Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030"

Transkript

1 Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 Maj 2011

2 Udgiver: Hjemmeside: Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge Nørresundby Udgivelse: maj 2011 Titel: Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 Forsidefoto: Tekst: Colourbox.com Lars Michael Odgaard 2

3 Forord Med baggrund i energikriserne i 1973 og 1979 blev der iværksat et landsdækkende arbejde med planlægning af varmeforsyningsforhold med henblik på at begrænse energiforbruget til opvarmning samt mindske afhængigheden af især olie. Formålet var i første omgang at øge forsyningssikkerheden. I starten var fokus derfor især rettet mod udbredelsen af naturgas og kraftvarme. Senere kom også målsætninger omkring en mindsket miljøpåvirkning, herunder reduktion af CO 2 -emissionen, fra varmeforsyningen til. Udbygning med kraftvarmeanlæg i 1990 erne medførte en større sammenhæng mellem elog varmeproduktion i det danske energisystem. Sammen med udbygningen med især vindmøller har der været et stigende behov for at udvide 1980 ernes varmeplanlægning, der primært fokuserede på varmeforsyning, med en mere helhedsorienteret energiplanlægning, bl.a. med henblik på at tilgodese den øgede kompleksitet og behovet for fleksibilitet på energiområdet. I Aalborg Kommune blev varmeplanarbejdet indledt i begyndelsen af 1980 erne og fortsatte indtil første halvdel af 1990 erne. Den endelige varmeplan for Aalborg Kommune kom til at omhandle omfattende planer for udbygning med fjernvarme, kraftvarme og industriel overskudsvarme. Alle planer i den gældende varmeplan for Aalborg Kommune er imidlertid gennemført for flere år siden. For at få skabt et langsigtet grundlag for energi- og varmeplanlægningen i Aalborg Kommune godkendte byrådet i 2009, at den eksisterende varmeplanlægning skal revideres og opdateres i de kommende år. En ny plan for varmeforsyningen vil være et godt værktøj for kommunen, dels i forbindelse med behandling af varmeforsyningsprojekter, dels til at påvirke udviklingen i retning af en mere bæredygtig energiforsyning. Baggrunden for, at energistrategien omhandler perioden frem til 2030, er blandt andet, at investeringshorisonten på energiområdet er relativ lang, og at mange energianlæg derfor først vil være afskrevet i slutningen af den valgte periode. Samtidig er der i forbindelse med nyinvesteringer i energianlæg behov for en langsigtet energiplanlægning, der kan være med til fremadrettet at sikre de forskellige aktører på energiområdet og samfundet som helhed et bæredygtigt og omkostningseffektivt energisystem med en forsvarlig forsyningssikkerhed. Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030, der blev godkendt af Aalborg Byråd den 28. marts 2011, vil sammen med Energivision for Aalborg Kommune 2050, der er udarbejdet i samarbejde med Aalborg Universitet, udgøre et godt grundlag for de kommende års energi- og varmeplanlægning, og herigennem at sikre den nødvendige forsyningssikkerhed, samt at Aalborg Kommune fortsat kan medvirke til at forebygge globale klimaforandringer gennem reduktion af drivhusgasser på energiområdet. Tommy Eggers Rådmand Knud Sloth Direktør 3

4 4

5 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning af energistrategi Energivision Energistrategi frem til Energiforbrug og -forsyning - status og fremtid Energibesparelser Energisystemet El Bygas Fjernvarme Områder med individuel naturgas Områder uden kollektiv forsyning Handlingsplan

6 6

7 1. Indledning En stor del af den menneskeskabte globale CO 2 -udledning kan henføres til anvendelsen af fossile brændsler i form af kul, olie og naturgas til produktion af el og varme samt til transport. Energiforsyning udgør således en af de primære udfordringer i forbindelse med forebyggelse af de globale klimaforandringer, der forårsages af udledningen af CO 2 og andre såkaldte drivhusgasser. Et stærkt stigende energiforbrug i verden medfører endvidere et stigende pres på de globale energiressourcer. Samtidig betyder udsigten til, at en større del af energiforsyningen fremover vil komme fra politisk ustabile regioner, at den fremtidige forsyningssikkerhed vil komme under pres. Aalborgs hidtidige indsats Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne har siden 1992, hvor der blev udarbejdet en Brundtland-plan for Aalborg Kommune, arbejdet målrettet for at reducere udledningen af CO 2 fra energiforsyningen. Det er blandt andet sket gennem: øget udbygning og tilslutning til fjernvarme, øget udnyttelse af overskudsvarme, øget anvendelse af vedvarende energi, effektivisering af energianlæg og øget energispareindsats hos kunderne som følge af tilbud om helhedsrådgivning. I 2003 udarbejdede Forsyningsvirksomhederne en opfølgning på Brundtland-planen, der resulterede i rapporten Bæredygtig Forsyning i Aalborg. I den forbindelse blev der udarbejdet en energibalance for Aalborg Kommune eksklusiv transport. Med baggrund i, at cementfabrikken Aalborg Portlands energiforbrug udgør omkring halvdelen af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune inklusiv energiforbrug til transport, og at Aalborg Kommune ikke umiddelbart har nogen indflydelse på hverken omfanget eller sammensætningen af Aalborg Portlands energiforbrug, blev der også lavet en energibalance eksklusiv Aalborg Portland. I energibalance-versionen eksklusiv Aalborg Portland er Aalborg Portlands leverance af overskudsvarme til det centrale fjernvarmeområde erstattet af varme fra Nordjyllandsværket. Energibalancen for Aalborg Kommune 2002 viste, at der siden 1990 var sket en markant reduktion i CO 2 -udledningen. I alt blev udledningen af CO 2 fra energiforsyning i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland og transport, i perioden 1990 til 2002 reduceret med 0,2 mio. ton. Udledningen af CO 2, i den nuværende Aalborg Kommune, udgjorde således i ,97 mio. ton pr. år, eksklusiv transport og Aalborg Portland. I 2002 var udledningen reduceret til 0,75 mio. ton pr. år, hvilket svarer til en CO 2 -reduktion på 23 %. I 2004 besluttede Aalborg Byråd, at CO 2 -udledningen i Aalborg Kommune frem til 2012 så vidt muligt skal reduceres med yderligere ca. 0,1 mio. ton, eksklusiv Aalborg Portland, svarende til en samlet reduktion af CO 2 i perioden 1990 til 2012 på 33 %. CO 2 -reduktion i Aalborg Kommune 23 % i perioden % i perioden % i perioden

