KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6

Transkript

1 Sabro-Korsvejskolen

2 INDHOLD KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR 3 SKOLEBESKRIVELSE 4 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE 5 FORÆLDRESAMARBEJDE 6 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET 7 FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT 8 LÆRING OG UDVIKLING 9 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER 10 RESULTATER AF KOMMUNALE TEST 12 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER 16 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN 17 TRIVSEL OG SUNDHED 19 ELEVERNES TRIVSEL 20 ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR 22 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER 24 RUMMELIGHED 27 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN 28 LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE 29 MOBNING 30 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 32 2 KVALITETSRAPPORT

3 KORT OM KVALITETSRAPPORTEN FOR Denne rapport er en del af Børn og Unges kvalitetsrapportering for folkeskolerne i Aarhus Kommune. Aarhus Byråd har vedtaget, at kvalitetsrapporterne skal udgøre et systematisk og sammenhængende redskab til kvalitetsudvikling og kvalitetssikring på hele 0-18års området. Rapporterne skal bidrage til at sikre det bedst mulige grundlag for at kvalificere den faglige indsats og den politiske beslutningsproces. Kvalitetsrapporten er først og fremmest et lokalt redskab til udvikling og dialog. Rapporten følges op af en kvalitetssamtale på skolen med deltagelse af skolens parter, hvor rapportens oplysninger drøftes. Ved samtalen indkredses et eller flere særlige udviklingspunkter, hvor der iværksættes en ekstra indsats for at løfte kvaliteten. Udviklingspunkterne udfoldes i den lokale udviklingsplan. Samtidig er kvalitetsrapporten et centralt element i det tilsyn, der føres med enhederne i Børn og Unge, og de samlede resultater drøftes slutteligt i Byrådet. Kvalitetsrapporten er blevet til i et samarbejde mellem skolen og Børn og Unge-forvaltningen. Oplysningerne i rapporten kommer dels fra forvaltningens eksisterende databaser, dels fra skolens supplerende indberetning. Kvaliteten belyses fra flere perspektiver. Der er informationer fra børnene og de unge, fra forældrene samt fra ledere og medarbejdere. Alle er vigtige informanter, idet alle parter har et medansvar for og en interesse i, at skolen har en høj kvalitet. Udover denne lokalrapport består kvalitetsrapporten for skolen også af en baggrundsrapport. Desuden findes et teknisk bilag. Lokalrapporten belyser effekterne og resultaterne af det arbejde, der leveres i skolen. Fakta om Sabro-Korsvejskolen 623 Elever 81,9% Af distriktets elever 0 Elever i specialklasser 0 Elever i modtagelsesklasser 14,2% Af skolens elever har dansk som andetsprog Sabro-Korsvejskolen Sabro Skolevej Sabro Tlf.: Skoleleder: Carsten Aude caraud@aarhus.dk Baggrundsrapporten fokuserer på bagvedliggende oplysninger om skolens ydelser, organisation og ressourcer. Det tekniske bilag indeholder oplysninger om opgørelsesmetoder osv. 3 KVALITETSRAPPORT

4 SKOLEBESKRIVELSE Sådan er vi: Historik Sabro-Korsvejskolen blev til den 1. august 1964 i et samarbejde mellem de tre kommuner: Borum-Lyngby, Lading og Sabro. I 1984 blev den nybyggede hal indviet og i 1990 blev bygningen, som rummer skolens SFO og ungdomsklubben færdigbygget. I 2007 fusionerede det gamle fritidshjem med til skolen i den nye SFO, som tog navneforandring til Bulderby. I august 2008 blev et nyt natur/teknik lokale, 2 klasseværelser, 4 nye fælleslokaler, 1 billedkunst, 1 håndarbejdslokale, et nyrenoveret hjemkundskabslokale og nyrenoverede lokaler til specialundervisning, samtaleog mødelokaler taget i brug. I løbet af tog skolen i tilknytning til tandklinikken lokaler i brug for at fremme inklusionstiltag. I foråret 2014 igangsættes etablering af forberedelokaler til skolens ansatte i forlængelse af de krav der er fulgt med nyeste folkeskolereform. I 2014 er der projekteret modernisering af 8. Og 9. Klassesområdet med udvidelse ved eksisterende SFOlederkontor og tilknyttende lokaler. Sabro BørneUnivers etablerer i foråret 2014 fælleslokaler til administration for både dagtilbud og skole samt med tættere tilknytning til sundhedspleje, PPR og UU-vejledning. er tresporet med ca. 650 elever, ca. 80 ansatte, hvoraf ca. 45 er lærere og børnehaveklasseledere. Der er desuden ca. 20 skolepædagoger i de tre SFO-afdelinger. De øvrige er teknisk-it-administrativt personale, hvilket er ansatte på kontoret, kantine og teknisk-service personale. Ledelsesstruktur Sabro-Korsvejskolen har som de øvrige folkeskoler i Århus fire medlemmer af ledelsesteamet: Skolelederen er leder af ledelsesteamet, og har det overordnede pædagogiske, økonomiske og personalemæssige ansvar Pædagogisk leder, som er nærmeste leder for lærerne og leder af skolens pædagogiske udvikling. Administrativ leder, som er nærmeste leder for det teknisk-administrative personale og har desuden det daglige ansvar for økonomi, arbejdstid og administration. SFO-ledelsen er pr. 1. August 2014 ændret til én indskolingsleder for alle pædagoger og for hele SFO en. I tilknytning til krav om tidligere indsat tilknyttes der i samarbejde med Sabro Dagtilbud en Inklusionsleder til skolens RessourceHus (ResHus). s organisation s personale er alle organiseret i teams. s lærere er organiseret i 6 selvorganiserende teams; ét storteam i SFO, ét i ulige team på 1., 3., og 5. Årgang, ét i ligeteam på 0., 2., 4., og 6. Årgang, ét storteam i Udskolingen samt ét team for teknisk-itadministrativt personale. 4 KVALITETSRAPPORT

