Kultur som kreativ motor, for det, vi vil

Transkript

1 Kultur som kreativ motor, for det, vi vil Kultur- og fritidslivet skaber glæde, energi og gejst. Vi mærker det mest, når vi jubler over en vunden fodboldkamp, når vi spændt følger handlingen i en film, eller når vi bevæger os i naturskønne omgivelser. Og vi ser i stigende grad, at kulturen fungerer som en vigtig generator for erhvervslivet, hvor alliancer og partnerskaber udnytter oplevelsesøkonomiens potentialer. Kultur er også sammenholdet i foreningen, og det er det, der får os til at køre børnene til endnu en foldboldkamp eller til at fordybe os i en bog. Kulturen er mange ting også meget der rækker ud over det politiske felt. Det væsentligste fokus for en kultur- og fritidspolitik er de specifikke kultur- og fritidstilbud, som Byrådet støtter og befordrer. Men det er også vigtigt, at kultur- og fritidstilbuddene spiller en væsentlig rolle for udviklingen af vores identitet. Kulturen lader sig diktere eller styre fra centralt hånd, men den lader sig påvirke. Et væsentligt element i politikken er derfor de værdier og normer den afspejler, og således hvordan områder som dannelse, forståelse og social inklusion vægtes i politikken. Med afsæt i Byrådets vision, kan kultur og fritidslivet ses som et kreativ motor for det, vi vil. I den forstand skal kultur- og fritidspolitikken konkretisere visionen om at udvikle en kommune, hvor der er engagement og lyst til at bidrage, hvor vi understøtter den borgerkultur med plads til den enkelte og helheden, og hvor nytænkning og iværksætteri trives. Disse tre vil-sætninger, foreslås udfoldet i kultur- og fritidspolitikken i nedenstående udviklingsområder. Identitet og sammenhængskraft Kultur handler om mødet og samspillet mellem mennesker. Derfor er det ofte sagt, at kulturen er det kit, der holder samfundet sammen. Samtidig handler kulturen også om hvordan vi møder andre, det handler om de normer og værdier, vi forstår andre og verden ud fra. Med andre ord, handler det om vores identitet som borger og medborger i vores lokalsamfund, i Holbæk kommune, i Danmark og ja, i sidste instans, som borgere i verdenssamfundet. Kultur og fritidsområdet en central rolle som det, der binder kommunens lokalområder sammen og understøtter udvikling af nye fællesskaber. Netop derfor er kultur- fritidspolitikken om noget det sted, hvor Byrådes vision om at understøtte en borgerkultur, som giver plads til den enkelte og helheden skal udfoldes. For udvikling af en kultur- og fritidspolitik, er det vigtigt, at være meget opmærksom på, at kulturen ikke noget man kan påføre kommunens borgere, ej heller noget der foregår udelukkende i kulturinstitutioner eller det organiserede fritidsliv. Kultur- og fritidsaktiviteter opstår netop i et samspil mellem borgerne, kommunale tilbud, kulturelle institutioner, erhvervsliv, mm. På baggrund af lyst og frivillighed, og med udgangspunkt i de lokale interesser og muligheder.

