Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Radikale vælgere. Notat UGEBREVET A4. Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet"

Transkript

1 UGEBREVET A4 Arbejdsmarked I Politik I Velfærd I Værdier Notat 01 I 2004 Radikale vælgere Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet

2 Johannes Andersen Radikale vælgere en sammenfatning Det radikale Venstre er et venstreorienteret parti. Partiets vælgere opfatter et venstrefløjsparti som et muligt alternativ, og det er især venstrefløjens vælgere, der opfatter Det radikale Venstre som et alternativ til deres nuværende valg. Den typiske radikale vælger er en ung kvinde med studentereksamen Når Det radikale Venstres mobiliserer nye vælgere kommer de især fra venstrefløjen. De fleste af Det radikale Venstres potentielle vælgere stemmer i dag på et venstrefløjsparti. De radikale vælgere er generelt af den opfattelse, at et lille oppositionsparti som Det radikale Venstre godt kan vise tænder og en skarp profil, men det bør ikke få afgørende betydning for en eventuel fremtidig regeringsdannelse sammen med Socialdemokraterne. Det handler altså ikke om magt og om at flytte Socialdemokraterne i et vigtigt spørgsmål, men om at profilere sig op til den kommende valgkamp. Blandt radikale vælgere er der almindelig enighed om, at det er Socialdemokraterne man skal etablere et fremtidigt regeringssamarbejde. Også de borgerligt orienterede radikale vælgere er af den opfattelse. Radikale vælgere bakker op om Marianne Jelved som både partileder og mulig statsministerkandidat. De radikale vælgere bakker op om de klassiske radikale mærkesager vedrørende miljø og ulandsbistand. De radikale vælgere er splittet i spørgsmål om folkeskole, EU, indvandring og danske soldaters fortsatte udstationering i Irak. De radikale vælgere er i modstrid med partiet i spørgsmål om topskat. De radikale vælgere fra Århus er de mest radikale radikale. Med udgangspunkt i De radikale vælgeres fælles omdrejningspunkt omkring miljø og ulandsbistand kan der udskilles tre forskellige grundholdninger hos de radikale vælgere: De indvandrervenlige, de individualistiske og de globale. 1

3 RADIKALE VÆLGERE Af Johannes Andersen, lektor og samfundsforsker ved Aalborg Universitet 1. Radikale med profil Det radikale Venstre har i løbet af det seneste år markeret sig med en mere og mere skarp profil, både i forhold til den nuværende VK-regering og i forhold til Socialdemokraterne. Det første er ikke så overraskende. Et oppositionsparti skal altid være kritisk overfor den siddende regering, og samtidig vise at man er fyldt med gode ideer om, hvordan tingene kan blive endnu bedre, hvis netop de kom til magten. Det radikale venstres vej til regeringsmagten går via Socialdemokraterne. Derfor kan det umiddelbart undre lidt, at man også overfor Socialdemokraterne demonstrerer en hård linie. Markeringen overfor Socialdemokraterne drejer sig især om økonomisk politik og politikken overfor indvandrere. Disse markeringer kan været et udtryk for, at man ikke ønsker at forsvinde helt i det store partis skygge. Derfor er det nødvendigt at man også skræpper lidt op, så vælgerne også husker partiet på valgdagen. At det er en form for nødvendig teatertorden, som især små partier er tvunget til at opføre, hvis ikke det vil forsvinde helt. I dette tilfælde er partiets vælgere helt med på, at sådan skal det være, og at de spørgsmål man rejser ikke betyder så meget. Markeringen overfor Socialdemokraterne kan imidlertid også være et udtryk for, at både parti og vælgere finder, at disse spørgsmål er så vigtige, at de skal med i et eventuelt kommende regeringsgrundlag for en ny SR-regering. Og så drejer det sig om både at vise sig på banen og om at opnå magt. Man ønsker kort sagt reelt at presse Socialdemokraterne på disse områder. Spørgsmålet er, om der er tale om politisk teatertorden eller om at Det radikale Venstre, med stærk støtte fra deres vælgere, ønsker at presse Socialdemokraterne i forbindelse med det kommende regeringssamarbejde. Et spørgsmål man kan komme lidt nærmere, ved at se på, hvordan de radikale vælgere har det med situationen. Er Det radikale Venstre ude af trit med dets vælgere, når det går i offensiven overfor Socialdemokraterne, eller har partiet deres vælgere bag sig. Det vil fremgå af den følgende undersøgelse af de radikale vælgeres holdninger til og vurderinger af en række politiske udsagn. 2. Den radikale vælger Den typiske radikale vælger er en ung kvinde med studentereksamen. Uanset om vedkommende rent faktisk stemmer radikalt, eller bare overvejer at gøre det. Det fremgår af denne undersøgelses datamateriale, der består af 2449 respondenter, der overfor Gallup har tilkendegivet, at de enten stemmer på Det radikale Venstre, eller at de godt kunne overveje at gøre det på et eller andet tidspunkt, selv om de rent faktisk ville stemme på et andet parti, hvis der var folketingsvalg i morgen. 2

4 57 pct. af de radikale vælgere er kvinder, mens tallet for de potentielle vælgere er 56. I det hele taget ligner de faktiske radikale vælgere og de potentielle radikale vælgere hinanden ret meget. Hver fjerde af de faktiske og potentielle radikale vælgere er under 30 år, og knapt 30 pct. af dem er mellem 30 og 39 år. Mere end halvdelen af de radikale vælgere er altså under 40 år, mens de i befolkningen udgør omkring 35 pct. Det radikale Venstre er med andre ord et parti for de unge. Derimod har de ikke meget appel til vælgere over 60 år. Kun 9 pct. af dem stemmer på partiet. Det er også et parti for personer med studentereksamen. Næsten 90 pct. af de faktiske radikale vælgere har studentereksamen, mens tallet for de potentielle er 80 pct. I befolkningen som helhed har 30 pct. studentereksamen. Tabel 1. De radikale vælgere og de politiske partier. Pct. Faktiske radikale vælgere. Stemmeafgivning ved folketingsvalget 2001 for de vælgere, der ville stemme på Det radikale Venstre, hvis der var folketingsvalg i morgen. Radikale vælgeres alternativ Stemmeafgivning ved folketingsvalg i morgen for de faktiske radikale vælgere, hvis de ikke måtte stemme på Det radikale Venstre Potentielle radikale vælgere Stemmeafgivning hvis der var valg i morgen hos de vælgere, der godt kan forestille sig, at de kunne stemme på Det radikale Venstre ved et fremtidigt valg. Enhedslisten Socialistisk Folkeparti 7 24 Socialdemokraterne Det radikale Venstre Centrum-Demokraterne Kristendemokraterne Det konservative folkeparti Venstre Dansk Folkeparti Fremskridtspartiet Total Tabel 1 angiver forholdet mellem de radikale vælgere og de andre politiske partier. For det første viser den, hvor de vælgere, der ville stemme på Det radikale Venstre, hvis der var folketingsvalg i morgen, kommer fra. For det andet viser den, hvor de samme vælgere ville stemme, hvis de ikke måtte stemme på Det radikale Venstre. Altså lidt om deres sympati og alternative valgmulighed. For det tredje hvor de potentielle radikale vælgere ville sætte deres kryds, hvis der var folketingsvalg i morgen. Af tabellen fremgår det, at 58 pct. stemte på Det radikale Venstre ved folketingsvalget i Det er de trofaste vælgere, der vil stemme på partiet ved to folketingsvalg i træk. Tallet er ikke specielt højt, hvilket antyder, at partiet har hentet en del stemmer hos andre partier. Det er først og fremmest hos Socialdemokraterne, Det radikale Venstre henter deres nuværende fremgang. 15 pct. af partiets nuværende vælgergruppe er hentet herfra. Dertil kommer 8 pct. hentet fra SF og Enhedslisten, så generelt har Det radikale Venstre hentet 23 pct. af deres nuværende vælgere på venstrefløjen. Det kunne tyde på, at Det radikale Venstre har markante synspunkter, der generelt appellerer til venstreorienterede vælgere. Det radikale Venstre henter imidlertid også vælgere på højrefløjen, nærmere bestemt hos Venstre. Hele 9 pct. af partiets nuværende vælgerkorps her hentet herfra. Det antyder at Det radikale Venstre åbenbart også har en profil, der kan appellere til individualistiske, liberale vælgere. 3

