerede mål. I forhold til arbejdet med farver og maleri ser eksemplet ud som i figuren på næste side. 132

13 Forenklede Fælles Mål Figur 5.7: Eksempler på læringsmål, tegn på læring og udfordringsopgave i forhold til et undervisningsforløb om farver og maleri i fase 1 (Billedfremstilling, Maleri og collage) Læringsmål Tegn på læring Udfordringsopgave Eleverne kan male et billede ud fra en fælles oplevelse i klassen med egne blandede farver. Eleverne kan male et billede ud fra en egen forestilling. Eleverne kan blande farver som led i eget billedarbejde. Eleverne kan male et billede ud fra en fælles oplevelse i klassen med egne blandede farver. Niveau 1 Eleven maler et billede med et enkelt motiv og tilfældig brug af primær- og sekundærfarver. Niveau 2 Eleven udnytter billedfladen til sit motiv med målrettet brug af primær- og sekundærfarver. Niveau 3 Eleven udnytter billedfladen til sit motiv og med nuanceret brug af primær- og sekundærfarver. Du skal male et billede af en drage, der kan bo og gemme sig i pedellens værktøjskasse. Som det fremgår, laves der en niveaumæssig differentiering af tegnene på læring for hvert læringsmål. I det konkrete tilfælde betyder det altså, at der for disse tre læringsmål i alt skal formuleres ni tegn på læring og tre udfordringsopgaver. Vælger man som billedkunstlærer i indskolingen at gøre brug af disse eksempler på læringsmål, skal man således selv formulere tegn på læring og udfordringsopgaver for de to sidste læringsmål. For et fag som billedkunst, som i de to forløb fra klasse rummer i alt 41 målpar, giver det med tre læringsmål for hvert målpar 123 læringsmål i alt og 369 tegn på læring. Ifølge Vejledningen (afsnit 3) udpeger læreren, hvilke læringsmål der er i fokus fra gang til gang. Læreren forventes således at udpege læringsmål ved hver undervisningssession og evaluere det praktiske arbejde ud fra disse mål (jf. også eksemplet nedenfor). Dette er i god tråd med, hvad man kan læse i Undervisningsministeriets generelle vejledning om læringsmålsstyret undervisning: 133

14 Læreplaner Læringsmålene forklares for eleverne, så de forstår dem. I læringsmålstyret undervisning er det afgørende, at eleverne kender målene, forstår dem og selv kan medvirke aktivt til at nå målene. Det kan bidrage til, at de får ejerskab til målene. (Undervisningsministeriet 2014a: 20) Noget tilsvarende gælder brugen af tegn på læring. Således hedder det i Vejledningens afsnit 2.2 om læringsmålsstyret undervisning: Gennem forløbet gives eleverne løbende respons og vejledning i forhold til de tegn på læring, som læreren har opsat. At disse tegn bør gøres tydelige også for eleven, fremgår tydeligt af den generelle vejledning: Det er vigtigt, at eleverne inviteres med ind i vurderingen af deres læringsudbytte, så tegn på læring også er tydelige for eleverne. Dermed kan eleverne være med i vurderingen af, hvor langt de er kommet på vejen mod læringsmålet. (Undervisningsministeriet 2014a: 13) Hvis vi vender vores opmærksomhed mod eksemplet i figur 5.7 igen, er der flere ting, som falder i øjnene. For det første er de tre læringsmål rene færdighedsmål, der er lette at observere, jf. brugen af kan. For det andet forekommer sammenhængen mellem målene uklar, fordi alle tre mål reelt er opfyldt, hvis blot det første er det. Hvis eleverne kan male et billede ud fra en fælles oplevelse i klassen med egne blandede farver, kan de med sikkerhed også blande farver som led i eget billedarbejde der er ingen forskel. Man må også tro, at de maler billedet ud fra en egen forestilling. Der er ingen modsætning mellem en egen forestilling og en fælles oplevelse i klassen, blot forankres elevens forestilling i en bestemt oplevelse. For det tredje vedrører de tre læringsmål en bestemt aktivitet, der alene knytter sig til vidensmålet: Eleven har viden om primær- og sekundærfarver. Færdighedsmålet om, at eleven kan male ud fra ideer og oplevelser, er end ikke antydningsvis reflekteret, fordi den egne forestilling og den fælles oplevelse, som indgik i læringsmålene, ikke overføres til tegnene på læring, hvor motivet jo ikke er defineret, og derfor kunne være alt fra en ubåd til en giraf. Selv hvis eleven udfolder sig på niveau 3, vil det ikke give nogen indikation af, hvorvidt læringsmålene er nået, fordi der i tegn på læring intet siges om billedets motiv. Forestillingen om, at færdighedsog vidensmålene hænger sammen i par, bryder i dette tilfælde sammen. For det fjerde virker differentieringen utydelig. Den væsentligste forskel på de tre niveauer vedrører brugen af primær- og sekundærfarver, som enten er tilfældig, målrettet eller nuanceret. Man bliver imidlertid usikker på, om brug her betyder blandingen af primær- og sekundærfarver, eller om brug henviser til brugen af de blandede farver på lærredet. Uanset om det betyder det ene eller det andet, er det uklart, hvad der karakteriserer henholdsvis den tilfældige og den målrettede brug af farverne (hvad er målet?), mens den nuancerede brug nok lader sig aflæse i billedernes nuancer. 134

