Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030"

Transkript

1 Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 Maj 2011

2 Udgiver: Hjemmeside: Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge Nørresundby Udgivelse: maj 2011 Titel: Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 Forsidefoto: Tekst: Colourbox.com Lars Michael Odgaard 2

3 Forord Med baggrund i energikriserne i 1973 og 1979 blev der iværksat et landsdækkende arbejde med planlægning af varmeforsyningsforhold med henblik på at begrænse energiforbruget til opvarmning samt mindske afhængigheden af især olie. Formålet var i første omgang at øge forsyningssikkerheden. I starten var fokus derfor især rettet mod udbredelsen af naturgas og kraftvarme. Senere kom også målsætninger omkring en mindsket miljøpåvirkning, herunder reduktion af CO 2 -emissionen, fra varmeforsyningen til. Udbygning med kraftvarmeanlæg i 1990 erne medførte en større sammenhæng mellem elog varmeproduktion i det danske energisystem. Sammen med udbygningen med især vindmøller har der været et stigende behov for at udvide 1980 ernes varmeplanlægning, der primært fokuserede på varmeforsyning, med en mere helhedsorienteret energiplanlægning, bl.a. med henblik på at tilgodese den øgede kompleksitet og behovet for fleksibilitet på energiområdet. I Aalborg Kommune blev varmeplanarbejdet indledt i begyndelsen af 1980 erne og fortsatte indtil første halvdel af 1990 erne. Den endelige varmeplan for Aalborg Kommune kom til at omhandle omfattende planer for udbygning med fjernvarme, kraftvarme og industriel overskudsvarme. Alle planer i den gældende varmeplan for Aalborg Kommune er imidlertid gennemført for flere år siden. For at få skabt et langsigtet grundlag for energi- og varmeplanlægningen i Aalborg Kommune godkendte byrådet i 2009, at den eksisterende varmeplanlægning skal revideres og opdateres i de kommende år. En ny plan for varmeforsyningen vil være et godt værktøj for kommunen, dels i forbindelse med behandling af varmeforsyningsprojekter, dels til at påvirke udviklingen i retning af en mere bæredygtig energiforsyning. Baggrunden for, at energistrategien omhandler perioden frem til 2030, er blandt andet, at investeringshorisonten på energiområdet er relativ lang, og at mange energianlæg derfor først vil være afskrevet i slutningen af den valgte periode. Samtidig er der i forbindelse med nyinvesteringer i energianlæg behov for en langsigtet energiplanlægning, der kan være med til fremadrettet at sikre de forskellige aktører på energiområdet og samfundet som helhed et bæredygtigt og omkostningseffektivt energisystem med en forsvarlig forsyningssikkerhed. Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030, der blev godkendt af Aalborg Byråd den 28. marts 2011, vil sammen med Energivision for Aalborg Kommune 2050, der er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Universitet, udgøre et godt grundlag for de kommende års energi- og varmeplanlægning, og herigennem at sikre den nødvendige forsyningssikkerhed, samt at Aalborg Kommune fortsat kan medvirke til at forebygge globale klimaforandringer gennem reduktion af drivhusgasser på energiområdet. Tommy Eggers Rådmand Knud Sloth Direktør 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning af energistrategi Energivision Energistrategi frem til Energiforbrug og -forsyning - status og fremtid Energibesparelser Energisystemet El Bygas Fjernvarme Områder med individuel naturgas Områder uden kollektiv forsyning Handlingsplan

6 6

7 1. Indledning En stor del af den menneskeskabte globale CO 2 -udledning kan henføres til anvendelsen af fossile brændsler i form af kul, olie og naturgas til produktion af el og varme samt til transport. Energiforsyning udgør således en af de primære udfordringer i forbindelse med forebyggelse af de globale klimaforandringer, der forårsages af udledningen af CO 2 og andre såkaldte drivhusgasser. Et stærkt stigende energiforbrug i verden medfører endvidere et stigende pres på de globale energiressourcer. Samtidig betyder udsigten til, at en større del af energiforsyningen fremover vil komme fra politisk ustabile regioner, at den fremtidige forsyningssikkerhed vil komme under pres. Aalborgs hidtidige indsats Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne har siden 1992, hvor der blev udarbejdet en Brundtland-plan for Aalborg Kommune, arbejdet målrettet for at reducere udledningen af CO 2 fra energiforsyningen. Det er blandt andet sket gennem: øget udbygning og tilslutning til fjernvarme, øget udnyttelse af overskudsvarme, øget anvendelse af vedvarende energi, effektivisering af energianlæg og øget energispareindsats hos kunderne som følge af tilbud om helhedsrådgivning. I 2003 udarbejdede Forsyningsvirksomhederne en opfølgning på Brundtland-planen, der resulterede i rapporten Bæredygtig Forsyning i Aalborg. I den forbindelse blev der udarbejdet en energibalance for Aalborg Kommune eksklusiv transport. Med baggrund i, at cementfabrikken Aalborg Portlands energiforbrug udgør omkring halvdelen af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune inklusiv energiforbrug til transport, og at Aalborg Kommune ikke umiddelbart har nogen indflydelse på hverken omfanget eller sammensætningen af Aalborg Portlands energiforbrug, blev der også lavet en energibalance eksklusiv Aalborg Portland. I energibalance-versionen eksklusiv Aalborg Portland er Aalborg Portlands leverance af overskudsvarme til det centrale fjernvarmeområde erstattet af varme fra Nordjyllandsværket. Energibalancen for Aalborg Kommune 2002 viste, at der siden 1990 var sket en markant reduktion i CO 2 -udledningen. I alt blev udledningen af CO 2 fra energiforsyning i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland og transport, i perioden 1990 til 2002 reduceret med 0,2 mio. ton. Udledningen af CO 2, i den nuværende Aalborg Kommune, udgjorde således i ,97 mio. ton pr. år, eksklusiv transport og Aalborg Portland. I 2002 var udledningen reduceret til 0,75 mio. ton pr. år, hvilket svarer til en CO 2 -reduktion på 23 %. I 2004 besluttede Aalborg Byråd, at CO 2 -udledningen i Aalborg Kommune frem til 2012 så vidt muligt skal reduceres med yderligere ca. 0,1 mio. ton, eksklusiv Aalborg Portland, svarende til en samlet reduktion af CO 2 i perioden 1990 til 2012 på 33 %. CO 2 -reduktion i Aalborg Kommune 23 % i perioden % i perioden % i perioden