5 OPFØLGNING PÅ SIDSTE KVALITETSRAPPORT OG -SAMTALE UDVIKLING Ved vores sidste kvalitetssamtale aftalte vi følgende udviklingspunkter: Økonomi med fokus på nedbringelse af det samlede underskud Forældretilfredshed herunder kommunikation Faglige mål for undervisningen herunder elevernes oplevelse af skoledagen Sundhedsprofilsarbejde herunder respekt for grænser og god stil OPFØLGNING Som opfølgning på vores aftaler har vi..: For hvert området i samabrejde med Sabro Dagtilbud indskrevet udviklinsmålene i fælles LUP og for hvert område i samarbejde med bestyrelser og SFO-råd igangsat flere udviklingstiltag vi finder allerede nu at kunne dokumenterer i nærværende kvalitetsrapport. RESULTAT Resultatet af vores opfølgende arbejde med udviklingspunkterne har i særlig grad vist sig ved...: Økonomimæssigt har vi nedbragt vores underskud og der er igangsat en afviklingsplan der ikke siden ansættelse af ny skole- og administrativleder er afveget. Der er etableret løbende møder med økonomiafdelingen i Børn- og Unge. I 2015 forudses mere luft i budgettet. På kommunikationsområdet foreligger der flere forskellige tiltag på BørneUnivers-niveau hvor væksten i brug af intra og besøg på vores hjememsider bl.a. er tydeligt er fremmet. Det er i processen blevet tydelig at vi den direkte skole-hjemdialog skal arbejde mere tydelig med forventninger til barn/forældre. Det faglige niveau har vist sig at ligge forholdsvist stabilt med en lille tilbagegang i forhold til oplevelsen af skoledagen. Der er i ledelsesstrukturen taget højde for en manglende progression ved et tættere samarbejde mellem SFO- og Undervisning. Og der er forventninger om at et tættere samarbejde med Dagtilbud kan gøre både kommende elever og forældre mere skoleparate. I efteråret 2014 lanceres efter flere tilløb en fælles Sundhedspolitik for skoledisktriktet som vi forventer os meget af. Sundhedspolitikken vil have flere konkrete afsæt og må forventes af skabe retning flere initativer i lokalområdet. 5 KVALITETSRAPPORT

6 FORÆLDRESAMARBEJDE Om forældresamarbejdet har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Forældre og institutioner indgår i et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor hver part tager ansvar for børn og unges trivsel, læring og udvikling. Forældreansvaret og forældresamarbejdet er fundamentalt for at sikre børn og unges trivsel, læring og udvikling. I Børn og Unge har vi helt grundlæggende tillid til forældrene som de vigtigste personer i børn og unges opvækst. Forældre er forskellige, og derfor skal forældresamarbejdet have forskellige former. Når vi i skolen arbejder på at sikre et godt forældresamarbejde, gør vi det med særligt fokus på... s 8 principper om god stil: 1) At gå i dialog (at tale sammen med respekt for hinandens synspunkter og personlige grænser) 2) At være tydelig (at melde ud eller kommunikere om oplevelser, tanker og meninger) 3) At tænke i kontekster (at være opmærksom på, at en konkret situation er afhængig af omgivelserne, hvilket betyder, at en hver situation må forstås og behandles som enkeltstående og unik) 4) At tænke i relationer (at være opmærksom på, at vi agerer, handler og udvikler os i samspil med hinanden) 5) At tage afsæt i positive forventninger (at tro på at eventuelle tiltag vil skabe positive forandringer) 6) At tro på at alle har gode intentioner (at have tillid og tro på, at vi som udgangspunkt vil hinanden det bedste) 7) At respektere hinandens roller og perspektiver (at acceptere, at en sag kan have forskellige udlægninger alt efter roller og perspektiv) 8) At reagere når man oplever noget, der ikke er god stil (at gøre opmærksom på, at man oplever brud på den gode stil) God stil er forbundet med en vis subjektivitet, hvilket betyder, at vi som enkelt individer kan have forskellige forståelser af, hvad det betyder at gå i dialog, være tydelig mv. Vi er opmærksomme på denne problematik, og derfor er det vigtigt at enhver oplevelse af manglende God stil behandles med respekt for den enkelte og den konkrete situation. Som resultat ser vi, at... En tydeligere dialog mellem skole og hjem. 6 KVALITETSRAPPORT