5 Tabel 1 giver også et indtryk af de radikale vælgeres alternativ, hvis de ikke måtte stemme på Det radikale Venstre, hvis der var folketingsvalg i morgen. 74 pct. af de radikale vælgere er venstreorienterede, når det drejer om partisympati og valg af alternativ. Heraf udgør Socialdemokraterne et alternativ for næsten 50 pct. af de radikale vælgere. Det betyder tilsvarende, at kun 26 pct. orienterer sig til højre. Dette billede går også igen, når man ser på, hvor de potentielle radikale vælgere ville sætte deres kryds, hvis der var folketingsvalg i morgen. 71 pct. af de potentielle vælgere kommer fra venstrefløjen, hvilket vidner om en vis sympati fra venstrefløjens side overfor Det radikale Venstre. På den anden side fremgår det, at 13 pct. af de potentielle vælgere kommer fra Venstre. Her er sympatien med andre ord ikke helt så udbredt. Det radikale Venstre er med andre ord blevet et venstreorienteret parti. De radikale vælgere har venstrefløjen som alternativ, mens det især er de nuværende venstreorienterede vælgere, der opfatter Det radikale Venstre som et alternativ til deres nuværende partivalg. Et nærmere kik på køn, alder og uddannelse viser ikke de store variationer. Og dem der er, er stort set en gentagelse af det ovennævnte billede. Det er relativt set især kvinder, de unge og personer med studentereksamen hos de forskellige partier, der enten har foretaget bevægelsen over til Det radikale Venstre, eller som kan opfattes som potentielle vælgere. Der er dog enkelte undtagelser fra billedet. Blandt de trofaste radikale vælgere, der ville stemme på partiet ved to valg i træk, er det især mænd der er overrepræsenterede. Hos de socialdemokratiske vælgere, der enten har foretaget bevægelsen til Det radikale venstre, eller som er potentielle radikale vælgere, er det personer med endt skolegang efter folkeskolen, der er overrepræsenterede. Endelig er kvinderne overrepræsenterede hos de potentielle radikale vælgere i SF. Det er imidlertid undtagelser der bekræfter hovedtendensen. Det radikale Venstre har hentet stemmer hos alle, uanset køn, alder og uddannelse. 3. Magt eller teatertorden De fleste radikale vælgere finder, at det er godt at Det radikale Venstre markerer sig med en skarp og selvstændig profil, uafhængigt af Socialdemokraterne. Det fremgår af tabel 2, der viser de radikale vælgeres vurdering af Det radikale Venstres adfærd som oppositionsparti. 91 pct. bakker således op om forsøget på at vise selvstændig profil. En opbakning der ikke varierer ret meget, når man inddrager køn, alder og skolegang. Omvendt er det kun 17 pct. af vælgeren der finder, at Det radikale Venstre har haft svært ved at fastholde en klar politisk kurs, ligesom det kun er 20 pct. der vurderer, at Det radikale Venstres adfærd overfor Socialdemokraterne er ødelæggende for et fremtidigt samarbejde. De radikale vælgere er altså generelt af den opfattelse, at det er godt med en markeret profil, og at det hverken går ud over den politiske kurs eller det fremtidige samarbejde med Socialdemokraterne. Også her er der ikke de store forskelle at spore, selv om radikale vælgere med studentereksamen er lidt mere krigeriske end vælgere med endt skolegang efter folkeskolen. Dertil kommer, at radikale vælgere med rod på højrefløjen har en smule vanskeligere ved at følge den politiske linie end resten. Hos de potentielle radikale vælgere finder man en lidt større forsigtighed, selv om mønstret generelt er det samme. Hele 83 pct. af de potentielle vælgere finder, at det er godt 4

6 at partiet har markeret sig med en selvstændig profil. Det er også kun 26 pct. der ser problemer med den politiske kurs og det fremtidige samarbejde i forlængelse af partiets adfærd. Tabel 2. Radikale vælgeres vurdering af Det radikale Venstres adfærd som oppositionsparti. Pct. Radikale vælgere Potentielle radikale vælgere Køn Mænd Kvinder Alder over 60 Skolegang Folkeskole Student Vælgerprofil Trofaste Fra venstrefl Fra højrefl Andel vælgere der er enige i følgende udsagn: Det er godt at De Radikale, når De Radikale har som oppositionsparti haft svært ved at fast- partiet er i opposition, markerer sig med en skarp selvstændig holde en klar politisk kurs profil, uafhængig af Socialdemokraterne Det er ødelæggende for et godt politisk samarbejde, hvis De Radikale hele tiden skal markere sig selvstændigt i forhold til Socialdemokraterne Total Køn Mænd Kvinder Alder over 60 Skolegang Folkeskole Student Total Der er således generel enighed blandt faktiske og potentielle radikale vælgere om, at det er godt at Det radikale Venstre som oppositionsparti markerer sig med en skarp og selvstændig profil, uafhængigt af Socialdemokraterne. Det er noget man bør gøre, og det går hverken ud over den almindelige fornemmelse for, hvad Det radikale Venstre står for, eller det fremtidige samarbejde. Der er nemlig grænser for, hvor krigeriske man bør være. Det fremgår af tabel 3 der viser, hvordan de radikale vælgere ser på 24-års reglen for familiesammenføringer. Som det fremgår af tabellen, går 80 pct. af de radikale vælgere ind for et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne, hvis man er enige om de fleste andre spørgsmål. Her er der ikke forskel på de faktiske og de potentielle vælgere, ligesom oplysninger om køn, 5

7 alder og skolegang heller ikke afdækker nye mønstre. Mest interessante variation finder man hos de borgerlige radikale vælgere. Her går kun 71 pct. ind for et regeringssamarbejde, samtidig med at 17 pct. ikke ved hvad de skal mene. Tabel 3. Radikale vælgere og deres vurdering af 24-års reglen for familiesammenføring og regeringsdannelse med Socialdemokraterne. Pct. Andel der er enige i følgende synspunkter: Hvis Socialdemokraterne ikke vil ophæve 24-års reglen for familiesammenføringer, bør Det radikale Venstre stå udenfor en eventuel Socialdemokratisk ledet regering Uenigheden om 24-års reglen bør ikke blokere for et regeringssamarbejde mellem Socialdemokraterne og Det radikale Venstre, hvis de to partier er enige om de fleste andre spørgsmål Ved ikke Radikale vælgere Vælgerprofil Trofast Fra venstrefløj Fra højrefløj Potentielle radikale vælgere Total Oplysningerne i tabel 2 og 3 peger samlet set på, at de radikale vælgere generelt er af den opfattelse, at et lille oppositionsparti som Det radikale Venstre godt kan vise tænder og en skarp profil, men det bør ikke få afgørende betydning for en eventuel fremtidig regeringsdannelse. Det handler altså ikke om magt og om at flytte Socialdemokraterne i et vigtigt spørgsmål, men om at profilere sig op til den kommende valgkamp. Tabel 4. Radikale vælgeres vurdering af Marianne Jelved som leder for Det radikale venstre. Pct. Andel der er enige i følgende synspunkter: Marianne Jelved bør fortsætte som leder af Det radikale Venstre også efter næste valg Der bør ske et generationsskifte i partiets Ved ikke ledelse senest efter næste valg Radikale vælgere Vælgerprofil Trofast Fra venstrefløj Fra højrefløj Potentielle radikale vælgere Total Det bekræftes af andre forhold. Af tabel 4 fremgår det, at de radikale vælgere bredt taget bakker op omkring Marianne Jelved som leder. Ikke mindst de venstreorienterede radikale vælgere er meget glade for hende. Hun har med andre ord været god til at lave de nødvendige politiske markeringer, med henblik på at bringe partiet i fokus. Samtidig er der formodentlig også en forventning om, at hun kender sin besøgelsestid, og ved hvornår man skal markere sig, og hvornår man skal gå i samarbejde med Socialdemokraterne. Det er i hvert fald den logik, de radikale vælgere som nævnt går ind for. De radikale vælgere er også helt med på, at det netop er Socialdemokraterne, man skal arbejdes sammen med. Det fremgår af tabel 5, der viser de radikale vælgeres vurdering af forskellige partier som samarbejdspartnere. Mere end 90 pct. af de radikale vælgere ser So- 6