8 1,20 CO2-emission i Aalborg Kommune 1,00 0,80 mio. ton 0,60 0,40 0,20 0, Figur 1.1. Udledning af CO 2 fra energiforsyning, ekskl. Aalborg Portland og transport i nuværende Aalborg Kommune I 2008 godkendte Aalborg Byråd Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi , der er udarbejdet i et samarbejde mellem Teknik- og Miljøforvaltningen, Forvaltningen for Sundhed og Bæredygtig Udvikling og Forsyningsvirksomhederne. I bæredygtighedsstrategien indgår der også mål for forebyggelse af klimaændringer gennem reduktion af drivhusgasser, herunder mål for implementering af en samlet klimastrategi og udarbejdelse af en energibalance og energiplan med henblik på at opstille nye mål for reduktion af drivhusgasser. På denne baggrund blev der i 2009 udarbejdet en energibalance for Aalborg Kommune for Denne energibalance viser, at udledningen af CO 2 i Aalborg Kommune, eksklusiv transport og Aalborg Portland, i perioden 2002 til 2007 er reduceret med 8 %. I perioden 1990 til 2007 er udledningen af CO 2 reduceret med i alt 29 %. Aalborg er dermed tæt på at have opfyldt det tidligere vedtagne CO 2 -reduktionsmål for perioden på 33 %. Alene i perioden 2002 til 2007 er udledningen af CO 2 pr. indbygger i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland og transport, reduceret fra 3,9 ton til 3,5 ton. De primære virkemidler til at opnå dette CO 2 -reduktionsmål er: øget energispareindsats, øget effektivisering af energianlæg, øget anvendelse af vedvarende energi i form af vindenergi, træ og halm samt øget udnyttelse af overskudsvarme og øget affaldsforbrænding. I perioden 2002 til 2007 er bruttoenergiforbruget i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland, steget med knap 7 %, selvom kommunens indbyggerantal i samme periode kun steg knap 2 %. Stigningen er nogenlunde jævnt fordelt på bolig-, offentlige- og erhvervskunder. Stigningen i energiforbruget afspejler blandt andet, at energispareindsatsen i perioden ikke har været tilstrækkelig til at modsvare stigningen i produktion og i antallet af nye energiforbrugende apparater samt en ændret energiadfærd. Udledningen af CO 2 i perioden fra 2002 til 2007 er således reduceret til trods for en stigning i indbyggertal og energiforbrug. Det største fald i udledningen af CO 2 ses på el, der i alt udgør 77 % af den samlede CO 2 - reduktion, og på fjernvarme, der i alt udgør 22 % af den samlede CO 2 -reduktion i perioden fra 2002 til

9 På baggrund af den hidtidige udvikling og allerede igangsatte initiativer forventer Forsyningsvirksomhederne fortsat, at målet om en samlet reduktion af CO 2 på 33 % i perioden 1990 til 2012, eksklusiv Aalborg Portland og transport, kan opfyldes. Internationale og nationale mål for reduktion af drivhusgasser Mange lande har underskrevet FN s Kyoto-protokol, der er en videreførelse af FN konventionen United Nations Framework on Climate Change (UNFCCC). Kyoto-aftalen, der blev indgået i Kyoto i Japan i 1997, indebærer, at de globale udledninger af drivhusgasser skal reduceres med 5,2 % i forhold til 1990-niveau frem til perioden Kyoto-protokollen indebærer bl.a., at EU senest i 2012 skal have reduceret udledningen af drivhusgasser med 8 % i forhold til EU har herudover en målsætning om at reducere udledningen af drivhusgasser med 20 % i 2020 i forhold til 2005, at vedvarende energi skal udgøre mindst 30 % af det endelige energiforbrug i 2020, og at transportsektoren i 2020 skal anvende mindst 10 % vedvarende energi. Danmark har tiltrådt FN s Kyoto-protokol og har i forhold til EU forpligtet sig til at begrænse udledningen af drivhusgasser med 21 % i gennemsnit i perioden 2008 til 2012 i forhold til Kyoto Global udledning af drivhusgasser skal i perioden reduceres med 5,2 %. EU Udledning af drivhusgasser skal i perioden reduceres med 8 %. Danmark Udledning af drivhusgasser skal i perioden reduceres med 21 %. Danmark har et langsigtet mål om at blive 100 % uafhængig af fossile brændsler og et mål om, at anvendelse af fossile brændsler i 2025 skal være reduceret med mindst 15 % i forhold til Opgørelse af drivhusgasser I Kyoto-protokollen er der fastlagt juridisk bindende forpligtelser til reduktion af seks drivhusgasser; kuldioxid, metan, lattergas, svovlhexafluorid, hydroflourcarboner og perfluorcarboner, der er produceret af de nationer, der har tilsluttet sig aftalen. I denne sammenhæng er de primære drivhusgasser: Kuldioxid (CO 2 ) frigives ved afbrænding af fossile brændstoffer og organisk materiale. Kuldioxid hidrører specielt fra den intensive brug af fossile brændstoffer og anses for at være den mest væsentlige drivhusgas. Metan (CH 4 ) dannes ved anaerob nedbrydning af organisk materiale. Metan stammer først og fremmest fra udslip fra landbruget. Lattergas (N 2 O) opstår blandt andet ved at jordbakterier omdanner kvælstof fra gødning. En stor del af N 2 O-udledningen stammer således fra landbruget. I energi- og klimasammenhæng omregnes metan og lattergas ofte til CO 2 -ækvivalenter, og CO 2 er derfor efterhånden blevet synonym for drivhusgasser. Opgørelse af drivhusgasser kan omhandle forskellige områder/enheder, eksempelvis: 9