7 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET Delmål: Forældrene oplever et velfungerende og tillidsfuldt samarbejde. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 72,3% 77,8% 76,8% 78,0% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med kontakten til personalet i skolen 57,3% 63,6% 76,9% 75,7% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrene har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Det konkrete succeskriterium fastlægges senere. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser - 49,9% 52,0% 55,1% 7 KVALITETSRAPPORT

8 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af forældrene, der oplever tilfredshed med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen om børnenes og de unges hverdag skal være over 80 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet med skolen - 63,0% 77,9% 81,3% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser FORÆLDRENES TILFREDSHED GENERELT Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolen samlet set 71,6% 70,6% 73,8% 79,7%...SFO samlet set 79,1% 77,6% 85,6% 81,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 8 KVALITETSRAPPORT

9 LÆRING OG UDVIKLING Om læring og udvikling har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge har faglige, personlige, sociale og kulturelle kompetencer, der gør dem i stand til at gennemgå et uddannelses-/ dannelsesforløb. I Aarhus Kommune har vi høje ambitioner på alle børn og unges vegne. For at tilgodese dette, er vi meget opmærksomme på, at børn og unge skal behandles forskelligt og ud fra deres individuelle behov og forudsætninger. Derfor har vi i Børn og Unge fokus på at møde og understøtte børnene med en differentieret indsats, under hensyntagen til de talenter og potentialer, det enkelte barn måtte have. Læring og udvikling sker gennem en mangfoldighed af processer, og kan tilrettelægges på mange forskellige måder. Når vi i skolen arbejder med børnenes læring og udvikling, gør vi det med særligt fokus på... s ansatte har fokus på s værdipapir God Stil, s Læsepolitik og s Trivselsplan. Her arbejdes der udfra, at alle elever er forskellige og derfor skal mødes med forskellige krav og forventninger. Som resultat ser vi, at... Resultaterne kan vi se ved, at der blandt andet er en større trivsel blandt skolens elever. De tre ovennævnte begreber for læring og udvikling i tidligere ramme er kontrekte produkter af skolens fokusering. Bagved ligger der bl.a. en systemisk tilgang og et systematisk fokus, som blandt andet betyder at skolen fortsat arbejder med at kvalificere arbejdet med en LP-forståelse som en dokumentationform. Vi arbejder eksempelvis også fortsat på at give skoleintra liv i form af liv forstået på den måde at det er her den løbende evaluering foregår, den løbende feedback mellem skole-hjem kvalificeres gennem forældre- og elevintra og alle ansatte bruger klasselog som nye elevmappe. 9 KVALITETSRAPPORT

10 KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Delmål: Børn og unge udnytter egne evner og potentialer med henblik på at opnå et højt fagligt niveau. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet for alle fag ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdedel skal indsnævres. Derudover skal gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel være over landsgennemsnittet. Bundne prøvefag gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference 2009/10- /12 Dansk skriftlig læsning 5,8 6,6 5,6 6,7 Dansk skriftlig retskrivning 6,4 7,2 5,9 6,8 Dansk skriftlig skr. fremstilling 6,8 6,1 8,1 6,6 Dansk skriftlig orden 5,4 6,5 - Dansk mundtlig 7,4 8,4 7,1 7,9 Matematik færdigheder 6,3 7,2 5,7 7,4 Matematik problemløsning 4,7 5,9 5,6 6,5 Engelsk mundtlig 7,3 7,2 6,9 7,8 Fysik/kemi praktisk mundtlig 5,2 7,1 6,8 6,7 10 KVALITETSRAPPORT