8 cialdemokraterne som en naturlig samarbejdspartner. SF kommer lidt længere nede på listen, men over halvdelen af vælgerne ser positive muligheder i et samarbejde med SF. Derimod kan de radikale vælgere ikke få øje på ret meget der tyder på, at de radikale vælgere kan nå lagt gennem et samarbejde med De konservative og Venstre. En synspunkt der faktisk også deles af de borgerlige radikale vælgere, selv om de er lidt mere optimistiske i dette spørgsmål end resten. Tabel 5. Radikale vælgeres vurdering af forskellige partier som naturlige samarbejdspartnere. Pct. Andel der vurderer følgende parti som naturlig samarbejdspartner: SF Socialdemokraterne Venstre De konservative Radikale vælgere Vælgerprofil Trofast Fra venstrefløj Fra højrefløj Potentielle radikale vælgere Total Forhold der selvfølgelig også slår igennem, når man skal vurdere, hvem der skal være den kommende statsminister. Det fremgår af tabel 6 der viser de radikales ønskeliste, når det drejer sig om den kommende statsminister. Blandt de faktiske radikale vælgere, er der stor tilslutning til Marianne Jelved som statsminister. 48 pct. af de radikale vælgere peger således på hende som den kommende statsminister. Og her er det især kvinderne, de unge og de venstreorienterede radikale der peger i den retning. Derimod er man meget forbeholdne overfor Mogens Lykketoft som en kommende statsminister. Kun 17 pct. af de radikale vælgere synes det er en god ide. Endelig er der stort set ingen af de radikale vælgere der går ind for Anders Fogh Rasmussen som en kommende statsminister. Heller ikke blandt de borgerlige radikale vælgere. De radikale vælgere lægger altså virkelig afstand til den nuværende regering, og dermed også til tidligere tiders relativt tætte relation til Venstre. Blandt de potentielle radikale vælgere er tilslutningen til Marianne Jelved som den kommende statsminister mere forbeholden. Kun 23 pct. peger i den retning. Her er det også kvinder, de ældre og personer med studentereksamen der er mest med på denne ide. Derimod får Mogens Lykketoft større tilslutning her, mens Anders Fogh Rasmussen fortsat ligger relativt lavt. Det er især mænd, de ældre og personer med endt skolegang efter folkeskolen der går ind for Lykketoft, mens Anders Fogh især henter støtte hos personer i 30 erne. Tabel 6. Radikale vælgeres ønsker for den kommende statsminister. Pct Radikale vælgere Køn Mænd Kvinder Alder over 60 Andel der mener, at vedkommende skal være statsminister efter næste folketingsvalg: Mogens Lykketoft Marianne Jelved Anders Fogh Rasmussen

9 Potentielle radikale vælgere Skolegang Folkeskole Student Vælgerprofil Trofast Fra venstrefløj Fra højrefløj Total Køn Mænd Kvinder Alder over 60 Skolegang Folkeskole Student Total Pointen er med andre ord, at ifølge de radikale vælgere må Det radikale Venstre gerne markere sig med stærke meninger i en periode op til et folketingsvalg, men partiet skal være parat til at indgå i et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne, også selv om socialdemokraterne ikke vil ændre holdning til centrale radikale mærkesager. Når regeringssamarbejdet skal etableres ser en relativ stor del af de radikale vælgere gerne, at det bliver Marianne Jelved, der overtager statsministerposten. Endelig er der ikke de store ønsker om et generationsskifte internt i partiet. De radikale vælgere er med andre ord meget trofaste og forstående overfor Det radikale Venstres ledere og seneste politiske adfærd. De kan kort sagt godt lide Marianne Jelveds seneste politiske teatertorden, og regner så ellers med hende som statsminister. 4. Radikale holdninger 24-års reglen for familiesammenføringer har stået centralt i dansk politik gennem en længere periode, og her er der ikke tvivl om, hvor Det radikale Venstre står. Partiet arbejder ihærdigt for, at reglen bliver afskaffet eller ændret. Her bakkes partiet op af dets vælgere. Det fremgår af tabel 7, der viser de radikale vælgeres tilslutning til forskellige politiske synspunkter. Tabellen afslører, at i nogle spørgsmål er der stor overensstemmelse mellem partiet Det radikale Venstre og dets vælgere. I andre centrale spørgsmål er vælgerne delte, mens der også er nogle, hvor partiet går i en retning og vælgerne i en anden. Når det drejer sig om de traditionelle radikale synspunkter om at bruge flere penge på miljø og ulandsbistand er der stor overensstemmelse mellem parti og vælgere. Væsentligste afvigelse finder man hos de borgerlige radikale vælgere, hvor kun 46 pct. støtter synspunktet. Det er altså ikke ulandsbistand der har mobiliseret denne forholdsvis lille gruppe til at stemme på Det radikale Venstre. Det er også synspunkter der deles af de potentielle radikale vælgere. Synspunkterne har længe været tæt forbundet med radikal identitet, og den kan 8

10 altså tydeligt genfindes hos de radikale vælgere. Med hensyn til de mere aktuelle synspunkter om 24-års reglen for familiesammenføring er der også fodslag. Relativt set også blandt de borgerlige radikale vælgere. Endelig går de radikale vælgere ind for at sprede indvandrerbørn, så de ikke koncentreres på enkelte skoler. Et synspunkt man også har i partiet, selv om man ikke profilerer sig med det. Tabel 7. De radikale vælgeres holdning til forskellige politiske synspunkter. Pct. enige. Andel der er enige i følgende politiske synspunkter: Radikale Radikale vælgere vælgere Trofaste Venstrefl. højrefløj Potentielle radikale vælgere 1. Når politikerne prioriterer de offentlige udgifter er det særligt vigtigt, at der bruges flere penge på miljøforbedringer 2. Kommunerne skal sprede indvandrerbørn, så de ikke er koncentreret på enkelte skoler inden for hver kommune års reglen for familiesammenføringer skal afskaffes Når politikerne prioriterer de offentlige udgifter er det særligt vigtigt, at Danmark bruger flere penge på Ulandsbistand 5. Samtlige EU-forbehold skal ophæves hurtigst muligt Tilknytningskriteriet for udlændinges ret til at gifte sig skal afskaffes De danske soldater bør snarest muligt trækkes tilbage fra Irak Efterlønnen skal afskaffes indenfor en overskuelig årrække Der skal lægges mere vægt på paratviden og konkrete faglige kundskaber i folkeskolen 10. Kommende ændringer i udlændingelovgivningen må ikke føre til, at der kommer væsentligt flere indvandrere til Danmark end i dag. 11. Når politikerne vil lette indkomstskatten er det særligt vigtigt, at topskatten, dvs. beskatningen af den sidst tjente krone for de højere indkomster, afskaffes 12. Den enkelte bør i højere grad tage ansvar for sin egen velfærd ved at tegne forsikringer, f.eks. mod sygdom Som det fremgår af tabellen er der imidlertid også spørgsmål, der deler de radikale vælgere. Det drejer sig om afskaffelsen af EU-forbeholdene, afskaffelse af tilknytningskriteriet, tilbagetrækning af danske soldater fra Irak, afskaffelse af efterlønnen, fremhævelse af konkrete faglige kundskaber i folkeskolen og konsekvensen af ændringer i udlændingelovgivningen. Som parti går Det radikale Venstre varmt ind for afskaffelse af EU-forbeholdene, således at Danmark kan gå mere aktivt ind i EU s aktuelle udviklingsproces. Her er der et stort mindretal på 41 pct. blandt partiets vælgere, der er uenige. Det er især de trofaste radikale vælgere der går ind for afskaffelse af forbeholdene, mens de venstreorienterede er mest forbeholdne. Hos de potentielle radikale vælgere er 55 pct. uenige med partiet. Det betyder, at kommer der et valg, hvor EU-spørgsmål bliver afgørende, kan Det radikale Venstre risikere at blive markant svækket. Spørgsmål om tilknytningskriteriet i forbindelse med udlændinges ret til at gifte sig og om konsekvenserne af ændringer i udlændingelovgivningen deler også de radikale vælgere. Det peger på et meget interessant forhold, nemlig at når det drejer sig om 24-års reglen for familiesammenføringer, er de radikale vælgere på linie med partiet. Formodentlig fordi denne regel har en række uforudsete konsekvenser for andre end de traditionelle indvandre- 9

