Regulering frem for usikkerhed Prisfastsættelse og dokumentation af koncerninterne lån og garantistillelser
|
|
- Sigrid Laursen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 36 Regulering frem for usikkerhed Prisfastsættelse og dokumentation af koncerninterne lån og garantistillelser SKAT Af Christian Plesner Rossing, PhD med speciale i international transfer pricing Indledning Transfer pricing (TP) handler om at prisfastsætte koncerninterne transaktioner med henblik på at opnå en række organisatoriske målsætninger. Disse målsætninger kan vedrøre optimering af koncernintern ressourceallokering, performancemåling af forretningsområder og medarbejdere, integrering af koncernaktiviteter, implementering af forretningsstrategier samt overholdelse af skatteregulering. Hvordan og i hvilken grad multinationale virksomheder (i det følgende: MNV) i praksis prioriterer og integrerer alle disse målsætninger er et spørgsmål, som ikke vil blive berørt i denne artikel. I stedet vil jeg benytte lejligheden til at sætte fokus på to koncerninterne transaktioner, der indtil nu har levet et relativt stille liv, men som skattemyndigheder i flere lande, herunder Danmark, er begyndt at udvise interesse for 1 : Forrentning af lån mellem koncernforbundne selskaber Betalinger knyttet til garantistillelser ydet af et koncernforbundet selskab. Nu ville det være oplagt at fortsætte i det traditionelle spor og opfordre de MNV er til at sikre, at de afregner koncerninterne renter og garantier i overensstemmelse med armslængde-princippet (ligningslovens 2), og at der foreligger behørig dokumentation herfor (skattekontrollovens 3B). Men det er i min optik en anden vinkel, der forekommer mere oplagt. En vinkel der i stedet retter fokus mod de institutioner, der skaber rammebetingelserne for, i hvilken grad og med hvilken kvalitet MNV er i Danmark prisfastsætter og dokumenterer koncerninterne transaktioner, herunder renter og garantistillelser. I den forbindelse må Folketinget som lovgivende magt, Skatteministeriet, og SKAT som ligningsmyndighed anses for at være de mest betydningsfulde nationale aktører. De har hver især gjort og gør fortsat et stort og vigtigt stykke arbejde med henblik på at give MNV er en række værktøjer til bedre at kunne styre deres skattemæssige eksponering på koncerninterne afregningspriser. Eksempler på dette er den danske dokumentationsvejledning for TP 2 : vejledning til værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele 3 samt muligheden for at lave såkaldte Advance Pricing Arrangements 4 med andre landes skattemyndigheder. Generelt kan siges, at Danmark må anses for at være fuldt på højde med de lande, vi normalt sammenligner os med, når det gælder de materielle nationale regler på TP-området, samt det administrative apparat der skal sikre, at reglerne overholdes. Når det kommer til renter og garantistillelser, er det dog min opfattelse, at der er mulighed for at gøre det endnu bedre. Mere konkret kunne det være hensigtsmæssigt at få en mere eksplicit stillingtagen fra myndighedernes side til, hvordan disse transaktioner forventes prisfastsat og dokumenteret. Vi har i øjeblikket en udmærket vejledning fra SKAT, baseret på OECD s Transfer Pricing Guidelines, der kommer godt omkring de traditionelle koncerninterne transaktionstyper, nemlig fysiske varer, serviceydelser og brug af immaterielle aktiver. Men en grundig stillingtagen til renter og garantistillelser ses ikke, uagtet at SKAT udviser et stigende fokus på netop koncerninterne lån og garantier. Jeg medgiver, at der er en veludviklet retspraksis på dele af dette område, men den kan i min optik ikke stå alene, ikke mindst fordi praksis på området er noget ujævn og derfor i sig selv medvirker til at skabe usikkerhed om, hvad der anses for
2 rigtigt og forkert 5. Dertil kommer, at retspraksis i sagens natur ikke kan indeholde alle de tekniske beregninger og teoretiske ræsonnementer, der ligger til grund for de afgørelser, der træffes. Heller ikke daværende skatteminister Kristian Jensens ministersvar 6 vedrørende fastsættelse af koncerninterne renter giver efter min opfattelse det tilstrækkelige grundlag for i praksis at udføre denne komplekse og ganske tekniske øvelse. I ministersvaret anføres ganske vist forslag til metoder (CUP og lånemarginmetoden 7 ) samt faktorer, der bør medtages, når långivers risiko ved lånet skal vurderes 8. Men både anvendelse af metoderne samt mulige øvrige faktorer til vurdering af långivers risiko bør underkastes en mere grundig gennemgang, end tilfældet er i dag. Ydermere kan tilføjes, at ministersvaret ikke behandler garantistillelser. Det er egentlig overraskende, at vejledningen i disse transaktioner ikke er mere eksplicit. Det var trods alt Højesterets bemærkninger vedrørende adgangen til at foretage rentekorrektion, der var en væsentlig motivering for at indføre LL 2 9. Alligevel har fokus i den danske TP-vejledning rettet sig mod andre transaktionstyper. Det skal i den forbindelse nævnes, at OECD Transfer Pricing Guidelines heller ikke beskæftiger sig indgående med renter og garantier, bortset fra enkelte bemærkninger om service fees i tilknytning til rentebetalinger (section 7.15) samt service fees ved såkaldt passive association (section 7.13). Der er således ikke noget internationalt anerkendt framework, der kan trækkes på, hvilket i sagens natur gør udviklingen af en dansk vejledning udfordrende. En lang række spørgsmål står således ubesvaret tilbage. Konkrete eksempler fra praksis En række problemstillinger gør sig gældende. Jeg skal i det følgende give nogle eksempler herpå, baseret på en række konkrete retslige tvister. To af sagerne vedrører rentebetalinger og er afsagt ved danske retsinstanser (SKM SR og SKM ØLR). Den tredje vedrører betaling for garantistillelser og er afsagt ved den canadiske skattedomstol, TCC 10.