15 Forenklede Fælles Mål Endelig for det femte forekommer udfordringsopgaven fjollet og malplaceret. Hvorfor i al verden skulle man pludselig hive en drage op fra pedellens værktøjskasse? Hvad har denne drage med færdigheds- og vidensmålene at gøre? På hvilken måde reflekterer udfordringsopgaven de opstillede læringsmål? I hvilken forstand kan dragen siges at ligge i taksonomisk forlængelse af de opstillede tegn på læring? I den generelle vejledning om læringsmåls styret undervisning bruges farver og maleri ligeledes som et eksempel fra billedkunstundervisningen (Undervisningsministeriet 2014a: 44f.). Blot vedrører eksemplet her en dobbeltlektion i 2. klasse og er beskrevet ud fra en anden systematik og med andre læringsmål og tegn på læring, som er gengivet i tabellen nedenfor. Figur 5.8: Læringsmål, undervisningsaktiviteter og tegn på læring i forhold til en dobbeltlektion om farver og maleri i en 2. klasse (Undervisningsministeriet 2014a: 45) Læringsmål for undervisningsforløbet Eleverne kan omsætte subjektive oplevelser til maleri Eleverne kan selv blande farver ud fra farvecirklens rammer Eleverne kan skelne mellem centrale begreber inden for farvelære Eleverne kan anvende farver som symboler Valg af undervisningsaktiviteter Eleverne introduceres til farvelærens grundbegreber Eleverne introduceres via billedeksempler til, hvordan farver kan bruges i malerier og billeder generelt (naturalistisk vs. symbolsk) Eleverne arbejder med at fremstille farveprøver. Eleven arbejder med at benytte farvesymbolik i billeder Eleverne arbejder med at omsætte subjektive oplevelser til maleri Tegn på læring Eleven kan fremstille en farvecirkel, hvor der kan skelnes mellem de forskellige nuancer Eleven kan gøre rede for sine motivvalg i forhold til at male et billede, der handler om at være lykkelig Eleven kan gøre rede for sit valg af farver i forhold til, hvordan de forskellige grundbegreber fra farvelæren indgår i maleriet Eleven kan gøre rede for, hvordan farvesymbolikken er benyttet Det er bemærkelsesværdigt, at der i det første eksempel (figur 5.7) ikke er gengivet undervisningsaktiviteter, mens der i det andet eksempel (figur 5.8) ikke er formuleret en udfordringsopgave. På forløbsniveau er det åbenbart ikke nødvendigt at formulere aktiviteter, og på lektionsniveau er der øjensynligt ikke brug for udfordringsopgaver. Taksonomien anvendes med andre ord uensartet. Det forekommer ligeledes lidt besynderligt, at tegn på læring på lektionsniveauet ikke er differentieret, men at der derimod blot er formuleret et enkelt tegn på læring for 135

16 Læreplaner hvert læringsmål, således at der er en tydeligere kobling mellem læringsmål og tegn på læring i det sidste eksempel. Det mest iøjnefaldende er imidlertid forholdet mellem målsætningen på de to niveauer: Hvis læringsmålene for denne dobbeltlektion faktisk nås, er læringsmålene for hele forløbet indfriet. Der synes således ikke at være nogen klar sammenhæng mellem målene for et helt forløb og en dobbeltlektion, som logisk set kun burde bidrage til en delvis opfyldelse af målene for et helt forløb. Tværtimod fremstår læringsmålene mere ambitiøse for dobbeltlektionen, end de gør for forløbet, hvor de er meget færdighedsorienterede, og hvor der ikke stilles krav hverken om symbolsk farveanvendelse, viden om farvecirklen eller om centrale begreber inden for farvelæren. Alt dette i 1. fase/efter en dobbeltlektion i 2. klasse. Læringsmålene for dobbeltlektionen virker tilmed så ambitiøse, at det ikke alene er målene for arbejdet med farver og maleri i 1. fase, der er nået via denne dobbeltlektion. Spørgsmålet er, om ikke også målet for arbejdet med det samme indhold i 4. fase er opfyldt. Som vi så, er kravet her, at eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning, og at eleven har viden om farvelære. Når eleven i en dobbeltlektion i 2. klasse allerede skal illustrere misundelse og vrede billedligt og dernæst i et maleri skal fremstille følelsen af at være lykkelig og i den proces bruger de forskellige grundbegreber fra farvelæren, så må man spørge til, om følelsen af lykke ikke er en stemning, og om det ikke er en naturlig følge af at kunne skelne mellem farvelærens begreber, at eleven har tilegnet sig viden om farvelære. Læringsmålene, der knytter sig til færdigheds- og vidensmålene i 4. fase, er ganske vist nogle andre, men befinder sig generelt på et lavere abstraktions- og kompetenceniveau, end vi så læringsmålene for en enkelt dobbeltlektion i 2. klasse gøre det. I lektionsbeskrivelsen i den generelle vejledning om læringsmålsstyret undervisning er der et link, hvor man angiveligt kan læse hele eksemplet, men linket viser blot hen til vidensportalens forside, hvor man så på egen hånd må se, hvad man kan finde. Ud over som sagt at finde et helt andet eksempel under de pågældende færdigheds- og vidensmål støder man i slutningen af en generel præsentation af den læringsmålsstyrede undervisning på det samme eksempel i en ændret opsætning og med enkelte udeladelser og en række tilføjelser. Vi får i denne gengivelse fx ikke at vide, at der er tale om en dobbeltlektion, men får den nye information, at dagens læringsmål slet og ret er færdigheds- og vidensmålene for Maleri og collage, fase 1. I denne gengivelse antages formålet med et helt forløb således eksplicit at være opfyldt med blot to lektioners undervisning. Den ændrede opsætning betyder, at alle oplysninger om undervisningsaktiviteter er samlet i et skema. Skemaet giver måske nok overblik, men virker også forvirrende, fordi det anbringer en væsentlig elevaktivitet (en opgave i at billedliggøre talemåder) under læreren, og fordi den sidste aktivitet, som er en fælles opsamling, er kategoriseret som en elevaktivitet. 136