8 1,20 CO2-emission i Aalborg Kommune 1,00 0,80 mio. ton 0,60 0,40 0,20 0, Figur 1.1. Udledning af CO 2 fra energiforsyning, ekskl. Aalborg Portland og transport i nuværende Aalborg Kommune I 2008 godkendte Aalborg Byråd Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi , der er udarbejdet i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Forsyningsvirksomhederne. I bæredygtighedsstrategien indgår der også mål for forebyggelse af klimaændringer gennem reduktion af drivhusgasser, herunder mål for implementering af en samlet klimastrategi og udarbejdelse af en energibalance og energiplan med henblik på at opstille nye mål for reduktion af drivhusgasser. På denne baggrund blev der i 2009 udarbejdet en energibalance for Aalborg Kommune for Denne energibalance viser, at udledningen af CO 2 i Aalborg Kommune, eksklusiv transport og Aalborg Portland, i perioden 2002 til 2007 er reduceret med 8 %. I perioden 1990 til 2007 er udledningen af CO 2 reduceret med i alt 29 %. Aalborg er dermed tæt på at have opfyldt det tidligere vedtagne CO 2 -reduktionsmål for perioden på 33 %. Alene i perioden 2002 til 2007 er udledningen af CO 2 pr. indbygger i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland og transport, reduceret fra 3,9 ton til 3,5 ton. De primære virkemidler til at opnå dette CO 2 -reduktionsmål er: øget energispareindsats, øget effektivisering af energianlæg, øget anvendelse af vedvarende energi i form af vindenergi, træ og halm samt øget udnyttelse af overskudsvarme og øget affaldsforbrænding. I perioden 2002 til 2007 er bruttoenergiforbruget i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland, steget med knap 7 %, selvom kommunens indbyggerantal i samme periode kun steg knap 2 %. Stigningen er nogenlunde jævnt fordelt på bolig-, offentlige- og erhvervskunder. Stigningen i energiforbruget afspejler blandt andet, at energispareindsatsen i perioden ikke har været tilstrækkelig til at modsvare stigningen i produktion og i antallet af nye energiforbrugende apparater samt en ændret energiadfærd. Udledningen af CO 2 i perioden fra 2002 til 2007 er således reduceret til trods for en stigning i indbyggertal og energiforbrug. Det største fald i udledningen af CO 2 ses på el, der i alt udgør 77 % af den samlede CO 2 - reduktion, og på fjernvarme, der i alt udgør 22 % af den samlede CO 2 -reduktion i perioden fra 2002 til

9 På baggrund af den hidtidige udvikling og allerede igangsatte initiativer forventer Forsyningsvirksomhederne fortsat, at målet om en samlet reduktion af CO 2 på 33 % i perioden 1990 til 2012, eksklusiv Aalborg Portland og transport, kan opfyldes. Internationale og nationale mål for reduktion af drivhusgasser Mange lande har underskrevet FN s Kyoto-protokol, der er en videreførelse af FN konventionen United Nations Framework on Climate Change (UNFCCC). Kyoto-aftalen, der blev indgået i Kyoto i Japan i 1997, indebærer, at de globale udledninger af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden Kyoto-protokollen indebærer bl.a., at EU senest i 2012 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 8 % i forhold til EU har herudover en målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % i 2020 i forhold til 2005, at vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det endelige energiforbrug i 2020, og at transportsektoren i 2020 skal anvende mindst 10 % vedvarende energi. Danmark har tiltrådt FN s Kyoto-protokol og har i forhold til EU forpligtet sig til at begrænse udledningen af drivhusgasser med 21 % i gennemsnit i perioden 2008 til 2012 i forhold til Kyoto Global udledning af drivhusgasser skal i perioden reduceres med 5,2 %. EU Udledning af drivhusgasser skal i perioden reduceres med 8 %. Danmark Udledning af drivhusgasser skal i perioden reduceres med 21 %. Danmark har et langsigtet mål om at blive 100 % uafhængig af fossile brændsler og et mål om, at anvendelse af fossile brændsler i 2025 skal være reduceret med mindst 15 % i forhold til Opgørelse af drivhusgasser I Kyoto-protokollen er der fastlagt juridisk bindende forpligtelser til reduktion af seks drivhusgasser; kuldioxid, metan, lattergas, svovlhexafluorid, hydroflourcarboner og perfluorcarboner, der er produceret af de nationer, der har tilsluttet sig aftalen. I denne sammenhæng er de primære drivhusgasser: Kuldioxid (CO 2 ) frigives ved afbrænding af fossile brændstoffer og organisk materiale. Kuldioxid hidrører specielt fra den intensive brug af fossile brændstoffer og anses for at være den mest væsentlige drivhusgas. Metan (CH 4 ) dannes ved anaerob nedbrydning af organisk materiale. Metan stammer først og fremmest fra udslip fra landbruget. Lattergas (N 2 O) opstår blandt andet ved at jordbakterier omdanner kvælstof fra gødning. En stor del af N 2 O-udledningen stammer således fra landbruget. I energi- og klimasammenhæng omregnes metan og lattergas ofte til CO 2 -ækvivalenter, og CO 2 er derfor efterhånden blevet synonym for drivhusgasser. Opgørelse af drivhusgasser kan omhandle forskellige områder/enheder, eksempelvis: 9