(GE Capital Canada Inc. vs. Her Majesty the Queen, 2009 TCC 563). Rentebetalinger SKM SR: Sagen vedrørte et moderselskab, der påtænkte at yde et femårigt stående lån til et datterselskab på 650 mio. kr. Moderselskabets bank havde i den forbindelse skriftligt tilkendegivet, at den kunne tilbyde et femårigt stående lån på 650 mio. kr. til en fast rente på 4,34 % uden sikkerhedsstillelse. Låneforespørgslen havde ikke været kreditmæssigt behandlet i banken. Moderselskabet forespurgte SKAT (Kontoret for International Selskabsbeskatning), om denne rente kunne anvendes som approksimation af markedsrenten på det pågældende lån, hvilket SKAT svarede nej til. I stedet svarede SKAT, at en rente på 4,6 % (en afvigelse på 26 basispoint) kunne anvendes. SKAT havde til grund for sin vurdering fremlagt oplysninger om forrentning af et sikkert lån baseret på obligationer: fx Danske Stat 6 pct., ink, stående lån 2011, effektiv rente 3,66 pct. og Danske Stat 4 pct., ink, stående lån 2010, effektiv rente 3,60 pct. I tillæg hertil havde SKAT fremført, at man efter en konkret vurdering skønnede, at et risikotillæg på 100 basispoint til den sikre rente på 3,60 % - 3,66 % ville afspejle en armslængderente, dvs. en rente på 4,6 %. SKM ØLR: Sagen vedrørte udlån til et udenlandsk kontrolleret selskab, der havde til formål at drive udlejning af en ejendom i Sydafrika. Der var over en årrække foretaget udlån til selskabet fra dets hovedaktionær med henblik på at afholde de nødvendige løbende driftsomkostninger forbundet med ejendommen. Da der ikke var foretaget rentetilskrivning på mellemregningen mellem hovedaktionær og selskabet, foretog SKAT rentefiksering med diskontoen + 4 % for perioden Appellanten (hovedaktionæren) gjorde bl.a. gældende, at den manglende forrentning var forretningsmæssigt begrundet, hvilket blev afvist. Appellanten gjorde desuden gældende, at SKAT s fiksering var for høj set i forhold til en armslængderente. Til støtte for påstanden fremlagde appellanten et brev fra appellantens faste bankforbindelse. I brevet anførte appellantens bankrådgiver, at banken, forudsat at en række betingelser var opfyldt, ville have været villig til at yde det udenlandske selskab et udlandslån med en variabel rente på 3,48 % p.a. Retten fandt ikke grundlag for at tilsidesætte den fikserede rentesats på diskontoen + 4 pct., bl.a. med den begrundelse, at erklæringen/lånetilbuddet fra banken ikke blev anset for at udgøre dokumentation for, at selskabet, uafhængigt af sagsøgeren, kunne have opnået et tilsvarende lån til en væsentlig lavere rente end den af myndighederne fastsatte. Sagerne er interessante af flere grunde. For det første afviger SKAT i SKM SR fra en ellers ret udbredt praksis om brug af diskontoen plus 4 %, mens man i SKM ØLR igen gør brug af denne metodik. At undlade brugen af diskontoen + 4 % giver i min optik isoleret set god mening, for udgangspunktet i OECD Transfer Pricing Guidelines, såvel som den danske TP-vejledning, er generelt, at der skal anlægges en konkret vurdering ved prisfastsættelsen af koncerninterne transaktioner. SKAT har dog ifølge ministersvaret omtalt ovenfor og Ligningsvejledningen 11 mulighed for at anvende diskontoen + 4 % i de situationer, hvor det ikke er muligt at fastlægge en armslængderente med rimelig sikkerhed typisk i sager vedrørende mindre lån, hvor de systemer, der anvendes til at fastsætte armslængde-rentesatser, ikke er velegnede. Muligheden for at gøre brug af diskontoen + 4 % må siges at være bekvem for myndighederne, især i de sager hvor lånets størrelse og dermed den tilknyttede skatterisiko er lav. Fremgangsmåden er dog efter min opfattelse ikke i tråd med de internationalt anerkendte TP-principper, hvor de særlige karakteristika for transaktionen (fx lånerisikoen) skal vurderes i forbindelse med prisfastsættelsen, dvs. renten. 37
3 38 En række øvrige spørgsmål og problemstillinger af mere generel karakter står tilbage såsom: Kan banktilbud anvendes som dokumentation for en armslængderente, såfremt låneforespørgslen gennemgår en kreditmæssig behandling i banken, og banken forventer at yde lånet og i øvrigt besidder den nødvendige økonomiske styrke? Hvilke krav stilles til obligationsrenter, for at de kan anvendes som udtryk for en sikker rente, dvs. den risikofri præmie? Hvilke typer af renter fra internationale rentemarkeder accepteres? Hvilke generelle krav stilles til fremgangsmåden ved fastlæggelse af risikopræmien, der tillægges den risikofrie rente? Hvilke faktorer - hvis nogen er relevante ved vurderingen af lånets karakteristika, udover dem der anføres i Ministersvar nr. 356 af 30. maj 2006? Hvad er kriteriet for, hvornår et lån kan siges at være forretningsmæssigt begrundet? Hvorledes skal lånemarginmetoden konkret anvendes i praksis udover de få bemærkninger, der er anført i Ministersvar nr. 356 af 30. maj 2006? Hvad er det konkret for omkostningsarter, der tillades henført til cost-basen ved brug af lånemarginmetoden, og hvilke principper for omkostningsallokering anerkendes til dette formål? Hvorledes skal det generelle stand alone-princip i OECD Transfer Pricing Guidelines anvendes i relation til prisfastsættelse af koncerninterne rentebetalinger, herunder i forbindelse med kreditvurdering af individuelle selskaber i en koncernstruktur? Garantistillelser Der ses også en stigende interesse hos de danske myndigheder og myndighederne på globalt niveau 12 for garantier, der ydes som led i finansieringen af selskaber i en koncernstruktur. Det kan eksempelvis være den situation, hvor et dansk moderselskab yder en garanti over for en ekstern bank i Tyskland, der skal finansiere et tysk datterselskab, hvorefter banken accepterer at yde lånet og typisk yder dette på mere favorable låne- og aftalevilkår, end hvis garantien ikke var afgivet. Lidt populært kan man sige, at datterselskabet låner moderselskabets kreditværdighed til at få adgang til kapital fra eksterne finansieringskilder oftest på væsentligt bedre vilkår end datterselskabets individuelle kreditværdighed vil kunne afstedkomme. Man skelner i den forbindelse normalt mellem eksplicitte og implicitte garantier. En eksplicit garanti er en garanti, hvor der opstår en reel juridisk forpligtelse for garanten (fx moderselskabet) i tilfælde af at skyldner (fx datterselskabet) misligholder. En implicit garanti er en garanti, der ikke juridisk set binder garanten, men som alligevel antages at påvirke långivers vurdering af risikoen ved det pågældende lånearrangement. Det kan eksempelvis være et