17 Forenklede Fælles Mål Figur 5.9: Skema fra hjemmesidetekst på EMU en om undervisningsaktiviteter i tilknytning til undervisningen i farver og maleri i en 2. klasse Indledning Lærer hvad gør læreren? Læreren introducerer til temaet farvelære og viser eksempler på forskellige farvetyper. Hvad er en kold farve, hvad er en varm farve? Hvad er primærfarver, og hvad er sekundærfarver? Hvad er jordfarver, hvad er komplementærfarver? Hvad er farvecirkelens principper? Bearbejdning Læreren introducerer til, hvordan farver kan bruges symbolsk Dette eksemplificeres ved hjælp af billedeksempler fra kunsthistorien, reklamer, tegneserier osv. Læreren viser billedeksempler på, hvordan farver kan have forskellig symbolsk betydning i forskellige dele af verden. Læreren stiller opgave, hvor talemåder, fx grøn af misundelse og fx vrede, skal illustreres i billedform af eleverne Læreren opstiller rammer for elevernes slutprodukt; et maleri, hvor eleverne skal tage udgangspunkt i følelsen at være lykkelig. I maleriet er det et krav, at eleverne har benyttet de forskellige grundbegreber fra farvelæren, samt at de har brugt farver symbolsk Læreren opstiller rammer og regler for konstruktiv feedback Indledning Elever hvad gør eleverne? Eleverne fremstiller selv en farvecirkel ud fra lærerens anvisninger og fortrykt skabelon. Eleverne udarbejder i grupper en visuel oversigt med farveprøver ud fra farvelærens grundbegreber Bearbejdning Eleverne taler i fællesskab om, hvilke farvesymboler de kender, og hvorfra de kender dem Eleverne eksperimenterer med farvesymbolik i skitsebilleder ud fra retningslinjer udstukket af læreren Eleven fremstiller et maleri i våde farver med udgangspunkt i følelsen at være lykkelig, ud fra de retningslinjer som læreren har udstukket Eleverne præsenterer hver især deres maleri for resten af klassen Lærer og klasse giver konstruktiv feedback i forhold til, om målene vedrørende farvelære, farvesymbolik og subjektiv oplevelse er opnået i det enkelte maleri Når man går dette eksempel detaljeret igennem, bliver man alvorligt usikker på, om alle aktiviteterne vil kunne rummes inden for en dobbeltlektion, og om det de ambitiøse læringsmål in mente er passende for en 2. klasse. En realistisk tidsramme synes at være tættere på ti lektioner end på to, hvis det hele skal med. Fx går der let en dobbeltlektion både med 1) indledningen, 2) skitsebilleder, 3) opgaven med at male et billede ud fra talemåder, 4) slutproduktet og 5) præsentation og feedback, hvor alle læringsmålene skal relateres til hvert enkelt maleri. 137