10 et geografisk område, en nation, en region eller en kommune, en virksomhed, der kan være en produktions-, handels- eller servicevirksomhed, en husstand bestående af en eller flere personer. I forbindelse med opgørelse af udledningen af drivhusgasser anvendes forskellige metoder, eksempelvis: en opgørelse over omsætningen af energi til belysning, maskiner, varme, transport mv., der eventuelt kan suppleres med drivhusgasbidrag fra landbrug, skovbrug, affald og spildevand, en opgørelse af de samlede emissioner af drivhusgasser, som indgår i forbindelse med en given aktivitetet. Den første opgørelsesmetode anvendes i forbindelse med opgørelse af de nationale emissioner af drivhusgasser, der anvendes til indberetninger til EU og FN. Opgørelsesmetoden kan også anvendes i den enkelte husstand, som kan beregne emissionen af drivhusgasser som følge af el- og varmeforbrug samt kørsel i egen bil. Den anden opgørelsesmetode anvendes eksempelvis, når en kommune, en virksomhed eller en husstand vil have et samlet billede af den drivhusgasemission som organisationens samlede aktiviteter forårsager. Denne opgørelsesmetode, der kaldes carbon footprint, har sit udspring i livscyklusanalyser også kaldet LCA. CO 2 -regnskab for Aalborg Ud over energibalancen for 2007 har Aalborg Kommune for samme år lavet en opgørelse over udledningen af CO 2 fra alle sektorer i kommunen som geografisk enhed. Hertil er anvendt en kommunal CO 2 -beregner, der er et værktøj udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening (KL). Denne opgørelse omhandler drivhusgasser fra energiforsyning, transport, landbrug, skovbrug, affald og spildevand inden for det geografiske område, som Aalborg Kommune udgør. Udledningen af CO 2 fra transportsektoren (33 %) og landbrug (18 %) udgjorde tilsammen over halvdelen af den samlede CO 2 -udledning i Aalborg Kommune i 2007 på i alt ca. 1,5 mio. ton eksklusiv Aalborg Portland. CO 2 -udledning fordelt på sektorer 1% El 18% 26% Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport mv. 33% 13% Landbrug 9% Affaldsdeponi og spildevand Figur 1.2. CO 2 -udledning i Aalborg Kommune i 2007 fordelt på sektorer (ekskl. Aalborg Portland) 10

11 Udledningen af CO 2 fra transportsektoren er i perioden 1990 til 2007 steget med i alt 32 %. Alene i perioden 2002 til 2007 er udledningen af CO 2 fra transport i Aalborg Kommune steget med omkring 8 %. I den kommende klimastrategi for Aalborg Kommune forventes der fastsat et nyt CO 2 - reduktionsmål, der er mere ambitiøst end de nationale mål. I forbindelse hermed forventes der også fastsat CO 2 -reduktionsmål for de ikke kvoteomfattede områder: skovbrug, landbrug og ikke mindst for transport, hvor der fremover er behov for betydelig mere fokus på CO 2 -reducerende tiltag. Vejen til et fossilfrit Aalborg Energibesparelser, energieffektiviseringer og omlægning til vedvarende energi er fundamentale forudsætninger for, at Danmark kan indfri sine internationale forpligtigelser på klimaområdet og samtidig fastholde den nødvendige forsyningssikkerhed og nå det nationale mål om at blive fossilfri. Investeringshorisonten på energiområdet er relativ lang, da energiproduktionsanlæg og energiforbrugende anlæg, herunder også bygninger, er investeringstunge og har en relativ lang afskrivningsperiode, typisk mindst 20 år. Der er således behov for en langsigtet energiplanlægning, der sikre, at både samfundet, energiselskaberne, private virksomheder og husholdninger får mest muligt ud af de penge, der anvendes til energimæssige formål. I henhold til lov om varmeforsyning påhviler det kommunerne at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter. Formålet hermed er blandt andet at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi. Kommunerne skal således i henhold til varmeforsyningsloven godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller ved større ændringer af eksisterende anlæg. I forbindelse med projektansøgning og godkendelse skal der foreligge samfundsøkonomiske analyser af projekterne, der er gennemført i henhold til den vedtagne energipolitik og til Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet, samt de til enhver tid gældende beregningsforudsætninger herfor. Samtidig bør en samlet økonomisk projektvurdering også belyse virksomhedernes selskabsøkonomi og/eller husholdningernes økonomi. Med henblik på at skabe et langsigtet grundlag for den fortsatte udvikling har Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen udarbejdet en Masterplan, der tidsmæssigt rækker frem til Formålet med Masterplanen er at etablere et opdateret grundlag for beslutninger omkring udbygning og optimering af det nuværende fjernvarmesystem. Masterplanen anviser således fremtidige muligheder for udbygning, som bør vurderes i forbindelse med varmeplanlægningen. I forlængelse af energibalancen for 2007 har Aalborg Kommune i samarbejde med Aalborg Universitet udarbejdet en energivision for Aalborg Kommune Visionen er, at Aalborg vil være uafhængig af fossile brændsler i Forudsætningen herfor er et energisystem baseret på vedvarende energi kombineret med energibesparelser og energieffektiviseringer. Formålet med den langsigtede energivision og nærværende energistrategi er at skabe et langsigtet grundlag for, at Aalborg fortsat kan medvirke til at forebygge globale klimaforandringer og sikre den nødvendige forsyningssikkerhed både lokalt, nationalt og globalt. 11

12 Både energivisionen og nærværende energistrategi udgør et vigtigt grundlag for såvel Aalborg Kommunes energi- og varmeplanlægning i de kommende år som for de berørte energiselskabers planlægning for fremtiden. 12

13 2. Sammenfatning af energistrategi Energistrategien for Aalborg Kommune frem til 2030 bygger som udgangspunkt på en langsigtet vision om et fossilfrit Aalborg, både af hensyn til forsyningssikkerhed og ikke mindst af hensyn til CO 2 -reduktion og klimaforebyggelse. Alle de biomasseressourcer, der i fremtiden anvendes i Aalborg Kommune, bør som udgangspunkt ikke overstige det lokale biomassepotentiale. Det vil således ud fra en global betragtning ikke være bæredygtigt, hvis Aalborg Kommune f.eks. skal importere store mængder biomasse fra nabo- eller tredjeverdenslande for at kunne opfylde en målsætning om en fossilfri energiforsyning. Status for energiforbruget i Aalborg Kommune fremgår af Energibalance for Aalborg Kommune, der viser, hvordan kommunens energiforbrug til energiforsyning og transport var sammensat i Ifølge energibalancen var det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune eksklusiv Aalborg Portland TJ. Heraf udgjorde transport i alt TJ, svarende til 38 %. Elforbruget (ab anlæg) i Aalborg Kommune var i alt TJ, svarende til knap GWh. Heraf blev 244 GWh leveret af vindmøller i Aalborg Kommune. Den samlede VE-andel udgjorde i % af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland. Det samlede fjernvarmeforbrug (ab anlæg) var i alt TJ, heraf udgjorde varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde alene TJ, hvoraf mere end 50 % var overskudsvarme fra industri, affaldsforbrændingsanlæg og renseanlæg, og resten blev leveret fra et af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Herudover udgjorde energiforbruget i gasolie- og naturgaskedler TJ samt i træ- og halmkedler TJ. Med udgangspunkt i ovennævnte er der foretaget omlægninger i energisystemet og fremskrivning af energidata til 2030, som i korte træk fremgår af det følgende Elimport Olie, kul og koks Naturgas Affald Biomasse/biogas Vind Solenergi Geotermisk varme 0 43 Overskudsvarme Varmepumper I alt Skema 2.1. Energiforsyningens kilder i Aalborg Kommune i TJ (ekskl. Aalborg Portland og transport). Det samlede energiforbrug til energiforsyning (el, varme og procesenergi) i Aalborg Kommune (eksklusiv Aalborg Portland) forventes at falde fra TJ i 2007 til TJ i 2030, svarende til et fald på 17 %. Det samlede energiforbrug til energiforsyning og transport forventes at falde fra TJ til TJ, eksklusiv Aalborg Portland, svarende til et fald på 18 %. 13