velkonsolideret moderselskab, der yder en hensigtserklæring eller blot har tradition for at understøtte de datterselskaber, der ikke kan servicere ekstern gæld. På området for garantier kunne det ligeledes være hensigtsmæssigt med vejledning i, hvorvidt og i givet fald hvorledes, der skal ske en koncernintern betaling. Med hensyn til den eksplicitte garanti må det grundlæggende anses for at være i tråd med de generelle principper og OECD Transfer Pricing Guidelines, såfremt garanten modtager en betaling fra det selskab, der drager nytte heraf. Garanten påtager sig jo en reel risiko og udfører normalt også en række funktioner i forbindelse med oprettelse og vedligeholdelse af garantien. Et af problemerne i praksis er at få defineret en eller flere acceptable fremgangsmåder, herunder TP-metoder, til prisfastsættelse af garantien. Af flere grunde kan man nemlig ikke basere sig på de almindelige anerkendte TP-metoder i OECD Transfer Pricing Guidelines. For den implicitte garanti eksisterer der ligeledes en række usikkerhedsmomenter; dog har OECD Transfer Pricing Guidelines faktisk nogle få bemærkninger hertil. I forhold til betaling for garantier nævnes det nemlig specifikt i Guidelines kapitel 7 13 om intra-group services, at der ikke anses at foreligge en service, der skal ske særskilt betaling for i den situation, hvor et koncernforbundet selskab opnår en bedre credit-rating hos en ekstern långiver alene som følge af medlemskab af en koncern, hvor den aggregerede credit-rating er bedre end datterselskabets (låntagers) egen credit-rating. Dette fænomen betegnes ofte som en såkaldt incidental benefit, dvs. at datter potentielt har en såkaldt tilfældig nytte som følge af koncernmedlemsskabet. Alligevel er en række forhold fortsat uafklaret. Konkret eksempel fra praksis Den såkaldte General Electric sag er den vel nok mest kendte sag om garantistillelser. Jeg vil i det følgende skitsere problemstillingen. General Electric-sagen 14 General Electric Capital Canada Inc. (GECC) havde i perioden afregnet et garanti fee på 1 % (100 basispoint) til dets amerikanske moderselskab GE General Electric Capital Corp. (GECUS). Garanti fee et var betaling for en eksplicit garanti stillet af GECUS over for en række af GECC s kreditorer. De canadiske skattemyndigheder (CRA) 15 anerkendte ikke fradrag for GECC s garantibetaling til GECUS på ca. 136 mio. canadiske dollars. CRA s begrundelse var, at GECC kunne have
4 skaffet finansieringen på de samme vilkår uden garantistillelsen som følge af GECC s medlemskab af GE-koncernen. De canadiske myndigheder antog i den forbindelse, at GECUS havde en forretningsmæssig interesse i at yde støtte til nødlidende datterselskaber, eftersom en manglende støtte ville få betydelige negative konsekvenser for selskabets credit-rating. Det var i det hele taget CRA s opfattelse, at GECC ikke havde haft en reel nytte af den eksplicitte garanti, hvorfor den ikke var fradragsberettiget. GECC argumenterede for, at selskabet havde haft reel nytte af den eksplicitte garantistillelse fra GECUS, idet der var opnået lånevilkår hos eksterne långivere, der ikke ville have været mulige uden afgivelsen af GECUS eksplicitte garanti. Selskabet anførte desuden, at der var anlagt en stand-alone -betragtning på GECC og garantibetalingen efter de almindelige anerkendte TPprincipper 16. Retten i Canada gav GECC medhold i, at der skulle betales et fee til GECUS for den eksplicitte garantistillelse med den begrundelse, at GECC havde haft en reel nytte af den eksplicitte garanti. I den forbindelse gjorde retten gældende, at det ville have betydet en væsentlig ændring i lånevilkårene mellem GECC og tredjemand, såfremt GECUS havde annulleret garantien. Retten anerkendte dog CRA s argument om, at den implicitte garanti var til stede og ansås for at have en reel indflydelse; dog ikke tilstrækkelig til at kunne udligne en reel nytte fra den eksplicitte garanti, hvorfor betaling herfor var sket i overensstemmelse med armslængde-princippet. CRA var faktisk af den opfattelse, at nytten kunne kvantificeres til 183 basispoint, dvs. 83 basispoint over det faktisk betalte garanti fee. Der blev endvidere lagt vægt på, at beslutningen om at stille garanti for GECC fra og med 1989 var en forretningsmæssigt begrundet garantistillelse, uagtet at GECC først påbegyndte betalingerne på et senere tidspunkt (1996). Samlet set ville det være ønskværdigt at få myndighedernes holdning til garantibetalinger mellem koncernforbundne selskaber, herunder: Hvorledes mener myndighederne, at garantier skal karakteriseres (service, forsikring, lån etc.)? Hvilke metoder kan anvendes til prisfastsættelse af garantier, herunder a) CUP b) nytteprøve, fx sparet renteomkostning c) et estimat for garantens sandsynlige tab (såkaldt loss given default ) Hvorledes skal det generelle stand alone-princip i OECD Transfer Pricing Guidelines anvendes i relation til prisfastsættelse af koncerninterne garantistillelser, herunder i forbindelse med kreditvurdering af individuelle selskaber i en koncernstruktur? Hvornår er en eksplicit garanti efter myndighedernes opfattelse forretningsmæssigt begrundet? Hvis myndighederne anerkender et nytte-approach, hvorledes skal denne nytte så kvantificeres, herunder en eventuel nytte knyttet til implicitte garantier? Hvilke kapitalkrav stilles til garanten, for at garantien, og dermed betalingen fra datter til moder for dennes påtagelse af risiko, anerkendes? Perspektivering Hvordan kommer vi videre herfra? Som jeg ser det, er der flere muligheder. En af dem er, at der rent nationalt udarbejdes et rente- og garantitillæg til den nuværende TP-vejledning. Fordelen ved dette er, at det må formodes at kunne gennemføres forholdsvis hurtigt. Ulempen er, at det potentielt ikke konvergerer med de principper, som andre landes myndigheder måtte anvende på disse transaktioner. I den forbindelse er det netop en styrke, at de danske regler og den nuværende vejledning baserer sig på et bredt anerkendt metodeapparat (OECD Transfer Pricing Guidelines), hvilket efter min opfattelse bør videreføres. Alternativt kan man afvente, at der udarbejdes noget brugbart i internationalt regi, herunder OECD