11 Prøvefag til udtræk gennemsnit gennemsnit gennemsnit gennemsnit s socioøkonomiske reference* 2009/10- /12 Engelsk skriftlig - - 4,3 7,7 Tysk mundtlig ,2 Fransk mundtlig ,3 Historie mundtlig 8,1 8,0-7,5 Samfundsfag mundtlig 6,2-8,8 7,3 Kristendomskundskab mundtlig - 8,2-7,8 Biologi skriftlig 6,7 5,9 6,3 7,2 Geografi skriftlig 6,9 6,5-7,5 Mundtlig matematik - 8,4 7,2 Tysk skriftlig - 7,1 8,1 Fransk skriftlig - - 6,5 Samlet gennemsnit 6,3 7,0 6,7 7,1 Samlet gennemsnit for afgangselever med dansk som andetsprog 5,0 7,0 5,8 5,1 - Samlet gennemsnit for afgangselever, der har modtaget specialpædagogisk bistand i specialklasser u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data u. 3 el. ingen data 3,9 - Samlet gennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 3,3 3,8 3,6 3,3 - Samlet gennemsnit for den højest scorende fjerdedel af eleverne i alle fag 8,8 9,8 9,7 10,3 - *Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk med afsæt i skolens elevgrundlag. Tallet tager højde for elevernes baggrundsforhold, og ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre eller dårligere eller på niveau med det, der ifølge beregningen kan forventes. Kun resultater der er statistisk signifikant under (negativ), eller signifikant over (positiv) den socioøkonomiske reference er medtaget. 11 KVALITETSRAPPORT

12 Nedenstående figur viser spredningen i karaktererne på skolen sammenstillet med kommuneniveauet. De enkelte andele angiver, hvor ofte en karakter er blevet givet i forhold til antallet af alle de karakterer, der er blevet uddelt ved afgangsprøverne. 30,0 22,5 I pct. 15,0 7,5 0, Aarhus kommune RESULTATER AF KOMMUNALE TEST De kommunale test gennemføres på folkeskolerne i Aarhus Kommune hvert andet år, således at: læsetesten i 3. klasse gennemføres i foråret i ulige år læsetesten i 8. klasse gennemføres i efteråret i lige år testen i talfærdighed i 3. klasse gennemføres i foråret i lige år 12 KVALITETSRAPPORT

13 TEST I TALFÆRDIGHED I 3. KLASSE For testen i talfærdighed i 3. klasse angives færdighedsniveauet på en skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, og 8 er lavest. Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 skal være over 90 %. I pct Gruppe 1 Gruppe 5 Gruppe 2 Gruppe 3 Gruppe 6 Gruppe Gruppe 4 Gruppe 8 LÆSETEST I 3. KLASSE Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (E+F) skal være under 5 % A. Gode og hurtige læsere B. Gode læsere C. Langsomme læsere, der trods nogen usikkerhed opnår faglige resultater I pct D. Hurtige til langsomme noget usikre læsere E. Meget langsomme noget usikre læsere F. Meget usikre læsere uden brugbare angrebstekniker KVALITETSRAPPORT

14 Kvalitetsrapport for skoler Læsetest i 8. klasse består af tre delprøver: Førstehjælp (punktlæsning af pjece) Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Om Hobbitterne (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. LÆSETEST I 8. KLASSE Førstehjælp (punktlæsning af pjece). Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

15 LÆSETEST I 8. KLASSE Maries rejse (intensiv læsning af ældre tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater LÆSETEST I 8. KLASSE "Om Hobbitterne" (indholdslæsning af skønlitterær tekst) Gruppe 1. Godt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 2. Langsomt læsetempo og sikre læseresultater Gruppe 3. Godt læsetempo og noget svingende læseresultater I pct Gruppe 4. Langsomt læsetempo og noget svingende læseresultater Gruppe 5. Svingende læsetempo og meget usikre læseresultater KVALITETSRAPPORT

16 PASSENDE FAGLIGE UDFORDRINGER Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 47,3% 45,8% 47,2% 56,4% Det er normalt og sundt at kede sig indimellem også i skolen. Men skolen har et problem, hvis eleverne altid keder sig, og dermed ikke får de udfordringer og den motivation, der gør at man får mulighed for at udnytte egne potentialer. Målsætningen er, at andelen af børn der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % belyst ved nedenstående indikator. Andelen af elever, der ikke eller kun sommetider keder sig i skolen 0. klassetrin 88,9% 89,8% 85,9% 92,5% 1. klassetrin 93,5% 84,4% 91,1% 91,1% 2. klassetrin 84,6% 94,1% 95,7% 93,0% 3. klassetrin 89,0% 86,1% 98,5% 94,5% 4. klassetrin 97,8% 86,2% 92,6% 92,7% 5. klassetrin 90,4% 86,0% 89,7% 91,9% 6. klassetrin 95,2% 91,4% 86,0% 90,8% 7. klassetrin 83,1% 91,1% 83,6% 88,4% 8. klassetrin 88,6% 85,7% 84,3% 87,5% 9. klassetrin 94,0% 90,9% 79,6% 87,2% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 16 KVALITETSRAPPORT