10 et geografisk område, en nation, en region eller en kommune, en virksomhed, der kan være en produktions-, handels- eller servicevirksomhed, en husstand bestående af en eller flere personer. I forbindelse med opgørelse af udledningen af drivhusgasser anvendes forskellige metoder, eksempelvis: en opgørelse over omsætningen af energi til belysning, maskiner, varme, transport mv., der eventuelt kan suppleres med drivhusgasbidrag fra landbrug, skovbrug, affald og spildevand, en opgørelse af de samlede emissioner af drivhusgasser, som indgår i forbindelse med en given aktivitetet. Den første opgørelsesmetode anvendes i forbindelse med opgørelse af de nationale emissioner af drivhusgasser, der anvendes til indberetninger til EU og FN. Opgørelsesmetoden kan også anvendes i den enkelte husstand, som kan beregne emissionen af drivhusgasser som følge af el- og varmeforbrug samt kørsel i egen bil. Den anden opgørelsesmetode anvendes eksempelvis, når en kommune, en virksomhed eller en husstand vil have et samlet billede af den drivhusgasemission som organisationens samlede aktiviteter forårsager. Denne opgørelsesmetode, der kaldes carbon footprint, har sit udspring i livscyklusanalyser også kaldet LCA. CO 2 -regnskab for Aalborg Ud over energibalancen for 2007 har Aalborg Kommune for samme år lavet en opgørelse over udledningen af CO 2 fra alle sektorer i kommunen som geografisk enhed. Hertil er anvendt en kommunal CO 2 -beregner, der er et værktøj udviklet for Klima- og Energiministeriet og Kommunernes Landsforening (KL). Denne opgørelse omhandler drivhusgasser fra energiforsyning, transport, landbrug, skovbrug, affald og spildevand inden for det geografiske område, som Aalborg Kommune udgør. Udledningen af CO 2 fra transportsektoren (33 %) og landbrug (18 %) udgjorde tilsammen over halvdelen af den samlede CO 2 -udledning i Aalborg Kommune i 2007 på i alt ca. 1,5 mio. ton eksklusiv Aalborg Portland. CO 2 -udledning fordelt på sektorer 1% El 18% 26% Fjernvarme Individuel opvarmning og procesvarme Transport mv. 33% 13% Landbrug 9% Affaldsdeponi og spildevand Figur 1.2. CO 2 -udledning i Aalborg Kommune i 2007 fordelt på sektorer (ekskl. Aalborg Portland) 10

11 Udledningen af CO 2 fra transportsektoren er i perioden 1990 til 2007 steget med i alt 32 %. Alene i perioden 2002 til 2007 er udledningen af CO 2 fra transport i Aalborg Kommune steget med omkring 8 %. I den kommende klimastrategi for Aalborg Kommune forventes der fastsat et nyt CO 2 - reduktionsmål, der er mere ambitiøst end de nationale mål. I forbindelse hermed forventes der også fastsat CO 2 -reduktionsmål for de ikke kvoteomfattede områder: skovbrug, landbrug og ikke mindst for transport, hvor der fremover er behov for betydelig mere fokus på CO 2 -reducerende tiltag. Vejen til et fossilfrit Aalborg Energibesparelser, energieffektiviseringer og omlægning til vedvarende energi er fundamentale forudsætninger for, at Danmark kan indfri sine internationale forpligtigelser på klimaområdet og samtidig fastholde den nødvendige forsyningssikkerhed og nå det nationale mål om at blive fossilfri. Investeringshorisonten på energiområdet er relativ lang, da energiproduktionsanlæg og energiforbrugende anlæg, herunder også bygninger, er investeringstunge og har en relativ lang afskrivningsperiode, typisk mindst 20 år. Der er således behov for en langsigtet energiplanlægning, der sikre, at både samfundet, energiselskaberne, private virksomheder og husholdninger får mest muligt ud af de penge, der anvendes til energimæssige formål. I henhold til lov om varmeforsyning påhviler det kommunerne at udføre en planlægning for varmeforsyningen i kommunen i samarbejde med forsyningsselskaber og andre berørte parter. Formålet hermed er blandt andet at fremme den mest samfundsøkonomiske og miljøvenlige anvendelse af energi. Kommunerne skal således i henhold til varmeforsyningsloven godkende projekter for etablering af nye kollektive varmeforsyningsanlæg eller ved større ændringer af eksisterende anlæg. I forbindelse med projektansøgning og godkendelse skal der foreligge samfundsøkonomiske analyser af projekterne, der er gennemført i henhold til den vedtagne energipolitik og til Energistyrelsens vejledning i samfundsøkonomiske analyser af projekter på energiområdet, samt de til enhver tid gældende beregningsforudsætninger herfor. Samtidig bør en samlet økonomisk projektvurdering også belyse virksomhedernes selskabsøkonomi og/eller husholdningernes økonomi. Med henblik på at skabe et langsigtet grundlag for den fortsatte udvikling har Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen udarbejdet en Masterplan, der tidsmæssigt rækker frem til Formålet med Masterplanen er at etablere et opdateret grundlag for beslutninger omkring udbygning og optimering af det nuværende fjernvarmesystem. Masterplanen anviser således fremtidige muligheder for udbygning, som bør vurderes i forbindelse med varmeplanlægningen. I forlængelse af energibalancen for 2007 har Aalborg Kommune i samarbejde med Aalborg Universitet udarbejdet en energivision for Aalborg Kommune Visionen er, at Aalborg vil være uafhængig af fossile brændsler i Forudsætningen herfor er et energisystem baseret på vedvarende energi kombineret med energibesparelser og energieffektiviseringer. Formålet med den langsigtede energivision og nærværende energistrategi er at skabe et langsigtet grundlag for, at Aalborg fortsat kan medvirke til at forebygge globale klimaforandringer og sikre den nødvendige forsyningssikkerhed både lokalt, nationalt og globalt. 11

12 Både energivisionen og nærværende energistrategi udgør et vigtigt grundlag for såvel Aalborg Kommunes energi- og varmeplanlægning i de kommende år som for de berørte energiselskabers planlægning for fremtiden. 12