eller i EU Joint Transfer Pricing Forum. Sidstnævnte har for nylig færdiggjort en rapport vedrørende udarbejdelse af dokumentation for såkaldte Low value adding intra-group services 17, og noget tilsvarende kunne være brugbart i relation til renter og garantistillelser. Der er dog, så vidt jeg er orienteret, endnu ikke noget formelt internationalt arbejde i gang om renter og garantistillelser. Henset i øvrigt til den grundige men noget langstrakte proces det i sagens natur medfører, når mange landes skattemæssige interesser og synspunkter skal samordnes, bør det overvejes, om et rent nationalt initiativ på området vil give mening i den konkrete situation, dvs. på kort sigt. Der er næppe noget til hinder for, at det vil kunne tilpasses til et eventuelt internationalt framework, der måtte se dagens lys på et senere tidspunkt. Ovenstående er ment som et positivt oplæg til debat om behovet for at styrke service- og informationsniveauet på de skatteområder, man ønsker en særlig adfærd på. Det lader til, at det også for den nye regering er et fokusområde at sikre en korrekt skattebetaling fra MNV erne, ikke mindst på området for koncerninterne renter og garantistillelser 18. For mig at se vil det derfor give god mening, at der udarbejdes en rente- og garantivejledning, der giver svar på, hvorledes man fra skattemyndighedernes side anskuer de mange og komplekse problematikker, der knytter sig til koncerninterne lån og garantistillelser. Eller kort sagt: hvis man vil have MNV erne til at 39
5 40 udvise en bestemt adfærd, er det vel fornuftigt, at man redegør for, hvad den adfærd helt konkret består i, og hvordan den i praksis forventes gennemført. Overordnet er det min opfattelse, at MNV er godt kan leve med streng regulering det er usikkerheden, og den risiko den bringer med sig, de gerne vil undgå. Det er min forhåbning, at de institutioner, der må have en naturlig interesse i at øge kvaliteten i vejledningen på dette område, vil gøre deres indflydelse gældende. Det gælder ikke mindst myndighederne, herunder SKAT, der utvivlsomt også kan få en mere effektiv ligningsproces, såfremt der er mere klarhed om kravene og ræsonnementerne for armslængdebaseret prissætning vedrørende renter og garantistillelser, samt hvad der konstituerer behørig dokumentation. Noter 11 Se SKAT s Indsats- og Indrivelsesplan 2012, herunder afsnit G. vedrørende koncernfinansiering. 2 Bekendtgørelse nr. 42 af 24. januar Tax Court of Canada 11 Se Ligningsvejledningen, Selskaber og aktionærer , afsnit S.I Michel E.P. van der Breggen (2006). Intercompany Loans: Observations from a Transfer Pricing Perspective. International Transfer Pricing Journal, November/December. 13 Se OECD Transfer Pricing Guidelines, section GE Capital Canada Inc. vs. Her Majesty the Queen, 2009 TCC 563 (TCC: Tax Court of Canada). 15 The Canadian Revenue Agency. 16 Canada Income Tax Act, Section Se Philip Noes i Skat Udland, Maj 2011, s for en gennemgang. 3 Offentliggjort 21. august 2009, 4 Advance Pricing Arrangements er en aftale mellem en eller flere konkrete skattemyndigheder og en MNV. En APA giver MNV en sikkerhed for, at fremtidige beregninger af koncerninterne afregningspriser accepteres af myndighederne, såfremt de følger principperne i aftalen. De kan både oprettes i uni-, bi- og multilateral form. 18 Se SKAT s Indsats- og Indrivelsesplan 2012, herunder afsnit G. vedrørende koncernfinansiering. 5 Se fx Oreby & Andersen (2008) afsnit 13.9, Transfer Pricing i Praksis, Forlaget Magnus. 6 Skatteudvalget SAU alm. del svar på spørgsmål nr. 356 af 30. maj CUP-metoden (Comparable Uncontrolled Price) anvendes, når der kan identificeres renter for sammenlignelige lån i markedet (ekstern CUP), eller når lån er ydet fra en uafhængig part til den samme låntager som i det koncerninterne lånearrangement (intern CUP). Lånemarginmetoden anvendes ved, at man tager udgangspunkt i de omkostninger, långiver har ved at stille kapitalen til rådighed, fx omkostninger til rente forbundet med tilvejebringelse af ekstern kapital samt administrative omkostninger. Til disse omkostninger pålægges en margin, der afspejler långivers funktioner og risici vedrørende viderelån til koncernforbundet selskab. 8 I ministersvaret anføres følgende faktorer ved vurdering af lånets karakteristika: a) Sikret eller usikret, b) lånets størrelse, c) lånets valuta, d) sanktioner ved misligholdelse af lånet, e) lånets tilbagebetalingsprofil. Om forfatteren Christian Plesner Rossing er uddannet cand.merc.aud og PhD fra CBS med speciale i international transfer pricing. Christian er adjunkt på Institut for Revision & Regnskab, CBS. Hans forskningsmæssige interesserer vedrører international transfer pricing, tax compliance, og skattemæssig risikostyring i multinationale virksomheder. 9 Se hertil TfS 1998, 199 samt bemærkninger til L101 af 2. juni 1998.
Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Transfer Pricing forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B ligningslovens 2 - SKM2012.92.HR, jf. tidligere TfS 2010, 452 ØL Af advokat (L) og advokat
Læs mereForlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens
- 1 Forlænget ligningsfrist skatteforvaltningslovens 26, stk. 5, jf. skattekontrollovens 3 B SKM2012.221.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tilkendegav ved en dom af 23/3 2012,
Læs mereDansk Fjernvarme Overvejelser vedrørende fastsættelse af garantiprovision
www.pwc.dk Dansk Fjernvarme Overvejelser vedrørende fastsættelse af garantiprovision November 2017 Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 2 3 Lovgrundlag Tendenser og udvikling Forslag til metode for beregning
Læs mereRentefiksering selskab/aktionær rentens størrelse - SKM2010.607.ØLR
-1 - Rentefiksering selskab/aktionær rentens størrelse - SKM2010.607.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 8/9 2010 skattemyndighedernes rentefiksering
Læs mereBekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner
Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner I medfør af 3 B, stk. 5, 5. pkt. i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, fastsættes:
Læs mereSalg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM SR.