14 Elforbruget Forventes at falde fra TJ (1.000 GWh) i 2007 til TJ (923 GWh) i 2030, svarende til et fald på i alt ca. 8 %, og elimporten forventes at falde fra TJ til 291 TJ i 2030, svarende til et fald på 88 %. Faldet i elforbruget er en følge af forventede elbesparelser i boliger og offentlige bygninger mv., mens elforbruget til varmepumper og transport forventes øget betydeligt. Elproduktion fra vindmøller Elproduktion fra solceller Varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde (Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen og Nørresundby Fjernvarme) Anvendelse af biomasse til energiforsyning Faldet i elimporten er dels en følge af et faldende elforbrug, dels øget elproduktion fra solceller og ikke mindst vindmøller. Forventes øget fra 865 TJ (240 GWh) i 2007 til TJ (769 GWh) i 2030, svarende til en stigning på 210 %. Den øgede vindkraftproduktion er dels forudsat at ske ved udskiftning af møller inden for eksisterende vindmølleområder og dels ved etablering af nye vindmølleområder. Forventes øget fra 0,3 TJ (0,1 GWh) i 2007 til godt 45 TJ (9 GWh) i Forventes øget fra TJ ab værk i 2007, til TJ ab værk i 2030, svarende til en stigning på 5 %. Den forventede stigning i fjernvarmeforbruget skyldes øget nybyggeri, der er forudsat opført i henhold til kendte krav til nybyggeri, samt øget udbygning med fjernvarme. Forventes at stige fra TJ i 2007 til TJ i 2030, svarende til en stigning på med 7 %. Heraf forventes anvendelsen af biogas at stige fra 50 TJ i 2007 til 211 TJ i Beregningsmæssigt er det forudsat, at den anvendte biomasse er lokal. Andelen af biomasse på Nordjyllandsværket Den nuværende anvendelse af biomasse i fastbrændselsfyr og brændeovne forventes efterhånden omlagt til varmepumper, idet anvendelsen af biomasse fremover som udgangspunkt forventes forbeholdt kraftvarmeanlæg, industrien og transportsektoren. Forventes at udgøre omkring 40 % af den indfyrede effekt fra Nordjyllandsværket forventer at importerer biomasse i form af udtjente træer fra gummiplantage. Affaldsmængden på Reno Nord Beregningsmæssigt er det forudsat, at den andel af biomassen, der anvendes til produktion af varme til det centrale fjernvarmeforsyningsområde, er lokal. Forventes at være nogenlunde konstant, nemlig TJ i 2007 og 1910 TJ i Heraf er bioandelen forudsat at udgøre 60 % i 2007 og 70 % i

15 Anvendelse af biomasse til energiforsyning og transport Anvendelse af biomasse til transportformål Anvendelse af el til transportformål Transportens andel af energiforbruget i Aalborg Kommune CO 2 -udledningen som følge af transport Forventes at stige fra TJ i 2007 til TJ i 2030, svarende til en stigning på 106 %. Anvendelsen af biogas til energiforsyning og transport forventes at stige fra 50 TJ i 2007 til 407 TJ i Forventes i 2030 at udgøre TJ, svarende til godt 25 % af det samlede energiforbrug til transport. Heraf forventes anvendelsen af biogas i 2030 at udgøre 196 TJ. Forventes i 2030 at udgøre omkring 6 % af det samlede energiforbrug til transport. Forventes at være nogenlunde konstant i perioden. Forventes at falde fra 0,5 mio. ton i 2007 til 0,3 mio. ton i 2030, svarende til et fald på 40 %. De omlægninger i energisystemet, som er foreslået i energistrategien for Aalborg Kommune medfører, at CO 2 -udledningen som følge af energiforsyningen forventes at falde fra 0,69 mio. ton i 2007 til 0,22 mio. ton i 2030, svarende til et fald på godt 65 %. I perioden 1990 til 2030 forventes CO 2 -udledningen fra energiforsyning i alt at blive reduceret med godt 75 %. CO2-emission i Aalborg Kommune 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, CO2-emission i Aalborg Kommune CO2-reduktionsmålsætning for Aalborg Kommune Figur 2.1. Udledning af CO2 fra energiforsyning i Aalborg Kommune (ekskl. Aalborg Portland og transport). 15