13 2. Sammenfatning af energistrategi Energistrategien for Aalborg Kommune frem til 2030 bygger som udgangspunkt på en langsigtet vision om et fossilfrit Aalborg, både af hensyn til forsyningssikkerhed og ikke mindst af hensyn til CO 2 -reduktion og klimaforebyggelse. Alle de biomasseressourcer, der i fremtiden anvendes i Aalborg Kommune, bør som udgangspunkt ikke overstige det lokale biomassepotentiale. Det vil således ud fra en global betragtning ikke være bæredygtigt, hvis Aalborg Kommune f.eks. skal importere store mængder biomasse fra nabo- eller tredjeverdenslande for at kunne opfylde en målsætning om en fossilfri energiforsyning. Status for energiforbruget i Aalborg Kommune fremgår af Energibalance for Aalborg Kommune, der viser, hvordan kommunens energiforbrug til energiforsyning og transport var sammensat i Ifølge energibalancen var det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune eksklusiv Aalborg Portland TJ. Heraf udgjorde transport i alt TJ, svarende til 38 %. Elforbruget (ab anlæg) i Aalborg Kommune var i alt TJ, svarende til knap GWh. Heraf blev 244 GWh leveret af vindmøller i Aalborg Kommune. Den samlede VE-andel udgjorde i % af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland. Det samlede fjernvarmeforbrug (ab anlæg) var i alt TJ, heraf udgjorde varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde alene TJ, hvoraf mere end 50 % var overskudsvarme fra industri, affaldsforbrændingsanlæg og renseanlæg, og resten blev leveret fra et af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Herudover udgjorde energiforbruget i gasolie- og naturgaskedler TJ samt i træ- og halmkedler TJ. Med udgangspunkt i ovennævnte er der foretaget omlægninger i energisystemet og fremskrivning af energidata til 2030, som i korte træk fremgår af det følgende Elimport Olie, kul og koks Naturgas Affald Biomasse/biogas Vind Solenergi Geotermisk varme 0 43 Overskudsvarme Varmepumper I alt Skema 2.1. Energiforsyningens kilder i Aalborg Kommune i TJ (ekskl. Aalborg Portland og transport). Det samlede energiforbrug til energiforsyning (el, varme og procesenergi) i Aalborg Kommune (eksklusiv Aalborg Portland) forventes at falde fra TJ i 2007 til TJ i 2030, svarende til et fald på 17 %. Det samlede energiforbrug til energiforsyning og transport forventes at falde fra TJ til TJ, eksklusiv Aalborg Portland, svarende til et fald på 18 %. 13

14 Elforbruget Forventes at falde fra TJ (1.000 GWh) i 2007 til TJ (923 GWh) i 2030, svarende til et fald på i alt ca. 8 %, og elimporten forventes at falde fra TJ til 291 TJ i 2030, svarende til et fald på 88 %. Faldet i elforbruget er en følge af forventede elbesparelser i boliger og offentlige bygninger mv., mens elforbruget til varmepumper og transport forventes øget betydeligt. Elproduktion fra vindmøller Elproduktion fra solceller Varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde (Aalborg Kommune, Fjernvarmeforsyningen og Nørresundby Fjernvarme) Anvendelse af biomasse til energiforsyning Faldet i elimporten er dels en følge af et faldende elforbrug, dels øget elproduktion fra solceller og ikke mindst vindmøller. Forventes øget fra 865 TJ (240 GWh) i 2007 til TJ (769 GWh) i 2030, svarende til en stigning på 210 %. Den øgede vindkraftproduktion er dels forudsat at ske ved udskiftning af møller inden for eksisterende vindmølleområder og dels ved etablering af nye vindmølleområder. Forventes øget fra 0,3 TJ (0,1 GWh) i 2007 til godt 45 TJ (9 GWh) i Forventes øget fra TJ ab værk i 2007, til TJ ab værk i 2030, svarende til en stigning på 5 %. Den forventede stigning i fjernvarmeforbruget skyldes øget nybyggeri, der er forudsat opført i henhold til kendte krav til nybyggeri, samt øget udbygning med fjernvarme. Forventes at stige fra TJ i 2007 til TJ i 2030, svarende til en stigning på med 7 %. Heraf forventes anvendelsen af biogas at stige fra 50 TJ i 2007 til 211 TJ i Beregningsmæssigt er det forudsat, at den anvendte biomasse er lokal. Andelen af biomasse på Nordjyllandsværket Den nuværende anvendelse af biomasse i fastbrændselsfyr og brændeovne forventes efterhånden omlagt til varmepumper, idet anvendelsen af biomasse fremover som udgangspunkt forventes forbeholdt kraftvarmeanlæg, industrien og transportsektoren. Forventes at udgøre omkring 40 % af den indfyrede effekt fra Nordjyllandsværket forventer at importerer biomasse i form af udtjente træer fra gummiplantage. Affaldsmængden på Reno Nord Beregningsmæssigt er det forudsat, at den andel af biomassen, der anvendes til produktion af varme til det centrale fjernvarmeforsyningsområde, er lokal. Forventes at være nogenlunde konstant, nemlig TJ i 2007 og 1910 TJ i Heraf er bioandelen forudsat at udgøre 60 % i 2007 og 70 % i

15 Anvendelse af biomasse til energiforsyning og transport Anvendelse af biomasse til transportformål Anvendelse af el til transportformål Transportens andel af energiforbruget i Aalborg Kommune CO 2 -udledningen som følge af transport Forventes at stige fra TJ i 2007 til TJ i 2030, svarende til en stigning på 106 %. Anvendelsen af biogas til energiforsyning og transport forventes at stige fra 50 TJ i 2007 til 407 TJ i Forventes i 2030 at udgøre TJ, svarende til godt 25 % af det samlede energiforbrug til transport. Heraf forventes anvendelsen af biogas i 2030 at udgøre 196 TJ. Forventes i 2030 at udgøre omkring 6 % af det samlede energiforbrug til transport. Forventes at være nogenlunde konstant i perioden. Forventes at falde fra 0,5 mio. ton i 2007 til 0,3 mio. ton i 2030, svarende til et fald på 40 %. De omlægninger i energisystemet, som er foreslået i energistrategien for Aalborg Kommune medfører, at CO 2 -udledningen som følge af energiforsyningen forventes at falde fra 0,69 mio. ton i 2007 til 0,22 mio. ton i 2030, svarende til et fald på godt 65 %. I perioden 1990 til 2030 forventes CO 2 -udledningen fra energiforsyning i alt at blive reduceret med godt 75 %. CO2-emission i Aalborg Kommune 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, CO2-emission i Aalborg Kommune CO2-reduktionsmålsætning for Aalborg Kommune Figur 2.1. Udledning af CO2 fra energiforsyning i Aalborg Kommune (ekskl. Aalborg Portland og transport). 15