- 1 Salg af ejendom fra selskab til aktionær Aktionærlån - Udlodningsbeskatning af sædvanlig prioritetsgæld - SKM2013.113.SR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet antog i sagen SKM2013.113.SR,
Læs mereSkatteministeriet J. nr Bekendtgørelse om land for land-rapportering
Skatteministeriet J. nr. 15-1342223 Bekendtgørelse om land for land-rapportering I medfør af 3 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1264 af 31. oktober 2013, som ændret ved lov nr.
Læs mereBekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner
Skatteministeriet J.nr. 2018-1810 Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner I medfør af 423 B, stk. 5, 5. pkt. i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr.
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området
Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området August 2018 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs indsats på transfer pricing-området (beretning
Læs mereBekendtgørelse om land for land-rapportering 1)
Skatteministeriet J.nr. 2018-1803 Bekendtgørelse om land for land-rapportering 1) I medfør af 523 B, stk. 16, i skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 15351264 af 19. december 2017 af 31. oktober
Læs mereBekendtgørelse om land for land-rapportering 1)
BEK nr 1304 af 14/11/2018 (Gældende) Udskriftsdato: 7. august 2019 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. 2018-1803 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om land
Læs mereTransfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer i 2015.
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 186 Offentligt Transfer pricing- redegørelse 2015 2. maj 2016 J.nr. 16-0095380 Transfer pricing-redegørelse 2015 Denne redegørelse beskriver SKATs transfer pricing-reguleringer
Læs mereRetningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen
EIOPA-BoS-14/174 DA Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;
Læs mereDriftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR
- 1 Driftsomkostninger ventureselskaber management fee - SKM2012.13.HR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret anerkendte ved en dom af 29/11 2011, jf. tidligere TfS 2010, 265 ØL, at
Læs mereDriftsomkostninger udgiftens tilknytning til indkomsterhvervelsen - Højesterets dom af 8/ , sag 16/2015
- 1 Driftsomkostninger udgiftens tilknytning til indkomsterhvervelsen - Højesterets dom af 8/10 2015, sag 16/2015 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret afviste ved en dom af 8/10 215
Læs mereVærdiansættelse af IP og transfer pricing. v/kaspar Bastian og Claus Barrett Christiansen
Værdiansættelse af IP og transfer pricing v/kaspar Bastian og Claus Barrett Christiansen 2 TRANSFER PRICING Transfer pricing eller mere præcist koncerninterne afregningspriser angår prisfastsættelsen af
Læs mereRentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H
1 Rentefiksering Hovedanpartshavers henstand med renter - SKM2008.9H Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret har ved en dom af 18/12 2007, jf. tidligere TfS 2006, 565 ØL, taget stilling
Læs mereTalepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat.
Skatteudvalget 2012-13 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 480 Offentligt Talepapir åbent samråd om SKATs indsats vedrørende transfer pricing og selskabsskat. Samrådsspørgsmål AJ Ministeren bedes oplyse
Læs mereHvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning af oplysninger om personer, der har placeret skat i skattely?
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 574 Offentligt Tale 25. marts 2015 J.nr. 15-0981938 Samrådsspørgsmål Y Spørgsmål Y Hvad kan skatteministeren oplyse om den manglende indhentning
Læs mereVentureselskaber management fee TfS 40924
1 Ventureselskaber management fee TfS 40924 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret har ved en dom af 15/1 2010 ændret Landsskatterettens kendelse ref. i TfS 2008, 868, idet landsretten
Læs mereRegeringen ser det her som en international opgave, der skal løses internationalt. Og det arbejder regeringen benhårdt for.
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 332 Offentligt 27. maj 2016 J.nr. 16-0661132 Selskab, Aktionær og Erhverv MAK Samrådsspørgsmål Y - Tale til besvarelse af spørgsmål Y den 2.
Læs mereMaskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR
- 1 Maskeret udlodning - bestikkelse dokumentationskrav - SKM2012.459.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte ved en dom af 4/7 2012, at midler, som et dansk selskab
Læs mereTransfer pricing-redegørelse 2017 Denne redegørelse gennemgår SKATs indsats på transfer pricing-området i 2017.
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del Bilag 273 Offentligt Transfer pricing- redegørelse 2017 23. august 2018 J.nr. 18-0260577 Transfer pricing-redegørelse 2017 Denne redegørelse gennemgår SKATs indsats på
Læs mereBeskatning af aktionærlån
- 1 Beskatning af aktionærlån Hvornår foreligger der en sædvanlig forretningsmæssig disposition? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Folketinget vedtog sidste efterår skærpede beskatningsregler
Læs mereBekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer
Bekendtgørelse om værdiansættelse af pant og lån i skibe som stilles til sikkerhed for udstedelse af særligt dækkede obligationer I medfør af 152 h, stk. 1, nr. 1-3, og 373, stk. 4, i lov om finansiel
Læs mereVirksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129
- 1 06.11.2014-08 (20140218) VSO udlån Virksomhedsskatteordningen udlån til hovedaktionærselskab SKM2014.129 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatterådet fandt ved et bindende svar ref. i
Læs mereRentekildeskat - SKM HR, jf. tidligere SKM ØLR. Af advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V.
- 1 Rentekildeskat - SKM2013.4.HR, jf. tidligere SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Højesteret tiltrådte ved en dom ref. i SKM2013.4.HR, men med ændrede præmisser, at et dansk
Læs mereOm skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø
1 Om skatteyderens bevis for skattemyndighedernes korrekte anvendelse af juraen TfS 2011, 28 Ø Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Østre Landsret tiltrådte ved en dom af 15/10 2010, at der ikke
Læs mereLigningslovens 2 værdiansættelse af lejlighed ved overdragelse fra selskab til aktionær - Landsskatterettens kendelse af 20/4 2015, jr. nr.