18 Læreplaner Arbejdsspørgsmål Hvor mange læringsmål er det hensigtsmæssigt at opstille for et forløb? For en dobbeltlektion? Hvilke fordele og ulemper kan der være forbundet med at opstille henholdsvis læringsmål og tegn på læring for eleverne? Skal alle læringsmål og tegn på læring nødvendigvis formuleres over for eleverne? Hvilke og hvorfor? I hvilken udstrækning og på hvilken måde bør eleverne inddrages i formuleringen af læringsmål? Hvilke fordele og ulemper kan der, jf. de to eksempler i figur 5.6 og 5.7, være forbundet med at opstille tegn på læring henholdsvis differentieret (i tre niveauer) og udifferentieret (et tegn pr. læringsmål)? Hvilket af de to eksempler fungerer bedst? Hvorfor? Hvilket emne vil du vælge for et forløb, hvor eleverne skal arbejde med farver og maleri i en 2. klasse? Hvilke læringsmål, undervisningsaktiviteter og tegn på læring vil du formulere i tilknytning til dette forløb? Progression i perspektiv Et af målene med Forenklede Fælles Mål var at styrke progressionen i læreplanen, således at den i højere grad afspejlede progressionen i elevernes læring (Skovmand 2015: kapitel 3). Der forekommer en kompleksitet af progressionsformer i de nye læreplaner, affødt af den matrix, som Forenklede Fælles Mål er skrevet i. Overordnet set er der både progression på kompetencemålsniveau og i færdigheds- og vidensområder. Kompetencemålsprogressionen kan aflæses trinvis både inden for det enkelte kompetenceområde og inden for alle et fags kompetenceområder (jf. figur 5.2) og vedrører de mål, som undervisning og læring i et fag overordnet sigter mod. Progressionen i færdigheds- og vidensområder vedrører rækkefølgen af færdigheds- og vidensområder i det enkelte kompetenceområde. Denne progression er givet med læseretningen (fra venstre mod højre). I Billedfremstilling kommer Tegning og grafik før Maleri og collage, der efterfølges af Arkitektur og skulptur, før vi til sidst kommer til Digitale billeder. Som sagt afspejler denne progression rækkefølgen af plane, rumlige og digitale billeder i kompetencemålet for Billedfremstilling efter 5. klasse (se s. 128) og indikerer, at elevens arbejde med plane billeder går forud for arbejdet med rumlige billeder, og at kendskab til disse analoge former er en forudsætning for at arbejde med digitale billeder. Den samme klare sammenhæng genfinder man imidlertid ikke i de øvrige færdigheds- og vidensområder, men læseretningen markerer alligevel en progression, der ikke virker vilkårlig. Kompetencemålsprogressionen kan beskrives som en vertikal progression, mens progressionen inden for færdigheds- og vidensområderne er 138

19 Forenklede Fælles Mål horisontal. Disse to overordnede progressionsformer er vist i skemaet nedenfor med røde pile, hvor de blå pile markerer de forskellige former for progression på færdigheds- og vidensmålsniveau, og hvor FV er en forkortelse af færdigheds- og vidensområde. Skemaet gengiver progressionen i billedkunst i en generaliseret form, Figur 5.10: Oversigt over de grundlæggende progressionsformer i Forenklede Fælles Mål ud fra et enkelt kompetenceområde (jf. Skovmand 2015: kapitel 3) Kompetencemål Faser FV 1 FV 2 FV 3 FV 4 De to blå pile under FV 1 afspejler progressionen i fagets to forløb og handler om, hvordan der kan arbejdes med færdigheds- og vidensmål inden for et færdigheds- og vidensområde frem imod det overordnede kompetencemål (jf. figur 5.4 s. 129). Da der ikke er formuleret et overordnet mål for det enkelte færdigheds- og vidensområde, skal færdigheds- og vidensmålene fra de fire områder opfylde kompetencemålet i forening, og de fire færdigheds- og vidensområder skal således ses som en helhed. Hvis man bevæger sig lidt til venstre i skemaet, finder man en blå pil, som indikerer den samlede progression mellem de faser, som faget er inddelt i. Denne progression kan iagttages både som en progression i arbejdet med målpar, men også som en progression i enten færdigheder eller viden, jf. analysen i tilknytning til figur 5.5 (s. 130). Man træder her lidt på afstand af faserne i det enkelte trin og kompetencemålet for trinnet og ser i stedet på helheden i arbejdet med et færdigheds- og vidensområde i lyset af fagformålet. Den sidste form for progression er markeret med den horisontale blå pil, som viser progressionen i en fase. Denne progression kunne man også kalde årsplansprogressionen, hvis man tolker de mål, der er fastsat for den enkelte (etårige) fase, som et mål for et års undervisning, hvad mange lærere sandsynligvis vil gøre. Her træder vi ud 139