16 3. Energivision 2050 Aalborg Kommune har i samarbejde med Aalborg Universitet udarbejdet Energivision for Aalborg Kommune 2050 (Energivision 2050) i løbet af 2009 og Den overordnede vision er, at Aalborg vil være uafhængig af fossile brændsler i Grundlaget for denne vision er et energisystem baseret på vedvarende energi i form af lokale biomasseressourcer, med vind, sol og geotermisk varme kombineret med en målrettet indsats for at reducere energiforbruget ved hjælp af energibesparelser og energieffektiviseringer. Energivision 2050 forudsætter bl.a. energibesparelser og -effektiviseringer i størrelsesordenen %, en betydelig udbygning med vindkraft, samt massiv udnyttelse af lokale biomasseressourcer. Energivision 2050 er lavet ud fra et princip om, at biomasseressourcer skal kunne dække energiforbruget til boliger, offentlige institutioner, handels- og servicevirksomheder, og hvad der svarer til Aalborg Kommunes befolkningsmæssige andel af den samlede danske industri og transport. Dette forudsættes at ske udelukkende ved anvendelse af Aalborg Kommunes andel af de forventede samlede biomasseressourcer i Danmark, hvilket svarer nogenlunde til biomasseressourcerne i Aalborg Kommune. Det betyder, at Aalborg Portlands energibehov kun delvis dækkes med lokale biomasseressourcer, hvorimod resten af industrien i Aalborg Kommune forventes at få hele deres energibehov dækket af lokale energiressourcer Biomasseressourcer i Aalborg Kommune TJ/år Biomasseressourcer i Aalborg Kommune Aalborg Kommunes andel af forventede biomasseressourcer i Danmark 0 Figur 3.1. Forventede biomasseressourcer i Aalborg Kommune sammenlignet med Aalborg Kommunes andel af forventede biomasseressourcer i Danmark. Ud over biomasseressourcerne til industrien, forudsættes en del af biomassen transformeret til brændsler, der kan anvendes i transportsektoren og i højeffektive brændselscellebaserede kraftvarmeværker. I takt med at en stigende andel af elproduktionen kommer fra vindkraft, vil der blive behov for et mere fleksibelt energisystem og en alternativ anvendelse af el på de tidspunkter, hvor der forekommer maksimal produktion af el fra vindkraft, med henblik på at undgå eksport af el til ubetydelige eller negative priser. En måde at skabe bedre balance mellem produktion og forbrug af el fra vindkraft kan eksempelvis være øget anvendelse af varmepumper og elbiler. 16

17 Energiforbruget til transport forudsættes ud over biobrændstof dækket af brint og el. Selvom der er forudsat en svag stigning i transportbehovet frem mod 2050 antages energiforbruget til transport reduceret væsentligt, bl.a. som følge af omlægninger til kollektiv transport og mere effektive teknologier. Eksempelvis vil elbiler kunne reducere energiforbruget i forhold til konventionelle biler med en faktor tre. Energivisionen bygger endvidere på en forudsætning om yderligere udbygning og effektivisering af fjernvarmenettet, så fjernvarmedækningen i Aalborg Kommune i 2050 vil udgøre % af nettovarmebehovet. Fjernvarmen forudsættes at komme fra kraftvarmeværker, affaldsforbrændingsanlæg, varmepumper, industriel overskudsvarme og geotermisk varme. I energivisionen er der gennemregnet et referencescenarie og et hovedscenarie. Med udgangspunkt i hovedscenariet foretages seks følsomhedsanalyser. I energivisionens hovedscenarie er det bl.a. forudsat, at varmeleveringen fra Aalborg Portland er afløst af varme fra geotermiske anlæg og at eksisterende fjernvarmenet uden for det centrale fjernvarmeområde er tilkoblet det centrale fjernvarmenet, med undtagelse af fjernvarmenet i henholdsvis Hals og Farstrup-Kølby. at der etableres biogasanlæg med henblik på udnyttelse af husdyrgødning til produktion af biogas bl.a. til transportformål og at der etableres forgasningsanlæg med henblik på konvertering af biomasse til anvendeligt brændsel til kraftvarmeenheder baseret på højeffektive brændselsceller. Energivisionen forudsætter således, at alle biomasseressourcer i fremtiden skal anvendes til transport, procesenergi i industrien og til kraftvarmeproduktion, hvilket omvendt betyder, at anvendelse af træ og halm mv. i individuelle varmeanlæg skal omlægges til andre energiformer, eksempelvis varmepumper. I en af følsomhedsanalyserne antages det, at varmeleveringen fra Aalborg Portland fortsat eksisterer i Dette medfører, at behovet for geotermisk varme og dermed antallet af geotermiske boringer reduceres til 25 %. De årlige omkostninger er i denne variant lidt mindre end i hovedscenariet, ligesom det samlede energibehov er lidt mindre end i hovedscenariet. I en anden følsomhedsanalyse antages det, at de eksisterende fjernvarmenet bibeholdes som separate net uden sammenkobling, og at varmeproduktionen til fjernvarmenet uden for det centrale fjernvarmeområde omlægges til varmepumper. De årlige omkostninger er i denne variant kun en bagatel større end i hovedscenariet, og det samlede energibehov er en anelse mindre end i hovedscenariet. Ud over ovennævnte følsomhedsanalyser er der endvidere foretaget beregninger på konsekvenserne ved at øremærke mere biomasse til transport ved mindre ambitiøse elbesparelser, ved at erstatte geotermisk varme med traditionel varmepumpedrift og endelig ved at anvende kraftvarmeenheder, der er knap så effektive. 17