11 re. Eksempelvis for danskere der ønsker at blive gift med en fra Sverige eller England. Derimod er der stor spredning i synspunkterne, når det drejer sig om integration og om antallet af indvandrere. Analyserer man de to sidstnævnte spørgsmål sammen viser det sig, at omkring 40 pct. af de radikale vælgere går ind for både afskaffelse af tilknytningskriteriet og ændringer i udlændingeloven, også selv om der kommer flere indvandrere. Med de holdninger kan man godt kalde dem for de indvandrevenlige. De udgør et mindretal blandt de radikale vælgere, men et relativt stort mindretal. Ikke så mærkeligt, at de af og til er ret synlige i den offentlige debat. Analysen af de to spørgsmål viser også, at der er pct. af de radikale vælgere, der hverken vil ændre tilknytningskriteriet eller have flere indvandrere. Altså en meget indvandrekritisk gruppe. Hos de potentielle radikale vælgere er denne gruppe på 35 pct.. Resten af vælgerne er spredte i deres holdninger til de to spørgsmål. Der er med andre ord grænser for åbenheden overfor indvandring blandt de radikale vælgere og især blandt de potentielle vælgere. Og ikke overraskende er forbeholdene mest udbredte blande de borgerlige radikale vælgere. Tilbagetrækning af danske soldater fra Irak har ikke været et mærkesag for Det radikale Venstre. Man er forbeholdne og kritiske, men støtter indtil videre regeringen. Her kan man konstatere, at der er en del radikale vælgere, der er ret utålmodige, og som gerne vil have dem hjem. Ikke mindst hos de trofaste radikale vælgere, mens de borgerlige er mest tålmodige. Men det er næppe et spørgsmål, der kan svække partiet afgørende. Derimod er der mere politisk sprængstof i det forhold, at når det drejer sig om afskaffelse af efterlønnen, er Det radikale Venstre ret meget ude af trit med de radikale vælgere, ikke mindst de venstreorienterede, og især med de potentielle vælgere. Kun 43 pct. af partiets vælgere synes det er en god ide. Hvis det bliver et afgørende spørgsmål, kan det muligvis føre til en svækkelse af partiets vælgertilslutning. Endelig er vælgerne også delte, når det drejer sig om at lægge mere vægt på paratviden og konkrete faglige kundskaber i folkeskolen. Ikke mindst er afstanden i dette spørgsmål stor mellem de venstreorienterede og de borgerlige radikale vælgere. De førstnævnte er forbeholdne og de borgerlige mere positive. For et parti, der traditionelt lægger meget vægt på politikken for folkeskoleområdet, og som jævnligt signalerer at man ikke lægger speciel stor vægt på paratviden og konkrete faglige kundskaber, giver det formodentlig anledning til nogle overvejelser. Enten er der brug for lav profil, og det ville ligne Det radikale Venstre dårligt, eller også er det nødvendigt at arbejde for en bedre forståelse for den radikale politik på folkeskoleområdet. Måske især hos de radikale vælgere. Tabel 7 indeholder endelig to spørgsmål, som kun deles af et relativt lille mindretal af de radikale vælgere. Spørgsmålet om afskaffelse af topskatten viser, at her er afstanden mellem parti og vælgere ret stor. Et spørgsmål hvor de borgerlige radikale vælgere er mest på linie med partiet. Og da det er et spørgsmål, Det radikale Venstre har gjort meget ud af, kan man ikke udelukke, at her kan der opstå alvorlige kurrer på tråden mellem parti og vælgere. Noget der også gælder for de potentielle vælgere. Så det er altså ikke noget, man skal bruge for at få støtte fra de potentielle radikale vælgere. Spørgsmålet om at tage ansvar for egen velfærd ved at tegne forsikringer indfanger en moderne individualisme, og den er ikke specielt udbredt blandt de radikale vælgere. Mest hos de borgerlige radikale vælgere, dog uden den helt store tilslutning. Det er ikke specielt 10

12 bemærkelsesværdigt, da vælgere med denne profil traditionelt befinder sig langt bedre i et parti som Venstre. Men tallet viser, at der trods alt også findes nogen med den profil i Det radikale Venstre. Det er helt almindeligt, at et partis vælgere ligger tættere på et parti i nogle spørgsmål end i andre. For Det radikale Venstre er det bemærkelsesværdigt, at i nogle af de klassiske radikale synspunkter om miljø og ulandsbistand er tæt overensstemmelse mellem parti og vælgere. Det betyder formodentlig, at de radikale vælgere vil følge partiet langt, også selv om man er uenige i andre centrale spørgsmål. Eksempelvis om EU, topskat eller indvandring. Men der vil selvfølgelig altid være grænser for tålmodigheden. De trofaste radikale vælgere er især fokuseret på afskaffelsen af EU-forbeholdene og de danske soldaters tilbagetrækning fra Irak. En bemærkelsesværdig videreførelse af den traditionelle radikale pacifisme. De venstreorienterede radikale vælgere er mest på kant med partiet i spørgsmål om EU-forbeholdenes afskaffelse, efterlønnens afskaffelse, mens de er mest på linje med partiet i vurderingen af konkrete faglige kundskabers kvaliteter i folkeskolen. Endelig er de borgerlige radikale vælgere på kant med partiet i spørgsmål om 24-års reglens afskaffelse, ulandsbistanden og i synet på tilknytningskriteriet. Omvendt er støtten herfra størst til opstramninger i folkeskolen og afskaffelse af topskatten. Derfor kan det godt være, at hvis en kommende valgkamp kommer til at sætte alt for meget fokus på spørgsmål om EU-forbehold, topskat eller folkeskoleforhold, så vil nogle af de radikale vælgere formodentlig overveje deres kryds nærmere, ligesom det kan blive vanskeligt at vinde nogle af de potentielle radikale vælgeres sympati. 5. Radikale i de store byer Mere end 40 pct. af de radikale vælgere kommer fra de fem store universitetsbyer i Danmark, nemlig fra København (inklusiv Frederiksberg), Roskilde, Odense, Århus og Aalborg. Derfor kan det være lidt interessant at se på, hvordan vælgerne herfra placerer sig. Det er sket i tabel 8. De københavnske vælgere adskiller sig ikke ret meget fra gennemsnittet. Man er lidt mere optaget af at få afskaffet efterlønnen, og nok også lidt mere optaget af, at der ikke kommer flere indvandrere til Danmark. Derimod adskiller de radikale vælgere fra Århus sig en del fra gennemsnittet. Ikke så meget når det drejer sig om de radikale mærkesager vedrørende miljø. Her ligger man markant under gennemsnittet. Derimod når det drejer sig om ulandsbistand og et stykke hen ad vejen også om indvandrerpolitik. Her er man tilsyneladende noget mere indvandrerenlige end gennemsnittet. Det gælder ikke mindst når det drejer sig om afskaffelsen af 24-års reglen, som er et synspunkt man virkelig har taget til sig. Uden at det dog har fået dem til at fravige den generelle opfattelse af, at man ikke skal bruge sagen til at forhindre et regeringssamarbejde med Socialdemokraterne. Endelig er Århusianerne også de mest krigeriske, når det drejer sig om afskaffelsen af efterlønnen. De radikale vælgere fra Roskilde ligger generelt under gennemsnittet på de fleste spørgsmål. Vigtigste undtagelse drejer sig om at tage ansvar for egen velfærd. De individualistiske radikale vælgere har tilsyneladende et godt fodfæste i Roskilde. I Odense er man 11