20 Læreplaner af det enkelte kompetenceområde og anskuer de tre områder i sammenhæng. Det viser sig, at kompetenceområderne i lighed med færdighedsog vidensområder ikke er gengivet i en vilkårlig rækkefølge. Det fremstillende arbejde går forud for billedanalysen, og begge dele er en forudsætning for kommunikationen om billeder. Faseprogressionen overskrider altså det enkelte kompetenceområde, idet denne progressionsform omfatter arbejdet med billedkunstfaget i en bestemt fase på tværs af fagets fire kompetenceområder. Vi kan således udlede den samlede progression med afsæt i figur 5.3 (se s. 127), der gengav fagets færdigheds- og vidensområder. Hvis vi ordner dem i en rækkefølge og bruger færdigheds- og vidensmålene for 4. fase som eksempel, får vi skemaet nedenfor som resultat. Figur 5.11: Oversigt over samtlige færdigheds- og vidensmål i 4. fase af Billedkunst Færdigheds- og vidensområde Færdighedsmål Vidensmål Tegning og grafik Maleri og collage Arkitektur og skulptur Digitale billeder Billedgenrer (5. fase i pdf, 4. fase på EMU) Billedkomposition Billedfunktion Analyse (ingen faseinddeling) (sprogfejl i færdighedsmål) Eleven kan tilføre tegninger stemning med lys og skygge Eleven kan anvende farvernes virkemidler til at skabe en bestemt stemning Eleven kan fremstille en arkitekturmodel ud fra egen planlægning Eleven kan arbejde med levende billeder Eleven kan genrebestemme billeder Eleven kan analysere farvers virkning i billeder Eleven kan analysere billeders funktion i en given kontekst Eleven kan analysere multimodale produktioners fremstilling Eleven har viden om tegneteknikker til at udtrykke lys, skygge og dybde i billeder Eleven har viden om farvelære Eleven har viden om sammenhæng mellem form og funktion i bygninger Eleven har viden om storyboard Eleven har viden om billedkulturens billedgenrer Eleven har viden om farvers betydning i en kulturel kontekst Eleven har viden om billeders kommunikative funktion Eleven har viden om multimodale teksters formål og struktur og grafiske og layoutmæssige elementer 140

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin

Billedkunst. Kompetencemål. Kompetenceområde Efter 2. klassetrin Efter 5. klassetrin Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Billedfremstilling Billedanalyse Billedkommunikation sig i plane, rumlige og digitale Eleven kan samtale om egne og andres Eleven kan

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Introduktion til forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Indhold 1 Fælles Mål 4 2 Et kig ind i den læringsmålstyrede undervisning 8 3 Undervisningens

Læs mere

Forenklede eller blot nye Fælles Mål?

Forenklede eller blot nye Fælles Mål? Forenklede eller blot nye Fælles Mål? 23/10-2014 Forenklede forskningsresultater 1) Matematiske beregninger 2) Begrebslige observationer 3) Sproglige iagttagelser 4) Paradoksale problemer 5) Formål retur

Læs mere

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget billedkunst på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder ikke mindst billedkunst anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag for børn i alle aldre. Derfor undervises i billedkunst

Læs mere

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj

Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Fokus på læringsmål i undervisningen: målpilen som værktøj Introduktion Den nye folkeskolereform stiller skarpt fokus på målstyret undervisning og læring. På Undervisningsministeriets hjemmeside kan du

Læs mere

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk

Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog. Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Workshop: Læringsmålstyret undervisning i dansk som andetsprog Multikulturelle skoler 2014 - Mette Ginman - mmg@ucc.dk Velkommen til workshoppen! Læringsmålet for i dag er at vi alle (fordi det er en workshop

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse

Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Læsning og skrivning i børnehaveklasse og 1. klasse Kære læsevejledere Så er alle børnebillederne væk, og I får som lovet de kedelige slides. I fik undervisningsforløbet udleveret, så her er næsten kun

Læs mere

til Augmented Reality i billedkunst

til Augmented Reality i billedkunst Åbn døren! Åbn døren! til Augmented Reality til Augmented i billedkunst Reality i billedkunst til med Aurasma Augmented Reality i billedkunst med Aurasma VIA Center for Projektet er støttet af Undervisningsministeriets

Læs mere

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag?

Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Er vi på vej mod MÅLINGSstyret undervisning frem for MÅLstyret undervisning med fare for at ende med et banalt færdighedsfag? Rune Hansen ruha@ucsyd.dk Hvorfor er jeg egentlig blevet inviteret? Uddannelse

Læs mere

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål

Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål Mastergruppe for forenkling af Fælles Mål 19. juni 2013 Master for forenkling af Fælles Mål Notatet beskriver mastergruppen for forenklingen af Fælles Måls anbefaling til børne- og undervisningsministeren

Læs mere

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling

Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Dansk som andetsprog og sproglig udvikling Målgruppe: Lærere i sprogstøttecentre og modtagerklasser, lærere med tosprogede børn i klasserne samt andre interesserede Tid: 23. april kl. 15-17.30 Sted: Medborgerhuset

Læs mere

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent

Nye Fælles Mål og årsplanen. Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Nye Fælles Mål og årsplanen Thomas Kaas, Lektor og Kirsten Søs Spahn, pæd. konsulent Interview Find en makker, som du ikke kender i forvejen Stil spørgsmål, så du kan fortælle os andre om vedkommende ift.:

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen

Mægtige maskiner. Piloteringsmaskinen. Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Mægtige maskiner Piloteringsmaskinen Inddragelse af tv-programmer i indskolingen Af Mette Bech Pædagogisk konsulent for dansk i indskolingen CFU Sjælland Inspiration til forløb om fagtekster i 2-3. klasse

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold

forstå, arbejde med og analysere problemstillinger af matematisk art i sammenhænge, der vedrører dagligliv, samfundsliv og naturforhold Årsplan for undervisningen i matematik på 4. klassetrin 2006/2007 Retningslinjer for undervisningen i matematik: Da Billesborgskolen ikke har egne læseplaner for faget matematik, udgør folkeskolens formål

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014

UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 UNDERVISNINGSPLAN FOR P-FAG 2014 Overordnet formål med P-fag På 4., 5. og 6. klassetrin arbejder vi med faget P-fag, som omfatter Billedkunst, Håndværk og design og Madkundskab. Undervisningen i de tre

Læs mere

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6.

Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse. Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. Inspirationsforløb i faget matematik i 4. - 6. klasse Sammenligning af data et inspirationsforløb om statistik og sandsynlighed i 6. klasse Indhold Indledning 3 Undervisningsforløbet 4 Mål for forløbet

Læs mere

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning

Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen. Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Læringsmålstyret undervisning i folkeskolen Vejledning Udarbejdet af Undervisningsministeriet i samarbejde med UCC, VIAUC, UC Sjælland og Institut

Læs mere

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder

Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser og erhvervs- og jobmuligheder Før, under og efter erhvervspraktik Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. - 9. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan vurdere sammenhænge mellem uddannelser

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Natur/teknik i naturen fra haver til maver. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver ohc@nts Centeret.dk Natur/teknik i naturen fra haver til maver 9.00 Kaffe/te og rundstykker 9.10 Velkomst 9.10 Naturfagene i folkeskolereformen ved Christensen,

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Matematik, sprog, kreativitet og programmering. Lærervejledning. Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015

Matematik, sprog, kreativitet og programmering. Lærervejledning. Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015 Matematik, sprog, kreativitet og programmering 2015 Lærervejledning Stefan Mandal Winther VIA Center for Undervisningsmidler 01-05-2015 Indhold Indledning... 2 CFU og kodning i undervisningen... 2 Læringsmål

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

Karrieremuligheder i en virksomhed

Karrieremuligheder i en virksomhed Karrieremuligheder i en virksomhed Uddannelse og job; eksemplarisk forløb i 7.-9. klasse. Faktaboks I forløbet arbejdes med følgende 2 kompetenceområder og mål: Komptenceområde: Fra uddannelse til job

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014

Forenklede Fælles Mål. Matematik i marts 27. marts 2014 Forenklede Fælles Mål Matematik i marts 27. marts 2014 Læringskonsulenter klar med bistand Side 2 Forenklede Fælles Mål hvad ligger der i de nye mål? Hvorfor nye Fælles Mål? Hvorfor? Målene bruges generelt

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK

BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK BODIL NIELSEN LÆRINGSMÅL I DANSK Læringsmål i dansk BODIL NIELSEN Læringsmål i dansk Bodil Nielsen Læringsmål i dansk 1. udgave Samfundslitteratur 2015 Tilrettelægning af sats: SL grafik Omslag: Harvey

Læs mere

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk

Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Høring over bekendtgørelser på folkeskoleområdet. Høringssvar vedr. Forenklede Fælles Mål i engelsk, tysk og fransk Overordnet ser det samlede læseplansudkast fornuftigt ud med gode specificeringer af

Læs mere

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven

SIDE 1 DANSK. Fagbogen i skolehaven SIDE 1 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK Fagbogen i skolehaven SIDE 2 DANSK fagbogen i skolehaven DANSK fagbogen I skolehaven SIDE 3 DANSK FAGBOGEN I SKOLEHAVEN INTRODUKTION Arbejdet med fagbøger og produktion

Læs mere

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole

Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole Praktisk-musiske fag på Th. Langs Skole Th. langs skole fraviger folkeskolens vejledning i forhold til de praktisk-musiske fag. Obligatorisk ordning for 3.-, 4.- og 5. klasse Fagene der indgår i ordningen

Læs mere

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole

Årsplan for kreafag (her håndarbejde og billedkunst) i 3.4.5.kl for skoleåret 2013/2014 på Herborg Friskole Uge Emne Trinmål for faget Læringsmål for emnet 48-51 52 1 2-12 IT og broderi Evt. opstart på strik af sutsko se uge 2. Sy, strikke og væve symaskinekørekort, der bliver til en brugsting. Strikke et par

Læs mere

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven

MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Udstykning af skolehaven SIDE 1 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK Udstykning af skolehaven SIDE 2 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN 3 MATEMATIK UDSTYKNING AF SKOLEHAVEN INTRODUKTION

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen. Helene Bang Appel

Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen. Helene Bang Appel Tema 1: Målstyret undervisning på mellemtrinnet og udskolingen Helene Bang Appel Programmet for i dag: 8.30: Præsentation 8.35: Mål for de 2 dage 8.40: Minioplæg: Hvad er læringsmålstyret undervisning?