- 1 Ligningslovens 2 værdiansættelse af lejlighed ved overdragelse fra selskab til aktionær - Landsskatterettens kendelse af 20/4 2015, jr. nr. 14-2343356 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R)
Læs mereObligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen
Skatteudvalget L 98 - O Obligation - blåstemplet - regulering af indfrielsessummen SKM-nummer Myndighed SKM2005.140.LR Ligningsrådet Dokumentets dato 15. marts 2005 Dato for offentliggørelse 29. marts
Læs mereRetssikkerhedskonference 2011. Bevisbyrden i transfer pricing-sager. Advokat Søren Lehmann Nielsen
Strengt fortroligt Retssikkerhedskonference 2011 Bevisbyrden i transfer pricing-sager Advokat Søren Lehmann Nielsen Tirsdag den 8. november 2011 TP i offentlighedens og politikernes søgelys Information
Læs mereRetningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen
EIOPA-BoS-14/174 DA Retningslinjer for behandling af eksponeringer for markeds- og modpartsrisiko i standardformlen EIOPA Westhafen Tower, Westhafenplatz 1-60327 Frankfurt Germany - Tel. + 49 69-951119-20;
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
20. april 2018 J.nr. 2018-656. Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af fusionsskatteloven (Beskatning
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22
Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 22 Offentligt Skatteministeriet J.nr. 2005-418-0262 Den Spørgsmål 19-22 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed sendes svar på spørgsmål nr.19-22 af 25. oktober
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 57 Offentligt J.nr. 2009-511-0038 Dato: 25. maj 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget L 202 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre
Læs mereKursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM BR
1 Kursgevinstbeskatning vilkårsændringer i låneforhold væsentlighedsvurdering - SKM2008.420.BR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Næstved fandt ved en dom af 1/4 2008, at en nedsættelse
Læs mereSkatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt
Skatteudvalget L 202 - Bilag 55 Offentligt Folketingets Skatteudvalg Christiansborg 1240 København K Foreningen af Statsautoriserede Revisorer Kronprinsessegade 8, 1306 København K. Telefon 33 93 91 91
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 99/ Den
Skatteudvalget L 120 - O Skatteministeriet J. nr. 99/05-0055-00074 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 120 - Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven
Læs mereL 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering af erhvervsbeskatningen).
Skatteudvalget L 116 - Bilag 9 Offentligt J.nr. 2005-411-0057 Dato: Til Folketinget - Skatteudvalget L 116- Forslag til Lov om ændring af ligningsloven, selskabsskatteloven og andre skattelove (Justering
Læs mereStatus på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner
Skatteudvalget SAU alm. del - Bilag 115 Offentligt Notat Center for Store selskaber 20. marts 2007 Status på SKATs kontrolindsats vedrørende kapitalfondes overtagelse af 7 danske koncerner Indledning Kapitalfondes
Læs mereEjendomsinvesteringsprojekter TfS 43254
1 Ejendomsinvesteringsprojekter TfS 43254 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Retten i Helsingør har den 10/11 2010 afsagt dom vedrørende en kommanditists anskaffelsessum for en anpart i en
Læs mereUdtalelse. Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager
Udtalelse Landsskatterettens beslutninger om afskæring af retsmøde i 20 sager Resumé 23. januar 2019 Ved Landsskatteretten kan en klager anmode om at få lejlighed til at udtale sig mundtligt for retten
Læs mereRedegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 3 Offentligt Notat J.nr. 2009-469-0017 Redegørelse for de hidtidige erfaringer med aflæggelse af skattemæssigt årsregnskab i fremmed valuta 1. Indledning Ved lov
Læs mereForældrekøb - udlejning andelsbolig SKM LSR
- 1 Forældrekøb - udlejning andelsbolig SKM2016.30.LSR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Landsskatteretten fandt ved en kendelse af 5/11 2015, ref. i SKM2016.30.LSR, at en skatteyder ikke
Læs mereOverdragelse af ejerlejlighed fra selskab til eneanpartshaver - værdiansættelse - SKM VLR, jf. tidligere TfS 2010, 685 LSR.
- 1 Overdragelse af ejerlejlighed fra selskab til eneanpartshaver - værdiansættelse - SKM2012.25.VLR, jf. tidligere TfS 2010, 685 LSR. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret tiltrådte
Læs mereTalepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 239 Offentligt Talepunkt til Skatteudvalget 11. februar 2016 5. februar 2016 F5 Jeg vil først orientere udvalget om de centrale skattesager
Læs mereKommunal garantistillelse Juni 2017 Revision. Skat. Rådgivning.
www.pwc.dk Kommunal garantistillelse Revision. Skat. Rådgivning. Agenda 1 2 3 4 5 Lovgrundlag Nuværende praksis Tendenser og udvikling Forslag til metode for beregning af garantiprovision Opkrævning af
Læs mereResumé vedrørende anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om en garantifond for indskydere og investorer
Finanstilsynet 25. juni 2010 J.nr. 1911-0056 /mos Resumé vedrørende anordning om ikrafttræden for Færøerne af lov om en garantifond for indskydere og investorer 1. Indledning Anordningen sætter den danske
Læs mereMEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN. Om revision af fastsættelse af referencesatserne
DA DA DA MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN Om revision af fastsættelse af referencesatserne 1. REFERENCESATS OG KALKULATIONSRENTE Inden for rammerne af Fællesskabets kontrol med statsstøtte anvender Kommissionen
Læs mereTilsvarende kan omkostninger i forbindelse med afståelse og indfrielse fradrages i den faktiske afståelsessum henholdsvis indfrielsessummen.
- 1 Låneomkostninger - udstedelse af virksomhedsobligationer - avanceopgørelse efter kursgevinstlovens 26, stk. 4 - Højesterets dom af 19/10 2015, sag 163/2014. Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc.
Læs mereLovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv.