17 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE OG 95 % MÅLSÆTNINGEN Delmål: Børn og unge er rustede til at gennemgå et kompetencegivende uddannelsesforløb Den overordnede målsætning i Aarhus Kommune er, at andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i. Den endelige afrapportering på 95 % målsætningen vedrører årgang, dvs. de elever, som har forladt skolen i sommeren. Såvel 15 mdrs. tallet som profilmodellen for denne årgang foreligger først i foråret/sommeren Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter -årgang -årgang -årgang -årgang 38,2% 41,8% 16,2% 39,6%...i gang med 10. klasse 3 måneder efter 58,2% 49,1% 78,4% 53,8% Andelen af skolens 9. kl. afgangselever, der er......i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter 2010-årgang -årgang -årgang -årgang 85,4% 86,0% 88,5% 85,5% 17 KVALITETSRAPPORT

18 Kvalitetsrapport for skoler Nedenstående tabeller afspejler overgangen til ungdomsuddannelse for 10. klasseeleverne for de skoler, der udbyder 10. klasse. Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er... -årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 3 måneder efter ,1% Andelen af skolens 10. kl. afgangselever, der er årgang -årgang -årgang -årgang...i gang med ungdomsuddannelse 15 måneder efter ,4% Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse skal være over 75 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 46,7% 49,2% 66,4% 63,8% 18 KVALITETSRAPPORT

19 TRIVSEL OG SUNDHED Om trivsel og sundhed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge trives, er glade, sunde og har selvværd. De har en god opvækst og udnytter egne potentialer. Sunde vaner grundlægges tidligt i livet. Derfor skal sund livsstil være en integreret del af børn og unges hverdag i Aarhus Kommune. For at fremme lige muligheder for børn og unges sundhed og trivsel er det vigtigt at fokusere på en differentieret indsats med udgangspunkt i det enkelte barns specifikke behov. Når vi i skolen arbejder med børnenes trivsel og sundhed, gør vi det med særligt fokus på... At have et ordenligt stillads omkring det at involverer samarbejdspartnere i fælles målsætninger for børn og unge i skoledisktriktet. Samtidig gør vi som skole et større nummer ud af internt at kunne evaluerer og sætte mål individuelt for hver enkelt barn. Som resultat ser vi, at... At der i løbet af august/september lanceres en sundhedspolitik i skoledistriktet sammen med en række samarbejdspartnere - hvor især Sabro Dagtilbud og Sabro IF er væsetlige aktører. Vi ser desuden at vi gennem pilotprojektskole på Store Trivselsdagsundesøgelsen og indførelse af klassetrivsel.dk på hver eneste årgang kan søsættet en kvalificeret dialog mellem skole-hjem om målarbejdet for den enkelte elev. 19 KVALITETSRAPPORT

20 ELEVERNES TRIVSEL Delmål: "Børn og unge trives, er robuste og har selvværd" Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med Barnets trivsel i skolen - 78,5% 83,2% 84,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Målsætningen er, at andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 %. Andelen af elever, der for det meste er glad eller meget glad 0. klassetrin 95,7% 96,6% 96,8% 97,1% 1. klassetrin 100,0% 95,6% 94,6% 96,6% 2. klassetrin 92,2% 98,5% 100,0% 97,5% 3. klassetrin 97,3% 100,0% 100,0% 97,9% 20 KVALITETSRAPPORT

21 Andelen af elever, der har det nogenlunde, godt eller meget godt for tiden 4. klassetrin 97,8% 95,5% 98,1% 98,1% 5. klassetrin 98,1% 96,1% 98,5% 98,3% 6. klassetrin 98,4% 98,3% 100,0% 99,0% 7. klassetrin 100,0% 100,0% 100,0% 98,2% 8. klassetrin 97,1% 98,2% 100,0% 98,3% 9. klassetrin 94,0% 93,9% 100,0% 98,0% 10. klassetrin ,8% Kilde: Store Trivselsdag Andelen af elever, der synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen 4. klassetrin 97,8% 87,9% 88,9% 94,0% 5. klassetrin 92,3% 92,2% 86,8% 92,9% 6. klassetrin 90,5% 98,3% 86,0% 93,8% 7. klassetrin 78,0% 87,5% 91,8% 93,1% 8. klassetrin 91,4% 94,6% 92,2% 91,4% 9. klassetrin 82,0% 87,9% 87,8% 91,6% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag 21 KVALITETSRAPPORT