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse

Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring

Læs mere

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi

Målsætning. Se hovedmål for scenariet og hovedmål for færdighedslæring her. Økonomi Målsætning Økonomiske beregninger som baggrund for vurdering af konkrete problemstillinger. Målsætningen for temaet Hvordan får jeg råd? er, at eleverne gennem arbejde med scenariet udvikler matematiske

Læs mere

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC

Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Matematiske kompetencer - hvad og hvorfor? DLF-Kursus Frederikshavn 24.-25.9 2015 Eva Rønn UCC Komrapporten Kompetencer og matematiklæring. Ideer og inspiration til udvikling af matematikundervisningen

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL

DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL DEN DYNAMISKE ÅRSPLAN - ELEVPROFIL Kan vi planlægge børns læring? Evidensinformeret undervisning Den dynamiske årsplan 3 niveauer Feedback for læring Krav til den nye elevplan KAN VI PLANLÆGGE BØRNS LÆRING?

Læs mere

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer.

Hvordan nu med it? styrkes, og hvor det enkelte fag samtidig bidrager til elevernes generelle itkompetencer. Hvordan nu med it? Hanne Wacher Kjærgaard, lektor i engelsk ved Læreruddannelsen i Århus og programkoordinator i CELM VIAs videncenter for e-læring og medier I forbindelse med de ventede Fælles Mål for

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet

Forslag til 3.klasses undervisningsforløb i faget billedkunst efter besøg på Johannes Larsen Museet ØSTFYNS MUSEER, SKOLETJENESTEN LÆRERVEJLEDNING Mit Østfyn: Et undervisningsforløb for 3.klassetrin på Johannes Larsen Museet. Det overordnede formål med Mit Østfyn er at sikre, at alle skoleelever fra

Læs mere

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger

Eleven kan handle med overblik i sammensatte situationer med matematik. Eleven kan anvende rationale tal og variable i beskrivelser og beregninger Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Matematiske kompetencer handle hensigtsmæssigt i situationer med handle med overblik i sammensatte situationer med handle med dømmekraft

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Læseplan for emnet uddannelse og job

Læseplan for emnet uddannelse og job Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk

it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Vejledning i planlægning af it-undervisning Se mere på hjemmesiden www.it-formidler.dk Om vejledningen Vejledningen beskriver kort, hvordan man som underviser, trin for trin, kan planlægge it-kurser efter

Læs mere

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse?

Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Hvordan kan Fri for Mobberi bruges sammen med fælles forenklede mål for 0.-2. klasse? Fri for Mobberi sætter omsorg og gode børne- og voksenfællesskaber på dagsordenen. Det sker gennem bevidst og systematisk

Læs mere

Årsplan Billedkunst 2. b

Årsplan Billedkunst 2. b Årsplan Billedkunst 2. b Formålet med undervisningen i billedkunst er, at eleverne ved at producere, opleve og analysere bliver i stand til at iagttage, reflektere, bruge og forstå billedsprog som et kommunikations-

Læs mere

Kommunikation og teknologi

Kommunikation og teknologi Kommunikation og teknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 6 lektioner Præsentation: Forløbet Kommunikation er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, men det er muligt at arbejde med forløbet både i 7.,

Læs mere

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne:

Scenariet kan benyttes ud fra flere forskellige fokusområder. I udarbejdelsen af scenariet har forfatterne særligt haft følgende mål i tankerne: Lærervejledningen giver supplerende oplysninger og forslag til scenariet. En generel lærervejledning fortæller om de gennemgående træk ved alle scenarier samt om intentionerne i Matematikkens Univers.

Læs mere

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne

Kapitel 1. Optagelse og kapacitet i 10. klasseordningerne Undervisningsministeriet sagsnr.: 072.51S.541 Udkast Bekendtgørelse om overenskomst mellem en kommunalbestyrelse og en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om varetagelse af 10. klasseundervisning

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015 Overordnet formål med Håndværk og Design. På 4., 5. og 6., 7. klassetrin arbejder vi med Håndværk og Design. I 4. klasse inkluderer faget også et kvartalsforløb

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven

MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 1 MATEMATIK. Såning i skolehaven SIDE 1 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK Såning i skolehaven SIDE 2 MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN MATEMATIK SÅNING I SKOLEHAVEN SIDE 3 MATEMATIK Såning i skolehaven INTRODUKTION I dette forløb skal

Læs mere

Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål

Fælles Mål i folkeskolen. En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål Fælles Mål i folkeskolen En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål Fælles Mål En undersøgelse af lærernes brug af Fælles Mål 2012 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fælles Mål 2012 Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design

Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Vejledning til prøven i valgfaget håndværk og design Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen Center for Prøver, Eksamen og Test September 2014 Side 2 af 13 Indhold 3 Forord 4 Indledning 5 Indstilling til prøven