Lovforslag om begrænsning af adgang til modregning af underskud mv. Skatteministeren har fremsat lovforslag (L 173), der indeholder en udmøntning af en del af aftalen om finansloven for 2012 mellem regeringen
Læs mereETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA. Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1
ETABLERING AF DATTERSELSKAB I USA Af Finn Martensen, advokat(h), attorney at law, Martensen Wright Advokatanpartsselskab 1 Artiklen er begrænset til de væsentligste juridiske forhold, som vedrører etablering
Læs mereArtikler. Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning
1304 Artikler 205 Beskatning af aktionærlån - ny praksis om undtagelse fra beskatning Af Karsten Gianelli, Senior Counsel, CORIT Advisory P/S 1. Indledning Med vedtagelsen af L 199A den 13/9 2012 gennemførte
Læs mereRÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 20. juni 2006 (OR. en) 9738/06 FISC 74 OC 405
RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 20. juni 2006 (OR. en) 9738/06 FISC 74 OC 405 RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.: RÅDETS RESOLUTION VEDTAGET AF RÅDET OG REPRÆSENTANTERNE FOR MEDLEMSSTATERNES
Læs mereEUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN )
EUROPÆISK AFTALE OM FRIVILLIG ADFÆRDSKODEKS FOR INFORMATION OM BOLIGLÅN FORUD FOR KONTRAKTINDGÅELSE ( AFTALEN ) Denne aftale er forhandlet og indgået af de europæiske foreninger af henholdsvis forbrugersammenslutninger
Læs merePas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer
Nicolai Thorsted Partner Lasse Dehn-Baltzer Advokat Sanne Camilla Jensen Advokat Pas på med lån til selskabets ejere og ledelsesmedlemmer Ved lån af kontanter fra et selskab til dets ejere eller til medlemmer
Læs mereRegnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres:
Beierholm Slotsgade 11 4800 Nykøbing F. Regnskabserklæring til revisor for Gedser Fjernvarme A.m.b.a. Efter anmodning skal jeg afgive nedenstående erklæring i forbindelse med jeres: Revision af årsregnskabet
Læs mereSkatteudvalget (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt
Skatteudvalget 2014-15 (2. samling) SAU Alm.del Bilag 47 Offentligt 24. september 2015 Samlet kommenteret dagsorden vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 6. oktober 2015 1) Automatisk udveksling af information
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereTransfer pricing-redegørelse 2016
Skatteudvalget 2016-17 (Omtryk - 15-09-2017 - Bilag tilbagetaget) SAU Alm.del Bilag 266 Offentligt Transfer pricing- redegørelse 2016 J.nr. 17-0549782 Transfer pricing-redegørelse 2016 Denne redegørelse
Læs mereSkattestyrelsens anvendelse af administrative afgørelser, som ikke er offentliggjort med et SKM-nummer
Skattestyrelsens anvendelse af administrative afgørelser, som ikke er offentliggjort med et SKM-nummer Resumé 11. juni 2019 Ombudsmanden indledte bl.a. på baggrund af en henvendelse fra FSR s Skatteudvalg
Læs mereRetningslinjer. med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i henhold til artikel 23 i direktiv 2014/59/EU EBA/GL/2015/17
RETNINGSLINJER MED SPECIFIKATIONER AF BETINGELSERNE FOR KONCERNINTERN FINANSIEL STØTTE EBA/GL/2015/17 08.12.2015 Retningslinjer med specifikationer af betingelserne for koncernintern finansiel støtte i
Læs mereDe Europæiske Fællesskabers Tidende C 406/33
C 406/33 BERETNING om regnskab for Oversættelsescentret for Den Europæiske Unions Organer (Luxembourg) for regnskabsåret, der afsluttedes pr. 31. december 1997, med centrets svar (98/C 406/06) 1.1. Denne
Læs mereRentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten 2018 CORIT
Rentefradragsbegrænsninger, ACE og EU-retten Overblik Neutralitet i selskabsfinansieringen Egenkapital - ACE Gældsfinansiering - OECD BEPS Action 4 - ATAD art. 4 Rentebegrænsningsregler Særlige nedslag
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen.
- 1 Virksomhedsskatteordningen beskatning ved sikkerhedsstillelse i virksomhedsaktiver for privat gæld - SKM2015.745.SR, samt ministerbesvarelse til Folketingets Skatteudvalg af 22. december 2015 afskaffelse
Læs mereSkærpede regler for virksomhedsskatteordningen
- 1 Skærpede regler for virksomhedsskatteordningen Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Regeringen fremsatte i denne uge et lovforslag, der skal imødegå utilsigtet udnyttelse af virksomhedsskatteordningen.
Læs mereStatens indtægter fra selskabsskatter
Statens indtægter fra selskabsskatter De åbne skattelister for selskabers selskabskat offentliggøres nu for tredje år i træk. I den forbindelse offentliggør Skatteministeriet en række nøgletal omkring
Læs mereREVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1279 af 20/3 2017
REVIFAXEN NYHEDSBREV OM SKATTER OG AFGIFTER Nummer 1279 af 20/3 2017 Værdiansættelse elastik i metermål Østre Landsret har afsagt en dom om værdiansættelse af anparter til brug for opgørelse af en urealiseret
Læs mereHvornår er et bindende svar fra Skat bindende?
- 1 Hvornår er et bindende svar fra Skat bindende? Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Med regeringens Retssikkerhedspakke III varslede regeringen bl.a. en ændring af reglerne om bindende svar,
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016
NOTAT Marts 2016 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2016 Den økonomiske status for bankpakkerne viser aktuelt et afrundet overskud på 18 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter
Læs mereRentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM ØLR
- 1 Rentekildeskat pligt til rentekildeskat uden fradrag for renteudgiften - ordlyds- og formålsfortolkning - SKM2012.469.ØLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Et flertal i Østre Landsret
Læs mereOverdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.
Overdragelse af aktier til interesseforbundne parter unoterede aktier - værdiansættelse - goodwill - objektiv eller subjektiv værdi - SKM2012.499.BR Af advokat (H) cand.merc. (R) Tommy V. Christiansen
Læs mereVestre Landsret Pressemeddelelse
Vestre Landsret Pressemeddelelse PRESSEMEDDELELSE: Danica Pension frifundet i sager om gebyrer/omkostningsbidrag på pensioner Vestre Landsrets 10. afdeling har den 28. august 2008 afsagt dom i 3 sager,
Læs mereForslag. Lov om finansiel stabilitet
L 33 (som vedtaget): Forslag til lov om finansiel stabilitet. Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den 10. oktober 2008 Forslag til Lov om finansiel stabilitet Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v.
Læs mereDette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor
2012O0018 DA 09.11.2012 001.001 1 Dette dokument er et dokumentationsredskab, og institutionerne påtager sig intet ansvar herfor B DEN EUROPÆISKE CENTRALBANKS RETNINGSLINJE af 2. august 2012 om yderligere
Læs mereI henhold til anpartsselskabslovens 67 a kan en spaltning ske til bestående selskaber eller nye selskaber, der opstår som led i spaltningen.
Kendelse af 30. juni 2005. (j.nr. 04-119.434) Nægtet offentliggørelse af modtagelsen af spaltningsplan i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen - under henvisning til, at de modtagende selskaber hverken er bestående
Læs mereRigsrevisionens notat om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området
Rigsrevisionens notat om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området Juni 2017 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om SKATs indsats på transfer pricing-området (beretning
Læs mereBekendtgørelse om den risikofrie rentekurve, matchtilpasning og volatilitetsjustering for gruppe 1-forsikringsselskaber 1)
Bekendtgørelse om den risikofrie rentekurve, matchtilpasning og volatilitetsjustering for gruppe 1-forsikringsselskaber 1) I medfør af 126 e, stk. 5, og 373, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf.