18 4. Energistrategi frem til 2030 Analyser foretaget i forbindelse med bl.a. energivisionen for Aalborg Kommune viser, at det er muligt at skabe et fossilfrit samfund i løbet af de næste 40 år. Energistrategi for Aalborg Kommune bygger som udgangspunkt på visionen om et fossilfrit Aalborg, dels af hensyn til forsyningssikkerheden, dels af hensyn til CO 2 -reduktion og klimaforebyggelse, selvom Aalborg Kommune først forventes at være fossilfri i Visionen om en fossilfri energiforsyning er vigtig at anskue i et globalt perspektiv, idet energiforbruget i de enkelte nationer og regioner principielt bør tilpasses de ikke-fossile energiressourcer, der forefindes i regionen. I praksis vil der naturligvis forekomme udveksling af biomasse mellem forskellige nationer, regioner eller kommuner. Men ensidig import af energiressourcer, og her tænkes ikke mindst på import fra tredjeverdenslande, bør undgås i det omfang, det fjerner biomasseressourcer fra de pågældende regioner, der med fordel kunne have været anvendt lokalt. Alle de biomasseressourcer, der i fremtiden anvendes til energiformål i Aalborg Kommune, bør derfor som udgangspunkt være lokale, idet det ud fra en global betragtning ikke vil være bæredygtigt, hvis Aalborg skal importere biomasse fra tredjeverdenslande for at kunne opfylde en målsætning om en fossilfri energiforsyning. I det følgende er der beskrevet en mulig strategi for udviklingen af energisektoren frem til 2030, samt samspillet med transportsektoren og landbruget. Energistrategi 2030 bygger som udgangspunkt på kendte og afprøvede teknologier, mens fremtidige markedsmæssige konsekvenser ikke er vurderet Energiforbrug og -forsyning - status og fremtid Status for energiforbruget i Aalborg Kommune fremgår af Energibalance for Aalborg Kommune, udarbejdet af PlanEnergi i 2009, der viser, hvordan kommunens energiforbrug til energiforsyning og transport var sammensat i Energibalancen er kort fortalt et regnskab, der viser, hvordan brændsel i forskellige energianlæg omsættes til energi i form af blandt andet el, varme og procesenergi. Energibalancen for 2007 er udarbejdet både inklusiv og eksklusiv Aalborg Portland, da Aalborg Portlands energiforbrug udgør en meget stor del af energiforbruget i Aalborg Kommune (44 %). Også scenarierne frem til 2030 er udarbejdet både inklusiv og eksklusiv Aalborg Portland. I de versioner af energibalancen, der er eksklusiv Aalborg Portland, er den varme som Aalborg Portland leverer til det centrale fjernvarmeområde beregningsmæssigt i stedet leveret fra Nordjyllandsværket. Energistrategi 2030 er en fremskrivning af energibalancen for Aalborg Kommune foretaget ved hjælp af PlanEnergis specialudviklede regneark, hvori alle data om energiforbrug og brændselstyper indgår. Ifølge energibalancen for 2007 var det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune på i alt TJ. Det samlede energiforbrug var eksklusiv Aalborg Portland TJ. Heraf udgjorde transport i alt TJ. (38 %) Elforbruget (ab anlæg) i Aalborg Kommune var i alt TJ, svarende til knap GWh. Heraf blev 244 GWh leveret af vindmøller i Aalborg Kommune. Den samlede VE-andel udgjorde i % af det samlede energiforbrug i Aalborg Kommune, eksklusiv Aalborg Portland. 18

19 Elforbrug i Aalborg Kommune 6% 3% 17% 22% 21% Offentlige institutioner Handel og service Husholdninger Industri Landbrug og gartnerier Bygge og anlæg 31% Figur 4.1. Elforbrug i Aalborg Kommune fordelt på forbrugerkategorier, ekskl. Aalborg Portland. Det samlede fjernvarmeforbrug (ab anlæg) var i alt TJ, heraf udgjorde varmeforbruget i det centrale fjernvarmeområde alene TJ, hvoraf mere end 50 % var overskudsvarme fra industri, affaldsforbrændingsanlæg og renseanlæg, og resten blev leveret fra et af verdens mest energieffektive kulkraftværker. Herudover udgjorde energiforbruget i gasolie- og naturgaskedler TJ samt i træ- og halmkedler TJ. Varmeforbrug i Aalborg Kommune 6% 12% 16% Offentlige institutioner Handel og service Husholdninger Industri 66% Figur 4.2. Varmeforbrug i Aalborg Kommune fordelt på forbrugskategorier, ekskl. Aalborg Portland. 19

20 4.2. Energibesparelser Energibesparelser er en fundamental forudsætning for at nå målet om en fossilfri energiforsyning, at kunne indfri forpligtigelser på klimaområdet, og at opnå forsyningssikkerhed. Energivisionen for Aalborg Kommune opererer således med, at energiforbruget skal reduceres i størrelsesordnen % i løbet af de næste 40 år, hvis målet om en fossilfri energiforsyning skal nås. Oliekriserne i 1973 og 1979 var for alvor med til at sætte fokus på energieffektiviseringer og energibesparelser. Spareiveren og opfindsomheden blomstrede. Konjunkturer og politisk fokus er erfaringsmæssigt afgørende for energispareindsatsen. I begyndelsen af 2000 erne betød økonomisk opsving og lave oliepriser eksempelvis, at fokus blev fjernet fra energibesparelser, hvorimod høje oliepriser og debat om klimaforandringer i slutningen af 2000 erne var medvirkende til øget fokus på energibesparelser. Lovregulering har været af afgørende betydning for energispareindsatsen i de sidste 30 år. Ikke mindst energiafgifter og tilskud til energibesparende foranstaltninger, men også stramninger i bygningsreglement, energimærkning af bygninger og energiforbrugende apparater, samt krav til energiselskabernes energispareindsats har medført betydelige energibesparelser. Senest er kravet til energiselskabernes energispareindsats fordoblet og nye skærpede krav er på vej i bygningsreglementet. Forbrugernes adfærd er meget central i forbindelse med energibesparelser. Det er således ikke tilstrækkeligt at spare 50 % på energiforbruget til opvarmning, hvis et stort antal borgere vælger at forøge deres boligareal med %. Ligeledes kan energibesparelsen i forbindelse med køb af en ny vaskemaskine, der bruger mindre el end den gamle hurtigt blive erstattet af et andet merforbrug, hvis samme husstand køber et større TV, der bruger mere el end det gamle. Det er derfor vigtigt, at forbrugerne både vælger apparater med et energiforbrug, der er så lavt som muligt, når eksisterende apparater skal udskiftes, og samtidig minimerer antallet og brugen af energiforbrugende apparater. Ligeledes bør det ressourceforbrug, der er medgået til fremstilling af de pågældende produkter, medtages i det samlede billede. Fra 2010 udgør det samlede krav til energispareindsats i størrelsesordenen 200 TJ (55 GWh) årligt hos de netselskaber i Aalborg Kommune, der leverer gas, el og fjernvarme, svarende til ca. 2 % af den leverede energi. I henhold til aftaler med henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) er Aalborg Kommune forpligtet til årligt at reducere udledningen af CO 2 med 2 %, hvilket bl.a. påregnes at ske ved realisering af energibesparelser på gennemsnitligt 2 % af energiforbruget i institutioner mv. frem til Statslige institutioner er ligeledes forpligtet til at gennemføre årlige energibesparelser på gennemsnitligt 2 %. Selvom det forventes, at netselskabernes samlede energispareindsats realiseres inden for Aalborg Kommune, vil det ikke være tilstrækkeligt til at opfylde den langsigtede målsætning om, at energiforbruget til opvarmning, ventilation, lys mv. i bygninger skal være reduceret med % i Årsagen hertil skal findes i, at det samtidig forventes, at indbyggertallet øges med ca. 0,5 % pr. år, og at det må forventes, at nye energiforbrugende apparater ligeledes vil medvirke til et øget energiforbrug. I det centrale fjernvarmeområde er varmeprisen i dag blandt de laveste i Danmark. Som følge heraf kan det ofte være svært at opnå en positiv privat- og samfundsøkonomi i forbindelse med mange energispareprojekter. Mange energibesparelser vil imidlertid ofte være rentable, hvis de gennemføres i forbindelse med ombygnings- og/eller renoverings- 20

Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030

Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 Energistrategi for Aalborg Kommune frem til 2030 Maj 2011 Colourbox.com Udgiver: Aalborg Kommune Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 9400 Nørresundby Udgivelse: maj 2011 Titel: Energistrategi for

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse

Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse Denne del af Aalborg Kommunes klimastrategi omhandler hvordan Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker ved at satse på en fossilfri

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som samlet geografisk område 2013 December 2014 Udarbejdet af: Rune Schmidt Ærø Energi- og Miljøkontor

Læs mere

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus

Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen. Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Fossilfri fjernvarme Jørgen G. Jørgensen Varmepumpedagen 2010 12. oktober 2010 Eigtved Pakhus Væsentligste kilder (September 2010) Konklusion - 1 Medvind til varmepumper i Danmark Op til 500.00 individuelle

Læs mere

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv

MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv Strategisk energiplanlægning i de midtjyske kommuner MIDT Energistrategi i et nationalt perspektiv 28. oktober 2014 Jørgen Krarup Energianalyse jkp@energinet.dk Tlf.: 51380130 1 AGENDA 1. Formålet med

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1

Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1 Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen

Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme

Læs mere

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder.

I tilknytning til hvert af temaerne er der i samarbejde med regionens kommuner gennemført tilsvarende temamøder. Dette notat indgår som ét af flere notater, der er udarbejdet af Region Midtjylland i forbindelse med forberedelse af arbejdet med strategisk energiplanlægning. Arbejdet hen imod den strategiske energiplanlægning

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg

Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem. Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Forpligtelser til energibesparelser og værktøjer til at indfri dem Af Christian Byrjalsen, Energicenter Aalborg Energicenter Aalborg Byrådet traf i 1992 beslutning om etablering af Energicenter Aalborg

Læs mere

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen

Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund

UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning. Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund UDVIKLING FREM FOR AFVIKLING Naturgas som en del af en renere løsning Kraftvarmedagen 15. marts 2014 Ole Hvelplund Klar til nye udfordringer Fossilfrit DK Udfordringen Fakta om naturgas Grøn gas Gassens

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi

Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik. Power to the People. Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Transportsektoren er en stor udfordring for fremtidens energipolitik Power to the People Jørgen S. Christensen, Dansk Energi 1 Agenda De energipolitiske udfordringer Der er behov for flere brændselstyper

Læs mere

En visionær dansk energipolitik

En visionær dansk energipolitik En visionær dansk energipolitik Det er regeringens vision, at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende vedvarende energi. I dag

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

1. Introduktion Roskilde Kommune

1. Introduktion Roskilde Kommune Case.Dok.6.6 Prefeasibility undersøgelse Undersøgelse af mulighed for fjernvarme i naturgasområder Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Den 8. august 2014. 1. Introduktion

Læs mere

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer

Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Elsystemets samspil med vindkraft, naturgas og de vandbårne systemer Anders Bavnhøj Hansen, Energinet.dk, Strategisk Planlægning ABH@Energinet.dk 1 Disposition 1. Udfordringen for elsystemet frem til 2025

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Nye roller for KV-anlæggene

Nye roller for KV-anlæggene Nye roller for KV-anlæggene Gastekniske Dage 2010 Vejle, 12. maj 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Uafhængighed af fossile brændsler Hvad angår Danmark, der vil jeg

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces.

Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen VE til proces. Nyhedsbrev oktober 2013 nr. 2 VE-proces Ordningen er kommet godt fra start Rørføring på vej mod et gartneri. Kære Læser Energistyrelsen uddeler de første tilskud til energitunge virksomheder fra puljen

Læs mere

Den strategisk energiplanlægning

Den strategisk energiplanlægning Energiens fremtid i Region Sjælland Den strategisk energiplanlægning Fra: Landsplanredegørelsen 2013 afsnittet vedr. Vækst og grøn omstilling Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Hvad kan det bruges

Læs mere

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner

Energiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat

Energiens Tingsted 2013. Samlet resultat Energiens Tingsted 2013 Samlet resultat Biomasseressourcen Gruppe 1 Mål Hvad vil vi opnå for brug af biomasse i energisystemet i Danmark i 2035? En samlet energi fra biomasse på 250-300 PJ. En væsentlig

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML

UDKAST. Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML UDKAST Notat Dato: 31.05.2012 Sagsnr.: 2011-50608 Dok. nr.: 2012-68688 Direkte telefon: Initialer: JML Aalborg Forsyning Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222 9400 Nørresundby Varmeplan

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk

Fremtidens Integrerede Energisystem. Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Fremtidens Integrerede Energisystem Loui Algren loa@energinet.dk Energianalyse Energinet.dk Dagsorden Kort om Energinet.dk Scenarie for et samfundsøkonomisk effektivt energisystem baseret på vedvarende

Læs mere

Varmepumper i Lejre Kommune

Varmepumper i Lejre Kommune Varmepumper i Lejre Kommune version 0.2 Flemming Bjerke i samarbejde med Niels Hansen, NH-Soft Dette notat behandler brugen af varmepumper i Lejre Kommune som supplement til Klimaplanen 2011-2020 for Lejre

Læs mere

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission

El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission 08-05-2012 jw/al El- og fjernvarmeforsyningens fremtidige CO 2 - emission Københavns Energi gennemfører i en række sammenhænge samfundsøkonomiske og miljømæssige vurderinger af forskellige forsyningsalternativer.