13 især optaget af ophævelsen af EU-forbeholdene, mens man i Aalborg især er fokuseret på forbedringer af miljøet. Derimod er man ikke meget for moderne individualisme Tabel 8. De radikale vælgeres holdning til forskellige politiske synspunkter, fordelt på universitetsbyerne. Pct. enige Andel der er enige i følgende politiske synspunkter: Radikale København Roskilde Odense Århus Aalborg vælgere 1. Når politikerne prioriterer de offentlige udgifter er det særligt vigtigt, at der bruges flere penge på miljøforbedringer 2. Kommunerne skal sprede indvandrerbørn, så de ikke er koncentreret på enkelte skoler inden for hver kommune års reglen for familiesammenføringer skal afskaffes Når politikerne prioriterer de offentlige udgifter er det særligt vigtigt, at Danmark bruger flere penge på Ulandsbistand 5. Samtlige EU-forbehold skal ophæves hurtigst muligt Tilknytningskriteriet for udlændinges ret til at gifte sig skal afskaffes 7. De danske soldater bør snarest muligt trækkes tilbage fra Irak 8. Efterlønnen skal afskaffes indenfor en overskuelig årrække Der skal lægges mere vægt på paratviden og konkrete faglige kundskaber i folkeskolen 10. Kommende ændringer i udlændingelovgivningen må ikke føre til, at der kommer væsentligt flere indvandrere til Danmark end i dag. 11. Når politikerne vil lette indkomstskatten er det særligt vigtigt, at topskatten, dvs. beskatningen af den sidst tjente krone for de højere indkomster, afskaffes 12. Den enkelte bør i højere grad tage ansvar for sin egen velfærd ved at tegne forsikringer, f.eks. mod sygdom De radikale vælgere fra København ligger tæt på gennemsnittet, mens dem fra Århus er de mest radikale radikale. De radikale vælgere i Roskilde er de mest individualistiske, dem fra Odense de mest EU-venlige og dem fra Aalborg de mest miljøorienterede. 6. Radikale vælgere tre profiler Bag de konkrete synspunkter på ovennævnte politiske spørgsmål kan man lokalisere fire radikale profiler. Det fremgår af tabel 9 der viser en faktoranalyse af de radikale vælgeres holdninger. En faktoranalyse kortlægger sammenhænge i de forskellige holdninger. Altså hvem der deler hvilke synspunkter med hvem. Sammenhænge der i det følgende er blevet fortolket som udtryk for radikale profiler. Desværre giver faktoranalysen ikke mulighed for at få en fornemmelse af, hvor udbredt de forskellige grundholdninger er blandt de radikale vælgere. Den sidste faktor i tabel 9 er den mindst interessante, da den udgøres af de to klassiske radikale holdninger, nemlig synet på miljø og ulandsbistand. Det er en grundholdning, der deles af stort set alle de radikale vælgere. Deres placering i samme faktor i tabel 9 be- 12

14 kræfter, at de udgør centrale elementer i den radikale identitet. Man kan kalde grundholdningen for den radikale idealisme, og den kan altså spores hos de fleste radikale. De andre er straks mere interessante, for de indeholder alle synspunkter, hvor de radikale vælgeres holdninger er spredte. I den første faktor spiller holdninger til indvandrere en central rolle. Og minusset foran de to sidste holdninger viser, at man ligger langt fra de pågældende synspunkter. Her finder man med andre ord den grundholdning, at man skal være åbne overfor indvandrere, og at man skal undlade at lave alt for mange stramninger på området. Ghettodannelse opfattes ikke som et stort problem. Vælgere med denne grundholdning kan man karakterisere som de indvandrervenlige. Som tidligere antydet er det en relativ stor gruppe blandt de radikale vælgere. Der er tale om en grundholdning, der især kan findes hos trofaste og venstreorienterede radikale vælgere. Tabel 9. Faktoranalyse af de radikale vælgeres politiske holdninger Faktor 1 Faktor 2 Faktor 3 Faktor 4 Tilknytningskriteriet for udlændinges ret til at gifte sig skal afskaffes, års reglen for familiesammenføringer skal afskaffes,750 Kommende ændringer i udlændingelovgivningen må ikke føre til, at der kommer -,5,431 væsentligt flere indvandrere til Danmark end i dag. Kommunerne skal sprede indvandrerbørn, så de ikke er koncentreret på enkelte -,427 skoler inden for hver kommune Den enkelte bør i højere grad tage ansvar for sin egen velfærd ved at tegne,638 forsikringer, f.eks. mod sygdom Der skal lægges mere vægt på paratviden og konkrete faglige kundskaber i,614 folkeskolen Når politikerne vil lette indkomstskatten er det særligt vigtigt, at topskatten, dvs.,521 beskatningen af den sidst tjente krone for de højere indkomster, afskaffes Samtlige EU-forbehold skal ophæves hurtigst muligt,733 Efterlønnen skal afskaffes indenfor en overskuelig årrække,680 De danske soldater bør snarest muligt trækkes tilbage fra Irak -,483 Når politikerne prioriterer de offentlige udgifter er det særligt vigtigt, at der bruges,802 flere penge på miljøforbedringer Når politikerne prioriterer de offentlige udgifter er det særligt vigtigt, at Danmark,532 bruger flere penge på Ulandsbistand Den anden faktor består af holdninger, der vægter individuel ansvarlighed, konkrete faglige kundskaber og opgøret med topskatten. Dertil kommer et vist forbehold overfor indvandrere. Her spiller den moderne individualisme, ønsket om økonomisk råderum og forbeholdet overfor de fremmede en vis rolle. Altså synspunkter der også kan findes hos et parti som Venstre. Når disse vælgere alligevel ikke vil stemme på Venstre skyldes det formodentlig uenighed med Venstres miljø- og ulandspolitik. Vælgere med denne grundholdning kan kaldes for de individualistiske. En grundholdning der især kan lokaliseres hos borgerlige radikale vælgere. Den tredje faktor består af holdninger, der vægter opgøret med EU-forbeholdene, de danske soldaters forbliven i Irak og afskaffelsen af efterlønnen. Fokuserer man især på de to første forhold, så finder man her en grundholdning der vægter det internationale engagement. Både i forhold til EU og FN. Vælgere med denne grundholdning kan kaldes for de globale. En grundholdning der især appellerer til trofaste radikale vælgere. 13

15 Med et omdrejningspunkt omkring holdninger til miljø og ulandsbistand kan der altså udskilles tre forskellige grundholdninger hos de radikale vælgere: De indvandrervenlige, de individualistiske og de globale. Genemsnitsberegninger med udgangspunkt i de tre faktorer viser visse tendenser til, at hos de indvandrervenlige er kvinder, de unge og personer med endt skolegang efter folkeskolen overrepræsenterede. Hos de individualistiske er mænd, de unge og personer med studentereksamen overrepræsenterede. Endelig er det mænd, personer mellem 40 og 60 år og personer med endt skolegang efter folkeskolen der er overrepræsenterede hos de globale. Det radikale Venstres position som de unges parti er altså opnået ved at slå på to forskellige strenge. I forhold til de unge kvinder har indvandrerpolitikken stor betydning, mens det i forhold til de unge mænd er mere individualistiske synspunkter, der er vigtige. Om det altid er muligt at få de to strenge til at klinge sammen er straks mere tvivlsomt, jf. den antydede uenighed i spørgsmålet om ændringer i udlændingelovgivningen. Igen bør man imidlertid huske på, at netop holdninger til miljø og ulandsbistand binder dem sammen. 14

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken

Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken Borgerlige vælgere sender blå blok på bænken 43 procent af de vælgere, der ved seneste valg stemte borgerligt, mener, at blå blok trænger til at komme i opposition. Det fremgår af en meningsmåling, som

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre

F. Socialistisk Folkeparti. B. Radikale Venstre Danskerne vil af med mellem- og topskatten Danskerne er parate til at skrotte både mellem- og topskatten ved en kommende skattereform. Det viser en meningsmåling foretaget af Megafon. Således erklærer

Læs mere

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt

Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem indvandrere og danskere slår alt Uligheden mellem danskere og indvandrere er stor eller meget mener 73 % af danskerne og 72 % ser kløften som et problem. 68 % ser stor ulighed ml. højt

Læs mere

Danskerne må give op før pensionsalderen

Danskerne må give op før pensionsalderen Danskerne må give op før pensionsalderen De fleste under 45 år regner ikke med at kunne arbejde så længe, som det bliver nødvendigt, hvis efterlønnen afskaffes. Det viser undersøgelse foretaget for Ugebrevet

Læs mere

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri

Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri Vrede vestjyder afviser Løkkes stemmefiskeri På trods af VK-regeringens hjælpepakke til peger kun hver 11. vestjyde på Venstre som partiet, der vil løse udkantsdanmarks problemer. Kan koste venstre sejren

Læs mere

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00

HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 HVEDEBRØDSDAGE Vil Mette Frederiksen ændre dansk politik for evigt? Af Gitte Redder @GitteRedder Mandag den 29. juni 2015, 05:00 Del: Den nye smalle V-regering giver Socialdemokraternes nykronede leder,

Læs mere

Dansk Folkeparti står foran en krise

Dansk Folkeparti står foran en krise Dansk Folkeparti står foran en krise To ud af tre vælgere - og over halvdelen af Venstres vælgere - ønsker mindre til Dansk Folkeparti. Kun inden for ældreplitik vurderer flertallet at DF har positiv.