16 3. Energivision 2050 Aalborg Kommune har i samarbejde med Aalborg Universitet udarbejdet Energivision for Aalborg Kommune 2050 (Energivision 2050) i løbet af 2009 og Den overordnede vision er, at Aalborg vil være uafhængig af fossile brændsler i Grundlaget for denne vision er et energisystem baseret på vedvarende energi i form af lokale biomasseressourcer, med vind, sol og geotermisk varme kombineret med en målrettet indsats for at reducere energiforbruget ved hjælp af energibesparelser og energieffektiviseringer. Energivision 2050 forudsætter bl.a. energibesparelser og -effektiviseringer i størrelsesordenen %, en betydelig udbygning med vindkraft, samt massiv udnyttelse af lokale biomasseressourcer. Energivision 2050 er lavet ud fra et princip om, at biomasseressourcer skal kunne dække energiforbruget til boliger, offentlige institutioner, handels- og servicevirksomheder, og hvad der svarer til Aalborg Kommunes befolkningsmæssige andel af den samlede danske industri og transport. Dette forudsættes at ske udelukkende ved anvendelse af Aalborg Kommunes andel af de forventede samlede biomasseressourcer i Danmark, hvilket svarer nogenlunde til biomasseressourcerne i Aalborg Kommune. Det betyder, at Aalborg Portlands energibehov kun delvis dækkes med lokale biomasseressourcer, hvorimod resten af industrien i Aalborg Kommune forventes at få hele deres energibehov dækket af lokale energiressourcer Biomasseressourcer i Aalborg Kommune TJ/år Biomasseressourcer i Aalborg Kommune Aalborg Kommunes andel af forventede biomasseressourcer i Danmark 0 Figur 3.1. Forventede biomasseressourcer i Aalborg Kommune sammenlignet med Aalborg Kommunes andel af forventede biomasseressourcer i Danmark. Ud over biomasseressourcerne til industrien, forudsættes en del af biomassen transformeret til brændsler, der kan anvendes i transportsektoren og i højeffektive brændselscellebaserede kraftvarmeværker. I takt med at en stigende andel af elproduktionen kommer fra vindkraft, vil der blive behov for et mere fleksibelt energisystem og en alternativ anvendelse af el på de tidspunkter, hvor der forekommer maksimal produktion af el fra vindkraft, med henblik på at undgå eksport af el til ubetydelige eller negative priser. En måde at skabe bedre balance mellem produktion og forbrug af el fra vindkraft kan eksempelvis være øget anvendelse af varmepumper og elbiler. 16

17 Energiforbruget til transport forudsættes ud over biobrændstof dækket af brint og el. Selvom der er forudsat en svag stigning i transportbehovet frem mod 2050 antages energiforbruget til transport reduceret væsentligt, bl.a. som følge af omlægninger til kollektiv transport og mere effektive teknologier. Eksempelvis vil elbiler kunne reducere energiforbruget i forhold til konventionelle biler med en faktor tre. Energivisionen bygger endvidere på en forudsætning om yderligere udbygning og effektivisering af fjernvarmenettet, så fjernvarmedækningen i Aalborg Kommune i 2050 vil udgøre % af nettovarmebehovet. Fjernvarmen forudsættes at komme fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, varmepumper, industriel overskudsvarme og geotermisk varme. I energivisionen er der gennemregnet et referencescenarie og et hovedscenarie. Med udgangspunkt i hovedscenariet foretages seks følsomhedsanalyser. I energivisionens hovedscenarie er det bl.a. forudsat, at varmeleveringen fra Aalborg Portland er afløst af varme fra geotermiske anlæg og at eksisterende fjernvarmenet uden for det centrale fjernvarmeområde er tilkoblet det centrale fjernvarmenet, med undtagelse af fjernvarmenet i henholdsvis Hals og Farstrup-Kølby. at der etableres biogasanlæg med henblik på udnyttelse af husdyrgødning til produktion af biogas bl.a. til transportformål og at der etableres forgasningsanlæg med henblik på konvertering af biomasse til anvendeligt brændsel til kraftvarmeenheder baseret på højeffektive brændselsceller. Energivisionen forudsætter således, at alle biomasseressourcer i fremtiden skal anvendes til transport, procesenergi i industrien og til kraftvarmeproduktion, hvilket omvendt betyder, at anvendelse af træ og halm mv. i individuelle varmeanlæg skal omlægges til andre energiformer, eksempelvis varmepumper. I en af følsomhedsanalyserne antages det, at varmeleveringen fra Aalborg Portland fortsat eksisterer i Dette medfører, at behovet for geotermisk varme og dermed antallet af geotermiske boringer reduceres til 25 %. De årlige omkostninger er i denne variant lidt mindre end i hovedscenariet, ligesom det samlede energibehov er lidt mindre end i hovedscenariet. I en anden følsomhedsanalyse antages det, at de eksisterende fjernvarmenet bibeholdes som separate net uden sammenkobling, og at varmeproduktionen til fjernvarmenet uden for det centrale fjernvarmeområde omlægges til varmepumper. De årlige omkostninger er i denne variant kun en bagatel større end i hovedscenariet, og det samlede energibehov er en anelse mindre end i hovedscenariet. Ud over ovennævnte følsomhedsanalyser er der endvidere foretaget beregninger på konsekvenserne ved at øremærke mere biomasse til transport ved mindre ambitiøse elbesparelser, ved at erstatte geotermisk varme med traditionel varmepumpedrift og endelig ved at anvende kraftvarmeenheder, der er knap så effektive. 17

18 4. Energistrategi frem til 2030 Analyser foretaget i forbindelse med bl.a. energivisionen for Aalborg Kommune viser, at det er muligt at skabe et fossilfrit samfund i løbet af de næste 40 år. Energistrategi for Aalborg Kommune bygger som udgangspunkt på visionen om et fossilfrit Aalborg, dels af hensyn til forsyningssikkerheden, dels af hensyn til CO 2 -reduktion og klimaforebyggelse, selvom Aalborg Kommune først forventes at være fossilfri i Visionen om en fossilfri energiforsyning er vigtig at anskue i et globalt perspektiv, idet energiforbruget i de enkelte nationer og regioner principielt bør tilpasses de ikke-fossile energiressourcer, der forefindes i regionen. I praksis vil der naturligvis forekomme udveksling af biomasse mellem forskellige nationer, regioner eller kommuner. Men ensidig import af energiressourcer, og her tænkes ikke mindst på import fra tredjeverdenslande, bør undgås i det omfang, det fjerner biomasseressourcer fra de pågældende regioner, der med fordel kunne have været anvendt lokalt. Alle de biomasseressourcer, der i fremtiden anvendes til energiformål i Aalborg Kommune, bør derfor som udgangspunkt være lokale, idet det ud fra en global betragtning ikke vil være bæredygtigt, hvis Aalborg skal importere biomasse fra tredjeverdenslande for at kunne opfylde en målsætning om en fossilfri energiforsyning. I det følgende er der beskrevet en mulig strategi for udviklingen af energisektoren frem til 2030, samt samspillet med transportsektoren og landbruget. Energistrategi 2030 bygger som udgangspunkt på kendte og afprøvede teknologier, mens fremtidige markedsmæssige konsekvenser ikke er vurderet Energiforbrug og -forsyning - status og fremtid Status for energiforbruget i Aalborg Kommune fremgår af Energibalance for Aalborg Kommune, udarbejdet af PlanEnergi i 2009, der viser, hvordan kommunens energiforbrug til energiforsyning og transport var sammensat i Energibalancen er kort fortalt et regnskab, der viser, hvordan brændsel i forskellige energianlæg omsættes til energi i form af blandt andet el, varme og procesenergi. Energibalancen for 2007 er udarbejdet både inklusiv og eksklusiv Aalborg Portland, da Aalborg Portlands energiforbrug udgør en meget stor del af energiforbruget i Aalborg Kommune (44 %). Også scenarierne frem til 2030 er udarbejdet både inklusiv og eksklusiv Aalborg Portland. I de versioner af energibalancen, der er eksklusiv Aalborg Portland, er den varme som Aalborg Portland leverer til det centrale fjernvarmeområde beregningsmæssigt i stedet leveret fra Nordjyllandsværket. Energistrategi 2030 er en fremskrivning af energibalancen for Aalborg Kommune foretaget ved hjælp af PlanEnergis specialudviklede regneark, hvori alle data om energiforbrug og brændselstyper indgår. Ifølge energibalancen for 2007 var det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune på i alt TJ. Det samlede energiforbrug var eksklusiv Aalborg Portland TJ. Heraf udgjorde transport i alt TJ. (38 %) Elforbruget (ab anlæg) i Aalborg Kommune var i alt TJ, svarende til knap GWh. Heraf blev 244 GWh leveret af vindmøller i Aalborg Kommune. Den samlede VE-andel udgjorde i % af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland. 18