2 Udviklingsområdet handler dermed om at udstikke politiske rammer for det, der skal definere og fremme Holbæks kultur- og fritidsliv. Hvilke tilbud skal vi satse på for at udvikle en fælles identitet og sammenhængskraft? Hvilke værdier skal lægge til grund? Hvordan understøttes fx dannelse, og social inklusion? Centrale udsagn fra den indledende fase: - Kultur og fritidsaktiviteter skaber sammenhængskraft og fælles identitet. Politikken skal lime lokalområder sammen. - Kulturpolitikken skal appellere til inspirerende og livsgivende fællesskaber - Store events giver lokal stolthed - Vi skal synliggøre tilbud og sikre bred formidling der bør være en koordinator - Kultur og fritidspolitikken skal anspore til samarbejde på tværs indholdsmæssigt og geografisk - Tværfaglig lederudvikling med fokus på både fritids- og kulturliv - Vi skal lade det lokale engagement udfolde sig - Kultur og fritid kan fungere som bindeled mellem forskellige politikområder - At turde sprænge rammerne, skabe helt nye begivenheder og fællesskaber, helt nye steder - Vi skal få tilflyttere til at føle sig hjemme, fx årligt event, velkomsthilsen Kultur- og fritidstilbud for alle Hvis kultur- og fritidslivet skal være relevant og givende for alle borgere, er det vigtigt at have en bred vifte af tilbud. Det gælder både i forhold til udbuddet af tilbud, men det glæder også måden hvorpå tilbud organiseres og støttes. Såvel på nationalt som på regionalt plan, er der øget fokus på, hvordan kultur- og fritidstilbud når ud til flere, og på hvordan kultur- og fritidsaktiviteter i højere grad integreres i hverdagslivet. Et af de væsentligste forhold, en sådan strategi må forholde sig til er, at borgerne stiller nye krav. Det civile samfund er under forandring. På fritidsområdet er de organiserede foreninger forsat de væsentligste aktører, men den selvorganiserede idræt appellerer i stigende grad til alle aldersgrupper. På kulturområdet er de etablere kulturinstitutioner stadig hjørnesten for dannelse og formidling af viden, men de udfordres på at levere relevante og vedkomne tilbud. Overordnet gælder det for hele området, at borgere i stigende grad efterspørger øget fleksibilitet. Og det handler om, at gøre kultur- og fritidstilbud interessante for flere for den travle

3 børnefamilie, for børn, unge og voksne i udsatte situationer, for den voksende grupper af ressourcestærke ældre, etc. Kort sagt, handler det om at formulere en kultur- og fritidspolitik, der i højere grad fremmer og understøtter borgernes lyst og interesse for kultur og fritid. Byrådets vision om at udvikle en borgerkultur, som giver plads til den enkelte og til helheden, handler således i denne sammenhæng om at understøtte kultur- og fritidstilbud til alle. Det har betydning for særligt to områder. For det første forholdet mellem det organiserede og uorganiserede kultur- og fritidsliv, og, for det andet, de krav, der politisk stilles til kulturinstitutionerne om fornyelse. Det organiserede foreningsliv har stolte traditioner med fokus på forpligtende fællesskaber, ansvar og demokratiinddragende arbejde. På den anden side er det væsentligt for fritidstilbud, der skal nå ud til alle, at de følger trit med samfundsudviklingen. Den må forholde sig til, at ad hoc prægende idræts- og kulturaktiviteter appellerer til stadig flere borgere. Der skal med andre ord tages politisk stilling til balancen mellem støttemidler til det organiserede og uorganiserede kultur- og fritidsliv. Det andet fokuspunkt er de krav, der stilles til kulturinstitutionerne. Det handler fx om, at kulturinstitutionerne sikrer, at de er synlige og efterspurgte, at deres viden bringes aktivt i anvendelse, at de har nationalt og internationalt udsyn, og samtidig sikrer en lokal forankring og et lokalt særkende. Og det omhandler ikke mindst, at borgerne i langt højere grad end tidligere inddrages i selve udviklingen af tilbud frem for udelukkende at være brugere. Den professionalisme der lægges op til kræver, at vi ser med nye briller på viften af kulturtilbud. Der skal ses på hvordan kulturinstitutionerne støttes, og det kræver politisk stillingtagen. Centrale udsagn fra den indledende fase: - Det er vigtigt at etablere og fastholde rammer for kulturen i bred forstand - De selvorganiserede tilbud skal have bedre mulighed for støtte (det organiserede foreningsliv må dele ressourcerne). Vi skal træffe valg og prioriteringer vi skal vide hvilke ressourcer der bliver tildelt det organiserede foreningsliv - Det tværfaglige samarbejde skal styrkes: nye forbindelser, utraditionelle partnerskaber, pulje ressourcer og ideer - Lige adgang for alle (til idrætsfaciliteter) dog ikke alle på samme tid - Vi skal bevare og styrke det frivillige foreningsliv pleje ildsjæle - Analysere hvad der skal til for at forskellige mennesker bruger/udnytter/deltager i kulturaktiviteter - Fleksible rammer, ny organisering og samspil med andre områder - At vi tænker anderledes åbent i forhold til hvordan vi formidler kunst og aktivitet i retning af at fremme en aktiv deltagelse - Kultur kan ikke vælges fra vi skal forstå de forskellige kulturelle værdier

4 Talentudvikling og kreativitet Talentudvikling indenfor både idræts og kulturområdet har et stort fokus i disse år. Mange kommuner ønsker at skabe rammer og vilkår for, at lokale talenter får mulighed for at udvikle deres potentialer. Og det sker samtidig med en opmærksomhed på, at der ikke er et modsætningsforhold mellem talentudvikling og bredde, men at et øget fokus på talenter kan gavne bredden og omvendt. Børne- og ungeområdet er et naturligt fokusområde. Spørgsmål er her, hvordan der skabes de bedste rammer for, at børn og unge fra en tidlig alder understøttes. Det stiller krav til daginstitutioner, skoler mm. om at kunne understøtte og fremme talentudvikling. Det er åbenbart, at de fleste kommuner ikke kan understøtte talentudvikling på alle områder. Det er nødvendigt, at der foretages politiske prioriteringer, og der indgås tværkommunale samarbejder. Kun derved kan talenter tilbydes træning eller undervisning på et tilstrækkeligt højt niveau. På kulturområder åbner de regionale kulturaftaler fx mulighed for, at børn og unge med særlige talenter indenfor kunstneriske udtryksformer har mulighed for at modtage undervisning at høj faglig kvalitet. Samtidig sikres mulighed for et netværk mellem unge med samme talent. Udviklingsområdet fokuserer desuden på mulighederne for at understøtte kreative kompetencer. En gensidig udveksling af ideer og udnyttelse af ressourcer og kompetencer, mellem kultur, fritid og erhverv vil kunne styrke både erhvervsliv og kultur- og fritidsliv. Et fokus på talentudvikling og kreativitet vil dermed forfølge visionens ønske om at udvikle miljøer, hvor nytænkning og iværksætteri udvikles.

5 Vigtige udsagn fra den indledende fase: - Inklusion mellem elite og bredde aktiviteter der bevæger kulturen fra det elitære til det inkluderende. Hvor eliten inkluderer bredden og bredden inkluderer eliten. Samspil mellem befolkning og det professionelle. - Vi skal passe på den kreative og innovative sjæl hos børn. Der skal være frihed til at eksponere før-talent spirer. Vi skal turde at prioritere og spotte talenter - I Holbæk kommune har vi gjort for lidt for at prioritere talenter - Talent skal udvikles sammen med uddannelse. Fx idrætscollege. - Talent er at ville. Talent behøver ikke koste. - Brug talenter og talentspirer aktivt i det offentlige rum, så de inspirerer og anerkendes. - Den generelle kreativitet skal udvikles/dyrkes muligheder skal ikke spares væk - Talenter kan samarbejde på tværs af områder - Puljer til talenter. Samarbejde mellem erhverv og kommune. Kulturel satspulje. - Man skal ikke nødvendigvis kunne leve af sit talent men det skal kunne dyrkes alligevel. - Sæt rammer via retning, men giv også frihed - Talenter flytter fra byen hvad kan vi gøre for at fastholde dem? Tværgående fokusområder Nedenfor er der udfoldet en række fokusområder, der går på tværs af de tre indsatsområder. Viden og dannelse med omverdensperspektiv Kultur- og fritidslivet har en særlig funktion for børn og unge. Kulturelle oplevelser og fritidsaktiviteter stimulerer til læring og er vigtige som pædagogiske redskaber for at nå mål på uddannelsesområdet. Kultur- og fritidslivet har for alle aldersgrupper spillet en afgørende rolle for det folkeoplysende arbejde i generationer. Det har skabt en bevidsthed om vores historiske rødder, indblik i forskellige kulturer og livsformer og skabt adgang til information og viden. Dette er sket gennem undervisning og oplysning, kunstnerisk udfoldelse, og gennem samværet med andre. Dette aspekt af kultur- og fritidslivet er ikke blevet mindre, men har skiftet karakter. I dag har den teknologiske udvikling gjort adgangen til viden og information enorm. Og hverdagen er fuldt med tilbud, der måske nok er underholdende, men som ikke nødvendigvis har et dannelses eller vidensperspektiv. Opgaven er derfor i lige så høj grad at kunne sortere og forholde sig kritisk til viden end at fremskaffe den. Her spiller biblioteket, museet, teateret, kunstudstillingen og andre vidensformidlende kulturinstitutioner en vigtig rolle. Sundhedsfremme fysisk, socialt og mentalt

6 Udfordringerne i forhold til borgernes generelle sundhedstilstand er velkendte. Derfor er sundhedsfremme et tværgående tema for kultur- og fritidspolitikken. Et aktivt liv fremmer ikke kun det fysiske helbred, men har en gavnlig effekt på mennesker psykiske helbred. Kultur- og fritidstilbud kan ligeledes spille en aktiv rolle i forhold til social kapital og inklusion af borgere i udsatte situationer. Den tværgående opgave er derfor at udvikle tilbud der i stadig større grad giver borgere lyst og mulighed for at deltage i kultur- og fritidsaktiviteter. Frivillighed, samarbejde og partnerskaber Holbæk har et rigt og varieret kultur- og fritidsliv. I samspil med kulturinstitutionerne og det lokale erhvervsliv, er det dem, der er drivkraften bag kultur- og fritidslivet. Foreningerne har således udført et stort stykke arbejde, og spillet en vigtig rolle for arbejdet med sammenhængskraft og social inklusion. Sådan har det tidligere været, og sådan skal det fortsat være. De kommende år vil der være pres på de økonomiske ressourcer dette gælder også for kultur- og fritidsområdet. I lighed med andre områder, må kultur- og fritidslivet finde måde hvorpå borgernes ønsker til kultur- og fritidstilbud i øget omfang kan efterkommes med de samme eller færre ressourcer. En måde at håndtere udfordringer på er, at flere opgaver i fremtiden løses helt eller delvist af frivillige aktører. Det placerer et større ansvar hos foreningerne, og opgaven bliver at skabe muligheder og rammer for, at flere får lyst til at tage initiativ til at udvikle kultur- og fritidslivet. En anden måde at tackle udfordringerne på er i øget omfang at udnytte de muligheder der ligger i øget samarbejde dels med erhvervslivet, dels med andre kommuner. For begge strategier gælder det, at der politisk skal prioriteres og tages stilling til i hvilken retning udviklingen skal understøttes. Børn og unge Kultur- og fritidstilbud har værdi i sig selv. Når kultur- og fritidstilbud er særlige vigtige for børn og unge, er det dog også fordi, de rummer mange muligheder for at udvikle og understøtte børns og unges udvikling og dannelse. Kultur- og fritidstilbud kan anvendes pædagogisk. Der findes mange eksempler på, at fx at teater og kunst stimulerer og fordrer læring. Samtidig giver det samvær, som kultur- og fritidstilbud tilbyder, ofte en øget forståelse børn og voksne mellem og dermed fremmes integration og inklusion. Det er vigtigt at holde sig for øje, at Folkeskolen ikke blot er et blandt mange steder, hvor børn og unge lærer at engagere sig i kultur- og fritidslivet. Folkeskolen har en helt særlig funktion, og

7 derfor skal Kultur- og Fritidspolitikken også have en tæt tilknytning udvikling af folkeskolen. Men det er også vigtigt at have fokus på de mange aktiviteter der forgår udenfor skole, og her er det væsentligt at forholde sig til de rammer og vilkår som specifikt tilbydes børn og unge. Børn og unge har et særligt behov for at kunne udvikle deres identitet og personlighed. Ungdomskultur er ofte modkultur, netop fordi det handler om selvstændiggørelse og løsrivelse. Og der er ofte en kultur, der er præget af impulsive tiltag, eksperimenter og løst koblede fællesskaber. Der vigtigt, at der er fokus på, at tilbyde de unge nogle rammebetingelser, og giver dem mulighed for at folde sig. Udvalgt litteratur der har inspireret oplægget: Nye tider, ny kultur og Fritidspolitik. Børne- og Kulturchefforeninger Kultur for alle Kultur i hele landet. Kulturministeriet Nye Unge Ny Ungepolitik. Strategier for ungeindsatser. Børne- og Kulturchefforeninger Kultur- og fritidspolitikker fra: Albertslund, Lejre, Odense, Randers, Aalborg Fint med kultur for alle, men. Helene Illeris, artikel i Information, d. 05/01/2010 Høringsmateriale fra kulturregionen, midt og Vestsjælland