Læs mere

Notat om Europaparlamentsvalget 2014

Notat om Europaparlamentsvalget 2014 20. juni 2014 Notat om Europaparlamentsvalget 2014 Analysen er foretaget af Magnus Skovrind Pedersen, Enhedslisten Baggrund Op til årsmødet 2013 overvejede Enhedslisten at opstille til Europaparlamentsvalget

Læs mere

Danskerne ønsker valg om sundhed

Danskerne ønsker valg om sundhed Danskerne ønsker valg om sundhed Sundhedsvæsenet er det vigtigste tema for vælgerne, når de skal stemme ved det kommende folketingsvalg. Derefter følger skattepolitik og beskæftigelses- og arbejdsmarkedspolitik.

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

Danske vælgere 1971-2015

Danske vælgere 1971-2015 Danske vælgere 1971-15 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Kasper Møller Hansen, Kristoffer Callesen, Andreas Leed & Christine Enevoldsen 3. udgave, april 16 ISBN 978-87-7335-4-5

Læs mere

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN

ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN ANALYSEBUREAUET OGTAL ANALYSEBUREAUET OGTAL EU-OPSTILLING UNDERSØGELSE AF EU-OPSTILLING FOR ENHEDSLISTEN EU-OPSTILLING 2013 EU opstilling 2013 Undersøgelse af EU opstilling for Enhedslisten Udarbejde af:

Læs mere

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti

Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er villige til besparelser hvis de kommer fra eget parti Vælgerne er tre gange så positive over for besparelser, hvis de tror, forslaget kommer fra det parti, de selv stemmer på. Det viser svar

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve

Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Flere penge får ikke folkeskolen op at flyve Kun hver tredje dansker tror, at flere penge vil forbedre folkeskolen. 56 % tror på flere faglige krav og mere disciplin. Flertallet er tilfreds med lærerne,

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public

TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007. Public TNS Gallup - Public Tema: SR udspil om asylpolitik FOLKETINGSVALG 13. NOVEMBER 2007 Public Socialdemokraterne og De Radikale er netop blevet enige om, at alle asylansøgere også de afviste skal have mulighed

Læs mere

Lars Løkke kan halvere Venstre

Lars Løkke kan halvere Venstre Lars Løkke kan halvere Venstre Kun hver fjerde vælger forventer, at Anders Fogh Rasmussen står i spidsen for Venstre ved næste Folketingsvalg. Hvis kronprins Lars Løkke Rasmussen overtager, vil kun hver

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: København 29. september 2008 Public Metode Feltperiode: 24.-29. september 2008 Målgruppe: Borgere i Københavns kommune over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

Blå blok er mest til mænd

Blå blok er mest til mænd Blå blok er mest til mænd rne flygter fra blå blok. Siden sidste valg i 2007 er den kvindelige vælgerandel hos de borgerlige partier svundet fra 42 til 38 procent, viser undersøgelse foretaget af Analyse

Læs mere

Samfundsfag, niveau C Appendix

Samfundsfag, niveau C Appendix Samfundsfag, niveau C Appendix SAMFUNDSFAG, NIVEAU C APPENDIX 1 Den politiske situation i Danmark efter valget i juni 2015 I maj 2015 udskrev den daværende statsminister Helle Thorning-Schmidt folketingsvalg

Læs mere

NOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008

NOTAT. Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008 NOTAT Bilag med udgåede spørgsmål fra spørgerammen 2008 Den 9. marts 2012 Sagsnr.: 2012/0004537 Dok.nr.: 2012/0004537-2 Ledelsesstaben Af dette bilag fremgår, hvilke spørgsmål der er udeladt i den kommende

Læs mere

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Holstebro Kommune. Kommunalvalg 2013. Holstebro Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere fra Holstebro kommune på 18 eller derover

Læs mere

Klimabarometeret. Oktober 2010

Klimabarometeret. Oktober 2010 Klimabarometeret Oktober 2010 1 Indledning Klimabarometeret er CONCITOs måling af den danske befolknings holdning til klimaet. I februar 2010 publicerede CONCITO første udgave af Klimabarometeret, og fremover

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014

Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Spørgeskemaundersøgelse om EU-parlamentsvalget 2014 Om undersøgelsen Artiklen er skrevet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse, som Enhedslisten har fået foretaget af analysebureauet &Tal. Ønsket er

Læs mere

Vælgermarch fra de radikale

Vælgermarch fra de radikale Vælgermarch fra de radikale Kun 42 % af de som stemte radikalt ved valget i 2007, vil ikke, eller er tvivl om hvorvidt de vil, stemme på dem igen. De fleste frafaldne vil i stedet stemme på SF eller S.

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557

Ringkøbing-Skjern Kommune. Kommunalvalg. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData

Håndbog for vælgere. Jens Baunsgaard. SejsData Håndbog for vælgere Jens Baunsgaard SejsData 1. udgave 2012 EAN 9788789052007 ISBN-13 978-87-89052-00-7 E-mail sejsdata@hotmail.com 2 Indhold Indledning... 4 Oversigt over valgsystemet... 5 Valgkampen

Læs mere

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister

Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Danskerne tror ikke på Løkke som statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) er storfavorit til at vinde næste valg. 42 procent af vælgerne - og hver femte VKO vælger - tror mest på Thorning, mens kun 29

Læs mere

Nye standpunkter og 2020-forlig

Nye standpunkter og 2020-forlig En kommentar fra Kritisk Debat Nye standpunkter og 2020-forlig Skrevet af: Bent Gravesen Offentliggjort: 15. april 2011 Man kan ikke tage patent på bevingede ord. Det gælder også politikere. Derfor behøver

Læs mere

Færre vil give en hånd til Afrika

Færre vil give en hånd til Afrika Færre vil give en hånd til Afrika Næsten hver tredje synes Danmark giver for meget i ulandsbistand i 2005 var det kun hver sjette. Skepsissen skyldes mistillid til støttens virkning og hensynet til den

Læs mere

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk

19.08.09 Side 1 af 6. Teglværksgade 27 2100 København Ø. Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk 19.08.09 Side 1 af 6 'DQVNHUQHXQGHUNHQGHUIO\JWQLQJHSROLWLNNHQ 1RWDWIUD&HYHD Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 51 32 47 46 analyse@cevea.dk www.cevea.dk XGDIGDQVNHUHHULPRGDW'DQPDUNWURGVHU)1 VDQEHIDOLQJHURJ

Læs mere

Partiskiftere og politik som oplevelse

Partiskiftere og politik som oplevelse Johannes Andersen MEDIEKULTUR 44 Af Johannes Andersen Partiskiftere bliver et mere og mere centralt element i den moderne politiske kultur, og som sådan er de medvirkende til at give de politiske processer

Læs mere

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I

Mrs. 11 procent ANALYSE-BUREAU I ANALYSE DANMARK PUBLICERET I UGEBREVET A4 I NR.: 18/2009 DATO: 18.05.2009 LINK TIL ARTIKEL I Mrs. 11 procent Effekten af Lene Espersen som formand for de konservative er begrænset udenfor V og K s egen vælgerskare. Og her er opbakningen til hende som eventuel ny statsminister halveret på 3 måneder.