Læs mere

Billedkunst B stx, juni 2010

Billedkunst B stx, juni 2010 Billedkunst B stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fagets primære genstandsfelt er billedkunst og arkitektur. Faget inddrager fænomener fra hele det visuelle felt. Kunst og arkitektur tjener

Læs mere

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle

Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle Uddannelse og job 1. Uddannelse og jobs identitet og rolle I emnet uddannelse og job skal eleverne opnå viden om de alsidige muligheder, som uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet giver. Samtidig skal

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Læseplan for faget håndværk og design

Læseplan for faget håndværk og design Læseplan for faget håndværk og design Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 4./5./6./7. klassetrin 4 Håndværk forarbejdning 4 Håndværk materialer 6 Design 7 It og medier 8 Sproglig udvikling 9 Innovation

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Lærervejledning Mobil Lab 2

Lærervejledning Mobil Lab 2 Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen

Læs mere

Indholdsplan for Engelsk FS10+

Indholdsplan for Engelsk FS10+ Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse

Læseplan for valgfaget byggeværksted. 10. klasse Læseplan for valgfaget byggeværksted 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Byggepladsen 4 Håndværk 5 Sikkerhed og arbejdsmiljø 6 Uddannelsesafklaring 7 Indledning Faget byggeværksted

Læs mere

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram

Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Vejledning - Udarbejdelse af gevinstdiagram Januar 2014 INDHOLD 1. INDLEDNING... 1 1.1 FORMÅL... 1 1.2 VEJLEDNINGENS SAMMENHÆNG MED DEN FÆLLESSTATSLIGE IT-PROJEKTMODEL... 1 1.3 GEVINSTDIAGRAMMET... 2 1.4

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015

Valgfagsfolder 8. årgang 2014 2015 Valgfag 8. årgang 2014 2015 Valgfaget Medier og Kommunikation. Vi bruger en bunke computerværktøjer til at skabe netop de udtryk du gerne vil lave. Om det er billeder, video, grafik, lyd eller noget andet,

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Reklameanalyse - trykte reklamer

Reklameanalyse - trykte reklamer Reklameanalyse - trykte reklamer Undervisningsmateriale i analyse af trykte reklamer Egnet til mellemtrin Indholdsfortegnelse Introduktion.... 1 Formål... 1 Forløb... 2 Lektioner... 3 Lektion 1-2... 3

Læs mere

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling

Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Lærervejledning til naturfagligt projektforløb Bæredygtig udvikling Indholdsfortegnelse Organisering og klassetrin Projektets problemstilling Formulering af læringsmål for projektforløbet Eksempler på

Læs mere

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333

Handleplan for implementering af tablets. 1. Vision. Læringsmiljøer. Byrådsservice Rådhusgade 3 8300 Odder Tlf. 8780 3333 Handleplan for implementering af tablets Notatets formål er at beskrive de pædagogiske visioner, mål og indsatser, der er tabletprojektets omdrejningspunkt. Notatet beskriver således fra en pædagogisk

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12

Fælles Mål 2009. Matematik. Faghæfte 12 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Fælles Mål 2009 Matematik Faghæfte 12 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 14 2009 Indhold Formål for faget

Læs mere

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt

teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt teknologi, matematik og målstyret undervisning Morten Misfeldt ForskningsLab: It og Lærings Design læringsdesignit, Le Forskningstemaer Elever som producenter og designere Spil, leg og læring IT og fagdidaktik

Læs mere

Udkast 17.12.2013. Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Udkast 17.12.2013. Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Fremsat af undervisningsminister Christine Antorini Udkast 17.12.2013 Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling af Fælles Mål, kvalitetsrapporter og elevplaner

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Matematik Klasse: 7.ABC Lærer: Henrik Stillits. Fagområde/ emne Matematiske færdigheder Grundlæggende færdigheder - plus, minus, gange, division (hele tal, decimaltal og brøker) Identificer

Læs mere

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19

Fælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love

Forslag. Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love Lovforslag nr. L 150 Folketinget 2013-14 Fremsat den 27. februar 2014 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen og forskellige andre love (Forenkling

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen

Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Læremiddeltjek - et samarbejde med Folkeskolen Fra tjekliste til tjekmodel En teoridreven model Hvilke parametre er relevante at vurdere læremidler ud fra? Udtryk Aktivitet Tilgængelighed Dannelsessyn

Læs mere

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder

Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Simon - en elev i generelle læringsvanskeligheder Indhold og mål i undervisningen 1. observation: Klassen arbejder i dansk med gysergenren og forberedende skriveøvelser med henblik på at kunne skrive egne

Læs mere

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces..

Mundtlig matematik. - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Mundtlig matematik - et udviklingsarbejde Startet på Skovshoved Skole fortsætter her. Ikke bare en proces, men i proces.. Hjørring 7. sep. 2012 Line Engsig matematikvejleder på Skovshoved Skole og Mikael

Læs mere