22 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 %. Andelen af elever, der af og til eller tit får ros af deres lærere 4. klassetrin 97,8% 92,3% 94,4% 93,6% 5. klassetrin 98,1% 98,0% 92,6% 93,3% 6. klassetrin 95,2% 94,8% 98,0% 94,2% 7. klassetrin 88,1% 94,5% 95,1% 92,8% 8. klassetrin 97,1% 96,4% 94,0% 93,9% 9. klassetrin 98,0% 84,8% 95,9% 92,8% 10. klassetrin ,7% Kilde: Store Trivselsdag ELEVERNES FRAVÆR OG BEKYMRENDE FRAVÆR Nedenstående tabel giver en faktuel opgørelse af elevernes fravær fordelt på sygdom, ekstraordinær frihed samt ulovligt fravær osv. 2010/11 /12 /13 /13 Gennemsnitligt antal ekstraordinære fraværsdage med tilladelse Gennemsnitligt antal fraværsdage uden tilladelse (ulovligt fravær) 2,7 2,9 2,7 3,3 2,0 1,5 1,3 1,8 Gennemsnitligt antal sygefraværsdage pr. elev 6,9 5,9 6,2 6,2 Gennemsnitligt antal fraværsdage i alt pr. elev 11,6 10,3 10,2 11,3 22 KVALITETSRAPPORT

23 Aarhus Kommunes målsætning er, at elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året. 2010/11 /12 /13 /13 Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 5,8% 5,2% 5,1% 5,6% Andelen af elever med over 6 % samlet fravær 37% 30% 36% 35,7% Der skal løbende foretages en vurdering af, om en elevs fravær er opmærksomhedskrævende, så skolen tidligt kan forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Andelen af elever med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår er et udtryk for et fraværsmønster af en sådan karakter, at der fra skolens side skal være opmærksomhed omkring det. Aarhus Kommunes målsætning er, at det opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 % om året. Elever med bekymrende fravær (handleplan) 2010/11 /12 /13 /13 Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, dvs. med 11 eller flere fraværstilfælde det seneste skoleår og/eller med mere end 10 % samlet fravær det seneste skoleår 19,0% 16,0% 18,7% 18,1% 23 KVALITETSRAPPORT

24 ELEVERNES FYSISKE SUNDHED OG VANER Delmål: "Børn og unge udvikler sunde vaner" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport skal være over 60 %. Andelen af elever, der synes det er sjovt at løbe 0. klassetrin 71,7% 70,7% 65,6% 82,2% 1. klassetrin 78,3% 77,8% 71,4% 80,8% 2. klassetrin 78,8% 77,9% 86,7% 85,7% 3. klassetrin 83,6% 94,4% 81,8% 85,9% Andelen af elever, der uden for skolen i 4 timer om ugen eller derover dyrker så meget sport/motion, at de bliver forpustede eller sveder 4. klassetrin 100,0% 41,5% 42,6% 40,2% 5. klassetrin 94,2% 45,1% 45,6% 46,6% 6. klassetrin 91,9% 57,9% 62,0% 57,4% 7. klassetrin 96,5% 37,5% 51,7% 54,7% 8. klassetrin 97,1% 53,6% 54,9% 53,9% 9. klassetrin 90,0% 69,7% 54,2% 54,3% 10. klassetrin ,2% Kilde: Store Trivselsdag 24 KVALITETSRAPPORT

25 Kvalitetsrapport for skoler Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 %. Andelen af børn og unge i 0., 6. og 9. klasse, der er overvægtige 0. klassetrin 10,3 13,0 15,5 11,7 6. klassetrin 21,2 20,3 25,4 17,2 9. klassetrin 13,5 15,8 13,5 15,5 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 % Andelen af elever, der ryger dagligt 7. klassetrin 0,0% 0,0% 0,0% 0,7% 8. klassetrin 2,9% 3,6% 3,9% 1,9% 9. klassetrin 10,0% 12,1% 10,4% 3,6% 10. klassetrin ,9% Kilde: Store Trivselsdag 25 KVALITETSRAPPORT

26 Målsætningen i Aarhus er, at andelen af unge i 9. klasse, der har været fuld mere end 10 gange, skal være under 20 %. Andelen af elever, der har prøvet at være rigtig fuld mere end 10 gange 7. klassetrin 0,0% 1,8% 0,0% 0,4% 8. klassetrin 0,0% 0,0% 7,8% 1,6% 9. klassetrin 22,0% 18,2% 8,3% 10,2% 10. klassetrin ,4% Kilde: Store Trivselsdag Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af 15årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15årige med mange huller skal være under 10 %. Andelen af 15 årige......uden fyldninger i tænderne 57,9% 66,7% 65,5% 62,5%...med mange huller (mere end 6 huller) 5,3% 3,9% 5,0% 6,1% 26 KVALITETSRAPPORT