Læs mere

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning.

Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. Hvad vil CONCITO? Tænketankens formål er at medvirke til et lavere udslip af drivhusgasser og en begrænsning af skadevirkningerne af den globale opvarmning. CONCITOs vedtægter CONCITO Annual Climate Outlook

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Power-to-gas i dansk energiforsyning

Power-to-gas i dansk energiforsyning Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE

FAKTA FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE FAKTA OM FORSYNINGSVIRKSOMHEDERNE 2 Energi og miljø for milliarder Forsyningsvirksomhederne er Aalborgs leverandør af miljø- og energitjenester. Vi forsyner byens husstande og arbejdspladser med gas el

Læs mere

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan

Klimaplan for Syddjurs Kommune 2012 - Handlingsplan Indsatsområde Indsatser Start Slut Finasiering CO2 reduktion Ansvarlig Status/bemærkninger Projekter 1. Energibesparelser i Syddjurs Kommunes egne ejendomme Reduktion af forbrug af el, vand og varmeforbrugsenheder

Læs mere

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen

Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse. Søren Schmidt Thomsen Varmeværker som lokale aftagere af fast biomasse Søren Schmidt Thomsen Disposition Kort præsentation Udgangspunktet Lidt historik Dansk energipolitik EU energipolitik Hvad sker der så fremadrettet? Dansk

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013

Strategisk Energiplanlægning Hotel Sørup Herregaard Den 4. december 2013 Den strategisk energiplan Hvad kan den strategiske energiplanlægning gøre for energiselskaberne, og hvad kan energiselskaberne gøre for den strategiske energiplanlægning? Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde

Læs mere

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014

Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Fjernvarme i Danmark DBDH medlemsmøde, Nyborg 12 juni 2014 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk PJ 1000 Danmarks Bruttoenergiforbrug 1972-2011 900 800 700 600 500 400 300 200 100 0 Olie

Læs mere

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI

HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI NORDDJURS KOMMUNE 2013 Indhold HANDLEPLAN FOR BÆREDYGTIG ENERGI I NORDDJURS KOMMUNE 2013...1 Indhold...2 Indledning...3 Introduktion til handleplanens elementer....4 Baseline-opgørelse...4

Læs mere

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future

Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400

Læs mere

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI

BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI BÆREDYGTIG VARMEFORSYNING AF LAVENERGIBYGGERI -SPÆNDINGSFELTET MELLEM KOLLEKTIV OG LOKAL FORSYNING V. Magnus Foged, Planchef, Københavns Energi, TRANSFORM, Energisporet d. 21. november 2012 DISPOSITION

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012

En by på biogas. Planlægning, drift og udvidelser. Gass-Konferensan i Bergen. d. 23. maj 2012 En by på biogas Planlægning, drift og udvidelser Gass-Konferensan i Bergen d. 23. maj 2012 Kommunalbestyrelsesmedlem Steffen Husted Damsgaard Næstformand Teknik & Miljø-udvalget Bestyrelsesmedlem i Lemvig

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Møller&Ko. Teknisk Vurdering

Møller&Ko. Teknisk Vurdering Møller&Ko Teknisk Vurdering ENERGIPLANLÆGNI NG Til: Tønder Kommune Dato: 24. februar 2013 Vedr.: Ny biomassekedel, Rejsby Kraftvarmeværk A.m.b.a. Udarbejdet af : Jesper Møller Larsen (JML) 1. Indledning

Læs mere

Det danske biogassamfund anno 2015

Det danske biogassamfund anno 2015 Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer

Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Åben land gruppen Fællesmøde 28.oktober 2014 Energiløsninger på landet og i mindre byer Udgangspunkt og rammer Mål og perspektiver Muligheder og midler Aktører og roller 1 Formålet at bidrage til omstillingen

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv

Energi i fremtiden i et dansk perspektiv Energi i fremtiden i et dansk perspektiv AKADEMIERNAS ENERGIDAG 27 august 2010 Mariehamn, Åland Afdelingschef Systemanalyse Risø DTU Danmark Verden står overfor store udfordringer Danmark står overfor

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A.

STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. Til Støvring Kraftvarmeværk Dokumenttype Projektforslag Dato Februar 2015 STØVRING KRAFTVARME- VÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG FOR TILSLUTNING AF HØJE STØVRING, ETAPE 1 STØVRING KRAFTVARMEVÆRK A.M.B.A. PROJEKTFORSLAG

Læs mere

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren

Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren UDKAST 20. august 2015 Strategi for udvikling af fjernvarmesektoren i Hedensted Kommune Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 2 Indhold Baggrund side 3 Fjernvarme i dag side 6 Fjernvarme i fremtiden side

Læs mere

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats

Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats Transport- og Energiministeriet Skatteministeriet Finansministeriet 8. februar 2007 Samfundsøkonomiske omkostninger forbundet med udbygning med vedvarende energi samt en øget energispareindsats I dette

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? FJERNVARMEINDUSTRIENS ÅRSMØDE 2015 FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 10. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner

Læs mere

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014

Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 Temamøde om VARMEPLAN RANDERS 2010-2014 PROGRAM Velkomst Jørgen Niemann Jensen, Randers Kommune Program Jørgen Røhr Jensen, NIRAS Den globale udfordring Torben Chrintz, NIRAS Klimaplan for Randers Kommune

Læs mere

VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG

VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG Til Varde Kommune Dokumenttype Rapport Dato 10. oktober 2013 VARDE KOMMUNE STRATEGISK ENERGIPLAN FORSLAG Revision Dato Udarbejdet af Kontrolleret af Godkendt af Ref. A 10-10-2013 HLLM, BLY BLY og Varde

Læs mere

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2

Beregningsresultater Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Hjallerup Fjernvarme, den 24. september 2012 Anna Bobach, PlanEnergi 2 Faste omkostninger til Vattenfall: Kapitalomkostninger og kapacitetsbetaling Hjallerup (7 MW): Hjallerup og Klokkerholm (9 MW) 135.214

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN

resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN resumé af forslaget til Klimaplan 2010-2012 for Odense Kommune KLIMA PLAN indhold forord 4 Hvordan og hvorfor 6 Odenses klimavision og klimamål 8 Fokusområder 10 Energi og forsyning 12 Energibesparende

Læs mere