Læs mere

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE

Notat // 05/11/07 IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE IKKE FLERTAL FOR DE OFFENTLIGT ANSATTES LØNKRAV MEN DE OFFENTLIGT ANSATTE ER POSITIVE Et flertal i befolkningen er IKKE villig til at betale mere i skat for at sikre de offentligt ansatte højere løn. Det

Læs mere

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public

TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008. Public TNS Gallup - Public Tema: Udlændingepolitik og EU regler 6.-8. August 2008 Public Metode Feltperiode: 6. 8. August 2008 Målgruppe: borgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews)

Læs mere

SF er vælgernes reservehold

SF er vælgernes reservehold SF er vælgernes reservehold Hvis vælgerne skulle på et andet parti end deres foretrukne, ville flest 14 procent - vælge SF. Alle SF s potentielle r kommer fra partier i rød blok (R, S og EL). 12 procent

Læs mere

Hanne, Dan og Sofie - hvem

Hanne, Dan og Sofie - hvem Hanne, Dan og Sofie hvem? Tidligere MF ere løber med al omtalen forud for valget til EU-parlamentet. Således kender kun hver tredje topkandidaten fra S Dan Jørgensen. Bedst kendt er Bendt Bendtsen (K),

Læs mere

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø

RAPPORT. Unges holdninger til EU 2009. Projektnummer: 56311. Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø RAPPORT Unges holdninger til EU 2009 Projektnummer: 56311 Rapporteringsmåned: April 2009 Kunde: Dansk Ungdoms fællesråd Scherfigsvej 5 2100 København Ø Udarbejdet af: Konsulent Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Faggruppernes troværdighed 2015

Faggruppernes troværdighed 2015 Faggruppernes troværdighed 2015 Radius Kommunikation November 2015 Troværdighedsanalysen 2015 Radius Kommunikation har undersøgt den danske befolknings holdning til forskellige faggruppers troværdighed.

Læs mere

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer

Vælgernes opbakning til økonomiske reformer Af analysechef Otto Brøns-Petersen Direkte telefon +45 20928440 August 2015 Et flertal af befolkningen er positivt indstillet overfor en række reformer. De fleste vælgere siger ja til f. eks. større valgfrihed

Læs mere

Fordomme mod efterlønnere lever

Fordomme mod efterlønnere lever Fordomme mod efterlønnere lever Befolkningens syn på hvor nedslidte efterlønnere er, afhænger af deres holdning til efterlønnen. Således tror kun 2 % af de som stemmer på K, R eller Liberal Alliance at

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public

TNS Gallup - Public. Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public TNS Gallup - Public Den kommende regering Hvem vil lege med hvem? Public Metode Tema: 1-2. november 2007 Målgruppe: Alle vælgere landet over på 18 år og derover Metode: G@llupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU NOTAT BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME De danske vælgere positionerer sig ud fra samme højre- venstre akse

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten

Danske partier fra samfundsfaget.dk. Enhedslisten 1 1 1 1 1 1 0 1 0 Danske partier fra samfundsfaget.dk Enhedslisten Enhedslisten er et socialistisk parti, der arbejder for et samfund, hvor lighed og solidaritet er i centrum. Partiet blev stiftet i ved

Læs mere

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder?

Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? 1 Valg i Danmark den 8. februar! Hvem er hvem? Hvad vil de? Og hvem vinder? Her er formændene for 6 af de største danske partier. Hvem er hvem? 1. Bendt Bendtsen 2. Mogens Lykketoft 3. Pia Kjærsgaard 4.

Læs mere

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater

Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 1 Praktikernetværket: Præsentation af Valgdagbogsprojektet - og enkelte resultater 2 Baggrunden for projektet Kvalitativ frem for kvantitativ metode. Udgangspunkt i, hvordan valgkampen opleves med vælgernes

Læs mere

Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat

Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Ni ud af ti danskere er dybt bekymrede for Islamisk Stat Islamisk Stats fremfærd i Irak er den katastrofe/konflikt danskerne anser for at være mest alvorlig. Herefter følger ebolas udbredelse i Afrika

Læs mere

Krydstabeller Thorning, side 1/23

Krydstabeller Thorning, side 1/23 Krydstabeller, 25. 27. juni 2012 MEGAFON/TV 2 Nyhederne/Politiken Thorning, 1.030 respondenter 04. Regeringen med Helle 03. Hvad stemte du på ved folketingsvalget den 15. september 2011? A. Socialdemo

Læs mere

Gallup om placering af asylcenter

Gallup om placering af asylcenter TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. december 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre

Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Danskerne: Lad børnefamilier arbejde mindre Op mod hver anden dansker flere kvinder end mænd - mener, at børnefamilier skal have ret til at gå på deltid, mens de har børn under seks år. På spørgsmålet

Læs mere

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557

Aarhus Kommune. Kommunalvalg 2013. Aarhus Kommune. TNS November 2013 Projekt: 59557 Kommunalvalg 2013 TNS November 2013 Projekt: 59557 Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10 november 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere I på 18 eller derover Metode: En kombination

Læs mere

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd

De rigeste flygter fra den offentlige velfærd De rigeste flygter fra den offentlige velfærd Danskere som tjener over 50.000 om måneden fravælger i stigende grad offentlige tilbud som skoler og hospitaler til fordel for private. Samtidig svinder deres

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat //07/11/07. Spørgsmålsformuleringen I boksen nedenfor ses spørgsmålsformuleringen og svarmulighederne. Figur 1: Spørgsmålsformulering

Notat //07/11/07. Spørgsmålsformuleringen I boksen nedenfor ses spørgsmålsformuleringen og svarmulighederne. Figur 1: Spørgsmålsformulering Sådan får vi flere hænder et indblik i danskernes holdning til hvorledes vi skaffer mere arbejdskraft Et af de største samfundsmæssige problemer i dag er mangelen på arbejdskraft. Konsekvensen af den manglende

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION

P57317 - OPEC - 2BOELGE - NY VERSION P - OPEC - BOELGE - NY VERSION SKEMA Velkomment til Københavns Universitets Valgpanel. at deltage i valgpanelet bidrager du til et stort forskningsprojekt om valgkampe og folketingsvalg finansieret af

Læs mere

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer.

Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Ansigtstræks betydning for politikernes valgchancer. Baggrund Mit speciale tager overordnet udgangspunkt i, at medier og politikerne selv tilsyneladende har en idé om, at udseende betyder noget. I hvert

Læs mere

Faglige faner i front

Faglige faner i front 14.09.09 Faglige faner i front Side 1 af 8 Notat fra Cevea, 11/9-2009 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk Mere end et forsikringsselskab. Folket ønsker

Læs mere

VIDENSSAMFUNDETS ØVRE LAG

VIDENSSAMFUNDETS ØVRE LAG 15. december 2009 RESULTATER VIDENSSAMFUNDETS ØVRE LAG 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Kort om Capacent Research 3 2. Udsagn og holdninger 4 3. Partivalg 17 4. Uddannelse 18 2 1. KORT OM CAPACENT RESEARCH Capacent

Læs mere

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater

Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater Vælgerne bryder sig ikke om dobbeltmandater To ud af tre vælgere mener, at dobbeltmandater gør det stort set umuligt at passe det politiske arbejde ordentligt, mens kun hver sjette ser det som en styrke.

Læs mere

Danskerne elsker Obama

Danskerne elsker Obama Danskerne elsker Obama Danskernes forventer meget af USA s nyvalgte præsident Barack Obama. To ud af tre forventer at han vil gøre verden fredeligere, forbedre forholdet mellem Europa og USA og mellem

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Notat fra Cevea, 03/10/08

Notat fra Cevea, 03/10/08 03.10.08 Danskerne efterspørger globalt demokrati og debat Side 1 af 5 Notat fra Cevea, 03/10/08 Cevea Teglværksgade 27 2100 København Ø Tlf +45 31 64 11 22 cevea@cevea.dk www.cevea.dk Mens politikerne

Læs mere

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45

Dagpengeaftale ligger på den flade hånd - UgebrevetA4.dk 20-10-2015 10:05:45 HURTIG AFTALE Dagpengeaftale ligger på den flade hånd Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Iver Houmark Andersen @IHoumark Tirsdag den 20. oktober 2015, 05:00 Del: Der er udsigt til hurtigt at kunne lande

Læs mere

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder)

Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015. (Det talte ord gælder) Pressemøde dagen før Folketingsvalg 17. juni 2015 (Det talte ord gælder) Valgkampen er nu inde i den absolut sidste fase. Om godt 20 timer går danskerne til stemmeurnerne. Det er nu, der skal tages stilling.