27 RUMMELIGHED Om rummelighed har Aarhus Byråd besluttet følgende effektmål: Børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar. De indgår i forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed samt deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Med udgangspunkt i Aarhus Kommunes Børn og Unge-politik arbejder vi i Børn og Unge for, at alle børn og unge føler sig inkluderede, værdsat og anerkendt. Vi skal sikre, at alle børn og unge har mulighed for at deltage i fællesskaber og udvikler sig til aktive medborgere i samfundet. Når vi i skolen arbejder med rummelighed, gør vi det med særligt fokus på... Vi har særlig fokus på god stil. Der ligger et naturligt element i at elev- og forældreindrage i forhold til fælles som individuelle læringsmål - tillige med forforståelsen af de dannelsesmål der naturligt ligger i forlængelse af folkeskolens formålsparagraf. Som resultat ser vi, at... Vi holder dialogen igang om rummelighed og holder særligt fokus på direktehed så længe vi finder der er steder hvor vores resultater ikke er tilfredsstillende. 27 KVALITETSRAPPORT

28 FÆLLESSKABER OG SOCIALE RELATIONER I SKOLEN Delmål: "Børn og unge er en del af et ligeværdigt fællesskab" Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge, der har en god ven skal være over 95 %. Andelen af elever, der har eller sommetider har en god ven 0. klassetrin 97,8% 96,5% 95,3% 97,7% 1. klassetrin 100,0% 100,0% 98,2% 97,7% 2. klassetrin 96,2% 98,5% 100,0% 98,4% 3. klassetrin 98,6% 100,0% 98,5% 98,8% 4. klassetrin 97,8% 100,0% 98,1% 98,3% 5. klassetrin 100,0% 100,0% 98,5% 98,5% 6. klassetrin 98,4% 100,0% 100,0% 99,2% 7. klassetrin 98,3% 100,0% 100,0% 98,8% 8. klassetrin 97,1% 100,0% 100,0% 99,1% 9. klassetrin 100,0% 97,0% 95,9% 98,0% 10. klassetrin - 0,0% 0,0% 97,6% Kilde: Store Trivselsdag 28 KVALITETSRAPPORT

29 Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der oplever at deres barn/ung er en del af et fællesskab skal være over 85 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelsr - 71,5% 73,1% 73,6% LIGE MULIGHEDER OG MEDBESTEMMELSE Delmål: "Børn og unge har forståelse for og respekterer andres demokratiske værdier, holdninger og livsformer, og skal opleve og bruge demokratisk medborgerskab" Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af forældre der finder, at skolen har en hverdag, hvor lige muligheder fremmes, skal være over 70 %. Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle - 36,2% 35,1% 49,8% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 29 KVALITETSRAPPORT

30 Aarhus Kommunes målsætning er, at andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skolen skal være over 80%. Andelen af elever, der oplever, at de sommetider eller for det meste er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen 4. klassetrin 97,8% 59,4% 75,9% 73,1% 5. klassetrin 73,1% 88,2% 77,9% 70,9% 6. klassetrin 60,3% 70,2% 82,0% 71,2% 7. klassetrin 55,9% 55,4% 59,0% 69,3% 8. klassetrin 77,1% 80,4% 58,8% 71,9% 9. klassetrin 58,0% 75,8% 63,3% 72,0% 10. klassetrin ,5% Kilde: Store Trivselsdag MOBNING Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at andelen af børn og unge der ikke bliver mobbet, skal være over 95%. Andelen af elever, der er glad eller meget glad for klassen 0. klassetrin 91,3% 94,9% 92,2% 96,5% 1. klassetrin 97,8% 100,0% 89,3% 95,0% 2. klassetrin 90,4% 97,1% 100,0% 96,4% 3. klassetrin 98,6% 94,4% 98,5% 95,6% 30 KVALITETSRAPPORT

31 Andelen af elever, der ikke eller kun en til to gange er blevet mobbet 4. klassetrin 97,8% 86,2% 87,0% 88,1% 5. klassetrin 90,4% 92,2% 91,2% 91,2% 6. klassetrin 93,7% 94,8% 100,0% 94,8% 7. klassetrin 94,9% 96,4% 93,4% 95,7% 8. klassetrin 85,7% 98,2% 98,0% 96,6% 9. klassetrin 100,0% 97,0% 93,9% 97,0% 10. klassetrin ,6% Kilde: Store Trivselsdag Aarhus Kommunes målsætning er, at forældrenes tilfredshed med skolernes indsats for at begrænse mobning skal være over 85 %. Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at begrænse mobning 58,2% 62,7% 72,4% 68,4% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser Andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad vurderer, at der foregår mobning i barnets klasse - 11,2% 8,3% 9,6% Kilde: Aarhus Kommunes forældretilfredshedsundersøgelser 31 KVALITETSRAPPORT