Læs mereOktober 2012. Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv
Oktober 2012 Forældrekøb Lejlighed til barn og skattemæssigt perspektiv Forældrekøb lejlighed til barn skattemæssigt perspektiv Der er følgende muligheder: 1. Forældrene betaler lejligheden og giver den
Læs mereOffentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse
Offentlig høring om en mulig revision af forordning (EF) nr. 764/2008 om gensidig anerkendelse Felter med en skal udfyldes. Navn E-mailadresse Indledning 1 Hvis en virksomhed lovligt sælger et produkt
Læs mereNOTAT. Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015
NOTAT Marts 2015 Økonomisk status på bankpakkerne - Marts 2015 Den økonomiske status på bankpakkerne er aktuelt et overskud på ca. 16 mia. kr. Beregningen bygger på allerede realiserede udgifter og indtægter
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området. December 2014
Notat til Statsrevisorerne om beretning om SKATs indsats på transfer pricing-området December 2014 18, STK. 4-NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Vedrører: Statsrevisorernes beretning nr. 21/2013 om SKATs indsats
Læs mereVærdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter
- 1 Værdiansættelse ved overdragelse med succession styresignal passivposter - SKM2011.406.SKAT Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Skatteministeriet har den 15/6 2011 offentliggjort et styresignal,
Læs mereYdelse af økonomisk bistand
Selskabsret Kapitalselskaber v/advokat Nicholas Liebach Ydelse af økonomisk bistand (aktionærlån/selvfinansiering) Lektion 8 WWW.PLESNER.COM Dagens program Ydelse af økonomisk bistand Økonomisk bistand/aktionærlån
Læs mereOmgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B
1 Omgørelse lagt klart frem Vestre Landsrets dom af 7. juli 2009, V.L. B-0846-08 Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret har i en sag om udlodning af datterselskabsudbytte taget
Læs mereSelvevaluering. Spørgsmål og svar
Selvevaluering Spørgsmål og svar I forbindelse med udstedelse af Bekendtgørelse om selvevaluering af overholdelse af kapitel 4 og 4 b i lov om varmeforsyning (Selvevalueringsbekendtgørelsen) har Energitilsynet
Læs mere(Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager
Skatteudvalget 2010-11 SAU alm. del Bilag 6 Offentligt (Oversættelse) Protokol til ændring af Konventionen om gensidig administrativ bistand i skattesager Præambel Medlemsstaterne af Europarådet og medlemslandene
Læs mereBeskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR
- 1 Beskatning af genvundne afskrivninger på udbyderhonorar SKM2013.423.VLR Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Vestre Landsret fandt ved dom af 13. maj 2013, ref. i SKM2013.423.VLR, at der
Læs mereSkat når økonomisk hjælp til søskende
- 1 Skat når økonomisk hjælp til søskende Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Midt i Finanskrisen har Skatterådet med en ny afgørelse sat fokus på økonomiske dispositioner mellem søskende. Bistand
Læs mereCFC-lovforslaget. Skatteministeriet Att.: Kim Lundgaard Nicolai Eigtveds Gade København K. 10. oktober 2019
Skatteministeriet Att.: Kim Lundgaard Nicolai Eigtveds Gade 28 1412 København K 10. oktober 2019 CFC-lovforslaget Dansk Erhverv har den 12. september 2019 modtaget et forslag om lov om ændring af selskabsskatteloven,
Læs mereTP-REVISION HVAD ER FORLØBET, NÅR SKAT BANKER PÅ DØREN?
TP-REVISION HVAD ER FORLØBET, NÅR SKAT BANKER PÅ DØREN? V/ OLE ALEXANDER BASTHOF, TAX DIRECTOR, PANDORA A/S 1 24 MARCH 2015 DENMARK TAX CASE SKATS INDSATS PÅ TRANSFER PRICING- OMRÅDET (I) SKATs transfer
Læs mereAf advokat (L) Bodil Christiansen og advokat (H), cand. merc. (R) Tommy V. Christiansen. www.v.dk
- 1 Værdiansættelse af fast ejendom ved overdragelse mellem selskab og aktionær Landsskatterettens kendelse af den 19. november 2012, Landsskatterettens jr. nr. 11-0297504 Af advokat (L) og advokat (H),
Læs mereSkatteministeriet J. nr. 99/05-0055-00073 Den
Skatteudvalget L 120 - O Skatteministeriet J. nr. 99/05-0055-00073 Den Til Folketingets Skatteudvalg L 120 - Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, skattestyrelsesloven, ligningsloven og tonnageskatteloven
Læs mereSkatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade København K. 19. oktober 2015
Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 19. oktober 2015 Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven, kildeskatteloven, ligningsloven og pensionsbeskatningsloven (indførelse af
Læs mereTil Folketinget - Skatteudvalget
Skatteudvalget 2011-12 L 199 Bilag 11 Offentligt J.nr. 12-0173763 Dato:30. august 2012 Til Folketinget - Skatteudvalget L 199 - Forslag til lov om ændring af ligningsloven, kursgevinstloven, skattekontrolloven
Læs mereAKTIONÆRLÅN. v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen
AKTIONÆRLÅN v/ Jan-Christian Nilsen - chefkonsulent i Erhvervsstyrelsen Historisk tilbageblik Skiftende holdninger til aktionærlån Lovligt til 1982 mod betryggende sikkerhed Forbud fra 1982 Kontrol af
Læs mereRådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. september 2017 (OR. en)
Rådet for Den Europæiske Union Bruxelles, den 19. september 2017 (OR. en) Interinstitutionel sag: 2017/0182 (NLE) 11946/17 UD 195 CID 2 TRANS 349 LOVGIVNINGSMÆSSIGE RETSAKTER OG ANDRE INSTRUMENTER Vedr.:
Læs mereSpørgsmål O Giver Paradise Papers ministeren anledning til at foretage sig yderligere på skatteområdet, og vil ministeren
Skatteudvalget 2017-18 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 215 Offentligt 30. november 2017 J.nr. 2017-7657 Kontor: PES, P&A, K&U og International Koordinering Samrådsspørgsmål O, P, Q og R - Tale til
Læs mereRedegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del Bilag 166 Offentligt 12. april 2016 J.nr. 15-0694798 Redegørelse om beløbet til Grønland i forbindelse med spil Skriftlig redegørelse Skatteministeren (Karsten Lauritzen)
Læs mereUdlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser
- 1 Udlån fra virksomhedsskatteordningen, der udløser skat Af advokat (L) og advokat (H), cand. merc. (R) Personer, der driver virksomhed i personligt regi, kan vælge at anvende virksomhedsskatteordningen
Læs mere