19 Elforbrug i Aalborg Kommune 6% 3% 17% 22% 21% Offentlige institutioner Handel og service Husholdninger Industri Landbrug og gartnerier Bygge og anlæg 31% Figur 4.1. Elforbrug i Aalborg Kommune fordelt på forbrugerkategorier, ekskl. Aalborg Portland. Det samlede fjernvarmeforbrug (ab anlæg) var i alt TJ, heraf udgjorde varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde alene TJ, hvoraf mere end 50 % var overskudsvarme fra industri, affaldsforbrændingsanlæg og renseanlæg, og resten blev leveret fra et af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Herudover udgjorde energiforbruget i gasolie- og naturgaskedler TJ samt i træ- og halmkedler TJ. Varmeforbrug i Aalborg Kommune 6% 12% 16% Offentlige institutioner Handel og service Husholdninger Industri 66% Figur 4.2. Varmeforbrug i Aalborg Kommune fordelt på forbrugskategorier, ekskl. Aalborg Portland. 19

20 4.2. Energibesparelser Energibesparelser er en fundamental forudsætning for at nå målet om en fossilfri energiforsyning, at kunne indfri forpligtigelser på klimaområdet, og at opnå forsyningssikkerhed. Energivisionen for Aalborg Kommune opererer således med, at energiforbruget skal reduceres i størrelsesordnen % i løbet af de næste 40 år, hvis målet om en fossilfri energiforsyning skal nås. Oliekriserne i 1973 og 1979 var for alvor med til at sætte fokus på energieffektiviseringer og energibesparelser. Spareiveren og opfindsomheden blomstrede. Konjunkturer og politisk fokus er erfaringsmæssigt afgørende for energispareindsatsen. I begyndelsen af 2000 erne betød økonomisk opsving og lave oliepriser eksempelvis, at fokus blev fjernet fra energibesparelser, hvorimod høje oliepriser og debat om klimaforandringer i slutningen af 2000 erne var medvirkende til øget fokus på energibesparelser. Lovregulering har været af afgørende betydning for energispareindsatsen i de sidste 30 år. Ikke mindst energiafgifter og tilskud til energibesparende foranstaltninger, men også stramninger i bygningsreglement, energimærkning af bygninger og energiforbrugende apparater, samt krav til energiselskabernes energispareindsats har medført betydelige energibesparelser. Senest er kravet til energiselskabernes energispareindsats fordoblet og nye skærpede krav er på vej i bygningsreglementet. Forbrugernes adfærd er meget central i forbindelse med energibesparelser. Det er således ikke tilstrækkeligt at spare 50 % på energiforbruget til opvarmning, hvis et stort antal borgere vælger at forøge deres boligareal med %. Ligeledes kan energibesparelsen i forbindelse med køb af en ny vaskemaskine, der bruger mindre el end den gamle hurtigt blive erstattet af et andet merforbrug, hvis samme husstand køber et større TV, der bruger mere el end det gamle. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne både vælger apparater med et energiforbrug, der er så lavt som muligt, når eksisterende apparater skal udskiftes, og samtidig minimerer antallet og brugen af energiforbrugende apparater. Ligeledes bør det ressourceforbrug, der er medgået til fremstilling af de pågældende produkter, medtages i det samlede billede. Fra 2010 udgør det samlede krav til energispareindsats i størrelsesordenen 200 TJ (55 GWh) årligt hos de netselskaber i Aalborg Kommune, der leverer gas, el og fjernvarme, svarende til ca. 2 % af den leverede energi. I henhold til aftaler med henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) er Aalborg Kommune forpligtet til årligt at reducere udledningen af CO 2 med 2 %, hvilket bl.a. påregnes at ske ved realisering af energibesparelser på gennemsnitligt 2 % af energiforbruget i institutioner mv. frem til Statslige institutioner er ligeledes forpligtet til at gennemføre årlige energibesparelser på gennemsnitligt 2 %. Selvom det forventes, at netselskabernes samlede energispareindsats realiseres inden for Aalborg Kommune, vil det ikke være tilstrækkeligt til at opfylde den langsigtede målsætning om, at energiforbruget til opvarmning, ventilation, lys mv. i bygninger skal være reduceret med % i Årsagen hertil skal findes i, at det samtidig forventes, at indbyggertallet øges med ca. 0,5 % pr. år, og at det må forventes, at nye energiforbrugende apparater ligeledes vil medvirke til et øget energiforbrug. I det centrale fjernvarmeområde er varmeprisen i dag blandt de laveste i Danmark. Som følge heraf kan det ofte være svært at opnå en positiv privat- og samfundsøkonomi i forbindelse med mange energispareprojekter. Mange energibesparelser vil imidlertid ofte være rentable, hvis de gennemføres i forbindelse med ombygnings- og/eller renoverings- 20

Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030

Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 Maj 2011 Colourbox.com Udgiver: Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: maj 2011 Titel: Energistrategi for

Læs mere

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3

Notat. Varmeplan Aalborg - Fase 2 og fase 3 Notat Dato: 10.03.2014 Sagsnr.: 2013-35946 Dok. nr.: 2013-274023 Direkte telefon: 9931 9461 Initialer: LO Aalborg Forsyning Administration Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan Aalborg

Læs mere

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg

Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Nordjyllandsværkets rolle i fremtidens bæredygtige Aalborg Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk Energiteknisk Gruppe - IDA Nord - 16. september 2015 Hvem

Læs mere

Fremtidens smarte fjernvarme

Fremtidens smarte fjernvarme Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer

Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer Nuværende energiforsyning og fremtidige energiressourcer 1 Disposition 1. Status for energiforsyningen 2. Potentielle regionale VE ressourcer 3. Forventet udvikling i brug af energitjenester 4. Potentiale

Læs mere

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Energianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren

Læs mere

Opfølgningg på Klimaplanen

Opfølgningg på Klimaplanen 2013 Opfølgningg på Klimaplanen Næstved Kommune Center for Plan og Erhverv Marts 2013 Introduktion Næstved Kommune har i 2013 udarbejdet en ny CO 2 kortlægning over den geografiske kommune. Samtidig er

Læs mere

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

BALLERUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS BALLERUP KOMMUNE ENERGIREGNSKAB ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2 Kongens Lyngby TLF +45 56000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energiregnskab 2 2.1 3 2.2 Elbalance

Læs mere

Klimastrategi - Forebyggelse 2012-2015

Klimastrategi - Forebyggelse 2012-2015 2 Klimastrategi - Forebyggelse 2012- 1. Indledning... 4 1.1 Klimaet på jorden ændrer sig... 4 1.2 Internationale og nationale klima mål... 4 1.3 Opgørelse af drivhusgasser... 5 2. Aalborg Kommune og klimaet...

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.

Bæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar. KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder

Læs mere

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025

Nærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder

Læs mere

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015.

Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. Punkt 10. Forsyningsvirksomhederne - plan for ressource- og energispareindsats 2013-2015. 2012-38084. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender, at den indsats, der er beskrevet

Læs mere

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Øst gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Øst gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2008 Ærø CO2-opgørelse 2008 April 2010 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier

NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier NOTAT Energibalance, Virkemidler og Scenarier Status for energibalance Frederiksberg Kommunes endelige energiforbrug udgjorde 5.775 TJ i 2011. Energiforbruget per indbygger i Frederiksberg Kommune var

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Vest gruppen. Opstartsmøde Øst 28. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Vest gruppen 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 %

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Klimaændringer har altid været en del af jordens naturlige udvikling, men nu er klimaændringer ikke længere udelukkende naturlige, men derimod i høj

Læs mere

Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse

Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse Denne del af Aalborg Kommunes klimastrategi omhandler hvordan Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker ved at satse på en fossilfri

Læs mere

2014 monitoreringsrapport

2014 monitoreringsrapport 2014 monitoreringsrapport Sønderborg-områdets samlede udvikling i energiforbrug og CO2-udledning for perioden 2007-2014 1. Konklusion & forudsætninger I 2014 er Sønderborg-områdets CO 2-udledningen reduceret

Læs mere

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed

Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskab og CO 2 -udledning 2015 for Skanderborg Kommune som helhed Energiregnskabet er for 5. gang blevet til i samarbejde med Region Midtjylland. Alle andre kommuner i regionen har fået lignende

Læs mere

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion

Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009

Energiregnskab Skanderborg Kommune 2009 Energiregnskab Skanderborg Energiregnskab med CO2-udledning for hele Skanderborg Kommune, inklusive private og erhverv for 2009 er forelagt Miljø- og Planudvalget 6. juni 2011. Regnskabet er i lighed med

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"

Baggrundsnotat: Grøn gas er fremtidens gas Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2012 CO 2 -opgørelse for Ærø Kommune 2012 Maj 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene

Læs mere

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen

Status og perspektiver Åben Land. Opstartsmøde Åben Land 23. april 2014 Jørgen Lindgaard Olesen Status og perspektiver Åben Land 1 Overordnede mål Kommune 2020 2025 2030 2035 2050 Favrskov 50 % Hedensted Tilnærmelsesvis CO 2 neutral Herning Holstebro 20 % Horsens Ikast Brande Lemvig 100 150 % Norddjurs

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Værktøjet Energi og CO 2 regnskabet er udviklet af Energistyrelsen i samarbejde med KL og Realdania. Opgørelsen findes på https://sparenergi.dk/offentlig/vaerktoejer/energi

Læs mere

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder

Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Vedvarende energi i erhvervsvirksomheder Thomas Budde Christensen og Tyge Kjær Roskilde Universitet, ENSPAC Introduktion I forbindelse med et møde i Roskilde Klimaråd i marts 2012 blev der bl.a. foreslået

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område

Grønt Regnskab Fredericia Kommune som geografisk område 1 Grønt Regnskab 215 Fredericia Kommune som geografisk område Indholdsfortegnelse Indledning 3 Sammenfatning... 3 1. Elforbrug... 4 2. Varmeforbrug... 6 3. Transport... 8 4. Samlet energiforbrug... 1 5.