32 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Skolebestyrelsen vil i enighed med skoleledelsen pege på, at skolen de næste 2 år fortsætter med de samme fokuspunkter som i den forløbne periode. Det gør vi, fordi skolen på trods af rigtig flotte resultater på det økonomiske område de seneste 2 år stadig skal have fokus på afvikling af gælden. Ligeledes kan skolereformen medføre usikkerhedsfaktorer omkring skolens økonomi. Skolebestyrelsen har i samarbejde med ledelse, personale, Dagtilbuddet i Sabro, Sabro Idrætsforening mfl. igangsat et meget stort udviklingsarbejde på sundhedsområdet. Der er fuld gang i udarbejdelse af politikker, der skal gælde for hele Sabro BørneUnivers. er således allerede i fuld gang med at leve op til skolereformens krav om den åbne skole og tæt samarbejde med lokalmiljøet for at skabe de bedste rammer for elevernes læring og trivsel. Det vil derfor være utrolig vigtigt at videreføre det store arbejde og følge området, således at man i den næste 2 års periode også vil opnå at se konkrete resultater af indsatsen på sundhedsområdet. Målet må være, at vores skole ikke igen skal have flere børn, der er overvægtige, flere der ryger og flere, der drikker mere end kommunens gennemsnitlige niveau og vi vil arbejde for at komme væsentligt under. I forhold til udviklingspunktet faglighed har skolens fokusområde i den forløbne periode især været udarbejdelse og implementering af læsepolitik for alle fag. Det store arbejde viser sig nu, hvor vores skole klarer sig bedre end kommunegennemsnittet i forhold til at give de svageste elever et fagligt løft. Kvalitetsrapporten viser imidlertid, at vores skole ikke er så gode som gennemsnittet i forhold til at styrke de dygtigste elevers faglige udvikling. Et fokusområde de næste 2 år under emnet faglighed vil derfor oplagt være udviklingsmuligheder i undervisningen af de dygtigste elever. Men generelt må udvikling af den enkelte elevs faglige kompetencer være et fokuspunkt og her vil det øgede fokus på skolen omkring brugen af elevplaner være et vigtigt arbejdsredskab. Dette skal ses i sammenhæng med, at kun 35% af skolens forældre oplever, at skolen fremmer lige muligheder for alle. Kommunikation er fortsat et udviklingsområde på vores skole, når det trods en lille fremgang stadig kun er ca. halvdelen af skolens forældre, der har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem. Skolebestyrelsen har afholdt fællesmøde om kommunikation med skolens forældreråd. På den baggrund arbejder et udvalg nu videre med bl.a udarbejdelse af koncepter for kommunikation om lektier og den generelle kommunikation mm på skoleintra. God Stil vedrører de generelle værdier omkring, hvordan vi kommunikerer med hinanden på vores skole og det oplever vi, at alle arbejder godt med både blandt personale, blandt børnene og blandt forældregruppen. Vi er overbeviste om, at det er årsag til, at vi denne gang oplever en fremgang på mere end 13% og nu ligger over kommunens gennemsnit for forældrenes tilfredshed med kontakten til skolens personale. Nu er det relevant at arbejde i dybden med, hvad vi skal kommunikere om. Skolebestyrelsen har ligeledes på baggrund af det gode samarbejde med vores SFO-forældreråd udvidet samarbejdet til nu at afholde fælles møder 2 gange årligt (med formøder for formandskaberne) med både SFO-forældrerådet og bestyrelsen for Dagtilbuddet. Der forestår et vigtigt arbejde med udvikling af det nye store samarbejdsforum. Det fremgår ligeledes af kvalitetsrapporten, at vores udskolingselever trives godt socialt, men fra 7. klasse falder deres oplevelse betydeligt i forhold til gennemsnittet for kommunen, når det gælder deres oplevelse af medbestemmelse i undervisningen. Skolebestyrelsen opfordrer til højere grad af elevinddragelse i undervisningen også i dagligdagen. Afslutningsvist: Den forløbne 2 års periode har været præget af udskiftning i skoleledelsen og stor udskiftning i skolebestyrelsen. har ligeledes i de seneste 4 år taget hul på rigtig mange store projekter bl.a.: God Stil, Ny udskolingsform, Ændring af teamstruktur, Indførelse af læsepolitik i alle fag, Tæt og udvidet samarbejde i Sabro BørneUnivers, Øget samarbejde mellem lærere og pædagoger, Udvikling af Førskoleprojekt, Udvidet samarbejde i lokalområdet om sundhed. Skolebestyrelsen støtter op om, at den næste 2 års periode bruges til at fundere og udvikle de mange projekter samtidig med at ændringer som følge af skolereformen også implementeres på vores skole og vi ser frem til at være en vigtig sparringspartner for ledelsen og skolens personale i den proces. 32 KVALITETSRAPPORT