Læs mere

Partiledernes troværdighed

Partiledernes troværdighed Radius Kommunikation Partiledernes troværdighed Faktaark Oktober 2014 Materialet er fortroligt og må ikke anvendes uden for klientens organisation uden forudgående skriftligt samtykke fra Radius Kommunikation

Læs mere

To be (in government) or not to be?

To be (in government) or not to be? To be (in government) or not to be? Undersøgelse af Dansk Folkepartis ageren under VK-regeringen i 00 erne Statvetenskapeliga Institutionen Statsvetenskap STVA 22: Hur stater styrs - uppsats Vejleder:

Læs mere

Krise skaber modstand mod frihandel

Krise skaber modstand mod frihandel Krise skaber modstand mod frihandel 42 % ønsker at regeringen beskytter danske virksomheder mod konkurrence fra udlandet og 58 % går ind for statslån til danske virksomheder. Som forbrugere har det betydning

Læs mere

I morgen stemmer Danmark

I morgen stemmer Danmark I morgen stemmer Danmark Hvem må stemme? og hvordan stemmer man? Side 1 af 9 Lektion 1: Hvem kan stemme? Opgave 1 Instruktion: Match synonymerne Ord og udtryk fra teksten 1. valgkort 2. afstemningsdagen

Læs mere

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte

Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte Af forskningschef Geert Laier Christensen Direkte telefon 61330562 5. marts 2010 Flertal for offentliggørelse af skoletests men størst skepsis blandt offentligt ansatte En spørgeskemaundersøgelse, gennemført

Læs mere

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne

Online-appendiks til. Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Online-appendiks til Hvordan påvirkes vælgerne af meningsmålinger? Effekten af meningsmålinger på danskernes stemmeadfærd og sympati for partierne Jens Olav Dahlgaard, Jonas H. Hansen, Kasper Møller Hansen

Læs mere

Om at være borger i Danmark

Om at være borger i Danmark + 0 IP. nr.: Int. nr.: Om at være borger i Danmark Us. 5708 November - December 2004 + 0 + 0 Udfyld venligst spørgeskemaet med sort eller blå kuglepen. Vi vil bede dig om at udfylde alle spørgsmål og aflevere

Læs mere

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42

Et dobbelt så gæstfrit land - UgebrevetA4.dk 14-09-2015 22:15:42 VENDEPUNKT? Et dobbelt så gæstfrit land Af Michael Bræmer @MichaelBraemer Maria Jeppesen @MariaJeppesen Tirsdag den 15. september 2015, 05:00 Del: Danskernes vilje til at tage imod flygtninge er vokset

Læs mere

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00

GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Sektioner Søg Menu GAMMEL VIN Socialdemokraternes90 er-budskabhar fåetnyslagkraft Af Signe Lene Christiansen Mandag den 4. maj 2015, 05:00 Del: Budskabet i Socialdemokraternes integrationskampagne er et

Læs mere

Gallup om juridisk abort

Gallup om juridisk abort TNS 16. december 2013 Projekt: 59662 Feltperiode: Den 10.-15. dec. 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget!

Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Det er da i orden at melde sig syg selvom man ikke fejler noget! Et flertal i befolkningen på 59 procent mener IKKE at det er i orden, at man melder sig syg fra arbejde, selvom man har travlt, og føler,

Læs mere

Parti og vælgeradfærd - synopsis

Parti og vælgeradfærd - synopsis Parti og vælgeradfærd synopsis Indledning: Siden januar 2015 har Socialdemokratiet ført en kapagne-offensiv under titlen Det Danmark du kender, der er blevet beskyldt for at være nationalpopulistisk og

Læs mere

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser

Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser 30. oktober 2006 Analysesektionen i FOA Kommunernes brug af private leverandører til tjenesteydelser Et af hovedelementerne i økonomiaftalen mellem KL og regeringen fra i sommer er konkurrence mellem det

Læs mere

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009

Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 En artikel fra KRITISK DEBAT Det politiske spil Skrevet af: Anders Lundkvist Offentliggjort: 01. november 2009 Gennem lang tid har det stået nogenlunde fifty-fufty mellem blå blok og rød blok, som det

Læs mere

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i?

Hvilken af de følgende bruger du mest, når du ser efter tilbud i de butikker du plejer at handle i? Analysenotat Fra: MMM Til: CAL Danskerne holder af deres husstandsomdelte reklamer En befolkningsundersøgelse gennemført af Dansk Erhverv i november 2011 dokumenterer, at husstandsomdelte reklamer for

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri

En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri tænketanken europa Danskerne og EU En undersøgelse om danskernes holdning til EU foretaget af MEGAFON på vegne af CO-industri og Dansk Industri Om undersøgelsen Danskerne og EU Rapportens konklusioner

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

TNS Gallup - Public Præsidentvalg 2007

TNS Gallup - Public Præsidentvalg 2007 TNS Gallup - Public Præsidentvalg 07 Anders Fogh Rasmussen vs. Helle Thorning Smith Public Metode Feltperiode: 2. november 07 Tema: Præsidentvalg: Anders eller Helle Målgruppe: Alle vælgere landet over

Læs mere

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt

Så mange gange er mindst et nøgleord nævnt Sektioner Søg Menu UDE AF FOKUS Politikernetaberinteresefor arbejdsmarkedet Af Kåre Kildall Rysgaard Onsdag den 6. maj 2015, 05:00 Del: Folketingets opmærksomhed på job, arbejdsløshed og dagpenge kølner.

Læs mere

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier

Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier nr.2_side_24-28.qxd 3-0-02 2:0 Side 24 Politik Ny valgforskning: Vælgerne mere styret af værdier Nypolitik. Nye politiske værdikonflikter om indvandring, retspolitik og miljø er afgørende som aldrig før

Læs mere

Aalborg Universitet. Unge med mod på politik Andersen, Johannes Lund. Publication date: 2011. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print

Aalborg Universitet. Unge med mod på politik Andersen, Johannes Lund. Publication date: 2011. Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Aalborg Universitet Unge med mod på politik Andersen, Johannes Lund Publication date: 2011 Document Version Tidlig version også kaldet pre-print Link to publication from Aalborg University Citation for

Læs mere

Tættere på stueren end nogensinde

Tættere på stueren end nogensinde Tættere på stueren end nogensinde Hver femte vælger, som stemte på V eller K ved seneste valg, mener nu, at Dansk Folkeparti (DF) skal have ministerposter. Kristian Thulesen Dahl er favorit og slår Pia

Læs mere

Viborg Kommune. Kommunalvalg 2013. Viborg Kommune. TNS Dato: 2013 Projekt: 59xxx

Viborg Kommune. Kommunalvalg 2013. Viborg Kommune. TNS Dato: 2013 Projekt: 59xxx Kommunalvalg 2013 TNS Dato: 2013 Projekt: 59xxx Gallup om kommunalvalg i 2013 Feltperiode: Den 1.-10. November 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere i Viborg kommune på 18 eller derover Metode:

Læs mere

Valget til folketinget den 15. september 2011

Valget til folketinget den 15. september 2011 Valget til folketinget Kandidatstatistik Tabel 1. Opstillede kandidater fordelt efter partier, køn og storkredse ved folketingsvalget A. Socialdemokratiet B. Det Radikale Venstre C. Det Konservative F.

Læs mere

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328

Gallup til BT om. den royale familie. Gallup til BT om. TNS Dato: 31. maj 2013 Projekt: 59328 den royale familie den royale familie Feltperiode: Den 29.-31. maj 2013 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 18 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse:

Læs mere

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00

GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds - UgebrevetA4.dk 17-06-2015 22:00:51 GRUPPEBILLEDE 8 fakta om dem, der kæmper om dit kryds Af Mia Fanefjord Pedersen Torsdag den 18. juni 2015, 05:00 Del: Der er

Læs mere