Læs mere

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau)

CO 2 opgørelse 2015 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) CO 2 opgørelse 215 for Svendborg Kommune (geografisk niveau) Indhold Indledning...1 Værktøjet har betastatus...1 Samlet CO2 udledning...2 Andel af vedvarende energi (VE)...2 Energi...3 Transport...4 Landbrug...6

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1

GLOSTRUP KOMMUNE INDHOLD. 1 Introduktion. 1 Introduktion 1 ENERGI PÅ TVÆRS GLOSTRUP KOMMUNE ENERGIBALANCE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk INDHOLD 1 Introduktion 1 2 Energibalance 2 2.1 3 2.2

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016

Notat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016 Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012

CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse Svendborg Kommune 2011 2012 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune 2011-2012 November 2013 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Svendborg Kommune

Læs mere

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune

Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune Energi- og klimaregnskab for Ringkøbing-Skjern Kommune 1 Disposition 1. Baggrund for projektet 2. Forklaring på anvendte begreber 3. Energiforbrug fordelt på brændsler 4. Energiforbrug fordelt på omsætningsenheder

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden

Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan Hovedstaden Præsentation af hovedpunkter fra Varmeplan MIU møde 19.11.2009 Varmeplan Et sammenhængende analysearbejde En platform for en dialog om udviklingen mellem de enkelte aktører En del af grundlaget for varmeselskabernes

Læs mere

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune

CO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2010 Ærø CO2-opgørelse 2010 April 2011 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970 Ærøskøbing

Læs mere

Strategi for fossilfri varmeproduktion

Strategi for fossilfri varmeproduktion Til Miljø- og Energiudvalget, Aalborg Byråd Kopi til Råd for Grøn Energi Fra Lars Odgaard Sagsnr. 2015-042026 Miljø- og Energiplanlægning Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune

Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011

CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 CO2-opgørelse for Ærø Kommune 2011 Ærø CO 2 -opgørelse 2011 Juni 2012 Udarbejdet af: Ærø Energi- og Miljøkontor Vestergade 70 5970 Ærøskøbing Udarbejdet for: Ærø Kommune Teknik og Miljø Statene 2 5970

Læs mere

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

KLIMAPLAN GULDBORGSUND Til Guldborgsund Kommune Dokumenttype Resumé Dato September 2009 KLIMAPLAN GULDBORGSUND VIRKEMIDLER OG SCENARIEANALYSE - RESUMÉ 1-1 Revision 01 Dato 2009-09-11 Udarbejdet af MTKS / JTK Kontrolleret af

Læs mere

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet

BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME. Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet BUSINESS CASE: BARRIERER FOR UDBYGNING MED FJERNVARME Beskrivelse af begrænsningerne for udbygning i det storkøbenhavnske fjernvarmenet I Energi på Tværs samarbejder 33 kommuner, 10 forsyningsselskaber

Læs mere

Varmeplanlægning - orientering om Varmeplan Aalborg.

Varmeplanlægning - orientering om Varmeplan Aalborg. Punkt 12. Varmeplanlægning - orientering om Varmeplan Aalborg. 2013-35946. Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til s orientering status for Varmeplan Aalborg 2030, fase 1 og videreførelse af arbejdet

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

EU's borgmesteraftale om klima.

EU's borgmesteraftale om klima. Punkt 9. EU's borgmesteraftale om klima. 2012-44324. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig EU s borgmesteraftale vedr. klima og energi (Covenant of

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050

Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 2025 og 2050 Notat om scenarier for den fremtidige energiforsyning i Region Midtjylland i 225 og 25 Jørgen Lindgaard Olesen Nordjylland Tel. +45 9682 43 Mobil +45 6166 7828 jlo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Varmepumpefabrikantforeningen

Varmepumpefabrikantforeningen Det Energipolitiske Udvalg 2007-08 (2. samling) EPU alm. del Bilag 104 Offentligt Varmepumpefabrikantforeningen Foreningens formål er at samle fabrikanter af varmepumpeanlæg med henblik på at koordinere

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimastrategi Politiske målsætninger Klimastrategi 2019 Politiske målsætninger Indledning Stor vækst og brugen af fossile brændsler som kul, olie og naturgas til energiproduktion og transport betyder, at mængden af CO 2 i atmosfæren er steget

Læs mere

Status for ressource- og energispareinsats for April 2016 AALBORG FORSYNING

Status for ressource- og energispareinsats for April 2016 AALBORG FORSYNING Status for ressource- og energispareinsats for 2015 April 2016 AALBORG FORSYNING Udgiver: Aalborg Kommune Miljø- og Energiforvaltningen Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: April 2015 Sagsnr.:

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune

Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse.

Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. Punkt 6. Varmeplanlægning - etablering af solfangeranlæg, Mou Kraftvarmeværk A.m.b.a. Projektgodkendelse. 2012-33569. Forsyningsvirksomhederne indstiller, at Forsyningsudvalget godkender projekt for etablering

Læs mere

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen

Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen Introduktion til politisk workshop - Fredericia Kommune Jørgen Lindgaard Olesen 1 VE% Andel vedvarende energi (uden Shell) 12,0 10,0 10,7 9,5 8,0 6,0 6,2 6,7 6,8 VE%EU 4,0 2,0-2006 2008 2009 2011 2013

Læs mere

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune

MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune MILJØVURDERING Varmeplan for Skive Kommune Indhold 1. INDLEDNING... 3 2. RESUME AF MILJØRAPPORT... 4 3. PLANENS FORMÅL OG INDHOLD... 5 4. FORBINDELSE TIL ANDRE PLANER... 6 5. 0-ALTERNATIV... 6 6. MILJØVURDERING

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016

Miljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016 Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.

Læs mere

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen

Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark

Læs mere

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO

Energidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv

Læs mere

FJERNVARME PÅ GRØN GAS

FJERNVARME PÅ GRØN GAS FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019

HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 . 0 HVIDOVRE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN 2019 Hvidovre Kommune Center for Plan og Miljø Høvedstensvej 45 2650 Hvidovre www.hvidovre.dk pom@hvidovre.dk 3639 3580 1 HVIDOVRE KOMMUNES STRATEGISKE ENERGIPLAN

Læs mere

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014.

Samsø Kommune, klimaregnskab 2014. Samsø Kommune, klimaregnskab 214. Hermed følger Samsø Kommunes CO2 regnskab for 214. Nærværende regnskab har inkluderet enkelte delresultater inden for de enkelte energiforbrug ellers er det selve konklusionen

Læs mere

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland

Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Notat om potentiale for energibesparelser og energieffektiviseringer i Region Midtjylland Vedrørende Dato: 24. Aug. 2011 Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan for 50 vedvarende energi i Region

Læs mere

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland Jørgen Olesen Dagsorden Udfordringer for energiforsyningen Hvorfor udarbejde kommunale energiregnskaber? Hvilke data bygger regnskaberne på? Hvor nøjagtige

Læs mere

Baggrund, Formål og Organisation

Baggrund, Formål og Organisation Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet

Læs mere

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang

Fremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder

Læs mere

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem

Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere